Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Typer af juridiske erhverv

Slovenien

Denne side giver et overblik over de juridiske erhverv i Slovenien. Anklagere Dommere Advokater Notarer Statsadvokaturen

Indholdet er leveret af
Slovenien

Opbygning af de juridiske erhverv

Juridiske erhverv

I Republikken Slovenien kan en person, der har bestået en juridisk kandidateksamen, udøve forskellige juridiske erhverv, herunder som dommer, anklager, statsadvokat, advokat og notar.

Anklagere (Tožilci)

Organisation

I medfør af artikel 135 i Republikken Sloveniens forfatning er det de offentlige anklagere (državni tožilci), der rejser tiltale i straffesager og har andre lovfæstede beføjelser. De offentlige anklageres beføjelser og organisation er for hovedpartens vedkommende fastsat i loven om den offentlige anklagemyndighed (Zakon o državnem tožilstvu) og i strafferetsplejeloven (Zakon o kazenskem postopku).

Den offentlige anklagemyndighed omfatter 11 distriktskontorer (okrožno državno tožilstvo) i Slovenien (Celje, Koper, Kranj, Krško, Ljubljana, Maribor, Murska Sobota, Nova Gorica, Novo Mesto, Ptuj, Slovenj Gradec), en landsdækkende specialiseret anklagemyndighed (Specializirano državno tožilstvo) og Republikken Sloveniens øverste anklagemyndighed) i Ljubljana.

Den specialiserede anklagemyndighed er ansvarlig for at retsforfølge lovovertrædelser inden for organiseret traditionel og økonomisk kriminalitet, terrorisme, korruption og andre strafbare handlinger, som det kræver særligt organiserede og uddannede offentlige anklagere at afsløre og retsforfølge. Afdelingen for efterforskning og retsforfølgelse af embedsmænd med særlige beføjelser (Odelek za preiskovanje in pregon uradnih oseb s posebnimi pooblastili, kendt som posebni oddelek eller "den særlige efterforskningsafdeling") er en uafhængig organisatorisk enhed under den specialiserede anklagemyndighed. De offentlige anklagere i den særlige efterforskningsafdeling er ansvarlige for at retsforfølge straffelovsovertrædelser begået af politibetjente, embedsmænd fra agenturer for indre anliggender med politibeføjelser, militærpolitibetjente, embedsmænd fra forsvarsministeriets efterretnings- og sikkerhedstjeneste og embedsmænd fra den slovenske efterretnings- og sikkerhedstjeneste. De rådgiver desuden de politibetjente, der arbejder i afdelingen.

Sloveniens øverste anklagemyndighed består af:

  • de øverste offentlige anklagere (vrhovni državni tožilci) og de højere offentlige anklagere (višji državni tožilci)
  • vikar- eller deltidsansatte offentlige anklagere.

Højere offentlige anklagere fører appelsager ved højere domstole (višja sodišča) i Slovenien. I sager med ekstraordinære retsmidler på det strafferetlige område og det civil- og forvaltningsretlige område giver de øverste offentlige anklagere møde for Republikken Sloveniens højesteret (Vrhovno sodišče Republike Slovenije).

Den øverste anklagemyndighed er opdelt i:

  • tre afdelinger (den strafferetlige afdeling (kazenski oddelek), den civil- og forvaltningsretlige afdeling (civilno-upravni oddelek) og afdelingen for uddannelse og eksperttilsyn (oddelek za izobraževanje in strokovni nadzor))
  • et rådgivningscenter (Strokovno informacijski center), der har til opgave at yde sagkyndig bistand inden for områderne beskatning, økonomi, regnskab og lign., således at de offentlige anklagere kan udøve deres hverv effektivt, samt sikre udvikling, ensretning og administration af oplysninger til gavn for den offentlige anklagemyndigheds funktion.

Rolle og ansvarsopgaver

De offentlige anklageres vigtigste rolle og funktion er at retsforfølge straffelovsovertrædelser. I den forbindelse har de ansvar for at:

  • træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opklare straffesager og spore gerningsmænd og for at lede politiets arbejde under forundersøgelserne, hvor politiet er organisatorisk uafhængigt af de offentlige anklagere
  • indgive begæringer om indledning af en efterforskning
  • rejse tiltale ved den relevante domstol
  • indgive appeller af ikke endelige domstolsafgørelser og begæringer om ekstraordinære retsmidler mod endelige domstolsafgørelser (appeller af førsteinstansafgørelser i straffesager indgives af den offentlige anklager, der rejste tiltale ved retten i første instans, mens begæringer om ekstraordinære retsmidler indgives af de øverste offentlige anklagere).

