Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Typer af juridiske erhverv

Kroatien

Indholdet er leveret af
Kroatien

Jurister i retlige organer

Dommere (suci, ental; sudac).

Uddannelseskrav: De skal være i besiddelse af en universitets- eller kandidatgrad i jura og skal have bestået den nationale advokateksamen.

En person, der er kroatisk statsborger, kan udnævnes som dommer.

En person, som er dimitteret fra statens skole for juridiske embedsmænd (Državna škola za pravosudne dužnosnike) kan udnævnes som dommer ved en domstol for mindre alvorlige straffesager (prekršajni sud), ved en byret (općinski sud), ved en handelsret (trgovački sud) eller ved en forvaltningsret (upravni sud).

En person, der har arbejdet som juridisk embedsmand i mindst otte år, kan udnævnes som dommer ved en provinsret (županijski sud), ved landsretten for straffesager (Visoki prekršajni sud Republike Hrvatske), landsretten for handelssager (Visoki trgovački sud Republike Hrvatske) og landsretten for forvaltningssager (Visoki upravni sud Republike Hrvatske).

For at blive udnævnt som dommer ved højesteret (Vrhovni sud Republike Hrvatske) skal en person have arbejdet mindst 15 år som juridisk embedsmand, advokat, notar eller universitetslektor i jura (i sidste tilfælde er den relevante praktiske erfaring den, der er opnået efter advokateksamen) eller være en anerkendt advokat, som har bestået den nationale advokateksamen, har mindst 20 års praktisk erfaring og som har givet prøver på sin professionelle og akademiske kunnen inden for et specifikt juridisk område.

Lov om domstole (Zakon o sudovima)

Lov om statens dommerråd (Zakon o državnom sudbenom vijeću)

Lov om vederlag til dommere og andre juridiske embedsmænd (Zakon o plaćama sudaca i drugih pravosudnih dužnosnika)

Domstolenes personale

Antal ansatte i domstolenes personalegrupper, der er nødvendige til udførelse af juridiske, kontorrelaterede og tekniske opgaver, fastlægges af justitsministeren.

Ansættelse af offentligt ansatte i domstolenes personalegrupper, disses vederlag og andre arbejdsrelaterede rettigheder, forpligtelser samt ansvarsområder og disses hæftelse i forbindelse med tjenesteforseelse reguleres af bestemmelserne om offentligt ansatte og den generelle arbejdsretlige lovgivning.

Ledige stillinger ved domstolene besættes kun med justitsministerens godkendelse.

Ved ansættelse af personalegrupper ved en domstol skal der tages hensyn til repræsentationen af personer, der tilhører nationale mindretal.

Bestemmelser om uddannelsesmæssige krav for personalegrupper ved domstolene, elevstillinger, betingelser for at tage den særlige statseksamen, cv'et og andre relevante emner fastlægges af justitsministeren.

Domstolenes personale kan overføres til andre domstole ved justitsministerens beslutning i overensstemmelse med gældende behov. En domstol kan have dommerfuldmægtige (sudski savjetnici; ental; sudski savjetnik) og øvre dommerfuldmægtige (viši sudski savjetnici; ental; viši sudski savjetnik).

En person, der har en universitetsgrad i jura og som har bestået den nationale advokateksamen, kan udnævnes som dommerfuldmægtig.

En person, der har en universitetsgrad i jura, har bestået den nationale advokateksamen og har arbejdet mindst to år som dommerfuldmægtig, juridisk embedsmand, advokat eller notar, eller en person, der i mindst fem år har arbejdet med andre juridiske opgaver efter bestået national advokateksamen, kan ansættes i en stilling som øvre dommerfuldmægtig eller i en stilling som dommerfuldmægtig ved højesteret.

En person, der har arbejdet mindst fire år som dommerfuldmægtig, juridisk embedsmand, advokat eller notar, eller en person, der i mindst 10 år har arbejdet med andre juridiske opgaver efter bestået national advokateksamen, kan ansættes i en stilling som øvre dommerfuldmægtig ved højesteret.

Dommerfuldmægtiges og seniordommerfuldmægtiges beføjelser

Dommerfuldmægtige og seniordommerfuldmægtige deltager i retssager og er bemyndigede til at udføre visse retsskridt selvstændigt, at vurdere beviser og fastlægge sagens faktiske omstændigheder.

