All modern legal systems including those of the 27 Member States provide for the temporal limitation of civil claims. The laws governing limitation or prescription periods vary greatly with respect to the length of the time limits, when exactly the time limit starts and depending on which act or event suspends or interrupts the time limit. The law applicable to the claim also governs the limitation period affecting the claim.

Please select the relevant country's flag to obtain detailed national information.

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

I retsplejeloven nævnes der mange forskellige frister.

De kan inddeles i to kategorier: ventetider og forældelsesfrister.

Ventetider er frister, der skal udløbe. Man skal så at sige vente på, at en frist udløber, før man gyldigt kan træffe en retslig foranstaltning.

Et eksempel på en ventetid er stævningsfristen. Der skal være en "stævningsfrist" mellem datoen for forkyndelsen af stævningen og det indledende retsmøde. Fristen er otte dage for stævninger i hovedsager (civilsager) og to dage for stævninger i sager om foreløbige forholdsregler.

En forældelsesfrist er den periode, inden for hvilken en given retslig foranstaltning skal igangsættes, senest den sidste dag i perioden eller dies ad quem, idet man ellers fortaber retten til at træffe den pågældende foranstaltning.

Som eksempel på forældelsesfrister kan nævnes følgende frister for at udnytte sine klagemuligheder, nemlig:

• en måned for at appellere (retsplejelovens artikel 1051) en kontradiktorisk dom, der løber fra forkyndelsen af dommen
• en måned for at indgive indsigelse (retsplejelovens artikel 1048) mod en udeblivelsesdom, der løber fra forkyndelsen af dommen
• tre måneder for at anlægge en sag ved kassationsdomstolen (retsplejelovens artikel 1073)
• tre måneder for at indgive en tredjemandsindsigelse (retsplejelovens artikel 1129)
• 30 dage for at indgive en klage mod en dommer på grund af rettergangsfejl (retsplejelovens artikel 1142)
• seks måneder for at genoptage en civilsag (retsplejelovens artikel 1136).

Stævningsfristen er med andre ord ventetid.

Retsplejelovens artikel 707 fastsætter den almindelige stævningsfrist i hovedsager til otte dage for personer med bopæl eller opholdssted i Belgien.

Det samme gælder:

1) når stævningen forkyndes på den valgte adresse i Belgien

2) når den person, som stævningen forkyndes for, hverken har kendt bopæl eller opholdssted i Belgien eller i udlandet

3) når en stævning forkyndes for en person i Belgien, som har bopæl i udlandet.

Stævningsfristen i sager om foreløbige forholdsregler er to dage (artikel 1035 i retsplejeloven). Stævningsfristen for sager indbragt for fogedretten er også to dage i sager om foreløbige forholdsregler.

Når sagsøgte ikke har bopæl, opholdssted eller valgt adresse i Belgien, forlænges førnævnte "basisfrister" på henholdsvis otte og to dage i overensstemmelse med artikel 55 i retsplejeloven.

Fristen er derfor (otte eller to dage +...):

1. 15 dage, når parten bor i et naboland eller Det Forenede Kongerige
2. 30 dage, når parten er bosat i et andet land i Europa
3. 28 dage, når parten er bosat i et andet land i verden.

Denne fristforlængelse skal dog altid være fastsat ved lov. For stævninger i hovedsager er dette fastsat i artikel 709 i retsplejeloven og for stævninger i sager om foreløbige forholdsregler i artikel 1035 i retsplejeloven.

I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at foretage en stævning meget hurtigt. Under sådanne omstændigheder kan man via en advokat eller stævningsmand anmode den kompetente domstol om at få forkortet fristen (artikel 708 i retsplejeloven i hovedsager og retsplejelovens artikel 1036 i sager om foreløbige forholdsregler).

Når stævningen forkyndes, udleverer fogeden også en kopi til indstævnte af afgørelsen om, at der er givet tilladelse til at forkorte fristen.

Et af de vigtigste aspekter af en frist er, hvordan den beregnes. Fremgangsmåden er fastlagt i artikel 48-57 i retsplejeloven (dvs. kapitel VIII i retsplejelovens første del, se nedenfor).

Disse artikler omhandler generelle aspekter (artikel 48-49), forældelsesfrister (artikel 50, stk. 1), beregning af frister (artikel 52 og artikel 53, stk. 1, samt artikel 53a, artikel 54 og 57), tilfælde af force majeure, fristforlængelse (artikel 50, stk. 2, artikel 51, artikel 53, stk. 2, og artikel 55) samt tilfælde af udsættelse på grund af en af parternes død (artikel 56).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

1. januar (nytårsdag)

Påske og 2. påskedag (variable datoer)

1. maj (arbejdernes internationale kampdag)

Kristi himmelfartsdag (sjette torsdag efter påske)

Pinse og 2. pinsedag (syvende søndag og mandag efter påske)

Nationaldag 21. juli

15. august (Marias himmelfartsdag)

1. november (allehelgensdag)

11. november (våbenhvile i 1918)

25. december (jul)

Denne liste er ikke anført i retsplejeloven.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Se spørgsmål 1 (ovenfor).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Hovedreglen er, at dies a quo (dagen for den handling eller hændelse, som udløser fristen) IKKE medtages i fristen, men at dies ad quem (den sidste dag) gør ("dies a quo non computatur in termino").

Retsplejelovens artikel 52 bestemmer følgende: "Fristen regnes fra midnat til midnat. Den beregnes fra dagen efter dagen for den handling eller hændelse, der udløser fristen, og omfatter alle dage, også lørdage, søndage og helligdage".

En frist løber derfor ikke fra den dag, hvor en stævning eller dom forkyndes (dies a quo), men den efterfølgende dag (dvs. fra kl. 00.00).

Eksempel: Hvis en stævning forkyndes mandag den 4. maj (dies a quo), løber stævningsfristen fra tirsdag den 5. maj. Med andre ord er første dag i den otte dage lange frist tirsdag den 5. maj.

Hvis den 4. maj er en fredag, er den første dag i fristen lørdag den 5. maj. Den første dag i en stævningsfrist kan altså godt være en lørdag, søndag eller en lovbestemt fri- eller helligdag.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

A. Forkyndelse ved en foged:

Artikel 57 i retsplejeloven bestemmer, at medmindre andet er fastsat ved lov, løber fristen for en indsigelse, appel og kassationsbegæring fra afgørelsens forkyndelse for personen eller på dennes bopæl, eller i påkommende tilfælde fra overdragelse eller aflevering af en kopi af afgørelsen, jf. artikel 38 og 40.

Med hensyn til personer, der ikke har bopæl, opholdssted eller valgt adresse i Belgien, og for hvem dommen ikke kan forkyndes personligt, løber fristen fra det tidspunkt, hvor en kopi af den dom, der skal forkyndes, indleveres på posthuset eller i givet fald til anklagemyndigheden.

Hvis der er tale om umyndige personer, løber fristen først fra det tidspunkt, hvor dommen er forkyndt for deres juridiske repræsentant.

B. Papirbaseret forkyndelse (brev):

Medmindre andet er fastsat ved lov, bestemmes det i artikel 53a i retsplejeloven, at frister, der løber fra det tidspunkt, hvor papirdokumentet forkyndes for adressaten, beregnes som følger:

1. Når forkyndelsen sker ved retslig forsendelse eller anbefalet brev med modtagelsesbevis, fra første dag efter den dag, hvor forsendelsen eller brevet er forelagt ved adressatens bopæl, eller i påkommende tilfælde dennes opholdssted eller valgte adresse.
2. Når forkyndelsen sker ved anbefalet brev eller almindeligt brev, fra den tredje arbejdsdag efter den dag, hvor brevet blev indleveret til posttjenesten, medmindre adressaten kan bevise det modsatte.
3. Når forkyndelsen sker mod udlevering af dateret modtagelsesbevis, fra den første dag efter denne dag.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Hovedreglen er, at dies a quo (dagen for den handling eller hændelse, som udløser fristen) IKKE medtages i fristen, men at dies ad quem (den sidste dag) gør.

DIES A QUO:

Retsplejelovens artikel 52 bestemmer følgende: "Fristen regnes fra midnat til midnat. Den beregnes fra dagen efter dagen for den handling eller hændelse, der udløser fristen, og omfatter alle dage, også lørdage, søndage og helligdage".

En frist starter derfor ikke den dag, hvor en stævning eller dom forkyndes (dies a quo), men den efterfølgende dag (dvs. fra kl. 00.00).

Eksempel: Hvis en stævning forkyndes mandag den 4. maj (dies a quo), løber stævningsfristen fra tirsdag den 5. maj. Med andre ord er første dag i den otte dage lange frist tirsdag den 5. maj.

Hvis den 4. maj er en fredag, løber fristen fra lørdag den 5. maj. Den første dag i en stævningsfrist kan altså godt være en lørdag, søndag eller en lovbestemt fri- eller helligdag.

DIES AD QUEM:

Retsplejelovens artikel 53 bestemmer følgende: "Fristens sidste dag indgår i fristen. Men når denne dag er en lørdag, en søndag eller en lovbestemt hellig- eller fridag, udskydes fristens sidste dag til den efterfølgende arbejdsdag".

Dies ad quem er den dag, hvor fristen udløber. Denne indgår som den sidste dag i fristen.

Men hvis denne dies ad quem falder på en lørdag, søndag eller lovbestemt hellig- eller fridag, forlænges fristen til den næste arbejdsdag.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

I henhold til artikel 52 i retsplejeloven løber fristen fra midnat til midnat. Den beregnes fra dagen efter dagen for den handling eller hændelse, der udløser fristen, og omfatter alle dage, også lørdage, søndage og helligdage".

En handling kan dog kun gennemføres gyldigt på justitskontoret i det tidsrum, hvor dette er tilgængeligt for offentligheden, medmindre det sker elektronisk.

Der skal derfor tages hensyn til kalenderdagene.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

I henhold til artikel 54 i retsplejeloven beregnes en frist i måneder eller år fra en kalenderdag i én måned til dagen forud for den tilsvarende kalenderdag i en anden måned.

Denne artikel gælder alene for frister, der er fastsat i måneder eller år (f.eks. frist for indsigelse eller appel: en måned) og betyder – sammenholdt med retsplejelovens artikel 53 – at en frist på en måned f.eks. ikke altid er 30 eller 31 dage, men også kan være kortere eller længere.

Ved "kalenderdag" forstås her fristens første dag, dvs. dagen efter forkyndelsen.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

I henhold til retsplejelovens artikel 53, stk. 1, indgår fristens sidste dag (dvs. dies ad quem) i fristen.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Det bestemmes dog i retsplejelovens artikel 53, stk. 2, at når denne dag er en lørdag, en søndag eller en lovbestemt hellig- eller fridag, udskydes fristens sidste dag til den efterfølgende arbejdsdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

a) Frister, der ikke medfører fortabelse af en rettighed:

Artikel 49 i retsplejeloven præciserer, at frister fastsættes ved lov, og at retten kun kan fastsætte en frist, hvis dette er tilladt ved lov.

I henhold til artikel 51 i retsplejeloven kan dommeren inden fristens udløb forkorte eller forlænge de frister, der ikke medfører fortabelse af en rettighed. Medmindre andet er fastsat ved lov, kan forlængelsen ikke være længere end den oprindelige frist, og den kan ikke forlænges yderligere, medmindre dette sker i form af en begrundet afgørelse og af alvorlige grunde.

b) En person, der ikke har bopæl, opholdssted eller valgt adresse i Belgien:

Retsplejelovens artikel 55 bestemmer, at når det er fastsat ved lov, at fristen for en part, der ikke har bopæl, opholdssted eller valgt adresse i Belgien, skal forlænges, er denne forlængelse på:

1. 15 dage, når parten bor i et naboland eller Det Forenede Kongerige
2. 30 dage, når parten er bosat i et andet land i Europa
3. 28 dage, når parten er bosat i et andet land i verden.

c) Retsferier:

Retsplejelovens artikel 50, stk. 2, bestemmer, at hvis en appel- eller indsigelsesfrist som omhandlet i artikel 1048, 1051 og artikel 1253c, litra c) og d), starter og udløber under retsferier, forlænges den indtil den 15. dag i det nye retsår.

Retsferien løber fra 1. juli til 31. august hvert år.

Hvis fristen for indsigelse eller appel starter eller udløber i denne periode, udskydes fristens dies ad quem til den 15. september.

Eksempel 1: En dom forkyndes den 30. juni (dies a quo). Fristen løber fra den 1. juli og udløber den 31. juli (dies ad quem).

Eksempel 2: En dom forkyndes den 31. juli (dies a quo). Fristen løber fra den 1. august og udløber den 31. august (dies ad quem).

I disse to eksempler falder både første og sidste dag dies ad quem i retsferien, og fristen for at gøre indsigelse mod eller appellere en afgørelse forlænges derfor til den 15. september.

Eksempel 3: En dom forkyndes den 29. juni. Fristen løber fra den 30. juni. Dies ad quem er den 29. juli.

Eksempel 4: En dom forkyndes den 1. august. Fristen løber fra den 2. august. Dies ad quem er den 1. september.

I disse to eksempler ligger enten fristens første dag eller dies ad quem uden for retsferien, og fristen forlænges derfor ikke til den 15. september.

Det bør bemærkes, at både retsplejelovens artikel 50, stk. 2 (forlængelse på grund af retsferien), og artikel 53, stk. 2 (udskydelse af fristens udløb til den næste arbejdsdag, hvis den falder på en lørdag, søndag eller lovbestemt hellig- eller fridag), kan finde anvendelse, når retsferiens sidste dag, den 31. august, falder på en lørdag eller en søndag, og fristens sidste dag (dies ad quem) er den 31. august.

Retsplejelovens artikel 50, stk. 2, anvendes, før retsplejelovens artikel 53, stk. 2, anvendes.

Eksempel:

Et dokument forkyndes den 31. juli. Indsigelses- eller appelfristen løber fra den 1. august til den 31. august. Den 31. august falder på en lørdag eller søndag.

I henhold til retsplejelovens artikel 50, stk. 2, falder fristens første og sidste dag i retsferien, hvilket betyder, at fristen forlænges til den 15. september.

Det er kun, når den 15. september falder på en lørdag eller en søndag, at retsplejelovens artikel 53, stk. 2, kan finde anvendelse, og den sidste dag udskydes til mandag.

d) Den part, der kan indgive en indsigelse, appel eller kassationsbegæring, er afgået ved døden:

I henhold til retsplejelovens artikel 56 betyder en parts dødsfald, at dennes frist til at indgive en indsigelse, appel eller kassationsbegæring forlænges.

Fristen løber først igen, efter at afgørelsen på ny er forkyndt på afdødes bopæl, og beregnes fra udløbet af eventuelle frister for at udarbejde en boopgørelse og vurdere, om afgørelsen er forkyndt før fristernes udløb.

Afgørelsen kan forkyndes for arvingerne kollektivt og uden angivelse af deres navn og stilling. Undtaget herfra er dog en interesseret part, der ville fortabe en rettighed, fordi appelfristen udløber, hvis det viser sig, at den pågældende ikke havde kendskab til forkyndelsen.

12 Hvor lang er ankefristen?

I medfør af retsplejelovens artikel 1050 er hovedreglen, at der i alle sager kan indgives en appel, så snart dommen er forkyndt, også selv om det er tale om en udeblivelsesdom. Med hensyn til en afgørelse om kompetence eller, medmindre dommeren træffer anden afgørelse, en foreløbig afgørelse, kan der alene indgives appel sammen med en appel af den endelige dom.

I henhold til retsplejelovens artikel 1051 er fristen for at indgive en appel en måned fra dommens forkyndelse i henhold til artikel 792, stk. 2 og 3. I henhold til retsplejelovens artikel 1054 kan sagsøgte dog på ethvert tidspunkt indgive en kontraappel til appelretten mod enhver af sagens parter, også selv om dommen blev forkyndt uden forbehold eller accepteret før forkyndelsen.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

I henhold til retsplejelovens artikel 51 kan dommeren inden fristens udløb forkorte eller forlænge de frister, der ikke medfører fortabelse af en rettighed. Medmindre andet er fastsat ved lov, kan forlængelsen ikke være længere end den oprindelige frist, og den kan ikke forlænges yderligere, medmindre dette sker i form af en begrundet afgørelse og af alvorlige grunde.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Artikel 55 i retsplejeloven er indført særligt med henblik på denne part. Når parten opfylder betingelserne i denne artikel, kan den pågældende udnytte denne bestemmelse.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

I medfør af retsplejelovens artikel 50, stk. 1, kan frister, der medfører fortabelse af rettigheder, hverken forkortes eller forlænges, heller ikke selv om parterne er enige herom, medmindre denne fortabelse er omfattet af lovens bestemmelser.

Med andre ord skal den retslige foranstaltning være truffet før fristens udløb, idet der ellers er en risiko for, at den ikke er omfattet af den fastsatte frist og ikke er antagelig.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

At lade en præklusiv frist udløbe er endeligt. Der kan med andre ord ikke længere indgives en appel, medmindre loven er blevet overtrådt.

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

A) Retten til domstolsbeskyttelse af subjektive materielle rettigheder er underlagt de forældelses- og præklusionsfrister, der er fastlagt i lovgivningen (kaldenderperioder).

Hvis indehaveren af en subjektiv rettighed forholder sig passiv, fortaber denne retten til at søge domstolsbeskyttelse af denne rettighed ved udløbet af forældelsesfristen. Forældelsesfristen ophæver ikke den materielle ret som sådan, men retten til appel og retten til tvangsfuldbyrdelse, der knytter sig til den, idet denne ret omdannes til en naturret (en materiel ret, som ikke kan anfægtes ved domstolene). Forældelsesfristen får kun virkning, hvis skyldneren gør indsigelse ved den kompetente ret eller foged.

Reglerne om forældelsesfristers varighed, udløb og suspension findes i den bulgarske obligations- og aftalelov. Der gælder en generel forældelsesfrist på fem år for alle krav uden særlige tidsfrister. (jf. artikel 110 i obligations- og aftaleloven).

Der gælder en forældelsesfrist på tre år for tre grupper af krav (jf. artikel 11 i obligations- og aftaleloven):

• krav på vederlag, for hvilke der ikke gælder andre forældelsesfrister
• krav på godtgørelse og erstatning som følge af misligholdelse af en kontrakt
• fordringer i form af leje, renter eller andre periodiske betalinger, såsom krav fra leverandører af varmeenergi og elektricitet den omstændighed, at beløbet for de forskellige perioder kan variere, er uden betydning. Betalinger i rater i forbindelse med bankkreditaftaler har dog ikke karakter af periodiske betalinger, og den almindelige forældelsesfrist gælder for disse.

Der gælder også en forældelsesfrist på tre år for retten til at indgive et søgsmål med påstand om tilsidesættelse af kontrakter, der er indgået ved en fejl eller som følge af svig eller trusler, samt kontrakter indgået af personer uden rets- og handleevne eller deres repræsentanter, hvor de gældende krav ikke er opfyldt.

Der gælder en forældelsesfrist på ét år for retten til at indgive et søgsmål med påstand om tilsidesættelse af en kontrakt, der er indgået, hvor der er et ganske særligt behov derfor, eller på åbenbart ugunstige betingelser (jf. artikel 33 i obligations- og aftaleloven).

Der gælder en forældelsesfrist på seks måneder for krav vedrørende mangler i løsørekøb eller fabrikationsfejl i forbindelse med en entreprisekontrakt, bortset fra bygge- og anlægsarbejde, hvor kravet bliver forældet efter den generelle forældelsesfrist på fem år (jf. artikel 265 i obligations- og aftaleloven).

I fuldbyrdelsesproceduren fastsættes en forældelsesfrist på to år. Hvis kreditor i forbindelse med en åben fuldbyrdelsesprocedure ikke anmoder om fuldbyrdelse af foranstaltningerne i en periode på to år, afsluttes fuldbyrdelsesproceduren automatisk i henhold til artikel 433, stk. 1, nr. 8, i GPK, og den nye forældelsesfrist begynder at løbe fra den seneste gyldige gennemførelsesforanstaltning.

Forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor retten til appel indtræder, og retten således kan udøves, og den afhænger af, hvilken form for materiel ret der er blevet krænket. Dette kan være det tidspunkt, hvor den kontraktlige forpligtelse skal opfyldes, eller hvor den ulovlige handling foretages, eller det kan være det tidspunkt, hvor skadevolderen identificeres, eller hvor genstanden overdrages i forbindelse med en reklamation osv.

Forældelsesfristen må ikke afkortes eller forlænges ved aftale mellem parterne.

Forældelsesfristen kan imidlertid suspenderes eller afbrydes.

Forældelsesfristen suspenderes i de tilfælde, der er udtømmende opregnet i artikel 115 i obligations- og aftaleloven:

• mellem børn og forældre under forældres udøvelse af forældremyndigheden
• mellem personer, der er underlagt værgemål eller formynderskab og deres værger eller formyndere, mens det pågældende værgemål eller formynderskab er gældende
• mellem ægtefæller
• for krav, der tilkommer personer, hvis ejendom ved lov eller retskendelse er sat under administration, mod administrator
• for krav om erstatning fra juridiske enheder mod deres ledere, mens disse stadig varetager deres hverv
• for krav, der tilkommer mindreårige og umyndiggjorte personer i den periode, hvor der ikke er udpeget en retlig repræsentant eller formueforvalter, og seks måneder efter udnævnelsen af en sådan person, eller når personen igen får rets- og handleevne
• så længe kravet er under behandling.

I disse tilfælde er personen midlertidigt og lovligt frataget sin søgsmålsret. Den del af forældelsesfristen, der er forløbet frem til suspensionen, forbliver i kraft og fortsætter med at løbe, når den begivenhed, der var årsag til suspensionen, er ophørt.

Forældelsesfristen suspenderes i følgende tilfælde:

• når skyldneren anerkender kravet
• når der fremsættes et krav eller gøres indsigelse eller anmodes om indledning af mægling, hvor det imidlertid gælder, at hvis kravet eller indsigelsen ikke imødekommes, anses forældelsesfristen ikke som værende blevet suspenderet
• når der anmeldes et krav i et konkursbo
• når der iværksættes fuldbyrdelsesforanstaltninger.

I disse tilfælde vil den periode, der er gået fra søgsmålsretten blev stiftet, og frem til suspensionen af forældelsesfristen, miste sin retsvirkning, og en ny forældelsesfrist begynder at løbe. Hvis suspensionen sker som følge af en klage eller en indsigelse, fastsætter loven en anden vigtig virkning: Den nye forældelsesfrist, der begynder efter suspensionen, er stadig fem år.

Præklusionsfristen er den periode, hvorefter selve den materielle rettighed fortabes. Denne frist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor den subjektive rettighed blev stiftet, og ikke fra det tidspunkt, hvor søgsmålsretten blev stiftet.

Præklusionsfrister kan ikke afbrydes eller suspenderes ligesom forældelsesfrister.

Retten eller fogeden anvender disse af egen drift, hvilket betyder, at skyldneren ikke behøver at gøre indsigelse for at gøre dem gældende. Udløbet af en præklusionsfrist medfører, at søgsmålet ikke kan antages til realitetsbehandling, idet forældelsesfristens udløb (i tilfælde af indsigelse) fjerner grundlaget for søgsmålet.

Præklusionsfristerne omfatter: tremånedersfristen, inden for hvilken en panthaver kan gøre indsigelse, hvis et forsikringsselskab udbetaler erstatningen til genstandens ejer og ikke til panthaveren. De gælder også for den periode på to måneder, hvor en medejer kan anlægge sag om vindikation af ejendomsretten til en genstand i fælleseje, hvis den anden medejer har solgt sin andel til tredjemand, samt for fristen på et år for at anlægge sag med påstand om annullation af en gave osv.

B) Fristerne for parternes og rettens iværksættelse af visse processuelle skridt i tvister og fuldbyrdelsessager findes i den civile retsplejelov. Fristerne for afslutningen af processuelle skridt i forbindelse med insolvensbehandlingen er fastsat i henholdsvis handelsloven og loven om bankinsolvens for så vidt angår bankers insolvens og i andre særlove.

For så vidt angår parterne, vil overskridelse af fristen medføre fortabelse af retten til at foretage det pågældende processuelle skridt. Hvis det er retten, der ikke har overholdt fristen, er dette ikke til hinder for, at det pågældende processkridt foretages senere, eftersom der stadig er adgang hertil. De frister, der er fastsat for retten, er kun vejledende.

Fristerne for parternes iværksættelse af processuelle skridt er fastsat i lovgivningen, eller fastsat af retten.

De lovfæstede frister (retlige frister) omfatter:

• fristen for berigtigelse af stævningen (en uge regnet fra datoen for forkyndelsen for parten, jf. artikel 129, stk. 2, i den civile retsplejelov, men retten kan stadig fastsætte en længere frist)
• fristen for indgivelse af svarskrift, for fremlæggelse af bevismateriale, for at bestride sagsfremstillingen i stævningen, for at fremsætte modkrav, for den sagsøgtes adcitation af tredjemand og nedlægge påstande overfor dem, samt for indsigelse mod den procedure, som retten har valgt til behandling af sagen. Den begynder at løbe fra sagsøgtes modtagelse af stævningen og er en måned eller to uger, afhængigt af om sagen henhører under den almindelige procedure eller proceduren for mindre krav (jf. artikel 131 og artikel 367 i den civile retsplejelov)
• fristen for sagsøgers indgivelse af en replik i handelsretlige tvister – to uger fra modtagelse af sagsøgtes svarskrift (jf. artikel 372 i den civile retsplejelov)
• fristen for sagsøgtes indgivelse af en duplik i sager om handelsretlige tvister – to uger efter modtagelse af replikken (jf. artikel 373 i den civile retsplejelov)
• fristen for at appellere en dom afsagt af retten – to uger efter forkyndelse af dommen for parten (jf. artikel 259 i den civile retsplejelov)
• fristen for modpartens svarskrift samt for indgivelse af kontraanke – to uger efter modtagelse af ankestævningen (artikel 263 i den civile retsplejelov)
• fristen for kassationsappel til prøvelse af en retsafgørelse – en måned efter forkyndelse af dommen for parten (jf. artikel 283 i den civile retsplejelov)
• fristen for at appellere en kendelse afsagt af retten – en uge fra meddelelse til parten, og hvis kendelsen blev afsagt i et retsmøde, hvor parten var til stede, løber fristen fra den dato, hvor retsmødet blev afholdt (jf. artikel 275 i den civile retsplejelov)
• fristen for indgivelse af begæring om ophævelse af en retskraftig afgørelse – tre måneder efter, at grunden til, at begæringen fremsættes, opstod (jf. artikel 305 i den civile retsplejelov)
• fristen for partens anmodning om, at en dommer viger sit sæde på grund af inhabilitet – det første retsmøde efter, at årsagen til anmodningen opstod, eller efter at parten fik kendskab dertil (jf. artikel 23 i den civile retsplejelov)
• fristen for partens indgivelse af indsigelse mod rettens saglige kompetence – frem til afslutningen af sagen i anden instans (jf. artikel 199 i den civile retsplejelov)
• fristen for partens indgivelse af indsigelse mod rettens stedlige kompetence afhængig af, hvor den faste ejendom er beliggende: frem til afslutningen af sagen i første instans (jf. artikel 119 i den civile retsplejelov) I alle andre tilfælde af overtrædelse af reglerne om stedlig kompetence kan kun sagsøgte gøre indsigelse inden for den frist, der er fastsat for indgivelse af svarskrift (artikel 119 i den civile retsplejelov). i forbrugertvister og søgsmål anlagt af en skadelidt mod en forsikringsgiver, garantifonden og det nationale kontor for bulgarske bilforsikringsselskaber skal retten også sikre, at den stedlige kompetence overholdes indtil afslutningen af det første retsmøde.
• fristen for sagsøgers tilbagekaldelse af stævningen uden sagsøgtes samtykke – frem til afslutningen af det første retsmøde (artikel 232 i den civile retsplejelov)
• fristen for en parts anlæggelse af et selvstændigt søgsmål – ved det første retsmøde for sagsøger og inden for fristen for indgivelse af svarskrift for sagsøgte (jf. artikel 212 i den civile retsplejelov)
• fristen for at bestride rigtigheden af et dokument – senest sammen med svaret på det processkrift, som dokumentet indgår i, og hvis det fremlægges sammen med stævningen, skal sagsøgte bestride det i sit eget svarskrift (jf. artikel 193 i den civile retsplejelov)
• fristen for at gøre indsigelse mod et betalingspåkrav – to uger efter forkyndelse af påkravet (artikel 414 i den civile retsplejelov)
• fristen for at appellere afvisningen af at udstede et betalingspåkrav – en uge efter meddelelse til fordringshaveren (artikel 413 i den civile retsplejelov)
• - fristen for at appellere en afgørelse om udstedelse af et eksekutionsfundament – to uger fra meddelelse af afgørelsen til fordringshaveren samt fra meddelelsen til skyldneren med henstilling om frivillig betaling (jf. artikel 407 i den civile retsplejelov)
• fristen for skyldnerens frivillige betaling i forbindelse med fuldbyrdelse af en dom – to uger efter fogedens forkyndelse af henstillingen (jf. artikel 428 i den civile retsplejelov)
• - fristen for at kære fogedens beslutninger – en uge efter beslutningen blev truffet, hvis parten var til stede, eller hvis denne var blevet behørigt indkaldt, og i andre tilfælde – fra datoen for meddelelsen (jf. artikel 436 i den civile retsplejelov)
• fristen for anmeldelse af en fordring i et konkursbo – henholdsvis senest en måned og senest tre måneder fra registrering i handelsregisteret af afgørelsen om at indlede konkursbehandling (jf. artikel 685 og 688 i handelsloven)
• fristen for iværksættelse af en rekonstruktionsplan – en måned efter registrering i handelsregisteret af rettens afgørelse om godkendelse af listen over anerkendte fordringer (jf. artikel 696 i handelsloven)
• fristen for at gøre indsigelse mod listen over anerkendte fordringer – syv dage fra offentliggørelse af listen i handelsregisteret (jf. artikel 690 i handelsloven)
• fristen for indgivelse af indsigelser mod det udlodningsregnskab, kurator har udarbejdet – 14 dage efter registrering af regnskabet i handelsregisteret (artikel 727 i handelsloven)
• præklusionsfrister for gennemførelse af passende processkridt reguleres også af andre særlove, som ikke kan opregnes udtømmende – handelsloven med henblik på proceduren for stabilisering af en erhvervsdrivende, loven om bankinsolvens, forsikringsloven osv.

De frister, der fastsættes af retten, omfatter:

• fristen for tilvejebringelse af bevismateriale (jf. artikel 157 i den civile retsplejelov)
• fristen for betaling af omkostningerne i forbindelse med bevisoptagelsen (indkaldelse af vidner, betaling af vederlag til sagkyndige osv.) (jf. artikel 160 i den civile retsplejelov)
• fristen for afhjælpning af mangler ved et processuelt skridt, som en af parterne har foretaget (jf. artikel 101 i den civile retsplejelov)
• fristen for registrering af stævningen, i princippet over en uge.

Fristerne er også opdelt i to typer afhængigt af, om de kan forlænges af retten, eller om dette ikke er muligt. Alle de af retten fastsatte frister kan forlænges. Fristerne for indgivelse af appel og for indgivelse af en anmodning om annullation af en endelig retsafgørelse – artikel 63, stk. 3, i den civile retsplejelov – kan ikke forlænges.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Fri- og helligdage er:

1. januar: Nytårsdag

3. marts: Bulgariens befrielsesdag – national helligdag

1. maj: Arbejdernes internationale kampdag

6. maj: Sankt Jørgens Dag, Modets og hærens dag

24. maj: Kultur-, oplysnings- og den slaviske litteraturs dag

6. september: Bulgariens genforening

22. september: Bulgariens uafhængighedsdag

1. november: Dagen for den nationale bevidstheds vækkelse – fridag for alle uddannelsesinstitutioner, men en almindelig arbejdsdag for alle andre borgere

24. december: Juleaftensdag, 25. og 26. december: Jul

Langfredag, påskelørdag og påskedag: to dage (søndag og mandag) efter de datoer, der er fastsat for det pågældende år.

Ministerrådet kan også én gang erklære andre dage for helligdag, dage til fejring af bestemte erhverv samt flytte fridage i løbet af året.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

De almindelige regler om parternes og rettens iværksættelse af processuelle skridt i forbindelse med tvister og fuldbyrdelsessager findes i den civile retsplejelov. En række særlove indeholder også frister for udøvelsen af de processuelle rettigheder – f.eks. handelslovens artikel 74, artikel 19 og 25 i lov om handelsregisteret og registret over almennyttige juridiske personer osv. Generelle oplysninger vedrørende de generelle regler, der er indført ved kapitel 7 i den civile retsplejelov "Præklusionsfrister og ophævelse af virkninger af fristoverskridelser" fremgår af svarene på spørgsmål 4, 5 og 6.

De almindelige regler om forældelsesfrister findes i artikel 110 ff. i obligations- og aftaleloven. Jf. punkt 1 ovenfor.

De almindelige regler om frister for opfyldelse af forpligtelser i forbindelse med gensidigt bebyrdende aftaler er fastsat i artikel 69-72 i obligations- og aftaleloven.

På visse betingelser, der er fastsat i procesloven (artikel 61, 229 og 432 i den civile retsplejelov), suspenderes procesfristerne fra den begivenhed, der ligger til grund for suspensionen af proceduren. Suspensionen af proceduren skyldes, at der er opstået en hindring for dens gennemførelse. Indtil suspensionen ophæves, kan processuelle skridt ikke tillades, bortset fra indgivelse af stævningen. Når hindringen er fjernet (f.eks. en parts død, behov for oprettelse af værgemål, gennemførelse af en bevisprocedure osv.) kan proceduren genoptages, og alle gennemførte processuelle skridt vil være gældende.

I særlovene fastsættes også andre frister, der er kortere end den generelle forældelsesfrist.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen for at foretage processuelle skridt begynder normalt at løbe den dag, hvor parten underrettes om, at denne skal iværksætte dette skridt, eller informeres om et processkridt, som retten har foretaget, og som kan indbringes for en højere instans.

• Fristen for afhjælpning af eventuelle mangler i stævningen løber fra den dato, hvor rettens instrukser meddeles parten.
• Fristen for indgivelse af et svarskrift på stævningen løber for sagsøgte fra datoen for modtagelsen af en genpart af stævningen og af den tilhørende dokumentation. I forkyndelsen, sammen med hvilken genparterne sendes til sagsøgte, angiver dommeren svarfristen og konsekvenserne af ikke at indgive noget svarskrift.
• Fristen for at anke dommen løber fra den dag, hvor den er blevet meddelt parten.
• Fristen for at anlægge søgsmål til prøvelse af en dom afsagt i henhold til den "fremskyndede procedure" (afsnit 3, kapitel 25, i den civile retsplejelov) løber fra den dato, hvor dommeren har bekendtgjort, at domsafsigelsen vil finde sted.
• Fristen for at anke dommen løber fra den dato, hvor parten fik meddelelse om dommen, og hvis den blev afsagt i et retsmøde, hvor parten var til stede, løber fristen fra den dato, hvor retsmødet blev afholdt.
• Fristen for at kære fogedens beslutninger er en uge efter beslutningen blev truffet, hvis parten var til stede, eller hvis denne var blevet behørigt indkaldt, og i andre tilfælde – fra den dato, hvor han fik meddelelse herom.
• De frister, der gælder inden for rammerne af en konkursbehandling, løber fra tidspunktet for registrering af kuratorens relevante disposition (f.eks. udfærdigelse af en liste over kreditorer med anerkendte krav) eller fogedrettens dispositioner i handelsregisteret.

Der er også frister, der begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor behandlingen af tvisten indledes, og hvor lovgivningen kun foreskriver en frist for afslutningen deraf.

For eksempel:

• Sagsøger kan ændre anbringenderne eller påstandene i stævningen eller trække stævningen tilbage uden sagsøgtes samtykke frem til afslutningen af det første retsmøde.
• To rettighedshavere i en procedure om deling af aktiver kan på tidspunktet for det første retsmøde anmode skriftligt om, at yderligere aktiver inddrages i delingen osv.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Fristen løber fra tidspunktet for forkyndelse for parten. Det tidspunkt, hvor meddelelsen til parten betragtes som værende forkyndt, afhænger af hvordan den meddeles. Kapitel VI, "Meddelelser og stævninger", i den civile retsplejelov indeholder regler om, hvordan meddelelser og stævninger forkyndes for parterne, samt om det tidspunkt, hvor meddelelser anses for at være blevet korrekt forkyndt.

Hvis meddelelsen forkyndes personligt for henholdsvis modtageren eller dennes repræsentant eller for en anden person, som bor eller arbejder på adressen, skal det fremgå af stævningen, hvilken dato meddelelsen blev modtaget af personen, uanset om den blev forkyndt af en stævningsmand eller et postbud. Fristerne for de relevante processuelle skridt begynder at løbe fra denne dato.

Meddelelser kan også forkyndes til en e-mailadresse, som parten har angivet. De anses for at være blevet forkyndt, når de indføres i det angivne informationssystem.

Hvis det pga. særlige omstændigheder (f.eks. hvis en part er flyttet fra den adresse, vedkommende har angivet i sagen, uden at informere retten herom) ikke er muligt at forkynde meddelelsen, kan retten beslutte, at meddelelsen i stedet skal tilføjes sagen, og i det tilfælde begynder fristen at løbe på datoen for tilføjelsen. Der er tale om forkyndelse ved deponering, som finder anvendelse i tilfælde af misligholdelse af en pålagt processuel forpligtelse.

Hvis en sagsøger ikke kan antræffes på sin faste adresse, og der ikke er andre, der kan modtage meddelelsen, skal stævningsmanden sætte en meddelelse på døren eller postkassen om, at dokumenterne befinder sig i retten og kan afhentes inden for to uger fra datoen for meddelelsen. Hvis sagsøgte ikke møder op for at afhente stævningen, anses forkyndelsen i så fald for at være sket, når fristen for modtagelse af stævningen er udløbet.

Forkyndelse ved deponering skyldes i dette tilfælde, at den fysiske person har misligholdt sin administrative forpligtelse til at opgive en aktuel og fast adresse, hvor vedkommende formodes at kunne træffes.

For så vidt angår erhvervsdrivende og juridiske personer, der er optaget i ad hoc-registeret, skal meddelelser sendes til den seneste adresse, der fremgår af registret. Hvis der ikke findes noget kontor eller noget tegn på en virksomhed på den angivne adresse, dvs. tegn, der kan angive, at den pågældende har skiftet adresse, vedlægges alle meddelelser sagens akter og anses for at være behørigt forkyndt – artikel 50, stk. 2, i den civile retsplejelov.

Hvis den erhvervsdrivende befinder sig på den adresse, der er angivet i registret, men den, der forestår forkyndelsen, ikke kan få adgang til den erhvervsdrivendes kontor eller til en person, der accepterer at modtage forkyndelsen, opslår den, der forestår forkyndelsen, en meddelelse. Hvis sagsakterne ikke er afhentet inden for en frist på to uger efter opslaget, anses forkyndelsen for at være sket.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Fristen angives i år, uger og dage. En frist, som angives i dage, regnes fra dagen efter den dag, hvor fristen begynder at løbe, og udløber ved udgangen af den sidste dag. Hvis parten f.eks. pålægges at afhjælpe mangler i stævningen inden for syv dage, og meddelelsen forkyndes den 1. juni, begynder fristen at løbe fra denne dag, men regnes fra den næste kalenderdag, den 2. juni, og udløber den 8. juni.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Fristerne regnes i kalenderdage. Men hvis fristen udløber på en fridag (helligdag eller ferie), anses den for at udløbe den først følgende hverdag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

En frist, som angives i uger, udløber på den respektive dag i den sidste uge. Hvis parten f.eks. pålægges at afhjælpe mangler i stævningen inden for en uge, og meddelelsen forkyndes om fredagen, udløber fristen fredag i den efterfølgende uge.

En frist, som angives i måneder, udløber på den respektive dato i den sidste måned, og hvis den sidste måned ikke har en sådan dato, udløber fristen på den sidste dag i måneden.

En frist, som angives i år, udløber på den respektive dato i det sidste år, og hvis det sidste år ikke har en sådan dato, udløber fristen på den sidste dag i perioden.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Se svaret på spørgsmål 8.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Hvis den sidste dag i perioden er en lørdag, søndag eller helligdag, udløber fristen altid på den næstkommende hverdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Det er kun fristerne for at anke domme og kendelser samt for indgivelse af begæringer om ophævelse af en retskraftig dom, der ikke kan forlænges af retten, samt fristen for indgivelse af indsigelse mod et betalingspåkrav.

Alle andre frister, som er fastsat i lovgivningen eller af retten, kan med gyldig grund forlænges af retten efter anmodning fra den berørte part, som skal indgives før udløbet af fristen (jf. artikel 63 i den civile retsplejelov). Den nye frist må ikke være kortere end den oprindelige frist. Den forlængede frist løber fra udløbet af den oprindelige frist. Afgørelsen om fristforlængelse (herunder en afgørelse om afvisning af forlængelsen) meddeles ikke parten, som skal være aktiv og holde sig underrettet om rettens afgørelser.

12 Hvor lang er ankefristen?

Den civile retsplejelov indeholder de generelle regler om anke af domme og kendelser i alle civil- og handelsretlige sager med følgende frister:

• to uger for anke af domme afsagt af retten, der regnes fra forkyndelse af dommen for parten
• en uge for en kassationsappel til prøvelse af domme afsagt at retten, der regnes fra forkyndelse af dommen for parten
• en uge for anke af domme afsagt af retten, der regnes fra den dato, hvor parten fik meddelelse om dommen, og hvis dommen blev afsagt i et retsmøde, hvor parten var til stede, løber fristen fra den dato, hvor retsmødet blev afholdt

Undtagelserne fra disse almindelige regler er beskrevet udtømmende i loven og er baseret på de særlige forhold i de relevante procedurer. Der gælder undtagelser for:

• afgørelser om at indlede konkursbehandling, som kan ankes senest syv dage efter registrering deraf i handelsregisteret
• afgørelser om afslag på en konkursbegæring, som kan ankes senest syv dage efter datoen for meddelelse om proceduren efter reglerne i den civile retsplejelov
• en afgørelse truffet af retten i en bodelingsprocedure på grundlag af medejernes påstande vedrørende regnskab en afgørelse om at sætte udelelig fast ejendom på auktion en afgørelse om at lade ejendomsretten til udelelig fast ejendom overgå til en af medejerne samt en afgørelse om at offentliggøre den endelige deling kan appelleres inden for rammerne af en fælles appel inden fristen for appel af den seneste afgørelse
• en udeblivelsesdom kan ikke ankes, men den part, som blev dømt som udebleven, kan senest en måned efter forkyndelsen anmode appelretten om at ophæve dommen, hvis denne ikke har kunnet deltage i sagen
• en skilsmissebevilling, hvor parterne samtykker heri, kan ikke anfægtes
• der findes andre specifikke tilfælde af appelfrister til prøvelse af en retsafgørelse, f.eks. en afgørelse om registrering af et politisk parti appelfristen på syv dage.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Retten har ikke mulighed for at afkorte de frister, der er fastsat i loven eller af retten. Retten kan dog forlænge fristerne efter anmodning fra parterne. Det er kun fristerne for at anke domme og kendelser samt for indgivelse af begæringer om ophævelse af en retskraftig dom, der ikke kan forlænges af retten, samt fristen for indgivelse af indsigelse mod et betalingspåkrav.

Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at retten af egen drift eller på anmodning fra en af parterne ændrer datoen for retsmødet ved at rykke det frem eller tilbage, hvis særlige forhold taler for det. I sådanne tilfælde skal retten underrette parterne om den nye dato, og meddelelsen skal forkyndes senest en uge før den dato, hvor retsmødet skal afholdes.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

De processuelle regler i den civile retsplejelov, herunder om forlængelse af frister, gælder for alle deltagere i sagen, uanset hvor de bor.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Hovedreglen er, at retten ikke tager hensyn til processuelle skridt, der er foretaget efter udløbet af de fastsatte frister. Som følge af denne regel fastsættes det udtrykkeligt i den civile retsplejelov, at hvis stævningen ikke berigtiges inden for den fastsatte frist, accepteres den ikke af retten. Hvis en begæring, en anmodning om annullation eller en indsigelse mod et betalingspåbud indgives efter fristens udløb, afvises de af retten som værende indgivet for sent. Hvis parten ikke inden for den fastsatte frist har fremlagt det bevismateriale, som den råder over, vil det ikke blive lagt til grund for sagen, medmindre det skyldes særlige uforudsete omstændigheder. Manglende overholdelse af procesfristerne gør det umuligt at udøve de rettigheder, som disse frister er gældende for.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

En part, som ikke har overholdt den frist, der er fastsat i loven eller af retten, kan anmode om, at virkningerne af fristens overskridelse ophæves, og om at fristen begynder at løbe på ny, hvis dette skyldes særlige uforudsete omstændigheder uden for partens kontrol. Det er imidlertid ikke muligt at genoptage en frist, der er udløbet, hvis der var mulighed for at forlænge den med henblik på at gennemføre et processuelt skridt.

En anmodning om ophævelse af virkningerne af, at fristen er overskredet, skal indgives senest en uge efter meddelelsen om, at fristen er overskredet, med en redegørelse for alle de omstændigheder, der lå til grund derfor, samt eventuelle beviser. Anmodningen skal indgives til den ret, for hvilken det relevante processkridt skulle være foretaget. Sammen med anmodningen skal parten også indsende de relevante dokumenter, og hvis fristen gælder for betaling af omkostninger, fastsætter retten en ny frist for betaling deraf.

Anmodningen skal behandles i et offentligt retsmøde. Accepteres anmodningen, genindføres de udløbne rettigheder.

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

De frister, der gælder i civile sager, er generelt af enten processuel eller materiel karakter.

Der findes to typer processuelle frister: lovbestemte og retlige.

Lovbestemte frister er fastsat ved lov. Manglende overholdelse af en lovbestemt processuel frist indebærer altid en eller anden form for processuel virkning (f.eks. fortabelse af adgangen til at foretage et bestemt retsskridt, idømmelse af en bøde). Der kan ses bort fra manglende opfyldelse af en lovbestemt frist (jf. § 58 i lov nr. 99/1963, civilprocesloven (zákon č. 99/1963 SB., občanský soudní řád, ve znění pozdějších předpisů) (civilprocesloven), med senere ændringer, hvis parten eller dennes retlige repræsentant ikke iagttog en frist, og dette skyldes lovligt forfald, der medførte, at den pågældende ikke var i stand til at foretage en disposition, som vedkommende er berettiget til. En anmodning skal indgives senest 15 dage efter den dag, hvor hindringen ikke længere var til stede, og den manglende disposition skal foretages på samme tidspunkt. En domstol kan på en parts begæring tillægge anmodningen opsættende virkning med henblik på at se bort fra den manglende overholdelse af en frist.

Hvis en frist for at foretage et bestemt retligt skridt ikke er fastsat direkte ved lov, fastsættes den direkte af rettens formand (eller af dommeren, hvis denne beklæder retten alene). Retsformanden (eller dommeren) kan fastsætte en frist ikke alene i de tilfælde, der er fastsat i loven, men også i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at sikre effektiv behandling af en sag og afslutning heraf inden for rimelig tid. En domstol kan forlænge en frist efter omstændighederne (jf. § 55 i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer). Der er ikke adgang til at se bort fra manglende overholdelse af en frist.

Processuelle frister er ikke frister, der gælder for retten selv, f.eks. en frist for at træffe en afgørelse: disse frister er administrative frister.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Dagen for genoprettelse af en uafhængig tjekkisk stat, der er nytårsdag, dvs.1. januar

Påskedag: datoen ændres, men helligdagen falder normalt i slutningen af marts eller i begyndelsen af april.

Arbejdernes internationale kampdag: 1. maj

Befrielsesdagen: 8. maj

Helligdag i anledning af, at missionærerne Cyril og Methodius kristnede slaverne: 5. juli

Helligdag til minde om Jan Hus' martyrium: 6. juli

Tjekkiets nationaldag, der e rhelliget Sankt Wencelas: 28. september

Helligdag i anledning af oprettelsen af en uafhængig tjekkoslovakisk stat: 28. oktober

Kampdagen for demokrati og frihed: 17. november

Juleaften: 24. december

Juledag: 25. december

2. juledag: 26. december

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

De lovbestemte regler, der finder anvendelse på beregningen af frister, er fastsat i §§ 55-58 i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer.

En frist, der er fastsat som et antal dage, begynder at løbe dagen efter den omstændighed, der fik fristen til at løbe.

En halv måned er 15 dage.

En frist, der er fastsat i uger, måneder eller år, udløber den dag, hvis betegnelse eller nummer svarer til den dag, hvor den begivenhed, der får fristen til at løbe, fandt sted. Hvis denne dag ikke forekommer i den sidste måned, udløber fristen den sidste dag i måneden.

