Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Typer af juridiske erhverv

Tjekkiet

Denne side giver et overblik over de juridiske erhverv i Tjekkiet.

Indholdet er leveret af
Tjekkiet

Juridiske erhverv - indledning

De juridiske erhverv omfatter dommere, offentlige anklagere, advokater, notarer og fogeder.

Offentlige anklagere

Organisering

Offentlige anklagere er retslige aktører, der arbejder for anklagemyndigheden. Anklagemyndigheden er et offentligt organ, der repræsenterer staten for at beskytte offentlighedens interesse inden for klart afgrænsede områder. Offentlige anklagere behandler sager, der hører under statsadvokaturen. Ingen anden organisme eller person må tiltage sig beføjelser inden for deres kompetenceområde, træde i stedet for dem eller repræsentere dem i udførelsen af deres opgaver.

Statsadvokaturen er opbygget på samme måde som domstolene (distriktsdomstole, regionale domstole og appeldomstole). Statsadvokaturen ledes af den øverste statsanklagemyndighed i Brno, som er den centrale anklagemyndighed, og som fører tilsyn med statsadvokaturen. Regeringen har beføjelse til at udnævne og afsætte den øverste offentlige anklager efter indstilling fra justitsministeren.

Faglig sammenslutning

Det tjekkiske forbund af offentlige anklagere (Unie státních zástupců České republiky) er en frivillig faglig sammenslutning, som har til formål at hjælpe anklagemyndigheden med at udføre deres opgaver og fremme retsstaten ved at træffe upartiske afgørelser. Forbundet medvirker også til at uddanne anklagere og fuldmægtige hos anklagemyndigheden og repræsenterer de offentlige anklageres interesser.

Erhvervet er reguleret af de etiske regler for offentlige anklagere.

Listen over offentlige anklagere, som er opdelt efter, hvilket kontor de hører til, er tilgængelig på justitsministeriets websted: Ministerstvo spravedlnosti.

Anklagemyndighedernes opgaver og pligter

Offentlige anklagere er offentligt ansatte, som har til opgave at repræsentere staten i forbindelse med beskyttelsen af den offentlige interesse, især ved at anlægge straffesager og sikre, at loven overholdes med hensyn til varetægtsfængsling, fængsling, forebyggende medicinsk behandling, forebyggende eller institutionel uddannelse, kriminalitetsforebyggelse og hjælp til ofre for forbrydelser.

Beføjelser i straffesager

Offentlige anklagere har beføjelse til at virke i alle faser af straffesager. Den offentlige anklager har en række processuelle rettigheder og skal opfylde de tilsvarende processuelle forpligtelser.

Statsadvokaturen fungerer som anført i lov nr. 283/1993. Den er bl.a. ansvarlig for at anlægge offentlige straffesager og for en række andre opgaver i henhold til straffeloven. Den overvåger også overholdelsen af loven med hensyn til varetægtsfængsling, fængsling, forebyggende medicinsk behandling, forebyggende eller institutionel pleje og andre tilfælde, hvor loven tillader begrænsninger af den personlige frihed, og den optræder i retssager, som ikke er straffesager, og udfører andre specifikke lovbestemte opgaver.

Den offentlige anklager sørger for, at loven overholdes i forbindelse med forundersøgelse af straffesager. I henhold til straffeloven (lov nr. 141/1961) har den offentlige anklager enebeføjelse til at tage visse skridt i denne fase.

Før en straffesag indledes, skal den offentlige anklager underrettes om de omstændigheder, der tyder på, at der er begået en forbrydelse (straffelovens § 158, stk. 2).

Den offentlige anklager afgiver en formel sigtelse (med indstilling om en straf), som indleder proceduren med menblik på at indbringe sagen for den kompetente domstol. Den offentlige anklager skal medvirke ved domsforhandlingen, idet han indleder sagen med at fremsætte sigtelserne og afslutter den med den afsluttende erklæring.

Den offentlige anklager har også beføjelse til at indgå aftale om skyld og straf.

Den offentlige anklager kan appellere med den begrundelse, at der er afsagt en forkert dom. En appel kan få et positivt eller negativt udfald for den sigtede.

Den øverste offentlige anklager kan indgive en yderligere appel.

Den offentlige anklager kan også indstille at en sag genoptages til fordel eller til skade for den tiltalte.

I retssager mod unge skal den offentlige anklager altid være til stede, ikke kun ved domsforhandlingen, men også ved offentlige retsmøder (lov nr. 218/2003 om retssager mod unge).

