Time limits on procedures

When you are involved in a civil dispute and think you may have to litigate, you must be aware that there is certain deadline for taking action.

All modern legal systems including those of the 28 Member States provide for the temporal limitation of civil claims. The laws governing limitation or prescription periods vary greatly with respect to the length of the time limits, when exactly the time limit starts and depending on which act or event suspends or interrupts the time limit. The law applicable to the claim also governs the limitation period affecting the claim.

Please select the relevant country's flag to obtain detailed national information.

Last update: 18/01/2019

This page is maintained by the European Commission. The information on this page does not necessarily reflect the official position of the European Commission. The Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice with regard to copyright rules for European pages.

Procesfrister - Bulgarien

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

A) Retten til domstolsbeskyttelse af subjektive materielle rettigheder er underlagt de forældelses- og præklusionsfrister, der er fastlagt i lovgivningen.

Hvis indehaveren af en subjektiv rettighed forholder sig passiv, fortaber denne retten til at søge domstolsbeskyttelse af denne rettighed ved udløbet af forældelsesfristen. Når forældelsesfristen udløber, er det ikke kun den materielle ret, der fortabes, men også den dermed forbundne søgsmåls- og fuldbyrdelsesret. Forældelsesfristen får kun virkning, hvis skyldneren gør indsigelse ved den kompetente ret eller foged.

Reglerne om forældelsesfristers varighed, udløb og suspension findes i den bulgarske obligations- og aftalelov. Der gælder en generel forældelsesfrist på fem år for alle krav uden særlige tidsfrister. (jf. artikel 110 i obligations- og aftaleloven)

Der gælder en forældelsesfrist på tre år for tre grupper af krav (jf. artikel 11 i obligations- og aftaleloven):

  • krav på vederlag, for hvilke der ikke gælder andre forældelsesfrister
  • krav på godtgørelse og erstatning som følge af misligholdelse af en kontrakt
  • krav på husleje, rente og andre periodiske betalinger

Der gælder også en forældelsesfrist på tre år for retten til at indgive et søgsmål med påstand om tilsidesættelse af kontrakter, der er indgået ved en fejl eller som følge af svig eller trusler, samt kontrakter indgået af personer uden rets- og handleevne eller deres repræsentanter, hvor de gældende krav ikke er opfyldt.

Der gælder en forældelsesfrist på ét år for retten til at indgive et søgsmål med påstand om tilsidesættelse af en kontrakt, der er indgået, hvor der er et ganske særligt behov derfor, eller på åbenbart ugunstige betingelser (jf. artikel 33 i obligations- og aftaleloven).

Der gælder en forældelsesfrist på seks måneder for krav vedrørende mangler i løsørekøb eller fabrikationsfejl i forbindelse med en entreprisekontrakt, bortset fra bygge- og anlægsarbejde, hvor kravet bliver forældet efter den generelle forældelsesfrist på fem år (jf. artikel 265 i obligations- og aftaleloven).

Forældelsesfristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor søgsmålsretten kan udøves, hvilket afhænger af, hvilken materiel rettighed der er tale om. Dette kan være det tidspunkt, hvor den kontraktlige forpligtelse skal opfyldes, eller hvor den ulovlige handling foretages, eller det kan være det tidspunkt, hvor skadevolderen identificeres, eller hvor genstanden overdrages i forbindelse med en reklamation osv.

Forældelsesfristen må ikke afkortes eller forlænges ved aftale mellem parterne.

Forældelsesfristen kan suspenderes eller afbrydes.

Forældelsesfristen suspenderes i de tilfælde, der er udtømmende opregnet i artikel 115 i obligations- og aftaleloven:

  • mellem børn og forældre under forældres udøvelse af forældremyndigheden
  • mellem personer, der er underlagt værgemål eller formynderskab og deres værger eller formyndere, mens det pågældende værgemål eller formynderskab er gældende
  • mellem ægtefæller
  • for krav, der tilkommer personer, hvis ejendom ved lov eller retskendelse er sat under administration, mod administrator
  • for krav om erstatning fra juridiske enheder mod deres ledere, mens disse stadig varetager deres hverv
  • for krav, der tilkommer mindreårige og umyndiggjorte personer i den periode, hvor der ikke er udpeget en retlig repræsentant eller formueforvalter, og seks måneder efter udnævnelsen af en sådan person, eller når personen igen får rets- og handleevne
  • så længe kravet er under behandling.

I disse tilfælde er personen midlertidigt og lovligt frataget sin søgsmålsret. Den del af forældelsesfristen, der er forløbet frem til suspensionen, forbliver i kraft og fortsætter med at løbe, når den begivenhed, der var årsag til suspensionen, er ophørt.

Forældelsesfristen suspenderes i følgende tilfælde:

  • når skyldneren anerkender kravet
  • når der fremsættes et krav eller gøres indsigelse eller anmodes om mægling, hvor det imidlertid gælder, at hvis kravet eller indsigelsen ikke imødekommes, anses forældelsesfristen ikke som værende blevet suspenderet
  • når der anmeldes et krav i et konkursbo
  • når der iværksættes fuldbyrdelsesforanstaltninger

I disse tilfælde vil den periode, der er gået fra søgsmålsretten blev stiftet, og frem til suspensionen af forældelsesfristen, miste sin retsvirkning, og en ny forældelsesfrist begynder at løbe. Hvis fristen suspenderes som følge af et krav eller en indsigelse, foreskriver loven også en anden vigtig retsvirkning, nemlig at den nye forældelsesfrist, som derefter begynder at løbe, altid er fem år.

Præklusionsfristen er den periode, hvorefter selve den materielle rettighed fortabes. Denne frist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor den subjektive rettighed blev stiftet, og ikke fra det tidspunkt, hvor søgsmålsretten blev stiftet.

Præklusionsfrister kan ikke afbrydes eller suspenderes ligesom forældelsesfrister.

Retten eller fogeden bringer dem i anvendelse af egen drift, og hvis skyldneren ikke gør indsigelse.

Disse frister gælder for den periode på tre måneder, inden for hvilken en panthaver kan gøre indsigelse, hvis et forsikringsselskab udbetaler erstatningen til genstandens ejer og ikke til panthaveren. De gælder også for den periode på to måneder, hvor en medejer kan anlægge sag om vindikation af ejendomsretten til en genstand i fælleseje, hvis den anden medejer har solgt sin andel til tredjemand, samt for fristen på et år for at anlægge sag med påstand om annullation af en gave osv.

B) Fristerne for parternes og rettens iværksættelse af visse processuelle skridt i tvister og fuldbyrdelsessager findes i den civile retsplejelov. Fristerne for iværksættelse af processkridt i konkurssager er fastsat i den bulgarske handelslov.

For så vidt angår parterne, vil overskridelse af fristen medføre fortabelse af retten til at foretage det pågældende processuelle skridt. Hvis det er retten, der ikke har overholdt fristen, er dette ikke til hinder for, at det pågældende processkridt foretages senere, eftersom der stadig er adgang hertil.

Fristerne for parternes iværksættelse af processuelle skridt er fastsat i lovgivningen, eller fastsat af retten.

De lovfæstede frister (retlige frister) omfatter:

  • fristen for berigtigelse af fejl i stævningen (en uge fra forkyndelse for parten, jf. artikel 129, stk. 2, i den civile retsplejelov)
  • fristen for indgivelse af svarskrift, for fremlæggelse af bevismateriale, for at bestride sagsfremstillingen i stævningen, for at fremsætte modkrav, for den sagsøgtes adcitation af tredjemand og nedlægge påstande overfor dem, samt for indsigelse mod den procedure, som retten har valgt til behandling af sagen. Den begynder at løbe fra sagsøgtes modtagelse af stævningen og er en måned eller to uger, afhængigt af om sagen henhører under den almindelige procedure eller proceduren for mindre krav (jf. artikel 131, artikel 133, artikel 367 i den civile retsplejelov)
  • fristen for sagsøgers indgivelse af en replik i handelsretlige tvister – to uger fra modtagelse af sagsøgtes svarskrift (jf. artikel 372 i den civile retsplejelov)
  • fristen for sagsøgtes indgivelse af en duplik i sager om handelsretlige tvister – to uger efter modtagelse af replikken (jf. artikel 373 i den civile retsplejelov)
  • fristen for at appellere en dom afsagt af retten – to uger efter forkyndelse af dommen for parten (jf. artikel 259 i den civile retsplejelov)
  • fristen for modpartens svarskrift samt for indgivelse af kontraanke – to uger efter modtagelse af ankestævningen (artikel 263 i den civile retsplejelov)
  • fristen for kassationsappel til prøvelse af en retsafgørelse – en måned efter forkyndelse af dommen for parten (jf. artikel 283 i den civile retsplejelov)
  • appellere en kendelse afsagt af retten – en uge fra meddelelse til parten, og hvis kendelsen blev afsagt i et retsmøde, hvor parten var til stede, løber fristen fra den dato, hvor retsmødet blev afholdt (jf. artikel 275 i den civile retsplejelov)
  • fristen for indgivelse af begæring om ophævelse af en retskraftig afgørelse – tre måneder efter, at grunden til, at begæringen fremsættes, opstod (jf. artikel 305 i den civile retsplejelov)
  • fristen for partens anmodning om, at en dommer viger sit sæde på grund af inhabilitet – det første retsmøde efter, at årsagen til anmodningen opstod, eller efter at parten fik kendskab dertil (jf. artikel 23 i den civile retsplejelov)
  • fristen for partens indgivelse af indsigelse mod rettens saglige kompetence – frem til afslutningen af sagen i anden instans (jf. artikel 199 i den civile retsplejelov)
  • fristen for en parts indgivelse af indsigelse mod rettens stedlige kompetence baseret på en fast ejendoms beliggenhed – frem til afslutningen af sagens oplysning i første instans (jf. artikel 119 i den civile retsplejelov), og i alle andre tilfælde vedrørende tilsidesættelse af reglerne om stedlig kompetence kan sagsøgte kun indgive en indsigelse inden for fristen for indgivelse af svarskrift (jf. artikel 119 i den civile retsplejelov)
  • fristen for sagsøgers tilbagekaldelse af stævningen uden sagsøgtes samtykke – frem til afslutningen af det første retsmøde (artikel 232 i den civile retsplejelov)
  • fristen for en parts anlæggelse af et selvstændigt søgsmål – ved det første retsmøde for sagsøger og inden for fristen for indgivelse af svarskrift for sagsøgte (jf. artikel 212 i den civile retsplejelov)
  • fristen for at bestride rigtigheden af et dokument – senest sammen med svaret på det processkrift, som dokumentet indgår i, og hvis det fremlægges sammen med stævningen, skal sagsøgte bestride det i sit eget svarskrift (jf. artikel 193 i den civile retsplejelov)
  • fristen for at gøre indsigelse mod et betalingspåkrav – to uger efter forkyndelse af påkravet (artikel 414 i den civile retsplejelov)
  • fristen for at appellere afvisningen af at udstede et betalingspåkrav – en uge efter meddelelse til fordringshaveren (artikel 413 i den civile retsplejelov)
  • fristen for at appellere en afgørelse om udstedelse af et eksekutionsfundament – to uger fra meddelelse af afgørelsen til fordringshaveren samt fra meddelelsen til skyldneren med henstilling om frivillig betaling (jf. artikel 407 i den civile retsplejelov)
  • fristen for skyldnerens frivillige betaling i forbindelse med fuldbyrdelse af en dom – to uger efter fogedens forkyndelse af henstillingen (jf. artikel 428 i den civile retsplejelov)
  • fristen for at kære fogedens beslutninger – en uge efter beslutningen blev truffet, hvis parten var til stede, eller hvis denne var blevet behørigt indkaldt, og i andre tilfælde – fra datoen for meddelelsen (jf. artikel 436 i den civile retsplejelov)
  • fristen for anmeldelse af en fordring i et konkursbo – henholdsvis senest en måned og senest tre måneder fra registrering i handelsregisteret af afgørelsen om at indlede konkursbehandling (jf. artikel 685 og 688 i handelsloven)
  • fristen for iværksættelse af en rekonstruktionsplan – en måned efter registrering i handelsregisteret af rettens afgørelse om godkendelse af listen over anerkendte fordringer (jf. artikel 696 i handelsloven)
  • fristen for at gøre indsigelse mod listen over anerkendte fordringer – syv dage fra offentliggørelse af listen i handelsregisteret (jf. artikel 690 i handelsloven)
  • fristen for indgivelse af indsigelser mod det udlodningsregnskab, kurator har udarbejdet – 14 dage efter registrering af regnskabet i handelsregisteret (artikel 727 i handelsloven)
  • andet

De frister, der fastsættes af retten, omfatter:

  • fristen for tilvejebringelse af bevismateriale (jf. artikel 157 i den civile retsplejelov)
  • fristen for betaling af omkostningerne i forbindelse med bevisoptagelsen (indkaldelse af vidner, betaling af vederlag til sagkyndige osv.) (jf. artikel 160 i den civile retsplejelov)
  • fristen for afhjælpning af mangler ved et processuelt skridt, som en af parterne har foretaget (jf. artikel 101 i den civile retsplejelov)
  • andet

Fristerne er også opdelt i to typer afhængigt af, om de kan forlænges af retten, eller om dette ikke er muligt.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Helligdage:

1. januar – Nytårsdag

3. marts – Bulgariens befrielsesdag – national helligdag

1. maj – Arbejdernes internationale kampdag

6. maj – Sankt Jørgens Dag, Modets og hærens dag

24. maj – Kultur-, oplysnings- og den slaviske litteraturs dag

6. september – Bulgariens genforening

22. september – Uafhængighedsdag

1. november – De nationale lederes dag – skolefri dag

24. december – Juleaftensdag, 25. og 26. december – Jul

Langfredag, påskelørdag og påskedag – to dage (søndag og mandag), som fejres som helligdage i det respektive år.

Ministerrådet kan også én gang erklære andre dage for helligdag, dage til fejring af bestemte erhverv samt flytte fridage i løbet af året.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

De almindelige regler om parternes og rettens iværksættelse af processuelle skridt i forbindelse med tvister og fuldbyrdelsessager findes i den civile retsplejelov af 2007. Der findes nærmere oplysninger om de almindelige regler i kapitel 7 i den civile retsplejelov, "Procesfrister og ophævelse af virkningerne af overskridelsen af procesfrister", i svarene på spørgsmål 4, 5 og 6.

De almindelige regler om forældelsesfrister findes i artikel 110 ff. i obligations- og aftaleloven. Disse er beskrevet nærmere i svaret på spørgsmål 1.

De almindelige regler om frister for opfyldelse af forpligtelser i forbindelse med gensidigt bebyrdende aftaler er fastsat i artikel 69-72 i obligations- og aftaleloven.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen for at foretage processuelle skridt begynder normalt at løbe den dag, hvor parten underrettes om, at denne skal iværksætte dette skridt, eller informeres om et processkridt, som retten har foretaget, og som kan indbringes for en højere instans.

  • Fristen for afhjælpning af eventuelle mangler i stævningen løber fra den dato, hvor rettens instrukser meddeles parten.
  • Fristen for sagsøgtes indgivelse af svarskrift løber fra modtagelsen af et eksemplar af stævningen og det vedlagte bevismateriale, og retten oplyser i følgebrevet om fristen for indgivelse af svarskriftet og virkningerne af ikke at overholde fristen.
  • Fristen for at anke dommen løber fra den dag, hvor den er blevet meddelt parten.
  • Fristen for at anke en dom, der er afsagt i en summarisk sag (tredje afsnit, kapitel 25 i den civile retsplejelov), løber fra den dato, hvor retten meddelte, at den ville afsige sin dom.
  • Fristen for at anke dommen løber fra den dato, hvor parten fik meddelelse om dommen, og hvis den blev afsagt i et retsmøde, hvor parten var til stede, løber fristen fra den dato, hvor retsmødet blev afholdt.
  • Fristen for at kære fogedens beslutninger er en uge efter beslutningen blev truffet, hvis parten var til stede, eller hvis denne var blevet behørigt indkaldt, og i andre tilfælde – fra den dato, hvor han fik meddelelse herom.
  • De frister, der gælder inden for rammerne af en konkursbehandling, løber fra tidspunktet for registrering af kuratorens relevante disposition (f.eks. udfærdigelse af en liste over kreditorer med anerkendte krav) eller fogedrettens dispositioner i handelsregisteret.

Der er også frister, der begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor behandlingen af tvisten indledes, og hvor lovgivningen kun foreskriver en frist for afslutningen deraf.

For eksempel:

  • Sagsøger kan ændre anbringenderne eller påstandene i stævningen eller trække stævningen tilbage uden sagsøgtes samtykke frem til afslutningen af det første retsmøde.
  • To rettighedshavere i en procedure om deling af aktiver kan på tidspunktet for det første retsmøde anmode skriftligt om, at yderligere aktiver inddrages i delingen osv.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Fristen løber fra tidspunktet for forkyndelse for parten. Det tidspunkt, hvor meddelelsen til parten betragtes som værende forkyndt, afhænger af hvordan den meddeles. Kapitel VI, "Meddelelser og stævninger", i den civile retsplejelov indeholder regler om, hvordan meddelelser og stævninger forkyndes for parterne, samt om det tidspunkt, hvor meddelelser anses for at være blevet korrekt forkyndt.

Hvis meddelelsen forkyndes personligt for henholdsvis modtageren eller dennes repræsentant eller for en anden person, som bor eller arbejder på adressen, skal det fremgå af stævningen, hvilken dato meddelelsen blev modtaget af personen, uanset om den blev forkyndt af en stævningsmand eller et postbud. Fristerne for de relevante processuelle skridt begynder at løbe fra denne dato.

Meddelelser kan også forkyndes til en e-mailadresse, som parten har angivet. De anses for at være blevet forkyndt, når de indføres i det angivne informationssystem.

Hvis det pga. særlige omstændigheder (f.eks. hvis en part er flyttet fra den adresse, vedkommende har angivet i sagen, uden at informere retten herom) ikke er muligt at forkynde meddelelsen, kan retten beslutte, at meddelelsen i stedet skal tilføjes sagen, og i det tilfælde begynder fristen at løbe på datoen for tilføjelsen.

Hvis en sagsøger ikke kan antræffes på sin faste adresse, og der ikke er andre, der kan modtage meddelelsen, skal stævningsmanden sætte en meddelelse på døren eller postkassen om, at dokumenterne befinder sig i retten og kan afhentes inden for to uger fra datoen for meddelelsen. Hvis sagsøgte ikke møder op for at hente dokumenterne, vil meddelelsen og de tilknyttede dokumenter blive anset for at være blevet forkyndt efter udløbet af fristen for at hente dem.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Fristen angives i år, uger og dage. En frist, som angives i dage, regnes fra dagen efter den dag, hvor fristen begynder at løbe, og udløber ved udgangen af den sidste dag. Hvis parten f.eks. pålægges at afhjælpe mangler i stævningen inden for syv dage, og meddelelsen forkyndes den 1. juni, begynder fristen at løbe fra denne dag, men regnes fra den næste kalenderdag, den 2. juni, og udløber den 8. juni.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Fristerne regnes i kalenderdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

En frist, som angives i uger, udløber på den respektive dag i den sidste uge. Hvis parten f.eks. pålægges at afhjælpe mangler i stævningen inden for en uge, og meddelelsen forkyndes om fredagen, er det den dag, hvor fristen begynder at løbe, og den udløber fredag i den efterfølgende uge.

En frist, som angives i måneder, udløber på den respektive dato i den sidste måned, og hvis den sidste måned ikke har en sådan dato, udløber fristen på den sidste dag i måneden.

En frist, som angives i år, udløber på den respektive dato i det sidste år, og hvis det sidste år ikke har en sådan dato, udløber fristen på den sidste dag i perioden.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Se svaret på spørgsmål 8.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Hvis den sidste dag i perioden er en lørdag, søndag eller helligdag, udløber fristen altid på den næstkommende hverdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Det er kun fristerne for at anke domme og kendelser samt for indgivelse af en begæring om ophævelse af en retskraftig dom, der ikke kan forlænges af retten, samt fristen for indgivelse af indsigelse mod et betalingspåkrav.