Hvis fristen udløber en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den næstfølgende hverdag.

Frister, der er fastsat i timer, udløber ved udløbet af den time, hvis betegnelse svarer til den time, hvor den begivenhed, der fik fristen til at løbe, indtraf.

En processuel frist er overholdt, hvis den retlige disposition er foretaget for en domstol eller indgivelse er foretaget til en myndighed, der er forpligtet til at give retten meddelelse herom, normalt indehaveren af en licens til postvirksomhed, den sidste dag i den periode, hvor fristen løber.

Hvis en sag suspenderes, suspenderes også de relevante processuelle frister (jf. § 111, stk. 1, i civilprocesloven). Hvis sagen genoptages, begynder fristen at løbe igen.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Den dag, hvor den begivenhed, der får fristen til at løbe, indtraf, medtages ikke i beregningen af fristen. Dette gælder ikke for frister, der er fastsat i timer. Fristen løber derfor normalt fra dagen efter den dag, hvor den begivenhed, der fik fristen til at løbe, fandt sted (jf. § 57, stk. 1, i lov nr. 99/1963 civilprocesloven, med senere ændringer).

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Den dag, hvor den begivenhed, der fik fristen til at løbe, indtraf, medtages ikke i beregningen af fristen. Dette gælder ikke for frister, der er fastsat i timer (jf. § 57, stk. 1, i lov nr. 99/1963 civilprocesloven, med senere ændringer).

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

En frist beregnes i kalenderdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Frister fastsat som uger forekommer kun sjældent i civilprocesloven (lov nr. 99/1963 med senere ændringer) (f.eks. §§ 260, stk. 3, 295, stk. 1, og 295, stk. 2). De forekommer oftere som processuelle frister.

Perioder fastsat som måneder forekommer i civilprocesloven som perioder af én måneds varighed (f.eks. §§ 82, stk. 3, 336m, stk. 2, og 338za, stk. 2, to måneders varighed (f.eks. §§ 240, stk. 1, og 247, stk. 1), tre måneders varighed (f.eks. §§ 111, stk. 3, 233, stk. 1, og 234, stk. 1); og seks måneders varighed (f.eks. §§ 77a, stk. 2, og 260g, stk. 3).

Der forekommer to typer frister, der er fastsat som år i civilprocesloven: en etårig periode (f.eks. § 111, stk. 3) og en treårig periode (f.eks. §§ 99, stk. 3, 233, stk. 2, og 234, stk. 2.).

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Frister fastsat som uger, måneder eller år udløber ved udgangen af den dag, hvis betegnelse svarer til den dag, hvor den begivenhed, der fik fristen til at løbe, indtraf, og hvis denne dag ikke forekommer i måneden, er det den sidste dag i måneden (jf. § 57, stk. 2, i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer).

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja (jf. § 57, stk. 2, i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer).

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Lovbestemte processuelle frister ikke kan ændres ved en retsafgørelse.

En retlig processuel frist kan forlænges af retten, afhængigt af omstændighederne.

12 Hvor lang er ankefristen?

En part kan anfægte en afgørelse truffet af en byret (okresní soud) eller en afgørelse truffet af en regionalret (krajský soud), der i første instans er afsagt ved dom, medmindre denne mulighed er udelukket ved lov (jf. § 201 i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer). En appel skal indgives senest 15 dage efter forkyndelse af en skriftlig afgørelse til den ret, hvis afgørelse anfægtes. Fristen for indgivelse af appel omfatter ikke den dag, hvor afgørelsen er forkyndt for parten. Den processuelle frist anses for overholdt, hvis appellen indgives til en myndighed, der er forpligtet til at give retten meddelelse herom (navnlig en indehaver af en licens til postvirksomhed, en frihedsberøvende institution, hvis der er tale om en frihedsberøvet person eller en varetægtsfængslet person, en institution for institutionel eller beskyttende opdragelse), eller til retten på den sidste dag i den periode, hvor fristen løber.

Hvis der er afsagt en kendelse om berigtigelse af afgørelsens indhold, løber fristen fra den dato, hvor berigtigelsen får virkning (jf. § 204, stk. 1, i civilprocesloven).

En appel, der indgives efter udløbet af fristen på femten dage, hvilket alene skyldes, at appellanten fulgte en ukorrekt vejledning fra retten om appelsager, anses for at være indgivet rettidigt. Hvis en afgørelse ikke omfatter en vejledning om appelsager, om fristen for at iværksætte en appel eller om den ret, som appelskriftet skal indgives til, eller hvis den indeholder urigtige oplysninger om, at der ikke er adgang til appel, kan en appel indgives inden for tre måneder efter forkyndelsen af afgørelsen.

Hvis der i en sag udstedes et betalingspåkrav, kan håndhævelse af kravet forhindres alene ved sagsøgtes indgivelse af en indsigelse til den udstedende ret inden for den lovbestemte frist på 15 dage fra den dag, påkravet blev forkyndt (jf. § 172, stk. 1, i civilprocesloven). Betalingspåkravet suspenderes ved indgivelsen af en indsigelse, og retten berammer et retsmøde. Der kan alene indgives en appel vedrørende sagsomkostningerne, hvilket naturligvis ikke suspenderer betalingspåkravet.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Ifølge civilprocesloven (lov nr. 99/1963, med senere ændringer) er der adgang til at udsætte et retsmøde af vigtige grunde, hvis et spørgsmål ikke kan behandles og afgøres i et enkelt retsmøde (jf. § 119 i civilprocesloven). En vigtig årsag til udsættelse kan for eksempel være, at en af parterne i sagen ikke kunne give møde i retten, og det ikke er muligt at afholde retsmødet uden dennes tilstedeværelse (jf. § 101, stk. 3, i civilprocesloven), eller hvis en af parterne ikke havde tilstrækkelig tid til at forberede retsmødet, fordi indkaldelsen ikke blev forkyndt for vedkommende med tilstrækkeligt varsel eller af andre vigtige årsager.

En part kan forlods anmode retten om at udsætte et retsmøde. Retten træffer forinden afgørelse om en parts anmodning om udsættelse på grundlag af relevansen af den anførte begrundelse. Hvis retten ikke tager partens anmodning til følge, skal denne være til stede under retsmødet.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Lovgivningen i Den Tjekkiske Republik indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser om en sådan situation.

For så vidt angår sager med et internationalt aspekt hvor et dokument skal forkyndes for en part i udlandet, gælder de processuelle regler i lex fori, dvs. de processuelle regler, der gælder for den ret, som har kompetence til at behandle den pågældende sag.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Enhver overskridelse af en processuel frist har processuelle konsekvenser.

Hvis der i civilprocesloven (lov nr. 99/1963, med senere ændringer) er fastsat en bestemt frist for at foretage et retligt skridt (f.eks. indgivelse af en appel eller en ekstraordinær appel), betyder manglende overholdelse af fristen, at adgangen til at foretage dette retsskridt fortabes. Der kan ses bort fra overskridelse af en frist, hvis partens eller dennes repræsentants overskridelse af fristen skyldes en omstændighed, der ikke kan lægges vedkommende til last (f.eks. pludselig sygdom, ulykker osv.), og at vedkommende derfor ikke var i stand til at foretage den disposition, vedkommende er berettiget til (jf. § 58 i civilprocesloven), medmindre der ifølge civilprocesloven ikke kan ses bort fra en overskridelse (ifølge § 235, stk. 1, i civilprocesloven er det f.eks. udelukket at se bort fra en fristoverskridelse ved begæringer om genoptagelse af en sag og ved annullationssøgsmål). Gælder fristen for overholdelse af en bestemt forpligtelse, medfører manglende overholdelse af fristen, at der pålægges en bestemt sanktion (f.eks. en bøde).

Hvert tilfælde af manglende overholdelse af en processuel frist er i lovgivningen tilknyttet bestemte retsvirkninger. En processuel frist kan forlænges af rettens formand (eller en dommer, hvis retten kun er beklædt med én dommer). Der kan ikke ses bort fra overskridelsen af en processuel frist.

Er der ikke indgivet indsigelse mod et betalingspåkrav, har dette samme virkning som en endelig og retskraftig afgørelse (jf. § 174, stk. 1, i civilprocesloven).

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Retsvirkningerne af ikke at give møde i retten er ikke de samme som dem, der indtræder ved overskridelse af en frist. Hvis en korrekt indkaldt part ikke giver møde i retten og ikke rettidigt har anmodet om en udsættelse under henvisning til en væsentlig årsag, kan retten behandle sagen og træffe sin afgørelse i dennes fravær (jf. § 101, stk. 3, i lov nr. 99/1963, civilprocesloven, med senere ændringer), og, hvis betingelserne i § 153b i civilprocesloven er opfyldt, kan den afsige en udeblivelsesdom.

Hvis sagsøgte ikke er til stede ved første retsmøde i en sag, hvor der blev afsagt en udeblivelsesdom på grund af omstændigheder, der kan begrunde udeblivelsen, ophæver retten dommen på sagsøgtes anmodning og berammer et retsmøde i sagen. En part kan indgive en sådan anmodning, indtil den dato, hvor en udeblivelsesdom opnår retskraft (jf. § 153b, stk. 4, i civilprocesloven).

Det er også muligt at appellere en udeblivelsesdom for så vidt angår sagens realitet. Hvis sagsøgte, udover at indgive en anmodning om at ophæve en retsafgørelse, der er afsagt i første instans, også har appelleret dommen, og anmodningen om at ophæve afgørelsen er imødekommet ved en retskraftig afgørelse, bortfalder appellen (jf. § 153b, stk. 5, i civilprocesloven).

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

I Tyskland er de generelle regler for procesfrister fastlagt i §§ 214-229 i den tyske civile retsplejelov (Zivilprozeßordnung (ZPO)), mens særlige bestemmelser for de enkelte frister kan findes spredt i lovteksten.

Man skelner generelt mellem de såkaldte "egentlige frister", dvs. de perioder, inden for hvilke parterne kan eller skal foretage proceshandlinger for ikke at miste rettigheder, og de såkaldte "uegentlige frister", inden for hvilke loven foreskriver, at retten skal foretage bestemte retshandlinger.

Inden for de "egentlige frister" skelner man endvidere mellem lovfrister, der er fastsat i selve loven, og retsfrister, der fastsættes skønsmæssigt af retten. Til lovfrister hører også de såkaldte "nødfrister", jf. § 224, stk. 1, andet punktum, i ZPO, der i loven konsekvent har denne betegnelse, og som hverken kan forkortes eller forlænges.

Retsfrister og lovfrister derimod, men ikke nødfrister og uegentlige frister, kan forkortes ved aftale parterne imellem, men ikke forlænges. Retten har principielt mulighed for at ændre (dvs. forlænge eller forkorte) en retsfrist, ved lovfrister imidlertid kun i de tilfælde, der er fastsat i loven. I begge tilfælde vil retten dog kun kunne foretage en sådan ændring, hvis en af parterne kan godtgøre, at der foreligger væsentlige årsager dertil.

I den civile proces skal parterne bl.a. overholde følgende frister:

a) Ved inkassosager

Ved inkassosager kan der kun gøres indsigelse mod henholdsvis påbudsafgørelsen (jf. § 692, stk. 1, nr. 3, i ZPO) og fuldbyrdelseskendelsen (jf. § 700, stk. 1, i og § 339, stk. 1, i ZPO) inden for en frist på to uger. Hvis ikke der gøres indsigelse, og sagsøger ikke indgiver en anmodning om udstedelse af en fuldbyrdelseskendelse inden for en periode på seks måneder, mister påbudsafgørelsen sin virkning, jf. § 701 i ZPO.

b) Ved anerkendelsessøgsmål

1. Med henblik på rettidig forberedelse af den mundtlige behandling af sagen og tilstrækkelig sikring af retten til at blive hørt fastlægger § 132 i ZPO generelt, at forberedende indlæg skal være retten i hænde i så god tid, at disse kan tilstilles modparten mindst en uge inden den mundtlige behandling i retten. Forberedende indlæg, som indeholder en moderklæring mod nye argumenter, skal indgives i så god tid, at de kan forkyndes mindst tre dage inden den mundtlige behandling i retten.
2. Såfremt dommeren berammer et såkaldt første forberedende retsmøde, skal sagsøgte indrømmes en svarfrist på mindst to uger, jf. § 275, stk. 1, første punktum, og stk. 3, samt § 277, stk. 3, i ZPO. Såfremt dommeren påbyder en skriftlig forberedelsessag, skal sagsøgte jf. § 276, stk. 1, første punktum, i ZPO tilkendegive sit ønske om at bestride sagsøgers påstand inden for den fastsatte nødfrist på to uger. Jf. § 276, stk. 1, andet punktum, i ZPO indrømmes sagsøgte mindst yderligere to uger til at afgive sit svarskrift. Retsformanden kan i henhold til § 276, stk. 3, i ZPO igen indrømme sagsøger en ny frist for afgivelse af dennes skriftlige bemærkninger til sagsøgtes svarskrift.
3. Såfremt sagsøgte ikke rettidigt tilkendegiver sit ønske om at bestride sagsøgers påstand, afsiger retten på sagsøgers anmodning og uden mundtligt retsmøde en såkaldt (afsluttende) udeblivelsesdom jf. § 331, stk. 3, i ZPO til fordel for sagsøger. En sådan udeblivelsesdom afsiges endvidere, såfremt sagsøger eller sagsøgte ikke giver fremmøde ved retsmødet eller ikke ytrer sig i sagen. Den part, der idømmes en udeblivelsesdom, har inden for nødfristen på to uger fra forkyndelsen af udeblivelsesdommen mulighed for at gøre indsigelse ("Einspruch"), jf. § 338 og § 339, stk. 1, i ZPO. Såfremt indsigelsen er berettiget (især rettidig), genindsættes den udeblivende part i den situation, han/hun befandt sig i før udeblivelsen.
4. Nødfristen for indgivelse af appel ("Berufung") er jf. § 517 i ZPO fastsat til én måned, og fristen for indgivelse af appelskrift er jf. § 520, stk. 2, i ZPO to måneder. Begge frister løber fra forkyndelsen af dommen, dog senest fra fem måneder efter afsigelsen. Der er fastsat en retsfrist på mindst to uger til indgivelse af replik (§ 521, stk. 2, og § 277, stk. 3, i ZPO).
5. Såfremt appeldomstolens dom ikke tillader tredjeinstansbehandling, er der derimod fastsat en nødfrist på én måned fra forkyndelsen af dommen til at indbringe en appel til prøvelse ("Nichtzulassungsbeschwerde") (jf. § 544, stk. 1 og stk. 3, første punktum, i ZPO. Begrundelsen for denne appel fremsættes inden for en frist på to måneder fra forkyndelsen af dommen, dog senest syv måneder efter dommens afsigelse.
6. Fristen for at appellere til en højere instans er ligeledes en nødfrist og jf. § 548 i ZPO fastsat til én måned, mens fristen for det tilhørende appelskrift er to måneder, jf. § 551, stk. 2, andet punktum, i ZPO. Begge frister løber fra forkyndelsen af dommen, dog senest fra fem måneder efter afsigelsen.
7. Tidsbestemt kæring ("sofortige Beschwerde") af procesafgørelser skal jf. § 569, stk. 1, i ZPO indgives inden for nødfristen på to uger fra forkyndelse af afgørelsen, dog senest fem måneder og to uger efter tidspunktet for afgørelsen. Begæring om prøvelse ("Rechtsbeschwerde"), der kun kan bero på en retskrænkelse, skal jf. § 575, stk. 1, første punktum, i ZPO indgives inden for en nødfrist på én måned fra afgørelsens forkyndelse og jf. § 575, stk. 2, i ZPO begrundes inden for en frist på yderligere én måned.
8. Såfremt en part uforskyldt misligholder en proceshandling jf. § 233 i ZPO (f.eks. en nødfrist eller en indgivelsesfrist for svarskrift), skal denne part på begæring på ny indrømmes mulighed for at foretage den pågældende proceshandling. Begæring herom skal jf. § 234, stk. 1 og 2, i ZPO indgives inden for en frist på to uger fra hindringens ophør.

Hvis begyndelsestidspunktet for en frist afhænger af forkyndelsestidspunktet (se svar på spørgsmål 4), kontrolleres det, om forkyndelsen har fundet sted på gyldig vis. Ved erstatningsforkyndelse afhænger gyldigheden principielt ikke af, om modtageren faktisk modtager dokumentet. Det er imidlertid altid en betingelse, at forkyndelsesmodtagers bopæl eller forretningslokaler (fortsat) er beliggende på forkyndelsesadressen.

Såfremt modtageren ikke har opnået kendskab til retssagen og derfor ikke har haft mulighed for at gøre retsmidler gældende mod den trufne afgørelse, kan han/hun på bestemte betingelser begære en ny behandling af sagen (se svaret på spørgsmål 4). For så vidt angår den i så fald gældende fristbegyndelse henvises til svaret på spørgsmål 16.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

• Nytår: 1. januar
• Helligtrekonger: 6. januar (kun i Baden-Württemberg, Bayern, Sachsen-Anhalt)
• International kvindedag: 8. marts (kun i Berlin)
• Langfredag: variabel dato, ca. ultimo marts/primo april
• Påskedag: variabel dato, ca. ultimo marts/primo april
• 2. påskedag: variabel dato, ca. ultimo marts/primo april
• 1. maj/Arbejdernes internationale kampdag: 1. maj
• Kristi himmelfart: variabel dato, i maj
• Pinsedag: variabel dato, i maj eller juni
• 2. pinsedag variabel dato, i maj eller juni
• Kristi legemsfest: variabel dato, ca. ultimo maj til medio juni (kun i Baden-Württemberg, Bayern, Hessen, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz, Saarland, Sachsen (regionalt) og Thüringen (regionalt))
• Maria himmelfart: 15. august (kun i Bayern (regionalt) og Saarland)
• Dagen for den tyske genforening: 3. oktober
• Reformationsdag: 31. oktober (kun i Brandenburg, Bremen, Hamburg, Mecklenburg-Vorpommern, Niedersachsen, Sachsen, Sachsen-Anhalt, Schleswig-Holstein og Thüringen)
• Allehelgensdag: 1. november (kun i Baden-Württemberg, Bayern, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz og Saarland)
• Bededag: variabel dato, ca. medio til ultimo november (kun i Sachsen)
• 1. juledag: 25. december
• 2. juledag: 26. december

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

§ 222, stk. 1, i ZPO fastslår, at bestemmelserne i §§ 187-193 i den tyske civillovbog (Bürgerliches Gesetzbuch (BGB)) finder anvendelse ved beregning af alle procesfrister.

Fristberegning behandles under punkt 7-9.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

En frists begyndelsestidspunkt er som regel knyttet til forkyndelsen af det dokument, der skal reageres på, eller den afgørelse, der skal gøres indsigelse mod (jf. § 276, stk. 1, første punktum, § 329, stk. 2, andet punktum, og § 339, stk. 1, i ZPO). Også § 517, § 548 og § 569, stk. 1, andet punktum, i ZPO foreskriver, at fristen for appel, appel til en højere instans eller indgivelse af indsigelse løber fra forkyndelsen af afgørelsen. Såfremt ingen eller ingen gyldig forkyndelse og ingen afhjælpning jf. § 189 i ZPO har fundet sted, begynder fristen imidlertid med udløbet af den femte måned efter, at afgørelsen er truffet. Fristen på fem måneder erstatter i så fald forkyndelsen. § 544, stk. 3, første punktum, i ZPO indeholder en lignende bestemmelse for appellen til prøvelse, idet den forkyndelseserstattende virkning dog her først indtræder efter seks måneder.

Andre begyndelsestidspunkter for frister findes især ved de retsmidler, der i særlige tilfælde kan opsætte dommens retsvirkning:

• Fristen for begæring af en ny behandling af sagen begynder den dag, hvor hindringen ophører (§ 234, stk. 2, i ZPO).
• Fristen for klage vedrørende manglende mulighed for at afgive forklaring jf. § 321a i ZPO begynder på det tidspunkt, hvor der opnås kendskab til misligholdelsen af retten til at blive hørt (§ 321a, stk. 2, første punktum, i ZPO).
• Fristen for indgivelse af annullations- og restitutionssøgsmål (genoptagelse af sagen, § 578 ff. i ZPO) begynder den dag, hvor parten får kendskab til klagegrunden, dog ikke før dommen har fået retskraft (§ 586, stk. 2, første punktum, i ZPO).

Hvis der med ovenstående spørgsmål menes, hvornår en handling, der skal foretages inden en frist, opnår gyldighed og dermed overholder fristen, er svaret som følger:

En procesfrist er overholdt, hvis proceshandlingen udføres, hvilket som hovedregel vil sige, at retten modtager det pågældende dokument inden udløbet af fristens sidste dag. Det er således principielt ikke afsendelsestidspunktet, der er afgørende, men modtagelsestidspunktet hos retten. Det er imidlertid muligt at udnytte fristen til sidste minut, dvs. indtil kl. 24 den pågældende dag, også selv om det ikke længere kan forventes, at dokumentet faktisk bliver registreret af retten den pågældende dag.

Hvis der med dette spørgsmål derimod menes, hvordan fristens begyndelsestidspunkt beregnes, da er svaret som følger:

Såfremt fristens begyndelsestidspunkt afhænger af en hændelse eller et bestemt tidspunkt på dagen, da fastlægger § 187, stk. 1, i BGB, at den pågældende dag ikke medregnes i fristen.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej. Hvis begyndelsestidspunktet for en frist afhænger af forkyndelsestidspunktet (se svar på spørgsmål 4), er forkyndelsesmetoden ikke relevant. Forkyndelsen finder sted i det øjeblik, hvor det dokument, der skal forkyndes, overdrages til modtageren (§ 177 i ZPO), eller hvor en af de i § 178, § 180 eller § 181 i ZPO nævnte former for erstatningsforkyndelse (f.eks. overdragelse til et myndigt familiemedlem, aflevering i postkassen) er gennemført.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Såfremt fristens begyndelsestidspunkt afhænger af en hændelse eller et bestemt tidspunkt på dagen, da fastlægger § 187, stk. 1, i BGB, at den pågældende dag ikke medregnes i fristen.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Der regnes med kalenderdage og ikke med hverdage. Såfremt fristen udløber på en søndag, en lørdag eller en almindeligt anerkendt helligdag, rykkes fristens udløb imidlertid fra denne dag til den næstfølgende hverdag (§ 222, stk. 1, i ZPO og § 193 i BGB).

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Såfremt en frist beregnes i uger, måneder eller perioder på flere måneder – år, halvår, kvartaler – fastsættes udløbstidspunktet, såfremt en hændelse eller et bestemt tidspunkt på dagen er afgørende for periodens begyndelse (denne dag medregnes ikke), til udløbet af den dag i den sidste uge eller den sidste måned, der går forud for den dag, der i kraft af sin dagsbetegnelse eller sit nummer svarer til fristens begyndelsesdag. Såfremt en dags begyndelse er det afgørende tidspunkt for fristens begyndelsestidspunkt (denne dag medregnes), udløber fristen derimod med udgangen af den dag i den sidste uge eller den sidste måned, der går forud for den dag, der i kraft af sin dagsbetegnelse eller sit nummer svarer til fristens begyndelsesdag (§ 222, stk. 1, i ZPO og § 188, stk. 2, i BGB).

Såfremt en frist er fastsat til et antal måneder, og den afgørende dag for fristens udløb ikke forekommer i den sidste måned, udløber fristen den sidste dag i den pågældende måned (f.eks. fristbegyndelse den 30. januar, fristudløb den 28. februar) (§ 188, stk. 3, i BGB).

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Jf. punkt 8.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Udløber fristen på en lørdag, en søndag eller en almindeligt anerkendt helligdag, udløber den først den førstkommende hverdag, jf. § 222, stk. 1, i ZPO og § 193 i BGB.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Det er principielt op til dommeren at forlænge allerede fastsatte frister. Nødfrister kan imidlertid ikke forlænges. I visse tilfælde kræves der samtykke fra modparten.

12 Hvor lang er ankefristen?

1. Nødfristen for indgivelse af appel ("Berufung") er jf. § 517 i ZPO fastsat til én måned, og fristen for indgivelse af appelskrift er jf. § 520, stk. 2, i ZPO to måneder. Begge frister løber fra forkyndelsen af dommen, dog senest fra fem måneder efter afsigelsen. Der er fastsat en retsfrist på mindst to uger til indgivelse af replik (§ 521, stk. 2, § 277, stk. 3, i ZPO).
2. Såfremt appeldomstolens dom ikke tillader tredjeinstansbehandling, er der derimod fastsat en nødfrist på én måned fra forkyndelsen af dommen til at indbringe en appel til prøvelse ("Nichtzulassungsbeschwerde") (jf. § 544, stk. 1 og stk. 3, første punktum, i ZPO. Begrundelsen for denne appel fremsættes i henhold til § 544, stk. 4, i ZPO inden for en frist på to måneder fra forkyndelsen af dommen, dog senest syv måneder efter dommens afsigelse.
3. Fristen for at appellere til en højere instans er ligeledes en nødfrist og jf. § 548 i ZPO fastsat til én måned, mens fristen for det tilhørende appelskrift er to måneder, jf. § 551, stk. 2, andet punktum, i ZPO. Begge frister løber fra forkyndelsen af dommen, dog senest fra fem måneder efter afsigelsen.
4. Tidsbestemt kæring ("sofortige Beschwerde") af procesafgørelser skal jf. § 569, stk. 1, i ZPO indgives inden for nødfristen på to uger fra forkyndelse af afgørelsen, dog senest fem måneder og to uger efter tidspunktet for afgørelsen. Begæring om prøvelse ("Rechtsbeschwerde"), der kun kan bero på en retskrænkelse, skal jf. § 575, stk. 1, første punktum, i ZPO indgives inden for en nødfrist på én måned fra afgørelsens forkyndelse og jf. § 575, stk. 2, i ZPO begrundes inden for en frist på yderligere én måned.
5. Såfremt en part uforskyldt misligholder en proceshandling jf. § 233 i ZPO (f.eks. en nødfrist eller en indgivelsesfrist for svarskrift), skal denne part på begæring på ny indrømmes mulighed for at foretage den pågældende proceshandling. Begæring herom skal, jf. § 234, stk. 1 og 2, i ZPO indgives inden for en frist på to uger fra hindringens ophør.

Den tyske lovgivning om henholdsvis civil retspleje og den civile proces fastsætter især følgende frister:

1. I voldgiftssager kan voldgiftskendelsen jf. § 1059, stk. 3, første og andet punktum, i ZPO, såfremt parterne ikke indbyrdes har truffet anden aftale, ved begæring om omstødelse gøres til genstand for en retssag inden for tre måneder fra forkyndelsen af voldgiftskendelsen.
2. Genoptagelsen af en sag, der er afsluttet med en dom, som har fået retskraft, kan ske med et annullations- eller restitutionssøgsmål jf. § 586, stk. 1 og 2, i ZPO inden for en nødfrist på én måned fra den dag, hvor parten fik kendskab til klagegrunden.
3. I de tilfælde, der fremgår af § 494a, stk. 1, i ZPO (bevissikring) og § 926, stk. 1, i ZPO (arrest), kan retten indrømme parten en klagefrist.
4. Såfremt en lejer ikke efterkommer udlejerens krav om en lejeforhøjelse, som svarer til den almindeligt anerkendte leje i området, jf. § 558 i BGB, inden udgangen af den anden kalendermåned efter fremsættelsen af kravet, kan udlejeren jf. § 558b, stk. 2, i BGB inden for en frist på yderligere tre måneder indgive stævning om efterkommelse.
5. Såfremt en arbejdstager ønsker at anfægte gyldigheden af en opsigelse, skal der anlægges sag ved arbejdsretten senest tre uger efter modtagelsen af den skriftlige opsigelse, jf. § 4, første punktum, i lov om beskyttelse mod uberettiget opsigelse (KSchG)). Ved misligholdelse af denne frist anses opsigelsen for at være gyldig.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Det er principielt op til retten at fastlægge dag og tidspunkt for retsmødet, idet rettens skøn er underlagt pligten til at fremme processen og bestemmelsen om, at retsmøder kun i nødstilfælde berammes til søndage, almindeligt anerkendte helligdage eller lørdage.

Ved indkaldelsen skal retten give et indkaldelsesvarsel på mindst én uge i processer, i hvilke der medvirker advokater, og på mindst tre dage i alle øvrige processer. Disse varselsperioder kan kun forkortes ved aftale mellem parterne eller efter anmodning fra en af parterne.

Ved det mundtlige retsmøde skal retten jf. § 141, stk. 1, i ZPO anordne personligt fremmøde af begge parter i sagen, såfremt dette synes væsentligt for sagens oplysning. Retten kan imidlertid fravige princippet om en parts personlige fremmøde, såfremt partens personlige tilstedeværelse i retten på grund af bopæl langt fra retten (se spørgsmål 8) eller en anden vigtig grund ikke med rimelighed kan forlanges. Ved "anden vigtig grund" jf. § 141, stk. 1, andet punktum, i ZPO forstås enhver for parten væsentlig grund, f.eks. sygdom, planlagt ferie, ekstra arbejdsbyrde eller forventelig psykisk belastning ved mødet med den anden part.

§ 227, stk. 1, første punktum, i ZPO fastsætter desuden, at retten på anmodning fra en af parterne kan annullere eller udskyde tidspunktet for et mundtligt retsmøde "af væsentlige årsager" eller afbryde et retsmøde. Ved væsentlige årsager ifølge denne bestemmelse forstås ikke en parts selvforskyldte udeblivelse eller manglende forberedelse, men derimod manglende overholdelse af frister for indkaldelse eller forklaring, et nødvendigt advokatskifte, sygdom hos et vidne, en advokat eller en af parterne eller manglende mulighed for fremmøde som følge af dødsfald i den nærmeste familie. Efter rettens skøn skal det godtgøres, at der foreligger en væsentlig grund til en anmodning om flytning af retsmødet, og jo tættere på retsmødet anmodningen er fremsat, jo mere kritisk vurderes den. § 227, stk. 3, i ZPO gør det desuden efter afskaffelsen af retsferierne lettere at flytte retsmøder, der er berammet i perioden 1. juli til 31. august, såfremt en af sagens parter måtte anmode herom.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Forbundsrepublikken Tysklands landområde er ikke kendetegnet ved sådanne geografiske opdelinger, og der er således ikke behov for særlige bestemmelser. Den tyske civile retsplejelov (Zivilprozessrechtsordnung) omfatter derfor ikke nogen generel fristforlængelse for personer, der har bopæl langt fra retten. § 141, stk. 1, andet punktum, i ZPO indeholder imidlertid en bestemmelse om, at retten i enkelte tilfælde kan give afkald på en parts personlige fremmøde for retten, hvis det på grund af bopæl "langt fra retten" ikke med rimelighed kan forlanges, at den pågældende part møder op i retten. I betragtning af vor tids gode trafikale forbindelser anses en afstand på flere hundrede kilometer ikke for at være "langt", dog kommer det an på de samlede omstændigheder i det enkelte tilfælde, herunder også partens helbredstilstand.

Der er ikke fastlagt regler om fristforlængelse for parter med bopæl i fjerntliggende egne, og det tyske retssystem er derfor ikke bekendt med en sådan problematik.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Misligholdelsen af en frist kan have forskellige retsvirkninger, heriblandt:

1. § 296, stk. 1, i ZPO fastslår, at søgsmålsgrunde, indsigelser og anbringender i øvrigt, der først fremføres efter den fastsatte frist, kun kan godkendes, såfremt retten skønner, at en sådan godkendelse ikke vil forsinke processen, eller såfremt den pågældende part giver en tilstrækkelig begrundelse for forsinkelsen. Søgsmålsgrunde, indsigelser og anbringender i øvrigt, der udelukkes jf. denne paragraf, kan der heller ikke tages hensyn til i en eventuel appelsag (§ 531, stk. 1, i ZPO).
2. Såfremt sagsøgte under den skriftlige forberedelsessag jf. § 276 i ZPO ikke senest to uger efter forkyndelsen af stævningen tilkendegiver sit ønske om at bestride påstanden, kan retten på sagsøgers anmodning afsige en udeblivelsesdom mod sagsøgte (jf. § 276, stk. 1, første punktum, § 276, stk. 2, og § 331, stk. 3, i ZPO).
3. Såfremt skyldneren i inkassosager ikke overholder fristen for indgivelse af indsigelse mod påbudsafgørelsen (§ 692, stk. 1, nr. 3, og § 694 i ZPO), kan retten på fordringshavers anmodning afsige en tvangsfuldbyrdelseskendelse (§ 699, stk. 1, første punktum, i ZPO).
4. Misligholdelse af en retsmiddelfrist har den konsekvens, at afgørelsen får retskraft (§ 705 i ZPO). Det samme gør sig gældende ved misligholdelse af indsigelsesfristen i forbindelse med en udeblivelsesdom eller en tvangsfuldbyrdelseskendelse (indsigelsen er teknisk set ikke et "retsmiddel", da afgørelsen ikke træffes af en højere instans, men af samme instans). Misligholdelse af fristen for indgivelse af appelskrift, appelskrift til højere instans eller indgivelse af indsigelse har til følge, at der ikke tillades brug af retsmidlet (jf. § 522, stk. 1, § 552, stk. 1, og § 577, stk. 1, i ZPO).
5. Det samme gør sig gældende med hensyn til fristen for begrundelse af indbringelsen af appel til prøvelse (§ 544, stk. 4, i ZPO).

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

I tilfælde af misligholdelse af en frist har vedkommende part følgende muligheder for at undgå de i punkt 15 anførte juridiske virkninger:

1. Ved § 296, stk. 1, i ZPO indrømmes parten mulighed for at begrunde forsinkelsen (se ovenfor). Parten skal i så fald redegøre for og på rettens anfordring dokumentere, at misligholdelsen af fristen ikke var selvforskyldt. Hvis dette godtgøres tilfredsstillende, skal retten tillade partens forsinkede påstand.
2. Den part, som er blevet idømt en udeblivelsesdom, kan gøre indsigelse mod denne (§ 338 i ZPO). Såfremt indsigelsen er gyldig, dvs. især opfylder alle form- og fristkrav (§ 339 og § 340 i ZPO), og er tilstrækkelig, genindsættes den udeblivende part i den situation, han/hun befandt sig i før udeblivelsen jf. § 342 i ZPO.
3. Det er også muligt at gøre indsigelse mod en tvangsfuldbyrdelseskendelse i en inkassosag, da en sådan jf. § 700 i ZPO sidestilles med en udeblivelsesdom.
4. Der er ved retsmiddelfrister og indsigelsesfrister tale om såkaldte nødfrister. Såfremt en part uforskyldt har været forhindret i at overholde en nødfrist, kan den pågældende part begære ny behandling af sagen (§ 233 ff. i ZPO). I så fald gælder visse lovfrister og formkrav (§ 234 og § 236, stk. 1, i ZPO). Der skal redegøres og fremlægges dokumentation for de forhold, der påberåbes som begrundelse for den manglende overholdelse af fristen (§ 236, stk. 2, i ZPO). Den misligholdte proceshandling, f.eks. appel af en afgørelse, skal også udføres inden begæringsfristens udløb.
5. Muligheden for ny behandling af sagen er bl.a. også til stede ved misligholdelse af fristen for indgivelse af appelskrift, appelskrift til højere instans eller indgivelse af indsigelse.

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Bestemmelserne i civillovens almindelige del (tsiviilseadstiku ülodosa seadus, TsÜS) vedrørende vilkår og frister gælder ved beregningen af procesfristerne, medmindre andet er fastsat ved lov. I TsÜs' § 134, stk. 2, defineres en frist i år, måneder, uger, dage, timer eller kortere tidsenheder eller med henvisning til en begivenhed, der med sikkerhed vil indtræffe. En frist begynder at løbe dagen efter den kalenderdag eller indtrædelsen af den begivenhed, der blev fastsat som fristens begyndelsestidspunkt, og den udløber på udløbsdagen. Hvis en dato er defineret som en frist udregnet i dage eller længere tidsenheder, udløber fristen kl. 24.00 på udløbsdatoen, medmindre andet er fastsat ved lov. En hensigtserklæring, der skal meddeles inden for en frist til en person, der driver økonomisk eller erhvervsmæssig aktivitet, skal meddeles personen, og alle handlinger, der skal udføres inden for en frist, for så vidt angår vedkommende, skal udføres senest på udløbsdatoen ved afslutningen af sædvanlig arbejdstid på det sted, hvor hensigtserklæringen skal meddeles, eller handlingen skal udføres. Hvis en processuel foranstaltning skal udføres i rettens lokaler, anses afslutningen af rettens arbejdstid for at være fristens udløb.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Dage, som ikke er arbejdsdage, er fastsat i loven om officielle helligdage og dage af national betydning (pühade ja tähtpäevade seadus), som trådte i kraft den 23. februar 1998. Disse dage er:

1. 24. februar — Republikken Estlands uafhængighedsdag og årsdag
2. 1. januar — nytårsdag
3. — langfredag
4. — påskedag
5. 1. maj — majdag
6. — pinsedag
7. 23. juni — sejrsdag
8. 24. juni — midsommerdag
9. 20. august — dagen for genindførelse af Estlands uafhængighed
10. 24. december — juleaften
11. 25. december — 1. juledag
12. 26. december — 2. juledag.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

I henhold til § 65, stk. 1, i den civile retsplejelov (tsiviilkohtumenetluse seadustik, TsMS) gælder bestemmelserne i TsÜS vedrørende tidsfrister og udløbsdatoer for udregningen af processuelle frister, medmindre andet er fastsat ved lov.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Den generelle regel er fastsat i TsÜS' § 135, stk. 1, foreskriver, at en frist begynder at løbe dagen efter den kalenderdag eller indtrædelsen af den begivenhed, der blev fastsat som begyndelsen af fristen, medmindre andet er fastsat ved lov eller aftale. En tidsfrist, som er fastsat af en ret, begynder at løbe dagen efter den dag, hvor det processkrift, som fristen er fastsat i, forkyndes, medmindre andet bestemmes ved fastsættelsen af fristen. Hvis processkriftet ikke skal forkyndes, begynder fristen at løbe, når der er modtaget meddelelse om fastsættelsen af fristen (jf. TsMS' § 63).

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej. Ifølge den civile retsplejelov begynder en frist, der er fastsat af en ret, at løbe dagen efter den dag, hvor processkriftet forkyndes. Dette gælder uanset forkyndelsesmåden.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Nej. Det fremgår af TsÜS' § 135, stk. 1, at en frist begynder at løbe dagen efter den kalenderdag eller indtrædelsen af den begivenhed, der blev fastsat som begyndelsen af fristen, medmindre andet er fastsat ved lov eller aftale.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Ifølge TsÜS' § 136, stk. 9, defineres en dag som perioden fra midnat til midnat. Hvis en frist udtrykkes i dage, henviser antallet af dage således til kalenderdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Generelt angives procesfrister i dage.

En frist angives i måneder, hvis der f.eks. ikke kan indgives appel ved fristens udløb. I henhold til TsMS' § 632 kan en appel iværksættes senest 30 dage efter dommen blev forkyndt for appellanten, men senest fem måneder efter den dato, hvor førsteinstansrettens dom blev offentliggjort. Når der er gået fem måneder efter den dato, hvor dommen blev offentliggjort, kan der ikke iværksættes appel, selv om der er under 30 dage til udløbet af perioden på fem måneder efter forkyndelsen og offentliggørelsen af dommen. Denne absolutte grænse er indført af hensyn til retssikkerheden. En lignende absolut grænse på fem måneder for iværksættelse af appel er også indført i forbindelse med eksempelvis kære af en kendelse eller iværksættelse af en kassationsappel.

Et eksempel på en frist udtrykt i år er fristen for udløbet af et krav om refusion af et statsligt gebyr eller sikkerhed, hvor kravet udløber, når der er gået to år efter udgangen af det år, hvor sikkerheden eller det statslige gebyr blev betalt, men først når sagen er afsluttet med en retskraftig dom. Dette er dog fristen for udløbet af et krav og ikke en processuel frist. En sådan frist kan hverken forlænges eller begynde at løbe på ny.

En frist for udløbet af et krav udtrykkes også i år. Dette er heller ikke en processuel frist. Det fremgår af TsÜS' § 143, at en ret kun tager udløbet af et krav i betragtning efter anmodning fra den forpligtede person.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

En frist udløber på udløbsdatoen. Hvis en udløbsdato defineres som en periode i uger, er udløbsdatoen den tilsvarende dag i den sidste uge i perioden. Hvis en udløbsdato defineres som en periode i måneder, er udløbsdatoen den tilsvarende dag i den sidste måned i perioden. Hvis en udløbsdato defineres som en periode i år, er udløbsdatoen den tilsvarende dag og måned i det sidste år i perioden. Hvis en udløbsdato defineres som en periode i måneder eller år, og udløbsdatoen falder i en måned uden den bestemte dato, er udløbsdatoen den sidste dag i måneden (jf. TsÜS' § 136, stk. 2-5).

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja. Ifølge TsMS' § 136, stk. 8, er udløbsdatoen, såfremt en udløbsdato for indgivelse af en hensigtserklæring eller opfyldelse af en forpligtelse falder på en helligdag eller en anden ikke-arbejdsdag, den første arbejdsdag efter ikke arbejdsdagen.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

I henhold til TsMS' § 64, stk. 1, kan en ret efter begrundet begæring eller af egen drift forlænge en processuel frist, som den har fastsat, hvis dette er velbegrundet. Tidsfristen kan kun forlænges mere end én gang med modpartens samtykke.

12 Hvor lang er ankefristen?

En appel skal indgives senest 30 dage efter forkyndelsen af dommen for appellanten og senest fem måneder efter den dato, hvor førsteinstansrettens dom (esimese astme kohus) blev offentliggjort (TsMS' § 632, stk. 1). Der er dog undtagelser til denne generelle regel:

1. Hvis en ret i første instans (maakohus), der afsiger dom i en sag, i den dispositive del af dommen lægger til grund, at den relevante lovgivning, der finder anvendelse generelt, er i strid med forfatningen (põhiseadus), og afviser at anvende den, begynder fristen for appel først at løbe, når den øverste domstol (Riigikohus) som forfatningsdomstol har afsagt en kendelse om den lovgivning, der finder anvendelse generelt.
2. Hvis der afsiges en supplerende dom i løbet af appelperioden, begynder appelperioden at løbe fra den dag, hvor den supplerende dom afsiges, herunder vedrørende den oprindelige dom. Hvis den udeladte del føjes til dommen uden den deskriptive del eller begrundelsen, begynder appelperioden at løbe igen fra den dag, hvor den fulde dom afsiges.

Hvis parterne indgår aftale herom og meddeler retten dette, kan appelperioden forkortes, eller den kan forlænges op til fem måneder fra den dag, hvor dommen offentliggøres.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Ifølge den civile retsplejelov berammer retten et retsmøde straks efter modtagelsen af en stævning og svarskriftet hertil eller ved udløbet af den fastsatte svarfrist. Retten kan også beramme et retsmøde, inden den har modtaget svarskriftet, eller inden udløbet af den fastsatte svarfrist, hvis det antages, at et retsmøde er nødvendigt for at afgøre sagen uanset svarskriftet, eller hvis omgående berammelse af retsmødet af andre grunde er rimeligt under de givne omstændigheder. Hvis retten ikke kræver et svarskrift, berammer den retsmødet straks efter modtagelsen af stævningen. Retten indhenter og tager så vidt muligt hensyn til udtalelser fra parterne i sagen, når et retsmøde berammes.

Retten kan kun aflyse, ændre tidspunktet for eller udsætte et retsmøde, hvis der er god grund til det (jf. TsMS' § 352, stk. 1).

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Hvis sagen gennemføres efter estiske procesregler, fortaber en person ikke retten til forlængelse af den processuelle frist alene på grundlag af bestemmelser om, hvorvidt fristen kan forlænges på det sted, hvor personen fik kendskab til foranstaltningen.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Hvis et processuelt skridt ikke gennemføres rettidigt, har parten i sagen ikke ret til at udføre det på et senere tidspunkt, medmindre en ret lader den frist, der er fastsat ved lov, løbe på ny, forlænger den fastsatte frist eller behandler den begæring, anmodning, bevisførelse eller indsigelse, som parten i sagen har indgivet. Dette gælder, uanset om parten i sagen på forhånd havde fået meddelelse om sådanne konsekvenser.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis en ret har afsagt en udeblivelsesdom som følge af sagsøgtes manglende fremmøde, kan sagsøgte indgive begæring om ophævelse af denne udeblivelsesdom (jf. TsMS' § 415). Sagsøgte kan indgive begæring om ophævelse af udeblivelsesdommen, hvis sagsøgtes manglende handling, som førte til udeblivelsesdommen, havde en gyldig grund. Gyldige grunde til manglende reaktion på et sagsanlæg eller manglende fremmøde ved et retsmøde og manglende underretning af retten herom er først og fremmest trafikforstyrrelser, uventet sygdom hos parten eller uventet alvorlig sygdom hos en nærtstående person til parten, som betød, at parten ikke reagerede på stævningen eller ikke mødte frem i retten og undlod at sende en repræsentant (jf. § 422, stk. 1).

En begæring om ophævelse af en udeblivelsesdom kan indgives, uanset om der foreligger en gyldig grund, hvis:

1. stævningen blev forkyndt for sagsøgte eller dennes repræsentant på anden måde end ved personlig forkyndelse mod underskrift eller elektronisk, hvis sagsøgte ikke har reageret på et sagsanlæg
2. indkaldelsen blev forkyndt for sagsøgte eller dennes repræsentant på anden måde end ved personlig forkyndelse mod underskrift eller elektronisk, hvis sagsøgte ikke mødte frem i retten
3. udeblivelsesdommen ikke blev afsagt forskriftsmæssigt.

En begæring om ophævelse af en udeblivelsesdom kan indgives senest 30 dage efter forkyndelsen af udeblivelsesdommen. Hvis en udeblivelsesdom meddeles ved offentlig bekendtgørelse, kan begæringen om ophævelse af udeblivelsesdommen indgives senest 30 dage efter den dag, hvor sagsøgte fik kendskab til udeblivelsesdommen eller den fuldbyrdelsesprocedure, der er iværksat for at fuldbyrde udeblivelsesdommen. Hvis der afsiges en anden udeblivelsesdom mod sagsøgte efter genåbning af sagen, kan sagsøgte kun appellere denne dom, hvis de nødvendige betingelser for afsigelsen af udeblivelsesdommen ikke har været opfyldt.

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Frister for at anlægge sag - Irland

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

De vigtigste frister:

Frister for at reagere på krav: En sagsøgt, der har fået forkyndt et krav fra High Court (retten i første instans), har otte dage til at anerkende modtagelsen af forkyndelsen, også kaldet fremmøde ("appearance"). Fristen på otte dage finder imidlertid ikke anvendelse på en "særlig stævning" i henhold til reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 12, r. 2, som gør det muligt til enhver tid at indgive et fremmøde.

Den generelle frist på otte dage omfatter ikke datoen for forkyndelsen, medmindre andet fastslås af retten. Sagsøgte har derefter en yderligere frist på 28 dage fra datoen for fremsættelsen af kravet eller fra fristen for fremmøde, alt efter hvad der ligger senest, til at indgive sit svarskrift (reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 21, r. 1).

I civile sager for Circuit Court (kredsdomstolen) skal en sagsøgt indgive sit svarskrift til sagsøger inden for ti dage efter indgivelse af fremmødet (Circuit Courts regler af 2001, Ord. 15, r. 4]. I District Court (distriktsdomstolen) skal fremmøde og svarskrift indgives senest 28 dage efter forkyndelsen af kravet [District Courts regler, Ord. 42].

Frist for at fuldbyrde en dom: I High Court kan sager om fuldbyrdelse af en dom anlægges inden for seks år fra den dato, hvor dommen blev eksigibel (reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 42, r. 23). Det er nødvendigt at indgive begæring til retten om tilladelse til tvangsfuldbyrdelse (liberty to issue execution), hvis der er gået seks år, eller hvis der er sket en ændring hos parterne (dødsfald eller lignende). Muligheden for at appellere en dom ophører ifølge loven om forældelse [Statute of Limitations 1957, s 11] 12 år efter den dato, hvor dommen blev eksigibel.

Forældelsesfrister: I sager vedrørende kontrakter har en aftalepart seks år til at fremsætte krav fra den dato, hvor fordringen opstod. I sager med skadevoldende handlinger har en person almindeligvis seks år til at fremsætte krav, om end der gælder særlige regler for personskade og ærekrænkelse.

I sager om personskade har en person ifølge loven om civilretligt ansvar (Civil Liability and Courts Act 2004, s. 7) to år til at fremsætte krav fra den dato, hvor skaden indtraf, eller den dato, hvor årsagen til skaden blev kendt, hvis den ligger senere.

