Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Typer af juridiske erhverv

Estland

Dette afsnit giver et overblik over de juridiske erhverv i Estland

Indholdet er leveret af
Estland

Juridiske erhverv – indledning

De juridiske erhverv i Estland omfatter:

  • Anklagere
  • Dommere
  • Lægdommere
  • Dommerfuldmægtige og justitssekretærer
  • Advokater
  • Notarer
  • Fogeder
  • Kuratorer

Anklagere

Organisation

Anklagemyndigheden er er et statsligt organ, der hører ind under Justitsministeriet. Den består af to niveauer: rigsadvokaten (den øverste instans i anklagemyndigheden) og fire distriktsanklagere.

Rigsadvokatens ansvarsområde dækker hele Estland, og distriktsanklagernes kompetence svarer til politipræfekturerne. I spidsen for anklagemyndigheden står rigsadvokaten, som udnævnes for en femårig embedsperiode af den estiske regering efter forslag fra justitsministeren i samråd med Parlamentets retsudvalg.

Hvert år i forbindelse med Parlamentets forårssamling forelægger rigsadvokaten en resultatoversigt for det foregående kalenderår over de opgaver, anklagemyndigheden er pålagt ved lov, for udvalget om konstitutionelle anliggender.

En distriktsanklagemyndighed ledes af en chefanklager, som også udpeges for en femårig periode af justitsministeren efter forslag fra rigsadvokaten.

Der findes i alt otte typer anklagere i Estland: rigsadvokaten, chefstatsanklagere, statsanklagere og viceanklagere ved rigsadvokatens kontor samt chefanklagere, senioranklagere, særlige anklagere, distriktsanklagere og viceanklagere ved distriktsanklagernes kontorer.

Se loven om anklagemyndigheden.

Rolle og ansvarsopgaver

I loven om anklagemyndigheden er det fastsat, at anklagemyndigheden:

  • deltager i den nødvendige overvågning til forebyggelse og påvisning af forbrydelser
  • gennemfører procedurer forud for straffesager og sikrer en korrekt og effektiv sagsbehandling
  • repræsenterer den offentlige anklager i retten, og
  • varetager andre hverv for anklagemyndigheden, der er fastsat i lovgivningen.

Anklagemyndigheden udfører sine opgaver i henhold til loven om anklagemyndigheden på uafhængig vis.

Anklagemyndigheden, som indtager den ledende rolle i straffesager, står i spidsen for de retlige forundersøgelser ved indsamling af bevismateriale og afgør, om der skal rejses anklage mod en person på grundlag af de fastslåede kendsgerninger.

I henhold til anklagemyndighedens vedtægter har rigsadvokaten til opgave:

  • at lede de retlige forundersøgelser og repræsentere den offentlige anklagemyndighed ved alle retsinstanser i forbindelse med strafbare handlinger begået af offentlige myndigheder, økonomisk kriminalitet, lovovertrædelser begået i forsvaret, miljøkriminalitet, overtrædelser af retsplejelovgivningen, organiseret kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet og anden særlig grov organiseret kriminalitet eller forbrydelser af betydelig offentlig interesse samt forbrydelser mod menneskeheden og den internationale sikkerhed, grove forbrydelser mod staten, forbrydelser begået af anklagere og andre forbrydelser, som den offentlige chefanklager henviser til rigsadvokaten
  • at føre tilsyn med og rådgive distriktsanklagerne og at analysere og videreformidle retspraksis og anklagemyndighedens praksis
  • at opfylde forpligtelser i forbindelse med internationalt samarbejde, herunder deltage i samarbejdet i Eurojust-netværket
  • at deltage i udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser udstedt af regeringen samt justitsministerens bekendtgørelser vedrørende anklagemyndighedens aktiviteter.

