Frister for at anlægge sag

Sverige
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Der findes forskellige former for tidsfrister inden for den civile retspleje, såvel som tidsrum, der er fastsat i forfatningen. Eksempelvis kan nævnes søgsmålsfrister, klagefrister og frister for at få en sag genoptaget (den frist inden for hvilke en sag skal indbringes for domstolene). Der findes endvidere bestemmelser, som blot foreskriver, at der skal træffes en foranstaltning, hvorefter det tilkommer retten at bestemme, inden for hvilken frist dette skal ske. Eksempelvis kan nævnes frister for indgivelse af supplerende oplysninger, bevismateriale og svarskrift.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Lørdage, søndage og helligdage betragtes som fridage.

Ifølge loven om fri- og helligdage (lov 1989, nr. 253, lagen om almänna helgdagar) er følgende dage fri- og helligdage i Sverige:

  • Nytårsdag (den 1. januar)
  • Helligtrekonger (den 6. januar)
  • Langfredag (fredag før påske)
  • Påskedag (første søndag efter fuldmåne den 21. marts eller næst derefter)
  • 2. påskedag (dagen efter påskedag)
  • Kristi himmelfartsdag (sjette torsdag efter påskedag)
  • Pinsedag (syvende søndag efter påskedag)
  • Nationaldagen (den 6. juni)
  • Midsommerdagen (lørdagen mellem den 20. og den 26. juni)
  • Allehelgensdag (lørdagen mellem den 31. oktober og den 6. november)
  • Juledag (den 25. december)
  • 2. juledag (den 26. december).

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Det princip, der ligger til grund for tidsfrister er, at når en person af domstolen pålægges at foretage en given handling som led i retssagen, skal vedkommende gives en rimelig frist til at efterkomme pålægget (kapitel 32, § 1, i den svenske retsplejelov, rättegångsbalken). I de fleste tilfælde er det retten, som fastsætter fristen, og den skal da gøre det på en sådan måde, at parten gives rimelig tid at efterkomme pålægget.

I nogle få tilfælde er der i retsplejeloven fastsat en bestemt frist. Det gælder frem for alt fristen for appel af en domstols dom eller kendelse (beslut) samt frister for ansøgning om genoptagelse af en afsluttet sag eller i visse tilfælde om ændring af en tidsfrist.

Hvis en part vil anke byrettens (tingsrättens) dom i et civilt søgsmål, skal det ske inden tre uger fra dommens afsigelse. Hvis en part vil kære byrettens kendelse i et civilt søgsmål, skal det ske inden for samme frist. Hvis en kendelse som led i retssagen ikke er blevet afsagt i et retsmøde, og det heller ikke under retsforhandlingerne er blevet oplyst, hvornår kendelsen vil blive afsagt, beregnes kærefristen imidlertid fra den dag, hvor den pågældende får kendskab til kendelsen. For appel af en dom eller kendelse afsagt af landsretten (hovrätt) gælder der en frist på fire uger (kap. 50, § 1, kap. 52, § 1, kap. 55, § 1 og kap. 56, § 1 i retsplejeloven).

Hvis byretten har afsagt en udeblivelsesdom over en part, kan denne anmode om genoptagelse af retssagen inden for en måned efter dommens afsigelse (kap. 44, § 9, i retsplejeloven).

Hvis en appel har måttet afvises, fordi appellanten udeblev fra retsmødet i landsretten, kan appellanten inden tre uger fra kendelsens forkyndelse anmode landsretten om genoptagelse af sagen (kap. 50, § 22, i retsplejeloven).

Hvis en part ikke i rettidigt har appelleret en dom eller anmodet om en genoptagelse eller genåbning af sagen, kan den pågældende ansøge om at få den udløbne frist genetableret. En sådan ansøgning skal indgives inden tre uger fra det lovlige forfalds ophør og senest inden et år efter tidsfristens udløb (kap. 58, § 12, i retsplejeloven).

Inden for rammerne af den såkaldte summariske proces ved fogedretten (Kronofogdemyndigheten) gælder der også forskellige tidsfrister. Rekvisitus vil blive pålagt at fremsætte sine bemærkninger inden for en vis tid efter datoen for tilsigelsen. Denne periode må kun, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, overstige to uger (§ 25 i lov 1990, nr. 746 om betalingspåkrav og bistand; lagen om betalningsföreläggande och handräckning ). Hvis rekvisitus bestrider kravet, kan rekvirenten senest fire uger efter den dag, hvor meddelelsen om indsigelsen blev sendt til vedkommende, anmode om, at sagen indbringes for byretten til videre behandling (§ 34). Hvis fogedretten træffer afgørelse i en sag om betalingspåkrav eller almindelig bistand, kan rekvisitus anmode om genoptagelse af sagen inden en måned fra dagen for afgørelsen (§ 53). Rettens øvrige afgørelser kan appelleres inden tre uger fra dagen for afgørelsen (§§ 55-57).

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Hvis en handling skal udføres inden for en given tidsfrist, begynder fristen som hovedregel at løbe den dag, hvor afgørelsen træffes eller pålægget udstedes. Hvis et dokument skal forkyndes for parten, begynder fristen dog først at løbe den dag, hvor parten modtager dokumentet (forkyndelsesdagen).

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Hvis et dokument skal forkyndes for parten, begynder fristen først at løbe den dag, hvor parten modtager dokumentet (forkyndelsesdagen).

