Dette afsnit giver et overblik over de juridiske erhverv i Polen. Anklagere Almindelige domstole Juridiske erhverv i domstole Dommere Lægdommere Justitssekretærer Retsassistenter Retssekretærer Advokater Juridiske rådgivere Notarer Fogeder Organisationer, der yder gratis juridisk bistand
Nedenfor beskrives den offentlige anklagemyndighed og andre relevante organer, jf. lov af 9. oktober 2009.
Den offentlige anklagemyndighed i Polen omfatter:
Statsadvokaten bestrider det højeste hverv inden for anklagemyndigheden og udnævnes af den polske præsident blandt en række kandidater, der indstilles af Det Nationale Råd for retsvæsenet og Rådet for den nationale anklagemyndighed. Statsadvokaten aflægger årlige rapporter om anklagemyndighedens arbejde til statsministeren. Anklagerne i de almindelige og militære afdelinger af anklagemyndigheden udnævnes af statsadvokaten blandt kandidaterne på en liste opstillet af Rådet for den nationale anklagemyndighed.
De almindelige afdelinger af den offentlige anklagemyndighed er inddelt i fire niveauer:
Anklagemyndigheden for de militære afdelinger er inddelt i tre niveauer:
Anklagemyndigheden i instituttet for national erindring – kommissionen for retsforfølgelse af forbrydelser mod den polske stat er inddelt i:
I det polske retssystem sondres der mellem offentlige anklagere, der udnævnes af statsadvokaten, og private anklagere, der indgår som parter i straffesager, og som i henhold til retsplejeloven kan bistå de offentlige anklagere i deres arbejde.
Den polske lovgivning foreskriver en række professionelle sammenslutninger. Disse omfatter anklagernes råd under statsadvokatens kontor, samt forsamlinger og ankenævn under anklagemyndighedens appelkontor. Disse institutioner har dog kun en intern funktion, hvilket betyder, at de ikke har noget websted og ikke tilbyder nogen internettjenester.
Yderligere oplysninger om den offentlige anklagemyndighed i Polen fås på hjemmesiden for Statsadvokaten.
Den offentlige anklagemyndigheds vigtigste opgaver er at sikre, at loven overholdes, og at føre tilsyn med retsforfølgelsen af forbrydelser.
Anklagemyndigheden har særligt følgende opgaver:
Anklagemyndighedens rettigheder og forpligtelser:
Offentlige anklagere er forpligtede til at handle inden for lovens rammer og i overensstemmelse med princippet om upartiskhed og ligebehandling af alle borgere. Offentlige anklagere er, uanset anklagemyndighedens hierarkiske organisation, uafhængig i forbindelse med udøvelsen af deres hverv. Offentlige anklagere må ikke være politisk engageret og må ikke have andre ansættelsesforhold, men har pligt til stadighed at forbedre deres kvalifikationer.
Offentlige anklagere tager sig primært af straffesager. De deltager undertiden også i civile sager – især sager, der vedrører faderskab, fortabelse og umyndighed, samt forvaltningssager inden for især ejendomsret og byggelovgivning. På hvert regionalt kontor er der en offentlig anklager, som har erfaring med internationalt samarbejde i straffesager.
De almindelige domstole i Polen er:
Almindelige domstole forvalter lov og ret (i sager uden for forvaltningsdomstolenes, militærdomstolenes og højesterettens jurisdiktion) og udfører andre justitsrelaterede opgaver, som er blevet dem tildelt af loven. Højesteretten fører tilsyn med retsafgørelser i overensstemmelse med loven.
Distriktsdomstole har jurisdiktion over én eller flere kommuner (i begrundede tilfælde kan der findes mere end én distriktsdomstol inden for en enkelt kommune, f.eks. i storbyer).
Den regionale domstol er appeldomstolen for distriktsdomstolene og også domstol i første instans i specifikke sager. Den har jurisdiktion over mindst to distriktsdomstole (dens forvaltningsdistrikt).
Hvor en sag behandles i første instans i den regionale domstol, behandles alle ankesager i appeldomstolen. Appeldomstolen har jurisdiktion over mindst to regionale domstole (dens appelområde).
En domstol ledes af den præsiderende dommer. Han/hun udnævnes i en tidsbegrænset periode (fire år i distriktsdomstole og seks år i regionale domstole og appeldomstole).
I Polen dispenserer almindelige domstole retfærdighed (i sager uden for forvaltningsdomstolenes, militærdomstolenes og højesterettens jurisdiktion) og udfører andre justitsrelaterede opgaver, som er blevet dem tildelt af loven. Kun dommere kan forvalte loven. Andre justitsrelaterede erhverv end forvaltning af loven udføres af justitssekretærer og seniorjustitssekretærer (og kan også udføres af dommere, hvis justitssekretærer ikke kan udføre det).
