Types of legal professions

Within the different legal and judicial systems of the Member States of the European Union (EU), there is a wide range of legal professions such as lawyers, notaries, judges, prosecutors and judicial officers.  Members of legal professions do not hold the same titles in all Member States, and their role and status can vary considerably from one Member State to another.

This page provides you with general information (on the role and functions) on different legal professions.

Please select the relevant country's flag to obtain detailed national information.

If you need to consult or find a legal practitioner in any Member State of the European Union, you can visit the Find a... section.

Introduction

Apart from lawyers, European Union law does not regulate the conditions for exercising as a legal professional.  Legal professions are generally regulated at national level.  Although there may be natural similarities between them, these national regulations differ quite substantially from one country to another because they reflect the continuation of often ancient traditions.

The Committee of Ministers of the Council of Europe (COE) has issued a number of recommendations on the legal professions. One of these initiatives concerns the exercise of the profession of lawyer. Another concerns the independence of judges. COE recommendations and other information on this issue may be found on its website.

In addition, the European Convention on Human Rights states that everyone charged with a criminal offence has the right to defend himself in person or through legal assistance of his own choosing or, if he has not sufficient means to pay for legal assistance, to be given it free when the interests of justice so require. This clause mainly refers to criminal cases, but the European Court of Human Rights (ECHR) has extended it to cover also civil cases.

Judges

A judge, or arbiter of justice, is a lead official who presides over a court of law, either alone or as part of a panel of judges. The powers, functions, method of appointment, discipline, and training of judges vary widely across different jurisdictions. The judge is like an umpire in a game and conducts the trial impartially and in an open court. The judge hears all the witnesses and any other evidence presented by the parties of the case, assesses the credibility of the parties, and then issues a ruling on the matter at hand based on his or her interpretation of the law and his or her own personal judgment.

You can find more information about this profession at the following websites:

Public Prosecutors

In criminal proceedings, the prosecution service or office of public prosecution plays a very important role. The Member States' systems are also very diverse as regards the role, tasks and powers of prosecutors.

Court staff

The functions and titles of court staff can be very different, for example: "Greffier" in France, "Rechtspfleger" in Germany, "Court clerk" in England.

In addition, functions held by them vary widely from one legal system to another: assisting judges or prosecutors, management of courts, responsibilities in certain procedures. Depending on the country, they are subject to legal studies, can provide legal advice and/or benefit from continuous training.

In each case, they play an important part in courts, through their role in welcoming victims as well as defendants and in the overall efficiency of the justice system.

Members of this profession are represented at the European level by the European Union of Rechtspfleger (E.U.R), a non-governmental organization that brings together professional associations from the several countries. The E.U.R's objectives include participation in the creation, development and the harmonization of law on the European and international levels; working with the European institutions; representation of the professional interests of its members and promotion of the profession in the interest of a better functioning justice system.

Bailiffs (judicial officers)

The judicial officers' profession is regulated by the law of the individual Member State and these regulations differ from one Member State to another.

Members of this profession are represented at European level by the International Union of Judicial Officers (UIHJ). The purpose of UIHJ is to represent its members in international organisations and ensure collaboration with national professional bodies. It works to improve national procedural law and international treaties and makes every effort to promote ideas, projects and initiatives which help to move forward and elevate the independent status of judicial officers.

The European Chamber of Judicial Officers (whose French acronym is CEHJ) also represents judicial officers. A non-profit making association governed by Belgian law, the CEHJ aims to promote greater involvement of judicial officers in the concerted action of legal professionals in the European debate.

Lawyers

The lawyer’s role, whether retained by an individual, a corporation or the state, is as the client’s trusted adviser and representative, as a professional respected by third parties, and as an indispensable participant in the fair administration of justice. By embodying all these elements, the lawyer, who faithfully serves his or her own client’s interests and protects the client’s rights, also fulfils the functions of the lawyer in society - which are to forestall and prevent conflicts, to ensure that conflicts are resolved in accordance with recognised principles of civil, public or criminal law and with due account of rights and interests, to further the development of the law, and to defend liberty, justice and the rule of law.

In their activity, lawyers are governed by professional organisations or authorities within their Member State – the bars and law societies – which are responsible for the laying down of rules of professional conduct and the administration of discipline of lawyers.

European Union law does not regulate the conditions for exercising a legal profession. However, the 1998 Directive sets out the conditions in which a lawyer who has qualified in one Member State can exercise his or her profession on a permanent basis in another Member State.

At EU level, lawyers are represented by the Council of Bars and Law Societies of Europe (CCBE) - an international non-profit-making association founded in 1960. It acts as the liaison between the EU and Europe's national bars and law societies on all matters of mutual interest relating to the exercise of the profession of lawyer.

Notaries

Notaries are legal practitioners specialised and authorised to act in certain legal matters. By virtue of their tasks and responsibilities, notaries play an important role in the State legislature in the 22 Member States where the legal order is based on Latin civil law. Common Law Jurisdictions of the European Union also have a notarial profession whose practice extends across a wide range of legal services and whose functions and authority are principally exercised in relation to legal acts and instruments to be used in overseas jurisdictions. They have a significant role in the international trade and commerce of their domestic jurisdiction.

Notaries tasks in particular are:

  • to draw up private agreements and to advise the parties while satisfying an obligation to treat each of them fairly. In drafting official documents, the notary is responsible for the legality of these documents and for the advice s/he gives. S/he has to inform the parties of the implications and consequences of the obligations they undertake,
  • to enforce the deeds s/he draws up. The deed can then be registered directly in the official records, or enforced if one of the parties does not meet its obligations, without the prior intervention of a judge,
  • to play the role of an arbitrator who, impartially, and under strict observance of the law, enables the parties to reach a mutually acceptable agreement.

Notaries are public officials – States delegate a portion of public power to allow them to fulfil a public service mission - exercising their functions within the framework of an independent profession.

Notaries are bound by professional confidentiality. The conditions of the notary’s nomination are similar to that of a magistrate and s/he is subject to the same independence, permanence of office, impartiality, conclusive power and enforceability of her/his actions in addition to the supervision of her/his activities by the Ministry of Justice.

There are approximately 35.000 notaries, throughout the 22 Member States of the European Union whose legal systems are based on Latin civil law, and there are over 1.000 notaries in the Common Law member States of the United Kingdom and Ireland who are all at the service of the citizen.

In dealings with the European institutions, notaries in the Latin civil law jurisdictions of the European Union are represented by the Council of the Notariats of the European Union (CNUE) which was set up in 1993. The CNUE represents the Notariats of all EU Member States where the role of Latin Civil Law notary exists: Austria, Belgium, Bulgaria, Croatia, Czech Republic, Estonia, France, Germany, Greece, Hungary, Italy, Latvia, Lithuania, Luxembourg, Malta, the Netherlands, Poland, Portugal, Romania, Slovakia, Slovenia and Spain. Notaries practising within each of the Common Law jurisdictions of United Kingdom and Ireland have their own national representative bodies. Internationally, England and Wales, Scotland, Ireland and Northern Ireland, together are represented by the UK and Ireland Notarial Forum.

Last update: 21/01/2019

This page is maintained by the European Commission. The information on this page does not necessarily reflect the official position of the European Commission. The Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice with regard to copyright rules for European pages.

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Juridiske erhverv - indledning

I dette afsnit findes oplysninger om følgende juridiske erhverv:

  • anklagemyndigheden
  • dommere
  • advokater
  • notarer
  • fogeder.



Anklagemyndigheden

Organisation

Anklagemyndigheden består af dommere, der er tilknyttet den offentlige anklagemyndighed ("parquet/parket" eller "auditorat/auditoriaat"), og som i denne egenskab udfører deres opgaver inden for den retskreds, hvor den domstol, de er tilknyttet, ligger.

I retskredsene er det den kongelige anklager (procureur du Roi/procureur des Konings) og dennes førstestedfortrædere samt stedfortrædere, der fungerer som anklagemyndighed ved førsteinstansretterne, navnlig ved ungdomsafdelingen, der udgør en del af førsteinstansretten. De varetager også denne funktion ved politiretterne og handelsretten i deres retskreds.

Ved arbejdsretterne varetages denne funktion af "auditeur du travail/arbeidsauditeur/", som bistås af en række stedfortrædere og eventuelt af førstestedfortrædere. De varetager ligeledes denne funktion ved strafferetten, som er en del af førsteinstansretten, og ved politiretterne i straffesager, der hører under deres kompetence.

Ved appeldomstolene og arbejdsdomstolene varetages funktionen som anklagemyndighed af statsadvokaten (procureur-général/procureur-generaal), som leder og overvåger anklagemyndighedens dommere ved de almindelige domstole og arbejdsdomstolen. Ved de almindelige domstole bistås statsadvokaten af en første generaladvokat, generaladvokater og stedfortrædere for generaladvokaten. Ved arbejdsdomstolen findes der en første generaladvokat, generaladvokater og en række stedfortrædere.

Ved kassationsdomstolen varetages funktionen som anklagemyndighed af statsadvokaten ved denne domstol, som bistås af en første generaladvokat og en række generaladvokater. På trods af sammenfaldet i terminologi har anklagemyndigheden her en helt anden funktion. Kassationsdomstolen afsiger ikke dom om sagens realitet, men kontrollerer den anvendte procedures lovlighed og formelle rigtighed.

Anklagemyndigheden er uafhængig i udøvelsen af undersøgelser og de individuelle sager med forbehold af det kompetente ministeriums ret til at kræve retsforfølgelse og indførelse af bindende retningslinjer for politikken på det strafferetlige område, herunder retningslinjer for undersøgelser og retsforfølgelse

Rolle og opgaver

Anklagemyndigheden varetager en række forskellige opgaver. Disse opgaver vedrører behandling og opfølgning af både straffesager og civilsager

  • På det strafferetlige område sikrer anklagemyndighedens dommere (i samfundets interesse), at den strafferetlige procedure forløber efter reglerne. Det gælder både behandlingen af sagens realitet og ved den forudgående oplysnings- og undersøgelsesprocedure (for undersøgelsesinstanserne: undersøgelsesdommeren og anklagekammeret). Ved retsmøderne kræver de straffeloven anvendt. Samtidig sikrer de, at der træffes de nødvendige foranstaltninger med henblik på en hensigtsmæssig håndhævelse af de afsagte domme. Ved nævningedomstolen varetages funktionen som anklagemyndighed af appeldomstolens statsadvokat, som imidlertid kan udpege et medlem af anklagemyndigheden som stedfortræder
  • På det civilretlige område indtræder anklagemyndigheden i de sager, hvor dette foreskrives i lovgivningen, og hver gang det er nødvendigt af hensyn til den offentlige orden. I disse sager afgiver anklagemyndigheden en udtalelse (skriftlig eller mundtlig) om sagen. Anklagemyndigheden skal med henblik på afgivelse af en udtalelse have meddelelse om sager vedrørende de særlige forhold, der er omhandlet i retsplejelovens artikel 764, stk. 1. Den kan også blive anmodet om at afgive udtalelse om andre forhold, når den skønner det hensigtsmæssigt, og en domstol kan på eget initiativ forelægge den en sag. (retsplejelovens artikel 764, stk. 2).

Ud over disse egentlige hovedopgaver er anklagemyndigheden inden for sin retskreds også kompetent med hensyn til den relevante opfølgning og håndhævelse af afgørelser og retningslinjer vedrørende kriminalpolitikken.

Retningslinjer for kriminalpolitikken udformes af justitsministeren efter høring af kollegiet af statsadvokater (som består af de fem statsadvokater ved appeldomstolene).

Dette kollegium er underlagt justitsministerens myndighed og træffer beslutninger med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige udformning og koordinering af politikken og nå målet om, at anklagemyndigheden skal fungere så godt som muligt.

Kollegiets kompetence omfatter hele kongerigets område, og dets beslutninger er bindende for statsadvokaterne ved appeldomstolene og for alle medlemmer af anklagemyndigheden, der er underlagt deres myndighed og ledelse.

Der findes flere oplysninger på Link åbner i nyt vinduewebstedet for forbundsretsvæsenet (justitsministeriet, afsnittet "Ordre judiciaire" - "Parquet" eller "Rechterlijke Orde"— "Parket").

Dommere

Organisation

Der sondres mellem dommerstanden (dommere og rådgivere ved domstole og retter) og anklagerstanden (den offentlige anklager eller anklagemyndigheden – se ovenfor).

Generelt kaldes dommere ved retterne for "juges/rechters ", mens dommere ved appeldomstolene kaldes for "conseillers/raadsheren".

Dommerstanden har til opgave at anvende loven på den situation/tvist, som de forelægges på det civilretlige område, samt over for personer, der har overtrådt loven.

Ved nogle retter sidder juridiske dommere sammen med lægdommere. Lægdommere findes ved følgende retsinstanser:

  • handelsretten: juridiske dommere og handelsdommere (lægdommere).
  • arbejdsretten: juridiske dommere og dommere fra arbejdsmarkedets parter (lægdommere)
  • retten for strafanvendelse: juridiske dommere og assessorer for strafanvendelse.

Ansvarlig myndighed

Link åbner i nyt vindueDet øverste justitsråd har tre hovedopgaver:

  • at spille en objektiv og apolitisk, men afgørende rolle i politikken for udnævnelser inden for dommerstanden
  • at udøve en ekstern kontrol med retsvæsenets funktion, herunder klagebehandling;
  • at fremsætte udtalelser for de politisk ansvarlige med henblik på at forbedre dommerstandens funktion.

Der findes flere oplysninger på webstedet for Link åbner i nyt vinduedet øverste justitsråd.

Advokater

Rolle og opgaver

Advokater (avocats/advocaten) er professionelle, der arbejder på området lov og ret. De er omfattet af en række etiske regler, der sikrer deres fuldstændige uafhængighed. De har desuden tavshedspligt.

Advokater er uddannet til at arbejde på forskellige retsområder, som ofte overlapper hinanden (selskabsret, forvaltningsret, byplanlægningsret, skatteret, familieret m.m.). De kan i løbet af deres karriere specialisere sig på et eller flere områder, hvor de har en særlig ekspertise.

Advokatens rolle er at bistå sine klienter ikke kun ved domstolene, men også i alle de situationer, hvor de kan brug for juridisk bistand, nogen, der taler deres sag, hjælp til at udforme dokumenter eller endog moralsk støtte.

Generelt har en advokat tre opgaver:

  • advokaten rådgiver
  • advokaten mægler
  • advokaten forsvarer

Advokater kan tale på vegne af og repræsentere sine klienter ved alle domstole i Belgien (politidomstolen, fredsdommeren, førsteinstansretten, handelsretten, arbejdsretten, appelretten, arbejdsdomstolen, nævningedomstolen, statsrådet) og i de øvrige EU-lande.

Derudover kan advokater bistå deres klienter i voldgifts‑ og mæglingssager, i forbindelse med alle alternative metoder til konfliktløsning og ved alle slags forsamlinger eller møder.

Advokater kommer ikke blot ind i billedet i forbindelse med konflikter. Gennem de råd, de giver, eller de kontrakter, de udformer, gør de det ofte muligt at undgå retssager.

De kan også hjælpe dig, hvis du ønsker at leje eller købe fast ejendom eller planlægger at etablere en virksomhed, hvis du ikke kan betale din gæld, hvis du vil indgå en kontrakt med din nye arbejdsgiver, hvis du kommer ud for en ulykke eller et overfald, hvis du indkaldes for en domstol, hvis du ønsker at blive skilt m.m.

En advokat for alle:

For personer med beskedne midler findes der lovregler om juridisk bistand og retshjælp.

Juridisk bistand (aide juridique/juridische bijstand) gør det muligt helt eller delvis gratis at benytte en advokats tjenesteydelser. Der findes juridisk bistand på to niveauer:

  • Primær juridisk bistand: alle uanset indkomst kan nyde godt heraf. Der er tale om, at advokater i visse tidsrum står til rådighed for korte konsultationer. Du kan få et første juridisk råd, anmode om oplysninger m.m. Det er retshjælpskommissionerne (Commissions d’Aide Juridique/Commissies voor Juridische Bijstand), der forestår den primære juridiske bistand.
  • Sekundær juridisk bistand: for personer, der opfylder visse økonomiske betingelser eller befinder sig en bestemt situation. Denne bistand, der er helt eller delvis gratis afhængigt af situationen, gør det muligt at få udpeget en advokat, der kan bistå dig i forbindelse med en domstols‑ eller forvaltningsprocedure, yde mere tilbundsgående rådgivning eller endog hjælpe dig i forbindelse med mægling.
    Det er retshjælpskontorerne (bureaux d’aide juridique/bureaus voor juridische bijstand), der forestår den sekundære juridiske bistand.

Retshjælp (assistance judiciaire/rechtsbijstand) indebærer, at du helt eller delvis slipper for at betale sagsomkostningerne (rettergangs‑ og registreringsomkostningerne, udgifterne til fogeden, notaren, en ekspert m.m.). Du skal selv eller via din advokat ansøge om retshjælp hos retshjælpskontoret.

Ansvarlige myndigheder

Alle advokater er medlemmer af en advokatsammenslutning. Der findes på nuværende tidspunkt en advokatsammenslutning i hver retskreds.

Sammenslutningen af fransktalende og tysktalende advokater (13 fransktalende og 1 tysktalende advokatsammenslutning) er samlet i sammenslutningen "Ordre des Barreaux Francophones et Germanophone" (O.B.F.G.).

De 14 nederlandsktalende advokatsammenslutninger er samlet i sammenslutningen "Orde van Vlaamse Balies" (O.V.B.).

Der findes flere oplysninger om advokatstanden på følgende websteder:

Der er gratis adgang til denne database.

Notarer

Notarer er offentlige embedsmænd, der udnævnes af kongen, og som navnlig skal bekræfte de dokumenter, de forelægges. Bestemte dokumenter skal forelægges en notar i medfør af lovgivningen, således at man kan konstatere, at parterne er nået til enighed (bekræftede dokumenter/authentieke akten). Man skal f.eks. benytte en notar for at kunne sælge fast ejendom. Ud over til bekræftelse af dokumenter kan man også benytte en notar til at opgøre en arv, udforme en aftale med privat underskrift eller opnå en udtalelse.

Notarer har navnlig kompetence inden for tre hovedområder

  • lovgivning om fast ejendom (salg af fast ejendom, lån osv.)
  • familieret (ægteskabskontrakter, arv, skilsmisser osv.) og
  • erhvervsret (oprettelse af selskaber osv.).

Der findes et landskammer for notarer (Chambre nationale des notaires/Nationale Kamer van Notarissen), hvis hovedopgaver er:

  • inden for rammerne af dets kompetencer at repræsentere de belgiske notarer over for myndigheder og institutioner
  • at udforme adfærdskodekser
  • at tilstille notarkamrene nyttige anbefalinger vedrørende overholdelse af disciplinen.

Der findes også notarkamre på provinsplan, som skal sikre disciplinen inden for erhvervet, og hvis vigtigste opgaver er at sikre overholdelsen af adfærdskodeksen og at afgøre faglige tvister (f.eks. behandling af klager).

Derudover er notarerne medlemmer af den kongelige sammenslutning af belgiske notarer (Fédération Royale du Notariat Belge (FRNB)/Koninklijke Federatie van het Belgisch Notariaat (KFBN)). FRNB/KFBN er en faglig organisation for notarer, som støtter notarkontorerne i deres daglige arbejde ved at tilbyde dem skræddersyede tjenesteydelser, og som repræsenterer notarerne over for omverdenen på mange områder.

Der findes flere oplysninger på Link åbner i nyt vinduenotarernes websted.

Andre juridiske erhverv

Fogeder

Fogeden er en ministeriel og offentlig embedsmand, der udøver sin funktion som et liberalt erhverv. Han har med andre ord en dobbelt faglig identitet: På den ene side er han en offentlig embedsmand, og på den anden udfører han sin funktion som selvstændig.

Staten har uddelegeret en del af den offentlige myndighed til fogeden, som derfor er en ministeriel og offentlig embedsmand. Derfor kan han ikke nægte at imødekomme et krav om indgriben, medmindre hans faglige moralkodeks eller loven forbyder ham det, f.eks. i tilfælde af interessekonflikt eller ulovlige anmodninger. Fogeden handler således aldrig på eget initiativ, men altid på anmodning af nogen, der overdrager ham en officiel opgave. Ved udførelsen af sine opgaver skal han overholde forskellige juridiske krav. Fogeden kan i øvrigt få betaling for sin indsats for at få hel eller delvis dækning af sine udgifter.

Som udøver af et liberalt erhverv handler fogeden uafhængigt og upartisk. Han stiller desuden sin faglige ekspertise til rådighed for alle. Dette indebærer, at han hverken modtager løn, godtgørelse eller får nogen form for lokaler stillet til rådighed af myndighederne. Han skal således selv tage sig af alt.

Fogedens arbejdsområder kan opdeles i to hovedkategorier: såkaldte "udenretslige" (inddrivelse af fordringer i mindelighed, protokoller ved syns- og skønsforretninger) og "retslige" opgaver (forkyndelse, fuldbyrdelse af en afgørelse). I forbindelse med disse opgaver skal han ofte informere dig om, hvordan du kan udøve dine rettigheder, og besvare dine spørgsmål vedrørende hans opgave. Det er ligegyldigt, om du benytter dig af hans tjenester, eller om du er genstand for disse tjenester.

I alle retskredse findes der et kammer bestående af alle retskredsens fogeder. Dets hovedopgaver er at føre tilsyn med, at fogederne i retskredsen overholder de disciplinære regler samt love og bestemmelser, der gælder for dem, og afgør eventuelle tvister mellem fogederne

Der findes ligeledes et landskammer for belgiske fogeder (Chambre nationale des huissiers de justice de Belgique/Nationale Kamer van Gerechtsdeurwaarders van België), hvis væsentligste opgaver består i at:

  • sikre ensartede disciplinære regler og et fagligt moralkodeks blandt fogederne
  • forsvare medlemmernes interesser og
  • repræsentere dem.

Der findes flere oplysninger på webstedet for Link åbner i nyt vinduelandskammeret for belgiske fogeder.

Andre erhverv

Dommere og anklagemyndighed bistås af forskellige administrative og juridiske medarbejdere såsom justitssekretærer, referandarer, jurister hos anklagemyndigheden og administrativt personale.

Ved hvert retsmøde bistås dommeren af en justitssekretær. Justitssekretæren forbereder dommerens arbejde, f.eks. ved at oprette sagsdossiererne til brug ved retsmødet. Under retsmødet resumerer justitssekretæren dettes forløb og parternes indlæg og sørger for, at alle dokumenter udformes på gyldig vis. Derudover forestår og koordinerer justitssekretæren justitskontorets administrative og regnskabsmæssige opgaver. Hver domstol har en justitssekretær under den ledende justitssekretær. Justitskontoret har en eller flere justitssekretærer afhængigt af domstolens størrelse. Justitssekretærerne bistås selv af administrativt personale.

Referendarerne (référendaires/referendarissen) er jurister, der bistår dommerne ved domstolene med at forberede deres retsafgørelser. De samarbejder om behandlingen af sager under en eller flere dommeres ansvar og i henhold til deres instrukser. De undersøger sagerne, ser nærmere på de juridiske problemer og forbereder udkast til retsafgørelser.

Anklagerne kan anmode om bistand fra jurister for rent juridisk at forberede deres sag. Inden for anklagemyndigheden kaldes de anklagemyndighedens jurister. De foretager en juridisk analyse, forvalter oplysninger eller forbereder pålæg og tilsigelser under en eller flere anklageres ansvar og i henhold til disses instrukser.

Hver anklagemyndighed har et sekretariat, der ledes af en chefsekretær. Sekretærerne bistår anklagerne med dokumentations‑ og analyseopgaver og med at oprette sagerne. De ajourfører anklagemyndighedens dokumenter og registre, fører arkiverne m.m. Antallet af sekretærer afhænger af anklagemyndighedens størrelse. Anklagemyndighedens sekretærer bistås selv af administrativt personale.

Der er et stort antal administrative medarbejdere, der arbejder i justitskontoret og anklagemyndighedens sekretariat. Det administrative personale sikrer den administrative forvaltning af de tildelte sager og indlæsningen af oplysninger i databaser. De administrative medarbejdere tager sig af post og arkivering og tager imod besøgende i justitskontoret eller hos anklagemyndigheden.

Der findes flere oplysninger om disse erhverv i dette dokumentPDF(376 Kb)en

Organisationer, der leverer gratis juridisk rådgivning

Alle borgere kan få et første juridisk råd gratis af jurister. Der er tale om primær juridisk bistand:

  • praktiske oplysninger
  • juridiske informationer
  • en første juridisk udtalelse eller
  • en henvisning til en specialorganisation.

Sagen afklares ikke med dette, men der er tale om en første orientering. Der findes juridiske døgntjenester i justitspalæerne, ved underretterne, justitskontorerne, visse kommunalforvaltninger, de fleste offentlige forsorgscentre og hos flere ikkeudbyttegivende organisationer, der råder over en juridisk tjeneste.

Der findes flere oplysninger i onlinebrochuren: Link åbner i nyt vindueL'aide juridique: un meilleur accès à la justice

Juridiske databaser

Der findes flere oplysninger på webstedet for Link åbner i nyt vindueforbundsretsvæsenet (justitsministeriet).

Portal for forbundsretsvæsenet

Kategorier

Information

  • retsvæsenet fra A til Z
  • informationsmedarbejdere
  • publikationer
  • klager
  • adresser på retsinstanser
  • pressemeddelelser
  • statistik

Retsvæsenet

  • domstole og retter
  • anklagemyndigheden
  • territorial kompetence
  • det rådgivende råd for dommerstanden
  • kommissionen for modernisering af retsvæsenet

Reformering af retsvæsenet.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueForbundsretsvæsenet

Sidste opdatering: 15/11/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Juridiske erhverv - Bulgarien

Juridiske erhverv: Indledning

De vigtigste juridiske erhverv i Bulgarien er: offentlig anklager, undersøgelsesdommer, dommer, advokat, notar, privat foged, statsfoged og tinglysningsdommer. Kravene, der stilles til udøvelsen af disse erhverv, er fastlagt i Republikken Bulgariens forfatning og loven om retssystemet.

Offentlige anklagere

Organisation

Anklagemyndigheden i Republikken Bulgarien består af den offentlige anklager, anklagemyndigheden ved den øverste kassationsdomstol, anklagemyndigheden ved den øverste forvaltningsdomstol, den nationale efterforskningstjeneste, anklagemyndigheden ved appeldomstolen, anklagemyndigheden ved den særlige appeldomstol, anklagemyndigheden ved den militære appeldomstol, anklagemyndighederne ved de regionale domstole, den særlige anklagemyndighed, anklagemyndighederne ved de regionale militærdomstole og ved distriktsdomstolene. Inden for anklagemyndigheden ved de regionale domstole er der regionale undersøgelsesafdelinger, og inden for den særlige anklagemyndighed er der en undersøgelsesafdeling. Anklagemyndighederne ved de regionale domstole har administrative afdelinger, hvis anklagere deltager i retsprocedurerne i forvaltningssager.

Anklagemyndigheden er en samlet og centraliseret struktur. Alle anklagere og undersøgelsesdommere er underlagt den offentlige anklager. Den enkelte anklager rapporterer til den respektive overordnede anklager, og alle anklagere og undersøgelsesdommere er underlagt den administrative leder af den relevante anklagemyndighed. Militære anklagere og undersøgelsesdommere er uafhængige af de militære myndigheder i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver.

Den offentlige anklager udnævnes (og afsættes) af Republikken Bulgariens præsident efter indstilling fra Link åbner i nyt vinduedet øverste retsråd (Vissh Sadeben Savet) (VSS) for en periode på syv år uden mulighed for genudnævnelse.

Anklagere udnævnes, forfremmes, degraderes, forflyttes og afsættes i deres embedsperiode ved en beslutning truffet af det øverste retsråd.

Stillingerne i anklagemyndigheden fordeler sig som følger med den krævede tidligere erfaring anført:

  • Anklager ved anklagemyndigheden ved den øverste kassationsdomstol og anklager ved anklagemyndigheden ved den øverste forvaltningsdomstol - mindst 12 års erfaring fra et juridisk erhverv
  • - Anklager ved anklagemyndigheden ved appeldomstolen, anklager ved anklagemyndigheden ved militærappeldomstolen og anklager ved anklagemyndigheden ved den særlige appeldomstol – mindst 10 års erfaring fra et juridisk erhverv, men for en anklager ved anklagemyndigheden ved den særlige appeldomstol – mindst 12 års erfaring, heraf mindst otte år som anklager eller undersøgelsesdommer
  • - Anklager ved anklagemyndigheden ved en regional domstol, anklager ved anklagemyndigheden ved en regional militærdomstol, anklager ved anklagemyndigheden ved den særlige domstol – mindst otte års erfaring fra et juridisk erhverv, men for en anklager ved anklagemyndigheden ved den særlige domstol – mindst 10 års erfaring, heraf mindst fem år som anklager eller undersøgelsesdommer
  • - Anklager ved anklagemyndigheden ved en distriktsdomstol – mindst tre års erfaring fra et juridisk erhverv
  • - Junioranklager – der kræves ingen erfaring.

Anklagere udnævnes til tjenestemænd ved en beslutning truffet af det øverste retsråd efter fuldførelsen af en femårig tjenesteperiode og efter en omfattende positiv bedømmelse af deres præstationer.

Rolle og ansvarsopgaver

Den offentlige anklager er leder for anklagemyndigheden og udsteder instrukser og retningslinjer for aktiviteter i forbindelse med retsforfølgelsen. Han kan sammen med afdelingsledere i ministerier og statslige institutioner oprette specialiserede enheder på tværs af afdelinger til at bistå med undersøgelser under proceduremæssig vejledning af en anklager, der er udnævnt af den offentlige anklager. Den offentlige anklager kan henvise sager til forfatningsdomstolen.

Anklageren leder en undersøgelse som ledende anklager. Han eller hun kan rejse indsigelser og anmode om ophævelse eller ændring af ulovlige foranstaltninger inden for de frister og på de betingelser, der er fastsat ved lov. Han eller hun kan udsætte gennemførelsen af en foranstaltning, indtil den relevante myndighed har behandlet en indsigelse. Alle akter og dokumenter fra en anklagemyndighed kan indbringes for den anklagemyndighed, der er direkte overordnet, medmindre de er underlagt prøvelse af lovligheden. En overordnet anklager eller en anklager fra en overordnet anklagemyndighed kan udføre handlinger, som hører under en underordnet anklagers kompetence, og kan udsætte eller ophæve deres afgørelser skriftligt i sager, der er fastlagt ved lov.

Ved udøvelsen af deres hverv handler anklagerne uafhængigt og i overensstemmelse med loven. Anklagere er politisk neutrale. De træffer afgørelser på grundlag af loven og det i sagen indsamlede bevismateriale, og de lader sig kun lede af deres samvittighed og indre overbevisning.

Der findes yderligere oplysninger på hjemmesiden for Link åbner i nyt vindueDen offentlige anklagemyndighed i Republikken Bulgarien (Prokuraturata na Republika Bulgaria).

Foreningen af offentlige anklagere i Bulgarien er en frivillig ikke-politisk dommerforening som arbejder eller har arbejdet i Bulgariens offentlige retsforfølgelsessystem. Formålet med foreningen er at samle dommere fra hele landet og tilvejebringe et forum med de nødvendige oplysninger og udveksling af synspunkter om spørgsmål vedrørende retsforfølgende arbejde samt at udbygge den offentlige anklagemyndigheds og de tilknyttede anklageres internationale kontakter. Der findes yderligere oplysninger på foreningens hjemmeside: - Link åbner i nyt vinduehttp://apb.prb.bg/.

Undersøgelsesdommere

I henhold til loven om retsvæsenet har undersøgelsesdommerne i Republikken Bulgarien status som retsembedsmænd (dommere og anklagere).

Undersøgelsesmyndighederne består af den nationale efterforskningstjeneste og de offentlige regionale anklageres undersøgelsesafdelinger og undersøgelsesafdelingen ved anklagemyndigheden ved den særlige domstol. Undersøgelsesafdelingen ved anklagemyndigheden for Sofia By har status som en regional undersøgelsesafdeling.

Den nationale efterforskningstjeneste forvaltes direkte af den offentlige anklager eller af direktøren, der endvidere handler som stedfortrædende offentlig anklager i forbindelse med undersøgelser. Direktøren for den nationale efterforskningstjeneste er ansvarlig for den administrative og organisatoriske forvaltning af undersøgelsesdommere og personale og giver metodologisk vejledning til undersøgelsesdommerne fra de regionale anklagemyndigheders undersøgelsesafdelinger.

De regionale undersøgelsesafdelinger ved de regionale anklagemyndigheder og undersøgelsesafdelingen ved anklagemyndigheden ved den særlige domstol består af undersøgelsesdommere.

Undersøgelsesdommerne ved de regionale anklagemyndigheders undersøgelsesafdelinger og ved den særlige anklagemyndigheds undersøgelsesafdeling undersøger sager, som administrationschefen for den relevante anklagemyndighed har tildelt dem.

Når de udfører deres opgaver i forbindelse med straffesager, handler undersøgelsesmyndighederne under en offentlig anklagers ledelse og tilsyn.

Kendelser afsagt af undersøgelsesdommere under en undersøgelse er bindende for alle statslige organer, juridiske enheder og borgere.

Dommere

Bulgarske dommere udnævnes, forfremmes, degraderes, forflyttes og afsættes i deres embedsperiode ved en beslutning truffet af det øverste retsråd.

Organisation

Der findes følgende stillinger for dommere, som har den nødvendige erfaring:

  • Dommer ved den øverste kassationsret og dommer ved den øverste forvaltningsdomstol – mindst 12 års erfaring fra et juridisk erhverv
  • Dommer ved en appeldomstol, dommer ved en militærappeldomstol, dommer ved den særlige appelkriminalret – mindst 10 års erfaring fra et juridisk erhverv, men for en dommer ved den særlige appelkriminalret – mindst 12 års erfaring, heraf mindst otte år som dommer i straffesager
  • Dommer ved en regional ret, dommer ved en forvaltningsdomstol, dommer ved en militærdomstol, dommer ved den særlige kriminalret – mindst otte års erfaring fra et juridisk erhverv, men for en dommer ved den særlige kriminalret – mindst 10 års erfaring, heraf mindst fem år som dommer i straffesager
  • Dommer ved en distriktsdomstol – mindst tre års erfaring
  • Juniordommer – der kræves ingen tidligere erfaring.

Dommere udnævnes til tjenestemænd ved en beslutning truffet af det øverste retsråd efter fuldførelsen af en femårig tjenesteperiode og efter en omfattende positiv bedømmelse af deres præstationer.

Sammenslutningen af dommere i Bulgarien (SSB) blev grundlagt den 28. marts 1997 i Sofia af 30 personer, herunder dommere fra den øverste kassationsret og regionale domstole og distriktsdomstole i hele Bulgarien.

Denne sammenslutning afløser sammenslutningen af bulgarske dommere, som blev grundlagt i 1919 og var aktiv indtil 1945 som en uformel faglig organisation, der bragte fællesskabet af dommere sammen med det formål at beskytte dets faglige interesser og drøfte og finde løsninger på dets problemer.

Der findes yderligere oplysninger på hjemmesiden for Link åbner i nyt vindueSammenslutningen af bulgarske dommere (Sayuzat na Sadiite v Bulgaria).

Den bulgarske dommerforening blev oprettet for at sikre, at borgerne får lige vilkår, gennemsigtighed og adgang til retlig prøvelse.

Foreningen bestræber sig på inden for rammerne af retssystemet at arbejde i overensstemmelse med forfatningen og vedtægterne og samtidig følge de fagetiske regler. Der findes yderligere oplysninger på den bulgarske dommerforenings hjemmeside - Link åbner i nyt vinduehttp://www.judgesbg.org/bg/

Rolle og ansvarsopgaver

Sammenslutningen af dommere i Bulgarien udarbejder dossierer, herunder om disciplinærsager mod dommere, fungerer som mægler i tilfælde af tvister mellem dommere og andre embedsmænd, bistår lovgivningsmyndigheden i lovgivningsprocessen, fører registre og udgiver sin egen avis.

Retsassistenter og assistenter ved anklagemyndigheden

Der er ansat retsassistenter ved de regionale domstole og forvaltningsdomstolene, appeldomstolene, den øverste kassationsret og den øverste forvaltningsdomstol.

Der findes assistenter ved anklagemyndigheden ved de regionale domstole og appeldomstolene, ved den øverste kassationsret og ved den øverste forvaltningsdomstol.

En person, der opfylder kravene til stillingen som dommer, anklager eller undersøgelsesdommer, og som har bestået en åben udvælgelsesprøve for retsfunktionærer, udnævnes til retsassistent eller til assistent ved anklagemyndigheden.

Retsassistenter udnævnes af den relevante domstols administrative leder. Anklagemyndighedens assistenter udnævnes af den offentlige anklager eller af den relevante anklagemyndigheds administrative leder.

Organisation af juridiske erhverv: Advokater

Advokater

I Bulgarien er advokaterhvervet en aktivitet, der er fastlagt ved bestemmelserne i forfatningen. For at blive advokat skal man aflægge ed og registreres i en advokatsammenslutning. Hver regional domstols retskreds har en advokatsammenslutning, som er underlagt det øverste advokatråd, der har hovedsæde i Sofia. Den bulgarske advokatlov fastlægger advokaternes status, rettigheder og forpligtelser.

Det øverste advokatråd er en juridisk enhed, som samler repræsentanter for advokatsammenslutningerne, og hvor repræsentationsforholdet er en delegeret for hver 40 advokater.

Det øverste advokatråd indkalder til og tilrettelægger møder i de bulgarske advokaters generalforsamling, gennemfører sine beslutninger samt forbereder og forelægger rapporter for generalforsamlingen, fastlægger advokaternes indledende og årlige bidrag til budgettet, udsteder bestemmelser i overensstemmelse med advokatloven, træffer afgørelse om appeller mod ulovlige beslutninger truffet af advokatsammenslutningers generalforsamlinger og mod lovligheden af valg til advokatråd, træffer afgørelse om appeller og fremsætter indsigelser mod advokatråds beslutninger om advokaters adgang til praktikophold og mod afslag på registrering af advokater, godkender og betaler udgifter i forbindelse med driften af det øverste kontrolorgan og den øverste disciplinærdomstol.

Det øverste advokatråd fører én fortegnelse over advokater, én over junioradvokater og advokatfirmaer og én over udenlandske advokater med møderet som forsvarsadvokat for bulgarske domstole.

Juridisk database

Der findes yderligere oplysninger på hjemmesiden for det Link åbner i nyt vindueøverste advokatråd (Visshiyat Advokatski Savet).

Notarer

Organisation

En notar er en person, der af staten har fået overdraget hvervet med at udarbejde notarialakter i henhold til loven. En notar er uafhængig i udøvelsen af sine funktioner og handler alene i overensstemmelse med loven. Justitsministeren fører tilsyn med alle notarers aktiviteter i henseende til overholdelsen af loven og notarkammerets vedtægter.

Notarernes status, rettigheder og forpligtelser er fastlagt i loven om bulgarske notarer og notariel praksis.

Rolle og ansvarsopgaver

Link åbner i nyt vindueNotarkabinettet (Notarialnata Kamara) er en organisation for notarer i Bulgarien, der blev grundlagt i henhold til loven om bulgarske notarer og notariel praksis. Alle notarer er fuldgyldige medlemmer af Bulgariens notarkabinet, som er en juridisk enhed med hovedsæde i Sofia.

Notarkabinettets ledelsesorganer er generalforsamlingen, notarrådet, tilsynsrådet og disciplinærnævnet. Formanden for notarrådet handler som repræsentant for notarkabinettet.

Notarkabinettet tilrettelægger og støtter notarernes aktiviteter, beskytter og fremmer erhvervets prestige og opretholder forbindelser med internationale organisationer, der udfører lignende aktiviteter.

Der findes yderligere oplysninger på hjemmesiden for det Link åbner i nyt vindueNotarkabinettet (Notarialnata Kamara).

Andre juridiske erhverv

Private fogeder

En privat foged er en person, som staten har udpeget til at fuldbyrde civile krav og inddrive offentlige krav. En privat fogeds jurisdiktion er den relevante regionale domstols retskreds.

Kabinettet for private fogeder har til opgave at fremme de private fogeders erhverv og forbedre fuldbyrdelsesproceduren i Bulgarien ved at beskytte offentlige interesser og støtte sine medlemmer.

Juridisk database

Link åbner i nyt vindueKabinettet for private fogeder (Kamarata na Chastnite Sadebni Izpalniteli) fører et register over private fogeder.

Registret er offentligt tilgængeligt og kan benyttes via kabinettets hjemmeside. Alle har ret til at foretage undersøgelser i registret og få udskrifter derfra (loven om private fogeder).

Private fogeder skal til justitsministeriet indsende halvårlige og årlige aktivitetsrapporter, der anvendes af justitsministeren som grundlag for opbygning, ajourføring og videreudvikling af et informationssystem om retshåndhævelse. Justitsministeriet opkræver et gebyr for at bruge informationssystemet i henhold til de satser, der er godkendt af ministerrådet. Der er gratis adgang i embeds medfør til informationssystemet for statslige myndigheder, lokale myndigheder og administrationsorganer samt for personer, som udøver et offentligt erhverv.

Statsfogeder

Statsfogeder har til opgave at fuldbyrde civile krav. Staten kan også pålægge statsfogeder at inddrive offentlige krav i særlige tilfælde, som er fastsat ved lov.

Antallet af statsfogeder fastlægges af justitsministeren.

Ved distriktsdomstole uden statsfogeder udføres deres opgaver af en distriktsdommer udpeget af formanden for den relevante domstol, og justitsministeren underrettes herom.

Statsfogeder udpeges af justitsministeren efter en udvælgelsesprøve. Justitsministeren kan planlægge en udvælgelsesprøve på forslag af formanden for en distriktsdomstol.

Link åbner i nyt vindueForeningen for bulgarske statsfogeder (Asotsiatsiyata na Darzhavnite Sadebni Izpalniteli v Bulgaria) er en uafhængig og frivillig faglig organisation, der samler tinglysningsdommere i Bulgarien og forsvarer deres faglige, intellektuelle, kulturelle, sociale og materielle interesser samt bidrager til at fremme erhvervet og til dets prestige i staten og samfundet.

Juridisk database

Link åbner i nyt vindueRegisteret over statsfogeder (Registarat na Darzhavnite Sadebni Izpalniteli) kan også benyttes på hjemmesiden for foreningen for statsfogeder.

Tinglysningsdommere

Tinglysningsdommere udfører nedenstående opgaver ved distriktsdomstole.

De foretager eller afviser indførelser, anmærkninger og slettelser i tingbogen og træffer beslutning om udstedelsen af udskrifter og attester samt udfører notarielle handlinger og andre handlinger i henhold til loven. En tinglysningsdommer handler kun inden for sit eget distrikt.

Antallet af tinglysningsdommere fastlægges af justitsministeren.

Ved distriktsdomstole, hvor der ikke er en tinglysningsdommer, eller hvor denne er forhindret i at udøve sit hverv, varetages tinglysningsdommerens opgaver af en distriktsdommer, og justitsministeren underrettes herom.

Justitsministeren kan pålægge en statsfoged ved den samme domstol at udføre en tinglysningsdommers opgaver.

Tinglysningsdommere udpeges af justitsministeren efter en udvælgelsesprøve. Justitsministeren kan planlægge en udvælgelsesprøve på forslag af formanden for en distriktsdomstol.

Foreningen for bulgarske tinglysningsdommere er en uafhængig og frivillig faglig organisation, der samler tinglysningsdommere i Bulgarien og forsvarer deres faglige, intellektuelle, kulturelle, sociale og materielle interesser samt bidrager til at fremme erhvervet og til dets prestige i staten og samfundet. Der findes yderligere oplysninger på foreningens hjemmeside: Link åbner i nyt vinduehttp://www.basv.free.bg/

Der findes yderligere oplysninger om retspersonale herPDF(378 Kb)en.

Sidste opdatering: 17/12/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Juridiske erhverv - Tjekkiet

Denne side giver et overblik over de juridiske erhverv i Tjekkiet.

Juridiske erhverv - indledning

De juridiske erhverv omfatter dommere, offentlige anklagere, advokater, notarer og fogeder.

Offentlige anklagere

Organisering

Offentlige anklagere er retslige aktører, der arbejder for anklagemyndigheden. Anklagemyndigheden er et offentligt organ, der repræsenterer staten for at beskytte offentlighedens interesse inden for klart afgrænsede områder. Offentlige anklagere behandler sager, der hører under statsadvokaturen. Ingen anden organisme eller person må tiltage sig beføjelser inden for deres kompetenceområde, træde i stedet for dem eller repræsentere dem i udførelsen af deres opgaver.

Statsadvokaturen er opbygget på samme måde som domstolene (distriktsdomstole, regionale domstole og appeldomstole). Statsadvokaturen ledes af den øverste statsanklagemyndighed i Brno, som er den centrale anklagemyndighed, og som fører tilsyn med statsadvokaturen. Regeringen har beføjelse til at udnævne og afsætte den øverste offentlige anklager efter indstilling fra justitsministeren.

Faglig sammenslutning

Det tjekkiske forbund af offentlige anklagere (Link åbner i nyt vindueUnie státních zástupců České republiky) er en frivillig faglig sammenslutning, som har til formål at hjælpe anklagemyndigheden med at udføre deres opgaver og fremme retsstaten ved at træffe upartiske afgørelser. Forbundet medvirker også til at uddanne anklagere og fuldmægtige hos anklagemyndigheden og repræsenterer de offentlige anklageres interesser.

Erhvervet er reguleret af de etiske regler for offentlige anklagere.

Listen over offentlige anklagere, som er opdelt efter, hvilket kontor de hører til, er tilgængelig på justitsministeriets websted: Link åbner i nyt vindueMinisterstvo spravedlnosti.

Anklagemyndighedernes opgaver og pligter

Offentlige anklagere er offentligt ansatte, som har til opgave at repræsentere staten i forbindelse med beskyttelsen af den offentlige interesse, især ved at anlægge straffesager og sikre, at loven overholdes med hensyn til varetægtsfængsling, fængsling, forebyggende medicinsk behandling, forebyggende eller institutionel uddannelse, kriminalitetsforebyggelse og hjælp til ofre for forbrydelser.

Beføjelser i straffesager

Offentlige anklagere har beføjelse til at virke i alle faser af straffesager. Den offentlige anklager har en række processuelle rettigheder og skal opfylde de tilsvarende processuelle forpligtelser.

Statsadvokaturen fungerer som anført i lov nr. 283/1993. Den er bl.a. ansvarlig for at anlægge offentlige straffesager og for en række andre opgaver i henhold til straffeloven. Den overvåger også overholdelsen af loven med hensyn til varetægtsfængsling, fængsling, forebyggende medicinsk behandling, forebyggende eller institutionel pleje og andre tilfælde, hvor loven tillader begrænsninger af den personlige frihed, og den optræder i retssager, som ikke er straffesager, og udfører andre specifikke lovbestemte opgaver.

Den offentlige anklager sørger for, at loven overholdes i forbindelse med forundersøgelse af straffesager. I henhold til straffeloven (lov nr. 141/1961) har den offentlige anklager enebeføjelse til at tage visse skridt i denne fase.

Før en straffesag indledes, skal den offentlige anklager underrettes om de omstændigheder, der tyder på, at der er begået en forbrydelse (straffelovens § 158, stk. 2).

Den offentlige anklager afgiver en formel sigtelse (med indstilling om en straf), som indleder proceduren med menblik på at indbringe sagen for den kompetente domstol. Den offentlige anklager skal medvirke ved domsforhandlingen, idet han indleder sagen med at fremsætte sigtelserne og afslutter den med den afsluttende erklæring.

Den offentlige anklager har også beføjelse til at indgå aftale om skyld og straf.

Den offentlige anklager kan appellere med den begrundelse, at der er afsagt en forkert dom. En appel kan få et positivt eller negativt udfald for den sigtede.

Den øverste offentlige anklager kan indgive en yderligere appel.

Den offentlige anklager kan også indstille at en sag genoptages til fordel eller til skade for den tiltalte.

I retssager mod unge skal den offentlige anklager altid være til stede, ikke kun ved domsforhandlingen, men også ved offentlige retsmøder (lov nr. 218/2003 om retssager mod unge).

Afgørelser om alternativ tvistbilæggelse i forundersøgelsesfasen er en af den offentlige anklagers eksklusive beslutningsbeføjelser.

Statsadvokaturens rolle i civile retssager

Statsadvokaturen kan også anbefale at anlægge et civilt søgsmål, eller den kan intervenere i en civil sag, som allerede er indledt, men kun hvis det er tilladt ved lov.

Retsgrundlaget for statsadvokaturens intervention i civile sager er artikel 80 i den tjekkiske forfatning, som fastsætter, at statsadvokaturen kan udføre andre opgaver i henhold til lovgivningen ud over at indlede offentlig retsforfølgning. I henhold til loven om statsadvokaturen kan statsadvokaturen virke i andre søgsmål end straffesager. Disse beføjelser er beskrevet nærmere i retsplejeloven, som fastsætter, hvornår statsadvokaturen kan intervenere i igangværende civile sager.

Ud over at kunne optræde som part i civile sager kan statsadvokaturen henstille, at den øverste offentlige anklager anlægger sag, f.eks. i sager, hvor en person nægter at anerkende faderskab i henhold til familieloven.

Kvalifikationer og andre krav til offentlige anklagere

Offentlige anklagere tiltræder deres embede efter at være blevet udnævnt. De udnævnes af justitsministeren efter henstilling fra den øverste offentlige anklager, og udnævnelsen gælder for en ubegrænset periode. En offentlig anklager aflægger ed for justitsministeren.

For at blive udnævnt til offentlig anklager skal den pågældende være tjekkisk statsborger og skal:

  • have retsevne
  • have en ren straffeattest
  • være mindst 25 år gammel ved udnævnelsen
  • have en universitetsgrad i jura fra et tjekkisk universitet
  • have bestået den endelige eksamen
  • have de moralske egenskaber, der sikrer, at den pågældende vil udøve sit embede korrekt, og
  • acceptere at blive udnævnt til offentlig anklager med tjenestested ved anklagemyndigheden på et bestemt sted.

Offentlige anklagere udnævnes for en ubegrænset periode, men de kan suspenderes ved afgørelse fra justitsministeren. Deres embedsperiode ophører, når de fylder 70 år, når de dør eller erklæres død, eller hvis de f.eks. mister deres retsevne, eller den begrænses, hvis de nægter at aflægge ed, hvis de mister deres tjekkiske statsborgerskab, hvis de påtager sig et hverv, som er uforeneligt med hvervet som offentlig anklager, hvis de kendes skyldige i en forbrydelse, hvis de findes uegnede til at opfylde deres pligter, eller hvis varig sygdom forhindrer dem i at opfylde deres pligter. Embedsperioden bringes også til ophør, hvis de fjernes fra embedet som en disciplinær sanktion, eller hvis de siger op.

Justitsministeren fastsætter budgettet for statsadvokaturen. Stillingen som offentlig anklager er reguleret ved lov nr. 283/1993.

Uforenelige hverv

Medmindre det er tilladt ved lov, må en offentlig anklager ikke fungere som voldgiftsmand eller mægler i forbindelse med tvistbilæggelse, repræsentere parter i retssager eller optræde som repræsentant for en sagsøger eller part i retssager eller forvaltningssager. Ud over at udøve hvervet som offentlig anklager eller som chef- eller vicechefanklager eller udføre opgaver i forbindelse med midlertidig udstationering i justitsministeriet eller det juridiske akademi må offentlige anklagere ikke bestride lønnede hverv eller deltage i anden indbringende virksomhed, dog undtagen forvaltning af deres egen formue, udførelse af akademisk, undervisningsmæssigt, litterært, journalistisk eller kunstnerisk arbejde og virke som medlem af organer, der rådgiver ministeriet eller regeringen, eller af parlamentariske organer.

Aflønning

Anklagernes løn er fastsat ved lov og betales af staten.

Erhvervsansvar

Staten er erstatningspligtig i henhold til loven for enhver skade og personskade samt ethvert tab som følge af en offentlig anklagers ulovlige afgørelser eller procedurefejl.

En offentlig anklager kan ifalde erstatningsansvar, hvis han begår en disciplinær forseelse.

Dommere

Organisation

Dommernes stilling er reguleret ved artikel 82, stk. 1, i den tjekkiske forfatning, som fastsætter, at dommere skal være uafhængige i udøvelsen af deres hverv, og at ingen må forsøge at underminere deres upartiskhed. Der er fastsat yderligere bestemmelser i lov nr. 6/2002 om domstole og dommere.

Udnævnelse og embedsperiode

Dommere udnævnes af den tjekkiske præsident, hvis de opfylder alle krav, og de tiltræder deres embede efter at have aflagt ed. Der er imidlertid ingen ret til at blive udnævnt til dommer.

For at blive dommer skal man arbejde tre år som dommerfuldmægtig ved domstolene. Derefter skal fuldmægtigen bestå en særlig juridisk eksamen.

Udnævnelsen til dommer er ikke tidsbegrænset, men justitsministeren kan midlertidigt fritage dommerne fra deres hverv. Dommernes embedsperiode ophører ved udgangen af det år, hvor de fylder 70, når de dør eller erklæres død, hvis de officielt erklæres uegnede til at udføre deres hverv, eller hvis de siger op.

Kvalifikationer og andre krav til dommere

For at blive udnævnt til dommer skal den pågældende:

  • være tjekkisk statsborger
  • have fuld retsevne
  • have en ren straffeattest
  • være mindst 30 år gammel
  • have en juridisk kandidateksamen fra et tjekkisk universitet
  • have bestået den særlige eksamen for dommere
  • have de moralske egenskaber, der sikrer, at den pågældende vil udøve sit embede korrekt, og
  • acceptere at blive udnævnt til dommer med tjenestested ved en bestemt domstol.

Lægdommere vælges blandt medlemmer af offentligheden (der har en ren straffeattest). De aflægger ed for domstolens præsident og virker i fire år.

Uforenelige hverv

Ud over at at udøve hvervet som retspræsident eller viceretspræsident må dommere ikke udøve andre former for lønnede hverv, dog undtagen forvaltning af deres egen formue, udførelse af akademisk, undervisningsmæssigt, litterært, journalistisk eller kunstnerisk arbejde og virke som medlem af organer, der rådgiver ministeriet eller regeringen, eller af parlamentariske organer. med tjenestested ved

Aflønning

Dommernes løn er fastsat ved lov.

Opgaver og pligter

Dommeres grundlæggende ret og pligt er at bevare deres uafhængighed ved udførelsen af deres opgaver og kun at være undergivet loven og fortolke den efter bedste evne og efter deres samvittighed. De må ikke lade sig påvirke af f.eks. politiske partiers interesser, den offentlige mening eller medierne. Det er forbudt at underminere eller true dommernes uafhængighed og upartiskhed.

Dommerne skal afsige deres domme inden for en rimelig frist og uden unødigt ophold, og de skal give parterne i retssager og deres repræsentanter mulighed for at gøre deres rettigheder gældende, men de må ikke forhandle med dem om sagens genstand eller procedurespørgsmål, som kunne påvirke sagen.

Selv efter at de er trådt tilbage, må dommerne ikke videregive oplysninger, de har fået kendskab til i forbindelse med deres arbejde. Denne forpligtelse kan kun ophæves i ekstraordinære tilfælde.

Listen over dommere og de domstole, hvor disse har deres virke, er tilgængelig på justitsministeriets websted: Link åbner i nyt vindueMinisterstvo spravedlnosti.

Dommerforeningen Link åbner i nyt vindueSoudcovská unie repræsenterer ikke alle dommere, da det er frivilligt at være medlem. Foreningen har på sin generalforsamling vedtaget en adfærdskodeks for dommere, der fastsætter etiske principper som retningslinje for dommerstanden.

Kategorier og specialisering

Ud over at behandle sagerne kan dommerne også virke som retspræsident eller viceretspræsident. De udnævnes af den tjekkiske præsident (Højesteret og den øverste forvaltningsdomstol) eller af justitsministeren (højere domstole, regionale domstole og distriktsdomstole). Deres vigtigste opgaver er driften af domstolene.

En dommer kan også udnævnes til formand for et kollegium ved Højesteret eller den øverste forvaltningsdomstol eller til formand for et domstolssenat.

Internt er distriktsdomstolene, de regionale domstole og højesteretterne opdelt i afdelinger for strafferet, civilret og forvaltningsret til de forskellige typer sager.

Dommeres erhvervsansvar

Staten er erstatningspligtig for enhver skade og personskade samt ethvert tab som følge af en urigtig kendelse, en afgørelse om varetægtsfængsling, dom eller beskyttelsesforanstaltning eller procedurefejl. Den pågældende dommer kan kun pålægges erstatningsansvar, hvis han kendes skyldig i en disciplinær forseelse eller en overtrædelse af straffeloven. Dommerne er ansvarlige for deres professionalisme ved udførelsen af deres opgaver.

Notarer

Organisation

Notarer og deres virksomhed er reguleret ved lov nr. 358/1992 om notarer og deres virksomhed (notarloven).

Notarer skal være medlem af notarkammeret, som står for reguleringen af erhvervet. Kammeret tilrettelægger også faglig uddannelse og eksaminationen af notarfuldmægtigene. Webstedet Link åbner i nyt vindueNotářská komora indeholder en liste over notarer, som er opdelt efter region.

Udnævnelse og embedsperiode

Notarer udnævnes til en ledig stilling af justitsministeren, som handler efter henstilling fra notarkammeret efter en udvælgelsesprøve. En notar tiltræder sit embede, når han er blevet optaget i notarregisteret, som føres af notarkammeret.

For at blive notar skal man arbejde som fuldmægtig under en notar. Det næste trin er, at fuldmægtigen får status som notarkandidat, efter at han har fuldført mindst tre års praktikophold og bestået notareksamenen.

En notars embedsperiode er ikke tidsbegrænset, men kan suspenderes. Notarernes embedsperiode ophører, når de fylder 70 år, når de dør eller erklæres død, ved afskedigelse, hvis de mister deres tjekkiske statsborgerskab, hvis de mister deres retsevne, hvis de f.eks. nægter at aflægge ed, eller hvis deres helbred forhindrer dem i at opfylde deres pligter på lang sigt.

Antallet af notarkontorer inden for den enkelte distriktsdomstols område fastsættes af justitsministeren i samråd med notarkammeret.

Notarer er uafhængige i udførelsen af deres opgaver. De er kun undergivet loven. Notarerhvervet er uforeneligt med enhver anden lønnet aktivitet (medmindre andet er angivet i loven).

Kvalifikationer og andre krav til notarer

For at blive udnævnt til notar skal den pågældende:

  • have tjekkisk statsborgerskab
  • have fuld retsevne
  • have en ren straffeattest
  • have en universitetsgrad
  • have afsluttet mindst fem år som notarfuldmægtig
  • have bestået notareksamenen.

For at begynde at praktisere som notar skal den pågældende:

  • udnævnes til notar
  • have aflagt ed for justitsministeren, hvis vedkommende ikke allerede har gjort det
  • have fået det officielle notarstempel
  • have tegnet ansvarsforsikring for enhver skade og personskade samt ethvert tab, der kan forekomme under udøvelsen af hans erhverv.

Uforenelige hverv

Notarer må ikke deltage i anden indbringende virksomhed, undtagen forvaltning af deres egen formue. De må imidlertid udføre akademiske, journalistiske, undervisningsmæssige og kunstneriske opgaver og tolkning og oversættelse samt yde sagkyndig bistand mod betaling.

Vederlag

I henhold til notarloven arbejder en notar mod betaling, som primært omfatter et honorar, vederlag for arbejdstiden og godtgørelse af udgifter. En person, der har brug for notarbistand, skal betale for den. Notarer har ret til at anmode om et rimeligt forskud på deres honorar og udgifter. Der er fastsat nærmere regler for notarers vederlag i særskilt lovgivning.

Notarers opgaver og pligter

Notarer skal ved udførelsen af deres opgaver overholde love og andre almindeligt gældende juridiske bestemmelser, og når de yder juridisk bistand, er de også undergivet klientens instruktioner. De har kun ret til at nægte at gøre, hvad der anmodes om, hvis dette er i strid med almindeligt gældende lovgivning, hvis de selv eller nærtstående personer er involveret i sagen, hvis de allerede har ydet juridisk bistand i den samme sag til andre med modstridende interesser, eller hvis den person, der anmoder om bistand, undlader at betale et rimeligt forskud uden at have en god grund til det. En notar har ret til at opsige en aftale med en kunde eller en person, der anmoder om rådgivning, hvis den gensidige tillid brister.

Notarer må ikke videregive oplysninger, som de får kendskab til i forbindelse med deres arbejde, og som kan påvirke de legitime interesser, som deres kunder eller personer, der anmoder om rådgivning, har. Kun de berørte personer kan fritage dem for denne forpligtelse.

Notarerne yder følgende former for juridisk bistand og anden bistand:

  • at virke som repræsentant for domstolene i arvesager
  • udarbejdelse af notarialakter - officielle registreringer af retsakter, årlige generalforsamlinger og møder med juridiske personer, andre akter og forhold
  • udarbejdelse af kontrakter
  • modtagelse til deponering
  • udarbejdelse af notarialakter, der muliggør håndhævelse
  • udarbejdelse og deponering af testamenter
  • udarbejdelse af ægtepagter (som skal være udarbejdet som notarialakter), aftaler om sikkerhedsstillelse og registrering af sikkerhedsstillelse
  • legalisering af dokumenter.

De udsteder også uddrag af det tjekkiske matrikelregister osv.

Notarers erhvervsansvar

Notarer er erstatningspligtige over for kunder, personer, der anmoder om rådgivning, og andre berørte personer for enhver skade og personskade samt ethvert tab, de forårsager i forbindelse med udførelsen af deres opgaver. De er også erstatningspligtige over for deres ansatte for enhver skade og personskade samt ethvert tab, de kan lide i forbindelse med deres arbejde. For at dække denne risiko skal de have en ansvarsforsikring.

Notarer er også undergivet disciplinære sanktioner.