Alle andre frister, som er fastsat i lovgivningen eller af retten, kan med gyldig grund forlænges af retten efter anmodning fra den berørte part, som skal indgives før udløbet af fristen (jf. artikel 63 i den civile retsplejelov). Den nye frist må ikke være kortere end den oprindelige frist. Den forlængede frist løber fra udløbet af den oprindelige frist.

12 Hvor lang er ankefristen?

Den civile retsplejelov indeholder de generelle regler om anke af domme og kendelser i alle civil- og handelsretlige sager med følgende frister:

  • to uger for anke af domme afsagt af retten, der regnes fra forkyndelse af dommen for parten
  • en uge for en kassationsappel til prøvelse af domme afsagt at retten, der regnes fra forkyndelse af dommen for parten
  • en uge for anke af domme afsagt af retten, der regnes fra den dato, hvor parten fik meddelelse om dommen, og hvis dommen blev afsagt i et retsmøde, hvor parten var til stede, løber fristen fra den dato, hvor retsmødet blev afholdt

Undtagelserne fra disse almindelige regler er beskrevet udtømmende i loven og er baseret på de særlige forhold i de relevante procedurer. Der gælder undtagelser for:

  • afgørelser om at indlede konkursbehandling, som kan ankes senest syv dage efter registrering deraf i handelsregisteret
  • afgørelser om afslag på en konkursbegæring, som kan ankes senest syv dage efter datoen for meddelelse om proceduren efter reglerne i den civile retsplejelov
  • en afgørelse i sager om deling af fast ejendom, som retten træffer på grundlag af medejernes påstande vedrørende regnskab, en afgørelse om at sætte udelelig fast ejendom på auktion, en afgørelse om at lade ejendomsretten til en tildele udelelig fast ejendom overgå til en af medejerne samt en afgørelse om at offentliggøre den endelige deling kan ankes inden for rammerne af en fælles appel inden fristen for anke af den seneste afgørelse
  • en udeblivelsesdom kan ikke ankes, men den part, som blev dømt som udebleven, kan senest en måned efter forkyndelsen anmode appelretten om at ophæve dommen, hvis denne ikke har kunnet deltage i sagen
  • en skilsmissebevilling, hvor parterne samtykker heri, kan ikke anfægtes
  • for andre retsmidler, der udtrykkeligt fremgår af loven.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Der er ikke mulighed for, at retten kan afkorte de frister, der er fastsat i loven eller af retten, men kun for at forlænge fristerne på parternes anmodning. Det er kun fristerne for at anke domme og kendelser samt for indgivelse af begæringer om ophævelse af en retskraftig dom, der ikke kan forlænges af retten, samt fristen for indgivelse af indsigelse mod et betalingspåkrav.

Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at retten af egen drift eller på anmodning fra en af parterne ændrer datoen for retsmødet ved at rykke det frem eller tilbage, hvis særlige forhold taler for det. I sådanne tilfælde skal retten underrette parterne om den nye dato, og meddelelsen skal forkyndes senest en uge før den dato, hvor retsmødet skal afholdes.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

De processuelle regler i den civile retsplejelov, herunder om forlængelse af frister, gælder for alle deltagere i sagen, uanset hvor de bor.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Det almindelige princip er, at processuelle skridt, der iværksættes efter fristernes udløb, ikke accepteres af retten. Ud over denne regel er det udtrykkeligt fastsat i den civile retsplejelov, at i) hvis mangler i stævningen ikke afhjælpes inden for fristen, vil den blive returneret, ii) hvis en anmodning om ophævelse af eller indsigelse mod et betalingspåkrav indgives efter fristens udløb, vil de blive returneret, iii) hvis en part undlader at fremlægge bevismateriale inden for fristen, vil det ikke blive lagt til grund for sagen, medmindre det skyldes særlige uforudsete omstændigheder.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

En part, som ikke har overholdt den frist, der er fastsat i loven eller af retten, kan anmode om, at virkningerne af fristens overskridelse ophæves, og om at fristen begynder at løbe på ny, hvis dette skyldes særlige uforudsete omstændigheder uden for partens kontrol. Dette er ikke tilladt, hvis det var muligt at forlænge fristen for at iværksætte det pågældende processuelle skridt.

En anmodning om ophævelse af virkningerne af, at fristen er overskredet, skal indgives senest en uge efter meddelelsen om, at fristen er overskredet, med en redegørelse for alle de omstændigheder, der lå til grund derfor, samt eventuelle beviser. Anmodningen skal indgives til den ret, for hvilken det relevante processkridt skulle være foretaget. Sammen med anmodningen skal parten også indsende de relevante dokumenter, og hvis fristen gælder for betaling af omkostninger, fastsætter retten en ny frist for betaling deraf.

Sidste opdatering: 28/09/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Procesfrister - Tjekkiet

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

De frister, der gælder i civile sager, er generelt af enten processuel eller materiel karakter.

Der findes to typer processuelle frister: lovbestemte og retlige.

Lovbestemte frister er fastsat ved lov. Manglende overholdelse af en lovbestemt processuel frist indebærer altid en eller anden form for processuel virkning (f.eks. fortabelse af adgangen til at foretage et bestemt retsskridt, idømmelse af en bøde). Der kan ses bort fra manglende opfyldelse af en lovbestemt frist (jf. § 58 i lov nr. 99/1963, civilprocesloven (zákon č. 99/1963 SB., občanský soudní řád, ve znění pozdějších předpisů) (civilprocesloven), med senere ændringer, hvis parten eller dennes retlige repræsentant ikke iagttog en frist, og dette skyldes lovligt forfald, der medførte, at den pågældende ikke var i stand til at foretage en disposition, som vedkommende er berettiget til. En anmodning skal indgives senest 15 dage efter den dag, hvor hindringen ikke længere var til stede, og den manglende disposition skal foretages på samme tidspunkt. En domstol kan på en parts begæring tillægge anmodningen opsættende virkning med henblik på at se bort fra den manglende overholdelse af en frist.

Hvis en frist for at foretage et bestemt retligt skridt ikke er fastsat direkte ved lov, fastsættes den direkte af rettens formand (eller af dommeren, hvis denne beklæder retten alene). Retsformanden (eller dommeren) kan fastsætte en frist ikke alene i de tilfælde, der er fastsat i loven, men også i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at sikre effektiv behandling af en sag og afslutning heraf inden for rimelig tid. En domstol kan forlænge en frist efter omstændighederne (jf. § 55 i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer). Der er ikke adgang til at se bort fra manglende overholdelse af en frist.

Processuelle frister er ikke frister, der gælder for retten selv, f.eks. en frist for at træffe en afgørelse: disse frister er administrative frister.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Dagen for genoprettelse af en uafhængig tjekkisk stat, der er nytårsdag, dvs.1. januar

Påskedag: datoen ændres, men helligdagen falder normalt i slutningen af marts eller i begyndelsen af april.

Arbejdernes internationale kampdag: 1. maj

Befrielsesdagen: 8. maj

Helligdag i anledning af, at missionærerne Cyril og Methodius kristnede slaverne: 5. juli

Helligdag til minde om Jan Hus' martyrium: 6. juli

Tjekkiets nationaldag, der e rhelliget Sankt Wencelas: 28. september

Helligdag i anledning af oprettelsen af en uafhængig tjekkoslovakisk stat: 28. oktober

Kampdagen for demokrati og frihed: 17. november

Juleaften: 24. december

Juledag: 25. december

2. juledag: 26. december

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

De lovbestemte regler, der finder anvendelse på beregningen af frister, er fastsat i §§ 55-58 i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer.

En frist, der er fastsat som et antal dage, begynder at løbe dagen efter den omstændighed, der fik fristen til at løbe.

En halv måned er 15 dage.

En frist, der er fastsat i uger, måneder eller år, udløber den dag, hvis betegnelse eller nummer svarer til den dag, hvor den begivenhed, der får fristen til at løbe, fandt sted. Hvis denne dag ikke forekommer i den sidste måned, udløber fristen den sidste dag i måneden.

Hvis fristen udløber en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den næstfølgende hverdag.

Frister, der er fastsat i timer, udløber ved udløbet af den time, hvis betegnelse svarer til den time, hvor den begivenhed, der fik fristen til at løbe, indtraf.

En processuel frist er overholdt, hvis den retlige disposition er foretaget for en domstol eller indgivelse er foretaget til en myndighed, der er forpligtet til at give retten meddelelse herom, normalt indehaveren af en licens til postvirksomhed, den sidste dag i den periode, hvor fristen løber.

Hvis en sag suspenderes, suspenderes også de relevante processuelle frister (jf. § 111, stk. 1, i civilprocesloven). Hvis sagen genoptages, begynder fristen at løbe igen.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Den dag, hvor den begivenhed, der får fristen til at løbe, indtraf, medtages ikke i beregningen af fristen. Dette gælder ikke for frister, der er fastsat i timer. Fristen løber derfor normalt fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, der fik fristen til at løbe, fandt sted (jf. § 57, stk. 1, i lov nr. 99/1963 civilprocesloven, med senere ændringer).

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Den dag, hvor den begivenhed, der fik fristen til at løbe, indtraf, medtages ikke i beregningen af fristen. Dette gælder ikke for frister, der er fastsat i timer (jf. § 57, stk. 1, i lov nr. 99/1963 civilprocesloven, med senere ændringer).

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

En frist beregnes i kalenderdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Frister fastsat som uger forekommer kun sjældent i civilprocesloven (lov nr. 99/1963 med senere ændringer) (f.eks. §§ 260, stk. 3, 295, stk. 1, og 295, stk. 2). De forekommer oftere som processuelle frister.

Perioder fastsat som måneder forekommer i civilprocesloven som perioder af én måneds varighed (f.eks. §§ 82, stk. 3, 336m, stk. 2, og 338za, stk. 2, to måneders varighed (f.eks. §§ 240, stk. 1, og 247, stk. 1), tre måneders varighed (f.eks. §§ 111, stk. 3, 233, stk. 1, og 234, stk. 1); og seks måneders varighed (f.eks. §§ 77a, stk. 2, og 260g, stk. 3).

Der forekommer to typer frister, der er fastsat som år i civilprocesloven: en etårig periode (f.eks. § 111, stk. 3) og en treårig periode (f.eks. §§ 99, stk. 3, 233, stk. 2, og 234, stk. 2.).

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Frister fastsat som uger, måneder eller år udløber ved udgangen af den dag, hvis betegnelse svarer til den dag, hvor den begivenhed, der fik fristen til at løbe, indtraf, og hvis denne dag ikke forekommer i måneden, er det den sidste dag i måneden (jf. § 57, stk. 2, i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer).

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja (jf. § 57, stk. 2, i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer).

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Lovbestemte processuelle frister ikke kan ændres ved en retsafgørelse.

En retlig processuel frist kan forlænges af retten, afhængigt af omstændighederne.

12 Hvor lang er ankefristen?

En part kan anfægte en afgørelse truffet af en byret (okresní soud) eller en afgørelse truffet af en regionalret (krajský soud), der i første instans er afsagt ved dom, medmindre denne mulighed er udelukket ved lov (jf. § 201 i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer). En appel skal indgives senest 15 dage efter forkyndelse af en skriftlig afgørelse til den ret, hvis afgørelse anfægtes. Fristen for indgivelse af appel omfatter ikke den dag, hvor afgørelsen er forkyndt for parten. Den processuelle frist anses for overholdt, hvis appellen indgives til en myndighed, der er forpligtet til at give retten meddelelse herom (navnlig en indehaver af en licens til postvirksomhed, en frihedsberøvende institution, hvis der er tale om en frihedsberøvet person eller en varetægtsfængslet person, en institution for institutionel eller beskyttende opdragelse), eller til retten på den sidste dag i den periode, hvor fristen løber.

Hvis der er afsagt en kendelse om berigtigelse af afgørelsens indhold, løber fristen fra den dato, hvor berigtigelsen får virkning (jf. § 204, stk. 1, i civilprocesloven).

En appel, der indgives efter udløbet af fristen på femten dage, hvilket alene skyldes, at appellanten fulgte en ukorrekt vejledning fra retten om appelsager, anses for at være indgivet rettidigt. Hvis en afgørelse ikke omfatter en vejledning om appelsager, om fristen for at iværksætte en appel eller om den ret, som appelskriftet skal indgives til, eller hvis den indeholder urigtige oplysninger om, at der ikke er adgang til appel, kan en appel indgives inden for tre måneder efter forkyndelsen af afgørelsen.

Hvis der i en sag udstedes et betalingspåkrav, kan håndhævelse af kravet forhindres alene ved sagsøgtes indgivelse af en indsigelse til den udstedende ret inden for den lovbestemte frist på 15 dage fra den dag, påkravet blev forkyndt (jf. § 172, stk. 1, i civilprocesloven). Betalingspåkravet suspenderes ved indgivelsen af en indsigelse, og retten berammer et retsmøde. Der kan alene indgives en appel vedrørende sagsomkostningerne, hvilket naturligvis ikke suspenderer betalingspåkravet.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Ifølge civilprocesloven (lov nr. 99/1963, med senere ændringer) er der adgang til at udsætte et retsmøde af vigtige grunde, hvis et spørgsmål ikke kan behandles og afgøres i et enkelt retsmøde (jf. § 119 i civilprocesloven). En vigtig årsag til udsættelse kan for eksempel være, at en af parterne i sagen ikke kunne give møde i retten, og det ikke er muligt at afholde retsmødet uden dennes tilstedeværelse (jf. § 101, stk. 3, i civilprocesloven), eller hvis en af parterne ikke havde tilstrækkelig tid til at forberede retsmødet, fordi indkaldelsen ikke blev forkyndt for vedkommende med tilstrækkeligt varsel eller af andre vigtige årsager.

En part kan forlods anmode retten om at udsætte et retsmøde. Retten træffer forinden afgørelse om en parts anmodning om udsættelse på grundlag af relevansen af den anførte begrundelse. Hvis retten ikke tager partens anmodning til følge, skal denne være til stede under retsmødet.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Lovgivningen i Den Tjekkiske Republik indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser om en sådan situation.

For så vidt angår sager med et internationalt aspekt hvor et dokument skal forkyndes for en part i udlandet, gælder de processuelle regler i lex fori, dvs. de processuelle regler, der gælder for den ret, som har kompetence til at behandle den pågældende sag.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Enhver overskridelse af en processuel frist har processuelle konsekvenser.

Hvis der i civilprocesloven (lov nr. 99/1963, med senere ændringer) er fastsat en bestemt frist for at foretage et retligt skridt (f.eks. indgivelse af en appel eller en ekstraordinær appel), betyder manglende overholdelse af fristen, at adgangen til at foretage dette retsskridt fortabes. Der kan ses bort fra overskridelse af en frist, hvis partens eller dennes repræsentants overskridelse af fristen skyldes en omstændighed, der ikke kan lægges vedkommende til last (f.eks. pludselig sygdom, ulykker osv.), og at vedkommende derfor ikke var i stand til at foretage den disposition, vedkommende er berettiget til (jf. § 58 i civilprocesloven), medmindre der ifølge civilprocesloven ikke kan ses bort fra en overskridelse (ifølge § 235, stk. 1, i civilprocesloven er det f.eks. udelukket at se bort fra en fristoverskridelse ved begæringer om genoptagelse af en sag og ved annullationssøgsmål). Gælder fristen for overholdelse af en bestemt forpligtelse, medfører manglende overholdelse af fristen, at der pålægges en bestemt sanktion (f.eks. en bøde).

Hvert tilfælde af manglende overholdelse af en processuel frist er i lovgivningen tilknyttet bestemte retsvirkninger. En processuel frist kan forlænges af rettens formand (eller en dommer, hvis retten kun er beklædt med én dommer). Der kan ikke ses bort fra overskridelsen af en processuel frist.

Er der ikke indgivet indsigelse mod et betalingspåkrav, har dette samme virkning som en endelig og retskraftig afgørelse (jf. § 174, stk. 1, i civilprocesloven).

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Retsvirkningerne af ikke at give møde i retten er ikke de samme som dem, der indtræder ved overskridelse af en frist. Hvis en korrekt indkaldt part ikke giver møde i retten og ikke rettidigt har anmodet om en udsættelse under henvisning til en væsentlig årsag, kan retten behandle sagen og træffe sin afgørelse i dennes fravær (jf. § 101, stk. 3, i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer), og, hvis betingelserne i § 153b i civilprocesloven er opfyldt, kan den afsige en udeblivelsesdom.

Hvis sagsøgte ikke er til stede ved første retsmøde i en sag, hvor der blev afsagt en udeblivelsesdom på grund af omstændigheder, der kan begrunde udeblivelsen, ophæver retten dommen på sagsøgtes anmodning og berammer et retsmøde i sagen. En part kan indgive en sådan anmodning, indtil den dato, hvor en udeblivelsesdom opnår retskraft (jf. § 153b, stk. 4, i civilprocesloven).

Det er også muligt at appellere en udeblivelsesdom for så vidt angår sagens realitet. Hvis sagsøgte, udover at indgive en anmodning om at ophæve en retsafgørelse, der er afsagt i første instans, også har appelleret dommen, og anmodningen om at ophæve afgørelsen er imødekommet ved en retskraftig afgørelse, bortfalder appellen (jf. § 153b, stk. 5, i civilprocesloven).

Sidste opdatering: 22/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Procesfrister - Grækenland

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Frister er perioder, inden for hvilke retsskridt skal foretages, eller som skal forløbe, inden en sag behandles, eller før en disposition foretages. Formålet med at indføre frister er at sikre en hurtig afvikling af retssager og garantere retten til at blive hørt. Overskridelse eller manglende overholdelse af de processuelle frister har processuelle virkninger. Disse er opdelt i to hovedkategorier: 1) Fastsatte frister for foretagelse af RETSSKRIDT er frister for, hvornår et bestemt retsskridt skal foretages, f.eks. den lovbestemte frist for iværksættelse af en appel (jf. artikel 318, stk. 1, i civilprocesloven) og 2) FORBEREDENDE frister, som er frister, efter hvis udløb det pågældende retsskridt kan foretages. Disse frister såsom fristen for at indkalde sagsøgte (jf. artikel 228 i civilprocesloven) er normalt til fordel for sagsøgte, eftersom denne får tid til at forberede sig. Denne opdeling er vigtig, da fristen for foretagelse af et retsskridt kan forlænges, hvis der er enighed mellem parterne herom, mens forberedende frister ikke kan forlænges. Frister for foretagelse af retsskridt udløber den følgende hverdag, hvis udløbsdatoen er sammenfaldende med en officiel helligdag, hvorimod forberedende frister udløber på udløbsdagen, uanset om denne dag er en helligdag. Civilprocesloven indeholder følgende vigtige vejledende processuelle frister:

  1. Fristen for indkaldelse af parterne efter, at en stævning er blevet indgivet (tres [60] dage inden retsmødet, medmindre parten er bosiddende i udlandet, eller hans/hendes bopæl er ukendt, i hvilket tilfælde fristen er halvfems [90] dage før retsmødet, jf. artikel 228 i civilprocesloven).
  2. Fristen for at rejse indsigelse mod en udeblivelsesdom er [femten [15] dage fra forkyndelsen af afgørelsen, hvis den part, der dømmes in absentia, er bosat i Grækenland, medmindre den part, som ikke har givet møde, er bosat i udlandet, eller vedkommendes bopæl er ukendt, i hvilket tilfælde fristen er på tres [60] dage efter forkyndelse af afgørelsen, jf. artikel 503 i civilprocesloven).
  3. Fristen for at indgive en ankestævning (tredive [30] dage efter forkyndelse af den endelige afgørelse, hvis den part, der indgiver ankestævningen, er bosat i Grækenland, medmindre vedkommende er bosat i udlandet, eller vedkommendes bopæl er ukendt, i hvilket tilfælde fristen er tres [60] dage efter forkyndelsen af den endelige afgørelse. Hvis ikke den endelige afgørelse ikke forkyndes, er fristen for at indgive en ankestævning tre [3] år fra offentliggørelsen af afgørelsen, jf. artikel 518 civilprocesloven).
  4. Fristen for at anmode om en fornyet prøvelse af en sag (tres [60] dage, hvis den, der anmoder herom, er bosiddende i Grækenland, medmindre vedkommende er bosiddende i udlandet, eller vedkommendes bopæl er ukendt, i hvilket tilfælde fristen er et hundrede og tyve [120] dage, jf. artikel 545 civilprocesloven).
  5. Fristen for yderligere appel (tredive [30] dage efter forkyndelsen af retsafgørelsen, hvis appellanten er bosat i Grækenland, medmindre vedkommende er bosat i udlandet, eller vedkommendes bopæl er ukendt, i hvilket tilfælde fristen er halvfems [90] dage efter forkyndelse af retsafgørelsen. Hvis retsafgørelsen ikke forkyndes, er fristen for at iværksætte yderligere appel tre [3] år fra offentliggørelse af afgørelsen, jf. artikel 564 civilprocesloven).

