Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Typer af juridiske erhverv

Luxembourg

Dette afsnit indeholder en oversigt over de forskellige juridiske erhverv.

Indholdet er leveret af
Luxembourg

De juridiske erhverv – indledning

Denne side indeholder oplysninger om erhvervene i retsvæsenet (beskrivelse, adgangsbetingelser osv.).

Oversigt over retssystemet

I Luxembourg er domstolene opdelt i juridiske domstole og forvaltningsdomstole. Denne opbygning er baseret på kriteriet om tvistens art.

De juridiske domstole (l'ordre judiciaire) består af tre fredsdommere (Justices de Paix), to distriktsdomstole (Tribunaux d'arrondissement) og en højesteret (Cour Supérieure de Justice) bestående af en appelret (Cour d'Appel) og en kassationsdomstol (Cour de Cassation). Disse domstole har hovedsagelig kompetence til at pådømme civil-, handels-, straffe- og arbejdsretlige tvistemål. Der arbejder både dommere (magistrats du siège), stedfortrædere og anklagere (substituts og procureurs) ved disse domstole.

Forvaltningsdomstolene (l'ordre administratif) omfatter en forvaltningsret (Tribunal administratif) og en forvaltningsdomstol (Cour administratif). Disse domstole afgør tvistemål af forvaltnings- eller skatteretlig art (direkte skatter).

Forfatningsdomstolen (Cour constitutionnelle) er sammensat af dommere, der både hører til de juridiske domstole og forvaltningsdomstolene. Den kontrollerer, at lovene er i overensstemmelse med forfatningen, som er landets højeste retsforskrift.

Dommere

Der er to måde, hvorpå man kan blive dommer:

Ansættelse efter udvælgelsesprøve

De fremtidige dommere, dvs. embedsmænd inden for justitsvæsenet, ansættes ved hjælp af en udvælgelsesprøve. For at gå adgang til udvælgelsesprøven skal man opfylde følgende betingelser:

  1. være luxembourgsk statsborger
  2. være i besiddelse af sine borgerlige og politiske rettigheder og opfylde de gældende vandelskrav
  3. have bestået en juridisk kandidateksamen fra Luxembourg eller en tilsvarende udenlandsk uddannelse, der er godkendt af justitsministeren, jf. lov af 18. juni 1969 om videregående uddannelser og godkendelse af udenlandske eksamensbeviser
  4. have indgående kendskab til luxembourgsk, fransk og tysk
  5. have været i praktik ved en domstol eller på et notarkontor i mindst 12 måneder
  6. opfylde kravene til fysisk og psykisk egnethed, hvilket kontrolleres ved en lægeundersøgelse og i form at en psykologisk test

Udvalget til ansættelse og uddannelse af embedsmænd inden for justitsvæsenet, der er sammensat udelukkende af dommere (i det følgende benævnt "udvalget"), tilrettelægger udvælgelsesprøven med henblik på ansættelse af dommere. Udvælgelsesprøven omfatter tre skriftlige prøver i borgerlig ret, borgerlig retspleje, strafferet og strafferetspleje samt forvaltningsret og administrativ rekurs. Prøverne består hovedsageligt i udarbejdelse af et udkast til en dom. For at bestå udvælgelsesprøven skal ansøgerne opnå mindst tre femtedele af det samlede antal points, man kan få for alle prøverne tilsammen, og mindst halvdelen af det maksimale antal point, man kan få i hver prøve. Udvalget indplacerer ansøgerne på en liste over egnede ansøgere i forhold til deres endelige karakterer. De øverst placerede tilbydes ansættelse.

Ansættelse efter ansøgning

Der er tale om en subsidiær ansættelsesform, der kun anvendes i tilfælde, hvor det antal stillinger, der hvert år fastsættes af justitsministeriet, ikke besættes efter en udvælgelsesprøve.

Ansøgerne skal

  1. opfylde visse af de betingelser, der gælder for at kunne gå op til en udvælgelsesprøve, navnlig de ovenfor i punkt 1-4 og 6 nævnte
  2. have bestået den afsluttende prøve efter et praktikophold ved en domstol, og
  3. have drevet advokatvirksomhed i mindst fem år.

Udvalget indkalder ansøgerne til en individuel samtale. En psykolog deltager i samtalen og afgiver en begrundet udtalelse om hver ansøger. Kriterierne for udvælgelse af ansøgere er resultaterne af de prøver, der er aflagt efter at have gennemgået supplerende kurser i luxembourgsk ret, og af prøven efter afsluttet praktikophold, erhvervserfaring og eventuelle supplerende kvalifikationer samt eventuelle retsvidenskabelige artikler. Udvalget forestår udvælgelsen af egnede kandidater.