Dommere

Organisation

For at blive dommer i Estland skal man være estisk statsborger, have fuldført en godkendt uddannelse som jurist, have tilsvarende kvalifikationer, jf. § 28, stk. 2, i den estiske uddannelseslov, eller tilsvarende udenlandske kvalifikationer, tale flydende estisk, have en høj moral og have de evner og personlige egenskaber, der kræves for at udføre hvervet som dommer. Dommere udnævnes på livstid. Justitsministeren har ingen instruktionsret eller disciplinær myndighed over dommerne. En dommer kan kun fjernes fra embedet på grundlag af en retskraftig domstolsafgørelse. Dommere kan udøve deres hverv, indtil de fylder 67 år, men deres embedsperiode kan forlænges herefter.

Nedenstående personer kan ikke udnævnes til dommer:

  • personer, som er dømt for en strafbar handling
  • personer, der er blevet fjernet fra deres embede som dommer, notar, statsautoriseret translatør eller foged
  • personer, som er blevet udelukket fra det estiske advokatsamfund
  • personer, som er blevet fritaget for offentlig tjeneste som følge af tilsidesættelse af tjenestepligter
  • personer, som er erklæret konkurs
  • personer, hvis faglige aktiviteter som revisor er bragt til ophør, medmindre det er sket efter anmodning fra den pågældende selv
  • personer, som er blevet frataget retten til at arbejde som patentagent, medmindre det er sket efter anmodning fra den pågældende selv.

Personer, som har gennemført konstitutionsperioden, eller som er fritaget for en sådan, og som har bestået eksamen som dommer, kan udnævnes til dommer ved en distriktsdomstol eller forvaltningsdomstol. Konstitutionsperioden er ikke obligatorisk for personer, der har arbejdet som advokat eller anklager (dog ikke viceanklager) i mindst to år, umiddelbart inden de bestod eksamen som dommer, eller for personer, der tidligere har arbejdet som dommer, hvis der ikke er gået over ti år, siden de fratrådte deres stilling som dommer.

Erfarne og anerkendte advokater, der har bestået eksamen som dommer, kan udnævnes til dommer ved en distriktsdomstol. Personer, der har arbejdet som dommer umiddelbart inden deres udnævnelse, skal ikke tage dommereksamen.

Erfarne og anerkendte advokater kan udnævnes til højesteretsdommere.

Dommere udnævnes ved åben udvælgelsesprøve.

Dommere må ikke være ansat andre steder, medmindre der er tale om en undervisnings- eller forskningsstilling. Dommere skal underrette domstolens præsident om alle andre ansættelsesforhold end dommerembedet. Andre ansættelsesforhold end dommerembedet må ikke bringe udførelsen af dommerens officielle opgaver eller dommerens upartiskhed i fare. Dommere må ikke være medlem af parlamentet eller et kommunal‑ eller byråd, medlem af et politisk parti, stifter, ledende partner eller medlem af bestyrelsen i en virksomhed, direktør for en udenlandsk virksomheds filial, kurator, medlem af et konkursudvalg, obligatorisk ejendomsadministrator eller voldgiftsmand udvalgt af en af parterne i en tvist.

En dommer kan kun fjernes fra embedet på grundlag af en domstolsafgørelse. En dommer ved en ret i første eller anden instans kan kun anklages for et strafbart forhold under sin embedsperiode på forslag fra højesteret (i plenum) med samtykke fra den estiske præsident. En dommer ved højesteret kan kun anklages for et strafbart forhold under sin embedsperiode på forslag fra justitskansleren med samtykke fra et flertal i det estiske parlament.

Kravene til dommere, deres forberedende arbejde og forpligtelser er fastlagt i loven om domstolene.

Rolle og ansvarsopgaver

Dommerembedet er reguleret ved lov. Alle dommere i det estiske domstolssystem har (i plenum) vedtaget en etisk adfærdskodeks. Der kan findes flere oplysninger på webstedet for de estiske domstole og på Højesterets websted.

En dommers rolle er at afgøre retstvister i overensstemmelse med forfatningen og retsakter, på baggrund af hvilke dommeren træffer afgørelse om en retfærdig løsning for sagens parter. Dommere udvikler loven ved at fortolke retsakter og drive forskning.