Det statslige tilsyn med notarer hører under justitsministeriet, det tjekkiske notarkammer og de enkelte notarkamre.

Faglig sammenslutning

Notarkamrene, som er oprettet ved lov inden for den enkelte regionale domstols og Prags kommunale domstols område, omfatter alle notarer, der er etableret i det pågældende område. Notarkammeret er en juridisk person og har sine egne indtægter og organer.

Det tjekkiske notarkammer er den centrale uafhængige faglige organisation, som omfatter de enkelte notarkamre. Den har status som juridisk person og har sine egne indtægter og organer. Den har til opgave at vedligeholde og administrere det centrale testamenteregister, som er en ikke-offentlig elektronisk liste med testamenter, akter, hvorved en arving gøres arveløs, og akter, der ophæver disse, og fortegnelser over udnævnelse og afskedigelse af eksekutorer af testamenter. Det tjekkiske notarkammer vedligeholder også registret over sikkerhedsstillelse.

Organisation af advokaterhvervet

Advokater

Advokater har pligt til at være medlem af det tjekkiske advokatsamfund (Link åbner i nyt vindueČeská advokátní komora), som er den centrale, ikkestatslige organisation, der står for reguleringen af erhvervet.

Advokaters levering af tjenesteydelser er reguleret ved lov nr. 85/1996, Link åbner i nyt vindueo advokacii.

Krav til advokater

For at praktisere som advokat skal den pågældende optages i advokatregistret, som føres af det Link åbner i nyt vinduetjekkiske advokatsamfund. For at blive optaget i registret skal den pågældende indgive en skriftlig ansøgning og skal:

I Link åbner i nyt vindueTjekkiet kan juridisk bistand kun ydes af:

Der findes kun én type advokat i Tjekkiet uden nogen form for sondring, men i praksis opbygger de hver især deres egen specialisering inden for de forskellige retsområder.

Advokaters rettigheder og pligter

En advokat påbegynder sit arbejde efter at være blevet optaget i registret.

For at blive advokat skal man arbejde som fuldmægtig under en advokat.

Registreringen er ikke tidsbegrænset, men retten til at praktisere som advokat kan suspenderes, enten som fastsat ved lov eller efter en afgørelse fra det tjekkiske advokatsamfund.

Retten til at praktisere som advokat ophører, når en advokat bliver fjernet fra registret af lovbestemte grunde, hvis han f.eks. dør eller erklæres død, på grund af tab eller begrænsning af retsevnen, hvis han mister sin bestalling som en disciplinær foranstaltning, hvis han går konkurs, eller efter hans egen anmodning. Det tjekkiske advokatsamfund kan også beslutte at fratage en advokat bestallingen.

Uforenelige hverv

En praktiserende advokat må i henhold til loven ikke samtidig være ansat eller have en lignende stilling, undtagen som universitetslærer, og må ikke udøve erhvervsmæssig beskæftigelse, som er uforenelig med advokaterhvervet.

Vederlag

Advokater arbejder normalt mod kundens betaling af et salær, og advokaten kan anmode om et rimeligt forskud. Metoden til fastsættelse af advokatsalærer for juridisk bistand, godtgørelse af udgifter og vederlag for arbejdstiden er reguleret ved en alment bindende bestemmelse. Normalt fastsættes salæret for ydelse af juridisk bistand i en kontrakt med kunden. I modsat fald fastsættes det efter satsen for advokaters ikke-kontraktmæssige salærer. Hvis en advokat antages til at yde retshjælp, betales salæret af staten.

Faglig sammenslutning

Det tjekkiske advokatsamfund, som har hovedsæde i Prag og en afdeling i Brno, er den uafhængige faglige organisation for alle advokater. Den har sine egne organer og udfærdiger bindende faglige regler for advokater, der offentliggøres i det tjekkiske advokatsamfunds officielle tidende.

De omfatter fagetiske regler og konkurrenceregler for advokater i Tjekkiet.

Erhvervsansvar

Advokater er erstatningspligtige over for deres kunder for enhver skade og personskade samt ethvert tab, som de, deres ansatte eller repræsentanter forårsager i forbindelse med deres arbejde. Advokater skal være forsikret mod et sådant erstatningsansvar.

Advokater er også erstatningspligtige, hvis de kendes skyldige i en disciplinær forseelse, der omfatter alvorlig eller gentagen misligholdelse af deres forpligtelser.

Juridiske databaser

Webstedet for det Link åbner i nyt vinduedet tjekkiske advokatkammer indeholder en liste over advokater. Der kan man søge efter advokater både på adresse og deres speciale og kendskab til sprog.

Er der gratis adgang til denne database?

Ja, det er gratis at benytte databasen.

Virksomhedsadvokater/juridiske rådgivere

Der findes kun én type advokat i Tjekkiet.

Andre juridiske erhverv

Fogeder

En foged er en Link åbner i nyt vindueuafhængigLink åbner i nyt vindueretlig aktør, der håndhæver Link åbner i nyt vinduefuldbyrdelse i overensstemmelse med Link åbner i nyt vinduehåndhævelsesloven. Alle fogeder skal være medlem af det uafhængige Link åbner i nyt vinduefogedkammer.

De reguleres af lov nr. 120/2001 om fogeder og retshåndhævelse (håndhævelsesloven).

Fogeder udnævnes af justitsministeren.

I Tjekkiet er en foged en offentligt ansat, og hans opgaver anses for at være retshandlinger.

For at blive udnævnt til foged skal den pågældende være tjekkisk statsborger og skal:

Udnævnelse og embedsperiode

Når han har aflagt ed, antager justitsministeren fogeden i en ledig stilling efter en offentliggjort udvælgelsesprocedure. Efter antagelsen bliver han medlem af fogedkammeret. For at blive foged skal man først arbejde som fuldmægtig under en foged. Det næste trin er som fogedkandidat. Kandidaterne skal have fuldført mindst tre års praktik og have bestået fogedeksamenen, før de kan optages i registret.

Udnævnelsen er ikke tidsbegrænset, men justitsministeren kan suspendere en foged. I suspensionsperioden må en foged ikke arbejde som foged, og der udnævnes en stedfortræder, ligesom i forbindelse med enhver anden periode, hvor en foged er forhindret i at arbejde (f.eks. sygdom og ferie).

En person ophører med at være foged fra det øjeblik, han ikke længere er medlem af fogedkammeret. Dette sker, hvis han dør eller erklæres død, ved afskedigelse, hvis han mister sit tjekkiske statsborgerskab eller ved tab eller begrænsning af retsevnen.

Uforenelige hverv

Fogeder må ikke deltage i anden indbringende virksomhed, undtagen forvaltning af deres egen formue. De må imidlertid udføre akademiske, undervisningsmæssige og kunstneriske opgaver samt tolkning, oversættelse, forlagsvirksomhed og yde sagkyndig bistand mod betaling.

Vederlag

Fogeder udfører retshåndhævelse og andre aktiviteter mod betaling, som hovedsageligt omfatter fogedhonoraret, godtgørelse for udgifter, vederlag for arbejdstiden og godtgørelse for at levere stævninger. Fogedhonoraret kan aftales mellem fogeden og den berørte person. Hvis der ikke indgås en sådan aftale, fastsættes honoraret i overensstemmelse med den almindeligt gældende lovbestemmelse. Fogeder har ret til at anmode om betaling af et rimeligt forskud for håndhævelsesomkostningerne.

Erhvervsansvar

Fogeder er erstatningspligtige for enhver skade og personskade samt ethvert tab forårsaget i forbindelse med håndhævelsen, enten af dem selv eller deres ansatte. De skal være dækket af en ansvarsforsikring.

Fogeder og fogedkandidater kan også drages til ansvar for disciplinære forseelser, der omfatter misligholdelse af deres forpligtelser i henhold til loven, eller som forårsager alvorlig eller gentagen skade på erhvervets værdighed.

For yderligere oplysninger se webstedet Link åbner i nyt vinduefogedkammeret.

Organisationer, der yder gratis juridisk bistand

Mange ngo'er tilbyder offentlig retshjælp inden for en række forskellige områder, f.eks. Link åbner i nyt vindueEkologický právní servis, Link åbner i nyt vindueluridicum remedium.

I nogle specifikke tilfælde tilbyder det tjekkiske advokatsamfund også gratis juridisk bistand.

Det tjekkiske advokatsamfund tilbyder også gratis juridisk bistand til håndhævelsesspørgsmål.

Sidste opdatering: 13/05/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Juridiske erhverv - Danmark

Dette afsnit giver et overblik over de juridiske erhverv i Danmark.

Anklagere

Organisation

Den danske anklagemyndighed er underlagt Justitsministeriet. Anklagemyndigheden består af rigsadvokaten, statsadvokaterne og politidirektørerne.

Rigsadvokaten fører straffesager ved Højesteret og deltager derudover i retsmøder ved Den Særlige Klageret.

Rigsadvokaten er de øvrige anklageres overordnede og fører tilsyn med deres arbejde. Rigsadvokaten behandler også klager over afgørelser, som er truffet af statsadvokaterne i første instans.

Rolle og ansvarsopgaver

Link åbner i nyt vindueAnklagemyndighedens opgaver og organisation er beskrevet i retsplejelovens kapitel 10 (§§ 95-107).

Anklagemyndighedens opgave er i samarbejde med politiet at retsforfølge forbrydelser i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven. Af § 96, stk. 2, fremgår det, at anklagemyndigheden skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader. Derved skal anklagemyndigheden sikre, at de strafskyldige drages til ansvar, og at uskyldige ikke bliver retsforfulgt ("objektivitetsprincippet").

Seks regionale statsadvokater fører straffesager – appelsager og nævningesager – ved landsretterne og fører tilsyn med politidirektørernes behandling af straffesager. De regionale statsadvokater behandler endvidere klager over afgørelser, som er truffet af politidirektørerne vedrørende strafforfølgning. Endelig behandler statsadvokaterne sager om erstatning i forbindelse med strafferetlig forfølgning og klager over politiet.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet varetager retsforfølgning af større økonomiske forbrydelser for hele landet.

Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager varetager retsforfølgning af internationale forbrydelser, der begås i udlandet, herunder folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

Politidirektørerne fungerer som anklagere ved byretterne (første instans) og har således – ved siden af ledelse af politiet – ansvaret for politikredsens efterforskning og den lokale anklagemyndigheds virksomhed.

Dommere

Organisation

Link åbner i nyt vindueDommerudnævnelsesrådet har til opgave at afgive indstillinger til justitsministeren vedrørende besættelse af dommerstillinger bortset fra besættelse af stillingen som præsident for Højesteret. I praksis følger justitsministeren altid rådets anbefalinger.

Disciplinærsager vedrørende dommere eller andre juridiske medarbejdere ved de danske domstole behandles af Link åbner i nyt vindueDen Særlige Klageret.

Link åbner i nyt vindueDomstolsstyrelsen har det overordnede ansvar for oplæring og uddannelse af juridisk personale ved domstolene.

Rolle og ansvarsopgaver

Generelt specialiserer juridiske dommere i Danmark sig ikke inden for et bestemt område. Dommere kan være ansat i en fast eller midlertidig (konstitueret) stilling. Retsassessorer og dommerfuldmægtige behandler normalt mindre sager (f.eks. fogeder).

Lægdommere deltager, med nogle få vigtige undtagelser, i alle straffesager, der behandles af domstolene i første og anden instans. I civile sager kan der i første og anden instans gøres brug af sagkyndige domsmænd. Lægdommere og sagkyndige domsmænd udnævnes for fire år ad gangen.

Juridiske databaser

Yderligere oplysninger fås på:

Hjemmesiden for Link åbner i nyt vindueDen Danske Dommerforening

Hjemmesiden for Link åbner i nyt vindueDommerfuldmægtigforeningen

Oplysninger om kontorpersonale ved retternePDF(361 Kb)en

Organisation af det juridiske erhverv: advokater

Advokater

Privatpraktiserende advokater

Alle danske advokater er medlemmer af Advokatsamfundet, der blev grundlagt i 1919.

Ansatte advokater og advokatfuldmægtige

Advokater og advokatfuldmægtige er organiseret i Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige (FAAF) under Danmark Jurist- og Økonomforbund (DJØF). DJØF er Danmarks største fagforening og interesseorganisation for studerende og ansatte inden for jura, forvaltning, statsforvaltning, forskning, uddannelse, kommunikation, økonomi samt stats- og samfundsvidenskab. Fagforeningen har ca. 50 000 medlemmer, der arbejder inden for disse områder. Ud af FAAF's ca. 1 500 medlemmer er de 900 privatpraktiserende advokater.

Virksomhedsjurister

Virksomhedsjurister er organiseret i Advokatsamfundet, men kan også vælge at blive medlem af Danske Virksomhedsjurister (DVJ). For øjeblikket er ca. to tredjedele af medlemmerne i DVJ advokater med beskikkelse. Overordnet set repræsenterer DVJ virksomhedsjuristernes faglige interesser. Foreningen har også til formål at fremme anerkendelsen af og forståelsen for virksomhedsjuristernes arbejde og stigende betydning for erhvervslivet, myndighederne, de ikke-statslige organisationer og samfundet som helhed. DVJ er medlem af European Company Lawyers' Association (ECLA).

Forskellen mellem privatpraktiserende advokater og virksomhedsjurister

I Danmark er virksomhedsjurister med advokatbeskikkelse underlagt nøjagtig de samme regler som privatpraktiserende advokater. I retsplejeloven skelnes der ikke mellem de to, og begge grupper er organiseret i Advokatsamfundet.

Dette betyder i store træk, at virksomhedsjurister har samme retsstilling som andre advokater med hensyn til de advokatetiske regler, tavshedspligt, fortrolighed mellem klient og advokat osv. De advokatetiske regler er dog blevet ændret, således at de også omfatter virksomhedsjurister under hensyntagen til de særlige omstændigheder, som de arbejder under.

Princippet om fortrolighed mellem klient og advokat for virksomhedsjurister følger således af de samme regler, som gælder for privatpraktiserende advokater. Hvorvidt standarden for virksomhedsjurister er den samme som for andre advokater eller lavere er endnu ikke blevet prøvet ved retten.

Den eneste undtagelse fra reglen om, at virksomhedsadvokater har samme retsstilling som andre advokater, er med hensyn til, hvem en virksomhedsadvokat kan repræsentere som advokat. Muligheden for i henhold til loven at fungere som virksomhedsadvokat betragtes som en stiltiende undtagelse til retsplejelovens § 124 om, hvilken type virksomhed en advokat kan arbejde for.

Derfor kan virksomhedsadvokater – medmindre de har en advokatpraksis ved siden af – kun benytte titlen "advokat", når de repræsenterer den virksomhed eller organisation, de er ansat af. Det betyder, at hvis arbejdsgiveren beder virksomhedsadvokaten om at yde juridisk rådgivning til en kunde eller et medlem, kan virksomhedsadvokaten ikke fungere som advokat, medmindre han eller hun har en advokatpraksis ved siden af og yder rådgivning til kunden eller medlemmet via denne praksis.

Hvis virksomhedsadvokaten ikke har en praksis ved siden af, og han eller hun yder juridisk rådgivning til en kunde eller et medlem, der er forbruger, og hvis rådgivningen ydes i erhvervsøjemed, gælder lov om juridisk rådgivning for virksomhedsjuristen, dog med en enkelt undtagelse; loven finder ikke anvendelse på juridisk rådgivning, der ydes af fagforeninger og ikke-statslige organisationer. Årsagen til denne undtagelse er, at en sådan rådgivning ikke ydes i erhvervsøjemed og generelt betragtes som en ydelse, der ligger ud over fagforeningens almindelige medlemsservice til varetagelse af foreningens formål.

Juridisk rådgivning, der ydes til en forbruger af en medarbejder i fagforeningen (som har advokatbeskikkelse), reguleres derfor udelukkende af de generelle regler om erstatning uden for kontrakt og reguleres kun indirekte af de advokatetiske regler. I henhold til sidstnævnte, jf. retsplejelovens § 126, stk. 4, må en advokat ikke (uden for sit professionelle virke) udvise adfærd, der er upassende for en advokat, i erhvervsmæssige eller økonomiske forhold.

Lov om juridisk rådgivning

Siden juli 2006 har juridisk rådgivning, der ydes til forbrugere i erhvervsøjemed, været underlagt en særskilt lov – uanset den juridiske rådgivers uddannelsesmæssige baggrund. Det fremgår udtrykkeligt af loven, at den ikke gælder juridisk rådgivning, der ydes af advokater som led i udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed. Den gælder heller ikke juridisk rådgivning, der ydes af fagforeninger eller ikke-statslige organisationer, da en sådan rådgivning ikke anses for at ydes i erhvervsøjemed (se ovenfor). Endvidere falder juridisk rådgivning, der ydes af finansielle virksomheder, i det omfang økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler om god skik på det pågældende område.

Som nævnt tidligere er dette dog ikke ensbetydende med, at juridisk rådgivning, der ydes af en person med advokatbeskikkelse, ikke er reguleret af loven. Hvis en virksomhedsadvokat med advokatbeskikkelse yder juridisk rådgivning til en forbruger (dvs. en anden end vedkommendes arbejdsgiver), og virksomhedsadvokaten ikke har en praksis ved siden af, er denne ydelse omfattet af lov om juridisk rådgivning, såfremt det skønnes, at rådgivningen er ydet i erhvervsøjemed.

Hovedtrækkene i lov om juridisk rådgivning er som følger:

  • En juridisk rådgiver skal udvise en adfærd, der er i overensstemmelse med god skik for juridisk rådgivning. Dette indebærer, at rådgiveren skal udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv tilsiger. Rådgivningen skal ydes med den fornødne hurtighed. .
  • Aftaler om juridisk rådgivning skal være skriftlige.
  • En juridisk rådgiver er ikke forpligtet til at tegne en ansvarsforsikring, men aftalen, der indgås, skal indeholde oplysninger om disse forhold.
  • En juridisk rådgiver skal oplyse klienten om prisen for den juridiske rådgivning.
  • En juridisk rådgiver må ikke modtage betroede midler.
  • En juridisk rådgiver må ikke påtage sig opgaver, hvori han eller hun har en personlig eller økonomisk interesse.
  • En juridisk rådgiver skal følge de regler om god skik for juridisk rådgivning, som udstedes af justitsministeren. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at rådgivere overholder loven og reglerne om god skik.

Juridiske databaser

Disse oplysninger findes på Link åbner i nyt vindueAdvokatsamfundets hjemmeside.

Hjemmesiden indeholder oplysninger om advokathvervet i Danmark og en liste over praktiserende advokater.

Andre juridiske erhverv

Organisationer, der yder retshjælp

Der findes retshjælpsinstitutionerover hele Danmark. Alle, der ønsker at modtage retshjælp, kan kontakte Link åbner i nyt vindueCivilstyrelsen, som kan henvise til den nærmeste institution. Adressen er:

Civilstyrelsen

Toldboden 2, 2. sal.

8800 Viborg.

Telefon: +45 33 92 33 34

E-mail: Link åbner i nyt vinduecivilstyrelsen@civilstyrelsen.dk

Sidste opdatering: 27/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Juridiske erhverv - Tyskland

Dette afsnit giver et overblik over de juridiske erhverv i Tyskland.

Juridiske erhverv

Anklagere

Rolle og ansvarsopgaver

Den offentlige anklagemyndighed er et uafhængigt organ inden for strafferetten på samme niveau som domstolene. Den forestår ledelsen af efterforskninger, fungerer som anklager ved strafferetterne og er ansvarlig for fuldbyrdelsen af domme. For så vidt en lov ikke foreskriver andet, er anklagemyndigheden i straffesager også ansvarlig for at forfølge lovovertrædelser som administrative forseelser.

Den offentlige anklagemyndighed er forpligtet til at gribe ind ved strafbare forbrydelser, såfremt der er tilstrækkeligt belæg for det. Dette betyder, at den skal rejse tiltale mod og retsforfølge enhver mistænkt, hvis de juridiske betingelser herfor er opfyldt.

Under efterforskningen af straffesager kan den offentlige anklagemyndighed benytte sig af en række eksterne personer såsom politifolk, skattemedarbejdere og toldere. Disse personer skal følge den offentlige anklagers anvisninger.

Den offentlige anklager er hovedsageligt involveret i straffesager – dette gælder både for sager i første instans og for ankesager.

Et retsmøde i forbindelse med en straffesag kræver, at der er rejst tiltale. Medmindre det drejer sig om småforbrydelser, er det den offentlige anklager, der rejser tiltale. I den efterfølgende retssag deltager en offentlig anklager på anklagemyndighedens side.

I sager i første instans skal den offentlige anklager læse anklageskriftet op. Han eller hun har ret til at afhøre den tiltalte og eventuelle vidner. Ved retsmødets afslutning vurderer den offentlige anklager under sin retsbelæring de faktiske og de retlige spørgsmål, og han eller hun anmoder om, at den tiltalte idømmes en bestemt straf eller løslades.

I denne forbindelse skal den offentlige anklager være upartisk og ikke kun tage hensyn til de belastende oplysninger, men også de oplysninger, der taler for den tiltaltes uskyld. Hvis den offentlige anklager vurderer, at en retsafgørelse skal prøves af faktiske eller retlige årsager, kan sagen ankes – også til fordel for den tiltalte.

Organisation

Den offentlige anklagemyndighed er hierarkisk opbygget. Det betyder, at embedsmændene hos den offentlige anklager skal følge deres overordnedes anvisninger.

På grund af det føderale system i Tyskland er der behov for at skelne mellem Forbundsrepublikkens kompetence og delstaternes kompetence.

Forbundsrepublikkens offentlige anklagemyndighed

Forbundsrepublikkens offentlige anklager, "Der Generalbundesanwalt beim Bundesgerichtshof" (rigsadvokaten ved Forbundsdomstolen), er den højeste anklagemyndighed inden for national sikkerhed i Forbundsrepublikken Tyskland. Han eller hun fungerer som offentlig anklager i alle sager om alvorlige forbrydelser mod staten, især sager af betydning for landets interne og eksterne sikkerhed (dvs. politisk motiverede forbrydelser, herunder især terrorhandlinger, landsforræderi og spionage).

Rigsadvokaten skal ligeledes retsforfølge personer, der har begået forbrydelser, som strider mod den internationale strafferet, og fremsætte bemærkninger til strafferetlige ankesager ved Forbundsdomstolen.

Rigsadvokaturen ved Forbundsdomstolen ledes af rigsadvokaten, som fører tilsyn med og udstikker retningslinjer for de offentlige anklagere, de offentlige senioranklagere og de offentlige anklagere ved rigsadvokaturen.

I modsætning til de offentlige anklagere i delstaterne overvåges rigsadvokaten ved Forbundsdomstolen af Forbundsrepublikkens justitsminister, som også udstikker retningslinjer for rigsadvokaten.

De offentlige anklagere i delstaterne

I alle andre tilfælde (normale forbrydelser) er den offentlige anklagemyndighed i den enkelte delstat ansvarlig for retsforfølgelse. Rigsadvokaten på forbundsniveau og den offentlige anklagemyndighed på delstatsniveau er særskilte organer, og der eksisterer derfor ikke noget hierarki mellem forbundsniveauet og delstatsniveauet.

Alle 16 delstater har ansvaret for deres egen anklagemyndighed, der er opbygget som følger:

Under hver delstatsret er der en offentlig anklager, som også er ansvarlig for underretterne i delstatsrettens myndighedsområde.

De offentlige anklagere overvåges af og modtager retningslinjer fra statsadvokaturen (Generalstaatsanwaltschaft) ved de kompetente Oberlandesgerichte, som selv modtager retningslinjer fra og overvåges af den enkelte delstats justitsminister.

Statsadvokaturen er ansvarlig for ankesager og kontrolprocedurer ved Oberlandesgerichte. Hvis en sådan procedure falder ind under Forbundsdomstolens kompetence, fungerer rigsadvokaten som offentlig anklager.

Du kan finde flere oplysninger om den offentlige anklagemyndighed under afsnittene om Link åbner i nyt vinduedomstolene og den offentlige anklagemyndighed på webstedet for Forbundsrepublikkens justitsministerium. Mange offentlige anklagemyndigheder har også deres eget websted, som kan findes på justitsportalerne for de respektive delstater.

Dommere

Organisation

Dommeres arbejde ved både forbunds- og delstatsdomstole reguleres af den tyske lov om dommere (Deutsches Richtergesetz). Der findes også forskellige bestemmelser i de respektive delstaters lovgivninger.

Delstatsdommere overvåges af den enkelte delstats justitsminister. Tilsynet med dommere ved Forbundsdomstolen, med undtagelse af dommere ved Forbundsforfatningsdomstolen, føres af den relevante forbundsminister.

Rolle og ansvarsopgaver

Juridiske dommere og lægdommere

Juridiske dommere leder forbunds- eller delstatsdomstole. Delstatsdommere leder de forskelle delstatsdomstole (underretter, delstatsretter eller Oberlandesgerichte). De fleste dommere er delstatsdommere.

Dommere ved Forbundsdomstolen behandler sager ved Forbundsforfatningsdomstolen, Forbundsdomstolen, Forbundsarbejdsretten, Forbundsskatteretten, Forbundssocialsikringsretten, Forbundsforvaltningsretten og Forbundspatentretten.

Ud over juridiske dommere anvendes der også lægdommere i straffesager. Dette er et ulønnet hverv, som borgere vælges til. I teorien kan dette ske uden den pågældende borgers samtykke. Kun i særlige tilfælde kan en borger fritages for denne pligt. Lægdommere sidder i underretten samt i afdelingen for straffesager og afdelingen for ungdomssager i delstatsretterne.

I princippet har lægdommere samme stemmerettigheder som juridiske dommere. Det betyder, at juridiske dommere og lægdommere sammen træffer afgørelse med hensyn til, om den tiltalte er skyldig eller ej, og hvilken straf han eller hun skal idømmes.

I henhold til lov om domstolsordningen (§ 36) sidder lægdommere for fem år ad gangen. Kun tyske statsborgere kan fungere som lægdommere (§ 31 i ovennævnte lov). Følgende statsborgere kan ikke komme i betragtning:

  • personer, som er under 25 år eller over 70 år ved tiltrædelse (§ 33 i ovennævnte lov)
  • personer, som ikke er bosat i den pågældende kommune
  • personer, som af helbredsgrunde er uegnet til hvervet
  • personer, som på grund af manglende tilstrækkelig beherskelse af det tyske sprog er uegnet til hvervet
  • personer, som formodentlig kommer i økonomiske vanskeligheder
  • personer, som er tidligere dømt eller er part i en verserende straffesag (§ 32 i ovennævnte lov).

Lægdommere er berettiget til diæter. Størrelsen af disse afhænger af bestemmelserne i lov om retlige godtgørelser (§ 55 i ovennævnte lov). De enkelte delstater forsyner lægdommerne med informationsbrochurer, der oplyser dem om deres pligter. Disse brochurer er også tilgængelige på internettet. Delstaterne sørger også for uddannelse af lægdommerne.

Ansatte i retsvæsenet (Rechtspfleger)

Ansatte i retsvæsenet hører under justitsministeriet. De opgaver, de udfører – som "den tredje statsmagts anden søjle" – henhører først og fremmest under den såkaldte frivillige retspleje (dvs. sager vedrørende arveforhold, bistand, familie og adoption, registrering i tingbogen, handelsregistret, andelsselskabsregistret og partnerskabsregistret, insolvens, sager vedrørende foreninger, ægtefællers ejendoms- og formueforhold, skibsregistret osv.), men de varetager ligeledes en række andre juridiske opgaver, f.eks. i forbindelse med betalingspåbud, retshjælp, tvangsfuldbyrdelser/beslaglæggelser, tvangsauktioner og tvangsadministration, opgørelse af sagsomkostninger, håndhævelse af straffe, i retssager ved forbundspatentdomstolen (Bundespatentgericht) og i internationale retlige forbindelser.

Ved underretterne er antallet af ansatte i retsvæsenet i dag allerede højere end antallet af dommere. De ansattes virkefelt er omfattet i lov om ansatte i retsvæsenet (Rechtspflegergesetz). Ved udøvelsen af deres opgaver og afgørelser er ansatte i retsvæsenet i lighed med dommere sagligt uafhængige og kun bundet af lov og ret. Deres afgørelser kan i hovedreglen påankes i henhold til de almindelige procesretlige forskrifter.

Juridiske databaser

Der findes følgende offentligt tilgængelige websteder om professionerne inden for retsvæsenet:

Der kan også hentes oplysninger på dommerforeningernes websteder, dvs. webstedet for Link åbner i nyt vindueden tyske dommersammenslutning eller Link åbner i nyt vinduesammenslutningen af ansatte i det tyske retsvæsen.

Advokater

Der er ca. 160 000 advokater i Tyskland. De skal have samme uddannelse som dommere og har ret til at rådgive og repræsentere deres klienter i alle retlige anliggender. De har alle ret til at udøve deres erhverv både inden- og udenretsligt; der findes ikke særlige procesadvokater i det tyske retssystem. Advokaterne har møderet for alle retter i Tyskland, medmindre det drejer sig om repræsentation i en civilretlig tvist, der er indbragt for Forbundsdomstolen, som har særlige regler for møderet.

Advokater er underlagt bestemmelserne i den tyske forbundslov om advokater (Bundesrechtsanwaltsordnung). Herudover fastlægger advokatstanden gennem selvforvaltning yderligere fagjuridiske regelsæt, nemlig adfærdskodeks for advokater (Berufsordnung für Rechtsanwälte) og adfærdskodeks for specialadvokater (Fachanwaltsordnung). Advokaternes aflønning reguleres i henhold til lov om advokatsalærer (Rechtsanwaltsvergütungsgesetz).

Advokaterne er organiseret i 27 regionale advokatsammenslutninger samt i advokatsammenslutningen ved Forbundsdomstolen. Sammenslutningerne er ansvarlige for godkendelse af advokater. Herudover er det bl.a. deres opgave at overvåge, at advokaterne overholder deres professionelle pligter.

Juridiske databaser

Link åbner i nyt vindueForbundsadvokatsammenslutningens websted indeholder omfattende oplysninger om advokatstanden. Derudover tilbyder den Link åbner i nyt vindueTysklands advokatsammenslutning (DAV), den største, frie interesseorganisation for tyske advokater, bred information om advokathvervet, også på engelsk og fransk.

I såvel Link åbner i nyt vindueden officielle advokatfortegnelse for hele Forbundsrepublikken, hvor alle advokater er anført (tilgængelig på tysk og engelsk), som i Link åbner i nyt vindueden tyske advokatoplysning kan man få hjælp til at finde en advokat.

Patentagent

Der er omkring 3 000 patentagenter i Tyskland. De har en afsluttet naturvidenskabelig eller teknisk universitetsuddannelse og en juridisk tillægsuddannelse. Deres beføjelser omfatter rådgivning og repræsentation inden for industriel ejendomsret (navnlig patenter, varemærker, ophavsretligt beskyttede design, mærker), især anmeldelse og overvågning heraf. De har ret til at repræsentere deres klienter ved det tyske patent- og varemærkekontor, forbundspatentretten og i særlige tilfælde Forbundsdomstolen. Ved delstatsretterne og Oberlandesgerichte har patentagenter kun ret til at tage stilling på vegne af deres klienter, de må ikke fremsætte begæringer.

Patentagenternes virksomhed er underlagt bestemmelserne i loven om patentagenter (Patentanwaltsordnung). Patentagenterne er organiseret i patentagentsammenslutningen.

Juridiske dataser

Oplysninger om de forskellige patentagenters aktiviteter kan findes på webstedet for Link åbner i nyt vinduepatentagentsammenslutningen. Her findes der også en fortegnelse over patentagenter.

Notarer

I Tyskland findes der for tiden knap 8 000 notarer, der som regel skal have den samme uddannelse som en dommer. De yder uafhængig, upartisk og objektiv rådgivning og service i vigtige retshandler og inden for den "frivillige retspleje". Deres vigtigste opgave er at dokumentere retsforløb.

På grund af Tysklands føderale struktur er der forskellige former for notarer. I de fleste delstater er arbejdet som notar et fuldtidshverv (Nurnotariat), men i nogle delstater er notarens arbejde en sekundær ydelse tilknyttet advokatfaget (Anwaltsnotariat). I Baden-Württemberg findes der også "forvaltningsnotarer" (indtil 2017). I alle tilfælde er det forvaltningsmyndighederne i de enkelte delstater, som beskikker og fører tilsyn med notarerne.

De fagjuridiske bestemmelser for notarer findes i forbundslov om notarer (Bundesnotarordnung). Notarernes gebyrer er fastsat ved lov (Kostenordnung).

Notarer er medlem af den relevante regionale notarsammenslutning.

Juridiske databaser

Webstedet for Link åbner i nyt vindueforbundsnotarsammenslutningen indeholder omfattende oplysninger om forskellige notarområder. På webstedet er der en liste over Link åbner i nyt vinduenotarer, som desuden er en hjælp, når man søger en notar. Oplysningerne kan hentes på tysk, engelsk, fransk og spansk.

Andre juridiske erhverv

Juridiske erhverv under lov om juridiske tjenester

Lov om juridiske tjenester (Rechtsdienstleistungsgesetz) gør det muligt for inkassatorer, pensionsrådgivere og juridiske rådgivere med særlig viden om udenlandsk lovgivning at tilbyde juridiske tjenester på udenretslige områder. Inkassatorer og pensionsrådgivere har i visse tilfælde også ret til at repræsentere deres klienter i retten. Virksomheden forudsætter registrering, som sker via retten efter ansøgning herom. Registreringen offentliggøres i registret over juridiske tjenester.

Disse juridiske rådgivere har ikke nogen lovbestemt pligt til at være medlem af en sammenslutning eller anden faglig organisation. Inkassatorer og pensionsrådgivere er delvis organiseret i fagforbund; de største organisationer er forbundsforbundet af tyske inkassovirksomheder, forbundsforbundet af tyske juridiske rådgivere og forbundsforbundet af pensionsrådgivere.

Juridiske databaser

Via den tyske justitsportal kan man se registret over juridiske tjenester samt listen over juridiske rådgivere og de retter, der varetager registreringer. På webstederne for Link åbner i nyt vindueforbundsforbundet af tyske inkassovirksomheder, Link åbner i nyt vindueforbundsforbundet af tyske juridiske rådgivere og Link åbner i nyt vindueforbundsforbundet af pensionsrådgivere kan man finde mange uddybende oplysninger.

Organisationer, der gratis tilbyder juridiske tjenesteydelser

I Tyskland tilbyder en række velgørende institutioner (i overensstemmelse med §§ 6 og 8 i lov om juridiske tjenesteydelser) gratis juridisk rådgivning. Nogle af de vigtigste er:

Relevante links

Link åbner i nyt vindueForbundsrepublikkens og delstaternes justitsportal

Link åbner i nyt vindueForbundsrepublikkens justitsministerium

Link åbner i nyt vindueDen Tyske Forbundsrepubliks justitsministerium

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet i Hamborg

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet i Berlin

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet i Bayern

Link åbner i nyt vindueDen tyske dommersammenslutning

Link åbner i nyt vindueTysklands advokatsammenslutning

Link åbner i nyt vindueOfficiel forbundsfortegnelse over advokater

Link åbner i nyt vindueTysklands advokatsammenslutning

Link åbner i nyt vindueTysklands advokatsammenslutnings informationsservice

Link åbner i nyt vinduePatentagentsammenslutning

Link åbner i nyt vindueFortegnelse over notarer

Link åbner i nyt vindueForbundsrepublikkens notarsammenslutning

Link åbner i nyt vindueInformationspunkt for registrerede udbydere af juridiske tjenesteydelser

Forbundsrepublikkens arbejdstagersammenslutning

Link åbner i nyt vindueCaritas

Link åbner i nyt vindueDiakonie

Link åbner i nyt vindueCentral social tjeneste for jøder i Tyskland

Tysk Røde Kors

Link åbner i nyt vindueDer Paritätische – sammenslutning af socialorganisationer

Sidste opdatering: 04/04/2013

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Juridiske erhverv - Estland

Dette afsnit giver et overblik over de juridiske erhverv i Estland

Juridiske erhverv – indledning

De juridiske erhverv i Estland omfatter:

  • Anklagere
  • Dommere
  • Lægdommere
  • Dommerfuldmægtige og justitssekretærer
  • Advokater
  • Notarer
  • Fogeder
  • Kuratorer

Anklagere

Organisation

Link åbner i nyt vindueAnklagemyndigheden er er et statsligt organ, der hører ind under Justitsministeriet. Den består af to niveauer: rigsadvokaten (den øverste instans i anklagemyndigheden) og fire distriktsanklagere.

Rigsadvokatens ansvarsområde dækker hele Estland, og distriktsanklagernes kompetence svarer til politipræfekturerne. I spidsen for anklagemyndigheden står rigsadvokaten, som udnævnes for en femårig embedsperiode af den estiske regering efter forslag fra justitsministeren i samråd med Parlamentets retsudvalg.

Hvert år i forbindelse med Parlamentets forårssamling forelægger rigsadvokaten en resultatoversigt for det foregående kalenderår over de opgaver, anklagemyndigheden er pålagt ved lov, for udvalget om konstitutionelle anliggender.

En distriktsanklagemyndighed ledes af en chefanklager, som også udpeges for en femårig periode af justitsministeren efter forslag fra rigsadvokaten.

Der findes i alt otte typer anklagere i Estland: rigsadvokaten, chefstatsanklagere, statsanklagere og viceanklagere ved rigsadvokatens kontor samt chefanklagere, senioranklagere, særlige anklagere, distriktsanklagere og viceanklagere ved distriktsanklagernes kontorer.

Se loven om Link åbner i nyt vindueanklagemyndigheden.

Rolle og ansvarsopgaver

I loven om anklagemyndigheden er det fastsat, at anklagemyndigheden:

  • deltager i den nødvendige overvågning til forebyggelse og påvisning af forbrydelser
  • gennemfører procedurer forud for straffesager og sikrer en korrekt og effektiv sagsbehandling
  • repræsenterer den offentlige anklager i retten, og
  • varetager andre hverv for anklagemyndigheden, der er fastsat i lovgivningen.

Anklagemyndigheden udfører sine opgaver i henhold til loven om anklagemyndigheden på uafhængig vis.

Anklagemyndigheden, som indtager den ledende rolle i straffesager, står i spidsen for de retlige forundersøgelser ved indsamling af bevismateriale og afgør, om der skal rejses anklage mod en person på grundlag af de fastslåede kendsgerninger.

I henhold til anklagemyndighedens vedtægter har rigsadvokaten til opgave:

  • at lede de retlige forundersøgelser og repræsentere den offentlige anklagemyndighed ved alle retsinstanser i forbindelse med strafbare handlinger begået af offentlige myndigheder, økonomisk kriminalitet, lovovertrædelser begået i forsvaret, miljøkriminalitet, overtrædelser af retsplejelovgivningen, organiseret kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet og anden særlig grov organiseret kriminalitet eller forbrydelser af betydelig offentlig interesse samt forbrydelser mod menneskeheden og den internationale sikkerhed, grove forbrydelser mod staten, forbrydelser begået af anklagere og andre forbrydelser, som den offentlige chefanklager henviser til rigsadvokaten
  • at føre tilsyn med og rådgive distriktsanklagerne og at analysere og videreformidle retspraksis og anklagemyndighedens praksis
  • at opfylde forpligtelser i forbindelse med internationalt samarbejde, herunder deltage i samarbejdet i Eurojust-netværket
  • at deltage i udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser udstedt af regeringen samt justitsministerens bekendtgørelser vedrørende anklagemyndighedens aktiviteter.

Dommere

Organisation

For at blive dommer i Estland skal man være estisk statsborger, have fuldført en godkendt uddannelse som jurist, have tilsvarende kvalifikationer, jf. § 28, stk. 2, i den estiske uddannelseslov, eller tilsvarende udenlandske kvalifikationer, tale flydende estisk, have en høj moral og have de evner og personlige egenskaber, der kræves for at udføre hvervet som dommer. Dommere udnævnes på livstid. Justitsministeren har ingen instruktionsret eller disciplinær myndighed over dommerne. En dommer kan kun fjernes fra embedet på grundlag af en retskraftig domstolsafgørelse. Dommere kan udøve deres hverv, indtil de fylder 67 år, men deres embedsperiode kan forlænges herefter.

Nedenstående personer kan ikke udnævnes til dommer:

  • personer, som er dømt for en strafbar handling
  • personer, der er blevet fjernet fra deres embede som dommer, notar, statsautoriseret translatør eller foged
  • personer, som er blevet udelukket fra det estiske advokatsamfund
  • personer, som er blevet fritaget for offentlig tjeneste som følge af tilsidesættelse af tjenestepligter
  • personer, som er erklæret konkurs
  • personer, hvis faglige aktiviteter som revisor er bragt til ophør, medmindre det er sket efter anmodning fra den pågældende selv
  • personer, som er blevet frataget retten til at arbejde som patentagent, medmindre det er sket efter anmodning fra den pågældende selv.

Personer, som har gennemført konstitutionsperioden, eller som er fritaget for en sådan, og som har bestået eksamen som dommer, kan udnævnes til dommer ved en distriktsdomstol eller forvaltningsdomstol. Konstitutionsperioden er ikke obligatorisk for personer, der har arbejdet som advokat eller anklager (dog ikke viceanklager) i mindst to år, umiddelbart inden de bestod eksamen som dommer, eller for personer, der tidligere har arbejdet som dommer, hvis der ikke er gået over ti år, siden de fratrådte deres stilling som dommer.

Erfarne og anerkendte advokater, der har bestået eksamen som dommer, kan udnævnes til dommer ved en distriktsdomstol. Personer, der har arbejdet som dommer umiddelbart inden deres udnævnelse, skal ikke tage dommereksamen.

Erfarne og anerkendte advokater kan udnævnes til højesteretsdommere.

Dommere udnævnes ved åben udvælgelsesprøve.

Dommere må ikke være ansat andre steder, medmindre der er tale om en undervisnings- eller forskningsstilling. Dommere skal underrette domstolens præsident om alle andre ansættelsesforhold end dommerembedet. Andre ansættelsesforhold end dommerembedet må ikke bringe udførelsen af dommerens officielle opgaver eller dommerens upartiskhed i fare. Dommere må ikke være medlem af parlamentet eller et kommunal‑ eller byråd, medlem af et politisk parti, stifter, ledende partner eller medlem af bestyrelsen i en virksomhed, direktør for en udenlandsk virksomheds filial, kurator, medlem af et konkursudvalg, obligatorisk ejendomsadministrator eller voldgiftsmand udvalgt af en af parterne i en tvist.

En dommer kan kun fjernes fra embedet på grundlag af en domstolsafgørelse. En dommer ved en ret i første eller anden instans kan kun anklages for et strafbart forhold under sin embedsperiode på forslag fra højesteret (i plenum) med samtykke fra den estiske præsident. En dommer ved højesteret kan kun anklages for et strafbart forhold under sin embedsperiode på forslag fra justitskansleren med samtykke fra et flertal i det estiske parlament.

Kravene til dommere, deres forberedende arbejde og forpligtelser er fastlagt i Link åbner i nyt vindueloven om domstolene.

Rolle og ansvarsopgaver

Dommerembedet er reguleret ved lov. Alle dommere i det estiske domstolssystem har (i plenum) vedtaget en etisk adfærdskodeks. Der kan findes flere oplysninger på webstedet for Link åbner i nyt vinduede estiske domstole og på Link åbner i nyt vindueHøjesterets websted.

En dommers rolle er at afgøre retstvister i overensstemmelse med forfatningen og retsakter, på baggrund af hvilke dommeren træffer afgørelse om en retfærdig løsning for sagens parter. Dommere udvikler loven ved at fortolke retsakter og drive forskning.

En dommer skal udføre sine officielle opgaver på en upartisk måde uden egeninteresse og handle i overensstemmelse med de hensyn, der kræves af embedet, selv når vedkommende ikke udøver sit erhverv. En dommers adfærd skal være upåklagelig, såvel i som uden for tjeneste, og dommeren skal afholde sig fra handlinger, der kan skade rettens omdømme. En dommer må ikke videregive oplysninger, som denne får ved et retsmøde for lukkede døre eller under drøftelser, der afholdes for at nå frem til et forlig. Tavshedspligten gælder til enhver tid, selv efter at dommeren er gået på pension. En dommer skal føre tilsyn med dommerkandidater, kandidater til hvervet som dommerfuldmægtig og universitetsstuderende i praktik. Ingen dommer er forpligtet til at føre tilsyn med mere end to dommerkandidater, kandidater til hvervet som dommerfuldmægtig eller universitetsstuderende i praktik på én gang. En dommer skal jævnligt udvikle sin faglige viden og kvalifikationer og deltage i kurser.

Dommernes garantier i ansættelsen

Dommere er ved lov sikret forskellige goder, herunder tjenestemandsløn, tillæg, pension, orlov, dommerkapper.

En dommers tjenestemandsløn er fastsat i lov om lønninger for tjenestemænd udpeget af det estiske parlament og den estiske præsident. Ud over deres tjenestemandsløn betales dommere tillæg for antal tjenesteår svarende til 5% af tjenestemandslønnen fra og med femte tjenesteår, 10% af tjenestelønnen fra og med tiende tjenesteår, 15% af tjenestemandslønnen fra og med femtende tjenesteår.

En dommers pension består af hans eller hendes alderspension, arbejdsgiverpension, invalidepension og en efterladtepension for dommerens familiemedlemmer. En dommers pension udbetales ikke under vedkommendes ansættelse som dommer. Hvis en pensioneret dommer er ansat andetsteds, modtager han eller hun fuld pension uanset indkomst. Der udbetales ikke pension til dommere, der er blevet fjernet fra embedet som følge af tilsidesættelse af tjenestepligter, eller som er dømt for en forsætlig strafbar handling. En dommer, som er dømt for at have hindret rettens gang, fratages retten til pension.

Pensionen kan udbetales til en person, der har været ansat som dommer i mindst 15 år, og som har nået pensionsalderen. Dommere har også ret til alderspension, hvis de mister 100 %, 90 % eller 80 % af deres arbejdsevne efter 15 års ansættelse som dommer, selv om de ikke har nået pensionsalderen. Dommere, som har nået pensionsalderen, har ret til at modtage deres alderspension efter ti års arbejde som dommer, hvis de mister 100 %, 90 % eller 80 % af deres arbejdsevne. Dommeres alderspension ligger på 75 % af deres slutløn.

Der udbetales en arbejdsgiverpension på i alt 75 % af slutlønnen til dommere, der har været ansat som dommer i mindst 30 år.

En dommer, som er blevet permanent uarbejdsdygtig under sin ansættelse som dommer, har ret til invalidepension. En dommers invalidepension ligger på 75 % af dommerens slutløn, hvis der er tale om 100 % tab af erhvervsevne, 70 % af slutlønnen, hvis der er tale om 80 % eller 90 % tab af erhvervsevne, og 30 % af slutlønnen, hvis der er tale om 40-70 % tab af erhvervsevne.

Hvis en dommer dør, udbetales der efterladtepension på 30 % af dommerens slutløn til hvert familiemedlem, der er berettiget til at modtage efterladtepension. Dog udbetales der i alt højst 70 % af dommerens slutløn.

Dommere ved en ret i første eller anden instans har ret til i alt 49 årlige feriedage (kalenderdage), mens højesteretsdommere har ret til 56 feriedage. Dommere har ikke ret til den ekstra ferie, der er fastsat i den estiske lov om offentlig tjeneste.

Lægdommere

Lægdommere deltager udelukkende i retssager ved distriktsdomstole i straffesager vedrørende alvorlige lovovertrædelser. En lægdommer har samme status, rettigheder og opgaver som en professionel dommer. En lægdommer kan udnævnes for op til fire år ad gangen og skal være estisk statsborger, have fuld retsevne, være mellem 25 og 70 år, være bosiddende i Estland, tale flydende estisk og have en moral, der gør, at vedkommende kan udøve hvervet som lægdommer. En lægdommer må ikke udnævnes for mere end to på hinanden følgende embedsperioder.

Følgende personer kan ikke udnævnes til lægdommer: personer, som er dømt for en strafbar handling, personer, som er erklæret konkurs, personer, som er uegnede af helbredsmæssige årsager, personer, som har haft permanent bopæl (dvs. folkeregisteradresse) i under et år i området for den lokale myndighed, der opstillede personen som kandidat til at blive lægdommer, personer, der arbejder for domstolene, anklagemyndigheden eller den nationale sikkerhedstjeneste, personer, som er i forsvaret, personer, der arbejder som advokat, notar eller foged, estiske regeringsmedlemmer eller kommunalråds- eller byrådsmedlemmer, den estiske præsident, parlamentsmedlemmer eller statsamtsmænd. En person, som er anklaget for en strafbar handling, kan ikke udnævnes til lægdommer under en retssag.

Grundlæggende set er lægdommernes rolle ved domstolene at repræsentere den almindelige borgers synspunkt og se retssagen i et menneskeligt snarere end et juridisk perspektiv. Lokalforvaltningsrådene udvælger kandidater til posten som lægdommer.

Dommerfuldmægtige og justitssekretærer

Dommerfuldmægtige er medarbejdere ved retterne, der udfører bestemte opgaver, som er fastlagt i lovgivningen. Dommerfuldmægtige er uafhængige, men skal følge anvisninger fra dommerne i det omfang, som lovgivningen foreskriver. En dommerfuldmægtig kan indføre oplysninger i registre (f.eks. matrikelregistret og handelsregistret) og træffe afgørelser vedrørende registrering, herunder om sanktioner. Dommerfuldmægtige kan anvende en fremskyndet procedure for kendelser om betaling. De restriktioner, der gælder for dommerembedet, gælder også for dommerfuldmægtige.

For at blive dommerfuldmægtig i Estland skal man have fuldført en nationalt godkendt uddannelse som jurist, have tilsvarende kvalifikationer, jf. § 28, stk. 2, i den estiske uddannelseslov, eller tilsvarende udenlandske kvalifikationer, tale flydende estisk, have en høj moral og have afsluttet konstitutionsperioden og bestået eksamen som dommerfuldmægtig. Personer, der ikke har gennemført konstitutionsperioden for dommere[1], men som har gennemført konstitutionsperioden for dommere eller er fritaget herfor og har bestået eksamen som dommerfuldmægtig eller dommer, kan også udnævnes til dommerfuldmægtig.

Følgende personer kan ikke udnævnes til dommerfuldmægtig: personer, som er dømt for en strafbar handling; personer, der er blevet afsat fra deres embede som dommer, notar, statsautoriseret translatør eller foged; personer, som er blevet udelukket fra det estiske advokatsamfund; personer, som er blevet fritaget for offentlig tjeneste som følge af tilsidesættelse af tjenestepligter; personer, som er erklæret konkurs; personer, hvis faglige aktiviteter som revisor er bragt til ophør, medmindre det er sket efter anmodning fra den pågældende selv; personer, som er blevet frataget retten til at arbejde som patentagent, medmindre det er sket efter anmodning fra den pågældende selv; personer, som er blevet fjernet fra dommerembedet, fordi de ikke er egnede til at varetage embedet – i tre år efter deres udnævnelse.

Dommerfuldmægtige udnævnes ved åben udvælgelsesprøve.

Kravene til dommerfuldmægtige er fastlagt i Link åbner i nyt vindueloven om domstolene.

En justitssekretær er en tjenestemand ved retten, som deltager, enten selvstændigt eller under tilsyn af en dommer, i forberedelsen og behandlingen af sager, i det omfang retsplejeloven foreskriver. En justitssekretær har i overensstemmelse med retsplejeloven beføjelser til at udføre de samme handlinger og træffe de samme afgørelser som en dommerfuldmægtig eller en anden tjenestemand ved retten. En justitssekretær er uafhængig i udførelsen af sit hverv, men skal følge instrukser fra en dommer i det omfang lovgivningen foreskriver.

Der stilles samme krav til justitssekretærer som til dommerfuldmægtige. Ledige stillinger som justitssekretær besættes gennem en offentlig udvælgelsesprøve.

Følgende personer kan ikke udnævnes til justitssekretær: personer, som er straffet for at have begået en forsætlig strafbar handling; personer, som er straffet for at have begået en forsætlig strafbar handling mod staten, uanset om dommen er slettet af vedkommendes straffeattest; personer, hvis ret til at arbejde som justitssekretær er blevet ophævet ved en retskraftig domstolsafgørelse; personer, som er i familie med eller partner til en person, der fører direkte tilsyn med en justitssekretær.

Udover justitssekretærerPDF(371 Kb)en og dommerfuldmægtigePDF(373 Kb)en er følgende medarbejdere ansat ved domstolene retssirektørerPDF(367 Kb)en og retssekretærerPDF(364 Kb)en.

Advokaadid

Procederende advokater omfatter advokater og advokatfuldmægtige.

Procederende advokater er medlemmer af det estiske advokatsamfund og undergivet lov om advokatsamfundet. Enhver, som opfylder de krav, der fremgår af lov om advokatsamfundet, og som har bestået eksamen som procederende advokat, kan blive medlem af det estiske advokatsamfund.

Det estiske advokatsamfund er en selvregulerende faglig sammenslutning, hvis formål er at yde juridisk bistand i privat og offentlig regi samt værne om advokaters rettigheder. Det estiske advokatsamfund fører tilsyn med medlemmernes erhvervsudøvelse og med, hvorvidt medlemmerne opfylder kravene i de fagetiske regler. Advokatsamfundet står også for advokaternes faglige efteruddannelse og for ydelse af retshjælp. Gennem sine medlemmer sørger advokatsamfundet for, at der ydes statslig retshjælp.

Det estiske advokatsamfund varetager sine opgaver gennem dets forskellige organer: generalforsamlingen, bestyrelsen, formanden, revisionsudvalget, æresdomstolen og udvalget til vurdering af faglig egnethed.

Advokater har beføjelser til:

  • at repræsentere og forsvare klienter i retten samt i forbindelse med forberedende retsmøder og andre sager, såvel i Estland som i udlandet
  • at indsamle bevismateriale
  • efter eget skøn at vælge og bruge lovlige midler og retsmidler i forbindelse med juridiske tjenesteydelser
  • fra nationale og lokale myndigheder at indhente de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med juridiske tjenesteydelser, at få adgang til dokumenter og at få kopier og udskrifter heraf, medmindre lovgivningen forbyder, at advokater indhenter sådanne oplysninger og sådan dokumentation
  • at behandle personoplysninger om andre end deres klienter, hvor disse oplysninger er indhentet i henhold til en kontrakt eller en retsakt, herunder følsomme personoplysninger, uden aftale med disse personer, hvis det er nødvendigt for at kunne yde den juridiske bistand
  • at bekræfte underskrifter og kopier af dokumenter fremsendt til retten og andre offentlige organisationer som led i deres juridiske bistand til en klient
  • at fungere som voldgiftsmand eller mægler i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i loven om forligsmægling
  • at fungere som kurator, hvis de er medlemmer af det pågældende kammer.

Advokatfuldmægtige har samme beføjelser som advokater inden for de rammer, der er fastsat af lovgivningen.

Advokatfuldmægtige må ikke fungere som voldgiftsmænd eller mæglere i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i loven om forligsmægling. De har ikke beføjelser til at repræsentere eller forsvare klienter i højesteret, medmindre andet er fastsat i lovgivningen. Advokatfuldmægtige har ikke beføjelser til at fungere som kuratorer.

En advokatfuldmægtig kan kun yde juridisk bistand under tilsyn af en advokat, der er vedkommendes principal.

Når advokater yder juridisk bistand, skal de handle uafhængigt og i overensstemmelse med lovgivningen, de retsakter og afgørelser, der er truffet af det estiske advokatsamfund, kravene i de fagetiske regler for advokater, god praksis og deres samvittighed.

Oplysninger, der videregives til en advokat, er fortrolige. Når en advokat eller en ansat hos advokatsamfundet eller en ansat på et advokatkontor afhøres som vidne, må den pågældende ikke udspørges eller anmodes om at give forklaringer om forhold, som vedkommende fik kendskab til i forbindelse med ydelse af juridisk bistand.

Datamedier relateret til en advokats ydelse af juridisk bistand er ukrænkelige.

En advokats opfyldelse af sine arbejdsopgaver må ikke medføre, at han eller hun identificeres med en klient eller klientens retssag.

En advokat må ikke tilbageholdes, visiteres eller varetægtsfængsles på grund af udøvelsen af sit erhverv, undtagen på baggrund af en kendelse afsagt af en distriktsdomstol. Et advokatkontor, gennem hvilket en advokat yder juridisk bistand, må ikke ransages på grund af advokatens udøvelse af sit erhverv.

Der findes en liste over procederende advokater og advokatkontorer samt andre nyttige oplysninger på Link åbner i nyt vinduedet estiske advokatsamfunds websted. Funktionen „find en advokat“ gør det muligt at finde en advokat overalt i Den Europæiske Union.

Juridiske databaser

Der findes ingen databaser bortset fra den liste over advokater, der er nævnt ovenfor.

Juridiske konsulenter

I Estland er hvervet som juridisk konsulent ikke reguleret ved lov.

Notarer

Organisation

Alle notarer i Estland har samme kompetence. Notarerhvervet er reguleret i Link åbner i nyt vindueloven om notarer. Justitsministeriet og notarkammeret er sammen ansvarlige for reguleringen og forvaltningen af notarernes faglige aktiviteter. Notarkammeret er et offentligretligt organ, og alle notarer er medlemmer heraf. Notarkammeret har en række opgaver, bl.a. kontrol af, at notarer udfører deres opgaver på en samvittighedsfuld og korrekt måde, harmonisering af notarernes opgaver, tilrettelæggelse af kurser for notarer, drift af en kandidattjeneste, administration og udvikling af det elektroniske informationssystem for notarer samt ydelse af bistand til justitsministeren i forbindelse med tilsynsopgaver osv. Link åbner i nyt vindueNotarkammerets websted indeholder oplysninger om notarer, og de opgaver, som de udfører.

Rolle og ansvarsopgaver

En notar er en offentlig embedsmand. Han eller hun er af staten bemyndiget til på anmodning at attestere oplysninger og begivenheder af retlig karakter og udføre andre notarforretninger med henblik på retlig sikkerhed.

Notarer skal være upartiske, pålidelige og uafhængige i udførelsen af deres opgaver. De er forpligtede til at forvisse sig om de faktiske hensigter hos en transaktions parter og de omstændigheder, der er nødvendige, for at transaktionen kan gennemføres korrekt, og til at forklare parterne de forskellige måder at gennemføre transaktionen på samt konsekvenserne af transaktionen.

Notarer udfører følgende notarforretninger på anmodning:

  • udfører notarattestering (forskellige kontrakter, udstedelse af fuldmagt, testamenter) og notarbekræftelse af ægtheden (kopier, underskrifter, udskrifter mv.)
  • afgør arvesager
  • bekræfter vielser og skilsmisser
  • udsteder certifikater (apostiller)
  • modtager depositummer, værdipapirer og dokumenter
  • giver adgang til ejendomsregistret og matrikelregistret
  • erklærer tilladelsesdokumenter ugyldige i overensstemmelse med loven om notarbekræftelse
  • erklærer aftaler indgået gennem en advokat, der fungerer som mægler eller gennem en anden notar, for eksigible
  • indsender på anmodning af juridiske personer deres årsberetninger til den domstol, der fører registret
  • udsteder certifikater om udarbejdelse af notardokumenter, der skal være eksigible i Estland (som skal være eksigible i Estland og som skal svare til de standardformularer, der er fastlagt i bilag VI i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1-23)).

Klienten skal betale notaren det honorar, der er fastsat i lovgivningen, for disse transaktioner.

Notarer kan tilbyde følgende officielle tjenesteydelser:

  • bekræftelse af ægtheden af oversatte dokumenter
  • juridisk rådgivning uden for attesteringsproceduren
  • rådgivning om skatteret og udenlandsk lovgivning, uanset om det er et led i en attesteringsprocedure
  • forligsmægling
  • voldgift
  • afholdelse af auktioner, afstemning, lotterier og lodtrækning samt efterprøvning af resultaterne
  • varetagelse af edsaflæggelse og bekræftelse af beedigede erklæringer
  • fremsendelse af meddelelser og oplysninger og udstedelse af dokumentation for, at disse er fremsendt, eller at det har været umuligt at fremsende dem, hvis det ikke er en officiel pligt, der følger af en notarforretning
  • modtagelse af depositummer – med undtagelse af kontanter – værdipapirer, dokumenter og lignende, hvis det ikke er en notarforretning eller en officiel pligt, der følger af en notarforretning.

Oplysninger om de officielle serviceydelser, notarer tilbyder, findes på Link åbner i nyt vinduenotarkammerets websted. Gebyrer for notarers serviceydelser aftales mellem klienten og notaren forud for serviceydelsen.

Andre juridiske erhverv

Fogeder

I Estland er hvervet som foged et liberalt juridisk erhverv: Fogeder handler på egne vegne og hæfter selv for deres handlinger. En foged skal være upartisk og ansvarlig i udførelsen af sine opgaver. Fogeders officielle opgaver er reguleret i Link åbner i nyt vindueloven om fogeder.

I januar 2010 blev der oprettet en fælles faglig organisation for fogeder og kuratorer, kammeret for fogeder og kuratorer. Fogedernes officielle aktiviteter, tilsynet med dem, disciplinært ansvar og brancheforeningens aktiviteter reguleres i henhold til loven om fogeder. Kammerets rolle er at udvikle og fremme de liberale juridiske erhverv, herunder udvikling af og tilsyn med overholdelse af god officiel og professionel praksis, udarbejde anbefalinger til harmonisering af de faglige aktiviteter, arrangere kurser, udvikle informationssystemer mv. Kammeret har også en æresdomstol. Yderligere oplysninger om kammerets aktiviteter findes på kammerets Link åbner i nyt vinduewebsted.

En fogeds arbejdsopgaver er:

1. at udføre tvangsfuldbyrdelser i overensstemmelse med loven om tvangsfuldbyrdelse
2. at forkynde dokumenter i overensstemmelse med retsplejelovgivningen
3. at udarbejde opgørelser over boer og foretage bobehandling i overensstemmelse med arveloven
4. at afholde officielle auktioner uden for tvangsfuldbyrdelse på anmodning fra en domstol eller administrativ myndighed

Fogedens honorar for at udføre disse officielle opgaver er fastlagt i loven om fogeder.