På baggrund af disse retsskridt fremlægger den dommerfuldmægtige eller seniordommerfuldmægtige en indstilling for en dommer, der er udnævnt til dette formål af domstolens formand, på baggrund af hvilken dommeren træffer en afgørelse. Dommerfuldmægtigen eller seniordommerfuldmægtigen offentliggør denne afgørelse på vegne af dommeren.

Hvis dommeren ikke tager den indstilling, der er fremlagt af den dommerfuldmægtige eller seniordommerfuldmægtige til følge, overtager han/hun selv ledelsen af retsforhandlingerne.

Efter de gældende bestemmelser i lov om domstole er dommerfuldmægtige og seniordommerfuldmægtige bemyndiget til at lede retsforhandlinger og fremlægge indstillinger til afgørelser, som følger:

  1. i civilsager om tvister vedrørende betaling af monetære krav eller kompensation, hvor det pågældende beløb ikke overstiger HRK 100 000,00 og i handelstvister, hvor det pågældende beløb ikke overstiger HRK 500 000,00
  2. i arbejdstvister, der hidrører fra overenskomster
  3. i forvaltningstvister, der vedrører søgsmål i relation til forhold, for hvilke der afsiges kendelse på baggrund af en endelig kendelse i en prøvesag, eller søgsmål i forbindelse med handlinger eller undladelser, foretaget af en myndighed, der er underlagt offentlig lov, samt i forvaltningstvister, hvor det pågældende beløb ikke overstiger HRK 100 000,00
  4. i sager om tvangsfuldbyrdelse
  5. i arvesager
  6. i tinglysningssager
  7. i mindre alvorlige straffesager
  8. i frivillige retsplejesager, med undtagelse af sager vedrørende fratagelse af operativ kapacitet, opløsning af en forening med fælles ejerskab, fastlæggelse af grænser og sager under familieloven (Obiteljski zakon)
  9. i registreringssager
  10. i fremskyndede sager om insolvens
  11. vedrørende omkostninger ved retssager.

Dommerfuldmægtige og seniordommerfuldmægtige har bemyndigelse til at dømme og træffe afgørelser i visse retssager, hvis dette er fastlagt i speciallovgivningen.

I retssager i anden instans og retssager, i hvilke der anordnes særlige retsmidler, rapporterer dommerfuldmægtige og seniordommerfuldmægtige om sagens udvikling og udarbejder en indstilling til sagens afgørelse.

Dommerfuldmægtige (sudački vježbenici, ental; sudački vježbenik)

Hvert år fastlægger justitsministeriet antallet af dommerfuldmægtige ved domstolene i overensstemmelse med de afsatte midler i finansloven.

Betingelserne for udnævnelse af dommerfuldmægtige ved domstolene, måden, hvorpå dette sker, samt varigheden og organisationen af fuldmægtigstillingerne er fastlagt i en særlig lov.

Faglige eksperter (stručni suradnici, ental; stručni suradnik)

Domstolene beskæftiger også medarbejdere, der har afsluttet en relevant erhvervsuddannelse eller en grund- eller videregående universitetsuddannelse og som har den nødvendige erhvervserfaring inden for defektologi, sociologi, uddannelse, økonomi, bogholderi og regnskab eller andet relevant område.

Faglige eksperter og faglige assistenter (stručni pomoćnici, ental; stručni pomoćnik) assisterer dommerne i sager, som kræver særlig sagkundskab.

Lægdommere (suci porotnici, ental; sudac porotnik)

En person, der udpeges som lægdommer, skal være en myndig kroatisk borger og anses for egnet til denne stilling.

Lægdommere udpeges for fire år ad gangen og kan blive udpeget igen efter udløbet af denne periode.

Hvis der ikke er udpeget en lægdommer ved udløbet af den eksisterende lægdommers udnævnelsesperiode, fortsætter sidstnævnte som lægdommer, indtil en ny er udpeget.

Lægdommere ved by- og provinsretten udpeges af amtsrådet (županijska skupština) eller i Zagreb af Zagrebs byråd (Gradska skupština Grada Zagreba) efter indstilling fra kommunal- eller byråd, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og det kroatiske handelskammer.

Lægdommere ved højesteret udpeges af Kroatiens parlament, efter indstilling fra justitsministeren, på en sådan måde, at alle provinser er repræsenteret.

Det er nødvendigt at indhente den pågældende domstolspræsidents udtalelse om de foreslåede kandidater, inden lægdommerne kan udpeges.

Administrativ direktør for en domstol (ravnatelj sudske uprave)

En domstol med mere end 40 dommere kan have en administrativ direktør.

