Onlinesagsbehandling og e-kommunikation med domstolene

Tyskland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Er det muligt at anlægge en sag via internettet?

I princippet er det muligt ifølge lovgivningen. Muligheden eksisterer faktisk, men endnu ikke overalt i alle delstater og til dels i forbindelse med forskellige sager. Lovligheden afhænger af, om og i hvilken udstrækning en delstat har gjort brug af en anordning (Verordnung). Yderligere oplysninger kan fås hos justitsmyndighederne i de enkelte delstater.

2 I hvilken type sager findes denne mulighed i givet fald? Findes der sagstyper, som kun kan anlægges via internettet?

Lovligheden afhænger af, om og i hvilken udstrækning en delstat har gjort brug af en anordning (Verordnung). Yderligere oplysninger kan fås hos justitsmyndighederne i de enkelte delstater. Der er også sager, som udelukkende kan afvikles elektronisk, f.eks. registrerings- og betalingspåkravssager; delvis også sager vedrørende småkriminalitet (Ordnungswidrigkeiten).

3 Kan sager anlægges elektronisk døgnet rundt eller kun inden for bestemte tidsrum? Hvilke tidsrum er der i givet fald tale om?

Hvis elektroniske retsforhold er indledt ved en af delstaterne udstedt anordning (se spørgsmål 1), kan elektroniske dokumenter indleveres til enhver tid.

4 Skal de nærmere oplysninger i stævningen indgives i et bestemt format?

De tekniske rammebetingelser fremgår af delstaternes anordninger (se spørgsmål 1).

5 Hvordan er overførslen og lagringen af oplysninger beskyttet?

De tekniske rammebetingelser fremgår af delstaternes anordninger (se spørgsmål 1). Overførsel sker normalt i OSCI-format (Online Services Computer Interface), hvilket er en del af den anvendte softwareløsning EGVP (elektronisk domstols- og forvaltningspostkasse).

6 Er det nødvendigt at anvende en form for elektronisk underskrift og/eller tidsregistrering?

Selve meddelelsen behøver ikke nødvendigvis at være undertegnet, men de enkelte anmodninger skal være forsynet med den signatur, der kræves i den relevante administrative procedure, dvs. normalt en kvalificeret elektronisk signatur.

7 Skal der betales retsgebyrer? Hvordan kan disse i givet fald betales, og adskiller de sig fra gebyrer i sager, der ikke anlægges elektronisk?

Der betales afgifter afhængig af sagens art. Der er forskellige betalingsmuligheder: Regning, direkte debitering og e-betaling.

8 Er det muligt at frafalde en sag, der er anlagt via internettet?

Ja, dette er muligt. De almindelige regler finder anvendelse.

9 Hvis sagsøger anlægger sagen via internettet, har sagsøgte da også mulighed for og/eller pligt til at reagere herpå via internettet?

Der er ikke nogen forpligtelse til at anvende internettet. De almindelige regler finder anvendelse.

10 Hvad sker der i henhold til den elektroniske procedure, hvis sagsøgte reagerer på stævningen?

De almindelige regler finder anvendelse.

11 Hvad sker der i henhold til den elektroniske procedure, hvis sagsøgte ikke reagerer på stævningen?

De almindelige regler finder anvendelse.

12 Er det muligt at indgive dokumenter til en domstol elektronisk og i givet fald, i hvilken type sager og på hvilke betingelser?

I princippet er det muligt ifølge lovgivningen. Muligheden eksisterer faktisk, men endnu ikke overalt i alle delstater og til dels i forbindelse med forskellige sager. Lovligheden afhænger af, om og i hvilken udstrækning en delstat har gjort brug af en anordning (Verordnung). Yderligere oplysninger kan fås hos justitsmyndighederne i de enkelte delstater.

13 Kan retsdokumenter, navnlig domme, forkyndes via internettet?

ZPO § 174, stk. 3, første punktum, foreskriver, at afgørelser også kan forkyndes som elektronisk dokument til advokater, notarer, pantefogeder og skatterådgivere. Afgørelser kan kun forkyndes som elektronisk dokument til andre, hvis de udtrykkeligt har givet samtykke til overførsel af elektroniske dokumenter.

I praksis sker dette først og fremmest i registreringssager.

14 Kan retsafgørelser afgives elektronisk?

Ja, overførsel af en domstolsafgørelse i elektronisk form er principielt mulig. I praksis sker dette først og fremmest i registreringssager.

15 Kan en appel indgives og den tilhørende afgørelse forkyndes via internettet?

Det er muligt at appellere via internettet, hvis elektroniske retsforhold er indledt ved den pågældende ret ved en af delstaten udstedt anordning. § 174, stk. 3, første punktum, i ZPO foreskriver, at afgørelser også kan forkyndes som elektronisk dokument til advokater, notarer, pantefogeder og skatterådgivere. Afgørelser kan kun forkyndes som elektronisk dokument til andre, hvis de udtrykkeligt har givet samtykke til overførsel af elektroniske dokumenter.

16 Kan en tvangsfuldbyrdelsessag anlægges via internettet?

Nej, dette er ikke muligt.

17 Kan parterne eller deres juridiske repræsentanter konsultere sager, som er anlagt via internettet, og i givet fald, hvordan?

Normalt er dette ikke muligt. Enkelte delstater giver dog mulighed herfor, i det mindste i sager ved skatte- og forvaltningsdomstole og i øvrigt i nogle delstater i tinglysnings- og registreringssager. I civile sager kan man delvist få elektronisk oplysning om berammelsen af retsmøder.

Sidste opdatering: 04/05/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.