Fogeder tilbyder derudover følgende officielle tjenesteydelser:

1) afholder private auktioner over løsøre og fast ejendom (efter anmodning fra privatpersoner)
2) forkynder dokumenter
3) yder juridisk rådgivning og udfærdiger dokumenter, hvis deres uddannelse opfylder kravene i § 47, stk. 1, loven om domstolene.

Fogederne kan afvise at præstere en tjenesteydelse.

Vilkårene for disse tjenesteydelser og de nærmere omstændigheder vedrørende aflønningen skal fastlægges i en skriftlig aftale med den person, der har brug for tjenesteydelsen. Vilkårene og aflønningen skal være i overensstemmelse med god faglig praksis.

Ved levering af disse tjenesteydelser må fogederne ikke udøve de rettigheder, som er tillagt dem ved lov i forbindelse med deres arbejdsopgaver, eller som udspringer af deres embede.

Oplysninger om fogeder, der tilbyder officielle serviceydelser, kan ses på  Link åbner i nyt vinduewebstedet for kammeret for fogeder og kuratorer. Levering af officielle tjenesteydelser aftales skriftligt med ordregiver, inden tjenesteydelsen leveres.

Statens tilsyn med fogedernes officielle opgaver udøves af justitsministeriet.

En foged bærer det økonomiske ansvar for fejl, der begås som led i sine professionelle aktiviteter, herunder fejl, der begås af en person, der er ansat på vedkommendes kontor. Hvis et erstatningskrav ikke kan opfyldes ved hjælp af fogedens egne aktiver eller aktiver, der tilhører andre, der er erstatningsansvarlige, hæfter kammeret for fogeder og kuratorer for kravet. I sidste instans er det staten, der hæfter for fogedens handlinger. Både kammeret og staten kan udøve regres over for den person, der er ansvarlig for tabet, og staten har også regres over for kammeret.

Kuratorer

En kurator er en person, der udpeges af retten, og som i kraft af sin rolle udfører transaktioner og andre handlinger i forbindelse med konkursboer og repræsenterer skyldneren i retten i en tvist, der angår et konkursbo. En kurators væsentligste forpligtelse er at varetage alle kreditorers og skyldnerens rettigheder og interesser og at sikre en lovformelig, hurtig og finansielt rimelig konkursbehandling. En kurator udfører sine opgaver personligt. Advokater, uafhængige revisorer, fogeder og personer, der har tilladelse fra kammeret for fogeder og kuratorer til at virke som kurator, kan virke som kurator i et konkursbo. Kammeret fører en liste over kuratorer. Listen indeholder data for alle, der er berettiget til at virke som kurator, og er tilgængelig for offentligheden på kammerets websted. En kurator, der står på listen, skal sikre, at dataene er korrekte.

En kurators væsentligste opgaver er:

1) at fastslå kreditorernes krav, behandle konkursboet og foranstalte dannelsen og salget af boet, samt sikre, at kreditorernes krav fyldestgøres af boet
2) at fastslå årsagerne til og datoen for indtræden af skyldnerens insolvens
3) om nødvendigt at sørge for, at skyldnerens erhvervsvirksomhed kan fortsætte
4) om nødvendigt at gennemføre likvidation af skyldneren, hvis skyldneren er en juridisk person
5) at give oplysninger til kreditorer og skyldneren i de tilfælde, hvor det er fastsat ved lov
6) at rapportere om deres aktiviteter og give oplysninger om konkursbehandlingen.

Statens tilsyn med kuratorers virke udføres af justitsministeriet på basis af klager eller andre oplysninger om kuratoren, som ministeriet har modtaget, og som giver anledning til at tro, at kuratoren ikke har opfyldt sine forpligtelser. I forbindelse med tilsynet med en kurators virke er justitsministeriet berettiget til at verificere, om kuratoren udfører sine opgaver på passende og lovlig vis. Justitsministeren kan anlægge disciplinærsag mod en kurator, der ikke opfylder de forpligtelser, der følger af retsakter, som fastlægger kuratorernes opgaver. Justitsministeren må ikke anlægge disciplinærsag mod advokater. Ministeren har dog ret til at anlægge en sag ved advokatsamfundets æresdomstol.

Ud over det statslige tilsyn kontrolleres kuratorernes virke af konkursudvalget, det almindelige kreditormøde, retten og kammeret for fogeder og kuratorer inden for deres respektive kompetenceområder.

Relaterede links

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet

Link åbner i nyt vindueDet estiske advokatforbund

Link åbner i nyt vindueKontoret for juridiske tjenester

Link åbner i nyt vindueDet estiske advokatsamfund

Link åbner i nyt vindueAnklagemyndigheden

Link åbner i nyt vindueNotarkammeret

Link åbner i nyt vindueKammeret for fogeder og kuratorer

Sidste opdatering: 03/08/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Juridiske erhverv - Irland

Dette afsnit giver et overblik over de juridiske erhverv i Irland.

Juridiske erhverv - indledning

Den dømmende magt udøves af domstolene i medfør af forfatningens artikel 34 og visse love, navnlig i Courts (establishment and Constitution) Act 1961 og Courts (Supplemental Provisions) Act 1961 som ændret. Dommere udvælges blandt ansøgere inden for de juridiske erhverv. De er fuldstændig uafhængige i udøvelsen af deres funktioner. Denne uafhængighed er tilsikret ved forfatningen. Det juridiske erhverv er fordelt på solicitors (rådgivende advokater), som fortrinsvis er beskæftiget med direkte klientarbejde, og barristers (procederende advokater), som er specialiseret i procedure og retssager.

1. Dommere

Judicial Appointments Advisory Board (dommerudnævnelsesrådet) udpeger personer, der er egnede til at beklæde en stilling som dommer, og underretter regeringen herom. Judicial Appointments Advisory Board blev oprettet ved Court and Courts Officers Act 1995. Rådet består af Chief Justice (højesterets præsident), retspræsidenterne for High Court, Circuit Court og District Court, Attorney General (kammeradvokaten), udpegede repræsentanter for Bar Council og Law Society (advokatnævnet) samt tre personer udnævnt af justitsministeren. Dommerne beskikkes af Republikkens præsident efter indstilling fra regeringen. Dommerstanden er uafhængig og kun underlagt forfatningen og loven. I overensstemmelse med forfatningen tilpasses antallet af dommere efter behov ved lov.

Supreme Court (højesteret) er sammensat af Chief Justice og syv menige højesteretsdommere, der benævnes Judges of the Supreme Court. Retspræsidenten for High Court er i kraft af sin stilling ligeledes medlem af Supreme Court. High Court er sammensat af retspræsidenten for High Court, som er ansvarlig for den generelle tilrettelæggelse af arbejdet i High Court, og af menige dommere, der benævnes Judges of the High Court. Chief Justice og retspræsidenten for Circuit Court er i kraft af deres stilling også medlemmer af High Court. High Court består af en retspræsident og 35 dommere. Circuit Court er sammensat af retspræsidenten for Circuit Court og menige dommere, der benævnes Judges of the Circuit Court. Retspræsidenten for District Court er i kraft af sin stilling ligeledes medlem af Circuit Court. District Court er sammensat af retspræsidenten for District Court og andre dommere, der benævnes Judges of the District Court. Dommernes løn tilpasses med jævne mellemrum ved lov.

Dommere udvælges blandt advokater, som enten er solicitors eller barristers med et vist antal års praktisk erfaring (dog ikke i form af forskning). Det fremgår af artikel 29, stk. 2, i Courts (Supplemental Provisions) Act 1961, at man for at blive beskikket som dommer i District Court skal have praktiseret som solicitor eller barrister i mindst ti år. Det bestemmes i artikel 30 i Court and Courts Officers Act 1995, at en solicitor eller barrister med ti års erfaring kan beskikkes som dommer i Circuit Court. For at blive beskikket som dommer i High Court eller Supreme Court skal man i henhold til Courts and Courts Officers Act 2002 have praktiseret som barrister eller solicitor i mindst 12 år. Som tidligere nævnt er dommerstanden uafhængig, for så vidt som den kun er underlagt forfatningen og loven, og når dommerne tiltræder embedet, aflægger de følgende erklæring i henhold til forfatningens artikel 34, stk. 5, første punktum:

"In the presence of almighty God I do solemnly and sincerely promise and declare that I will duly and faithfully and to the best of my knowledge and power execute the office of Chief Justice (or as the case may be) without fear or favour, affection or ill-will towards any man, and that I will uphold the Constitution and the laws. May God direct and sustain me" ("for Gud den almægtige sværger og erklærer jeg højtideligt og oprigtigt, at jeg behørigt og samvittighedsfuldt, efter bedste evne og i henhold til mine beføjelser vil udøve hvervet som Chief Justice (eller andet hverv) uden at gøre forskel, blive påvirket af følelser eller udvise modvilje mod nogen, og at jeg vil overholde forfatningen og lovgivningen med Guds hjælp og vejledning").

Det bestemmes i forfatningen, at dommere i High Court og Supreme Court kun kan afsættes, hvis det fastslås, at de har gjort sig skyldige i forsømmelse eller er uarbejdsdygtige, og hvis en sådan afgørelse vedtages af begge kamre i Oireachtas (det irske parlament). I Courts of Justice Act 1924 og Courts of Justice (District Court) Act 1946 er der fastsat lignende bestemmelser for dommere i Circuit Courts og District Courts.

2. Attorney General og Director of Public Prosecutions

Attorney General er "the adviser of the Government in matters of law and legal opinion" (regeringens rådgiver i juridiske anliggender), jf. forfatningens artikel 30. Attorney General udnævnes af Republikkens Præsident efter indstilling fra Taoiseach (den irske premierminister) og skal fratræde sin stilling, når premierministeren går af. Attorney General er som regel praktiserende barrister og Senior Counsel. Det er ikke et lovkrav, at Attorney General skal ophøre med at drive privat praksis, men det har været tilfældet i de senere år.

Som regeringens juridiske rådgiver gennemgår Attorney General alle lovforslag, som regeringen agter at fremsætte for Oireachtas til vedtagelse. Den pågældende rådgiver ligeledes regeringen i internationale spørgsmål, herunder i forbindelse med ratifikation af internationale traktater. En anden opgave består i at repræsentere det offentlige i sager, der berører offentlige interesser. Dette sker ved at anlægge eller indtræde i retssager. Selv om Attorney General udnævnes af Taoiseach, er vedkommende uafhængig af regeringen. Attorney General repræsenterer altid staten i sager, hvor det gøres gældende, at lovgivningen er uforenelig med forfatningen.

Indtil 1976 blev alle alvorlige forbrydelser formelt retsforfulgt af Attorney General. Efter forfatningen er der adgang til ved lov at lade denne funktion udføre af en anden. Office of the Director of Public Prosecutions (den offentlige anklagemyndighed) blev derfor oprettet ved artikel 2 i Prosecution of Offences Act 1974, som trådte i kraft i 1976, idet hensigten var at lade en højtstående embedsmand, der er uafhængig af politiske forbindelser, udføre funktionen. Director of Public Prosecutions (direktøren for anklagemyndigheden) udnævnes af regeringen, men er tjenestemand og fratræder således – i modsætning til Attorney General - ikke, selv om regeringen går af. Herved sikres kontinuitet i retsforfølgningen af lovovertrædelser. I loven fra 1974 bestemmes det ligeledes, at Director of Public Prosecutions er uafhængig under udførelsen af sine opgaver. Director of Public Prosecutions kan afskediges af regeringen, men først efter, at et udvalg bestående af Chief Justice, en dommer fra High Court og Attorney General har aflagt beretning om vedkommendes helbred eller adfærd.

Link åbner i nyt vindueDirector of Public Prosecutions afgør derfor, om en person skal tiltales for en alvorlig forbrydelse, og hvad anklagen i så fald skal lyde på. Alle tiltaler rejses formelt af Director of Public Prosecutions, men hovedparten af de mindre alvorlige forbrydelser kan retsforfølges af Link åbner i nyt vindueGardaí (irsk politikorps), uden at sagsakterne skal oversendes til førstnævnte. I disse sager har Director of Public Prosecutions ret til at vejlede Gardai om, hvordan sagen skal behandles. Selv om Director of Public Prosecutions har overtaget Attorney Generals rolle som anklager, er det stadig Attorney General, der rejser tiltale i relation til sager af international karakter, såsom sager hvor der er fremsat begæring om udlevering af personer.

3. Personale ansat af Courts Service

Court Registrars (justitssekretærer) og Court Clerks ansættes af Courts Service (domsstolsstyrelsen).

Court Clerks er ansvarlige for domstolenes almindelige administration. Justitssekretærens primære funktion består i at bistå dommeren under retsmødet og sikre en effektiv forvaltning med henblik på en smidig udøvelse af domstolens funktioner.

Courts Service er et særskilt organ, som blev oprettet af regeringen i november 1999 i medfør af Courts Service Act, 1998. Courts Service refererer til justitsministeren og via denne også til regeringen.

Courts Service har fem ansvarsområder. Den skal:

  • forvalte domstolene
  • yde bistand til dommerne
  • oplyse borgerne om retsvæsenet
  • tilvejebringe, forvalte og vedligeholde retsbygninger
  • bistå dem, der kommer i kontakt med domstolene.

4. Sheriffs

Hvert county (distrikt) i Irland har en Sheriff (foged), der er tjenestemand, og som bl.a. har til opgave at gøre udlæg i og afhænde aktiver for at opfylde en fordring, hvis gyldighed er fastslået ved en retsafgørelse. Sheriffs udnævnes i medfør af Court Officers Act 1945, og det er i nævnte lovs artikel 12, stk. 5, fastsat, at kun personer, som enten har praktiseret som barrister eller solicitor i fem år, eller som i mindst fem år har arbejdet som managing clerk eller principal assistant for en under-sheriff eller sheriff, kan udnævnes til sheriff. Det fremgår af lovens artikel 12, stk. 6, litra g), at ansættelsesvilkårene for en sheriff, som er omfattet af de efterfølgende bestemmelser i samme lov, fastlægges af finansministeren efter høring af justitsministeren.

5. Solicitors

Link åbner i nyt vindueThe Law Society of Ireland (advokatnævnet) forestår uddannelsen til solicitor og har disciplinære beføjelser over uddannede solicitors. For at blive solicitor skal man have været i praktik i tre år og have gennemført den uddannelse, der tilrettelægges af Law Society. Det er en betingelse for at blive optaget på uddannelsen, at man har en kandidatgrad eller noget tilsvarende – hvilket betegnes som det præliminære kvalifikationskrav. Når disse krav er opfyldt, skal man bestå den endelige eksamen, som er inddelt i kategori FE-1, FE-2 og FE-3. FE-1 består af otte centrale fag: selskabsret, forfatningsret, aftaleret, strafferet, angelsaksisk "billighedsret" (Equity), EU-ret, erstatningsret og køb af fast ejendom. De andre to kategorier omfatter mere erhvervsrettede fag. FE-2 er et sådant erhvervsrettet forløb bestående af 14 ugers intensive forelæsninger, der afsluttes med en eksamen, og 18 måneders intern uddannelse, der udgør en del af den studerendes praktiktid. Kategori FE-3 eller det udvidede forløb består af syv ugers intensive forelæsninger, som afsluttes med en eksamen. Når FE-3 er afsluttet, kan man få bestalling som solicitor. I henhold til artikel 51 i Solicitors (Amendment) Act 1994 kan en uddannet barrister blive solicitor, uden at det er nødvendigt at gennemføre hele uddannelsesprogrammet for solicitor-studerende.

Alle solicitors er underlagt Law Society's disciplinære beføjelser. Det fremgår af Solicitors Acts 1954-1994, at Disciplinary Tribunal of the Law Society kar kompetence til at behandle klager over mulige forseelser, såsom uretmæssig tilegnelse af betroede midler, og sådanne sager kan indbringes for retspræsidenten for High Court. Retspræsidenten har beføjelse til at suspendere en solicitor fra at udøve sin virksomhed og til at ophæve suspensionen. Hvis Disciplinary Tribunal finder, at en solicitor har opkrævet for meget i salær, kan den pålægge den pågældende at tilbagebetale et beløb til klienten.

Ifølge bekendtgørelse nr. 732 fra 2003 og EF-reglerne fra 2003 (om advokaters etableringsret) skal advokater fra EU-medlemsstater, som ønsker at arbejde som barrister eller solicitor, ansøge Bar Council eller Law Society om at blive registreret. Disse tager stilling til ansøgningen, og hvis den godtages, udsteder de et registreringscertifikat. Afslag fra Bar Council eller Law Society kan appelleres til High Court.

6. Barristers

The Honorable Society of King’s Inns tilbyder en overbygning på den juridiske kandidatuddannelse, der giver adgang til titlen barrister-at-law for dem, der ønsker at procedere retssager (practice at the Bar). The King’s Inns er en frivillig sammenslutning under ledelse af Benchers of the Honorable Society of King’s Inns, som består af medlemmer af dommerstanden og senior barristers. Studerende, som har en juridisk diplomuddannelse fra King’s Inns (King's Inns Diploma in Legal Studies) eller som har en kandidatgrad fra universitetet, kan blive optaget på uddannelsen efter at have bestået en adgangsprøve. King's Inns juridiske grunduddannelse er et deltidsstudium, der strækker sig over to år, og uddannelsen til barrister-at-law er et fuldtidsstudium på et år eller et modulopbygget studium, der varer to år. Efter at have bestået eksamen på overbygningen tilsiges kandidaterne af Chief Justice til et højtideligt retsmøde i Supreme Court, hvor de opføres på listen over members of the Bar. De skal dog opfylde yderligere krav, før de kan udføre juridisk arbejde mod vederlag.

Barristers skal være medlem af Law Library, før de må praktisere. Law Library stiller et arbejdssted til rådighed med adgang til retslitteraturen og andet juridisk materiale mod betaling af et årligt gebyr. En barrister skal, før han bliver medlem, vælge en master (vejleder), som er en etableret barrister med mindst fem års erfaring. En barrister, der er under en vejleders oplæring, hvilket normalt varer et års tid, kaldes en devil. Vejlederen indfører den pågældende i en barristers praktiske arbejde og beder normalt vedkommende om at bistå med udarbejdelsen af processkrifter, at undersøge retlige spørgsmål og om at møde i retten på dennes vegne.

Link åbner i nyt vindueGeneral Council of the Bar of Ireland, som ikke et lovfæstet organ, fører tilsyn med barristers embedsførelse. Det vælges årligt af members of the Bar, og det udarbejder en faglig adfærdskodeks, som ændres efter behov af medlemmerne. I adfærdskodeksen angives kravene til barristers.

Hævdes det, at der foreligger et brud på adfærdskodeksen, undersøges forholdet af Professional Practices Committee of the Bar Council, der også tæller personer, der ikke er members of the Bar. Dette udvalg har beføjelse til at pålægge bøder og tildele advarsler samt til at suspendere eller udelukke et medlem fra Law Library. Udvalgets afgørelser kan indbringes for Appeals Board, som er beklædt med en dommer fra Circuit Court og en lægmand.

Der har tidligere været tradition for, at en barrister skulle modtage instrukser fra en solicitor, og det var forbudt at henvende sig direkte til en barrister. Denne praksis blev undersøgt af Fair Trade Commission, som i en rapport fra 1990 anbefalede, at det altomfattende forbud skulle udgå af adfærdskodeksen, fordi det var udtryk for en konkurrencebegrænsende praksis. Fair Trade Commission medgav, at det i visse tilfælde var hensigtsmæssigt fortsat at involvere en solicitor. Den anbefalede, at der ikke skulle være bestemmelser eller andre regler med krav om, at en solicitor skulle være fysisk til stede i retten for at instruere en barrister. Anbefalingerne er ikke fuldt ud blevet fulgt, men der er foretaget en række ændringer af adfærdskodeksen for at give visse anerkendte erhvervsorganisationer direkte adgang til en barrister.

En barrister er enten junior counsel eller senior counsel. Som regel praktiserer members of the Bar som junior counsel i en årrække, før de tager stilling til, om de ønsker at blive senior counsel. Der er ikke tale om automatisk forfremmelse, og nogle junior counsels vælger aldrig at indgive nogen anmodning herom. Normalt kan en barrister påregne at blive senior counsel efter 15 års praksis. De, der ønsker at blive senior counsel, anmoder Attorney General om godkendelse, men de udnævnes reelt af regeringen efter indstilling fra Attorney General, som hører Chief Justice, retsformanden for High Court og formanden for Bar Council.

En junior counsel udarbejder og forbereder normalt processkrifter og udfører visse retssager, som regel, men ikke udelukkende, ved underretterne. En senior counsel gennemgår udkast til processkrifter, der er udarbejdet af en junior counsel, og fører de mere vanskelige sager ved High Court og Supreme Court.

7. County Registrars

Link åbner i nyt vindueCounty Registrars er solicitors, som udnævnes af regeringen. De udfører funktioner af juridisk tilsnit i tilknytning til Circuit Court og er ansvarlige for forvaltningen af Circuit Courts justitskontorer.

De fungerer også som County Sheriff (undtagen i Dublin og Cork).

8. Notarer

Notarius publicus udnævnes af Chief Justice i et åbent retsmøde. Notarius publicus udøver følgende hovedfunktioner:

  • bekræfter dokumenter
  • bevidner og kontrollerer underskrifter på dokumenter
  • rejser indsigelser i tilknytning til handelsdokumenter som f.eks. veksler og gældsbreve og i tilknytning til maritime spørgsmål
  • udarbejder bekræftelser, erklæringer og (undtagen i forbindelse med sager ved de irske domstole) beedigede erklæringer.

Ansøgninger til disse stillinger indgives i form af en petition, der indeholder oplysninger om ansøgerens bopæl og beskæftigelse, om antallet af notarer i distriktet og om distriktets indbyggertal. Det skal angives, hvorfor der er behov for en notarius publicus, og/eller hvordan en sådan stilling er blevet ledig. Ansøgningen skal bekræftes med en beediget erklæring fra ansøgeren og indeholde en egnethedserklæring, der normalt skal være underskrevet af seks lokale solicitors og seks ledende lokale forretningsdrivende. Ansøgningen (Notice of Motion) indgives til Chief Justice i form af en begæring, der formelt fremsættes i fællesskab af Supreme Court Office on the Registrar of the Faculty of Notaries Public in Ireland, Secretary of the Law Society og alle notarer i ansøgerens distrikt og tilstødende distrikter.

Som regel er det kun en solicitor, der kan udnævnes til notarius publicus. Hvis en person, som ikke er solicitor, ansøger om at blive notarius publicus, kræver Law Society, at vedkommende giver Chief Justice tilsagn om ikke at ville beskæftige sig med overdragelse af fast ejendom eller udføre andre juridiske opgaver, som normalt udføres af en solicitor. Alle ansøgere skal, inden de udnævnes til notarius publicus, bestå en eksamen, der aflægges på Faculty of Notaries Public in Ireland.

Bemærk:

Spørgsmål om den aktuelle aflønning af Attorney General, Director of Public Prosecutions, Clerks of the Court og Sheriffs kan sendes via

  • Link åbner i nyt vinduee-mail eller
  • pr. brev til
    Human Resources,
    Department of Finance,
    Merrion Street,
    Dublin 2.

Barristers er selvstændige erhvervsdrivende, og der er stor forskel på deres indtægt.

Solicitors kan være selvstændige erhvervsdrivende (som indehaver af egen praksis) eller ansatte, og der er ligeledes stor forskel på deres indtægt.

Notarer opkræver et gebyr pr. bekræftet dokument. Gebyrernes størrelse er ikke fastsat ved lov, men en notar fastsætter som regel gebyret på grundlag af, hvor meget tid han har brugt, hvilke rejseudgifter han har haft, og efter et skøn over, hvor meget en privat erhvervsdrivende ville kræve i betaling for en tilsvarende ydelse.

Sidste opdatering: 20/11/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Juridiske erhverv - Grækenland

Denne side giver et overblik over de juridiske erhverv i Grækenland.

Anklagere

Dommere

Advokater

Advokater/juridiske rådgivere

Notarer

Fogeder

Justitssekretærer

Anklagere

Organisation

Som retslige myndigheder henhører den offentlige anklagemyndighed (εισαγγελίες) under retsvæsenet og deltager i retsplejen. Offentlige anklagere (εισαγγελείς) er funktionelt og personligt uafhængige.

Til hver domstol, med undtagelse af de strafferetlige distriktsdomstole (πταισματοδικεία), er der knyttet en offentlig anklager, som er en uafhængig retslig myndighed, hvis opgaver primært omfatter forberedelse af straffesager. Den offentlige anklagers vigtigste opgave er at rejse straffesager, overvåge efterforskninger og indgive appeller.

I Grækenland er de offentlige anklagere ikke specialiserede inden for et bestemt område.

Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder er ansvarligt for de offentlige anklageres generelle ansættelsesvilkår.

Der findes intet særligt websted for offentlige anklagere. Oplysninger om deres ansættelsesvilkår kan fås hos Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder.

Rolle og ansvarsopgaver

Offentlige anklagere er ansvarlige for at:

a) gennemføre forundersøgelser

b) rejse straffesager

c) afhøre personer, der er involveret i en sag

d) føre tilsyn med de retshåndhævende myndigheder med ansvar for kriminalitetsforebyggelse og retsforfølgelse

e) fremsætte forslag for domstolsrådene og domstolene

f) indgive appeller

g) fuldbyrde domme i straffesager og bistå med at fuldbyrde tvangsfuldbyrdelseskendelser

h) føre tilsyn med fængsler

og alle andre opgaver, som er fastlagt ved lov.

Højesteretsdommere og offentlige senioranklagere fører tilsyn med de offentlige anklagere som fastlagt i lovgivningen.

Judges

Organisation

Retsplejen udøves af domstole, der beklædes af almindelige dommere (τακτικοί δικαστές), som er funktionelt og personligt uafhængige.

Under udførelsen af deres opgaver er dommere (δικαστές) kun underlagt forfatningen og lovgivningen og er ikke forpligtet til at respektere bestemmelser, som er i strid med forfatningen.

Højtstående dommere, den offentlige anklager og viceanklagere (Αντεισαγγελείς) ved højesteret (Άρειος Πάγος), fører tilsyn med de almindelige dommere som fastlagt i lovgivningen.

Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder er ansvarligt for dommernes ansættelsesvilkår.

Der findes intet særligt websted for dommere. Oplysninger om deres ansættelsesvilkår kan fås hos Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder.

De juridiske erhvervs organisation: Advokater

Advokater

I Grækenland er advokater (δικηγόροι) ulønnede embedsmænd, og de har ikke pligt til at specialisere sig inden for et bestemt område.

Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder er ansvarligt for advokaters ansættelsesvilkår.

Der findes 63 advokatkredse (δικηγορικοί σύλλογοι) i Grækenland – én ved hver domstol i første instans (πρωτοδικείο).

Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder fører tilsyn med alle landets advokatsamfund.

Juridiske databaser

Der findes oplysninger på Link åbner i nyt vindueAthens Advokatsamfunds websted, men adgangen er forbeholdt medlemmer af advokatsamfundene.

Advokater/Juridiske rådgivere

I Grækenland fungerer advokaterne også som juridiske rådgivere (νομικοί σύμβουλοι).

Juridiske databaser

Der findes oplysninger på Link åbner i nyt vindueAthens Advokatsamfunds websted, men adgangen er forbeholdt medlemmer af advokatsamfundene.

Notarer

Notarer (συμβολαιογράφοι) er ulønnede embedsmænd, hvis primære opgave er at udarbejde og opbevare skriftlige anbefalinger af juridisk karakter, bevisdokumenter og erklæringer afgivet af berørte parter, hvis disse dokumenter er påkrævet efter lovgivningen, eller hvis parterne ønsker at gøre dokumenterne officielle.

I Grækenland er notarerne ikke specialiserede inden for et bestemt område.

Det er i et præsidentielt dekret fastsat, at der skal være mindst én notar ved hver civil distriktsdomstol (ειρηνοδικείο).

Der findes ni notarforeninger (συμβολαιογραφικοί σύλλογοι) i Grækenland, som arbejder ved appeldomstolene (εφετεία).

Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder fører tilsyn med notarforeningerne.

Der findes oplysninger om notarer på Link åbner i nyt vindueden græske notarforenings websted (Συντονιστική Επιτροπή Συμβολαιογραφικών Συλλόγων Ελλάδας) og på Link åbner i nyt vindueSammenslutningen af Notarer i Den Europæiske Unions websted (CNUE).

Andre juridiske erhverv

Fogeder

Fogeder er (δικαστικοί επιμελητές) ulønnede embedsmænd.

Fogeder er ansvarlige for:

a) forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter

b) fuldbyrdelse af forskellige tvangsfuldbyrdelsesgrundlag som omhandlet i artikel 904, stk. 2, i den civile retsplejelov, dvs. a) endelige domme og domme, som er afsagt og erklæret foreløbig eksigible af en græsk domstol, b) voldgiftskendelser, c) udskrifter fra græske domstoles retsbøger om indgåede forlig eller fastsættelse af sagsomkostninger, d) notarielt bekræftede dokumenter, e) betalingspåkrav, der har fået påtegning af en græsk dommer og kendelser om udsættelse, f) udenlandske dokumenter, som er erklæret eksigible, og g) kendelser og dokumenter, der er anerkendt som eksigible

c) alle andre opgaver, som er fastlagt ved lov.

Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder er ansvarligt for fogedernes ansættelsesvilkår.

Der findes otte fogedforeninger (σύλλογοι δικαστικών επιμελητών) I Grækenland.

Justitssekretærer

Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder er ansvarligt for ansættelsesvilkårene for medarbejdere ved de græske domstole.

FogederPDF(378 Kb)en

JustitssekretærerPDF(379 Kb)en

Relevante links

Link åbner i nyt vindueAthens Advokatsamfund

Link åbner i nyt vinduePiræus' Advokatsamfund

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder

Link åbner i nyt vindueDen Græske Notarforening

Link åbner i nyt vindueThessalonikis Notarforening

Sidste opdatering: 02/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Juridiske erhverv - Spanien

I Spanien er et juridisk erhverv et erhverv, der forudsætter en særlig juridisk uddannelse, da arbejdsområdet omfatter anvendelse af retsreglerne.

Dommere og seniordommere

Offentlige anklagere

Justitssekretærer

Advokater

Juridiske rådgivere

Notarer

Registratorer

Juridiske repræsentanter

Rådgivere om arbejdsret og sociale anliggender

Juridiske erhverv – introduktion

I Spanien er et juridisk erhverv et erhverv, der forudsætter en særlig juridisk uddannelse, da arbejdsområdet omfatter anvendelse af retsreglerne.

De vigtigste juridiske erhverv i Spanien er offentlige anklagere (fiscales), dommere (jueces) og seniordommere (magistrados), advokater (abogados), notarer (notarios), justitssekretærer (letrados de la administración de justicia), land- og virksomhedsregistratorer samt juridiske repræsentanter (procuradores).

Dommere og seniordommere

Organisation

Lov og ret udgår fra folket og forvaltes i Kongens navn af dommerne og seniordommerne, som udgør dommerstanden. De er de eneste, der må forvalte lov og ret, hvilket vil sige, at de er de eneste, der må håndhæve loven og afsige domme.

Dommere er uafhængige af statens øvrige magter og kun underlagt forfatningen og loven.

Adgangen til en karriere inden for retsvæsenet er baseret på principperne om kvalifikationer og kompetence. En objektiv, gennemsigtig udvælgelsesproces sikrer lige adgang for alle borgere, der opfylder kriterierne og har den fornødne uddannelse, egnethed og faglige kompetence til at varetage dommerembedet.

Det fastlægges i den organiske lov om dommerstanden, at domstolsfunktionen består af tre kategorier:

  • Højesteretsdommer (magistrado del Tribunal Supremo)
  • Seniordommer (magistrado),
  • Dommer (juez).

Der er flest kandidater til kategorien dommer. I overensstemmelse med den organiske lov om dommerstanden skal en jurist for at blive dommer bestå en åben udvælgelsesprøve for kandidater fra jurastudiet og tage et kursus ved et juridisk fakultet (Escuela Judicial).

Nogle kandidater kommer ind i retsvæsenet via kategorierne seniordommer og Højesteretsdommer.

Højesteretsdommere beskikkes af det spanske generalråd for dommerstanden (Consejo General del Poder Judicial), og kandidater skal have mindst 15 års erhvervserfaring, herunder 10 som seniordommer. En femtedel af alle Højesteretsdommere beskikkes blandt anerkendte advokater med mindst 15 års erfaring.

Funktioner og arbejdsopgaver

Retter og nævn udøver alene deres kompetence i de tilfælde, hvor de er blevet tildelt denne ved den organiske lov om dommerstanden eller en anden lov.

En nærmere beskrivelse af de forskellige kompetencer findes under "Domstole i Spanien".

Dommere og seniordommere udøver deres retslige beføjelser uafhængigt af alle retsinstanser og styrende organer.

Dommere behandler både civil- og straffesager i overensstemmelse med de forskellige love samt disciplinærsager i henhold til bestemmelserne i den organiske lov om dommerstanden.

Se hjemmesiden for Link åbner i nyt vinduegeneralrådet for dommerstanden for yderligere oplysninger.

Offentlige anklagere

Organisation

Anklagemyndigheden (Ministerio Fiscal) er et forfatningsmæssigt vigtigt organ med status som juridisk person og med funktionel autonomi inden for dommerstanden. Den udfører sit hverv via sine egne institutioner og i overensstemmelse med principperne om sammenhængende handlinger og hierarkisk afhængighed, og den er i alle tilfælde underlagt principperne om legalitet og upartiskhed.

Statsadvokaten (Fiscal General del Estado) er den øverste chef for anklagemyndigheden og repræsenterer myndigheden i hele Spanien. Statsadvokaten er ansvarlig for at udstede de nødvendige instrukser og anvisninger vedrørende myndigheden og dens interne drift samt for den overordnede forvaltning af og tilsyn med institutionen.

Offentlige anklagere er tjenestemænd, som får adgang til retsvæsenet gennem en udvælgelsesprøve for personer med en juridisk kandidateksamen eller ph.d.-grad i jura. De er underlagt statsadvokaturen og de respektive anklagemyndigheder ved Spaniens autonome regioner.

Funktioner og arbejdsopgaver

I artikel 124 i den spanske forfatning fra 1978 hedder det, at den offentlige anklager har, "uden at det i øvrigt berører de funktioner, der er overdraget til andre organer, til opgave at fremme retsvæsenets funktion i forsvaret af retsstaten, borgernes rettigheder og offentlighedens interesse som sikret ved lov, hvad enten det sker ex officio eller efter anmodning herom fra de interesserede parter, samt at beskytte domstolenes uafhængighed og frem for alt varetage samfundets interesser".

Anklagemyndigheden har følgende funktioner:

  • At føre tilsyn med, at domsmyndigheden varetages effektivt i henhold til loven og under overholdelse af de anførte frister samt iværksætte de fornødne søgsmål, appelprocedurer og lignende foranstaltninger
  • At medvirke i straffesager og sikre, at domsmyndigheden træffer de nødvendige sikringsforanstaltninger og foretager den fornødne efterforskning for at klarlægge sagens omstændigheder
  • At deltage i de civilsager, som loven foreskriver, når samfundets eller mindreåriges, umyndiges eller ubemidledes interesser kræver det, indtil de almindelige repræsentationsmekanismer er sat i værk
  • Med hensyn til mindreåriges strafansvar at udøve de funktioner, den tillægges i henhold til den relevante lovgivning, med det formål at varetage den mindreåriges tarv bedst muligt.

Se hjemmesiden for Link åbner i nyt vindueden offentlige anklage for yderligere oplysninger.

Justitssekretærer

Organisation

Justitssekretærerne udgør et overordnet juridisk organ i retsvæsenet. De er tjenestemænd, som er underlagt justitsministeriet, og som udfører deres funktioner med status som selvstændig myndighed.

Justitssekretærer skal have en juridisk embedseksamen og skal efter at have bestået en udvælgelsesprøve gennemgå et kursus på et center for juridiske studier (Centro de Estudios Judiciales), der ligeledes afsluttes med en åben udvælgelsesprøve.

Justitssekretærerne er underlagt justitsministeriet og regeringssekretærerne (Secretarios de Gobierno) ved de regionale andeninstansretter og er i det store og hele omfattet af samme regler om interessers uforenelighed og forbud som dommerne.

Funktioner og arbejdsopgaver

Justitssekretærerne sikrer i udøvelsen af deres funktioner, at alle de afgørelser, der træffes af de dommere eller domstole, som de er ansvarlige for, håndhæves. De er i deres virke altid underlagt principperne om legalitet og upartiskhed, om autonomi og uafhængighed i udøvelsen af retlige instrumenter og om sammenhængende handlinger og hierarkisk afhængighed i forbindelse med alle deres øvrige funktioner.

Justitssekretærerne er ansvarlige for dokumentation samt udfærdigelse af sagsakter. De skal registrere alle domstolsafgørelser i sagsakterne og er ansvarlige for at iværksætte og sikre korrekt sagsbehandling samt for ledelse af retspersonalet. Derudover har de ansvaret for samarbejdet med øvrige offentlige organer og forvaltninger samt udarbejdelse af retsstatistik.

Yderligere oplysninger om retspersonale i Spanien:

Opbygning af de juridiske erhverv

Advokater

Advokater er uafhængige medlemmer af et liberalt erhverv, som yder samfundet en tjeneste. De er ikke tjenestemænd og praktiserer på grundlag af fri og fair konkurrence (artikel 1 i generalvedtægten for den spanske advokatstand —Estatuto General de la Abogacía Española).

Advokatens rolle er hovedsagelig at rådgive og forsvare parterne i alle slags retssager, at yde juridisk vejledning og repræsentere sine klienter, når denne opgave ikke ved lov er forbeholdt andre hverv.

For at kunne udøve hvervet som advokat skal man:

  • være spansk statsborger eller statsborger i en anden EU-medlemsstat eller i en stat, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992
  • være myndig og ikke erklæret inhabil
  • have en spansk juridisk embedseksamen (i tilfælde, som ikke er reguleret af lov nr. 30/2006 af 30. oktober 2006 om adgang til erhvervet som advokat eller juridisk repræsentant og relaterede gennemførelsesforordninger) eller en tilsvarende udenlandsk eksamen, der i henhold til gældende regler kan sidestilles hermed
  • være indmeldt i advokatsamfundet (Colegio de Abogados) i det område, hvor man har sit eneste eller primære hjemsted, for at kunne praktisere i hele Spanien.

Advokater opkræver et salær for de ydede tjenester og kan betales i form af et fast beløb, timebetaling eller periodiske betalinger. Salæret kan aftales frit mellem klienten og advokaten, såfremt det ikke er i modstrid med de etiske regler og ikke indebærer unfair konkurrence.

Se hjemmesiden for Link åbner i nyt vinduegeneralrådet for advokater i Spanien for yderligere oplysninger.

Juridiske databaser

Er der gratis adgang til disse databaser?

Ja, der er gratis adgang.

Juridiske rådgivere

Se afsnittet "Advokater".

Notarer

Organisation, funktioner og arbejdsopgaver

Notarer har en dobbeltrolle: De er embedsmænd og jurister, hvis hovedopgave består i at udøve den offentlige funktion at bekræfte dokumenters ægthed i forbindelse med private retshandler. De bistår også med at udarbejde disse dokumenter i overensstemmelse med parternes ønske og lovgivningen, som de skal konsultere og fortolke og informere parterne om dens virkninger.

Notarens rolle som embedsmand betyder, at dokumenter godkendes eller certificeres af ham/hende (notarielle akter – escrituras publicas, kommercielle aftaler – pólizas mercantiles eller bekræftede kopier – testimonios) har særlige retslige eller udenretslige virkninger afhængigt af dokumenttypen.

Alle aspekter af notarens rolle i Spanien er strengt reguleret (notarer udnævnes af justitsministeriet; adgang til erhvervet gennem åbne udvælgelsesprøver; begrænset antal pladser; salærer fastsat af regeringen; pensionering; disciplinære foranstaltninger). Forfremmelser er baseret på anciennitet eller udvælgelsesprøver for notarer arrangeret af Justitsministeriet.

Kun juridiske kandidater eller postgraduater kan deltage i udvælgelsesprøver for adgang til notarerhvervet.

Notarerne er medlemmer af notarsammenslutninger (Colegios Notariales), en for hver autonom region, og disse koordineres af det spanske notarråd (Consejo General del Notariado), der er blevet tildelt visse kontrolbeføjelser af staten.

Notarer er direkte underlagt justitsministeriet og generaldirektoratet for registre og notarer (Dirección General de los Registros y del Notariado), som er ansvarlig for inspektion og overvågning af notarernes tjenesteydelser.

Se hjemmesiden for generalrådet for notarer i Spanien for yderligere oplysninger (www.notariado.org).

Andre juridiske erhverv

Registratorer

Land, virksomheds- og indboregistrene er officielle registre over visse juridiske rettigheder, dokumenter eller handlinger med materiel virkning erga omnes, som tillader en formodning om legitimitet, korrekthed, fuldstændighed og nøjagtighed. Dette betyder, at anden sikkerhed ikke er påkrævede (skøder, garantier osv.) for at bevise, at sådanne rettigheder besiddes. Det udgør således et mere sikkert og omkostningseffektivt system, fordi der kun er en fast registreringsafgift, og virkningen er øjeblikkelig og permanent.

Land-, virksomheds- og indboregistratorerne er embedsmænd med ansvar for at føre land-, virksomheds- og indboregistre i Spanien. De er både embedsmænd og jurister. De handler på eget ansvar, de udfører visse offentlige funktioner, som de tildeles af loven, navnlig i forbindelse med pante- og virksomhedslov samt forvaltningsret. I deres egenskab af embedsmænd under hypoteklovgivningen (Ley Hipotecaria) udøver de deres tillagte beføjelser gennem forvaltningsretten.

Regeringen regulerer alle spørgsmål vedrørende deres adgang til erhvervet, antallet af pladser, aflønning, disciplinære foranstaltninger og pensionering. For at blive registratorer skal juridiske kandidater eller postgraduater deltage i udvælgelsesprøver, som arrangeres af staten.

Registratorer aflønnes i form salærer, som fastsættes af regeringen.

Land-, virksomheds- og indboregistratorerne er medlemmer af den nationale sammenslutning af registratorer i Spanien (Colegio Nacional de Registradores de España), som staten har givet visse tilsynsbeføjelser med hensyn til udøvelsen af erhvervet.

Registratorer er direkte underlagt justitsministeriet og generaldirektoratet for registre og notarer (Dirección General de los Registros y del Notariado), som er ansvarlig for inspektion og overvågning af registrene.

Registratorernes funktion er at klassificere dokumenter, der ønskes indført i de registre, de er ansvarlige for, rådgive offentligheden om registreringsspørgsmål og give offentligheden adgang til de registrerede oplysninger, om nødvendigt kontrollere, at personer, der anmoder om adgang, har en legitim interesse i oplysningerne, samt sikre behørig beskyttelse af følsomme data.

Se hjemmesiden for Link åbner i nyt vindueden nationale forening for registratorer i Spanien for yderligere oplysninger.

Juridiske repræsentanter

Juridiske repræsentanter (procuradores) repræsenterer parternes rettigheder og interesser ved domstolene ved hjælp af de beføjelser, som de har fået tildelt med henblik herpå, de har til opgave at sikre, at kommunikationen mellem parterne og domstolene foregår på behørig vis og udføre andre opgaver, som kræves ved lov.

For at kunne arbejde som retlig repræsentant skal man være kvalificeret som juridisk repræsentant eller juridisk repræsentant for domstolen (sidstnævnte i henhold til lov nr. 34/2006 af den 30. oktober om adgang til erhvervet som advokat eller juridisk repræsentant), være medlem af sammenslutningen af juridiske repræsentanter (Colegio de Procuradores), stille sikkerhed og aflægge ed eller løfte.

Juridiske repræsentanter er underlagt foreningen for juridiske repræsentanter, hvis ledelsesorgan sikrer, at medlemmer udfører deres opgaver korrekt.

Juridiske repræsentanter aflønnes i form salærer, som fastsættes af Justitsministeriet.

Se hjemmesiden for Link åbner i nyt vindueForeningen for juridiske repræsentanter i Spanien for yderligere oplysninger.

Rådgivere om arbejdsret og sociale anliggender

Rådgivere om arbejdsret og sociale anliggender (graduados sociales) er specialister, som kan deltage retssager ved domstolene, der vedrører arbejds- og socialret.

De kan deltage i retssager i både førsteinstansdomstole og andeninstansdomstole, og kan anke domme. For at anke en dom til Højesteret skal man være repræsenteret af en advokat.

I Spanien findes der mere end 25.000 rådgivere inden for dette område, som assisterer både arbejdsgivere og arbejdstagere.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueJUSTITSMINISTERIET I SPANIEN

Link åbner i nyt vindueGENERALRÅD FOR DOMMERSTANDEN I SPANIEN

Link åbner i nyt vindueOFFENTLIG ANKLAGER I SPANIEN

Link åbner i nyt vindueDEN NATIONALE FORENING FOR JUSTITSSEKRÆTERER I SPANIEN

Link åbner i nyt vindueGENERALRÅD FOR ADVOKATER I SPANIEN

Link åbner i nyt vindueGENERALRÅD FOR JURIDISKE REPRÆSENTANTER I SPANIEN

Link åbner i nyt vindueGENERALRÅD FOR NOTARER I SPANIEN

Link åbner i nyt vindueDEN NATIONALE FORENING FOR REGISTRATORER I SPANIEN

Link åbner i nyt vindueGENERALRÅD FOR RÅDGIVERFORENINGER I SPANIEN

Sidste opdatering: 12/03/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Juridiske erhverv - Frankrig

Dette afsnit indeholder en oversigt over de forskellige juridiske erhverv.

De juridiske erhverv - indledning

Retsembedsmændene (les magistrats)

Organisation

Retsembedsmændene i Frankrig omfatter dommere og anklagere. Dommerne benævnes ofte "magistrats du siège", mens de offentlige anklagere benævnes "magistrats du parquet".

Dommerne afgør tvister, som de får forelagt, mens anklagerne som repræsentanter for samfundet indleder retsforfølgelsen til håndhævelse af loven. Retsembedsmændenes statut er underlagt bekendtgørelse nr. 58-1270 af 22. december 1958 om lov om retsembedsmændenes statut. Ifølge bekendtgørelsen kan enhver retsembedsmand i løbet af sin karriere blive udnævnt til dommer eller anklager. Dette kaldes princippet om dommerstandens enhed (paragraf 1), og er blevet bekræftet af forfatningsrådet (conseil constitutionnel), bl.a. ved dets afgørelse af 11. august 1993. Retsembedsmændene er medlemmer af retsmyndigheden, der garanterer privatlivets fred, jf. forfatningens paragraf 66. Der er dog visse forskelle mellem deres statutter, idet dommerne ikke er underlagt en øvre myndighed og er garanteret sikkerhed i ansættelsen, dvs. at de ikke kan flyttes til en ny stilling uden at have givet deres samtykke.

Størstedelen af retsembedsmændene rekrutteres via udvælgelsesprøver. For at få adgang til den indledende prøve, som er åben for studerende, skal ansøgerne have et eksamensbevis fra en uddannelse af mindst fire års varighed efter afsluttet studentereksamen (svarende til en mastergrad). De ansøgere, der består udvælgelsesprøven, udnævnes til dommerfuldmægtige (auditeurs de justice) og optages på Dommer- og Anklagerskolen (Ecole nationale de la magistrature, ENM). Det er desuden muligt at blive rekrutteret direkte. Efter endt uddannelse udnævnes de ved dekret til dommerfuldmægtige i en retskreds.

Retscheferne (chefs de juridiction) (retsformand og offentlig anklager) og den øverste myndighed for domstolen (chefs de cours) (retspræsident og statsadvokat) har udover deres retslige beføjelser også visse administrative beføjelser (f.eks. fordeling af retsmøder).

Den 1. januar 2013 fandtes der 8 090 retsembedsmænd, hvoraf 7 769 sad ved domstolene.

Det øverste råd for retsembedsmænd (Conseil supérieur de la magistrature)

Forfatningens paragraf 65 fastsætter bestemmelserne vedrørende det øverste råd for retsembedsmænd. Forfatningsloven af 23. juli 2008 ændrede rådets sammensætning og beføjelser (for så vidt angår udpegelser), og har gjort det muligt for almindelige borgere at indbringe sager for rådet. Den franske præsident er således ikke længere medlem af rådet.

Det dommerkollegium, der behandler spørgsmål vedrørende dommere, ledes af præsidenten for kassationsretten (cour de cassation). Det består bl.a. af 5 dommere og en anklager, et medlem af statsrådet (conseil d'Etat), som udpeges af dette, en advokat samt seks kvalificerede personer, der hverken er medlem af parlamentet, de juridiske domstole eller forvaltningsdomstolene. Den franske præsident, formanden for nationalforsamlingen og formanden for senatet udpeger hver to kvalificerede personer.

Det dommerkollegium, der behandler spørgsmål vedrørende anklagere, ledes af statsadvokaten ved kassationsretten. Det består bl.a. af fem anklagere og en dommer samt af ovennævnte medlem af statsrådet, advokat og seks kvalificerede personer.

Det øverste dommerkollegium, der behandler spørgsmål vedrørende dommere, foreslår dommerkandidater til kassationsretten samt kandidater til hvervet som præsident for appeldomstolen og for førsteinstansretten for større sager. De øvrige dommere udnævnes ved samstemmende udtalelse.

Dette dommerkollegium fungerer som disciplinærråd for dommere. I sådanne situationer omfatter det foruden de tidligere nævnte medlemmer også den dommer, der sidder i det dommerkollegium, der behandler sager vedrørende anklagere.

Det øverste dommerkollegium vedrørende anklagere udtaler sig om udnævnelser af anklagere. Det udtaler sig også om disciplinære sanktioner. I disse tilfælde omfatter det udover de i forfatningens paragraf 65, stk. 3, nævnte medlemmer også den dommer, der sidder i det dommerkollegium, der behandler spørgsmål vedrørende dommere.

Anklagemyndigheden (Ministère public)

Organisation

Anklagemyndigheden er repræsenteret ved anklagerne (magistrats du parquet), som er ansvarlige for at sikre samfundets interesser under anvendelse af loven.

Med undtagelse af anklagemyndigheden ved kassationsretten, som har sin egen status, er anklagemyndigheden inddelt i en pyramideformet struktur og underlagt justitsministeriet. Paragraf 30 i strafferetsplejeloven (code de procédure pénale) bestemmer, at justitsministeren gennemfører regeringens politik vedrørende sagsanlæggelse. Vedkommende sørger for, at bestemmelserne anvendes ensartet og på hele det franske territorie. Med henblik herpå fastsætter justitsministeren nogle generelle retningslinjer for anklagemyndigheden.

Statsadvokaten (procureur de la République) er ved hver enkelt førsteinstansret for større sager (tribunal de grande instance) chef for anklagemyndigheden bestående af flere offentlige anklagere. Statsadvokaten fordeler opgaverne og tjenesterne mellem de assisterende anklagere, viceanklagere og stedfortrædere. Statsadvokaten er selv underlagt statsadvokaten ved kassationsretten (procureur général).

Bortset fra den hierarkiske opdeling er anklagemyndigheden udelelig: anklagemyndighedens repræsentant har ikke brug for bemyndigelse fra sin overordnede for at kunne handle, og alle handlinger forpligter hele anklagemyndigheden.

Funktioner og opgaver

Anklagemyndigheden har overvejende strafferetlige beføjelser. Den leder efterforskningen og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre retsforfølgelse af lovovertrædelser. Derudover tager den stilling til det videre forløb i strafferetlige sager med udgangspunkt i "opportunitetsprincippet" (f.eks. indledning af en retslig efterforskning, henvisning af sagen til en domstol eller henlæggelse af sagen). Den deltager i høringer, hvor den frit fremsætter mundtlige bemærkninger (til sagens faktiske omstændigheder, den sigtedes karakter og til straffen), som den skønner relevante for at sikre, at retsvæsenet fungerer efter hensigten. Den er også ansvarlig for fuldbyrdigelse af straffen.

Endelig er den ansvarlig for beskyttelsen af udsatte mindreårige, og den har visse civilretlige opgaver i forbindelse med bl.a. personers civilstand (f.eks. ændring af civilstand), administrative opgaver (f.eks. udskænkningssteder, pressen, direkte markedsføring …) og handelsretlige opgaver (f.eks. kollektiv bobehandling).

Dommernes funktioner og opgaver er beskrevet i afsnittet om de almindelige domstole.

Lægdommere (Juges non professionnels)

Dommere ved nærdomstolen (Juge de proximité)

Embedet blev oprettet ved loven om retsvæsenets opbygning og forvaltning af 9. september 2002, suppleret ved lov nr. 2005-47 af 26. januar 2005. De udnævnes ved dekret efter samstemmende udtalelse fra det øverste råd for retsembedsmænd (Conseil supérieur de la magistrature, CSM) for en periode på 7 år, der ikke kan forlænges. De er med visse forbehold underlagt den status, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 58-1270 af 2. december 1958.

De udøver visse dommerfunktioner ved de juridiske domstole. I forbindelse med civilretlige spørgsmål er de kompetente til at behandle personlige sager eller sager vedrørende løsøre for beløb op til 4 000 EUR, medmindre førsteinstansretten har materiel kompetence. I forbindelse med strafferetlige spørgsmål er de kompetente til at behandle lovovertrædelser i 1.-4. kategori, fungere som bisiddere ved kriminalretten og stadfæste ikke-frihedsberøvende afgørelser.

Den 1. januar 2013 fandtes der 452 dommere ved nærdomstolen.

Medlemmer af arbejdsretten (Conseillers de prud'hommes)

Medlemmerne af arbejdsretten vælges hvert 5. år. Udvælgelsen foregår i kollegier (arbejdsgivere og arbejdstagere) og i sektorer (landbrug, industri, handel, ledelse og øvrige aktiviteter) med en forholdsmæssig repræsentation uden stemmesplittelse eller præferencestemme. Medlemmerne skal være franske statsborgere over 21 år og må ikke have været genstand for umyndiggørelse, rettighedsfrakendelse eller inhabilitet for så vidt angår deres borgerlige rettigheder.

Alle arbejdstagere og arbejdsgivere over 16 år, som udøver en erhvervsaktivitet eller er i lære, eller som ufrivilligt er arbejdsløse, har stemmeret.

Bisiddere ved retten for socialsikringsspørgsmål

De udpeges for en periode på 3 år af præsidenten for appelretten med udgangspunkt i en liste, der inden for hver retskreds opstilles af regionaldirektøren for ungdom, sport og social samhørighed, efter forslag fra de mest repræsentative faglige organisationer.

Bisiddere ved retten for tvister vedrørende tab af arbejdsevne

De udpeges for en periode på 3 år af præsidenten for appelretten i den pågældende retskreds med udgangspunkt i en liste, der opstilles af regionaldirektøren for ungdom, sport og social samhørighed, efter forslag fra de mest repræsentative faglige organisationer.

Bisiddere ved ungdomsretten

De udpeges for en periode på 4 år af justitsministeren. De udvælges på basis af deres kvalifikationer og den interesse, de har udvist i spørgsmål vedrørende unge, ud fra en liste, som er opstillet af præsidenten for appelretten.

Bisiddere ved den paritetiske jordbrugsret

Retten består af et lige antal ejere af landbrugsjord og forpagtere, som vælges af dem, de repræsenterer, i en periode på 6 år med udgangspunkt i en valgliste udarbejdet af borgmestrene efter forslag fra nævnet for udarbejdelse af valglister.

Dommere ved handelsretten (juges consulaires)

Dommerne er frivillige forretningsdrivende, der vælges af andre forretningsdrivende.

De vælges i to trin, jf. paragraf L. 723-1 til L. 723-14 og R. 723-1 til R. 723-31 i handelsloven.

De vælges af en vælgerforsamling bestående af nuværende og tidligere dommere samt af repræsentanter fra erhvervslivet. Sidstnævnte er selv erhvervsdrivende, som vælges for en periode på 5 år, og udelukkende har mandat til at vælge dommere til handelsretten.

Dommerne ved handelsretten vælges til et første mandat på 2 år og derefter til mandater på 4 år. De kan dog højest vælges til fire på hinanden følgende mandater. Efter fire mandater kan handelsdommeren ikke genvælges i et år.

Der afholdes valg til handelsretten hvert år i de første to uger af oktober i alle de retskredse, hvor der er et ledigt sæde.

Justitssekretærer (Greffiers)

Justitssekretæren er specialist i retsprocesserne. Vedkommende bistår dommeren med dennes embedshandlinger og har ansvar for at bekræfte og attestere retsafgørelser i de tilfælde, hvor det i henhold til loven er påkrævet, for at de er gyldige.

Justitssekretæren er dommerens bisidder og bistår denne med udarbejdelsen af sagsakter og dokumentationssøgning. Vedkommende kan desuden have til opgave at modtage og formidle oplysninger til offentligheden samt at undervise på den nationale skole for retsmedarbejdere (Ecole nationale des greffes).

Justitssekretærens opgaver ligger overvejende i retternes forskellige afdelinger. Afhængigt af rettens størrelse og dens organisation kan justitssekretæren få overdraget ledelsesansvar og fungere som leder af justitskontoret, vicechef eller afdelingschef.

Advokater

Advokaterne er jurister, som udøver et liberalt og selvstændigt erhverv. Bestemmelserne om deres status er primært fastsat i lov nr. 71-1130 af 31. december 1971 om reform af den juridiske stand og visse juridiske erhverv samt i dekret nr. 91-1197 af 27. november 1991 om organisering af advokaterhvervet. Lov nr. 90-1259 af 31. december 1990 om ændring af loven fra 1971 og dens gennemførelsesdekreter oprettede en ny status for advokaterhvervet ved at sammenlægge advokaterhvervet og hvervet som juridisk rådgiver.

I den daglige udøvelse af sit erhverv har advokaten to opgaver, nemlig rådgivning og forsvar af sine klienter.

Ifølge bestemmelserne i paragraf 4, stk. 1, i lov af 31. december 1971 har advokater næsten fået eneret til at bistå og repræsentere parterne, udfærdige processkrifter og procedere ved domstole og alle retslige eller disciplinære myndigheder.

Advokaterhvervet er ikke organiseret i en national sammenslutning, idet advokaterne ønsker at bevare en ligelig repræsentation af alle advokatstande (barreaux). Der findes 161 advokatsammenslutninger i Frankrig og de oversøiske områder. Disse er tilknyttet førsteinstansretten for større sager og ledes af en advokatformand (bâtonnier) og et disciplinærudvalg, som har til opgave at behandle alle spørgsmål vedrørende udøvelsen af hvervet og sikre, at advokaterne opfylder deres pligter, og at deres rettigheder beskyttes.

Landsrådet for advokater (Conseil national des barreaux, CNB), som blev oprettet ved loven af 31. december 1990 (paragraf 15) er en almennyttig forening med status som juridisk person, der repræsenterer advokatstanden over for de offentlige myndigheder og sikrer harmoniseringen af bestemmelser og praksis for erhvervet.

Landsrådet for advokater har et websted, der giver alle gratis adgang til oplysninger om organisering af advokaterhvervet, aktuelle spørgsmål om erhvervet samt en fortegnelse over alle advokater, der er medlem af de franske advokatsammenslutninger. De fleste større advokatsammenslutninger har deres eget websted, som er gratis og frit tilgængeligt. Adressen kan findes i fortegnelsen på landsrådets websted.

Advokater ved statsrådet (conseil d'Etat) og kassationsretten (cour de cassation) har en særlig status: de er retsembedsmænd og udpeges ved dekret af justitsministeren, og de har eneret til at repræsentere parter ved de øverste retter, når det er nødvendigt. Deres status er overvejende fastsat i bekendtgørelsen af 10. september 1817, som indførte en advokatstand ved statsrådet og kassationsretten, i dekret nr. 91-1125 af 28. oktober 1991 om betingelserne for adgang til advokaterhvervet samt i dekret nr. 2002-76 af 11. januar 2002 om ordensreglerne for advokaterhvervet.

Antallet af advokater ved statsrådet og kassationsretten er fastsat til 60 siden en bekendtgørelse af 10. juli 1814. I betragtning af udviklingen i antallet af tvister ved de to instanser og af hensyn til god retspleje giver dekretet af 22. april 2009 dog justitsministeren mulighed for ved en afgørelse at oprette nye advokatstillinger ved statsrådet og kassationsretten.

Advokater ved statsrådet og kassationsretten danner en selvstændig advokatstand, der ledes af en formand og et råd bestående af 11 medlemmer. Denne instans fører tilsyn med den faglige disciplin og repræsenterer standen udadtil.

Disse oplysninger kan findes på webstedet for Link åbner i nyt vindueadvokatsammenslutningen ved statsrådet og kassationsretten.

Findes der en database for området?

Der findes en database, som forvaltes af landsrådet for advokater, og som er oprettet på baggrund af fortegnelsen over advokater, der er opført på medlemslisterne for hver advokatsammenslutning i Frankrig.

Er der gratis adgang til disse oplysninger?

Der er gratis adgang til webstedet for Link åbner i nyt vindueLandsrådet for advokater.

Notarer

Organisation

Notarer er offentligt beskikkede embedsmænd, der udnævnes ved bekendtgørelse af justitsministeriet. De udfører imidlertid deres arbejde inden for rammerne af et liberalt erhverv. Bestemmelserne om deres status er overvejende fastsat i loven af 25. Ventôse An XI, bekendtgørelse nr. 45-2590 af 2. november 1945 og dekret nr. 45-01117 af 19. december 1945 om notarerhvervets organisation, dekret nr. 73-609 af 5. juli 1973 om uddannelsen til notar og betingelser for adgang til erhvervet samt dekret nr. 78-262 af 8. marts 1978 om fastsættelse af notarsalærer.

Notarerhvervet er organiseret i sammenslutninger på departementsplan samt i regionalråd, som bl.a. sørger for, at notarerne overholder kravene til faglig disciplin i den pågældende retskreds. Notarerne er på nationalt plan repræsenteret af det øverste råd for notarer (Conseil supérieur du notariat).