Flere domstole i forskellige instanser og af forskellig type, der befinder sig inden for en provinsrets jurisdiktion og sammenlagt beskæftiger over 40 dommere, kan have en fælles administrativ direktør, der udfører opgaver for disse domstole. Domstole, der har en fælles administrativ direktør, indgår aftale om fælles udførelse af opgaver, for hvilke den administrative direktør er ansvarlig.

Den administrative direktør er ansvarlig for korrekt og rettidig udførelse af følgende ekspertrelateret, administrativt, teknisk og andet arbejde i domstolen:

  • sørger for vedligeholdelse af domstolens bygning, lokaler og arbejdsudstyr samt investeringer
  • organiserer og koordinerer udarbejdelsen af den årlige indkøbsplan i overensstemmelse med lovgivningen og domstolens behov
  • er ansvarlig for offentlig udlicitering
  • overvåger materialeforbrug og den finansielle drift samt udfører kontorarbejde og tekniske hjælpeopgaver
  • forestår og overvåger domstolens brug af offentlige og egne midler
  • deltager i forberedelsen og gennemførelsen af domstolens administrative projekter og overvåger gennemførelsen af sådanne projekter
  • forestår og er ansvarlig for at domstolens computersystem fungerer korrekt
  • sikrer, at statistikker over domstolens arbejde udarbejdes korrekt og rettidigt
  • samarbejder med lokale og regionale myndigheder ved indkøb af udstyr og fremskaffelse af ressourcer til domstolens specifikke aktiviteter
  • udfører andre opgaver, som han/hun pålægges af domstolens præsident.

Den administrative direktør er ansvarlig for sit arbejde over for domstolens præsident.

En person, der udpeges som administrativ direktør for en domstol, skal have en universitetsuddannelse i jura eller økonomi og relevant arbejdserfaring inden for forvaltning og økonomi.

Justitssekretær (tajnik suda)

En domstol med mere end 15 dommere kan have en justitssekretær. Justitssekretæren bistår domstolens præsident ved udførelsen af opgaver vedrørende domstolens administration. En person, der har en universitetsgrad i jura, kan udnævnes som justitssekretær.

For at blive udnævnt som justitssekretær ved højesteret, landsretten for handelssager, landsretten for forvaltningssager og landsretten for straffesager skal en person opfylde de betingelser, der gælder for seniordommerfuldmægtige ved den pågældende domstol.

Justitssekretæren er ansvarlig for korrekt og rettidig udførelse af følgende kontorrelateret og andet teknisk arbejde i domstolen:

  • organiserer og er ansvarlig for domstolens kontorfuldmægtige og -assistenter
  • overvåger og planlægger kontorfuldmægtiges og -assistenters uddannelse samt fører tilsyn med disses arbejde
  • træffer med samtykke fra domstolens præsident beslutning om ansættelse af kontorfuldmægtige og -assistenter
  • er ansvarlig for andragender og klager om domstolens arbejde på baggrund af domstolspræsidentens uddelegering
  • udfører andre opgaver, for hvilke domstolsadministrationen er ansvarlig og som pålægges ham/hende af domstolens præsident
  • udfører andre opgaver i henhold til særlig lovgivning.

Justitssekretæren er ansvarlig for sit arbejde over for domstolens præsident.

Domstolens talsmand (glasnogovornik suda)

En domstol har en talsmand.

Domstolens talsmand er en dommer, dommerfuldmægtig eller en person, der er udpeget af domstolens præsident i det årlige arbejdsskema.

Præsidenten for en provinsret kan udpege en dommer ved denne domstol som talsmand for denne domstol og for byretterne inden for dens stedlige kompetence. Der kan udnævnes en assisterende talsmand.

Domstolens talsmand informerer om domstolens arbejde i overensstemmelse med lov om domstole, domstolens procesreglement (Sudski poslovnik) og lov om informationsfrihed (Zakon o pravu na pristup informacijama).

Statsadvokater (državni odvjetnici; sing. državni odvjetnik)

Uddannelseskrav: Vedkommende skal have en universitets- eller kandidatgrad i jura og skal have bestået den nationale advokateksamen.

En statsadvokat er ansvarlig for udførelsen af de opgaver, som vedrører de kompetenceområder hos statsadvokaturen (državno odvjetništvo), som han/hun repræsenterer eller forvalter.