I civilprocesloven er der ligeledes fastsat navnlig processuelle frister for andre sager såsom ægteskabssager (skilsmisse, omstødelse af ægteskab osv.), anmodning om udstedelse af betalingspåkrav og indsigelse mod en sådan anmodning (jf. artikel 632 i civilprocesloven), lejeretlige tvister, arbejdsretlige tvister, foreløbige foranstaltninger, fuldbyrdelsessager og indsigelse mod sådanne fuldbyrdelsessager.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

I Grækenland er helligdage anført på en ikke-udtømmende liste i lov nr. 1157/1981. Kriteriet for, om der er tale om en helligdag, er, at der generelt ikke foretages nogen transaktioner, og helligdage inden for specifikke erhverv eller tjenester er irrelevante. Det kan være nationale, religiøse eller andre helligdage, også lokale eller midlertidige helligdage. Helligdage inden for offentlige tjenester er arbejdsfrie dage. Følgende dage betragtes som helligdage: 25. marts (national helligdag), 28. oktober (national helligdag), nytårsdag, helligtrekongersdag (6. januar), langfredag, påskelørdag, 1. maj, 15. august, juledag og 2. juledag, pinsedag, ren mandag (første dag i fasten), påskedag og alle søndage.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Artikel 144 til 151 i civilprocesloven omhandler processuelle frister. På baggrund af det forhold, der afgør fristernes varighed, opdeles disse i retlige (dem, der fastsættes ved lov, såsom frister for anlæggelse af søgsmål), retslige (dem, som fastsattes af den ret, der behandler sagen, såsom parternes frist for personligt fremmøde – jf. artikel 245 i civilprocesloven), suspenderende (manglende overholdelse af disse sanktioneres med udsættelse af retsmødet) og obligatoriske frister (manglende overholdelse af disse sanktioneres med fortabelse af rettigheden). Begyndelsen og udløbet af fristerne omtales nedenfor. En frist afbrydes, hvis en part dør, mens fristen løber. Hvis en frist regnes fra forkyndelsen af et dokument, begynder den nye frist at løbe fra den dato, dokumentet forkyndes for dem, der succederer i afdødes retsstilling. Hvis fristen regnes fra forekomsten af en anden begivenhed, regnes den nye frist fra den dato, hvorpå det relevante dokument forkyndes for ovennævnte personer. Udsættes en retssag, mens fristen løber, udsættes fristen, og den nye frist regnes fra datoen for genoptagelsen af sagen. Perioden fra den 1. til 31. august medregnes ikke i fristerne for at foretage et retsskridt i medfør af artikel 147, stk. 7, i civilprocesloven. Disse omfatter frister for anlæggelse af søgsmål og frister for at rejse en indsigelse.

Loven giver mulighed for at forlænge en frist efter fælles overenskomst mellem parterne, forudsat at dommeren samtykker heri. Både retlige og retslige frister kan forlænges, forudsat at en forlængelse ikke forringer tredjemands retsstilling. Retten er ikke bundet af det nærmere indhold af anmodningen om forlængelse af aftalen, idet dommeren kan efterkomme den delvist eller afslå den efter en vurdering af den konkrete sag. Det betyder, at parterne skal begrunde deres anmodning om forlængelse. Endelig kan fristen forkortes i kraft af en retsafgørelse efter aftale mellem parterne. Alle retlige frister kan forkortes, med undtagelse af søgsmålsfrister.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen løber fra dagen efter den dato, hvor den begivenhed, som får fristen til at løbe, fandt sted (a momento ad momentum).

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Civilprocesloven foreskriver ikke en forlængelse eller forkortelse af en frist, hvis dokumenter overføres, sendes pr. post eller anden form for transport.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Den dag, hvor den begivenhed, som får fristen til at løbe, fandt sted, må kun medregnes, hvis det udtrykkeligt er fastsat i loven, afgørelsen eller kontrakten. Dette gælder ikke bestemmelsen om, at en bestemt frist løber fra datoen for forkyndelsen. Derfor regnes vigtige appelfrister eller frister for at rejse indsigelse fra dagen efter den dato, hvor afgørelsen forkyndes eller offentliggøres. Når det fastsættes, at fristen regnes fra en bestemt dag, medregnes denne dag imidlertid. Når det retsskridt, som fristen vedrører, er forkyndelse, er enhver anden metode, hvorpå den pågældende får kendskab til indholdet i det dokument, der skal forkyndes, irrelevant for beregningen af fristen.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Det er irrelevant, om der er helligdage imellem. Hverdage medregnes kun, hvis det udtrykkeligt er bestemt (f.eks. med hensyn til fristen for at rejse indsigelse mod et betalingspåkrav).

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Hvis fristen er udtrykt i måneder eller år, er det ligeledes irrelevant, om der er helligdage i løbet af fristen eller ikke, medmindre det i loven udtrykkeligt fastslås, at fristen kun vedrører hverdage.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Hvis fristen er udtrykt i år, udløber den, når den tilsvarende dato året forinden er passeret. Bemærk, at det for beregningen er irrelevant, om der er et skudår imellem eller ej.

Hvis fristen er udtrykt i måneder, udløber den, når den dag i den foregående måned, hvor fristen begynder at løbe, passeres. Hvis der ikke foreligger et sådant sammenfald, anvendes den sidste dag i måneden. Bemærk, at antallet af dage i hver måned er irrelevant.

En frist på et halvt år regnes som en frist på seks (6) måneder, og en frist på en halv måned regnes som en frist på femten (15) dage.

Hvis fristen er udtrykt i uger, udløber den, når den tilsvarende ugedag i den relevante uge passeres, dvs. hvis hændelsen fandt sted en mandag, udløber en frist på en uge den følgende mandag.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller en arbejdsfri dag, forlænges den til den følgende hverdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Loven giver mulighed for at forlænge en frist efter fælles overenskomst mellem parterne, forudsat dommeren samtykker heri. Både retlige og retslige frister kan forlænges, forudsat at en forlængelse ikke forringer tredjemands retsstilling. Retten er ikke bundet af anmodningens nærmere indhold, idet dommeren kan efterkomme den delvist eller afslå den efter en vurdering af den konkrete sag.

12 Hvor lang er ankefristen?

  1. Fristen for at gøre indsigelse mod en udeblivelsesdom er [femten [15] dage, efter retsafgørelsen er forkyndt, hvis den part, der dømmes in absentia, er bosat i Grækenland, medmindre den part, som ikke har givet møde, er bosat i udlandet, eller vedkommendes bopæl er ukendt, i hvilket tilfælde fristen er på tres [60] dage efter forkyndelse af afgørelsen, jf. artikel 503 i civilprocesloven).
  2. Fristen for at iværksætte en appel er fastsat i artikel 518, stk. 1, i civilprocesloven. Hvis appellanten er bosat i Grækenland, er denne frist tredive (30) dage, og hvis han/hun er bosat i udlandet, eller vedkommendes bopæl er ukendt, er fristen tres (60) dage. Fristen på tres (60) dage gælder ikke for personer, der midlertidigt er bosat i udlandet (fritidsrejser, nogle få dages fravær til et bestemt formål), men har en vis varighed, der er forbundet med deres erhverv eller civilstand.
  3. Fristen for at anmode om en fornyet prøvelse af en sag er (tres [60] dage, hvis den part, der har anmodet herom, er bosiddende i Grækenland, medmindre vedkommende er bosiddende i udlandet, eller vedkommendes bopæl er ukendt, i hvilket tilfælde fristen er et hundrede og tyve [120] dage, jf. artikel 545 civilprocesloven).
  4. Fristen for yderligere appel er (tredive [30] dage efter forkyndelsen af retsafgørelsen, hvis appellanten er bosat i Grækenland, medmindre vedkommende er bosat i udlandet, eller vedkommendes bopæl er ukendt, i hvilket tilfælde fristen er halvfems [90] dage efter forkyndelse af retsafgørelsen. Hvis retsafgørelsen ikke forkyndes, er fristen for yderligere appel tre [3] år fra offentliggørelse af afgørelsen, jf. artikel 564 civilprocesloven).

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Kravet om retsbeskyttelse i den græske retsorden omfatter, uanset tvistens art, både permanent og midlertidig domstolsbeskyttelse. Proceduren vedrørende de foreløbige retsmidler (i medfør af artikel 682-738 i civilprocesloven) gør det muligt at behandle sager, hvor retten på grund af hastende forhold med henblik på at undgå en overhængende fare kan anordne foranstaltninger for at sikre eller beskytte en rettighed eller for at regulere en situation samt ændre eller ophæve. Den dommer, som i lyset af en sags hastende karakter handler for at sikre en hurtig løsning, og som tager hensyn til parternes ret til at blive hørt, har kompetence til at fastsætte tid og sted for retsmødet om iværksættelsen af foreløbige retsmidler. Dommeren har beføjelse til at bestemme, hvordan en indkaldelse udstedes og fristen for at give møde i retten, også for personer, der er bosat i udlandet, og for dem, hvis adresse er ukendt. Retsmødet kan også berammes til en søndag eller en helligdag. Ovennævnte frister gælder for alle civile sager med undtagelse af sager om foreløbige retsmidler, uden at der er bestemmelser om forlængelse af fristerne.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Der er ingen bestemmelse herom i græsk lovgivning.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Manglende overholdelse af frister for at foretage et retsskridt har ingen processuelle virkninger. Overskridelse af en frist for at foretage et retsskridt med hensyn til parternes processkrifter medfører, at rettigheden fortabes, hvorimod overskridelsen af forberedende frister har andre retsvirkninger, såsom afvisning af et retsmøde (jf. artikel 271, stk. 1, i civilprocesloven).

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Restitutio in integrum er et retsmiddel, der er nedfældet i forfatningen, og som giver en part, der som følge af force majeure eller som følge af modpartens onde tro ikke var i stand til at overholde en frist, ret til at anmode om, at vedkommendes retsstilling genoprettes til status quo, før fristen udløb.

En sådan anmodning kan dog undtagelsesvist ikke indgives, såfremt den er støttet på a) en fejl, der er begået af den pågældendes advokat eller juridiske repræsentant, b) faktiske forhold, som dommeren behandlede på retsmødet om anmodningen om forlængelse eller udsættelse af fristen med henblik på at indrømme den pågældende forlængelse eller udsættelse. Anmodningen skal indeholde en begrundelse for, hvorfor fristen ikke blev overholdt, og relevant dokumentation, der bekræfter sandheden eller undladelsen eller bekræfter, at en handling er udført. Begæringen om restitutio in integrum skal behandles inden for tredive (30) dage efter den dato, hvor den hindring, som udgør force majeure, er fjernet, eller den pågældende har fået kendskab til modpartens onde tro, idet det ikke er muligt at fremsætte en ny anmodning, hvis ovennævnte frist uanset årsag ikke blev overholdt (jf. artikel 152-158 i civilprocesloven).

En sådan anmodning kan dog undtagelsesvist ikke indgives, såfremt den er støttet på a) en fejl begået af den pågældendes advokat eller juridiske repræsentant, b) faktiske omstændigheder, som retten lagde til grund på retsmødet om begæringen om forlængelse eller udsættelse af fristen med henblik på at indrømme den pågældende en forlængelse eller udsættelse. Anmodningen skal indeholde en begrundelse for, hvorfor fristen ikke blev overholdt, og relevant dokumentation, der bekræfter sandheden eller undladelsen eller bekræfter, at et retsskridt er foretaget. Begæringen om restitutio in integrum skal behandles inden for tredive (30) dage efter den dato, hvor den hindring, som udgør force majeure, er fjernet, eller den pågældende har fået kendskab til modpartens onde tro, idet det ikke er muligt at fremsætte en ny anmodning, hvis ovennævnte frist uanset årsag ikke overholdes (jf. artikel 152-158 i civilprocesloven).

Sidste opdatering: 20/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Procesfrister - Frankrig

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Ud over procesfrister med det passende navn (délais de procédure), indeholder fransk lovgivning også bestemmelser om, hvad der kan kaldes forældelsesfrist (délais de prescription) og "udelukkelsesfrist" (délais de forclusion).

Forældelsesfrister (délais de prescription) er perioder, hvor en person ved periodens udløb erhverver en ubetinget rettighed (délai de prescription acquisitive), eller hvor indehaveren af en rettighed mister denne ved ikke at udøve den (délai de prescription extinctive). Forældelsesfrister kan suspenderes eller afbrydes.

Udelukkelsesfrister (délais de forclusion) begrænser varigheden af en ret til at foretage processuelle skridt. Disse frister svarer til begrebet i den engelske common law "limitation of action". Sådanne frister kan ikke suspenderes. Som hovedregel kan de heller ikke afbrydes. Ifølge artikel 2241 og 2244 i civillovbogen afbryder visse foranstaltninger, f.eks. en indkaldelse til at give møde i retten eller et tvangsfuldbyrdelsesskridt (et udlæg), dog disse frister.

Procesfrister (délais de procédure) er dem, der finder anvendelse på retssager, når disse er anlagt. De er fastsat ved lov eller fastsat af retten. I modsætning til forældelsesfrister udelukker de ikke iværksættelse af processuelle skridt. Disse frister kan ikke suspenderes eller afbrydes.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Efter gældende lovgivning er følgende dage helligdage:

  • søndage
  • 1. januar
  • påskedag
  • 1. maj
  • 8. maj
  • kristi himmelfartsdag
  • anden pinsedag
  • 14. juli
  • Mariæ himmelfart (15. august)
  • allehelgensdag (1. november)
  • 11. november
  • juledag (25. december)

Der er i visse departementer (départements) og i visse territoriale enheder (communautés territoriales) fastlagt helligdage for at mindes afskaffelsen af slaveriet: 27. maj for Guadeloupe, 10. juni for Fransk Guinea, 22. maj for Martinique, 20. december for La Réunion og 27. april for Mayotte.

I departementerne Alsace-Moselle er den 26. december og langfredag helligdage.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Siden ikrafttrædelsen af lov nr. 2008-561 af 17. juni 2008 (som omfatter overgangsbestemmelser) er en forældelsesfrist, hvor en ret efter den almindelige lovgivning bortfalder, fem år (tidligere var den 30 år).

Der findes imidlertid en række undtagelser til dette princip, navnlig for civile søgsmål om erstatning, der skyldes en begivenhed, der medførte personskade. I disse sager er forældelsesfristen sat til ti år fra den dato, hvor den første eller alvorlige personskade anses for stationær. Også sager, der omfatter rettigheder vedrørende fast ejendom, er undtaget, og disse udløber efter 30 år.

Varigheden af forældelsesfrister og procesfrister varierer afhængigt af sagens genstand og den relevante procedure.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Med hensyn til procesfrister er det i artikel 640 i civilprocesloven fastslået, at når et processuelt skridt eller en formalitet skal udføres inden for en given periode, regnes perioden fra datoen for den handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, som får fristen til at løbe.

Samme bestemmelse gælder for forældelses- og udelukkelsesfrister med forbehold for eventuelle særlige bestemmelser. Det fremgår eksempelvis af artikel 2226 i civillovbogen, at civile søgsmål om erstatning for personskade forældes ti år efter den dato, hvor den første eller alvorlige personskade konstateres.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Ifølge artikel 664-1 i civilprocesloven er forkyndelsesdatoen, når et dokument forkyndes af en foged (huissier), datoen for den personlige forkyndelse i adressatens hjem eller på dennes opholdssted, eller datoen for den officielle rapport, som den pågældende foged har udfærdiget med anførelse af de retsskridt, der er taget for at finde frem til adressaten. Når et dokument forkyndes elektronisk, er dato og tidspunkt for forkyndelsen dem, der fremgår af overførslen af dokumentet til adressaten.

Når et dokument forkyndes pr. post, er forkyndelsesdatoen i medfør af artikel 668 og 669 i civilprocesloven, for så vidt angår afsenderen, forsendelsesdatoen og, for så vidt angår adressaten, datoen for modtagelsen af brevet. Forsendelsesdatoen er den dato, der er anført på poststemplet fra forsendelseskontoret. Datoen for modtagelsen er datoen på den underskrevne kvittering (récipissé) eller datoen for adressatens underskrift (émargement). Hvis dokumentet forkyndes ved anbefalet brev med en form for leveringsbekræftelse (avis de réception), er datoen for modtagelsen den, som posttjenesten har påhæftet, når brevet er overdraget til adressaten.

Undtagelsesvist fremgår det af artikel 647-1 i civilprocesloven, at forkyndelsesdatoen af et dokument på et oversøisk territorium, Ny Kaledonien eller i udlandet, for så vidt angår afsender, er datoen for fogedens eller justitskontorets (greffe) afsendelse af dokumentet eller datoen for modtagelse af den kompetente offentlige anklagemyndighed (parquet).

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

I medfør af artikel 641 i civilprocesloven medregnes ikke dagen for den handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, som får fristen til at løbe, når fristen er udtrykt i dage.

Begyndelsestidspunktet berøres ikke af forkyndelsesmetoden. Når et dokument ikke forkyndes personligt, er der efter visse bestemmelser adgang til at udsætte det tidspunkt, som perioden regnes fra, til den dato, hvor dokumentet faktisk blev meddelt for den pågældende person, eller den dato hvor tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger træffes på grundlag af dokumentet.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Ifølge artikel 642 i civilprocesloven forlænges en frist, der ellers ville udløbe på en lørdag, søndag, helligdag eller en fridag, til førstkommende hverdag.

Frister fortsætter således med at løbe på søndage og helligdage, men forlænges, hvis de ellers ville udløbe på en lørdag, søndag, helligdag eller en fridag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Ifølge artikel 641 i civilprocesloven udløber en frist, der er udtrykt i måneder eller år, den dag i den sidste måned eller den måned i det sidste år, som har samme talbetegnelse i måneden som datoen for den handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, som får fristen til at løbe. Hvis den pågældende efterfølgende måned ikke har nogen dag med samme talbetegnelse, udløber fristen på månedens sidste dag.

Når en frist er udtrykt i måneder og dage, regnes månederne først og derefter dagene.

Bestemmelsen i artikel 642 i civilprocesloven (jf. tidligere spørgsmål) finder anvendelse på alle frister, uanset om de er udtrykt i dage, måneder eller år.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Som forklaret ovenfor, udløber alle frister i henhold til artikel 642 i civilprocesloven på den sidste dag kl. 24.00, medmindre fristen forlænges, fordi fristen ellers ville udløbe en lørdag, søndag, helligdag eller fridag.

Som forklaret ovenfor regnes alle frister fra dagen for den handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, som får fristen til at løbe.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Som forklaret ovenfor forlænges en frist, der ellers ville udløbe på en lørdag, søndag, helligdag eller fridag, til den førstkommende hverdag.

Det tidspunkt, som fristen regnes fra, skal nødvendigvis fastlægges eller kunne fastsættes. I tvivlstilfælde kan tidspunktet fastsættes af retten. Forlængelse af en frist til den førstkommende hverdag gælder for alle sager uanset sagens genstand og i forbindelse med alle procedurer.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Frister for fremmøde i retten (comparution), iværksættelse af en ordinær appel (appel), indgivelse af en indsigelse (opposition), begæring om fornyet prøvelse af en retsafgørelse (recours en révision) og iværksættelse af en kassationsappel vedrørende retlige spørgsmål (pourvoi en cassation), når en sag anlægges ved en ret i det franske hovedland (France métropolitaine), forlænges i henhold til artikel 643 i civilprocesloven med:

  • en måned for personer, der bor i et oversøisk departement, i et oversøisk territorium (territoire d'outre-mer) eller oversøisk enhed (collectivité d'outre-mer)
  • to måneder for personer, der bor i udlandet.

