Typer af juridiske erhverv

Kroatien

Indholdet er leveret af
Kroatien

Advokater i retslige organer

Ansatte ved domstolene er juridiske embedsmænd, tjenestemænd og retsassistenter.

Dommere (suci, ental sudac)

Dommere er juridiske embedsmænd, og deres funktion er permanent. Personer, der er kroatiske statsborgere, kan udnævnes til dommer.

Personer, der er dimitteret fra statens skole for juridiske embedsmænd (Državna škola za pravosudne dužnosnike) kan udnævnes som dommer ved en domstol i sager om administrative lovovertrædelser (prekršajni sud), ved en byret (općinski sud), ved en handelsret (trgovački sud) og ved en forvaltningsdomstol (upravni sud).

En person, der har arbejdet som juridisk embedsmand i mindst ti år, kan udnævnes som dommer ved en distriktsdomstol (županijski sud).

Enhver, der har arbejdet som juridisk embedsmand i mindst 12 år, kan udnævnes til dommer ved appeldomstolen i sager om administrative lovovertrædelser (Visoki prekršajni sud Republike Hrvatske), appeldomstolen i handelsretlige sager (Visoki trgovački sud Republike Hrvatske) og appeldomstolen i forvaltningsretlige sager (Visoki upravni sud Republike Hrvatske).

Enhver person, der i mindst 15 år har arbejdet som juridisk embedsmand, advokat, notar, professor i jura ved et universitet (mindst 15 års erhvervserfaring efter bestået advokateksamen), eller som er en anerkendt advokat, der har bestået advokateksamen, og som kan dokumentere mindst 20 års erhvervserfaring og er fagligt kvalificeret inden for et særligt område af juraen eller i kraft af sine videnskabelige og faglige publikationer, kan udnæves som dommer ved den øverste domstol (Vrhovni sud Republike Hrvatske).

Lov om domstolene (Zakon o sudovima)
Lov om det nationale domstolsråd (Zakon o državnom sudbenom vijeću)
Lov om aflønning af dommere og andre juridiske embedsmænd (Zakon o plaćama sudaca i drugih pravosudnih dužnosnika)

Personale i retsvæsenet

Antallet af tjenestemænd i retsvæsenet og retsassistenter i specialiserede, administrative eller tekniske stillinger fastsættes af justitsministeren.

Ansættelse af tjenestemænd i retsvæsenet og retsassistenter ved domstolene, gennemførelse af en praktikperiode, proceduren, retningslinjerne og programmet for beståelse af en statslig specialeksamen, deres lønforhold og andre rettigheder, deres forpligtelser og ansvar i forbindelse med udøvelsen af deres hverv samt deres ansvar i tilfælde af fejl ved udøvelsen af deres embede er fastsat i de regler, der gælder for tjenestemænd i retsvæsenet og retsassistenter, og i de almindelige arbejdsretlige bestemmelser.

Ledige stillinger ved domstolene besættes kun efter justitsministeriets godkendelse.

Ved ansættelse af tjenestemænd i retsvæsenet og retsassistenter ved domstolene skal kravene til repræsentation af tjenestemænd i retsvæsenet og retsassistenter, der tilhører nationale mindretal, overholdes.

Justitsministeriet fastsætter bestemmelser om det nødvendige kvalifikationsniveau for tjenestemænd i retsvæsenet og retsassistenter.

Juridiske rådgivere, juridiske seniorrådgivere og specialiserede juridiske seniorrådgivere

Enhver, der har opnået en universitetsgrad i jura eller bestået første del og en universitetsgrad i jura, og som har bestået advokateksamen, kan udnævnes til juridisk rådgiver.

Enhver, der har opnået en universitetsgrad i jura eller en integreret universitetsgrad i jura på første niveau og en universitetsgrad i jura, som har bestået advokateksamen, og som i mindst to år har arbejdet som juridisk rådgiver eller rådgiver for statsadvokaturen, en juridisk embedsmand, advokat eller notar eller enhver person, der har varetaget andre juridiske funktioner i mindst fem år efter at have bestået advokateksamen, kan udnævnes til juridisk seniorrådgiver og juridisk rådgiver ved Kroatiens øverste domstol.