I sager om ærekrænkelse har en person ét år til at fremsætte krav, hvilket kan forlænges til to år under ekstraordinære omstændigheder.

I sager mod en afdød persons bo skal kravet fremsættes inden for to år efter dødsfaldet eller inden for den almindelige forældelsesfrist, alt efter hvilken frist der er kortest (Civil Liability Act 1961, s. 9(2)).

Sager, der anlægges af samlevende i henhold til del 15 i Civil Partnership and Certain Rights and Obligations of Cohabitants Act 2010, skal anlægges senest to år efter forholdets ophør.

I sager om generhvervelse af ejendomsret er forældelsesfristen 12 år.

Der er en forældelsesfrist på seks år i sager om inddrivelse af huslejerestancer. Fristen er 12 år for sager om indfrielse af prioritetsgæld. I sager om bjærgning gælder en forældelsesfrist på to år. Ligeledes er forældelsesfristen to år for et søgsmål om skadeserstatning som følge af et brud på de implicitte betingelser, der hidrører fra et defekt motorkøretøj (Sale of Goods and Supply of Services Act 1980, s. 13(8)). Der er en frist på tre år for at anlægge sag om erstatning for en defekt vare (Liability for Defective Products Act 1991, s. 7(1)).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Reglerne om domstolenes mødedage og lukkedage findes via linket i slutningen af dette dokument.

Foruden lørdag og søndag er der følgende fridage i Irland:

Nytårsdag (1. januar)

St Patrick's Day (17. marts)

2. påskedag

Juledag (25. december)

St Stephen's Day (26. december)

Den første mandag i maj, juni og august

Den sidste mandag i oktober.

Hvis 1. juledag, St. Stephen's Day og nytårsdag ligger i en weekend, er den følgende mandag en officiel fridag. Bemærk også domstolenes ferieperioder, hvor der er begrænsede retsmøder, såsom "feriemøder" og hastesager. For eksempel er der i den lange ferie i august og september begrænsede retsmøder ved de højere retsinstanser og Circuit Court.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Loven om frister, Statute of Limitations 1957, med ændringer, indeholder en angivelse af, hvilke tidsfrister der gælder for sagsanlæg. En sag, der anlægges efter udløbet af tidsfristen afvises kun, hvis sagsøgte påberåber sig Statute of Limitations. Derfor berører Statute of Limitations ikke en sagsøgers ret til at anlægge sag, men den berører vedkommendes ret til at få medhold i sagen. Det er også værd at bemærke, at High Court, selv om en sag er anlagt inden en given frist, stadig har en iboende kompetence til at afvise sagen i retfærdighedens interesse, hvis tiden fra datoen for kravets opståen til sagens indledning er så lang eller selve kravet så omfattende, at det ville være uretfærdigt over for sagsøgte. Se også svaret på spørgsmål 1 ovenfor.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen løber fra datoen, hvor den pågældende hændelse indtraf, eller fra "datoen, hvor en relevant hændelse blev kendt" (f.eks. en skade). Hvis retten f.eks. fastsætter en frist på en uge til at udføre en handling, skal den pågældende handling udføres eller det relevante dokument indsendes inden en uge fra afsigelsen af den kendelse, hvori modtageren tilpligtes at foretage det fornødne. Hvis en part har en frist på seks år til at fuldbyrde en dom, gælder denne frist ligeledes fra den dato, hvor dommen blev eksigibel.

Generelt, og medmindre den modsatte hensigt fremgår af en vedtagelse, hvor en frist er fastsat til at begynde på en bestemt dag, medregnes den pågældende dag i perioden (Interpretation Act 2005, s. 18(h)). Det fremgår imidlertid af Rules of the Superior Courts, Ord. 122, r.10, at når reglerne fastsætter et bestemt antal dage (og ikke "hele døgn"), medregnes den første dag ikke ved beregning af fristen.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Hvis et dokument skal forkyndes for modparten med henblik på en handling, der skal udføres inden en bestemt dato eller inden for et bestemt antal dage, vil man normalt blive tilpligtet at forkynde det pågældende dokument enten pr. almindelig forudbetalt postbefordring eller ved rekommanderet brev. Hvis dokumentet forkyndes pr. almindelig forudbetalt postbefordring, anses det for at være forkyndt for modparten på det tidspunkt, hvor kuverten indeholdende dokumentet ville være blevet leveret i den almindelige postomdeling, sædvanligvis dagen efter afsendelse. (Vedrørende reglerne for forkyndelse af et civilt søgsmål i Circuit Court henvises til Circuit Courts regler af 2001, Ord. 11, r. 10 og Ord. 14, r. 3(vi), vedrørende reglerne for forkyndelse af et krav ved District Court henvises til District Courts regler Ord. 41, vedrørende reglerne for forkyndelse af en stævning ved High Court henvises til reglerne for de højere retsinstanser Ord. 9).

Reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 122, omhandler de almindelige regler for frister, herunder hvornår forkyndelse anses for at have fundet sted [reglerne for de højere retsinstanser Ord. 122, r. 9].

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Hvis en tidsfrist anses for at begynde på eller blive beregnet fra en bestemt dag, f.eks. hvis et dokument skal forkyndes for en part "inden syv dage", anses den første dag (f.eks. den dag, hvor kendelsen afsiges) med forbehold af loven eller rettens regler for at være medregnet i fristen. Det fremgår imidlertid af reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 122, r. 10, at når reglerne fastsætter et bestemt antal dage (og ikke "hele døgn"), medregnes den første dag ikke. Hvis en frist er fastsat til at udløbe eller regnes til en bestemt dag, anses den pågældende dag for at være inkluderet i perioden. Hvis fristen for forkyndelse af et dokument eller anlæggelse af en sag er kortere end seks dage, må lørdag, søndag, 1. juledag og langfredag ikke medregnes ved beregningen af fristen. (Reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 122).

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Kalenderdage, medmindre andet er angivet.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Hvis tidsfristen for udførelse af en handling eller anlæggelse af en sag er angivet i måneder eller år, beregnes den i kalendermåneder, medmindre andet er udtrykkeligt angivet.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Når en frist er fastsat til at løbe fra eller regnes fra en bestemt dag, skal den pågældende dag generelt, og medmindre den modsatte hensigt fremgår af en forskrift, medregnes i fristen, og når en frist er fastsat til at udløbe eller regnes til en bestemt dag, medregnes denne dag i fristen (Interpretation Act 2005, s. 18(h)). Det fremgår imidlertid af reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 122, r.10, at når reglerne fastsætter et bestemt antal dage (og ikke "hele døgn"), medregnes den første dag ikke ved beregning af fristen.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja, hvis fristen for at udføre en handling eller anlægge en sag udløber en lørdag, søndag eller anden dag, hvor retskontorerne er lukket, og hvor handlingen derfor ikke kan udføres den pågældende dag, anses fristen for at udløbe den næste arbejdsdag, hvor retskontorerne er åbne. Denne regel gælder, når der er fastsat en udløbsdato.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Når en lov fastsætter en forældelsesfrist, har domstolene ikke kompetence til at forlænge denne frist. Domstolene har imidlertid en skønsmæssig kompetence til at forlænge eller afkorte de frister, der er fastsat i rettens regler eller i retsafgørelser i visse tilfælde. Hvis sagsøger mener, at der foreligger usædvanlige omstændigheder, kan vedkommende anmode retten om at behandle en begæring straks uden at forkynde dokumenter for sagsøgte. Dette kaldes en ensidig begæring (ex parte eller "without notice"). Hvis der afsiges en ex parte-kendelse, vil modparten blive oplyst herom og få lejlighed til at møde i retten og søge om at få kendelsen ændret eller omstødt. Generelt kan fristen for indgivelse af enhver type retsdokument forlænges ved aftale mellem parterne. Hvis en part i en sag søger om forlængelse af fristen for appel, skal denne part godtgøre, at vedkommende inden fristens udløb agtede at appellere, at den manglende overholdelse af fristen for at appellere skyldtes en fejl, og at vedkommende har en reel sag. Hvis modparten har lidt skade som følge af tidsforløbet, kan dette udgøre en relevant faktor, og kan retten under disse omstændigheder udøve sin skønsmæssige beføjelse og afvise at forlænge fristen.

12 Hvor lang er ankefristen?

Appel af en afgørelse truffet af High Court skal indgives senest 28 dage fra sikring af den appellerede kendelse.

Hvis en person ønsker at appellere en afgørelse truffet af Circuit Court, skal vedkommende indgive appel senest ti dage efter den dato, hvor den appellerede dom eller kendelse blev afsagt (reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 61, r. 3)

Hvis man ønsker at appellere en afgørelse fra District Court, skal dette ske inden 14 dage fra datoen for afsigelse af District Courts afgørelse (District Courts regler Ord. 101, r. 1).

For at få efterprøvet lovligheden af en afgørelse afsagt af en dommer eller en administrativ instans skal man indgive begæring herom straks og inden tre måneder efter den dato, hvor årsagerne til begæringen indtraf, medmindre retten finder, at der er gode grunde til at forlænge fristen. [Reglerne for de højere retsinstanser, Ord. 84, r. 21(1)]

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Når en lov fastsætter en forældelsesfrist, har domstolene ikke kompetence til at forlænge eller afkorte denne frist. Med forbehold af enhver relevant lovbestemmelse har retten imidlertid skønsbeføjelse til at forlænge eller afkorte fristen for at foretage visse handlinger. Både reglerne for de højere retsinstanser og Circuit Courts regler bestemmer, at domstolene har kompetence til at forlænge eller forkorte den frist, der er fastsat i disse regler, eller som fastsættes af en ret.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nej, personen mister ikke retten til en længere tidsfrist.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Enhver part, der undlader at overholde tidsfrister, som er fastsat af domstolen, i retsreglerne eller ved lov, kan få sin sag afvist. Hvis f.eks. en sagsøgt ikke indgiver fremmøde eller svarskrift, kan sagsøger indgive begæring om afsigelse af en udeblivelsesdom.

Hvis dommen går imod sagsøgte under sådanne omstændigheder, kan vedkommende søge dommen omstødt eller appellere til en højere domstol. Hvis sagsøger ikke forelægger oplysninger om sit krav i tide, kan sagsøgte begære kravet afvist på grund af forsinkelse. Sagsøger kan appellere denne afgørelse til en højere domstol. Retten kan også udøve sit skøn over sagens omkostninger med henblik på at straffe en part, der har gjort sig skyldig i en urimelig forsinkelse eller ikke har overholdt de relevante tidsfrister.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Den udeblevne part kan anmode domstolen om at afsige en kendelse om forlængelse af tidsfristen. Hvis udløbet af fristen har medført en udeblivelsesdom, kan parten søge dommen omstødt eller, hvis dette ikke kan imødekommes, appellere afgørelsen til en højere instans.

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Frister er perioder, inden for hvilke retsskridt skal foretages, eller som skal forløbe, inden en sag behandles, eller før en disposition foretages. Formålet med at indføre frister er at sikre en hurtig afvikling af retssager og garantere retten til at blive hørt. Overskridelse eller manglende overholdelse af de processuelle frister har processuelle virkninger. Disse er opdelt i to hovedkategorier: 1) Fastsatte frister for foretagelse af RETSSKRIDT er frister for, hvornår et bestemt retsskridt skal foretages, f.eks. den lovbestemte frist for iværksættelse af en appel (jf. artikel 318, stk. 1, i civilprocesloven) og 2) FORBEREDENDE frister, som er frister, efter hvis udløb det pågældende retsskridt kan foretages. Disse frister såsom fristen for at indkalde sagsøgte (jf. artikel 228 i civilprocesloven) er normalt til fordel for sagsøgte, eftersom denne får tid til at forberede sig. Denne opdeling er vigtig, da fristen for foretagelse af et retsskridt kan forlænges, hvis der er enighed mellem parterne herom, mens forberedende frister ikke kan forlænges. Frister for foretagelse af retsskridt udløber den følgende hverdag, hvis udløbsdatoen er sammenfaldende med en officiel helligdag, hvorimod forberedende frister udløber på udløbsdagen, uanset om denne dag er en helligdag. Civilprocesloven indeholder følgende vigtige vejledende processuelle frister:

1. Fristen for indkaldelse af parterne efter, at en stævning er blevet indgivet (tres [60] dage inden retsmødet, medmindre parten er bosiddende i udlandet, eller hans/hendes bopæl er ukendt, i hvilket tilfælde fristen er halvfems [90] dage før retsmødet, jf. artikel 228 i civilprocesloven).
2. Fristen for at rejse indsigelse mod en udeblivelsesdom er [femten [15] dage fra forkyndelsen af afgørelsen, hvis den part, der dømmes in absentia, er bosat i Grækenland, medmindre den part, som ikke har givet møde, er bosat i udlandet, eller vedkommendes bopæl er ukendt, i hvilket tilfælde fristen er på tres [60] dage efter forkyndelse af afgørelsen, jf. artikel 503 i civilprocesloven).
3. Fristen for at indgive en ankestævning (tredive [30] dage efter forkyndelse af den endelige afgørelse, hvis den part, der indgiver ankestævningen, er bosat i Grækenland, medmindre vedkommende er bosat i udlandet, eller vedkommendes bopæl er ukendt, i hvilket tilfælde fristen er tres [60] dage efter forkyndelsen af den endelige afgørelse. Hvis ikke den endelige afgørelse ikke forkyndes, er fristen for at indgive en ankestævning tre [3] år fra offentliggørelsen af afgørelsen, jf. artikel 518 civilprocesloven).
4. Fristen for at anmode om en fornyet prøvelse af en sag (tres [60] dage, hvis den, der anmoder herom, er bosiddende i Grækenland, medmindre vedkommende er bosiddende i udlandet, eller vedkommendes bopæl er ukendt, i hvilket tilfælde fristen er et hundrede og tyve [120] dage, jf. artikel 545 civilprocesloven).
5. Fristen for yderligere appel (tredive [30] dage efter forkyndelsen af retsafgørelsen, hvis appellanten er bosat i Grækenland, medmindre vedkommende er bosat i udlandet, eller vedkommendes bopæl er ukendt, i hvilket tilfælde fristen er halvfems [90] dage efter forkyndelse af retsafgørelsen. Hvis retsafgørelsen ikke forkyndes, er fristen for at iværksætte yderligere appel tre [3] år fra offentliggørelse af afgørelsen, jf. artikel 564 civilprocesloven).

I civilprocesloven er der ligeledes fastsat navnlig processuelle frister for andre sager såsom ægteskabssager (skilsmisse, omstødelse af ægteskab osv.), anmodning om udstedelse af betalingspåkrav og indsigelse mod en sådan anmodning (jf. artikel 632 i civilprocesloven), lejeretlige tvister, arbejdsretlige tvister, foreløbige foranstaltninger, fuldbyrdelsessager og indsigelse mod sådanne fuldbyrdelsessager.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

I Grækenland er helligdage anført på en ikke-udtømmende liste i lov nr. 1157/1981. Kriteriet for, om der er tale om en helligdag, er, at der generelt ikke foretages nogen transaktioner, og helligdage inden for specifikke erhverv eller tjenester er irrelevante. Det kan være nationale, religiøse eller andre helligdage, også lokale eller midlertidige helligdage. Helligdage inden for offentlige tjenester er arbejdsfrie dage. Følgende dage betragtes som helligdage: 25. marts (national helligdag), 28. oktober (national helligdag), nytårsdag, helligtrekongersdag (6. januar), langfredag, påskelørdag, 1. maj, 15. august, juledag og 2. juledag, pinsedag, ren mandag (første dag i fasten), påskedag og alle søndage.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Artikel 144 til 151 i civilprocesloven omhandler processuelle frister. På baggrund af det forhold, der afgør fristernes varighed, opdeles disse i retlige (dem, der fastsættes ved lov, såsom frister for anlæggelse af søgsmål), retslige (dem, som fastsattes af den ret, der behandler sagen, såsom parternes frist for personligt fremmøde – jf. artikel 245 i civilprocesloven), suspenderende (manglende overholdelse af disse sanktioneres med udsættelse af retsmødet) og obligatoriske frister (manglende overholdelse af disse sanktioneres med fortabelse af rettigheden). Begyndelsen og udløbet af fristerne omtales nedenfor. En frist afbrydes, hvis en part dør, mens fristen løber. Hvis en frist regnes fra forkyndelsen af et dokument, begynder den nye frist at løbe fra den dato, dokumentet forkyndes for dem, der succederer i afdødes retsstilling. Hvis fristen regnes fra forekomsten af en anden begivenhed, regnes den nye frist fra den dato, hvorpå det relevante dokument forkyndes for ovennævnte personer. Udsættes en retssag, mens fristen løber, udsættes fristen, og den nye frist regnes fra datoen for genoptagelsen af sagen. Perioden fra den 1. til 31. august medregnes ikke i fristerne for at foretage et retsskridt i medfør af artikel 147, stk. 7, i civilprocesloven. Disse omfatter frister for anlæggelse af søgsmål og frister for at rejse en indsigelse.

Loven giver mulighed for at forlænge en frist efter fælles overenskomst mellem parterne, forudsat at dommeren samtykker heri. Både retlige og retslige frister kan forlænges, forudsat at en forlængelse ikke forringer tredjemands retsstilling. Retten er ikke bundet af det nærmere indhold af anmodningen om forlængelse af aftalen, idet dommeren kan efterkomme den delvist eller afslå den efter en vurdering af den konkrete sag. Det betyder, at parterne skal begrunde deres anmodning om forlængelse. Endelig kan fristen forkortes i kraft af en retsafgørelse efter aftale mellem parterne. Alle retlige frister kan forkortes, med undtagelse af søgsmålsfrister.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen løber fra dagen efter den dato, hvor den begivenhed, som får fristen til at løbe, fandt sted (a momento ad momentum).

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Civilprocesloven foreskriver ikke en forlængelse eller forkortelse af en frist, hvis dokumenter overføres, sendes pr. post eller anden form for transport.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Den dag, hvor den begivenhed, som får fristen til at løbe, fandt sted, må kun medregnes, hvis det udtrykkeligt er fastsat i loven, afgørelsen eller kontrakten. Dette gælder ikke bestemmelsen om, at en bestemt frist løber fra datoen for forkyndelsen. Derfor regnes vigtige appelfrister eller frister for at rejse indsigelse fra dagen efter den dato, hvor afgørelsen forkyndes eller offentliggøres. Når det fastsættes, at fristen regnes fra en bestemt dag, medregnes denne dag imidlertid. Når det retsskridt, som fristen vedrører, er forkyndelse, er enhver anden metode, hvorpå den pågældende får kendskab til indholdet i det dokument, der skal forkyndes, irrelevant for beregningen af fristen.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Det er irrelevant, om der er helligdage imellem. Hverdage medregnes kun, hvis det udtrykkeligt er bestemt (f.eks. med hensyn til fristen for at rejse indsigelse mod et betalingspåkrav).

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Hvis fristen er udtrykt i måneder eller år, er det ligeledes irrelevant, om der er helligdage i løbet af fristen eller ikke, medmindre det i loven udtrykkeligt fastslås, at fristen kun vedrører hverdage.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Hvis fristen er udtrykt i år, udløber den, når den tilsvarende dato året forinden er passeret. Bemærk, at det for beregningen er irrelevant, om der er et skudår imellem eller ej.

Hvis fristen er udtrykt i måneder, udløber den, når den dag i den foregående måned, hvor fristen begynder at løbe, passeres. Hvis der ikke foreligger et sådant sammenfald, anvendes den sidste dag i måneden. Bemærk, at antallet af dage i hver måned er irrelevant.

En frist på et halvt år regnes som en frist på seks (6) måneder, og en frist på en halv måned regnes som en frist på femten (15) dage.

Hvis fristen er udtrykt i uger, udløber den, når den tilsvarende ugedag i den relevante uge passeres, dvs. hvis hændelsen fandt sted en mandag, udløber en frist på en uge den følgende mandag.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller en arbejdsfri dag, forlænges den til den følgende hverdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Loven giver mulighed for at forlænge en frist efter fælles overenskomst mellem parterne, forudsat dommeren samtykker heri. Både retlige og retslige frister kan forlænges, forudsat at en forlængelse ikke forringer tredjemands retsstilling. Retten er ikke bundet af anmodningens nærmere indhold, idet dommeren kan efterkomme den delvist eller afslå den efter en vurdering af den konkrete sag.

12 Hvor lang er ankefristen?

1. Fristen for at gøre indsigelse mod en udeblivelsesdom er [femten [15] dage, efter retsafgørelsen er forkyndt, hvis den part, der dømmes in absentia, er bosat i Grækenland, medmindre den part, som ikke har givet møde, er bosat i udlandet, eller vedkommendes bopæl er ukendt, i hvilket tilfælde fristen er på tres [60] dage efter forkyndelse af afgørelsen, jf. artikel 503 i civilprocesloven).
2. Fristen for at iværksætte en appel er fastsat i artikel 518, stk. 1, i civilprocesloven. Hvis appellanten er bosat i Grækenland, er denne frist tredive (30) dage, og hvis han/hun er bosat i udlandet, eller vedkommendes bopæl er ukendt, er fristen tres (60) dage. Fristen på tres (60) dage gælder ikke for personer, der midlertidigt er bosat i udlandet (fritidsrejser, nogle få dages fravær til et bestemt formål), men har en vis varighed, der er forbundet med deres erhverv eller civilstand.
3. Fristen for at anmode om en fornyet prøvelse af en sag er (tres [60] dage, hvis den part, der har anmodet herom, er bosiddende i Grækenland, medmindre vedkommende er bosiddende i udlandet, eller vedkommendes bopæl er ukendt, i hvilket tilfælde fristen er et hundrede og tyve [120] dage, jf. artikel 545 civilprocesloven).
4. Fristen for yderligere appel er (tredive [30] dage efter forkyndelsen af retsafgørelsen, hvis appellanten er bosat i Grækenland, medmindre vedkommende er bosat i udlandet, eller vedkommendes bopæl er ukendt, i hvilket tilfælde fristen er halvfems [90] dage efter forkyndelse af retsafgørelsen. Hvis retsafgørelsen ikke forkyndes, er fristen for yderligere appel tre [3] år fra offentliggørelse af afgørelsen, jf. artikel 564 civilprocesloven).

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Kravet om retsbeskyttelse i den græske retsorden omfatter, uanset tvistens art, både permanent og midlertidig domstolsbeskyttelse. Proceduren vedrørende de foreløbige retsmidler (i medfør af artikel 682-738 i civilprocesloven) gør det muligt at behandle sager, hvor retten på grund af hastende forhold med henblik på at undgå en overhængende fare kan anordne foranstaltninger for at sikre eller beskytte en rettighed eller for at regulere en situation samt ændre eller ophæve. Den dommer, som i lyset af en sags hastende karakter handler for at sikre en hurtig løsning, og som tager hensyn til parternes ret til at blive hørt, har kompetence til at fastsætte tid og sted for retsmødet om iværksættelsen af foreløbige retsmidler. Dommeren har beføjelse til at bestemme, hvordan en indkaldelse udstedes og fristen for at give møde i retten, også for personer, der er bosat i udlandet, og for dem, hvis adresse er ukendt. Retsmødet kan også berammes til en søndag eller en helligdag. Ovennævnte frister gælder for alle civile sager med undtagelse af sager om foreløbige retsmidler, uden at der er bestemmelser om forlængelse af fristerne.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Der er ingen bestemmelse herom i græsk lovgivning.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Manglende overholdelse af frister for at foretage et retsskridt har ingen processuelle virkninger. Overskridelse af en frist for at foretage et retsskridt med hensyn til parternes processkrifter medfører, at rettigheden fortabes, hvorimod overskridelsen af forberedende frister har andre retsvirkninger, såsom afvisning af et retsmøde (jf. artikel 271, stk. 1, i civilprocesloven).

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Restitutio in integrum er et retsmiddel, der er nedfældet i forfatningen, og som giver en part, der som følge af force majeure eller som følge af modpartens onde tro ikke var i stand til at overholde en frist, ret til at anmode om, at vedkommendes retsstilling genoprettes til status quo, før fristen udløb.

En sådan anmodning kan dog undtagelsesvist ikke indgives, såfremt den er støttet på a) en fejl, der er begået af den pågældendes advokat eller juridiske repræsentant, b) faktiske forhold, som dommeren behandlede på retsmødet om anmodningen om forlængelse eller udsættelse af fristen med henblik på at indrømme den pågældende forlængelse eller udsættelse. Anmodningen skal indeholde en begrundelse for, hvorfor fristen ikke blev overholdt, og relevant dokumentation, der bekræfter sandheden eller undladelsen eller bekræfter, at en handling er udført. Begæringen om restitutio in integrum skal behandles inden for tredive (30) dage efter den dato, hvor den hindring, som udgør force majeure, er fjernet, eller den pågældende har fået kendskab til modpartens onde tro, idet det ikke er muligt at fremsætte en ny anmodning, hvis ovennævnte frist uanset årsag ikke blev overholdt (jf. artikel 152-158 i civilprocesloven).

En sådan anmodning kan dog undtagelsesvist ikke indgives, såfremt den er støttet på a) en fejl begået af den pågældendes advokat eller juridiske repræsentant, b) faktiske omstændigheder, som retten lagde til grund på retsmødet om begæringen om forlængelse eller udsættelse af fristen med henblik på at indrømme den pågældende en forlængelse eller udsættelse. Anmodningen skal indeholde en begrundelse for, hvorfor fristen ikke blev overholdt, og relevant dokumentation, der bekræfter sandheden eller undladelsen eller bekræfter, at et retsskridt er foretaget. Begæringen om restitutio in integrum skal behandles inden for tredive (30) dage efter den dato, hvor den hindring, som udgør force majeure, er fjernet, eller den pågældende har fået kendskab til modpartens onde tro, idet det ikke er muligt at fremsætte en ny anmodning, hvis ovennævnte frist uanset årsag ikke overholdes (jf. artikel 152-158 i civilprocesloven).

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: er allerede oversat.

Frister for at anlægge sag - Spanien

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Processuelle skridt skal foretages inden bestemte frister (términos) eller inden for perioder (plazos), der er fastsat i loven.

En frist angiver det tidspunkt, hvor et bestemt processkridt skal være udført.

En periode angiver den tid, der gives til at udføre processen. Perioder kan angives i dage, uger, måneder eller år. Hvis der i loven ikke er fastsat nogen periode eller frist, er det underforstået, at det relevante processkridt skal iværksættes uden ophold.

Ifølge forfatningsdomstolens praksis (Tribunal Constitucional) kan enhver forsinkelse i en retssag betyde krænkelse af retten til domstolsprøvelse uden unødigt ophold.

Proportionalitetsprincippet finder dog anvendelse, og artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention, der blev undertegnet i Rom den 4. november 1950, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis (EMD) opstiller begrebet rimelig tid (hvorved der tages hensyn til forhold såsom sagens kompleksitet, hvor lang tid en sag af samme type som den pågældende normalt vil tage, parternes interesser samt disses processuelle adfærd, myndighedernes adfærd samt tilgængelige ressourcer). Hvis retten ikke afslutter sagen inden for rimelig tid, påvirker dette den rettighed, der er nedfældet i artikel 24, stk. 2, i den spanske forfatning.

Hvis retten og personalet ved retten ikke overholder frister og perioder uden god grund, vil det medføre en disciplinær sanktion i henhold til den organiske lov om det spanske retsvæsen (Ley Orgánica del Poder Judicial). Dette berører ikke den skadelidte parts ret til at kræve erstatning, der eventuelt måtte tilkomme vedkommende.

Der sondres mellem processuelle frister og frister for udøvelse af materielle rettigheder (forældelse (caducidad) og udelukkelse (prescripción).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971

For så vidt angår regulering af de administrative procedurer er forordning nr. 1182/71 nu blevet gennemført i national lovgivning ved artikel 48 i lov om etablering af en retlig ordning for offentlige organer og fælles administrative procedurer (Ley de Régimen Jurídico de las Administraciones Públicas y del Procedimiento Administrativo Común).

1. I artikel 48 er følgende fastsat: I spansk lovgivning, eller medmindre andet fremgår af EU-lovgivningen, omfatter perioder, der er angivet i dage, hverdage. Søndage og offentlige helligdage er ikke medregnet. Hvis perioden er angivet i kalenderdage, fremgår dette af de relevante meddelelser.
2. Hvis perioden er angivet i måneder eller år, regnes disse fra dagen efter, at det processuelle skridt blev forkyndt eller offentliggjort, eller fra dagen efter, at en anmodning anses for at være imødekommet eller afvist, hvis de relevante myndigheder ikke svarer. Hvis der ikke er en dag, der svarer til begyndelsesdagen, i den sidste måned i perioden, er udløbsdagen den sidste dag i måneden.
3. Hvis den sidste dag i perioden er en arbejdsfri dag, forlænges perioden til næste hverdag.
4. Hvis perioden er angivet i dage, regnes disse fra dagen efter, at det pågældende processkridt blev forkyndt eller offentliggjort, eller fra dagen efter, at en anmodning anses for at være imødekommet eller afvist, hvis de pågældende myndigheder ikke svarer.
5. Hvis en dag er en hverdag i den kommune eller selvstyrende region, hvor den pågældende part er bosiddende, og en arbejdsfri dag på det sted, hvor forvaltningsorganet er beliggende, eller omvendt, betragtes dagen under alle omstændigheder som arbejdsfri.
6. At en dag erklæres for hverdag eller arbejdsfri dag med henblik på beregning af perioder har ingen betydning for, hvordan den offentlige forvaltning fungerer, hvordan arbejdstiden tilrettelægges eller for offentlig adgang til registre.
7. Med henblik på beregning af frister afgør centralforvaltningen og forvaltningen i de selvstyrende regioner, hvilke dage der er arbejdsfri dage på deres respektive områder, med forbehold af den officielle liste over arbejdsdage. Den liste over arbejdsfri dage, som godkendes af de selvstyrende regioner, omfatter de arbejdsfri dage for de forskellige lokale forvaltningsorganer i det pågældende geografiske område, hvor listen finder anvendelse.

Listen skal offentliggøres, før hvert år begynder, i den relevante officielle tidende eller andre medier for at sikre, at offentligheden har kendskab til den.

LINK til kalender med arbejdsfri dage for 2022.

Arbejdsfri dage i forbindelse med retslige procedurer er fastlagt i artikel 182 i den organiske lov om det spanske retsvæsen. Heri er følgende fastsat:

1. Følgende er arbejdsfri dage i forbindelse med retslige procedurer:lørdage og søndage, 24. og 31. december, nationale, regionale og offentlige helligdage. Den spanske domstolsstyrelse (Consejo General del Poder Judicial) kan ved et cirkulære (reglamento) tillade retslige procedurer på disse dage i sager, hvor det ikke udtrykkeligt er forbudt ved lov.
2. En arbejdsdag løber fra kl. 8.00 til 20.00, medmindre andet er fastsat ved lov.

I medfør af artikel 183 i den organiske lov om det spanske retsvæsen er dagene i august arbejdsfri dage i forbindelse med alle retslige procedurer, med undtagelse af procedurer, der i retsplejelovene (Leyes procesales) er udpeget som hasteprocedurer.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Bestemmelserne findes i artikel 130 til 136 i kapitel II, afsnit V, bog I i den civile retsplejelov (Ley de Enjuiciamiento Civil) 1/2000, som er blevet ændret ved den reform, der blev indført ved lov 42/2015 af 5. oktober 2015.

De vigtigste punkter i de gældende bestemmelser er følgende:

a) Alle retslige procedurer skal udføres på hverdage og i løbet af arbejdstiden.

Hverdage er alle årets dage undtagen lørdage og søndage samt nationale, regionale og lokale offentlige helligdage. Dagene i august er også arbejdsfri dage, og domstolene sender ikke elektroniske meddelelser til retlige aktører på disse dage, medmindre der er tale om arbejdsdage i forbindelse med den pågældende sag.

Arbejdstiden løber fra kl. 8.00 til 20.00, medmindre andet fremgår af lovgivningen i forbindelse med særlige procedurer. Med henblik på meddelelse og håndhævelse anses tiden fra kl. 20.00 til 22.00 også som arbejdstid.

Undtagelsesvist og i forbindelse med særlige procedurer, som f.eks. afgivelse af bud på en elektronisk auktion, er perioden angivet som kalenderdage, og der er ikke angivet nogen arbejdstid. I artikel 649 i den civile retsplejelov er der fastsat en periode på 20 kalenderdage fra auktionens start, og auktionen slutter først en time efter afgivelsen af sidste bud, forudsat at dette er højere end det forrige højeste bud, også selv om det betyder, at den oprindelige periode på 20 dage bliver forlænget med 24 timer.

b) Dage og timer anses for arbejdsdage og -timer med henblik på procedurer, der anses for af være af hastende karakter, dvs. hvor en forsinkelse vil forvolde væsentlig skade på de berørte parter eller hindre en forsvarlig retspleje eller vil betyde, at en retsafgørelse mister sin effektive virkning (for eksempel: tvangsindlæggelse på et psykiatrisk hospital eller retlige foranstaltninger af hensyn til mindreårige i konflikter, der opstår i civile sager etc.). Dette kan ske på rettens initiativ eller efter anmodning fra den berørte part, og det er enten den pågældende embedsmand (Letrado de la Administración de Justicia) eller retten, der træffer afgørelsen afhængigt af sagen.

Hastende foranstaltninger kan under alle omstændigheder træffes i august, uden at en formel beslutning om at anse de pågældende dage for arbejdsdage er nødvendig. Dette gælder ligeledes, når hastende foranstaltninger, der iværksættes i løbet af arbejdstiden, nødvendigvis må fortsætte uden for arbejdstiden.

c) Hvad angårberegning af perioder, regnes en periode fra dagen efter den dag, hvor den processuelle meddelelse, som perioden vedrører, forkyndes, og den omfatter den sidste dag i den periode, der udløber ved midnat.

Hvis det i lovgivningen er fastsat, at en periode regnes fra det tidspunkt, hvor en anden periode udløber, regnes den fra dagen efter udløbet af den forrige periode, uden at der er behov for en ny meddelelse.

d) For indgivelse af skriftlige dokumenter (presentación de escritos) (jf. artikel 135 i den civile retsplejelov) er der to kommunikationsmetoder mellem retten og sagens parter:

1. I papirudgave til fysiske personer, som ikke er repræsenteret ved en repræsentant for retten (procurador) (hvilket normalt er tilfældet i forbindelse med krav på under 2 000 EUR), eller hvis dokumentet ikke kan indgives digitalt.
2. Via domstolenes onlinesystemer og elektroniske systemer. Disse metoder er obligatoriske for retlige aktører og visse parter, også selv om de ikke er repræsenteret ved en repræsentant for retten (f.eks. juridiske personer, notarer og registratorer (registradores), jf. artikel 273 i den civile retsplejelov). Parterne kan også vælge at benytte disse systemer, når det ikke er påkrævet. Indgives dokumenter elektronisk, leveres bekræftelsen i form af en elektronisk kvittering, der udstedes automatisk. Kvitteringen angiver indgangsnummer i registret samt dato og tidspunkt for indgivelse, som er det tidspunkt, hvor dokumentet i enhver henseende anses for indgivet. Aktører kan indgive processkrifter og andre dokumenter elektronisk 24 timer i døgnet hele året rundt. Indgives et dokument på en arbejdsfri dag eller uden for arbejdstiden, anses det for indgivet ved begyndelsen af næste hverdag. Der er også en bestemmelse om, at perioder, der er ved at udløbe, kan forlænges, hvis et obligatorisk dokument ikke kan indleveres inden fristen, og det skyldes en uforudset afbrydelse i den webbaserede indgivelsestjeneste.

Uanset hvilken indgivelsesmetode der anvendes, kan alle dokumenter, der er underlagt en frist, indgives indtil kl. 15.00 på hverdagen efter den dag, hvor perioden udløber.

I civile sager kan dokumenter ikke indgives til den ret, der har vagten.

e) Perioder kan ikke forlænges: Hvis en part ikke overholder fristen, mister vedkommende muligheden for at iværksætte det pågældende processuelle skridt.

WEBLINK:

DEN CIVILE RETSPLEJELOV

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Den almindelige bestemmelse i artikel 151 i den civile retsplejelov er, at meddelelse af alle afgørelser, der træffes af retten eller dennes embedsmænd, skal forkyndes inden for tre dage efter den dato, hvor afgørelsen blev truffet, eller den dato, hvor den blev offentliggjort.

I artikel 151, stk. 2, er det fastsat, at hvis en meddelelse forkyndes for den offentlige anklager (Ministerio Fiscal), kammeradvokaten (Abogacía del Estado), senatets sekretariat (Letrados de las Cortes Generales) og de lovgivende forsamlingers sekretariat (Letrados de las Asambleas Legislativas) eller Rådet for den juridiske tjeneste under socialsikringsforvaltningen (Servicio Jurídico de la Administración de la Seguridad Social) eller andre organer i de selvstyrende regioner eller lokale offentlige organisationer, og når en meddelelse forkyndes for de faglige organer, der repræsenterer repræsentanter for retlige procedurer (Colegios de Procuradores), anses meddelelsen for forkyndt førstkommende hverdag efter den modtagelsesdato, der er registreret i det formelle register (diligencia) eller på bekræftelseskvitteringen (resguardo acreditativo de recepción), hvis en meddelelse er forkyndt elektronisk eller online. Hvis meddelelsen sendes efter kl. 15.00, anses den for modtaget den følgende arbejdsdag.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at når et dokument eller en kendelse, der ledsager bekræftelseskvitteringen, afleveres efter modtagelsen af dokumentet, anses det for at have fundet sted på tidspunktet for dokumentets levering, forudsat at meddelelsens virkninger er knyttet til dokumentet.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Hvis meddelelse om en afgørelse forkyndes af en foged (agente judicial) eller med post, er den relevante dato den dag, hvor dokumentet leveres af fogeden eller posttjenesten, og der kvitteres for modtagelse med underskrift.

Hvis en meddelelse forkyndes ved offentliggørelse i medfør af artikel 164 i den civile retsplejelov, fordi sagsøgtes adresse er ukendt, regnes perioden fra dagen efter den dag, hvor meddelelsen slås op på rettens opslagstavle til meddelelser eller offentliggøres enten i den officielle statstidende eller elektronisk, alt efter hvad der er relevant.

Hvis genparter af dokumenter, der indgives af repræsentanter for retten (procuradores), skal videregives til rettens repræsentanter af andre parter, fremgår det af artikel 278 i den civile retsplejelov, at hvis den videregivne akt efter reglerne i lovgivningen indleder en periode for iværksættelse af processuelle skridt, begynder perioden uden indgriben fra retten, og den regnes fra dagen efter den dato, der er registreret på de genparter, der blev videregivet, eller den dato, hvor de anses for videregivet, hvis de leveres elektronisk.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Fristen begynder at løbe dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som perioden i henhold til lovgivningen skal regnes fra, fandt sted.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Arbejdsfri dage medregnes ikke i beregningen af perioder, undtagen som beskrevet ovenfor i forbindelse med bud på elektroniske auktioner, hvor perioden er udtrykt i kalenderdage.

Ved beregning af perioder i forbindelse med hastende foranstaltninger er dagene i august ikke klassificeret som arbejdsfri dage, kun lørdage, søndage og helligdage medregnes ikke.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Perioder, der er angivet i måneder eller år, beregnes fra en dato til en anden. Spansk lovgivning indeholder ikke bestemmelser om perioder, der er angivet i uger.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Hvis der ikke er en dag, der svarer til begyndelsesdatoen, i den sidste måned i perioden, er udløbsdatoen den sidste dag i måneden.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Hvis en frist udløber en lørdag, søndag eller anden arbejdsfri dag, anses den for forlænget til næste hverdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Perioder kan ikke forlænges. Perioder kan dog afbrydes, og frister kan forlænges, hvis de ikke kan overholdes på grund af force majeure. I disse tilfælde løber fristen igen, når årsagen til afbrydelsen eller forlængelsen er ophørt. Retten skal, enten af egen drift eller på anmodning af den berørte part, kræve dokumentation for et sådant tilfælde af force majeure i et retsmøde, hvor de andre parter er til stede (se svaret på spørgsmål 13).

12 Hvor lang er ankefristen?

Fristerne for de forskellige former for appel er fastsat i lovgivningen og kan ikke forlænges. I forbindelse med appel til retten i anden instans (recursos de apelación) og til kassationsdomstolen (recursos de casación) er perioden på 20 dage regnet fra dagen efter meddelelsen af retsafgørelsen (jf. artikel 458 og 479 i den civile retsplejelov).

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Lovbestemte frister kan ikke forlænges. I nogle tilfælde er det i lovgivningen bestemt, at retten skal fastsætte en bestemt dato og et bestemt tidspunkt for et retsskridt.

Undtagelsesvist er der en bestemmelse om, at perioder kan afbrydes og frister forlænges i tilfælde af force majeure:

1. Den almindelige bestemmelse er artikel 134, stk. 2, i den civile retsplejelov. Den pågældende embedsmand ved retten skal, enten af egen drift eller på anmodning af den berørte part, kræve dokumentation for et sådant tilfælde af force majeure i et retsmøde, hvor de andre parter er til stede. Embedsmandens afgørelse kan kæres til retten.
2. Når et retsmøde er berammet, skal enhver, der er indkaldt til at give møde, og som på grund af force majeure eller lignende årsager ikke er i stand til at møde op, straks informere retten og fremlægge dokumentation for årsagen samt anmode om et nyt retsmøde eller en ny afgørelse (jf. artikel 183, stk. 1, og artikel 189 og 430 i den civile retsplejelov). Der berammes et nyt retsmøde, hvis dokumentationen accepteres, og hvis følgende personer af denne grund er forhindret i at deltage: advokaten (jf. artikel 183, stk. 2, og artikel 188, stk. 1, 5 og 6, i den civile retsplejelov), en part, hvis tilstedeværelse er nødvendig, fordi den pågældende ikke bistås af en advokat eller skal afgive forklaring (jf. artikel 183, stk. 3, og artikel 188, stk. 4, i den civile retsplejelov), eller et vidne eller en sagkyndig. I sidstnævnte tilfælde kan et vidne eller en sagkyndig i stedet blive bedt om at afgive forklaring udenretsligt, når parterne er blevet hørt (jf. artikel 183, stk. 4, i den civile retsplejelov).
3. Fristen for, at en part, der ikke har iagttaget de processuelle krav, kan fremsætte begæring om ophævelse af en endelig dom, kan forlænges i tilfælde af force majeure (jf. artikel 502, stk. 2, i den civile retsplejelov).
4. Hvis beviser optages, før retsmødet afholdes (hvilket dommeren i henhold til artikel 293 ff. i den civile retsplejelov kan anordne, hvis der er begrundet frygt for, at det ikke vil være muligt at optage beviset i den almindelige fase af sagen), skal begæringen indgives inden for to måneder for bevisoptagelsen, medmindre det dokumenteres, at det ikke var muligt at indlede retssagen inden for den periode på grund af force majeure eller lignende årsager (jf. artikel 295, stk. 3, i den civile retsplejelov).

De to parter kan ved gensidig overenskomst også anmode om, at sagen udsættes uden at begrunde anmodningen, eller for at de kan forsøge at nå til enighed eller indgå et forlig eller for at henvise sagen til mægling eller voldgift. Sagen kan ikke udsættes i mere end 60 dage, eller indtil mæglingen er gennemført (jf. artikel 19, stk. 4, og artikel 415 i den civile retsplejelov).

Ved gratis retshjælp er der to muligheder, jf. artikel 16 i loven om gratis retshjælp nr. 1/1996 af 10. januar (Ley de Assistencia Juridica Gratuita) som ændret ved ovennævnte lov nr. 42/2015:

1. Hvis begæringen fremsættes under en verserende sag, kan embedsmanden ved retten (Letrado de la Administración de Justicia) eller det administrative organ af egen drift eller på parternes begæring med henblik på at undgå, at fristerne udløber, således at en etape i sagen umuliggøres, eller hvis en af parternes ret til en rimelig behandling krænkes, træffe afgørelse om suspension af sagen, indtil der falder afgørelse om indrømmelse af eller afslag på retten til gratis retshjælp, eller indtil en advokat og en repræsentant udpeges foreløbigt, hvis deres medvirken er obligatorisk eller nødvendig i retfærdighedens interesse, forudsat at begæringen blev fremsat inden for de frister, der er fastlagt i lovgivningen om civile sager.
2. Når anmodningen om anerkendelse af retten til gratis retshjælp fremføres, inden sagen er gået i gang, og dens afvikling kan blive forhindret, fordi præklusive tidsfrister og forældelsesfrister udløber, afbrydes eller suspenderes disse frem til henholdsvis den foreløbige udpegelse af en advokat og i givet fald en repræsentant, som anlægger sagen på sagsøgers vegne, og hvis det ikke er muligt at foretage denne udpegelse, indtil der træffes endelig afgørelse ad administrativ vej om indrømmelse af eller afslag på denne ret.

Under alle omstændigheder begynder forældelsesfristen igen at løbe fra det tidspunkt, hvor sagsøger får meddelelse om advokatsamfundets foreløbige udpegelse af en advokat, eller i givet fald fra udvalget for gratis retshjælps meddelelse om indrømmelse af eller afslag på denne ret og under alle omstændigheder senest to måneder efter indgivelsen af anmodningen.

Hvis anmodningen afslås, er åbenbart ubegrundet og udelukkende har til formål at forlænge fristerne, kan den retsinstans, der behandler sagen, beregne fristerne i henhold til de lovbestemte stringente betingelser med alle de deraf følgende konsekvenser.

I mundtlige sager om udsættelse af en bolig som følge af manglende betaling eller en frists udløb omfatter artikel 441.5 i den civile retsplejelov endnu et tilfælde af suspension af sagen, når de sociale myndigheder bekræfter, at den pågældende husstand befinder sig i en socialt og/eller økonomisk sårbar situation. Ved underretning herom suspenderer rettens embedsmand (Letrado de la Administración de Justicia) sagen, indtil der er truffet foranstaltninger, som de sociale myndigheder finder passende. Suspensionen kan højst vare en måned at regne fra det tidspunkt, hvor de sociale myndigheder underretter retsinstanserne herom, eller tre måneder, hvis sagsøger er en juridisk person. Så snart foranstaltningerne er truffet, eller den angivne frist er udløbet, hæves suspensionen, og sagen genoptages.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Ikke relevant.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Generelt fortaber, en part, der ikke overholder en periode eller en frist, retten til at foretage det pågældende processuelle skridt (jf. artikel 136 i den civile retsplejelov). Herunder beskrives nogle af de vigtigste eksempler:

• For så vidt angår sagsøgtes fremmøde i retssagen, anses vedkommende for at have udvist foragt for retten (en rebeldía) (jf. artikel 442, stk. 2, og artikel 496, stk. 1, i den civile retsplejelov), og retssagen fortsætter, uden at sagsøgte indkaldes igen. Vedkommende bliver alene informeret om denne afgørelse og om den endelige afgørelse, hvorved retssagen afsluttes (jf. artikel 497 i den civile retsplejelov).
• I almindelige civile sager afvises sagen, hvis sagsøgers eller dennes advokat ikke møder op til retsmødet forud for retssagen, og sagsøgte enten ikke møder op eller møder op men ikke angiver at have en legitim interesse i, at sagen fortsættes (jf. artikel 414).
• I mundtlige sager anses sagsøger for at have frafaldet sagen, hvis vedkommende ikke møder op, eller hvis sagsøgte ikke angiver at have en legitim interesse i, at sagen fortsættes. Sagsøger dømmes til at betale sagsomkostningerne og til at betale erstatning til sagsøgte, hvis sagsøgte fremsætter krav om det og fremlægger dokumentation for den skade og det tab, vedkommende har lidt (jf. artikel 442, stk. 1, i den civile retsplejelov).
• Uanset rettens pligt til aktivt at fremme sagerne med fornøden hurtighed, anses alle retsskridt og alle retsmidler for at være frafaldet (caducidad de la instancia), hvis der ikke er nogen udvikling i sagen, og retsforhandlingerne afsluttes (jf. artikel 237 i den civile retsplejelov). Retssager i første instans bortfalder efter to års inaktivitet, og sagen anses for at være frafaldet, dvs. at det er muligt at anlægge en ny sag. Sager, der behandles i anden instans, eller som afventer en ekstraordinær appel som følge af en processuel fejl eller en kassationsappel, bortfalder efter ét års inaktivitet, og parten anses for at have frafaldet alle former for appel. Perioder beregnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen sidst blev forkyndt for parterne. Sager bortfalder ikke, hvis de sættes i bero som følge af force majeure eller andre årsager, der ligger uden for parternes kontrol.
• Fuldbyrdelsessager kan under ingen omstændigheder bortfalde og kan fortsætte, indtil dommen er fuldbyrdet, også selv om de er inaktive i de perioder, der er beskrevet ovenfor. Det er imidlertid en betingelse herfor, at fuldbyrdelsessagen er påbegyndt, eftersom der i artikel 518 i den civile retsplejelov er fastsat en forældelsesfrist på fem år for enhver fuldbyrdelsesforanstaltning, der er støttet på en dom, en retsafgørelse eller et forlig. Den femårige periode regnes fra det tidspunkt, hvor en afgørelse er endelig og ikke kan appelleres. Hvis en begæring om fuldbyrdelse ikke indgives inden for denne periode, udløber fristen derfor, og retten til at få dommen fuldbyrdet ved rettens foranstaltning bortfalder.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis en part underrettes om, at fristen for at iværksætte et bestemt processuelt skridt er udløbet, og at næste fase i proceduren indledes, eller hvis en parts dokument eller begæring afvises, fordi de ikke er indgivet rettidigt, kan parten appellere denne afgørelse. Dette er f.eks. tilfældet, hvis et svarskrift afvises, fordi det indgives efter fristen.