Når en sag anlægges ved en ret i et oversøisk territorium, er det i artikel 644 i civilprocesloven fastsat, at fristerne for fremmøde, iværksættelse af ordinær appel, indgivelse af en indsigelse og begæring om fornyet prøvelse af en retsafgørelse forlænges med:

  • en måned for personer, der ikke bor i den territoriale enhed, hvor den ret, sagen er indgivet til, har kompetence
  • to måneder for personer, der bor i udlandet.

12 Hvor lang er ankefristen?

Som udgangspunkt er fristen for en ordinær appel i henhold til artikel 538 i civilprocesloven en måned i forbindelse med tvister (en matière contentieuse) eller 15 dage i forbindelse med andre sager (en matière gracieuse). En række andre bestemmelser indeholder dog undtagelser fra dette princip. Eksempelvis er fristen for en sådan appel 15 dage i sager om foreløbige retsmidler, fuldbyrdelse af retsafgørelser, retsafgørelser i familiesager, afgørelser fra ungdomsretten (juge des enfants) vedrørende uddannelsesstøtte osv.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

I hastesager kan retterne afkorte fristerne for fremmøde, og de kan tillade, at den pågældende tilsiges til at give møde i retten en bestemt dag. Omvendt kan retterne udskyde behandlingen af sagen til et senere tidspunkt for at give parterne mulighed for at give møde i retten.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Når en akt vedrører en part med bopæl på et sted, hvor han/hun ville drage fordel af en forlængelse af fristen, forkyndes for vedkommende på et sted, hvor den lokale befolkning ikke har adgang til en sådan forlængelse af fristen, tillades i henhold til artikel 647 i civilprocesloven kun de frister, som gælder for den lokale befolkning.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Udløbet af en forældelsesfrist eller en udelukkelsesfrist markerer ophør af retten til iværksættelse af processuelle skridt, og sådanne skridt kan ikke foretages. En anmodning herom vil blive afvist, uden at sagens realitet tages i betragtning.

For så vidt angår en procesfrist, der er fastsat i loven eller fastsat af retten, varierer sanktionerne for manglende overholdelse af fristen afhængigt af fristens funktion og arten af de omhandlede processkridt. Manglende overholdelse af en frist for fremmøde medfører, at en dom, der er afsagt inden fristens udløb, annulleres, hvis sagsøgte ikke er mødt frem. Partenes manglende omhu (défaut de diligence) sanktioneres almindeligvis med, at sagen slettes fra retslisten (radiation). Hvis et processuelt skridt ikke foretages rettidigt, bliver det pågældende retsskridt ugyldigt (caducité).

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Der er ingen retsmidler til rådighed, der kan retablere retten til at anlægge en retssag, hvilket er en retsvirkning af udløbet af en forældelsesfrist eller udelukkelsesfrist.

Retten kan dog, hvis lovgivningen giver mulighed for det, se bort fra virkningerne af en manglende overholdelse af en frist. Efter artikel 540 i civilprocesloven er der adgang til en delvis ophævelse af retsvirkninger, der affødes af en manglende overholdelse af en frist for at appellere en udeblivelsesdom, eller en dom, som forekommer at være i strid med retspraksis (réputé contradictoire), såfremt den pågældende part, uden at vedkommende bærer noget ansvar herfor, ikke havde fået kendskab til dommen tidsnok til at kunne anfægte den, eller hvis vedkommende ikke var i stand til at handle (impossibilité d'agir).

En retsafgørelse, hvorved et processuelt skridt erklæres ugyldigt (caduc), kan gøres til genstand for en appel eller en begæring om tilbagekaldelse (rétractation). En sådan ugyldighed afslutter den verserende sag, men giver ret til at anlægge en ny sag. Der kan således fremsættes en ny begæring, såfremt søgsmålsretten ikke er bortfaldet, navnlig som følge af udløb af forældelsesfristen.

En afgørelse om at slette sagen fra retslisten kan ikke appelleres. Ved en slettelse forbliver selve søgsmålet dog intakt. Forældelsesfrister eller udelukkelsesfrister afbrydes af forkyndelse af indkaldelser og virkningen heraf bevares. Slettelse fra retslisten medfører sagens suspension, men suspensionen kan dog ophæves ved udførelse af et formelt skridt, nemlig en begæring om genoptagelse af sagen på retslisten.

Relaterede links

Link åbner i nyt vindueSite Legifrance – civilprocesloven (på fransk)

Link åbner i nyt vindueSite Legifrance - civilprocesloven på engelsk og spansk

Link åbner i nyt vindueSite Legifrance – helligdage

Sidste opdatering: 23/07/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Procesfrister - Kroatien

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

I Republikken Kroatien er fristerne i forbindelse med civile retssager reguleret ved bestemmelserne i artikel 111 - 114 i civilprocesloven (Zakon o parničnom postupku) (Narodne Novine (NN; Republikken Kroatiens officielle tidende), nr. 53/91, 91/92, 112/99, 129/00, 88/01, 117/03, 88/05, 2/07, 96/08, 84/08, 123/08, 57/11, 25/13 og 89/14; i det følgende: ZPP).

En frist er en specifik periode, inden for hvilken et retsskridt kan foretages, eller inden udløbet af hvilken det ikke kan foretages.

Efter kroatisk procesret gælder der flere forskellige typer frister:

• lovbestemte (zakonski) og retlige (sudski) frister — varigheden af lovbestemte frister er fastsat ved lov og kan ikke ændres af retten eller parterne, og varigheden af retlige frister fastsættes af retten efter dennes skøn i den konkrete sag på grundlag af dennes kompetence.

• frister, der kan forlænges (produživi)og frister, der ikke kan forlænges (neproduživi) — lovbestemte frister kan ikke forlænges, mens retlige frister kan forlænges, hvilket retten afgør, men kun efter en begrundet begæring fra den pågældende (jf. artikel 111(2) ZPP)

• subjektive (subjektivni) og objektive (objektivni) frister — subjektive frister er sådanne, der begynder at løbe, når den relevante person får kendskab til en begivenhed, som er relevant for beregningen af fristen, mens objektive frister beregnes fra den relevante omstændigheds indtræden, uanset om den pågældende har fået kendskab hertil.

• forældelsesfrister (prekluzivni) og vejledende (instruktivni) frister — manglende overholdelse af en forældelsesfrist medfører fortabelse af retten til at foretage retsskridt efterfølgende, mens manglende overholdelse af en vejledende frist ikke har negative retsvirkninger, og de relevante retsskridt kan foretages efterfølgende

• minimums- (dilatorni) og gennemførelses- (paricijski) frister — minimumsfrister betyder, at der ikke kan foretages retsskridt, før der er gået en vis periode, hvorimod fristerne for gennemførelse betyder, at retten ikke kan iværksætte en vis aktivitet, før fristen for gennemførelsen er udløbet

• civilretlige frister (građanskopravni) og processuelle frister (procesnopravni) — civilretlige frister er frister, hvorved der fastsættes en frist for opnåelse af godkendelse eller opfyldelse af forpligtelser, der opstår som følge af materielle bestemmelser inden for civilretten, mens processuelle frister er frister, hvorved der fastsættes en frist for opnåelse af godkendelse eller opfyldelse af pligter i medfør af bestemmelserne i den (civile) retspleje.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

I Republikken Kroatien er listen over arbejdsfri dage reguleret i lov om helligdage, mindedage og arbejdsfri dage i Republikken Kroatien (Zakon o blagdanima, spomendanima i neradnim danima u Republici Hrvatskoj) (NN Nos 33/96, 96/01, 13/02, 136/02, 112/05, 59/06, 55/08, 74/11, 130/11).

Offentlige helligdage i Republikken Kroatien er som følger:

1. januar - nytårsdag

6. januar - helligtrekongersdag

Påskedag og påskemandag

Kristi legems- og blodsfest

1. maj - arbejdernes internationale kampdag

22. juni - den antifascistiske kampdag

25. juni – nationaldagen

5. august - Sejrs- og taksigelsesdag i hjemlandet og veteranernes dag

15. august - Mariæ himmelfartsdag

8. oktober - Uafhængighedsdagen

1. november - Allehelgensdag

25. december -Juledag

26. december - 2. juledag/Sankt Stefans dag

I Republikken Kroatien er offentlige helligdage arbejdsfrie dage.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Frister beregnes som dage, måneder og år.

Reglerne for beregning af frister gælder for alle frister. Fristerne beregnes i hele dage, fra midnat til midnat (computatio civilis, a die ad diem), og ikke fra klokkeslæt til klokkeslæt, ved at beregne timer og minutter (computation naturalis, a momento ad momentum). For flere oplysninger om de almindelige bestemmelser henvises til svaret under 1).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Den indledende dato, som fristen skal beregnes ud fra, er den dato, hvor sagen blev anlagt, eller et andet processuelt skridt blev foretaget (f.eks. forkyndelse, meddelelse). Denne dag medregnes ikke i frister udtrykt i dage, hvorfor fristen begynder at løbe dagen efter.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Den almindelige bestemmelse for forkyndelse er, at den skal foretages på en hverdag mellem kl. 7.00 og 20.00 på den pågældendes bopæl eller arbejdsplads, eller i retten, hvis den vedkommende befinder sig der. Undtagelsen fra ovennævnte regel om, at forkyndelsen kun kan foretages på en hverdag mellem kl. 7.00 og kl. 20.00, finder ikke anvendelse på forkyndelse pr. brev eller ved notar.

Forkyndelsen kan også finde sted på et andet tidspunkt og sted med samtykke fra den person, som forkyndelsen foretages over for.

Hvis retten finder det nødvendigt, kan den bestemme, at forkyndelsen skal foretages et andet sted eller på et andet tidspunkt. Ved denne form for forkyndelse, skal den berørte person have overdraget en genpart af rettens afgørelse om forkyndelsen. Denne afgørelse skal ikke nødvendigvis være begrundet.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Såfremt en frist er beregnet i dage, er den dag, hvor forkyndelsen eller meddelelsen skete eller datoen for den begivenhed, fra hvilken fristen begynder at løbe, ikke medtaget i denne frist. I stedet begynder fristen at løbe den næstfølgende dag.

Hvis den begivenhed, fra hvilken en frist på 15 dage skal begynde at løbe, f.eks. indtraf den 5. februar, udløber fristen ved midnat den 20. februar.

Beregningen af fristen begynder således ikke på den dag, hvor begivenheden indtraf (dies a quo), men på den følgende dag.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Når en frist udtrykkes i dage, henviser det anførte antal dage til kalenderdage. Hvis den sidste dag inden for en frist imidlertid falder på en helligdag eller på en søndag eller på en hvilken som helst anden dag, hvor rettens personale har fri, udløber denne frist ved udgangen af den næstfølgende arbejdsdag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Frister beregnet i måneder eller år udløber ved udgangen af dagen i den sidste måned eller sidste år, der har samme nummer som den dag, på hvilken denne frist begyndte at løbe.

Hvis en sådan dag ikke findes i den sidste måned, udløber fristen den sidste dag i den pågældende måned.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Se punkt 8.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

En frist, der er fastsat af en domstol, kan kun forlænges én gang på begæring fra en berørt person, såfremt der er rimelig grund hertil.

Begæringen skal fremsættes inden udløbet af den frist, for hvilken forlængelsen begæres.

En afgørelse om forlængelse af en frist kan ikke appelleres.

Den forlængede frist begynder den første dag efter udløbet af den frist, for hvilken forlængelsen blev begæret.

12 Hvor lang er ankefristen?

Parterne kan iværksætte appel til prøvelse af en dom, der er afsagt af en domstol i første instans inden for femten dage fra den dato, hvor en genpart af dommen blev forkyndt, medmindre en anden frist er fastsat i den relevante lov. I tvister, der involverer checks og veksler, er denne frist otte dage.

Derudover er fristen i sager om mindre krav, handelssager og arbejdsretlige tvister, otte dage for indgivelse af en appel.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

En frist, der er fastsat af en domstol, kan kun forlænges én gang på begæring fra en berørt person, såfremt der er rimelig grund hertil.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Ifølge de processuelle regler i Republikken Kroatien er der ikke adgang til forlængelse af fristen afhængigt af parternes bopæl.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Retsvirkningerne afhænger af fristernes retlige karakter, dvs. for lovbestemte frister, der ikke kan forlænges, og hvor parten undlader at foretage bestemte retsskridt inden for den fastsatte frist, medfører en sådan manglende overholdelse af fristen fortabelse af retten til efterfølgende at foretage sådanne skridt.

Omvendt findes der frister, for hvilke manglende overholdelse ikke medfører en fortabelse af retten til efterfølgende at foretage retsskridt, og sådanne frister betegnes som vejledende.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Såfremt en part undlader at give møde eller at overholde en frist for at foretage bestemte retsskridt, og retten til at foretage sådanne retsskridt derfor fortabes, kan retten på partens begæring tillade, at parten foretager retsskridt på et senere tidspunkt (begæring om genoprettelse af den tidligere retsstilling), hvis den finder, at der var rimelig grund til undladelsen.

Begæringen skal indgives inden for otte dage efter den dag, hvor grunden til undladelsen ophørte. Såfremt parten fik kendskab til undladelsen på et senere tidspunkt, begynder ovennævnte frist at løbe på den dato, hvor vedkommende fik kendskab hertil. Efter udløbet af to måneder fra datoen for undladelsen kan der ikke længere indgives begæring om genoprettelse af partens tidligere retsstilling.

Sidste opdatering: 23/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Procesfrister - Litauen

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Litauens civillovbog (Civilinis kodeksas) foreskriver en generel forældelsesfrist og flere kortere forældelsesfrister. Frister kan enten være frister, der kan forlænges af retten, eller frister for stiftelse eller ophør af en rettighed eller forpligtelse.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Søndag

1. januar: Nytårsdag

16. februar: Litauens nationaldag

11. marts: Litauens uafhængighedsdag

Påskedag og 2. påskedag (ifølge vestlig tradition)

1. maj: Arbejdernes internationale kampdag

Første søndag i maj: Mors dag

Første søndag i juni: Fars dag

24. juni: Midsommerdag, Sankt Hans

6. juli: Mindaugas kroningsdag

15. august: Himmelfartsdag

1. november: Allehelgensdag

24. december: Juleaftensdag

25. og 26. december: Jul

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

En forældelsesfrist, som er fastsat i lovgivningen, ved aftale eller af en retslig myndighed, regnes i forhold til en kalenderdag eller et antal år, måneder, uger, dage eller timer.

En forældelsesfrist kan også afhænge af en begivenhed, der skal finde sted. Frister kan enten være frister, der kan forlænges af retten, eller frister for stiftelse eller ophør af en rettighed eller forpligtelse. Hvis en frist kan forlænges af retten efter dennes udløb, kan det kun ske, hvis der er vægtige grunde til, at den blev overskredet. En frist for stiftelse er en periode, efter hvilken en bestemt civil rettighed eller forpligtelse opstår (erhverves). En frist for ophør er en periode, efter hvilken en bestemt civil rettighed eller forpligtelse ophører. Disse kan ikke forlænges af en ret eller voldgiftsret.

Den generelle forældelsesfrist er ti år.

Litauisk lovgivning indeholder også kortere forældelsesfrister for særlige typer krav.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på en måned for krav, der erhverves inden for rammerne af udbudsprocedurer.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på tre måneder for at anlægge sager med påstand om annullation af afgørelser, der er truffet af en juridisk persons organer.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på seks måneder for:

  1. krav om fuldbyrdelse i tilfælde af misligholdelse (bøde, morarente)
  2. krav vedrørende mangler ved solgte varer.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på seks måneder for krav, som opstår i forhold mellem transportvirksomheder og deres kunder vedrørende forsendelser fra Litauen, mens der gælder en forældelsesfrist på en måned for forsendelser fra udlandet.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på et år for forsikringsretlige krav.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på tre måneder for erstatningskrav, herunder i forbindelse med utilstrækkelig produktkvalitet.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på fem måneder for at gennemføre krav på betaling af renter og andre periodiske ydelser.

10. Krav vedrørende mangler ved udført arbejde er underlagt kortere forældelsesfrister.

Krav vedrørende transport af gods, passagerer og bagage er underlagt de forældelsesfrister, der er fastsat i lovene om de enkelte transportformer.

En forældelsesfrist eller reglerne om beregning af sådanne frister kan ikke ændres ved aftale mellem parterne.

Der gælder ingen forældelsesfrister for:

1) krav vedrørende krænkelse af personlige immaterielle rettigheder, medmindre andet er fastsat i lovgivningen

2) indskyderes krav om tilbagebetaling af deres indskud i en bank eller andet kreditinstitut

3) andre krav om erstatning som følge af følgende lovovertrædelser, der er opregnet i Link åbner i nyt vinduestraffeloven (Baudžiamasis kodeksas):

1) folkemord (jf. artikel 99)

2) behandling af personer, der er forbudt i henhold til folkeretten (jf. artikel 100)

3) drab på personer, der er beskyttet efter den humanitære folkeret (jf. artikel 101)

4) udvisning eller overførsel af civile (jf. artikel 102)

5) legemsbeskadigelse, tortur eller anden umenneskelig behandling af personer, der er beskyttet efter den humanitære folkeret (jf. artikel 103)

6) tvangsbrug af civile eller krigsfanger i en fjendes væbnede styrker (jf. artikel 105)

7) ødelæggelse af beskyttede genstande eller plyndring af nationale skatte (jf. artikel 106)

8) vold (jf. artikel 110)

9) forbudte militære angreb (artikel 111)

10) brug af forbudte krigsførelsesmidler (artikel 112)

11) forsømmelig udførelse af en hærførers pligter.

12) de tilfælde, der er angivet i andre love og andre krav.

Frister i civile sager. En ret skal bestræbe sig på at behandle en civil sag så hurtigt som muligt, undgå forsinkelser og sikre, at en sådan sag afsluttes på ét retsmøde.

Lovgivningen kan foreskrive specifikke frister for visse kategorier af civile sager. Hvis en ret i første instans ikke foretager et processuelt skridt, der er påkrævet i henhold til civillovbogen, kan en part i sagen, som har interesse i, at denne handling udføres, indbringe spørgsmålet for en appelret med anmodning om, at der fastsættes en frist for udførelsen af den. Anmodningen skal indgives via den ret, der behandler sagen, og denne ret skal tage stilling til, om den kan antages til realitetsbehandling, senest den første arbejdsdag efter modtagelsen af den. Hvis den ret, som har undladt at foretage det processuelle skridt, der har givet anledning til anmodningen, foretager dette senest syv arbejdsdage efter modtagelse af anmodningen, anses den pågældende part for at have trukket anmodningen tilbage. I modsat fald skal anmodningen forelægges appelretten senest syv dage efter modtagelsesdatoen. Sådanne anmodninger behandles normalt ved skriftlig procedure, uden at parterne informeres om tid og sted eller indkaldes. Anmodningen skal behandles inden for syv arbejdsdage efter appelrettens modtagelse af den. Anmodningen behandles og afgøres af præsidenten for appelretten, præsidenten for civilretten eller en dommer udpeget af disse. Deres afgørelse kan ikke anfægtes ved iværksættelse af en særskilt anke.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen begynder at løbe fra midnat på datoen efter den kalenderdato eller begivenhed, som er bestemmende for dens start, medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Skriftlige anmodninger og meddelelser, der sendes, telegraferes eller oversendes med andre kommunikationsmidler inden midnat på den sidste dag inden for en frist, anses for at være blevet sendt rettidigt (artikel 1.122 i civillovbogen).

I henhold til artikel 123, stk. 3-4, i den civile retsplejelov (Civilinio proceso kodeksas) gælder det, at hvis en person, som skal forkynde en processuel meddelelse, ikke antræffer modtageren på dennes bopæl eller arbejdsplads, skal dokumentet forkyndes for et eventuelt voksent familiemedlem, der bor sammen med ham/hende (børn (plejebørn), forældre (plejeforældre), ægtefælle osv.), bortset fra hvis familiemedlemmerne har modstridende retlige interesser i sagens udfald, eller, hvis de heller ikke er til stede, til arbejdspladsens administration.