Enhver, der har opnået en universitetsgrad i jura eller en integreret universitetsgrad i jura på første niveau og en universitetsgrad i jura, som har bestået advokateksamen, og som i mindst fire år har arbejdet som juridisk rådgiver eller rådgiver for statsadvokaturen, en juridisk embedsmand, advokat eller notar eller enhver person, der har varetaget andre juridiske funktioner i mindst otte år efter at have bestået advokateksamen, kan udnævnes til specialiseret juridisk seniorrådgiver.

Enhver, der har opnået en universitetsgrad i jura eller en integreret universitetsgrad i jura på første niveau og en universitetsgrad i jura, som har bestået advokateksamen, og som i mindst fire år har arbejdet som juridisk rådgiver, rådgiver for statsadvokaturen, en juridisk embedsmand, advokat eller notar eller enhver person, der har varetaget andre juridiske funktioner i mindst otte år efter at have bestået advokateksamen, kan udnævnes til juridisk seniorrådgiver ved Kroatiens øverste domstol.

Enhver, der har opnået en juridisk universitetsgrad eller en integreret universitetsgrad i jura på første niveau og en universitetsgrad i jura, som har bestået advokateksamen, og som i mindst seks år har arbejdet som juridisk rådgiver eller rådgiver for statsadvokaturen, en juridisk embedsmand, advokat eller notar eller enhver person, der har varetaget andre juridiske funktioner i mindst ti år efter at have bestået advokateksamen, kan udnævnes til specialiseret juridisk seniorrådgiver ved Kroatiens øverste domstol.

Juridiske rådgivere og juridiske seniorrådgiveres beføjelser

Juridiske rådgivere, juridiske seniorrådgivere og specialiserede juridiske seniorrådgivere deltager i retsmøder og har bemyndigelse til uafhængigt at gennemføre specifikke retssager, til at undersøge bevismateriale og til at fastslå de faktiske omstændigheder. På grundlag af den indledte procedure tilsender de retten et udkast, på grundlag af hvilket retten træffer sin afgørelse, og offentliggør den således vedtagne afgørelse i henhold til en bemyndigelse fra retten.

I overensstemmelse med de gældende bestemmelser i loven om domstole kan juridiske rådgivere, juridiske seniorrådgivere og specialiserede juridiske seniorrådgivere indlede sager og fremsætte forslag til afgørelser i følgende tilfælde:

  1. i civilsager om tvister vedrørende betaling af pengekrav eller skadeserstatning på højst HRK 100 000,00, og i handelstvister, hvis genstand ikke overstiger HRK 500 000,00
  2. i arbejdstvister, der udspringer af kollektive overenskomster
  3. i forvaltningstvister, der vedrører søgsmål i relation til forhold, for hvilke der afsiges kendelse på baggrund af en endelig kendelse i en prøvesag, eller søgsmål i forbindelse med handlinger eller undladelser foretaget af en myndighed, der er underlagt offentlig lov, samt i forvaltningstvister, hvor det pågældende beløb ikke overstiger HRK 100 000,00
  4. i sager om tvangsfuldbyrdelse
  5. i arvesager
  6. i tinglysningssager
  7. i sager ved domstolene i sager om administrative lovovertrædelser
  8. i udenretslige procedurer, undtagen i tilfælde af fratagelse af rets- og handleevne, opløsning af sammenslutninger af medejere, grænsedragning og sager under familieloven
  9. i registreringssager
  10. i forenklede konkurssager
  11. i sager om sagsomkostninger.

Juridiske rådgivere, juridiske seniorrådgivere og specialiserede juridiske seniorrådgivere har beføjelse til at handle og træffe afgørelse i specifikke sager, der udtrykkeligt er fastsat ved lov.