Den gældende straffelovgivning giver de offentlige anklagere mulighed for under særlige omstændigheder at vælge alternative retsmidler i forbindelse med retsforfølgelse af forskellige former for organiseret kriminalitet. Disse omfatter først og fremmest indledning af en forligsprocedure og betinget henlæggelse af straffesagen, hvis den mistænkte er villig til at følge anklagerens instrukser og foretage visse handlinger som angivet af anklageren. Hvis der indgås forlig, eller hvis straffesagen henlægges betinget, kan den offentlige anklager frafalde sagen, dvs. at sagen løses udenretsligt. Den offentlige anklager kan desuden foreslå retten, at der udstedes et strafforlæg, hvor retten idømmer den tiltalte en specifik foreslået straf eller foranstaltning, uden at der afholdes et retsmøde.

Den øverste anklagemyndighed udfører desuden opgaver uden for det materielle strafferetlige område. I en af de tre afdelinger under den øverste anklagemyndighed, den civil- og forvaltningsretlige afdeling, kan de øverste offentlige anklagere indgive en begæring om lovlighedsbeskyttelse (zahteva za varstvo zakonitosti) i forbindelse med appeldomstolsafgørelser (pritožbeno sodišče) i sager vedrørende frivillig retspleje og andre civilretlige sager. Forudsætningen for at indgive begæring om dette ekstraordinære retsmiddel er beskyttelse af almene interesser, som kun kan fastslås af den øverste offentlige anklager. Derfor kan parterne i sagen ikke indgive en begæring om lovlighedsbeskyttelse.

Dommere

Organisation

Fagdommere og lægdommere

Dommernes (sodniki) status er reguleret ved artikel 125-134 i Republikken Sloveniens forfatning og loven om juridiske tjenester (Zakon o sodniški službi). Dommere er embedsmænd, som er valgt af nationalforsamlingen (Državni zbor) efter indstilling af dommerrådet (Sodni svet). Dommerhvervet er permanent, og aldersgrænsen samt betingelserne for at blive valgt er fastsat ved lov.

For at blive valgt som dommer skal man opfylde følgende generelle betingelser:

  1. være slovensk statsborger og kunne tale slovensk
  2. have retsevne og være ved godt helbred
  3. være fyldt 30 år
  4. have opnået den beskyttede titel som advokat med en universitetsgrad i Slovenien eller den beskyttede titel som bachelor i jura (UN) og kandidat i jura eller en tilsvarende juridisk uddannelse i udlandet, som er godkendt med et kvalifikationsdiplom og en vedlagt udtalelse om kvalifikationen eller med en beslutning om anerkendelse af kvalifikationen i beskæftigelsesøjemed eller et anerkendelsesdiplom (odločba o nostrifikaciji)
  5. have bestået den slovenske juridiske embedseksamen
  6. ikke have været dømt for en strafbar handling
  7. ikke være endeligt tiltalt eller med udgangspunkt i en beskyldning være part i en retssag vedrørende en strafbar handling, som retsforfølges ex officio.

Efter embedsperiodens udløb opfylder dommere, som har truffet afgørelse eller afsagt dom i en undersøgelse eller retssag, hvor dommen krænkede de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, ikke længere betingelserne for at blive valgt som dommer.

Dommere har status som tjenestemænd og er i udøvelsen af deres hverv bundet af forfatningen og lovgivningen. Dommerembedet er ikke foreneligt med andre embeder i statslige organer, lokale selvstyreorganer og politiske partier eller med andre embeder og aktiviteter, som er omfattet af lovgivningen. Der findes ikke nogen formel specialiseret uddannelse for dommere. Det juridiske område, som en dommer primært arbejder inden for, er fastlagt i den enkelte domstols interne opbygning, der med henblik på at løse forskellige typer af tvister omfatter forskellige juridiske afdelinger, som dommerne er tilknyttet i overensstemmelse med domstolens årlige arbejdsprogram. Dommerrådet forfremmer dommere til højere retslige funktioner og højere løntrin. Dommerrådet stiller endvidere forslag til nationalforsamlingen om afsættelse af en dommer, hvis den pågældende i udøvelsen af sit hverv overtræder forfatningen, groft tilsidesætter lovgivningen eller misbruger sit embede til bevidst at begå en lovovertrædelse. Forfremmelsesfrekvensen for dommere er fastlagt i opbygningen af domstolene i Slovenien. Dommerembedet omfatter byretsdommere (okrajni sodniki), distriktsdommere (okrožni sodniki), landsretsdommere (višji sodniki) og højesteretsdommere (vrhovni sodniki).