Afgørelser om alternativ tvistbilæggelse i forundersøgelsesfasen er en af den offentlige anklagers eksklusive beslutningsbeføjelser.

Statsadvokaturens rolle i civile retssager

Statsadvokaturen kan også anbefale at anlægge et civilt søgsmål, eller den kan intervenere i en civil sag, som allerede er indledt, men kun hvis det er tilladt ved lov.

Retsgrundlaget for statsadvokaturens intervention i civile sager er artikel 80 i den tjekkiske forfatning, som fastsætter, at statsadvokaturen kan udføre andre opgaver i henhold til lovgivningen ud over at indlede offentlig retsforfølgning. I henhold til loven om statsadvokaturen kan statsadvokaturen virke i andre søgsmål end straffesager. Disse beføjelser er beskrevet nærmere i retsplejeloven, som fastsætter, hvornår statsadvokaturen kan intervenere i igangværende civile sager.

Ud over at kunne optræde som part i civile sager kan statsadvokaturen henstille, at den øverste offentlige anklager anlægger sag, f.eks. i sager, hvor en person nægter at anerkende faderskab i henhold til familieloven.

Kvalifikationer og andre krav til offentlige anklagere

Offentlige anklagere tiltræder deres embede efter at være blevet udnævnt. De udnævnes af justitsministeren efter henstilling fra den øverste offentlige anklager, og udnævnelsen gælder for en ubegrænset periode. En offentlig anklager aflægger ed for justitsministeren.

For at blive udnævnt til offentlig anklager skal den pågældende være tjekkisk statsborger og skal:

  • have retsevne
  • have en ren straffeattest
  • være mindst 25 år gammel ved udnævnelsen
  • have en universitetsgrad i jura fra et tjekkisk universitet
  • have bestået den endelige eksamen
  • have de moralske egenskaber, der sikrer, at den pågældende vil udøve sit embede korrekt, og
  • acceptere at blive udnævnt til offentlig anklager med tjenestested ved anklagemyndigheden på et bestemt sted.

Offentlige anklagere udnævnes for en ubegrænset periode, men de kan suspenderes ved afgørelse fra justitsministeren. Deres embedsperiode ophører, når de fylder 70 år, når de dør eller erklæres død, eller hvis de f.eks. mister deres retsevne, eller den begrænses, hvis de nægter at aflægge ed, hvis de mister deres tjekkiske statsborgerskab, hvis de påtager sig et hverv, som er uforeneligt med hvervet som offentlig anklager, hvis de kendes skyldige i en forbrydelse, hvis de findes uegnede til at opfylde deres pligter, eller hvis varig sygdom forhindrer dem i at opfylde deres pligter. Embedsperioden bringes også til ophør, hvis de fjernes fra embedet som en disciplinær sanktion, eller hvis de siger op.

Justitsministeren fastsætter budgettet for statsadvokaturen. Stillingen som offentlig anklager er reguleret ved lov nr. 283/1993.

Uforenelige hverv

Medmindre det er tilladt ved lov, må en offentlig anklager ikke fungere som voldgiftsmand eller mægler i forbindelse med tvistbilæggelse, repræsentere parter i retssager eller optræde som repræsentant for en sagsøger eller part i retssager eller forvaltningssager. Ud over at udøve hvervet som offentlig anklager eller som chef- eller vicechefanklager eller udføre opgaver i forbindelse med midlertidig udstationering i justitsministeriet eller det juridiske akademi må offentlige anklagere ikke bestride lønnede hverv eller deltage i anden indbringende virksomhed, dog undtagen forvaltning af deres egen formue, udførelse af akademisk, undervisningsmæssigt, litterært, journalistisk eller kunstnerisk arbejde og virke som medlem af organer, der rådgiver ministeriet eller regeringen, eller af parlamentariske organer.

Aflønning

Anklagernes løn er fastsat ved lov og betales af staten.

Erhvervsansvar

Staten er erstatningspligtig i henhold til loven for enhver skade og personskade samt ethvert tab som følge af en offentlig anklagers ulovlige afgørelser eller procedurefejl.

En offentlig anklager kan ifalde erstatningsansvar, hvis han begår en disciplinær forseelse.

Dommere

Organisation

Dommernes stilling er reguleret ved artikel 82, stk. 1, i den tjekkiske forfatning, som fastsætter, at dommere skal være uafhængige i udøvelsen af deres hverv, og at ingen må forsøge at underminere deres upartiskhed. Der er fastsat yderligere bestemmelser i lov nr. 6/2002 om domstole og dommere.