En person, der er dømt in absentia, og som har fået dommen forkyndt personligt, kan kun appellere afgørelsen til retten i anden instans (recurso de apelación) eller til kassationsdomstolen (recurso de casación). Disse retsmidler står også til rådighed, hvis en meddelelse forkyndes ved offentliggørelse i offentlige publikationer eller elektronisk. I begge tilfælde skal appel iværksættes inden for den lovbestemte periode (jf. artikel 500 i den civile retsplejelov).

Hvis en person konsekvent ikke møder op i retten, kan vedkommende anmode om, at den endelige dom ophæves, hvis personen ikke var i stand til at møde op i retten eller ikke var bekendt med sagen som følge af force majeure (jf. artikel 501 ff. i den civile retsplejelov).

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

I fransk ret sondres der mellem forældelsesfrister, præklusionsfrister og procesfrister.

Efter udløbet af forældelsesfristen (délai de prescription) kan en person opnå en tinglig ret (denne frist kaldes "délai de la prescription acquisitive"), eller indehaveren af en ret kan, hvis den pågældende ikke har udnyttet denne ret, miste den (denne frist kaldes "délai de la prescription extinctive"). Forældelsesfrister kan suspenderes eller afbrydes.

En præklusionsfrist (délai de forclusion) er en særlig streng frist, der almindeligvis er fastsat ved lov, for at indbringe et bestemt søgsmål. Ved fristens udløb betragtes sagen som afsluttet. Præklusionsfrister kan ikke suspenderes og kan i princippet ikke afbrydes. Ifølge artikel 2241 og 2244 i den civile lovbog afbryder visse foranstaltninger, f.eks. rejsning af retslig krav eller en tvangsfuldbyrdelse (f.eks. et udlæg), dog disse frister.

Procesfrister (délais de procédure) er dem, der finder anvendelse på retssager, når disse er anlagt. De er, alt efter omstændighederne, fastsat ved lov eller fastsat af retten. Til forskel fra præklusionsfristerne medfører de frister, der er fastsat for efterkommelse af en stævning, ikke, at kravet bortfalder. Disse frister kan ikke suspenderes eller afbrydes.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Efter gældende lovgivning er følgende dage helligdage:

• 1. januar
• påskedag
• 1. maj
• 8. maj
• kristi himmelfartsdag
• anden pinsedag
• 14. juli
• Mariæ himmelfart (15. august)
• allehelgensdag (1. november)
• 11. november
• juledag (25. december).

Der er i visse departementer (départements) og i visse territoriale enheder (communautés territoriales) fastlagt helligdage for at mindes afskaffelsen af slaveriet: 27. maj for Guadeloupe, 10. juni for Fransk Guinea, 22. maj for Martinique, 20. december for Réunion og 27. april for Mayotte.

I departementerne i Alsace-Moselle er den 26. december og langfredag helligdage.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Siden ikrafttrædelsen af lov nr. 2008-561 af 17. juni 2008 (som omfatter overgangsbestemmelser) er forældelsesfristen for en ret efter den almindelige lovgivning fem år (tidligere var den 30 år).

Der er imidlertid en række undtagelser til dette princip, f.eks. for civile søgsmål om erstatning, der skyldes en begivenhed, der har medført personskade. I disse sager er forældelsesfristen sat til ti år.

Varigheden af præklusionsfrister og procesfrister varierer afhængigt af sagens genstand og art.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Med hensyn til procesfrister er det i artikel 640 i den civile retsplejelov fastslået, at når et processuelt skridt eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, regnes fristen fra datoen for den handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, som får fristen til at løbe.

Begyndelsestidspunktet for en forældelsesfrist, hvor en ret til at indgive private søgsmål eller søgsmål vedrørende løsøre efter den almindelige lovgivning bortfalder, er "den dag, hvor indehaveren af en rettighed kendte eller burde have haft kendskab til de faktiske omstændigheder, der gav ham/hende mulighed for at udøve den". Der er fastsat særlige begyndelsestidspunkter i visse sager, såsom civilretlige erstatningssøgsmål, der følger af en begivenhed, som f.eks. har medført personskade. Udgangspunktet for den tiårige forældelsesfrist er i henhold til artikel 2226 i den civile lovbog tidspunktet for afslutningen af den første behandling og vurderingen af skadens omfang og varighed.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Ifølge artikel 664-1 i den civile retsplejelov er forkyndelsesdatoen, når et dokument forkyndes af en foged (huissier de justice), datoen for den personlige forkyndelse i adressatens hjem eller på dennes opholdssted, eller datoen for den officielle rapport, som den pågældende foged har udfærdiget med anførelse af de retsskridt, der er taget for at finde frem til adressaten, når dennes hjemsted, bopæl eller arbejdssted ikke er kendt. Når et dokument forkyndes elektronisk, er dato og tidspunkt for forkyndelsen dem, der fremgår af overførslen af dokumentet til adressaten.

Når et dokument forkyndes pr. post, er forkyndelsesdatoen i medfør af artikel 668 og 669 i den civile retsplejelov, for så vidt angår afsenderen, forsendelsesdatoen og, for så vidt angår adressaten, datoen for modtagelsen af brevet. Forsendelsesdatoen er den dato, der er anført på poststemplet fra forsendelseskontoret. Datoen for modtagelsen er datoen på den underskrevne kvittering (récipissé) eller datoen for adressatens underskrift (émargement). Hvis dokumentet forkyndes pr. anbefalet brev med en form for leveringsbekræftelse (avis de réception), er datoen for modtagelsen den, som posttjenesten har påhæftet, når brevet er overdraget til adressaten.

Undtagelsesvist fremgår det af artikel 647-1 i den civile retsplejelov, at forkyndelsesdatoen for et retsligt eller udenretsligt dokument i Fransk Polynesien, Wallis og Futuna, Ny Kaledonien, de franske besiddelser i det sydlige Indiske Ocean og Antarktis eller i udlandet, for så vidt angår afsender, er datoen for fogedens eller justitskontorets (greffe) afsendelse af dokumentet eller datoen for modtagelse hos den kompetente offentlige anklagemyndighed (parquet).

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

I medfør af artikel 641 i den civile retsplejelov medregnes ikke dagen for den handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, som får fristen til at løbe, når fristen er udtrykt i dage. Denne regel finder anvendelse på procesfrister.

Tilsvarende beregnes forældelsesfristen, hvor en ret bortfalder, i dage, således at datoen for den begivenhed, der udløser fristen, ikke medregnes. Nærmere bestemt hvad angår appelfrister, er der, når et dokument ikke forkyndes personligt, efter visse bestemmelser adgang til at udsætte det tidspunkt, som perioden regnes fra, til den dato, hvor dokumentet faktisk blev forkyndt for den pågældende person, eller den dato, hvor der blev truffet tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger på grundlag af dokumentet.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Ifølge artikel 642 i den civile retsplejelov forlænges en frist, der ellers ville udløbe på en lørdag, søndag, helligdag eller fridag, til førstkommende hverdag.

Frister fortsætter således med at løbe på søndage og helligdage, men forlænges til førstkommende hverdag, hvis de ellers ville udløbe på en lørdag, søndag, helligdag eller fridag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Ifølge artikel 641 i den civile retsplejelov udløber en frist, der er udtrykt i måneder eller år, den dag i den sidste måned eller det sidste år, som har samme talbetegnelse som datoen for den handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, som får fristen til at løbe. Hvis den pågældende efterfølgende måned ikke har nogen dag med samme talbetegnelse, udløber fristen på månedens sidste dag.

Når en frist er udtrykt i måneder og dage, regnes månederne først og derefter dagene.

Bestemmelsen i artikel 642 i den civile retsplejelov (jf. tidligere spørgsmål) finder anvendelse på alle frister, uanset om de er udtrykt i dage, måneder eller år.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Ifølge artikel 641 i den civile retsplejelov udløber en frist, der er udtrykt i måneder eller år, den dag i den sidste måned eller det sidste år, som har samme talbetegnelse som datoen for den handling, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, som får fristen til at løbe. Hvis den pågældende efterfølgende måned ikke har nogen dag med samme talbetegnelse, udløber fristen på månedens sidste dag.

Når en frist er udtrykt i måneder og dage, regnes månederne først og derefter dagene.

Bestemmelsen i artikel 642 i den civile retsplejelov (jf. tidligere spørgsmål) finder anvendelse på alle frister, uanset om de er udtrykt i dage, måneder eller år.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Som forklaret ovenfor forlænges en frist, der ellers ville udløbe på en lørdag, søndag, helligdag eller fridag, til den førstkommende hverdag.

Forlængelse af en frist til den førstkommende hverdag gælder for alle sager uanset sagens genstand og art.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Frister for fremmøde i retten (comparution), iværksættelse af en ordinær appel (appel), indgivelse af en indsigelse (opposition), begæring om fornyet prøvelse af en retsafgørelse (recours en révision) og iværksættelse af en kassationsappel vedrørende retlige spørgsmål (pourvoi en cassation) forlænges i henhold til artikel 643 i den civile retsplejelov med:

• en måned for personer, der bor i Guadeloupe, Guyana, Martinique, Réunion, Mayotte, Saint-Barthélemy, Saint-Pierre-et-Miquelon, Fransk Polynesien, Wallis og Futuna, Ny Kaledonien og de franske besiddelser i det sydlige Indiske Ocean og Antarktis
• to måneder for personer, der bor i udlandet.

Når en sag anlægges ved en ret i Guadeloupe, Guyana, Martinique, Réunion, Mayotte, Saint-Barthélemy, Saint-Martin, Saint-Pierre-et-Miquelon og Wallis og Futuna, er det i artikel 644 i den civile retsplejelov fastsat, at fristerne for fremmøde, iværksættelse af ordinær appel, indgivelse af en indsigelse og begæring om fornyet prøvelse af en retsafgørelse forlænges med:

• en måned for personer, der ikke bor i den territoriale enhed, hvor den ret, sagen er indgivet til, har kompetence
• to måneder for personer, der bor i udlandet.

12 Hvor lang er ankefristen?

Som udgangspunkt er fristen for en ordinær appel i henhold til artikel 538 i den civile retsplejelov en måned i forbindelse med tvister (en matière contentieuse) og 15 dage i forbindelse med andre sager (en matière gracieuse). En række andre bestemmelser indeholder dog undtagelser fra dette princip. Appelfristen er således 15 dage i sager om foreløbige retsmidler, retsafgørelser om fuldbyrdelse, retsafgørelser i familiesager, afgørelser fra ungdomsretten (juge des enfants) vedrørende uddannelsesstøtte osv.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Generelt kan fristerne for indkaldelse og forkyndelse af stævninger forkortes af retten i hastesager. Disse frister kan også forkortes i overensstemmelse med lovgivningen.

Parterne kan f.eks. gives tilladelse til at forkynde stævningen på en nærmere angiven dato i forbindelse med en sag om foreløbige retsmidler og fremskyndet behandling af sagens realitet, men også inden for rammerne af en hastesag (procédure à jour fixe).

Generelt kan retterne udskyde behandlingen af sagen til et senere tidspunkt for at give parterne mulighed for at give møde i retten.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Når et dokument rettet til en part med bopæl på et sted, hvor han/hun ville drage fordel af en forlængelse af fristen, forkyndes for vedkommende på et sted, hvor den lokale befolkning ikke har adgang til en sådan forlængelse af fristen, tillades i henhold til artikel 647 i den civile retsplejelov kun de frister, som gælder for den lokale befolkning.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Udløbet af en forældelsesfrist eller en præklusionsfrist markerer ophøret af retten til iværksættelse af processuelle skridt. En anmodning herom vil blive afvist uden behandling af sagens realitet.

For så vidt angår procesfrister, der er fastsat i loven eller af retten, varierer sanktionerne for manglende overholdelse af fristen afhængigt af fristens funktion og arten af de omhandlede processkridt. Sanktionen for manglende overholdelse af en frist for fremmøde er ikke fastsat i en retsakt. Manglende overholdelse af en frist for fremmøde medfører dog ifølge retspraksis, at en dom, der er afsagt inden fristens udløb, annulleres, hvis sagsøgte ikke er mødt frem.

Parternes manglende omhu (défaut de diligence) sanktioneres almindeligvis med, at sagen slettes fra retslisten (radiation). Hvis et processuelt skridt ikke foretages rettidigt, bliver det pågældende retsskridt imidlertid ugyldigt (caducité) (f.eks. hvis stævningen ikke indleveres til justitskontoret inden for den fastsatte frist), eller sagen afsluttes under forundersøgelsen (procédure écrite ordinaire).

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Der er ingen retsmidler til rådighed, der kan retablere retten til at anlægge en retssag, hvilket er en retsvirkning af udløbet af en forældelsesfrist eller præklusionsfrist.

Retten kan dog, hvis lovgivningen giver mulighed for det, se bort fra virkningerne af en manglende overholdelse af en frist. Efter artikel 540 i den civile retsplejelov er der adgang til en delvis ophævelse af retsvirkninger, der affødes af en manglende overholdelse af en præklusionsfrist, for at appellere en udeblivelsesdom eller en dom, som forekommer at være i strid med retspraksis (réputé contradictoire), såfremt den pågældende part, uden at vedkommende bærer noget ansvar herfor, ikke havde fået kendskab til dommen tidsnok til at kunne anfægte den, eller hvis vedkommende ikke var uden handleevne (impossibilité d'agir).

En retsafgørelse, hvorved et processuelt skridt erklæres ugyldigt (caduc), kan gøres til genstand for en begæring om ophævelse (demande de relevé). En sådan ugyldighed afslutter den verserende sag, men giver ret til at anlægge en ny sag. Der kan således indbringes et nyt søgsmål, såfremt søgsmålsretten ikke er bortfaldet, navnlig som følge af udløb af forældelsesfristen.

En afgørelse om at slette sagen fra retslisten kan ikke appelleres. Ved sletning forbliver selve søgsmålet dog intakt. Forældelsesfrister eller præklusionsfrister afbrydes af forkyndelse af indkaldelser, og virkningen heraf bevares. En anmodning om, at sagen genoptages på retslisten efter udøvelse af den omhu, der lå til grund for slettelsen fra retslisten, bringer udsættelsen af sagen til ophør.

Relevante links

Site Legifrance – den civile retsplejelov (på fransk)

Site Legifrance – den civile retsplejelov på engelsk og spansk

Site Legifrance – helligdage

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

I Republikken Kroatien er fristerne i forbindelse med civile retssager reguleret ved bestemmelserne i artikel 111 - 114 i civilprocesloven (Zakon o parničnom postupku) (Narodne Novine (NN; Republikken Kroatiens officielle tidende), nr. 53/91, 91/92, 112/99, 129/00, 88/01, 117/03, 88/05, 2/07, 84/08, 96/08, 123/08, 57/11, 25/13, 89/14 og 70/19; i det følgende: ZPP).

En frist er en specifik periode, inden for hvilken et retsskridt kan foretages, eller inden udløbet af hvilken det ikke kan foretages.

Efter kroatisk procesret gælder der flere forskellige typer frister:

• lovbestemte (zakonski) og retlige (sudski) frister — varigheden af lovbestemte frister er fastsat ved lov og kan ikke ændres af retten eller parterne, og varigheden af retlige frister fastsættes af retten efter dennes skøn i den konkrete sag på grundlag af dennes kompetence.
• frister, der kan forlænges (produživi)og frister, der ikke kan forlænges (neproduživi) — lovbestemte frister kan ikke forlænges, mens retlige frister kan forlænges, hvilket retten afgør, men kun efter en begrundet begæring fra den pågældende (jf. artikel 111(2) ZPP)
• subjektive (subjektivni) og objektive (objektivni) frister — subjektive frister er sådanne, der begynder at løbe, når den relevante person får kendskab til en begivenhed, som er relevant for beregningen af fristen, mens objektive frister beregnes fra den relevante omstændigheds indtræden, uanset om den pågældende har fået kendskab hertil.
• forældelsesfrister (prekluzivni) og vejledende (instruktivni) frister — manglende overholdelse af en forældelsesfrist medfører fortabelse af retten til at foretage retsskridt efterfølgende, mens manglende overholdelse af en vejledende frist ikke har negative retsvirkninger, og de relevante retsskridt kan foretages efterfølgende
• minimums- (dilatorni) og gennemførelses- (paricijski) frister — minimumsfrister betyder, at der ikke kan foretages retsskridt, før der er gået en vis periode, hvorimod fristerne for gennemførelse betyder, at retten ikke kan iværksætte en vis aktivitet, før fristen for gennemførelsen er udløbet
• civilretlige frister (građanskopravni) og processuelle frister (procesnopravni) — civilretlige frister er frister, hvorved der fastsættes en frist for opnåelse af godkendelse eller opfyldelse af forpligtelser, der opstår som følge af materielle bestemmelser inden for civilretten, mens processuelle frister er frister, hvorved der fastsættes en frist for opnåelse af godkendelse eller opfyldelse af pligter i medfør af bestemmelserne i den (civile) retspleje.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

I Republikken Kroatien er listen over arbejdsfri dage reguleret i lov om helligdage, mindedage og arbejdsfri dage i Republikken Kroatien (Zakon o blagdanima, spomendanima i neradnim danima u Republici Hrvatskoj) (NN nr. 110/19).

Offentlige helligdage i Republikken Kroatien er som følger:

• 1. januar - nytårsdag
• 6. januar - helligtrekongersdag
• Påskedag og påskemandag
• Kristi legems- og blodsfest
• 1. maj - arbejdernes internationale kampdag
• 30. maj - nationaldagen
• 22. juni - den antifascistiske kampdag
• 5. august - Sejrs- og taksigelsesdag i hjemlandet og veteranernes dag
• 15. august - Mariæ himmelfartsdag
• 1. november - Allehelgensdag
• 18. november - Mindedagen for ofrene i Kroatiens uafhængighedskrig og mindedagen for ofrene i Vukovar og Škabrnja
• 25. december - Juledag
• 26. december - 2. juledag/Sankt Stefans dag

I Republikken Kroatien er offentlige helligdage arbejdsfrie dage.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Frister beregnes som dage, måneder og år.

Reglerne for beregning af frister gælder for alle frister. Fristerne beregnes i hele dage, fra midnat til midnat (computatio civilis, a die ad diem), og ikke fra klokkeslæt til klokkeslæt, ved at beregne timer og minutter (computation naturalis, a momento ad momentum). For flere oplysninger om de almindelige bestemmelser henvises til svaret under 1).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Den indledende dato, som fristen skal beregnes ud fra, er den dato, hvor sagen blev anlagt, eller et andet processuelt skridt blev foretaget (f.eks. forkyndelse, meddelelse). Denne dag medregnes ikke i frister udtrykt i dage, hvorfor fristen begynder at løbe dagen efter.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Den almindelige bestemmelse for forkyndelse er, at den skal foretages på en hverdag mellem kl. 7.00 og 20.00 på den pågældendes bopæl eller arbejdsplads, eller i retten, hvis den vedkommende befinder sig der. Undtagelsen fra ovennævnte regel om, at forkyndelsen kun kan foretages på en hverdag mellem kl. 7.00 og kl. 20.00, finder ikke anvendelse på forkyndelse pr. brev eller ved notar.

Forkyndelsen kan også finde sted på et andet tidspunkt og sted med samtykke fra den person, som forkyndelsen foretages over for.

Hvis retten finder det nødvendigt, kan den bestemme, at forkyndelsen skal foretages et andet sted eller på et andet tidspunkt. Ved denne form for forkyndelse, skal den berørte person have overdraget en genpart af rettens afgørelse om forkyndelsen. Denne afgørelse skal ikke nødvendigvis være begrundet.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Såfremt en frist er beregnet i dage, er den dag, hvor forkyndelsen eller meddelelsen skete eller datoen for den begivenhed, fra hvilken fristen begynder at løbe, ikke medtaget i denne frist. I stedet begynder fristen at løbe den næstfølgende dag.

Hvis den begivenhed, fra hvilken en frist på 15 dage skal begynde at løbe, f.eks. indtraf den 5. februar, udløber fristen ved midnat den 20. februar.

Beregningen af fristen begynder således ikke på den dag, hvor begivenheden indtraf (dies a quo), men på den følgende dag.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Når en frist udtrykkes i dage, henviser det anførte antal dage til kalenderdage. Hvis den sidste dag inden for en frist imidlertid falder på en helligdag eller på en søndag eller på en hvilken som helst anden dag, hvor rettens personale har fri, udløber denne frist ved udgangen af den næstfølgende arbejdsdag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Frister beregnet i måneder eller år udløber ved udgangen af dagen i den sidste måned eller sidste år, der har samme nummer som den dag, på hvilken denne frist begyndte at løbe.

Hvis en sådan dag ikke findes i den sidste måned, udløber fristen den sidste dag i den pågældende måned.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Se punkt 8.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

En frist, der er fastsat af en domstol, kan kun forlænges én gang på begæring fra en berørt person, såfremt der er rimelig grund hertil.

Begæringen skal fremsættes inden udløbet af den frist, for hvilken forlængelsen begæres.

En afgørelse om forlængelse af en frist kan ikke appelleres.

Den forlængede frist begynder den første dag efter udløbet af den frist, for hvilken forlængelsen blev begæret.

12 Hvor lang er ankefristen?

Parterne kan iværksætte appel til prøvelse af en dom, der er afsagt af en domstol i første instans inden for femten dage fra den dato, hvor en genpart af dommen blev forkyndt, medmindre en anden frist er fastsat i den relevante lov. I tvister, der involverer checks og veksler, er denne frist otte dage.

Disse frister for iværksættelse af appel suspenderes mellem den 1. august og den 15. august.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

En frist, der er fastsat af en domstol, kan kun forlænges én gang på begæring fra en berørt person, såfremt der er rimelig grund hertil.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Ifølge de processuelle regler i Republikken Kroatien er der ikke adgang til forlængelse af fristen afhængigt af parternes bopæl.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Retsvirkningerne afhænger af fristernes retlige karakter, dvs. for lovbestemte frister, der ikke kan forlænges, og hvor parten undlader at foretage bestemte retsskridt inden for den fastsatte frist, medfører en sådan manglende overholdelse af fristen fortabelse af retten til efterfølgende at foretage sådanne skridt.

Omvendt findes der frister, for hvilke manglende overholdelse ikke medfører en fortabelse af retten til efterfølgende at foretage retsskridt, og sådanne frister betegnes som vejledende.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Såfremt en part undlader at give møde eller at overholde en frist for at foretage bestemte retsskridt, og retten til at foretage sådanne retsskridt derfor fortabes, kan retten på partens begæring tillade, at parten foretager retsskridt på et senere tidspunkt (begæring om genoprettelse af den tidligere retsstilling), hvis den finder, at der var rimelig grund til undladelsen.

Begæringen skal indgives inden for otte dage efter den dag, hvor grunden til undladelsen ophørte. Såfremt parten fik kendskab til undladelsen på et senere tidspunkt, begynder ovennævnte frist at løbe på den dato, hvor vedkommende fik kendskab hertil. Efter udløbet af to måneder fra datoen for undladelsen kan der ikke længere indgives begæring om genoprettelse af partens tidligere retsstilling.

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Ved procesfrister forstås det tidsrum, inden for hvilket et bestemt processkridt skal tages, og kan antage form af a) ufravigelige frister (perentorio), som betyder, at en overskridelse af fristen indebærer, at processkridtet er ugyldigt, b) vejledende frister (ordinatorio), som betyder, at en overskridelse af fristen ikke medfører ugyldighed eller nullitet, eller c) frister med opsættende virkning (dilatorio), som betyder, at processkridtet er ugyldigt, hvis det tages inden den pågældende dato (den civile retsplejelovs artikel 152-155).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Følgende dage anses for fridage: alle søndage, 1. januar, 6. januar, 25. april, 2. påskedag, 1. maj, 2. juni, 15. august, 1. november, 8. december, 25. og 26. december.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Ved beregningen af en procesfrist medregnes begyndelsesdagen (dies a quo) ikke. Hvis slutdagen (dies ad quem) er en fridag, forlænges tidsfristen automatisk til den førstkommende arbejdsdag. Hvis udtrykket "fulde dage" (giorni liberi) bliver anvendt i lovgivningen, medregnes hverken begyndelsesdatoen eller slutdatoen.

Hvis det i loven ikke udtrykkeligt er anført, at tidsfristen er ufravigelig, anses tidsfristen for vejledende.

Ved beregning af tidsfrister, der er angivet i måneder eller år, benyttes den almindelige kalender. Således udløber tidsfristen ved udgangen af den dag i måneden, der svarer til udgangspunktet, eller, hvis det drejer sig om tidsfrister angivet i år, ved udgangen af den dag i måneden og (det efterfølgende) år, der svarer til udgangspunktet, idet det er uden betydning, om månederne har 31 eller 28 dage, eller om februar i et skudår er medtaget i beregningen.

Ufravigelige frister kan ikke forlænges.

Procesfrister ved almindelige domstole og forvaltningsdomstole (med undtagelse af arbejdsretlige sager) udsættes automatisk hvert år i ferieperioden fra den 1.-31. august i overensstemmelse med den reform, som blev gennemført ved lovdekret nr. 132/2014 (tidligere varede udsættelsen indtil den 15. september), og beregningen af tidsfristerne genoptages eller påbegyndes ved afslutningen af denne udsættelsesperiode.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Hvis begyndelsesdatoen ikke angives af retten, løber tidsfristen normalt fra det tidspunkt, hvor parten faktisk eller juridisk får kendskab til forpligtelsen (f.eks.: løber tidsfristen for en appel fra det tidspunkt, hvor dommen forkyndes, eller i mangel heraf, offentliggjort).

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Det kan forekomme i de følgende to tilfælde:

a) Når det drejer sig om tidsfrister, der begynder at løbe på det tidspunkt, hvor et dokument forkyndes eller meddeles (f.eks. frister for appel af domme):

I disse tilfælde er det tidspunkt, der tæller i forbindelse med appeller, der omfattes af den korte frist, som er fastsat i artikel 325 i den civile retsplejelov (30 dage for første appel, 60 dage for appel til kassationsdomstolen vedrørende formalitetsspørgsmål), det, hvor udskriften af dommen modtages af adressaten. Derfor kan det tidspunkt, hvorfra fristen begynder at løbe, faktisk afhænge af forkyndelsesmåden, da postbesørgelse kan tage længere tid, end hvis en embedsmand ved retten forestår forkyndelsen.

b) Med hensyn til postbesørgede forkyndelser har forfatningsdomstolen (dom nr. 477 af 2002 og nr. 28 af 2004) fastslået, at forkyndelsen af et retsdokument, for så vidt angår den forkyndende part, er foretaget, når dokumentet indgives til rettens kontor, uanset hvilken metode (pr. post eller forkyndelse) der anvendes herefter, men, for så vidt angår adressaten, først er foretaget på den dato, hvor adressaten modtager dokumentet.

Dette princip indebærer, at der sondres mellem det tidspunkt, hvor forkyndelsen er afsluttet for den forkyndende part, og det tidspunkt, hvor den er afsluttet for adressaten, og dette princip er ligeledes fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000. Princippet har kun betydning i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt dokumentet er rettidigt forkyndt, idet fristen anses for overholdt af den forkyndende part, hvis dokumentet er indgivet til rettens kontor inden fristens udløb. Det har ingen betydning for begyndelsestidspunktet for andre tidsfrister, som er tidspunktet for meddelelse eller levering af dokumentet til adressaten eller for offentliggørelse af en dom eller andre begivenheder, som nærmere beskrevet i det ovenstående.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Nej, den dag, hvor begivenheden indtræffer, medregnes ikke.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Alle dage medregnes. Den eneste undtagelse er, hvis fristen falder på en fridag. I disse tilfælde forlænges fristen til den førstkommende arbejdsdag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Hvis en periode er angivet i måneder eller år, sker beregningen på grundlag af kalendermåneder og kalenderår.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

I disse tilfælde udløber tidsfristen således ved udgangen af den dag i måneden, der svarer til udgangspunktet, eller, hvis det drejer sig om tidsfrister angivet i år, ved udgangen af den dag i måneden og (det efterfølgende) år, der svarer til udgangspunktet, idet det er uden betydning, om månederne har 31 eller 28 dage, eller om februar i et skudår er medtaget i beregningen.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Ufravigelige frister kan ikke forlænges. Parterne kan imidlertid anmode retten om en fristforlængelse, hvis de kan bevise, at de var ude af stand til at overholde fristen som følge af udefrakommende omstændigheder.

12 Hvor lang er ankefristen?

Der skal indledningsvis sondres mellem lange og korte tidsfrister.

En lang tidsfrist er seks måneder fra offentliggørelsen af dommen. En kort tidsfrist, der løber fra det tidspunkt, hvor dommen meddeles, er 30 dage for appeller, der indgives til appeldomstolen, og 60 dage for appeller, der indgives til kassationsdomstolen. Anmodninger vedrørende tredjemands indsigelser (opposizione di terzo revocatoria) og anmodninger om revision (revocazione) skal indgives senest 30 dage efter opdagelsen af det svigagtige forhold eller den vildfarelse, som lægges til grund for anmodningen. Appeller begrundet i manglende kompetence skal indgives inden for 30 dage.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Som hovedregel kan retten fastsætte tidsfristerne efter eget skøn inden for et i lovgivningen fastsat interval. Fristerne for parternes fremmøde er imidlertid fastsat i lovgivningen og fastsættes således ikke af retten. I henhold til den civile retsplejelovs artikel 168a kan retten udsætte datoen for det første retsmøde med højst 45 dage.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

I Italien findes der ingen hovedregel for indrømmelse af forlængelse af tidsfrister. I visse sager er tidsfrister imidlertid blevet udsat på grund af naturkatastrofer. Det kan således fastslås, at forlængelsen som hovedregel kun finder anvendelse på den person eller det område, der er omfattet af en foranstaltning eller et ministerielt dekret.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Overtrædelse af en ufravigelig tidsfrist indebærer, at retten til eller muligheden for at gennemføre den pågældende retshandling fortabes.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Den misligholdende part kan anmode om forlængelse af fristen, hvis det kan dokumenteres, at overtrædelsen af fristen skyldtes udefrakommende omstændigheder.

Relevante bilag

Procesfrister: Den civile retsplejelov, artikel 323-338 (72 Kb)

Procesfrister: Den civile retsplejelov, artikel 152-155 (41 Kb)

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

De vigtigste frister i de civile retsplejeregler:

Registrering af procesdokumenter:

Ved en kortfattet stævning skal sagsøger indgive et klageskrift til retten og levere det til sagsøgte senest 10 dage efter den dato, hvor sagsøgte indgiver en bekræftelse af sin hensigt om at give møde i retten, medmindre retten foreskriver andet.

For en sagsøgt, som allerede har indgivet denne bekræftelse, skal svarskriftet indgives senest 14 dage efter modtagelsen af klageskriftet, medmindre retten forlænger fristen.

Fuldbyrdelse af en dom:

En dom kan fuldbyrdes inden for seks år efter den dato, hvor den blev retskraftig. Hvis det ikke er muligt at fuldbyrde en dom inden for fristen, kan sagsøger anmode om fornyelse af dommen (hvilket svarer til indirekte forlængelse af fristen).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Bortset fra lørdag og søndag er følgende dage fridage i Cypern:

• Nytårsdag: 1. januar
• Helligtrekongersdag: 6. januar
• Første mandag i fasten (flytbar)
• National helligdag: 25. marts (årsdagen for starten på revolutionen i 1821)
• National helligdag: 1. april (årsdagen for starten på Cyperns frihedskamp i 1955-1959)
• Majdagen: 1. maj
• Langfredag: Fredag før påske
• Påskemandag: Mandag efter påske
• Pinse (flytbar)
• Marias Himmelfart: 15. august
• Uafhængighedsdagen: 1. oktober
• National helligdag: 28. oktober ("Nej"-årsdagen i 1940)
• Juleaften: 24. december
• Juledag: 25. december
• 2. juledag: 26. december

Endvidere er følgende officielle fridage i retssystemet i henhold til civil retsplejeregel nr. 61:

• Perioden fra og med 10. juli til og med 9. september (sommerferie).
• Perioden fra og med 24. december til og med 6. januar (juleferie).
• Perioden fra og med torsdag før påske til og med påskesøndag (påskeferie).

Retsmøder eller andre procedurer kan kun afholdes i disse perioder, hvis det er bestemt af højesteret eller en dommer i sager, der hører under den pågældendes kompetence.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

• De civile retsplejeregler finder anvendelse på de forskellige civile sager.
• Søgsmålsfrister er fastsat i bestemmelserne i lov nr. 165(I)/2002 om forældelse.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen starter dagen efter forkyndelsen, idet "dage" ifølge lov om fortolkning betyder "hele dage".

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Ifølge de civile retsplejeregler forkyndes dokumenter i Republikken Cypern personligt af en af rettens embedsmænd (bortset fra i visse undtagelsestilfælde, hvor retten på anmodning kan foreskrive andet). Datoen for forkyndelse berører ikke fristen.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Nej. Se svaret på spørgsmål 4 ovenfor.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Når en frist udtrykkes i dage, betyder det "kalenderdage", medmindre retten foreskriver andet i den pågældende sag. Retten kan f.eks. foreskrive, at sagsøgtes indsigelse skal registreres "senest tre arbejdsdage fra dags dato", eller at et forbud skal forkyndes (f.eks. for sagsøgte i ex parte-sager eller for en bank i kontoindefrysningssager) "senest fem arbejdsdage efter udstedelsen".

Ifølge lov om fortolkning betyder "dage" altid "hele dage".

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Fristen henviser til kalenderuger eller -måneder.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

I disse tilfælde udløber fristen ved udløbet af den sidste time på den sidste dag i fristens uge, måned eller år.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja, i disse tilfælde forlænges fristen til den efterfølgende arbejdsdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

I henhold til civil retsplejeregel nr. 57, del 2, kan retten forlænge eller forkorte frister, der er fastlagt i de ovennævnte regler eller i et relevant forbud, uden at fastsætte betingelser eller på grundlag af betingelser, som skal opfyldes i retfærdighedens interesse.

12 Hvor lang er ankefristen?

En appel mod et foreløbigt eller endeligt forbud i en sag, som ikke udgør et søgsmål, samt mod afslag på en foreløbig begæring kan indgives senest 14 dage efter den dato, hvor forbuddet blev bindende, eller hvor der blev givet afslag på begæringen.

I alle andre sager (f.eks. mod en endelig dom i et civilt søgsmål) skal appellen indgives senest seks uger fra den dato, hvor dommen blev bindende.

Fristen kan kun i sjældne og ekstraordinære tilfælde forlænges.

Søgsmålsfrister er fastsat i lov nr. 165(I)/2002 om forældelse.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Når søgsmålet er anlagt, er der en frist på 10 dage for sagsøgte til at bekræfte sin hensigt om at give møde i retten.

Ellers fastsætter retten selv datoerne for parternes møde i retten.

I forbindelse med en stævning fastsættes den første dato af rettens sekretariat, når stævningen indleveres, medmindre der er særlige årsager til, at sagen skal berammes til en bestemt dato. I det tilfælde fastsættes den bestemte dato først efter godkendelse fra den ret, som skal behandle sagen.

Se svaret på spørgsmål 11 ovenfor vedrørende ændring af andre frister.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Hvis den gældende lovgivning i retskredsen er cypriotisk lov, gælder de samme regler og de samme frister, uanset hvor den part, der sker forkyndelse for, har bopæl.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Hvis en sagsøger undlader at bekræfte sin hensigt om at give møde i retten eller senere at indgive svarskrift inden for de fastsatte frister, kan sagsøger indgive en begæring om, at der træffes afgørelse i dennes favør.

Tilsvarende kan en sagsøgt indgive en begæring om afvisning af søgsmålet, hvis sagsøger i forbindelse med en kortfattet stævning har undladt at indgive et klageskrift inden for den fastsatte frist.

Desuden kan retten afvise en indsigelse mod en stævning indgivet efter den fastsatte frist, hvorfor den pågældende sagsøgte kan miste sin ret til at blive hørt i sagen.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis sagsøger ikke har overholdt fristen, og søgsmålet derfor er blevet afvist, kan denne anmode om, at søgsmålet bliver genoptaget.

Hvis sagsøgte ikke har overholdt fristen, og der dermed er afsagt dom mod denne, kan sagsøgte anmode om, at dommen bliver omstødt.

Disse anmodninger imødekommes kun i undtagelsestilfælde.

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Procesfrister er tidsfrister, der sættes for iværksættelsen af visse formelle skridt.

Tidsfristerne kan klassificeres som følger, afhængig af hvem der er bundet af dem:

-         Tidsfrister, som retten, en dommer eller en stævningsmand skal overholde, er fastsat i loven og er normalt korte. I civile sager kan de variere fra 1-30 dage (f.eks. den civile retsplejelovs artikel 102, stk. 2: 15 dage, artikel 140, stk. 9: 30 dage, artikel 341.6, stk. 2: 15 dage). En dommer skal træffe afgørelse om, hvorvidt en begæring kan accepteres, inden syv dage fra modtagelsen heraf, men hvis der i en begæring nedlægges påstand om tilbagelevering af et barn til Letland, og begæringen skal sendes til udlandet, skal der senest 15 dage efter indledningen af retssagen træffes afgørelse i sagen på et retsmøde. Afgørelser vedrørende sikrende retsmidler skal træffes senest dagen efter, at behandlingen af sagen er påbegyndt. Behandlingen af sager om foreløbige sikrende retsmidler mod vold skal behandles senest den næste arbejdsdag efter modtagelsen af begæringen, hvis det ikke er nødvendigt at anmode om yderligere beviser, eller hvis en forsinkelse kan få væsentlig indvirkning på sagsøgers rettigheder, og i de øvrige tilfælde skal sagen behandles senest 20 dage efter modtagelsen af begæringen. I forbindelse med visse typer sager er der fastsat en frist for, hvornår behandlingen af en sag skal indledes og afsluttes med en afgørelse. Der skal sendes en bekræftet genpart af afgørelsen eller kendelsen senest tre dage efter, at den er truffet eller afsagt, eller, i forbindelse med forenklede afgørelser, senest tre dage efter affattelsen af den fuldstændige dom. I loven er der også fastsat andre tidsfrister. Nogle gange skal en ret eller en stævningsmand omgående iværksætte skridt. I visse lovbestemte tilfælde kan retten eller dommerne gøre generelle tidsfrister specifikke og derved selv fastsætte fristen for iværksættelse af et skridt. I komplekse sager kan retten træffe en forenklet afgørelse, der blot består af en indledende del og konklusionen. I så tilfælde affatter retten en fuldstændig dom inden 14 dage og fastsætter datoen for, hvornår den fuldstændige dom ligger klar. I den civile retsplejelov fastsættes der imidlertid ingen tidsfrister, inden for hvilke retten skal forberede og behandle en civil sag. I artikel 28 i loven om retternes kompetence (Likums par tiesu varu) fastsættes det imidlertid, at retten skal behandle sagen "rettidigt" for at sikre forsvaret af en person, hvis rettigheder er blevet krænket, hvilket betyder, at sagen skal behandles hurtigst muligt. Som en undtagelse til den almindelige domstolsprocedure er der i den civile retsplejelov imidlertid fastsat specifikke tidsfrister for behandlingen af begæringer vedrørende visse kategorier af civile sager, der er omfattet af særlige procedurer. F.eks. skal en dommer inden for syv dage fra modtagelsen af en begæring om tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer (saistību bezstrīdus piespiedu izpildīšana) træffe afgørelse herom. Særlig lovgivning indeholder desuden bestemmelser om, hvilke sager der skal behandles efter en ekstraordinær procedure (f.eks. skal sager vedrørende beskyttelse af børns rettigheder og interesser prioriteres som fastsat i lov om beskyttelse af børns rettigheder (Bērnu tiesību aizsardzības likums)).

-         Beviser skal fremlægges 14 dage før et retsmøde (syv dage, hvis der er tale om en skriftlig procedure), medmindre dommeren har fastsat en anden tidsfrist, supplerende indsigelser (blakus sūdzība) skal fremsendes ti dage før, og appeller (apelācija) skal indgives 20 dage før osv. I de fleste tilfælde fastsættes de tidsfrister, sagens parter eller andre berørte parter skal overholde, imidlertid af retten, dommeren eller stævningsmanden ved, at de fastsætter tidsfristen til en specifik dato, som i loven kun er fastsat som en generel tidsfrist, eller fastsætter en dato uafhængigt, idet der tages behørigt hensyn til, hvilket formelt skridt det drejer sig om, afstanden til en persons bopæl eller opholdssted samt andre forhold.

-         Tidsfrister, der finder anvendelse på personer, der ikke deltager i sagen, fastsættes kun af retten eller dommeren.

De vigtigste tidsfrister er som følger:

• Frist for fremlæggelse af bevismateriale: Medmindre dommeren fastsætter andet, skal bevismaterialet fremlægges senest 14 dage inden retsmødet (syv dage før indledningen af proceduren i tilfælde af en skriftlig procedure). Mens en sag behandles, kan der på begrundet begæring af en af sagens parter eller tredjemand fremlægges bevismateriale, hvis det ikke forsinker behandlingen af sagen, eller hvis retten har accepteret, at årsagerne til ikke at fremlægge bevismaterialet i tide er begrundede, eller hvis bevismaterialet vedrører forhold, der er kommet for dagens lys under sagsbehandlingen. Afsiger retten kendelse om ikke at ville godtage bevismaterialet, kan denne kendelse ikke påklages, men indsigelserne mod den pågældende kendelse kan anføres i en eventuel appel (apelācija) eller kassationsappel (kasācija).

• Sagsøgtes frist til at fremlægge betragtninger: Når sagen er indledt, skal det indledende processkrift omgående sendes til sagsøgte til dennes officielle e-mailadresse eller med anbefalet post, idet der fastsættes en tidsfrist for indgivelse af svarskrift på 15-30 dage fra datoen for fremsendelsen af det indledende processkrift.

• Frist for fremsættelse af en begæring om genoptagelse af sagen og fornyet behandling af sagen: Hvis der afsiges en udeblivelsesdom, kan sagsøgte inden for 20 dage fra forkyndelsen af dommen fremsætte en begæring over for retten om genoptagelse og fornyet behandling af sagen.

Frist for udsættelse af sager:

• Hvis en fysisk person, der er død, eller en juridisk person, der er ophørt med at eksistere, er part i en sag eller tredjemand med et uafhængigt krav, og hvis det retsforhold, der er genstand for sagen, gør det muligt at overdrage rettigheder, løber den relevante frist, indtil det er afgjort, hvem der er successor, eller indtil der er blevet udpeget en retlig repræsentant.
• Hvis en af sagens parter eller tredjemand har mistet sin handleevne, løber den relevante frist, indtil der er udpeget en retlig repræsentant.
• Hvis en af sagens parter eller tredjemand ikke kan deltage i sagens behandling på grund af alvorlig sygdom, alder eller handicap, løber den relevante frist, indtil den dato retten har fastsat som frist for udpegelse af en retlig repræsentant.
• Hvis retten træffer afgørelse om indgivelse af en begæring til forfatningsdomstolen, eller forfatningsdomstolen har indledt en sag i forbindelse med sagsøgerens/appellantens forfatningsmæssige krav, hvis retten træffer afgørelse om at forelægge sagen for Den Europæiske Unions Domstol med henblik på en præjudiciel afgørelse, eller hvis det ikke er muligt at træffe afgørelse i en sag, indtil en anden civil-, straffe- eller forvaltningsretlig sag er blevet behandlet, løber den relevante frist, indtil forfatningsdomstolens eller EU-Domstolens afgørelse i en civil-, straffe- eller forvaltningsretlig sag bliver retskraftig.
• Hvis en af sagens parter eller tredjemand med et uafhængigt krav befinder sig uden for Letlands grænser i forbindelse med en langvarig mission eller forretningsrejse, forlænges den gældende frist, indtil der er udstedt en meddelelse om sagsøgtes tilstedeværelse. Hvis en af sagens parter eller tredjemand med et uafhængigt krav ikke kan være til stede ved sagens behandling på grund af sygdom, eller hvis retten afsiger kendelse om indhentning af en sagkyndig udtalelse, løber den relevante frist, indtil de forhold, der er omhandlet i ovennævnte punkter, ikke længere gør sig gældende
• Hvis sagens parter er enedes om at udsætte sagen, og ingen tredjemand med et uafhængigt krav gør indsigelser herimod, løber den relevante frist indtil den i retsafgørelsen fastsatte frist.
• Hvis der i forbindelse med et pengekrav er indledt insolvensbehandling mod en sagsøgt — juridisk eller fysisk person — løber fristen, indtil insolvensbehandlingen er afsluttet.

Appelfrist — Der kan indgives appel mod en afgørelse truffet i første instans inden 20 dage fra den dato, hvor dommen blev afsagt. Hvis der træffes en forenklet afgørelse, løber appelfristen fra den dato, retten har sat for affattelsen af den fuldstændige dom. Hvis dommen affattes efter den fastsatte dato, løber appelfristen fra den dato, hvor den fuldstændige dom rent faktisk er blevet affattet. Appeller, der indgives efter udløbet af denne frist, er ugyldige og returneres til afsenderen.

Supplerende indsigelser kan fremsættes inden ti dage at regne fra det tidspunkt, hvor retten træffer den omtvistede afgørelse, medmindre andet er fastsat i den civile retsplejelov. Supplerende indsigelser, der fremsættes efter udløbet af denne frist, er ugyldige og returneres til afsenderen.

Frist for indgivelse af en begæring i forbindelse med nyligt opdagede faktiske omstændigheder — Fristen for indgivelse af en sådan begæring løber:

• — for så vidt angår faktiske omstændigheder, der er af afgørende betydning for sagen, og som gjorde sig gældende på tidspunktet for behandlingen af sagen, men som sagsøgeren ikke var eller kunne have været bekendt med, fra den dato, hvor disse faktiske omstændigheder kom for dagens lys
• — for så vidt angår forsætligt usande vidneudsagn, sagkyndiges bevidst urigtige erklæringer, bevidst fejlagtige oversættelser eller forfalsket skriftligt eller materielt bevismateriale, der kommer for dagens lys i forbindelse med en retskraftig strafferetlig dom, som har dannet grundlag for en dom, og for så vidt angår kriminelle handlinger, der kommer for dagens lys i forbindelse med en retskraftig strafferetlig dom, som har dannet grundlag for en ulovlig eller ubegrundet dom eller afgørelse, fra den dato, hvor den strafferetlige dom bliver retskraftig.
• Hvis en dom eller afgørelse fra en anden institution, der dannede grundlag for dommen eller afgørelsen, er blevet ophævet, løber fristen fra den dato, hvor den retsafgørelse, der ophæver den civil- eller strafferetlige dom eller den afgørelse truffet af en anden institution, der dannede grundlag for dommen eller afgørelsen, der begæres ophævet i lyset af de nyligt opdagede faktiske omstændigheders, bliver retskraftig.
• Når det anerkendes, at en retsforskrift, der er anvendt ved behandlingen af sagen, er i strid med en retsforskrift, der har forrang for førstnævnte, løber fristen fra den dato, hvor det i en retskraftig dom eller afgørelse fastslås, at den anvendte retsforskrift er ugyldig, fordi den er i strid med en retsforskrift, der har forrang for den anvendte retsforskrift.

Frister for indgivelse af fuldbyrdelsesdokumenter: Et fuldbyrdelsesdokument kan indgives med henblik på tvangsfuldbyrdelse inden ti år fra den dato, hvor rettens eller dommerens afgørelse træder i kraft, medmindre der i loven er fastsat andre frister.

Hvis en retsafgørelse pålægger inddrivelse af en fordring ved periodiske betalinger, forbliver fuldbyrdelsesgrundlaget gyldigt i hele den periode, hvor betalingerne skal foretages, men ovennævnte frist på ti år begynder at løbe fra fristen for hver betaling.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Helligdage ifølge loven om helligdage, mindedage og særlige dage (likums "Par svētku, atceres un atzīmējamām dienām"):

• 1. januar — nytårsdag
• langfredag, påskedag og 2. påskedag
• 1. maj — arbejdernes kampdag — til minde om indkaldelsen af Republikken Letlands konstituerende forsamling
• 4. maj — til minde om den dag, hvor erklæringen om Republikken Letlands genvundne uafhængighed blev vedtaget
• anden søndag i maj — mors dag
• pinse
• 23. juni — Līgo (sankthansaften)
• 24. juni — Jāņi (sankthansdag, midsommer)
• den nationale sang- og dansefestivals sidste dag
• 18. november — til minde om proklameringen af Republikken Letland
• 24., 25. og 26. december — jul (vintersolhverv)
• 31. december — nytårsaftensdag.