Statsadvokaturen er en selvstændig og uafhængig retslig myndighed, der er bemyndiget og forpligtet til at retsforfølge personer, der begår kriminelle eller andre strafbare handlinger, at indlede retlige foranstaltninger til beskyttelse af Republikken Kroatiens værdier og træffe foranstaltninger til beskyttelse af den kroatiske grundlov og lovgivning.

Statsadvokaturen udøver sine beføjelser i medfør af den kroatiske grundlov og lovgivning, internationale traktater, der er en integreret del af Republikken Kroatiens retsregler samt andre bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med den kroatiske grundlov, en international traktat eller en af Republikken Kroatiens love.

Statsadvokaturen dækker hele Republikken Kroatiens territorium, statsadvokaturer for byretten (općinska državna odvjetništva, ental; općinsko državno odvjetništvo) er oprettet med henblik på at dække én eller flere byretters distriktsområde og statsadvokaturer for provinsretten (županijska državna odvjetništva, ental; županijsko državno odvjetništvo) er oprettet med henblik på at dække en provinsrets eller handelsrets retskreds samt en forvaltningsrets stedlige kompetence.

REPUBLIKKEN KROATIENS STATSADVOKATUR

STATSADVOKAT TIL FORHINDRING AF KORRUPTION OG

ORGANISERET KRIMINALITET (URED ZA SUZBIJANJE KORUPCIJE I ORGANIZIRANOG KRIMINALITETA) [USKOK]

STATSADVOKATUR FOR PROVINSRETTEN (15)

STATSADVOKATUR FOR BYSRETTEN (33)

Republikken Kroatiens statsadvokatur
Gajeva 30a, 10 000 Zagreb
http://www.dorh.hr/

Republikken Kroatiens rigsadvokat (glavni državni odvjetnik)
tlf.: +385 1 459 18 88
fax: +385 1 459 18 54
e-mail: tajnistvo.dorh@dorh.hr

Afdeling for straffesager (kazneni odjel)
tlf.: +385 1 459 18 00
fax: +385 1 459 18 05
e-mail: tajnistvo.kazneni@dorh.hr

Afdeling for civil- og forvaltningssager (građansko upravni odjel)
tlf.: +385 1 459 18 61
fax: +385 1 459 19 12
e-mail: tajnistvo.gradjanski@dorh.hr

Statsadvokatur for byretten PDF (370 Kb) hr

Statsadvokatur for provinsretten PDF (284 Kb) hr

Lov om statsadvokatur (Zakon o državnom odvjetništvu)

(Lov om statsadvokaturens distriktsområder og adresser (Zakon o područjima i sjedištima državnih odvjetništava)

Lov om statsadvokaturens nye distriktsområder og adresser med en mere strømlinet netværk af statsadvokaturer for byretten, træder i kraft 1. april 2015.

Lov om statsadvokatur til forhindring af korruption og organiseret kriminalitet (Zakon o Uredu za suzbijanje korupcije i organiziranog kriminaliteta)

Advokater (odvjetnici, ental; odvjetnik)

Uddannelseskrav: De skal være i besiddelse af en universitets- eller kandidatgrad i jura og skal have bestået den nationale advokateksamen.

Advokatstanden er en uafhængig erhvervsgren, der tilbyder juridisk bistand til fysiske og juridiske personer, så disse kan udøve og forsvare deres rettigheder og juridiske interesser. Advokatstanden er reguleret ved lov om advokatstanden (Zakon o odvjetništvu).

Advokatstandens selvstændighed og uafhængighed er sikret, idet advokater udøver deres liberale erhverv autonomt og uafhængigt. Advokater er organiseret i det kroatiske advokatsamfund (Hrvatska odvjetnička komora), som er en selvstændig og uafhængig forening af advokater inden for Republikken Kroatiens grænser.

Advokater kan være organiseret som et advokatkontor (odvjetnički ured), et fælleskontor for advokater (zajednički odvjetnički ured) eller et advokatselskab (odvjetničko društvo), sidstnævnte specifikt som et erhvervsdrivende selskab (javno trgovačko društvo) eller et aktieselskab (društvo s ograničenom odgovornošću). Advokater udfører advokatvirksomhed som en profession og må ikke udføre andre erhverv.

Advokater skal være medlem af det kroatiske advokatsamfund, som er en selvstændig og uafhængig organisation med egenskaber som en juridisk person. Det kroatiske advokatsamfund repræsenterer hele Republikken Kroatiens advokatstand. Advokatsamfundets organer er advokatmødet (Skupština), direktionen (Upravni odbor), bestyrelsen (Izvršni odbor), præsidenten (Predsjednik) samt andre organer, der er fastlagt i vedtægterne.

