Lovlig udrejse med børn og bosættelse med dem i udlandet

Litauen
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Under hvilke omstændigheder må den ene af forældrene lovligt tage et barn med til et andet land uden samtykke fra den anden forælder?

Flytning af barnet til en anden stat uden den anden forælders samtykke er kun muligt midlertidigt (f.eks. i en ferie). Ændring af bopælslandet kræver enten samtykke fra den anden forælder eller en kendelse afsagt af retten, hvori det fastslås, at barnets bopæl er i den anden stat.

2 Under hvilke omstændigheder er samtykke fra den anden forælder nødvendigt for, at barnet må tages med til et andet land?

Hvis forældrene er gift, uanset om de bor sammen eller hver for sig, kræves begges samtykke for at ændre barnets bopælsland.

Hvis forældrene er skilt, og barnets bopæl er fastslået til at være hos den ene af forældrene, kræver det den anden forælders samtykke, hvis man ønsker at flytte permanent til et andet land med barnet, fordi det forhold, at barnets bopæl fastslås som værende hos den ene forælder, ikke giver den pågældende forælder flere rettigheder med hensyn til barnet, medmindre retten har truffet en anden afgørelse.

Hvis forældrene ikke er gift, og barnets ikke har bopæl hos nogen af dem, formodes det, at forældrene har de samme rettigheder, og begge forældres samtykke kræves for at ændre barnets bopæl.

3 Hvis den anden forælder ikke giver sit samtykke til, at barnet må tages med til et andet land, selvom om dette er nødvendigt, hvordan kan barnet da lovligt tages med til et andet land?

Hvis det ikke kan lade sig gøre at indhente samtykke fra den anden forælder, skal den forælder, der flytter til et andet land, rette henvendelse til en domstol med en anmodning om at få fastslået barnets bopæl og samværsordingen med barnet. Når bopælen er fastslået, skal forælderen ansøge om en ændring af samværsordningen med barnet.

4 Gælder de samme regler for midlertidig fjernelse (for eksempel ferie, sundhedspleje osv.) og varig fjernelse? I givet fald fremlægges de relevante tilladelser.

Ifølge litauisk lovgivning kræver det ikke yderligere samtykke fra en forælder at flytte barnet midlertidigt til et andet land.

Sidste opdatering: 21/06/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website