Ifølge forfatningen udøver dommerne deres hverv uafhængigt af den udøvende magt. De kan således ikke afsættes. En dommer kan kun fratages sin stilling eller suspenderes ved dom. Forflyttelse kan kun finde sted ved en ny udnævnelse eller med deres samtykke. Bliver en dommer ude af stand til at bestride sit embede på grund af sygdom, eller har han gjort sig skyldig i et utilbørligt forhold, kan han imidlertid suspenderes, afsættes eller forflyttes under de betingelser, der er fastsat i lovgivningen..

Hvervet som dommer er uforeneligt med medlemskab af regeringen, med mandater som deputeret, borgmester, viceborgmester eller kommunalbestyrelsesmedlem, med ethvert lønnet offentligt eller privat arbejde, med hverv som notar, foged, stævningsmand, ansættelser i militæret eller kirken samt med advokatvirksomhed. Dommere er upartiske og har tavshedspligt. Deres løn fastsættes ved lov.

Yderligere oplysninger kan fås i afsnittet om hvervet som dommer på justitsministeriets websted.

Advokater

Advokaterhvervet er reguleret ved lov af 10. august 1991 som ændret om advokaterhvervet.

Advokaterhvervet er et uafhængigt, liberalt erhverv. Advokaterhvervet kan udøves som enkeltmandsvirksomhed. Advokater kan også slå sig sammen og stifte en juridisk person. Advokater er de eneste, der kan bistå eller repræsentere parterne i en sag, nedlægge påstande og procedere for dem ved alle domstole, modtage deres bilag og dokumenter med henblik på at forelægge dem for retten, udfærdige og underskrive de processkrifter, der er nødvendige for at sikre procedurens retmæssighed, og gøre sagen klar til domsafsigelse.

Kun advokater kan i eget navn og mod vederlag yde juridisk rådgivning eller udfærdige privatoprettede dokumenter for andre. Advokater repræsenterer eller bistår ligeledes deres klienter ved internationale domstole som f.eks. Den Europæiske Unions Domstol eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Advokater er underlagt ufravigelig tavshedspligt, og krænkelse heraf udgør en overtrædelse af straffeloven.

For at udøve erhvervet som advokat i Luxembourg skal man være optaget i advokatfortegnelsen hos en advokatforening, der er hjemmehørende i Storhertugdømmet Luxembourg. Dette gælder ligeledes for en europæisk advokat, der ønsker at udøve virksomhed i Luxembourg under hjemlandets advokattitel.

Advokatfortegnelsen består af seks lister:

Liste 1: Advokater ved domstolene (avocats à la Cour)

Liste 2: Advokater (avocats)

Liste 3: Æresadvokater (avocats honoraires)

Liste 4: Advokater i EU, der udøver deres erhverv under hjemlandets titel

Liste 5: Advokater med møderet for domstolene

Liste 6: Andre advokatselskaber.

For at blive optaget i advokatfortegnelsen hos en advokatforening i Luxembourg skal man opfylde følgende betingelser:

  • fremlægge den fornødne dokumentation for hæderlighed
  • dokumentere, at man opfylder vilkårene for at komme i praktik, eller, for advokater fra en anden EU-medlemsstat, har bestået egnethedsprøven i henhold til lov af 10. august 1991 som ændret, som for advokaterhvervet fastlægger en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed, eller at man opfylder vilkårene for at være godkendt som advokat med ret til at udøve sit hverv i Storhertugdømmet Luxembourg under hjemlandets advokattitel i medfør af lov af 13. november 2002 som ændret om gennemførelse i luxembourgsk ret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået, samt at man behersker lovgivningssproget og administrations- og retssproget i henhold til lov af 24. februar 1984 om sprogordningen
  • have luxembourgsk statsborgerskab eller være statsborger i en EU-medlemsstat
  • beherske lovgivningssproget og administrations- og retssproget i henhold til lov af 24. februar 1984 om sprogordningen med forbehold af artikel 31-1 i lov af 10. august 1991 som ændret. Det krævede sproglige kompetenceniveau for luxembourgsk og tysk svarer til niveau B2 i den fælles europæiske referenceramme for sprog og niveau B1 i mundtlig færdighed, og for tysk er det niveau B2 i skriftlig færdighed. For fransk er kravet niveau B2 i samme ramme, både i mundtlig og skriftlig færdighed.
    Uanset foranstående stykke skal europæiske advokater som omfattet af artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået, på tidspunktet for deres optagelse på advokatforeningens liste I beherske lovgivningssproget i henhold til lov af 1984 om sprogordningen, i det omfang de begrænser deres erhvervsudøvelse til områder, der ikke kræver beherskelse af de andre sprog i medfør af lov af 24. februar 1984. Kravet om sprogkendskab er det samme som angivet i foranstående stykke.