Dommerne er samlet i den slovenske dommerforening, der er medlem af den internationale dommerforening. Det er frivilligt, om dommerne vil være medlem af foreningen.

En specialret kan omfatte både fagdommere (poklicni sodniki) og lægdommere (sodniki porotniki). Når der ved lov stilles krav om, at en specialret skal afsige dom i en sag, omfatter retten en fagdommer, som er retspræsident, og to lægdommere, som er medlem af retten, medmindre andet er fastsat ved lov. Når der ved lov stilles krav om, at en specialret med fem medlemmer skal afsige dom i en sag, omfatter retten en fagdommer, som er retspræsident, en anden fagdommer og tre lægdommere, som er medlem af retten, medmindre andet er fastsat ved lov. Enhver borger i Republikken Slovenien, som er fyldt 30 år, som aldrig har været endeligt dømt for en strafbar handling, der retsforfølges ex officio, og som er egnet til at bestride dommerembedet og ved godt helbred og taler slovensk, kan blive lægdommer. Lægdommerne beskikkes for en periode på fem år og kan genbeskikkes. Præsidenten for landsretten beskikker og afsætter lægdommerne ved de distriktsdomstole, der henhører under den pågældende landsrets område.

Dommerrådet

Dommerrådet (Sodni svet) er det centrale organ, som er ansvarligt for reguleringen af erhvervet.

Dommerrådet har 11 medlemmer.

Fem af medlemmerne vælges af nationalforsamlingen blandt flere udvalgte universitetslærere i jura og advokater efter indstilling fra Republikken Sloveniens præsident, og de seks øvrige medlemmer vælges blandt dommere, som er udvalgt af en række fuldtidsdommere. Rådets medlemmer vælger et af medlemmerne som formand.

Dommerrådet har følgende beføjelser:

  • at afgive indstilling til nationalforsamlingen om kandidater til dommerembedet
  • at afgive indstilling til nationalforsamlingen om afsættelse af en dommer
  • at udnævne og afskedige retspræsidenter med undtagelse af præsidenten for Republikken Sloveniens højesteret
  • at forfremme dommere til højere retslige funktioner og højere løntrin samt til stillinger som højtstående dommere (svetnik) eller til højere retslige stillinger og at foretage ekstraordinære forfremmelser til højere retslige funktioner
  • at træffe afgørelse om appeller af beslutninger om at overflytte eller udnævne personer til dommerstillinger, retslige funktioner eller stillinger som højtstående dommere og appeller af beslutninger om indplacering af dommere på løntrin
  • at træffe afgørelse i sager om offentlige funktioners uforenelighed med dommerembedet
  • at udarbejde udtalelser om budgetforslaget vedrørende domstolene at udarbejde en udtalelse til nationalforsamlingen om lovgivningen vedrørende dommeres og retspersonales status, rettigheder og pligter
  • at vedtage en adfærdskodeks for dommerne
  • at fastlægge kriterierne for udvælgelse af kandidater til dommerembedet efter udtalelse fra justitsministeren samt kriterierne for kvaliteten af dommernes arbejde i forbindelse med vurderingen af udøvelsen af deres hverv
  • at godkende en politik for overvågning og styring af den risiko og eksponering for korruption, som domstolene er udsat for, og at føre tilsyn med dens gennemførelse
  • at udpege medlemmer af rådet for etik og integritet (Komisija za etiko in integriteto)
  • at behandle og træffe afgørelse om grundene til en appel indgivet af en dommer, der mener, at vedkommendes juridiske rettigheder eller uafhængige stilling eller dommerembedets uafhængighed er blevet krænket
  • at håndtere andre anliggender, hvis dette er fastsat i lovgivningen.