En dommer skal udføre sine officielle opgaver på en upartisk måde uden egeninteresse og handle i overensstemmelse med de hensyn, der kræves af embedet, selv når vedkommende ikke udøver sit erhverv. En dommers adfærd skal være upåklagelig, såvel i som uden for tjeneste, og dommeren skal afholde sig fra handlinger, der kan skade rettens omdømme. En dommer må ikke videregive oplysninger, som denne får ved et retsmøde for lukkede døre eller under drøftelser, der afholdes for at nå frem til et forlig. Tavshedspligten gælder til enhver tid, selv efter at dommeren er gået på pension. En dommer skal føre tilsyn med dommerkandidater, kandidater til hvervet som dommerfuldmægtig og universitetsstuderende i praktik. Ingen dommer er forpligtet til at føre tilsyn med mere end to dommerkandidater, kandidater til hvervet som dommerfuldmægtig eller universitetsstuderende i praktik på én gang. En dommer skal jævnligt udvikle sin faglige viden og kvalifikationer og deltage i kurser.

Dommernes garantier i ansættelsen

Dommere er ved lov sikret forskellige goder, herunder tjenestemandsløn, tillæg, pension, orlov, dommerkapper.

En dommers tjenestemandsløn er fastsat i lov om lønninger for tjenestemænd udpeget af det estiske parlament og den estiske præsident. Ud over deres tjenestemandsløn betales dommere tillæg for antal tjenesteår svarende til 5% af tjenestemandslønnen fra og med femte tjenesteår, 10% af tjenestelønnen fra og med tiende tjenesteår, 15% af tjenestemandslønnen fra og med femtende tjenesteår.

En dommers pension består af hans eller hendes alderspension, arbejdsgiverpension, invalidepension og en efterladtepension for dommerens familiemedlemmer. En dommers pension udbetales ikke under vedkommendes ansættelse som dommer. Hvis en pensioneret dommer er ansat andetsteds, modtager han eller hun fuld pension uanset indkomst. Der udbetales ikke pension til dommere, der er blevet fjernet fra embedet som følge af tilsidesættelse af tjenestepligter, eller som er dømt for en forsætlig strafbar handling. En dommer, som er dømt for at have hindret rettens gang, fratages retten til pension.

Pensionen kan udbetales til en person, der har været ansat som dommer i mindst 15 år, og som har nået pensionsalderen. Dommere har også ret til alderspension, hvis de mister 100 %, 90 % eller 80 % af deres arbejdsevne efter 15 års ansættelse som dommer, selv om de ikke har nået pensionsalderen. Dommere, som har nået pensionsalderen, har ret til at modtage deres alderspension efter ti års arbejde som dommer, hvis de mister 100 %, 90 % eller 80 % af deres arbejdsevne. Dommeres alderspension ligger på 75 % af deres slutløn.

Der udbetales en arbejdsgiverpension på i alt 75 % af slutlønnen til dommere, der har været ansat som dommer i mindst 30 år.

En dommer, som er blevet permanent uarbejdsdygtig under sin ansættelse som dommer, har ret til invalidepension. En dommers invalidepension ligger på 75 % af dommerens slutløn, hvis der er tale om 100 % tab af erhvervsevne, 70 % af slutlønnen, hvis der er tale om 80 % eller 90 % tab af erhvervsevne, og 30 % af slutlønnen, hvis der er tale om 40-70 % tab af erhvervsevne.

Hvis en dommer dør, udbetales der efterladtepension på 30 % af dommerens slutløn til hvert familiemedlem, der er berettiget til at modtage efterladtepension. Dog udbetales der i alt højst 70 % af dommerens slutløn.

Dommere ved en ret i første eller anden instans har ret til i alt 49 årlige feriedage (kalenderdage), mens højesteretsdommere har ret til 56 feriedage. Dommere har ikke ret til den ekstra ferie, der er fastsat i den estiske lov om offentlig tjeneste.