Ortodokse, gammeltroende og tilhængere af andre trosretninger fejrer påske, pinse og jul på særlige datoer alt efter trosretning.

Hvis helligdage som f.eks. den 4. maj, den nationale sang- og dansefestivals sidste dag, eller den 18. november falder på en lørdag eller en søndag, er den følgende hverdag en officiel fridag.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Formelle skridt skal tages inden for de i loven fastsatte frister. Hvis der ikke er fastsat en frist i loven, fastsættes den af retten eller dommeren. Den af retten eller dommeren fastsatte frist skal være lang nok til, at de formelle skridt kan tages.

Tidsfristen kan være en præcis dato eller et tidsrum, der udløber på en fastsat dato, eller et tidsrum angivet i år, måneder, dage eller timer. Når det pågældende formelle skridt ikke skal tages på en præcis dato, kan det tages på et hvilket som helst tidspunkt inden for det angivne tidsrum. Fristen kan sættes i relation til en bestemt begivenhed.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

En procesfrist, der beregnes i år, måneder eller dage, begynder at løbe dagen efter det tidspunkt eller den begivenhed, der angiver dens begyndelse.

En procesfrist, der beregnes i timer, begynder i timen efter den begivenhed, der angiver dens begyndelse.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Retsdokumenter sendes hovedsagelig elektronisk via et onlinesystem, hvis adressaten har meddelt retten sit samtykke til kommunikation med retten via dette system, til den e-mailadresse, som adressaten har oplyst, hvis den pågældende har meddelt retten sit samtykke til kommunikationen med retten via e-mail, til adressatens officielle e-mailadresse. Hvis dokumenterne fremsendes elektronisk, anses de for at være forkyndt på tredjedagen efter deres afsendelse.

Hvis det ikke er muligt at fremsende retsdokumenter elektronisk til en fysisk person, sendes de til vedkommendes erklærede eller faktiske bopæl. Retsdokumenter kan også sendes til den pågældendes arbejdssted. Hvis det ikke er muligt at fremsende retsdokumenter elektronisk til en juridisk person, sendes de til dennes hjemsted. Hvis dokumenterne sendes pr. post, anses de for at være forkyndt på syvendedagen efter deres afsendelse.

Retsdokumenter kan forkyndes for adressaten personligt eller for et voksent familiemedlem, der bor sammen med den pågældende. I givet fald anses dokumenterne for at være forkyndt på den dato, hvor adressaten eller en anden person modtog dem.

Fremsendelsen af retslige dokumenter til en fysisk person på dennes registrerede bopæl, på dennes anden adresse, som fremgår af registreringen, på den adresse, der er oplyst til korrespondance med retten, eller på en juridisk persons hjemsted og modtagelsen af en meddelelse fra postvæsenet om, at dokumenterne er afsendt eller sendt tilbage, er ikke i sig selv afgørende for, om dokumenterne er blevet forkyndt eller ej. Adressaten kan afkræfte formodningen om, at retsdokumenterne er blevet forkyndt, på syvendedagen fra afsendelsesdatoen, hvis dokumenterne er blevet sendt pr. post, eller på tredjedagen fra afsendelsesdatoen, hvis dokumenterne er blevet sendt pr. e-mail eller online, ved at anføre objektive omstændigheder, der ligger uden for adressatens kontrol, og som har været til hinder for, at adressaten kunne modtage dokumenterne på den anførte adresse. Hvis adressaten nægter at modtage retsdokumenterne, anses dokumenterne for at være blevet forkyndt på den dato, hvor adressaten nægter at modtage dem.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Nej, hvis en tidsfrist begynder, når en bestemt begivenhed er indtruffet, begynder fristen at løbe dagen efter den begivenhed, der angiver dens begyndelse.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Hvis en tidsfrist beregnes i dage, omfatter antal dage alle kalenderdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

En tidsfrist, der beregnes i år, måneder eller dage, omfatter kalenderdage.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

En tidsfrist, der beregnes i år, udløber den respektive måned og respektive dag i fristens sidste år.

En tidsfrist, der beregnes i måneder, udløber den respektive dag i fristens sidste måned. Når en tidsfrist, der beregnes i måneder, udløber i en måned, der ikke har den pågældende dato, udløber fristen den sidste dag i måneden.

En tidsfrist, der er fastsat til en bestemt dato, udløber på den pågældende dato.

• Et formelt skridt, for hvilket fristen er ved at udløbe, kan tages indtil kl. 24.00 på fristens sidste dag.
• Hvis der skal tages et formelt skridt i retten, udløber tidsfristen på det tidspunkt, hvor retten ophører med at arbejde den pågældende dag. Hvis en begæring, en appel eller et andet dokument indgives til en formidlende myndighed senest kl. 24.00 på fristens sidste dag, anses fristen for at være overholdt.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden lovbestemt officiel fridag, anses den førstkommende hverdag for at være fristens sidste dag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Frister, der er fastsat af retten eller dommeren, kan på begæring af en af sagens parter forlænges, mens andre frister, der er fastsat i loven, ikke kan forlænges. På begæring af en af sagens parter kan retten imidlertid fastsætte en ny frist, når det drejer sig om tidsfrister fastsat i loven. En begæring vedrørende forlængelse af en frist eller fastsættelse af en ny frist, fordi den oprindelige frist ikke blev overholdt, indgives til den ret, hvor den forsinkede handling skulle have været udført, hvorefter retten træffer afgørelse i en skriftlig procedure. Parterne informeres skriftligt om, at begæringen er under behandling, idet de modtager en genpart af begæringen.  En begæring om fastsættelse af en ny procesfrist skal ledsages af de dokumenter, der kræves for at tage dette formelle skridt, og skal indeholde en begrundelse for begæringen om fastsættelse af en ny frist.

En tidsfrist fastsat af en dommer kan forlænges af en enkelt dommer. Der kan fremsættes supplerende indsigelser mod en rets eller dommers afvisning af at forlænge en frist eller fastsætte en ny frist.

12 Hvor lang er ankefristen?

Supplerende indsigelser skal fremsættes inden for ti dage fra den dato, hvor retten traf den anfægtede afgørelse.

Hvis der træffes en afgørelse ved en skriftlig procedure, løber fristen for fremsættelse af supplerende indsigelser fra den dato, hvor afgørelsen forkyndes.

Hvis der træffes afgørelse, selv om en af sagens parter er fraværende (f.eks. en kendelse om bevisoptagelse eller om iværksættelse af foreløbige sikrende retsmidler), løber fristen for fremsættelse af supplerende indsigelser fra den dato, hvor kendelsen forkyndes eller afsendes.

Hvis en persons bopæl, opholdssted eller vedtægtsmæssige hjemsted ikke er beliggende i Letland, og adressen er ukendt, kan der fremsendes en retsafgørelse efter EU-retten eller de for Republikken Letland bindende internationale aftaler, og den pågældende person kan herefter fremsætte en supplerende indsigelse senest 15 dage fra datoen for forkyndelsen af afgørelsen eller, hvis retten har truffet en forenklet afgørelse, fra datoen for forkyndelsen af den fuldstændige dom.

Der kan indgives appel (apelācija) inden for en frist på 20 dage fra den dato, hvor dommen er afsagt. Hvis det drejer sig om en forenklet dom, skal en sådan appel imidlertid indgives inden for 20 dage fra den dato, som retten har fastsat til affattelsen af en fuldstændig dom. Hvis dommen affattes efter den fastsatte dato, løber appelfristen fra den dato, hvor den fuldstændige dom rent faktisk er blevet affattet.

Hvis en persons bopæl, opholdssted eller vedtægtsmæssige hjemsted ikke er beliggende i Letland, og adressen er ukendt, kan dommen fremsendes efter EU-retten eller de for Letland bindende internationale aftaler, og den pågældende person kan herefter indgive en appel inden for 20 dage fra den dato, hvor dommen blev forkyndt.

En kassationsappel (kasācija) skal indgives inden for 30 dage fra den dato, hvor dommen er afsagt. Hvis det drejer sig om en forenklet dom, skal en sådan appel imidlertid indgives inden for 30 dage fra den dato, som retten har fastsat til affattelsen af en fuldstændig dom. Hvis dommen affattes efter den fastsatte dato, løber appelfristen fra den dato, hvor den fuldstændige dom rent faktisk er blevet affattet.

Hvis en persons bopæl, opholdssted eller vedtægtsmæssige hjemsted ikke er beliggende i Letland, og adressen er ukendt, kan dommen fremsendes efter EU-retten eller de for Letland bindende internationale aftaler, og den pågældende person kan herefter indgive en kassationsappel inden for 30 dage fra datoen for forkyndelsen af dommen.

En appel eller kassationsappel, der indgives efter udløbet af tidsfristen, er ugyldig og returneres til appellanten. Der kan fremsættes supplerende indsigelser (blakus sudzība) mod en dommers afgørelse om afvisning af en hvilken som helst appel inden for ti dage fra den dato, hvor retten traf den pågældende afgørelse.

I forbindelse med visse sagstyper, f.eks. vedrørende anerkendelse af en dom afsagt af en udenlandsk domstol, kan der fastsættes specifikke klagefrister fra sag til sag og i overensstemmelse med den civile retsplejelov.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Retten skal udsætte behandlingen af en sag og fastsætte en ny dato for retsmødet, såfremt:

• en af sagens parter ikke er til stede på retsmødet og ikke er blevet underrettet om tid og sted for retsmødet
• en af sagens parter, der er blevet underrettet om tid og sted for retsmødet, ikke desto mindre er udeblevet fra retsmødet af grunde, som retten anser for gyldige
• begæringen ikke er forkyndt for den sagsøgte, og sagsøgte derfor anmoder om udsættelse af behandlingen af sagen
• det er nødvendigt at indkalde en person, der berøres af sagen, og hvis rettigheder eller lovbestemte interesser eventuelt kan blive krænket som følge af den af retten afsagte dom
• udsættelsen af behandlingen af en skilsmissesag eventuelt kan bidrage til, at ægtefællerne i en skilsmissesag genoptager deres samliv eller indgår et mindeligt forlig. Retten udsætter i givet fald behandlingen af egen drift. Sagen kan udsættes flere gange med dette formål efter begæring fra en af parterne
• sagsøgtes bopæl eller opholdssted ikke er beliggende i Letland, og sagsøgte udebliver fra retsmødet, selv om sagsøgte skriftligt er blevet underrettet om tid og sted for retsmødet, og der er modtaget en bekræftelse på dokumentforkyndelsen, men sagsøgte ikke har modtaget denne rettidigt
• sagsøgtes bopæl eller opholdssted ikke er beliggende i Letland, og sagsøgte skriftligt er blevet underrettet om tid og sted for retsmødet, eller begæringen er blevet sendt, uden at der dog er modtaget en bekræftelse, og sagsøgte udebliver fra retsmødet
• der er indgået aftale mellem parterne i mæglingen.

Retten kan også udsætte behandlingen af sagen under andre omstændigheder.

Retten kan udsætte sagen, såfremt:

• sagsøger, der er blevet underrettet om tid og sted for retsmødet, af ukendte årsager udebliver fra retsmødet
• sagsøgte, der er blevet underrettet om tid og sted for retsmødet, af ukendte årsager udebliver fra retsmødet
• retten finder, at det er umuligt at træffe afgørelse i sagen som følge af, at en af sagens parter, hvis tilstedeværelse på retsmødet er obligatorisk ifølge loven, er udeblevet, eller hvis et vidne, en sagkyndig eller en tolk er udeblevet fra retsmødet
• en af sagens parter har anmodet om tilladelse til at fremlægge yderligere bevismateriale
• en person af tekniske eller andre grunde, der ikke kan tilskrives retten, ikke kan deltage i retsmødet via videokonference
• tolken er udeblevet fra retsmødet af grunde, som retten anser for gyldige.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nej. Ifølge den civile retsplejelov er der andre procedurer for levering og forkyndelse af retsdokumenter til en person med bopæl eller opholdssted i udlandet, og procesfrister, der begynder at løbe fra tidspunktet for modtagelsen af retsdokumenterne, beregnes anderledes.

En afgørelse truffet af en ret i første instans skal f.eks. som hovedregel appelleres senest 20 dage fra den dato, hvor afgørelsen blev truffet. Hvis en afgørelse sendes til en part, hvis bopæl eller opholdssted er i udlandet, er den pågældende person berettiget til at indgive en appel senest 20 dage fra den dato, hvor retsafgørelsen blev forkyndt. Hvis der er fastsat forskellige tidsfrister for appel af afgørelser truffet af retter i første instans for sagens forskellige parter, får afgørelsen retskraft, hvis der ikke indgives appel inden udløbet af den fastsatte frist, der beregnes fra datoen for forkyndelse af afgørelsen.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Ved udløbet af en i loven eller af retten fastsat frist ophører retten til at tage formelle skridt. Indsigelser og dokumenter, der fremlægges efter fristens udløb, anerkendes ikke.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis en frist ikke overholdes, kan retten på en af parternes begæring fastsætte en ny frist, hvis retten finder, at der var en tilfredsstillende begrundelse for, hvorfor den første frist ikke blev overholdt.

F.eks. kan fristen for indgivelse af et fuldbyrdelsesdokument efter udløbet af en forældelsesfrist på ti år, der begyndte at løbe den dag, hvor den relevante afgørelse fik retskraft, ikke forlænges.

Når retten fastsætter en ny frist, fordi den oprindelige er overskredet, skal den samtidig tillade, at det forsinkede formelle skridt tages.

Procesfrister, som retten, dommeren eller stævningsmanden har fastsat, kan på begæring af en af sagens parter forlænges inden deres udløb. Frister, der er fastsat i loven, kan ikke forlænges. Hvis den af retten, dommeren eller stævningsmandens fastsatte frist ikke er blevet overholdt, kan den person, for hvem fristen var bindende, anmode om, at der fastsættes en ny frist for det formelle skridt.

En begæring vedrørende forlængelse af en frist eller fastsættelse af en ny frist, fordi den oprindelige frist ikke blev overholdt, indgives til den ret, hvor det forsinkede skridt skulle have været taget. Der træffes afgørelse om begæringen på et retsmøde, og sagens parter informeres på forhånd om tid og sted for dette retsmøde. Hvis en af sagens parter udebliver, er det ikke til hinder for, at begæringen behandles.

En begæring om fastsættelse af en ny procesfrist skal ledsages af de dokumenter, der kræves for at tage dette formelle skridt, og skal indeholde en begrundelse for begæringen om fastsættelse af en ny frist.

En tidsfrist fastsat af en dommer kan forlænges af en enkelt dommer.

Der kan fremsættes supplerende indsigelser mod en rets eller dommers afvisning af at forlænge en frist eller fastsætte en ny frist.

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Litauens civillovbog (Civilinis kodeksas) foreskriver en generel forældelsesfrist og flere kortere forældelsesfrister. Frister kan enten være frister, der kan forlænges af retten, eller frister for stiftelse eller ophør af en rettighed eller forpligtelse.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Søndag

1. januar: Nytårsdag

16. februar: Litauens nationaldag

11. marts: Litauens uafhængighedsdag

Påskedag og 2. påskedag (ifølge vestlig tradition)

1. maj: Arbejdernes internationale kampdag

Første søndag i maj: Mors dag

Første søndag i juni: Fars dag

24. juni: Midsommerdag, Sankt Hans

6. juli: Mindaugas kroningsdag

15. august: Himmelfartsdag

1. november: Allehelgensdag

24. december: Juleaftensdag

25. og 26. december: Jul

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

En forældelsesfrist, som er fastsat i lovgivningen, ved aftale eller af en retslig myndighed, regnes i forhold til en kalenderdag eller et antal år, måneder, uger, dage eller timer.

En forældelsesfrist kan også afhænge af en begivenhed, der skal finde sted. Frister kan enten være frister, der kan forlænges af retten, eller frister for stiftelse eller ophør af en rettighed eller forpligtelse. Hvis en frist kan forlænges af retten efter dennes udløb, kan det kun ske, hvis der er vægtige grunde til, at den blev overskredet. En frist for stiftelse er en periode, efter hvilken en bestemt civil rettighed eller forpligtelse opstår (erhverves). En frist for ophør er en periode, efter hvilken en bestemt civil rettighed eller forpligtelse ophører. Disse kan ikke forlænges af en ret eller voldgiftsret.

Den generelle forældelsesfrist er ti år.

Litauisk lovgivning indeholder også kortere forældelsesfrister for særlige typer krav.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på en måned for krav, der erhverves inden for rammerne af udbudsprocedurer.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på tre måneder for at anlægge sager med påstand om annullation af afgørelser, der er truffet af en juridisk persons organer.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på seks måneder for:

1. krav om fuldbyrdelse i tilfælde af misligholdelse (bøde, morarente)
2. krav vedrørende mangler ved solgte varer.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på seks måneder for krav, som opstår i forhold mellem transportvirksomheder og deres kunder vedrørende forsendelser fra Litauen, mens der gælder en forældelsesfrist på en måned for forsendelser fra udlandet.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på et år for forsikringsretlige krav.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på tre måneder for erstatningskrav, herunder i forbindelse med utilstrækkelig produktkvalitet.

Der gælder en kortere forældelsesfrist på fem måneder for at gennemføre krav på betaling af renter og andre periodiske ydelser.

10. Krav vedrørende mangler ved udført arbejde er underlagt kortere forældelsesfrister.

Krav vedrørende transport af gods, passagerer og bagage er underlagt de forældelsesfrister, der er fastsat i lovene om de enkelte transportformer.

En forældelsesfrist eller reglerne om beregning af sådanne frister kan ikke ændres ved aftale mellem parterne.

Der gælder ingen forældelsesfrister for:

1) krav vedrørende krænkelse af personlige immaterielle rettigheder, medmindre andet er fastsat i lovgivningen

2) indskyderes krav om tilbagebetaling af deres indskud i en bank eller andet kreditinstitut

3) andre krav om erstatning som følge af følgende lovovertrædelser, der er opregnet i straffeloven (Baudžiamasis kodeksas):

1) folkemord (jf. artikel 99)

2) behandling af personer, der er forbudt i henhold til folkeretten (jf. artikel 100)

3) drab på personer, der er beskyttet efter den humanitære folkeret (jf. artikel 101)

4) udvisning eller overførsel af civile (jf. artikel 102)

5) legemsbeskadigelse, tortur eller anden umenneskelig behandling af personer, der er beskyttet efter den humanitære folkeret (jf. artikel 103)

6) tvangsbrug af civile eller krigsfanger i en fjendes væbnede styrker (jf. artikel 105)

7) ødelæggelse af beskyttede genstande eller plyndring af nationale skatte (jf. artikel 106)

8) vold (jf. artikel 110)

9) forbudte militære angreb (artikel 111)

10) brug af forbudte krigsførelsesmidler (artikel 112)

11) forsømmelig udførelse af en hærførers pligter.

12) de tilfælde, der er angivet i andre love og andre krav.

Frister i civile sager. En ret skal bestræbe sig på at behandle en civil sag så hurtigt som muligt, undgå forsinkelser og sikre, at en sådan sag afsluttes på ét retsmøde.

Lovgivningen kan foreskrive specifikke frister for visse kategorier af civile sager. Hvis en ret i første instans ikke foretager et processuelt skridt, der er påkrævet i henhold til civillovbogen, kan en part i sagen, som har interesse i, at denne handling udføres, indbringe spørgsmålet for en appelret med anmodning om, at der fastsættes en frist for udførelsen af den. Anmodningen skal indgives via den ret, der behandler sagen, og denne ret skal tage stilling til, om den kan antages til realitetsbehandling, senest den første arbejdsdag efter modtagelsen af den. Hvis den ret, som har undladt at foretage det processuelle skridt, der har givet anledning til anmodningen, foretager dette senest syv arbejdsdage efter modtagelse af anmodningen, anses den pågældende part for at have trukket anmodningen tilbage. I modsat fald skal anmodningen forelægges appelretten senest syv dage efter modtagelsesdatoen. Sådanne anmodninger behandles normalt ved skriftlig procedure, uden at parterne informeres om tid og sted eller indkaldes. Anmodningen skal behandles inden for syv arbejdsdage efter appelrettens modtagelse af den. Anmodningen behandles og afgøres af præsidenten for appelretten, præsidenten for civilretten eller en dommer udpeget af disse. Deres afgørelse kan ikke anfægtes ved iværksættelse af en særskilt anke.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen begynder at løbe fra midnat på datoen efter den kalenderdato eller begivenhed, som er bestemmende for dens start, medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Skriftlige anmodninger og meddelelser, der sendes, telegraferes eller oversendes med andre kommunikationsmidler inden midnat på den sidste dag inden for en frist, anses for at være blevet sendt rettidigt (artikel 1.122 i civillovbogen).

I henhold til artikel 123, stk. 3-4, i den civile retsplejelov (Civilinio proceso kodeksas) gælder det, at hvis en person, som skal forkynde en processuel meddelelse, ikke antræffer modtageren på dennes bopæl eller arbejdsplads, skal dokumentet forkyndes for et eventuelt voksent familiemedlem, der bor sammen med ham/hende (børn (plejebørn), forældre (plejeforældre), ægtefælle osv.), bortset fra hvis familiemedlemmerne har modstridende retlige interesser i sagens udfald, eller, hvis de heller ikke er til stede, til arbejdspladsens administration.

Hvis en person, for hvilken en processuel meddelelse skal forkynde, ikke antræffer modtageren på en juridisk persons hjemsted eller andet sted angivet af den juridiske person, skal den processuelle meddelelse forkyndes for enhver medarbejder i den juridiske person, som er til stede på det pågældende sted. Hvis en processuel meddelelse ikke forkyndes på en måde, der er beskrevet her, skal den sendes pr. post til den juridiske persons kontor og betragtes som værende blevet forkyndt ti dage efter afsendelsesdatoen.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Fristen begynder at løbe fra midnat på datoen efter den begivenhed, som får fristen til at løbe, medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen. (Jf. den civile retsplejelovs artikel 73).

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

En forældelsesfrist regnes i kalenderdage. Den begynder at løbe fra midnat på datoen efter den kalenderdato eller begivenhed, som får fristen til at løbe, medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen love.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

En processuel frist, som angives i år, måneder, uger eller dage, begynder at løbe fra midnat på datoen efter den kalenderdato eller begivenhed, som får fristen til at løbe, medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

En frist, som angives i uger, udløber ved midnat på den relevante dag i den sidste uge i perioden. En frist, som angives i måneder, udløber ved midnat på den relevante dag i den sidste måned i perioden. En frist, som angives i år, udløber ved midnat på den relevante dag i den relevante måned i det sidste år i perioden. Hvis en frist, som angives i år eller måneder, udløber i en måned, som ikke indeholder den pågældende dato, udløber fristen på den sidste dag i denne måned.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Nationale helligdage samt lørdage og søndage er også indregnet i fristen. Hvis den sidste dag er en lørdag, søndag eller helligdag, udløber fristen på den næstkommende hverdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Forlængelse af processuelle frister. Personer, som ikke overholder en frist, der er fastsat i en bestemt lov eller af retten, af årsager, som retten anerkender som væsentlige, kan af retten forlænges. En ret kan forlænge en frist af egen drift, hvis det af sagsakterne fremgår, at der er vægtige grunde til, at fristen ikke er blevet overholdt.

Der skal indgives en anmodning om forlængelse af fristen til den ret, hvor det processuelle skridt skulle foretages. Den vil blive behandlet skriftligt. Det processuelle skridt (anmeldelse af krav, indgivelse af dokumenter eller udførelse af andre handlinger), for hvilken fristen er overskredet, skal foretages sideløbende med anmodningen. En anmodning om at få en frist forlænget skal begrundes. Den skal ledsages af dokumentation for, hvorfor det er nødvendigt at forlænge fristen.

En procesfrist forlænges ved en retsafgørelse. Afslag på forlængelse af en procesfrist gives i en begrundet retsafgørelse. En retsafgørelse om afslag på en anmodning om at få en overskreden frist forlænget, kan anfægtes ved at indgive en særskilt anke.

12 Hvor lang er ankefristen?

En anke af en dom, der er afsagt af en regional ret, kan indgives senest 30 dage fra førsteinstansrettens afsigelse af dommen.

Der kan indgives en særskilt anke af en dom afsagt af en regional ret:

• senest syv dage efter dommens afsigelse i sager, hvor førsteinstansrettens afgørelse er afsagt inden for rammerne af en mundtlig procedure
• senest syv dage efter forkyndelse af en attesteret kopi af dommen i sager, hvor førsteinstansrettens afgørelse er afsagt ved skriftlig procedure.

Domme afsagt af regionale retter vedrørende sagens realitet kan ankes, mens der kan indgives særskilt kære af foreløbige kendelser, der er afsagt af regionale retter, som er udtrykkeligt anført i den civile retsplejelov, (f.eks. en kendelse om afslag på en anmodning om forlængelse af en procesfrist (jf. artikel 78, stk. 6, i den civile retsplejelov), en kendelse om sagsomkostninger (jf. artikel 100 i den civile retsplejelov) eller en kendelse om, at sagen afvises).

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Et retsmøde skal altid føres til ende, medmindre det udsættes, hvilket højst kan være i fem hverdage. Udsættelse kan ske for at give retten og parterne i sagen mulighed for at hvile efter et langt retsmøde eller for at tilvejebringe manglende bevismateriale for at sikre, at sagen kan afsluttes så hurtigt som muligt.

Hvis en ret udsætter et retsmøde, skal tidspunktet for det næste retsmøde fastsættes og meddeles deltagerne, som skal kvittere herfor. Personer, som ikke er mødt op i retten, eller som netop er blevet inddraget i sagen, underrettes om tidspunktet for det næste retsmøde efter reglerne i den civile retsplejelov.

I visse situationer kan sagens behandling udsættes. Dette betyder, at ethvert processuelt skridt, der skal foretages for, at sagen kan realitetsbehandles, midlertidigt udsættes på ubestemt tid. En sag kan udsættes af objektive grunde, som er fastlagt i speciallovgivningen, og som forhindrer behandling af en civil sag. Det er ikke underlagt parternes eller rettens skøn, ligesom det ikke kan ske i tilfælde, der ikke er beskrevet i specielle love, men som stadig forhindrer retten i at realitetsbehandle sagen.

Retten skal udsætte behandling af en sag i følgende tilfælde:

• Hvis en fysisk person, som var part i sagen, dør, eller en juridisk person, som var part i sagen, ophører, hvis succession i rettigheder er tilladt for det retsforhold, tvisten vedrører, eller hvis en part mister sin rets- og handleevne, skal sagen udsættes, indtil den, der succederer i den afdødes eller den juridiske persons rettigheder, er identificeret, eller de omstændigheder, der har ført til den manglende succession, er blevet undersøgt, eller en lovpligtig repræsentant for en fysisk person, som har mistet sin rets- og handleevne, er blevet udpeget.
• Hvis en sag ikke kan behandles, før der er truffet afgørelse i en anden sag, vil en civil sag, en straffesag eller forvaltningssag blive udsat, indtil en retsafgørelse, dom, kendelse eller beslutning har fået retskraft, eller indtil der er truffet afgørelse i en forvaltningssag.
• Hvis det i en sag om krav vedrørende fast ejendom mod en sagsøgt viser sig, at indfrielsen af sådanne krav er relateret til behandlingen af en straffesag, vil sagen blive udsat, indtil straffesagen er behandlet, eller midlertidige begrænsninger for udøvelsen af ejendomsrettighederne er ophævet. Der findes flere eksempler i speciallovgivningen.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Ikke relevant.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Hvis forældelsesfristen udløber, før der fremsættes et krav, vil dette krav blive afvist.

Hvis retten finder, at der er vægtige grunde til, at en frist er blevet overskredet, skal den krænkede rettighed beskyttes, og fristen forlænges.

Ejendomsretlige spørgsmål, hvor der er frister, som er udløbet, afgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i civillovbogens bind IV.

Retten til at foretage et processuelt skridt fortabes, når den frist, der er fastsat i loven eller af en ret, er udløbet. Eventuelle procesdokumenter, som indgives efter udløbet af en frist, returneres til afsenderne. Hvis en person overskrider en frist for at efterkomme en processuel forpligtelse, betyder det ikke, at denne person er fritaget derfor.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis der er vægtige grunde til, at frister ikke er overholdt, og der ikke er gået mere end tre måneder siden dommens afsigelse, kan retten på anmodning fra den berørte forlænge de pågældende frister. En ankefrist kan annulleres, hvis retten anerkender, at der er vægtige grunde til, at den pågældende frist ikke er overholdt. En retsafgørelse, hvorved der meddeles afslag på en anmodning om at få en overskreden frist forlænget, kan anfægtes ved at indgive en særskilt anke. Hvis appelretten giver appellanten medhold i sagen og udsætter ankefristen, skal præsidenten for appelrettens afdeling for civile sager oversende sagen, sammen med sagens akter, til appelrettens specialafdeling, eller hjemvise spørgsmålet om ankens egnethed til påkendelse til førsteinstansretten. Hvis sagens akter i disse tilfælde oversendes til appelrettens specialafdeling, skal appelretten sende kopier af ankestævningen og bilagene til parterne i sagen senest tre hverdage efter den dag, hvor appellanten fik medhold i sagen. Når fristen for at anke en dom samt for at indgive svarskrift i en ankesag er overskredet, vil førsteinstansretten oversende sagen til appelretten inden for syv dage og underrette parterne herom. Hvis sagen oversendes til appelretten, og denne fastslår, at ankefristen er overskredet, kan retten forlænge fristen af egen drift, forudsat at det klart fremgår af sagens akter, at der er vægtige årsager til, at fristen er blevet overskredet, eller foreslå parten at indgive en anmodning om forlængelse af ankefristen (jf. artikel 307, stk. 2 og 3, artikel 338 og 78 i den civile retsplejelov). En kendelse om afslag på appellantens anmodning om at få en frist forlænget kan anfægtes ved at indgive en særskilt anke (jf. artikel 78, stk. 6, i den civile retsplejelov).

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

I luxembourgsk ret finder man blandt procesfristerne bl.a. klagefrister, frister for indledning af retslige skridt, frister for at give møde og særlige frister, der tager hensyn til afstandene.

Da forældelses- og præklusionsfrister ikke er rent procesrelaterede frister, er de ikke medtaget her.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Alle lørdage og søndage samt følgende officielle helligdage betragtes som fridage:

• nytårsdag, påskemandag, 1. maj, 9. maj, Kristi Himmelfartsdag, pinsemandag, Luxembourgs nationaldag den 23. juni,
• Mariæ himmelfartsdag, allehelgensdag samt 1. og 2. juledag.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Procesfristerne kan variere alt efter emnet og den pågældende procedure.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen løber fra midnat på datoen for akten, begivenheden eller afgørelsen eller for aktens forkyndelse.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Ja. Hvis det ved lov fastsættes, at et dokument skal forkyndes ved stævningsmand eller justitssekretær, kan forkyndelsen opfattes som værende udført en anden dag end den, hvor dokumentet rent faktisk blev afleveret personligt til den pågældende person (f.eks. hvis personen afviser at modtage dokumentet, hvis dokumentet forkyndes på personens bopæl osv.).

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Alle procesfrister beregnes fra midnat på datoen for den akt, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, der indleder fristen.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Officielle helligdage samt lørdage og søndage medregnes i fristerne.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Officielle helligdage samt lørdage og søndage medregnes i fristerne.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Alle procesfrister udløber til midnat den sidste dag.

En frist udtrykt i uger udløber den dag i den sidste uge, der har den samme benævnelse som dagen for den akt, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, der indleder fristen.

En frist udtrykt i måneder eller år udløber den dag i den sidste måned eller det sidste år, der har den samme talangivelse som dagen for den akt, begivenhed, afgørelse eller forkyndelse, der indleder fristen. Har den pågældende måned ikke en dag med samme talangivelse, udløber fristen på månedens sidste dag.

Ved beregning af en frist udtrykt i måneder og dage eller i dele af en måned beregnes først de hele måneder og derefter dagene eller delene af en måned. Ved beregning af delene af en måned anses måneden for at bestå af 30 dage.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

En frist, der normalt udløber på en lørdag, søndag, officiel helligdag eller erstatningsfridag, forlænges til den første efterfølgende hverdag. Det samme gælder forkyndelser på kommunekontoret, når kontoret er lukket for offentligheden på fristens sidste dag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Personer, der bor i udlandet, er omfattet af en særlig frist, der tager hensyn til afstandene, når der lægges sag an mod dem ved en luxembourgsk ret. Denne frist varierer fra 15 til 35 dage alt efter, hvor den person, der modtager stævningen, er bosiddende.

12 Hvor lang er ankefristen?

Appelfristen er normalt 40 dage og forlænges med en særlig frist, der tager hensyn til afstandene, for personer med bopæl i udlandet. En dom, hvis fuldbyrdelse udsættes i tilfælde af appel, kan i øvrigt først appelleres efter otte dage.

Fristen for at gøre indsigelse mod en udeblivelsesdom er 15 dage at regne fra forkyndelsen af meddelelsen.

En hastesagskendelse kan appelleres senest 15 dage efter kendelsens meddelelse. I tilfælde af en parts udeblivelse kan der gøres indsigelse mod kendelsen senest otte dage efter meddelelsen. Indsigelsesfristen løber samtidigt med appelfristen.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

I hastesager indstævnes modparten til et retsmøde, der afholdes på den dag og det tidspunkt, hvor hastesager normalt behandles. Såfremt sagen kræver en hurtig afgørelse, kan retspræsidenten eller den stedfortrædende dommer give mulighed for at indstævne modparten til et retsmøde for åbne døre i retssalen eller på præsidentens embedsbolig på et bestemt tidspunkt, også på helligdage og almindelige fridage.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Når en part, der bor uden for Storhertugdømmet, indstævnes personligt i Storhertugdømmet, finder kun de almindelige frister anvendelse, men domstolen kan om nødvendigt forlænge dem.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

En klagefrists udløb medfører præklusion, fortabelse af en ret. Udløbet af en frist for indledning af retslige skridt medfører normalt forældelse eller slettelse fra retslisten.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis en person ikke har anlagt sag inden for den fastsatte frist, er det inden for alle områder muligt at tilsidesætte virkningerne af, at fristen er udløbet, hvis den pågældende person - uden forsømmelighed fra dennes side - ikke rettidigt er blevet underrettet om den akt, der indledte fristen, eller hvis det var umuligt for personen at anlægge sagen. En anmodning herom kan kun komme i betragtning, hvis den indgives inden for 15 dage at regne fra det tidspunkt, hvor den pågældende er blevet underrettet om den akt, der indledte fristen, eller fra det tidspunkt, hvor det er blevet muligt for personen at anlægge sagen. Anmodningen kan ikke komme i betragtning, når der er gået over et år siden udløbet af den frist, som akten indledte. Disse frister har ikke opsættende virkning.

Alle sager afsluttes, hvis de har været afbrudt i tre år. Denne frist forlænges med seks måneder i sager, hvor det er berettiget at anmode om at få sagen genoptaget eller at antage en ny advokat. Forældelse afslutter ikke selve søgsmålet, men blot proceduren. Den person, der ønsker at anlægge en sag, skal således blot anlægge en ny sag for at gøre sine rettigheder gældende, medmindre fristen for at anlægge en sådan ny sag er udløbet.

En kendelse om slettelse af en sag fra retslisten kan ikke appelleres i tilfælde af advokaternes manglende overholdelse af frister.

Relevante links

http://www.legilux.lu/

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Som hovedregel kan de proceshandlinger, der skal foretages for at fremkalde de ønskede retsvirkninger, foretages inden for de frister, der er fastsat i lovgivningen. Sådanne bestemmelser findes både i den materielle ret og i procesretten.

De relevante materielretlige betingelser er til dels fastsat i reglerne for anlæggelse af søgsmål og til dels omfattet af forældelsesregler, som foreskriver de frister, der gælder for anlæggelse af civile sager. Loven hjemler kun mulighed for at fravige disse begrænsninger, hvis det sker for at garantere en ubetinget gennemtvingelse af krav (f.eks. ved ejendomsretlige krav). Nogle proceshandlinger kan kun foretages retmæssigt inden for en bestemt frist. Fristens længde er i visse tilfælde nøje fastsat i lovgivningen, f.eks. fristen for at appellere en afgørelse (lovbestemt frist), mens det i andre tilfælde – f.eks. fristen for at afhjælpe mangler – beror på rettens bestemmelse (frist fastsat af retten).

Metoden for fastsættelse af frister inden for materiel ret er meget anderledes end metoden inden for procesretten, og det medfører også forskellige retsvirkninger at overskride de to former for frister. Overskrider man en materielretlig frist, medfører det en rettighedsfortabelse, hvilket ikke kan afhjælpes ved, at der gives en begrundelse. En sådan godtages kun med hensyn til forældelsesfristen, og kun hvis der er hjemmel i de relevante materielretlige regler. Procesfrister er opdelt i subjektive og objektive frister. Subjektive frister omfatter frister, der begynder at løbe, når der er givet meddelelse herom til den berørte part. Manglende overholdelse af disse frister kan generelt afhjælpes ved hjælp af restitutio in integrum (begæring om forlængelse), hvorimod objektive frister ikke kræver meddelelse til den berørte part og ikke kan forlænges efter begæring.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

I henhold til § 102, stk. 1, i lov I af 2012 om arbejdsmarkedet er følgende dage fridage: 1. januar, 15. marts, 2. påskedag, 1. maj, 2. pinsedag, 20. august, 23. oktober, 1. november samt 25. og 26. december.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Fristerne udtrykkes i dage, måneder eller år. Startdatoen medregnes ikke i de frister, der udtrykkes i dage. Startdatoen er den dag, hvor den handling eller anden begivenhed (f.eks. forkyndelse, offentliggørelse), der udløser fristen, finder sted. Frister udtrykt i måneder eller år udløber på den dag, der svarer til den første dag, eller – hvis der ikke er nogen sådan dag i fristens sidste måned – på den sidste dag i måneden. Hvis den sidste dag i den pågældende periode er en fridag, udløber fristen først på den førstkommende hverdag. Fristen udløber på den sidste dag. Dog gælder det, at frister for at indgive begæringer til retten eller foretage handlinger, der skal udføres i retten, allerede udløber ved kontortidens ophør. De generelle regler for frister i alle andre civile sager er fastsat i §§ 103-112 i lov III af 1952 om den civile retspleje ("retsplejeloven").

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Startdatoen er den dag, hvor den handling eller anden begivenhed (f.eks. forkyndelse, offentliggørelse), der udløser fristen, finder sted. Startdatoen medregnes ikke i de frister, der udtrykkes i dage.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Med hensyn til beregning af frister sondres der i retsplejeloven ikke mellem de forskellige metoder til forkyndelse af dokumenter. Der findes dog særlige regler, hvis dokumenter udveksles elektronisk. Nogle dokumenter sendes til den sagkyndige i papirform, selv om den sagkyndige kommunikerer elektronisk med retten: Retten tilsender den sagkyndige bilag til retsdokumenter i papirform eller på et andet datamedie, hvis det på grund af mængden af bilag eller dataenes art ville udgøre en uforholdsmæssig stor eller uoverstigelig byrde at digitalisere dataene, eller hvis der er tvivl om det trykte dokuments ægthed. Hvis retten sender elektroniske dokumenter sammen med bilag i papirform af ovennævnte grunde, er grundlaget for beregning af fristen datoen for modtagelse af bilaget. Fremsendelse af processkrifter vedrørende sagen og forkyndelse af retsdokumenter i de sager, der er angivet i retsplejeloven, foregår allerede elektronisk. De dage, hvor transmissionssystemet ikke er aktivt i mindst fire timer, indgår ikke i beregningen af den i loven eller af retten fastsatte frist.

Hvis kommunikationen i sagen foregår elektronisk, kan følgerne af ikke at overholde tidsfristen ikke finde anvendelse, hvis indgivelsen til retten i overensstemmelse med IT-kravene blev foretaget elektronisk senest på den sidste dato. For så vidt angår beregningen af tidsfristen anses en indgivelse for at være foretaget, efter at rettens IT-system har sendt en anerkendelse af modtagelsen efter lovgivningens bestemmelser. Formanden for den nationale domstolsmyndighed sørger for en formular til indgivelser på lagringsmedier. Lagringsmediet skal indgives til retten personligt eller pr. post senest tre arbejdsdage, efter at kontaktpersonen for elektroniske indgivelser har modtaget bekræftelse på rettens modtagelse af formularen. Ved hjælp af servicesystemet sender retten automatisk en bekræftelse på modtagelsen af lagringsmediet til kontaktpersonen for elektroniske indgivelser. Indgivelsen anses for at være forkyndt for retten på datoen for bekræftelsen af rettens modtagelse af formularen.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Startdatoen medregnes ikke i de frister, der udtrykkes i dage. Startdatoen er den dag, hvor den handling eller anden begivenhed (f.eks. forkyndelse, offentliggørelse), der udløser en frist, finder sted.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Når en frist udtrykkes i dage, er de angivne dage kalenderdage. Hvis den sidste dag i den pågældende periode imidlertid er en fridag, udløber fristen først på den førstkommende hverdag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Frister udtrykt i måneder eller år udløber på den dag, der svarer til den første dag, eller – hvis der ikke er nogen sådan dag i fristens sidste måned – på den sidste dag i måneden.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Frister udtrykt i måneder eller år udløber på den dag, der svarer til den første dag, eller – hvis der ikke er nogen sådan dag i fristens sidste måned – på den sidste dag i måneden.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Ud over de ovennævnte tilfælde kan retten, hvis der er vægtige grunde dertil, forlænge en frist, som den har fastsat, én gang. Fristen – og forlængelsen – må ikke overstige 45 dage, medmindre det er nødvendigt med mere tid til at få en udtalelse fra en sagkyndig. Lovbestemte frister kan kun forlænges i de tilfælde, der er fastsat i lovgivningen. Perioden fra 15. juli til 20. august hvert år tæller ikke med i frister udtrykt i dage (på grund af ferie). Hvis en frist udtrykt i måneder eller år udløber i løbet af ferien, udløber den på den dag i den efterfølgende måned, der svarer til den dag, hvor fristen begyndte at løbe, eller, hvis den dag også ligger i ferien, på den første dag efter ferien. Lovgivningen indeholder også undtagelser med hensyn til ferien. Retten skal specifikt informere parterne om disse undtagelser. I udenretslige procedurer, som er reguleret i andre love end retsplejeloven, anvendes bestemmelserne om ferie kun, hvis det er angivet i den relevante lov.

12 Hvor lang er ankefristen?

Som hovedregel kan en appel indgives senest 15 dage efter meddelelse af afgørelsen og senest 3 dage i sager om veksler.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Retten kan, hvis der er vægtige grunde dertil, kun forlænge en frist, som den har fastsat, én gang. Fristen – og forlængelsen – må ikke overstige 45 dage, medmindre det er nødvendigt med mere tid til at få en udtalelse fra en sagkyndig. Lovbestemte frister kan kun forlænges i de tilfælde, der er fastsat i lovgivningen.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Ifølge den ungarske retsplejelov er det ikke muligt at forlænge en frist på grundlag af parternes bopæl. Manglende overholdelse af fristen kan imidlertid tillades, hvis det ikke var muligt at kontakte parterne på den adresse, der er angivet i personoplysningerne og adresseregistreret, og der er en berettiget årsag dertil.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Medmindre andet er fastsat i loven, kan parterne ikke længere gyldigt foretage den pågældende proceshandling. Bortset fra de i loven angivne tilfælde vil virkningerne af den manglende udførelse af disse handlinger automatisk indtræde uden varsel. Hvis virkningerne af fristoverskridelsen efter lovgivningen kun indtræder med forudgående varsel eller på anmodning fra modparten, kan den pågældende proceshandling udføres i den periode, der er angivet i meddelelsen, eller indtil begæringen indgives, eller indtil den relevante afgørelse træffes, hvis begæringen fremsættes i et retsmøde. Hvis en part forhindres i at udføre en retshandling som følge af en almindelig kendt naturpåvirkning eller andre hindringer, der ligger uden for den pågældendes kontrol, vil det ikke blive betragtet som fristoverskridelse. Virkningerne af fristoverskridelse indtræder ikke, hvis et indlæg til retten sendes pr. anbefalet post senest på fristens sidste dag.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Parterne kan indgive begæring om restitutio in integrum for at få accepteret fristoverskridelsen. Retten skal træffe en retfærdig afgørelse om begæringen.

Hvis en part eller dennes repræsentant ikke giver møde i retten på en bestemt dato eller overskrider en frist, og dette skyldes et forhold, som ligger uden for dennes kontrol, kan virkningerne af udeblivelsen eller fristoverskridelsen – bortset fra i ovennævnte tilfælde – afhjælpes med en begrundelse. En begrundelse kan ikke godtages, hvis lovgivningen ikke hjemler mulighed herfor, hvis retsvirkningerne kan undgås uden begrundelse, eller udeblivelsen eller fristoverskridelsen ikke medfører nogen skade, som finder udtryk i en kendelse, eller hvis den pågældende part ikke overholder den nye frist, der er fastsat efter en begæring om restitutio in integrum.

Begæringer om restitutio in integrum kan indgives inden for 15 dage. Denne frist begynder at løbe fra den oprindelige fristdato eller fra den sidste dag i den oprindelige frist. Hvis en part eller dennes repræsentant får kendskab til fristoverskridelsen eller udeblivelsen på et senere tidspunkt, eller hvis en hindring bringes til ophør på et senere tidspunkt, begynder fristen for at begære restitutio in integrum dog at løbe fra den dag, hvor parten får kendskab til fristoverskridelsen eller udeblivelsen, eller hvor hindringen bringes til ophør. Retten til at begære restitutio in integrum fortabes efter tre måneder fra det tidspunkt, hvor fristoverskridelsen eller udeblivelsen fandt sted.

Der skal i begæringen om restitutio in integrum redegøres for årsagerne til fristoverskridelsen eller udeblivelsen og for de omstændigheder, der sandsynliggør, at der var tale om hændelig fristoverskridelse eller udeblivelse. Overskrides fristen, skal den pågældende proceshandling udføres samtidig med indgivelsen af begæringen om restitutio in integrum.

Hvis begrundelsen ikke er hjemlet i lovgivningen, eller hvis begæringen om restitutio in integrum er indgivet for sent, skal begæringen afvises uden at tage stilling til sagens realitet. Det samme gælder i forbindelse med fristoverskridelse, hvis den part, der indgiver en begæring om restitutio in integrum, ikke udførte den pågældende handling, da begæringen blev indgivet.

En afgørelse om afvisning af en begæring om restitutio in integrum kan appelleres.

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Ifølge den generelle procedure efter kapitel 12 i Maltas lovsamling har en person 20 dage fra datoen for forkyndelsen til at indgive sit svarskrift. Andre frister er dog fastlagt i forskellige særlove.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

1. januar, 10. februar, 19. marts, 31. marts, langfredag, 1. maj, 7. juni, 29. juni, 15. august, 8. september, 21. september, 8. december, 13. december og 25. december.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Normalt har en person, der er blevet stævnet i en civil retssag, 20 dage til at indgive sit svarskrift til retten. Andre frister, længere eller kortere afhængigt af sagen, er dog fastlagt i forskellige særlove.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fra datoen for forkyndelsen.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej, den måde, hvorpå en person modtager meddelelse om sagsanlægget, har ingen indvirkning på starttidspunktet. Det er datoen for forkyndelsen, der er afgørende.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Generelt begynder perioden at løbe fra den efterfølgende dag. En anden frist kan dog være fastlagt ved lov eller kan fastlægges af retten, således at det er datoen for forkyndelsen, der danner udgangspunkt for beregningen af perioden.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

I maltesisk lov anses de dage, der er fastlagt ved lov, for at være kalenderdage, medmindre det udtrykkeligt fremgår, at der i loven henvises til arbejdsdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Ved beregning af perioden anses en dag for at være på 24 timer, mens måneder og år beregnes efter kalenderen.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Ved beregning af perioden anses en dag for at være på 24 timer, mens måneder og år beregnes efter kalenderen.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja, hvis fristen udløber på en dag, der ikke er en arbejdsdag (f.eks. en lørdag, søndag eller offentlig helligdag), forlænges den til den efterfølgende arbejdsdag i henhold til artikel 108 i kapitel 12 i Maltas lovsamling.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Fristen kan kun forlænges, hvis retten tillader det, og personen får ret til at indgive sit svarskrift, hvis vedkommende over for retten kan godtgøre, at der er vægtige grunde til, at han/hun ikke har kunnet indgive sit edsvorne svarskrift.