Ud over at repræsentere notarerne over for de offentlige myndigheder har det øverste råd for notarer også til opgave at forebygge og mægle i faglige tvister mellem notarer fra forskellige regionalråd. Link åbner i nyt vindueDet øverste råd for notarer har et websted med gratis adgang, der indeholder oplysninger om erhvervet samt en fortegnelse over notarer og sammenslutninger på departementsplan og regionalt plan.

Funktioner og opgaver

Notarer har beføjelse til at udstede officielt bekræftede dokumenter, der kan fuldbyrdes uden forudgående retsafgørelse.

De rådgiver ligeledes privatpersoner og virksomheder, uanset om der skal udfærdiges dokumenter eller ej, og kan desuden intervenere i sager vedrørende formueforvaltning og ejendomstransaktioner.

Andre juridiske erhverv

Fogeder/stævningsmænd (Huissiers de justice)

Fogeder/stævningsmænd er offentligt beskikkede embedsmænd, der udnævnes ved bekendtgørelse af justitsministeriet. De udfører imidlertid deres arbejde inden for rammerne af et liberalt erhverv. Bestemmelserne for deres status er fastsat i loven af 27. december 1923, bekendtgørelse nr. 45‑2592 af 2. november 1945, dekret nr. 56-222 af 29. februar 1956 og dekret nr. 75-770 af 14. august 1975.

De har som de eneste ret til at forkynde retlige dokumenter og fuldbyrde retsafgørelser samt eksigible dokumenter. De kan også udfærdige tilstandsrapporter enten på anmodning fra enkeltpersoner eller en domstol. Endvidere kan de optræde som mediatorer, formueforvaltere eller forsikringsagenter, forudsat at de har meddelt deres regionale sammenslutning og statsadvokaten ved appelretten i deres pågældende retskreds herom.

Fogeder/stævningsmænd aflønnes for deres embedshandlinger i civil- og handelsretlige sager med et fast salær, som er fastsat i dekret nr. 96-1080 af 12. december 1996.

Erhvervet repræsenteres af sammenslutninger på departementsplan og regionalt plan i hver retskreds. Hele standen repræsenteres af en national sammenslutning, som udreder tvister mellem fogeder/stævningsmænd i forskellige sammenslutninger. Link åbner i nyt vindueDen nationale sammenslutning for fogeder og stævningsmænd (chambre nationale des huissiers de justice) har et websted med gratis adgang, der indeholder oplysninger om erhvervet samt en fortegnelse over fogeder og stævningsmænd.

Andre retsmedarbejdere

I handelsretterne har man justitssekretærer ved handelsretterne (greffiers de tribunaux de commerce), som er offentligt beskikkede embedsmænd, der hovedsageligt bistår medlemmerne af handelsretten ved retsmøder og præsidenten for handelsretten med alle dennes administrative opgaver. De leder justitskontoret og fører tilsyn med handels- og selskabsregistret (registre du commerce et des sociétés), samt registre og sagsakter ved retten. De udsteder bekræftede genparter, opbevarer rettens segl og de beløb, der deponeres i sekretariatet, udfærdiger dokumenter fra justitskontoret og tager sig af andre formalia inden for deres ansvarsområder.

Bestemmelserne for erhvervet er fastsat i artikel L.741-1 til R.741-1 i handelsloven (code de commerce).

De repræsenteres af det nationale råd for justitssekretærer ved handelsretten (conseil nationale des greffiers des tribunaux de commerce), som er en almennyttig forening med status som juridisk person og har til formål at beskytte erhvervets kollektive interesser. Rådet tilrettelægger uddannelsen og videreuddannelsen af justitssekretærer ved handelsretten og andre ansatte og afholder eksamener og praktiske uddannelseskurser. Link åbner i nyt vindueNationalrådet for justitssekretærer ved handelsretten har et websted, der indeholder alle disse og flere oplysninger.

Juridiske rådgivere/erhvervsjurister

Erhvervet som juridisk rådgiver (conseiller juridique) blev sammenlagt med advokaterhvervet ved lov nr. 90-1259 af 31. december 1990.

Erhvervet som erhvervsjurist (juristes d'entreprise) er ikke underlagt en specifik regulering.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDe juridiske erhverv

Sidste opdatering: 21/10/2013

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Juridiske erhverv - Kroatien

Jurister i retlige organer

Dommere (suci, ental; sudac).

Uddannelseskrav: De skal være i besiddelse af en universitets- eller kandidatgrad i jura og skal have bestået den nationale advokateksamen.

En person, der er kroatisk statsborger, kan udnævnes som dommer.

En person, som er dimitteret fra statens skole for juridiske embedsmænd (Državna škola za pravosudne dužnosnike) kan udnævnes som dommer ved en domstol for mindre alvorlige straffesager (prekršajni sud), ved en byret (općinski sud), ved en handelsret (trgovački sud) eller ved en forvaltningsret (upravni sud).

En person, der har arbejdet som juridisk embedsmand i mindst otte år, kan udnævnes som dommer ved en provinsret (županijski sud), ved landsretten for straffesager (Visoki prekršajni sud Republike Hrvatske), landsretten for handelssager (Visoki trgovački sud Republike Hrvatske) og landsretten for forvaltningssager (Visoki upravni sud Republike Hrvatske).

For at blive udnævnt som dommer ved højesteret (Vrhovni sud Republike Hrvatske) skal en person have arbejdet mindst 15 år som juridisk embedsmand, advokat, notar eller universitetslektor i jura (i sidste tilfælde er den relevante praktiske erfaring den, der er opnået efter advokateksamen) eller være en anerkendt advokat, som har bestået den nationale advokateksamen, har mindst 20 års praktisk erfaring og som har givet prøver på sin professionelle og akademiske kunnen inden for et specifikt juridisk område.

Link åbner i nyt vindueLov om domstole (Zakon o sudovima)

Link åbner i nyt vindueLov om statens dommerråd (Zakon o državnom sudbenom vijeću)

Link åbner i nyt vindueLov om vederlag til dommere og andre juridiske embedsmænd (Zakon o plaćama sudaca i drugih pravosudnih dužnosnika)

Domstolenes personale

Antal ansatte i domstolenes personalegrupper, der er nødvendige til udførelse af juridiske, kontorrelaterede og tekniske opgaver, fastlægges af justitsministeren.

Ansættelse af offentligt ansatte i domstolenes personalegrupper, disses vederlag og andre arbejdsrelaterede rettigheder, forpligtelser samt ansvarsområder og disses hæftelse i forbindelse med tjenesteforseelse reguleres af bestemmelserne om offentligt ansatte og den generelle arbejdsretlige lovgivning.

Ledige stillinger ved domstolene besættes kun med justitsministerens godkendelse.

Ved ansættelse af personalegrupper ved en domstol skal der tages hensyn til repræsentationen af personer, der tilhører nationale mindretal.

Bestemmelser om uddannelsesmæssige krav for personalegrupper ved domstolene, elevstillinger, betingelser for at tage den særlige statseksamen, cv'et og andre relevante emner fastlægges af justitsministeren.

Domstolenes personale kan overføres til andre domstole ved justitsministerens beslutning i overensstemmelse med gældende behov. En domstol kan have dommerfuldmægtige (sudski savjetnici; ental; sudski savjetnik) og øvre dommerfuldmægtige (viši sudski savjetnici; ental; viši sudski savjetnik).

En person, der har en universitetsgrad i jura og som har bestået den nationale advokateksamen, kan udnævnes som dommerfuldmægtig.

En person, der har en universitetsgrad i jura, har bestået den nationale advokateksamen og har arbejdet mindst to år som dommerfuldmægtig, juridisk embedsmand, advokat eller notar, eller en person, der i mindst fem år har arbejdet med andre juridiske opgaver efter bestået national advokateksamen, kan ansættes i en stilling som øvre dommerfuldmægtig eller i en stilling som dommerfuldmægtig ved højesteret.

En person, der har arbejdet mindst fire år som dommerfuldmægtig, juridisk embedsmand, advokat eller notar, eller en person, der i mindst 10 år har arbejdet med andre juridiske opgaver efter bestået national advokateksamen, kan ansættes i en stilling som øvre dommerfuldmægtig ved højesteret.

Dommerfuldmægtiges og seniordommerfuldmægtiges beføjelser

Dommerfuldmægtige og seniordommerfuldmægtige deltager i retssager og er bemyndigede til at udføre visse retsskridt selvstændigt, at vurdere beviser og fastlægge sagens faktiske omstændigheder.

På baggrund af disse retsskridt fremlægger den dommerfuldmægtige eller seniordommerfuldmægtige en indstilling for en dommer, der er udnævnt til dette formål af domstolens formand, på baggrund af hvilken dommeren træffer en afgørelse. Dommerfuldmægtigen eller seniordommerfuldmægtigen offentliggør denne afgørelse på vegne af dommeren.

Hvis dommeren ikke tager den indstilling, der er fremlagt af den dommerfuldmægtige eller seniordommerfuldmægtige til følge, overtager han/hun selv ledelsen af retsforhandlingerne.

Efter de gældende bestemmelser i lov om domstole er dommerfuldmægtige og seniordommerfuldmægtige bemyndiget til at lede retsforhandlinger og fremlægge indstillinger til afgørelser, som følger:

  1. i civilsager om tvister vedrørende betaling af monetære krav eller kompensation, hvor det pågældende beløb ikke overstiger HRK 100 000,00 og i handelstvister, hvor det pågældende beløb ikke overstiger HRK 500 000,00
  2. i arbejdstvister, der hidrører fra overenskomster
  3. i forvaltningstvister, der vedrører søgsmål i relation til forhold, for hvilke der afsiges kendelse på baggrund af en endelig kendelse i en prøvesag, eller søgsmål i forbindelse med handlinger eller undladelser, foretaget af en myndighed, der er underlagt offentlig lov, samt i forvaltningstvister, hvor det pågældende beløb ikke overstiger HRK 100 000,00
  4. i sager om tvangsfuldbyrdelse
  5. i arvesager
  6. i tinglysningssager
  7. i mindre alvorlige straffesager
  8. i frivillige retsplejesager, med undtagelse af sager vedrørende fratagelse af operativ kapacitet, opløsning af en forening med fælles ejerskab, fastlæggelse af grænser og sager under familieloven (Obiteljski zakon)
  9. i registreringssager
  10. i fremskyndede sager om insolvens
  11. vedrørende omkostninger ved retssager.

Dommerfuldmægtige og seniordommerfuldmægtige har bemyndigelse til at dømme og træffe afgørelser i visse retssager, hvis dette er fastlagt i speciallovgivningen.

I retssager i anden instans og retssager, i hvilke der anordnes særlige retsmidler, rapporterer dommerfuldmægtige og seniordommerfuldmægtige om sagens udvikling og udarbejder en indstilling til sagens afgørelse.

Dommerfuldmægtige (sudački vježbenici, ental; sudački vježbenik)

Hvert år fastlægger justitsministeriet antallet af dommerfuldmægtige ved domstolene i overensstemmelse med de afsatte midler i finansloven.

Betingelserne for udnævnelse af dommerfuldmægtige ved domstolene, måden, hvorpå dette sker, samt varigheden og organisationen af fuldmægtigstillingerne er fastlagt i en særlig lov.

Faglige eksperter (stručni suradnici, ental; stručni suradnik)

Domstolene beskæftiger også medarbejdere, der har afsluttet en relevant erhvervsuddannelse eller en grund- eller videregående universitetsuddannelse og som har den nødvendige erhvervserfaring inden for defektologi, sociologi, uddannelse, økonomi, bogholderi og regnskab eller andet relevant område.

Faglige eksperter og faglige assistenter (stručni pomoćnici, ental; stručni pomoćnik) assisterer dommerne i sager, som kræver særlig sagkundskab.

Lægdommere (suci porotnici, ental; sudac porotnik)

En person, der udpeges som lægdommer, skal være en myndig kroatisk borger og anses for egnet til denne stilling.

Lægdommere udpeges for fire år ad gangen og kan blive udpeget igen efter udløbet af denne periode.

Hvis der ikke er udpeget en lægdommer ved udløbet af den eksisterende lægdommers udnævnelsesperiode, fortsætter sidstnævnte som lægdommer, indtil en ny er udpeget.

Lægdommere ved by- og provinsretten udpeges af amtsrådet (županijska skupština) eller i Zagreb af Zagrebs byråd (Gradska skupština Grada Zagreba) efter indstilling fra kommunal- eller byråd, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og det kroatiske handelskammer.

Lægdommere ved højesteret udpeges af Kroatiens parlament, efter indstilling fra justitsministeren, på en sådan måde, at alle provinser er repræsenteret.

Det er nødvendigt at indhente den pågældende domstolspræsidents udtalelse om de foreslåede kandidater, inden lægdommerne kan udpeges.

Administrativ direktør for en domstol (ravnatelj sudske uprave)

En domstol med mere end 40 dommere kan have en administrativ direktør.

Flere domstole i forskellige instanser og af forskellig type, der befinder sig inden for en provinsrets jurisdiktion og sammenlagt beskæftiger over 40 dommere, kan have en fælles administrativ direktør, der udfører opgaver for disse domstole. Domstole, der har en fælles administrativ direktør, indgår aftale om fælles udførelse af opgaver, for hvilke den administrative direktør er ansvarlig.

Den administrative direktør er ansvarlig for korrekt og rettidig udførelse af følgende ekspertrelateret, administrativt, teknisk og andet arbejde i domstolen:

  • sørger for vedligeholdelse af domstolens bygning, lokaler og arbejdsudstyr samt investeringer
  • organiserer og koordinerer udarbejdelsen af den årlige indkøbsplan i overensstemmelse med lovgivningen og domstolens behov
  • er ansvarlig for offentlig udlicitering
  • overvåger materialeforbrug og den finansielle drift samt udfører kontorarbejde og tekniske hjælpeopgaver
  • forestår og overvåger domstolens brug af offentlige og egne midler
  • deltager i forberedelsen og gennemførelsen af domstolens administrative projekter og overvåger gennemførelsen af sådanne projekter
  • forestår og er ansvarlig for at domstolens computersystem fungerer korrekt
  • sikrer, at statistikker over domstolens arbejde udarbejdes korrekt og rettidigt
  • samarbejder med lokale og regionale myndigheder ved indkøb af udstyr og fremskaffelse af ressourcer til domstolens specifikke aktiviteter
  • udfører andre opgaver, som han/hun pålægges af domstolens præsident.

Den administrative direktør er ansvarlig for sit arbejde over for domstolens præsident.

En person, der udpeges som administrativ direktør for en domstol, skal have en universitetsuddannelse i jura eller økonomi og relevant arbejdserfaring inden for forvaltning og økonomi.

Justitssekretær (tajnik suda)

En domstol med mere end 15 dommere kan have en justitssekretær. Justitssekretæren bistår domstolens præsident ved udførelsen af opgaver vedrørende domstolens administration. En person, der har en universitetsgrad i jura, kan udnævnes som justitssekretær.

For at blive udnævnt som justitssekretær ved højesteret, landsretten for handelssager, landsretten for forvaltningssager og landsretten for straffesager skal en person opfylde de betingelser, der gælder for seniordommerfuldmægtige ved den pågældende domstol.

Justitssekretæren er ansvarlig for korrekt og rettidig udførelse af følgende kontorrelateret og andet teknisk arbejde i domstolen:

  • organiserer og er ansvarlig for domstolens kontorfuldmægtige og -assistenter
  • overvåger og planlægger kontorfuldmægtiges og -assistenters uddannelse samt fører tilsyn med disses arbejde
  • træffer med samtykke fra domstolens præsident beslutning om ansættelse af kontorfuldmægtige og -assistenter
  • er ansvarlig for andragender og klager om domstolens arbejde på baggrund af domstolspræsidentens uddelegering
  • udfører andre opgaver, for hvilke domstolsadministrationen er ansvarlig og som pålægges ham/hende af domstolens præsident
  • udfører andre opgaver i henhold til særlig lovgivning.

Justitssekretæren er ansvarlig for sit arbejde over for domstolens præsident.

Domstolens talsmand (glasnogovornik suda)

En domstol har en talsmand.

Domstolens talsmand er en dommer, dommerfuldmægtig eller en person, der er udpeget af domstolens præsident i det årlige arbejdsskema.

Præsidenten for en provinsret kan udpege en dommer ved denne domstol som talsmand for denne domstol og for byretterne inden for dens stedlige kompetence. Der kan udnævnes en assisterende talsmand.

Domstolens talsmand informerer om domstolens arbejde i overensstemmelse med lov om domstole, domstolens procesreglement (Sudski poslovnik) og lov om informationsfrihed (Zakon o pravu na pristup informacijama).

Statsadvokater (državni odvjetnici; sing. državni odvjetnik)

Uddannelseskrav: Vedkommende skal have en universitets- eller kandidatgrad i jura og skal have bestået den nationale advokateksamen.

En statsadvokat er ansvarlig for udførelsen af de opgaver, som vedrører de kompetenceområder hos statsadvokaturen (državno odvjetništvo), som han/hun repræsenterer eller forvalter.

Statsadvokaturen er en selvstændig og uafhængig retslig myndighed, der er bemyndiget og forpligtet til at retsforfølge personer, der begår kriminelle eller andre strafbare handlinger, at indlede retlige foranstaltninger til beskyttelse af Republikken Kroatiens værdier og træffe foranstaltninger til beskyttelse af den kroatiske grundlov og lovgivning.

Statsadvokaturen udøver sine beføjelser i medfør af den kroatiske grundlov og lovgivning, internationale traktater, der er en integreret del af Republikken Kroatiens retsregler samt andre bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med den kroatiske grundlov, en international traktat eller en af Republikken Kroatiens love.

Statsadvokaturen dækker hele Republikken Kroatiens territorium, statsadvokaturer for byretten (općinska državna odvjetništva, ental; općinsko državno odvjetništvo) er oprettet med henblik på at dække én eller flere byretters distriktsområde og statsadvokaturer for provinsretten (županijska državna odvjetništva, ental; županijsko državno odvjetništvo) er oprettet med henblik på at dække en provinsrets eller handelsrets retskreds samt en forvaltningsrets stedlige kompetence.

REPUBLIKKEN KROATIENS STATSADVOKATUR

STATSADVOKAT TIL FORHINDRING AF KORRUPTION OG

ORGANISERET KRIMINALITET (URED ZA SUZBIJANJE KORUPCIJE I ORGANIZIRANOG KRIMINALITETA) [USKOK]

STATSADVOKATUR FOR PROVINSRETTEN (15)

STATSADVOKATUR FOR BYSRETTEN (33)

Republikken Kroatiens statsadvokatur
Gajeva 30a, 10 000 Zagreb
Link åbner i nyt vinduehttp://www.dorh.hr/

Republikken Kroatiens rigsadvokat (glavni državni odvjetnik)
tlf.: +385 1 459 18 88
fax: +385 1 459 18 54
e-mail: Link åbner i nyt vinduetajnistvo.dorh@dorh.hr

Afdeling for straffesager (kazneni odjel)
tlf.: +385 1 459 18 00
fax: +385 1 459 18 05
e-mail: Link åbner i nyt vinduetajnistvo.kazneni@dorh.hr

Afdeling for civil- og forvaltningssager (građansko upravni odjel)
tlf.: +385 1 459 18 61
fax: +385 1 459 19 12
e-mail: Link åbner i nyt vinduetajnistvo.gradjanski@dorh.hr

Statsadvokatur for byrettenPDF(370 Kb)hr

Statsadvokatur for provinsrettenPDF(284 Kb)hr

Link åbner i nyt vindueLov om statsadvokatur (Zakon o državnom odvjetništvu)

Link åbner i nyt vindue(Lov om statsadvokaturens distriktsområder og adresser (Zakon o područjima i sjedištima državnih odvjetništava)

Lov om statsadvokaturens nye distriktsområder og adresser med en mere strømlinet netværk af statsadvokaturer for byretten, træder i kraft 1. april 2015.

Link åbner i nyt vindueLov om statsadvokatur til forhindring af korruption og organiseret kriminalitet (Zakon o Uredu za suzbijanje korupcije i organiziranog kriminaliteta)

Advokater (odvjetnici, ental; odvjetnik)

Uddannelseskrav: De skal være i besiddelse af en universitets- eller kandidatgrad i jura og skal have bestået den nationale advokateksamen.

Advokatstanden er en uafhængig erhvervsgren, der tilbyder juridisk bistand til fysiske og juridiske personer, så disse kan udøve og forsvare deres rettigheder og juridiske interesser. Advokatstanden er reguleret ved lov om advokatstanden (Zakon o odvjetništvu).

Advokatstandens selvstændighed og uafhængighed er sikret, idet advokater udøver deres liberale erhverv autonomt og uafhængigt. Advokater er organiseret i det kroatiske advokatsamfund (Hrvatska odvjetnička komora), som er en selvstændig og uafhængig forening af advokater inden for Republikken Kroatiens grænser.

Advokater kan være organiseret som et advokatkontor (odvjetnički ured), et fælleskontor for advokater (zajednički odvjetnički ured) eller et advokatselskab (odvjetničko društvo), sidstnævnte specifikt som et erhvervsdrivende selskab (javno trgovačko društvo) eller et aktieselskab (društvo s ograničenom odgovornošću). Advokater udfører advokatvirksomhed som en profession og må ikke udføre andre erhverv.

Advokater skal være medlem af det kroatiske advokatsamfund, som er en selvstændig og uafhængig organisation med egenskaber som en juridisk person. Det kroatiske advokatsamfund repræsenterer hele Republikken Kroatiens advokatstand. Advokatsamfundets organer er advokatmødet (Skupština), direktionen (Upravni odbor), bestyrelsen (Izvršni odbor), præsidenten (Predsjednik) samt andre organer, der er fastlagt i vedtægterne.

Advokater må tilbyde enhver form for juridisk bistand, især:

  • yde juridisk rådgivning
  • udarbejde dokumenter (kontrakter, testamenter, redegørelser etc.) forberede retssager, klager, begæringer, forlangender, ansøgninger, særlige retsmidler og andre procedurer
  • repræsentere deres klienter.

En advokat må udføre sin advokatvirksomhed selvstændigt eller i et fælleskontor eller et advokatselskab.

Kun advokater må tilbyde professionel juridisk bistand, med undtagelse af de tilfælde, der er fastlagt ved lov. Universitetslærere og adjunkter (docenti), der underviser i juridiske fag på et af Kroatiens universiteter må tilbyde juridisk rådgivning og bistand mod betaling. Dette inkluderer ikke udarbejdelse af dokumenter (kontrakter, testamenter, redegørelser etc.) eller forberedelse af retssager, klager, begæringer, forlangender, ansøgninger, særlige retsmidler og andre procedurer. Disse personer er ikke bemyndiget til at tilbyde andre former for juridisk bistand og de er forpligtet til at oplyse det kroatiske advokatsamfund om den planlagte juridiske bistand, så denne kan registreres.

En person har ret til at virke som advokat inden for Republikken Kroatiens grænser, når denne er optaget på advokatlisten og har aflagt en ed. Beslutning om optagelse af en person på advokatlisten træffes af det kroatiske advokatsamfund.

Det kroatiske advokatsamfund
Koturaška 53/II, 10 000 Zagreb
tlf.: +385 1 6165 200
fax: +385 1 6170 686
Link åbner i nyt vinduehok-cba@hok-cba.hr
Link åbner i nyt vinduehttp://www.hok-cba.hr/
Link åbner i nyt vindueLov om advokatstanden

Notarer (javni bilježnici, ental; javni bilježnik)

Uddannelseskrav: Vedkommende skal have en universitets- eller kandidatgrad i jura og skla have bestået den nationale notareksamen.

Notarer repræsenterer ikke deres klienter. De er erfarne rådgivere, der overdrages et hverv af deres klienter. Deres formål er at hjælpe deres klienter med deres anliggender og om muligt undgå langvarige og dyre tvister. Endvidere er de upartiske, idet de udøver deres hverv af hensyn til retssikkerheden i højere grad, end for at varetage den enkelte klients interesser, og de må ikke afvise at udøve offentlige opgaver, medmindre de har en gyldig grund hertil. De har tavshedspligt vedrørende de oplysninger, de får kendskab til under udøvelsen af deres erhverv.

Notartjenester omfatter officiel udarbejdelse og udstedelse af offentlige dokumenter vedrørende retsforhold, -udtalelser og juridiske fakta, på hvilke rettigheder er baseret, officiel bekræftelse af private dokumenter, kvittering for opbevaring af dokumenter, penge og værdigenstande med henblik på overdragelse til andre personer eller kompetente myndigheder samt varetagelse af lovpligtige procedurer på foranledning af en domstol eller en anden offentlig myndighed. Notarers organisation og funktion som offentlig tjenesteydelse er fastlagt i lov om notarer (Zakon o javnom bilježništvu).

Notartjenester udføres af notarer som selvstændige og uafhængige eksperter, der nyder offentlighedens tillid. Notarer udpeges af justitsministeren. Notarers hjemsted i det distriktsområde, for hvilket de er udpeget, fastlægges af ministeriet, og det officielle distriktsområde, som er dækket af notarer, svarer til den retskreds, der er fastlagt i loven for byretten i den retskreds, i hvilken de har deres hjemsted. En notar er bemyndiget til at repræsentere sin klient ved domstole og andre offentlige myndigheder i frivillige retsplejesager, hvis sagen har direkte forbindelse til nogle af notarens dokumenter; i så fald har notaren en advokats rettigheder og pligter.

I Republikken Kroatien skal notarer være medlemmer af det kroatiske notarkammer (Hrvatska javnobilježnička komora). Kammerets hjemsted er i Zagreb. Kammeret har til formål at beskytte notarers ry og ære og beskytte disses rettigheder og interesser samt at træffe beslutning om disses rettigheder, forpligtelser og ansvar. Kammerets organer er notarmødet (Skupština), direktionen (Upravni odbor) og præsidenten (Predsjednik).

Notarers arbejde overvåges af justitsministeren og kammeret.

Kroatiens notarkammer
Radnička cesta 34/II, 10 000 Zagreb
tlf.: +385 1 4556 566
fax: +385 1 4551 544
e-mail: Link åbner i nyt vinduehjk@hjk.hr
Link åbner i nyt vinduehttp://www.hjk.hr/Uredi
Link åbner i nyt vindueLov om notarer (Zakon o javnom bilježništvu)
Link åbner i nyt vindueLov om notargebyrer (Zakon o javnobilježničkim pristojbama)

Jurister ved nationale, lokale og regionale myndigheder

Uddannelsesmæssige krav: Har en universitets- eller kandidatgrad i jura og har bestået den nationale advokateksamen (til repræsentation af en arbejdsgiver).

Offentligt ansattes stillinger (inklusive jurister) i de nationale myndigheder er reguleret ved lov om offentligt ansatte (Zakon o državnim službenicima), hvorimod ansattes (inklusive jurister) stillinger i lokale og regionale myndigheder er reguleret ved lov om lokalt og regionalt selvstyre (Zakon o lokalnoj i područnoj (regionalnoj) samoupravi).

Erhvervsjurister

Uddannelseskrav: De skal være i besiddelse af en universitets- eller kandidatgrad i jura og skal have bestået den nationale advokateksamen (til repræsentation af en arbejdsgiver).

En erhvervsjurist er bemyndiget til at repræsentere det pågældende erhvervsdrivende selskab i deres egenskab af bemyndiget repræsentant som følge af et ansættelsesforhold ved alle myndigheder og i alle juridiske forhold, såsom civilretlige sager, indgåelse af kontrakter, forhold vedrørende arbejdslovgivning, ejendom og status, mindre alvorlige straffe- og kriminalsager etc. Erhvervsjurister har tilladelse til at tage den nationale advokateksamen under de betingelser, der er fastlagt i loven.

Republikken Kroatien har ikke noget kammer for erhvervsjurister. Derfor er et vist antal erhvervsjurister medlem af civile samfundsorganisationer, der er etableret med henblik på at varetage erhvervsjuristers interesser og sikre den nødvendige efteruddannelse af jurister i sådanne virksomheder.

Erhvervsjuristers stilling er ikke reguleret ved separate bestemmelser i Kroatien.

Jurister i institutioner og den akademiske verden

Uddannelseskrav: De skal være i besiddelse af en universitets- eller kandidatgrad i jura og skal have bestået den nationale advokateksamen (til repræsentation af en arbejdsgiver).

Uddannelseskrav for at arbejde i den akademiske verden eller bestride forsknings- eller uddannelsesstillinger: Den pågældende person skal have en universitets- eller kandidatgrad i jura eller en doktorgrad, have foretaget offentlige præsentationer ved videnskabelige eller akademiske forsamlinger inden for det pågældende område og have udgivet videnskabelige eller akademiske artikler.

Det nationale dommerråd (Državno sudbeno vijeće)

Det nationale dommerråd er et selvstændigt og uafhængigt organ, der sikrer et autonomt og uafhængigt retsvæsen i Republikken Kroatien. Det træffer selvstændigt beslutning, i overensstemmelse med den kroatiske grundlov og lovgivning, om dommeres og domstolspræsidenters udnævnelse, forfremmelse, flytning, afskedigelse og disciplinære ansvar, med undtagelse af højesterets præsident. Højesteretspræsidenten vælges og afskediges af Kroatiens parlament efter indstilling fra Kroatiens præsident, når højesterets plenum (Opća sjednica) og det relevante kroatiske parlamentsudvalg har udtalt sig. Præsidenten for Republikken Kroatiens højesteret udnævnes for en periode af fire år.

Det nationale dommerråd har 11 medlemmer, heraf syv dommere, to universitetslektorer i jura og to parlamentsmedlemmer, hvoraf det ene skal være fra oppositionens rækker.

Link åbner i nyt vindueLov om det nationale dommerråd (Zakon o državnom sudbenom vijeću)

Statsadvokaturens styrelse (Državnoodvjetničko vijeće)

Statsadvokaturens styrelse udnævner og afskediger samt træffer beslutning om statsadvokaters disciplinære ansvar, bortset fra Republikken Kroatiens rigsadvokat, og deres suppleanter. Republikken Kroatiens rigsadvokat udpeges for en periode af fire år af det kroatiske parlament efter indstilling fra Republikken Kroatiens regering, når det relevante kroatiske parlamentsudvalg har udtalt sig.

Den nationale statsadvokaturs styrelse har 11 medlemmer, heraf syv statsadvokater (fuldmægtige), to universitetslektorer i jura og to parlamentsmedlemmer, hvoraf det ene skal være fra oppositionens rækker.

Sidste opdatering: 07/09/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Juridiske erhverv - Italien

Denne side giver et overblik over de juridiske erhverv i Italien.

Juridiske erhverv – indledning

De vigtigste juridiske erhverv i Italien er magistrati (dommere (giudici) og offentlige anklagere (pubblici ministeri)) samt advokater og notarer.

Magistratura (dommere og offentlige anklagere)

Forfatningen foreskriver, hvordan den dømmende magt skal udøves af dommere og anklagere.

Dommere

Retsplejen udøves i folkets navn. Dommerne er kun underlagt lovgivningen (forfatningens artikel 101).

Den judicielle virksomhed udføres af almindelige dommere, som er underlagt bestemmelserne om retssystemets opbygning (le norme sull'ordinamento giudiziario), og som indsættes i deres embede i medfør af disse bestemmelser.

Der kan ikke etableres ekstraordinære retter eller særlige domstole, kun oprettes særlige afdelinger under de almindelige domstole. I lovgivningen er det fastsat, i hvilke tilfælde og på hvilken måde befolkningen kan deltage direkte i retsplejen.

Dommere optages i dommerstanden (magistratura) på grundlag af offentlige udvælgelsesprøver. Der kan dog udpeges honorære dommere (magistrati onorari) til at udføre alle de funktioner, der er tillagt enedommere.

Selvstændighed og uafhængighed

Dommerstanden er selvstændig og uafhængige af de øvrige statsmagter (forfatningens artikel 104).

Denne uafhængighed tilsikres af det overordnede råd for dommerstanden (Consiglio Superiore della Magistratura), et selvstyrende organ, som er ansvarligt for besættelse af dommerstillinger, sagsfordeling og forflyttelser, forfremmelser og disciplinærforfølgning af dommere (forfatningens artikel 105).

Den eneste forskel mellem dommerne er karakteren af deres arbejde.

Dommerne kan ikke afsættes, de kan ikke fritages eller suspenderes, medmindre det overordnede råd for dommerstanden træffer afgørelse herom af de grunde og med de garantier, der gælder efter retsordenen, eller den pågældende dommer samtykker heri.

Offentlige anklagere

Organisation

Princippet om uafhængighed og selvstændighed (forfatningens artikel 107) gælder også for de offentlige anklagere.

I forfatningens artikel 112 fastsættes princippet om obligatorisk forfølgelse af strafbare handlinger. Den kompetente offentlige anklager skal således, når vedkommende får kendskab til straffelovsovertrædelser, iværksætte en efterforskning og forelægge resultatet heraf og relevante påstande for en dommer, der tager stilling til, om der skal rejses tiltale. Pligten til at retsforfølge strafbare forhold bidrager til at sikre den offentlige anklagers uafhængighed under udførelsen af dennes arbejde og sikrer, at alle borgere er lige for loven.

Den offentlige anklagemyndighed er tilknyttet kassationsdomstolen, appeldomstolene, de almindelige domstole samt børne- og ungdomsdomstolene.

Rolle og ansvarsopgaver

Anklagemyndigheden er inddraget i alle straffesager og repræsenterer staten. De offentlige anklagere deltager i civile sager, hvis dette er foreskrevet i lovgivningen (f.eks. i visse familieretlige sager, i sager, der angår personer, der savner retsevne, osv.).

De juridiske erhverv: advokater og notarer

Advokater

Advokathvervet er et liberalt erhverv, og advokaterne har til opgave at repræsentere og bistå deres klienter, som kan være privatpersoner, virksomheder eller statslige organer, i civile sager, straffesager eller forvaltningsretlige sager.

Advokater forsvarer deres klienter på grundlag af en fuldmagt og mod betaling af et salær.

Til hver domstol er der knyttet et advokatråd (Consiglio dell'ordine) bestående af advokater udpeget af de af deres kolleger, der er optaget i fortegnelsen (albo) over advokater i den pågældende retskreds.

På nationalt plan er oprettet et nationalt advokatråd (Consiglio Nazionale Forense), hvis medlemmer er udpeget af advokatrådene i de enkelte retskredse.

Ved lov nr. 247 af 31. december 2012 blev der indført nye bestemmelser om advokaterhvervet (Nuova disciplina dell'ordinamento della professione forense).

Notarer

Notarhvervet er et Link åbner i nyt vindueliberalt erhverv, og notarerne udøver en offentlig funktion, idet de forsyner dokumenter, der udarbejdes for dem, med offentlig bekræftelse.

Notarerhvervet er reguleret ved lov nr. 89 af 16. februar 1913 om regler vedrørende notarerhvervet og notararkiverne (Ordinamento del notariato e degli archivi notarili), benævnt notarloven.

Det nationale organ er det nationale notarråd (Consiglio Nazionale del Notariato).

Sidste opdatering: 02/10/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Juridiske erhverv - Cypern

Juridiske erhverv – introduktion

Advokaterhvervet – indledning

Erhvervet som advokat i Cypern (Κυπριακή Δημοκρατία) er omfattet af de forskellige bestemmelser i advokatloven (Ο περί Δικηγόρων Νόμος), kap. 2, som ændret.

I henhold til bestemmelserne i denne lov skal en person, som ønsker at udøve erhvervet som advokat, opfylde følgende betingelser:

  • have juridisk kandidateksamen eller en uddannelse, der er anerkendt af det juridiske råd (Νομικό Συμβούλιο);
  • have gennemført en etårig praktikperiode i et advokatfirma, hvor mindst en advokat har praktiseret i mindst fem år
  • have bestået de eksamener, der afholdes af eller under tilsyn af det juridiske råd.

Andre lignende erhverv

Der findes ikke lignende erhverv i Cypern såsom f.eks. en notarius publicus. Alt vedrørende retsakter er lovmateriale, og kun medlemmer af Cyperns advokatsamfund (Παγκύπριος Δικηγορικός Σύλλογος) har ret til at praktisere i henhold til de relevante love. Pensionerede advokater kan fortsat arbejde som intern juridisk konsulent, både i eksisterende advokatfirmaer og i andre organisationer.

Et enkelt erhverv kan dog siges at være et beslægtet erhverv, nemlig erhvervet som juridisk assistent (δικηγορικοί υπάλληλοι), der er omfattet af en særskilt lovgivning. Personer, der ønsker at arbejde som juridisk assistent, skal have gennemført en ungdomsuddannelse, have arbejdet i mindst seks sammenhængende måneder i et advokatfirma, have en pletfri vandel og indsende en ansøgning til distriktsdomstolens justitskontor i det distrikt, hvor det advokatfirma, som kandidaten arbejder for, er beliggende.

Offentlige anklager (Δημόσιοι Κατήγοροι)

Organisation

Generelt

Ud over at være rådgiver for staten er Cyperns rigsadvokat (Γενικός Εισαγγελέας) også leder af rigsadvokaturen (Νομική Υπηρεσία) og statsadvokat (Υπευθύνου της Υπηρεσίας Διαχείρισης Ποινικών Υποθέσεων).

Rigsadvokaturen under rigsadvokaten beskæftiger advokater, hvoraf nogle har speciale i strafferet og behandler de sager, der indbringes for kriminaldomstolene. Rigsadvokaten informeres om alle sager og udsteder de relevante retningslinjer.

Ansatte ved rigsadvokaturen og Cyperns politi (Αστυνομική Δύναμη Κύπρου) med en juridisk kandidateksamen og autorisation til at praktisere som advokat kan også arbejde som offentlig anklager. Selvom disse personer er ansat ved politiet, rapporterer de til og er ansvarlige over for rigsadvokaten i deres virke som offentlige anklagere. Rigsadvokaten har samme beføjelser i relation til disse personers arbejde, som han har i forbindelse med det arbejde, der udføres af rigsadvokaturens egne medarbejdere.

I undtagelsestilfælde har rigsadvokaten beføjelse til at overdrage særlige sager til fremstående praktiserende advokater.

Den offentlige anklagers rolle og pligter

Anklagemyndigheden (Κατηγορούσα Αρχή) ved kriminaldistriktsretten ledes af advokater, der arbejder ved politiets anklagekontorer, om end dette naturligvis ikke udelukker muligheden af, at et medlem af rigsadvokaturen i særlige sager kan få overdraget dette arbejde. Anklagemyndigheden ved kriminaldomstolene ledes af advokater fra rigsadvokaturen. Uanset hvem der er leder af anklagemyndigheden, henhører de alle under rigsadvokaten, som på ethvert tidspunkt kan intervenere og undertiden afbryde straffesager.

Rigsadvokaturen ledes af rigsadvokaten bistået af vicerigsadvokaten (Βοηθός Γενικός Εισαγγελέας), efterfulgt af kammeradvokater (Εισαγγελείς της Δημοκρατίας), senioradvokater (Ανώτεροι Δικηγόροι της Δημοκρατίας) og advokater (Δικηγόροι της Δημοκρατίας). En af kammeradvokaterne er leder af den strafferetlige afdeling (Τμήμα Ποινικού Δικαίου) og rapporterer også her til rigsadvokaten.

Retsmøder tager form af en mundtlig diskussion. Anklageren fremlægger sin bevisførelse, og anklagemyndighedens vidner afhøres, krydsforhøres og afhøres igen af anklagemyndigheden. Når alle anklagemyndighedens vidner er afhørt, skal retten afgøre, om anklagemyndigheden har en prima facie-sag. Hvis dette er tilfældet, bedes sagsøgte tilkendegive, om han ønsker at bestride sagsøgers påstand, og retten meddeler ham, at han kan indkalde sine egne vidner og vidne under edsansvar, hvorefter både anklagedes vidner og anklagede krydsforhøres af anklageren. Ellers kan han udtale sig fra vidneskranken uden at være under edsansvar, og i så fald bliver han ikke krydsforhørt.

Retten afsiger dom efter retsmødet. Frifindes anklagede, sættes han på fri fod. Dømmes anklagede, får forsvaret lejlighed til at plædere for at få nedsat straffen, og når sagen er færdigbehandlet, afsiger retten endelig dom.

Dommere

Organisation

Domstolenes struktur i Cypern er meget enkel.

Højesteret (Ανώτατο Δικαστήριο)

Højesteret er oprettet på grundlag af bestemmelserne i retsplejeloven (Miscellaneous Provisions) fra 1964 (O περί Απονομής της Δικαιοσύνης (Ποικίλαι Διατάξεις) Νόμος του 1964) [lov 33/1964], efter at præsidenten for både højesteret og den højeste forfatningsdomstol (Ανώτατο Συνταγματικό Δικαστήριο) var fratrådt, hvilket mere eller mindre medførte en opløsning af de to domstole, da repræsentanter for det tyrkiske samfund i de forskellige statslige organer ikke deltog og godkendte de nødvendige beslutninger.

Medlemmerne af højesteret udnævnes af Cyperns præsident. Der er 13 medlemmer, hvoraf en udpeges til præsident. Personer med pletfri vandel og mindst 12 års dadelfri tjeneste som jurist kan udnævnes til medlem af højesteret.

Kriminaldomstole (Κακουργιοδικεία)

Kriminaldomstolen er den øverste strafferet i første instans i Cypern og omfatter tre dommere (præsidenten, en dommer fra den højeste distriktsdomstol og en dommer fra en distriktsdomstol). Medlemmer af kriminaldomstolen udpeges af højesteret for to år blandt præsidenterne for distriktsdomstolene, dommerne fra den højeste distriktsdomstol og dommerne fra distriktsdomstolene).

Distriktsdomstole (Επαρχιακά Δικαστήρια)

Der findes en distriktsdomstol i hver provins i Cypern. De har ubegrænset jurisdiktion bortset naturligvis fra sager, der henhører under højesterets jurisdiktion og nedenstående underretter med kompetence på særlige områder. Dommere ved distriktsdomstolene er opdelt i retspræsidenter for distriktsdomstole, dommere ved den højeste distriktsdomstol og dommere ved distriktsdomstole. Distriktsdomstolenes dommere udnævnes, overflyttes og forfremmes af højesteret.

Familiedomstole (Οικογενειακά Δικαστήρια)

Familiedomstolene, hvis retsgrundlag er lov om familiedomstole (Ο περί Οικογενειακών Δικαστηρίων Νόμος) (lov 23/90), er sammensat af tre dommere (en præsident og to lægdommere), som alle har en juridisk baggrund og har arbejdet som advokat før deres udnævnelse.

Domstole for lejekontrol (Δικαστήριο Ελέγχου Ενοικιάσεων)

Disse særlige domstole består af tre dommere, en præsident og to lægdommere. Retspræsidenten skal være advokat og have arbejdet som advokat i mindst samme antal år, som det kræves for at blive udnævnt til distriktsdomstolen.

Arbejdsretter (Δικαστήριο Εργατικών Διαφορών)

Lige som domstolene for lejekontrol består arbejdsretterne af tre dommere, en præsident og to lægdommere. Præsidenten skal være advokat og have arbejdet som advokat i fem år før udnævnelsen til dommer.

Militærdomstol (Στρατιωτικό Ποινικό Δικαστήριο)

Den sidste særlige domstol er militærdomstolen, hvis præsident skal være en velanskreven advokat, som på tidspunktet for sin udnævnelse skal have de kvalifikationer, der er nødvendige for at blive udnævnt som dommer ved distriktsdomstolen. Præsidenten for militærdomstolen skal være militærofficer med mindst rang af oberst. Lægdommerne ved militærdomstolen skal være professionelle militærpersoner.

Fortegnelse (Ευρετήριο)

På højesterets websted findes generelle oplysninger om og en fortegnelse over domstolene i Cypern.

Rolle og ansvarsopgaver

Højesteret

Højesteret er appelinstans for domme afsagt af alle lavere domstole i Cypern og er domstol i første instans for en række anliggender vedrørende forvaltningsret og søretlige anliggender. Den udsteder retskendelser af typen certiori, mandamus o.l. og fører tilsyn med alle lavere domstole i Cypern for at sikre, at de fungerer korrekt, og udøver disciplinærkontrol med dommerne.

Kriminaldomstole

Kriminaldomstolene har, bortset fra i visse meget alvorlige forbrydelser, kompetence til at pådømme alle sager i første instans, der er strafbare i henhold til straffeloven (Ποινικός Κώδικας), eller enhver anden lovovertrædelse begået i Cypern eller de områder, der hører under den britiske base, og involverer cyprioter, enten som lovovertrædere eller ofre, eller i ethvert andet land, mens anklagede var i Cyperns tjeneste eller om bord på et skib eller et luftfartøj i Cypern eller på sådanne steder og under sådanne omstændigheder, der er omfattet af loven.

Distriktsdomstole

Distriktsdomstolene, der består af en præsident, har jurisdiktion til i første instans at prøve og afsige dom i enhver sag, som henhører under deres lokale jurisdiktion.

En dommer ved højesteret eller en distriktsdomstol har jurisdiktion (med visse undtagelser) til at afgøre enhver sag, hvor det bestridte beløb eller værdien af den omhandlede forskel ikke overstiger 500 000,00 EUR for en højesteretsdommer og 100 000,00 EUR for en distriktsdommer.

Distriktsdomstolenes strafferetlige jurisdiktion omfatter alle forbrydelser begået inden for domstolens distrikt, og for hvilke strafferammen ikke overstiger fem års fængsling eller en bøde på 50 000,00 EUR og/eller begge, og for hvilken domstolen kan kræve godtgørelse på op til 6 000,00 til ofret.

Alle domme afsagt af distriktsdomstole i både civil- og strafferetlige sager kan appelleres til højesteret.

Særlige domstole

Familiedomstolens jurisdiktion omfatter næsten alle ægteskabssager. Domstolen for lejekontrols jurisdiktion er begrænset til tvister vedrørende bygninger, der er omfattet af lejekontrol. Arbejdsrettens jurisdiktion omfatter alene relationer mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og den behandler især sager om påstande om uberettiget afskedigelse. Militærdomstolen har jurisdiktion til at prøve straffesager, der involverer nationalgardens medlemmer (Εθνική Φρουρά), eller hvor nationalgardens forskrifter er blevet overtrådt.

Alle domme afsagt af ovenstående domstole kan appelleres til højesteret.

Organisation af juridiske erhverv: Advokater (Δικηγόροι)

Der findes et standardsystem for juridiske tjenester i Cypern, og alle, der tilbyder disse tjenester, betegnes advokat, uanset hvilket land de har studeret i, og hvilken universitetsuddannelse de har erhvervet i forbindelse med deres jurastudier.

Der findes en fortegnelse over advokater på internettet, som advokater og dommere har fri adgang til, og som er tilgængelig for offentligheden mod et gebyr.

Juridiske databaser

Webstedet Link åbner i nyt vindueleginetcy indeholder lovgivning, sædvaneret og forskrifter og er gratis for advokater, dommere og regeringskontorer. Alle andre, som ønsker adgang til dette websted, skal betale et gebyr. Webstedet Link åbner i nyt vinduecylaw indeholder domme, og der er gratis adgang for alle.

Advokater/juridiske rådgivere (Νομικοί Σύμβουλοι)

Der findes et standardsystem, som advokater/juridiske rådgivere praktiserer under.

Notarius publicus (Συμβολαιογράφοι)

Erhvervet som notarius publicus er ukendt i Cypern. Normalt udføres en notarius publicus' opgaver af en advokat.

Andre juridiske erhverv

Følgende juridiske erhverv i Cypern er relateret til det juridiske erhverv.

Justitssekretærer (Πρωτοκολλητές)

Justitssekretærer udnævnes af højesteret og er embedsmænd ved domstolene og normalt advokater med en juridisk baggrund. Justitssekretærer har særlige opgaver, der er fastlagt i den relevante lovgivning. Den ledende justitssekretær udnævnes af højesteret og fører tilsyn med domstolens medarbejdere.

Fogeder

Der findes to typer fogeder i Cypern: Fogeder for den private sektor, hvis myndighed er begrænset til at forkynde forskellige retsdokumenter, og fogeder ansat af domstolene, hvis væsentligste opgave er at fuldbyrde domstolens afgørelser.

Juridiske assistenter (Δικηγορικοί Υπάλληλοι)

En juridisk assistent skal have arbejdet i seks måneder i et advokatfirma og indgive en ansøgning til justitssekretæren ved distriktsdomstolen i det distrikt, hvor det pågældende advokatfirma er etableret.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRigsadvokatens kontor

Link åbner i nyt vindueHøjesteret

Sidste opdatering: 25/06/2013

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Juridiske erhverv - Letland

Denne side giver et overblik over de juridiske erhverv i Letland.

Anklagere

Organisation

Link åbner i nyt vindueAnklagemyndigheden (Prokuratūra) er en fælles, central retslig myndighed opdelt i tre niveauer. Anklagemyndigheden ledes af statsadvokaten (ģenerālprokurors). Den skal reagere på lovovertrædelser og sikre, at sager vedrørende disse overtrædelser afgøres i overensstemmelse med loven. Anklagemyndigheden omfatter institutioner på følgende niveauer:

  1. statsadvokaten (Ģenerālprokuratūra)
  2. anklagere ved de regionale domstole (tiesu apgabalu prokuratūras)
  3. anklagere ved distriktsdomstole og byretter (rajona vai republikas pilsētu prokuratūras)
  4. de særlige anklagemyndigheder (specializētas prokuratūras).

Om nødvendigt kan statsadvokaten oprette en anklagemyndighed for et særligt område, som har samme status som anklagemyndigheden ved en distriktsdomstol eller de regionale domstole. Der er i øjeblikket fem særlige anklagemyndigheder i Letland:

  • en for organiseret kriminalitet og andre områder (Organizētās noziedzības un citu nozaru specializētā prokuratūra)
  • en for flere forskellige områder (Specializētā vairāku nozaru prokuratūra)
  • en for transport i Riga (Rīgas autotransporta prokuratūra)
  • en for efterforskning af finansiel og økonomisk kriminalitet (Finanšu un ekonomisko noziegumu izmeklēšanas prokuratūra) og
  • en for efterforskning af kriminalitet, der omfatter ulovlig distribution af narkotika (Narkotiku nelegālas aprites noziegumu izmeklēšanas prokuratūra).

Statsadvokaten kan også føre tilsyn med arbejde, der udføres af offentlige organer, som, selv om de ikke ikke selv arbejder som anklagere, udfører visse opgaver i forbindelse med straffesager, der henhører under deres kompetenceområde. Disse organer oprettes, omstruktureres og nedlægges af statsadvokaten. På grundlag af de tildelte budgetmidler fastlægger statsadvokaten også strukturen og antallet af medarbejdere i disse organer. Frem til i dag er der kun etableret én sådan myndighed, nemligLink åbner i nyt vinduehttp://www.lrp.gov.lv/?sadala=125kontoret for bekæmpelse af hvidvaskning af indtægter fra kriminalitet (Noziedzīgi iegūtu līdzekļu legalizācijas novēršanas dienests).

Anklagemyndigheden er en del af retssystemet. Det betyder, at den fungerer uafhængigt af den lovgivende og den udøvende magt. Saeima (Letlands parlament), ministerkabinettet og præsidenten kan anmode anklagemyndigheden om at efterprøve oplysninger om lovovertrædelser og modtage redegørelser fra samme. De må dog ikke gribe ind i anklagemyndighedens efterforskning af overtrædelser af større national betydning.

Anklagemyndigheden kan anfægte lovgivning vedtaget af ministerkabinettet og offentlige myndigheder, som ikke er i overensstemmelse med loven. Statsadvokaten og chefanklagerne kan deltage i ministerkabinettets møder og udtrykke deres mening om de emner, der drøftes her.

Rolle og ansvarsopgaver

Anklagemyndighedens opgaver i en forundersøgelse er fastlagt i artikel 2 i Link åbner i nyt vindueloven om anklagemyndigheden.

Anklagemyndigheden:

  1. fører tilsyn med efterforskningsorganernes og andre organers efterforskningsarbejde
  2. organiserer, forestår og leder forundersøgelser samt instruerer efterforskningsorganerne i strafferetlige efterforskninger
  3. rejser tiltale og optræder som anklager
  4. beskytter enkeltpersoners og statens rettigheder og lovbestemte interesser
  5. indgiver et dokument til indledning af retssager eller en begæring til domstolen i sager fastlagt i lovgivningen.

I henhold til artikel 36, stk. 1, i Link åbner i nyt vinduestrafferetsplejeloven er det anklagerens rolle at føre tilsyn med og gennemføre efterforskninger, procedere og fremsætte anklager på statens vegne samt udføre andre funktioner i straffesager.

Tilsynsførende anklager

Den tilsynsførende anklager fører tilsyn med efterforskningen i bestemte straffesager og kan:

  1. tilbagekalde beslutninger truffet af den sagsansvarlige eller af medlemmer af en efterforskningsgruppe
  2. anmode en efterforskers umiddelbart overordnede om at udskifte den sagsansvarlige eller foretage ændringer i efterforskningsgruppen, hvis anvisninger ikke følges, eller hvis proceduremæssige overtrædelser har skadet sagens behandling
  3. undersøge klager over handlinger, der er foretaget, eller beslutninger, som er truffet af en sagsansvarlig eller et medlem af efterforskningsgruppen, efterforskerens umiddelbart overordnede eller personer, der udfører proceduremæssige opgaver
  4. rejse tiltale i en straffesag eller overføre sagen til en anden efterforskningsmyndighed
  5. udføre proceduremæssige opgaver efter at have oplyst den sagsansvarlige herom.

Sagsansvarlig

Den tilsynsførende anklager (eller en anden anklager udpeget af en senioranklager) kan blive udnævnt til sagsansvarlig (procesa virzītājs). Denne kan således overtage ledelsen af straffesagen og træffe beslutning om eventuelt at rejse tiltale. Under særlige omstændigheder kan statsadvokaten, statsadvokatens strafferetlige afdeling eller chefanklageren ved en regional domstol udpege en anklager som sagsansvarlig på efterforskningsstadiet.

Som sagsansvarlig kan anklageren:

  1. indgå en aftale om tilståelse med den tiltalte
  2. beslutte at indbringe en straffesag for en domstol
  3. henvise en sag til en særlig procedure
  4. afslutte en straffesag, hvis der er vægtige, legitime grunde hertil.

Den sagsansvarlige kan træffe enhver proceduremæssig beslutning og udføre enhver proceduremæssig opgave eller pålægge et medlem af efterforskningsgruppen eller en embedsmand, der udfører andre opgaver i forbindelse med sagen, sådanne opgaver.

Senioranklager

En senioranklager skal ifølge loven kontrollere, om en anklager udfører de opgaver, den pågældende har fået pålagt, og træffe afgørelse om klager og indsigelser mod den tilsynsførende anklagers eller anklagerens/den sagsansvarliges beslutninger eller handlinger. En senioranklager kan f.eks. på forslag fra den tilsynsførende anklager beslutte at udskifte en efterforskers umiddelbart overordnede eller efterforskningsmyndighed, eller træffe beslutning om, hvorvidt et tiltalefrafald er begrundet og i overensstemmelse med loven.

Senioranklageren kan:

  1. tilbagekalde beslutninger truffet af en efterforsker, et medlem af en efterforskningsgruppe eller en underordnet anklager
  2. udpege eller udskifte den tilsynsførende anklager eller anklageren/den sagsansvarlige, hvis tilsynsopgaverne eller opgaverne i forbindelse med tiltalen ikke udføres korrekt, eller selv tage ansvar for sådanne opgaver
  3. oprette en efterforskningsgruppe, hvis arbejdsbyrdens omfang forhindrer, at straffesagen kan afsluttes inden for rimelig tid
  4. anmode om, at der udpeges en anden umiddelbart overordnet til efterforskeren, eller overføre den strafferetlige efterforskning til en anden efterforskningsmyndighed.

En anklager kan også blive en del af en efterforskningsgruppe, hvis en senioranklager beslutter dette. Den sagsansvarlige kan anmode anklageren om at udføre en eller flere opgaver i relation til sagen.

Dommere

Organisation

Det forfatningsmæssige grundlag for den dømmende magts beføjelser er artikel 82 til 86 i den lettiske Link åbner i nyt vindueforfatning, som fastlægger, at sager udelukkende behandles ved domstolene. Dommere er uafhængige og kun underlagt loven. Den dømmende magt er reguleret i Link åbner i nyt vindueloven om den dømmende magt. I henhold til Letlands love og forskrifter er dommere statsansatte embedsmænd.

Offentlige myndigheder, sociale og politiske organisationer og andre juridiske og fysiske personer skal respektere og overholde domstolenes uafhængighed og dommernes ukrænkelighed. Ingen har ret til at anmode en dommer om erklæringer eller forklaringer i forbindelse med undersøgelsen af en bestemt sag eller til at gribe ind i retsplejen, uanset hvad formålet måtte være. En dommer er ukrænkelig under udførelsen af opgaver, der henhører under retsplejen. En dommer må ikke være medlem af et politisk parti eller en anden politisk organisation.

Rolle og ansvarsopgaver

Det er dommerens opgave at udøve retspleje i civile sager, forvaltningssager og straffesager i overensstemmelse med loven.

I civile sager behandler og træffer dommeren afgørelse i tvister om beskyttelse af fysiske og juridiske personers borgerrettigheder, arbejdstagerrettigheder, familierettigheder og andre rettigheder og lovbestemte interesser.

I straffesager behandler dommeren anklager mod en person og træffer afgørelse om gyldigheden af sådanne anklager. Dommeren kan frifinde uskyldige eller dømme en person, der findes skyldig i at have begået en forbrydelse, og idømme den pågældende en straf.

I forvaltningssager fører dommeren retsligt tilsyn med lovligheden af den udøvende magts aktiviteter (de forvaltningsakter, de vedtager, eller deres adfærd) og behandler tvister opstået i relationerne mellem offentlige instanser. Dommeren fastlægger også en persons offentligretlige pligter og rettigheder. I forvaltningssager behandler og træffer dommeren afgørelse i spørgsmål, der vedrører forvaltningsmæssige overtrædelser.

Dommerens faglige pligter omfatter alle de forpligtelser, som er pålagt dommere og domstole i henhold til retsplejeloven.

Juridiske databaser

Den dømmende magt har sin egen Link åbner i nyt vindueportal for de nationale domstole, som for øjeblikket kun er tilgængelig på lettisk. Den indeholder oplysninger om Letlands retssystem, en liste over lettiske domstole og dommere, domstolsstatistikker, en kort beskrivelse af de gældende procedurer i forskellige typer retssager med en gennemgang af deres primære indhold og forskellene mellem dem samt oplysninger om, hvordan man indbringer en sag for retsinstanserne. Den giver adgang til et udvalg af aktuelle domme, et skema over retsmøder og andre oplysninger.

Ved at indtaste et sagsnummer eller et stævningsnummer under "e-tjenester" (e-pakalpojumi) kan man hente oplysninger om, hvilken fase en sag er nået til, ved hvilken domstol og på hvilket niveau den behandles, det næste planlagte retsmøde, afgørelser truffet, indsigelser og resultatet af retssagen.

Rapporter om domstolenes arbejde offentliggøres på Link åbner i nyt vinduedomstolsstyrelsens websted.

Information om aktuelle politiske spørgsmål om retssystemet offentliggøres også på Link åbner i nyt vinduejustitsministeriets websted.

Elektroniske oplysninger om højesteret og dens aktiviteter findes på Link åbner i nyt vinduehøjesterets websted.

Alle disse portaler findes også på engelsk.

De juridiske erhverv: advokater

Advokater

Advokater anses for at være embedsmænd i retssystemet. De er uafhængige jurister, der:

  • behandler sager ved enhver domstol og i forundersøgelsesfasen på anmodning og vegne af parterne i en tvist, tiltalte eller andre interessenter (deres klienter) og i visse Link åbner i nyt vindueved lov fastlagte sager på vegne af en domstols retsformand, lederen af forundersøgelsesorganet eller rådet for Letlands edsvorne advokater (Latvijas zvērinātu advokātu padome)
  • yder juridisk rådgivning
  • udarbejder juridiske dokumenter
  • yder andre former for juridisk bistand.

I Letland kan følgende personer udøve advokatvirksomhed, forudsat at visse betingelser er opfyldt:

  1. edsvorne advokater (zvērināti advokāti)
  2. edsvorne advokaters advokatfuldmægtige (zvērinātu advokātu palīgi)
  3. borgere i EU-medlemsstater, der er kvalificeret til at udøve advokatvirksomhed i en anden EU-medlemsstat
  4. udenlandske advokater (bortset fra advokater fra andre EU-medlemsstater), der må udøve advokatvirksomhed i Letland i overensstemmelse med internationale aftaler om juridisk bistand, som er bindende for Letland.

Alle edsvorne advokater i Letland er uafhængige medlemmer af advokatstanden, som har slået sig sammen og dannet det lettiske advokatsamfund (Latvijas Zvērinātu advokātu kolēģija), en uafhængig national faglig institution. Organerne under det lettiske advokatsamfund er de edsvorne advokaters generalforsamling, rådet for Letlands edsvorne advokater, revisionsudvalget og disciplinærudvalget.

Juridiske databaser

Oplysninger om det lettiske advokatsamfunds og rådet for Letlands edsvorne advokaters aktiviteter, love og forskrifter for advokater og de domstole, hvor de udøver deres erhverv (herunder kontaktoplysninger) samt oplysninger om andre emner vedrørende det juridiske erhverv i Letland kan findes på webstedet for Link åbner i nyt vinduerådet for Letlands edsvorne advokater.

Notarer

Organisation

Edsvorne notarer (zvērināti notāri) behandler notarielle sager under tilsyn af retsinstanserne og i overensstemmelse med de Link åbner i nyt vindueved lov fastlagte procedurer. Letlands edsvorne notarer er embedsmænd i retssystemet, der opfylder de ved lov fastlagte forpligtelser og udfører lovbestemte funktioner, der vedrører udøvelsen af offentlig myndighed.