Lægdommere

Lægdommere deltager udelukkende i retssager ved distriktsdomstole i straffesager vedrørende alvorlige lovovertrædelser. En lægdommer har samme status, rettigheder og opgaver som en professionel dommer. En lægdommer kan udnævnes for op til fire år ad gangen og skal være estisk statsborger, have fuld retsevne, være mellem 25 og 70 år, være bosiddende i Estland, tale flydende estisk og have en moral, der gør, at vedkommende kan udøve hvervet som lægdommer. En lægdommer må ikke udnævnes for mere end to på hinanden følgende embedsperioder.

Følgende personer kan ikke udnævnes til lægdommer: personer, som er dømt for en strafbar handling, personer, som er erklæret konkurs, personer, som er uegnede af helbredsmæssige årsager, personer, som har haft permanent bopæl (dvs. folkeregisteradresse) i under et år i området for den lokale myndighed, der opstillede personen som kandidat til at blive lægdommer, personer, der arbejder for domstolene, anklagemyndigheden eller den nationale sikkerhedstjeneste, personer, som er i forsvaret, personer, der arbejder som advokat, notar eller foged, estiske regeringsmedlemmer eller kommunalråds- eller byrådsmedlemmer, den estiske præsident, parlamentsmedlemmer eller statsamtsmænd. En person, som er anklaget for en strafbar handling, kan ikke udnævnes til lægdommer under en retssag.

Grundlæggende set er lægdommernes rolle ved domstolene at repræsentere den almindelige borgers synspunkt og se retssagen i et menneskeligt snarere end et juridisk perspektiv. Lokalforvaltningsrådene udvælger kandidater til posten som lægdommer.

Dommerfuldmægtige og justitssekretærer

Dommerfuldmægtige er medarbejdere ved retterne, der udfører bestemte opgaver, som er fastlagt i lovgivningen. Dommerfuldmægtige er uafhængige, men skal følge anvisninger fra dommerne i det omfang, som lovgivningen foreskriver. En dommerfuldmægtig kan indføre oplysninger i registre (f.eks. matrikelregistret og handelsregistret) og træffe afgørelser vedrørende registrering, herunder om sanktioner. Dommerfuldmægtige kan anvende en fremskyndet procedure for kendelser om betaling. De restriktioner, der gælder for dommerembedet, gælder også for dommerfuldmægtige.

For at blive dommerfuldmægtig i Estland skal man have fuldført en nationalt godkendt uddannelse som jurist, have tilsvarende kvalifikationer, jf. § 28, stk. 2, i den estiske uddannelseslov, eller tilsvarende udenlandske kvalifikationer, tale flydende estisk, have en høj moral og have afsluttet konstitutionsperioden og bestået eksamen som dommerfuldmægtig. Personer, der ikke har gennemført konstitutionsperioden for dommere[1], men som har gennemført konstitutionsperioden for dommere eller er fritaget herfor og har bestået eksamen som dommerfuldmægtig eller dommer, kan også udnævnes til dommerfuldmægtig.

Følgende personer kan ikke udnævnes til dommerfuldmægtig: personer, som er dømt for en strafbar handling; personer, der er blevet afsat fra deres embede som dommer, notar, statsautoriseret translatør eller foged; personer, som er blevet udelukket fra det estiske advokatsamfund; personer, som er blevet fritaget for offentlig tjeneste som følge af tilsidesættelse af tjenestepligter; personer, som er erklæret konkurs; personer, hvis faglige aktiviteter som revisor er bragt til ophør, medmindre det er sket efter anmodning fra den pågældende selv; personer, som er blevet frataget retten til at arbejde som patentagent, medmindre det er sket efter anmodning fra den pågældende selv; personer, som er blevet fjernet fra dommerembedet, fordi de ikke er egnede til at varetage embedet – i tre år efter deres udnævnelse.

Dommerfuldmægtige udnævnes ved åben udvælgelsesprøve.

Kravene til dommerfuldmægtige er fastlagt i loven om domstolene.

