Onlinesagsbehandling og e-kommunikation med domstolene

Italien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Er det muligt at anlægge en sag via internettet?

Ja, det er muligt at anlægge civile retssager ved alle domstole og appeldomstole. Med henblik på udstedelse af et foreløbigt forbud ved enhver domstol er det obligatorisk.

2 I hvilken type sager findes denne mulighed i givet fald? Findes der sagstyper, som kun kan anlægges via internettet?

Ved civilretlige søgsmål og sager under den frivillige retspleje samt fuldbyrdelsessager ved domstole og appeldomstole kan advokaten for tidligere parter kun indgive processkrifter og dokumenter elektronisk. Det samme gælder for indgivelse af processkrifter og dokumenter af personer, som de retslige myndigheder har udpeget eller givet bemyndigelse hertil. For alle andre akter er elektronisk indgivelse altid tilladt.

Udstedelse af foreløbige forbud behandles udelukkende elektronisk.

3 Kan sager anlægges elektronisk døgnet rundt eller kun inden for bestemte tidsrum? Hvilke tidsrum er der i givet fald tale om?

Funktionen til elektronisk indsendelse af dokumenter kan benyttes døgnet rundt.

4 Skal de nærmere oplysninger i stævningen indgives i et bestemt format?

Ja, formforskrifterne i bekendtgørelse (provvedimento) af 16. april 2014 skal overholdes. Læs mere om kravene ved at følge dette link:

http://pst.giustizia.it/PST/resources/cms/documents/SpecificheTecnicheTestoCoordinatoArticolato.pdf

5 Hvordan er overførslen og lagringen af oplysninger beskyttet?

Den "elektroniske kuvert" (busta telematica), der indeholder processkriftet med eventuelle bilag, krypteres, således at kuvertens indhold kun kan læses af den ret, der modtager kuverten.

6 Er det nødvendigt at anvende en form for elektronisk underskrift og/eller tidsregistrering?

Det er nødvendigt at skrive under med digital signatur. Det er ikke nødvendigt at angive tidspunktet.

7 Skal der betales retsgebyrer? Hvordan kan disse i givet fald betales, og adskiller de sig fra gebyrer i sager, der ikke anlægges elektronisk?

Det ved lov fastsatte "fælles retsgebyr" (contributo unificato) kan betales elektronisk ved anvendelse af en dertil beregnet onlineprocedure, som forudsætter bekræftelse med det italienske smartkort. Retsgebyret er det samme som i ikkeelektroniske procedurer.

8 Er det muligt at frafalde en sag, der er anlagt via internettet?

Ja, ved hjælp af et elektronisk dokument svarende til papirudgaven.

9 Hvis sagsøger anlægger sagen via internettet, har sagsøgte da også mulighed for og/eller pligt til at reagere herpå via internettet?

Med hensyn til indgivelse svarskriftet kan sagsøgte frit vælge, hvad de foretrækker; elektronisk indgivelse er dog obligatorisk under sager ved domstole og appeldomstole.

10 Hvad sker der i henhold til den elektroniske procedure, hvis sagsøgte reagerer på stævningen?

Der gælder de samme regler som i papirbaserede procedurer. Sagsøgte kan alene fremsætte sine indsigelser elektronisk, hvis retten er godkendt til at modtage onlineanbringender i forbindelse med den pågældende sagstype og det pågældende dokument.

11 Hvad sker der i henhold til den elektroniske procedure, hvis sagsøgte ikke reagerer på stævningen?

Der gælder de samme regler som i papirbaserede procedurer.

12 Er det muligt at indgive dokumenter til en domstol elektronisk og i givet fald, i hvilken type sager og på hvilke betingelser?

Se svaret på spørgsmål 1 og 2.

13 Kan retsdokumenter, navnlig domme, forkyndes via internettet?

Meddelelser og underretninger til parternes advokater sendes kun som autoriseret elektronisk post (posta elettronica certificata, PEC) efter de italienske regler.

14 Kan retsafgørelser afgives elektronisk?

Ja. Foreløbige forbud udstedes kun i elektronisk form (fra den 30. juni 2014).

Civile domstole udsteder omkring 300 000 afgørelser i elektronisk form hver måned.

15 Kan en appel indgives og den tilhørende afgørelse forkyndes via internettet?

En appel kan indgives via internettet. Appelafgørelsen meddeles kun ved autoriseret elektronisk post (PEC) efter de italienske regler.

16 Kan en tvangsfuldbyrdelsessag anlægges via internettet?

Ja.

17 Kan parterne eller deres juridiske repræsentanter konsultere sager, som er anlagt via internettet, og i givet fald, hvordan?

Ja, ved at identificere sig (ved anvendelse af et italiensk smartkort) på et autoriseret kontaktpunkt eller via justitsministeriets onlinetjenester.

Relevante Links

http://pst.giustizia.it/PST/

Sidste opdatering: 26/08/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.