I appelsager og retssager, i hvilke der anordnes særlige retsmidler, aflægger juridiske rådgivere, juridiske seniorrådgivere og specialiserede juridiske seniorrådgivere rapport om sagens udvikling og udarbejder forslag til afgørelser.

Praktikanter ved domstolene (sudački vježbenici, ental sudački vježbenik)

Justitsministeriet fastsætter hvert år antallet af praktikanter ved domstolene i overensstemmelse med de finansielle ressourcer, der er afsat i det nationale budget.

Vilkårene og metoden for ansættelse af praktikanter ved domstolene samt varigheden af og de nærmere bestemmelser for praktikopholdet er underlagt en særlig lov.

Faglige eksperter (stručni suradnici, ental stručni suradnik)

Domstolene kan ansætte personer med eksamen fra specialiserede skoler eller universiteter (bachelor- eller masterniveau), som har den nødvendige erhvervserfaring inden for defektologi, sociologi, pædagogik, økonomi, regnskabsvæsen og finans og andre relevante områder.

Faglige eksperter og faglige assistenter (stručni pomoćnici, ental stručni pomoćnik) assisterer dommerne i sager, som kræver særlig sagkundskab.

Lægdommere (suci porotnici, ental sudac porotnik)

Lægdommere er statsborgere i Kroatien, der deltager i retshandlingen i en bestemt sag, og som ikke har dommerhvervet som sit normale arbejde, men er medlemmer af kollegiet på lige fod med den dommer, der træffer afgørelse i straffesager.

Enhver myndig kroatisk statsborger, der anses for egnet til at udføre sådanne opgaver, kan udnævnes til lægdommer.

Lægdommere udpeges for fire år ad gangen og kan blive udpeget igen efter udløbet af denne periode.

Lægdommere ved byretter og distriktsdomstole udnævnes af distriktsrådet (županijska skupština) eller i Zagreb af Zagrebs byråd (Gradska skupština Grada Zagreba) efter indstilling fra byråd, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og handelskammeret.

Det er nødvendigt at indhente den pågældende domstolspræsidents udtalelse om de foreslåede kandidater, inden lægdommerne kan udpeges.

Administrativ direktør for en domstol (ravnatelj sudske uprave)

Alle domstole med mere end 15 dommere udnævner en administrativ direktør.

Den administrative direktør bistår domstolens præsident med udførelsen af de opgaver, der er forbundet med domstolens administration, og navnlig:

  • udførelse af administrative opgaver i forbindelse med planlægning og forvaltning af domstolens menneskelige ressourcer
  • tilrettelæggelse af juridiske embedsmænds og retsassistenters arbejde og overvågning deres effektivitet på arbejdspladsen
  • overvågning og planlægning af uddannelsen af juridiske embedsmænd og retsassistenter
  • sikring af korrekt vedligeholdelse af retsbygningen, områderne og arbejdsudstyret samt de nødvendige investeringer
  • tilrettelæggelse og koordinering af udarbejdelsen af den årlige indkøbsplan i overensstemmelse med loven og domstolens behov
  • tilrettelæggelse af udbudsprocedurer
  • tilsyn med materialeforbrug og den finansielle drift samt udførelse af administrative og tekniske hjælpeopgaver
  • sikring og kontrol af anvendelsen af domstolens budget og egne indtægter
  • deltagelse i forberedelsen og gennemførelsen af projekter inden for retsvæsenet og tilsyn med, at de gennemføres korrekt
  • sikring af, at statistiske data om domstolens arbejde forvaltes korrekt og rettidigt
  • samarbejde med de lokale og regionale myndigheder om indkøb af udstyr og tilvejebringelse af de nødvendige ressourcer til domstolenes specifikke aktiviteter
  • udførelse af andre opgaver, der pålægges ham eller hende af retspræsidenten.

Den administrative direktør står til ansvar for sit arbejde over for domstolens præsident.