En justitssekretær er en tjenestemand ved retten, som deltager, enten selvstændigt eller under tilsyn af en dommer, i forberedelsen og behandlingen af sager, i det omfang retsplejeloven foreskriver. En justitssekretær har i overensstemmelse med retsplejeloven beføjelser til at udføre de samme handlinger og træffe de samme afgørelser som en dommerfuldmægtig eller en anden tjenestemand ved retten. En justitssekretær er uafhængig i udførelsen af sit hverv, men skal følge instrukser fra en dommer i det omfang lovgivningen foreskriver.

Der stilles samme krav til justitssekretærer som til dommerfuldmægtige. Ledige stillinger som justitssekretær besættes gennem en offentlig udvælgelsesprøve.

Følgende personer kan ikke udnævnes til justitssekretær: personer, som er straffet for at have begået en forsætlig strafbar handling; personer, som er straffet for at have begået en forsætlig strafbar handling mod staten, uanset om dommen er slettet af vedkommendes straffeattest; personer, hvis ret til at arbejde som justitssekretær er blevet ophævet ved en retskraftig domstolsafgørelse; personer, som er i familie med eller partner til en person, der fører direkte tilsyn med en justitssekretær.

Udover justitssekretærer PDF (371 Kb) en og dommerfuldmægtige PDF (373 Kb) en er følgende medarbejdere ansat ved domstolene retssirektører PDF (367 Kb) en og retssekretærer PDF (364 Kb) en.

Advokaadid

Procederende advokater omfatter advokater og advokatfuldmægtige.

Procederende advokater er medlemmer af det estiske advokatsamfund og undergivet lov om advokatsamfundet. Enhver, som opfylder de krav, der fremgår af lov om advokatsamfundet, og som har bestået eksamen som procederende advokat, kan blive medlem af det estiske advokatsamfund.

Det estiske advokatsamfund er en selvregulerende faglig sammenslutning, hvis formål er at yde juridisk bistand i privat og offentlig regi samt værne om advokaters rettigheder. Det estiske advokatsamfund fører tilsyn med medlemmernes erhvervsudøvelse og med, hvorvidt medlemmerne opfylder kravene i de fagetiske regler. Advokatsamfundet står også for advokaternes faglige efteruddannelse og for ydelse af retshjælp. Gennem sine medlemmer sørger advokatsamfundet for, at der ydes statslig retshjælp.

Det estiske advokatsamfund varetager sine opgaver gennem dets forskellige organer: generalforsamlingen, bestyrelsen, formanden, revisionsudvalget, æresdomstolen og udvalget til vurdering af faglig egnethed.

Advokater har beføjelser til:

  • at repræsentere og forsvare klienter i retten samt i forbindelse med forberedende retsmøder og andre sager, såvel i Estland som i udlandet
  • at indsamle bevismateriale
  • efter eget skøn at vælge og bruge lovlige midler og retsmidler i forbindelse med juridiske tjenesteydelser
  • fra nationale og lokale myndigheder at indhente de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med juridiske tjenesteydelser, at få adgang til dokumenter og at få kopier og udskrifter heraf, medmindre lovgivningen forbyder, at advokater indhenter sådanne oplysninger og sådan dokumentation
  • at behandle personoplysninger om andre end deres klienter, hvor disse oplysninger er indhentet i henhold til en kontrakt eller en retsakt, herunder følsomme personoplysninger, uden aftale med disse personer, hvis det er nødvendigt for at kunne yde den juridiske bistand
  • at bekræfte underskrifter og kopier af dokumenter fremsendt til retten og andre offentlige organisationer som led i deres juridiske bistand til en klient
  • at fungere som voldgiftsmand eller mægler i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i loven om forligsmægling
  • at fungere som kurator, hvis de er medlemmer af det pågældende kammer.

Advokatfuldmægtige har samme beføjelser som advokater inden for de rammer, der er fastsat af lovgivningen.