Advokater må tilbyde enhver form for juridisk bistand, især:

  • yde juridisk rådgivning
  • udarbejde dokumenter (kontrakter, testamenter, redegørelser etc.) forberede retssager, klager, begæringer, forlangender, ansøgninger, særlige retsmidler og andre procedurer
  • repræsentere deres klienter.

En advokat må udføre sin advokatvirksomhed selvstændigt eller i et fælleskontor eller et advokatselskab.

Kun advokater må tilbyde professionel juridisk bistand, med undtagelse af de tilfælde, der er fastlagt ved lov. Universitetslærere og adjunkter (docenti), der underviser i juridiske fag på et af Kroatiens universiteter må tilbyde juridisk rådgivning og bistand mod betaling. Dette inkluderer ikke udarbejdelse af dokumenter (kontrakter, testamenter, redegørelser etc.) eller forberedelse af retssager, klager, begæringer, forlangender, ansøgninger, særlige retsmidler og andre procedurer. Disse personer er ikke bemyndiget til at tilbyde andre former for juridisk bistand og de er forpligtet til at oplyse det kroatiske advokatsamfund om den planlagte juridiske bistand, så denne kan registreres.

En person har ret til at virke som advokat inden for Republikken Kroatiens grænser, når denne er optaget på advokatlisten og har aflagt en ed. Beslutning om optagelse af en person på advokatlisten træffes af det kroatiske advokatsamfund.

Det kroatiske advokatsamfund
Koturaška 53/II, 10 000 Zagreb
tlf.: +385 1 6165 200
fax: +385 1 6170 686
hok-cba@hok-cba.hr
http://www.hok-cba.hr/
Lov om advokatstanden

Notarer (javni bilježnici, ental; javni bilježnik)

Uddannelseskrav: Vedkommende skal have en universitets- eller kandidatgrad i jura og skla have bestået den nationale notareksamen.

Notarer repræsenterer ikke deres klienter. De er erfarne rådgivere, der overdrages et hverv af deres klienter. Deres formål er at hjælpe deres klienter med deres anliggender og om muligt undgå langvarige og dyre tvister. Endvidere er de upartiske, idet de udøver deres hverv af hensyn til retssikkerheden i højere grad, end for at varetage den enkelte klients interesser, og de må ikke afvise at udøve offentlige opgaver, medmindre de har en gyldig grund hertil. De har tavshedspligt vedrørende de oplysninger, de får kendskab til under udøvelsen af deres erhverv.

Notartjenester omfatter officiel udarbejdelse og udstedelse af offentlige dokumenter vedrørende retsforhold, -udtalelser og juridiske fakta, på hvilke rettigheder er baseret, officiel bekræftelse af private dokumenter, kvittering for opbevaring af dokumenter, penge og værdigenstande med henblik på overdragelse til andre personer eller kompetente myndigheder samt varetagelse af lovpligtige procedurer på foranledning af en domstol eller en anden offentlig myndighed. Notarers organisation og funktion som offentlig tjenesteydelse er fastlagt i lov om notarer (Zakon o javnom bilježništvu).

Notartjenester udføres af notarer som selvstændige og uafhængige eksperter, der nyder offentlighedens tillid. Notarer udpeges af justitsministeren. Notarers hjemsted i det distriktsområde, for hvilket de er udpeget, fastlægges af ministeriet, og det officielle distriktsområde, som er dækket af notarer, svarer til den retskreds, der er fastlagt i loven for byretten i den retskreds, i hvilken de har deres hjemsted. En notar er bemyndiget til at repræsentere sin klient ved domstole og andre offentlige myndigheder i frivillige retsplejesager, hvis sagen har direkte forbindelse til nogle af notarens dokumenter; i så fald har notaren en advokats rettigheder og pligter.

I Republikken Kroatien skal notarer være medlemmer af det kroatiske notarkammer (Hrvatska javnobilježnička komora). Kammerets hjemsted er i Zagreb. Kammeret har til formål at beskytte notarers ry og ære og beskytte disses rettigheder og interesser samt at træffe beslutning om disses rettigheder, forpligtelser og ansvar. Kammerets organer er notarmødet (Skupština), direktionen (Upravni odbor) og præsidenten (Predsjednik).

Notarers arbejde overvåges af justitsministeren og kammeret.