Medmindre andet er fastslået i lovgivningen, kræves der to tredjedeles flertal blandt alle dommerrådets medlemmer i forbindelse med beslutninger om forslag vedrørende:

  • valg af dommere
  • udnævnelse, forfremmelse og indplacering af dommere på løntrin
  • appeller af beslutninger om at overflytte eller udnævne personer til dommerstillinger, retslige funktioner eller stillinger som højtstående dommere
  • appeller af beslutninger om indplacering af dommere på løntrin
  • afskedigelse af dommere
  • kriterierne for udvælgelse af kandidater til dommerembedet, kriterierne for kvaliteten af dommernes arbejde og kriterierne for kvaliteten af domstolenes arbejde
  • vedtagelse af dommerrådets forretningsorden.

Advokater

I henhold til artikel 137 i Republikken Sloveniens forfatning er advokatstanden (odvetništvo) en lovreguleret uafhængig tjeneste inden for retssystemet. Det fastslås i loven om advokatbistand (Zakon o odvetništvu), at en advokat (odvetnik) i udøvelsen af sit hverv yder rådgivning, repræsenterer og forsvarer parter ved retten og over for andre statslige organer, affatter dokumenter og repræsenterer parterne i juridiske forhold. Kun en advokat må mod honorar give møde for retten på vegne af en part, medmindre andet fastslås i lovgivningen.

For at blive advokat skal man opfylde følgende betingelser:

  1. være slovensk statsborger
  2. være erhvervsdygtig
  3. have opnået en af følgende beskyttede titler i Slovenien eller en tilsvarende grad i udlandet, som opfylder betingelserne i loven om anerkendelse og evaluering af uddannelse:
    • den beskyttede titel som universitetsuddannet advokat
    • den beskyttede titel som bachelor i jura (UN) og kandidat i jura
    • den beskyttede titel som kandidat i jura på baggrund af en kandidatuddannelse på andet trin i henhold til Bologna-processen
  4. have bestået den slovenske juridiske embedseksamen
  5. have fire års erhvervserfaring som universitetsuddannet advokat, hvoraf mindst ét år af denne beskæftigelse, efter at den pågældende har bestået den slovenske juridiske embedseksamen, skal være hos et advokatfirma, en domstol, den offentlige anklagemyndighed, statsadvokaturen eller en notar i en almindelig fuldtidsstilling, som er omfattet af en ansættelseskontrakt
  6. kunne tale slovensk
  7. anses for værdig til at udøve advokathvervet
  8. have det nødvendige udstyr og de nødvendige lokaler til at praktisere som advokat
  9. have bestået en prøve med henblik på at teste personens viden om loven om advokatbistand, de officielle takster for advokatsalærer og adfærdskodeksen for det slovenske advokatsamfund (Odvetniška zbornica Slovenije).

Det fastslås i loven om advokatbistand, at en advokat i udøvelsen af sit hverv:

  • yder juridisk rådgivning
  • repræsenterer og forsvarer parter ved retten og over for andre statslige organer
  • affatter dokumenter
  • repræsenterer parterne i juridiske forhold.

Kun en advokat må mod honorar give møde for retten på vegne af en part. I visse sager kan en advokatfuldmægtig træde i stedet for en advokat.

Kun en advokat må repræsentere en sagsøgt i en straffesag.

I civile sager kan parterne ved byretten lade sig repræsentere ved enhver, som har fuld erhvervsevne, men ved distriktsdomstolene, landsretten og højesteret kan kun en advokat eller en anden person, der har bestået den slovenske juridiske embedseksamen, give møde. I sager om ekstraordinære retsmidler skal parterne imidlertid repræsenteres af en advokat (med undtagelse af sager, hvor den pågældende selv eller vedkommendes repræsentant har bestået den slovenske juridiske embedseksamen).

Advokatbistand er ligeledes obligatorisk i alle retssager, der gennemføres inden for rammerne af loven om mental sundhed (Zakon o duševnem zdravju).

En udenlandsk advokat, som har beføjelse til at praktisere som advokat i sit oprindelsesland, kan, på de betingelser der er fastlagt i nævnte lov, i Republikken Slovenien:

  • yde specifik advokatbistand, som er knyttet til udøvelse af advokathvervet
  • udøve advokathvervet under den beskyttede titel i den pågældendes oprindelsesland
  • udøve advokathvervet under titlen "advokat" (odvetnik).