Enhver, der har opnået en integreret universitetsgrad på første niveau og en universitetsgrad i jura eller en universitetsgrad eller en specialiseret universitetsgrad i økonomi, og som har mindst fem års erfaring fra tilsvarende stillinger, kan komme i betragtning til stillingen som administrativ direktør for en domstol.

Domstolens talsmand (glasnogovornik suda)

En domstol har sin egen talsmand.
Domstolens talsmand kan være en dommer, en juridisk rådgiver eller enhver anden person, som domstolens præsident har udpeget i det årlige arbejdsprogram.

Præsidenten for en distriktsdomstol kan udpege en af sine dommere til posten som talsmand for distriktsdomstolen og byretterne i dens retskreds. Der kan også udpeges en stedfortrædende talsmand.

Domstolens talsmand offentliggør oplysninger om domstolens arbejde i overensstemmelse med loven om domstole, domstolens procesreglement og loven om retten til aktindsigt.

Statsadvokater (državni odvjetnici, ental državni odvjetnik)

Enhver person, der opfylder de generelle og særlige betingelser for at blive udnævnt til vicestatsadvokat for Republikken Kroatien, kan udnævnes til statsadvokat for Republikken Kroatien.

Statsadvokater ved distriktsdomstolene udnævnes blandt statsadvokater og vicestatsadvokater for Republikken Kroatien, stedfortrædere for særlige anklagere og statsadvokater ved distriktsdomstolene, der har fungeret som vicestatsadvokater ved distriktsdomstolene i mindst to år.

Statsadvokater ved distriktsdomstolene udnævnes for en fireårig periode af rådet efter indstilling fra statsadvokaten for Republikken Kroatien og efter udtalelse fra kollegiet for statsadvokaturen i Kroatien.

Statsadvokater ved byretterne udnævnes blandt statsadvokater og vicestatsadvokater.

Statsadvokater ved byretterne udnævnes for en fireårig periode af rådet efter indstilling fra statsadvokaten for Republikken Kroatien og efter udtalelse fra kollegiet for statsadvokaturen og statsadvokaten ved distriktsdomstolen.

Vicestatsadvokater (Zamjenici državnog odvjetnika)

Vicestatsadvokater udnævnes på den måde, på de betingelser og inden for rammerne af den procedure, der sikrer deres ekspertise, uafhængighed og værdighed i forbindelse med udøvelsen af hvervet som statsadvokat.

Enhver kroatisk statsborger, der har bestået en advokateksamen og opfylder de særlige betingelser i loven om anklagerådet (Zakon o državnoodvjetničkom vijeću), kan udnævnes til vicestatsadvokat.

Enhver person, der har taget eksamen fra statens skole for uddannelse af juridiske embedsmænd, kan udnævnes som vicestatsadvokat ved byretten.

Enhver, der har varetaget et dommerembede i mindst ti år, kan udnævnes som vicestatsadvokat ved distriktsdomstolen.

Enhver person, der i mindst 15 år har arbejdet som juridisk embedsmand, advokat, notar, professor i jura ved et universitet (mindst 15 års erhvervserfaring efter bestået advokateksamen), eller som er en anerkendt jurist, der har bestået advokateksamen, og som kan dokumentere mindst 20 års erhvervserfaring, og som er fagligt kvalificeret inden for et særligt område af juraen eller i kraft af sine videnskabelige og faglige publikationer, kan udnævnes til vicestatsadvokat for Republikken Kroatien.

For at blive udnævnt til vicestatsadvokat ved en overordnet anklagemyndighed skal vicestatsadvokaten ud over de ved lov fastsatte betingelser på tidspunktet for den seneste vurdering forud for udnævnelsen mindst have opnået skudsmålet "udfører sine funktioner med succes".

En eller flere vicestatsadvokater udnævnes til statsadvokaturen og udøver deres hverv permanent.

Statsadvokaten og vicestatsadvokaten skal opføre sig på en sådan måde, at deres egen værdighed og statsadvokaturens værdighed ikke bringes i fare, og så der ikke rejses tvivl om statsadvokaturens neutralitet, autonomi og uafhængighed.