12 Hvor lang er ankefristen?

Når en ret i første instans har afsagt en dom, kan en person appellere den inden for en frist på 20 dage (kalenderdage) fra den dag, hvor dommen afsiges. Sagsøgte har 20 dage til at indgive sit svarskrift. I sager vedrørende forfatningsretlige spørgsmål er fristen for at indgive en appel 20 dage fra domsafsigelsen, hvis sagen er anlagt ved stævning. Hvis sagen henvises til forfatningsdomstolen af en anden ret, skal dommen appelleres inden for otte arbejdsdage. Sagsøgte i en sådan sag har otte arbejdsdage til at indgive sit svarskrift. Hvis en kendelse kæres inden den endelige dom, skal dette ske inden for seks dage efter oplæsningen af kendelsen i retten. Dette er den almindelige procedure. Det skal dog bemærkes, at der i særlove er fastsat andre frister for appeller, f.eks. hvis den skal behandles i en anden ret end ovennævnte.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Alle almindelige civile sager skal berammes til behandling inden for to måneder, og retsmøder skal finde sted hver anden måned. Retten kan vælge ikke at beramme retsmøder i perioden 16. juli til 15. september.

I sager vedrørende forfatningsretlige spørgsmål skal retten beramme en dato for retsmødet, som skal finde sted inden for otte arbejdsdage fra datoen for indgivelsen af stævningen eller for modpartens indgivelse af svarskrift inden for den herfor fastsatte frist eller – hvis der ikke indgives svarskrift – fra udløbet af denne frist.

I tilfælde af en indkaldelse eller et særligt søgsmål skal sagsøgte indkaldes til at give møde tidligst 15 dage og senest 30 dage fra forkyndelsen.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

I Malta er der ingen områder, hvor en indbygger kan få forlænget en frist.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Hvis frister ikke overholdes, anses den pågældende part for at have udvist foragt for retten og fortaber sin ret til at indgive svarskrift og fremlægge bevismateriale. Før retten afsiger dom, giver den dog sagsøgte en kort frist til at indgive et skriftligt eller mundtligt indlæg, hvori der tages til genmæle over for sagsøgers krav. Den part, der ikke har fulgt formforskrifterne, har fortsat ret til at appellere den endelige dom, hvis denne går ham/hende imod.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Den pågældende part skal begrunde sin manglende overholdelse af fristen. Hvis retten finder, at der var god grund til den manglende overholdelse af fristen, kan den tillade parten at indgive svarskrift.

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Frister for at anlægge sag - Nederlandene

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Den borgerlige retspleje opererer i store træk med følgende former for frister:

a. Minimumsfrister for stævning af modparten og indkaldelse af eventuelle tredjemænd og vidner i sagen. Den almindelige frist er mindst 1 uge. Også for indkaldelse af parter i begæringsprocedurer (verzoekschriftprocedures) gælder der en frist på mindst 1 uge, medmindre retten fastsætter andet (artikel 114-119 og 276 (indkaldte partnere og tredjemænd) og artikel 170 og 284 (indkaldte vidner) i retsplejeloven (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering)). Det skal bemærkes, at hvis sagsøgte har en kendt adresse eller rent faktisk opholder sig uden for Nederlandene, er fristen for indkaldelse af denne part mindst fire uger (artikel 115 i retsplejeloven).

b. Maksimumsfrister for brug af retsmidler. For retsmidlet genoptagelse (verzet) gælder den almindelige frist på 4 uger. For appel til en højere instans (hoger beroep og cassatie) gælder i almindelighed en frist på 3 måneder. For ophævelse (herroeping) gælder ligeledes en frist på 3 måneder (se artikel 143 (indsigelse), artikel 339 og 358 (appel), artikel 402 og 426 (kassationsappel til højesteret) og artikel 383 og 391 (ophævelse af en endelig dom) i retsplejeloven).

c. Frister for parternes iværksættelse af proceshandlinger og for rettens beslutninger. Disse varierer i almindelighed fra 2 til 6 uger. Til iværksættelse af proceshandlinger kan retten på ganske bestemte betingelser give udsættelse.

d. Forældelsesfrister for retslige skridt til inddrivelse af fordringer og for udøvelse af beføjelse til eksekution. Den almindelige forældelsesfrist er 20 år. I meget få tilfælde gælder der dog en kortere forældelsesfrist på 5 år. Tvangsbøder forældes allerede 6 måneder, efter at de er pålagt. En forældelsesfrist kan afbrydes, hvorved en ny forældelsesfrist begynder at løbe. Således kan beføjelse til eksekution f.eks. afbrydes ved forkyndelse af dommen eller en gennemførelseshandling (artikel 306-325, bog 3, i retsplejeloven (Burgerlijk Wetboek).

Lovbestemte frister er ligeledes underlagt reglerne i lov om fristforlængelse (Algemene Termijnenwet).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Ud over lørdage og søndage specificerer lov om fristforlængelse følgende som officielle fridage:

• Nytårsdag: 1. januar
• Langfredag: Fredag før påske
• Påskedag: Mandag efter påske
• Kristi himmelfartsdag: Torsdag, 40 dage efter påske
• Kongens dag: 27. april
• Befrielsesdagen: 5. maj
• Anden pinsedag: Mandag efter pinse
• Juledag og 2. juledag: 25. og 26. december.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Lovbestemte frister er underlagt reglerne i lov om fristforlængelse. I henhold til denne lov forlænges en lovbestemt frist med ophør på en lørdag, søndag eller en officiel fridag, til udgangen af den næste dag, der ikke er en lørdag, søndag eller officiel fridag. Om nødvendigt forlænges en frist på mindst tre dage for at inkludere mindst to dage, der ikke er lørdage, søndage eller officielle fridage.

I de nationale processuelle regler for civile søgsmål indledt af en stævning (Landelijk procesreglement voor civiele dagvaardingen bij de rechtbanken) tages der udgangspunkt i en frist på seks uger for afvikling af parternes proceshandlinger og afsigelsen af dommen. I overensstemmelse med de nationale civilretlige procedurer for kantonale retsinstanser (Landelijk reglement voor de civiele rol van de kantonsectoren), anvender de kantonale domstole i princippet frister på fire uger (http://www.rechtspraak.nl/).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Begyndelsestidspunktet er altid den første dag efter den afgørende begivenhed.

Indkaldelse

Ikke relevant.

Retsmidler

Fristen for retsmidlet genooptagelse (kun mulig i forbindelse med udeblivelsesdomme) har tre forskellige begyndelsestidspunkter:

1. Personlig forkyndelse for den dømte
2. Ved en anden form for forkyndelse: den dømte tilkendegiver ved en handling sit kendskab til dommen eller til den påbegyndte fuldbyrdelse, og
3. Uden for disse tilfælde: endelig fuldbyrdelse af dommen.

Fristerne for anke af domme (hoger beroep og cassatie van vonnissen) beregnes fra den dag, dommen afsiges. Fristens første dag er dagen efter dommen. Se også spørgsmål 12.

Fristen for kære af kendelser (hoger beroep en cassatie van beschikkingen) beregnes:

• for appellanten og de i sagen involverede parter fra den dag kendelsen afsiges, og for andre interesserede parter efter forkyndelsen, eller efter at de er blevet gjort bekendt med kendelsen på anden måde.

Fristen for ophævelse af domme og kendelser begynder at løbe fra det øjeblik, hvor grunden til ophævelsen er opstået, og klageren er blevet bekendt dermed, men under ingen omstændigheder før der foreligger en retskraftig afgørelse, dvs. at den ikke længere kan omgøres ved genoptagelse eller anke.

Proceshandlinger

De faste frister for proceshandlinger løber i almindelighed i hele uger fra den foregående retslistedato. Eksempel: Efter et forberedende retsmøde om onsdagen opføres sagen på retslisten om onsdagen 4 uger senere, og indgivelsesfristen er kl. 10.00. Hvis sagen f.eks. tages af listen, bestemmer retten dernæst den dato, på hvilken den igen vil blive optaget på listen.

Forældelse

Forældelsesfristerne for retlige fordringer afhænger af fordringens art. Således forældes et krav om opfyldelse af en forpligtelse i henhold til aftale om levering af varer eller tjenesteydelser fem år fra dagen efter den dag, hvor kravet er blevet eksigibelt. Eksempel: et krav om ophævelse af en uretmæssig tilstand forældes 5 år fra dagen efter den dag, hvor den umiddelbare ophævelse af denne tilstand kan kræves.

Eksekution

Beføjelse til eksekution forældes i princippet 20 år fra dagen efter den dag, hvor den afgørende begivenhed fandt sted.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej. Dog har den måde, hvorpå man bliver bekendt med domsafsigelsen, i nogle tilfælde indflydelse på begyndelsestidspunktet for brug af et retsmiddel. Se også spørgsmål 4.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Nej. Fristen begynder at løbe dagen efter den dag, hvor hændelsen indtraf.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Den nederlandske lovgivning opererer med kalenderdage, medmindre andet er angivet. Den almindelige lovgivning om frister fastsætter dog, at en frist, der falder på en lørdag, søndag eller en officiel fridag, forlænges til den næstfølgende dag, der ikke er en lørdag, søndag eller en officiel fridag.

Desuden forlænges en lovbestemt frist på mindst 3 dage om nødvendigt så længe, at der i denne mindst forekommer to dage, som ikke er en lørdag, søndag eller en officiel fridag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Det samme gælder også her: kalendermåneder og kalenderår.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Indkaldelse

Ikke relevant.

Retsmidler

I stævningsprocedurer iværksættes retsmidlerne ved forkyndelse af en stævning. Fogeden kan ikke uden tilladelse fra den ret, i hvis jurisdiktion stævningen skal forkyndes, bringe stævningen ud til forkyndelse senere end kl. 20.00. Fristens sidste dag slutter således i realiteten kl. 20.00 I disse procedurer skal der endvidere tages hensyn til, at man ved beregningen af stævningsfristen hverken medregner dagen for stævningen eller den dag, til hvilken der sker indkaldelse (den første retsmødedato). Minimumsfristen for indkaldelse skal derfor fastlægges mellem disse to datoer.

I begæringsprocedurer (verzoekschriftprocedures) iværksættes retsmidler ved indsendelse af en begæring til dommerkontoret. Dette kan gøres pr. post eller ved personlig aflevering i åbningstiderne og pr. fax indtil kl. 24.00 den sidste dag

For anke i familiesager gælder der et noget andet begyndelsestidspunkt end for anke i andre begæringsprocedurer (se spørgsmål 4. "Retsmidler"). I disse sager kan der indsendes anke af appellanten og de personer, der har fået (tilsendt) en afskrift af kendelsen, senest tre måneder efter den dag, hvor der er afsagt kendelse, og af andre interesserede parter senest tre måneder efter forkyndelsen heraf, eller efter at de på anden måde er blevet bekendt med kendelsen.

Proceshandlinger

Hvis en sag er opført i retsregistret gælder der med hensyn til indsendelse af procesdokumenter følgende. I princippet indsendes et dokument til en retsmødedato til dommerkontoret inden indsendelsesfristen. Dette er det seneste tidspunkt, hvorpå nogen af procesdokumenterne, med undtagelse af stævningen, og rapporter skal være i rettens besiddelse. I overensstemmelse med de nationale procedureregler er ugedagen og klokkeslættet, der gælder for indsendelsen af dokumenter, følgende: onsdag kl. 10.00. Hvis der ikke afholdes retsmøde, fordi sagen behandles skriftligt, indsendes dokumenterne til dommerkontoret på eller før datoen for retslisten. I kantonsektoren er der altid retsmøde, fordi proceshandlinger her også foregår mundtligt. Procesdokumenter indsendes til mødet eller til dommerkontoret før datoen for den skriftlige procedure.

Forældelse

Se også "Forældelse" under spørgsmål 4. Ved visse fordringer er det det øjeblik, hvor en part er blevet gjort bekendt med en bestemt kendsgerning, der er afgørende. Eksempel: En fordring hidrørende fra et uretmæssigt udbetalt beløb forældes 5 år fra dagen efter den dag, hvor fordringshaver bliver bekendt både med fordringens eksistens og med modtagerens identitet, og under alle omstændigheder 20 år efter at fordringen er opstået.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

En frist, der falder på en lørdag, søndag eller en officiel fridag, forlænges til den næstfølgende dag, der ikke er en lørdag, søndag eller en officiel fridag. Men dette gælder ikke for frister, der er fastsat ved at regne tilbage fra et tidspunkt eller en begivenhed, jf. den almindelige lov om frister. Med andre ord: reglen gælder for maksimumsfrister og ikke for minimumsfrister.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

I nogle tilfælde hjemler loven en forlængelse af en frist. Hvis f.eks. den tabende part dør i perioden for indgivelse af en appel, og denne parts arvinger ønsker at indtræde i dennes sted i appelprocedurerne, gælder en ny periode på 3 måneder.

Imidlertid håndhæves reglerne om frister generelt strengt, selv om Nederlandenes højesteret (Hoge Raad der Nederlanden) har gjort en undtagelse for sager, hvor den appellerende part ikke straks blev gjort bekendt med dommen på grund af en fejl eller undladelse fra rettens side. I et sådant tilfælde overskred denne part fristen uden egen skyld, og der bevilges en kort forlængelse.

12 Hvor lang er ankefristen?

Fristen for indgivelse af en appel er normalt 3 måneder. I visse civile sager, f.eks. sager om foreløbige forholdsregler (hasteprocedurer), gælder der kortere frister for appeller og kassationsappeller til højesteret, nemlig henholdsvis 4 og 8 uger.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Alle frister, der vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en part skal give møde, er minimumsperioder. Der er ikke fastlagt nogen maksimumsperiode.

Stævning

Stævningsfrister kan af retten efter anmodning fra sagsøger forkortes, eventuelt mod opfyldelse af visse betingelser. I sager om foreløbige forholdsregler udsendes der først stævning, når den pågældende dommer (voorzieningenrechter) har fastsat dato og klokkeslæt for behandlingen af sagen. Dette kan eventuelt også være en søndag. Om nødvendigt kan der ske indkaldelse med meget kort frist. Også i begæringsprocedurer kan retten fastsætte en kortere indkaldelsesfrist.

Stævningsfrister kan ikke forlænges af retten. I begæringsprocedurer kan retten dog fastsætte en længere indkaldelsesfrist (se spørgsmål 7 og 8).

Proceshandlinger

Frister for parternes iværksættelse af proceshandlinger kan forlænges af retten, når parterne i fællesskab anmoder herom. Hvis kun en af parterne retter anmodning herom, gives der kun fristforlængelse på grund af tvingende omstændigheder eller i tilfælde af force majeure. Tvingende omstændigheder er f.eks. sagens kompleksitet de facto eller de jure, afventning af en afgørelse i en anden relevant procedure, en parts eller dennes sagførers sygdom eller ferie.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nederlandsk lov indeholder ikke nogen bestemmelser for en sådan situation.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Stævning

Hvis stævningen er forkyndt med for kort varsel, er stævningen ugyldig, hvis den indstævnede ikke giver møde. Den bliver ikke automatisk erklæret ugyldig. Sagsøger kan genoprette en sådan mangel ved at udstede en ændret fogedkendelse før dagen for første retsmøde.

Hvis den indstævnede ikke giver møde på dagen for første retsmøde, kontrolleres stævningen for ugyldighedsgrunde. Hvis stævningen er i orden, vil der blive afsagt udeblivelsesdom, og sagsøgers påstand vil i almindelighed blive taget til følge. Hvis den indstævnede ikke giver møde, og det er sandsynligt, den indstævnede sagsøgte ikke modtog fogedkendelsen på grund af forsømmelsen, vil retten erklære kendelsen ugyldig.

Hvis den indstævnede ikke giver møde eller udpeger en advokat trods meddelelse om at gøre dette i stævningen, og det viser sig, at fogedkendelsen indeholdt en fejl, der gør den ugyldig, erklæres den indstævnede ikke at have udvist forsømmelse ved ikke at give møde for retten. Retten fastlægger en ny dag for retsmødet og anordner, at der rettes op på denne fejl på sagsøgers regning. Såfremt sagsøgte møder for retten og ikke påberåber sig fejlen, anses stævningen for at være udstedt korrekt.

Retsmidler

Hvis fristen for brug af et retsmiddel overskrides, afvises sagen. Den tilgrundliggende dommerafgørelse får karakter af retskraftig afgørelse, dvs. den kan ikke længere tilsidesættes ved en klage, appel eller appel til højesteret.

Proceshandlinger

Når en proceshandling ikke iværksættes inden for den herfor fastsatte frist, kan der på visse nærmere betingelser indrømmes en forlængelse af fristen (se spørgsmål 10). Hvis der ikke indrømmes fristforlængelse, bortfalder retten til at iværksætte en proceshandling.

Forældelse

Hvis den part, der har et krav, lader fristen for at gøre dette krav gældende ad rettens vej udløbe, består kravet fortsat som et selvstændigt personligt krav. Det kan imidlertid ikke længere effektueres ad rettens vej.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Følgende retsmidler er tilgængelige for parter, der har overskredet indsigelsesfrister.

Indkaldelse

Hvis den indstævnede ikke giver møde på dagen for det første retsmøde, afsiges der sædvanligvis en udeblivelsesdom. Indtil der er faldet endelig dom i sagen, kan den indstævnede endnu nå at omgøre sin udeblivelse ved at optræde som part i sagen. Når der er faldet endelig dom, kan den ved udeblivelsesdom dømte anmode om at få sagen genoptaget. Udeblivelsesdom, forebyggelse af en udeblivelsesdom ved at give møde for retten, og indsigelse finder ikke anvendelse i appelsager. I sådanne tilfælde har den berørte part, der ikke gav møde, mulighed for at indgive appel.

Retsmidler

Fristerne for brug af retsmidler anvendes automatisk. Fristerne for indgivelse af appel og kassationsappel til højesteret kan ikke ændres. Retten er her meget streng i retssikkerhedens interesse. Hoge Raad har imidlertid indført en vis smidighed for så vidt angår anke/kære i begæringsprocedurer. Begæringen skal indeholde grundene til anken/kæremålet, men i tilfælde, hvor kendelsen er afsagt, men endnu ikke sendt ud, og appellanten derfor ikke har kendskab til præmisserne, er det tilladt at fremføre grundene til anken/kæremålet i en senere supplerende begæring. Selve anken/kæremålet skal imidlertid være iværksat inden for fristen. Kun i et enkeltstående tilfælde, hvor retten begik en dobbeltfejl, er fristen blevet forlænget med 14 dage efter modtagelsen af kendelsen/kæremålet. Dette er tilfældet, når appellanten ikke vidste eller kunne vide, hvornår kendelsen forelå som følge af en fejl fra rettens eller dommerkontorets side, og hvor kendelsen først blev sendt eller forkyndt efter udløbet af anke- eller kærefristen som følge af fejl, der ikke kunne tilskrives appellanten. I stævningsprocedurer behøver appellanten ikke at anføre grundene til anken/kæremålet; disse fremføres først senere i sagen.

Proceshandlinger

Til iværksættelse af proceshandlinger kan der under ganske bestemte omstændigheder anmodes om udsættelse (se spørgsmål 13). Hvis der ikke indrømmes udsættelse, bortfalder retten til at iværksætte en proceshandling.

Forældelse

Hvis man har ladet en forældelsesfrist udløbe, findes der ikke noget retsmiddel undtagen afbrydelse af fristen (se spørgsmål 1. d.). Ikke desto mindre kan retten i meget exceptionelle tilfælde pådømme, at påberåbelse af forældelse er i modstrid med rimeligheds- og retfærdighedsprincipperne.

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Der er forskellige former for frister i østrigsk ret.

For det første sondres mellem procesfrister (frister, inden for hvilke en part eller anden impliceret kan eller skal iværksætte et bestemt processuelt skridt) og materielle frister (frister, inden for hvilke en bestemt begivenhed skal finde sted, hvis der skal knytte sig bestemte materielle konsekvenser til den efter retsordenen, f.eks. fristen for klageadgangen ved indgreb i ejendomsretten efter § 454 i civilprocesloven (Zivilprozessordnung – ZPO) eller de lejeretlige opsigelsesfrister efter § 560 i ZPO). Det bør bemærkes, at den tid, som postbesørgelsen tager, ikke medregnes ved processuelle frister, men kun ved materielle frister. Hvis der f.eks. er tale om en procesfrist, er sagen således anlagt rettidigt, hvis postbesørgelsen sker på fristens sidste dag (poststemplets dato er afgørende), også selv om den først er retten i hænde længe efter fristens udløb.

Desuden sondres der i østrigsk ret mellem, om fristen er fastsat ved lov (f.eks. appelfrister), eller om den fastsættes af retten under hensyn til omstændighederne i den konkrete sag (f.eks. fristen for sikkerhedsstillelse til dækning af sagsomkostningerne). Vejledende frister er en kombination, hvor loven blot fastsætter en bestemt ramme (en minimums- eller maksimumsfrist eller en omtrentlig varighed som i § 257, stk. 1, i ZPO for berammelse af forberedende retsmøder).

Ved absolutte frister angives det tidspunkt, hvor de udløber (normalt en kalenderdag), og ved relative frister angives varigheden. Disse frister begynder at løbe fra den udløsende begivenhed.

Frister kan normalt forlænges af dommeren. Hjemler loven undtagelsesvis ikke mulighed for at forlænge fristen, er der tale om faste eller ufravigelige frister.

Der sondres mellem frister, der åbner mulighed for at genoprette den tidligere retstilstand, hvis fristen overskrides, og frister, der ikke gør dette muligt. Som hovedregel kan den tidligere retstilstand genoprettes, men er dette ikke muligt, taler man om præklusive frister. Som eksempel på processuelle præklusionsfrister kan nævnes absolutte frister for indgivelse af annullationssøgsmål og for begæringer om genoptagelse af en sag (§ 534, stk. 3, i ZPO).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

De officielle østrigske fridage er lørdag, søndag, langfredag og de ved lov fastsatte helligdage. De ved lov fastsatte helligdage i Østrig er nytårsdag (1.1), helligtrekongersdag (6.1), anden påskedag, den såkaldte statsdag (1.5), Kristi himmelfartsdag, anden pinsedag, Kristi legemsdag (torsdag efter trinitatis), Marias himmelfartsdag (15.8), den østrigske nationaldag (26.10), allehelgensdag (1.11), Marias undfangelsesdag (8.12), juledag (25.12) og anden juledag (26.12).

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

De fleste bestemmelser om frister er fastsat i § 123-129 og § 140-143 i ZPO og i § 89 i lov om domstolenes organisation (Gerichtsorganisationsgesetz – GOG).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen begynder normalt at løbe fra og med den dag, hvor forkyndelsen af den afgørelse, der fastsætter eller udløser fristen, får virkning, og ellers ved offentliggørelsen af afgørelsen (§ 124 i ZPO).

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Ja, i modsætning til den generelle regel om, at forkyndelsesdatoen i princippet er den dato, hvor forkyndelsen finder sted, eller datoen for afsigelse af den afgørelse, der fastsætter eller udløser fristen, anses retslige oplysninger og afgørelser, der fremsendes elektronisk i henhold til § 89a, stk. 2, i GOG, for at være forkyndt den førstkommende hverdag efter deres ankomst til det elektroniske domæne, der er stillet til rådighed for modtageren (lørdage betragtes ikke som arbejdsdage) (§ 89d, stk. 2, i GOG).

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Ved beregningen af en tidsfrist udtrykt i dage medtages den dag, hvor begivenheden fandt sted, ikke i beregningen af tidsfristen.

Frister udtrykt i uger, måneder eller år udløber derimod ved udgangen af den dag i den sidste uge eller måned, der ved navn eller tal svarer til den første dag i perioden. Er der ikke nogen sådan dag i den sidste måned af fristen, udløber fristen ved udgangen af den sidste dag i den pågældende måned.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Frister udtrykt i dage beregnes ud fra kalenderdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

På grund af karakteren af beregningen af tidsfrister udtrykt i uger, måneder eller år (jf. spørgsmål 6 og 9) er dette spørgsmål ikke relevant for disse frister.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Frister udtrykt i uger, måneder eller år udløber ved udgangen af den dag i den sidste uge eller måned, der ved navn eller tal svarer til den første dag i perioden. Er der ikke nogen sådan dag i den sidste måned af fristen (f.eks. hvis en frist på en måned begynder at løbe den 31. januar), udløber den ved udgangen af den sidste dag i den pågældende måned (dvs. i dette tilfælde den 28. eller 29. februar). Lørdage, søndage, helligdage og langfredag berører ikke tidspunktet for fristens begyndelse eller dens varighed.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja. Udløber fristen på en lørdag, søndag, helligdag eller langfredag, udløber den først den førstkommende hverdag (forudsat at der ikke er tale om en af ovenstående dage).

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Mellem den 15. juli og den 17. august samt den 24. december og den 6. januar afbrydes de ufravigelige frister i retssager. Hvis starten af denne periode falder i løbet af en sådan ufravigelig frist eller starten på en sådan ufravigelig frist falder i denne periode, forlænges den ufravigelige frist med hele varigheden eller med den ved dens start tilbageværende del af denne periode.

Dette gælder ikke i enkelte særlige sager, navnlig sager om indgreb i ejendomsretten, underholdsbidrag, tvangsfuldbyrdelse og foreløbige forholdsregler samt i forbindelse med fastsatte frister for appeller mod udeblivelsesdomme.

12 Hvor lang er ankefristen?

Appelfrister afhænger principielt af afgørelsens form (dom eller kendelse) og sagens indhold. I civile sager har man normalt en kærefrist (Rekursfrist) på 14 dage og en appelfrist (Berufungsfrist) på fire uger.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Frister kan normalt forlænges af dommeren. Hjemler loven undtagelsesvis ikke mulighed for at forlænge fristen, er der tale om en fast eller ufravigelig frist (f.eks. appelfrister).

Alle frister kan forkortes ved indbyrdes aftale mellem parterne, men det kræver et skriftligt bevis. Retten kan beslutte at forkorte en frist efter anmodning fra en af parterne, hvis det sandsynliggøres, at det er påkrævet for at undgå eventuelle store ulemper, og hvis den part, som fristen gælder for, uden vanskeligheder kan foretage det pågældende processuelle skridt inden for den kortere frist (§ 129 i ZPO).

Fristen kan forlænges efter anmodning, hvis den part, som fristen gælder for, af uafvendelige eller meget vigtige årsager er ude af stand til rettidigt at foretage det processuelle skridt, som fristen vedrører, og navnlig hvis den pågældende part vil lide en uoprettelig skade, medmindre fristen forlænges (§ 128, stk. 2, i ZPO). Frister kan ikke forlænges efter indbyrdes aftale mellem parterne (§ 128, stk. 1, i ZPO).

Der er imidlertid fastsat indkaldelsesfrister. Indkaldelsesfrister eller særlige frister kan ikke ændres.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nej, fordi sagen drejer sig om frister for processuelle skridt ved østrigske retsinstanser.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

En part, der ikke foretager et processuelt skridt inden for fristen, udelukkes normalt fra det pågældende processuelle skridt (fortabelse af søgsmålsretten, § 144 i ZPO). Der er dog visse undtagelser, f.eks. § 289, stk. 2, i ZPO (konsekvenser af udeblivelse fra bevisoptagelse) og § 491 i ZPO (konsekvenser af udeblivelse fra ankesag).

Et processuelt skridt, der foretages efter fristens udløb, skal generelt afvises efter gældende ret, i visse tilfælde dog kun efter (modpartens) anmodning.

Overskrides fristen, kan det også have en række meget forskellige særlige konsekvenser ud over de almindelige konsekvenser. Den vigtigste særlige konsekvens er, at den anden part under særlige omstændigheder kan anmode om, at der afsiges en udeblivelsesdom, hvis en part udebliver fra et retsmøde under særlige omstændigheder i en civil sag (§ 396 og 442 i ZPO). Andre eksempler: Udebliver begge parter fra et retsmøde, indebærer det i henhold til § 170 i ZPO, at sagen suspenderes (i mindst tre måneder). Giver sagsøger ikke møde under en ægteskabssag, erklæres sagen på begæring af sagsøgte for frafaldet, dog uden at give afkald på kravet (§ 460, stk. 5, i ZPO).

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Retsvirkninger, der følger af ikke at overholde en frist eller ikke at give møde, kan ophæves ved forskellige retsmidler:

Genoprettelse af den tidligere retstilstand (§ 146 ff. i ZPO):

Genoprettelse af den tidligere retstilstand er et retsmiddel mod følgerne af ikke at give møde eller af ikke at foretage et processuelt skridt inden for fristen og kan anvendes, hvis en part eller en parts repræsentant ikke giver møde eller ikke foretager et processuelt skridt inden for fristen på grund af en uforudset eller uafvendelig begivenhed, og hvis den pågældende part eller repræsentant ikke, eller kun i mindre grad (simpel uagtsomhed), er ansvarlig herfor. Retsmidlet skal anvendes inden 14 dage fra hindringens ophør.

Indsigelse (§ 397a og 442a i ZPO):

Indsigelse er et retsmiddel, der kan bruges til at omstøde en udeblivelsesdom efter § 396 eller § 442 i ZPO. Der skal normalt gøres indsigelse i form af et forberedende indlæg ved den ret, der behandler sagen, inden for en fast frist på 14 dage fra udeblivelsesdommens forkyndelse.

Appel (§ 461 ff. i ZPO):

En udeblivelsesdom kan navnlig appelleres med den begrundelse, at der ikke er tale om udeblivelse som følge af en af ugyldighedsgrundene i § 477, stk. 1, nr. 4 og 5, i ZPO (ukorrekt forkyndelse eller manglende repræsentation af den pågældende part under sagen). Appellen om ugyldighed kan dog ikke være baseret på partens udeblivelse fra et retsmøde, men skal – som for ethvert andet retsmiddel – være baseret på rettens undladelse, som tilsyneladende har ført til, at parten ikke har givet møde.

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: er allerede oversat.

Frister for at anlægge sag - Polen

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

I polske civile sager sondres der mellem følgende frister: 1. for parternes processuelle skridt: lovbestemte, retlige og aftalte frister 2. for rettens processuelle skridt: vejledende frister.

Lovbestemte frister og retlige frister er frister, som ikke må overskrides.

De lovbestemte frister, som kaldes forældelsesfrister (hvilket betyder, at den manglende iagttagelse af disse frister medfører, at det processuelle skridt ikke længere kan foretages), er fastsat ved lov. Disse frister kan ikke forlænges eller afkortes. En lovbestemt frist regnes fra det tidspunkt, der er fastsat i loven. Der er to typer lovbestemte frister: ad quem-frister (et processkridt skal være foretaget før fristens udløb), og post quem-frister (et processkridt kan foretages efter fristens udløb). Lovbestemte frister omfatter frister for iværksættelse af retsmidler, f.eks. fristen for indgivelse af en ankestævning.

Retlige frister er også defineret som forældelsesfrister, men de fastsættes af retten eller en dommer. Retlige frister kan forlænges eller afkortes, men kun hvis der er vægtige grunde hertil, og efter der er indgivet en anmodning, før en frist udløber, og der er ikke krav om at høre modparten. Disse frister løber fra det tidspunkt, hvor en afgørelse eller en kendelse om spørgsmålet er afsagt. I de tilfælde hvor civilprocesloven fastlægger, at forkyndelse sker automatisk, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor dommen eller kendelsen forkyndes.
Retlige frister omfatter frister for afhjælpning af en retlig eller processuel inhabilitet eller for afhjælpning af formelle mangler i forbindelse med en anke eller anden form for appel.

Aftalebestemte frister fastsættes, som navnet antyder, efter fælles overenskomst mellem parterne. Et klassisk eksempel er udsættelse af sager efter parternes fælles begæring. Hvis parterne indgiver en sådan begæring, kan retten (uden at være forpligtet til det) udsætte sagen. Anvendelse af frister af denne type afhænger udelukkende af parterne.

Vejledende frister gælder normalt for de retslige myndigheder
og ikke for parterne. Manglende overholdelse af dem har ingen negative processuelle retsvirkninger. Formålet med dem er grundlæggende at fremskynde behandlingen af retssager. Et eksempel på en sådan frist er fristen for rettens udarbejdelse af en doms præmisser.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Ifølge lov af 18. januar 1951 om arbejdsfrie dage gælder følgende lovbestemte arbejdsfrie dage:

1. alle søndage (lørdage er ikke lovbestemte arbejdsfrie dage)

2. følgende dage:

a) 1. januar - nytårsdag

b) 6. januar - helligtrekongersdag

c) påskesøndag

d) påskedag

e) 1. maj - offentlig helligdag

f) 3. maj - national helligdag

g) pinsemandag

h) Kristi legemsfest

i) 15. august - Mariæ himmelfart

j) 1. november - allehelgensdag

k) 11. november - uafhængighedsdagen

l) 25. december - juledag

m) 26. december - 2. juledag.

I 2019 fandt de forskydelige helligdage sted på følgende datoer: påskesøndag den 21. april, påskedag den 22. april, pinsemandag den 9. juni og Kristi legemsfest den 20. juni.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

På det civilretlige område kan begrebet "frist" betyde to ting.
Det kan enten være et bestemt tidspunkt (f.eks. 5. april 2017) eller en bestemt periode med begyndelse og udløb (f.eks. 14 dage).

Er der fastsat en endelig frist (dies ad quem), er det nøjagtige tidspunkt, hvor den udløber, afgørende. En frist behøver ikke være angivet som en dag, men den kan defineres ved forekomsten af en begivenhed, som de kontraherende parter har fastsat i en konkret situation.

Processuelle frister er fastsat ved enheder som dag, uge, måned eller år. I henhold til artikel 165 i civilprocesloven er metoden til beregning af frister i en civil sag fastsat i bestemmelserne i civilprocesloven om frister, hvis en frist er fastsat i den almindelige lovgivning, en retsafgørelse, en afgørelse truffet af en anden statslig myndighed eller en retsakt uden at angive, hvordan den beregnes, jf. artikel 110 i civillovbogen. Forsendelse af et processkrift ved hjælp af den polske posttjeneste eller et postkontor for en operatør, der leverer universel posttjeneste i en anden medlemsstat, ligestilles med indgivelse af et processkrift til retten. Det samme gælder for indgivelse af et dokument, som en soldat indgiver til enhedens hovedkvarter, som en frihedsberøvet person indgiver til den pågældendes fængsels administration, eller som et medlem af besætningen på et polsk skib indgiver til kaptajnen på det pågældende fartøj.

En dag består af 24 timer. Et døgn har 24 timer, der begynder kl. 00:00 og slutter kl. 24.00.
En frist, der er angivet i dage, udløber ved udgangen af den sidste dag. En frist udtrykt i uger, måneder eller år udløber ved udgangen af den dag, der ved navn eller dato svarer til den første dag i fristen, eller hvis en sådan dag ikke findes, den sidste dag i den måned. Hvis en frist udtrykkes som primo, medio eller ultimo i en måned, forstås dette som den første, 15. eller sidste dag i måneden. En halv måned svarer til 15 dage. Hvis en frist er fastsat som måneder eller år, og der ikke er krav om kontinuitet, antages det, at der er 30 dage på en måned og 365 dage på et år. Hvis udløbet af en frist for at foretage en handling falder på en lovbestemt arbejdsfri dag eller en lørdag, udløber fristen den følgende dag, som ikke er en arbejdsfri dag eller lørdag.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Hvis begyndelsen af en frist, der er defineret som dage, er en specifik begivenhed, medregnes den dag, hvor begivenheden finder sted, ikke i beregningen af fristen. Hvis en ret for eksempel den 11. januar 2017 informerer en part om at skulle iværksætte et bestemt processkridt inden for en frist på syv dage, udløber fristen ved midnat, dvs. den 18. januar 2017 kl. 00:00.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

En ret kan forkynde et processkrift på flere måder: pr. post, ved en foged, en retsbetjent eller rettens procestjeneste. Forkyndelse for adressaten kan også ske ved at udlevere dokumentet til adressaten i rettens register. Så længe forkyndelsen er sket korrekt, har alle disse metoder samme gyldighed, og valg af metode påvirker ikke fristernes varighed.

Siden den 8. september 2016 giver reglerne en ret mulighed for at forkynde et processkrift via et datatransmissionssystem, hvis adressaten har indgivet dokumenter via et sådant system eller har valgt at gøre det. En adressat, som har valgt at indgive dokumenter via et datatransmissionssystem, kan fravælge elektronisk forkyndelse.

Et dokument, som forkyndes elektronisk, anses for at være blevet forkyndt på den dato, der er påført den elektroniske kvittering for korrespondancen, også selv om denne dato falder på en lovbestemt arbejdsfri dag. Virkningerne af en forkyndelse påvirkes ikke af, at elektronisk korrespondance modtages om natten. Foreligger der ikke en elektronisk kvittering for modtagelse af korrespondancen, anses forkyndelsen for gyldig 14 dage efter den dato, hvor dokumentet er overført til datatransmissionssystemet. Ovennævnte bestemmelse forudsætter, at parterne går ind på deres elektroniske konto mindst en gang hver 14 dag.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Hvis begyndelsen af en frist, der er defineret som dage, er en specifik begivenhed, medregnes den dag, hvor begivenheden finder sted, ikke i beregningen af fristen.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Frister fastsat i dage angives i kalenderdage, men hvis fristen for at foretage et processuelt skridt falder på en lovbestemt arbejdsfri dag eller en lørdag, udløber fristen den følgende dag, som ikke er en arbejdsfri dag eller lørdag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

En frist udtrykt i uger, måneder eller år udløber ved udgangen af den dag, der ved navn eller dato svarer til den første dag i fristen,
eller hvis en sådan dag ikke findes, den sidste dag i den måned.

Hvis en frist udtrykkes som primo, medio eller ultimo i en måned, forstås dette som den første, 15. eller sidste dag i måneden. En frist på en halv måned svarer til 15 dage.

Hvis en frist er fastsat som måneder eller år, og der ikke er krav om kontinuitet, antages det, at der er 30 dage på en måned og 365 dage på et år.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

En frist udtrykt i uger, måneder eller år udløber ved udgangen af den dag, der ved navn eller dato svarer til den første dag i fristen, eller hvis en sådan dag ikke findes, den sidste dag i den måned.

Hvis en frist udtrykkes som primo, medio eller ultimo i en måned, forstås dette som den første, 15. eller sidste dag i måneden. En frist på en halv måned svarer til 15 dage.

Hvis en frist er fastsat som måneder eller år, og der ikke er krav om kontinuitet, antages det, at der er 30 dage på en måned og 365 dage på et år.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Hvis udløbet af en frist for at foretage en handling falder på en lovbestemt arbejdsfri dag eller en lørdag, udløber fristen den følgende dag, som ikke er en arbejdsfri dag eller lørdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Kun retlige frister, dvs. frister, der er fastsat af en ret eller dennes formand, kan forlænges eller afkortes. Afgørelsen om at forlænge eller afkorte en frist kan træffes såvel af retten som dennes formand, men udelukkende hvis der efter deres skøn foreligger en vægtig begrundelse herfor.

En frist kan kun forlænges eller afkortes efter anmodning fra en part, en deltager i en sag inden for rammerne af den frivillige retspleje, en intervenient, en offentlig anklager, en tilsynsførende, forbrugerombudsmanden, en ikke-statslig organisation, en sagkyndig eller et vidne udpeget af retten, hvis fristen vedrører deres handlinger. Retten kan ikke træffe en sådan afgørelse af egen drift.

En anmodning skal indgives, før den fastsatte frist udløber.

12 Hvor lang er ankefristen?

I den polske civilproceslov er der fastsat lovbestemte frister for iværksættelse af retsmidler afhængigt af typen af retsafgørelse (dom) (wyrok), afgørelse om sagens realitet i sager inden for rammerne af den frivillige retspleje (postanowienie co do istoty sprawy w postępowaniu nieprocesowym), udeblivelsesdom (wyrok zaoczny), påkrav inden for rammerne af en sag vedrørende inddrivelse af pengebeløb (nakaz zapłaty w postępowaniu upominawczym), betalingspåkrav inden for rammerne af en sag om udstedelse af et betalingspåkrav (nakaz zapłaty w postępowaniu nakazowym) og afgørelser (postanowienie)). Navnlig følgende lovbestemte frister er fastsat:

• dom eller kendelse vedrørende sagens realitet: dommens præmisser skal udarbejdes skriftligt på anmodning fra en part om forkyndelse af dommen
  og præmisserne, der er indgivet inden for en uge fra den dato, hvor dommen blev afsagt. I to tilfælde (hvis en part handler uden advokat, når en juridisk konsulent eller patentagent ikke var til stede under domsafsigelsen, fordi vedkommende var frihedsberøvet, og hvis dommen blev afsagt på et lukket retsmøde), inden for en uge fra datoen for forkyndelsen af dommen. En ankestævning kan indgives til den ret, der har afsagt den dom, der anfægtes, inden for to uger efter forkyndelsen af dommen og dommens præmisser for appellanten. Hvis en part ikke inden for en uge fra den dato, hvor dommen blev afsagt, har anmodet om, at dommen og præmisserne for den forkyndes, regnes fristen for indgivelse af en ankestævning fra den dag, hvor fristen for indgivelse af en sådan anmodning udløber
• en kendelse: kærefristen er en uge, regnet fra forkyndelsen af kendelsen. Hvis en part ikke rettidigt har anmodet om at få en kendelse, der er afsagt på et retsmøde, forkyndt, begynder fristen på en uge at løbe fra datoen for afsigelse af kendelsen
• en udeblivelsesdom vedrørende sagsøgte: sagsøgte, over for hvem der er afsagt en udeblivelsesdom, kan rejse indsigelse inden for to uger efter, at dommen er forkyndt for vedkommende
• en udeblivelsesdom vedrørende sagsøgeren: retten angiver begrundelsen for en udeblivelsesdom, hvis anmodningen helt eller delvist er blevet afvist, og sagsøger har anmodet om at modtage begrundelsen inden for en uge, efter at dommen er blevet forkyndt, eller hvis en sagsøger, der ikke har indgivet en sådan anmodning, har indgivet en ankestævning inden for den fastsatte frist
• et påkrav i en sag vedrørende inddrivelse af et pengebeløb: sagsøgte pålægges at betale hele kravet samt omkostninger eller til inden for to uger efter forkyndelsen af påkravet at rejse indsigelse
• et betalingspåkrav inden for rammerne af en sag om udstedelse af et betalingspåkrav: ved udstedelse af et betalingspåkrav bestemmer retten, at sagsøgte enten skal betale hele kravet samt omkostninger inden for to uger efter forkyndelse af påkravet eller inden for samme frist skal rejse indsigelse.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Et vidne eller en part i en sag er absolut forpligtet til at give møde for retten. Et vidne skal også give møde for retten, selv om vedkommende ikke har kendskab til sagens omstændigheder, eller hvis vedkommende allerede har besluttet at udøve sin ret til at nægte at vidne. Et vidne skal meddele sit fravær (manglende fremmøde) skriftligt inden datoen for retsmødets afholdelse. Indgivelse af en meddelelse om manglende fremmøde på et senere tidspunkt forhindrer ikke retten i under retsmødet at pålægge vidnet en bøde.
Et vidne skal vedlægge et dokument, der indeholder en skriftlig begrundelse for ikke at møde op. Et vidnes manglende fremmøde kan undskyldes på grund af sygdom, en vigtig forretningsrejse eller en alvorlig uforudset hændelse. Hvis sygdom påberåbes som begrundelse for ikke at møde op efter en indkaldelse, skal rettens læge udstede en attest, der bekræfter, at vedkommende er ude af stand til at møde op. I sådanne tilfælde fastsætter retten en anden dato for fremmøde.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

En part eller et vidne er omfattet af bestemmelserne i den civile retspleje, som anvendes af den retslige myndighed (retten).

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Et processuelt retsskridt, der er foretaget af en part efter udløbet af en frist, er ugyldig.
Dette princip gælder både lovbestemte og retlige frister. Ugyldigheden af et processuelt retsskridt betyder, at et processkridt, der er udført for sent, ikke afføder de sædvanlige retsvirkninger efter loven. Et processuelt retsskridt, der er foretaget efter udløbet af en frist, er ugyldigt, selv om retten endnu ikke har afsagt den kendelse, som er konsekvensen af, at fristen er udløbet.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis en frist overskrides, kan en part anmode om, at den begynder at løbe på ny
og anmode om, at sagen genoptages.

Hvis part har overskredet fristen for at foretage et processuelt retsskridt, uden at vedkommende kan holdes ansvarlig for det, lader retten fristen løbe på ny efter anmodning fra parten. Dette er dog ikke muligt, hvis den manglende overholdelse af fristen ikke har nogen negative processuelle retsvirkninger for den pågældende part. Et processkrift med en anmodning om at på ny at få en frist til at løbe skal indgives til den ret, som et retsskridt skulle foretages for, senest en uge efter, at årsagen til ikke at overholde fristen ophører. De forhold, der ligger til grund for anmodningen, skal anføres i processkriftet. Parten skal iværksætte det processuelle retsskridt samtidig med, at vedkommende indgiver anmodningen. Et år efter den frist, der er overskredet, kan fristen kun undtagelsesvist forlænges. Det er ikke muligt at forlænge en frist for iværksættelse af en anke til prøvelse af en dom om omstødelse af et ægteskab, tilkendelse af skilsmisse eller erklæring om manglende indgåelse af et ægteskab, selv hvis en af parterne har indgået nyt ægteskab, efter dommen blev endelig. En anmodning om at forlænge en frist, der er indgivet for sent, eller som ikke kan accepteres efter den almindelige lovgivning, afvises af retten. Indgivelse af en anmodning om at forlænge en frist, bringer ikke en sag til ophør eller afslutter fuldbyrdelsen af en dom. Retten kan dog, afhængigt af omstændighederne, afslutte en sag eller fuldbyrdelsen af en dom. Hvis anmodningen efterkommes, kan retten fortsætte behandlingen af sagen.

Genoptagelse af en sag gør det muligt atter at behandle en sag, som er afsluttet med en endelig afgørelse. En appel vedrørende en anmodning om genoptagelse af en sag behandles ofte som et ekstraordinært retsmiddel, der anvendes til at anfægte endelige afgørelser, i modsætning til ordinære retsmidler, der anvendes i forbindelse med ikke-endelige afgørelser. En begæring om genoptagelse af sagen kan fremsættes af følgende grunde: dommen var baseret på et falskt eller forfalsket dokument eller på en straffedom, der er blevet ophævet, dommen blev opnået i forbindelse med en strafbar handling. Sagen kan endvidere begæres genoptaget: i tilfælde af efterfølgende konstatering af en eksigibel dom vedrørende det samme retsforhold, kendsgerninger eller beviser, som kunne have påvirket sagens udfald, og den berørte part ikke var i stand til at drage fordel af den foregående sag, hvis dommens udfald er blevet påvirket af en kendelse om manglende afslutning proceduren i sagen, og denne kendelse blev afsagt med hjemmel i retsforskrifter, som forfatningsdomstolen har ansat for at være i strid med forfatningen, med en international konvention, der er blevet ratificeret af parlamentet, eller med en lov (der er blevet ophævet eller ændret i overensstemmelse med den civile retsplejelov).

Der kan ikke anmodes om genoptagelse af en sag mere end ti år efter den dato, hvor dommen fik retskraft (medmindre en part ikke var i stand til at handle eller ikke var korrekt repræsenteret).

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Procesfristerne kan være præceptive, når de medfører ophør af retten til at foretage processuelle skridt, eller forlængende, når de udsætter muligheden for at foretage sådanne skridt eller fristens begyndelsestidspunkt i en afgrænset periode.

Procesfristerne er omfattet af de regler, der er fastsat i artikel 138 til143 i den civile retsplejelov.

De regler, der er fastsat i artikel 278, 279 og 296 i den civile lovbog (Código Civil), finder anvendelse på udmåling af procesfrister eller frister, der fastsættes af domstolene.

For så vidt angår de frister i civile sager reguleres tidspunktet og dets indvirkning på retsforholdene af artikel 296 til 333 i den civile lovbog.

Hvad særligt angår fristerne for forældelse og bortfald finder bestemmelserne i artikel 300 til 327 og artikel 328 til 333 i den civile lovbog anvendelse.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Portugal har underrettet Europa-Kommissionen om følgende helligdage:

1. januar, 7. april (Sexta-Feira Santa), 9. april (påskedag), 25. april, 1. maj, 8. juni (Corpo de Deus), 10. juni, 15. august, 5. oktober, 1. november, 1., 8. og 25. december.

Listen blev offentliggjort af Europa-Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende, nr. 2023/C 39/07, og er tilgængelig via dette link link.

