Lovlig udrejse med børn og bosættelse med dem i udlandet

1 Under hvilke omstændigheder må den ene af forældrene lovligt tage et barn med til et andet land uden samtykke fra den anden forælder?

Begge forældre er ansvarlige for at tage stilling til spørgsmål af særlig betydning (artikel 1901, 1902, 1911 og 1912 i civillovbogen).

Hvis forældrene går fra hinanden (skilsmisse eller separation), er de begge fortsat ansvarlige for at tage stilling til spørgsmål af særlig betydning (artikel 1906 i civillovbogen), medmindre retten i henhold til en begrundet afgørelse beslutter, at ansvaret udøves af den ene af forældrene, eller når fælles forældremyndighed anses for at være i strid med barnets tarv (artikel 1906, stk. 2, i civillovbogen).

Der findes ingen specifik definition af "spørgsmål af særlig betydning". De vedrører et begrænset antal aspekter af et barns liv eller alvorlige og ualmindelige eksistentielle spørgsmål vedrørende barnets grundlæggende rettigheder.

Placeringen eller fastlæggelsen af barnets opholdssted, dvs. valg af barnets bopæl, er et spørgsmål af særlig betydning, og begge forældre er ansvarlige for denne beslutning. Hvis de er uenige, træffer domstolene afgørelse herom (artikel 1906, stk. 5, i civillovbogen).

Derfor kan en forælder kun flytte til en anden stat og tage barnet med uden den anden forælders samtykke, hvis vedkommende har eneforældremyndighed, eller hvis barnets bopæl er fastslået eller ændret af en domstol, som har givet tilladelse til, at barnet flytter til en anden stat.

2 Under hvilke omstændigheder er samtykke fra den anden forælder nødvendigt for, at barnet må tages med til et andet land?

Samtykke er nødvendigt, når forældrene har fælles forældremyndighed, og dette er den almindelige regel i henhold til artikel 1906, stk. 1, i civillovbogen.

3 Hvis den anden forælder ikke giver sit samtykke til, at barnet må tages med til et andet land, selvom om dette er nødvendigt, hvordan kan barnet da lovligt tages med til et andet land?

Hvis den ene forælder ikke giver sit samtykke til, at barnet flytter til en anden stat, og forældrene har fælles forældremyndighed, kan barnets flytning kun ske efter en retsafgørelse (artikel 1906, stk. 5, i civillovbogen).

I sådanne tilfælde skal sagen indbringes for den ret, som har saglig kompetence [familieloven og loven om mindreårige – jf. artikel 122-125 i loven om domstolenes organisation (lov nr. 62/2013)] og stedlig kompetence, når sagen forløber som fastsat i ordningen for civile søgsmål, som er godkendt ved lov 141/2015 (jf. lovens artikel 3, 9 og 67).

4 Gælder de samme regler for midlertidig fjernelse (for eksempel ferie, sundhedspleje osv.) og varig fjernelse? I givet fald fremlægges de relevante tilladelser.

I juraen og retspraksis har man ikke betragtet midlertidig flytning i forbindelse med f.eks. ferier som et spørgsmål af særlig betydning, hvis flytningen ikke medfører en ændring af barnets bopæl. Undtagelser fra dette gælder flytning til lande i væbnede konflikter, lande, der er særligt usikre, eller lande, der er ramt af pandemier, så barnets sikkerhed og sundhed bringes i fare.

Lægebehandling betragtes dog som et spørgsmål af særlig betydning, som kræver samtykke fra begge forældre. Afhængigt af den specifikke behandling og følgerne af en sådan behandling for barnets grundlæggende rettigheder kan der være tale om omfattende medicinsk behandling (kemoterapi, eksperimentelle behandlinger) eller et behov for at ledsage barnet, fordi det ikke forstår det sprog, som det lægefaglige personale taler, eller fordi det lægefaglige personale finder det svært eller umuligt at få præcise oplysninger fra barnet om dets symptomer og derfor har behov for tolkning.

Når lægebehandling af denne art indebærer en midlertidig flytning af barnet, giver forældrene ved deres samtykke til, at behandlingen gennemføres, også samtykke til en sådan flytning.

Formularer

Udlændinge- og grænsepolitiet (SEF) har indført skabeloner/blanketter vedrørende flytning af mindreårige til udlandet, som kan findes på følgende adresse.

Gældende ret

Ordningen for civile søgsmål

Civillovbogen

Loven om domstolenes organisation

Bemærk:

Oplysningerne i dette faktablad er ikke bindende for kontaktpunktet for Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område (EJN), domstolene eller andre enheder eller myndigheder. Selv om de ajourføres regelmæssigt, fritager de ikke brugeren for at læse de på et givet tidspunkt gældende retsforskrifter, og de er afgivet med forbehold for udviklingen i fortolkningen af retspraksis.