Under udøvelsen af deres repræsentative funktioner og i deres forbindelser med statslige organer og juridiske personer skal statsadvokaten og vicestatsadvokaten overholde legalitetsprincippet og princippet om upartiskhed og udvise ekspertise, idet de samtidig skal overholde de tidsfrister, der er fastsat for specifikke procedurer, og prioriteringsreglerne i forbindelse med behandlingen af sager.

I forbindelse med repræsentation ved domstolene og administrative organer er statsadvokaten og vicestatsadvokaten forpligtede til at respektere og værne om de organer, som de arbejder for, deres egen værdighed og statsadvokaturens værdighed.

Statsadvokaten og vicestatsadvokaten må ikke videregive data og andre oplysninger, som de har fået kendskab til i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, og som ifølge loven ikke er klassificeret som forretningshemmeligheder, og som vedrører parternes og andre personers privatliv og familieliv, selv om dette ikke udgør en strafbar handling, og de skal respektere fortroligheden af alle oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige.

Statsadvokaten og vicestatsadvokaten må ikke være medlemmer af et politisk parti eller udføre politiske aktiviteter.

Statsadvokaten for Republikken Kroatien, vicestatsadvokaten for Republikken Kroatien, enhver statsadvokat og vicestatsadvokat kan ikke holdes ansvarlige for at have ydet juridisk rådgivning i en sag, der er blevet henvist til dem, medmindre der er tale om overtrædelse af lovgivningen, idet der dermed er tale om en strafbar handling.

Rådgivere for statsadvokaturen (državnoodvjetnički savjetnici)

Rådgivere for statsadvokaturen, højtstående rådgivere for statsadvokaturen (viši državnoodvjetnički savjetnici) og specialiserede højtstående rådgivere for statsadvokaturen (viši državnoodvjetnički savjetnici — specijalisti) bistår statsadvokaten og vicestatsadvokaten i udførelsen af deres arbejde, udarbejder forslag til afgørelser, registrerer erklæringer, udtalelser og erklæringer fra borgerne i en protokol og udfører uafhængigt og under tilsyn af statsadvokaten og vicestatsadvokaten de øvrige specialiserede lovbestemte opgaver og handlinger, der er fastsat i loven.

Inden for statsadvokaturens strafferetlige afdelinger kan de fremlægge anklageskriftet i sager vedrørende lovovertrædelser, der kan straffes med bøde eller fængsel i fem år.

Inden for statsadvokaturens civil- og forvaltningsretlige afdelinger kan de repræsentere administrative organer og andre organer for domstolene i henhold til et særligt mandat fra den kompetente statsadvokat:

  • ved byretten i tvister med en værdi på højst HRK 100 000,00
  • ved distriktsdomstolen i tvister til en værdi af højst HRK 500 000,00

Kontoret for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet (Ured za suzbijanje korupcije i organiziranog kriminaliteta)

Kontoret for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet er en særlig anklagemyndighed, der er oprettet for hele Kroatiens område. Det fungerer som offentlig anklager i sager om lovovertrædelser i forbindelse med korruption eller organiseret kriminalitet.

Ured za suzbijanje korupcije i organiziranog kriminaliteta
Gajeva 30a
10 000 Zagreb

Tlf.: +385 4591874
Fax: + 385 14591878

E-mail: tajnistvo@uskok.dorh.hr
Lov om kontoret for bekæmpelse af korruption organiseret kriminalitet (Zakon o Uredu za suzbijanje korupcije i organiziranog kriminaliteta)

Direktør for kontoret for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet (USKOK)

USKOK ledes af en direktør, der udnævnes af statsadvokaten for Republikken Kroatien efter forudgående udtalelse fra justitsministeriet og efter udtalelse fra kollegiet for statsadvokaturen for Republikken Kroatien. Direktøren udnævnes for en periode på fire år med mulighed for genudnævnelse.

