Den originale sprogudgave af denne side polsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Lovlig udrejse med børn og bosættelse med dem i udlandet

Polen
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Under hvilke omstændigheder må den ene af forældrene lovligt tage et barn med til et andet land uden samtykke fra den anden forælder?

Forældremyndigheden udøves som udgangspunkt i fællesskab af begge forældre. Dette følger af artikel 97, stk. 2, i den polske familie- og værgemålslov (Kodeks rodzinny i opiekuńczy), efter hvilken forældrene i fællesskab træffer beslutning om væsentlige spørgsmål vedrørende barnet, og hvis de ikke når til enighed, afgøres disse spørgsmål af værgemålsretten (sąd opiekuńczy). Hver af forældrene træffer kun beslutninger selvstændigt og uden at være forpligtet til at høre den anden forælder og opnå vedkommendes samtykke i mindre vigtige spørgsmål vedrørende barnet. Ifølge polsk retspraksis betragtes det at flytte et barn til udlandet, både permanent og midlertidigt, også på ferier, som væsentlige spørgsmål.

I henhold til artikel 97, stk. 2, i familie- og værgemålsloven kan en forælder kun tage et barn med til udlandet uden den anden forælders samtykke i følgende tilfælde:

a) Den anden forælder har fået frataget forældremyndigheden over barnet ved en polsk domstol (artikel 111 i familie- og værgemålsloven).

b) Den anden forælders forældremyndighed er blevet suspenderet ved en polsk domstol (artikel 110 i familie- og værgemålsloven).

c) Den anden forælder har begrænset forældremyndighed over barnet, fordi han eller hun udgør en trussel mod barnets tarv (artikel 109 i familie- og værgemålsloven). Retten beslutter, hvordan forældremyndigheden skal begrænses ved at træffe de foranstaltninger, der bedst tilgodeser barnets tarv. Navnlig kan den forælder, hvis forældremyndighed er blevet begrænset, fratages retten til at træffe beslutning om væsentlige spørgsmål vedrørende barnet eller om visse af disse spørgsmål. Hvis den anden forælder har fået frataget retten til at træffe beslutning om barnets bopæl ved en sådan dom, kan denne forælder ikke modsætte sig, at barnets bopæl flyttes fra Polen til udlandet.

d) Forældrenes rettigheder og forpligtelser i forhold til barnet er blevet ændret ved dom afsagt i en skilsmissesag (artikel 58, stk. 1 og 1a, i familie- og værgemålsloven), ægteskabets sammenbrud (artikel 51, stk. 1 og 1a), sammenholdt med artikel 21 i familie- og værgemålsloven) og bosondring (artikel 58, stk. 1 og 1a, sammenholdt med artikel 613, stk. 1 familie- og værgemålsloven). Dette gælder også for afgørelser truffet i henhold til artikel 93, stk. 2 (i faderskabssager), artikel 106 (i sager om ændring af en dom om forældremyndigheden og udøvelsen af denne myndighed i sager vedrørende skilsmisse, bosondring eller ægteskabets sammenbrud) og artikel 107, stk. 1 og 2 familie- og værgemålsloven (i sager om overdragelse af forældremyndigheden til den ene af forældrene i tilfælde af, at de ikke er samlevende). Navnlig i sådanne tilfælde kan retten overdrage udøvelsen af forældremyndigheden til den ene af forældrene, hvorved den anden forælders ret til særlige forpligtelser og rettigheder i forhold til barnet begrænses. Hvis en skilsmissedomstol overdrager udøvelsen af forældremyndigheden til den ene af forældrene og begrænser den anden forælders forældremyndighed, selv om en sådan dom ikke fratager den anden forælder forældremyndigheden over barnet, kan denne forælder kun udøve sine rettigheder og forpligtelser i det omfang, retten tillader ham eller hende til at gøre det. Hvis retten ikke overdrager retten til at træffe beslutning om barnets bopæl til den anden forælder, kan den forælder, som har fået overdraget udøvelsen af forældremyndigheden, selv træffe beslutning om bopælen (jf. dog punkt 2).

E) Den anden forælder har fået frataget retten til at være medbestemmende om ændringer af barnets bopæl ved dom afsagt af en udenlandsk domstol, der anerkendes som eksigibel i Polen.

2 Under hvilke omstændigheder er samtykke fra den anden forælder nødvendigt for, at barnet må tages med til et andet land?

Den anden forælders samtykke er nødvendigt i alle tilfælde, som ikke nævnes i punktet ovenfor, dvs. situationer, hvor en forælder har fuld forældremyndighed, eller hvor dennes forældremyndighed er blevet begrænset, men han eller hun ikke har fortabt retten til at være medbestemmende om barnets bopæl. Polsk retspraksis går endnu længere i denne henseende. Som højesteret (Sąd Najwyższy) anførte i sin afgørelse af 10. november 1971 i sag 69/71, III CZP, har en forælder, der har ret til at have et barn boende på sin bopæl, ret til at være medbestemmende om ændringer af barnets faste bopæl, såfremt disse ændringer rent faktisk ville gøre det umuligt for den pågældende forælder at have samvær med barnet. I henhold til denne dom gælder det således, at selv om retten ikke har tilkendt den anden forælder, f. eks. i skilsmissesager, ret til at være medbestemmende om barnets faste bopæl, kan denne forælder kræve, at barnet vender tilbage, hvis han eller hun vil være ude af stand til at udøve sin ret til samvær med barnet.

3 Hvis den anden forælder ikke giver sit samtykke til, at barnet må tages med til et andet land, selvom om dette er nødvendigt, hvordan kan barnet da lovligt tages med til et andet land?

I sådanne tilfælde skal en ansøgning indgives til en værgemålsret i Polen for at opnå alternativt samtykke til, at barnet flyttes til udlandet.
Ansøgninger om et sådant samtykke kan indgives af forældre, der ikke har fået frataget forældremyndigheden, eller hvis forældremyndighed ikke er suspenderet. Ansøgninger kan indgives af ansøgerne selv: I sådanne tilfælde kræves det ikke i polsk lovgivning, at parterne skal være repræsenteret af en advokat i retten. Den kompetente domstol til behandling af disse ansøgninger er distriktsdomstolen (sąd rejonowy) (familie- og børneafdelingen) som første instans, mens domstolen med geografisk kompetence er den domstol, hvor barnet har bopæl eller opholder sig.

4 Gælder de samme regler for midlertidig fjernelse (for eksempel ferie, sundhedspleje osv.) og varig fjernelse? I givet fald fremlægges de relevante tilladelser.

Som nævnt ovenfor kræver det den anden forælders samtykke at flytte et barn til udlandet i en kortere periode.

Samtykkeerklæringer vedrørende flytning af et barn til udlandet (permanent eller midlertidigt) anvendes ikke i Polen. Samtykke kan derfor gives i en hvilken som helst form. Det er imidlertid hensigtsmæssigt at indhente skriftligt samtykke, som kan anvendes som bevis i enhver sag om tilbagegivelse af et barn, jf. Haagerkonventionen fra 1980. Det kan være nyttigt at indhente bistand fra en polsk advokat, juridisk rådgiver eller notar ved udarbejdelsen af et sådant samtykke.

Sidste opdatering: 27/06/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website