En advokats oprindelsesland er det land, hvor den pågældende har beføjelse til at udøve advokathvervet under den beskyttede titel, som vedkommende har opnået i overensstemmelse med det pågældende lands regler.

I medfør af denne lov har en advokat fra et andet land, som er medlemsstat i Den Europæiske Union, beføjelse til at praktisere som advokat i alle medlemsstaterne i Den Europæiske Union under den beskyttede titel, som vedkommende har opnået i henhold til det pågældende lands regler. En advokat fra et andet land, som er medlemsstat i Den Europæiske Union, registreres i fortegnelsen over udenlandske advokater, der må praktisere som advokat i Republikken Slovenien under den beskyttede titel "advokat", med alle de rettigheder og pligter, som gælder for en praktiserende advokat, hvis den pågældende person opfylder de lovbestemte betingelser og består prøven med henblik på at teste vedkommendes viden om Republikken Sloveniens nationale lovgivning. Yderligere oplysninger om prøven og dens afvikling er fastlagt i dekretet om prøver for advokater fra andre lande (Uredba o preizkusnem izpitu za odvetnike iz drugih držav).

Advokater må under visse omstændigheder gerne reklamere for deres tjenester, da loven tillader bestemte former for reklame. En advokat kan praktisere individuelt eller i et advokatfirma. Paraplyorganisationen for advokater er det slovenske advokatsamfund (Odvetniška zbornica Slovenije), som har sine egne regler og vedtægter. Retten til at udøve advokathvervet opnås via registrering i fortegnelsen over advokater, som opbevares af det slovenske advokatsamfund. Advokater, som afslutter en bestemt eksamen eller opnår en bestemt fagspecialisering, kan under visse forudsætninger anmode det slovenske advokatsamfund om at anerkende deres status som specialiserede advokater. Betalingen for advokatbistand er fastlagt i de officielle takster for advokatsalærer, som udstedes af advokatsamfundet efter justitsministerens godkendelse heraf.

Juridiske databaser

De grundlæggende bestemmelser vedrørende advokater foreligger på engelsk på advokatsamfundets websted.

Via advokatsamfundets søgemaskine (på slovensk og engelsk) kan man finde en advokat ud fra følgende søgekriterier:

  • navn
  • region
  • kendskab til fremmedsprog og
  • arbejdsområder.

Notarer

Organisation

I henhold til artikel 137, stk. 2, i Republikken Sloveniens forfatning udfører notarer (notarji) en lovreguleret offentlig tjeneste. Det fastslås i loven om notarer (Zakon o notariatu), at notarer, der nyder offentlig tillid, i medfør af nævnte lovs bestemmelser udarbejder offentlige dokumenter om juridiske transaktioner, hensigtserklæringer eller kendsgerninger, der giver anledning til rettigheder, opbevarer dokumenter, penge og værdigenstande med henblik på levering til tredjeparter eller statslige organer og på opfordring fra domstolene udfører de opgaver, der kan uddelegeres til dem i overensstemmelse med lovgivningen.

For at kunne udnævnes til notar skal man opfylde følgende betingelser:

  1. være statsborger i Republikken Slovenien, en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller statsborger i Det Schweiziske Forbund eller OECD
  2. have retsevne og være ved godt helbred
  3. have opnået den beskyttede titel som advokat med en universitetsgrad i Slovenien eller den beskyttede titel bachelor (jura) og master (jura) eller have opnået en tilsvarende grad i udlandet, som er godkendt med et udenlandsk kvalifikationsdiplom og en vedlagt udtalelse om kvalifikationen eller med en beslutning om anerkendelse af kvalifikationen i beskæftigelsesøjemed eller et anerkendelsesdiplom
  4. have bestået den slovenske juridiske embedseksamen
  5. have mindst fem års erhvervserfaring som universitetsuddannet advokat, heraf mindst ét år hos en notar og mindst ét år ved en domstol, hos en advokat eller statsadvokaturen
  6. anses for værdig til at udøve notarerhvervet
  7. kunne tale slovensk
  8. have det nødvendige udstyr og de nødvendige lokaler til udøvelse af notarhvervet
  9. ikke være fyldt 64 år.

Uanset punkt 1 i ovenstående afsnit kan statsborgere i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Det Schweiziske Forbund eller OECD også udnævnes til notar under forudsætning af juridisk og faktuel gensidighed.