Advokaterhvervet — en selvstændig og uafhængig erhvervsgren

Advokatstanden er en uafhængig erhvervsgren, der tilbyder juridisk bistand til fysiske og juridiske personer, så disse kan udøve og forsvare deres rettigheder og juridiske interesser.

Advokater (odvjetnici, ental odvjetnik)

Advokater må tilbyde en enhver form for juridisk bistand.

De kan bl.a. yde juridisk rådgivning, udarbejde retshandler (aftaler, testamenter, erklæringer osv.), anlægge retssager, indgive klager, indlæg, anmodninger og begæringer, gøre brug af ekstraordinære retsmidler, fremlægge andre former for skrifter og repræsentere parterne.

En advokat må udføre sin advokatvirksomhed selvstændigt, i fællesskab med andre advokater eller gennem et advokatfirma. Advokater må ikke udøve aktiviteter, der er uforenelige med advokaternes omdømme og uafhængighed.

Advokaten har tavshedspligt, hvilket betyder, at han ikke må afsløre noget af det, hans klient betror ham, eller hvad han har hørt ved at repræsentere sin klient. Advokaternes tavshedspligt er også bindende for andre personer, der arbejder i eller har arbejdet i advokatfirmaet.

Advokater har ret til et salær for deres arbejde og til godtgørelse af udgifter i forbindelse med deres arbejde i overensstemmelse med den tarif, der er fastsat og vedtaget af det kroatiske advokatsamfund (Hrvatska odvjetnička komora) efter aftale med justitsministeriet.

Justitsministeriet fastsætter salærets størrelse som modydelse for det arbejde, der udføres af advokater, der er beskikket ex officio.

Sagsøgtes repræsentant ved distriktsdomstolen skal være advokat, idet det forudsættes, at den repræsentant, der er beskikket ex officio eller hyret for offentlige midler, i sager om lovovertrædelser, for hvilke der kan idømmes en længerevarende fængselsstraf, kun kan være en advokat, der har arbejdet som advokat i mindst otte år eller som tjenestemand ved et retsligt organ.

Advokaten skal sende en faktura til parten, efter at tjenesteydelserne er udført. I tilfælde af annullation eller tilbagekaldelse af procesfuldmagten udsteder advokaten en faktura senest 30 dage efter den dato, hvor fuldmagten blev annulleret eller tilbagekaldt.

Advokater skal være medlemmer af det kroatiske advokatsamfund, som er en selvstændig og uafhængig organisation med status som juridisk person. Det kroatiske advokatsamfund repræsenterer advokatstanden i Kroatien.

Før advokater kan udøve advokatvirksomhed på Kroatiens område, skal de være optaget på advokatlisten.

Hrvatska odvjetnička komora
Koturaška 53/II
10 000 Zagreb

Tlf.: +385 16165 200
Fax: +385 16170686

hok-cba@hok-cba.hr
http://www.hok-cba.hr/
Advokatloven (Zakon o odvjetništvu)

Notarembedet

Notarer (javni bilježnici, ental javni bilježnik)

En notar er en offentligt betroet person, der udnævnes af justitsministeriet efter en udvælgelsesprøve, der afholdes af det kroatiske notarkammer (Hrvatska javnobilježnička komora).

Notarer skal være uddannede jurister og have bestået advokateksamen og notareksamen, de skal have den nødvendige erfaring og varetage en selvstændig og uafhængig offentlig funktion og være upartiske repræsentanter for parterne.

Notarer har beføjelse til at:

  • udarbejde og udstede notarialdokumenter — officielle dokumenter vedrørende retshandler og erklæringer, der ligger til grund for parternes rettigheder
  • udarbejde og udstede notarialprotokoller vedrørende retshandler, som notaren har udført eller bistået ved
  • udarbejde og udstede notarialdokumenter vedrørende de faktiske omstændigheder, som notaren har fastslået
  • opbevare dokumenter, penge, værdipapirer og værdigenstande sikkert med henblik på overdragelse til andre personer eller kompetente organer (notardepot)
  • attestere (bekræfte) privatretlige handlinger
  • udføre handlinger og træffe afgørelser som retslig repræsentant i arvesager
  • gennemføre fuldbyrdelsesprocedurer på grundlag af officielt bekræftede dokumenter
  • repræsentere parterne for domstolene og andre offentlige organer, men kun i det omfang at disse sager har direkte tilknytning til en akt, som notaren har udarbejdet.