Hvis en person, for hvilken en processuel meddelelse skal forkynde, ikke antræffer modtageren på en juridisk persons hjemsted eller andet sted angivet af den juridiske person, skal den processuelle meddelelse forkyndes for enhver medarbejder i den juridiske person, som er til stede på det pågældende sted. Hvis en processuel meddelelse ikke forkyndes på en måde, der er beskrevet her, skal den sendes pr. post til den juridiske persons kontor og betragtes som værende blevet forkyndt ti dage efter afsendelsesdatoen.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Fristen begynder at løbe fra midnat på datoen efter den begivenhed, som får fristen til at løbe, medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen. (Jf. den civile retsplejelovs artikel 73).

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

En forældelsesfrist regnes i kalenderdage. Den begynder at løbe fra midnat på datoen efter den kalenderdato eller begivenhed, som får fristen til at løbe, medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen love.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

En processuel frist, som angives i år, måneder, uger eller dage, begynder at løbe fra midnat på datoen efter den kalenderdato eller begivenhed, som får fristen til at løbe, medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

En frist, som angives i uger, udløber ved midnat på den relevante dag i den sidste uge i perioden. En frist, som angives i måneder, udløber ved midnat på den relevante dag i den sidste måned i perioden. En frist, som angives i år, udløber ved midnat på den relevante dag i den relevante måned i det sidste år i perioden. Hvis en frist, som angives i år eller måneder, udløber i en måned, som ikke indeholder den pågældende dato, udløber fristen på den sidste dag i denne måned.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Nationale helligdage samt lørdage og søndage er også indregnet i fristen. Hvis den sidste dag er en lørdag, søndag eller helligdag, udløber fristen på den næstkommende hverdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Forlængelse af processuelle frister. Personer, som ikke overholder en frist, der er fastsat i en bestemt lov eller af retten, af årsager, som retten anerkender som væsentlige, kan af retten forlænges. En ret kan forlænge en frist af egen drift, hvis det af sagsakterne fremgår, at der er vægtige grunde til, at fristen ikke er blevet overholdt.

Der skal indgives en anmodning om forlængelse af fristen til den ret, hvor det processuelle skridt skulle foretages. Den vil blive behandlet skriftligt. Det processuelle skridt (anmeldelse af krav, indgivelse af dokumenter eller udførelse af andre handlinger), for hvilken fristen er overskredet, skal foretages sideløbende med anmodningen. En anmodning om at få en frist forlænget skal begrundes. Den skal ledsages af dokumentation for, hvorfor det er nødvendigt at forlænge fristen.

En procesfrist forlænges ved en retsafgørelse. Afslag på forlængelse af en procesfrist gives i en begrundet retsafgørelse. En retsafgørelse om afslag på en anmodning om at få en overskreden frist forlænget, kan anfægtes ved at indgive en særskilt anke.

12 Hvor lang er ankefristen?

En anke af en dom, der er afsagt af en regional ret, kan indgives senest 30 dage fra førsteinstansrettens afsigelse af dommen.

Der kan indgives en særskilt anke af en dom afsagt af en regional ret:

  • senest syv dage efter dommens afsigelse i sager, hvor førsteinstansrettens afgørelse er afsagt inden for rammerne af en mundtlig procedure
  • senest syv dage efter forkyndelse af en attesteret kopi af dommen i sager, hvor førsteinstansrettens afgørelse er afsagt ved skriftlig procedure.

Domme afsagt af regionale retter vedrørende sagens realitet kan ankes, mens der kan indgives særskilt kære af foreløbige kendelser, der er afsagt af regionale retter, som er udtrykkeligt anført i den civile retsplejelov, (f.eks. en kendelse om afslag på en anmodning om forlængelse af en procesfrist (jf. artikel 78, stk. 6, i den civile retsplejelov), en kendelse om sagsomkostninger (jf. artikel 100 i den civile retsplejelov) eller en kendelse om, at sagen afvises).

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Et retsmøde skal altid føres til ende, medmindre det udsættes, hvilket højst kan være i fem hverdage. Udsættelse kan ske for at give retten og parterne i sagen mulighed for at hvile efter et langt retsmøde eller for at tilvejebringe manglende bevismateriale for at sikre, at sagen kan afsluttes så hurtigt som muligt.

Hvis en ret udsætter et retsmøde, skal tidspunktet for det næste retsmøde fastsættes og meddeles deltagerne, som skal kvittere herfor. Personer, som ikke er mødt op i retten, eller som netop er blevet inddraget i sagen, underrettes om tidspunktet for det næste retsmøde efter reglerne i den civile retsplejelov.

I visse situationer kan sagens behandling udsættes. Dette betyder, at ethvert processuelt skridt, der skal foretages for, at sagen kan realitetsbehandles, midlertidigt udsættes på ubestemt tid. En sag kan udsættes af objektive grunde, som er fastlagt i speciallovgivningen, og som forhindrer behandling af en civil sag. Det er ikke underlagt parternes eller rettens skøn, ligesom det ikke kan ske i tilfælde, der ikke er beskrevet i specielle love, men som stadig forhindrer retten i at realitetsbehandle sagen.

Retten skal udsætte behandling af en sag i følgende tilfælde:

  • Hvis en fysisk person, som var part i sagen, dør, eller en juridisk person, som var part i sagen, ophører, hvis succession i rettigheder er tilladt for det retsforhold, tvisten vedrører, eller hvis en part mister sin rets- og handleevne, skal sagen udsættes, indtil den, der succederer i den afdødes eller den juridiske persons rettigheder, er identificeret, eller de omstændigheder, der har ført til den manglende succession, er blevet undersøgt, eller en lovpligtig repræsentant for en fysisk person, som har mistet sin rets- og handleevne, er blevet udpeget.
  • Hvis en sag ikke kan behandles, før der er truffet afgørelse i en anden sag, vil en civil sag, en straffesag eller forvaltningssag blive udsat, indtil en retsafgørelse, dom, kendelse eller beslutning har fået retskraft, eller indtil der er truffet afgørelse i en forvaltningssag.
  • Hvis det i en sag om krav vedrørende fast ejendom mod en sagsøgt viser sig, at indfrielsen af sådanne krav er relateret til behandlingen af en straffesag, vil sagen blive udsat, indtil straffesagen er behandlet, eller midlertidige begrænsninger for udøvelsen af ejendomsrettighederne er ophævet. Der findes flere eksempler i speciallovgivningen.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Ikke relevant.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Hvis forældelsesfristen udløber, før der fremsættes et krav, vil dette krav blive afvist.

Hvis retten finder, at der er vægtige grunde til, at en frist er blevet overskredet, skal den krænkede rettighed beskyttes, og fristen forlænges.

Ejendomsretlige spørgsmål, hvor der er frister, som er udløbet, afgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i civillovbogens bind IV.

Retten til at foretage et processuelt skridt fortabes, når den frist, der er fastsat i loven eller af en ret, er udløbet. Eventuelle procesdokumenter, som indgives efter udløbet af en frist, returneres til afsenderne. Hvis en person overskrider en frist for at efterkomme en processuel forpligtelse, betyder det ikke, at denne person er fritaget derfor.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis der er vægtige grunde til, at frister ikke er overholdt, og der ikke er gået mere end tre måneder siden dommens afsigelse, kan retten på anmodning fra den berørte forlænge de pågældende frister. En ankefrist kan annulleres, hvis retten anerkender, at der er vægtige grunde til, at den pågældende frist ikke er overholdt. En retsafgørelse, hvorved der meddeles afslag på en anmodning om at få en overskreden frist forlænget, kan anfægtes ved at indgive en særskilt anke. Hvis appelretten giver appellanten medhold i sagen og udsætter ankefristen, skal præsidenten for appelrettens afdeling for civile sager oversende sagen, sammen med sagens akter, til appelrettens specialafdeling, eller hjemvise spørgsmålet om ankens egnethed til påkendelse til førsteinstansretten. Hvis sagens akter i disse tilfælde oversendes til appelrettens specialafdeling, skal appelretten sende kopier af ankestævningen og bilagene til parterne i sagen senest tre hverdage efter den dag, hvor appellanten fik medhold i sagen. Når fristen for at anke en dom samt for at indgive svarskrift i en ankesag er overskredet, vil førsteinstansretten oversende sagen til appelretten inden for syv dage og underrette parterne herom. Hvis sagen oversendes til appelretten, og denne fastslår, at ankefristen er overskredet, kan retten forlænge fristen af egen drift, forudsat at det klart fremgår af sagens akter, at der er vægtige årsager til, at fristen er blevet overskredet, eller foreslå parten at indgive en anmodning om forlængelse af ankefristen (jf. artikel 307, stk. 2 og 3, artikel 338 og 78 i den civile retsplejelov). En kendelse om afslag på appellantens anmodning om at få en frist forlænget kan anfægtes ved at indgive en særskilt anke (jf. artikel 78, stk. 6, i den civile retsplejelov).

Sidste opdatering: 25/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Procesfrister - Luxembourg

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

I luxembourgsk ret finder man blandt procesfristerne bl.a. klagefrister, frister for indledning af retslige skridt, frister for at give møde og særlige frister, der tager hensyn til afstandene.

Da forældelses- og præklusionsfrister ikke er rent procesrelaterede frister, er de ikke medtaget her.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Alle lørdage og søndage samt følgende officielle helligdage betragtes som fridage:

  • nytårsdag, påskemandag, 1. maj, Kristi Himmelfartsdag, pinsemandag, Luxembourgs nationaldag den 23. juni,
  • Mariæ himmelfartsdag, allehelgensdag samt 1. og 2. juledag.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Procesfristerne kan variere alt efter emnet og den pågældende procedure.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen løber fra midnat på datoen for akten, begivenheden eller afgørelsen eller for aktens forkyndelse.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Ja. Hvis det ved lov fastsættes, at et dokument skal forkyndes ved stævningsmand eller justitssekretær, kan forkyndelsen opfattes som værende udført en anden dag end den, hvor dokumentet rent faktisk blev afleveret personligt til den pågældende person (f.eks. hvis personen afviser at modtage dokumentet, hvis dokumentet forkyndes på personens bopæl osv.).

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Alle procesfrister beregnes fra midnat på datoen for den akt, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, der indleder fristen.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Officielle helligdage samt lørdage og søndage medregnes i fristerne.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Officielle helligdage samt lørdage og søndage medregnes i fristerne.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Alle procesfrister udløber til midnat den sidste dag.

En frist udtrykt i uger udløber den dag i den sidste uge, der har den samme benævnelse som dagen for den akt, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, der indleder fristen.

En frist udtrykt i måneder eller år udløber den dag i den sidste måned eller det sidste år, der har den samme talangivelse som dagen for den akt, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, der indleder fristen. Har den pågældende måned ikke en dag med samme talangivelse, udløber fristen på månedens sidste dag.

Ved beregning af en frist udtrykt i måneder og dage eller i dele af en måned beregnes først de hele måneder og derefter dagene eller delene af en måned. Ved beregning af delene af en måned anses måneden for at bestå af 30 dage.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

En frist, der normalt udløber på en lørdag, søndag, officiel helligdag eller erstatningsfridag, forlænges til den første efterfølgende hverdag. Det samme gælder forkyndelser på kommunekontoret, når kontoret er lukket for offentligheden på fristens sidste dag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Personer, der bor i udlandet, er omfattet af en særlig frist, der tager hensyn til afstandene, når der lægges sag an mod dem ved en luxembourgsk ret. Denne frist varierer fra 15 til 35 dage alt efter, hvor den person, der modtager stævningen, er bosiddende.

12 Hvor lang er ankefristen?

Appelfristen er normalt 40 dage og forlænges med en særlig frist, der tager hensyn til afstandene, for personer med bopæl i udlandet. En dom, hvis fuldbyrdelse udsættes i tilfælde af appel, kan i øvrigt først appelleres efter otte dage.

Fristen for at gøre indsigelse mod en udeblivelsesdom er 15 dage at regne fra forkyndelsen af meddelelsen.

En hastesagskendelse kan appelleres senest 15 dage efter kendelsens meddelelse. I tilfælde af en parts udeblivelse kan der gøres indsigelse mod kendelsen senest otte dage efter meddelelsen. Indsigelsesfristen løber samtidigt med appelfristen.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

I hastesager indstævnes modparten til et retsmøde, der afholdes på den dag og det tidspunkt, hvor hastesager normalt behandles. Såfremt sagen kræver en hurtig afgørelse, kan retspræsidenten eller den stedfortrædende dommer give mulighed for at indstævne modparten til et retsmøde for åbne døre i retssalen eller på præsidentens embedsbolig på et bestemt tidspunkt, også på helligdage og almindelige fridage.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Når en part, der bor uden for Storhertugdømmet, indstævnes personligt i Storhertugdømmet, finder kun de almindelige frister anvendelse, men domstolen kan om nødvendigt forlænge dem.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

En klagefrists udløb medfører præklusion, fortabelse af en ret. Udløbet af en frist for indledning af retslige skridt medfører normalt forældelse eller slettelse fra retslisten.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis en person ikke har anlagt sag inden for den fastsatte frist, er det inden for alle områder muligt at tilsidesætte virkningerne af, at fristen er udløbet, hvis den pågældende person - uden forsømmelighed fra dennes side - ikke rettidigt er blevet underrettet om den akt, der indledte fristen, eller hvis det var umuligt for personen at anlægge sagen. En anmodning herom kan kun komme i betragtning, hvis den indgives inden for 15 dage at regne fra det tidspunkt, hvor den pågældende er blevet underrettet om den akt, der indledte fristen, eller fra det tidspunkt, hvor det er blevet muligt for personen at anlægge sagen. Anmodningen kan ikke komme i betragtning, når der er gået over et år siden udløbet af den frist, som akten indledte. Disse frister har ikke opsættende virkning.

Alle sager afsluttes, hvis de har været afbrudt i tre år. Denne frist forlænges med seks måneder i sager, hvor det er berettiget at anmode om at få sagen genoptaget eller at antage en ny advokat. Forældelse afslutter ikke selve søgsmålet, men blot proceduren. Den person, der ønsker at anlægge en sag, skal således blot anlægge en ny sag for at gøre sine rettigheder gældende, medmindre fristen for at anlægge en sådan ny sag er udløbet.

En kendelse om slettelse af en sag fra retslisten kan ikke appelleres i tilfælde af advokaternes manglende overholdelse af frister.

Relevante links

Link åbner i nyt vinduehttp://www.legilux.lu/

Sidste opdatering: 30/04/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Procesfrister - Malta

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Ifølge den generelle procedure efter kapitel 12 i Laws of Malta (Maltas lovsamling) har en person 20 dage fra datoen for forkyndelsen til at indgive replik. Andre tidsfrister er dog fastlagt i forskellige særlove. Hvis en sag f.eks. indbringes for den ret, der behandler småkrav, Small Claims Tribunal (Tribunal għal Talbiet Żgħar), har sagsøgte 18 dage fra forkyndelsen af kravet til at indgive replik.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

1. januar, 10. februar, 19. marts, 31. marts, langfredag, 1. maj, 7. juni, 29. juni, 15. august, 8. september, 21. september, 8. december, 13. december, 25. december.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Normalt har en person, der er blevet stævnet i en civil retssag, 20 dage til at indgive replik til retten. Andre frister, længere eller kortere afhængigt af sagen, er dog fastlagt i forskellige særlove.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fra datoen for forkyndelsen.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej, den måde, hvorpå en person modtager meddelelse om sagsanlægget, har ingen indvirkning på starttidspunktet. Det er datoen for forkyndelsen, der er bestemmende.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Generelt begynder fristen at løbe fra den efterfølgende dag. En anden tidsfrist kan dog være fastlagt ved lov eller fastlægges af retten, således at det er datoen for forkyndelsen, der danner udgangspunkt for beregningen af perioden.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Det bestemmes i maltesisk lov, at de dage, der er fastlagt ved lov, anses for at være kalenderdage, medmindre det udtrykkeligt fremgår, at der i loven henvises til arbejdsdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

I beregningen af perioden anses en dag for at være på 24 timer, mens måneder og år beregnes efter kalenderen.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

I beregningen af perioden anses en dag for at være på 24 timer, mens måneder og år beregnes efter kalenderen.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja, hvis fristen udløber på en dag, der ikke er en arbejdsdag (f.eks. en lørdag, søndag eller offentlig helligdag), forlænges den til den efterfølgende arbejdsdag i henhold til artikel 108 i kapitel 12 i Maltas lovsamling.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Fristen kan kun forlænges, hvis retten tillader det, og personen får ret til at indgive replik, hvis han over for retten kan godtgøre, at der er vægtige grunde til, at han ikke har kunnet indgive sin edsvorne replik.

12 Hvor lang er ankefristen?

Når en ret i første instans har afsagt en dom, kan en person appellere den inden for en frist på 20 dage (kalenderdage) fra den dag, dommen afsiges. Sagsøgte har 20 dage til at indgive replik. I sager vedrørende forfatningsretlige spørgsmål er tidsgrænsen for at indgive en appel 20 dage fra domsafsigelsen, hvis sagen er anlagt ved stævning. Hvis sagen henvises til forfatningsdomstolen af en anden ret, skal dommen appelleres inden for otte arbejdsdage. Sagsøgte i en sådan sag har otte arbejdsdage til at indgive replik. Hvis en kendelse kæres inden den endelige dom, skal dette ske inden for seks dage efter oplæsningen af kendelsen i retten. Dette er den almindelige procedure. Det skal dog bemærkes, at der i speciallove er fastsat andre tidsfrister for appeller, f.eks. hvis den skal behandles i en anden ret end ovennævnte. En dom afsagt af f.eks. Small Claims Tribunal skal i påkommende tilfælde appelleres inden for 18 dage.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Alle almindelige civile sager skal berammes til behandling inden for to måneder, og retsmøder skal finde sted hver anden måned. Retten kan vælge ikke at beramme retsmøder i perioden 16. juli til 15. september.

I sager vedrørende forfatningsretlige spørgsmål skal retten beramme en dato for retsmødet, som skal finde sted inden for otte arbejdsdage fra datoen for indgivelsen af stævningen eller for appellantens indgivelse af replik inden for den herfor fastsatte frist eller – hvis der ikke indgives replik – fra udløbet af denne tidsfrist.

I tilfælde af en indkaldelse eller et særligt søgsmål skal sagsøgte indkaldes til at give møde tidligst 15 dage og senest 30 dage fra forkyndelsen.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

I Malta er der ingen områder, hvor en indbygger kan få forlænget en tidsfrist.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Hvis tidsfrister ikke overholdes, anses den pågældende part for at have udvist foragt for retten og fortaber sin ret til at indgive replik og fremlægge bevismateriale. Før retten afsiger dom, giver den dog sagsøgte en kort frist til at indgive et skriftligt indlæg, hvori der tages til genmæle overfor sagsøgers krav. Den part, der udviser foragt for retten, har fortsat ret til at appellere den endelige dom, hvis denne går ham imod.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Den pågældende part skal begrunde sin manglende overholdelse af tidsfristen. Hvis retten finder, at der var god grund til den manglende overholdelse af tidsfristen, kan den tillade parten at indgive replik.