Yderligere oplysninger vedrørende sprogkrav:

Advokater, der driver enkeltmandsvirksomhed, skal beherske lovgivningssproget efter lov af 24. februar 1984 om sprogordningen samt ethvert andet sprog, der måtte være nødvendigt for udøvelsen af deres faglige aktiviteter med forbehold af ovenstående.

Advokater opført på liste II skal desuden beherske administrations- og retssproget i Storhertugdømmet Luxembourg, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde deres forpligtelser i praktikperioden.

En advokat, der påtager sig en sag, skal besidde de nødvendige faglige og sproglige kompetencer, idet han i modsat fald risikerer at blive mødt med disciplinære sanktioner.

Advokatforeningen kan efter høring af justitsministeren fritage ansøgere, der ikke er statsborgere i en EU-medlemsstat, for denne betingelse, såfremt det kan dokumenteres, at der er tale om gensidighed fra den pågældende medlemsstats side. Tilsvarende gælder for ansøgere, der har status som politiske flygtninge, og som har opnået asyl i Storhertugdømmet Luxembourg.

Advokater, der er opført på liste I i advokatfortegnelsen må bære titlen "avocat à la Cour" (advokat med møderet for domstolene). Hertil skal man:

  • som advokat optaget på liste II i advokatfortegnelsen have gennemført en praktikperiode på to år og have bestået den afsluttende praktikeksamen
  • eller for advokater fra en anden EU-medlemsstat have bestået egnethedsprøven i henhold til lov af 10. august 1991 som ændret, som for advokaterhvervet fastlægger en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed
  • eller som europæisk advokat, der har fået adgang til at udøve virksomhed under hjemlandets advokattitel, godtgøre, at man i mindst tre år faktisk og regelmæssigt har beskæftiget sig med luxembourgsk ret, herunder EF-ret, eller være omfattet af bestemmelserne i artikel 9, stk. 2, i lov af 13. november 2002 som ændret om gennemførelse i luxembourgsk ret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået.

Kun advokater med møderet for domstolene er bemyndiget til at udfærdige dokumenter, hvortil der i henhold til love og forordninger foreskrives advokattvang, dvs. at repræsentere parterne ved forfatningsdomstolen, forvaltningsdomstolene, højesteret og ved distriktsdomstolene i civile sager, nedlægge påstand for dem, modtage bilag og dokumenter med henblik på at forelægge dem for dommeren, få underskrevet de processkrifter, der er nødvendige for at sikre procedurens retmæssighed, og gøre sagen klar til domsafsigelse.

Advokater, der er optaget på liste II i advokatfortegnelsen, samt europæiske advokater med tilladelse til at udøve virksomhed under hjemlandets advokattitel, som er optaget på liste IV i advokatfortegnelsen, kan kun udføre disse handlinger med bistand fra en advokat med møderet for domstolene, der er optaget på liste I i advokatfortegnelsen. Da det er frivilligt, om parterne vil lade sig repræsentere ved de domstole, hvor der ikke er advokattvang, kan advokater, som er optaget på liste II eller liste IV i advokatfortegnelsen, her repræsentere parterne uden bistand fra en advokat med møderet for domstolene.

Adgang til uddannelsen til advokat er reguleret ved storhertugelig forordning af 10. juni 2009 om tilrettelæggelse af praktikperioden og om adgangen til notarembedet og kræver en erhvervspraktik bestående af supplerende kurser i luxembourgsk ret efterfulgt af en praktikperiode.

Efter at have opnået bevis for suppleringsuddannelsen i luxembourgsk ret bliver praktikanterne optaget på liste II i et af Luxembourgs advokatsamfund.

Formålet med praktikperioden er at lære at udøve advokatvirksomhed. Gennem universitetsstudierne har praktikanten fået et tilbundsgående kendskab til jura, og suppleringskurserne i luxembourgsk ret har yderligere givet kendskab til de særlige forhold i luxembourgsk ret. I praktikperioden lægges der hovedsagelig vægt på oplæring i udøvelsen af advokaterhvervet, både ved at udøve arbejde under ledelse af en praktikleder og ved at følge kurser om udøvelsen af erhvervet.