Ligesom parterne ikke kan ændre den kompetente ret i arvesager, kan parterne heller ikke vælge den notar, der skal være rettens repræsentant.

Når en notar repræsenterer en part for en domstol eller et andet offentligt organ, har han en advokats rettigheder og forpligtelser.

Notarer kan ikke afvise at udføre officielle handlinger uden gyldig grund. Notaren har tavshedspligt med hensyn til alt, hvad han har fået kendskab til under udøvelsen af sit hverv.

Til gengæld for de handlinger, der hører under notarens beføjelser, har notaren ret til et salær og godtgørelse af omkostninger i henhold til bekendtgørelse om notarers foreløbige salær (Pravilnik o privremenoj javnobilježničkoj), bekendtgørelse om honorarer og godtgørelser til notarer, der optræder som befuldmægtigede for retten i arvesager (Pravilnik o visini nagrade i naknade troškova javnog bilježnika kao povjerenika suda u ostavinskom postupku) og bekendtgørelse om honorarer og godtgørelser af notarers udgifter i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsesprocedurer (Pravilnik o nagradama i naknadi troškova javnih bilježnika u ovršnom postupku).

Notarer, der udøver deres funktioner i Kroatien, skal være medlemmer af det kroatiske notarkammer.

Notarvirksomhed kontrolleres af det kroatiske notarkammer og justitsministeriet inden for deres respektive kompetenceområder.

De aktiviteter, som udøves af notarer, der fungerer som rettergangsfuldmægtige i arvesager, kontrolleres af den ret, der har overdraget sagen til notaren.

Hrvatska javnobilježnička komora
Radnička cesta 34/II
10 000 Zagreb

Tlf.: +385 14556566
Fax: + 385 1 4551544

E-mail: hjk@hjk.hr
http://www.hjk.hr/Uredi
Lov om notarvirksomhed (Zakon o javnom bilježništvu)
Lov om notaromkostninger (Zakon o javnobilježničkim) pristojbama)

Retsakademiet (Pravosudna akademija)

Retsakademiet er en uafhængig offentlig institution, der gennemfører uddannelse af kandidater til selvstændig, faglig og uafhængig udøvelse af en retslig funktion, erhvervsuddannelse af praktikanter, rådgivere i retslige organer og andre ansatte i retsvæsenet samt videreuddannelse af tjenestemænd i retsvæsenet. Akademiet ledes af dets direktør og administreres af bestyrelsen, som består af ni medlemmer. Undervisere ved retsakademiet er uddannede personer, der tilhører korpset af dommere, statsadvokater og vicestatsadvokater, universitetsundervisere og, hvor det er relevant, personer fra andre erhverv.

Retsakademiet deltager i et aktivt internationalt samarbejde og i EU-projekter som modtager eller deltager. Disse projekter har til formål at styrke akademiets institutionelle kapacitet og muliggøre faglig udvikling af dets målgrupper.

Lov om retsakademiet (Zakon o pravosudnoj akademiji)

Det nationale domstolsråd (Državno sudbeno vijeće)

Det nationale domstolsråd er et selvstændigt og uafhængigt organ, der sikrer et autonomt og uafhængigt retsvæsen i Kroatien. Det træffer selvstændigt beslutning, i overensstemmelse med den kroatiske forfatning og lovgivning, om dommeres og domstolspræsidenters udnævnelse, forfremmelse, flytning, afskedigelse og disciplinære ansvar, med undtagelse af præsidenten for den øverste domstol. Det nationale domstolsråd har 11 medlemmer, syv dommere, to professorer fra universiteter med speciale i jura og to medlemmer af det kroatiske parlament, hvoraf det ene kommer fra oppositionen.