I det polske retssystem sondres der mellem professionelle dommere og lægdommere.
Dommere udfører opgaver i forbindelse med forvaltning af lov og ret. De udnævnes på ubestemt tid af den polske præsident efter indstilling fra det nationale retsråd.
Dommere er uafhængige i udførelsen af deres hverv og kunder underlagt forfatningen og loven.
Domstolenes og dommernes uafhængighed garanteres af Det nationale retsråd, som er et forfatningsorgan.
Dommernes uafhængighed garanteres af retsimmunitet og sikkerheden for deres embedstid som nedfældet i forfatningen.
Dommere kan blive genstand for disciplinære sanktioner for eventuelle overtrædelser af deres hverv. Disciplinære sager, der berører dommere, behandles: i første instans i appeldomstolene og i anden instans i højesteretten.
Lægdommeres rolle i forvaltningen af lov og orden er nedfældet i den polske forfatning. Lægdommere er uafhængige og er, som professionelle dommere, kun underlagt forfatningen og loven. Lægdommere har samme rettigheder som dommere i afgørelsen af sager. I modsætning til dommere kan lægdommere ikke præsidere en retssag eller retsmøde eller (i princippet) varetage opgaver uden for retssalen.
I både civile og straffesager finder retsforhandlinger som regel sted foran en enkelt dommer, dvs. uden inddragelse af lægdommere. Begge love, der dækker begge proceduretyper, foreskriver dog sagskategorier, som på grund af deres sociale vigtighed, skal behandles med inddragelse af lægdommere.
Lægdommere udnævnes af kommuneråd, der er tilknyttet de pågældende domstoles jurisdiktion. Deres embedsperiode er fire år.
Justitssekretærer er ansat i distriktsdomstole og regionale domstole, hvor de udfører justitsrelaterede hverv, som er dem tildelt ved lov. Justitssekretærer udnævnes til deres stilling fra den dato, der er angivet i udnævnelsesdokumentet. De udnævnes af den præsiderende dommer i appeldomstolen.
I civile retsprocesser varetager justitssekretærer domstolens beføjelser inden for rammerne af det hverv, som er dem tildelt, medmindre loven foreskriver andet. I retsprocesser, der involverer straffesager, mindre forseelser og skattesvig, har justitssekretærer beføjelse til at fremsætte anbefalinger og, i sager foreskrevet af loven, træffe beslutninger og afsige kendelser.
Justitssekretærer er som sådan domstolspersonale, der har beføjelse til at udføre justitsrelaterede hverv, og som handler på domstolenes vegne inden for rammerne af det kompetenceområde, som er blevet dem tildelt. Justitssekretærer er, inden for rammerne af deres kompetenceområde, uafhængige, hvad angår indholdet i retsafgørelser og -kendelser nedfældet i loven. Denne uafhængighed forudsætter, at deres justitsaktiviteter er organisatorisk og funktionsmæssigt adskilt fra andre organers aktiviteter for at sikre, at de uafhængigt udfører opgaverne, som er nedfældet i loven.
Informationsark vedrørende justitssekretærer (374 Kb)
.
Retsassistenter udfører hverv i domstolen med det formål at forberede retsmøder og sikre, at domstolens indre arbejdsgang fungerer (hvilket involverer forvaltning af lov og ret og andre justitsrelaterede hverv). Kandidater udvælges via en udvælgelsesprøve.
Informationsark vedrørende retssekretærer. (374 Kb)
Retssekretærer er ansat i alle ordinære domstole og udfører hverv forbundet med anden administrativ støtte til domstolene end dem, der er forbeholdt andre professionelle grupper; f.eks. de tager notater under retsforhandlinger, administrerer dommere og organiserer domstolens sekretariat. Deres rettigheder og forpligtelser samt ansættelsesforhold fastlægges af loven om retspersonale og den offentlige anklager. Kandidater udvælges via en udvælgelsesprøve.
Informationsark vedrørende retspersonale (379 Kb)
.
Advokater i Polen yder advokatbistand i forbindelse med beskyttelse af borgernes rettigheder og frihed. De yder juridisk bistand og afgiver responsa. De repræsenterer også parterne i straffesager, civile sager, familieretlige sager og sager angående børn og unge, arbejdsretlige sager og sager angående social sikring samt sager ved forvaltningsdomstolen.
Der findes ikke nogen officiel specialisering inden for advokatfaget i Polen - advokater kan frit vælge det område, som de vil specialisere sig i. Dog skal advokater kunne yde juridisk bistand i forskellige typer sager, eftersom økonomisk svage parter i en retssag i henhold til polsk lovgivning har ret til en beskikket advokat.