Det skal bemærkes, at medlemsstaterne hvert år sender denne liste til Kommissionen, og at der ud over de datoer, der fremgår af listen, er helligdage, som ikke falder på samme dato hvert år.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Hovedreglen i den portugisiske civile retspleje er, at hvis der ikke er fastsat særlige bestemmelser, har parterne en frist på ti dage til at begære processuelle skridt foretaget, til at gøre ugyldighed eller særlige omstændigheder gældende eller til at udøve enhver anden processuel ret. Der gælder ligeledes en frist på ti dage for en part til at afgive et svarskrift til modparten, jf. artikel 149 i den civile retsplejelov.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Hovedreglen er, at fristen for at indgive svarskriftet altid begynder at løbe, når det processkrift, svarskriftet vedrører, er forkyndt, jf. den civile retsplejelovs artikel 149, stk. 2.

Det er de retlige repræsentanter, der modtager meddelelser til sagens parter.

Hvis formålet med forkyndelsen er at få en part til at give møde, sendes et anbefalet brev med kvittering for modtagelsen med oplysninger om datoen for, stedet for og formålet med retsmødet, til den pågældende og til dennes rettergangsfuldmægtig.

Forkyndelse for repræsentanter foregår elektronisk, jf. bekendtgørelse nr. 280/13 af 26. august 2013, der er tilgængelig her: her), idet IT-systemet attesterer datoen for forkyndelsen, som formodes at have fundet sted på tredjedagen efter denne dato eller, hvis denne ikke er en hverdag, den første efterfølgende hverdag.

Forkyndelse pr. anbefalet brev med kvittering for modtagelsen "anses for at have fundet sted på den dato, hvor modtagelsesbeviset underskrives, og anses for at være leveret til den pågældende person, selv om kvitteringen for modtagelsen er underskrevet af tredjemand, idet den formodes at være afleveret rettidigt til modtageren, indtil der foreligger bevis for det modsatte", jf. artikel 230, stk. 1, i den civile retsplejelov.

Hvis forkyndelsen sker via den indstævntes advokat, en advokat, der fungerer som foged, eller en stævningsmand, regnes fristen fra den dato, hvor forkyndelsesattesten blev underskrevet af den indstævnte person.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Ja. Se svaret på det foregående spørgsmål.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Dagen for det processuelle skridt, den faktiske omstændighed, afgørelse, forkyndelse eller meddelelse, som indleder fristperioden, medregnes ikke, jf. artikel 279, litra b), i den civile lovbog.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Når fristen for at foretage et processkridt udløber en dag, hvor domstolene er lukkede, forlænges den til den første hverdag, jf. artikel 138, stk. 2, i den civile retsplejelov.

Domstolene er lukkede fra den 22. december til den 3. januar, fra palmesøndag til 2. påskedag og fra den 16. juli til den 31. august.

Retten kan i henhold til den civile retsplejelovs artikel 269, stk. 1, litra c) ved begrundet kendelse og efter at have hørt parterne beslutte at suspendere procesfristen.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

I enhver frist medregnes ikke datoen eller tidspunktet, hvis fristen regnes i timer, for den begivenhed, hvorfra fristen begynder at løbe, jf. den civile retsplejelovs artikel 279, litra b).

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

En frist udtrykt i uger, måneder eller år fra en bestemt dato udløber kl. 24 den pågældende dag i den sidste uge eller måned eller det sidste år. Hvis den sidste måned ikke har en tilsvarende dato, udløber fristen den sidste dag i denne måned, jf. artikel 279, litra c), i den civile lovbog.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Domstolene er kun åbne på hverdage, hvilket betyder, at en frist, der udløber på en søndag eller en helligdag, forlænges til den første hverdag efter, hvis det processuelle skridt, som fristen vedrører, kræver retslige procedurer, fordi søn- og helligdage betragtes som retlige fridage.

Ved beregning af procesfrister anvendes i alle tilfælde den regel, at udløbet af fristen for gennemførelsen af det processuelle skridt overføres til den efterfølgende hverdag, hvis fristen udløber på en dato, hvor domstolene holder lukket, jf. artikel 138, stk. 2, i den civile retsplejelov.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

En procesfrist, der er fastsat i lovgivningen, kan forlænges i de deri fastsatte tilfælde.

Fristen kan med parternes samtykke forlænges én gang og for en tilsvarende periode, jf. artikel 141 i den civile retsplejelov.

I tilfælde af en rimelig hindring: loven giver mulighed for en forlængelse af fristen, jf. artikel 140 i den civile retsplejelov.

Loven tillader også, at det processuelle skridt foretages inden for de første tre arbejdsdage efter fristens udløb mod betaling af en bøde, jf. artikel 139 i den civile retsplejelov.

12 Hvor lang er ankefristen?

Ankefristen for en dom er 30 dage. Fristen løber fra forkyndelsen af dommen (artikel 638 i den civile retsplejelov). Den nedsættes til 15 dage i hastesager og i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 644, stk. 2 artikel 644, stk. 2. og artikel 677 artikel 677. i den civile retsplejelov.

I tilfælde, hvor meddelelsen af afgørelsen ikke finder sted: fristen løber fra den dag, hvor den pågældende fik kendskab til afgørelsen.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

De procesfrister, der er fastsat i lovgivningen, kan ikke afkortes. Retten kan dog fastsætte en dato eller en frist for intervenienternes fremmøde.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Når forkyndelsen finder sted uden for den kompetente domstols retskreds, udsættes sagsøgtes frist til at afgive svarskrift i en bestemt civil sag, jf. artikel 245 i den civile retsplejelov.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Ved udløbet af fristen fortabes retten til at foretage det pågældende processkridt. Dette kan alligevel ske efter fristens udløb, såfremt der er tale om en lovlig hindring, og det pågældende processkridt på trods af denne hindring kan foretages inden for de første tre hverdage efter fristens udløb, under forudsætning af at der omgående betales en bøde, jf. artikel 139 i den civile retsplejelov.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Det processuelle skridt kan foretages efter fristens udløb, hvis der foreligger en lovlig hindring.

I overensstemmelse med artikel 140 i den civile retsplejelov betragtes en hindring eller begivenhed, som ikke kan tilskrives den pågældende part eller dennes repræsentanter eller befuldmægtigede, som en lovlig hindring for at foretage det pågældende processkridt i tide. I en sådan situation skal den part, der hævder at være forhindret, øjeblikkeligt fremlægge dokumentation herfor.

Uanset den berettigede forhindring kan det relevante processkridt foretages inden for de første tre hverdage efter fristens udløb, forudsat at der betales en bøde, jf. ovenfor. Dommeren kan undtagelsesvis beslutte at nedsætte eller frafalde bøden i tilfælde af åbenbare økonomiske vanskeligheder, eller når beløbet anses for at være åbenbart uforholdsmæssigt, navnlig i sager, som ikke kræver udpegelse af en rettergangsfuldmægtig, og parten selv kan foretage det pågældende processkridt.

Relevante links

• Direcção-Geral da Política de Justiça (Generaldirektoratet for retspolitik)
• Direcção-Geral da Administração da Justiça (Generaldirektoratet for retspleje)
• Código Processo Civil (den civile retsplejelov)
• Código Civil (den civile lovbog)

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: er allerede oversat.

Frister for at anlægge sag - Rumænien

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Fra et processuelt synspunkt er procesfrister som hovedregel det tidsinterval, inden for hvilket visse processkridt skal udføres eller tværtimod, hvor det er forbudt at foretage visse processkridt. De relevante retsregler er artikel 180-186 i lov nr. 134/2010 i den civile retsplejelov, med efterfølgende ændringer og tillæg (ikrafttræden den 15. februar 2013).

Med hensyn til de forskellige typer frister, der finder anvendelse inden for den civile retspleje, klassificeres de alle sammen efter den måde, hvorpå de blev fastlagt, som lovbestemte, retlige eller aftalebestemte frister (uanset deres art). Lovbestemte frister er de frister, der udtrykkeligt er fastsat i loven, og de er i princippet fastsat således, at de ikke kan forkortes eller forlænges af dommeren eller af parterne (f.eks. femdagesfristen for stævningens forkyndelse). Lovgivningen tillader undtagelsesvis forlængelse eller forkortelse af visse lovbestemte frister. Retlige frister er dem, der fastsættes af retten under sagernes behandling, for parternes møde, for afhøring af vidner og for fremlæggelse af de øvrige beviser, dvs. dokumenter, sagkyndige erklæringer mv. Aftalebestemte frister er dem, der kan fastsættes af parterne under sagens forløb, og de kræver ikke rettens godkendelse.

Afhængig af deres type er procesfrister bydende eller forbydende, idet de førstnævnte er dem, inden for hvilke der skal gennemføres et bestemt processuelt skridt (f.eks. frister inden for hvilke appel eller kassationsappel skal iværksættes mv.), og sidstnævnte er dem, inden for hvilke loven forbyder processuelle skridt.

Et andet kriterium for klassificering af frister er relateret til den sanktion, der finder anvendelse i tilfælde af manglende overholdelse af dem, henholdsvis absolutte frister og relative frister. Absolutte tidsfrister påvirker, hvis de ikke overholdes, i sidste ende gyldigheden af processuelle skridt, mens manglende overholdelse af relative frister, også selv om den manglende overholdelse ikke nødvendigvis medfører, at sådanne processuelle skridt bliver ugyldige, kan bevirke, at der pålægges de pågældende parter disciplinære eller finansielle sanktioner (frist for afgørelse, frist for forberedelsen mv.).

Endelig kan frister med hensyn til varighed være fastsat i timer, dage, uger, måneder og år, og denne klassifikation findes også i den civile retsplejelovs artikel 181. Derudover er der særlige tilfælde, hvor loven ikke specifikt angiver en bestemt type frist (time, dag osv.), men et bestemt tidspunkt for fuldførelsen af processuelle skridt (f.eks. med hensyn til indsigelse mod fuldbyrdelse, som kan rejses indtil den sidste fuldbyrdelsesforanstaltning er foretaget), eller hvor der i loven er fastsat bestemmelser om, at retsakten skal gennemføres "uden forsinkelse", "hurtigst muligt" eller "som hastesag".

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

I rumænsk lovgivning er fridage lørdage og søndage samt følgende helligdage: nytårsdag og 2. januar, 24. januar (national helligdag til fejring af den rumænske forening), påske – to dage afhængigt af kalenderdage (inklusive langfredag), 1. maj (arbejdernes internationale kampdag), 1. juni (barnets dag), pinsen – en dag afhængigt af kalenderdage, 15. august (Mariæ himmelfart), 30. november (Sankt Andreas), 1. december (nationaldag) og 25.-26. december (jul).

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

De gældende regler om frister er dem, der er fastsat i den civile retsplejelovs artikel 180 til 186.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Hver frist har et begyndelsestidspunkt og et sluttidspunkt, med fristens længde ind imellem.

Med hensyn til begyndelsestidspunktet er det i den civile retsplejelovs artikel 184, stk. 1, fastsat, at fristerne begynder at løbe fra datoen for forkyndelsen af processkrifterne, medmindre andet er fastsat i loven.

Der forekommer dog også tilfælde, hvor forkyndelsen af de processuelle skridt som udgangspunkt for fristerne kan erstattes med tilsvarende processuelle skridt (ligestillede tilfælde). Forkyndelsen af det processuelle skridt, der får fristen til at løbe, erstattes således i nogle tilfælde med andre procedurer, der er udgangspunktet for fristen (for eksempel anmodningen om at forkynde processkriftet for modparten, iværksættelse af appel eller forkyndelse af et påbud).

Uanset den almindelige bestemmelse er der også tilfælde, hvor frister begynder at løbe fra andre tidspunkter end ved forkyndelsen, nemlig fra retsafgørelsen blev truffet (konstatering af, at forældelsesfristen er udløbet, fremlæggelse af dokumenter som supplerer dommen), fra antagelsen af bevismateriale til realitetsbehandling (for indsendelse af de ønskede beløb eller en liste over vidner inden for fem dage), fra offentliggørelsen af visse dokumenter (for annonceringen salget af en fast ejendom inden for fem dage).

Afslutningstidspunkt defineres som det tidspunkt, hvor virkningen af fristen er nået, hvorved muligheden for at gennemføre det processuelle skridt, for hvilken en tidsfrist var fastsat, ophører (for bydende frister), eller som tværtimod bestemmer/markerer det tidspunkt, hvor retten til at udføre visse processuelle skridt opstår (for forbydende frister).

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Mellem begyndelsestidspunktet og afslutningstidspunktet løber frister i princippet uafbrudt uden mulighed for afbrydelse eller suspension. En hindring som følger af en omstændighed, parten ikke er herre over – som omhandlet i den civile retsplejelovs artikel 186 – udgør dog en grund til at afbryde procesfristerne. Andre særlige omstændigheder, der kan begrunde afbrydelse er: (f.eks. afbrydelsen af appelfristen - artikel 469 i civilproceduren). Samtidig bestemmes det i loven, at procesfristen også kan suspenderes (som det er tilfældet for forældelsesfristen – artikel 418 i den civile retsplejelov). Såfremt fristen er afbrudt i henhold til den civile retsplejelovs artikel 186, begynder, når hindringen er ophørt, en fast frist på 15 dage at løbe uanset varigheden af fristafbrydelsen. I tilfælde af suspension vil fristen fortsætte med at løbe fra det tidspunkt, hvor suspensionen er ophørt, og den tid, der er gået inden suspensionen af fristen, vil også blive lagt hertil.

Ifølge den civile retsplejelovs artikel 183 anses det processkrift, der indgives inden for den retlige frist ved et anbefalet brev, der afleveres til postkontoret eller til en ekspreskurertjeneste eller en specialiseret kommunikationstjeneste, fax eller e-mail, for at være indgivet inden for fristen. Et dokument, der er indgivet af den berørte part inden for den lovbestemte frist på militærenheden eller på administrationskontoret på det sted, hvor den pågældende part er tilbageholdt, anses ligeledes for at være indgivet inden for fristen. Kvitteringen fra posthuset og registreringen eller ekspreskurértjenestens attest, den specialiserede kommunikationstjeneste, militærenheden eller administrationskontoret, hvor den berørte part tilbageholdes, for det fremlagte dokument, samt angivelsen af dato og tidspunkt for modtagelsen af faxen eller e-mailen, jf. rettens computer eller faxmaskine, tjener som bevis for den dato, hvor den berørte part iværksatte det relevante processuelle skridt.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

I henhold til den civile retsplejelovs artikel 181 beregnes frister udtrykt i dage efter den eksklusive ordning, dvs. i fulde døgn, idet hverken den dag, hvor fristen begynder at løbe – dies a quo – eller den dag, hvor den udløber – dies ad quem – tages i betragtning, og de regler, der finder anvendelse, er dem, der er angivet i forbindelse med begyndelsestidspunktet som præsenteret i afsnit 4.

Frister, der er udtrykt i dage, beregnes altid i fulde dage, hvorimod processkrifter kun kan indgives inden for dommerkontorets åbningstid. Dette problem kan dog løses ved at sende processkriftet med post, idet postvæsenet angiver datoen og måden for den faktiske meddelelse til modtageren. Se også svaret på spørgsmål 4.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Hvis en person f.eks. skal iværksætte et processuelt skridt, eller et dokument forkyndes for vedkommende, mandag den 4. april 2005 og bliver bedt om at svare inden 14 dage efter forkyndelsen, betyder det så, at den pågældende skal svare før:

• tirsdag den 19. april (kalenderdage) eller
• fredag den 22. april (arbejdsdage)?

Det korrekte svar er, at det angivne antal dage omfatter kalenderdage. Den pågældende skal træffe en effektiv foranstaltning senest den 19. april.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Ifølge artikel 182 i den civile retsplejelov udløber frister, der angives i år, måneder eller uger, på den dag i året, måneden eller ugen, der har samme betegnelse som begyndelsesdagen.

En frist, der begynder den 29., den 30. eller den 31. i måneden og slutter i en måned uden en dag med samme talbetegnelse, anses for udløbet den sidste dag i måneden.

En frist, der udløber på en lovbestemt helligdag, eller på en fridag, forlænges til udgangen af den følgende arbejdsdag.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

En frist, der er udtrykt i uger, måneder eller år, udløber på dagen med samme betegnelse som begyndelsestidspunktet i den sidste uge, sidste måned eller det sidste år. Hvis den sidste måned ikke har en dag svarende til den, på hvilken fristen begyndte at løbe, udløber fristen på den sidste dag i den pågældende måned. Når fristen udløber på en arbejdsfri dag, forlænges fristen til den førstkommende arbejdsdag.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Når fristen udløber på en arbejdsfri dag, forlænges fristen til den førstkommende arbejdsdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

I artikel 184 i den civile retsplejelov fastslås det, at procesfristen afbrydes, og at en ny frist begynder at løbe fra datoen for den nye forkyndelse i følgende tilfælde:

• når en af parterne er afgået ved døden; i dette tilfælde forkyndes et nyt dokument for arvingen på den afdøde parts sidste bopæl uden angivelse af navn og stilling for hver arving
• når en parts repræsentant er afgået ved døden; i dette tilfælde forkyndes et nyt dokument for den pågældende part.

Procesfristen begynder ikke at løbe, og hvis den er begyndt at løbe tidligere, afbrydes den med hensyn til den part, der mangler handleevne eller har begrænset handleevne, indtil en person i givet fald er blevet udnævnt til at repræsentere eller bistå denne part.

12 Hvor lang er ankefristen?

Ja, der er fastsat særlige frister for bestemte retsområder. De generelle frister i den civile retsplejelov for appel og kassationsappel er 30 dage. I visse tilfælde (særlige sager), for eksempel i tilfælde af en præsidentkendelse, er appelfristen fem dage, hvilket er kortere end fristen for indgivelse af appel efter de almindelige regler.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Ja, i den forstand, at retten i visse undtagelsestilfælde har adgang til enten at forlænge fristen (f.eks. med fem dage i henhold til den civile retsplejelovs artikel 469 og 490 — og ved appel og kassationsappel) eller forkorte den (f.eks. i henhold til artikel 159 i den civile retsplejelov i forbindelse med fristen for forkyndelse af tilsigelser fem dage før retsmødet).

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

I henhold til artikel 1088 i den civile retsplejelov anvender retten, i internationale civilretlige sager, rumænsk retsplejelov med forbehold af udtrykkelige modstridende bestemmelser. Se også svarene på spørgsmål 5, 11 og 16.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Som anført ovenfor påvirker manglende overholdelse af absolutte frister i sidste ende gyldigheden af det processuelle skridt, mens manglende overholdelse af relative frister, også selv om den manglende overholdelse ikke nødvendigvis medfører de processuelle skridts ugyldighed, kan bevirke, at der pålægges de pågældende parter disciplinære eller finansielle sanktioner (afgørelsesfrister, forberedelsesfrister mv.).

Manglende overholdelse af procesfrister vil sandsynligvis resultere i anvendelse af forskellige sanktioner som de følgende:

• det processuelle retsskridts ugyldighed
• fortabelse af den frist, der er fastsat for gennemførelse af det processuelle retsskridt
• udløbet af gyldigheden af den anmodning, der er indgivet til retten
• udløbet af forældelsesfristen for retten til tvangsfuldbyrdelse
• finansielle sanktioner
• disciplinære sanktioner
• forpligtelsen til på ny at udfærdige eller ændre et dokument, der er udarbejdet uden iagttagelse af formkravene
• forpligtelsen til at yde erstatning til den part, der har lidt tab på grund af tilsidesættelse af formkravene.

Artikel 185 i den civile retsplejelov bestemmer, at når en processuel rettighed skal udøves inden for en bestemt frist, medfører manglende overholdelse af denne forpligtelse, at vedkommende fortaber denne rettighed, medmindre andet er fastsat i loven. Processuelle skridt, der foretages efter fristens udløb, er ugyldige. Hvis loven indeholder bestemmelser om afbrydelse af et processuelt skridt inden for en frist, kan det retsskridt, der er foretaget inden fristen er udløbet, annulleres efter anmodning fra den berørte part.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Ifølge artikel 186 i den civile retsplejelov får den part, der ikke har overholdt en procesfrist, en ny frist, forudsat at parten godtgør, at forsinkelsen var behørigt begrundet. Den pågældende part skal gennemføre det processuelle skridt inden for højst 15 dage fra den dato, hvor afbrydelsen er ophørt, og samtidig skal parten anmode om at få fastsat en ny frist. Hvis der indgives appel, er fristen den samme som den, der er fastsat for appelsager. Anmodningen om en ny frist vil blive behandlet af den kompetente domstol, som behandler anmodningen om den rettighed, der ikke blev udøvet inden for fristen. Hvis forsinkelsen kan lægges parten til last, står ingen retsmidler til rådighed.

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Ifølge slovensk retsplejelov er en frist en periode, der er afgrænset af to tidspunkter – begyndelsen og slutningen af perioden – hvor et bestemt processuelt skridt kan foretages, og undtagelsesvist, ikke kan foretages.

I slovensk lovgivning anerkendes forskellige frister:

• materielle frister og procesfrister: materielle frister er fastsat i den materielle lovgivning for at gøre rettigheder gældende og er opdelt i negative forældelsesfrister, hvorved det fastsættes, hvornår en rettighed udløber ved lov, og begrænsende frister, når en rettighed ikke længere finder anvendelse, hvis modparten gør indsigelse. Procesfrister fastsættes for iværksættelse af processuelle skridt
• lovbestemte og retlige frister: lovbestemte frister og varigheden af dem er fastsat direkte i lovgivningen, hvorimod retlige frister fastsættes af retten under hensyntagen til alle omstændighederne i en konkret sag
• frister, der kan forlænges, og dem, der ikke kan forlænges: retlige frister kan forlænges, hvorimod lovbestemte frister ikke kan forlænges
• subjektive og objektive perioder: subjektive perioder begynder, når en berørt person får kendskab til en bestemt begivenhed eller får mulighed for at foretage et processuelt skridt, hvorimod objektive perioder begynder, når en bestemt objektiv omstændighed har fundet sted
• processuelle forældelsesfrister og vejledende frister: efter udløbet af en processuel forældelsesfrist, har det processuelle skridt, som fristen vedrører, ikke længere nogen retsvirkning, hvorimod overskridelse af en vejledende frist ikke har nogen direkte retsvirkninger.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Ifølge forordning nr. 1182/71 er en "arbejdsdag" alle dage undtagen helligdage, lørdage og søndage. Følgende helligdage er udpeget som arbejdsfri dage i Slovenien ved lov om helligdage og arbejdsfrie dage i Republikken Slovenien (Zakon o praznikih in dela prostih dnevih v Republiki Sloveniji, forkortet ZPDPD):

• 1. januar – nytårsdag
• 8. februar – Prešeren Day, den slovenske kulturhelligdag
• 27. april – dagen for oprør mod besættelse
• 1. og 2. maj – maj-fri
• 25. juni – statens dag
• 1. november – allehelgensdag
• 26. december – uafhængigheds- og enhedsdag.

Arbejdsfrie dage i Slovenien omfatter også:

• påskedag og 2. påskedag
• 15. august – jomfru Marias himmelfart
• 31. oktober – reformationsdagen
• 25. december – juledag.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

De almindelige bestemmelser om procesfrister i slovensk ret er nedfældet i civilprocesloven (Zakon o pravdnem postopku, forkortet: ZPP). Artikel 110-112 og 116-120 i ZPP finder direkte anvendelse i civile sager, og mutatis mutandis i sager inden for rammerne af den frivillige retspleje, fuldbyrdelsessager og sager om sikkerhedsstillelse, samt i sager om tvungen bilæggelse af tvister eller konkurs på grund af en virksomheds insolvens eller likvidation.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

I slovensk lovgivning anerkendes civil beregning af frister, dvs. beregning i dage. Frister beregnes som dage, måneder og år. Hvis en frist er udtrykt i dage, medregnes datoen for forkyndelse af en processuel meddelelse eller den dag, som en frist regnes fra, ikke i fristen. Den første dag i fristen er derimod den først kommende dag. Frister udtrykt i måneder eller år udløber ved udgangen af den dag i den sidste måned eller det sidste år, hvis talbetegnelse svarer til den dato, fristen regnes fra. Hvis en sådan dag ikke findes i den sidste måned, udløber fristen den sidste dag i den måned. I så fald regnes fristen fra den dag, hvor den begivenhed, som fristen regnes fra, fandt sted (hvis et processuelt skridt f.eks. skal udføres senest et år regnet fra forkyndelsen af et dokument, og forkyndelsen fandt sted den 25. april 2005, udløber fristen den 25. april 2006). Hvis fristen udløber en lørdag, søndag, helligdag eller en anden arbejdsfri dag, der er defineret som sådan i lov om helligdage og arbejdsfri dage i Republikken Slovenien (jf. punkt 2 ovenfor), udløber fristen den først kommende arbejdsdag. Ovennævnte dage påvirker ikke begyndelse og forløb af en procedure, eftersom fristen ikke afbrydes på disse dage. En undtagelse fra denne regel er rettens ferie (fra 15. juli til 15. august). En frist kan ikke begynde i denne periode, den begynder derimod den første dag efter rettsferien.

En frist kan ikke begynde i denne periode, den begynder derimod den første dag efter retsferien. De begivenheder, som en frist normalt regnes fra, er forkyndelse af en processuel meddelelse, et processuelt skridt foretaget af modparten eller en udenretslig begivenhed.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Efter slovensk ret forkyndes dokumenter pr. post, af en foged, i retten eller på en anden måde, der er fastsat ved lov. Når en frist regnes fra forkyndelsen, har forkyndelsesmetoden ikke nogen indvirkning på, hvornår fristen begynder. Fristen regnes fra det øjeblik, forkyndelsen faktisk fandt sted eller anses for at have fundet sted i overensstemmelse med loven.

Forkyndelse af dokumenter reguleres af artikel 132 ff. i ZPP. Heri sondres mellem ikkepersonlig (almindelig) og personlig forkyndelse pr. post samt forkyndelse ved sikre elektroniske midler, som også kan være personlig eller almindelig.

Ved ikkepersonlig forkyndelse af dokumenter (jf. artikel 140 og 141 i ZPP) anses forkyndelse for at have fundet sted på den dag, hvor en foged overleverer dokumenterne til en adressat på dennes bopæl eller arbejdsplads. Hvis adressaten ikke kan findes på sin bopæl, kan dokumenterne overdrages til en voksen person i husholdningen. Hvis fogeden forkynder dokumenter på adressatens arbejdsplads, og adressaten ikke er der på forkyndelsestidspunktet, eller fogeden ikke kan komme i kontakt med vedkommende på grund af arbejdsprocedurer på arbejdsstedet, anses forkyndelsen for at have fundet sted, når dokumenterne er overleveret til en person, der har tilladelse til at modtage post eller til en person, der er ansat på arbejdspladsen. Hvis adressaten bor på et indkvarteringssted, og fogeden ikke finder vedkommende der, overleveres dokumenterne til en person på stedet, der har tilladelse til at modtage beboernes post. Fristen regnes fra dagen for en sådan forkyndelse. Hvis en sådan forkyndelse ikke er mulig, deponerer fogeden dokumenterne i en postkasse på personens bopælsadresse. Forkyndelsen skal anses for at have fundet sted på den dag, hvor dokumentet blev lagt i postkassen. Hvis adressaten ikke har en postkasse, eller den ikke kan anvendes, kan dokumenterne leveres til den ret, der anmodede om forkyndelse eller et lokalt postkontor, og der efterlades en meddelelse om forkyndelse på bopælens hoveddør med angivelse af, hvor dokumenterne kan afhentes. Forkyndelse anses for at have fundet sted den dag, hvor meddelelsen om forkyndelse er anbragt på døren. Postkontoret opbevarer dokumenterne i 30 dage. Hvis adressaten ikke henter dokumenterne inden for dette tidsrum, returneres dokumenterne til retten. Hvis dokumenter skal forkyndes for en juridisk enhed, der er opført i registret, eller for en selvstændig erhvervsdrivende, og forkyndelse ikke er mulig på den adresse på enheden, der er opført i registret, kan forkyndelse ske ved at efterlade dokumenterne eller en meddelelse om forkyndelse på den adresse, som er opført i registret, forudsat at denne adresse faktisk findes.

Personlig forkyndelse (jf. artikel 142 og 143 i ZPP) foretages, når en forkyndelse vedrører en retsakt, en retsafgørelse, som det er muligt at anfægte ved en appel eller ved at benytte et ekstraordinært retsmiddel, et betalingspåkrav om retsgebyret for indgivelser i medfør af artikel 105a i ZPP, en indkaldelse til et retsmøde om forlig eller det første ordinære retsmøde. Andre dokumenter forkyndes kun personligt, når det er fastsat ved lov, eller når en ret anser det for nødvendigt, fordi dokumenterne er originale eller af andre grunde, som kræver større forsigtighed. Fristen regnes fra dagen efter en sådan forkyndelse. Fristen kan udløbe på en arbejdsfri dag, hvilket betyder, at fristen ikke forlænges til den følgende arbejdsdag, hvis den udløber på en arbejdsfri dag.

Hvis direkte personlig forkyndelse er påkrævet men ikke mulig, kan fogeden efterlade dokumentet i en postkasse eller fastsætte en meddelelse om dokumenterne på bopælens hoveddør med en angivelse af, at adressaten kan afhente dokumenterne på et lokalt postkontor inden for en frist på 15 dage, når forkyndelse blev forsøgt pr. post, eller i den ret, som har fastsat forkyndelsen. Forkyndelse anses for at have fundet sted, når adressaten afhenter dokumenterne på postkontoret eller efter 15 dage, hvis adressaten ikke afhenter dokumenterne. Hvis adressaten ikke afhenter dokumenterne, regnes fristen fra dagen efter, forkyndelsen fandt sted eller anses for at have fundet sted.

Elektronisk forkyndelse af dokumenter kan ske ved sikre elektroniske midler. Domstolenes informationssystem sender automatisk dokumenter til den registrerede adresse med henblik på forkyndelse eller til en sikker elektronisk postkasse for juridiske eller fysiske personer, der forkynder dokumenter ved sikre elektroniske midler som en registreret aktivitet på grundlag af en særlig tilladelse fra justitsministeriet. Adressaten skal hente dokumenterne inden 15 dage. Adressaten henter dokumenterne fra informationssystemet ved at bevise sin identitet på den foreskrevne måde, underskrive en kvittering for elektronisk forkyndelse og sende den tilbage til afsenderen ved sikre elektroniske midler. Forkyndelse anses for at have fundet sted den dag, hvor adressaten accepterer de elektroniske dokumenter. Hvis dokumenterne accepteres inden for 15 dage, anses forkyndelse for at have fundet sted efter udløbet af denne frist. Adressaten skal have mulighed for at få kendskab til indholdet af dokumenterne mindst tre måneder efter udløbet af den 15-dages periode efter at have modtaget de elektroniske dokumenter. Hvis adressaten ikke henter dokumenterne, regnes fristen fra dagen efter, forkyndelsen fandt sted eller anses for at have fundet sted. Det skal understreges, at selv om elektronisk forkyndelse er fastsat i lovgivningen, er det endnu ikke muligt i civile sager og handelssager, med undtagelse af sager om fuldbyrdelse, insolvens og indførsel i ejendomsregister. Med hensyn til anvendelsen af elektroniske sagsgange henvises der til emnet "automatiseret behandling".

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Når en frist er udtrykt i dage, medregnes datoen for forkyndelse af en processuel meddelelse eller den dag, som en frist regnes fra, ikke i fristen. Den første dag i fristen er derimod dagen efter forkyndelsen af den processuelle meddelelse eller dagen efter begivenheden.

Frister udtrykt i måneder eller år udløber ved udgangen af den dag i den sidste måned eller det sidste år, hvis talbetegnelse svarer til den dato, fristen regnes fra. Hvis en sådan dag ikke findes i den sidste måned, udløber fristen den sidste dag i den måned. I så fald regnes fristen fra den dag, hvor den begivenhed, som fristen regnes fra, fandt sted (hvis et processuelt skridt f.eks. skal udføres senest et år regnet fra forkyndelsen af et dokument, og forkyndelsen fandt sted den 25. april 2005, udløber fristen den 25. april 2006).

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Når en frist er udtrykt i dage, skal dette forstås som kalenderdage. Frister løber uden afbrydelse, herunder lørdage, søndage og arbejdsfri dage. Hvis en dom for eksempel blev forkyndt på en fredag, regnes fristen for appel fra lørdag. Hvis fristen udløber en lørdag, søndag, helligdag eller en anden arbejdsfri dag, der er fastsat som sådan i lov om helligdage og arbejdsfrie dage i Republikken Slovenien, udløber fristen den først kommende arbejdsdag.

Ved beregning af frister skal de særlige bestemmelser i artikel 83 i loven om domstole (Zakon o sodiščih), der regulerer retlige ferier, ligeledes anvendes. Mellem den 15. juli og den 15. august afholder retterne kun retsmøder og træffer kun afgørelse i presserende sager, der er defineret som sådan ved lov (påkrav, forældremyndighed og pasning af børn, underholdsbidrag osv.). Procesfrister løber ikke, undtagen i presserende sager. Hvis forkyndelse blev foretaget i løbet af rettens ferie (f.eks. den 20. juli), regnes procesfrister fra dagen efter den sidste dag i rettens ferie, som er den 16. august. Heller ikke procesfrister kan udløbe i løbet af rettens ferie. Hvis forkyndelse for eksempel fandt sted den 10. juli, udløber fristen på 15 dage den 26. august. Frister afbrydes af rettens ferie.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Frister bliver ikke udtrykt i uger i slovensk lovgivning. Frister beregnes i dage, måneder og år. Lørdage, søndage og andre arbejdsfrie dage påvirker ikke en frist, og en frist kan ikke udløbe på en sådan dag. Hvis fristen udløber en lørdag, søndag, helligdag eller en anden arbejdsfri dag, der er fastsat som sådan i lov om helligdage og arbejdsfrie dage i Republikken Slovenien, udløber fristen den først kommende arbejdsdag.

Bestemmelserne i lov om domstole vedrørende frister i løbet af rettens ferie er utilstrækkelige med hensyn til frister, som er udtrykt i måneder eller år, og i medfør af artikel 111, stk. 3, i ZPP udløber de den dag, hvis talbetegnelse svarer til den dato, som fristen regnes fra. Rettens ferie påvirker ikke igangværende frister udtrykt i år. I henhold til retspraksis løber frister, der er udtrykt i måneder, ikke i løbet af rettens ferie og forlænges således med én måned (en procesfrist på tre måneder, der begynder den 20. juni udløber f.eks. den 20. september, og en frist på tre måneder, der ville være udløbet i løbet af rettens ferie, f.eks. den 5. august, forlænges med en måned og udløber den 5. september).

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Frister udtrykt i måneder eller år udløber ved udgangen af den dag i den sidste måned eller det sidste år, hvis talbetegnelse svarer til den dato, fristen regnes fra. Hvis en sådan dag ikke findes i den sidste måned, udløber fristen på den sidste dag i den pågældende måned (hvis et bestemt processuelt skridt f.eks. skal udføres senest et år efter forkyndelse af dokumenter, og dokumenterne blev forkyndt den 25. april 2005 udløber fristen den 25. april 2006, hvis et bestemt processuelt skridt skal udføres senest en måned efter forkyndelse, der fandt sted den 31. maj 2005, udløber fristen den 30. juni 2005).

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Frister udløber ikke på en lørdag, søndag eller anden arbejdsfri dag. Hvis fristen udløber en lørdag, søndag, helligdag eller en anden arbejdsfri dag, der er fastsat som sådan i lov om helligdage og arbejdsfrie dage i Republikken Slovenien, udløber fristen den først kommende arbejdsdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Kun de frister, der fastsættes af en ret, de såkaldte retlige frister (artikel 110 i ZPP), kan forlænges. En retlig frist kan forlænges af en ret efter anmodning fra en part, når der er berettiget grund til forlængelsen. Der skal indgives anmodning om forlængelse af en frist, inden den udløber. Frister fastsat ved lov kan ikke forlænges. Bestemmelsen om, at lovbestemte frister ikke kan forlænges, kan ikke fraviges.

12 Hvor lang er ankefristen?

Parterne kan indgive en appel til prøvelse af en dom eller en retsafgørelse truffet i første instans inden for den almindelige appelfrist på 30 dage efter forkyndelsen af en udskrift af dommen og 15 dage efter forkyndelsen af en udskrift af førsteinstansrettens afgørelse, medmindre andet er fastsat i ZPP (artikel 333 eller 363, stk. 2).

Der er fastlagt en kortere appelfrist på 15 dage i forbindelse med tvister om veksler eller checks (jf. artikel 333 i ZPP), og en frist på 8 dage i tvister om krænkelse af ejendomsrettigheder (jf. artikel 428 i ZPP), mindre krav (jf. artikel 458 i ZPP), for meddelelse om appel i handelstvister om mindre krav og udstedelse af betalingspåkrav. Den kortere frist på otte dage finder også anvendelse på iværksættelse af retsmidler (appelskrifter og indsigelser) i sager om fuldbyrdelse og sikring af krav (artikel 9 i loven om fuldbyrdelse og sikring af civile krav (Zakon o izvršbi in zavarovanju)).

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Retter afholder retsmøder, når det er fastsat ved lov, eller hvis det viser sig nødvendigt i løbet af en verserende sag (jf. artikel 113 i ZPP). Et retsmøde er en indkaldelse på et bestemt sted og tidspunkt til iværksættelse af et processuelt skridt. En ret kan udsætte et retsmøde til en senere dato, hvis der foreligger en rimelig grund hertil (jf. artikel 115 i ZPP).

En ret kan forlænge den frist, som retten gav en part til at iværksætte et processuelt skridt (retlig frist), hvis der er rimelige grunde til forlængelsen, og den pågældende part anmodede om en forlængelse af fristen, før den ville være udløbet.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Ifølge slovensk lovgivning er det ikke muligt at forlænge fristen med den begrundelse, at en part er bosiddende på et bestemt sted eller i et bestemt område.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Overskridelse af en frist betyder generelt, at rettigheden fortabes. En part mister retten til at iværksætte et retsmiddel (forældelse), og et retsmiddel, der er iværksat for sent, vil blive afvist. En ret afviser en anmodning, som en part ikke ændrer eller supplerer inden for den fastsatte frist.

Hvis en frist ikke overholdes, kan parten anses for at have frafaldet sit krav (i en sag, hvor en part f.eks. ikke betaler et retsgebyr inden for den fastsatte frist, anses den pågældende part for at have frafaldet sit krav, og sagen sættes i bero. Det samme gælder, når ingen af parterne inden for fire måneder efter, sagen blev sat i bero, anmoder om, at den fortsættes).

Hvis en part ikke møder op til et retsmøde, anses parten i visse tilfælde for at have frafaldet sagen (hvis ingen af parterne f.eks. møder op til første retsmøde, anses sagsøger for at have frafaldet søgsmålet).

Overskridelse af en frist kan også have konsekvenser for en part i forbindelse med bevisførelsen. Overskridelse af en frist for indbetaling af et forskud for optagelse af et foreslået bevis medfører, at det pågældende bevis ikke bliver optaget.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis en part oversidder en frist for et bestemt processuelt skridt, som medfører forældelse (dvs., at parten fortaber retten til at iværksætte det processuelle skridt), kan en ret imødekomme partens anmodning om at iværksætte det senere (dvs. genoprettelse af status quo, jf. artikel 116-121 i ZPP).

Betingelserne for at genoprette status quo er:

• at en part overskred en frist af en rimelig grund, som var fastsat af en domstol på baggrund af alle sagens omstændigheder
• at sagen blev forældet som følge af den overskredne frist
• at en part senest 15 dage efter, at årsagen til, at den pågældende part overskred fristen, er ophørt, indgiver en anmodning om tilbagevenden til det stadium, hvor det processuelle skridt skulle have været udført. Hvis parten først efterfølgende fik kendskab til den overskredne frist, er fristen 15 dage fra det tidspunkt, hvor parten fik kendskab til det. Under alle omstændigheder senest tre måneder, eller 30 dage i forbindelse med handelstvister, fra den dag, hvor fristen blev overskredet
• at et processuelt skridt, der ikke blev udført, udføres samtidig med indgivelse af anmodningen om at genoprette status quo.

Indgivelse af en anmodning om genoprettelse af status quo påvirker generelt ikke forløbet af sagen. En ret kan dog beslutte, at sagen suspenderes, indtil der træffes en endelig beslutning om anmodningen. Efter modtagelse af en rettidig anmodning om tilbagevenden til et tidligere stadium, holder retten normalt et retsmøde, hvor der træffes afgørelse om anmodningen. Hvis tilbagevenden til et tidligere stadium er tilladt, vender sagen tilbage til status quo før udsættelsen, og afgørelser truffet af retten som følge af forsinkelsen annulleres.

Relevante links

http://www.dz-rs.si/wps/portal/Home/deloDZ/zakonodaja/preciscenaBesedilaZakonov

http://www.sodisce.si/

https://www.uradni-list.si/glasilo-uradni-list-rs

http://www.pisrs.si/Pis.web/

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

a) Lovbestemte – deres varighed er bestemt ved lov

b) Retlige – Retten kan forlænge en frist efter den pågældende parts anmodning.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Arbejdsfri dage er de dage, der er bestemt til hvile for arbejdstagerne i løbet af ugen samt lovbestemte helligdage.

a) Fridage i Slovakiet: 6. januar, langfredag, påskedag, 2. påskedag, 1. maj, 8. maj, 15. september, 1. november, 24. december, 25. december, 26. december

b) Helligdage i Slovakiet: 1. januar, 5. juli, 29. august, 1. september, 17. november.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

a) I overensstemmelse med lov nr. 160/2015, den borgerlige retsplejelov om kontradiktoriske retssager (zákona č. 160/2015 Civilný sporový poriadok) (i det følgende benævnt "RKP"), og forudsat at der ikke er bestemmelser om det modsatte, fastsættes en frist for gennemførelsen af et retsskridt af en domstol. Den dag, hvor den begivenhed, der får fristen til at løbe, indtraf, medtages ikke ved beregningen af en frist, der er fastsat i dage.

b) En frist løber ikke i forhold til en person, der har mistet sin proceshabilitet eller retlige handleevne (jf. § 119, RKP).

c) Hvis en ny part, en retlig repræsentant eller en værge for en part indtræder i sagen, begynder en ny frist at løbe for deres vedkommende fra det tidspunkt, hvor de indtrådte i sagen (jf. § 120, RKP).

d) En frist er overholdt, hvis det pågældende retsskridt gennemføres for retten eller processkrifter indgives til en myndighed, der er forpligtet til at levere dem, på fristens sidste dag (jf. § 121, stk. 5, RKP).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

En frist begynder at løbe dagen efter den dag, hvor den begivenhed, der får fristen til at løbe, indtraf.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Nej.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Til beregning af frister bruges kalenderdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Frister, der regnes i uger, måneder og år beregnes også på grundlag af kalenderdage.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Frister, der er fastsat i uger, måneder eller år, udløber ved udgangen af den dag, hvis betegnelse er den samme som dagen for den hændelse, der får fristen til at løbe, og hvis der ikke er en sådan dag i en måned, på den sidste dag i måneden. Hvis udløbet af en frist falder på en lørdag, søndag eller helligdag, er fristens sidste dag arbejdsdagen umiddelbart derefter (jf. § 121, RKP).

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Hvis loven ikke angiver en frist for gennemførelsen af et retsskridt, fastsættes denne af en domstol, hvis der fremsættes anmodning herom. En domstol kan også forlænge en frist, som den har fastsat (jf. § 118, stk. 2, RKP).

12 Hvor lang er ankefristen?

En appel skal indgives senest 15 dage efter forkyndelsen af afgørelsen til den ret, hvis afgørelse anfægtes (jf. § 362, RKP).

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Ja, men kun en frist for uformelle retsmøder.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Retsvirkningen af manglende overholdelse af en frist er, at fristen er sprunget.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

En domstol kan se bort fra den manglende overholdelse af en frist, hvis den manglende overholdelse skyldtes, at en part eller dennes repræsentant havde en undskyldelig grund, der gjorde det umuligt for parten at foretage et retsskridt, som parten var berettiget til at foretage. En anmodning skal indgives senest 15 dage efter ophøret af hindringen, og det retsskridt, der ikke blev udført, skal foretages på det pågældende tidspunkt (jf. § 122, RKP). Retten afgør efter et frit skøn, om grunden til, at parten eller dennes repræsentant ikke har overholdt en lovbestemt frist, er undskyldelig.

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Procesfristerne er de frister, der er indført for afslutningen af de bestemte stadier i en retssag. Nogle frister er lovbestemt, mens andre fastsættes af domstolene.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Ud over lørdage og søndage opfattes følgende dage som fri- og helligdage i Finland:

• Nytårsdag (1. januar)
• Helligtrekongersdag (6. januar)
• Langfredag (flytbar)
• Påskesøndag (flytbar)
• Påskemandag (flytbar)
• Majdagen (1. maj)
• Kristi himmelfartsdag (flytbar)
• Pinse (flytbar)
• Midsommeraften (flytbar)
• Midsommerdag (flytbar)
• Allehelgensdag (flytbar)
• Uafhængighedsdagen (6. december)
• Juledag (25. december)
• St Steven's Day (26. december)

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Reglerne for beregning af frister er omfattet af lov om frister (määräaikalaki) (150/1930). Bestemmelserne om fristernes længde findes ligeledes i retsplejeloven (oikeudenkäymiskaari) og i flere andre forskrifter.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristerne beregnes generelt fra starten af den dag, der følger efter den dato, hvor den begivenhed, der udløste handlingen eller formaliteten, fandt sted. Fristen for anfægtelse af et testamente vil f.eks. blive beregnet fra starten af den dag, der følger efter den dato, hvor der blev givet meddelelse om testamentet.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Den måde, hvorpå dokumenterne overbringes eller forkyndes, har ingen indvirkning på starttidspunktet. Fristen begynder først at løbe, når et dokument er blevet forkyndt.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Når et tidsrum er udtrykt som et antal dage efter en bestemt dato, tælles sidstnævnte ikke med. F.eks. tæller den dato, hvor dokumentet blev forkyndt, ikke med.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Det angivne antal dage omfatter alle kalenderdage og ikke kun hverdage. Hvis fristens sidste dag falder på en af de under spørgsmål 2 nævnte dage, forlænges fristen til den næstfølgende hverdag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Frister, der er udtrykt i uger, måneder eller år efter en bestemt dato, udløber på den dag i ugen eller måneden, hvis navn eller nummer svarer til navnet eller nummeret på den pågældende dato. Hvis ikke der er nogen tilsvarende dato i den måned, hvor fristen skal udløbe, udløber den på den sidste dag i den pågældende måned.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Se svar på spørgsmål 8.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Se svar på spørgsmål 7.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Fristerne kan forlænges, hvis der foreligger et begrundet behov herfor. En ret kan f.eks. forlænge en frist i en verserende retssag på anmodning. Den person, der har fået tildelt den pågældende sag, afgør, hvorvidt fristen skal forlænges.

12 Hvor lang er ankefristen?

En part i en retssag, som ønsker at appellere en kendelse afsagt af distriktsdomstolen (käräjäoikeus), skal give meddelelse herom senest på den syvende dag efter den dato, hvor distriktsdomstolens kendelse blev afsagt. Fristen for indgivelse af appel er 30 dage fra den dato, hvor distriktsdomstolens kendelse blev afsagt. Appellanten skal indgive sin appelskrivelse til distriktsdomstolens justitskontor senest på fristens sidste dag og inden for kontorets åbningstid.

For kendelser afsagt af appeldomstolen (hovioikeus) er fristen for ansøgning om appelbevilling og indsendelse af en appelskrivelse 60 dage fra den dato, hvor appeldomstolen afsagde sin kendelse. Appellanten skal indgive sin appelskrivelse til appeldomstolens justitskontor senest på fristens sidste dag. Skrivelsen skal stiles til højesteret (korkein oikeus) og vedlægges en ansøgning om appelbevilling og selve appellen.

Hvis appellen vedrører en sag, som appeldomstolen behandlede i første instans, er fristen for indgivelse af appel 30 dage fra den dato, hvor appeldomstolens kendelse blev afsagt.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

De frister, der er fastsat i loven om frister, kan ikke forkortes. I de fleste tilfælde er det op til retten at opstille frister for specifikke handlinger og formaliteter og at forlænge disse. I nogle tilfælde kan domstolene også forlænge fristerne for appel.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Der findes ikke et sådant sted i Finland, så en sådan situation kan ikke opstå.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Generelt er manglende overholdelse af frister til skade for den misligholdende part og kan medføre, at denne fortaber sine rettigheder i sagen.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Der findes ingen universelle retsmidler i forbindelse med ikkeoverholdte frister. I nogle tilfælde kan der fastsættes en ny frist på anmodning, men det sker dog yderst sjældent.