Udnævnelse og embedsperiode

Dommere udnævnes af den tjekkiske præsident, hvis de opfylder alle krav, og de tiltræder deres embede efter at have aflagt ed. Der er imidlertid ingen ret til at blive udnævnt til dommer.

For at blive dommer skal man arbejde tre år som dommerfuldmægtig ved domstolene. Derefter skal fuldmægtigen bestå en særlig juridisk eksamen.

Udnævnelsen til dommer er ikke tidsbegrænset, men justitsministeren kan midlertidigt fritage dommerne fra deres hverv. Dommernes embedsperiode ophører ved udgangen af det år, hvor de fylder 70, når de dør eller erklæres død, hvis de officielt erklæres uegnede til at udføre deres hverv, eller hvis de siger op.

Kvalifikationer og andre krav til dommere

For at blive udnævnt til dommer skal den pågældende:

  • være tjekkisk statsborger
  • have fuld retsevne
  • have en ren straffeattest
  • være mindst 30 år gammel
  • have en juridisk kandidateksamen fra et tjekkisk universitet
  • have bestået den særlige eksamen for dommere
  • have de moralske egenskaber, der sikrer, at den pågældende vil udøve sit embede korrekt, og
  • acceptere at blive udnævnt til dommer med tjenestested ved en bestemt domstol.

Lægdommere vælges blandt medlemmer af offentligheden (der har en ren straffeattest). De aflægger ed for domstolens præsident og virker i fire år.

Uforenelige hverv

Ud over at at udøve hvervet som retspræsident eller viceretspræsident må dommere ikke udøve andre former for lønnede hverv, dog undtagen forvaltning af deres egen formue, udførelse af akademisk, undervisningsmæssigt, litterært, journalistisk eller kunstnerisk arbejde og virke som medlem af organer, der rådgiver ministeriet eller regeringen, eller af parlamentariske organer. med tjenestested ved

Aflønning

Dommernes løn er fastsat ved lov.

Opgaver og pligter

Dommeres grundlæggende ret og pligt er at bevare deres uafhængighed ved udførelsen af deres opgaver og kun at være undergivet loven og fortolke den efter bedste evne og efter deres samvittighed. De må ikke lade sig påvirke af f.eks. politiske partiers interesser, den offentlige mening eller medierne. Det er forbudt at underminere eller true dommernes uafhængighed og upartiskhed.

Dommerne skal afsige deres domme inden for en rimelig frist og uden unødigt ophold, og de skal give parterne i retssager og deres repræsentanter mulighed for at gøre deres rettigheder gældende, men de må ikke forhandle med dem om sagens genstand eller procedurespørgsmål, som kunne påvirke sagen.

Selv efter at de er trådt tilbage, må dommerne ikke videregive oplysninger, de har fået kendskab til i forbindelse med deres arbejde. Denne forpligtelse kan kun ophæves i ekstraordinære tilfælde.

Listen over dommere og de domstole, hvor disse har deres virke, er tilgængelig på justitsministeriets websted: Ministerstvo spravedlnosti.

Dommerforeningen Soudcovská unie repræsenterer ikke alle dommere, da det er frivilligt at være medlem. Foreningen har på sin generalforsamling vedtaget en adfærdskodeks for dommere, der fastsætter etiske principper som retningslinje for dommerstanden.

Kategorier og specialisering

Ud over at behandle sagerne kan dommerne også virke som retspræsident eller viceretspræsident. De udnævnes af den tjekkiske præsident (Højesteret og den øverste forvaltningsdomstol) eller af justitsministeren (højere domstole, regionale domstole og distriktsdomstole). Deres vigtigste opgaver er driften af domstolene.

En dommer kan også udnævnes til formand for et kollegium ved Højesteret eller den øverste forvaltningsdomstol eller til formand for et domstolssenat.

Internt er distriktsdomstolene, de regionale domstole og højesteretterne opdelt i afdelinger for strafferet, civilret og forvaltningsret til de forskellige typer sager.

Dommeres erhvervsansvar

Staten er erstatningspligtig for enhver skade og personskade samt ethvert tab som følge af en urigtig kendelse, en afgørelse om varetægtsfængsling, dom eller beskyttelsesforanstaltning eller procedurefejl. Den pågældende dommer kan kun pålægges erstatningsansvar, hvis han kendes skyldig i en disciplinær forseelse eller en overtrædelse af straffeloven. Dommerne er ansvarlige for deres professionalisme ved udførelsen af deres opgaver.