Der er 24 regionale advokatråd og et øverste polsk advokatsamfund på nationalt niveau. Disse faglige sammenslutninger er ansvarlige for at repræsentere og beskytte advokaternes erhvervsmæssige rettigheder, for at forbedre advokaternes faglige kompetence, for praktisk uddannelse af advokatfuldmægtige samt fastlæggelse, udbredelse og håndhævelse af de advokatetiske regler.
Juridiske databaser
Se hjemmesiden for det polske advokatforbund for yderligere oplysninger.
Juridiske rådgivere yder retshjælp til virksomheder, andre forretninger, organisationer og fysiske personer. De yder juridisk bistand og afgiver responsa. I modsætning til advokater kan de være ansat hos andre parter. Siden den 1. juli 2015 har advokater og juridiske rådgivere haft de samme processuelle rettigheder - juridiske rådgivere kan optræde som forsvarere i straffesager, medmindre de er ansat hos andre parter. De kan også optræde i sager, der involverer mindre forseelser, og optræde som forsvarere i disciplinærsager.
Sammenslutningen af juridiske rådgivere består af 19 regionale kamre for juridiske rådgivere og det øverste nationale kammer for juridiske rådgivere. Disse faglige sammenslutninger er ansvarlige for at repræsentere og beskytte de juridiske rådgiveres erhvervsmæssige rettigheder, forbedre advokaternes faglige kompetence, praktisk uddannelse af advokatfuldmægtige samt fastlæggelse, udbredelse og håndhævelse af de advokatetiske regler.
Juridiske databaser
Se websiden for det Nationale kammer for juridiske rådgivere for yderligere oplysninger.
Justitsministeren udnævner notarer og udpeger hjemstedet for deres kontor efter ansøgning fra den pågældende og efter høring af rådet hos det relevante notarkammer. Justitsministeren har også beføjelse til at afskedige notarer.
Justitsministeren fører et register over notarkontorer og fastlægger de maksimale honorarer for notarielle transaktioner.
Notarernes faglige sammenslutning består af 11 notarkamre og det nationale notarkammer.
Notarer er udnævnt til at udføre transaktioner, som parterne skal eller ønsker at indgå i notariel form (f.eks. køb og salg af fast ejendom).
Notarer har et tillidshverv. Som personer med et offentligt tillidshverv handler notarer på statens vegne og er forpligtet til at garantere sikkerheden ved ejendomshandler.
Notarer varetager følgende notarielle opgaver: udarbejder notarielle dokumenter, arveattester og andre attester, afgiver erklæringer, skriver mødereferater, udarbejder indsigelser vedrørende egenveksler og check, opbevarer kontanter, værdipapirer, dokumenter og data på et lagringsmedie til data, tilføjer noter til og fremstiller kopier og uddrag af dokumenter, laver udkast til skøder, erklæringer og andre dokumenter på parternes anmodning og udfører andre opgaver i henhold til særskilte bestemmelser.
Notarielle transaktioner, der udføres af en notar i overensstemmelse med loven, anses for offentlige dokumenter.
Offentlige notarer driver virksomhed fra private notarkontorer. En notar må kun have ét kontor, men flere notarer kan i overensstemmelse med bestemmelserne, som regulerer civilretspartnerskaber, have et fælles kontor. I dette tilfælde udfører den enkelte notar sine opgaver på egne vegne og bærer alene ansvaret for de transaktioner, som han eller hun har gennemført.
Juridiske databaser
Se websiden for det Nationale notarkammer for yderligere oplysninger (findes ikke på engelsk).
Det polske retssystem omfatter følgende øvrige juridiske erhverv: fogeder.
Ifølge polsk lov er fogeder retshåndhævende medarbejdere. De har også embedsmandsstatus, da kun denne status sikrer tilstrækkelig lovmæssighed gyldighed til deres opgaver, som i stor udstrækning berører borgerlige rettigheder og friheder. Deres opgaver omfatter først og fremmest tvangsmidler, som er nødvendige til fuldbyrdelse af domstolskendelser og sikring af den forfatningsmæssige ret til en retfærdig retssag.
Fogeders beføjelser omfatter udførelse af tvangsfuldbyrdelse i civile sager.
Fogeder udnævnes af justitsministeren fra en liste over kandidater, som skal opfylde betingelserne i loven om fogeder og tvangsfuldbyrdelser. Disse omfatter en juridisk embedseksamen, gennemført praktikophold, bestået fogedeksamen og gennemførelse af en prøveperiode på mindst to års erhvervserfaring som foged på prøveansættelse.
Tilsyn med fogeder udføres af justitsministeren og præsiderende dommere i de domstole, hvor fogeder arbejder og af fogedforbund - det nationale fogedråd og fogedkammerets råd.
Se websiden for Justitsministeriet og det nationale fogedråd.
Et stort antal organisationer yder vederlagsfri juridisk bistand i Polen. Disse omfatter:
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.