I henhold til Link åbner i nyt vindueloven om notarer har notarer beføjelse til at:

  • udarbejde notarialakter
  • udarbejde attester
  • modtage penge, sikkerhedsstillelser og dokumenter til opbevaring
  • modtage genstande, der er omfattet af en opbevaringsforpligtelse
  • behandle arvesager
  • udarbejde udkast til formuedeling i sager, der er fastlagt ved lov
  • gennemføre skilsmissesager (på betingelse af at begge ægtefæller har accepteret dette skriftligt, og der ikke er en udestående tvist)
  • udføre andre lovbestemte funktioner.

Alle edsvorne notarer udøver et liberalt erhverv, men i udøvelsen af deres erhverv har edsvorne notarer status som offentlige embedsmænd. Edsvorne notarer er en del af retssystemet, udøver deres erhverv ved de regionale domstole og udfylder deres funktioner som fastlagt i lovgivningen. I udøvelsen af deres erhverv er edsvorne notarer økonomisk uafhængige, og deres honorar fastsættes af ministerkabinettet.

Alle Letlands edsvorne notarer har i fællesskab oprettet Letlands sammenslutning af edsvorne notarer (Latvijas Zvērinātu notāru kolēģija), en uafhængig national faglig institution for edsvorne notarer. Rådet for Letlands edsvorne notarer (Latvijas Zvērinātu notāru padome) repræsenterer og fører tilsyn med edsvorne notarer og er samtidig det administrative og udøvende organ for Letlands sammenslutning af edsvorne notarer. Det udfører de funktioner, der er fastlagt i artikel 230 i loven om notarer.

Juridiske databaser

Oplysninger om de edsvorne notarers aktiviteter, antallet af notarer, og hvor disse kan findes, samt andre oplysninger om Letlands notarsystem kan findes på det officielle websted for Link åbner i nyt vindueLetlands notarer.

Andre juridiske erhverv

Edsvorne fogeder

Edsvorne fogeder (Zvērināti tiesu izpildītāji) anses for at være en del af retssystemet. De er tilknyttet de regionale domstole, fuldbyrder domstolenes og andre organers afgørelser og udfører andre funktioner, der er fastlagt i lovgivningen.

Edsvorne fogeder udøver et juridisk erhverv, med sidestilles i deres professionelle virke med offentlige embedsmænd. Edsvorne fogeder er uafhængige og kun underlagt loven. Anvisninger og påbud, der udstedes af edsvorne fogeder i forbindelse med fuldbyrdelsen af domstolenes afgørelser og andre domme, er bindende i Letland.

Edsvorne fogeder udfører deres funktioner inden for den stedlige kompetence for den regionale domstol, som de er tilknyttet. Antallet af edsvorne fogeder, deres stillinger, distrikter og afgrænsningen heraf fastlægges af ministerkabinettet.

Udførelsen af edsvorne fogeders funktioner er baseret på Link åbner i nyt vindueloven om civil retspleje og andre love og forskrifter, og de følger den metode, der er godkendt af rådet for Letlands edsvorne fogeder (Latvijas Zvērinātu tiesu izpildītāju padomeorgan, som repræsenterer og fører tilsyn med Letlands edsvorne fogeder), samt retspraksis.

Juridiske databaser

Oplysninger om edsvorne fogeders kontorer, love og forskrifter, der regulerer deres erhverv, samt love og forskrifter, der regulerer rådet for Letlands edsvorne fogeders aktiviteter, kan findes på webstedet for Link åbner i nyt vinduerådet for Letlands edsvorne fogeder. Portalen er for øjeblikket kun tilgængelig på lettisk.

Organisationer, der yder gratis juridisk bistand

Der findes ingen liste over sådanne organisationer i Letland.

Links

Link åbner i nyt vindueAnklagemyndigheden, Link åbner i nyt vinduekontoret for bekæmpelse af hvidvaskning af indtægter fra kriminalitet, Link åbner i nyt vindueportalen for de nationale domstole, Link åbner i nyt vinduedomstolsforvaltningen, Link åbner i nyt vinduerådet for Letlands edsvorne advokater, Link åbner i nyt vindueLetlands notarer, Link åbner i nyt vinduerådet for Letlands edsvorne fogeder, Link åbner i nyt vindueLetlands justitsministerium

Sidste opdatering: 06/01/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Juridiske erhverv - Litauen

Dette afsnit giver et overblik over de juridiske erhverv i Litauen.

Juridiske erhverv – indledning

De juridiske erhverv i Litauen omfatter:

  • Anklagere (prokurorai)
  • Dommere (teisėjai)
  • Advokater (advokatai)
  • Notarer (notarai)
  • Fogeder (antstoliai)

Anklagere

Organisation

I Litauen er anklagemyndigheden fordelt på 56 geografiske enheder:

  • 51 regionale kontorer
  • 5 distriktskontorer.

Link åbner i nyt vindueDen offentlige anklagers kontor (Generalinė prokuratūra) har ansvaret for anklagemyndighedens geografiske enheder (teritorinės prokuratūros). Den offentlige anklager udnævnes for syv år ad gangen af Republikken Litauens præsident (Lietuvos Respublikos Prezidentas) efter godkendelse af parlamentet.

Den offentlige anklager refererer til parlamentet og præsidenten. Der findes følgende typer anklager:

  • den offentlige anklager (generalinis prokuroras)
  • de øverste distrikts- eller regionalanklagere (vyriausieji (apylinkių arba apygardų) prokurorai)
  • andre anklagere.

Der er ikke nogen forbindelse mellem justitsministeriet og anklagemyndigheden i henseende til underordning, fælles kompetence eller andre specifikke indbyrdes forhold.

Rolle og ansvarsopgaver

Anklagemyndigheden har til opgave at:

  • tilrettelægge og styre forundersøgelser
  • rejse tiltale på statens vegne i straffesager
  • beskytte det offentliges interesser
  • sikre retfærdighed
  • bistå retsvæsnet i forvaltningen af retsplejen.

Anklagerne deltager i alle straffesager og i civile og forvaltningsretlige sager i henhold til, hvad der er anført i kravet.

Dommere

Organisation

Alle dommere i Litauen er professionelle dommere (profesionalūs teisėjai).

De almindelige principper for retsvæsnet er fastlagt i forfatningen og i en retsakt om domstolene, som parlamentet har vedtaget. Domstolene er uafhængige og omfatter følgende selvstyrende organer:

  • Dommernes generalforsamling (Visuotinis teisėjų susirinkimas)
  • Dommerrådet (Teisėjų taryba)
  • Disciplinærdomstolen (Teisėjų garbės teismas).

Domstolene bistås i deres virke af Link åbner i nyt vindueden nationale domstolsforvaltning (Nacionalinė teismų administracija).

Advokater

Organisation

Procederende advokater

Der findes advokater (advokatai) og advokatfuldmægtige (advokatų padėjėjai) i Litauen. Advokatfuldmægtige kan repræsentere deres klienter i civile sager og forsvare dem i straffesager med tilladelse af den tilsynsførende advokat og i henhold til lovens bestemmelser.

Advokater og advokatfuldmægtige er ikke opdelt i typer. Advokater kan frit vælge det område af loven, som de ønsker at specialisere sig inden for.

Juridiske databaser

Webstedet for det Link åbner i nyt vinduelitauiske advokatsamfund (Lietuvos advokatūra) indeholder flere oplysninger.

Er der gratis adgang til denne database?

Ja, der er gratis adgang til webstedet for det litauiske advokatsamfund.

Rådgivende advokater

Der findes ingen rådgivende advokater i Litauen.

Notarer

Organisation

I Litauen findes der kun én kategori af notarer (notarai). Antallet af notarer, deres kontorer og afgrænsningen af deres kompetence er fastlagt af justitsministeren (Teisingumo ministerija). Notarer udnævnes og afskediges af ministeren.

Notarer hører under notarkammeret (Notarų rūmai). Hvert år aflægger notarkammeret en detaljeret rapport til justitsministeriet om sine aktiviteter sammen med en prognose og retningslinjerne for notaraktiviteterne i det kommende år.

Lovbestemmelser om notarer godkendes af justitsministeren under hensyntagen til en udtalelse fra notarkammerets præsidium (Notarų rūmų prezidiumas).

Hvis justitsministeren mener, at en beslutning truffet af notarkammeret strider mod Republikken Litauens love, kan ministeren appellere sagen til den regionale domstol i Vilnius (Vilniaus apygardos teismas) med påstand om at få den pågældende beslutning omgjort.

Der findes flere oplysninger på webstedet for det Link åbner i nyt vindueLitauens notarkammer.

Rolle og ansvarsopgaver

Notarkammeret har følgende primære opgaver:

  1. koordinering af notaraktiviteter
  2. karrierefremme for notarer
  3. beskyttelse og repræsentation af notarernes interesser i de statslige forvaltninger og institutioner
  4. udarbejdelse af udkast til love om emner vedrørende notarerhvervet og forelæggelse heraf for justitsministeriet
  5. ensretning af notarpraksis
  6. tilsyn med, hvordan notarerne udfører deres opgaver og overholder kravene til god notarskik
  7. bevaring og anvendelse af retsakter om udøvelsen af notarerhvervet
  8. praktikantforløb for notarer
  9. varetagelse af andre opgaver i henhold til notarkammerets vedtægter (Notarų rūmų statutas).

Andre juridiske erhverv

Fogeder

I Litauen findes der kun én kategori af fogeder (antstoliai).

Der findes flere oplysninger om fogeder på Link åbner i nyt vinduefogederhvervets websted og på webstedet for Link åbner i nyt vinduefogedkammeret (Antstolių rūmai).

Sidste opdatering: 18/02/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Juridiske erhverv - Luxembourg

Dette afsnit indeholder en oversigt over de forskellige juridiske erhverv.

De juridiske erhverv – indledning

Denne side indeholder oplysninger om erhvervene i retsvæsenet (beskrivelse, adgangsbetingelser osv.).

Oversigt over retssystemet

I Luxembourg er domstolene opdelt i juridiske domstole og forvaltningsdomstole. Denne opbygning er baseret på kriteriet om tvistens art.

De juridiske domstole (l'ordre judiciaire) består af tre fredsdommere (Justices de Paix), to distriktsdomstole (Tribunaux d'arrondissement) og en højesteret (Cour Supérieure de Justice) bestående af en appelret (Cour d'Appel) og en kassationsdomstol (Cour de Cassation). Disse domstole har hovedsagelig kompetence til at pådømme civil-, handels-, straffe- og arbejdsretlige tvistemål. Der arbejder både dommere (magistrats du siège), stedfortrædere og anklagere (substituts og procureurs) ved disse domstole.

Forvaltningsdomstolene (l'ordre administratif) omfatter en forvaltningsret (Tribunal administratif) og en forvaltningsdomstol (Cour administratif). Disse domstole afgør tvistemål af forvaltnings- eller skatteretlig art (direkte skatter).

Forfatningsdomstolen (Cour constitutionnelle) er sammensat af dommere, der både hører til de juridiske domstole og forvaltningsdomstolene. Den kontrollerer, at lovene er i overensstemmelse med forfatningen, som er landets højeste retsforskrift.

Dommere

Der er to måde, hvorpå man kan blive dommer:

Ansættelse efter udvælgelsesprøve

De fremtidige dommere, dvs. embedsmænd inden for justitsvæsenet, ansættes ved hjælp af en udvælgelsesprøve. For at gå adgang til udvælgelsesprøven skal man opfylde følgende betingelser:

  1. være luxembourgsk statsborger
  2. være i besiddelse af sine borgerlige og politiske rettigheder og opfylde de gældende vandelskrav
  3. have bestået en juridisk kandidateksamen fra Luxembourg eller en tilsvarende udenlandsk uddannelse, der er godkendt af justitsministeren, jf. lov af 18. juni 1969 om videregående uddannelser og godkendelse af udenlandske eksamensbeviser
  4. have indgående kendskab til luxembourgsk, fransk og tysk
  5. have været i praktik ved en domstol eller på et notarkontor i mindst 12 måneder
  6. opfylde kravene til fysisk og psykisk egnethed, hvilket kontrolleres ved en lægeundersøgelse og i form at en psykologisk test

Udvalget til ansættelse og uddannelse af embedsmænd inden for justitsvæsenet, der er sammensat udelukkende af dommere (i det følgende benævnt "udvalget"), tilrettelægger udvælgelsesprøven med henblik på ansættelse af dommere. Udvælgelsesprøven omfatter tre skriftlige prøver i borgerlig ret, borgerlig retspleje, strafferet og strafferetspleje samt forvaltningsret og administrativ rekurs. Prøverne består hovedsageligt i udarbejdelse af et udkast til en dom. For at bestå udvælgelsesprøven skal ansøgerne opnå mindst tre femtedele af det samlede antal points, man kan få for alle prøverne tilsammen, og mindst halvdelen af det maksimale antal point, man kan få i hver prøve. Udvalget indplacerer ansøgerne på en liste over egnede ansøgere i forhold til deres endelige karakterer. De øverst placerede tilbydes ansættelse.

Ansættelse efter ansøgning

Der er tale om en subsidiær ansættelsesform, der kun anvendes i tilfælde, hvor det antal stillinger, der hvert år fastsættes af justitsministeriet, ikke besættes efter en udvælgelsesprøve.

Ansøgerne skal

  1. opfylde visse af de betingelser, der gælder for at kunne gå op til en udvælgelsesprøve, navnlig de ovenfor i punkt 1-4 og 6 nævnte
  2. have bestået den afsluttende prøve efter et praktikophold ved en domstol, og
  3. have drevet advokatvirksomhed i mindst fem år.

Udvalget indkalder ansøgerne til en individuel samtale. En psykolog deltager i samtalen og afgiver en begrundet udtalelse om hver ansøger. Kriterierne for udvælgelse af ansøgere er resultaterne af de prøver, der er aflagt efter at have gennemgået supplerende kurser i luxembourgsk ret, og af prøven efter afsluttet praktikophold, erhvervserfaring og eventuelle supplerende kvalifikationer samt eventuelle retsvidenskabelige artikler. Udvalget forestår udvælgelsen af egnede kandidater.

Ifølge forfatningen udøver dommerne deres hverv uafhængigt af den udøvende magt. De kan således ikke afsættes. En dommer kan kun fratages sin stilling eller suspenderes ved dom. Forflyttelse kan kun finde sted ved en ny udnævnelse eller med deres samtykke. Bliver en dommer ude af stand til at bestride sit embede på grund af sygdom, eller har han gjort sig skyldig i et utilbørligt forhold, kan han imidlertid suspenderes, afsættes eller forflyttes under de betingelser, der er fastsat i lovgivningen..

Hvervet som dommer er uforeneligt med medlemskab af regeringen, med mandater som deputeret, borgmester, viceborgmester eller kommunalbestyrelsesmedlem, med ethvert lønnet offentligt eller privat arbejde, med hverv som notar, foged, stævningsmand, ansættelser i militæret eller kirken samt med advokatvirksomhed. Dommere er upartiske og har tavshedspligt. Deres løn fastsættes ved lov.

Yderligere oplysninger kan fås i Link åbner i nyt vindueafsnittet om hvervet som dommer på justitsministeriets websted.

Advokater

Advokaterhvervet er reguleret ved lov af 10. august 1991 som ændret om advokaterhvervet.

Advokaterhvervet er et uafhængigt, liberalt erhverv. Advokaterhvervet kan udøves som enkeltmandsvirksomhed. Advokater kan også slå sig sammen og stifte en juridisk person. Advokater er de eneste, der kan bistå eller repræsentere parterne i en sag, nedlægge påstande og procedere for dem ved alle domstole, modtage deres bilag og dokumenter med henblik på at forelægge dem for retten, udfærdige og underskrive de processkrifter, der er nødvendige for at sikre procedurens retmæssighed, og gøre sagen klar til domsafsigelse.

Kun advokater kan i eget navn og mod vederlag yde juridisk rådgivning eller udfærdige privatoprettede dokumenter for andre. Advokater repræsenterer eller bistår ligeledes deres klienter ved internationale domstole som f.eks. Den Europæiske Unions Domstol eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Advokater er underlagt ufravigelig tavshedspligt, og krænkelse heraf udgør en overtrædelse af straffeloven.

For at udøve erhvervet som advokat i Luxembourg skal man være optaget i advokatfortegnelsen hos en advokatforening, der er hjemmehørende i Storhertugdømmet Luxembourg. Dette gælder ligeledes for en europæisk advokat, der ønsker at udøve virksomhed i Luxembourg under hjemlandets advokattitel.

Advokatfortegnelsen består af seks Link åbner i nyt vinduelister:

Liste 1: Advokater ved domstolene (avocats à la Cour)

Liste 2: Advokater (avocats)

Liste 3: Æresadvokater (avocats honoraires)

Liste 4: Advokater i EU, der udøver deres erhverv under hjemlandets titel

Liste 5: Advokater med møderet for domstolene

Liste 6: Andre advokatselskaber.

For at blive optaget i advokatfortegnelsen hos en advokatforening i Luxembourg skal man opfylde følgende betingelser:

  • fremlægge den fornødne dokumentation for hæderlighed
  • dokumentere, at man opfylder vilkårene for at komme i praktik, eller, for advokater fra en anden EU-medlemsstat, har bestået egnethedsprøven i henhold til lov af 10. august 1991 som ændret, som for advokaterhvervet fastlægger en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed, eller at man opfylder vilkårene for at være godkendt som advokat med ret til at udøve sit hverv i Storhertugdømmet Luxembourg under hjemlandets advokattitel i medfør af lov af 13. november 2002 som ændret om gennemførelse i luxembourgsk ret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået, samt at man behersker lovgivningssproget og administrations- og retssproget i henhold til lov af 24. februar 1984 om sprogordningen
  • have luxembourgsk statsborgerskab eller være statsborger i en EU-medlemsstat
  • beherske lovgivningssproget og administrations- og retssproget i henhold til lov af 24. februar 1984 om sprogordningen med forbehold af artikel 31-1 i lov af 10. august 1991 som ændret. Det krævede sproglige kompetenceniveau for luxembourgsk og tysk svarer til niveau B2 i den fælles europæiske referenceramme for sprog og niveau B1 i mundtlig færdighed, og for tysk er det niveau B2 i skriftlig færdighed. For fransk er kravet niveau B2 i samme ramme, både i mundtlig og skriftlig færdighed.
    Uanset foranstående stykke skal europæiske advokater som omfattet af artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået, på tidspunktet for deres optagelse på advokatforeningens liste I beherske lovgivningssproget i henhold til lov af 1984 om sprogordningen, i det omfang de begrænser deres erhvervsudøvelse til områder, der ikke kræver beherskelse af de andre sprog i medfør af lov af 24. februar 1984. Kravet om sprogkendskab er det samme som angivet i foranstående stykke.

Yderligere oplysninger vedrørende sprogkrav:

Advokater, der driver enkeltmandsvirksomhed, skal beherske lovgivningssproget efter lov af 24. februar 1984 om sprogordningen samt ethvert andet sprog, der måtte være nødvendigt for udøvelsen af deres faglige aktiviteter med forbehold af ovenstående.

Advokater opført på liste II skal desuden beherske administrations- og retssproget i Storhertugdømmet Luxembourg, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde deres forpligtelser i praktikperioden.

En advokat, der påtager sig en sag, skal besidde de nødvendige faglige og sproglige kompetencer, idet han i modsat fald risikerer at blive mødt med disciplinære sanktioner.

Advokatforeningen kan efter høring af justitsministeren fritage ansøgere, der ikke er statsborgere i en EU-medlemsstat, for denne betingelse, såfremt det kan dokumenteres, at der er tale om gensidighed fra den pågældende medlemsstats side. Tilsvarende gælder for ansøgere, der har status som politiske flygtninge, og som har opnået asyl i Storhertugdømmet Luxembourg.

Advokater, der er opført på liste I i advokatfortegnelsen må bære titlen "avocat à la Cour" (advokat med møderet for domstolene). Hertil skal man:

  • som advokat optaget på liste II i advokatfortegnelsen have gennemført en praktikperiode på to år og have bestået den afsluttende praktikeksamen
  • eller for advokater fra en anden EU-medlemsstat have bestået egnethedsprøven i henhold til lov af 10. august 1991 som ændret, som for advokaterhvervet fastlægger en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed
  • eller som europæisk advokat, der har fået adgang til at udøve virksomhed under hjemlandets advokattitel, godtgøre, at man i mindst tre år faktisk og regelmæssigt har beskæftiget sig med luxembourgsk ret, herunder EF-ret, eller være omfattet af bestemmelserne i artikel 9, stk. 2, i lov af 13. november 2002 som ændret om gennemførelse i luxembourgsk ret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået.

Kun advokater med møderet for domstolene er bemyndiget til at udfærdige dokumenter, hvortil der i henhold til love og forordninger foreskrives advokattvang, dvs. at repræsentere parterne ved forfatningsdomstolen, forvaltningsdomstolene, højesteret og ved distriktsdomstolene i civile sager, nedlægge påstand for dem, modtage bilag og dokumenter med henblik på at forelægge dem for dommeren, få underskrevet de processkrifter, der er nødvendige for at sikre procedurens retmæssighed, og gøre sagen klar til domsafsigelse.

Advokater, der er optaget på liste II i advokatfortegnelsen, samt europæiske advokater med tilladelse til at udøve virksomhed under hjemlandets advokattitel, som er optaget på liste IV i advokatfortegnelsen, kan kun udføre disse handlinger med bistand fra en advokat med møderet for domstolene, der er optaget på liste I i advokatfortegnelsen. Da det er frivilligt, om parterne vil lade sig repræsentere ved de domstole, hvor der ikke er advokattvang, kan advokater, som er optaget på liste II eller liste IV i advokatfortegnelsen, her repræsentere parterne uden bistand fra en advokat med møderet for domstolene.

Adgang til uddannelsen til advokat er reguleret ved storhertugelig forordning af 10. juni 2009 om tilrettelæggelse af praktikperioden og om adgangen til notarembedet og kræver en erhvervspraktik bestående af supplerende kurser i luxembourgsk ret efterfulgt af en praktikperiode.

Efter at have opnået bevis for suppleringsuddannelsen i luxembourgsk ret bliver praktikanterne optaget på liste II i et af Luxembourgs advokatsamfund.

Formålet med praktikperioden er at lære at udøve advokatvirksomhed. Gennem universitetsstudierne har praktikanten fået et tilbundsgående kendskab til jura, og suppleringskurserne i luxembourgsk ret har yderligere givet kendskab til de særlige forhold i luxembourgsk ret. I praktikperioden lægges der hovedsagelig vægt på oplæring i udøvelsen af advokaterhvervet, både ved at udøve arbejde under ledelse af en praktikleder og ved at følge kurser om udøvelsen af erhvervet.

Praktikperioden varer mindst to år og afsluttes med en praktikeksamen. Når denne eksamen er bestået, bliver ansøgeren advokat med møderet for domstolene og optages på liste I.

Efter begrundet ansøgning herom kan praktikanten få tilladelse af styringsgruppen (Comité de pilotage) til at tilbringe mindst tre og højst seks måneder af sin praktikperiode på et advokatkontor i en EU-medlemsstat. Denne behørigt godkendte praktikperiode medregnes i praktikperiodens samlede varighed.

Advokaterne er samlet i en advokatforening (ordre des avocats), som er uafhængig af de offentlige myndigheder og af dommere og anklagere. Der findes en forening for advokater i Luxembourg og en forening for advokater i Diekirch. Hver forening er en juridisk person. Advokatforeningen omfatter følgende organer: forsamlingen, bestyrelsen for advokatforeningen, formanden for advokatforeningen og – for hele erhvervet – disciplinærudvalget.

Yderligere oplysninger kan fås på Link åbner i nyt vinduesiden om erhvervet som advokat på justitsministeriets websted.

Notarer

Antallet af notater er fastsat ved storhertugelig forordning i medfør af artikel 13 i den ændrede lov af 9. december 1976 om organisering af notarembedet. I øjeblikket er antallet af notarer 36 for hele landet.

Notarer (notaires) er offentlige embedsmænd, der skal oprette alle dokumenter og kontrakter, som parterne skal eller vil give den ægthed, der knytter sig til dokumenter fra en offentlig myndighed, og garantere datoen, sørge for opbevaring samt udstede udskrifter med eksekutionspåtegning og bekræftede udskrifter.

Det er forbudt notarer enten selv eller gennem en mellemmand direkte eller indirekte: at drive handelsvirksomhed, være forretningsfører, komplementar, delegeret administrator eller kurator i et erhvervsdrivende selskab eller en industri- eller handelsvirksomhed, at gribe ind i administrationen af og tilsynet med selskaber, virksomheder eller agenturer, der har til formål at købe, sælge, udstykke eller opføre ejendomme eller have en interesse heri, at have regelmæssige forbindelser med de nævnte selskaber, virksomheder eller agenturer, der måtte være til hinder for parternes frie valg af notar, fast at udøve bank-, diskonto- og mæglervirksomhed eller børsspekulation med undtagelse af de diskontotransaktioner, der foretages i forbindelse med notarens embedshandlinger, at modtage pengebeløb til deponering med undtagelse af de deponeringer, der foretages med henblik på eller i anledning af notarens embedshandlinger eller boafvikling, at udnytte sit embede i en sag, notaren har andel i, at benytte stråmænd til handlinger, notaren ikke kan foretage direkte, og at beskæftige formidlingsagenter eller ejendomsmæglere uanset af hvilken grund.

Notaroprettede dokumenter har gyldighed ifølge bestemmelserne i retsplejeloven, og de kan fuldbyrdes, når de er forsynet med en fuldbyrdelsespåtegning. Notarerne skal udfærdige dokumenterne på fransk eller tysk efter parternes valg.

Notarerne udøver deres erhverv på hele det nationale område. I kraft af deres funktioner deltager de i udøvelsen af offentlig myndighed.

Notarkammeret (Chambre des Notaires) består af syv medlemmer, der vælges af generalforsamlingen af notarer blandt landets notarer.

Ud over de beføjelser, notarkammeret har i medfør af love og administrative forskrifter, har det bl.a. følgende opgaver:

  • opretholde disciplin mellem notarerne og udøve den disciplinære myndighed gennem sit disciplinærudvalg, forebygge eller bilægge alle tvister mellem notarer og i tilfælde af manglende bilæggelse fremsætte sin udtalelse via en meddelelse
  • bilægge alle tvister mellem notarer og tredjemand
  • fremsætte udtalelse om vanskeligheder vedrørende notarernes honorarer, gager, lønninger, vederlag, omkostninger og udlæg samt om alle tvister, der forelægges den civile domstol i den anledning
  • oprette fortegnelser over originaleksemplarer til deponering og kontrollere notarernes regnskaber
  • repræsentere Storhertugdømmets notarer med henblik på at forsvare erhvervets rettigheder og interesser.

Disciplinærudvalget omfatter retsformanden for distriktsdomstolen i Luxembourg by eller den dommer, der træder i dennes sted, og fire medlemmer af notarkammeret udpeget efter deres anciennitet i erhvervet.

Disciplinærudvalget udøver disciplinærmyndighed over alle notarer med hensyn til overtrædelse af love og administrative forskrifter vedrørende udøvelse af erhvervet, faglige fejl og forsømmelser, forhold, der strider imod den faglige tilbageholdenhed og værdighed samt ære og hæderlighed. Dette skal ske med forbehold af det sagsanlæg, der kan følge af de samme forhold. Disciplinærudvalgets afgørelser kan anfægtes ved appel, både af den berørte notar og af anklagemyndigheden. Afgørelsen appelleres til den civile afdeling af højesteret, der afsiger endelig dom i sagen.

For at blive notar skal man:

  • have luxembourgsk statsborgerskab eller være statsborger i en EU-medlemsstat
  • have borgerlige rettigheder og udøve politiske rettigheder
  • være fyldt 25 år og have bestået kandidateksamen som notar i overensstemmelse med den luxembourgske lovgivning (nuværende ordning) eller opnået Link åbner i nyt vinduebevis for den afsluttende praktikeksamen, der kræves for at få adgang til notarerhvervet (tidligere ordning).
  • beherske lovgivningssproget og administrations- og retssproget i henhold til lov af 24. februar 1984 om sprogordningen.

Yderligere oplysninger kan fås på Link åbner i nyt vinduesiden om notarerhvervet på justitsministeriets websted.

Andre juridiske erhverv

Fogeder og stævningsmænd

En foged (huissier de justice) er en offentlig embedsmand, der som den eneste er berettiget til:

  • at forkynde dokumenter og stævninger og foretage meddelelser i henhold til love og administrative forskrifter, når meddelelsesmåden ikke er fastsat ved lov
  • at håndhæve retsafgørelser samt eksigible dokumenter.

En foged kan:

  • inddrive fordringer i mindelighed eller foretage retslig inkasso af alle fordringer. Denne beføjelse omfatter retten til på vegne af klagerne at underskrive begæringer om at få et betalingspålæg eller udlæg i periodiske ydelser
  • foretage vurderinger og tvangsauktioner af løsøre, indbo og høst under overholdelse af love og administrative forskrifter herom.

En foged kan udpeges af retten til at foretage:

  • rent materielle syn uden nogen udtalelse om de faktiske eller retlige følger, der kan resultere heraf
  • syn af samme art på begæring af privatpersoner. I begge tilfælde er disse syn gyldige, indtil det modsatte bevises.

Fogeders tariffer fastsættes ved storhertugelig forordning.

Fogedkammeret (Chambre des huissiers de justice) repræsenterer erhvervet på nationalt plan. Det administreres af en bestyrelse bestående af tre medlemmer, en formand, en sekretær og en kasserer. Formanden repræsenterer fogedkammeret retsligt og udenretsligt.

Yderligere oplysninger kan fås på Link åbner i nyt vindue siden om fogederhvervet på justitsministeriets websted.

Justitssekretærerne

Den ledende justitssekretær er den øverste ansvarlige for justitskontoret og er chef for personalet. Vedkommendes hovedopgaver omfatter bl.a. udfærdigelsen af kopier til advokater og borgere (f.eks. skilsmissebevillinger til brug for registrering i udlandet), udstedelse af diverse dokumenter, modtagelse af testamenter, udstedelse af erklæringer i arvesager, tilrettelæggelse af justitssekretærernes edsaflæggelse, forberedelse af generalforsamlinger, udarbejdelse af statistikker og tilsyn med arkiverne. Endelig modtager han meddelelser om afvisning af dommere.

Justitssekretærernes rolle er at bistå dommeren under udøvelsen af dennes hverv, det være sig under retsmøderne, under parternes procedure, i forbindelse med syn- og skønsforretninger eller diverse undersøgelser, obduktioner, boopgørelser, affattelse af domme og tilsyn med personer, der er umyndiggjort eller under lavværgemål. En dommer kan ikke beklæde retten uden en justitssekretær.

Justitssekretærernes opgaver er beskrevet i retsplejelovens artikel 78 ff. med ændringer.

Link åbner i nyt vindueSamling af speciallove s. 7 – 40.

Reglerne om adgangen til erhvervet er fastsat i lov af 16. april 1979 om statslige tjenestemænd, som ændret.

Link åbner i nyt vinduehttp://www.fonction-publique.public.lu/fr/publications/Reformes/Recueils/1_Statut.pdf

Relevante links

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet

Sidste opdatering: 27/09/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Juridiske erhverv - Ungarn

Denne side giver et overblik over de juridiske erhverv i Ungarn.

Juridiske erhverv – introduktion
Anklagere
Dommere
Advokater
Notarer
Andre juridiske erhverv

Juridiske erhverv – introduktion

Her gives en oversigt over de forskellige juridiske erhverv i Ungarn med oplysninger om anklagere, dommere, advokater, notarer og fogeder.

I Ungarn er de juridiske professioner (advokater, notarer og fogeder) uafhængige erhverv, men de er underlagt selvregulering i deres faglige organisation. Medlemskab af en sådan organisation er en forudsætning for at kunne udøve disse erhverv, og organisationerne har ret til at føre tilsyn med sine medlemmer med det formål at sikre niveauet i den service, de yder.

Anklagere (ügyész)

Organisation

Ifølge den ungarske forfatning udøver den offentlige anklagemyndighed (Ügyészség) visse lovfæstede rettigheder i forbindelse med efterforskninger, fører sager ved domstolene og er ansvarlig for at kontrollere lovligheden af strafferetlige foranstaltninger.

Den offentlige anklagemyndighed er med til at sikre, at alle overholder loven og håndhæver loven, når den overtrædes, i de tilfælde og på den måde, som er fastsat ved lov.

Den offentlige anklagemyndighed (Ügyészség) er en centraliseret organisation, der ledes af rigsadvokaten (legfőbb ügyész), som er ansvarlig over for parlamentet. Anklagere udnævnes og afsættes af rigsadvokaten.

Anklagere udnævnes i første omgang for en periode på tre år og derefter på ubestemt tid.

De regler, der gælder for den offentlige anklagemyndighed, er fastsat ved lov.

Rolle og ansvarsopgaver

Anklageres opgaver, ansvarsområder og retlige status er reguleret ved lov. Anklagemyndigheden er et ensartet organ, og alle anklagere har samme retlige status.

Anklagemyndigheden (ügyészség):

  • efterforsker straffesager, der er fastsat ved lov
  • kontrollerer, at efterforskningen fuldbyrdes i overensstemmelse med de relevante lovbestemmelser
  • udfører andre opgaver af efterforskningsmæssig karakter
  • udarbejder og indleverer anklageskrifter, optræder som anklager i straffesager og fører appelsager som fastsat ved lov
  • kontrollerer, at straffe håndhæves i overensstemmelse med relevante lovbestemmelser
  • deltager i andre civil-, arbejds-, forvaltnings- og handelssager, der reguleres af den civile retsplejelov (polgári perrendtartás), hvis sagsøgeren af den ene eller anden grund ikke er i stand til at forsvare sine rettigheder selv
  • sørger for, at loven overholdes, inden for rammerne af den generelle lovlighedskontrol (általános törvényességi felügyelet)
  • sørger for, at loven overholdes, inden for rammerne af den generelle lovlighedskontrol (általános törvényességi felügyelet)
  • iværksætter nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af børn i sager, hvor mindreårige har været udsat for en forbrydelse
  • udfører opgaver i forbindelse med internationale forpligtelser, herunder især ydelse af juridisk bistand
  • udfører opgaver i forbindelse med Eurojust – bidrager til at sikre, at alle samfundsmæssige organisationer, statslige organer og borgere overholder loven, og håndhæver loven, når den overtrædes.

Juridiske databaser

Du kan finde flere oplysninger på hjemmesiden for Link åbner i nyt vindueDen offentlige anklagemyndighed i Republikken Ungarn (Magyar Köztársaság Ügyészsége).

Dommere

Organisation

Dommerne er uafhængige i henhold til forfatningen. De træffer afgørelse på grundlag af loven og i overensstemmelse med deres overbevisning og må ikke tage imod råd eller anvisninger, når de træffer deres afgørelser.

Retten til at udnævne dommere tilkommer den ungarske præsident (köztársasági elnök).

En person, som ønsker at blive udnævnt til dommer, skal:

  • være ungarsk statsborger
  • have en ren straffeattest
  • have stemmeret
  • have en universitetsgrad i jura
  • have et erhvervsdiplom i jura (szakvizsgával rendelkezik)
  • skal fremlægge den lovbestemte erklæring om sin økonomiske situation
  • have mindst ét års erfaring som justitssekretær (bírósági titkár) (ügyészségi titkár) ved en domstol eller hos anklagemyndigheden, som dommer ved en forfatningsdomstol, militærdommer, anklager, notar, advokat eller juridisk rådgiver eller fra en stilling hos et centralt forvaltningsorgan (központi közigazgatási szerv), der kræver beskikkelse som advokat.

Bisiddere

I henhold til forfatningen kan lægdommere/bisiddere (nem hivatásos bíró/ülnök) også deltage i retssager.

Relevante kandidater skal have en ren straffeattest, have stemmeret, være ungarske statsborgere og være over 30. Meddommere i militærsager (katonai ülnök) skal ud over disse krav indgå i det professionelle personale hos de ungarske væbnede styrker (Magyar Honvédség) eller retshåndhævende myndigheder.

Bisiddere vælges for en periode på fire år.

I straffesager, hvor forbrydelsen kan straffes med otte års fængsel eller mere, består de lokale domstole af én professionel dommer (hivatásos bíró) og to meddommere (katonai ülnök). Amtsdomstolen (megyei bíróság) kan som domstol i første instans behandle retssager via et panel (tanács) bestående af én professionel dommer og to bisiddere.

I visse civile sager, der er fastsat ved lov, beklædes retten af et panel bestående af én professionel dommer og to meddommere.

Justitssekretærer

Uddannede jurister ansættes ved domstolene som justitssekretærer for at opnå viden og erfaring med henblik på en fremtidig karriere som dommer. De kan udelukkende fungere som dommere i de sager og på de betingelser, der er fastsat i loven.

Oplysninger om domstolenes personale kan findes på følgende links:

  1. embedsmændPDF(407 Kb)en
  2. justitssekretærerPDF(382 Kb)en
  3. justitssekretærerPDF(286 Kb)hu
  4. fysiske domstolsmedarbejderePDF(280 Kb)hu

Advokater

Advokater (ügyvéd)

Advokater (ügyvéd) letter håndhævelsen af deres klienters rettigheder og opfyldelsen af deres forpligtelser. Advokater (ügyvéd) kan optræde som retlig repræsentant i alle sager og ved alle myndigheder. Advokater arbejder uafhængigt, hvilket betyder, at de ikke må tage imod råd eller påtage sig forpligtelser, der kan true denne uafhængighed.

Arbejde mod betaling, som kun må udføres af advokater:

  • repræsentation og forsvar i straffesager
  • juridisk bistand
  • udarbejdelse og redigering af juridiske dokumenter
  • opbevaring af penge og værdigenstande som depositum i forbindelse med ovennævnte aktiviteter.

Selv om det ikke decideret hører ind under advokaters arbejdsområde, kan advokater som følge af behovene i det aktuelle økonomiske liv også udføre opgaver såsom skatterådgivning, ejendomsmæglervirksomhed og privat mediation (peren kívüli közvetítés).

Det er kun beskikkede advokater, der har aflagt advokatløfte (ügyvédi eskü), som kan udføre advokatvirksomhed (kamara).

For at opnå beskikkelse som advokat skal man:

  • være statsborger i en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Európai Gazdasági Térség)
  • have en ren straffeattest
  • have en universitetsgrad og det ungarske erhvervsdiplom i jura (jogi szakvizsga)
  • være ansvarsforsikret og have passende kontorlokaler.

Advokater fra andre EU-medlemsstater må udføre de tre grundformer for advokatvirksomhed i Ungarn: De kan udføre ad hoc-opgaver, drive regelmæssig virksomhed og drive virksomhed som beskikket advokat. Advokater, der udfører ad hoc-opgaver, skal registrere deres opgave i advokatsamfundet (ügyvédi kamara) på det sted, hvor de påtager sig opgaven, mens advokater, der ønsker at drive regelmæssig virksomhed, skal anmode om at blive optaget i advokatsamfundet på det sted, hvor de har kontor.

Advokater fra andre EU-lande (európai közösségi ügyvéd), der er registret i Ungarn, kan ansøge om beskikkelse, hvis de opfylder visse lovkrav (udøvelse af virksomhed i den lovbestemte periode, dokumentation for deres kompetence inden for ungarsk (og europæisk) ret, beherskelse af det ungarske sprog i tilstrækkelig grad til at kunne udøve deres hverv osv.).

Advokater fra andre EU-lande, som har opnået beskikkelse, har ret til at anvende den beskyttede titel "advokat" (ügyvédi cím) og er underlagt de samme regler som ungarske advokater.

Advokater har tavshedspligt vedrørende alle forhold og oplysninger, som de får kendskab til under udøvelsen af deres hverv.

Generelt fastsættes advokaters salærer frit ved en gensidig aftale mellem advokaten og dennes klient. Salærerne er kun reguleret, hvis advokaten optræder som beskikket forsvarer (kirendelt védő) i en retssag.

Juridiske databaser

Du kan finde flere oplysninger på hjemmesiden for Link åbner i nyt vinduedet ungarske advokatsamfund (Magyar Ügyvédi Kamara).

Juridiske rådgivere (jogtanácsos)

Juridiske rådgiveres primære opgave er at lette driften af den organisation, hvor de er ansat. De optræder som retlig repræsentant for den organisation, der beskæftiger dem, yder juridisk rådgivning og information, udarbejder ansøgninger, kontrakter og andre dokumenter og deltager i organisationen af det juridiske arbejde. Ofte er juridiske rådgivere – i modsætning til advokater – ansat i en virksomhed (og deres hverv er ikke så omfattende som advokaters). Juridiske rådgiveres vederlag er baseret på den enkeltes ansættelsesforhold.

Enhver, der er opført i de registre, der føres af amtsdomstolene – i Budapest (det vil sige byretten i Budapest) (Fővárosi Bíróság) – kan blive juridisk rådgiver. For at blive juridisk rådgiver skal man:

  • være statsborger i en af medlemsstaterne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (az Európai Gazdasági Térségről szóló megállapodás)
  • have en ren straffeattest
  • have en universitetsgrad
  • have det ungarske erhvervsdiplom i jura
  • være opført i registret.

I visse tilfælde kan justitsministeren (az igazságügyért felelős miniszter) dispensere fra betingelsen om statsborgerskab.

Notarer (közjegyző)

Notarers beføjelser er fastsat ved lov, og en notarius publicus (közjegyző) varetager offentlig retspleje som en del af det nationale retssystem.

Formålet med notarernes arbejde er at forebygge, at der opstår retlige tvister, og de har kun ret til at udøve deres virksomhed, hvis de er optaget i notarsammenslutningen (Közjegyzői Kamara). I henhold til loven udnævnes notarer af justitsministeren til at arbejde på et bestemt notarkontorubestemt tid.

Notarer er forpligtet til at tegne en ansvarsforsikring og opretholde den, så længe de udøver deres professionelle virke.

Det arbejdsområde, der er forbeholdt notarer, omfatter registrering af retlige transaktioner, officielle erklæringer og indholdet i offentlige dokumenter (közokirat). Notarer har traditionelt også til opgave at behandle arvesager og andre sager, der ikke vedrører tvister. En anden af notarernes vigtige opgaver er at registrere pant i løsøre og opbevare depositummer, hvilket indebærer, at de af de involverede parter er bemyndiget til at modtage penge, værdigenstande og værdipapirer med henblik på at overdrage dem til den berettigede part.

Notarer er berettiget til et lovbestemt honorar for de opgaver, der varetages af deres kontorer, og som anses for at være gennemsnitlige med hensyn til varighed, omfanget af den retlige vurdering og ansvar. I særlige tilfælde (f.eks. i sager, der er særlig vanskelige, og som kræver stor ekspertise) kan honoraret afvige fra det sædvanlige beløb. Hvis det er muligt at bestemme værdien af genstanden for notarens arbejde, fastlægges notarens honorar på grundlag heraf. Hvis denne værdi ikke kan bestemmes, fastlægges notarens honorar på grundlag af den tid, han eller hun har brugt på opgaven. Det er faste takster for notarers bekræftelse af kopier.

Da ungarsk statsborgerskab er et grundlæggende krav til dommere, anklagere, justitssekretærer, fogeder og notarer, kan udenlandske statsborgere ikke udnævnes til disse hverv i Ungarn.

Juridiske databaser

Du kan finde flere oplysninger på hjemmesiden for Link åbner i nyt vinduedet ungarske notarkammer (Magyar Országos Közjegyzői Kamara).

Andre juridiske erhverv

Fogeder

Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger varetages af fogeder (uafhængige fogeder (önálló bírósági végrehajtó) og amtsfogeder (megyei bírósági végrehajtó)).

Generelt inddrives krav i forbindelse med domstolsafgørelser (bírósági határozat) i civile sager af uafhængige fogeder. Uafhængige fogeder udnævnes af justitsministeren og tilknyttes en lokal domstol (helyi bíróság) med et særligt kompetenceområde.

Uafhængige fogeder er ikke ansat af staten. De modtager deres vederlag fra deres klienter for det arbejde, de udfører.

Deres opgaver er følgende:

  • fogedforretninger baseret på tvangsfuldbyrdelseserklæringer (végrehajtási lap) udstedt af retten
  • fogedforretninger baseret på dokumenter med en udlægsordre (végrehajtási záradék) udstedt af retten
  • fogedforretninger baseret på retskendelser, begrænset tvangsfuldbyrdelse, påbud om overdragelse (végrehajtást elrendelő, letiltó, átutalási végzés) eller kendelser vedrørende umiddelbar fuldbyrdelse (közvetlen bírósági felhívás).

Distriktsfogeder er aktive ved distriktsdomstole og Budapests nationale domstol (Fővárosi Törvényszék). Præsidenten for distriktsdomstolen udpeger distriktsfogederne på ubestemt tid til at gøre tjeneste ved en specifik distriktsdomstol. Præsidenten for distriktsdomstolen iværksætter et udbud for hvervet som distriktsfoged. Distriktsfogeden beskæftiges af distriktsdomstolen og modtager vederlag for sine ydelser.

Distriktsfogeder skal fuldbyrde "retskrav" (hvis den rette indehaver af kravet er staten); retskrav omfatter omkostningerne i forbindelse med civile eller strafferetlige søgsmål anlagt af staten. Inddrivelsen af omkostningerne i forbindelse med en straffesag, konfiskeringen af ejendom og andre sanktioner af økonomisk art udføres af amtsfogederne. Børnebidrag i henhold til en domstolsafgørelse kvalificeres som et retskrav, og fuldbyrdelsen heraf henhører også under amtsfogedernes opgaver. Hertil kommer, at distriktsfogederne skal sørge for fuldbyrdelsen, såfremt den rette indehaver af kravet er domstolen, det nationale retsråd, justitsministeriet, et institut for retseksperter eller staten.

Fogedernes kompetenceområde svarer til rettens kompetenceområde.

Juridiske databaser

Du kan finde flere oplysninger på webstedet for den Link åbner i nyt vindueungarske fogedorganisation (Magyar Bírósági Végrehajtói Kamara).

Organisationer, der yder retshjælp

En række ungarske universiteter og ngo'er samt visse internationale organisationer råder over såkaldte retsklinikker.

Relaterede links

Link åbner i nyt vindueHjemmeside for det ungarske notarkammer (A Magyar Országos Közjegyzői Kamara honlapja)

Link åbner i nyt vindueHjemmeside for den ungarske fogedorganisation (A Magyar Bírósági Végrehajtói Kamara honlapja)

Link åbner i nyt vindueHjemmeside for Ungarns anklagemyndighed (A Magyar Köztársaság Ügyészségének honlapja)

Link åbner i nyt vindueHjemmeside for det ungarske advokatsamfund (A Magyar Ügyvédi Kamara honlapja)

Sidste opdatering: 15/02/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Juridiske erhverv - Malta

Juridiske erhverv – indledning

De juridiske erhverv i Malta er advokat, notar og advokatfuldmægtig.

  • Advokater har møderet for alle domstole.
  • Notarer betragtes som offentlige embedsmænd og udarbejder og offentliggør offentlige dokumenter.
  • Advokatfuldmægtige har møderet for underinstanserne, og hovedparten af deres arbejde består i praksis i at følge retshandlinger i forbindelse med retssager eller andre sager, der er registreret i justitskontoret.

De juridiske erhverv i Malta er organiseret i ét samlet system, og offentlige anklagere udvælges blandt de praktiserende advokater.

 

Anklagere

Organisation

Statsadvokaten udfører forfatningsmæssige funktioner som omhandlet i forfatningens artikel 91, og statsadvokaturen blev oprettet som et statsligt organ i medfør af statsadvokatbekendtgørelsen, jf. kapitel 90 i Maltas love.

I henhold til Maltas forfatning har statsadvokaten samme sikkerhed i ansættelsen som en dommer og træffer selvstændige afgørelser i straffesager samt udfører de funktioner, der er fastlagt i straffeloven i forbindelse med straffesager.

Statsadvokaten bistås af en vicestatsadvokat, en assisterende statsadvokat og andre juridisk uddannede embedsmænd.

Rolle og ansvarsopgaver

Statsadvokaten fungerer som offentlig anklager ved straffedomstolen og appeldomstolen for straffesager. Visse straffesager, der rejses af politiet, kræver forudgående samtykke fra statsadvokaten.

Når statsadvokaten udøver de beføjelser med hensyn til at rejse, gennemføre eller frafalde straffesager, som han eller hun har fået tildelt i medfør af gældende lovgivning, er vedkommende ikke underlagt andre personers eller myndigheders instruktioner eller kontrol.

Statsadvokaten fungerer også som rådgivende advokat for staten, og embedsmænd fra statsadvokaturen repræsenterer ligeledes staten ved de civile domstole og forfatningsdomstolen.

Statsadvokaturen er endvidere den kompetente myndighed i de fleste spørgsmål vedrørende juridisk samarbejde inden for civil-, handels- og straffedomstolen.

Statsadvokaturen repræsenterer Republikken Malta ved de internationale domstole og repræsenterer staten i forbindelse med internationale møder om juridisk og retligt samarbejde.

Den udarbejder også lovgivning og yder bistand i forbindelse med et lovforslags vej gennem parlamentet.

Dommere

Organisation

Dommere og lægdommere udnævnes af præsidenten i samråd med premierministeren. De er uafhængige af den udøvende magt og kan i princippet ikke afsættes. Advokater skal have praktiseret i Malta i mindst syv år for at kvalificere sige til en stilling som magistrat og i 12 år for at kunne opnå beskikkelse som dommer. Dommere og magistrater kan fjernes fra embedet af Præsidenten, hvis det godtgøres, at de er ude af stand til at bestride deres embede (uanset om det skyldes et fysisk eller mentalt handicap eller af andre årsager), eller de har udvist uredelig embedsførelse. Begæring herom indgives af repræsentanternes hus på grundlag af en beslutning, der er truffet med mindst to tredjedels flertal.

Opbygning af det juridiske erhverv: Advokater

Procederende advokater (barristers)/advokater (advocates)

Rolle og ansvarsopgaver

Advokater er fagfolk, der har autorisation til at yde juridisk rådgivning og repræsentere deres klienter ved domstolene eller ved andre retsinstanser.

For at kunne arbejde som advokat i Malta skal man være i besiddelse af en advokatbestalling udstedt af præsidenten og påført Maltas statssegl. Personer med en advokatbestalling skal, før de begynder at arbejde som advokat, aflægge troskabsed og embedsløfte ved appeldomstolen under en offentlig høring.

Organisation

Maltas advokatkammer repræsenterer de advokater, der opnår bestalling i Malta. Det er en frivillig, upolitisk, ikke-statslig organisation, der finansieres af medlemskontingenter og midler fra de aktiviteter, som organisationen arrangerer. Advokatkammeret er anerkendt som det rådgivende og repræsentative organ for advokater i spørgsmål, der vedrører domstols- og retsplejesystemet.

Der findes kun én type advokat i Malta, og begreberne "lawyer" og "advocate" bruges i flæng. Erhvervet reguleres af domstolsstyrelsen, der består af Maltas Præsident, en retspræsident, formanden for advokatkammeret, repræsentanter fra domstolene og andre jurister. Alle klager over advokater behandles af et udvalg på fem advokater, som afgiver anbefalinger til domstolsstyrelsen om, hvilke disciplinærforanstaltninger der skal træffes. Tre ud af de fem advokater udnævnes af advokatkammeret, hvilket betyder, at kammeret har stor indflydelse på reguleringen af erhvervet.

Advokatkammeret driver et informativt websted for advokatstanden, som også indeholder et register. Registret er delt i to dele: en offentligt tilgængelig del, som indeholder oplysninger om alle de advokater, der er medlem af advokatkammeret, og en privat medlemsdel, som indeholder oplysninger om alle de advokater, advokatkammeret kender til.

I de senere år har kammeret arrangeret en række akademiske konferencer og seminarer samt en række månedlige forelæsninger i et forsøg på at fremme en kultur, hvor alle advokater hele tiden udvikler deres kompetencer.

Juridiske databaser

Link åbner i nyt vindueAdvokatkammerets websted indeholder oplysninger om advokatstanden, herunder nyheder, en arrangementskalender og en database over advokater. En del af webstedet er udelukkende for medlemmer, og her er der adgang til yderligere tjenester for advokater.

Er der gratis adgang til denne database?

Ja, det er gratis at benytte databasen.

Notarer

Rolle og ansvarsopgaver

Notarer er embedsmænd, der har autorisation til at modtage dels retsakter vedrørende dispositioner, som borgerne foretager livet igennem, dels testamenter, og de forsyner disse dokumenter med officiel bekræftelse. Som følge heraf har de desuden ansvaret for at opbevare sådanne dokumenter og kan udstede kopier af dem. Notarernes øvrige beføjelser og opgaver er fastsat i kapitel 55 i Maltas love (lov om notarerhvervet og notarialarkiver).

Inden notarer kan begynde at udøve deres erhverv, skal de aflægge troskabsed og embedsløfte ved appeldomstolen.

Domstolen til prøvelse af notarialakter er en særlig domstol, Court of Revision of Notarial Acts, som fører tilsyn med alle notarer, notarialarkiverne og det offentlige register. Den består af medlemmer udpeget af justitsministeren blandt pensionerede dommere og magistrater og praktiserende advokater og notarer.

Domstolen kan, når den finder det påkrævet, uden varsel inspicere enhver notars arkiver eller det offentlige register eller se nærmere på notarens embedsførelse.

I januar hvert år offentliggøres der i Maltas lovtidende en fortegnelse over alle praktiserende notarer i Malta med tilhørende kontaktoplysninger.

Organisation

Notarrådet er det overordnede organ, der fører tilsyn med notarerhvervet. Rådet kan, enten på eget initiativ eller efter modtagelse af en klage, undersøge handlinger begået af notarer, som ikke opfylder de konventioner, der gælder for notarerhvervet. Rådet kan også behandle beskyldninger mod en notar om forsømmelighed eller misbrug i udførelsen af dennes erhverv eller i forbindelse med faglige spørgsmål, medmindre kompetencen til dette ligger hos en anden myndighed i henhold til artikel 85 og 94 i kapitel 55: Lov om notarerhvervet og notararkiver, Maltas love, eller enhver anden lov.

Juridiske databaser

Link åbner i nyt vindueNotarrådets officielle websted (Malta) indeholder oplysninger om notarrådet , generelle oplysninger til offentligheden og notarer samt et register med oplysninger om notarer, der praktiserer i Malta. Databasen er offentligt tilgængelig og gratis at benytte.

Andre juridiske erhverv

Advokatfuldmægtige

For at kunne arbejde som advokatfuldmægtig i Malta skal man være i besiddelse af en advokatbestalling udstedt af præsidenten og påført Maltas statssegl. Personer med en advokatbestalling skal, før de begynder at arbejde som advokat, aflægge troskabsed og embedsløfte ved appeldomstolen under en offentlig høring.

Advokatfuldmægtiges primære opgave er at bistå den advokat, som han eller hun er tilknyttet, i forbindelse med retssager. De kan således indgive processkrifter til justitskontorerne på vegne af klienter og udføre almindelige opgaver i forbindelse med forberedelsen af sagsanlæg.

Advokatfuldmægtige har møderet for byretten samt særlige domstole og nævn og har ret til at yde juridisk rådgivning.

Domstolsstyrelsen er det organ, der er ansvarligt for reguleringen af dette erhverv i Malta. En Link åbner i nyt vinduedel af det maltesiske justits- og indenrigsministeriums websted omhandler erhvervet som advokatfuldmægtig og er offentlig tilgængeligt.

Justitssekretæren og domstolenes ansatte

Justitssekretæren er ansvarlig for justitskontorerne og de embedsmænd, der er tilknyttet disse, samt for registrering og forkyndelse af retshandlinger, fuldbyrdelse af f.eks. domme og dommerkendelser via særlige "marshals", der er udnævnt af domstolene, tvangsauktioner, nævningesager og andre straffesager.

VicejustitssekretærenPDF(489 Kb)mt

Juridisk assistentPDF(374 Kb)en

RegisterfuldmægtigenPDF(378 Kb)en

Relevante links

Link åbner i nyt vindueMaltas advokatkammer

Link åbner i nyt vindueNotarrådets officielle websted (Malta)

Sidste opdatering: 03/10/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Juridiske erhverv - Nederlandene

Dette afsnit gives dig et overblik over de juridiske erhverv i Nederlandene.

Anklagere

Dommere

Advokater

Notarer

Andre juridiske erhverv

Offentlige anklagere

Organisation

Den offentlige anklagemyndighed (Openbaar Ministerie, eller OM) er en national organisation med kontorer i alle regioner. Der findes også en national offentlig anklagemyndighed med særligt ansvar for bekæmpelse af (international) organiseret kriminalitet, og en funktionel offentlig anklagemyndighed, som bekæmper miljømæssige og økonomiske lovovertrædelser og svig.

Der findes 10 distriktsanklagemyndigheder, hvor offentlige anklagere, med hjælp fra administrative og juridiske sagkyndige, behandler flere hundrede tusinde sager hvert år. Hvis der indgives en appel, henvises sagen til en af de fire regionale anklagemyndigheder. Den offentlige anklagemyndigheds repræsentant i disse anklagemyndigheder hedder en statsadvokat (Advocaat-Generaal). Den offentlige chefanklager og de øverste statsadvokater er ansvarlige for disse myndigheder. På nationalt plan reguleres den offentlige anklagemyndighed af rigsadvokaturen (College van Procureurs-generaal) i Haag. Justitsministeren har det politiske ansvar for den offentlige anklagemyndighed. Sammen med rigsadvokaturen træffer den pågældende afgørelser om efterforsknings- og retsforfølgningsprioriteringer.

Rolle og ansvarsområder

Den offentlige anklagemyndighed behandler alle sager om personer, som mistænkes for at have begået et strafbart forhold. Den offentlige anklagemyndighed er det eneste organ i Nederlandene, som kan indbringe mistænkte for retten. Derved sikres det, at strafbare forhold efterforskes og retsforfølges.

Anklagemyndigheden samarbejder med politiet og andre efterforskningstjenester. Den offentlige anklager har ansvaret for efterforskningerne. Den offentlige anklagemyndighed fører desuden tilsyn med fuldbyrdelse af domme, betaling af bøder, afsoning af fængselsdomme og udførelse af samfundstjeneste. Den offentlige anklagemyndighed og dommerne er en del af retsvæsenet. Den offentlige anklagemyndighed er derfor ikke et ministerium i ordets sædvanlige betydning.

Dommere

Organisation

Enhver, der ønsker at blive dommer, skal have mindst syv års erfaring fra et juridisk erhverv. Den erfaring kan erhverves gennem et internt uddannelsesforløb i retsvæsenet, eller andre steder i retssystemet. Retssystemet sørger for den nødvendige uddannelse.

Dommere udnævnes af Kongehuset og er underlagt sikkerheds- og justitsministeren. Kun hollandske statsborgere kan udnævnes til dommerembedet. Kandidater skal have en juridisk embedseksamen fra et hollandsk universitet.

Enkeltpersoner kan kun blive nomineret til udnævnelse til dommerstanden på anbefaling fra et nationalt dommerudvælgelsesråd, der består af medlemmer fra de forskellige domstole, den offentlige anklagemyndighed og samfundsaktive individer.

En dommer udnævnes til at forvalte loven ved en bestemt domstol. Sådan en udnævnelse kan kun finde sted, hvis den pågældende domstol nominerer den udnævnte dommer. Disse betingelser har til formål at gøre udnævnelsessystemet så objektivt som muligt.

Dommeren er en embedsmand med særlig status. Efter udnævnelsen kan dommeren ikke acceptere udnævnelse andetsteds.

Dommere kan forblive i embedet indtil en alder af 70 år. Inden da kan de udelukkende afsættes fra embedet mod deres vilje af den højeste domstol i Nederlandene, Nederlandenes højesteret (Hoge Raad der Nederlanden), på foranledning af rigsadvokaten (procureur-general) for denne domstol. Dette system giver en passende beskyttelse mod politisk indflydelse på udnævnelser og afskedigelser.

Rolle og ansvarsområder

Dommerens opgave er at træffe upartisk afgørelse i juridiske tvister - herunder sager, som regeringen er en del af. For at sikre upartiskhed over for regeringen er et særligt udvælgelses- og udpegelsessystem på plads. Derfor adskiller dommernes juridiske status sig fra andre embedsmænds status.

Den hollandske forfatning kræver, at dommerstanden træffer afgørelser om tvister, og indeholder bestemmelser om den retlige status for dommerstandens medlemmer.

Med udgangspunkt i gældende lovgivning kan dommerne behandle sager efter eget skøn. De afgør også i vidt omfang retsprocessens praktiske forløb (såsom længden af visse dele af sagen).

Hvis en part i en sag er i tvivl om dommerens uvildighed, giver loven ham eller hende en mulighed for at gøre indsigelse mod at dommeren behandler sagen. Nogle gange er den ene part i en retssag utilfreds med dommerens embedsførelse. Her skelnes mellem den afgørelse, retten har truffet, og dommerens opførsel.

  1. Hvis utilfredsheden vedrører domsafsigelsen, har parten mulighed for at appellere.
  2. Klager over dommerens opførsel kan indgives til det særlige klageråd ved den domstol, hvor dommeren bestrider sit embede. Hver domstol har en klageprocedure, der fastsætter reglerne for behandling af klager.

Der er flere lovmæssige bestemmelser om dommeres opførsel. Bestemmelsernes formål er at sikre, at dommere behandler sagerne upartisk.

Dommere skal have ekspertise på mindst to områder. Derfor kræves det normalt, at de behandler en sag inden for et bestemt område, hvorefter de skifter til et andet. Denne regel har til formål at forhindre dommere i at fokusere for længe og for meget på et bestemt ekspertiseområde.

Dommere fungerer i distriktsdomstole (rechtbanken). Disse dækker mindst fire sektorer: det civilretlige område, det strafferetlige område, forvaltningsret og underdistriktsdomstole. Dommere, der arbejder i sidstnævnte sektor, kaldes kantonrechter, de andre kaldes rechter. Dommerne der arbejder i appeldomstolene og højesteretten kaldes raadsheer.