Notarer

Organisation

Notarer og deres virksomhed er reguleret ved lov nr. 358/1992 om notarer og deres virksomhed (notarloven).

Notarer skal være medlem af notarkammeret, som står for reguleringen af erhvervet. Kammeret tilrettelægger også faglig uddannelse og eksaminationen af notarfuldmægtigene. Webstedet Notářská komora indeholder en liste over notarer, som er opdelt efter region.

Udnævnelse og embedsperiode

Notarer udnævnes til en ledig stilling af justitsministeren, som handler efter henstilling fra notarkammeret efter en udvælgelsesprøve. En notar tiltræder sit embede, når han er blevet optaget i notarregisteret, som føres af notarkammeret.

For at blive notar skal man arbejde som fuldmægtig under en notar. Det næste trin er, at fuldmægtigen får status som notarkandidat, efter at han har fuldført mindst tre års praktikophold og bestået notareksamenen.

En notars embedsperiode er ikke tidsbegrænset, men kan suspenderes. Notarernes embedsperiode ophører, når de fylder 70 år, når de dør eller erklæres død, ved afskedigelse, hvis de mister deres tjekkiske statsborgerskab, hvis de mister deres retsevne, hvis de f.eks. nægter at aflægge ed, eller hvis deres helbred forhindrer dem i at opfylde deres pligter på lang sigt.

Antallet af notarkontorer inden for den enkelte distriktsdomstols område fastsættes af justitsministeren i samråd med notarkammeret.

Notarer er uafhængige i udførelsen af deres opgaver. De er kun undergivet loven. Notarerhvervet er uforeneligt med enhver anden lønnet aktivitet (medmindre andet er angivet i loven).

Kvalifikationer og andre krav til notarer

For at blive udnævnt til notar skal den pågældende:

  • have tjekkisk statsborgerskab
  • have fuld retsevne
  • have en ren straffeattest
  • have en universitetsgrad
  • have afsluttet mindst fem år som notarfuldmægtig
  • have bestået notareksamenen.

For at begynde at praktisere som notar skal den pågældende:

  • udnævnes til notar
  • have aflagt ed for justitsministeren, hvis vedkommende ikke allerede har gjort det
  • have fået det officielle notarstempel
  • have tegnet ansvarsforsikring for enhver skade og personskade samt ethvert tab, der kan forekomme under udøvelsen af hans erhverv.

Uforenelige hverv

Notarer må ikke deltage i anden indbringende virksomhed, undtagen forvaltning af deres egen formue. De må imidlertid udføre akademiske, journalistiske, undervisningsmæssige og kunstneriske opgaver og tolkning og oversættelse samt yde sagkyndig bistand mod betaling.

Vederlag

I henhold til notarloven arbejder en notar mod betaling, som primært omfatter et honorar, vederlag for arbejdstiden og godtgørelse af udgifter. En person, der har brug for notarbistand, skal betale for den. Notarer har ret til at anmode om et rimeligt forskud på deres honorar og udgifter. Der er fastsat nærmere regler for notarers vederlag i særskilt lovgivning.

Notarers opgaver og pligter

Notarer skal ved udførelsen af deres opgaver overholde love og andre almindeligt gældende juridiske bestemmelser, og når de yder juridisk bistand, er de også undergivet klientens instruktioner. De har kun ret til at nægte at gøre, hvad der anmodes om, hvis dette er i strid med almindeligt gældende lovgivning, hvis de selv eller nærtstående personer er involveret i sagen, hvis de allerede har ydet juridisk bistand i den samme sag til andre med modstridende interesser, eller hvis den person, der anmoder om bistand, undlader at betale et rimeligt forskud uden at have en god grund til det. En notar har ret til at opsige en aftale med en kunde eller en person, der anmoder om rådgivning, hvis den gensidige tillid brister.

Notarer må ikke videregive oplysninger, som de får kendskab til i forbindelse med deres arbejde, og som kan påvirke de legitime interesser, som deres kunder eller personer, der anmoder om rådgivning, har. Kun de berørte personer kan fritage dem for denne forpligtelse.

Notarerne yder følgende former for juridisk bistand og anden bistand:

  • at virke som repræsentant for domstolene i arvesager
  • udarbejdelse af notarialakter - officielle registreringer af retsakter, årlige generalforsamlinger og møder med juridiske personer, andre akter og forhold
  • udarbejdelse af kontrakter
  • modtagelse til deponering
  • udarbejdelse af notarialakter, der muliggør håndhævelse
  • udarbejdelse og deponering af testamenter
  • udarbejdelse af ægtepagter (som skal være udarbejdet som notarialakter), aftaler om sikkerhedsstillelse og registrering af sikkerhedsstillelse
  • legalisering af dokumenter.

