Lovlig udrejse med børn og bosættelse med dem i udlandet

Luxembourg
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Under hvilke omstændigheder må den ene af forældrene lovligt tage et barn med til et andet land uden samtykke fra den anden forælder?

I princippet er samtykke fra den anden forælder ikke nødvendigt, for at barnet midlertidigt må tages med til en anden stat. Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, har begge forældre lov til at rejse med barnet uden udtrykkeligt samtykke fra den anden forælder. Hvis den ene af forældrene undtagelsesvist har fuld forældremyndighed, er den anden forælders udtrykkelige eller stiltiende samtykke ikke nødvendigt.

Den forælder, der ikke har forældremyndighed, kan i det tidsrum, hvor vedkommende udøver sin samværsret og ret til at have sit barn boende, tage barnet med på midlertidige rejser til en anden stat uden den anden forælders samtykke. Det er muligt at tage barnet med på en kortvarig midlertidig rejse (f.eks. krydse en grænse for at handle) eller en længerevarende midlertidig rejse (f.eks. en ferie) uden den anden forælders samtykke, under forudsætning af at rejsen finder sted inden for rammerne af udøvelsen af den pågældende forælders samværsret og ret til at have sit barn boende.

Hvilke identifikationspapirer og andre dokumenter der skal medbringes på en midlertidig rejse, afhænger af bestemmelseslandets lovkrav.

2 Under hvilke omstændigheder er samtykke fra den anden forælder nødvendigt for, at barnet må tages med til et andet land?

Barnets rejser med henblik på permanent ophold eller midlertidige rejser af alvorlig karakter (f.eks. lægebehandling af alvorlig sygdom) kræver nødvendigvis begge forældres samtykke, hvis de har fælles forældremyndighed. En flytning til udlandet ligestilles med en rejse med henblik på permanent ophold og kræver begge forældres samtykke. Hvis den ene af forældrene har fuld forældremyndighed, er den anden forælders samtykke ikke påkrævet. På begæring af den anden forælder kan samværsretten dog justeres.

Af bevishensyn skal forældrenes samtykke afgives skriftligt. Dette dokument kan udfærdiges af forældrene selv. Såfremt modtagerstaten anmoder herom, kan forældrene få en dommer til at føre deres samtykke til protokols.

3 Hvis den anden forælder ikke giver sit samtykke til, at barnet må tages med til et andet land, selvom om dette er nødvendigt, hvordan kan barnet da lovligt tages med til et andet land?

Når en af forældrene nægter at give samtykke til barnets rejse til en anden stat, er det op til den dommer i familiesager at træffe afgørelse om en anmodning om et barns rejse til udlandet.

4 Gælder de samme regler for midlertidig fjernelse (for eksempel ferie, sundhedspleje osv.) og varig fjernelse? I givet fald fremlægges de relevante tilladelser.

Som nævnt under punkt 1 og 3 afhænger bestemmelserne af, hvorvidt barnets rejse er midlertidig eller med henblik på permanent ophold.

Barnet skal i forbindelse med enhver midlertidig rejse til udlandet uden forældreledsagelse være i besiddelse af en tilladelse til at rejse ud af landet (et dokument, hvorved en forælder giver sit mindreårige barn tilladelse til at forlade det luxembourgske område).

Forældre kan rekvirere en blanket til afgivelse af samtykke hos kommunerne. Kommunekontorerne udleverer blanketter til dette formål. I de fleste tilfælde udleveres blanketterne mod betaling af et administrativt gebyr. Gebyrets størrelse kan variere fra en kommune til en anden.

Selv om blanketten ikke er obligatorisk, stiller mange udenlandske myndigheder krav om, at barnet skal være i besiddelse af den, hvis det vil ind på deres område.

Selv om barnet ledsages af den ene af sine forældre, er det dog hensigtsmæssigt at medbringe samtykke fra den anden forælder, da nogle lande stiller krav herom.

Links

http://www.legilux.lu/
https://justice.public.lu/fr.html

Sidste opdatering: 14/05/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website