Praktikperioden varer mindst to år og afsluttes med en praktikeksamen. Når denne eksamen er bestået, bliver ansøgeren advokat med møderet for domstolene og optages på liste I.

Efter begrundet ansøgning herom kan praktikanten få tilladelse af styringsgruppen (Comité de pilotage) til at tilbringe mindst tre og højst seks måneder af sin praktikperiode på et advokatkontor i en EU-medlemsstat. Denne behørigt godkendte praktikperiode medregnes i praktikperiodens samlede varighed.

Advokaterne er samlet i en advokatforening (ordre des avocats), som er uafhængig af de offentlige myndigheder og af dommere og anklagere. Der findes en forening for advokater i Luxembourg og en forening for advokater i Diekirch. Hver forening er en juridisk person. Advokatforeningen omfatter følgende organer: forsamlingen, bestyrelsen for advokatforeningen, formanden for advokatforeningen og – for hele erhvervet – disciplinærudvalget.

Yderligere oplysninger kan fås på siden om erhvervet som advokat på justitsministeriets websted.

Notarer

Antallet af notater er fastsat ved storhertugelig forordning i medfør af artikel 13 i den ændrede lov af 9. december 1976 om organisering af notarembedet. I øjeblikket er antallet af notarer 36 for hele landet.

Notarer (notaires) er offentlige embedsmænd, der skal oprette alle dokumenter og kontrakter, som parterne skal eller vil give den ægthed, der knytter sig til dokumenter fra en offentlig myndighed, og garantere datoen, sørge for opbevaring samt udstede udskrifter med eksekutionspåtegning og bekræftede udskrifter.

Det er forbudt notarer enten selv eller gennem en mellemmand direkte eller indirekte: at drive handelsvirksomhed, være forretningsfører, komplementar, delegeret administrator eller kurator i et erhvervsdrivende selskab eller en industri- eller handelsvirksomhed, at gribe ind i administrationen af og tilsynet med selskaber, virksomheder eller agenturer, der har til formål at købe, sælge, udstykke eller opføre ejendomme eller have en interesse heri, at have regelmæssige forbindelser med de nævnte selskaber, virksomheder eller agenturer, der måtte være til hinder for parternes frie valg af notar, fast at udøve bank-, diskonto- og mæglervirksomhed eller børsspekulation med undtagelse af de diskontotransaktioner, der foretages i forbindelse med notarens embedshandlinger, at modtage pengebeløb til deponering med undtagelse af de deponeringer, der foretages med henblik på eller i anledning af notarens embedshandlinger eller boafvikling, at udnytte sit embede i en sag, notaren har andel i, at benytte stråmænd til handlinger, notaren ikke kan foretage direkte, og at beskæftige formidlingsagenter eller ejendomsmæglere uanset af hvilken grund.

Notaroprettede dokumenter har gyldighed ifølge bestemmelserne i retsplejeloven, og de kan fuldbyrdes, når de er forsynet med en fuldbyrdelsespåtegning. Notarerne skal udfærdige dokumenterne på fransk eller tysk efter parternes valg.

Notarerne udøver deres erhverv på hele det nationale område. I kraft af deres funktioner deltager de i udøvelsen af offentlig myndighed.

Notarkammeret (Chambre des Notaires) består af syv medlemmer, der vælges af generalforsamlingen af notarer blandt landets notarer.

Ud over de beføjelser, notarkammeret har i medfør af love og administrative forskrifter, har det bl.a. følgende opgaver:

  • opretholde disciplin mellem notarerne og udøve den disciplinære myndighed gennem sit disciplinærudvalg, forebygge eller bilægge alle tvister mellem notarer og i tilfælde af manglende bilæggelse fremsætte sin udtalelse via en meddelelse
  • bilægge alle tvister mellem notarer og tredjemand
  • fremsætte udtalelse om vanskeligheder vedrørende notarernes honorarer, gager, lønninger, vederlag, omkostninger og udlæg samt om alle tvister, der forelægges den civile domstol i den anledning
  • oprette fortegnelser over originaleksemplarer til deponering og kontrollere notarernes regnskaber
  • repræsentere Storhertugdømmets notarer med henblik på at forsvare erhvervets rettigheder og interesser.