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Hvis starttidspunktet er dagen for afgørelsen eller pålægget, angives fristen ofte som en bestemt dato, hvor den foranstaltning, som følger af afgørelsen/pålægget, senest skal være gennemført. Det forekommer dog også, at tidsfristen angives ved, at det fastsættes, at en foranstaltning skal træffes inden for et bestemt antal dage, uger, måneder eller år, altid med udgangspunkt i et starttidspunkt. Hvis starttidspunktet er dagen for forkyndelsen, angives det altid, at foranstaltningen skal træffes inden for et vist antal dage, uger, måneder eller år fra dagen for forkyndelsen, hvilket er den dag, hvor parten modtager dokumentet.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Når tidsfristen angives i dage, er der tale om kalenderdage og ikke kun hverdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Hvis en handling skal udføres inden udløbet af en bestemt frist, begynder fristen som hovedregel at løbe den dag, hvor afgørelsen træffes, eller pålægget udstedes. Hvis et dokument skal forkyndes for parten, begynder fristen dog først at løbe den dag, hvor parten modtager dokumentet (forkyndelsesdagen).

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Af lov (1930:173) om beregning af lovfæstede tidsfrister (lag om beräkning av lagstadgad) fremgår det, at når tidsfristen angives i uger, måneder eller år, er slutdagen den dag, som ved sit navn i ugen eller sit tal i måneden svarer til den, på hvilken tidsfristen begyndte at løbe. Hvis der i slutmåneden ikke findes nogen tilsvarende dag, er det månedens sidste dag, der er slutdag.

Hvis den dag, hvor en foranstaltning senest skal være gennemført, er en lørdag, søndag, en anden helligdag (se 2 ovenfor), midsommeraften (dagen før midsommerdag), juleaften (den 24. december) eller nytårsaften (den 31. december), udskydes fristen til den første derpå følgende arbejdsdag. Det gælder også i de tilfælde, hvor fristen begynder at løbe på dagen for forkyndelsen.

Hvis Rådets forordning nr. 1182/81 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter finder anvendelse, gælder forordningens bestemmelser i stedet.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Hvis den dag, hvor en foranstaltning senest skal være gennemført, er en lørdag, søndag, en anden helligdag (se 2 ovenfor), midsommeraften (dagen før midsommerdag), juleaften (den 24. december) eller nytårsaften (den 31. december), udskydes fristen til den første derpå følgende arbejdsdag. Det gælder også i de tilfælde, hvor fristen begynder at løbe på dagen for forkyndelsen.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Der findes ingen særlige regler om forlængelse af tidsfrister i tilfælde, hvor parten har bopæl/hjemsted eller i øvrigt opholder sig uden for Sverige eller på et svært tilgængeligt sted. Som nævnt fastsætter retten i mange tilfælde selv fristens længde og påser i den forbindelse, at parten får rimelig tid til at foretage den pågældende handling.

12 Hvor lang er ankefristen?

Normalt er fristen for appel af en domstols dom eller kendelse tre til fire uger.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Hvis en tidsfrist er lovfæstet (f.eks. en ankefrist), kan den hverken afkortes eller forlænges. Hvis en part er blevet pålagt at give møde i retten eller ellers foretage en handling, kan retten forlænge fristen ved at fastsætte et nyt sluttidspunkt. I nødstilfælde er der intet til hinder for, at retten aflyser et planlagt retsmøde og fastsætter et nyt på et tidligere tidspunkt. Det er dog en forudsætning, at parterne får tilstrækkelig tid til at forberede sig.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Nej, se punkt 11 ovenfor.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Tidsfrister for efterkommelse af pålæg m.m.

Hvis sagsøgeren ikke efterkommer et pålæg om at fremlægge yderligere oplysninger til brug for begæringen om udtagelse af stævning, eller hvis der er andet til hinder for sagens påkendelse, afvises den. Hvis sagsøgte ikke indgiver et svarskrift, kan dette medføre udeblivelsesvirkning. Undladelse af at efterkomme et pålæg rettidigt kan ligeledes medføre, at retten afgør sagen på det foreliggende grundlag.

Udeblivelse fra et retsmøde

I sager, der kan forliges udenretsligt (f.eks. handelsretlige sager) kan en parts udeblivelse fra retsmødet medføre, at der afsiges udeblivelsesdom. I andre tilfælde kan der pålægges en bøde. I sager, der ikke kan forliges udenretsligt (f.eks. familieretlige sager), kan sagsøgerens udeblivelse imidlertid medføre, at sagen afvises, medens modparten ved udeblivelse kan pålægges at betale en bøde eller blive fremstillet i retten. Hvis en appellant ikke giver møde for landsretten, kan appellen afvises. Hvis modparten udebliver, kan han pålægges en bøde.

Ankefrist

Hvis en part appellerer en afgørelse for sent, vil appellen blive afvist.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis tidsfristen ikke er lovfæstet, skal den pågældende inden fristens udløb begære udsættelse og anmode retten om at forlænge fristen. Hvis fristen er overskredet, og retten derefter har taget retsskridt, f.eks. har afsagt dom, er der en række ordinære såvel som ekstraordinære retsmidler til rådighed for parten. Formålet med disse retsmidler er enten at få genoptaget den afsluttede sag eller i visse tilfælde at få tidsfristen ændret (se punkt 3 ovenfor).

Sidste opdatering: 09/09/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website