Advokatfuldmægtige må ikke fungere som voldgiftsmænd eller mæglere i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i loven om forligsmægling. De har ikke beføjelser til at repræsentere eller forsvare klienter i højesteret, medmindre andet er fastsat i lovgivningen. Advokatfuldmægtige har ikke beføjelser til at fungere som kuratorer.

En advokatfuldmægtig kan kun yde juridisk bistand under tilsyn af en advokat, der er vedkommendes principal.

Når advokater yder juridisk bistand, skal de handle uafhængigt og i overensstemmelse med lovgivningen, de retsakter og afgørelser, der er truffet af det estiske advokatsamfund, kravene i de fagetiske regler for advokater, god praksis og deres samvittighed.

Oplysninger, der videregives til en advokat, er fortrolige. Når en advokat eller en ansat hos advokatsamfundet eller en ansat på et advokatkontor afhøres som vidne, må den pågældende ikke udspørges eller anmodes om at give forklaringer om forhold, som vedkommende fik kendskab til i forbindelse med ydelse af juridisk bistand.

Datamedier relateret til en advokats ydelse af juridisk bistand er ukrænkelige.

En advokats opfyldelse af sine arbejdsopgaver må ikke medføre, at han eller hun identificeres med en klient eller klientens retssag.

En advokat må ikke tilbageholdes, visiteres eller varetægtsfængsles på grund af udøvelsen af sit erhverv, undtagen på baggrund af en kendelse afsagt af en distriktsdomstol. Et advokatkontor, gennem hvilket en advokat yder juridisk bistand, må ikke ransages på grund af advokatens udøvelse af sit erhverv.

Der findes en liste over procederende advokater og advokatkontorer samt andre nyttige oplysninger på det estiske advokatsamfunds websted. Funktionen „find en advokat“ gør det muligt at finde en advokat overalt i Den Europæiske Union.

Juridiske databaser

Der findes ingen databaser bortset fra den liste over advokater, der er nævnt ovenfor.

Juridiske konsulenter

I Estland er hvervet som juridisk konsulent ikke reguleret ved lov.

Notarer

Organisation

Alle notarer i Estland har samme kompetence. Notarerhvervet er reguleret i loven om notarer. Justitsministeriet og notarkammeret er sammen ansvarlige for reguleringen og forvaltningen af notarernes faglige aktiviteter. Notarkammeret er et offentligretligt organ, og alle notarer er medlemmer heraf. Notarkammeret har en række opgaver, bl.a. kontrol af, at notarer udfører deres opgaver på en samvittighedsfuld og korrekt måde, harmonisering af notarernes opgaver, tilrettelæggelse af kurser for notarer, drift af en kandidattjeneste, administration og udvikling af det elektroniske informationssystem for notarer samt ydelse af bistand til justitsministeren i forbindelse med tilsynsopgaver osv. Notarkammerets websted indeholder oplysninger om notarer, og de opgaver, som de udfører.

Rolle og ansvarsopgaver

En notar er en offentlig embedsmand. Han eller hun er af staten bemyndiget til på anmodning at attestere oplysninger og begivenheder af retlig karakter og udføre andre notarforretninger med henblik på retlig sikkerhed.

Notarer skal være upartiske, pålidelige og uafhængige i udførelsen af deres opgaver. De er forpligtede til at forvisse sig om de faktiske hensigter hos en transaktions parter og de omstændigheder, der er nødvendige, for at transaktionen kan gennemføres korrekt, og til at forklare parterne de forskellige måder at gennemføre transaktionen på samt konsekvenserne af transaktionen.

Notarer udfører følgende notarforretninger på anmodning:

  • udfører notarattestering (forskellige kontrakter, udstedelse af fuldmagt, testamenter) og notarbekræftelse af ægtheden (kopier, underskrifter, udskrifter mv.)
  • afgør arvesager
  • bekræfter vielser og skilsmisser
  • udsteder certifikater (apostiller)
  • modtager depositummer, værdipapirer og dokumenter
  • giver adgang til ejendomsregistret og matrikelregistret
  • erklærer tilladelsesdokumenter ugyldige i overensstemmelse med loven om notarbekræftelse
  • erklærer aftaler indgået gennem en advokat, der fungerer som mægler eller gennem en anden notar, for eksigible
  • indsender på anmodning af juridiske personer deres årsberetninger til den domstol, der fører registret
  • udsteder certifikater om udarbejdelse af notardokumenter, der skal være eksigible i Estland (som skal være eksigible i Estland og som skal svare til de standardformularer, der er fastlagt i bilag VI i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1-23)).

