Offentlige anklagere
Organisation
Den offentlige anklagemyndighed (Openbaar Ministerie, eller OM) er en national organisation med kontorer i alle regioner. Der findes også en national offentlig anklagemyndighed med særligt ansvar for bekæmpelse af (international) organiseret kriminalitet, og en funktionel offentlig anklagemyndighed, som bekæmper miljømæssige og økonomiske lovovertrædelser og svig.
Der findes 10 distriktsanklagemyndigheder, hvor offentlige anklagere, med hjælp fra administrative og juridiske sagkyndige, behandler flere hundrede tusinde sager hvert år. Hvis der indgives en appel, henvises sagen til en af de fire regionale anklagemyndigheder. Den offentlige anklagemyndigheds repræsentant i disse anklagemyndigheder hedder en statsadvokat (Advocaat-Generaal). Den offentlige chefanklager og de øverste statsadvokater er ansvarlige for disse myndigheder. På nationalt plan reguleres den offentlige anklagemyndighed af rigsadvokaturen (College van Procureurs-generaal) i Haag. Justitsministeren har det politiske ansvar for den offentlige anklagemyndighed. Sammen med rigsadvokaturen træffer den pågældende afgørelser om efterforsknings- og retsforfølgningsprioriteringer.
Rolle og ansvarsområder
Den offentlige anklagemyndighed behandler alle sager om personer, som mistænkes for at have begået et strafbart forhold. Den offentlige anklagemyndighed er det eneste organ i Nederlandene, som kan indbringe mistænkte for retten. Derved sikres det, at strafbare forhold efterforskes og retsforfølges.
Anklagemyndigheden samarbejder med politiet og andre efterforskningstjenester. Den offentlige anklager har ansvaret for efterforskningerne. Den offentlige anklagemyndighed fører desuden tilsyn med fuldbyrdelse af domme, betaling af bøder, afsoning af fængselsdomme og udførelse af samfundstjeneste. Den offentlige anklagemyndighed og dommerne er en del af retsvæsenet. Den offentlige anklagemyndighed er derfor ikke et ministerium i ordets sædvanlige betydning.
Dommere
Organisation
Enhver, der ønsker at blive dommer, skal have mindst syv års erfaring fra et juridisk erhverv. Den erfaring kan erhverves gennem et internt uddannelsesforløb i retsvæsenet, eller andre steder i retssystemet. Retssystemet sørger for den nødvendige uddannelse.
Dommere udnævnes af Kongehuset og er underlagt sikkerheds- og justitsministeren. Kun hollandske statsborgere kan udnævnes til dommerembedet. Kandidater skal have en juridisk embedseksamen fra et hollandsk universitet.
Enkeltpersoner kan kun blive nomineret til udnævnelse til dommerstanden på anbefaling fra et nationalt dommerudvælgelsesråd, der består af medlemmer fra de forskellige domstole, den offentlige anklagemyndighed og samfundsaktive individer.
En dommer udnævnes til at forvalte loven ved en bestemt domstol. Sådan en udnævnelse kan kun finde sted, hvis den pågældende domstol nominerer den udnævnte dommer. Disse betingelser har til formål at gøre udnævnelsessystemet så objektivt som muligt.
Dommeren er en embedsmand med særlig status. Efter udnævnelsen kan dommeren ikke acceptere udnævnelse andetsteds.
Dommere kan forblive i embedet indtil en alder af 70 år. Inden da kan de udelukkende afsættes fra embedet mod deres vilje af den højeste domstol i Nederlandene, Nederlandenes højesteret (Hoge Raad der Nederlanden), på foranledning af rigsadvokaten (procureur-general) for denne domstol. Dette system giver en passende beskyttelse mod politisk indflydelse på udnævnelser og afskedigelser.
Rolle og ansvarsområder
Dommerens opgave er at træffe upartisk afgørelse i juridiske tvister - herunder sager, som regeringen er en del af. For at sikre upartiskhed over for regeringen er et særligt udvælgelses- og udpegelsessystem på plads. Derfor adskiller dommernes juridiske status sig fra andre embedsmænds status.
Den hollandske forfatning kræver, at dommerstanden træffer afgørelser om tvister, og indeholder bestemmelser om den retlige status for dommerstandens medlemmer.
Med udgangspunkt i gældende lovgivning kan dommerne behandle sager efter eget skøn. De afgør også i vidt omfang retsprocessens praktiske forløb (såsom længden af visse dele af sagen).
Hvis en part i en sag er i tvivl om dommerens uvildighed, giver loven ham eller hende en mulighed for at gøre indsigelse mod at dommeren behandler sagen. Nogle gange er den ene part i en retssag utilfreds med dommerens embedsførelse. Her skelnes mellem den afgørelse, retten har truffet, og dommerens opførsel.
- Hvis utilfredsheden vedrører domsafsigelsen, har parten mulighed for at appellere.
- Klager over dommerens opførsel kan indgives til det særlige klageråd ved den domstol, hvor dommeren bestrider sit embede. Hver domstol har en klageprocedure, der fastsætter reglerne for behandling af klager.
Der er flere lovmæssige bestemmelser om dommeres opførsel. Bestemmelsernes formål er at sikre, at dommere behandler sagerne upartisk.
Dommere skal have ekspertise på mindst to områder. Derfor kræves det normalt, at de behandler en sag inden for et bestemt område, hvorefter de skifter til et andet. Denne regel har til formål at forhindre dommere i at fokusere for længe og for meget på et bestemt ekspertiseområde.