En notar kan ikke påtage sig advokatopgaver eller andre tjenester eller funktioner mod betaling.

En notar kan ikke påtage sig opgaver, som er uforenelige med notarhvervets anseelse og integritet, eller som vil kunne mindske tilliden til notarens upartiskhed eller til ægtheden af de dokumenter, den pågældende udfærdiger.

Notaren udnævnes til en ledig notarstilling af justitsministeren. Inden udnævnelsen indhenter justitsministeren udtalelser fra det slovenske notarkammer (Notarska zbornica Slovenije) om de opstillede kandidater. Antallet af notarer er begrænset, og grænsen fastsættes af justitsministeriet. I tilfælde af retsstridige uregelmæssigheder i forbindelse med udøvelsen af notarerhvervet afsættes notaren af justitsministeren. Paraplyorganisationen for notarer er notarkammeret.

Ifølge loven skal notarer være medlemmer af det slovenske notarkammer.

Rolle og ansvarsopgaver

Notarer leverer en offentlig tjenesteydelse, der hovedsagelig består i udarbejdelse af offentlige og private dokumenter, hvilket er af stor betydning for sikkerheden i forbindelse med juridiske dispositioner.

De offentlige dokumenter, der almindeligvis udfærdiges af notarer, er notarialakter og notarialprotokoller. Mens en notar kan udarbejde enhver form for skriftlig aftale for parterne, er der visse aftaletyper og vedtægter for private og offentlige aktieselskaber, der kun er gyldige i henhold til slovensk lovgivning, hvis de er oprettet som notarialakter. En notar kan ligeledes oprette testamenter. Nogle gange er det desuden nødvendigt, at en notar bekræfter ægtheden af kopier af dokumenter og underskrifter, for at sikre at de kan gøres gældende ved en domstol. Dokumenter og værdipapirer kan opbevares hos en notar.

Juridiske databaser

Via notarkammerets websted kan man få adgang til en fortegnelse over alle notarer i Slovenien og de dertilhørende kontaktoplysninger samt til en søgemaskine med almindelige funktioner.

De tre registre, som drives af notarkammeret, er tilgængelige fra kammerets websted:

Andre juridiske erhverv

Judicial Assistant (Sodniški pomočnik) PDF (372 Kb) enhttps://e-justice.europa.eu/fileDownload.do?id=d4382196-8894-47f2-b9b8-73e5fa9952cc

Statsadvokaturen

Statsadvokaturens (državni pravobranilci) funktion er fastlagt i lov om statsadvokaturen (Zakon o državnem pravobranilstvu). Statsadvokaturen ( Državno pravobranilstvo) repræsenterer staten, statslige organer og administrative organisationer, som er juridiske personer, ved domstolene og udfører andre opgaver i overensstemmelse med lovgivningen. Statsadvokaturens opgaver udføres af den øverste statsadvokat (generalni državni pravobranilec), statsadvokaterne og de assisterende statsadvokater (pomočniki državnega pravobranilca). Statsadvokaterne og de assisterende statsadvokater udnævnes af den slovenske regering efter indstilling af justitsministeren og efter høring af den øverste statsadvokat. Embedsperioden er otte år med mulighed for forlængelse. Betingelserne for at blive udnævnt til statsadvokat er de samme som for dommere, dog med yderligere krav om erhvervserfaring. Statsadvokaterne udfører deres opgaver i overensstemmelse med landets forfatning og love. De repræsenterer staten af egen drift. Statsadvokater og deres fuldmægtige har ret til en grundløn, der bestemmes af, hvilket arbejde de udpeges til at udføre. Reglerne om, at dommeres funktioner er uforenelige med andre funktioner, gælder tilsvarende for statsadvokater. Statsadvokaterne repræsenterer ligeledes Republikken Slovenien i sager ved EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Relevante links

Oplysninger om juridiske erhverv fra Republikken Sloveniens øverste anklagemyndigheds websted

Oplysninger om juridiske erhverv fra dommerrådets websted

Oplysninger om juridiske erhverv fra den slovenske dommerstands websted

Oplysninger om juridiske erhverv fra det slovenske advokatsamfunds websted

Oplysninger om juridiske erhverv fra det slovenske notarkammers websted

Oplysninger om juridiske erhverv fra statsadvokaturens websted

Sidste opdatering: 31/01/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website