Klienten skal betale notaren det honorar, der er fastsat i lovgivningen, for disse transaktioner.

Notarer kan tilbyde følgende officielle tjenesteydelser:

  • bekræftelse af ægtheden af oversatte dokumenter
  • juridisk rådgivning uden for attesteringsproceduren
  • rådgivning om skatteret og udenlandsk lovgivning, uanset om det er et led i en attesteringsprocedure
  • forligsmægling
  • voldgift
  • afholdelse af auktioner, afstemning, lotterier og lodtrækning samt efterprøvning af resultaterne
  • varetagelse af edsaflæggelse og bekræftelse af beedigede erklæringer
  • fremsendelse af meddelelser og oplysninger og udstedelse af dokumentation for, at disse er fremsendt, eller at det har været umuligt at fremsende dem, hvis det ikke er en officiel pligt, der følger af en notarforretning
  • modtagelse af depositummer – med undtagelse af kontanter – værdipapirer, dokumenter og lignende, hvis det ikke er en notarforretning eller en officiel pligt, der følger af en notarforretning.

Oplysninger om de officielle serviceydelser, notarer tilbyder, findes på notarkammerets websted. Gebyrer for notarers serviceydelser aftales mellem klienten og notaren forud for serviceydelsen.

Andre juridiske erhverv

Fogeder

I Estland er hvervet som foged et liberalt juridisk erhverv: Fogeder handler på egne vegne og hæfter selv for deres handlinger. En foged skal være upartisk og ansvarlig i udførelsen af sine opgaver. Fogeders officielle opgaver er reguleret i loven om fogeder.

I januar 2010 blev der oprettet en fælles faglig organisation for fogeder og kuratorer, kammeret for fogeder og kuratorer. Fogedernes officielle aktiviteter, tilsynet med dem, disciplinært ansvar og brancheforeningens aktiviteter reguleres i henhold til loven om fogeder. Kammerets rolle er at udvikle og fremme de liberale juridiske erhverv, herunder udvikling af og tilsyn med overholdelse af god officiel og professionel praksis, udarbejde anbefalinger til harmonisering af de faglige aktiviteter, arrangere kurser, udvikle informationssystemer mv. Kammeret har også en æresdomstol. Yderligere oplysninger om kammerets aktiviteter findes på kammerets websted.

En fogeds arbejdsopgaver er:

1. at udføre tvangsfuldbyrdelser i overensstemmelse med loven om tvangsfuldbyrdelse
2. at forkynde dokumenter i overensstemmelse med retsplejelovgivningen
3. at udarbejde opgørelser over boer og foretage bobehandling i overensstemmelse med arveloven
4. at afholde officielle auktioner uden for tvangsfuldbyrdelse på anmodning fra en domstol eller administrativ myndighed

Fogedens honorar for at udføre disse officielle opgaver er fastlagt i loven om fogeder.

Fogeder tilbyder derudover følgende officielle tjenesteydelser:

1) afholder private auktioner over løsøre og fast ejendom (efter anmodning fra privatpersoner)
2) forkynder dokumenter
3) yder juridisk rådgivning og udfærdiger dokumenter, hvis deres uddannelse opfylder kravene i § 47, stk. 1, loven om domstolene.

Fogederne kan afvise at præstere en tjenesteydelse.

Vilkårene for disse tjenesteydelser og de nærmere omstændigheder vedrørende aflønningen skal fastlægges i en skriftlig aftale med den person, der har brug for tjenesteydelsen. Vilkårene og aflønningen skal være i overensstemmelse med god faglig praksis.