Dommere fungerer i distriktsdomstole (rechtbanken). Disse dækker mindst fire sektorer: det civilretlige område, det strafferetlige område, forvaltningsret og underdistriktsdomstole. Dommere, der arbejder i sidstnævnte sektor, kaldes kantonrechter, de andre kaldes rechter. Dommerne der arbejder i appeldomstolene og højesteretten kaldes raadsheer.
Sammensætningen af domstolene, når de behandler sager, er som følger:
- Kantonrechtere behandler sager alene.
- Dommere i distriktsdomstole behandler normalt sager alene, men nogle sager kan behandles af et panel bestående af tre dommere.
- Dommere i appeldomstolene behandler sager med et panel på tre, undtagen når en sådan sag kan behandles af en enkelt dommer. Loven fastsætter reglerne for dette.
- Højesteretten behandler alle sager med fem dommere.
Det statslige organ med ansvar for regulering af dommererhvervet er det hollandske retsvæsen (rechtspraak).
Juridisk database
For yderligere information se hjemmesiden om justitsforvaltningen i Nederlandene, som er tilgængelig for offentligheden.
Organisation af juridiske erhverv: Advokater
Advokater
Nederlandenes advokatforening (de Orde) er den offentlige retsfaglige organisation for alle advokater i Nederlandene. Advokatforeningens lovmæssigt regulerede vigtigste aktivitet er at føre tilsyn med kvaliteten af advokaternes ydelser. Denne kvalitet er bl.a. sikret af:
- Et omfattende uddannelsesprogram for advokatstanden
- Udarbejdelse af vedtægter og andre bindende regler for advokater
- Disciplinærsager
- Information og ydelser til medlemmerne
- Rådgivning til den hollandske regering om politiske planer og lovbestemmelser.
Det er fastsat ved lov, at en advokat skal være medlem af advokatforeningen. I 2014 var der 17.000 registrerede advokater.
Juridiske rådgivere
Der er intet centraliseret organ, der regulerer disse erhverv.
Notarer
Organisation
Se hjemmesiden for den Kongelige notarsammenslutning (Koninklijke Notariële Beroepsorganisatie).
Rolle og ansvarsområder
Loven kræver et notarielt dokument i forbindelse med en række aftaler og retshandler. De vigtigste er:
- Overdragelse af fast ejendom i Nederlandene
- Oprettelse eller udsletning af pant i fast ejendom
- Dannelse af offentlige eller personlige selskaber med begrænset ansvar (NV'er og BV'er) eller ændring af deres vedtægter
- Etablering af stiftelser eller foreninger (herunder kooperativer) eller ændring af deres forfatning
- Udarbejdelse, ændring og eksekvering af testamenter
- Udarbejdelse eller ændring af ægtepagter eller registrerede partnerskabsaftaler
- Overførelse af registrerede aktier
- Attestation af underskrifter
- Formidle gaver og donationer gennem et notarielt dokument.
Af praktiske grunde udfører en notar også ofte andre former for juridiske transaktioner, og kan forberede andre former for aftaler. Disse omfatter f.eks. partnerskabsaftaler (kommercielle, civile og begrænset partnerskab), aftaler mellem samlevere og bestemmelser til beskyttelse af anpartsselskaber mod tredjeparter.
Andre juridiske erhverv
Den Den kongelige sammenslutning af stævningsmænd (Koninklijke Beroepsorganisatie van Gerechtsdeurwaarders, eller KBvG) blev medtaget i loven om stævningsmænd, der trådte i kraft d. 15. juli 2001. Loven pålægger KBvG - som alle stævningsmænd i Nederlandene er forpligtet til at være medlem af - opgaven at fremme god praksis inden for erhvervet.
Hollandske stævningsmænd er ansvarlige for at modtage og sende dokumenter i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af den 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager. Dokumenter, der skal forkyndes i Nederlandene, skal sendes direkte til en af landets stævningsmænd. Anmodninger om denne tjeneste skal fremsendes på hollandsk eller engelsk.
Det er ikke muligt at sende en sådan anmodning til det hollandske centralorgan, Den kongelige sammenslutning af stævningsmænd. Der kan kun anmodes om sammenslutningens bistand i undtagelsestilfælde ifølge punkt 3(c) i ovennævnte europæiske forordning.
Pro bono juridiske tjenester
For primær juridisk vejledning kan du spørge om hjælp ved en af de juridiske serviceskranker. Her kan du anmode om afklaring af juridiske spørgsmål, information og rådgivning. Dette er det første stop i udbuddet af retshjælp.
Hvis det er nødvendigt, vil du blive henvist til en privat advokat eller mægler, der fungerer som sekundær linje i retshjælpen.
Alle informationstjenester ved de juridiske serviceskranker er gratis. De gives på stedet eller som del af en konsultation (højst 60 minutter). Du kan kontakte disse skranker med problemer vedrørende civil-, forvaltnings-, kriminal- eller immigrationslovgivning.
Der er etableret i alt 30 juridiske serviceskranke. De er geografisk jævnt fordelt, så hver eneste hollandsk statsborger er inden for rækkevidde af juridiske tjenesteydelser.
Se hjemmesiden for de juridiske serviceskranke, for yderligere information.
Links
Offentlige anklagemyndighed (OM), Det nederlandske retsvæsen og højesteret (Nederlandse rechtspraak en de Hoge Raad der Nederlanden), Nederlandenes advokatforening (Nederlandse Orde van Advocaten), Den kongelige notarsammenslutning (Koninklijke Notariële Beroepsorganisatie), Den kongelige sammenslutning af stævningsmænd (Koninklijke Beroepsorganisatie van Gerechtsdeurwaarders), Juridisk serviceskranke (Het Juridisch Loket), Faktablad om retsligt personale 
(389 Kb) 