Sidste opdatering: 22/03/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Procesfrister - Nederlandene

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Den borgerlige retspleje opererer i store træk med følgende former for frister:

a. Minimumsfrister for stævning af modparten og indkaldelse af eventuelle tredjemænd og vidner i sagen. Den almindelige frist er mindst 1 uge. Også for indkaldelse af parter i begæringsprocedurer (verzoekschriftprocedures) gælder der en frist på mindst 1 uge, medmindre retten fastsætter andet (artikel 114-119 og 276 (indkaldte partnere og tredjemænd) og artikel 170 og 284 (indkaldte vidner) i retsplejeloven (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering)). Det skal bemærkes, at hvis sagsøgte har en kendt adresse eller rent faktisk opholder sig uden for Nederlandene, er fristen for indkaldelse af denne part mindst fire uger (artikel 115 i retsplejeloven).

b. Maksimumsfrister for brug af retsmidler. For retsmidlet genoptagelse (verzet) gælder den almindelige frist på 4 uger. For appel til en højere instans (hoger beroep og cassatie) gælder i almindelighed en frist på 3 måneder. For ophævelse (herroeping) gælder ligeledes en frist på 3 måneder (se artikel 143 (indsigelse), artikel 339 og 358 (appel), artikel 402 og 426 (kassationsappel til højesteret) og artikel 383 og 391 (ophævelse af en endelig dom) i retsplejeloven).

c. Frister for parternes iværksættelse af proceshandlinger og for rettens beslutninger. Disse varierer i almindelighed fra 2 til 6 uger. Til iværksættelse af proceshandlinger kan retten på ganske bestemte betingelser give udsættelse.

d. Forældelsesfrister for retslige skridt til inddrivelse af fordringer og for udøvelse af beføjelse til eksekution. Den almindelige forældelsesfrist er 20 år. I meget få tilfælde gælder der dog en kortere forældelsesfrist på 5 år. Tvangsbøder forældes allerede 6 måneder, efter at de er pålagt. En forældelsesfrist kan afbrydes, hvorved en ny forældelsesfrist begynder at løbe. Således kan beføjelse til eksekution f.eks. afbrydes ved forkyndelse af dommen eller en gennemførelseshandling (artikel 306-325, bog 3, i retsplejeloven (Burgerlijk Wetboek).

Lovbestemte frister er ligeledes underlagt reglerne i lov om fristforlængelse (Link åbner i nyt vindueAlgemene Termijnenwet).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Ud over lørdage og søndage specificerer Link åbner i nyt vindue lov om fristforlængelse følgende som officielle fridage:

  • Nytårsdag: 1. januar
  • Langfredag: Fredag før påske
  • Påskedag: Mandag efter påske
  • Kristi himmelfartsdag: Torsdag, 40 dage efter påske
  • Kongens dag: 27. april
  • Befrielsesdagen: 5. maj
  • Anden pinsedag: Mandag efter pinse
  • Juledag og 2. juledag: 25. og 26. december.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Lovbestemte frister er underlagt reglerne i lov om fristforlængelse. I henhold til denne lov forlænges en lovbestemt frist med ophør på en lørdag, søndag eller en officiel fridag, til udgangen af den næste dag, der ikke er en lørdag, søndag eller officiel fridag. Om nødvendigt forlænges en frist på mindst tre dage for at inkludere mindst to dage, der ikke er lørdage, søndage eller officielle fridage.

I de nationale processuelle regler for civile søgsmål indledt af en stævning (Landelijk procesreglement voor civiele dagvaardingen bij de rechtbanken) tages der udgangspunkt i en frist på seks uger for afvikling af parternes proceshandlinger og afsigelsen af dommen. I overensstemmelse med de nationale civilretlige procedurer for kantonale retsinstanser (Landelijk reglement voor de civiele rol van de kantonsectoren), anvender de kantonale domstole i princippet frister på fire uger (Link åbner i nyt vinduehttp://www.rechtspraak.nl/).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Begyndelsestidspunktet er altid den første dag efter den afgørende begivenhed.

Indkaldelse

Ikke relevant.

Retsmidler

Fristen for retsmidlet genooptagelse (kun mulig i forbindelse med udeblivelsesdomme) har tre forskellige begyndelsestidspunkter:

  1. Personlig forkyndelse for den dømte
  2. Ved en anden form for forkyndelse: den dømte tilkendegiver ved en handling sit kendskab til dommen eller til den påbegyndte fuldbyrdelse, og
  3. Uden for disse tilfælde: endelig fuldbyrdelse af dommen.

Fristerne for anke af domme (hoger beroep og cassatie van vonnissen) beregnes fra den dag, dommen afsiges. Fristens første dag er dagen efter dommen. Se også spørgsmål 12.

Fristen for kære af kendelser (hoger beroep en cassatie van beschikkingen) beregnes:

  • for appellanten og de i sagen involverede parter fra den dag kendelsen afsiges, og for andre interesserede parter efter forkyndelsen, eller efter at de er blevet gjort bekendt med kendelsen på anden måde.

Fristen for ophævelse af domme og kendelser begynder at løbe fra det øjeblik, hvor grunden til ophævelsen er opstået, og klageren er blevet bekendt dermed, men under ingen omstændigheder før der foreligger en retskraftig afgørelse, dvs. at den ikke længere kan omgøres ved genoptagelse eller anke.

Proceshandlinger

De faste frister for proceshandlinger løber i almindelighed i hele uger fra den foregående retslistedato. Eksempel: Efter et forberedende retsmøde om onsdagen opføres sagen på retslisten om onsdagen 4 uger senere, og indgivelsesfristen er kl. 10.00. Hvis sagen f.eks. tages af listen, bestemmer retten dernæst den dato, på hvilken den igen vil blive optaget på listen.

Forældelse

Forældelsesfristerne for retlige fordringer afhænger af fordringens art. Således forældes et krav om opfyldelse af en forpligtelse i henhold til aftale om levering af varer eller tjenesteydelser fem år fra dagen efter den dag, hvor kravet er blevet eksigibelt. Eksempel: et krav om ophævelse af en uretmæssig tilstand forældes 5 år fra dagen efter den dag, hvor den umiddelbare ophævelse af denne tilstand kan kræves.

Eksekution

Beføjelse til eksekution forældes i princippet 20 år fra dagen efter den dag, hvor den afgørende begivenhed fandt sted.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej. Dog har den måde, hvorpå man bliver bekendt med domsafsigelsen, i nogle tilfælde indflydelse på begyndelsestidspunktet for brug af et retsmiddel. Se også spørgsmål 4.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Nej. Fristen begynder at løbe dagen efter den dag, hvor hændelsen indtraf.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Den nederlandske lovgivning opererer med kalenderdage, medmindre andet er angivet. Den almindelige lovgivning om frister fastsætter dog, at en frist, der falder på en lørdag, søndag eller en officiel fridag, forlænges til den næstfølgende dag, der ikke er en lørdag, søndag eller en officiel fridag.

Desuden forlænges en lovbestemt frist på mindst 3 dage om nødvendigt så længe, at der i denne mindst forekommer to dage, som ikke er en lørdag, søndag eller en officiel fridag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Det samme gælder også her: kalendermåneder og kalenderår.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Indkaldelse

Ikke relevant.

Retsmidler

I stævningsprocedurer iværksættes retsmidlerne ved forkyndelse af en stævning. Fogeden kan ikke uden tilladelse fra den ret, i hvis jurisdiktion stævningen skal forkyndes, bringe stævningen ud til forkyndelse senere end kl. 20.00. Fristens sidste dag slutter således i realiteten kl. 20.00 I disse procedurer skal der endvidere tages hensyn til, at man ved beregningen af stævningsfristen hverken medregner dagen for stævningen eller den dag, til hvilken der sker indkaldelse (den første retsmødedato). Minimumsfristen for indkaldelse skal derfor fastlægges mellem disse to datoer.

I begæringsprocedurer (verzoekschriftprocedures) iværksættes retsmidler ved indsendelse af en begæring til dommerkontoret. Dette kan gøres pr. post eller ved personlig aflevering i åbningstiderne og pr. fax indtil kl. 24.00 den sidste dag

For anke i familiesager gælder der et noget andet begyndelsestidspunkt end for anke i andre begæringsprocedurer (se spørgsmål 4. "Retsmidler"). I disse sager kan der indsendes anke af appellanten og de personer, der har fået (tilsendt) en afskrift af kendelsen, senest tre måneder efter den dag, hvor der er afsagt kendelse, og af andre interesserede parter senest tre måneder efter forkyndelsen heraf, eller efter at de på anden måde er blevet bekendt med kendelsen.

Proceshandlinger

Hvis en sag er opført i retsregistret gælder der med hensyn til indsendelse af procesdokumenter følgende. I princippet indsendes et dokument til en retsmødedato til dommerkontoret inden indsendelsesfristen. Dette er det seneste tidspunkt, hvorpå nogen af procesdokumenterne, med undtagelse af stævningen, og rapporter skal være i rettens besiddelse. I overensstemmelse med de nationale procedureregler er ugedagen og klokkeslættet, der gælder for indsendelsen af dokumenter, følgende: onsdag kl. 10.00. Hvis der ikke afholdes retsmøde, fordi sagen behandles skriftligt, indsendes dokumenterne til dommerkontoret på eller før datoen for retslisten. I kantonsektoren er der altid retsmøde, fordi proceshandlinger her også foregår mundtligt. Procesdokumenter indsendes til mødet eller til dommerkontoret før datoen for den skriftlige procedure.

Forældelse

Se også "Forældelse" under spørgsmål 4. Ved visse fordringer er det det øjeblik, hvor en part er blevet gjort bekendt med en bestemt kendsgerning, der er afgørende. Eksempel: En fordring hidrørende fra et uretmæssigt udbetalt beløb forældes 5 år fra dagen efter den dag, hvor fordringshaver bliver bekendt både med fordringens eksistens og med modtagerens identitet, og under alle omstændigheder 20 år efter at fordringen er opstået.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

En frist, der falder på en lørdag, søndag eller en officiel fridag, forlænges til den næstfølgende dag, der ikke er en lørdag, søndag eller en officiel fridag. Men dette gælder ikke for frister, der er fastsat ved at regne tilbage fra et tidspunkt eller en begivenhed, jf. den almindelige lov om frister. Med andre ord: reglen gælder for maksimumsfrister og ikke for minimumsfrister.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

I nogle tilfælde hjemler loven en forlængelse af en frist. Hvis f.eks. den tabende part dør i perioden for indgivelse af en appel, og denne parts arvinger ønsker at indtræde i dennes sted i appelprocedurerne, gælder en ny periode på 3 måneder.

Imidlertid håndhæves reglerne om frister generelt strengt, selv om Nederlandenes højesteret (Hoge Raad der Nederlanden) har gjort en undtagelse for sager, hvor den appellerende part ikke straks blev gjort bekendt med dommen på grund af en fejl eller undladelse fra rettens side. I et sådant tilfælde overskred denne part fristen uden egen skyld, og der bevilges en kort forlængelse.

12 Hvor lang er ankefristen?

Fristen for indgivelse af en appel er normalt 3 måneder. I visse civile sager, f.eks. sager om foreløbige forholdsregler (hasteprocedurer), gælder der kortere frister for appeller og kassationsappeller til højesteret, nemlig henholdsvis 4 og 8 uger.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Alle frister, der vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en part skal give møde, er minimumsperioder. Der er ikke fastlagt nogen maksimumsperiode.

Stævning

Stævningsfrister kan af retten efter anmodning fra sagsøger forkortes, eventuelt mod opfyldelse af visse betingelser. I sager om foreløbige forholdsregler udsendes der først stævning, når den pågældende dommer (voorzieningenrechter) har fastsat dato og klokkeslæt for behandlingen af sagen. Dette kan eventuelt også være en søndag. Om nødvendigt kan der ske indkaldelse med meget kort frist. Også i begæringsprocedurer kan retten fastsætte en kortere indkaldelsesfrist.

Stævningsfrister kan ikke forlænges af retten. I begæringsprocedurer kan retten dog fastsætte en længere indkaldelsesfrist (se spørgsmål 7 og 8).

Proceshandlinger

Frister for parternes iværksættelse af proceshandlinger kan forlænges af retten, når parterne i fællesskab anmoder herom. Hvis kun en af parterne retter anmodning herom, gives der kun fristforlængelse på grund af tvingende omstændigheder eller i tilfælde af force majeure. Tvingende omstændigheder er f.eks. sagens kompleksitet de facto eller de jure, afventning af en afgørelse i en anden relevant procedure, en parts eller dennes sagførers sygdom eller ferie.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nederlandsk lov indeholder ikke nogen bestemmelser for en sådan situation.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Stævning

Hvis stævningen er forkyndt med for kort varsel, er stævningen ugyldig, hvis den indstævnede ikke giver møde. Den bliver ikke automatisk erklæret ugyldig. Sagsøger kan genoprette en sådan mangel ved at udstede en ændret fogedkendelse før dagen for første retsmøde.

Hvis den indstævnede ikke giver møde på dagen for første retsmøde, kontrolleres stævningen for ugyldighedsgrunde. Hvis stævningen er i orden, vil der blive afsagt udeblivelsesdom, og sagsøgers påstand vil i almindelighed blive taget til følge. Hvis den indstævnede ikke giver møde, og det er sandsynligt, den indstævnede sagsøgte ikke modtog fogedkendelsen på grund af forsømmelsen, vil retten erklære kendelsen ugyldig.

Hvis den indstævnede ikke giver møde eller udpeger en advokat trods meddelelse om at gøre dette i stævningen, og det viser sig, at fogedkendelsen indeholdt en fejl, der gør den ugyldig, erklæres den indstævnede ikke at have udvist forsømmelse ved ikke at give møde for retten. Retten fastlægger en ny dag for retsmødet og anordner, at der rettes op på denne fejl på sagsøgers regning. Såfremt sagsøgte møder for retten og ikke påberåber sig fejlen, anses stævningen for at være udstedt korrekt.

Retsmidler

Hvis fristen for brug af et retsmiddel overskrides, afvises sagen. Den tilgrundliggende dommerafgørelse får karakter af retskraftig afgørelse, dvs. den kan ikke længere tilsidesættes ved en klage, appel eller appel til højesteret.

Proceshandlinger

Når en proceshandling ikke iværksættes inden for den herfor fastsatte frist, kan der på visse nærmere betingelser indrømmes en forlængelse af fristen (se spørgsmål 10). Hvis der ikke indrømmes fristforlængelse, bortfalder retten til at iværksætte en proceshandling.

Forældelse

Hvis den part, der har et krav, lader fristen for at gøre dette krav gældende ad rettens vej udløbe, består kravet fortsat som et selvstændigt personligt krav. Det kan imidlertid ikke længere effektueres ad rettens vej.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Følgende retsmidler er tilgængelige for parter, der har overskredet indsigelsesfrister.

Indkaldelse

Hvis den indstævnede ikke giver møde på dagen for det første retsmøde, afsiges der sædvanligvis en udeblivelsesdom. Indtil der er faldet endelig dom i sagen, kan den indstævnede endnu nå at omgøre sin udeblivelse ved at optræde som part i sagen. Når der er faldet endelig dom, kan den ved udeblivelsesdom dømte anmode om at få sagen genoptaget. Udeblivelsesdom, forebyggelse af en udeblivelsesdom ved at give møde for retten, og indsigelse finder ikke anvendelse i appelsager. I sådanne tilfælde har den berørte part, der ikke gav møde, mulighed for at indgive appel.

Retsmidler

Fristerne for brug af retsmidler anvendes automatisk. Fristerne for indgivelse af appel og kassationsappel til højesteret kan ikke ændres. Retten er her meget streng i retssikkerhedens interesse. Hoge Raad har imidlertid indført en vis smidighed for så vidt angår anke/kære i begæringsprocedurer. Begæringen skal indeholde grundene til anken/kæremålet, men i tilfælde, hvor kendelsen er afsagt, men endnu ikke sendt ud, og appellanten derfor ikke har kendskab til præmisserne, er det tilladt at fremføre grundene til anken/kæremålet i en senere supplerende begæring. Selve anken/kæremålet skal imidlertid være iværksat inden for fristen. Kun i et enkeltstående tilfælde, hvor retten begik en dobbeltfejl, er fristen blevet forlænget med 14 dage efter modtagelsen af kendelsen/kæremålet. Dette er tilfældet, når appellanten ikke vidste eller kunne vide, hvornår kendelsen forelå som følge af en fejl fra rettens eller dommerkontorets side, og hvor kendelsen først blev sendt eller forkyndt efter udløbet af anke- eller kærefristen som følge af fejl, der ikke kunne tilskrives appellanten. I stævningsprocedurer behøver appellanten ikke at anføre grundene til anken/kæremålet; disse fremføres først senere i sagen.

Proceshandlinger

Til iværksættelse af proceshandlinger kan der under ganske bestemte omstændigheder anmodes om udsættelse (se spørgsmål 13). Hvis der ikke indrømmes udsættelse, bortfalder retten til at iværksætte en proceshandling.

Forældelse

Hvis man har ladet en forældelsesfrist udløbe, findes der ikke noget retsmiddel undtagen afbrydelse af fristen (se spørgsmål 1. d.). Ikke desto mindre kan retten i meget exceptionelle tilfælde pådømme, at påberåbelse af forældelse er i modstrid med rimeligheds- og retfærdighedsprincipperne.

Sidste opdatering: 12/09/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Procesfrister - Østrig

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Der er forskellige former for frister i østrigsk ret.

Der sondres mellem processuelle frister (frister, inden for hvilke en part eller anden impliceret kan eller skal iværksætte et bestemt processuelt skridt) og materielle frister (frister, inden for hvilke en bestemt begivenhed skal finde sted, hvis der skal knytte sig bestemte materielle konsekvenser til den efter retsordenen, f.eks. fristen for klageadgangen ved indgreb i ejendomsretten efter § 454 i civilprocesloven (Zivilprozessordnung (ZPO)) eller de lejeretlige opsigelsesfrister efter § 560 i ZPO). Det bør bemærkes, at den tid, som postbesørgelsen tager, ikke medregnes ved processuelle frister, men kun ved materielle frister. Hvis der f.eks. er tale om appel (en processuel frist), er der således appelleret rettidigt, hvis postbesørgelsen sker på appelfristens sidste dag (poststemplets dato), også selv om appellen først er retten i hænde længe efter fristens udløb.

Desuden sondres der i østrigsk ret mellem, om fristens længde er fastsat ved lov (f.eks. appelfrister), eller om den fastsættes af dommeren under hensyn til kravene i den konkrete sag (f.eks. fristen for sikkerhedsstillelse til dækning af sagsomkostningerne). Vejledende frister er en kombination, hvor loven blot fastlægger en bestemt ramme (en minimums- eller maksimumsfrist eller en omtrentlig varighed som i § 257, stk. 1, i ZPO for berammelse af forberedende retsmøder).

Absolutte frister bestemmes af det tidspunkt, hvor de udløber (normalt en kalenderdag), og ved relative frister angives begyndelse og varighed.

Frister kan normalt forlænges af dommeren. Hjemler loven undtagelsesvis ikke mulighed for at forlænge fristen, er der tale om faste eller ufravigelige frister (f.eks. appelfrister).

Der sondres mellem frister, der åbner mulighed for at genoprette den tidligere retstilstand, hvis fristen overskrides, og frister, der ikke gør dette muligt. Som hovedregel kan den tidligere retstilstand genoprettes, men er dette undtagelsesvis ikke muligt, taler man om præklusive frister eller ad hoc-frister. Som eksempel på processuelle præklusive frister kan nævnes fristen for at indgive annullationssøgsmål og for at anmode om genoptagelse af en sag (§ 534 i ZPO).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

De officielle østrigske fridage er lørdag, søndag, langfredag og de ved lov fastsatte helligdage. De ved lov fastsatte helligdage i Østrig er nytårsdag (1.1.), helligtrekongersdag (6.1.), anden påskedag, den såkaldte statsdag (1.5.), Kristi himmelfartsdag, anden pinsedag, Kristi legemsdag (torsdag efter trinitatis), Marias himmelfartsdag (15.8.), den østrigske nationaldag (26.10.), allehelgensdag (1.11.), Marias undfangelsesdag (8.12.), juledag (25.12.) og anden juledag (26.12.).

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

De fleste bestemmelser om frister er fastsat i § 123-129 og § 140-143 i ZPO og i § 89 i lov om domstolenes organisation (Gerichtsorganisationsgesetz (GOG)).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen begynder normalt at løbe fra og med den dag, hvor forkyndelsen af den afgørelse, der fastsætter eller udløser fristen, får virkning, og ellers ved meddelelsen (§ 124 i ZPO).

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej. Som nævnt i punkt 4 er det normalt den dag, hvor forkyndelsen sker, der er den begivenhed, der udløser en (processuel) frist. Det er i den forbindelse uden betydning, hvordan forkyndelsen sker.