De udsteder også uddrag af det tjekkiske matrikelregister osv.

Notarers erhvervsansvar

Notarer er erstatningspligtige over for kunder, personer, der anmoder om rådgivning, og andre berørte personer for enhver skade og personskade samt ethvert tab, de forårsager i forbindelse med udførelsen af deres opgaver. De er også erstatningspligtige over for deres ansatte for enhver skade og personskade samt ethvert tab, de kan lide i forbindelse med deres arbejde. For at dække denne risiko skal de have en ansvarsforsikring.

Notarer er også undergivet disciplinære sanktioner.

Det statslige tilsyn med notarer hører under justitsministeriet, det tjekkiske notarkammer og de enkelte notarkamre.

Faglig sammenslutning

Notarkamrene, som er oprettet ved lov inden for den enkelte regionale domstols og Prags kommunale domstols område, omfatter alle notarer, der er etableret i det pågældende område. Notarkammeret er en juridisk person og har sine egne indtægter og organer.

Det tjekkiske notarkammer er den centrale uafhængige faglige organisation, som omfatter de enkelte notarkamre. Den har status som juridisk person og har sine egne indtægter og organer. Den har til opgave at vedligeholde og administrere det centrale testamenteregister, som er en ikke-offentlig elektronisk liste med testamenter, akter, hvorved en arving gøres arveløs, og akter, der ophæver disse, og fortegnelser over udnævnelse og afskedigelse af eksekutorer af testamenter. Det tjekkiske notarkammer vedligeholder også registret over sikkerhedsstillelse.

Organisation af advokaterhvervet

Advokater

Advokater har pligt til at være medlem af det tjekkiske advokatsamfund (Česká advokátní komora), som er den centrale, ikkestatslige organisation, der står for reguleringen af erhvervet.

Advokaters levering af tjenesteydelser er reguleret ved lov nr. 85/1996, o advokacii.

Krav til advokater

For at praktisere som advokat skal den pågældende optages i advokatregistret, som føres af det tjekkiske advokatsamfund. For at blive optaget i registret skal den pågældende indgive en skriftlig ansøgning og skal:

I Tjekkiet kan juridisk bistand kun ydes af:

Der findes kun én type advokat i Tjekkiet uden nogen form for sondring, men i praksis opbygger de hver især deres egen specialisering inden for de forskellige retsområder.

Advokaters rettigheder og pligter

En advokat påbegynder sit arbejde efter at være blevet optaget i registret.

For at blive advokat skal man arbejde som fuldmægtig under en advokat.

Registreringen er ikke tidsbegrænset, men retten til at praktisere som advokat kan suspenderes, enten som fastsat ved lov eller efter en afgørelse fra det tjekkiske advokatsamfund.

Retten til at praktisere som advokat ophører, når en advokat bliver fjernet fra registret af lovbestemte grunde, hvis han f.eks. dør eller erklæres død, på grund af tab eller begrænsning af retsevnen, hvis han mister sin bestalling som en disciplinær foranstaltning, hvis han går konkurs, eller efter hans egen anmodning. Det tjekkiske advokatsamfund kan også beslutte at fratage en advokat bestallingen.

Uforenelige hverv

En praktiserende advokat må i henhold til loven ikke samtidig være ansat eller have en lignende stilling, undtagen som universitetslærer, og må ikke udøve erhvervsmæssig beskæftigelse, som er uforenelig med advokaterhvervet.

Vederlag

Advokater arbejder normalt mod kundens betaling af et salær, og advokaten kan anmode om et rimeligt forskud. Metoden til fastsættelse af advokatsalærer for juridisk bistand, godtgørelse af udgifter og vederlag for arbejdstiden er reguleret ved en alment bindende bestemmelse. Normalt fastsættes salæret for ydelse af juridisk bistand i en kontrakt med kunden. I modsat fald fastsættes det efter satsen for advokaters ikke-kontraktmæssige salærer. Hvis en advokat antages til at yde retshjælp, betales salæret af staten.

Faglig sammenslutning

Det tjekkiske advokatsamfund, som har hovedsæde i Prag og en afdeling i Brno, er den uafhængige faglige organisation for alle advokater. Den har sine egne organer og udfærdiger bindende faglige regler for advokater, der offentliggøres i det tjekkiske advokatsamfunds officielle tidende.