Loven om det nationale domstolsråd

Anklagerådet (Državnoodvjetničko vijeće)

Anklagerådet er et uafhængigt og selvstyrende organ, der sikrer statsadvokaturens autonomi og uafhængighed i Kroatien.

Det er et særligt organ, der har kompetence til at udnævne og afsætte vicestatsadvokater, udnævne og afsætte statsadvokater ved distriktsdomstole og byretter, føre sager og træffe afgørelse om vicestatsadvokaters disciplinære ansvar, forflytte vicestatsadvokater, administrere og kontrollere statsadvokaters og vicestatsadvokaters formueangivelser og udføre alle andre opgaver i henhold til loven.

Rådet har 11 medlemmer, syv vicestatsadvokater, to professorer ved universiteter med speciale i jura og to medlemmer af det kroatiske parlament, hvoraf det ene kommer fra oppositionen.

Medlemmerne af anklagerådet udnævnes for en periode på fire år og kan ikke genudnævnes.

Lov om anklagerådet (Zakon o Državnoodvjetničkom Vijeću)

Kroatiens forfatningsdomstol (Ustavni sud Republike Hrvatske)

Forfatningsdomstolens oprettelse, organisation og beføjelser er fastlagt i Kroatiens forfatning og forfatningsloven om Kroatiens forfatningsdomstol (Ustavni zakon o Ustavnom sudu du RH). 
Kroatiens forfatningsdomstol består af 13 dommere, der udnævnes af det kroatiske parlament med et flertal på to tredjedele af det samlede antal deputerede, og som er anerkendte advokater, herunder dommere, anklagere, advokater og universitetsprofessorer inden for jura, på den måde og i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i forfatningsloven. Embedsperioden for dommere ved forfatningsdomstolen er på otte år og kan forlænges til den dato, hvor den nye dommer tiltræder, hvis en ny dommer ikke er blevet udnævnt eller ikke har tiltrådt sit embede ved embedsperiodens udløb, dog undtagelsesvist og i højst seks måneder. Proceduren for kandidaturer for dommere ved forfatningsdomstolen og for indstilling af deres udnævnelse varetages af det kompetente parlamentsudvalg om forfatningsspørgsmål. Forfatningsdomstolen udnævner domstolens præsident for en periode på fire år. 
Forfatningsloven om Kroatiens forfatningsdomstol fastsætter betingelserne og proceduren for udnævnelse af dommere ved forfatningsdomstolen, afslutningen af deres hverv, betingelserne og fristerne for indledning af proceduren til vurdering af en lovs forfatningsmæssighed og andre bestemmelsers forfatningsmæssighed og lovlighed, proceduren for og retsvirkningerne af deres afgørelser, beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, der er sikret ved forfatningen, og andre relevante spørgsmål vedrørende udøvelsen af forfatningsdomstolens funktioner. 
Forfatningsdomstolen sikrer overholdelse og anvendelse af Kroatiens forfatning, idet dens funktion er baseret på bestemmelserne i forfatningen og forfatningsloven om Kroatiens forfatning. 
Forfatningsdomstolen er uafhængig af alle offentlige organer og fordeler uafhængigt de bevillinger, der er fastlagt i det nationale budget, i overensstemmelse med sit årlige budget og loven, således at forfatningsdomstolen kan fungere korrekt. Forfatningsdomstolens interne organisation er reguleret i dens procesreglement. Forfatningsdomstolens aktiviteter er offentlige, og dommerne ved forfatningsdomstolen nyder immunitet på samme måde som medlemmer af det kroatiske parlament.

Ustavni sud RH
Trg Svetoga Marka 4
10 000 Zagreb

Tlf.: +385 16400250
Fax: +385 14551055

E-mail: Ustavni_sud@usud.hr
https://www.usud.hr/

Sidste opdatering: 11/01/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.