Sammensætningen af domstolene, når de behandler sager, er som følger:

  • Kantonrechtere behandler sager alene.
  • Dommere i distriktsdomstole behandler normalt sager alene, men nogle sager kan behandles af et panel bestående af tre dommere.
  • Dommere i appeldomstolene behandler sager med et panel på tre, undtagen når en sådan sag kan behandles af en enkelt dommer. Loven fastsætter reglerne for dette.
  • Højesteretten behandler alle sager med fem dommere.

Det statslige organ med ansvar for regulering af dommererhvervet er det hollandske retsvæsen (rechtspraak).

Juridisk database

For yderligere information se hjemmesiden om Link åbner i nyt vinduejustitsforvaltningen i Nederlandene, som er tilgængelig for offentligheden.

Organisation af juridiske erhverv: Advokater

Advokater

Link åbner i nyt vindueNederlandenes advokatforening (de Orde) er den offentlige retsfaglige organisation for alle advokater i Nederlandene. Advokatforeningens lovmæssigt regulerede vigtigste aktivitet er at føre tilsyn med kvaliteten af advokaternes ydelser. Denne kvalitet er bl.a. sikret af:

  • Et omfattende uddannelsesprogram for advokatstanden
  • Udarbejdelse af vedtægter og andre bindende regler for advokater
  • Disciplinærsager
  • Information og ydelser til medlemmerne
  • Rådgivning til den hollandske regering om politiske planer og lovbestemmelser.

Det er fastsat ved lov, at en advokat skal være medlem af advokatforeningen. I 2014 var der 17.000 registrerede advokater.

Juridiske rådgivere

Der er intet centraliseret organ, der regulerer disse erhverv.

Notarer

Organisation

Se hjemmesiden for den Link åbner i nyt vindueKongelige notarsammenslutning (Koninklijke Notariële Beroepsorganisatie).

Rolle og ansvarsområder

Loven kræver et notarielt dokument i forbindelse med en række aftaler og retshandler. De vigtigste er:

  1. Overdragelse af fast ejendom i Nederlandene
  2. Oprettelse eller udsletning af pant i fast ejendom
  3. Dannelse af offentlige eller personlige selskaber med begrænset ansvar (NV'er og BV'er) eller ændring af deres vedtægter
  4. Etablering af stiftelser eller foreninger (herunder kooperativer) eller ændring af deres forfatning
  5. Udarbejdelse, ændring og eksekvering af testamenter
  6. Udarbejdelse eller ændring af ægtepagter eller registrerede partnerskabsaftaler
  7. Overførelse af registrerede aktier
  8. Attestation af underskrifter
  9. Formidle gaver og donationer gennem et notarielt dokument.

Af praktiske grunde udfører en notar også ofte andre former for juridiske transaktioner, og kan forberede andre former for aftaler. Disse omfatter f.eks. partnerskabsaftaler (kommercielle, civile og begrænset partnerskab), aftaler mellem samlevere og bestemmelser til beskyttelse af anpartsselskaber mod tredjeparter.

Andre juridiske erhverv

Den Link åbner i nyt vindueDen kongelige sammenslutning af stævningsmænd (Koninklijke Beroepsorganisatie van Gerechtsdeurwaarders, eller KBvG) blev medtaget i loven om stævningsmænd, der trådte i kraft d. 15. juli 2001. Loven pålægger KBvG - som alle stævningsmænd i Nederlandene er forpligtet til at være medlem af - opgaven at fremme god praksis inden for erhvervet.

Hollandske stævningsmænd er ansvarlige for at modtage og sende dokumenter i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af den 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager. Dokumenter, der skal forkyndes i Nederlandene, skal sendes direkte til en af landets stævningsmænd. Anmodninger om denne tjeneste skal fremsendes på hollandsk eller engelsk.

Det er ikke muligt at sende en sådan anmodning til det hollandske centralorgan, Den kongelige sammenslutning af stævningsmænd. Der kan kun anmodes om sammenslutningens bistand i undtagelsestilfælde ifølge punkt 3(c) i ovennævnte europæiske forordning.

Pro bono juridiske tjenester

For primær juridisk vejledning kan du spørge om hjælp ved en af de juridiske serviceskranker. Her kan du anmode om afklaring af juridiske spørgsmål, information og rådgivning. Dette er det første stop i udbuddet af retshjælp.

Hvis det er nødvendigt, vil du blive henvist til en privat advokat eller mægler, der fungerer som sekundær linje i retshjælpen.

Alle informationstjenester ved de juridiske serviceskranker er gratis. De gives på stedet eller som del af en konsultation (højst 60 minutter). Du kan kontakte disse skranker med problemer vedrørende civil-, forvaltnings-, kriminal- eller immigrationslovgivning.

Der er etableret i alt 30 juridiske serviceskranke. De er geografisk jævnt fordelt, så hver eneste hollandsk statsborger er inden for rækkevidde af juridiske tjenesteydelser.

Se hjemmesiden for de Link åbner i nyt vinduejuridiske serviceskranke, for yderligere information.

Links

Link åbner i nyt vindueOffentlige anklagemyndighed (OM), Link åbner i nyt vindueDet nederlandske retsvæsen og højesteret (Nederlandse rechtspraak en de Hoge Raad der Nederlanden), Link åbner i nyt vindueNederlandenes advokatforening (Nederlandse Orde van Advocaten), Link åbner i nyt vindueDen kongelige notarsammenslutning (Koninklijke Notariële Beroepsorganisatie), Link åbner i nyt vindueDen kongelige sammenslutning af stævningsmænd (Koninklijke Beroepsorganisatie van Gerechtsdeurwaarders), Link åbner i nyt vindueJuridisk serviceskranke (Het Juridisch Loket), Faktablad om retsligt personalePDF(389 Kb)en

Sidste opdatering: 07/10/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Juridiske erhverv - Østrig

Denne side giver et overblik over de juridiske erhverv i Østrig.

Juridiske erhverv – indledning

Der er i øjeblikket 1 693 professionelle dommere, som det østrigske forbundsjustitsministerium er ansvarlig for (opgjort pr. 1. november 2012 omregnet til aktive fuldtidsstillinger, inklusive højesteret).

Dommere udnævnes også uden for domstolssystemet, f.eks. til forvaltningsdomstolen (ca. 63) og til asyldomstolen.

Derudover udpeges lægpersoner til at deltage i særlige retssager på frivillig basis. De fungerer som lægdommere eller nævninge i straffesager og som meddommere med særlig ekspertise i handels-, arbejds- og socialsikringssager.

Der findes 375 statsadvokater (opgjort pr. 1. november 2012 omregnet til aktive fuldtidsstillinger, inklusive rigsadvokaturen) og 4 864 embedsmænd og kontraktansatte (opgjort pr. 1. november 2012 omregnet til aktive fuldtidsstillinger, inklusive højesteret og rigsadvokaturen), som bidrager til at sikre, at domstolene og statsadvokaturen fungerer korrekt.

I alt arbejder 3 631 personer i de østrigske fængsler (opgjort pr. 1. november 2012 omregnet til aktive fuldtidsstillinger, inklusive medlemmer af fængselsdirektoratet). Dette tal omfatter i alt 3 098 fængselsbetjente (inklusive 127 med ansvar for uddannelse af indsatte).

1. Dommere

Uddannelse og udnævnelse

Efter juridisk kandidateksamen og gennemførelse af en periode som juridisk praktikant finder den praktiske uddannelse til dommer sted. Hvert år udvælges ca. 60-80 kandidater til dommerstillinger. Uddannelsen til dommer varer (inklusive perioden som juridisk praktikant) principielt fire år og gennemføres ved byretter, delstatsretter, hos statsadvokater, i fængsler eller centre for beskyttelse af eller støtte til ofre, eller hos advokater, notarer eller anklagere, der repræsenterer Forbundsjustitsministeriet. En del af uddannelsen kan også henlægges til en højere delstatsret, højesteret, Forbundsjustitsministeriet, fængselsdirektoratet, prøvetidscentre, sammenslutninger af formueforvaltere eller kontorer for unges velfærd, forbrugerombudsmandens kontor eller egnede virksomheder, eller i finanssektoren. Uddannelsen afsluttes med dommereksamen.

Efter dommereksamen er der mulighed for at søge en ledig dommerstilling.

Det er formelt forbundspræsidenten, der udnævner dommerne, men denne har uddelegeret retten til forbundsjustitsministeren, der dermed udnævner de fleste dommere. Kun østrigske statsborgere kan udnævnes til dommere.

Det er vigtigt at skelne mellem lægpersonerne ved domstolene og de professionelle dommere. Førstnævnte har normalt ikke en juridisk baggrund og arbejder på frivillig basis. De kan enten fungere som lægdommere eller nævninge i straffesager eller som meddommere med særlig ekspertise i handels-, arbejds- og socialsikringssager.

Dommernes stilling

Professionelle dommere er tjenestemænd og ansat af forbundsstaten. Ud over forbundsforfatningsloven er lov om dommere den primære retskilde til dommeres uddannelse og professionelle stilling. (Denne retskildes fulde navn er lov om dommere og statsadvokater, og særligt en del bestemmelser, som dommere og statsadvokater er underlagt, og som f.eks. omhandler disciplinærsager og tjenestebeskrivelser er ligeledes fastlagt deri.)

Professionelle dommere udnævnes for en ubegrænset periode og træder tilbage ved udgangen af det år, hvor de fylder 65.

I henhold til art. 87 og 88 i forbundsforfatningsloven fungerer dommerne som statens uafhængige repræsentanter med hensyn til at fortolke loven og pådømme sager. Denne uafhængighed afspejles i, at dommerne ikke er underlagt bestemte instrukser (materiel uafhængighed), og at de ikke kan forflyttes til en anden stilling (personlig uafhængighed). Dommerne er udelukkende bundet af loven og træffer afgørelser på grundlag af deres egen retlige overbevisning. De er heller ikke bundet af tidligere afgørelser fra andre domstole om tilsvarende juridiske spørgsmål (præcedens).

Bortset fra pensionering på grund af alder kan dommere kun afsættes eller forflyttes mod deres vilje under de omstændigheder og på den måde, der er fastsat i loven, og ved en formel retsafgørelse (artikel 88 i forbundsforfatningsloven).

Dommere har kun denne forfatningsretlige særstilling under udøvelse af deres dommerembede (ved udførelse af alle de domstolsopgaver, der påhviler dem i henhold til loven og bestemmelserne om sagsfordelingen). Undtaget er administrative sager vedrørende domstolene (med det formål at opretholde retssystemet). I sådanne sager er dommerne kun uafhængige i sager, der behandles i paneler eller kommissioner (f.eks. i forbindelse med fordeling af domstolenes opgaver eller indstillinger til udnævnelse af retspersonale). Derudover er de underlagt instrukser ovenfra. Den faste fordeling af domstolenes opgaver sikrer, at den forfatningsmæssige ret til at blive stillet for en dommer respekteres.

Rolle og ansvarsopgaver

Dommerne træffer afgørelse i civile sager og straffesager. I forvaltnings- og forfatningssager fungerer de som kontrolorgan i forhold til forvaltningen og som vogter af forfatningen.

Retligt ansvar

Tjenestemandsret: En dommer, der culpøst tilsidesætter sin embedspligt, kan stilles for en disciplinærret, som sættes ved den højere delstatsret eller højesteret, og som udelukkende består af dommere (disciplinærretten behandler ligeledes sager om statsadvokaters embedsforseelser).

Straffedomstole: Hvis en dommer ved culpøst at tilsidesætte sin embedspligt også har begået en strafbar handling, rejses der tiltale imod ham ved en straffedomstol (f.eks. i tilfælde af embedsmisbrug).

Civile domstole: Parter, som har lidt skade på grund af en dommers (eller statsadvokats) retsstridige og culpøse handlemåde, kan gøre krav gældende over for staten. Ved forsæt og grov uagtsomhed har staten regres mod dommeren (eller statsadvokaten).

2. Offentlige anklagere

Organisation

Overordnet set svarer den hierarkiske opbygning af anklagemyndigheden til domstolssystemet.

For hver af de almindelige domstole med ansvar for straffesager (dvs. i alt 17 domstole) findes en statsadvokatur. Derudover findes en central statsadvokatur for økonomisk kriminalitet og korruption med kompetence i hele Østrig. Ved hver af de højere delstatsretter er der en statsadvokatur, mens rigsadvokaturens kontor er ved højesteret. Overstatsadvokaturerne og rigsadvokaturens kontor refererer direkte til forbundsjustitsministeren.

Uddannelse og udnævnelse

Statsadvokaternes uddannelse svarer til uddannelsen for professionelle dommere.

Alle, der opfylder kravene for at blive udnævnt til dommer, kan også udnævnes til statsadvokat.

Ledige faste stillinger som statsadvokat skal, ligesom faste dommerstillinger, opslås offentligt. Retten til at udnævne statsadvokater ligger hos forbundspræsidenten, men ligesom med udnævnelsen af dommere har denne uddelegeret retten til at udnævne personer til de fleste faste stillinger som statsadvokat til forbundsjustitsministeren.

Statsadvokaternes stilling

Statsadvokaturerne er retlige myndigheder, der er adskilt fra domstolene, dog uden at være uafhængige. De er hierarkisk opbygget og er bundet af de instrukser, der udstedes af overstatsadvokaturen og i sidste ende af forbundsjustitsministeren.

Der er præcise lovbestemte regler for, hvem der kan udstede instrukser. Instrukser fra overstatsadvokaturen eller fra forbundsjustitsministeren skal udstedes skriftligt og skal være begrundede. Derudover skal de modtagne instrukser registreres i sagsmappen for den pågældende straffesag. Forbundsjustitsministeren bærer det ministerielle ansvar og er således forpligtet til at informere parlamentet, som han eller hun er ansvarlig over for.

Medarbejderne ved de enkelte statsadvokaturer skal overholde de instrukser, der udstedes af direktøren for den pågældende statsadvokatur. De kan dog, hvis de mener, at en instruks er i strid med loven, kræve, at der afsiges en skriftlig kendelse vedrørende instruksen, og kan endog bede om at blive taget af den pågældende sag. Statsadvokaturen er således hierarkisk opbygget med underordnede og overordnede niveauer. Dette er vigtigt, idet deres afgørelser i modsætning til domstolsafgørelser ikke kan bestrides ved hjælp af noget retsmiddel.

Rolle og ansvarsopgaver

Statsadvokaturen er et særligt organ, der er adskilt fra domstolene. Statsadvokaturernes rolle er at varetage statens interesser i strafferetsplejen. Dette indebærer først og fremmest at rejse tiltale mod personer og udarbejde anklageskrifter i straffesager. Statsadvokaturen kaldes derfor også for anklagemyndigheden. I straffesager har statsadvokaturen ansvaret for, at der afholdes indledende retsmøder.

Statsadvokaterne er ansvarlige for at indgive anklageskrifter, både ved delstatsretten og ved underretterne i den pågældende delstatsrets retskreds. Normalt indgiver distriktsanklagere anklageskrifterne til underretterne. Distriktsanklagerne er embedsmænd med særlig ekspertise, men der er ikke krav om, at de har en universitetsuddannelse.

Den centrale statsadvokatur for økonomisk kriminalitet og korruption indtager en særstilling, idet denne statsadvokatur har kompetence i hele landet for embedsmisbrug begået af embedsmænd samt økonomisk kriminalitet for beløb på over 5 000 000 EUR. Dennes kompetence omfatter ligeledes økonomisk kriminalitet for beløb på mere end 5 000 000, visse sager om socialt bedrageri, debitorers handlinger, der skader kreditorerne, og overtrædelser af lov om aktie- og anpartsselskaber, der begås af tilsvarende store virksomheder (med en aktiekapital på mindst 5 000 000 EUR eller over 2 000 ansatte).

Overstatsadvokaturerne ligger over statsadvokaturerne i hierarkiet og støtter de højere delstatsretter i Wien, Graz, Linz og Innsbruck. Ud over at fungere som anklager ved den højere delstatsret, er de også ansvarlige for at føre tilsyn med alle statsadvokaturer i deres område og refererer direkte til forbundsjustitsministeren.

Rigsadvokaturen ved højesteret indtager på sin side også en særstilling. Rigsadvokaturen refererer til forbundsjustitsministeren og har ikke selv ret til at udstede instrukser til statsadvokaturerne og overstatsadvokaturerne. Rigsadvokaturen indgiver heller ikke anklageskrifter, men bistår højesteret. Den har særlige beføjelser til at iværksætte appel (en såkaldt "Nichtigkeitsbeschwerde") med henblik på overholdelse af loven. Rigsadvokaturen spiller således en vigtig rolle med hensyn til at opretholde en ensartet retspraksis og sikre retssikkerheden i straffesager.

Retligt ansvar

Statsadvokaturernes disciplinære, straffe- og civilretlige ansvar reguleres på samme måde som for dommere.

3. Justitsfuldmægtige

Organisation

Justitsfuldmægtige spiller i Østrig en meget vigtig rolle i retsvæsenet. Over 80 % af alle retsafgørelser ved de almindelige domstole træffes nu af de 662 justitsfuldmægtige (opgjort pr. 1. november 2012 omregnet til aktive fuldtidsstillinger, inklusive personalefordelingsgruppen).

Uddannelse

Uddannelse til justitsfuldmægtig kræver, at man har bestået en diplomeksamen og/eller bestået studentereksamen eller en erhvervsuddannelse. Ovennævnte eksamener kan erstattes af en lærlingeuddannelse eller afsluttet uddannelse ved teknisk skole eller forberedelse til optagelsesprøve til universitetet.

For at få adgang til uddannelsen som justitsfuldmægtig skal man have arbejdet mindst to år ved et justitskontor og have aflagt de særlige prøver, som er obligatoriske for medarbejderne ved justitskontorer. Først herefter kan man af præsidenten for den højere delstatsret få adgang til uddannelsen som justitsfuldmægtig.

Uddannelsen til justitsfuldmægtig varer tre år og omfatter:

  • praktisk uddannelse ved en eller flere retter og forberedelse af sager og dokumenter inden for det pågældende område
  • deltagelse i en grunduddannelse og uddannelse inden for det valgte område
  • aflæggelse af justitsfuldmægtigeksamen, der er opdelt i to deleksamener.

Efter bestået eksamen udsteder forbundsjustitsministeriet et diplom.

Dette diplom må ikke forveksles med det bevis, der udstedes, når den treårige uddannelse er afsluttet, og som giver adgang til at arbejde som justitsfuldmægtig. Med dette bevis har den ansatte grundlæggende beføjelse til at behandle alle sager inden for sit område i hele Østrig.

Det er præsidenten for den højere delstatsret, der bestemmer, ved hvilken ret og evt. i hvilken periode justitsfuldmægtigen skal ansættes. Justitsfuldmægtigen anvises af retsformanden ved den enkelte ret til en eller flere afdelinger, der ledes af en dommer. Inden for den enkelte afdeling bestemmes sagsfordelingen af dommeren.

Justitsfuldmægtiges status

Justitsfuldmægtige er særligt uddannede ansatte ved retten, som på grundlag af den østrigske forbundsforfatningslov (§ 87a) og den østrigske lov om justitsfuldmægtige varetager bestemte opgaver i civile sager i første instans. I overensstemmelse med fordelingen af rettens arbejde er de udelukkende bundet af instrukser fra den dommer, som er ansvarlig for den pågældende retssag. Dommeren kan på et hvilket som helst tidspunkt selv overtage behandlingen af sagen. Justitsfuldmægtige må kun afsigeretskendelser. En dommer kan give tilladelse til, at disse ankes. Det er også muligt at anmode om, at sagen forelægges en dommer.

I praksis arbejder justitsfuldmægtige så vidt muligt selvstændigt. Det er ikke almindelig praksis, at en dommer udsteder instrukser, og det sker kun yderst sjældent.

Rolle og ansvarsopgaver

Justitsfuldmægtige arbejder inden for følgende områder:

  • Civilretlige sager, fogedsager og konkurssager (søgsmål vedrørende afvikling af gæld)
  • Sager henhørende under den frivillige retspleje
  • Tinglysningssager og skibsregistersager
  • Virksomhedsregistersager.

Hvert af disse områder kræver, at justitsfuldmægtigen har fået en særlig uddannelse og er blevet udpeget til at varetage det pågældende arbejdsområdet.

Ansvarsfordeling mellem dommere og justitsfuldmægtige

Justitsfuldmægtiges kompetence omfatter ikke alle opgaver og afgørelser inden for de nævnte arbejdsområder. Justitsfuldmægtigenes opgaver er opregnet udtømmende i loven om justitsfuldmægtige, og kompetencen er meget forskellig alt efter område.

Justitsfuldmægtiges kompetence omfatter bl.a.:

  • misligholdelsessøgsmål
  • bekræftelse af retsvirkningen og eksigibiliteten af afgørelser afsagt af dommere inden for den justitsfuldmægtiges arbejdsområde
  • afgørelse af, hvorvidt der skal ydes retshjælp i sager, der behandles af justitsfuldmægtige
  • udførelse af administrative foranstaltninger efter anmodning om juridisk bistand fra en østrigsk domstol eller myndighed.

4. Advokater

Almindelige betragtninger

Advokater er bemyndiget til at repræsentere parter i alle retslige og udenretslige, offentligretlige og civilretlige sager for alle retter og myndigheder i Østrig.

Der kræves ingen officiel udnævnelse for at være advokat i Østrig. For at arbejde som advokat skal følgende krav dog være opfyldt.

Det omfattende retlige grundlag udgøres af den østrigske lov om udøvelse af advokatvirksomhed, Østrigs lovtidende nr. 96/1896, lov om god advokatskik, Østrigs lovtidende nr. 474/1990, lov om advokatsalærer, Østrigs lovtidende nr. 189/1969 og lov om eksaminering af advokater, Østrigs lovtidende nr. 556/1985.

Krav om professionel erhvervsudøvelse

Efter at have studeret østrigsk ret skal alle, der ønsker at indtræde i advokatstanden, bevise, at han eller hun har været beskæftiget med professionelt juridisk arbejde i alt mindst fem år, heraf mindst fem måneder ved en ret eller statsadvokatur og tre år på et østrigsk advokatkontor som advokatfuldmægtig.

Advokateksamen, som er en betingelse for at virke som advokat, kan aflægges efter praktisk beskæftigelse i tre år, heraf mindst fem måneder ved retten og mindst to år på et advokatkontor.

For at kunne indstille sig til eksamen skal man desuden have deltaget i de obligatoriske undervisningsforløb, som advokatsamfundet har fastlagt for advokatfuldmægtige.

Hvis man opfylder ovennævnte betingelser, kan man ansøge om at blive medlem af advokatsamfundet i den retskreds, hvor man ønsker at etablere advokatvirksomhed.

På bestemte betingelser kan også en advokat fra en anden EU-medlemsstat eller et EØS‑land i Østrig:

  • udøve advokatvirksomhed midlertidigt
  • efter at have aflagt en egnethedsprøve ansøge om at blive optaget på listen over advokater i det kompetente advokatsamfund eller
  • straks og uden forudgående egnethedsprøve etablere sig i Østrig under hjemlandets erhvervsbetegnelse og efter tre års "faktisk og regelmæssig" erhvervsudøvelse i Østrig blive integreret fuldt ud i den østrigske advokatstand.

På bestemte betingelser kan også et medlem af et advokatsamfund i et GATS-land midlertidigt udøve enkelte nøje afgrænsede former for advokatvirksomhed i Østrig.

Retligt ansvar

Advokater, som har handlet i strid med professionelle forpligtelser og god advokatskik, kan stilles for et disciplinærudvalg, som er nedsat af det lokale advokatsamfund. Disciplinærudvalget kan som alvorligste sanktion slette den pågældende advokat fra advokatlisten. I anden instans træffer det øverste appel‑ og disciplinærudvalg for advokater og advokatfuldmægtige afgørelse i afdelinger, som består af to højesteretsdommere og to advokater.

Derudover har advokaterne naturligvis et straffe‑ og civilretligt ansvar.

Advokatsamfund, det østrigske advokatsamfund

Advokater og advokatfuldmægtige i en delstat, som er opført på en listen over advokater og advokatfuldmægtige, udgør et advokatsamfund. Advokatsamfundene er offentligretlige institutioner og selvstændige, selvregulerende organer.

Med det formål at koordinere deres opgaver vælges delegerede fra de enkelte delstaters advokatsamfund til et fælles repræsentantskab på forbundsniveau, det østrigske advokatsamfund (Link åbner i nyt vinduehttp://www.rechtsanwaelte.at/).

5. Notarer

Almindelige betragtninger

Notaren løser som en uafhængig og upartisk institution inden for retsplejen forskellige privatretlige opgaver.

Notarens hovedopgave består i at medvirke ved retshandler og at yde befolkningen juridisk bistand. Notaren opretter offentlige dokumenter, administrerer aktiver for andre, udfærdiger private dokumenter og repræsenterer parter, hovedsagelig inden for den frivillige retspleje. Derudover fungerer notaren som rettens repræsentant i sager inden for den frivillige retspleje. Specielt behandler notaren arvesager som bobestyrer i sin egenskab af "retskommissær".

Notaren skal sørge for, at afdødes aktiver sikres og udleveres til de berettigede. Hertil kræves særligt kendskab til arveret og den frivillige retspleje, og det er også derfor, befolkningen i høj grad anvender notarer i forbindelse med oprettelse af testamenter og i forbindelse med rådgivning og repræsentation i arvesager.

Notaren udøver et offentligt hverv, men er ikke tjenestemand. Notaren bærer det økonomiske ansvar ved udøvelsen af sit hverv, men er ikke erhvervsdrivende. Han udøver, hvad der svarer til et liberalt erhverv, men er i sin egenskab af retskommissær et retligt organ. Arbejdet som notar er en hovedbeskæftigelse og kan ikke kombineres med advokatarbejde.

Ændringer i antallet af notarer og notarkontorernes beliggenhed fastsættes af Forbundsjustitsministeriet. Der er i øjeblikket omkring 490 notarer i Østrig.

Det omfattende retlige grundlag udgøres af den østrigske lov om udøvelse af notarvirksomhed, Østrigs lovtidende nr. 75/1871, lov om notardokumenter, Østrigs lovtidende nr. 76/1871, lov om notarsalærer, Østrigs lovtidende nr. 576/1973, lov om eksaminering af notarer, Østrigs lovtidende nr. 522/1987, lov om kommissærer for retten, Østrigs lovtidende nr. 343/1970 og lov om notarers honorarer som kommissærer for retten, Østrigs lovtidende nr. 108/1971.

Uddannelse

Ønsker man efter juridisk kandidateksamen (i Østrig) at blive notar, ansøger man om at blive ansat hos en notar, der herefter optager en på listen over notarkandidater.

Det er kun muligt at blive optaget på denne liste, som føres af det kompetente notarkammer, hvis man har afsluttet en praktikperiode på fem måneder ved en ret eller hos en statsadvokat og endnu ikke er fyldt 35.

For at kunne gå op til notareksamen skal notarkandidaten have deltaget i de obligatoriske uddannelsesforløb, som er fastlagt af notarkammeret.

Notareksamen aflægges i to dele.

  • Den første del kan først aflægges efter en kandidattid på 18 måneder og skal aflægges senest ved udgangen af det femte kandidatår, da vedkommendes navn ellers vil blive slettet fra listen over kandidater.
  • Den anden del kan tidligst aflægges efter yderligere et års praktik som notarkandidat og skal senest være aflagt efter ti års kandidattid, da vedkommendes navn ellers vil blive slettet fra listen over kandidater.

Udnævnelse

Ledige eller nye stillinger som notar skal slås op. Loven (§ 6 i den østrigske lov om notarer) kræver bl.a., at en kandidat til notarstillinger

  • skal være statsborger i en EU-medlemsstat eller et andet EØS-land eller i Schweiz
  • skal have bestået juridisk kandidateksamen i Østrig
  • have bestået notareksamen og
  • skal have været i praktisk juridisk virksomhed i syv år, heraf mindst tre år som notarkandidat efter bestået notareksamen.

Selv om disse grundlæggende krav er opfyldt, har man imidlertid ikke en egentlig ret til at blive udnævnt til notar. Når stillingerne skal besættes, bedømmes og prioriteres ansøgerne af det lokale kompetente notarkammer og derefter af personaleafdelingen i den kompetente delstatsret og den højere delstatsret. Varigheden af den praktiske erfaring har i den forbindelse stor betydning. Notarkammeret og de to personaleafdelinger indstiller hver tre kandidater til Forbundsjustitsministeriet. Ministeriet er ikke bundet af forslagene, men udnævner i praksis kun en af de kandidater, der er blevet indstillet.

Man kan arbejde som notar indtil den 31. januar i det kalenderår, der følger efter det år, hvor man fylder 70. En notar kan ikke administrativt forflyttes til en anden notarstilling.

Tilsyn med notarvirksomheden, retligt ansvar

Notarer er på grund af deres opgaver, hvor de skal oprette offentlige dokumenter, og fungere som kommissærer for retten, underlagt særligt tilsyn. Det er Forbundsjustitsministeriet, retsvæsenet og notarkammeret, der har tilsynspligten.

Der gælder særlige disciplinærretlige bestemmelser for notarer. Disciplinærforseelser behandles i første instans af den højere delstatsret, der er disciplinærret for notarer, og i anden instans af højesteret som disciplinærret for notarer. I de retsafdelinger, der behandler sagen, skal der også sidde notarer. Disciplinærretten kan som alvorligste sanktion frakende notaren retten til at udøve sit hverv. Sanktioner for mindre forseelser pålægges af notarkammeret.

Udover disciplinæransvaret har notaren naturligvis også et strafferetligt og civilretligt ansvar.

Hvis notaren handler som bobestyrer, er han som tjenestemand i strafferetlig forstand ansvarlig for embedsforseelser, hvorunder særlig embedsmisbrug hører. Notarens civilretlige ansvar afhænger af området: hvis han handler som kommissær for retten, er han ansvarlig på samme måde som dommere og statsadvokater. Der kan altså ikke umiddelbart gøres krav gældende mod ham af parterne, idet parterne må gøre deres krav gældende over for staten. Staten har ved forsæt eller grov uagtsomhed regres mod notaren. Handler notaren ikke som kommissær for retten, er han direkte civilretligt ansvarlig over for parterne.

Notarsammenslutning, den østrigske notarsammenslutning

Notarer, der arbejder i en delstat, eller som er optaget på listen over notarkandidater i den pågældende delstat, udgør en notarsammenslutning. Delstaterne Wien, Niederösterreich og Burgenland har en fælles notarsammenslutning, og det samme er tilfældet for delstaterne Tyrol og Vorarlberg.

Notarsammenslutningens rolle er at opretholde erhvervets værdighed og ære samt varetage dets interesser.

Hver notarsammenslutning vælger et notarkammer blandt sine medlemmer. Notarkammeret har en notar som formand og seks andre notarer (12 i Wien) og tre kandidatnotarer (seks i Wien) som medlemmer.

Den østrigske notarsammenslutning (Link åbner i nyt vinduehttp://www.notar.at/) består af medlemmer fra delstaternes notarkamre. Den østrigske notarsammenslutnings opgave er at repræsentere notarer samt beskytte deres rettigheder og interesser i sager vedrørende østrigske notarer generelt eller i sager, der overstiger de enkelte notarkamres kompetence.

Relaterede links

Link åbner i nyt vindueJuridiske erhverv – Østrig

Sidste opdatering: 25/06/2013

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Anklagere

Organisation

Nedenfor beskrives den offentlige anklagemyndighed og andre relevante organer, jf. lov af 9. oktober 2009.

Den offentlige anklagemyndighed i Polen omfatter:

  • Statsadvokaten
  • Anklagere i almindelige afdelinger i anklagemyndigheden og militæranklagere, som statsadvokaten er ansvarlig for
  • anklagere i instituttet for national erindring og kommissionen for retsforfølgelse af forbrydelser mod den polske stat.

Statsadvokaten bestrider det højeste hverv inden for anklagemyndigheden og udnævnes af den polske præsident blandt en række kandidater, der indstilles af Det Nationale Råd for retsvæsenet og Rådet for den nationale anklagemyndighed. Statsadvokaten aflægger årlige rapporter om anklagemyndighedens arbejde til statsministeren. Anklagerne i de almindelige og militære afdelinger af anklagemyndigheden udnævnes af statsadvokaten blandt kandidaterne på en liste opstillet af Rådet for den nationale anklagemyndighed.

De almindelige afdelinger af den offentlige anklagemyndighed er inddelt i fire niveauer:

  • nationalanklagerens kontor
  • anklagemyndighedens appelkontorer
  • anklagemyndighedens regionalkontorer
  • anklagemyndighedens distriktskontorer.

Anklagemyndigheden for de militære afdelinger er inddelt i tre niveauer:

  • Generalauditørens kontor
  • Distriktsauditørens kontor
  • Garrisonsauditørens kontor

Anklagemyndigheden i instituttet for national erindring – kommissionen for retsforfølgelse af forbrydelser mod den polske stat er inddelt i:

  • De offentlige anklagere ved kommissionen for retsforfølgelse af forbrydelser mod den polske stat
  • De offentlige anklagere ved afdelingerne af kommissionen for retsforfølgelse af forbrydelser mod den polske stat
  • De offentlige anklagere ved kontrolkontoret
  • De offentlige anklagere ved afdelingerne af kontrolkontoret.

I det polske retssystem sondres der mellem offentlige anklagere, der udnævnes af statsadvokaten, og private anklagere, der indgår som parter i straffesager, og som i henhold til retsplejeloven kan bistå de offentlige anklagere i deres arbejde.

Den polske lovgivning foreskriver en række professionelle sammenslutninger. Disse omfatter anklagernes råd under statsadvokatens kontor, samt forsamlinger og ankenævn under anklagemyndighedens appelkontor. Disse institutioner har dog kun en intern funktion, hvilket betyder, at de ikke har noget websted og ikke tilbyder nogen internettjenester.

Yderligere oplysninger om den offentlige anklagemyndighed i Polen fås på hjemmesiden for Link åbner i nyt vindueStatsadvokaten.

Den offentlige anklagemyndigheds roller og ansvarsopgaver:

Den offentlige anklagemyndigheds vigtigste opgaver er at sikre, at loven overholdes, og at føre tilsyn med retsforfølgelsen af forbrydelser.

Anklagemyndigheden har særligt følgende opgaver:

  • at lede eller føre tilsyn med indledende retsprocesser i straffesager
  • at varetage hvervet som den offentlige anklager ved domstolene
  • at anlægge straffesager og civile sager, udfærdige anklageskrifter og deltage i retssager angående civile spørgsmål, arbejdsretlige sager og sager angående social sikring med henblik på beskyttelse af retsstatsprincippet og varetagelse af hensynet til almenvellet og borgernes ejendomsret
  • at træffe foranstaltninger i henhold til loven med henblik på at sikre en rigtig og ensartet anvendelse af loven
  • at forske i spørgsmål angående kriminalitet, kontrollen hermed og dens forebyggelse
  • at indsamle, behandle og analysere oplysninger fra efterforskning, der er udført, eller som der er ført tilsyn med
  • at samarbejde med myndighederne om at forebygge kriminalitet og andre tilsidesættelser af loven
  • at samarbejde med og deltage i sager, der koordineres af internationale myndigheder inden for retshåndhævelse og kriminalitetsforebyggelse.

Anklagemyndighedens rettigheder og forpligtelser:

Offentlige anklagere er forpligtede til at handle inden for lovens rammer og i overensstemmelse med princippet om upartiskhed og ligebehandling af alle borgere. Offentlige anklagere er, uanset anklagemyndighedens hierarkiske organisation, uafhængig i forbindelse med udøvelsen af deres hverv. Offentlige anklagere må ikke være politisk engageret og må ikke have andre ansættelsesforhold, men har pligt til stadighed at forbedre deres kvalifikationer.

Offentlige anklagere tager sig primært af straffesager. De deltager undertiden også i civile sager – især sager, der vedrører faderskab, fortabelse og umyndighed, samt forvaltningssager inden for især ejendomsret og byggelovgivning. På hvert regionalt kontor er der en offentlig anklager, som har erfaring med internationalt samarbejde i straffesager.

Almindelige domstole

Organisation

De almindelige domstole i Polen er:

  • distriktsdomstole
  • regionale domstole
  • appeldomstole.

Almindelige domstole forvalter lov og ret (i sager uden for forvaltningsdomstolenes, militærdomstolenes og højesterettens jurisdiktion) og udfører andre justitsrelaterede opgaver, som er blevet dem tildelt af loven. Højesteretten fører tilsyn med retsafgørelser i overensstemmelse med loven.

Distriktsdomstole har jurisdiktion over én eller flere kommuner (i begrundede tilfælde kan der findes mere end én distriktsdomstol inden for en enkelt kommune, f.eks. i storbyer).

Den regionale domstol er appeldomstolen for distriktsdomstolene og også domstol i første instans i specifikke sager. Den har jurisdiktion over mindst to distriktsdomstole (dens forvaltningsdistrikt).

Hvor en sag behandles i første instans i den regionale domstol, behandles alle ankesager i appeldomstolen. Appeldomstolen har jurisdiktion over mindst to regionale domstole (dens appelområde).

En domstol ledes af den præsiderende dommer. Han/hun udnævnes i en tidsbegrænset periode (fire år i distriktsdomstole og seks år i regionale domstole og appeldomstole).

Juridiske erhverv i domstole

I Polen dispenserer almindelige domstole retfærdighed (i sager uden for forvaltningsdomstolenes, militærdomstolenes og højesterettens jurisdiktion) og udfører andre justitsrelaterede opgaver, som er blevet dem tildelt af loven. Kun dommere kan forvalte loven. Andre justitsrelaterede erhverv end forvaltning af loven udføres af justitssekretærer og seniorjustitssekretærer (og kan også udføres af dommere, hvis justitssekretærer ikke kan udføre det).

Dommere

I det polske retssystem sondres der mellem professionelle dommere og lægdommere.

Dommere udfører opgaver i forbindelse med forvaltning af lov og ret. De udnævnes på ubestemt tid af den polske præsident efter indstilling fra det nationale retsråd.

Dommere er uafhængige i udførelsen af deres hverv og kunder underlagt forfatningen og loven.

Domstolenes og dommernes uafhængighed garanteres af Link åbner i nyt vindueDet nationale retsråd, som er et forfatningsorgan.

Dommernes uafhængighed garanteres af retsimmunitet og sikkerheden for deres embedstid som nedfældet i forfatningen.

Dommere kan blive genstand for disciplinære sanktioner for eventuelle overtrædelser af deres hverv. Disciplinære sager, der berører dommere, behandles: i første instans i appeldomstolene og i anden instans i højesteretten.

Lægdommere

Lægdommeres rolle i forvaltningen af lov og orden er nedfældet i den polske forfatning. Lægdommere er uafhængige og er, som professionelle dommere, kun underlagt forfatningen og loven. Lægdommere har samme rettigheder som dommere i afgørelsen af sager. I modsætning til dommere kan lægdommere ikke præsidere en retssag eller retsmøde eller (i princippet) varetage opgaver uden for retssalen.

I både civile og straffesager finder retsforhandlinger som regel sted foran en enkelt dommer, dvs. uden inddragelse af lægdommere. Begge love, der dækker begge proceduretyper, foreskriver dog sagskategorier, som på grund af deres sociale vigtighed, skal behandles med inddragelse af lægdommere.

Lægdommere udnævnes af kommuneråd, der er tilknyttet de pågældende domstoles jurisdiktion. Deres embedsperiode er fire år.

Justitssekretærer

Justitssekretærer er ansat i distriktsdomstole og regionale domstole, hvor de udfører justitsrelaterede hverv, som er dem tildelt ved lov. Justitssekretærer udnævnes til deres stilling fra den dato, der er angivet i udnævnelsesdokumentet. De udnævnes af den præsiderende dommer i appeldomstolen.

I civile retsprocesser varetager justitssekretærer domstolens beføjelser inden for rammerne af det hverv, som er dem tildelt, medmindre loven foreskriver andet. I retsprocesser, der involverer straffesager, mindre forseelser og skattesvig, har justitssekretærer beføjelse til at fremsætte anbefalinger og, i sager foreskrevet af loven, træffe beslutninger og afsige kendelser.

Justitssekretærer er som sådan domstolspersonale, der har beføjelse til at udføre justitsrelaterede hverv, og som handler på domstolenes vegne inden for rammerne af det kompetenceområde, som er blevet dem tildelt. Justitssekretærer er, inden for rammerne af deres kompetenceområde, uafhængige, hvad angår indholdet i retsafgørelser og -kendelser nedfældet i loven. Denne uafhængighed forudsætter, at deres justitsaktiviteter er organisatorisk og funktionsmæssigt adskilt fra andre organers aktiviteter for at sikre, at de uafhængigt udfører opgaverne, som er nedfældet i loven.

Informationsark vedrørende justitssekretærerPDF(374 Kb)en.

Retsassistenter

Retsassistenter udfører hverv i domstolen med det formål at forberede retsmøder og sikre, at domstolens indre arbejdsgang fungerer (hvilket involverer forvaltning af lov og ret og andre justitsrelaterede hverv). Kandidater udvælges via en udvælgelsesprøve.

Informationsark vedrørende retssekretærer.PDF(374 Kb)en

Retssekretærer

Retssekretærer er ansat i alle ordinære domstole og udfører hverv forbundet med anden administrativ støtte til domstolene end dem, der er forbeholdt andre professionelle grupper; f.eks. de tager notater under retsforhandlinger, administrerer dommere og organiserer domstolens sekretariat. Deres rettigheder og forpligtelser samt ansættelsesforhold fastlægges af loven om retspersonale og den offentlige anklager. Kandidater udvælges via en udvælgelsesprøve.

Informationsark vedrørende retspersonalePDF(379 Kb)en.

Opbygning af de juridiske erhverv

Advokater

Advokater i Polen yder advokatbistand i forbindelse med beskyttelse af borgernes rettigheder og frihed. De yder juridisk bistand og afgiver responsa. De repræsenterer også parterne i straffesager, civile sager, familieretlige sager og sager angående børn og unge, arbejdsretlige sager og sager angående social sikring samt sager ved forvaltningsdomstolen.

Der findes ikke nogen officiel specialisering inden for advokatfaget i Polen - advokater kan frit vælge det område, som de vil specialisere sig i. Dog skal advokater kunne yde juridisk bistand i forskellige typer sager, eftersom økonomisk svage parter i en retssag i henhold til polsk lovgivning har ret til en beskikket advokat.

Der er 24 regionale advokatråd og et øverste polsk advokatsamfund på nationalt niveau. Disse faglige sammenslutninger er ansvarlige for at repræsentere og beskytte advokaternes erhvervsmæssige rettigheder, for at forbedre advokaternes faglige kompetence, for praktisk uddannelse af advokatfuldmægtige samt fastlæggelse, udbredelse og håndhævelse af de advokatetiske regler.

Juridiske databaser

Se hjemmesiden for det Link åbner i nyt vinduepolske advokatforbund for yderligere oplysninger.

Juridiske rådgivere

Juridiske rådgivere yder retshjælp til virksomheder, andre forretninger, organisationer og fysiske personer. De yder juridisk bistand og afgiver responsa. I modsætning til advokater kan de være ansat hos andre parter. Siden den 1. juli 2015 har advokater og juridiske rådgivere haft de samme processuelle rettigheder - juridiske rådgivere kan optræde som forsvarere i straffesager, medmindre de er ansat hos andre parter. De kan også optræde i sager, der involverer mindre forseelser, og optræde som forsvarere i disciplinærsager.

Sammenslutningen af juridiske rådgivere består af 19 regionale kamre for juridiske rådgivere og det øverste nationale kammer for juridiske rådgivere. Disse faglige sammenslutninger er ansvarlige for at repræsentere og beskytte de juridiske rådgiveres erhvervsmæssige rettigheder, forbedre advokaternes faglige kompetence, praktisk uddannelse af advokatfuldmægtige samt fastlæggelse, udbredelse og håndhævelse af de advokatetiske regler.

Juridiske databaser

Se websiden for det Link åbner i nyt vindueNationale kammer for juridiske rådgivere for yderligere oplysninger.

Notarer

Organisation

Justitsministeren udnævner notarer og udpeger hjemstedet for deres kontor efter ansøgning fra den pågældende og efter høring af rådet hos det relevante notarkammer. Justitsministeren har også beføjelse til at afskedige notarer.

Justitsministeren fører et register over notarkontorer og fastlægger de maksimale honorarer for notarielle transaktioner.

Notarernes faglige sammenslutning består af 11 notarkamre og det nationale notarkammer.

Rolle og ansvarsopgaver

Notarer er udnævnt til at udføre transaktioner, som parterne skal eller ønsker at indgå i notariel form (f.eks. køb og salg af fast ejendom).

Notarer har et tillidshverv. Som personer med et offentligt tillidshverv handler notarer på statens vegne og er forpligtet til at garantere sikkerheden ved ejendomshandler.

Notarer varetager følgende notarielle opgaver: udarbejder notarielle dokumenter, arveattester og andre attester, afgiver erklæringer, skriver mødereferater, udarbejder indsigelser vedrørende egenveksler og check, opbevarer kontanter, værdipapirer, dokumenter og data på et lagringsmedie til data, tilføjer noter til og fremstiller kopier og uddrag af dokumenter, laver udkast til skøder, erklæringer og andre dokumenter på parternes anmodning og udfører andre opgaver i henhold til særskilte bestemmelser.

Notarielle transaktioner, der udføres af en notar i overensstemmelse med loven, anses for offentlige dokumenter.

Offentlige notarer driver virksomhed fra private notarkontorer. En notar må kun have ét kontor, men flere notarer kan i overensstemmelse med bestemmelserne, som regulerer civilretspartnerskaber, have et fælles kontor. I dette tilfælde udfører den enkelte notar sine opgaver på egne vegne og bærer alene ansvaret for de transaktioner, som han eller hun har gennemført.

Juridiske databaser

Se websiden for det Link åbner i nyt vindueNationale notarkammer for yderligere oplysninger (findes ikke på engelsk).

Andre juridiske erhverv

Det polske retssystem omfatter følgende øvrige juridiske erhverv: fogeder.

Fogeder

Ifølge polsk lov er fogeder retshåndhævende medarbejdere. De har også embedsmandsstatus, da kun denne status sikrer tilstrækkelig lovmæssighed gyldighed til deres opgaver, som i stor udstrækning berører borgerlige rettigheder og friheder. Deres opgaver omfatter først og fremmest tvangsmidler, som er nødvendige til fuldbyrdelse af domstolskendelser og sikring af den forfatningsmæssige ret til en retfærdig retssag.

Fogeders beføjelser omfatter udførelse af tvangsfuldbyrdelse i civile sager.

Fogeder udnævnes af justitsministeren fra en liste over kandidater, som skal opfylde betingelserne i loven om fogeder og tvangsfuldbyrdelser. Disse omfatter en juridisk embedseksamen, gennemført praktikophold, bestået fogedeksamen og gennemførelse af en prøveperiode på mindst to års erhvervserfaring som foged på prøveansættelse.

Tilsyn med fogeder udføres af justitsministeren og præsiderende dommere i de domstole, hvor fogeder arbejder og af fogedforbund - det nationale fogedråd og fogedkammerets råd.

Se websiden for Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet og Link åbner i nyt vinduedet nationale fogedråd.

Organisationer, der yder gratis juridisk bistand

Et stort antal organisationer yder vederlagsfri juridisk bistand i Polen. Disse omfatter:

  • "Den blå linje", som fungerer under familie-, arbejds- og socialministeriet og søger at bekæmpe vold i hjemmet. Se websiden for Link åbner i nyt vindueDen blå linje for yderligere oplysninger. De kan også kontaktes på: +48 22 668 70 00;
  • Vederlagsfri juridisk bistand ydes også af lovklinikkerne, der drives af studerende, som tilhører forbund ved jurafakulteterne på alle de største universiteter i Polen.
Sidste opdatering: 13/10/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side portugisisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Dommere ved de almindelige domstole og dommere ved forvaltnings- og skattedomstole

Ifølge den portugisiske forfatning henhører dommerne under et suverænt organ – domstolene.

Dommerne er kun forpligtet af lovgivningen og er ansvarlige for rettens pleje på folkets vegne.

Dommere ved de almindelige domstole er underlagt forfatningen og vedtægten for dommere ved de almindelige domstole (Estatuto dos Magistrados Judiciais). Der findes tre typer dommere i overensstemmelse med de pågældende domstoles placering i domstolshierarkiet:

  • højesteretsdommere (Supremo Tribunal de Justiça), der betegnes Conselheiros
  • dommere ved appeldomstolene (Tribunais das Relações), der betegnes Desembargadores
  • dommere ved domstolene i første instans, der betegnes Juízes de Direito.

Dommere ved forvaltnings- og skattedomstole er underlagt forfatningen, vedtægten for forvaltnings- og skattedomstole (Estatuto dos Tribunais Administrativos e Fiscais) og, i forbindelse med forhold, der ikke er omfattet af sidstnævnte, vedtægten for dommere ved de almindelige domstole (Estatuto dos Magistrados Judiciais). Der findes tre typer dommere, afhængigt af de tre domstolstypers placering i hierarkiet af forvaltnings- og skattedomstole:

  • dommere ved den øverste forvaltningsdomstol (Supremo Tribunal Administrativo), der betegnes Conselheiros
  • dommere ved de centrale forvaltningsdomstole, der betegnes Desembargadores
  • dommere ved de lokale forvaltnings- og skattedomstole, der betegnes Juízes de Direito.

Adgang til dommererhvervet opnås i en tretrinsproces gennem en offentlig udvælgelsesprøve, en teoretisk og praktisk uddannelse på centret for juridiske studier (Centro de Estudos Judiciários), samt en praktikperiode. Kandidater, der har gennemført alle tre trin, udnævnes til Juízes de Direito.

Dommerne fortsætter deres videreuddannelse gennem hele deres karriere.

Domstolenes øverste råd (Conselho Superior da Magistratura) udfører regelmæssige inspektioner ved domstolene i første instans, og forvaltnings- og skattedomstolenes øverste råd (Conselho Superior dos Tribunais Administrativos e Fiscais) udfører tilsvarende inspektioner af dommerne ved disse domstole. Efter hver inspektion bedømmes dommerne efter præstation, i kategorierne meget god, god med udmærkelse, god, tilstrækkelig og dårlig. Hvis en dommer bedømmes som "dårlig", suspenderes den pågældende fra tjenesten, og der iværksættes en undersøgelse for at vurdere, om den pågældende dommer er egnet til jobbet.

Domstolenes øverste råd og forvaltnings- og skattedomstolenes øverste råd er ansvarlige for at udpege, beskikke, overføre og forfremme dommere ved de almindelige domstole og dommere ved forvaltnings- og skattedomstole samt træffe disciplinære sanktioner over for disse dommere.

For at sikre, at dommerne er uafhængige og upartiske, er det i forfatningen fastsat, at tjenstgørende dommere ikke må varetage andre erhverv i den offentlige eller private sektor, undtagen ulønnet undervisning eller videnskabelig forskning inden for det juridiske område. Dommere kan kun overføres, suspenderes, sendes på pension eller afskediges, hvor der er lovhjemmel herfor. De kan ikke stilles til ansvar for deres afgørelser, medmindre lovgivningen giver mulighed for undtagelser.

Anklagere ved den offentlige anklagemyndighed (Ministério Público)

Anklagere ved den offentlige anklagemyndighed er ansvarlige for at repræsentere staten, foretage retsforfølgning og forsvare den demokratiske retssikkerhed og legitime interesser. Offentlige anklagere har deres egen vedtægt og autonomi som fastsat i lovgivningen.

Adgang til anklagerhvervet opnås gennem en offentlig udvælgelsesprøve, som består af eksamener, vurdering af ansøgernes cv og en psykologisk udvælgelsesprøve, som alle finder sted på centret for juridiske studier (Centro de Estudos Judiciários).

Kandidater, der består udvælgelsesprøven, udnævnes til praktikanter (auditores de justiça). Når de har gennemført den teoretiske og praktiske uddannelse ved centret for juridiske studier, udnævnes de til viceanklagere.

En offentlig anklagers karriere består af fem niveauer anført i hierarkisk rækkefølge:

  • generalanklager (Procurador-Geral da República)
  • øverste vicegeneralanklager (Vice-Procurador-Geral da República)
  • vicegeneralanklager (Procurador-Geral Adjunto)
  • distriktsanklager (Procurador da República)
  • vicedistriktsanklager (Procurador da República Adjunto).

Generalanklagemyndigheden (Procuradoria-Geral da República) er det øverste organ i den offentlige anklagemyndighed og ledes af generalanklageren. Den omfatter desuden den offentlige anklagemyndigheds øverste råd (Conselho Superior do Ministério Público), det rådgivende udvalg, officielle juridiske rådgivere og støttetjenester.

Den offentlige anklagemyndigheds øverste råd er ansvarligt for at udpege, beskikke, overføre og forfremme offentlige anklagere samt træffe disciplinære sanktioner over for disse.

Advokater (Advogados)

Advokater er jurister, som, når de er registreret hos advokatsamfundet, forestår partsrepræsentation og yder juridisk rådgivning vedrørende fortolkning og anvendelse af lovgivningen efter anmodning fra tredjemand.

Registrering hos advokatsamfundet (Ordem dos Advogados) er påkrævet for at virke som advokat i Portugal.

For at udøve erhvervet skal man:

  • have en juridisk uddannelse fra et universitet i Portugal eller en juridisk uddannelse fra et universitet uden for Portugal, hvis en sådan uddannelse skønnes at svare til en akademisk grad eller er anerkendt som en uddannelse på samme niveau
  • gennemgå en praktikperiode på 18 måneder bestående af to uddannelsesfaser: første uddannelsesfase, som varer seks måneder, og den videre uddannelsesfase, som varer 12 måneder
  • bestå den skriftlige og mundtlige advokateksamen.

Udenlandske statsborgere, som har taget deres uddannelse i Portugal, kan registreres i det portugisiske advokatsamfund på samme måde som portugisiske statsborgere, såfremt det land, hvor de er statsborgere, giver samme rettigheder til portugisiske statsborgere.

Advokater fra andre EU-medlemsstater, som ønsker at etablere sig fast i Portugal med henblik på at udøve deres erhverv under den faglige titel fra deres oprindelsesland, skal registrere sig hos advokatsamfundet. I så fald kan de kun repræsentere deres klient i retten under tilsyn af en advokat, som er registreret i advokatsamfundet. Hvis de ønsker at fungere som advokater med samme rettigheder og forpligtelser som portugisiske advokater, skal de registreres i advokatsamfundet og tage en skriftlig og mundtlig eksamen på portugisisk.

Advokatsamfundet er det offentlige organ, der repræsenterer jurister, som udøver erhverv som advokater og handler i overensstemmelse med sammenslutningens vedtægter. Advokatsamfundet sikrer adgang til lovgivningen, regulerer erhvervet og gennemfører (som det eneste organ) disciplinære sanktioner mod advokater og advokatfuldmægtige, beskytter advokaterhvervets sociale rolle, værdighed og anseelse og fremmer adgangen til oplysninger om og anvendelse af lovgivningen.

Juridiske rådgivere (Consultores jurídicos)

I det portugisiske retssystem sondres der ikke mellem advokater og juridiske rådgivere.

Juridiske bisiddere (Solicitadores)

Juridiske bisiddere er uafhængige erhvervsudøvere, som giver deres klienter juridisk rådgivning og partsrepræsentation i retten inden for de rammer, der fremgår af deres vedtægt og de processuelle regler. De kan repræsentere parter i retten, når partsrepræsentation ved en advokat (advogado) ikke er obligatorisk.

Juridiske bisiddere kan desuden repræsentere borgere og virksomheder uden for retten, f.eks. over for skatteforvaltningen, notarkontorer, justitssekretærer og lokale forvaltningsorganer.

For at udøve erhvervet skal man:

  • have en officielt anerkendt juridisk uddannelse uden at være registreret hos advokatsamfundet eller en officielt anerkendt uddannelse som juridisk bisidder. Udenlandske statsborgere fra andre EU-medlemsstater skal have de akademiske og erhvervsmæssige kvalifikationer, der kræves for at udøve erhvervet i deres oprindelsesland
  • gennemføre en praktikperiode af 12-18 måneders varighed
  • i løbet af praktikperioden indhente relevante referencer fra underviser og praktikcenter og bestå en national eksamen, der opfylder de relevante regler.

Erhvervsudøvere fra andre EU-medlemsstater eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde kan registrere sig hos de juridiske bisidderes kollegium (Colégio dos Solicitadores) i overensstemmelse med lov nr. 9/2009 af 4. marts 2009, som ændret ved lov nr. 41/2012 af 28. august 2012 og lov nr. 25/2014 af 2. maj 2014.

Sammenslutningen af juridiske bisiddere og fogeder (Ordem dos Solicitadores e dos Agentes de Execução, OSAE) er den offentlige sammenslutning, der repræsenterer udøvere af disse juridiske erhverv. Den er bl.a. ansvarlig for at gennemføre disciplinære sanktioner over for sine medlemmer og udtale sig om udkast til lovgivning vedrørende dens kompetencer.

Læs mere her Link åbner i nyt vinduehttp://www.osae.pt/.

Fogeder (Agentes de execução)

Fogeder er erhvervsudøvere, der har fået national myndighed til civil fuldbyrdelse. De er uafhængige og upartiske og repræsenterer ingen af parterne, men er ansvarlige for gennemførelsen af alle formaliteter i forbindelse med fuldbyrdelse, herunder beslaglæggelse, forkyndelse af dokumenter, meddelelser og salg af beslaglagte aktiver. I visse tilfælde kan deres opgaver udføres af en tjenestemand ved domstolen.

Fogeder udpeges af den part, der søger fuldbyrdelse, eller af domstolen.

Fogeder skal have en uddannelse som juridiske bisiddere eller advokater og:

  • skal være portugisiske statsborgere
  • må ikke være omfattet af eventuelle begrænsninger i vedtægten for sammenslutningen af juridiske bisiddere og fogeder eller advokatsamfundet
  • må ikke have været i det officielle skyldnerregister i de seneste 10 år
  • skal have gennemført en praktikperiode som foged
  • har en eksamen som juridisk bisidder efter at have arbejdet i over tre år som foged og fået en positiv udtalelse fra kommissionen for juridiske assistenter (Comissão para o Acompanhamento dos Auxiliares de Justiça, CAAJ)
  • har registreret sig hos den relevante erhvervssammenslutning senest tre år efter afslutningen af praktikopholdet
  • mindst råder over de it-strukturer og -ressourcer, der er fastsat i bestemmelser godkendt af generalforsamlingen.

Sammenslutningen af juridiske bisiddere og fogeder samt det specialiserede kollegium af fogeder (Colégio de Especialidade dos Agentes de Execução) er de organer, der har ansvar for regulering af erhvervet.

CAAJ, som er uafhængig af sammenslutningen af juridiske bisiddere og fogeder, er det organ, der har ansvar for føre tilsyn med fogeder og gennemføre disciplinære sanktioner mod dem.

Yderligere oplysninger findes på følgende websteder: Link åbner i nyt vinduehttp://www.osae.pt/ og Link åbner i nyt vinduehttp://www.caaj-mj.pt/.

Notarer (Notários)

Notarer er specialister, som har beføjelser til at udføre opgaver i visse juridiske sammenhænge. De spiller en stor rolle i både national og international handel.

Notarer har beføjelser til:

  • at udfærdige private kontrakter og rådgive parterne, idet alle parter behandles retfærdigt, at udfærdige officielle dokumenter og tage ansvar for dokumentets gyldighed og for eventuel rådgivning, at informere parterne om konsekvenserne af de forpligtelser, de påtænker at indgå (det er notarerne forpligtet til)
  • at gennemføre juridiske transaktioner, der aftales i deres nærvær. Handlingen kan indføres direkte i det officielle register, eller hvis en af parterne ikke opfylder sine forpligtelser, kan den fuldbyrdes uden indgriben fra en dommer
  • fungere som upartiske mæglere i fuld overensstemmelse med lovgivningen for at gøre det muligt for parterne at nå til enighed, som de alle kan acceptere
  • udfærdige dokumenter og vilkår for skifteretssager, undtagen spørgsmål, der ikke må afgøres i skifteretssager på grund af deres karakter eller juridiske eller faktiske kompleksitet. Sådanne spørgsmål afgøres af dommeren ved den distriktsdomstol (tribunal de comarca), som har jurisdiktion over det notarkontor, hvor sagen blev anlagt (lov nr. 2/2013 af 5. marts 2013, som godkendte de juridiske rammer for skifteretssager, tildelte notarer denne beføjelse og skabte således et system med delte beføjelser).

Reformen af notarerhvervet og den deraf følgende privatisering af sektoren betyder, at notarer spiller en dobbeltrolle: som offentlige tjenestemænd og som udøvere af et liberalt erhverv, men de er ikke længere embedsmænd.

Som offentlige tjenestemænd falder de ind under justitsministeriet, som er bemyndiget til at regulere erhvervet, og som også har beføjelse til at gennemføre disciplinære sanktioner mod notarer. På baggrund af den nye status som liberalt erhverv har notarsammenslutningen, sammen med justitsministeriet, reguleret notarers virksomhed siden 2006 for at sikre, at notarerne følger den adfærdskodeks, de er underlagt, og garantere, at notarerne i kraft af deres erhverv handler i offentlighedens interesse. Det påvirker ikke ministeriets beføjelser til at gribe ind, som er tildelt ministeriet ved lov i betragtning af erhvervets karakter.

Justitssekretærer (Conservadores)

Justitssekretærerne er offentlige tjenestemænd med ansvar for registrering og offentliggørelse af retshandler og transaktioner vedrørende fast ejendom, løsøre, virksomheders aktiviteter og begivenheder i privatpersoners liv, der skal registreres. Deres rolle er i væsentlighed at udføre juridisk kontrol med hensyn til ovennævnte og de deraf følgende dokumenter, samt at sikre, at rettighederne, der fremgår af de dokumenter, som bekræfter de faktiske oplysninger, som skal registreres, er defineret korrekt og er i overensstemmelse med den lovbestemte registreringsorden. De er også ansvarlige for at offentliggøre disse oplysninger og kan beslutte, hvorvidt retshandlingen eller den faktiske oplysning skal indføres i registret.