De omfatter fagetiske regler og konkurrenceregler for advokater i Tjekkiet.

Erhvervsansvar

Advokater er erstatningspligtige over for deres kunder for enhver skade og personskade samt ethvert tab, som de, deres ansatte eller repræsentanter forårsager i forbindelse med deres arbejde. Advokater skal være forsikret mod et sådant erstatningsansvar.

Advokater er også erstatningspligtige, hvis de kendes skyldige i en disciplinær forseelse, der omfatter alvorlig eller gentagen misligholdelse af deres forpligtelser.

Juridiske databaser

Webstedet for det det tjekkiske advokatkammer indeholder en liste over advokater. Der kan man søge efter advokater både på adresse og deres speciale og kendskab til sprog.

Er der gratis adgang til denne database?

Ja, det er gratis at benytte databasen.

Virksomhedsadvokater/juridiske rådgivere

Der findes kun én type advokat i Tjekkiet.

Andre juridiske erhverv

Fogeder

En foged er en uafhængigretlig aktør, der håndhæver fuldbyrdelse i overensstemmelse med håndhævelsesloven. Alle fogeder skal være medlem af det uafhængige fogedkammer.

De reguleres af lov nr. 120/2001 om fogeder og retshåndhævelse (håndhævelsesloven).

Fogeder udnævnes af justitsministeren.

I Tjekkiet er en foged en offentligt ansat, og hans opgaver anses for at være retshandlinger.

For at blive udnævnt til foged skal den pågældende være tjekkisk statsborger og skal:

Udnævnelse og embedsperiode

Når han har aflagt ed, antager justitsministeren fogeden i en ledig stilling efter en offentliggjort udvælgelsesprocedure. Efter antagelsen bliver han medlem af fogedkammeret. For at blive foged skal man først arbejde som fuldmægtig under en foged. Det næste trin er som fogedkandidat. Kandidaterne skal have fuldført mindst tre års praktik og have bestået fogedeksamenen, før de kan optages i registret.

Udnævnelsen er ikke tidsbegrænset, men justitsministeren kan suspendere en foged. I suspensionsperioden må en foged ikke arbejde som foged, og der udnævnes en stedfortræder, ligesom i forbindelse med enhver anden periode, hvor en foged er forhindret i at arbejde (f.eks. sygdom og ferie).

En person ophører med at være foged fra det øjeblik, han ikke længere er medlem af fogedkammeret. Dette sker, hvis han dør eller erklæres død, ved afskedigelse, hvis han mister sit tjekkiske statsborgerskab eller ved tab eller begrænsning af retsevnen.

Uforenelige hverv

Fogeder må ikke deltage i anden indbringende virksomhed, undtagen forvaltning af deres egen formue. De må imidlertid udføre akademiske, undervisningsmæssige og kunstneriske opgaver samt tolkning, oversættelse, forlagsvirksomhed og yde sagkyndig bistand mod betaling.

Vederlag

Fogeder udfører retshåndhævelse og andre aktiviteter mod betaling, som hovedsageligt omfatter fogedhonoraret, godtgørelse for udgifter, vederlag for arbejdstiden og godtgørelse for at levere stævninger. Fogedhonoraret kan aftales mellem fogeden og den berørte person. Hvis der ikke indgås en sådan aftale, fastsættes honoraret i overensstemmelse med den almindeligt gældende lovbestemmelse. Fogeder har ret til at anmode om betaling af et rimeligt forskud for håndhævelsesomkostningerne.

Erhvervsansvar

Fogeder er erstatningspligtige for enhver skade og personskade samt ethvert tab forårsaget i forbindelse med håndhævelsen, enten af dem selv eller deres ansatte. De skal være dækket af en ansvarsforsikring.

Fogeder og fogedkandidater kan også drages til ansvar for disciplinære forseelser, der omfatter misligholdelse af deres forpligtelser i henhold til loven, eller som forårsager alvorlig eller gentagen skade på erhvervets værdighed.

For yderligere oplysninger se webstedet fogedkammeret.

Organisationer, der yder gratis juridisk bistand

Mange ngo'er tilbyder offentlig retshjælp inden for en række forskellige områder, f.eks. Ekologický právní servis, luridicum remedium.

I nogle specifikke tilfælde tilbyder det tjekkiske advokatsamfund også gratis juridisk bistand.

Det tjekkiske advokatsamfund tilbyder også gratis juridisk bistand til håndhævelsesspørgsmål.

Sidste opdatering: 13/05/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.