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Der findes forskellige former for tidsfrister inden for den civile retspleje, såvel som tidsrum, der er fastsat i forfatningen. Eksempelvis kan nævnes søgsmålsfrister, klagefrister og frister for at få en sag genoptaget (den frist inden for hvilke en sag skal indbringes for domstolene). Der findes endvidere bestemmelser, som blot foreskriver, at der skal træffes en foranstaltning, hvorefter det tilkommer retten at bestemme, inden for hvilken frist dette skal ske. Eksempelvis kan nævnes frister for indgivelse af supplerende oplysninger, bevismateriale og svarskrift.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Lørdage, søndage og helligdage betragtes som fridage.

Ifølge loven om fri- og helligdage (lov 1989, nr. 253, lagen om almänna helgdagar) er følgende dage fri- og helligdage i Sverige:

• Nytårsdag (den 1. januar)
• Helligtrekonger (den 6. januar)
• Langfredag (fredag før påske)
• Påskedag (første søndag efter fuldmåne den 21. marts eller næst derefter)
• 2. påskedag (dagen efter påskedag)
• Kristi himmelfartsdag (sjette torsdag efter påskedag)
• Pinsedag (syvende søndag efter påskedag)
• Nationaldagen (den 6. juni)
• Midsommerdagen (lørdagen mellem den 20. og den 26. juni)
• Allehelgensdag (lørdagen mellem den 31. oktober og den 6. november)
• Juledag (den 25. december)
• 2. juledag (den 26. december).

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Det princip, der ligger til grund for tidsfrister er, at når en person af domstolen pålægges at foretage en given handling som led i retssagen, skal vedkommende gives en rimelig frist til at efterkomme pålægget (kapitel 32, § 1, i den svenske retsplejelov, rättegångsbalken). I de fleste tilfælde er det retten, som fastsætter fristen, og den skal da gøre det på en sådan måde, at parten gives rimelig tid at efterkomme pålægget.

I nogle få tilfælde er der i retsplejeloven fastsat en bestemt frist. Det gælder frem for alt fristen for appel af en domstols dom eller kendelse (beslut) samt frister for ansøgning om genoptagelse af en afsluttet sag eller i visse tilfælde om ændring af en tidsfrist.

Hvis en part vil anke byrettens (tingsrättens) dom i et civilt søgsmål, skal det ske inden tre uger fra dommens afsigelse. Hvis en part vil kære byrettens kendelse i et civilt søgsmål, skal det ske inden for samme frist. Hvis en kendelse som led i retssagen ikke er blevet afsagt i et retsmøde, og det heller ikke under retsforhandlingerne er blevet oplyst, hvornår kendelsen vil blive afsagt, beregnes kærefristen imidlertid fra den dag, hvor den pågældende får kendskab til kendelsen. For appel af en dom eller kendelse afsagt af landsretten (hovrätt) gælder der en frist på fire uger (kap. 50, § 1, kap. 52, § 1, kap. 55, § 1 og kap. 56, § 1 i retsplejeloven).

Hvis byretten har afsagt en udeblivelsesdom over en part, kan denne anmode om genoptagelse af retssagen inden for en måned efter dommens afsigelse (kap. 44, § 9, i retsplejeloven).

Hvis en appel har måttet afvises, fordi appellanten udeblev fra retsmødet i landsretten, kan appellanten inden tre uger fra kendelsens forkyndelse anmode landsretten om genoptagelse af sagen (kap. 50, § 22, i retsplejeloven).

Hvis en part ikke i rettidigt har appelleret en dom eller anmodet om en genoptagelse eller genåbning af sagen, kan den pågældende ansøge om at få den udløbne frist genetableret. En sådan ansøgning skal indgives inden tre uger fra det lovlige forfalds ophør og senest inden et år efter tidsfristens udløb (kap. 58, § 12, i retsplejeloven).

Inden for rammerne af den såkaldte summariske proces ved fogedretten (Kronofogdemyndigheten) gælder der også forskellige tidsfrister. Rekvisitus vil blive pålagt at fremsætte sine bemærkninger inden for en vis tid efter datoen for tilsigelsen. Denne periode må kun, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, overstige to uger (§ 25 i lov 1990, nr. 746 om betalingspåkrav og bistand; lagen om betalningsföreläggande och handräckning ). Hvis rekvisitus bestrider kravet, kan rekvirenten senest fire uger efter den dag, hvor meddelelsen om indsigelsen blev sendt til vedkommende, anmode om, at sagen indbringes for byretten til videre behandling (§ 34). Hvis fogedretten træffer afgørelse i en sag om betalingspåkrav eller almindelig bistand, kan rekvisitus anmode om genoptagelse af sagen inden en måned fra dagen for afgørelsen (§ 53). Rettens øvrige afgørelser kan appelleres inden tre uger fra dagen for afgørelsen (§§ 55-57).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Hvis en handling skal udføres inden for en given tidsfrist, begynder fristen som hovedregel at løbe den dag, hvor afgørelsen træffes eller pålægget udstedes. Hvis et dokument skal forkyndes for parten, begynder fristen dog først at løbe den dag, hvor parten modtager dokumentet (forkyndelsesdagen).

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Hvis et dokument skal forkyndes for parten, begynder fristen først at løbe den dag, hvor parten modtager dokumentet (forkyndelsesdagen).

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Hvis starttidspunktet er dagen for afgørelsen eller pålægget, angives fristen ofte som en bestemt dato, hvor den foranstaltning, som følger af afgørelsen/pålægget, senest skal være gennemført. Det forekommer dog også, at tidsfristen angives ved, at det fastsættes, at en foranstaltning skal træffes inden for et bestemt antal dage, uger, måneder eller år, altid med udgangspunkt i et starttidspunkt. Hvis starttidspunktet er dagen for forkyndelsen, angives det altid, at foranstaltningen skal træffes inden for et vist antal dage, uger, måneder eller år fra dagen for forkyndelsen, hvilket er den dag, hvor parten modtager dokumentet.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Når tidsfristen angives i dage, er der tale om kalenderdage og ikke kun hverdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Hvis en handling skal udføres inden udløbet af en bestemt frist, begynder fristen som hovedregel at løbe den dag, hvor afgørelsen træffes, eller pålægget udstedes. Hvis et dokument skal forkyndes for parten, begynder fristen dog først at løbe den dag, hvor parten modtager dokumentet (forkyndelsesdagen).

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Af lov (1930:173) om beregning af lovfæstede tidsfrister (lag om beräkning av lagstadgad) fremgår det, at når tidsfristen angives i uger, måneder eller år, er slutdagen den dag, som ved sit navn i ugen eller sit tal i måneden svarer til den, på hvilken tidsfristen begyndte at løbe. Hvis der i slutmåneden ikke findes nogen tilsvarende dag, er det månedens sidste dag, der er slutdag.

Hvis den dag, hvor en foranstaltning senest skal være gennemført, er en lørdag, søndag, en anden helligdag (se 2 ovenfor), midsommeraften (dagen før midsommerdag), juleaften (den 24. december) eller nytårsaften (den 31. december), udskydes fristen til den første derpå følgende arbejdsdag. Det gælder også i de tilfælde, hvor fristen begynder at løbe på dagen for forkyndelsen.

Hvis Rådets forordning nr. 1182/81 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter finder anvendelse, gælder forordningens bestemmelser i stedet.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Hvis den dag, hvor en foranstaltning senest skal være gennemført, er en lørdag, søndag, en anden helligdag (se 2 ovenfor), midsommeraften (dagen før midsommerdag), juleaften (den 24. december) eller nytårsaften (den 31. december), udskydes fristen til den første derpå følgende arbejdsdag. Det gælder også i de tilfælde, hvor fristen begynder at løbe på dagen for forkyndelsen.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Der findes ingen særlige regler om forlængelse af tidsfrister i tilfælde, hvor parten har bopæl/hjemsted eller i øvrigt opholder sig uden for Sverige eller på et svært tilgængeligt sted. Som nævnt fastsætter retten i mange tilfælde selv fristens længde og påser i den forbindelse, at parten får rimelig tid til at foretage den pågældende handling.

12 Hvor lang er ankefristen?

Normalt er fristen for appel af en domstols dom eller kendelse tre til fire uger.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Hvis en tidsfrist er lovfæstet (f.eks. en ankefrist), kan den hverken afkortes eller forlænges. Hvis en part er blevet pålagt at give møde i retten eller ellers foretage en handling, kan retten forlænge fristen ved at fastsætte et nyt sluttidspunkt. I nødstilfælde er der intet til hinder for, at retten aflyser et planlagt retsmøde og fastsætter et nyt på et tidligere tidspunkt. Det er dog en forudsætning, at parterne får tilstrækkelig tid til at forberede sig.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nej, se punkt 11 ovenfor.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Tidsfrister for efterkommelse af pålæg m.m.

Hvis sagsøgeren ikke efterkommer et pålæg om at fremlægge yderligere oplysninger til brug for begæringen om udtagelse af stævning, eller hvis der er andet til hinder for sagens påkendelse, afvises den. Hvis sagsøgte ikke indgiver et svarskrift, kan dette medføre udeblivelsesvirkning. Undladelse af at efterkomme et pålæg rettidigt kan ligeledes medføre, at retten afgør sagen på det foreliggende grundlag.

Udeblivelse fra et retsmøde

I sager, der kan forliges udenretsligt (f.eks. handelsretlige sager) kan en parts udeblivelse fra retsmødet medføre, at der afsiges udeblivelsesdom. I andre tilfælde kan der pålægges en bøde. I sager, der ikke kan forliges udenretsligt (f.eks. familieretlige sager), kan sagsøgerens udeblivelse imidlertid medføre, at sagen afvises, medens modparten ved udeblivelse kan pålægges at betale en bøde eller blive fremstillet i retten. Hvis en appellant ikke giver møde for landsretten, kan appellen afvises. Hvis modparten udebliver, kan han pålægges en bøde.

Ankefrist

Hvis en part appellerer en afgørelse for sent, vil appellen blive afvist.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis tidsfristen ikke er lovfæstet, skal den pågældende inden fristens udløb begære udsættelse og anmode retten om at forlænge fristen. Hvis fristen er overskredet, og retten derefter har taget retsskridt, f.eks. har afsagt dom, er der en række ordinære såvel som ekstraordinære retsmidler til rådighed for parten. Formålet med disse retsmidler er enten at få genoptaget den afsluttede sag eller i visse tilfælde at få tidsfristen ændret (se punkt 3 ovenfor).

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

De vigtigste frister:

Frist for at reagere på en stævning –– Ved modtagelse af stævningsformularen eller en fremstilling af påstandene (particulars of claim), hvis denne forkyndes særskilt, har sagsøgte 14 dage til at reagere på stævningen eller til at bekræfte forkyndelsen. Når forkyndelsen er bekræftet, har sagsøgte yderligere 14 dage til at afgive svarskrift. Sagsøgte kan således have op til 28 dage til at reagere på stævningen, men bekræftes forkyndelsen dagen efter modtagelsen af fremstillingen af påstandene, har sagsøgte kun 15 dage til at afgive svarskrift.

Frister for fuldbyrdelse af en dom –– En dom kan ikke anfægtes efter seks år fra den dato, hvor dommen blev eksigibel, jf. § 24 i Limitation Act 1980.

Forældelsesfrister –– Der gælder generelt en forældelsesfrist på seks år, f.eks. for:

• søgsmål med henblik på fastslåelse af ansvar (§ 2 i Limitation Act 1980)
• flere på hinanden følgende overdragelser af gældsbreve og fortabelse af ejendomsretten hertil (§ 3 i Limitation Act 1980)
• søgsmål vedrørende beløb, der kan inddrives ved lov (§ 9 i Limitation Act 1980).

For andre former for søgsmål varierer forældelsesfristen. For eksempel:

• 12 år for søgsmål vedrørende særlig sikret gæld (§ 8 i Limitation Act 1980), såsom lån mod pant i fast ejendom
• tre år for søgsmål vedrørende personskade (§ 11 i Limitation Act 1980).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Part 2.8 til 2.10 i Civil Procedure Rules omhandler anvendelsen og fortolkningen af reglerne for beregning af frister.

Ud over lørdag og søndag er følgende dage officielle fridage i England og Wales:

• Nytårsdag: 1. januar
• Langfredag: Fredag før påske
• Anden påskedag: Mandag efter påske
• Early May Bank Holiday: Første mandag i maj
• Spring Bank Holiday: Sidste mandag i maj
• Summer Bank Holiday: Sidste mandag i august
• Juledag: 25. december
• 2. juledag: 26. december

Når juledag, anden juledag eller nytårsdag falder i en weekend, er den følgende hverdag en officiel fridag. Hvis den 25. og 26. december f.eks. falder på hhv. en lørdag og en søndag, er den følgende mandag og tirsdag officielle fridage.

Derudover er alle domstole lukket en dag mere til jul.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Limitation Act 1980 — (lov om tidsfrister af 1980), der fastsætter forskellige tidsfrister for anlæggelse af sager og andre frister, inden for hvilke en dom f.eks. skal fuldbyrdes, og parterne skal iværksætte andre skridt. Yderligere oplysninger findes under punkt 1 ovenfor.

Foreign Limitation Periods Act 1984 — (lov om udenlandske forældelsesfrister af 1984), der bestemmer, at tidsfrister for søgsmål med henblik på sager, hvor en udenlandsk lov træder i kraft, eller med henblik på afgørelser truffet af udenlandske domstole, skal behandles som realitetsspørgsmål snarere end som et procedurespørgsmål. Loven gælder både ved voldgift og søgsmål ved domstole i England og Wales, når der skal tages hensyn til et andet lands ret.

Civil Procedure Rules — (civile retsplejeregler) — Det drejer sig om retsplejeregler for civile domstole i England og Wales og omfatter frister for forskellige søgsmål.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen begynder normalt at løbe fra den dato, hvor den pågældende begivenhed finder sted. 14-dages fristen til at reagere på en stævning begynder f.eks. at løbe på dagen for modtagelsen af den oprindelige stævning eller fremstillingen af påstandene, hvis sidstnævnte forkyndes særskilt (med forbehold for de gældende regler om, hvornår forkyndelse anses for sket — se nedenfor). 6-års fristen til at fuldbyrde en dom begynder at løbe fra den dato, hvor dommen bliver eksigibel.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Forkyndelse sker normalt ved fremsendelse pr. A-brev. Hvis et dokument sendes som A-post, anses dokumentet for at være forkyndt den anden dag efter afsendelsen.

Yderligere oplysninger om tidspunkter for, hvornår forkyndelse anses for at have fundet sted for andre former for ikkepersonlig forkyndelse, f.eks. dokumentudveksling, udlevering eller aflevering af dokumentet på den tilladte adresse, fax eller andre elektroniske metoder findes i Part 6 i Civil Procedure Rules.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

En frist, der er udtrykt i dage, beregnes i hele dage. Ved beregning af antallet af "hele dage" bliver den dag, hvor fristen begynder, og — hvis det er en begivenhed, der medfører fristens udløb — den dag, hvor den pågældende begivenhed finder sted, ikke medregnet. Eksempler på beregning af disse dage findes i Part 2 i Civil Procedure Rules.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Hvis retten afsiger en dom, en kendelse eller en anvisning, som pålægger en frist til at foretage en handling, skal sidste frist for efterlevelse så vidt muligt angives som en kalenderdag og omfatte tidspunktet på den dag, hvor handlingen skal være udført. Bliver den dag, inden hvis udløb en handling skal foretages, fastsat i et dokument, skal dagen så vidt muligt angives som kalenderdag.

Hvis en person f.eks. får forkyndt et dokument den 4. april, og den pågældende anmodes om at svare inden for 14 dage fra forkyndelsen, skal der svares inden den 18. april.

Er den fastsatte tidsfrist på under 5 dage, bliver lørdage, søndage og officielle fridage dog ikke medregnet.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Ved "måned" i en dom, en kendelse, en anvisning eller andet dokument forstås kalendermåned.

Er en frist udtrykt i år, finder Part 2.10 i Civil Procedure Rules tilsvarende anvendelse, selv om der ikke er nogen udtrykkelig regel herom. Det vil sige, at der ved "år" i en dom, en kendelse, en anvisning eller andet dokument forstås kalenderår.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Hvis det er en begivenhed, der medfører fristens udløb, bliver den dag, hvor den pågældende begivenhed finder sted, ikke medregnet. Se også svaret til punkt 6 ovenfor.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Hvis den frist, der er fastsat i Civil Procedure Rules, en anvisning, en dom eller kendelse, og inden for hvilken der skal foretages en handling på rettens justitskontor, udløber en dag, hvor kontoret er lukket, anses den pågældende handling for rettidigt foretaget, hvis den foretages på den førstkommende dag, hvor rettens justitskontor er åbent. Denne regel gælder, når der er fastsat en udløbsdato.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Hvis en stævning forkyndes uden for jurisdiktionen, gælder der særlige regler. Som eksempel kan nævnes, at der — hvis forkyndelsen skal ske i et EU-land eller et land, der er part i Haagerkonventionen fra 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål — er en frist på 21 dage til at bekræfte forkyndelsen efter den dato, hvor stævningen eller fremstillingen af påstandene blev forkyndt. Der er en frist på 21 dage til at afgive svarskrift efter den dato, hvor fremstillingen af påstandene blev forkyndt, eller — hvis sagsøgte har bekræftet forkyndelsen — 35 dage efter forkyndelsen heraf. Skal forkyndelsen ske i en hvilken som helst andet del af et land, der er part i Haagerkonventionen fra 1965, er der en frist på 31 dage til at bekræfte forkyndelsen efter den dato, hvor stævningen eller fremstillingen af påstandene blev forkyndt. Der er en frist på 31 dage til at afgive svarskrift efter den dato, hvor fremstillingen af påstandene blev forkyndt, eller — hvis sagsøgte har bekræftet forkyndelsen — 45 dage efter forkyndelsen heraf. Yderligere oplysninger findes i Part 6 i Civil Procedure Rules.

Skal forkyndelsen ske i et hvilket som helst andet land, er fristen til at bekræfte forkyndelsen eller til at afgive svarskrift antallet af dage som angivet i oversigten (se linket nedenfor) efter forkyndelsen af fremstillingen af påstandene eller — hvis sagsøgte har bekræftet forkyndelsen — antallet af dage som angivet i oversigten plus yderligere 14 dage efter forkyndelsen heraf. Oversigten findes i Practice Direction 6B i Civil Procedure Rules.

12 Hvor lang er ankefristen?

Ankefristen for en dom er 14 dage. Medmindre andet er fastsat i den pågældende lov, har man en frist på 28 dage til at anmode en dommer om at prøve en instans' afgørelse, hvis der er adgang hertil ifølge gældende lov.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Foreligger der efter sagsøgers opfattelse ganske særlige grunde, kan denne anmode retten om at tage stilling til en anmodning omgående, og uden at dokumenterne forkyndes for sagsøgte, dvs. "ex parte" eller "uden varsel". Hvis dommeren træffer afgørelse "ex parte" eller "uden varsel", vil sagsøger blive indkaldt til endnu et møde i retten. Sagsøgte har ret til at deltage i dette møde, så dommeren kan høre begge parter, før der tages stilling til, om der skal afsiges en anden kendelse.

Der er også andre muligheder for at forlænge fristen, jf. Part II i Limitation Act 1980. Som eksempel kan nævnes, at forældelsesfristen kan forlænges, hvis sagsøger er handicappet (§ 28 i Limitation Act 1980).

Medmindre andet er fastsat i Civil Procedure Rules eller en anvisning, eller retten bestemmer andet, kan den frist, en person har til at foretage en handling ifølge en regel eller ifølge retten, ændres ved skriftlig aftale mellem parterne. Derudover har dommere vidtgående beføjelser til at ændre tidsfrister.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nej. en part ville ikke miste en sådan fordel.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Hvis sagsøgte ikke afgiver svarskrift eller bekræfter forkyndelsen inden for fristen, kan sagsøger anmode retten om at afsige en udeblivelsesdom. Sagsøgte har dog stadig mulighed for at påklage den pågældende afgørelse, og en domstol kan også omstøde dommen.

Der findes også andre sanktionsmuligheder i forbindelse med sagens forvaltning. Skal en part indgive et dokument, f.eks. en sagkyndig erklæring, inden for en bestemt frist, og sker dette ikke, kan retten afvise den pågældende erklæring.

Retten kan også pålægge sanktioner, hvis der f.eks. udvises foragt for retten.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

De misligholdende parter kan gå rettens vej og anmode om fristforlængelse. Hvis fristens udløb har resulteret i en udeblivelsesdom, kan den appelleres.

Relevante links

Ministry of Justice

Civil Procedure Rules

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Frist for at reagere på en stævning — I sager ved High Court skal sagsøgte, hvis denne er bosiddende i Nordirland, give møde senest 14 dage efter forkyndelsen af stævningen (Order 10) (inklusive den dag, hvor forkyndelsen finder sted), selv om denne på et hvilket som helst tidspunkt kan give møde senere, inden der afsiges dom mod vedkommende. Fremmøde efter dom kræver tilladelse (Order 12 i Rules of the Court of Judicture (Northern Ireland) 1980). Sagsøgte skal fremlægge sit svarskrift inden for seks uger efter fremsættelsen af kravet, seks uger efter at han har givet møde, eller seks uger efter at have fået tilladelse til at fremlægge sit svarskrift, idet den seneste dato finder anvendelse (Order 18). Ved retssager ved County Court skal sagsøgte give meddelelse om, at han har til hensigt at afgive svarskrift, inden for 21 dage efter forkyndelsen af et civilt søgsmål (Order 12 i County Court Rules (Northern Ireland) 1981).

Frist for at fuldbyrde en dom — En dom kan ikke ankes efter seks år fra den dato, hvor dommen blev eksigibel, jf. artikel 16 i Limitation (Northern Ireland) Order 1989.

Forældelsesfrister — Der gælder generelt en forældelsesfrist på seks år, f.eks. for:

• erstatningskrav (artikel 6 i Limitation (Northern Ireland) Order 1989)
• flere på hinanden følgende retsstridige tilegnelser af løsøre og fortabelse af ejendomsretten hertil (artikel 17 i Limitation (Northern Ireland) Order 1989).

For andre former for søgsmål varierer forældelsesfristen. For eksempel:

tre år for søgsmål vedrørende personskade (artikel 7 i Limitation (Northern Ireland) Order 1989).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Order 3 i Rules of the Court of Judicture (Northern Ireland) 1980 sammen med § 5 i Interpretation Act 1978 og Order 43 i County Court Rules (Northern Ireland) 1981 sammen med § 39 i Interpretation Act (Northern Ireland) 1954 omhandler anvendelse og fortolkning af henholdsvis Rules of the Supreme Court og County Court Rules, for så vidt angår beregningen af frister.

Ud over lørdag og søndag er følgende dage officielle fridage i Nordirland:

• Nytårsdag: 1. januar
• Skt. Patricks dag: 17. marts
• 2. påskedag: Mandag efter påske
• Tirsdag efter påske: Tirsdag efter 2. påskedag
• Early May Bank Holiday: Første mandag i maj
• Spring Bank Holiday: Sidste mandag i maj
• July Bank Holidays: 12. og 13. juli
• Summer Bank Holiday: Sidste mandag i august
• Juledag: 25. december
• 2. juledag: 26. december

Når juledag, anden juledag eller nytårsdag falder i en weekend, er den følgende hverdag en officiel fridag. Hvis den 25. og 26. december f.eks. falder på hhv. en lørdag og en søndag, er den følgende mandag og tirsdag officielle fridage.

Desuden er alle domstole lukket en ekstra dag i julen og også langfredag.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Limitation (Northern Ireland) Order 1989 — Heri fastsættes forskellige søgsmålsfrister og andre frister, inden for hvilke en dom f.eks. skal fuldbyrdes, og parterne skal have iværksat andre skridt. Yderligere oplysninger findes under punkt 1 ovenfor.

The Foreign Limitation Periods (Northern Ireland) 1985 — Heri bestemmes, at enhver lovgivning vedrørende forældelse i sager, hvor der skal anvendes udenlandsk ret, eller afgørelser truffet af udenlandske domstole skal lægges til grund, skal behandles som et realitetsspørgsmål snarere end som et procedurespørgsmål. Dette gælder både ved voldgiftssager og søgsmål ved domstole i Nordirland, når der skal tages hensyn til et andet lands ret.

Rules of the Court of Judicture (Northern Ireland) 1980 og County Court Rules (Northern Ireland) 1981 — Disse er processuelle regler for de civile domstole i Nordirland og indeholder frister for forskellige retsskridt.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen for at indgive svarskrift i en sag begynder normalt at løbe fra forkyndelsesdatoen (se punkt 1 ovenfor). Ifølge Limitation (Northern Ireland) Order 1989 begynder fristen normalt at løbe fra den dato, hvor den relevante begivenhed finder sted. Fristen på seks år til at fuldbyrde en dom begynder f.eks. at løbe fra den dato, hvor dommen bliver eksigibel.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Ja — når en stævning forkyndes pr. post eller ved aflevering i brevkassen, anses den for at være forkyndt på syvendedagen (inkl. weekend) herefter (Order 10, rule 1 i Rules of the Court of Judicture (Northern Ireland) 1980), selv om den sandsynligvis ville blive anset for forkyndt mandag otte dage efter afsendelsen, hvis den blev lagt i postkassen en søndag. Tilsvarende gælder det, at hvis en advokat forkynder et civilt søgsmål i et A-brev, anses det for at være forkyndt på den syvende hverdag efter afsendelsen (fraregnet afsendelsesdagen), men i modsætning til the High Courts rule omfatter de syv dage ikke lørdag, søndag og offentlige fridage (Order 43, rule 19A i County Court Rules (Nordirland) 1981).

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Order 3, rule 2 i Rules of the Court of Judicture (Northern Ireland) 1980 finder anvendelse på enhver tidsfrist, der er fastsat i reglementet eller ved enhver dom, kendelse eller anvisning om at foretage denne handling. Skal der inden en bestemt frist foretages en handling efter eller at regne fra en bestemt dato, begynder fristen normalt at løbe umiddelbart efter denne dato. Skal handlingen foretages et bestemt antal hele dage før eller efter en bestemt dato, skal der gå mindst dette antal dage fra den dag, hvor handlingen foretages, til den pågældende dato.

Order 43, rule 17 i County Court Rules (Northern Ireland) 1981 omhandler tidsfrister, der er fastsat i disse Rules. Skal der foretages en handling inden en bestemt frist fra eller efter en bestemt begivenhed, begynder fristen at løbe ved udgangen af den dag, hvor begivenheden finder sted, medmindre det udtrykkeligt er fastsat, at den pågældende dag skal medregnes.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Order 3, rule 2 i Rules of the Court of Judicture (Northern Ireland) 1980 bestemmer, at når den pågældende periode, hvor der er tale om en periode på 7 dage eller derunder, omfatter en lørdag, søndag eller en offentlig fridag, juledag eller langfredag, medregnes denne dag ikke. Medmindre retten bestemmer andet, bliver den såkaldte lange ferie, dvs. sommerferien, ikke medregnet ved fastsættelsen af en hvilken som helst frist, der er fastsat i Rules eller ved kendelse eller anvisning vedrørende forkyndelse, indgivelse eller ændring af et processkrift, jf. Order 3, rule 3. Hvis en frist, der er fastsat i Rules eller ved dom, kendelse eller anvisning, inden for hvilken der skal foretages en handling i Supreme Court’s justitskontor, udløber på en dag, hvor kontoret er lukket, så den pågældende handling ikke kan foretages på den pågældende dag, anses handlingen for rettidigt foretaget, hvis den foretages på den førstkommende dag, hvor kontoret er åbent, jf. Order 3, rule 4.

Hvis en handling skal foretages i medfør af Rules inden for en frist på højst tre dage, medregnes lørdag, søndag eller en anden dag, hvor kontoret er lukket, ikke, jf. Order 43, rule 17 i County Court Rules (Northern Ireland) 1981. Udløber fristen for at foretage en handling på en lørdag, en søndag eller enhver anden dag, hvor kontoret er lukket, kan handlingen foretages på den førstkommende dag, hvor kontoret er åbent. Sidstnævnte gælder også for frister, der er fastsat ved dom eller kendelse.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Order 3, rule 1 i Rules of the Court of Judicture (Northern Ireland) 1980 bestemmer, at ordet "måned", når det forekommer i domme, kendelser, anvisninger eller andre dokumenter, svarer til en kalendermåned, medmindre andet følger af sammenhængen, jf. dog § 5 i Interpretation Act 1978.

Dette gælder tilsvarende, hvis en frist er udtrykt i år, selv om der ikke er nogen udtrykkelig regel herom. Det vil sige, at der ved "år" i en dom, kendelse, anvisning eller andet dokument forstås et kalenderår.

Sager for County Court er omfattet af § 39 i Interpretation (Northern Ireland) Act 1954, som bestemmer, at der ved "år" forstås 12 (kalender-) måneder, og at der ved "måned" forstås en kalendermåned.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Order 3, rule 2 i Rules of the Court of Judicture (Northern Ireland) 1980 bestemmer, at hvis en handling skal foretages inden for en bestemt frist inden en bestemt dato, ophører perioden umiddelbart før denne dato.

I County Court Rules (Northern Ireland) 1981 omfatter en frist, der udløber på eller beregnes til en bestemt dag, den pågældende dag, jf. § 39 i Interpretation (Northern Ireland) Act 1954.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Order 3, rule 2 i Rules of the Court of Judicture (Northern Ireland) 1980 bestemmer, at når den pågældende periode, hvor der er tale om en periode på 7 dage eller derunder, omfatter en lørdag, søndag eller en offentlig fridag, juledag eller langfredag, medregnes denne dag ikke. Medmindre retten bestemmer andet, bliver den såkaldte lange ferie, dvs. sommerferien, ikke medregnet ved fastsættelsen af en hvilken som helst frist, der er fastsat i Rules eller ved kendelse eller anvisning vedrørende forkyndelse, indgivelse eller ændring af et processkrift, jf. Order 3, rule 3. Hvis en frist, der er fastsat i Rules eller ved dom, kendelse eller anvisning, inden for hvilken der skal foretages en handling i Supreme Court’s justitskontor, udløber på en dag, hvor kontoret er lukket, så den pågældende handling ikke kan foretages på den pågældende dag, anses handlingen for rettidigt foretaget, hvis den foretages på den førstkommende dag, hvor kontoret er åbent, jf. Order 3, rule 4.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

-

12 Hvor lang er ankefristen?

Ankefristen er generelt seks uger for domme afsagt af High Court og 21 dage for domme afsagt af County Court. Medmindre andet er fastsat i den pågældende lov, har man en frist på 21 dage til at anmode en dommer om at prøve en instans' afgørelse, hvis der er adgang hertil ifølge gældende lov.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Foreligger der efter sagsøgers opfattelse ganske særlige grunde, kan denne anmode retten om at tage stilling til en anmodning omgående, og uden at dokumenterne forkyndes for sagsøgte, dvs. "ex parte" eller "uden varsel". Afsiger dommeren kendelse "ex parte" eller "uden varsel", vil sagsøger modtage en yderligere indkaldelse til at møde i retten. Sagsøgte har ret til at deltage i dette retsmøde, så dommeren kan høre begge parter, før retten tager stilling til, om der skal afsiges en anden kendelse.

Der er også andre muligheder for at forlænge fristen, jf. Part IV i Limitation (Northern Ireland) Order 1989. Som eksempel kan nævnes, at forældelsesfristen kan forlænges, hvis sagsøger er handicappet (artikel 48 i Limitation Act 1980).

Medmindre andet er fastsat i procesreglerne, eller retten bestemmer andet, kan den frist, en person har til at foretage en handling ifølge procesreglerne eller ifølge retten, ændres ved skriftlig aftale mellem parterne. Derudover har dommere beføjelse til at ændre tidsfrister.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nej. Den pågældende part fortaber ikke den ret, der følger af udenlandsk lovgivning.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Hvis sagsøgte ikke afgiver svarskrift eller bekræfter forkyndelsen inden for fristen, kan sagsøger anmode retten om at afsige en udeblivelsesdom. Sagsøgte har dog stadig mulighed for at påklage den pågældende afgørelse, og en domstol kan også omstøde dommen.

Der er også andre sanktionsmuligheder i forbindelse med sagsbehandlingen. Skal en part indgive et dokument, f.eks. en sagkyndig erklæring, inden for en bestemt frist, og sker dette ikke, kan retten afvise den pågældende erklæring.

Retten kan også pålægge sanktioner, hvis der f.eks. udvises foragt for retten.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

De udeblevne parter kan anmode retten om at forlænge fristen. Hvis fristens udløb har resulteret i en udeblivelsesdom, kan den appelleres.

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Frister for at reagere på krav

I sager ved Court of Session, hvor forkyndelsen sker inden for Europa eller uden for Europa, er fristen 21 dage fra forkyndelsesdatoen. I visse sager, hvor forkyndelsen ikke sker ved hjælp af en metode, der foreskrives i disse regler, er fristen 42 dage.

I sager ved Sheriff Court, hvor forkyndelsen sker inden for Europa, er fristen 21 dage fra forkyndelsesdatoen. I alle sager, hvor forkyndelsen sker uden for Europa, er fristen 42 dage fra forkyndelsesdatoen.

Der findes yderligere oplysninger i:

• Rules of the Court of Session
• Ordinary Cause Rules of the Sheriff Courts (lokalretter)

Der findes også regler for en forenklet procedure og en småkravsprocedure for inddrivelse af beløb på op til 5 000 GBP.

Forældelsesfrister

Ifølge skotsk ret fastlægges tidsfristerne for anlæggelse af sag ved hjælp af de juridiske begreber forældelse (limitation) og negativ forældelse (negative prescription). Forældelse er en retsplejeregel – et forsvar – hvorefter visse rettigheder og forpligtelser (som fortsat eksisterer) ikke længere kan gøres gældende juridisk efter et bestemt tidsrum. Negativ forældelse er en regel i materiel ret, som indebærer, at en persons rettigheder eller forpligtelser bortfalder efter et bestemt tidsrum.

Den nuværende lovgivning findes i Prescription and Limitation (Scotland) Act 1973 (med ændringer).

Reglerne vedrørende negativ forældelse bestemmer, hvornår kontraktlige rettigheder og forpligtelser bortfalder. Fristerne varierer afhængig af forpligtelsens art.

Loven indeholder en frist for erstatningssager, sager om personskade, ærekrænkelse og sager om produktansvar. Fristen er tre år efter konstatering af skaden, men retten kan tillade, at sagen går videre efter udløbet af denne periode, hvis den finder det rimeligt.

Der findes også forskellige tidsfrister i andre love, f.eks. vedrørende forældelsesfrister for søgsmål vedrørende transport (af personer og gods) med fly, vejtransport, ad søvejen og med jernbane.

Man kan få oplyst, om den specifikke sag, man ønsker at anlægge, er underlagt specifikke tidsfrister ved at søge rådgivning hos en advokat eller et Citizens Advice Bureau (borgerservice).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Ud over lørdag og søndag er følgende dage officielle fridage i Skotland:

• Nytårsdag: 1. januar
• Anden nytårsdag: 2. januar
• Langfredag: Fredag før påske
• Early May Bank Holiday: Første mandag i maj
• Spring Bank Holiday: Sidste mandag i maj
• Summer Bank Holiday: Første mandag i august
• Juledag: 25. december
• 2. juledag: 26. december

Hvis 1. juledag, 2. juledag eller nytårsdag og 2. januar falder i en weekend, er den følgende hverdag en officiel fridag. Hvis den 25. og 26. f.eks. er henholdsvis lørdag og søndag, er den følgende mandag og tirsdag officielle fridage.

Alle datoer er fastsat i Schedule 1 i Banking and Financial Dealings Act 1971, undtagen Spring Bank Holiday og 2. juledag, der er fastsat ved kongelig instruktion.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Forældelse

Prescription and Limitation (Scotland) Act 1973 med ændringer indeholder detaljerede bestemmelser om beregning af de forskellige forældelsesfrister, der beskrives i svaret på spørgsmål 1.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Starttidspunktet bestemmes af forkyndelsesdatoen.  Ved forkyndelse pr. brev er forkyndelsesdatoen dagen efter afsendelsen af stævningen.  Når fristen vedrørende en stævning udløber i en weekend eller på en officiel fridag, forlænges fristen frem til den følgende dag, der ikke er en weekend eller en officiel fridag.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Startdatoen er altid forkyndelsesdatoen uanset forkyndelsesmetoden.  Der findes nærmere oplysninger om fastsættelse af forkyndelsesdatoen i svaret på spørgsmål 4.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Datoen for handlingen.  Den første dag efter forkyndelsen tælles med som den første dag ved beregningen af fristen (med forbehold af oplysningerne om fridage i spørgsmål 4).

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Kalenderdage (jf. dog også spørgsmål 4 vedrørende fridage osv.).  Selv om tidsfrister ikke kan udløbe på en fridag, tælles alle andre fridage med ved beregning af fristen.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Når udtrykket "måned" anvendes i retsdokumenter, menes der kalendermåned.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Frister udløber i henhold til de principper, der skitseres i ovenstående spørgsmål, dvs. afhængig af tidsfristen sker det på den sidste dag, idet man skal huske på, at fristen løber fra dagen efter forkyndelsesdatoen.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja. Se svaret på spørgsmål 4.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Tidsfristen for forkyndelsen kan forlænges af retten, når dette er berettiget, og når retten finder det nødvendigt.

12 Hvor lang er ankefristen?

Ved Court of Session har sagsøgte 14 dage fra datoen for meddelelsen om den endelige dom eller mellemafgørelse til at appellere afgørelsen og give retten besked om sin hensigt.

Tidsfristen for iværksættelse af appel mod visse afgørelser fra Sheriff Court blev forlænget fra 14 til 28 dage fra den 1. januar 2016.  Disse appeller iværksættes nu direkte for Sheriff Appeal Court.

Appeller i småkravsproceduren og den forenklede procedure iværksættes stadig for Sheriff Court, og fristen er fortsat 14 dage.

Det skal bemærkes, at når lovgivningen fastsætter andre appelfrister for bestemte appeltyper, f.eks. lovbestemte ankesager, end de i reglementet fastsatte, gælder denne frist.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Kun under ekstraordinære omstændigheder. Ved afkortning af frister skal fristen være på mindst 48 timer. Kun i sager, hvor der udstedes midlertidige forbud i sager om barnets tarv, kan der ses helt bort fra kravet om forudgående underretning af sagsøgte. I sådanne sager kan der naturligvis berammes et efterfølgende retsmøde for at sikre alle parter en rimelig rettergang.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nej.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Hvis sagsøgte ikke giver møde for retten, kan der afsiges udeblivelsesdom, hvis sagsøger anmoder om dette. Den kan naturligvis appelleres af sagsøgte som beskrevet i svaret på spørgsmål 12.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Sagsøgte kan anmode retten om en fristforlængelse. Hvis der allerede er afsagt dom (udeblivelsesdom), kan sagsøgte anmode retten om at tage sagen op til fornyet behandling i henhold til rettens procesreglement.

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

De vigtigste frister:

Tid til at reagere på et krav –– Ved modtagelse af en standard kravsformular eller en stævning, hvis den forkyndes særskilt, har sagsøgte 14 dage til at reagere på kravet eller bekræfte forkyndelsen. Når forkyndelsen er bekræftet, har sagsøgte yderligere 14 dage til at forberede et svarskrift. Det betyder, at sagsøgte kan have op til 28 dage til at reagere på kravet, men hvis forkyndelsen bekræftes dagen efter modtagelsen af stævningen, har denne kun 15 dage til at afgive svarskrift.

Frist for fuldbyrdelse af en dom — I henhold til Section 4(4), i Limitation Act 1960 (lov om forældelsesfrister) kan der ikke anlægges sag til prøvelse af en dom, når der er gået tolv år fra den dato, hvor dommen blev eksigibel.

Forældelsesfrister – Der gælder generelt en forældelsesfrist på seks år for:

• sager om erstatning uden for kontrakt (Section 4(1)(a), i Limitation Act 1960)
• successive uretmæssige tilegnelser og fortabelse af ejendomsret og uretmæssigt tilegnede goder (Section 11 i Limitation Act 1960)
• foranstaltninger vedrørende beløb, der kan kræves erstattet i henhold til loven (Section 4(1)(d), i Limitation Act 1960)

For andre former for søgsmål varierer forældelsesfristen. For eksempel:

• Fristen for anlæggelse af sager vedrørende om ved segl bekræftet gæld er 12 år (Section 4(3), i Limitation Act 1960) — for eksempel for ved segl oprettede lån som f.eks. realkredit.
• Fristen for søgsmål vedrørende personskade er tre år (Section 4(1), i Limitation Act 1960).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Parts 2.8-2.10 i Civil Procedure Rules (den civile retsplejelov) omhandler anvendelsen og fortolkningen af reglerne for beregning af frister.

Ud over lørdag og søndag er følgende officielle helligdage fridage i Gibraltar:

• Nytårsdag: 1. januar
• Langfredag: fredag før påske
• 2. påskedag: mandag efter påske
• Arbejdernes mindedag: 28. april
• 1. maj
• Spring Bank Holiday: sidste mandag i maj
• Dronningens fødselsdag: 2./3. mandag i juni
• Sommerferie: sidste mandag august
• Nationaldag: 10. september
• Juledag: 25. december
• 2. juledag: 26. december

Falder juledag, anden juledag, nytårsdag eller nationaldagen i en weekend, bliver den følgende hverdag en helligdag. Hvis den 25. og 26. december f.eks. falder på hhv. en lørdag og en søndag, er den følgende mandag og tirsdag officielle fridage. Desuden kan domstolene også holde lukket mellem jul og nytår.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Limitation Act 1960 fastsætter flere frister for anlæggelse af sager og også andre frister, inden for hvilke en dom f.eks. skal fuldbyrdes, og andre foranstaltninger skal træffes af parterne. Yderligere oplysninger findes under punkt 1 ovenfor.

Civil Procedure Rules — Det drejer sig om procedureregler for de civile domstole i England og Wales (som finder anvendelse på Gibraltar) og omfatter frister for forskellige foranstaltninger.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristen begynder normalt at løbe fra den dato, hvor den pågældende begivenhed finder sted. 14-dages-fristen til at reagere på et krav begynder f.eks. at løbe på dagen for modtagelsen af kravsformularen eller stævningen, hvis denne forkyndes særskilt (med forbehold for de gældende regler om, hvornår forkyndelse anses for sket — se nedenfor). 12-års-fristen til at fuldbyrde en dom begynder at løbe fra den dato, hvor dommen blev eksigibel.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

I Gibraltar forkyndes dokumenter normalt ved fysisk fremmøde. Når forkyndelsen sker ved anbefalet brev, bestemmer Section 8 i Interpretation and General Clauses Act, at forkyndelsen anses for at have fundet sted "på det tidspunkt, hvor brevet ville blive leveret i forbindelse med den almindelige posttjeneste".

Yderligere oplysninger om de fastsatte frister for andre former for ikkepersonlig forkyndelse, f.eks. dokumentudveksling, levering af dokumentet til eller aflevering af det på den tilladte adresse, fax eller andre elektroniske metoder findes i Part 6 i Civil Procedure Rules.

Forkyndes et dokument personligt, anses det for forkyndt den førstkommende hverdag, hvis forkyndelse sker efter kl. 17.00 på en hverdag eller i løbet af en lørdag, søndag eller officiel fridag.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

En frist, der er udtrykt i dage, beregnes i hele dage. Ved beregning af antallet af "hele dage" medregnes ikke den dag, hvor fristen begynder, og — hvis fristens udløb defineres med henvisning til en begivenhed — den dag, hvor den pågældende begivenhed finder sted. Eksempler på beregning af disse dage findes i Part 2 i Civil Procedure Rules.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Hvis retten afsiger en dom, kendelse eller et påbud, som pålægger en frist for at foretage en handling, skal sidste frist for efterlevelse så vidt muligt angives som en kalenderdag og tidspunktet på den dag, hvor handlingen skal være udført, angives. Hvis den dag, inden hvis udløb en handling skal foretages, er fastsat i et dokument, skal dagen så vidt muligt angives som kalenderdag.

Hvis en person f.eks. får forkyndt et dokument den 4. april, og han eller hun anmodes om at svare inden for 14 dage fra forkyndelsen, skal der svares inden den 18. april.

Er den fastsatte frist på under fem dage, bliver lørdage, søndage og officielle fridage dog ikke medregnet.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Hvis ordet "måned" er anført i en dom, en kendelse, et påbud eller andet dokument, er der tale om kalendermåned.

Er en frist udtrykt i år, finder Part 2.10 i Civil Procedure Rules tilsvarende anvendelse, selv om der ikke er nogen udtrykkelig regel herom. Det vil sige, at der ved "år" i en dom, en kendelse, et påbud eller andet dokument forstås kalenderår.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Hvis fristens udløb er fastlagt med henvisning til en begivenhed, medregnes den dag, hvor den pågældende begivenhed finder sted, ikke. Se også svaret til punkt 6 ovenfor.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Hvis den frist, der er fastsat i Civil Procedure Rules, en Practise Direction (praktisk anvisning), en dom eller kendelse, inden for hvilken der skal foretages en handling på dommerkontoret, udløber på en dag, hvor kontoret er lukket, anses den pågældende handling for rettidigt foretaget, hvis den foretages på den førstkommende dag, hvor dommerkontoret er åbent. Denne regel gælder, når der er fastsat en udløbsdato.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Hvis kravsformularen forkyndes uden for jurisdiktionen, gælder der særlige regler. Som eksempel kan nævnes, at der — hvis forkyndelsen skal ske i et EU-land eller et land, der er part i Haagerkonventionen fra 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål — er en frist på 21 dage til at bekræfte forkyndelsen efter den dato, hvor kravsformularen eller stævningen blev forkyndt. Der er en frist på 21 dage til at afgive svarskrift efter den dato, hvor stævningen blev forkyndt, eller — hvis sagsøgte har bekræftet forkyndelsen — 35 dage efter dens forkyndelse. Skal forkyndelsen ske på et hvilket som helst andet territorium af et land, der er part i Haagerkonventionen fra 1965, er der en frist på 31 dage til at bekræfte forkyndelsen efter den dato, hvor kravsformularen eller stævningen blev forkyndt. Der er en frist på 31 dage til at afgive svarskrift efter den dato, hvor stævningen blev forkyndt, eller — hvis sagsøgte har bekræftet forkyndelsen — 45 dage efter dens forkyndelse. Yderligere oplysninger findes i Part 6 i Civil Procedure Rules.

Når forkyndelsen er sket i et hvilket som helst andet land, er fristen for indgivelse af en kvittering for modtagelsen eller et svarskrift det antal dage, der er anført i tabellen i Practice Direction 6B i Civil Procedure Rules, efter forkyndelsen af stævningen, eller, hvis sagsøgte har anerkendt forkyndelsen, det antal dage, der er anført i tabellen plus yderligere 14 dage efter forkyndelsen af stævningen.

12 Hvor lang er ankefristen?

Ankefristen for en dom er 14 dage. Fristerne for at anmode en dommer om at tage et organs afgørelse op til fornyet overvejelse, hvis man har en lovfæstet ret til at gøre dette, er tre måneder, medmindre andet er fastsat i den pågældende lov (selv om anmodninger om en sådan retlig prøvelse under alle omstændigheder skal indgives umiddelbart).

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Foreligger der efter sagsøgers opfattelse ganske særlige grunde, kan han anmode retten om at tage stilling til en anmodning omgående, og uden at dokumenterne forkyndes for sagsøgte, dvs. "ex parte" eller "uden varsel". Hvis kendelsen er ex parte eller uden varsel, modtager sagsøger indkaldelse til endnu et retsmøde i retten. Sagsøgte har ret til at deltage i dette retsmøde, så dommeren kan høre begge parter, før han eller hun tager stilling til, om der skal afsiges en anden kendelse.

Yderligere muligheder for at forlænge en frist findes i Limitation Act 1960. Forældelsesfristen kan f.eks. forlænges i tilfælde, hvor sagsøger er handicappet (Section 28 i Limitation Act).

Medmindre andet er fastsat i Civil Procedure Rules eller en Practice Direction, eller retten bestemmer andet, kan fristen ifølge en forskrift eller som fastsat af retten, som en person har til at foretage en handling, ændres ved skriftlig aftale mellem parterne. Derudover har dommere vidtgående beføjelser til at ændre tidsfrister.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nej. En part ville ikke miste en sådan fordel.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Hvis sagsøgte ikke afgiver svar eller bekræfter forkyndelsen inden for fristen, kan sagsøger anmode retten om at afsige en udeblivelsesdom. Sagsøgte kan dog anmode retten om at ophæve dommen.

Der findes også andre sanktionsmuligheder i forbindelse med sagsbehandlingen. Skal en part indgive et dokument, f.eks. en erklæring fra en sagkyndig, inden for en bestemt frist og ikke gør det, kan retten afvise den pågældende erklæring.

Retten kan også pålægge sanktioner for f.eks. at udvise foragt for retten.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

De misligholdende parter kan gå rettens vej og anmode om forlængelse af fristerne. Hvis fristens udløb har resulteret i en udeblivelsesdom, kan de anmode om ophævelse af afgørelsen.