Fristen begynder at løbe fra og med forkyndelsen eller meddelelsen af den afgørelse, der fastsætter eller udløser fristen.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Nej. Nej. Ved beregning af fristen bliver den dag, hvor den begivenhed, der udløser fristen, finder sted (f.eks. forkyndelsen), ikke medregnet.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Fristerne beregnes ud fra kalenderdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Også i dette tilfælde beregnes fristen ud fra kalenderdage.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Frister udtrykt i uger, måneder eller år udløber ved udgangen af den dag i den sidste uge eller måned, der ved navn eller tal svarer til den første dag i den pågældende periode (§ 125, stk. 2, i ZPO). Er der ikke nogen sådan dag i den sidste måned af fristen (f.eks. hvis månedsfristen begynder at løbe den 31. januar), udløber den ved udgangen af den sidste dag i den pågældende måned (§ 125, stk. 2, i ZPO). Officielle fridage berører ikke tidspunktet for fristens begyndelse eller dens varighed.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja. Udløber fristen på en lørdag, søndag, helligdag eller langfredag, udløber den først den førstkommende hverdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Mellem den 15. juli og den 17. august samt den 24. december og den 6. januar forlænges de ufravigelige frister. Hvis starten af denne periode falder i løbet af en sådan ufravigelig frist eller starten på en sådan ufravigelig frist falder i denne periode, forlænges den ufravigelige frist med hele varigheden eller med den ved dens start tilbageværende del af denne periode.

Dette gælder ikke for enkelte særlige sager, navnlig sager om indgreb i ejendomsretten, underholdsbidrag, udlægssager og foreløbige forholdsregler samt i forbindelse med udeblivelses- og anerkendelsesdomme.

12 Hvor lang er ankefristen?

Appelfrister afhænger principielt af afgørelsens form (dom eller kendelse) og sagens indhold. I borgerlige sager har man normalt en kærefrist (Rekursfrist) på 14 dage og en ankefrist (Berufungsfrist) på fire uger.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Frister kan normalt forlænges af dommeren. Hjemler loven undtagelsesvis ikke mulighed for at forlænge fristen, er der tale om en fast eller ufravigelig frist (f.eks. appelfrister).

Alle frister kan forkortes ved indbyrdes aftale mellem parterne, men det kræver et skriftligt bevis. Retten kan beslutte at forkorte en frist efter anmodning fra en af parterne, hvis det sandsynliggøres, at det er påkrævet for at undgå eventuelle store ulemper, og hvis den part, som fristen gælder for, uden vanskeligheder kan foretage det pågældende processuelle skridt inden for den kortere frist (§ 129 i ZPO).

Fristen kan forlænges efter anmodning, hvis den part, som fristen gælder for, af uafvendelige eller meget vigtige årsager er ude af stand til rettidigt at foretage det processuelle skridt, som fristen vedrører, og navnlig hvis den pågældende part vil lide en uoprettelig skade, medmindre fristen forlænges (§ 128, stk. 2, i ZPO). Frister kan ikke forlænges efter indbyrdes aftale mellem parterne (§ 128, stk. 1, i ZPO).

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nej, fordi sagen drejer sig om frister for processuelle skridt ved østrigske retsinstanser.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

En part, der ikke foretager et processuelt skridt inden for fristen, udelukkes normalt fra det pågældende processuelle skridt (fortabelse af søgsmålsretten, § 144 i ZPO). Der er dog visse undtagelser, f.eks. § 289, stk. 2, i ZPO (konsekvenser af udeblivelse fra bevisoptagelse) og § 491 i ZPO (konsekvenser af udeblivelse fra ankesag).

Et processuelt skridt, der foretages efter fristens udløb, skal generelt afvises i henhold til gældende lov, i visse tilfælde dog kun efter anmodning.

Overskrides fristen, kan det også have flere forskellige særlige konsekvenser ud over de almindelige konsekvenser. De er yderst forskelligartede. Den vigtigste særlige konsekvens er, at overskrider en part fristen, kan den anden part anmode om, at der afsiges en udeblivelsesdom (§ 396 og 442 i ZPO). Andre eksempler: Udebliver begge parter fra et retsmøde, indebærer det i henhold til § 170 i ZPO, at sagen suspenderes (i mindst tre måneder). Giver sagsøger ikke møde under en ægteskabssag, erklæres sagen på begæring af sagsøgte for frafaldet, dog uden at give afkald på kravet (§ 460, stk. 5, i ZPO).

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Retsvirkninger, der følger af ikke at give møde eller af ikke at foretage et processuelt skridt inden for fristen, kan ophæves ved følgende retsmidler:

Genoprettelse af den tidligere retstilstand (§ 146 f. i ZPO)

Genoprettelse af den tidligere retstilstand er et retsmiddel mod følgerne af ikke at give møde eller af ikke at foretage et processuelt skridt inden for fristen og kan anvendes, hvis en part eller en parts repræsentant ikke giver møde eller ikke foretager et processuelt skridt inden for fristen på grund af en uforudset eller uafvendelig begivenhed, og hvis den pågældende part eller repræsentant ikke, eller kun i mindre grad (simpel uagtsomhed), er ansvarlig herfor. Retsmidlet skal anvendes inden 14 dage fra hindringens ophør.

Indsigelse (§ 397a og 442a i ZPO)

Indsigelse er et retsmiddel, der kan bruges til at omstøde en udeblivelsesdom efter § 396 eller § 442 i ZPO. Der skal normalt gøres indsigelse i form af et forberedende indlæg ved den ret, der behandler sagen, inden for en fast frist på 14 dage fra udeblivelsesdommens forkyndelse.

Anke (§ 461 f. i ZPO):

En udeblivelsesdom kan bl.a. anfægtes ved anke med den begrundelse, at der ikke er tale om udeblivelse eller overskridelse af fristen, fordi der foreligger en af ugyldighedsgrundene i § 477, stk. 1, nr. 4 og 5, i ZPO (ukorrekt forkyndelse eller manglende repræsentation af den pågældende part i sagen).

Sidste opdatering: 24/09/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side polsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Procesfrister - Polen

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Den polske civilproceslov indeholder bestemmelser om 1) lovbestemte, retlige og aftalebestemte frister for processuelle retsskridt, som parterne skal iværksætte og 2) vejledende frister for processuelle retsskridt, som iværksættes af retten.

Lovbestemte og retlige frister er endelige og må ikke overskrides.

Lovbestemte frister, der er defineret som udelukkelsesfrister (dvs. at manglende overholdelse af dem gør et bestemt processuelt retsskridt ugyldigt), er fastsat i den almindelige lovgivning. Disse frister kan ikke forlænges eller afkortes. En lovbestemt frist regnes fra det tidspunkt, der er fastsat i den almindelige lovgivning. Der er to typer lovbestemte frister: frister for, hvornår et processkridt skal være foretaget, og frister for, hvornår et processkridt kan foretages. Lovbestemte frister omfatter frister for iværksættelse af retsmidler, f.eks. fristen for indgivelse af en ankestævning.

Retlige frister er også defineret som udelukkelsesfrister, men de fastsættes af retten eller en dommer. Retlige frister kan forlænges eller afkortes, men kun hvis der er vægtige grunde hertil, og efter der er indgivet en anmodning, før en frist udløber, og der er ikke krav om at høre modparten. Disse frister løber fra det tidspunkt, hvor en afgørelse eller en kendelse om spørgsmålet er afsagt. I de tilfælde hvor civilprocesloven fastlægger, at forkyndelse sker automatisk, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor dommen eller kendelsen forkyndes. Retlige frister omfatter frister for afhjælpning af en retlig eller processuel inhabilitet eller for afhjælpning af formelle mangler i forbindelse med en anke eller anden form for appel.

Aftalebestemte frister fastsættes, som navnet antyder, efter fælles overenskomst mellem parterne. Et klassisk eksempel er udsættelse af sager efter parternes fælles anmodning. Hvis parterne indgiver en sådan anmodning, kan retten (uden at være forpligtet til det) udsætte sagen. Anvendelse af frister af denne type afhænger udelukkende af parterne.

Vejledende frister gælder normalt for de retslige myndigheder (domstole), ikke for parterne. Manglende overholdelse af dem har ingen negative processuelle retsvirkninger. Formålet med dem er grundlæggende at fremskynde behandlingen af retssager. Et eksempel på en sådan frist er fristen for rettens udarbejdelse af en doms præmisser.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Ifølge lov af 18. januar 1951 om arbejdsfrie dage gælder følgende lovbestemte arbejdsfrie dage:

  • alle søndage (lørdage er ikke lovbestemte arbejdsfrie dage)
  • 1. januar - nytårsdag
  • 6. januar - helligtrekongersdag
  • påskesøndag
  • påskedag
  • 1. maj - offentlig helligdag
  • 3. maj - national helligdag af tredje maj
  • pinsesøndag
  • Kristi legemsfest
  • 15. august - Mariæ himmelfart
  • 1. november - allehelgensdag
  • 11. november - national helligdag - uafhængighedsdag
  • 25. december - juledag
  • 26. december - 2. juledag.

I 2017 falder påskesøndag den 16. april, påskedag den 17. april, pinsesøndag den 4. juni og Kristi legemsfest den 15. juni.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Inden for civilretten kan begrebet "frist" betyde to ting. Det kan enten være et bestemt tidspunkt (f.eks. 5. april 2017) eller en bestemt periode med begyndelse og udløb (f.eks. 14 dage).

Er der fastsat en endelig frist (en dato for, hvornår noget skal være udført), er det nøjagtige tidspunkt, hvor den udløber, afgørende. En frist behøver ikke være angivet som en dag, men den kan defineres ved forekomsten af en begivenhed, som de kontraherende parter har fastsat i en specifik situation.

Processuelle frister er fastsat ved enheder som dag, uge, måned eller år. I henhold til artikel 165 i civilprocesloven er metoden til beregning af frister i en civil procedure fastsat i bestemmelserne i civilprocesloven om frister, hvis en frist er fastsat i den almindelige lovgivning, en retsafgørelse, en afgørelse truffet af en anden statslig myndighed eller en retsakt uden at angive, hvordan den beregnes (artikel 110 i civillovbogen). Forsendelse af et processkrift gennem den polske posttjeneste eller et postkontor for en operatør, der leverer universel posttjeneste i en anden medlemsstat, ligestilles med indgivelse af et processkrift til retten. Det samme gælder for indgivelse af et dokument, som en soldat indgiver til enhedens hovedkvarter, som en frihedsberøvet person indgiver til den pågældendes fængsels administration, eller som et medlem af besætningen på et polsk skib indgiver til kaptajnen på det pågældende fartøj.

Et døgn har 24 timer, der begynder og slutter kl. 24.00. En frist, der er angivet i dage, udløber ved udgangen af den sidste dag. En frist udtrykt i uger, måneder eller år udløber ved udgangen af den dag, der ved navn eller dato svarer til den første dag i fristen, eller hvis en sådan dag ikke findes, den sidste dag i den måned. Hvis en frist udtrykkes som primo, medio eller ultimo i en måned, forstås dette som den første, 15. eller sidste dag i måneden, og en halv måned svarer til 15 dage. Hvis en frist er fastsat som måneder eller år, og der ikke er krav om kontinuitet, antages det, at der er 30 dage på en måned og 365 dage på et år. Hvis udløbet af en frist for at foretage et retsskridt falder på en lovbestemt arbejdsfri dag eller en lørdag, udløber fristen den følgende dag, som ikke er en arbejdsfri dag eller lørdag.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Hvis begyndelsen af en frist, der er defineret som dage, er en specifik begivenhed, medregnes den dag, hvor begivenheden finder sted, ikke i beregningen af fristen. Hvis en ret for eksempel den 11. januar 2017 informerede en part om at skulle iværksætte et bestemt processkridt inden for en periode på syv dage, udløb fristen ved midnat (kl. 24.00) den 18. januar 2017.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

En ret kan forkynde et processkrift på flere måder: pr. post, ved en foged, en retsbetjent eller rettens procestjeneste. Forkyndelse for adressaten kan også ske ved at udlevere dokumentet til adressaten i rettens register. Så længe forkyndelsen er sket korrekt, har alle disse metoder samme gyldighed, og valg af metode påvirker ikke fristernes varighed.

Siden den 8. september 2016 giver reglerne en ret mulighed for at forkynde et processkrift via et datatransmissionssystem, hvis adressaten har indgivet dokumenter via et sådant system eller har valgt at gøre det. En adressat, som har valgt at indgive dokumenter via et datatransmissionssystem, kan fravælge elektronisk forkyndelse.

Et dokument, som forkyndes elektronisk, anses for at være blevet forkyndt på den dato, der er påført den elektroniske kvittering for korrespondancen, også selv om denne dato falder på en lovbestemt arbejdsfri dag. Virkningerne af en forkyndelse påvirkes ikke af, at elektronisk korrespondance modtages om natten. Foreligger der ikke en elektronisk kvittering for modtagelse af korrespondancen, anses forkyndelsen for gyldig 14 dage efter den dato, hvor dokumentet er overført til datatransmissionssystemet. Ovennævnte bestemmelse forudsætter, at parterne går ind på deres elektroniske konto mindst en gang hver 14 dag.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Hvis begyndelsen af en frist, der er defineret som dage, er en specifik begivenhed, medregnes den dag, hvor begivenheden finder sted, ikke i beregningen af fristen.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Frister fastsat i dage angives i kalenderdage. Hvis udløbet af en frist for at foretage et processuelt skridt falder på en lovbestemt arbejdsfri dag eller en lørdag, udløber fristen den følgende dag, som ikke er en arbejdsfri dag eller lørdag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

En frist udtrykt i uger, måneder eller år udløber ved udgangen af den dag, der ved navn eller dato svarer til den første dag i fristen, eller hvis en sådan dag ikke findes, den sidste dag i den måned.

Hvis en frist udtrykkes som primo, medio eller ultimo i en måned, forstås dette som den første, 15. eller sidste dag i måneden. En halv måned svarer til 15 dage.

Hvis en frist er fastsat som måneder eller år, og der ikke er krav om kontinuitet, antages det, at der er 30 dage på en måned og 365 dage på et år.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

En frist udtrykt i uger, måneder eller år udløber ved udgangen af den dag, der ved navn eller dato svarer til den første dag i fristen, eller hvis en sådan dag ikke findes, den sidste dag i den måned.

Hvis en frist udtrykkes som primo, medio eller ultimo i en måned, forstås dette som den første, 15. eller sidste dag i måneden. En halv måned svarer til 15 dage.

Hvis en frist er fastsat som måneder eller år, og der ikke er krav om kontinuitet, antages det, at der er 30 dage på en måned og 365 dage på et år.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Hvis udløbet af en frist for at foretage en handling falder på en lovbestemt arbejdsfri dag eller en lørdag, udløber fristen den følgende dag, som ikke er en arbejdsfri dag eller lørdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Kun retlige frister, dvs. frister fastsat af en ret eller retsformanden kan forlænges eller afkortes. En afgørelse om at forlænge eller afkorte en frist kan træffes enten af en retsformand eller en ret, men kun såfremt retten finder, at der er vægtige grunde til, at fristen er overskredet.

En frist kan kun forlænges eller forkortes efter anmodning fra en part, en deltager i en sag inden for rammerne af den frivillige retspleje, en intervenient, en offentlig anklager, en tilsynsførende, forbrugerombudsmanden, en ikke-statslig organisation, en sagkyndig eller et vidne udpeget af retten, hvis fristen vedrører deres handlinger. Retten kan ikke træffe en sådan afgørelse af egen drift.

En anmodning skal indgives, før den fastsatte frist udløber.

12 Hvor lang er ankefristen?

I den polske civilproceslov er der fastsat lovbestemte frister for iværksættelse af retsmidler afhængigt af typen af retsafgørelse (dom) (wyrok), afgørelse om sagens realitet i sager inden for rammerne af den frivillige retspleje (postanowienie co do istoty sprawy w postępowaniu nieprocesowym), udeblivelsesdom (wyrok zaoczny), påkrav inden for rammerne af en sag vedrørende inddrivelse af pengebeløb (nakaz zapłaty w postępowaniu upominawczym), betalingspåkrav inden for rammerne af en sag om udstedelse af et betalingspåkrav (nakaz zapłaty w postępowaniu nakazowym) og afgørelser (postanowienie)). Navnlig følgende lovbestemte frister er fastsat:

  • en dom og afgørelse om sagens realitet i sager, der henhører under den frivillige retspleje: dommens præmisser skal udarbejdes skriftligt på anmodning fra en part om forkyndelse af dommen og præmisserne, der er indgivet inden for en uge fra den dato, hvor den dispositive del af dommen blev afsagt, og i to tilfælde 1) hvis en part handler uden advokat, når en juridisk konsulent eller patentagent ikke var til stede under domsafsigelsen, fordi vedkommende var frihedsberøvet, og 2) hvis dommen blev afsagt på et lukket retsmøde, inden for en uge fra datoen for forkyndelsen af den dispositive del af dommen. En ankestævning kan indgives til den ret, der har afsagt den dom, der anfægtes, inden for to uger efter forkyndelsen af dommen og dommens præmisser for appellanten. Hvis en part ikke inden for en uge fra den dato, hvor den dispositive del af dommen blev afsagt, har anmodet om, at dommen og præmisserne for den forkyndes, regnes fristen for indgivelse af en ankestævning fra den dag, hvor fristen for indgivelse af en sådan anmodning udløber
  • en afgørelse: fristen for iværksættelse af en appel er en uge og regnes fra forkyndelsen af afgørelsen eller, hvis en part ikke inden for den fastsatte frist har anmodet om, at den afgørelse, der blev truffet under retsmødet, forkyndes, fra afsigelsen af afgørelsen
  • en udeblivelsesdom vedrørende sagsøgte: sagsøgte, overfor hvem der er afsagt en udeblivelsesdom, kan rejse indsigelse inden for to uger efter, at dommen er forkyndt for vedkommende
  • en udeblivelsesdom vedrørende sagsøgeren: retten angiver begrundelsen for en udeblivelsesdom, hvis anmodningen helt eller delvist er blevet afvist, og sagsøger har anmodet om at modtage begrundelsen inden for en uge, efter at dommen er blevet forkyndt, eller hvis en sagsøger, der ikke har indgivet en sådan anmodning, har indgivet en ankestævning inden for den fastsatte frist
  • et påkrav i en sag vedrørende inddrivelse af et pengebeløb: sagsøgte pålægges at betale hele kravet samt omkostninger eller til inden for to uger efter forkyndelsen af påkravet at rejse indsigelse
  • et betalingspåkrav inden for rammerne af en sag om udstedelse af et betalingspåkrav: ved udstedelse af et betalingspåkrav bestemmer retten, at sagsøgte enten skal betale hele kravet samt omkostninger inden for to uger efter forkyndelse af påkravet eller inden for samme frist skal rejse indsigelse.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Et vidne eller en part i en sag er absolut forpligtet til at give møde for retten. Et vidne skal også give møde for retten, selv om vedkommende ikke har kendskab til sagens omstændigheder, eller hvis vedkommende allerede har besluttet at udøve sin ret til at nægte at vidne. Et vidne skal meddele sit fravær (manglende fremmøde) skriftligt inden datoen for retsmødets afholdelse. Indgivelse af en meddelelse om manglende fremmøde på et senere tidspunkt forhindrer ikke retten i under retsmødet at pålægge vidnet en bøde. Et vidne skal vedlægge et dokument, der indeholder en skriftlig begrundelse for ikke at møde op. Et vidnes manglende fremmøde kan undskyldes på grund af sygdom, en vigtig forretningsrejse eller en alvorlig uforudset hændelse. Hvis sygdom påberåbes som begrundelse for ikke at møde op efter en indkaldelse, skal rettens læge udstede en attest, der bekræfter, at vedkommende er ude af stand til at møde op. I sådanne tilfælde fastsætter retten en anden dato for fremmøde.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

En part eller et vidne er omfattet af bestemmelserne i den civile retspleje, som anvendes af den retslige myndighed (domstolen).

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Et processuelt retsskridt, der er foretaget af en part efter udløbet af en frist, er ugyldig. Dette princip gælder både lovbestemte og retlige frister. Ugyldigheden af et processuelt retsskridt betyder, at et processkridt, der er udført for sent, ikke afføder de sædvanlige retsvirkninger efter loven. Et processuelt retsskridt, der er foretaget efter udløbet af en frist, er ugyldigt, selv om retten endnu ikke har afsagt den kendelse, som er konsekvensen af, at fristen er udløbet.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis en frist overskrides, kan en part anmode om, at den begynder at løbe på ny og anmode om, at sagen genoptages.