Ved levering af disse tjenesteydelser må fogederne ikke udøve de rettigheder, som er tillagt dem ved lov i forbindelse med deres arbejdsopgaver, eller som udspringer af deres embede.

Oplysninger om fogeder, der tilbyder officielle serviceydelser, kan ses på  webstedet for kammeret for fogeder og kuratorer. Levering af officielle tjenesteydelser aftales skriftligt med ordregiver, inden tjenesteydelsen leveres.

Statens tilsyn med fogedernes officielle opgaver udøves af justitsministeriet.

En foged bærer det økonomiske ansvar for fejl, der begås som led i sine professionelle aktiviteter, herunder fejl, der begås af en person, der er ansat på vedkommendes kontor. Hvis et erstatningskrav ikke kan opfyldes ved hjælp af fogedens egne aktiver eller aktiver, der tilhører andre, der er erstatningsansvarlige, hæfter kammeret for fogeder og kuratorer for kravet. I sidste instans er det staten, der hæfter for fogedens handlinger. Både kammeret og staten kan udøve regres over for den person, der er ansvarlig for tabet, og staten har også regres over for kammeret.

Kuratorer

En kurator er en person, der udpeges af retten, og som i kraft af sin rolle udfører transaktioner og andre handlinger i forbindelse med konkursboer og repræsenterer skyldneren i retten i en tvist, der angår et konkursbo. En kurators væsentligste forpligtelse er at varetage alle kreditorers og skyldnerens rettigheder og interesser og at sikre en lovformelig, hurtig og finansielt rimelig konkursbehandling. En kurator udfører sine opgaver personligt. Advokater, uafhængige revisorer, fogeder og personer, der har tilladelse fra kammeret for fogeder og kuratorer til at virke som kurator, kan virke som kurator i et konkursbo. Kammeret fører en liste over kuratorer. Listen indeholder data for alle, der er berettiget til at virke som kurator, og er tilgængelig for offentligheden på kammerets websted. En kurator, der står på listen, skal sikre, at dataene er korrekte.

En kurators væsentligste opgaver er:

1) at fastslå kreditorernes krav, behandle konkursboet og foranstalte dannelsen og salget af boet, samt sikre, at kreditorernes krav fyldestgøres af boet
2) at fastslå årsagerne til og datoen for indtræden af skyldnerens insolvens
3) om nødvendigt at sørge for, at skyldnerens erhvervsvirksomhed kan fortsætte
4) om nødvendigt at gennemføre likvidation af skyldneren, hvis skyldneren er en juridisk person
5) at give oplysninger til kreditorer og skyldneren i de tilfælde, hvor det er fastsat ved lov
6) at rapportere om deres aktiviteter og give oplysninger om konkursbehandlingen.

Statens tilsyn med kuratorers virke udføres af justitsministeriet på basis af klager eller andre oplysninger om kuratoren, som ministeriet har modtaget, og som giver anledning til at tro, at kuratoren ikke har opfyldt sine forpligtelser. I forbindelse med tilsynet med en kurators virke er justitsministeriet berettiget til at verificere, om kuratoren udfører sine opgaver på passende og lovlig vis. Justitsministeren kan anlægge disciplinærsag mod en kurator, der ikke opfylder de forpligtelser, der følger af retsakter, som fastlægger kuratorernes opgaver. Justitsministeren må ikke anlægge disciplinærsag mod advokater. Ministeren har dog ret til at anlægge en sag ved advokatsamfundets æresdomstol.

Ud over det statslige tilsyn kontrolleres kuratorernes virke af konkursudvalget, det almindelige kreditormøde, retten og kammeret for fogeder og kuratorer inden for deres respektive kompetenceområder.

Relaterede links

Justitsministeriet

Det estiske advokatforbund

Kontoret for juridiske tjenester

Det estiske advokatsamfund

Anklagemyndigheden

Notarkammeret

Kammeret for fogeder og kuratorer

Sidste opdatering: 03/08/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.