Afhængigt af, hvilke områder de beskæftiger sig med i deres erhverv, kan justitssekretærerne være:

  • justitssekretærer i det civile register (conservadores do registo civil), som i deres erhverv beskæftiger sig med fastlæggelse og offentliggørelse af juridiske oplysninger og aktiviteter vedrørende fysiske personers liv. Deres kompetence omfatter registrering af dokumenter, f.eks. fødselsattester, vielsesattester, dødsattester, adoptionsbeviser samt moderskabs-/faderskabserklæringer, organisering af retsmøder, f.eks. i forbindelse med skilsmisse og separation ved enighed, og udstedelse af certifikater og kopier af registrerede dokumenter
  • justitssekretærer ved matrikelregistret (conservadores do registo predial), som offentliggør den retlige status for jord og anden ejendom med henblik på at sikre ejendomshandlers retssikkerhed
  • justitssekretærer ved køretøjsregistret (conservadores do registo de veículos) med funktioner, der vedrører offentliggørelsen af retten til løsøre, som skal registreres (motorkøretøjer, skibe og fly). De offentliggør den retlige status for motorkøretøjer og anhængere med henblik på at sikre transaktionernes retssikkerhed
  • justitssekretærer ved handelsregistret (conservadores do registo commercial), som offentliggør den retlige status for handlende, virksomheder, civilretlige selskaber i kommerciel form, individuelle foretagender med begrænset ansvar og andre enheder, der skal handelsregistreres, for at sikre transaktionernes retssikkerhed.

Adgang til erhvervet kræver en juridisk kandidateksamen fra et portugisisk universitet eller tilsvarende akademiske kvalifikationer. Kandidater skal også bestå egnethedsprøver samt gennemgå videreuddannelse på universitetet i seks måneder med fokus på de juridiske og registreringsmæssige fag, som justitssekretærer har brug for. Derefter gennemgår de en praktikperiode på et år, efterfulgt af en offentlig prøve. Kandidaterne vurderes på hvert enkelt trin i processen og kan udelukkes, hvis de ikke består et trin i optagelsesproceduren. Det sidste trin er en offentlig prøve, der afholdes af instituttet for justitssekretærer og notarer (Instituto dos Registos e do Notariado).

Instituttet for justitssekretærer og notarer er ansvarligt for at lede, koordinere, støtte, evaluere og overvåge justitssekretærernes arbejde.

Domstolstjenestemænd (Oficiais de Justiça)

Domstolstjenestemænd er en kategori af justitstjenestemænd (funcionário de justiça), der bl.a. medvirker ved retssager ved domstolene eller bistår anklagemyndigheden. Begrebet justitstjenestemand dækker imidlertid også it-teknikere, administrationspersonale og tekniske medarbejdere samt medarbejdere i støtte- og vedligeholdelsesfunktioner.

Adgang til erhvervet som domstolstjenestemand opnås via de grundlæggende stillinger som midlertidigt ansat kontorassistent (escrivão auxiliar) i domstolstjenesten og midlertidigt ansat juridisk kontorassistent (técnico de justiça auxiliar) i den offentlige anklagemyndighed. Man kan opnå ansættelse, hvis man har gennemført et erhvervsuddannelseskursus og er blevet godkendt via en optagelsesprocedure.

Justitstjenestemænd er underlagt en særlig vedtægt (Estatuto dos Funcionários de Justiça), som fremgår af dekret nr. 343/1999 af 26. august 1999. De spiller en vigtig rolle i det internationale retlige samarbejde, navnlig i forbindelse med gennemførelse af EU-direktiver og -forordninger.

Generaldirektoratet for retspleje (Direção-Geral da Administração da Justiça) er det organ under justitsministeriet, som er ansvarligt for ansættelse, ledelse og forvaltning af justitstjenestemænd.

Rådet for domstolstjenestemænd (Conselho dos Oficiais de Justiça) er det organ, som er ansvarligt for at vurdere domstolstjenestemænds faglige fortjeneste og gennemføre disciplinære sanktioner mod dem.

Retsmæglere (Mediadores)

I artikel 2, litra b), i lov nr. 29/2013 af 19. april 2013, defineres en retsmægler som "(...) en upartisk og uafhængig tredjepart, som ikke har beføjelser til at pålægge parterne i mæglingssagen bestemte handlinger, og som hjælper dem med at nå til endelig enighed i den foreliggende tvist". Denne lov definerer også status for retsmæglere, der arbejder i Portugal, og fastlægger bestemmelser om deres medtagelse på de enkelte offentlige mæglingssystemers lister. Det sker via en udvælgelsesprocedure underlagt bekendtgørelse (Portaria) nr. 282/2010 af 25. maj 2010.

Retsmæglernes arbejde er meget vigtigt, da de vejleder parterne, så de kan nå frem til en aftale, og det bidrager igen til at opretholde og i nogle tilfælde genoprette den sociale harmoni. I Portugal er der retsmæglere, som specialiserer sig i familieretlige, arbejdsretlige of strafferetlige spørgsmål. Der er ingen ngo'er inden for mæglerområdet, men der findes private sammenslutninger, som yder mæglingstjenester og uddanner retsmæglere.

Der findes ingen landsdækkende adfærdskodeks for retsmæglere, men den ovennævnte lov om mægling indeholder et kapitel om retsmægleres rettigheder og forpligtelser, og mæglerne skal endvidere efterleve principperne i den europæiske adfærdskodeks for retsmæglere, som indgår i deres uddannelse.

Retsmæglernes adfærd overvåges af det offentlige mæglingssystem, hvis tre dele har fokus på henholdsvis civilretlige, arbejdsretlige og strafferetlige spørgsmål. Hver enkelt del af de offentlige mæglingssystem forvaltes af en offentlig myndighed, som angivet i myndighedens vedtægter.

I Portugal uddannes retsmæglere ikke af et offentligt organ, men af private organer, som er certificeret af generaldirektoratet for retspolitik (Direção Geral da Política de Justiça, DGPJ) i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 345/2013 af 27. november 2013, med særlig fokus på overholdelse af kvalitetsrammen.

Det er DGPJ, som, via sit kontor for alternativ tvistbilæggelse (GRAL), forvalter de offentlige mæglingssystemer. Selv om DGPJ ikke kan oplyse om enkelte retsmæglere, har det lister over retsmæglere, og retsmæglere kan blive optaget på disse lister ved at deltage i udvælgelsesproceduren ifølge de regler, der er godkendt ved bekendtgørelse nr. 282/2010 af 25. maj 2010.

Yderligere oplysninger findes på: Link åbner i nyt vinduehttp://www.dgpj.mj.pt/.

Retsadministratorer (Administradores Judiciais)

Retsadministratorer er ansvarlige for at overvåge og koordinere de handlinger, der indgår i den særlige rekonstruktionsprocedure (processo especial de revitalização). Desuden forvalter eller likviderer de konkursboer i insolvenssager og udfører alle de opgaver, der er pålagt dem ved lov. Der udpeges en midlertidig retsadministrator, kurator eller tilsynsførende, alt efter hvilke opgaver der skal udføres i sagen.

Retsadministratorens rolle er fastlagt ved lov nr. 22/2013 af 26. februar 2013.

En retsadmnistrator skal:

  • a) have en relevant universitetsuddannelse og passende erhvervserfaring
  • b) gennemgå en praktikperiode på seks måneder for retsadministratorer
  • c) bestå den optagelsesprøve, der er specifikt udformet til at vurdere den viden, de har opnået i praktikperioden
  • d) ikke være i en situation, som er uforenelig med deres faglige pligter
  • e) være egnet til erhvervet.

Kommissionen for juridiske assistenter (Comissão para o Acompanhamento dos Auxiliares da Justiça, CAAJ) er ansvarlig for optagelsesproceduren for retsadministratorer og overvåger deres arbejde.

Fuldmægtig vedrørende industriel ejendomsret (Agente Oficial da Propriedade Industrial)

Fuldmægtige vedrørende industriel ejendom er sagkyndige i industriel ejendomsret, som kan varetage virksomheders og privates rettigheder og interesser.

Fuldmægtige vedrørende industriel ejendomsret er godkendt af den nationale styrelse for industriel ejendomsret (Instituto Nacional da Propriedade Industrial) til at indgå aftaler om industriel ejendomsret på deres klienters vegne uden fremlæggelse af fuldmagt.

Erhvervet som fuldmægtig vedrørende industriel ejendomsret under den nationale styrelse for industriel ejendomsret er omhandlet i dekret nr. 15/95 af 24. januar 1995.

Organisationer, der leverer gratis juridiske tjenester (pro bono)

Justitsministeriet sikrer i samarbejde med advokatsamfundet og lokale myndigheder, at der overalt i Portugal findes kontorer for juridisk rådgivning (Gabinetes de Consulta Jurídica), hvor borgerne kan modtage gratis rådgivning af jurister. En liste over disse kontorer samt relevante kontaktoplysninger findes på internettet, f.eks. på webstedet for generaldirektoratet for retspolitik (Link åbner i nyt vinduehttp://www.dgpj.mj.pt).

Sidste opdatering: 24/10/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side rumænsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Juridiske erhverv - Rumænien

Denne side giver et overblik over de juridiske erhverv i Rumænien.

Juridiske erhverv - indledning

Der findes følgende juridiske erhverv i Rumænien:

Anklagere

Organisation

Det rumænske anklagesystem er opdelt i:

  • anklagemyndighederne ved appelretterne, regionsretterne, børne- og familiedomstolene og byretterne
  • anklagemyndighederne ved de militære domstole.
  1. Det øverste organ er anklagemyndigheden ved kassationsdomstolen, herunder de specialiserede strukturer (det nationale antikorruptionsdepartement og afdelingen for efterforskning af organiseret kriminalitet og terrorisme).
  2. Første niveau: Anklagemyndighederne tilknyttet byretterne (176)
  3. Andet niveau: Anklagemyndighederne tilknyttet regionsretterne (42) og anklagemyndigheden tilknyttet børne- og familiedomstolen (1)
  4. Tredje niveau: Anklagemyndighederne tilknyttet appelretterne (15).

Link åbner i nyt vindueDet øverste retsråd er det centrale organ i retssystemet, der har ansvaret for regulering af anklagererhvervet. Grund- og videreuddannelse af dommere og anklagere varetages af Link åbner i nyt vinduedet nationale retsinstitut, som er et offentligt organ med juridisk personlighed, der hører under det øverste retsråd. Link åbner i nyt vindueAnklagemyndigheden udfører sit hverv gennem anklagere, der er ansat i de forskellige afdelinger. Alle domstole med undtagelse af retter specialiseret i professionel adfærd har en anklagemyndighed tilknyttet.

Straffesager varetaget af anklagemyndigheder ved appelretter, regionsretter eller børne- og familiedomstole

Hos anklagemyndighederne ser det institutionelle hierarki sådan ud:

  1. Det øverste organ er statsanklagemyndigheden, som er tilknyttet kassationsdomstolen (statsanklageren). Det ledes af den rumænske statsanklager. Dette organ koordinerer anklagemyndighedernes arbejde ved de 15 appelretter.
  2. Anklagemyndighederne ved appelretterne koordinerer anklagemyndighedens arbejde i de 43 regionsretter (herunder den særlige børne- og familiedomstol), der hver især ledes af en statsanklager.
  3. Anklagemyndigheden ved regionsretterne koordinerer arbejdet i anklagemyndighederne ved de 176 fungerende byretter, der hver især ledes af en ledende anklager.
  4. Anklagemyndigheden ved de 176 fungerende byretter repræsenterer det første (laveste) niveau i hierarkiet og ledes af ledende anklagere.

To separate specialiserede strukturer opererer inden for anklagemyndigheden tilknyttet kassationsdomstolen. Det drejer sig om:

  • Det nationale antikorruptionsdepartement (DNA), der har ansvaret for efterforskning og retsforfølgelse af korruption. Det ledes af en chefanklager.
  • Departementet for efterforskning af organiseret kriminalitet og terrorisme (DIICOT), der har ansvaret for efterforskning og retsforfølgelse af organiseret kriminalitet og terrorisme. Det ledes af en chefanklager, som hører under den rumænske statsanklager.

Straffesager varetaget af anklagemyndigheder ved militære domstole

Straffesager for lovovertrædelser begået af militært personel varetages af de militære anklagemyndigheder, der har retsstatus af militære enheder. De er tilknyttet de militære domstole, den regionale militærdomstol i Bukarest eller Bukarest militære appeldomstol.

Anklagernes funktionelle hierarki

Anklagernes aktiviteter skal leve op til principperne om lovmæssighed, upartiskhed og hierarkisk kontrol.

Deres erhverv er underlagt lovgivningen, de skal opretholde og beskytte menneskelig værdighed og forsvare enkeltpersoners rettigheder.

Anklagerne fra de enkelte anklagemyndigheder rapporterer til lederen af den pågældende anklagemyndighed, som igen rapporterer til lederen af den anklagemyndighed, der hierarkisk står over den.

Den kontrol, som statsanklageren i anklagemyndigheden tilknyttet kassationsdomstolen, chefanklageren ved det nationale antikorruptionsdepartement og statsanklageren ved anklagemyndigheden tilknyttet appelretten udøver over de underordnede anklagere, kan enten foretages direkte eller via anklagerinspektører.

Rolle og ansvarsopgaver

I Rumænien er der to typer anklagere:

  1. Civile anklagere, som har ansvaret for efterforskning og retsforfølgelse af lovovertrædelser begået af civile
  2. Militære anklagere, som har ansvaret for efterforskning og retsforfølgelse af forseelser og lovovertrædelser generelt begået af militært personel.

På nationalt plan opererer følgende anklagere:

  • Den rumænske statsanklager (leder af anklagemyndigheden tilknyttet kassationsdomstolen)
  • Chefanklageren (leder af DNA og DIICOT)
  • Ledende anklagere (ledere af anklagemyndigheden tilknyttet appelretterne)
  • Anklagere (ledere af anklagemyndigheden tilknyttet regions- og byretterne)
  • Afdelingsledere (ledere af interne afdelinger i anklagemyndigheden)
  • Tjenesteledere (ledere af interne tjenester i anklagemyndigheden)
  • Kontorledere (ledere af interne kontorer i anklagemyndigheden)
  • Anklagere.

Når det anses for nødvendigt, kan justitsministeren af egen drift eller på anmodning fra det øverste retsråd udnævne anklagere udpeget af den rumænske statsanklager, af chefanklageren for det nationale antikorruptionsdepartement eller af justitsministeren selv til at kontrollere følgende:

  • Anklagerenes ledelsesmæssige effektivitet
  • Anklagernes arbejde og udførelse af opgaver
  • Kvaliteten af anklagernes arbejdsmæssige forbindelser med borgere og andre aktører, der er berørt af anklagemyndighedens aktiviteter.

Alle de foranstaltninger, som anklagerne kan træffe i løbet af en strafferetlig efterforskning, og de beslutninger, de træffer på grundlag heraf, er ikke omfattet af denne kontrol.

Justitsministeren kan anmode den rumænske statsanklager eller hvor det er hensigtsmæssigt chefanklageren ved det nationale antikorruptionsdepartement, om at rapportere om anklagemyndighedens aktiviteter og give instruktioner om de foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge og effektivt bekæmpe kriminalitet.

Anklagemyndigheden ved kassationsdomstolen sender en årlig beretning om sine aktiviteter til det øverste retsråd og justitsministeren, som fremlægger sine konklusioner om beretningen for det rumænske parlament.

Dommere

Organisation

Det centrale organ i retssystemet, der er ansvarligt for regulering af dommererhvervet, er Link åbner i nyt vinduedet øverste retsråd(CSM). Grund- og videreuddannelse af dommere og anklagere varetages af Link åbner i nyt vinduedet nationale retsinstitut, som er et offentligt organ med juridisk personlighed, der hører under det øverste retsråd.

Rolle og ansvarsopgaver

I Rumænien specialiserer dommere sig i følgende kategorier af sager:

  • Civile sager og sager om civil håndhævelse/fuldbyrdelse
  • Strafferetssager og sager om strafferetlig håndhævelse/fuldbyrdelse
  • Handelsretlige sager (dommere i konkurssager)
  • Sager i tilknytning til lovgivningen om familier og børn
  • Forvaltningsretlige og fiskale/finansielle sager
  • Beskæftigelses- og socialsikringssager
  • Forfatningssager
  • Militære sager

Opbygning af det juridiske erhverv: advokater

Advokater

Den centrale organ, der er ansvarligt for regulering af advokaterhvervet, er Link åbner i nyt vindueden rumænske nationale advokatsammenslutning (UNBR), der er en almennyttig organisation med juridisk personlighed, som omfatter alle advokatsammenslutninger i Rumænien. Den sikrer en juridisk kvalificeret udøvelse af retten til et forsvar, faglig kompetence og disciplin og beskyttelse af medlemmernes værdighed og ære. Alle rumænske advokatsammenslutninger er medlemmer af den nationale sammenslutning.

Juridiske databaser

Oplysninger om rumænske advokater fås på webstedet for Link åbner i nyt vindueden rumænske nationale advokatsammenslutning.

Er der gratis adgang til denne database?

Ja, der er gratis adgang til denne database.

Juridiske rådgivere

Ifølge lovgivningen kan juridiske rådgivere oprette lokale sammenslutninger efter sektor eller aktivitetsområde efter deres faglige interesser eller eventuelt nationale sammenslutninger i overensstemmelse med loven om foreninger og sammenslutninger. En af de faglige sammenslutninger, der er oprettet i overensstemmelse med loven om foreninger og sammenslutninger, er Link åbner i nyt vinduesammenslutningen af juridiske rådgiverkollegier i Rumænien (OCJR). Alle juridiske rådgiverkollegier på distriktsplan er medlemmer af sammenslutningen. Juridiske rådgivere kan også danne andre erhvervssammenslutninger. Listen over juridiske rådgivere i de enkelte distrikter kan findes på OCJR-medlemssammenslutningernes respektive websteder. Links findes på OCJR-webstedet.

Notarer

Organisation

I overensstemmelse med lovgivningen har det rumænske justitsministerium uddelegeret udøvelsen af notartjenester til Link åbner i nyt vindueden nationale notarsammenslutning (UNNP). Link åbner i nyt vindueDen nationale notarsammenslutning er det faglige organ, der repræsenterer notarerne og er ansvarligt for at organisere erhvervet og for at forsvare medlemmernes faglige interesser og erhvervets omdømme. Alle notarer er medlemmer af sammenslutningen. Notarerne er organiseret i 15 kamre, som hver er tilknyttet en appeldomstol.

Rolle og ansvarsopgaver

I Rumænien leverer notarer følgende juridiske tjenester:

  • udarbejdelse af de nødvendige dokumenter for tvangsarv og testamentarisk arv
  • indgåelse af kontrakter (salgskontrakter, valutakontrakter, vedligeholdelseskontrakter, donationskontrakter, realkreditkontrakter, kontrakter om pant, leje og leasing) og andre akter (garantier, som forskellige institutioner kræver til deres administration)
  • udarbejdelse af vedtægter for selskaber, foreninger og sammenslutninger
  • autentificering af dokumenter
  • autentificering af underskrifter, underskriftsprøver og stempler
  • alle andre notarfunktioner fastsat ved lov.

Andre juridiske erhverv

Fogeder

Link åbner i nyt vindueDen rumænske nationale fogedsammenslutning (UNEJ) er et fagligt organ med juridisk personlighed, som alle fogeder er medlem af. Den har ansvaret for at beskytte fogederhvervets omdømme og myndighed. Dens hovedopgave er at repræsentere og forsvare medlemmernes faglige interesser. Fogederne er organiseret i 15 kamre, som hver er tilknyttet en appeldomstol.

En liste over fogeder findes på Link åbner i nyt vinduewebstederne for den rumænske nationale fogedsammenslutning og Link åbner i nyt vinduejustitsministeriet. De to databaser er dog opbygget forskelligt.

Justitssekretærer

Det centrale organ i retssystemet, der er ansvarligt for regulering af erhvervet son justitssekretær, er Link åbner i nyt vinduedet øverste retsråd(CSM).

Den nationale justitssekretærskole (SNG) er et offentligt organ med juridisk personlighed, som hører under det øverste retsråd og er ansvarligt for grund- og videreuddannelse af justitssekretærer

I det rumænske retssystem arbejder forskellige typer sekretærer:

  • høringssekretærer
  • statistiksekretærer
  • forskningssekretærer
  • it-sekretærer
  • arkiveringssekretærer
  • registreringssekretærer

Læs mere om erhvervskategorien i dette dokumentPDF(390 Kb)en.

Sidste opdatering: 09/09/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Juridiske erhverv - Slovenien

Denne side giver et overblik over de juridiske erhverv i Slovenien.

Anklagere
Dommere
Advokater
Notarer
Statsadvokaturen

Opbygning af de juridiske erhverv

Juridiske erhverv

I Republikken Slovenien kan en person, der har bestået en juridisk kandidateksamen, udøve forskellige juridiske erhverv, herunder som dommer, anklager, statsadvokat, advokat og notar.

Anklagere (Tožilci)

Organisation

I medfør af artikel 135 i Republikken Sloveniens forfatning er det de offentlige anklagere (državni tožilci), der rejser tiltale i straffesager og har andre lovfæstede beføjelser. De offentlige anklageres beføjelser og organisation er for hovedpartens vedkommende fastsat i loven om den offentlige anklagemyndighed (Zakon o državnem tožilstvu) og i strafferetsplejeloven (Zakon o kazenskem postopku).

Den offentlige anklagemyndighed omfatter 11 distriktskontorer (okrožno državno tožilstvo) i Slovenien (Celje, Koper, Kranj, Krško, Ljubljana, Maribor, Murska Sobota, Nova Gorica, Novo Mesto, Ptuj, Slovenj Gradec), en landsdækkende specialiseret anklagemyndighed (Specializirano državno tožilstvo) og Link åbner i nyt vindueRepublikken Sloveniens øverste anklagemyndighed) i Ljubljana.

Den specialiserede anklagemyndighed er ansvarlig for at retsforfølge lovovertrædelser inden for organiseret traditionel og økonomisk kriminalitet, terrorisme, korruption og andre strafbare handlinger, som det kræver særligt organiserede og uddannede offentlige anklagere at afsløre og retsforfølge. Afdelingen for efterforskning og retsforfølgelse af embedsmænd med særlige beføjelser (Odelek za preiskovanje in pregon uradnih oseb s posebnimi pooblastili, kendt som posebni oddelek eller "den særlige efterforskningsafdeling") er en uafhængig organisatorisk enhed under den specialiserede anklagemyndighed. De offentlige anklagere i den særlige efterforskningsafdeling er ansvarlige for at retsforfølge straffelovsovertrædelser begået af politibetjente, embedsmænd fra agenturer for indre anliggender med politibeføjelser, militærpolitibetjente, embedsmænd fra forsvarsministeriets efterretnings- og sikkerhedstjeneste og embedsmænd fra den slovenske efterretnings- og sikkerhedstjeneste. De rådgiver desuden de politibetjente, der arbejder i afdelingen.

Sloveniens øverste anklagemyndighed består af:

  • de øverste offentlige anklagere (vrhovni državni tožilci) og de højere offentlige anklagere (višji državni tožilci)
  • vikar- eller deltidsansatte offentlige anklagere.

Højere offentlige anklagere fører appelsager ved højere domstole (višja sodišča) i Slovenien. I sager med ekstraordinære retsmidler på det strafferetlige område og det civil- og forvaltningsretlige område giver de øverste offentlige anklagere møde for Republikken Sloveniens højesteret (Vrhovno sodišče Republike Slovenije).

Den øverste anklagemyndighed er opdelt i:

  • tre afdelinger (den strafferetlige afdeling (kazenski oddelek), den civil- og forvaltningsretlige afdeling (civilno-upravni oddelek) og afdelingen for uddannelse og eksperttilsyn (oddelek za izobraževanje in strokovni nadzor))
  • et rådgivningscenter (Strokovno informacijski center), der har til opgave at yde sagkyndig bistand inden for områderne beskatning, økonomi, regnskab og lign., således at de offentlige anklagere kan udøve deres hverv effektivt, samt sikre udvikling, ensretning og administration af oplysninger til gavn for den offentlige anklagemyndigheds funktion.

Rolle og ansvarsopgaver

De offentlige anklageres vigtigste rolle og funktion er at retsforfølge straffelovsovertrædelser. I den forbindelse har de ansvar for at:

  • træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opklare straffesager og spore gerningsmænd og for at lede politiets arbejde under forundersøgelserne, hvor politiet er organisatorisk uafhængigt af de offentlige anklagere
  • indgive begæringer om indledning af en efterforskning
  • rejse tiltale ved den relevante domstol
  • indgive appeller af ikke endelige domstolsafgørelser og begæringer om ekstraordinære retsmidler mod endelige domstolsafgørelser (appeller af førsteinstansafgørelser i straffesager indgives af den offentlige anklager, der rejste tiltale ved retten i første instans, mens begæringer om ekstraordinære retsmidler indgives af de øverste offentlige anklagere).

Den gældende straffelovgivning giver de offentlige anklagere mulighed for under særlige omstændigheder at vælge alternative retsmidler i forbindelse med retsforfølgelse af forskellige former for organiseret kriminalitet. Disse omfatter først og fremmest indledning af en forligsprocedure og betinget henlæggelse af straffesagen, hvis den mistænkte er villig til at følge anklagerens instrukser og foretage visse handlinger som angivet af anklageren. Hvis der indgås forlig, eller hvis straffesagen henlægges betinget, kan den offentlige anklager frafalde sagen, dvs. at sagen løses udenretsligt. Den offentlige anklager kan desuden foreslå retten, at der udstedes et strafforlæg, hvor retten idømmer den tiltalte en specifik foreslået straf eller foranstaltning, uden at der afholdes et retsmøde.

Den øverste anklagemyndighed udfører desuden opgaver uden for det materielle strafferetlige område. I en af de tre afdelinger under den øverste anklagemyndighed, den civil- og forvaltningsretlige afdeling, kan de øverste offentlige anklagere indgive en begæring om lovlighedsbeskyttelse (zahteva za varstvo zakonitosti) i forbindelse med appeldomstolsafgørelser (pritožbeno sodišče) i sager vedrørende frivillig retspleje og andre civilretlige sager. Forudsætningen for at indgive begæring om dette ekstraordinære retsmiddel er beskyttelse af almene interesser, som kun kan fastslås af den øverste offentlige anklager. Derfor kan parterne i sagen ikke indgive en begæring om lovlighedsbeskyttelse.

Dommere

Organisation

Fagdommere og lægdommere

Dommernes (sodniki) status er reguleret ved artikel 125-134 i Republikken Sloveniens forfatning og loven om juridiske tjenester (Zakon o sodniški službi). Dommere er embedsmænd, som er valgt af nationalforsamlingen (Državni zbor) efter indstilling af dommerrådet (Sodni svet). Dommerhvervet er permanent, og aldersgrænsen samt betingelserne for at blive valgt er fastsat ved lov.

For at blive valgt som dommer skal man opfylde følgende generelle betingelser:

  1. være slovensk statsborger og kunne tale slovensk
  2. have retsevne og være ved godt helbred
  3. være fyldt 30 år
  4. have opnået den beskyttede titel som advokat med en universitetsgrad i Slovenien eller den beskyttede titel som bachelor i jura (UN) og kandidat i jura eller en tilsvarende juridisk uddannelse i udlandet, som er godkendt med et kvalifikationsdiplom og en vedlagt udtalelse om kvalifikationen eller med en beslutning om anerkendelse af kvalifikationen i beskæftigelsesøjemed eller et anerkendelsesdiplom (odločba o nostrifikaciji)
  5. have bestået den slovenske juridiske embedseksamen
  6. ikke have været dømt for en strafbar handling
  7. ikke være endeligt tiltalt eller med udgangspunkt i en beskyldning være part i en retssag vedrørende en strafbar handling, som retsforfølges ex officio.

Efter embedsperiodens udløb opfylder dommere, som har truffet afgørelse eller afsagt dom i en undersøgelse eller retssag, hvor dommen krænkede de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, ikke længere betingelserne for at blive valgt som dommer.

Dommere har status som tjenestemænd og er i udøvelsen af deres hverv bundet af forfatningen og lovgivningen. Dommerembedet er ikke foreneligt med andre embeder i statslige organer, lokale selvstyreorganer og politiske partier eller med andre embeder og aktiviteter, som er omfattet af lovgivningen. Der findes ikke nogen formel specialiseret uddannelse for dommere. Det juridiske område, som en dommer primært arbejder inden for, er fastlagt i den enkelte domstols interne opbygning, der med henblik på at løse forskellige typer af tvister omfatter forskellige juridiske afdelinger, som dommerne er tilknyttet i overensstemmelse med domstolens årlige arbejdsprogram. Dommerrådet forfremmer dommere til højere retslige funktioner og højere løntrin. Dommerrådet stiller endvidere forslag til nationalforsamlingen om afsættelse af en dommer, hvis den pågældende i udøvelsen af sit hverv overtræder forfatningen, groft tilsidesætter lovgivningen eller misbruger sit embede til bevidst at begå en lovovertrædelse. Forfremmelsesfrekvensen for dommere er fastlagt i opbygningen af domstolene i Slovenien. Dommerembedet omfatter byretsdommere (okrajni sodniki), distriktsdommere (okrožni sodniki), landsretsdommere (višji sodniki) og højesteretsdommere (vrhovni sodniki).

Dommerne er samlet i den slovenske dommerforening, der er medlem af den internationale dommerforening. Det er frivilligt, om dommerne vil være medlem af foreningen.

En specialret kan omfatte både fagdommere (poklicni sodniki) og lægdommere (sodniki porotniki). Når der ved lov stilles krav om, at en specialret skal afsige dom i en sag, omfatter retten en fagdommer, som er retspræsident, og to lægdommere, som er medlem af retten, medmindre andet er fastsat ved lov. Når der ved lov stilles krav om, at en specialret med fem medlemmer skal afsige dom i en sag, omfatter retten en fagdommer, som er retspræsident, en anden fagdommer og tre lægdommere, som er medlem af retten, medmindre andet er fastsat ved lov. Enhver borger i Republikken Slovenien, som er fyldt 30 år, som aldrig har været endeligt dømt for en strafbar handling, der retsforfølges ex officio, og som er egnet til at bestride dommerembedet og ved godt helbred og taler slovensk, kan blive lægdommer. Lægdommerne beskikkes for en periode på fem år og kan genbeskikkes. Præsidenten for landsretten beskikker og afsætter lægdommerne ved de distriktsdomstole, der henhører under den pågældende landsrets område.

Dommerrådet

Link åbner i nyt vindueDommerrådet (Sodni svet) er det centrale organ, som er ansvarligt for reguleringen af erhvervet.

Dommerrådet har 11 medlemmer.

Fem af medlemmerne vælges af nationalforsamlingen blandt flere udvalgte universitetslærere i jura og advokater efter indstilling fra Republikken Sloveniens præsident, og de seks øvrige medlemmer vælges blandt dommere, som er udvalgt af en række fuldtidsdommere. Rådets medlemmer vælger et af medlemmerne som formand.

Dommerrådet har følgende beføjelser:

  • at afgive indstilling til nationalforsamlingen om kandidater til dommerembedet
  • at afgive indstilling til nationalforsamlingen om afsættelse af en dommer
  • at udnævne og afskedige retspræsidenter med undtagelse af præsidenten for Republikken Sloveniens højesteret
  • at forfremme dommere til højere retslige funktioner og højere løntrin samt til stillinger som højtstående dommere (svetnik) eller til højere retslige stillinger og at foretage ekstraordinære forfremmelser til højere retslige funktioner
  • at træffe afgørelse om appeller af beslutninger om at overflytte eller udnævne personer til dommerstillinger, retslige funktioner eller stillinger som højtstående dommere og appeller af beslutninger om indplacering af dommere på løntrin
  • at træffe afgørelse i sager om offentlige funktioners uforenelighed med dommerembedet
  • at udarbejde udtalelser om budgetforslaget vedrørende domstolene at udarbejde en udtalelse til nationalforsamlingen om lovgivningen vedrørende dommeres og retspersonales status, rettigheder og pligter
  • at vedtage en adfærdskodeks for dommerne
  • at fastlægge kriterierne for udvælgelse af kandidater til dommerembedet efter udtalelse fra justitsministeren samt kriterierne for kvaliteten af dommernes arbejde i forbindelse med vurderingen af udøvelsen af deres hverv
  • at godkende en politik for overvågning og styring af den risiko og eksponering for korruption, som domstolene er udsat for, og at føre tilsyn med dens gennemførelse
  • at udpege medlemmer af rådet for etik og integritet (Komisija za etiko in integriteto)
  • at behandle og træffe afgørelse om grundene til en appel indgivet af en dommer, der mener, at vedkommendes juridiske rettigheder eller uafhængige stilling eller dommerembedets uafhængighed er blevet krænket
  • at håndtere andre anliggender, hvis dette er fastsat i lovgivningen.

Medmindre andet er fastslået i lovgivningen, kræves der to tredjedeles flertal blandt alle dommerrådets medlemmer i forbindelse med beslutninger om forslag vedrørende:

  • valg af dommere
  • udnævnelse, forfremmelse og indplacering af dommere på løntrin
  • appeller af beslutninger om at overflytte eller udnævne personer til dommerstillinger, retslige funktioner eller stillinger som højtstående dommere
  • appeller af beslutninger om indplacering af dommere på løntrin
  • afskedigelse af dommere
  • kriterierne for udvælgelse af kandidater til dommerembedet, kriterierne for kvaliteten af dommernes arbejde og kriterierne for kvaliteten af domstolenes arbejde
  • vedtagelse af dommerrådets forretningsorden.

Advokater

I henhold til artikel 137 i Republikken Sloveniens forfatning er advokatstanden (odvetništvo) en lovreguleret uafhængig tjeneste inden for retssystemet. Det fastslås i loven om advokatbistand (Zakon o odvetništvu), at en advokat (odvetnik) i udøvelsen af sit hverv yder rådgivning, repræsenterer og forsvarer parter ved retten og over for andre statslige organer, affatter dokumenter og repræsenterer parterne i juridiske forhold. Kun en advokat må mod honorar give møde for retten på vegne af en part, medmindre andet fastslås i lovgivningen.

For at blive advokat skal man opfylde følgende betingelser:

  1. være slovensk statsborger
  2. være erhvervsdygtig
  3. have opnået en af følgende beskyttede titler i Slovenien eller en tilsvarende grad i udlandet, som opfylder betingelserne i loven om anerkendelse og evaluering af uddannelse:
    • den beskyttede titel som universitetsuddannet advokat
    • den beskyttede titel som bachelor i jura (UN) og kandidat i jura
    • den beskyttede titel som kandidat i jura på baggrund af en kandidatuddannelse på andet trin i henhold til Bologna-processen
  4. have bestået den slovenske juridiske embedseksamen
  5. have fire års erhvervserfaring som universitetsuddannet advokat, hvoraf mindst ét år af denne beskæftigelse, efter at den pågældende har bestået den slovenske juridiske embedseksamen, skal være hos et advokatfirma, en domstol, den offentlige anklagemyndighed, statsadvokaturen eller en notar i en almindelig fuldtidsstilling, som er omfattet af en ansættelseskontrakt
  6. kunne tale slovensk
  7. anses for værdig til at udøve advokathvervet
  8. have det nødvendige udstyr og de nødvendige lokaler til at praktisere som advokat
  9. have bestået en prøve med henblik på at teste personens viden om loven om advokatbistand, de officielle takster for advokatsalærer og adfærdskodeksen for det slovenske advokatsamfund (Odvetniška zbornica Slovenije).

Det fastslås i loven om advokatbistand, at en advokat i udøvelsen af sit hverv:

  • yder juridisk rådgivning
  • repræsenterer og forsvarer parter ved retten og over for andre statslige organer
  • affatter dokumenter
  • repræsenterer parterne i juridiske forhold.

Kun en advokat må mod honorar give møde for retten på vegne af en part. I visse sager kan en advokatfuldmægtig træde i stedet for en advokat.

Kun en advokat må repræsentere en sagsøgt i en straffesag.

I civile sager kan parterne ved byretten lade sig repræsentere ved enhver, som har fuld erhvervsevne, men ved distriktsdomstolene, landsretten og højesteret kan kun en advokat eller en anden person, der har bestået den slovenske juridiske embedseksamen, give møde. I sager om ekstraordinære retsmidler skal parterne imidlertid repræsenteres af en advokat (med undtagelse af sager, hvor den pågældende selv eller vedkommendes repræsentant har bestået den slovenske juridiske embedseksamen).

Advokatbistand er ligeledes obligatorisk i alle retssager, der gennemføres inden for rammerne af loven om mental sundhed (Zakon o duševnem zdravju).

En udenlandsk advokat, som har beføjelse til at praktisere som advokat i sit oprindelsesland, kan, på de betingelser der er fastlagt i nævnte lov, i Republikken Slovenien:

  • yde specifik advokatbistand, som er knyttet til udøvelse af advokathvervet
  • udøve advokathvervet under den beskyttede titel i den pågældendes oprindelsesland
  • udøve advokathvervet under titlen "advokat" (odvetnik).

En advokats oprindelsesland er det land, hvor den pågældende har beføjelse til at udøve advokathvervet under den beskyttede titel, som vedkommende har opnået i overensstemmelse med det pågældende lands regler.

I medfør af denne lov har en advokat fra et andet land, som er medlemsstat i Den Europæiske Union, beføjelse til at praktisere som advokat i alle medlemsstaterne i Den Europæiske Union under den beskyttede titel, som vedkommende har opnået i henhold til det pågældende lands regler. En advokat fra et andet land, som er medlemsstat i Den Europæiske Union, registreres i fortegnelsen over udenlandske advokater, der må praktisere som advokat i Republikken Slovenien under den beskyttede titel "advokat", med alle de rettigheder og pligter, som gælder for en praktiserende advokat, hvis den pågældende person opfylder de lovbestemte betingelser og består prøven med henblik på at teste vedkommendes viden om Republikken Sloveniens nationale lovgivning. Yderligere oplysninger om prøven og dens afvikling er fastlagt i dekretet om prøver for advokater fra andre lande (Uredba o preizkusnem izpitu za odvetnike iz drugih držav).

Advokater må under visse omstændigheder gerne reklamere for deres tjenester, da loven tillader bestemte former for reklame. En advokat kan praktisere individuelt eller i et advokatfirma. Paraplyorganisationen for advokater er det slovenske advokatsamfund (Odvetniška zbornica Slovenije), som har sine egne regler og vedtægter. Retten til at udøve advokathvervet opnås via registrering i fortegnelsen over advokater, som opbevares af det slovenske advokatsamfund. Advokater, som afslutter en bestemt eksamen eller opnår en bestemt fagspecialisering, kan under visse forudsætninger anmode det slovenske advokatsamfund om at anerkende deres status som specialiserede advokater. Betalingen for advokatbistand er fastlagt i de officielle takster for advokatsalærer, som udstedes af advokatsamfundet efter justitsministerens godkendelse heraf.

Juridiske databaser

Link åbner i nyt vindueDe grundlæggende bestemmelser vedrørende advokater foreligger på engelsk på advokatsamfundets websted.

Via advokatsamfundets Link åbner i nyt vinduesøgemaskine (på slovensk og engelsk) kan man finde en advokat ud fra følgende søgekriterier:

  • navn
  • region
  • kendskab til fremmedsprog og
  • arbejdsområder.

Notarer

Organisation

I henhold til artikel 137, stk. 2, i Republikken Sloveniens forfatning udfører notarer (notarji) en lovreguleret offentlig tjeneste. Det fastslås i loven om notarer (Zakon o notariatu), at notarer, der nyder offentlig tillid, i medfør af nævnte lovs bestemmelser udarbejder offentlige dokumenter om juridiske transaktioner, hensigtserklæringer eller kendsgerninger, der giver anledning til rettigheder, opbevarer dokumenter, penge og værdigenstande med henblik på levering til tredjeparter eller statslige organer og på opfordring fra domstolene udfører de opgaver, der kan uddelegeres til dem i overensstemmelse med lovgivningen.

For at kunne udnævnes til notar skal man opfylde følgende betingelser:

  1. være statsborger i Republikken Slovenien, en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller statsborger i Det Schweiziske Forbund eller OECD
  2. have retsevne og være ved godt helbred
  3. have opnået den beskyttede titel som advokat med en universitetsgrad i Slovenien eller den beskyttede titel bachelor (jura) og master (jura) eller have opnået en tilsvarende grad i udlandet, som er godkendt med et udenlandsk kvalifikationsdiplom og en vedlagt udtalelse om kvalifikationen eller med en beslutning om anerkendelse af kvalifikationen i beskæftigelsesøjemed eller et anerkendelsesdiplom
  4. have bestået den slovenske juridiske embedseksamen
  5. have mindst fem års erhvervserfaring som universitetsuddannet advokat, heraf mindst ét år hos en notar og mindst ét år ved en domstol, hos en advokat eller statsadvokaturen
  6. anses for værdig til at udøve notarerhvervet
  7. kunne tale slovensk
  8. have det nødvendige udstyr og de nødvendige lokaler til udøvelse af notarhvervet
  9. ikke være fyldt 64 år.

Uanset punkt 1 i ovenstående afsnit kan statsborgere i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Det Schweiziske Forbund eller OECD også udnævnes til notar under forudsætning af juridisk og faktuel gensidighed.

En notar kan ikke påtage sig advokatopgaver eller andre tjenester eller funktioner mod betaling.

En notar kan ikke påtage sig opgaver, som er uforenelige med notarhvervets anseelse og integritet, eller som vil kunne mindske tilliden til notarens upartiskhed eller til ægtheden af de dokumenter, den pågældende udfærdiger.

Notaren udnævnes til en ledig notarstilling af justitsministeren. Inden udnævnelsen indhenter justitsministeren udtalelser fra det slovenske notarkammer (Notarska zbornica Slovenije) om de opstillede kandidater. Antallet af notarer er begrænset, og grænsen fastsættes af justitsministeriet. I tilfælde af retsstridige uregelmæssigheder i forbindelse med udøvelsen af notarerhvervet afsættes notaren af justitsministeren. Paraplyorganisationen for notarer er notarkammeret.

Ifølge loven skal notarer være medlemmer af Link åbner i nyt vinduedet slovenske notarkammer.

Rolle og ansvarsopgaver

Notarer leverer en offentlig tjenesteydelse, der hovedsagelig består i udarbejdelse af offentlige og private dokumenter, hvilket er af stor betydning for sikkerheden i forbindelse med juridiske dispositioner.

De offentlige dokumenter, der almindeligvis udfærdiges af notarer, er notarialakter og notarialprotokoller. Mens en notar kan udarbejde enhver form for skriftlig aftale for parterne, er der visse aftaletyper og vedtægter for private og offentlige aktieselskaber, der kun er gyldige i henhold til slovensk lovgivning, hvis de er oprettet som notarialakter. En notar kan ligeledes oprette testamenter. Nogle gange er det desuden nødvendigt, at en notar bekræfter ægtheden af kopier af dokumenter og underskrifter, for at sikre at de kan gøres gældende ved en domstol. Dokumenter og værdipapirer kan opbevares hos en notar.

Juridiske databaser

Via notarkammerets websted kan man få adgang til en Link åbner i nyt vinduefortegnelse over alle notarer i Slovenien og de dertilhørende kontaktoplysninger samt til en søgemaskine med almindelige funktioner.

De tre registre, som drives af notarkammeret, er tilgængelige fra kammerets websted:

Andre juridiske erhverv

Judicial Assistant (Sodniški pomočnik)PDF(372 Kb)enhttps://e-justice.europa.eu/fileDownload.do?id=d4382196-8894-47f2-b9b8-73e5fa9952cc

Statsadvokaturen

Statsadvokaturens (državni pravobranilci) funktion er fastlagt i lov om statsadvokaturen (Zakon o državnem pravobranilstvu). Statsadvokaturen ( Link åbner i nyt vindueDržavno pravobranilstvo) repræsenterer staten, statslige organer og administrative organisationer, som er juridiske personer, ved domstolene og udfører andre opgaver i overensstemmelse med lovgivningen. Statsadvokaturens opgaver udføres af den øverste statsadvokat (generalni državni pravobranilec), statsadvokaterne og de assisterende statsadvokater (pomočniki državnega pravobranilca). Statsadvokaterne og de assisterende statsadvokater udnævnes af den slovenske regering efter indstilling af justitsministeren og efter høring af den øverste statsadvokat. Embedsperioden er otte år med mulighed for forlængelse. Betingelserne for at blive udnævnt til statsadvokat er de samme som for dommere, dog med yderligere krav om erhvervserfaring. Statsadvokaterne udfører deres opgaver i overensstemmelse med landets forfatning og love. De repræsenterer staten af egen drift. Statsadvokater og deres fuldmægtige har ret til en grundløn, der bestemmes af, hvilket arbejde de udpeges til at udføre. Reglerne om, at dommeres funktioner er uforenelige med andre funktioner, gælder tilsvarende for statsadvokater. Statsadvokaterne repræsenterer ligeledes Republikken Slovenien i sager ved EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueOplysninger om juridiske erhverv fra Republikken Sloveniens øverste anklagemyndigheds websted

Link åbner i nyt vindueOplysninger om juridiske erhverv fra dommerrådets websted

Link åbner i nyt vindueOplysninger om juridiske erhverv fra den slovenske dommerstands websted

Link åbner i nyt vindueOplysninger om juridiske erhverv fra det slovenske advokatsamfunds websted

Link åbner i nyt vindueOplysninger om juridiske erhverv fra det slovenske notarkammers websted

Link åbner i nyt vindueOplysninger om juridiske erhverv fra statsadvokaturens websted

Sidste opdatering: 31/01/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Juridiske erhverv - Slovakiet

Dette afsnit giver et overblik over de juridiske erhverv i Slovakiet.

Anklagere

Dommere

Advokater

Rådgivende advokater

Notarer

Juridiske erhverv – indledning

Anklagere

Organisation

Link åbner i nyt vindueDen offentlige anklagemyndighed i Den Slovakiske Republik er en uafhængig statslig myndighed ledet af en rigsanklager. Den har til opgave at beskytte fysiske personers, juridiske enheders og statens rettigheder og interesser.

Den offentlige anklagemyndighed i Den Slovakiske Republik har sit eget særskilte afsnit på statsbudgettet.

Anklagemyndighedens og rigsanklagerens status og rolle fastlægges i Den Slovakiske Republiks forfatning (artikel 149) og i lov nr. 153/2001 om den offentlige anklagemyndighed, som ligeledes fastsætter ‑rigsanklagerens og andre anklageres beføjelser. Loven indeholder ligeledes bestemmelser om den offentlige anklagemyndigheds organisation og forvaltning. Anklagernes status, rettigheder og ansvarsområder fastsættes i lov nr. 154/2001 om anklagere og fuldmægtige ved anklagemyndigheden.

Hierarkisk struktur

I lyset af dens rolle som lovbeskyttende myndighed skal Link åbner i nyt vindue den offentlige anklagemyndighed organiseres i et hierarki. Dette sikrer ensartet anvendelse af lovene og anden almindeligt gældende lovgivning samt ensartet anvendelse af politikken på det strafferetlige område.

Anklagerne i den offentlige anklagemyndighed indgår i et hierarkisk system, og de er alle underlagt Den Slovakiske Republiks rigsanklager.

Beføjelser

Den offentlige anklagemyndighed har bl.a. følgende beføjelser:

  • strafferetlig forfølgelse af personer, der mistænkes for at have begået lovovertrædelser, og tilsyn med overholdelsen af lovgivningen både inden retssagens begyndelse og under de indledende retsmøder
  • tilsyn med overholdelsen af lovgivningen vedrørende steder og forhold for tilbageholdelse af personer, der er blevet frihedsberøvet, eller som har fået deres frihed begrænset som følge af en domstolsafgørelse eller en afgørelse truffet af en anden autoriseret statslig myndighed
  • udøvelse af beføjelser i retssager
  • repræsentation af staten i retssager i henhold til lovgivningen
  • i den udstrækning, det bestemmes i lovgivningen, tilsyn med, at alle offentlige myndigheder overholder lovgivningen
  • deltagelse i udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger for at forhindre lovovertrædelser og overtrædelser af anden almindeligt gældende lovgivning
  • hjælp til at fjerne årsagerne til og forudsætningerne for kriminelle aktiviteter samt forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet
  • hjælp til at udarbejde lovgivning (deltagelse i lovgivningsprocessen)
  • udførelse af andre opgaver i henhold til en særlig lov, akt eller international traktat, der er bekendtgjort i henhold til lovgivningen.

Opgaver

Rigsanklageren og de enkelte anklagere udfører alle opgaver, der falder inden for rammerne af den offentlige anklagemyndigheds beføjelser, og benytter alle til rådighed stående midler ved udførelsen af deres opgaver og pligter. De skal:

  • (på bedste måde ud fra deres viden og overbevisning) gennemføre Den Slovakiske Republiks forfatning, forfatningslove, love, internationale traktater, der er bekendtgjort i henhold til lovgivningen, samt anden almindeligt gældende lovgivning
  • respektere og beskytte den menneskelige værdighed samt grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder og undgå enhver form for forskelsbehandling
  • beskytte offentlighedens interesser
  • handle med initiativ, retfærdighed, upartiskhed og uden unødigt ophold.

Hierarki

Den offentlige anklagemyndighed i Den Slovakiske Republik består af følgende organer:

Rigsanklagerens kontor er den øverste myndighed og leder af anklagesystemet. Rigsanklagerens kontor omfatter:

  • den særlige anklagemyndighed, der er oprettet med henblik på at afsløre og retsforfølge tilfælde af korruption og organiseret kriminalitet
  • den militære afdeling af rigsanklagerens kontor
  • de regionale anklagemyndigheder (8), der er overordnet distriktsanklagemyndighederne i deres respektive regioner, og den øverste militære anklagemyndighed (1), der er overordnet de militære anklagemyndigheder i kredsene
  • distriktsanklagemyndighederne (55) og de militære anklagemyndigheder i kredsene (3).

Forsvarsministeriet har ansvaret for at stille de nødvendige materielle og økonomiske ressourcer til rådighed for den militære afdeling af ‑rigsanklagerens kontor og for alle militære anklagemyndigheder.

Rigsanklagerens hovedkontor ligger i Bratislava.

De underordnede anklagemyndigheders hovedkontorer og geografiske distrikter svarer til de respektive domstoles hovedkontorer og distrikter. Hovedkontorerne og de geografiske distrikter stemmer dog ikke overens med landets administrative geografiske opdeling.

Anklagerne udfører deres opgaver som led i et tjenesteforhold, der etableres, når de udpeges. Rigsanklageren udpeger anklagere til anklagerembederne uden tidsbegrænsning. For at få et embede skal anklagerne aflægge ed uden forbehold.

Kvalifikationer

Anklagerne skal være slovakiske statsborgere og opfylde nedenstående betingelser. De skal:

  • være mindst 25 år på datoen for deres udnævnelse
  • have en juridisk embedseksamen
  • have fuld retsevne
  • have en ren straffeattest og en fornuftig karakter, så de kan udøve deres hverv korrekt
  • beherske det slovakiske sprog fuldstændigt
  • have permanent ophold i Den Slovakiske Republik
  • være uden tilhørsforhold til et politisk parti eller en politisk bevægelse
  • have bestået prøven som anklager
  • skriftligt acceptere at blive udnævnt til anklager ved en bestemt anklagemyndighed.

For at blive anklager for en militær anklagemyndighed skal nedenstående betingelser være opfyldt. Anklageren skal:

  • have aftjent sin værnepligt som professionel soldat
  • være udnævnt eller forfremmet til rang af officer eller general
  • være udnævnt til at varetage opgaverne ved en militær anklagemyndighed i henhold til gældende lovgivning.

Kun en fuldmægtig ved en offentlig anklagemyndighed kan tilmelde sig prøven som anklager. Ledige stillinger som fuldmægtig ved anklagemyndigheden besættes gennem udvælgelsesprøver.

Prøver som juridisk sagkyndig, advokat og notar betragtes også som adgangsgivende eksamener til anklagemyndigheden i henhold til loven.

Forfremmelse til embedet som chefanklager eller til en højtstående stilling ved en anklagemyndighed kan kun ske efter en udvælgelsesprøve.

Anklagere kan kun udstationeres til andre anklagemyndigheder, hvis de selv ønsker det. Anklagere kan kun forflyttes til en anden anklagemyndighed, hvis de selv ønsker det, hvis de ansøger om forflyttelse, eller hvis de forflyttes som led i en disciplinær foranstaltning, der iværksættes mod dem.

Rigsanklageren kan suspendere en anklager, hvis vedkommende retsforfølges for en bevidst overtrædelse af straffeloven, eller hvis der indledes en disciplinærsag mod vedkommende for en handling, der kan medføre, at han eller hun afsættes fra sit embede som anklager.

En anklagers tjenesteforhold kan kun afsluttes af de årsager, der er fastsat ved lov.

Roller og ansvarsområder

En anklager har bemyndigelse til at føre tilsyn med overholdelsen af lovgivningen forud for retsforfølgelsen og under de indledende retsmøder. Ved udøvelsen af dette tilsyn har en anklager beføjelse til:

  • at udstede bindende instrukser til politiet, inden straffesagen indledes, under efterforskningen og forundersøgelsen af kriminelle handlinger og til at fastsætte tidsfrister for behandlingen af en sag. Alle instrukser skal medtages i de pågældende sagsakter
  • at anmode om sagsakter, dokumenter, materialer og rapporter om status for en politimæssig efterforskning, når retsforfølgelsen er indledt, med henblik på at fastslå, hvorvidt politiet indledte retsforfølgelsen med det samme og handler korrekt
  • at deltage i politiaktioner, udføre enkeltstående undersøgelsesaktiviteter eller gennemføre hele efterforskningen eller alle forundersøgelserne selv eller træffe en afgørelse om et hvilket som helst spørgsmål. Anklageren skal i disse tilfælde følge forskrifterne i lovgivningen. Man kan klage over anklagernes afgørelser på samme måde, som man kan klage over politiets afgørelser
  • at sende sagen tilbage til politiet med instrukser om at udvide efterforskningen eller forundersøgelserne og fastsætte en tidsgrænse for dette. Anklageren giver både sigtede og skadelidte besked om, at sagen er sendt tilbage til politiet
  • at ophæve ulovlige eller ubegrundede afgørelser truffet af politiet og erstatte disse med egne afgørelser. En anklager kan beslutte at afbryde en straffesag eller overføre en sag til en anden instans inden for 30 dage, hvis anklageren erstatter en afgørelse truffet af politiet med sin egen afgørelse af andre grunde end på baggrund af en klage indgivet af en klageberettiget. Der kan indgives en klage mod anklagerens afgørelse og mod politiets afgørelse. En anklager kan også udstede bindende instrukser om iværksættelse af en efterforskning og en forundersøgelse.

Kun en anklager har beføjelse til at:

  • rejse sigtelse
  • indgå en aftale med tiltalte om skyldsspørgsmålet og strafudmålingen samt indgive en begæring herom til rettens godkendelse
  • suspendere en straffesag
  • afbryde eller midlertidigt udsætte en straffesag
  • godkende en forligsprocedure eller et udenretsligt forlig samt afbryde en straffesag
  • udstede en kendelse om beslaglæggelse af tiltaltes ejendom og beslutte, hvilke ejendele der ikke skal beslaglægges, eller annullere en sådan beslaglæggelse
  • sikre den skadelidtes krav, ophæve eller delvist ophæve det eller udelade noget fra det
  • udstede ordre til opgravning af et lig
  • anmode om tilladelse til strafferetlig forfølgelse eller anholdelse af en person, såfremt en sådan tilladelse skal indhentes fra Den Slovakiske Republiks nationalråd, Den Slovakiske Republiks dommerråd, forfatningsdomstolen eller Europa-Parlamentet
  • indgive begæring til domstolen om varetægtsfængsling af en sigtet eller forlængelse af varetægtsfængslingen
  • indgive begæring om, at en sigtet skal vende tilbage fra udlandet
  • gennemføre en foreløbig undersøgelse af en udleveringsprocedure, medmindre andet er fastsat ved lov
  • indgive begæring til domstolen på grundlag af en anmodning fra en kompetent udenlandsk myndighed med henblik på foreløbig beslaglæggelse af ejendom tilhørende en person, som er part i en straffesag i udlandet, og hvor en del af denne ejendom befinder sig på Den Slovakiske Republiks område.

Ved udøvelsen af tilsynet med overholdelsen af lovgivningen på steder, hvor personer, der er blevet frihedsberøvet, eller som har fået deres frihed begrænset, er anbragt, skal anklageren sikre, at:

personer udelukkende er blevet anbragt i arresthuse eller på institutioner til varetægtsfængsling, frihedsberøvelse, beskyttende behandling, rehabilitering af unge lovovertrædere, hospitalsbehandling eller behandling på medicinske institutioner på grundlag af en domstolsafgørelse eller en afgørelse truffet af et andet bemyndiget statsligt organ

love og anden almindeligt gældende lovgivning overholdes på sådanne steder.

I civilsager har anklageren beføjelse til at:

  1. indgive begæring om at indlede en civilsag for at:
  • kræve rehabilitering af unge lovovertrædere for personer over 12 år og under 14 år, hvis vedkommende har begået en strafbar handling, der straffes med livstid i henhold til straffeloven
  • afgøre, hvorvidt en strejke eller afskedigelse er ulovlig
  • fastslå ugyldigheden af en overdragelse af statens ejendom i henhold til lov om fastlæggelse af økonomiske midlers oprindelse i forbindelse med privatisering, lov om betingelser for overdragelse af statens ejendom til andre personer eller lov om forvaltning af statens ejendom
  • undersøge lovligheden af en afgørelse truffet af en forvaltningsmyndighed i sager, hvor en protest fra en anklager ikke er taget til følge
  • ophæve en ulovlig afgørelse truffet af en kommune, hvis kommunen har undladt at ophæve afgørelsen som krævet af anklageren.
  1. indtræde i verserende civilsager vedrørende:
  • retsevne
  • dødserklæringer
  • opdragelse af mindreårige
  • værgemål
  • optagelser i erhvervsregistre
  • konkurs og omstrukturering.

I forbindelse med sit tilsyn med, om de offentlige myndigheder overholder love og anden almindeligt gældende lovgivning, har anklageren ret til at undersøge lovligheden af:

  • almindeligt gældende lovgivning udstedt af offentlige myndigheder
  • interne administrative regler udstedt af offentlige myndigheder med henblik på at sikre, at opgaver inden for den offentlige forvaltning udføres korrekt
  • afgørelser på forskellige områder inden for den offentlige forvaltning
  • de offentlige myndigheders tiltag i forbindelse med udstedelsen af interne administrative regler og afgørelser inden for den offentlige forvaltning.

Dommere

Organisation

Retspersonale

  1. EkspeditionssekretærPDF(382 Kb)sk
  2. JustitssekretærPDF(295 Kb)sk
  3. Overordnet stævningsmandPDF(460 Kb)sk
  4. Assistent for højesteretsdommerPDF(291 Kb)sk

Advokater

Juridiske databaser

Der findes yderligere oplysninger på det slovakiske advokatsamfunds Link åbner i nyt vinduewebsted.

Rådgivende advokater

Juridiske databaser

Der findes yderligere oplysninger på det slovakiske retshjælpscenters Link åbner i nyt vinduewebsted.

Notarer

Notarer i Den Slovakiske Republik skal have bestået en juridisk kandidateksamen.

En notar har til opgave at håndhæve forebyggende retsafgørelser og udstede bekræftede officielle akter.

Notarer er underlagt justitsministeriets tilsyn.

Notarer skal være medlem af Den Slovakiske Republiks notarkammer.

Juridiske databaser

Notarkammerets Link åbner i nyt vinduewebsted omfatter et intranet, som kun notarer har adgang til. Der er gratis adgang til webstedet, men der kan kun indhentes begrænsede oplysninger.

Databasen giver adgang til:

  • offentlige registre
  • en liste over notarer (kontaktoplysninger, sprogfærdigheder, åbningstider)
  • lovgivning
Sidste opdatering: 18/03/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Juridiske erhverv - Finland

Denne side giver et overblik over de juridiske erhverv i Finland.

Juridiske erhverv – indledning

De juridiske erhverv i Finland omfatter dommere ved domstolene, anklagere, offentlige retshjælpsadvokater, advokater, notarer og tvangsfuldbyrdende tjenestemænd (fogeder).

Anklagere

Organisation

Ifølge Finlands grundlov er rigsanklageren landets øverste anklager og leder af anklagemyndigheden.

Anklagemyndigheden har en todelt struktur. Den består af rigsanklagerens kontor, den centrale anklagemyndighed og 15 lokale anklagemyndigheder med 50 kontorer. Der er ansat 581 medarbejdere ved den finske anklagemyndighed, hvoraf de 381 er anklagere.

De øverste distriktsanklagere leder de lokale anklagemyndigheders kontorer. Derudover findes der assisterende øverste distriktsanklagere og distriktsanklagere. Ved nogle af anklagemyndighederne arbejder der assisterende anklagere, som er under uddannelse til at blive anklagere.

Alle de ovennævnte er almindelige anklagere og har, med nogle få undtagelser, beføjelse til at rejse tiltale i forbindelse med alle strafbare handlinger, der begås i deres retskreds. Særlige anklagere, f.eks. Rigsdagens justitsombudsmand eller justitskansleren, har kun beføjelse til at rejse tiltale i nogle ganske bestemte sager.

Rolle og ansvarsopgaver

Ifølge loven har anklageren til opgave at påvise det strafferetlige ansvar i forbindelse med en straffesag på en sådan måde, at parternes retssikkerhed og den offentlige interesse beskyttes. Anklageren skal udføre sin opgave på objektiv, hurtig og økonomisk vis.

Anklagemyndigheden skal på alle aktivitetsområder overholde de fælles værdier om retfærdighed, kompetence og hensyn til almenvellet.

Titlen offentlig anklager henviser til anklagerens offentlige funktion. I modsætning til de andre parter i en straffesag handler anklageren ikke i sin egen interesse, men på vegne af samfundet og under varetagelse af samfundets interesser. En anklager er en statsansat tjenestemand, som har til opgave at sørge for, at en lovovertræder straffes i overensstemmelse med loven. Anklagerne udgør en uafhængig del af Finlands domstolsforvaltning.