Hvis part har overskredet fristen for at foretage et processuelt retsskridt, uden at vedkommende kan holdes ansvarlig for det, lader retten fristen løbe på ny efter anmodning fra parten. Dette er dog ikke muligt, hvis den manglende overholdelse af fristen ikke har nogen negative processuelle retsvirkninger for den pågældende part. Et processkrift med en anmodning om at på ny at få en frist til at løbe skal indgives til den ret, som et retsskridt skulle foretages for, senest en uge efter, at årsagen til ikke at overholde fristen ophører. De forhold, der ligger til grund for anmodningen, skal anføres i processkriftet. Parten skal iværksætte det processuelle retsskridt samtidig med, at vedkommende indgiver anmodningen. Et år efter den frist, der er overskredet, kan fristen kun undtagelsesvist forlænges. Det er ikke muligt at forlænge en frist for iværksættelse af en anke til prøvelse af en dom om omstødelse af et ægteskab, tilkendelse af skilsmisse eller erklæring om manglende indgåelse af et ægteskab, selv hvis en af parterne har indgået nyt ægteskab, efter dommen blev endelig. En anmodning om at forlænge en frist, der er indgivet for sent, eller som ikke kan accepteres efter den almindelige lovgivning, afvises af retten. Indgivelse af en anmodning om at forlænge en frist, bringer ikke en sag til ophør eller afslutter fuldbyrdelsen af en dom. Retten kan dog, afhængigt af omstændighederne, afslutte en sag eller fuldbyrdelsen af en dom. Hvis anmodningen efterkommes, kan retten fortsætte behandlingen af sagen.

Genoptagelse af en sag gør det muligt atter at behandle en sag, som er afsluttet med en endelig afgørelse. En appel vedrørende en anmodning om genoptagelse af en sag behandles ofte som et ekstraordinært retsmiddel (eller en ekstraordinær anke), der anvendes til at anfægte endelige afgørelser, i modsætning til ordinære retsmidler (der anvendes i forbindelse med ikke-endelige afgørelser). Der kan anmodes om genoptagelse af en sag med den begrundelse, at dommen var baseret på et forfalsket eller ændret dokument eller på en straffedom, der efterfølgende blev ophævet, eller at dommen blev opnået i kraft af en forbrydelse. Der kan også anmodes om genoptagelse af en sag, hvis en endelig dom vedrørende samme retlige forhold fremkommer senere, eller der fremkommer faktiske omstændigheder eller beviser, der eventuelt kan påvirke udfaldet af sagen, og som parten ikke kunne anvende i den tidligere sag, hvis dommens indhold blev påvirket af en afgørelse, som ikke afsluttede sagen, og som blev afsagt i medfør af en normativ retsakt, som forfatningsdomstolen har fundet er i strid med Link åbner i nyt vindueforfatningen, en ratificeret international traktat eller almindelig lovgivning (tilsidesat eller ændret i henhold til civilprocesloven).

Der kan ikke anmodes om genoptagelse af en sag mere end ti år efter den dato, hvor dommen blev endelig (medmindre en part ikke var i stand til at handle eller ikke var korrekt repræsenteret).

Sidste opdatering: 27/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Procesfrister - Rumænien

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Fra et processuelt synspunkt er procedurefrister som generel definition det tidsinterval, inden for hvilket visse processuelle skridt skal udføres eller tværtimod hvor det er forbudt at foretage visse processkridt. De relevante retsregler er artikel 180-186 i lov nr. 134/2010 i civilprocesloven, med efterfølgende ændringer og tillæg (ikrafttræden den 15. februar 2013).

Med hensyn til de forskellige typer frister, der finder anvendelse inden for civilprocessen, klassificeres de alle sammen efter den måde, hvorpå de blev fastlagt, som lovbestemte, retlige eller aftalebestemte frister (uanset deres art). Lovbestemte frister er de frister, der udtrykkeligt er fastsat i loven, og de er i princippet fastsat således, at de ikke kan forkortes eller forlænges af dommeren eller af parterne (f.eks. femdagesfristen for stævningens forkyndelse). Loven tillader undtagelsesvis forlængelse eller forkortelse af visse lovbestemte frister. Retlige frister er dem, der fastsættes af retten under sagernes behandling, for parternes møde, for afhøring af vidner, for fremlæggelse af de øvrige beviser, dvs. dokumenter, sagkyndige erklæringer mv. Aftalebestemte frister er dem, der kan fastsættes af parterne under sagens forløb, og de kræver ikke rettens godkendelse.

Afhængig af deres type er processuelle frister bydende eller forbydende, idet de førstnævnte er dem, inden for hvilke der skal gennemføres et bestemt processuelt skridt (f.eks. frister inden for hvilke appel elle kassationsappel skal iværksættes mv.), og sidstnævnte er dem, inden for hvilke loven forbyder processuelle skridt.

Et andet kriterium for klassificering af frister er relateret til den sanktion, der finder anvendelse i tilfælde af manglende overholdelse af dem, henholdsvis absolutte frister og relative frister. Absolutte tidsfrister påvirker, hvis de ikke overholdes, i sidste ende gyldigheden af processuelle skridt, mens manglende overholdelse af relative frister, også selv om den manglende overholdelse ikke nødvendigvis medfører, at sådanne processuelle skridt bliver ugyldige, kan bevirke, at der pålægges de pågældende parter disciplinære eller finansielle sanktioner (frist for afgørelse, frist for forberedelsen mv.).

Endelig kan frister med hensyn til varighed være fastsat i timer, dage, uger, måneder og år, og denne klassifikation findes også i civilproceslovens artikel 181. Derudover er der særlige tilfælde, hvor loven ikke specifikt angiver en bestemt type frist (time, dag osv.), men et bestemt tidspunkt for fuldførelsen af processuelle skridt (f.eks. med hensyn til indsigelse mod fuldbyrdelse, som kan rejses indtil den sidste fuldbyrdelsesforanstaltning er foretaget) eller hvor der i loven er fastsat bestemmelser om, retsakten skal gennemføres "uden forsinkelse" eller "hurtigst muligt" eller "som hastesag".

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Efter rumænsk lov er arbejdsfri dage alle lørdage og søndage, tillige med nationale helligdage (nationaldagen – 1. december, 1. maj) samt de vigtige religiøse helligdage (jul – 25. og 26. december, påske – to dage samt pinse – én dag afhængig af kalenderdatoerne, Mariæ Himmelfart – 15. august, Sankt Andreas – 30. november), nytår – 1. og 2. januar.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

De gældende regler om frister er dem, der er fastsat i civilproceslovens artikel 180-186.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Hver frist har et begyndelsestidspunkt og et sluttidspunkt, med fristens længde ind imellem.

Med hensyn til begyndelsestidspunktet er det i civilproceslovens artikel 184, stk. 1, fastsat, at fristerne begynder at løbe fra datoen for forkyndelsen af processkrifterne, medmindre andet er fastsat i loven.

Der forekommer dog også tilfælde, hvor forkyndelsen af de processuelle skridt som udgangspunkt for fristerne kan erstattes med tilsvarende processuelle skridt (ligestillede tilfælde). Forkyndelsen af det processuelle skridt, der får fristen til at løbe, erstattes således i nogle tilfælde med andre procedurer, der er udgangspunktet for fristen (for eksempel anmodningen om at forkynde det processkriftet for modparten, iværksættelse af appel eller forkyndelse af et påbud).

Uanset den almindelige bestemmelse er der også tilfælde, hvor frister begynder at løbe fra andre tidspunkter end ved forkyndelsen, nemlig fra retsafgørelsen blev truffet (konstatering af, at forældelsesfristen er udløbet, fremlæggelse af dokumenter som supplerer dommen); fra antagelsen af bevismateriale til realitetsbehandling (for indsendelse af de ønskede beløb eller en liste over vidner inden for fem dage), fra offentliggørelsen af visse dokumenter (for annonceringen salget af en fast ejendom inden for fem dage).

Afslutningstidspunkt defineres som det tidspunkt, hvor virkningen af fristen er nået, hvorved muligheden for at gennemføre den ophører, for hvilken en tidsfrist var fastsat (for bydende frister), eller som tværtimod bestemmer/markerer det tidspunkt, hvor retten til at udføre visse processuelle skridt opstår (for forbydende frister).

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Mellem begyndelsestidspunktet og afslutningsstidspunktet løber frister i princippet uafbrudt uden mulighed for afbrydelse eller suspension. En hindring som følger af en omstændighed, parten ikke er herre over – som omhandlet i civilproceslovens artikel 186 – er en grund til at afbryde procesfristerne. Andre særlige omstændigheder, der kan begrunde afbrydelse er: (f.eks. afbrydelsen af appelfristen - artikel 469 i civilproceduren). Samtidig bestemmes det i loven, at procesfristen også kan suspenderes (som det er tilfældet for forældelsesfristen – artikel 418 i civilprocesloven). Såfremt fristen er afbrudt i henhold til civilproceslovens artikel 186, begynder, når hindringen er ophørt, en fast frist på 15 dage at løbe uanset varigheden af fristafbrydelsen. I tilfælde af suspension vil fristen fortsætte med at løbe fra det tidspunkt, hvor suspensionen er ophørt, og den tid, der er gået inden suspensionen af fristen, vil også blive lagt hertil.

Ifølge civilproceslovens artikel 183 anses det processkrift, der indgives inden for den retlige frist ved et anbefalet brev, der afleveres til postkontoret eller til en ekspreskurertjeneste eller en specialiseret kommunikationstjeneste, for at være indgivet inden for fristen. Et dokument, der er indgivet af den berørte part inden for den lovbestemte frist på militærenheden eller på administrationskontoret på det sted, hvor den pågældende part er tilbageholdt, anses ligeledes for at være indgivet inden for fristen. Kvitteringen fra posthuset og registreringen eller ekspreskurtjenestens attest, den specialiserede kommunikationstjeneste, militærenheden eller administrationskontoret, hvor den berørte part tilbageholdes, for det fremlagte dokument, tjener som bevis for den dato, da den berørte part iværksatte det relevante retsskridt.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

I henhold til civilproceslovens artikel 181 beregnes frister udtrykt i dage efter den eksklusive ordning, dvs. i henhold til frie dage, idet hverken den dag, hvor den begynder at løbe – dies a quo – eller den dag, hvor den udløber – dies ad quem tages i betragtning, og de regler, der finder anvendelse er dem, der er angivet i forbindelse med begyndelsestidspunktet som præsenteret i afsnit 4.

Frister, der er udtrykt i dage, beregnes altid i fulde dage, hvorimod retsakten kun kan indgives inden for dommerkontorets åbningstid. Dette problem kan dog fjernes ved at sende processkriftet med post, idet postvæsenet der angiver datoen og måden for den faktiske meddelelse til modtageren. Se også svaret på spørgsmål 4.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Hvis en person f.eks. skal iværksætte et processuelt skridt, et dokument forkyndes for vedkommende mandag den 4. april 2005 og bliver bedt om at svare inden 14 dage efter forkyndelsen, betyder det så, at den pågældende skal svare før:

i. mandag, den 18. april (kalenderdage), eller

ii. fredag, den 22. april (arbejdsdage)?

Det korrekte svar er, at det angivne antal dage omfatter kalenderdage. Den pågældende skal træffe en effektiv foranstaltning senest den 18. april.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Ifølge artikel 182 i civilprocesloven udløber frister, der angives i år, måneder eller uger, på den dag i året, måneden eller ugen der svarer til begyndelsesdagen.

Den frist, der begynder den 29., den 30. eller den 31. i måneden, og slutter i en måned, der ikke indeholder en sådan dag, anses for udløbet den foregående dag i måneden.

Den frist, der udløber på en lovbestemt helligdag eller, når forkyndelsen er udsat, forlænges til udgangen af den følgende arbejdsdag.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

En frist, der er udtrykt i uger, måneder eller år udløber på den tilsvarende dag i den sidste uge eller måned eller i det sidste år. Hvis den sidste måned ikke har en dag tilsvarende til den, på hvilken fristen begyndte at løbe, udløber fristen på den sidste dag i den pågældende måned. Når den sidste dag af en frist er en arbejdsfri dag, forlænges fristen til den første arbejdsdag.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja, når den sidste dag af en frist er en arbejdsfri dag, forlænges fristen til den først følgende arbejdsdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

I artikel 184 i civilprocesloven fastslås det, at procesfrist er afbrudt, og at en ny frist begynder at løbe fra datoen for den nye forkyndelse i følgende tilfælde:

  • når en af parterne er afgået ved døden; i dette tilfælde forkyndes et nyt dokument for arvingen på den afdøde parts sidste bopæl uden at vise navn og stilling for hver arving
  • når en parts repræsentant er afgået ved døden; i dette tilfælde forkyndes et nyt dokument for den pågældende part.

Procesfristen begynder ikke at løbe, og hvis den er begyndt at løbe tidligere, afbrydes den med hensyn til den part, der mangler handleevne eller har begrænset handleevne, indtil en person i givet fald er blevet udnævnt til at repræsentere eller bistå denne part.

12 Hvor lang er ankefristen?

Ja, der er fastsat særlige frister for bestemte retsområder. De generelle frister i civilprocesloven for appel og kassationsappel er 30 dage. I visse tilfælde (særlige sager), for eksempel i tilfælde af en præsidentkendelse, er appelfristen fem dage, hvilket er kortere end fristen for indgivelse af appel efter de almindelige regler.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Svaret er positivt, hvilket betyder, at retten i visse undtagelsestilfælde har adgang til enten at forlænge fristen (f.eks. med fem dage i henhold til civilproceslovens artikel 469 og 490 - og ved appel og kassationsappel) eller forkorte den (f.eks. i henhold til artikel 159 i civilprocesloven i forbindelse med fristen for forkyndelse af tilsigelser fem dage før retsmødet).

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

I henhold til artikel 1087 i civilprocesloven i internationale civilretlige sager anvender retten rumænsk procesret med forbehold af udtrykkelige modstridende bestemmelser. Se også svaret på spørgsmålene 5, 11 og 16.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Som anført ovenfor påvirker manglende overholdelse af absolutte frister i sidste ende gyldigheden af det processuelle skridt, mens manglende overholdelse af relative frister, også selv om den manglende overholdelse ikke nødvendigvis medfører de processuelle skridts ugyldighed, kan bevirke, at der pålægges de pågældende parter disciplinære eller finansielle sanktioner (afgørelsesfrister, forberedelsesfrister mv.).

Manglende overholdelse af processuelle frister vil sandsynligvis resultere i anvendelse af forskellige sanktioner som de følgende:

  • det processuelle retsskridts ugyldighed
  • fratagelse af den frist, der er fastsat for gennemførelse af det processuelle retsskridt
  • udløbet af gyldigheden af den anmodning, der er indgivet til retten
  • udløbet af forældelsesfristen for retten til tvangsfuldbyrdelse
  • finansielle sanktioner
  • disciplinære sanktioner
  • forpligtelsen til på ny at udfærdige eller ændre et dokument, der er udarbejdet uden iagttagelse af formkravene
  • forpligtelsen til at yde erstatning til den part, der har lidt tab på grund af tilsidesættelse af formkravene.

Artikel 185 i civilprocesloven bestemmer, at når en processuel rettighed skal udøves inden for en bestemt frist, medfører manglende overholdelse af denne forpligtelse, at vedkommende fortaber denne rettighed, medmindre andet er fastsat i loven. Det processuelle skridt, der foretages efter fristens udløb, er ugyldigt. Hvis loven indeholder bestemmelser om afbrydelse af et processuelt skridt inden for en frist, kan det retsskridt, der er foretaget inden fristen er udløbet, annulleres efter anmodning fra den berørte part.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Ifølge artikel 186 i civilprocesloven, får den part, der ikke har overholdt en procesfrist, en ny frist, forudsat at parten godtgør, at forsinkelsen var behørigt begrundet. Den pågældende part skal gennemføre det processuelle skridt inden for højst 15 dage fra den dato, hvor afbrydelsen er ophørt, og samtidig skal parten anmode om at få fastsat en ny frist. Hvis de retsmidler ønskes iværksat, er denne frist den samme som den, der gælder for indgivelse af en appel. Anmodningen om en ny frist vil blive behandlet af den kompetente domstol, der behandler anmodningen om den rettighed, der ikke blev udøvet inden for fristen. Hvis forsinkelsen kan lægges parten til last, står ingen retsmidler til rådighed.

Sidste opdatering: 27/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Procesfrister - Slovakiet

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

a) Lovbestemte – deres varighed er bestemt ved lov

b) Retlige – Retten kan forlænge en frist efter den pågældende parts anmodning.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Arbejdsfri dage er de dage, der er bestemt til hvile for arbejdstagerne i løbet af ugen samt lovbestemte helligdage.

a) Fridage i Slovakiet: 6. januar, langfredag, påskedag, 2. påskedag, 1. maj, 8. maj, 15. september, 1. november, 24. december, 25. december, 26. december

b) Helligdage i Slovakiet: 1. januar, 5. juli, 29. august, 1. september, 17. november.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

a) I overensstemmelse med lov nr. 160/2015, den borgerlige retsplejelov om kontradiktoriske retssager (zákona č. 160/2015 Civilný sporový poriadok) (i det følgende benævnt "RKP"), og forudsat at der ikke er bestemmelser om det modsatte, fastsættes en frist for gennemførelsen af et retsskridt af en domstol. Den dag, hvor den begivenhed, der får fristen til at løbe, indtraf, medtages ikke ved beregningen af en frist, der er fastsat i dage.

b) En frist løber ikke i forhold til en person, der har mistet sin proceshabilitet eller retlige handleevne (jf. § 119, RKP).

c) Hvis en ny part, en retlig repræsentant eller en værge for en part indtræder i sagen, begynder en ny frist at løbe for deres vedkommende fra det tidspunkt, hvor de indtrådte i sagen (jf. § 120, RKP).

d) En frist er overholdt, hvis det pågældende retsskridt gennemføres for retten eller processkrifter indgives til en myndighed, der er forpligtet til at levere dem, på fristens sidste dag (jf. § 121, stk. 5, RKP).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

En frist begynder at løbe dagen efter den dag, hvor den begivenhed, der får fristen til at løbe, indtraf.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Nej.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Til beregning af frister bruges kalenderdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Frister, der regnes i uger, måneder og år beregnes også på grundlag af kalenderdage.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Frister, der er fastsat i uger, måneder eller år, udløber ved udgangen af den dag, hvis betegnelse er den samme som dagen for den hændelse, der får fristen til at løbe, og hvis der ikke er en sådan dag i en måned, på den sidste dag i måneden. Hvis udløbet af en frist falder på en lørdag, søndag eller helligdag, er fristens sidste dag arbejdsdagen umiddelbart derefter (jf. § 121, RKP).

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Hvis loven ikke angiver en frist for gennemførelsen af et retsskridt, fastsættes denne af en domstol, hvis der fremsættes anmodning herom. En domstol kan også forlænge en frist, som den har fastsat (jf. § 118, stk. 2, RKP).

12 Hvor lang er ankefristen?

En appel skal indgives senest 15 dage efter forkyndelsen af afgørelsen til den ret, hvis afgørelse anfægtes (jf. § 362, RKP).

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Ja, men kun en frist for uformelle retsmøder.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Retsvirkningen af manglende overholdelse af en frist er, at fristen er sprunget.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

En domstol kan se bort fra den manglende overholdelse af en frist, hvis den manglende overholdelse skyldtes, at en part eller dennes repræsentant havde en undskyldelig grund, der gjorde det umuligt for parten at foretage et retsskridt, som parten var berettiget til at foretage. En anmodning skal indgives senest 15 dage efter ophøret af hindringen, og det retsskridt, der ikke blev udført, skal foretages på det pågældende tidspunkt (jf. § 122, RKP). Retten afgør efter et frit skøn, om grunden til, at parten eller dennes repræsentant ikke har overholdt en lovbestemt frist, er undskyldelig.

Sidste opdatering: 14/01/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.