Kroatiens notarkammer
Radnička cesta 34/II, 10 000 Zagreb
tlf.: +385 1 4556 566
fax: +385 1 4551 544
e-mail: hjk@hjk.hr
http://www.hjk.hr/Uredi
Lov om notarer (Zakon o javnom bilježništvu)
Lov om notargebyrer (Zakon o javnobilježničkim pristojbama)

Jurister ved nationale, lokale og regionale myndigheder

Uddannelsesmæssige krav: Har en universitets- eller kandidatgrad i jura og har bestået den nationale advokateksamen (til repræsentation af en arbejdsgiver).

Offentligt ansattes stillinger (inklusive jurister) i de nationale myndigheder er reguleret ved lov om offentligt ansatte (Zakon o državnim službenicima), hvorimod ansattes (inklusive jurister) stillinger i lokale og regionale myndigheder er reguleret ved lov om lokalt og regionalt selvstyre (Zakon o lokalnoj i područnoj (regionalnoj) samoupravi).

Erhvervsjurister

Uddannelseskrav: De skal være i besiddelse af en universitets- eller kandidatgrad i jura og skal have bestået den nationale advokateksamen (til repræsentation af en arbejdsgiver).

En erhvervsjurist er bemyndiget til at repræsentere det pågældende erhvervsdrivende selskab i deres egenskab af bemyndiget repræsentant som følge af et ansættelsesforhold ved alle myndigheder og i alle juridiske forhold, såsom civilretlige sager, indgåelse af kontrakter, forhold vedrørende arbejdslovgivning, ejendom og status, mindre alvorlige straffe- og kriminalsager etc. Erhvervsjurister har tilladelse til at tage den nationale advokateksamen under de betingelser, der er fastlagt i loven.

Republikken Kroatien har ikke noget kammer for erhvervsjurister. Derfor er et vist antal erhvervsjurister medlem af civile samfundsorganisationer, der er etableret med henblik på at varetage erhvervsjuristers interesser og sikre den nødvendige efteruddannelse af jurister i sådanne virksomheder.

Erhvervsjuristers stilling er ikke reguleret ved separate bestemmelser i Kroatien.

Jurister i institutioner og den akademiske verden

Uddannelseskrav: De skal være i besiddelse af en universitets- eller kandidatgrad i jura og skal have bestået den nationale advokateksamen (til repræsentation af en arbejdsgiver).

Uddannelseskrav for at arbejde i den akademiske verden eller bestride forsknings- eller uddannelsesstillinger: Den pågældende person skal have en universitets- eller kandidatgrad i jura eller en doktorgrad, have foretaget offentlige præsentationer ved videnskabelige eller akademiske forsamlinger inden for det pågældende område og have udgivet videnskabelige eller akademiske artikler.

Det nationale dommerråd (Državno sudbeno vijeće)

Det nationale dommerråd er et selvstændigt og uafhængigt organ, der sikrer et autonomt og uafhængigt retsvæsen i Republikken Kroatien. Det træffer selvstændigt beslutning, i overensstemmelse med den kroatiske grundlov og lovgivning, om dommeres og domstolspræsidenters udnævnelse, forfremmelse, flytning, afskedigelse og disciplinære ansvar, med undtagelse af højesterets præsident. Højesteretspræsidenten vælges og afskediges af Kroatiens parlament efter indstilling fra Kroatiens præsident, når højesterets plenum (Opća sjednica) og det relevante kroatiske parlamentsudvalg har udtalt sig. Præsidenten for Republikken Kroatiens højesteret udnævnes for en periode af fire år.

Det nationale dommerråd har 11 medlemmer, heraf syv dommere, to universitetslektorer i jura og to parlamentsmedlemmer, hvoraf det ene skal være fra oppositionens rækker.

Lov om det nationale dommerråd (Zakon o državnom sudbenom vijeću)

Statsadvokaturens styrelse (Državnoodvjetničko vijeće)

Statsadvokaturens styrelse udnævner og afskediger samt træffer beslutning om statsadvokaters disciplinære ansvar, bortset fra Republikken Kroatiens rigsadvokat, og deres suppleanter. Republikken Kroatiens rigsadvokat udpeges for en periode af fire år af det kroatiske parlament efter indstilling fra Republikken Kroatiens regering, når det relevante kroatiske parlamentsudvalg har udtalt sig.

Den nationale statsadvokaturs styrelse har 11 medlemmer, heraf syv statsadvokater (fuldmægtige), to universitetslektorer i jura og to parlamentsmedlemmer, hvoraf det ene skal være fra oppositionens rækker.

Sidste opdatering: 07/09/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.