De fleste straffesager (ca. 80 000 sager om året) behandles af de lokale anklagemyndigheder. Rigsanklagerens kontor behandler primært straffesager, der er af en større betydning for samfundet som helhed. Det drejer sig om nogle få dusin hvert år.

Efterforskningen af forbrydelser påhviler politiet. Når efterforskningen er afsluttet, sendes det indsamlede materiale til anklageren, som vurderer sigtelserne i sagen. Det vil sige, at anklageren for hver enkelt mistænkt person og hver enkelt påstået handling tager stilling til, om der er begået en kriminel handling, og om bevismaterialet er tilstrækkeligt til at rejse tiltale.

Der skal rejses tiltale, hvis der umiddelbart foreligger tilstrækkelige beviser mod den mistænkte. Hvis bevismaterialet ikke er tilstrækkeligt, eller hvis der af andre årsager ikke kan rejses tiltale (f.eks. på grund af sagens forældelse), træffer anklageren beslutning om ikke at rejse tiltale.

Juridiske databaser

Webstederne for Link åbner i nyt vinduerigsanklagerens kontor og for det finske Link åbner i nyt vinduejustitsministerium indeholder yderligere oplysninger.

Dommere

Organisation

I Finland afsiges de fleste domme af professionelle dommere. Ved distriktsdomstolene arbejder der desuden også lægdommere. Dommerne repræsenterer det uvildige retsvæsen. Man finder dommere ved højesteret, appeldomstolene og distriktsdomstolene, den øverste forvaltningsdomstol og forvaltningsdomstolene, forsikringsretten, arbejdsretten samt retten for konkurrence- og forbrugersager. Dommere er statsansatte tjenestemænd og kan ikke afsættes. En dommer kan kun suspenderes efter afgørelse fra en domstol. Desuden kan en dommer ikke tvangsforflyttes til en anden post.

Kapitel 12 i lov om statsansatte tjenestemænd indeholder særlige bestemmelser om dommere. Ifølge loven gælder de bestemmelser om orlov, advarsler, ansættelsesophør og midlertidig bortvisning, som gælder for andre tjenestemænd, ikke for dommere. Ifølge lov om statsansatte tjenestemænd har dommere pligt til at fratræde deres stilling, når de når den ved lov fastsatte pensionsalder (som for dommere er 68 år), eller hvis de bliver uarbejdsdygtige.

Rolle og ansvarsopgaver

Dommere

En person, som ønsker at blive dommer, skal have en juridisk embedseksamen og have afsluttet et års domstolspraktik ved en domstol i første instans. Sædvanligvis bliver man dommer ved at arbejde som referendar (højtstående sekretær) ved en appeldomstol, hvorefter man udnævnes til dommer ved en distriktsdomstol eller en appeldomstol. Fremover skal kandidater også gennemgå en uddannelse. Appeldomstolene opslår ledige stillinger, og en udvælgelseskomité vurderer ansøgernes egnethed. Dommerne udnævnes af Finlands præsident.

Lægdommere

Ved distriktsdomstolene medvirker der lægdommere, som deltager i afgørelsen af visse sager. Lægdommerne anvendes primært i straffesager, men de kan også deltage i civilretlige sager og retstvister, der vedrører forpagtning/lejemål. Ved en distriktsdomstol behandles en sag af én almindelig dommer, der fungerer som formand, og tre lægdommere. Lægdommerne har uafhængige beføjelser, og om nødvendigt træffes der en afgørelse ved afstemning. Der træffes afgørelse ved stemmeflerhed. Hvis stemmerne står lige i en straffesag, gælder den dom, som er mest fordelagtig for den tiltalte. I en civil sag har formanden den afgørende stemme.

Kommunalrådene udvælger lægdommerne for en periode på fire år. I hver kommune skal der være mindst to lægdommere. Store kommuner har langt flere. Lægdommerne skal være så repræsentative som muligt for kommunens sammensætning, hvad angår alder, køn, sprog og beskæftigelse.

En lægdommer skal være finsk statsborger. Personer under 25 år eller over 63 år kan ikke vælges som lægdommere. Ansatte ved domstolene eller i fængselsvæsenet, anklagere, advokater eller ansatte ved politiet kan ikke fungere som lægdommere. En lægdommer aflægger en dommered eller afgiver en samvittighedserklæring, før vedkommende indtager sit sæde.

Målet er, at hver lægdommer skal deltage ved et retsmøde ca. en gang om måneden eller 12 gange på et år. Distriktsdomstolene betaler lægdommerne et honorar og en godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

Offentlige retshjælpsadvokater

Organisation

Offentlige retshjælpsadvokater er jurister eller advokater, som er ansat ved offentlige retshjælpskontorer. Offentlige retshjælpsadvokater er statsansatte og udnævnes af justitsministeren. De offentlige retshjælpskontorer er underlagt justitsministeriet.

For at kunne blive ansat som offentlig retshjælpsadvokat skal man have en juridisk embedseksamen (oikeustieteen kandidaatti) og tilstrækkelig erfaring som advokat eller dommer. Mange offentlige retshjælpsadvokater har desuden ærestitlen varatuomari (juridisk kandidat med domstolserfaring).

Offentlige retshjælpsadvokater møder i retten og skal overholde reglerne for god advokatskik. Det finske advokatsamfunds kontrolbeføjelser omfatter også de offentlige retshjælpsadvokater, og over halvdelen af de offentlige retshjælpsadvokater i Finland er medlemmer af advokatsamfundet. De offentlige retshjælpsadvokater optræder i fuld uafhængighed af andre aktører.

Advokater

Sagførere/advokater

Det er kun medlemmer af det finske advokatsamfund, der må anvende betegnelsen "asianajaja" eller "advokat". Enhver, der ansøger om medlemskab af advokatsamfundet, skal bl.a.:

  • have en juridisk embedseksamen (LL.M.), som giver adgang til at få advokatbestalling
  • være kendt som en hæderlig person
  • have flere års erfaring med det juridiske erhverv og andre retlige aktiviteter
  • have bestået en særlig eksamen, som dækker de grundlæggende elementer i det juridiske erhverv og god advokatskik
  • være uafhængig i forhold til påvirkninger fra regeringen og alle andre, med undtagelse af vedkommendes klient
  • have en række andre kvalifikationer.

Advokaters ansvar og tilsynsførelse med advokaters praksis

Hvad angår straf- eller erstatningsansvar, afviger advokaters ansvar i princippet ikke fra andre borgeres ansvar. Alle advokater skal dog tegne en ansvarsforsikring til dækning af skader, som skyldes alt andet end forsætlighed eller grov forsømmelighed. Det finske advokatsamfund har oprettet en erstatningsfond, som skal dække skader, der skyldes advokaters strafbare handlinger.

Advokater har desuden et professionelt ansvar. Advokatsamfundets bestyrelse skal sikre, at advokaterne udfører deres opgaver i overensstemmelse med god advokatskik. Hvis de ikke gør det, indleder advokatsamfundet disciplinærsager. En sådan procedure starter som regel med en skriftlig klage. Justitskansleren informeres om de afgørelser, som advokatsamfundet har truffet, og kan anke disse afgørelser til appelretten i Helsingfors.

Det finske advokatsamfund er en organisation, der er underlagt den offentlige ret, og som reguleres ved lov om advokater af 1958. Forgængeren til denne organisation var en registreret forening af samme navn. Alle medlemmer af begge organisationer er og har altid været advokater.

Advokatsamfundet har ca. 1 850 medlemmer, der betegnes som "advokater" (på finsk: asianajaja, på svensk: advokat). Advokatfirmaerne beskæftiger ca. 600 partnere, hvoraf ca. 120 er offentlige juridiske rådgivere. Retshjælpskontorerne beskæftiger også over 100 juridiske rådgivere, som ikke er medlemmer af advokatsamfundet.

Advokater, som er blevet bortvist fra advokatsamfundet efter en disciplinærsag, kan stadig drive deres erhverv under en anden betegnelse. I sådanne tilfælde praktiserer advokaterne dog uden at være forpligtet som en advokat, og uden at advokatsamfundet fører tilsyn.

Finske statsborgere og statsborgere fra andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), som er fyldt 25 år, kan få advokatbestalling, forudsat at de opfylder kravene om hæderlighed og i øvrigt har en livsstil, der stemmer overens med de krav, som advokaterhvervet forudsætter. De skal have bestået de akademiske eksamener, der kræves for at kunne arbejde i det finske retsvæsen, samt være i besiddelse af de kompetencer, som er nødvendige for udøvelsen af advokaterhvervet, og den fornødne erhvervserfaring. De må ikke være erklæret konkurs, og de skal være myndige.

I henhold til de internationale forpligtelser, som Finland har indgået, kan personer, der ikke opfylder de akademiske krav og ikke er i besiddelse af den erhvervserfaring, som kræves i Finland, men som har de kvalifikationer, der forlanges af advokater i andre EØS-lande, alligevel få advokatbestalling. For at få advokatbestalling skal de pågældende personer dog via en eksamen tilrettelagt af advokatsamfundet kunne godtgøre, at de har et tilstrækkeligt kendskab til finsk lovgivning og til advokaterhvervet i Finland.

Desuden kan personer, der har ret til at drive advokatvirksomhed i en anden EU-medlemsstat, få advokatbestalling i Finland uden at skulle aflægge en særlig eksamen. For at få advokatbestalling uden aflæggelse af eksamen skal ansøgeren i mindst tre år have været optaget i det register, der føres af advokatsamfundet i vedkommendes hjemland, og være kvalificeret til at udøve advokatvirksomhed i en anden medlemsstat (dvs. være optaget i det såkaldte EU-register). Vedkommende skal desuden kunne påvise at have udøvet regelmæssig advokatvirksomhed i Finland i mindst samme periode.

Juridiske databaser

Webstedet for det Link åbner i nyt vinduefinske advokatsamfund indeholder flere oplysninger.

Juridiske rådgivere

I Finland kan næsten alle og enhver yde rådgivning og bistand i juridiske sager, også professionelt. Det er dog meget få af disse rådgivere, der ikke har en juridisk embedseksamen.

Praktiserende advokater, som ikke er medlemmer af det finske advokatsamfund, opfylder måske ikke kravene til advokater, eller foretrækker muligvis ikke at overholde fagets forpligtelser. Advokater, som for nylig har taget deres embedseksamen, eller advokater, der lige er begyndt at praktisere eller er blevet forflyttet fra andre juridiske områder, opfylder eksempelvis ikke kravene, ligesom deltidsadvokater heller ikke gør det.

Notarer

I Finland er notarernes arbejde reguleret ved lov. Notarerne arbejder på de lokale justitskontorer og på tinghusene. Man skal have bestået en juridisk embedseksamen (oikeustieteen kandidaatti) for at blive notar.

Trods mange lighedspunkter afviger notarernes opgaver i Finland i nogen grad fra kollegernes opgaver i resten af Europa og USA. I Finland er notarer altid statsansatte tjenestemænd. Deres notarstillinger er imidlertid ikke fuldtidsstillinger. De fleste af dem fungerer samtidig som justitssekretærer på de lokale justitskontorer. Der hersker en betydelig grad af kontraktfrihed i Finland, og derfor skal kontrakter i Finland ikke nødvendigvis attesteres af en notar. Det eneste civilretlige dokument, der skal attesteres af en notar i Finland, er skøder på fast ejendom.

Notarer beskæftiger sig bl.a. med at attestere gyldigheden af underskrifter og dokumenter og bevidne nøjagtigheden af CV'er. De kan også forsyne dokumenter med en såkaldt "apostille" for at bekræfte, at den underskrivende part har den stilling, der er angivet i dokumentet, og har bemyndigelse til at underskrive det.

Andre juridiske erhverv

Tvangsfuldbyrdende myndigheder

Organisation

Tvangsfuldbyrdelser udføres af lokale fogeder, dvs. distriktsfogeder, lokale politimestre og provinsfogeden i Åland. Disse tjenestemænd assisteres af underordnede fogeder, der i praksis står for de fleste individuelle tilfælde af tvangsfuldbyrdelser. Der er også ansat kontorpersonale ved fogedkontorerne. De tvangsfuldbyrdende fogeder er statsansatte tjenestemænd.

Justitsministeriet har ansvaret for den overordnede ledelse af og kontrol med fogedvæsenet, men også lederne af de juridiske kontorer i de forskellige provinser har kontrolopgaver. De behandler f.eks. klager over procedurefejl. Hverken justitsministeriet eller lederne af de juridiske kontorer har imidlertid beføjelser til at annullere eller ændre en individuel fuldbyrdelsesforanstaltning.

I Finland handler tvangsfuldbyrdelser som regel om inddrivelse af finansielle fordringer, og der findes en nær forbindelse mellem tvangsfuldbyrdelse og rettergang. Under retssagen undersøges det, om kreditors krav er gyldigt, og i bekræftende fald pålægges det skyldneren at betale sin gæld. Hvis dommen ikke efterleves frivilligt, vil den blive tvangsfuldbyrdet. Nogle former for gæld, f.eks. skatterestancer og ubetalte forsikringspræmier, kan inddrives uden en dom.

De tvangsfuldbyrdende myndigheder skal beskytte såvel kreditors som debitors interesser. De stræber efter at få skyldneren til at betale sin gæld frivilligt ved at tilsende vedkommende en opkrævning. Hvis skyldneren ikke betaler frivilligt, bliver der gjort udlæg i løn, pension, erhvervsindtægter eller ejendom. Den ejendom, hvori der gøres udlæg, kan sælges på tvangsauktion.

Sidste opdatering: 30/06/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Juridiske erhverv - Sverige

Dette afsnit giver et overblik over de juridiske erhverv i Sverige.

Anklagere
Dommere
Advokater
Notarer
Andre juridiske erhverv

Juridiske erhverv – indledning

Anklagere

Organisation

Den offentlige anklagers kontor omfatter Link åbner i nyt vindueden svenske anklagemyndighed og Link åbner i nyt vindueden svenske myndighed for økonomisk kriminalitet. Begge myndigheder henhører direkte under regeringen (justitsministeriet). Anklagemyndigheden ledes af rigsadvokaten, og myndigheden for økonomisk kriminalitet ledes af en generaldirektør. Rigsadvokaten er den øverste anklager og er ansvarlig for og leder af anklagemyndigheden.

Rigsadvokaten har ansvar for den retlige udvikling, aktiviteterne i Link åbner i nyt vinduehøjesteret og administrative opgaver. Statsadvokaten (överåklagare) er under rigsadvokaten ansvarlig for anklagemyndigheden inden for bestemte områder. De offentlige anklagere udnævnes af rigsadvokaten og organiseres i distrikter og anklageafdelinger, hvor distriktsanklagere (kammaråklagare) arbejder. Nogle distriktsanklagere er specialiseret inden for bestemte områder. Der findes 32 offentlige anklageafdelinger. Desuden findes der tre internationale og fire nationale anklageafdelinger, som behandler bestemte sager. Chefen for en anklageafdeling kaldes chefanklager.

Alle anklagere i anklagemyndigheden er selvstændige i deres beslutningsproces, dvs. at en overordnet anklager ikke kan bestemme, hvordan en underordnet anklager skal træffe sine afgørelser i en sag, som vedkommende har ansvaret for. For at blive anklager skal man være svensk statsborger. For at opnå ansættelse som anklager skal man endvidere have en svensk juridisk kandidateksamen samt have udført notarietjänstgöring, dvs. have arbejdet to år som notar ved en byret (tingsrätt) eller regionsret (länsret). En svensk juridisk kandidateksamen sidestilles under visse betingelser med en juridisk uddannelse i et andet nordisk land. Anklageren arbejder først som anklageraspirant i ni måneder under tilsyn af en vejleder. Derefter gennemgår anklageren en grunduddannelse på to år samtidig med sit daglige anklagerarbejde, inden han/hun udnævnes til distriktsanklager (kammaråklagare).

I Stockholm, Göteborg og Malmö er der særlige udviklingscentre, som ledes af en statsadvokat (överåklagare). Udviklingscentrenes vigtigste funktion er udvikling af metodisk og retlig viden inden for forskellige strafferetlige områder og forvaltning af viden inden for deres ansvarsområder. Retlig opfølgning og tilsyn hører ligeledes til centrenes opgaver. Udviklingscentrene behandler f.eks. alle klager over anklagemyndighedens afgørelser.

Rolle og opgaver

Anklagemyndigheden har tre hovedopgaver:

  • at efterforske forbrydelser
  • at beslutte, hvorvidt der skal rejses en straffesag
  • at møde for retten.

Anklageren leder forundersøgelsen, når en person med rimelig grund mistænkes for en forbrydelse, som ikke er af enkelt beskaffenhed. Anklageren kan også i andre tilfælde lede en forundersøgelse, hvis der er en særlig årsag til det. Anklageren har pligt til at lede og udføre forundersøgelsen på bedste vis. I sager om mindre alvorlige forbrydelser står politiet for forundersøgelsen fra start til slut.

I de sager hvor anklageren står for forundersøgelsen, skal politiet bistå anklagemyndigheden i forbindelse med efterforskningen. Anklageren følger efterforskningen løbende og tager stilling til, hvilke undersøgelser og beslutninger der er behov for. Når forundersøgelsen er færdig, tager anklageren stilling til, om der skal rejses tiltale eller ej. Dette gælder også for de forundersøgelser, som politiet har ansvaret for.

En anden vigtig del af anklagerens arbejde er at forberede sager og møde for retten. Anklagerens beslutning om at rejse tiltale og dennes beskrivelse af forbrydelsen danner ramme for straffesagen og betyder, at sagen går i gang. De fleste anklagere bruger en eller to dage i retten om ugen.

Rigsadvokaten er den eneste offentlige anklager, som er berettiget til at indlede og føre en sag ved højesteret. Han eller hun er dog berettiget til at udnævne en viceanklager ved rigsadvokatens kontor eller udpege en offentlig anklager til at repræsentere rigsadvokaten ved højesteret.

Juridiske databaser

Yderligere oplysninger om anklagere kan findes på Link åbner i nyt vindueanklagemyndighedens websted, som er offentligt tilgængeligt.

Dommere

Organisation

Faste dommere udnævnes af regeringen efter indstilling fra et uafhængigt statsligt nævn (Domarnänmden). I princippet kan en fast dommer kun afskediges under de omstændigheder, der er fastsat i den svenske grundlov (regeringsformen).

For at blive dommer skal man være svensk statsborger. For at kunne udøve dommervirksomhed skal man endvidere have bestået en svensk juridisk kandidateksamen. En svensk juridisk kandidateksamen sidestilles under visse betingelser med en juridisk uddannelse i et andet nordisk land. De fleste faste dommere ansættes som rådmänd i byretter eller forvaltningsretter eller som hovrättsråd eller kammarrätsråd. Lederen af en landsret eller en kammerret kaldes præsident (president), og lederen af en byret eller en forvaltningsret kaldes en lagman. Dommerne ved højesteret og den højeste forvaltningsret kaldes justitieråd.

Mange af dem, der udnævnes til faste dommere, har fulgt en bestemt karrierevej, hvor de efter deres kandidateksamen har arbejdet to år som fuldmægtig ved en byretPDF(329 Kb)sv eller fuldmægtig ved en forvaltningsretPDF(281 Kb)sv , og derefter har søgt om at blive fuldmægtig ved en landsret eller en kammerret (hovrätts- eller kammarrätsfiskal). Efter mindst et års tjeneste i en af disse domstole, vender fuldmægtigen tilbage for at gøre tjeneste ved en byret eller en forvaltningsret i mindst to år. Derefter følger mindst ét års tjeneste ved en landsret eller kammerret, hvor aspiranten gør tjeneste som retsassessor (hovrättsassessor eller kammarrätsassessor). Efter gennemført og godkendt dommeruddannelse udnævnes vedkommende til assessor. Dommerfuldmægtige og assessorer er eksempler på ikke-faste dommere. Derudover er flere konciperende juristerPDF(280 Kb)sv og referenterPDF(281 Kb)sv beskæftiget ved domstolene.

Alle byretter, landsretter, forvaltningsretter og kammerretter har en række lægdommere (nämndemän) tilknyttet. Lægdommerne udnævnes for en periode på fire år af:

  • kommunfullmäktige i de kommuner, der hører under en byrets stedlige kompetence
  • landstingsfullmäktige i de regioner, der hører under en forvaltningsrets, kammerrets eller landsrets stedlige kompetence.

Ved afstemninger i forbindelse med rettens rådslagninger har hver lægdommer en stemme.

Juridiske databaser

Yderligere oplysninger om dommere og lægdommere findes på Link åbner i nyt vinduede svenske domstoles websted og navnlig webstedet for Link åbner i nyt vinduedet svenske dommerforbund.

De juridiske erhvervs organisation: jurister

Advokater

Efter svensk lovgivning er det kun medlemmer af Link åbner i nyt vindueSveriges advokatsamfund, som må bære titlen "advokat". For at blive medlem skal man bl.a.:

  • have bopæl i Sverige eller et andet land i Den Europæiske Union, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller Schweiz
  • have bestået de samme eksamener som dem, der kræves for at blive dommer – dvs. i Sverige en juridisk kandidateksamen
  • have mindst tre års erfaring med kvalificeret juridisk arbejde og udøve dette arbejde på ansøgningstidspunktet
  • have bestået advokatsamfundets advokateksamen
  • anses for at være redelig og for i øvrigt at være egnet til at udøve advokatvirksomhed.
  • Der gælder særlige regler for ansøgere fra andre EU- eller EØS-lande og fra Schweiz, som opfylder uddannelseskravene for at blive advokat i deres eget land.
  • Beslutninger vedrørende ansøgninger om medlemskab træffes af advokatsamfundets bestyrelse.
  • Sveriges advokatsamfund blev grundlagt på privat initiativ i 1887 og fik officiel status, da den nuværende retsplejelov trådte i kraft i 1948. Advokatsamfundet har over 4 700 medlemmer.
  • Advokatsamfundet er underlagt bestemmelserne i retsplejeloven og sine egne vedtægter, som fastsættes af regeringen. Advokatsamfundet er en privatretlig sammenslutning og har følgende formål:
  • at bevare høje etiske og professionelle standarder inden for erhvervet
  • at følge udviklingen på retsområdet og bestræbe sig på at sikre, at advokatsamfundets erfaring udnyttes
  • at varetage medlemmernes almindelige erhvervsmæssige interesser og fremme samarbejde og konsensus blandt medlemmerne.
    Advokatsamfundet udfører desuden visse offentligretlige funktioner. Det har forvaltningsopgaver i medfør af retsplejeloven og fungerer dermed som offentlig myndighed, navnlig i disciplinærsager.
    Den lovgivning, som advokatsamfundet er underlagt, har til formål at sikre en høj kvalitet i den bistand og rådgivning, som ydes til dem, der søger juridisk rådgivning. Det fremgår af retsplejeloven, at praktiserende advokater har pligt til at overholde fagetik og er underlagt advokatsamfundets og justitsministerens tilsyn. Advokater er underlagt advokatsamfundets disciplinærråd. Hvis disciplinærrådet finder, at en advokat har tilsidesat god advokatskik, kan det beslutte at pålægge advokaten en disciplinær straf.

Juridiske databaser

Yderligere oplysninger findes på webstedet forLink åbner i nyt vindueSveriges advokatsamfund.

Juridiske repræsentanter/rådgivere

Der er ikke noget krav om, at en juridisk repræsentant skal være advokat, men retten skal finde repræsentanten egnet. I princippet er det imidlertid kun advokater, der kan beskikkes som offentlige forsvarere.

Notarer

Organisation

Ud over notarius publicus (se nedenfor) findes der ingen særlige notarer af denne slags i Sverige.

Notarius publicus er en person, som udpeges af Link åbner i nyt vindueregionsforvaltningsrådet. For at blive notarius publicus skal man være jurist, have kendskab til det svenske sprog og i øvrigt være fundet egnet.

Rolle og opgaver

Juridiske databaser

Der er intet register og/eller websted for dette erhverv, som er tilgængeligt for offentligheden.

Yderligere oplysninger om notarius publicus kan imidlertid fås på visse regionsforvaltningsråds websteder. Notarius publicus' funktion er at hjælpe offentligheden med forskellige forhold, herunder at:

  • bekræfte underskrifter, kopier, oversættelser og andre oplysninger vedrørende indholdet af dokumenter
  • møde i retten som vidne i visse sager
  • føre tilsyn med lodtrækninger
  • udarbejde erklæringer om observationer efter kontroller eller undersøgelser
  • modtage erklæringer om omstændigheder af retlig eller økonomisk karakter og afgive erklæringer til tredjeparter
  • bekræfte, at en myndighed eller person er kompetent til at udføre forskellige opgaver
  • udfærdige attester i henhold til Haagkonventionen af 5. oktober 1961 om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske offentlige dokumenter (apostille).

Juridiske databaser

Der er intet register og/eller websted for dette erhverv, som er tilgængeligt for offentligheden.

Yderligere oplysninger om notarius publicus kan imidlertid fås på visse regionsforvaltningsråds websteder.

Andre juridiske erhverv

Link åbner i nyt vindueFogedretten (Kronofogdemyndigheten) er ansvarlig for inddrivelse af gæld og tvangsfuldbyrdelse af andre forpligtelser. En foged (kronofogde) er ansat af denne myndighed og er eksempelvis ansvarlig for at sikre, at inddrivelsen sker på lovlig vis. I Sverige findes der en uddannelse til foged. Det er en betingelse for at blive optaget på uddannelsen, at man har bestået juridisk kandidateksamen eller en tilsvarende eksamen, og at man er notariemeriterad. Sidstnævnte krav kan også anses for opfyldt, hvis man har gennemgået et lignende praktikforløb, eller der kan gives dispensation fra dette krav.

Sidste opdatering: 20/02/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Juridiske erhverv - England og Wales

Denne side indeholder oplysninger om nogle af de vigtigste juridiske erhverv i England og Wales. Her kan du få oplysninger om dommere, offentlige anklagere og forskellige former for advokater.

Retsvæsenet

I retssystemet i England og Wales gennemføres sagsbehandlingen i domstole og nævn af dommere med forskellig retlig status, både fuldtids- og deltidsstillinger. Oplysninger om retsvæsenet i England og Wales kan fås på webstedet Link åbner i nyt vindueJudiciary of England and Wales.

 

 

 

 

Fuldtidsbeskæftigede dommere

  • Lord Chief Justice – Lord Chief Justice er leder af dommerstanden og præsident for domstolene i England og Wales Sidstnævnte funktion startede den 3. april 2006, da Lord Chancellors retlige funktioner blev overdraget til Lord Chief Justice som led i forfatningsreformloven fra 2005. Lord Chief Justice er også leder på det strafferetlige område.
  • Afdelingsledere – de andre områder ledes af fire højtstående dommere. Master of the Roles (civilsager), præsidenten for Queen’s Bench Division (landsretten for civilretlige sager), præsidenten for Family Division (familieret) og the Chancellor of the High Court (handel og økonomi). Yderligere oplysninger kan fås på webstedet for Link åbner i nyt vindueJudiciary of England and Wales.
  • Lords Justices of Appeal sidder i appeldomstolen, Court of Appeal, som behandler både strafferetlige og civilretlige sager.
  • High Court Judges sidder i High Court (landsretten), hvor de mest komplekse civilretlige sager afgøres. De kan også behandle de alvorligste og mest ømtålelige straffesager i Crown Court (landsretten for strafferetlige sager) (f.eks. mord).
  • Circuit Judges behandler normalt straffe-, civil- og familieretlige sager.
  • District Judges behandler civilretlige sager. De fleste af disse dommeres sager behandles for lukkede døre (dvs. ikke i åbne retssager). De har også beføjelser til at behandle alle sager i County Court (byret), hvis sanktionen ligger under en fastsat økonomisk grænse (som løbende revideres). Sager, der overstiger denne grænse, behandles af en Circuit Judge. District Judges behandler over 80 % af alle bestridte civilprocessager i England og Wales.
  • District Judges (Magistrates' Courts) sidder i Magistrates' Courts (byret for strafferetlige sager) og behandler samme type sager som lægdommere (se nedenfor), men de bistår navnlig med at behandle længere og mere komplekse sager.
  • High Court Masters og Registrars er proceduredommere, som behandler de fleste civilretlige sager, der indbringes for High Court's Chancery- og Queen's Bench-afdelinger (hhv. kanslerretten og landsretten for civilretlige sager).

Deltidsbeskæftigede dommere

Deltidsdommere udnævnes som regel for mindst fem år ad gangen under hensyntagen til den øverste aldersgrænse. De vigtigste fem typer deltidsdommere er:

  • Deputy High Court Judges, som sidder i en eller flere afdelinger under High Court.
  • Recorders, der har samme kompetencer som Circuit Judges, men generelt behandler mindre komplekse eller alvorlige sager.
  • Deputy District Judges, som sidder i County Courts og i lokale justitskontorer under High Court. De behandler de mindst komplekse af de sager, der hører under disse dommeres kompetence.
  • Deputy District Judges (Magistrates' Courts) varetager samme type opgaver som deres fuldtidsansatte kolleger.
  • Deputy High Court Masters og Registrars varetager samme type opgaver som deres fuldtidsansatte kolleger i High Court.

Nævnsdommere

Nævn behandler næsten 800 000 sager om året, der drejer sig om vidt forskellige emner såsom tvister vedrørende skatter/afgifter, pensioner og indvandring.

Nævn er ofte et panel, hvor der sidder en juridisk kvalificeret formand eller dommer, som får støtte fra lægpanelmedlemmer med forskellige ekspertområder. Der er ingen nævninge, og en dommer i et nævn har ikke beføjelser til at fængsle den part, der ikke får medhold. Deres vigtigste funktion er at forsøge at finde en mindelig løsning på problemer og undertiden træffe beslutning om eventuel erstatning til den part, der får medhold.

Magistrates (lægdommere)

Lægdommere, også kendt som justices of the peace (fredsdommere), behandler 95 % af alle straffesager i England og Wales. Der findes over 30 000 lægdommere, som udfører deres arbejde i lokalområder og normalt sidder 26 halve dage om året. De behøver ikke have en juridisk uddannelse og er ulønnede.

De sidder normalt i et "dommerkollegium", der består af tre dommere, hvoraf den ene er uddannet i at fungere som formand og hjælper med at føre kollegiet gennem sagen og taler på dets vegne. Et dommerkollegium bistås altid af en juridisk uddannet sekretær, der rådgiver om lovgivning og retspleje.

De behandler relativt mindre alvorlige sager, som f.eks. tyveri, hærværk, gadeuorden og trafikforseelser samt en række emner vedrørende familier og børn eller ansøgninger om licenser.

Anklagere

Organisation

Link åbner i nyt vindueCrown Prosecution Service (CPS) er en uafhængig myndighed med ansvar for at gennemgå og i påkommende tilfælde føre strafferetlige sager i England og Wales, når politiet har afsluttet sin efterforskning. Den ledes af kammeradvokaten, Attorney General, som er ansvarlig over for Parlamentet. England og Wales er inddelt i 42 efterforskningsområder, der hver ledes af en Chief Crown Prosecutor. Desuden findes der fire nationale specialafdelinger: organiseret kriminalitet, specialkriminalitet, terrorismebekæmpelse og bedrageri. Ansatte i det engelske og walisiske politi kan kontakte telefontjenesten CPS Direct og her få vejledning og hjælp til beslutninger uden for åbningstid.

CPS ledes af rigsadvokaten, Director of Public Prosecutions (DPP), som træffer beslutninger i de sværeste og mest følsomme sager samt rådgiver politiet om straffesager. DPP har det overordnede ansvar for de anklager og retssager, der iværksættes af CPS, og er ansvarlig over for statsadvokaten.

CPS beskæftiger anklagere og viceanklagere (associate prosecutors) samt sagsbehandlere og administratorer. Offentlige anklagere er erfarne advokater eller sagførere med ansvar for at føre straffesager på statens vegne. Viceanklagere gennemgår og fremlægger bestemte sager i magistrates’ courts.

Rolle og ansvarsopgaver

CPS har til opgave at:

  • rådgive politiet og gennemgå bevismateriale i sager med henblik på eventuel retsforfølgning
  • fastlægge sigtelsen (i alle sager bortset fra de mindste), når det er besluttet at rejse sigtelse
  • forbedrede sager og fremlægge dem i retten.

Offentlige anklagere klassificeres som embedsmænd og ansættes efter en almindelig optagelsesprøve. For at blive taget i betragtning skal en ansøger være:

  • rådgivende advokat (solicitor) i England og Wales med en fuldgyldig bestalling
  • procederende advokat (barrister) med beskikkelse i England, som har gennemført en periode som fuldmægtig
  • statsborger i Det Europæiske Økonomiske Område eller Commonwealth. Advokater, der er uddannet uden for England og Wales, skal gennemføre og bestå en overførselstest, inden de kan blive ansat.

Opbygning af det juridiske erhverv: Advokater

Procederende advokater (barristers)

Link åbner i nyt vindueBar Council (advokatrådet) er det styrende organ for alle procederende advokater i England og Wales. Det blev oprettet for at repræsentere erhvervets interesser, udvikle og gennemføre politiske nøgleinitiativer og opretholde advokatsamfundets standard, ære og uafhængighed. I overensstemmelse med lov om juridiske ydelser af 2007 har det uddelegeret reguleringen af erhvervet til det uafhængige Bar Standards Board (standardiseringsnævnet under Bar Council). Procederende advokater er individuelle juridiske rådgivere og procesadvokater. Generelt arbejder de for sig selv i grupper på kontorer, de såkaldte "chambers", hvor de omtales som "tenants" (lejere). Procederende advokater er primært uddannet inden for procedure, altså med andre ord uddannet til at repræsentere deres klienter ved de højere domstole. Procederende advokater bruger en stor del af deres tid på at rådgive klienter og efterforske sager samt undersøge emner inden for deres ekspertiseområde. Ca. 10 % af de praktiserende procederende advokater er Queen’s Counsel (procederende senioradvokater), der arbejder med de vigtigste og mest komplicerede sager.

Rådgivende advokater (solicitors)

Rådgivende advokaters opgave er at give deres klienter (medlemmer af offentligheden, virksomheder, frivillige organisationer, velgørenhedsinstitutioner osv.) juridisk rådgivning og repræsentere dem, bl.a. i retten. Deres arbejde er meget varieret. De fleste rådgivende advokater arbejder i privat praksis, som kan være et partnerskab mellem rådgivende advokater, der tilbyder tjenesteydelser til klienter. De kan være generalister, dvs. at de dækker mange juridiske områder, eller være specialister på et specielt område. Andre er ansat som rådgivende advokater ved staten eller de lokale myndigheder, ved Crown Prosecution Service, Magistrates' Courts, i en kommerciel eller industriel organisation eller andre organer. Rådgivende advokater kan frit vælge, hvilket område de helst vil arbejde inden for.

Generelt yder rådgivende advokater juridisk bistand til klienter. Hvis deres klienter efterfølgende har brug for at blive repræsenteret ved de højere domstole i England og Wales, vil den denne advokat rådgive den procederende advokat om, hvordan sagen skal føres ved retten. En procederende advokat er imidlertid ikke altid nødvendig, fordi tilpas kvalificerede almentpraktiserende advokater også har møderet (dvs. at de kan repræsentere klienter) ved de højere domstole.

Link åbner i nyt vindueLaw Society (advokatsamfundet) repræsenterer rådgivende advokater i England og Wales. Dets forpligtelser omfatter bl.a. forhandling med og lobbyistvirksomhed over for erhvervets regulatorer, staten og andre, der tilbyder uddannelse og rådgivning. Law Society's opgave er at hjælpe, beskytte og fremme rådgivende advokater i England og Wales.

Link åbner i nyt vindueSolicitors Regulation Authority (SRA) (den regulerende myndighed for rådgivende advokater) behandler alle regulatoriske og disciplinære områder og sætter, overvåger og gennemtvinger standarder for rådgivende advokater i England og Wales. Myndigheden hed tidligere Law Society Regulation Board, og den arbejder udelukkende i offentlighedens interesse.

Link åbner i nyt vindueOffice for Legal Complaints (advokatnævnet) er for medlemmer af offentligheden, der ønsker at klage over en rådgivende advokat. Dette uafhængige og upartiske organ, der tidligere var kendt under navnet Legal Complaints Service, arbejder på at løse alle problemer hurtigt og effektivt.

Notarer

Notarer udgør den tredje og ældste del af det juridiske erhverv i England og Wales. Notarer gives tilladelse til at praktisere og tildeles deres bestalling (beskikkelse) af Link åbner i nyt vindueThe Faculty Office (fakultetskontoret), hvilket blev gjort første gang af Ærkebiskoppen af Canterbury i 1279. Notarer er underlagt reglerne under Court of Faculties (fakultetsdomstolen). Notarer slår bro mellem civilretlige sager og sædvaneret.

Alle notarer har en juridisk uddannelse og, selv om de fleste af dem har en uddannelse som rådgivende advokat, skal en notar bestå uafhængige og separate eksamener for at blive notar. Notarer skal alle følge det samme indledende kursus for at opnå de nødvendige kvalifikationer. De skal have en Link åbner i nyt vindueuddannelse inden for notarvirksomhed ved University College of London. Efter endt uddannelse kan en notar udøve sit virke alle steder i England og Wales, hvor de alle har de samme beføjelser. Ud over at udarbejde og udstede notardokumenter og instrumenter kan notarer også rådgive om udarbejdelsen af testamenter, arveanliggender og ejendomsforvaltning samt forestå ejendomsoverdragelse.

Hvervet som notar har været internationalt anerkendt i århundreder og har betydet, at virksomheder og borgere har kunnet cirkulere i samfundet med gyldige juridiske dokumenter. På denne måde letter notarerne samhandelen og almindelige borgeres liv og gør det muligt for dem frit at leve deres liv og gøre forretninger til en rimelig pris og uden unødvendige forsinkelser.

En notar har et officielt segl, og notardokumenter har beviskraft i England og Wales. Notardokumenter udarbejdes i både privat og offentlig form. Sidstnævnte kendes også som "bekræftede dokumenter". Notardokumenter, der underskrives og forsegles af en notar, anerkendes som bevis fra en ansvarlig juridisk embedsmand i alle lande verden over.

Notarer er underlagt samme regler som rådgivende advokater og er forpligtet til at forny deres beskikkelse en gang om året samt tegne en erhvervs- og kautionsforsiking. Fornyelse er underlagt overholdelse af reglerne. Udnævnelse til notar er en personlig udnævnelse, der gælder den enkelte notar. Link åbner i nyt vindueThe Notaries Society (notarsamfundet) er en organisation, der repræsenterer ca. 800 notarer. Link åbner i nyt vindueThe Scriveners Company repræsenterer omkring 30 notarer, der navnlig praktiserer i Londons centrum, og som udpeges af Link åbner i nyt vindueThe Scriveners Company, et gammelt lav.

Patent- og varemærkeadvokater

Patent- og varemærkeadvokater er specialiserede rådgivere på området intellektuel ejendomsret (IP). De yder juridisk rådgivning til klienter på dette område, navnlig med hensyn til patenter, varemærker, design og ophavsret. De repræsenterer desuden også deres klienter i de specialiserede IP-domstole (visse tilegner sig yderligere rettigheder efter at have opnået ekstra kvalifikationer inden for søgsmål). De fleste patent- og varemærkeadvokater arbejder i privat partnerskab. Mange arbejder i specialiserede kontorer, men visse arbejder også sammen i partnerskab med rådgivende advokater (solicitor). Derudover arbejder en stor del af erhvervet i industrien. I lighed med de rådgivende advokater (solicitor) kan patent- og varemærkeadvokater repræsentere deres klienter i retten i forbindelse med sager vedrørende intellektuel ejendomsret, hvilket omfatter instruktion af en advokat (barrister) i at føre sagen. Link åbner i nyt vindueThe Chartered Institute of Patent Attorneys (CIPA) repræsenterer patentadvokater i hele Det Forenede Kongerige. Dets rolle er bl.a. at samarbejde med regeringen om IP-lovgivning, levere uddannelse og erhvervsuddannelse til patentadvokater og praktikanter samt samarbejde med erhvervets myndigheder. CIPA stræber efter at fremme IP-lovgivning og IP-erhverv. Link åbner i nyt vindueThe Institute of Trade Mark Attorneys (ITMA) repræsenterer varemærkeadvokaterne og erhvervet i hele Det Forenede Kongerige. Dets opgaver omfatter forhandlinger med og lobbyvirksomhed over for regeringen, dens uafhængige reguleringsorgan (IPReg) og andre relevante organisationer. Det leverer relevant uddannelse og erhvervsuddannelse samt yder rådgivning til varemærkeadvokaterhvervet, og det er ansvarligt for fremme af erhvervet og IP. Link åbner i nyt vindueThe Intellectual Property Regulation Board (IPReg) beskæftiger sig med alle regulerings- og disciplinærsager samt fastlægger, overvåger og håndhæver standarder for patent- og varemærkeadvokater i hele Det Forenede Kongerige. Det handler i offentlighedens interesse og opretholder lovpligtige registre over patent- og varemærkeadvokater, både personer og selskaber.

Andre juridiske erhverv

Bortset fra dem, der arbejder i Magistrates’ Courts, er de fuldmægtige og andre medarbejdere, der arbejder i de fleste domstole i England og Wales, ikke forpligtet til at have en juridisk uddannelse. De er embedsmænd, der håndterer administrative opgaver og assisterer dommerne. De må ikke yde juridisk rådgivning. Som embedsmænd er alle domstolsmedarbejdere ansat af Link åbner i nyt vindueHer Majesty’s Courts and Tribunals Service (domstolsstyrelsen).

Yderligere oplysinnger om kategorier af domstolsmedarbejdere findes herPDF(456 Kb)en.

En fuldmægtig har en anden rolle i Magistrates’ Courts. Lægdommere har ingen juridisk uddannelse og er afhængige af rådgivning fra juridisk uddannede fuldmægtige, hvoraf der findes to typer: justitssekretærer og juridiske rådgivere (eller retssekretærer).

  • Justitssekretærer er de primære juridiske rådgivere for lægdommere. De er advokater (enten procederende eller rådgivende) med mindst fem års relevant erfaring. De rådgiver lægdommere inden for lovgivning og procedurer både i og uden for retten. De er også ansvarlige for ledelse og uddannelse af juridiske rådgivere, kvaliteten af de juridiske tjenesteydelser, der tilbydes, og tilvejebringelsen af konsekvent juridisk rådgivning i forbindelse med hele deres administrative område.

  • Juridiske rådgivere sidder i retten og rådgiver lægdommere om lovgivning, retspraksis og -procedure. De er også juridisk uddannede (normalt som procederende eller rådgivende advokater).

High Court-beslutninger håndhæves nu af retshåndhævende medarbejdere, der er udpeget og ansat i distrikter af Lord Chancellor (justitsministeren) eller dennes repræsentant. De er ansvarlige for at håndhæve rettens beslutninger i forbindelse med inddrivelse af gæld i forbindelse med en High Court-afgørelse eller med en County Court-afgørelse, der er blevet henvist til High Court. De kan konfiskere og sælge ejendele for at dække en gæld. De iværksætter og overvåger derudover overtagelse af ejendomme og tilbagelevering af ejendele.

Fogeder er embedsmænd ansat af Her Majesty's Courts og Tribunals Service til at fuldbyrde domme og/eller kendelser, som er afsagt af og registreret i county courts. De er embedsmænd, der håndhæver udlægskendelser, overtager ejendomme med udsættelseskendelser og inddrager ejendele i overensstemmelse med kendelser om tilbagelevering af ejendele. Bestemmelserne for fogeder, der håndhæver kendelser, er angivet i afsnit 85-111 i lov om County Courts af 1984. Procedurerne for håndhævelsen er fastlagt i den civile retspleje. Derudover udfører fogeder andre pligter, herunder personlig overlevering af dokumenter eller afsoningskendelser. Reglerne om afsoning er fastlagt i afsnit 118-122 i lov om County Courts.

Kontorfogeder er privatansatte fogeder, der er autoriseret i henhold til regler om udlæg for husleje og af en Circuit Judge (dommer i County Court). Udlæg for husleje refererer til konfiskering af en lejers ejendele af en husejer for at sikre betaling af huslejerestancer uden domstolens indblanding. I henhold til en række andre love har kontorfogeder ligeledes beføjelser til at inddrive anden gæld, f.eks. kommuneskat og afgifter i forhold til erhvervslejemål.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueCrown Prosecution Service,
Link åbner i nyt vindueFaculty Office,
Link åbner i nyt vindueNotaries Society,
Link åbner i nyt vindueJudiciary of England and Wales,
Link åbner i nyt vindueThe Law Society,
Link åbner i nyt vindueSolicitors Regulation Authority,
Link åbner i nyt vindueOffice for Legal Complaints,
Link åbner i nyt vindueLegal Services Commission,
Link åbner i nyt vindueChartered Institute of Patent Attorneys;
Link åbner i nyt vindueInstitute of Trade Mark Attorneys,
Link åbner i nyt vindueIntellectual Property Regulation Board,
Link åbner i nyt vindueHer Majesty's Courts and Tribunals Service.

Sidste opdatering: 30/06/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Juridiske erhverv - Nordirland

Denne side giver et overblik over de juridiske erhverv i Det Forenede Kongeriges nordirske retskreds.

Juridiske erhverv – indledning

De juridiske erhverv i Nordirland omfatter:

  • domstolene
  • anklagere
  • procederende advokater
  • rådgivende advokater.

 

 

 

Opbygning af det juridiske erhverv: Dommere

Den nordirske retskreds har følgende dommerstillinger:

  • Lord Chief Justice – dommerstandens overhoved
  • Lord Justices of Appeal – dommere ved Court of Appeal
  • High Court Judges – dommere ved High Court
  • Masters of the Supreme Court – dommere ved Supreme Court
  • County Court Judges – dommere ved County Court
  • District Judges (County Court) – distriktsdommere ved County Court
  • District Judges (Magistrates' Court) – distriktsdommere ved Magistrates' Court.
  • lægdommere
  • ligsynsmænd.

Opbygning af det juridiske erhverv: anklagere

Organisation

Public Prosecution Service for Northern Ireland (PPS) er den øverste anklagemyndighed in Nordirland. Ud over at tage beslutninger om retsforfølgning i sager, der er efterforsket af politiet i Nordirland, behandler den sager efterforsket af andre myndigheder såsom HM Revenue and Customs (det britiske skatte- og toldvæsen).

PSS ledes af rigsadvokaten for Nordirland, Director of Public Prosecutions. Der findes desuden en vicerigsadvokat, Deputy Director of Public Prosecutions. Vicerigsadvokaten har de samme beføjelser som rigsadvokaten, men udøver dem under dennes ledelse og kontrol. Begge stillinger besættes ved offentlig udnævnelse, som foretages af statsadvokaten for Nordirland, Attorney General.

PPS betegnes som et ikkeministerielt statsligt organ. I henhold til Justice (Northern Ireland) Act 2002 udøves rigsadvokatens funktioner uafhængigt af andre personer. Loven fra 2002 giver rigsadvokaten og statsadvokaten mulighed for til enhver tid at rådføre sig med hinanden om alle de spørgsmål, for hvilke anklagemyndigheden er ansvarlig over for Nordirlands nationalforsamling. På nuværende tidspunkt er en række spørgsmål vedrørende retsforfølgning forbeholdt parlamentet i Westminster. Opgaverne i forbindelse med disse spørgsmål udføres af statsadvokaten for Nordirland.

Rolle og ansvarsopgaver

PSS's primære rolle er at afgøre, hvorvidt der skal rejses tiltale mod personer, som er skyldige i strafbare handlinger, og hvad der skal rejses tiltale for.

PSS har også ansvaret for at føre sagen i retten. Anklageren forelægger beviser for retten på statens vegne. Anklagerne indkalder og forhører anklagemyndighedens vidner og krydsforhører forsvarets vidner. Efter sagens afgørelse udarbejder de et sammendrag af bevisførelsen til retten på statens vegne.

Opbygning af det juridiske erhverv: Advokater

Procederende advokater (barristers)

I Nordirland er procederende advokater (barristers eller advocates) enten Senior Counsel (også kaldet Queen's Counsel) eller Junior Counsel, alt efter erfaring. The Bar er en sammenslutning af specialiserede procederende advokater med erfaring i søgsmål, som offentligheden kan søge hjælp hos gennem rådgivende advokater (solicitors) og i særlige tilfælde ved direkte professionel adgang.

Link åbner i nyt vindueBar of Northern Ireland er en sammenslutning af selvstændige procederende advokater, der hører til i Bar Library i Belfast. Pr. 1. september 2012 var der næsten 600 privatpraktiserende procederende advokater.

Rådgivende advokater (solicitors)

I Nordirland er Link åbner i nyt vindueLaw Society den myndighed, som regulerer advokaternes uddannelse, regnskabsførelse og disciplinærforhold samt reglerne for god advokatskik. Den har til opgave at opretholde uafhængigheden, de etiske normer, den faglige kompetence og kvaliteten af de tjenester, som standen tilbyder offentligheden. Advokaterne kan specialisere sig inden for et bestemt område eller tilbyde generel rådgivning.

Notarer

I Nordirland er alle rådgivende advokater Commissioners for Oaths. Det betyder, at de kan bevidne rigtigheden af officielle dokumenter (undtagen dem, de selv eller deres modpart har udarbejdet i en sag).

Derudover er nogle af disse advokater notarer, hvilket betyder, at de kan bevidne rigtigheden af dokumenter til anvendelse i udlandet. Nærmere oplysninger findes på webstedet for Link åbner i nyt vindueLaw Society Northern Ireland.

Patent- og varemærkeadvokater

Patent- og varemærkeadvokater er specialiserede rådgivere på området for intellektuel ejendomsret (IP). De yder juridisk rådgivning til klienter på dette område, navnlig med hensyn til patenter, varemærker, design og ophavsret. De repræsenterer desuden også deres klienter i de specialiserede IP-domstole (visse tilegner sig yderligere rettigheder efter at have opnået ekstra kvalifikationer inden for søgsmål).

De fleste patent- og varemærkeadvokater arbejder i privat partnerskab. Mange arbejder i specialiserede kontorer, men visse arbejder også sammen i partnerskab med rådgivende advokater (solicitor). Derudover arbejder en stor del af erhvervet i industrien.

I lighed med de rådgivende advokater (solicitor) kan patent- og varemærkeadvokater repræsentere deres klienter i retten i forbindelse med sager vedrørende intellektuel ejendomsret, hvilket omfatter instruktion af en procederende advokat (barrister) i at føre sagen.

Link åbner i nyt vindueChartered Institute of Patent Attorneys (CIPA) repræsenterer patentadvokater i hele Det Forenede Kongerige. Dets rolle er bl.a. at samarbejde med regeringen om IP-lovgivning, levere uddannelse og erhvervsuddannelse til patentadvokater og praktikanter samt samarbejde med erhvervets myndigheder. CIPA stræber efter at fremme IP-lovgivning og IP-erhverv.

Link åbner i nyt vindueInstitute of Trade Mark Attorneys (ITMA) repræsenterer varemærkeadvokaterne og erhvervet i hele Det Forenede Kongerige. Dets opgaver omfatter forhandlinger med og lobbyvirksomhed over for regeringen, dens uafhængige reguleringsorgan (IPReg) og andre relevante organisationer Det tilbyder relevant uddannelse og kurser samt yder rådgivning til varemærkeadvokater, og det er ansvarligt for at fremme erhvervet og IP.

Link åbner i nyt vindueIntellectual Property Regulation Board (IPReg) beskæftiger sig med alle regulerings- og disciplinærsager samt fastlægger, overvåger og håndhæver standarder for patent- og varemærkeadvokater i hele Det Forenede Kongerige. Det handler i offentlighedens interesse og opretholder lovpligtige registre over patent- og varemærkeadvokater, både personer og selskaber.

Andre juridiske erhverv

Justitssekretærer

Justitssekretærer og andre ansatte ved Nordirlands domstole er embedsmænd uden juridisk uddannelse, som står for administrationen.

Justitssekretærer sørger for, at dommerne har de papirer, de skal bruge for at behandle de verserende sager. De registrerer dommerens afgørelse i en sag og yder enhver anden administrativ støtte, som dommerne måtte få brug for. Domstolspersonalet kan oplyse om rettens procedurer, men kan ikke yde juridisk rådgivning eller anbefale, hvad sagens parter bør foretage sig. Alle medarbejdere ved en domstol er ansat som embedsmænd af Link åbner i nyt vindueNorthern Ireland Courts and Tribunals Service, som er et organ under justitsministeriet i Nordirland.

Retshåndhævende medarbejdere

Enforcement officers er retshåndhævende embedsmænd ansat af Northern Ireland Court and Tribunals Service. De tager sig af fuldbyrdelsen af civilretlige afgørelser gennem Enforcement of Judgments Office. Dette kontor varetager fuldbyrdelsen af civilretlige afgørelser fra Magistrates' Court og County Court (herunder Small Claims Court) samt fra High Court. Bestemmelserne om fuldbyrdelse er fastlagt i Judgments Enforcement (Northern Ireland) Order 1981 og Judgment Enforcement Rules (Northern Ireland) 1981, som ændret.

Relevante links

Link åbner i nyt vinduePublic Prosecution Service

Link åbner i nyt vindueBar of Northern Ireland

Link åbner i nyt vindueLaw Society

Link åbner i nyt vindueNorthern Ireland Courts and Tribunals Service

Sidste opdatering: 03/10/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Juridiske erhverv - Skotland

Denne side giver et overblik over de vigtigste juridiske erhverv i Skotland i Det Forenede Kongerige. Siden indeholder oplysninger om dommere, anklagere og advokater.

Dommere

I Skotland er der intet særskilt dommerhverv som sådant. Kun erfarne solicitors (rådgivende advokater) og advocates (procederende advokater) kan blive dommere. Domstolsstillingerne i retskredsen Skotland omfatter:

  • Lord President (retspræsident) for Court of Session (højeste civilretlige instans).
  • Lord Justice Clerk (overordnet justitssekretær).
  • Sheriff Principals (retsformænd), der hver især er formand for en af Skotlands seks retskredse.
  • I Court of Session (øverste civilretlige instans) betegnes dommere som "Senators of the College of Justice".
  • I High Court of Justiciary (øverste strafferetlige instans) betegnes dommere som "Lords Commissioners of Justiciary".
  • Sheriffs (juridiske dommere).
  • Der benyttes ofte deltidsansatte, juridiske dommere som stedfortrædere for fastansatte, juridiske dommere.
  • Justices of the Peace (fredsdommere) er lægdommere, der arbejder alene eller i grupper på tre sammen med en juridisk fuldmægtig eller en retsassessor ved fredsdomstolene.

Anklagere

Organisation

I Skotland er Link åbner i nyt vindueCrown Office and Procurator Fiscal Service (COPFS – den nationale anklagemyndighed) ansvarlig for al retsforfølgning. Anklagemyndigheden ledes af Lord Advocate, der også er minister i den skotske regering, og dennes stedfortræder, Solicitor General (generaladvokaten).

The Crown Office and Procurator Fiscal Service er udelukkende ansvarlig for retsforfølgning i straffesager, undersøgelse af pludselige eller mistænkelige dødsfald og klager over politiet.

I lov om Skotland fra 1998 (§ 48) fastslås det, at enhver afgørelse truffet af Lord Advocate (i dennes egenskab af leder af strafforfølgningssystemet og systemet til undersøgelse af dødsfald i Skotland) træffes af denne uafhængigt af andre personer.

Kun uddannede jurister eller advokater kan blive anklagere.

Rolle og ansvarsopgaver

Politiet (eller andre specialiserede efterforskningsorganer, såsom toldmyndigheden) gennemfører en indledende undersøgelse af en lovovertrædelse og fremsender en rapport til den lokale anklager. Anklageren vurderer denne rapport og beslutter, om det er i offentlighedens interesse at anlægge en sag. Som led i sin beslutning vurderer anklagemyndigheden, om der foreligger tilstrækkelige beviser, og hvis dette er tilfældet, hvilket retsskridt der bør tages, dvs. retsforfølgning, anvendelse af en direkte foranstaltning (som f.eks. bødeforlæg) eller henlæggelse af sagen. I sager, der skal behandles for et nævningeting, afhører anklagemyndigheden vidner og indsamler og vurderer det retsmedicinske bevismateriale og andet bevismateriale, inden der træffes en beslutning om retsforfølgning. Anklagemyndigheden underretter herefter statsadvokaten, der beslutter, om der skal rejses tiltale.

Opbygning af de juridiske erhverv: Advokater

Procederende advokater (advocates)

Advokater er medlemmer af Scottish bar. De har ret til foretræde for alle skotske domstole, selv om størstedelen af deres arbejde består i at give møde ved højere domstole (Court of Session og High Court of Justiciary) og fremlægge sagkyndige udtalelser om juridiske spørgsmål. Senioradvokater betegnes som "Queen's Counsel". Alle advokater er medlemmer af Link åbner i nyt vindueFaculty of Advocates (den skotske advokatsammenslutning).

Rådgivende advokater (solicitors)

Rådgivende advokater er den største gruppe blandt de skotske jurister. De kan rådgive om alle juridiske emner og give møde for klienter ved domstolene. Alle rådgivende advokater er medlemmer af Link åbner i nyt vindueLaw Society of Scotland (det skotske advokatsamfund), der varetager de rådgivende advokaters interesser og offentlighedens interesser med hensyn til erhvervet.

Der findes også solicitor-advocates (en anden type procederende advokater), som er medlemmer af Law Society of Scotland. I lighed med advocates (se ovenfor) kan de give møde for Court of Session (øverste civilretlige instans) og High Court of Justiciary (øverste strafferetlige instans).

Notarer

En notarius publicus er en juridisk rådgiver, der registrerer visse transaktioner og underskriver særlige juridiske dokumenter. Hvervet som notarius publicus betegnes ikke som et særskilt, selvstændigt juridisk erhverv.

Patent- og varemærkeadvokater

Patent- og varemærkeadvokater er specialiserede rådgivere på området for intellektuel ejendomsret.  De yder juridisk rådgivning til klienter på dette område, navnlig med hensyn til registrering af patenter, varemærker og design og retsforfølgning i forbindelse hermed, men også i forbindelse med andre spørgsmål vedrørende intellektuel ejendomsret, herunder beskyttelse af ophavsrettigheder.  I modsætning til den mere generelle civil- og strafferet gælder lovgivningen om intellektuel ejendomsret i hele Det Forenede Kongerige.  Retstvister om intellektuel ejendomsret i Skotland behandles som regel af Court of Session, da den har enekompetence i forbindelse med patenter og de fleste andre registrerede IP-rettigheder (især EF-varemærker og registrerede EF-design). Den har også et antal dommere til rådighed, der er udnævnt til at føre IP-sager, samt særlige IP-sagsstyringsregler.  Patent- og varemærkeadvokater kan repræsentere deres klienter direkte i Patents County Court og i sager vedrørende appeller af afgørelser truffet af UK Intellectual Property Office, som anlægges ved Patents Court of the High Court i England og Wales.  Patentadvokater med erfaring inden for retstvister kan også føre en retssag ved højesteret i London, men patent- og varemærkeadvokater har på nuværende tidspunkt ikke bemyndigelse til at repræsentere klienter i IP-retssager ved de skotske domstole.  Derfor føres IP-retssager i Skotland i øjeblikket af advokater, der er specialiserede i intellektuel ejendomsret, og som ofte arbejder sammen med patent- og varemærkeadvokater.

De fleste patent- og varemærkeadvokater i Skotland arbejder i privatpraktiserende specialiserede firmaer, mens andre arbejder i industrien.

Link åbner i nyt vindueThe Chartered Institute of Patent Attorneys (CIPA – institut for patentadvokater) repræsenterer patentadvokater i hele Det Forenede Kongerige. Dets rolle er bl.a. at samarbejde med regeringen om IP-lovgivning, levere uddannelse og erhvervsuddannelse til patentadvokater og praktikanter og samarbejde med erhvervets myndigheder.  CIPA stræber efter at fremme IP-lovgivning og IP-erhverv.

Link åbner i nyt vindueThe Institute of Trade Mark Attorneys (ITMA – institut for varemærkeadvokater) repræsenterer varemærkeadvokater og erhvervet i hele Det Forenede Kongerige. Dets opgaver omfatter forhandlinger med og lobbyvirksomhed over for regeringen, dens uafhængige reguleringsorgan (IPReg) og andre relevante organisationer Det leverer relevant uddannelse og erhvervsuddannelse samt yder rådgivning til varemærkeadvokaterhvervet, og det er ansvarligt for fremme af erhvervet og IP.

Link åbner i nyt vindueThe Intellectual Property Regulation Board (IPReg – nævn for regulering af intellektuel ejendomsret) beskæftiger sig med alle former for regulerings- og disciplinærsager samt fastlægger, overvåger og håndhæver standarder for patent- og varemærkeadvokater i hele Det Forenede Kongerige.  Det handler i offentlighedens interesse og fører lovpligtige registre over patent- og varemærkeadvokater, både personer og selskaber.

Andre juridiske erhverv

Sheriff officers og messengers-at-arms er juridisk uddannet personale ved domstolene, der forkynder dokumenter og fuldbyrder retskendelser i Skotland. Både messengers-at-arms og sheriff officers er ansat af private virksomheder, og deres honorarer er fastlagt i sekundær lovgivning.

I § 60 i Bankruptcy and Diligence (Scotland) Act 2007 (den skotske lov om konkurser fra 2007) blev erhvervene som messenger-at-arms og sheriff officer afskaffet og erstattet med en ny betegnelse: judicial officer. Judicial officers bemyndiges af Lord President i Court of Session efter henstilling fra den nye skotske kommission for fuldbyrdelse i civilretlige sager.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueCrown Office and Procurator Fiscal Service, Link åbner i nyt vindueFaculty of Advocates, Link åbner i nyt vindueLaw Society of Scotland, Link åbner i nyt vindueScottish Association of Law Centres, Link åbner i nyt vindueChartered Institute of Patent Attorneys, Link åbner i nyt vindueInstitute of Trade Mark Attorneys, Link åbner i nyt vindueIntellectual Property Regulation Board

Sidste opdatering: 10/11/2014

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.