Disciplinærudvalget omfatter retsformanden for distriktsdomstolen i Luxembourg by eller den dommer, der træder i dennes sted, og fire medlemmer af notarkammeret udpeget efter deres anciennitet i erhvervet.

Disciplinærudvalget udøver disciplinærmyndighed over alle notarer med hensyn til overtrædelse af love og administrative forskrifter vedrørende udøvelse af erhvervet, faglige fejl og forsømmelser, forhold, der strider imod den faglige tilbageholdenhed og værdighed samt ære og hæderlighed. Dette skal ske med forbehold af det sagsanlæg, der kan følge af de samme forhold. Disciplinærudvalgets afgørelser kan anfægtes ved appel, både af den berørte notar og af anklagemyndigheden. Afgørelsen appelleres til den civile afdeling af højesteret, der afsiger endelig dom i sagen.

For at blive notar skal man:

  • have luxembourgsk statsborgerskab eller være statsborger i en EU-medlemsstat
  • have borgerlige rettigheder og udøve politiske rettigheder
  • være fyldt 25 år og have bestået kandidateksamen som notar i overensstemmelse med den luxembourgske lovgivning (nuværende ordning) eller opnået bevis for den afsluttende praktikeksamen, der kræves for at få adgang til notarerhvervet (tidligere ordning).
  • beherske lovgivningssproget og administrations- og retssproget i henhold til lov af 24. februar 1984 om sprogordningen.

Yderligere oplysninger kan fås på siden om notarerhvervet på justitsministeriets websted.

Andre juridiske erhverv

Fogeder og stævningsmænd

En foged (huissier de justice) er en offentlig embedsmand, der som den eneste er berettiget til:

  • at forkynde dokumenter og stævninger og foretage meddelelser i henhold til love og administrative forskrifter, når meddelelsesmåden ikke er fastsat ved lov
  • at håndhæve retsafgørelser samt eksigible dokumenter.

En foged kan:

  • inddrive fordringer i mindelighed eller foretage retslig inkasso af alle fordringer. Denne beføjelse omfatter retten til på vegne af klagerne at underskrive begæringer om at få et betalingspålæg eller udlæg i periodiske ydelser
  • foretage vurderinger og tvangsauktioner af løsøre, indbo og høst under overholdelse af love og administrative forskrifter herom.

En foged kan udpeges af retten til at foretage:

  • rent materielle syn uden nogen udtalelse om de faktiske eller retlige følger, der kan resultere heraf
  • syn af samme art på begæring af privatpersoner. I begge tilfælde er disse syn gyldige, indtil det modsatte bevises.

Fogeders tariffer fastsættes ved storhertugelig forordning.

Fogedkammeret (Chambre des huissiers de justice) repræsenterer erhvervet på nationalt plan. Det administreres af en bestyrelse bestående af tre medlemmer, en formand, en sekretær og en kasserer. Formanden repræsenterer fogedkammeret retsligt og udenretsligt.

Yderligere oplysninger kan fås på siden om fogederhvervet på justitsministeriets websted.

Justitssekretærerne

Den ledende justitssekretær er den øverste ansvarlige for justitskontoret og er chef for personalet. Vedkommendes hovedopgaver omfatter bl.a. udfærdigelsen af kopier til advokater og borgere (f.eks. skilsmissebevillinger til brug for registrering i udlandet), udstedelse af diverse dokumenter, modtagelse af testamenter, udstedelse af erklæringer i arvesager, tilrettelæggelse af justitssekretærernes edsaflæggelse, forberedelse af generalforsamlinger, udarbejdelse af statistikker og tilsyn med arkiverne. Endelig modtager han meddelelser om afvisning af dommere.

Justitssekretærernes rolle er at bistå dommeren under udøvelsen af dennes hverv, det være sig under retsmøderne, under parternes procedure, i forbindelse med syn- og skønsforretninger eller diverse undersøgelser, obduktioner, boopgørelser, affattelse af domme og tilsyn med personer, der er umyndiggjort eller under lavværgemål. En dommer kan ikke beklæde retten uden en justitssekretær.

Justitssekretærernes opgaver er beskrevet i retsplejelovens artikel 78 ff. med ændringer.

Samling af speciallove s. 7 – 40.

Reglerne om adgangen til erhvervet er fastsat i lov af 16. april 1979 om statslige tjenestemænd, som ændret.

http://www.fonction-publique.public.lu/fr/publications/Reformes/Recueils/1_Statut.pdf

Relevante links

Justitsministeriet

Sidste opdatering: 27/09/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.