Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Typer af juridiske erhverv

Italien

Denne side giver et overblik over de juridiske erhverv i Italien.

Indholdet er leveret af
Italien

Juridiske erhverv – indledning

De vigtigste juridiske erhverv i Italien er magistrati (dommere (giudici) og offentlige anklagere (pubblici ministeri)) samt advokater og notarer.

Magistratura (dommere og offentlige anklagere)

Forfatningen foreskriver, hvordan den dømmende magt skal udøves af dommere og anklagere.

Dommere

Retsplejen udøves i folkets navn. Dommerne er kun underlagt lovgivningen (forfatningens artikel 101).

Den judicielle virksomhed udføres af almindelige dommere, som er underlagt bestemmelserne om retssystemets opbygning (le norme sull'ordinamento giudiziario), og som indsættes i deres embede i medfør af disse bestemmelser.

Der kan ikke etableres ekstraordinære retter eller særlige domstole, kun oprettes særlige afdelinger under de almindelige domstole. I lovgivningen er det fastsat, i hvilke tilfælde og på hvilken måde befolkningen kan deltage direkte i retsplejen.

Dommere optages i dommerstanden (magistratura) på grundlag af offentlige udvælgelsesprøver. Der kan dog udpeges honorære dommere (magistrati onorari) til at udføre alle de funktioner, der er tillagt enedommere.

Selvstændighed og uafhængighed

Dommerstanden er selvstændig og uafhængige af de øvrige statsmagter (forfatningens artikel 104).

Denne uafhængighed tilsikres af det overordnede råd for dommerstanden (Consiglio Superiore della Magistratura), et selvstyrende organ, som er ansvarligt for besættelse af dommerstillinger, sagsfordeling og forflyttelser, forfremmelser og disciplinærforfølgning af dommere (forfatningens artikel 105).

Den eneste forskel mellem dommerne er karakteren af deres arbejde.

Dommerne kan ikke afsættes, de kan ikke fritages eller suspenderes, medmindre det overordnede råd for dommerstanden træffer afgørelse herom af de grunde og med de garantier, der gælder efter retsordenen, eller den pågældende dommer samtykker heri.

Offentlige anklagere

Organisation

Princippet om uafhængighed og selvstændighed (forfatningens artikel 107) gælder også for de offentlige anklagere.

I forfatningens artikel 112 fastsættes princippet om obligatorisk forfølgelse af strafbare handlinger. Den kompetente offentlige anklager skal således, når vedkommende får kendskab til straffelovsovertrædelser, iværksætte en efterforskning og forelægge resultatet heraf og relevante påstande for en dommer, der tager stilling til, om der skal rejses tiltale. Pligten til at retsforfølge strafbare forhold bidrager til at sikre den offentlige anklagers uafhængighed under udførelsen af dennes arbejde og sikrer, at alle borgere er lige for loven.

Den offentlige anklagemyndighed er tilknyttet kassationsdomstolen, appeldomstolene, de almindelige domstole samt børne- og ungdomsdomstolene.

Rolle og ansvarsopgaver

Anklagemyndigheden er inddraget i alle straffesager og repræsenterer staten. De offentlige anklagere deltager i civile sager, hvis dette er foreskrevet i lovgivningen (f.eks. i visse familieretlige sager, i sager, der angår personer, der savner retsevne, osv.).

De juridiske erhverv: advokater og notarer

Advokater

Advokathvervet er et liberalt erhverv, og advokaterne har til opgave at repræsentere og bistå deres klienter, som kan være privatpersoner, virksomheder eller statslige organer, i civile sager, straffesager eller forvaltningsretlige sager.

Advokater forsvarer deres klienter på grundlag af en fuldmagt og mod betaling af et salær.

Til hver domstol er der knyttet et advokatråd (Consiglio dell'ordine) bestående af advokater udpeget af de af deres kolleger, der er optaget i fortegnelsen (albo) over advokater i den pågældende retskreds.

På nationalt plan er oprettet et nationalt advokatråd (Consiglio Nazionale Forense), hvis medlemmer er udpeget af advokatrådene i de enkelte retskredse.

Ved lov nr. 247 af 31. december 2012 blev der indført nye bestemmelser om advokaterhvervet (Nuova disciplina dell'ordinamento della professione forense).

Notarer

Notarhvervet er et liberalt erhverv, og notarerne udøver en offentlig funktion, idet de forsyner dokumenter, der udarbejdes for dem, med offentlig bekræftelse.

Notarerhvervet er reguleret ved lov nr. 89 af 16. februar 1913 om regler vedrørende notarerhvervet og notararkiverne (Ordinamento del notariato e degli archivi notarili), benævnt notarloven.

Det nationale organ er det nationale notarråd (Consiglio Nazionale del Notariato).

Sidste opdatering: 02/10/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.