Frister for at anlægge sag

Slovenien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Ifølge slovensk retsplejelov er en frist en periode, der er afgrænset af to tidspunkter – begyndelsen og slutningen af perioden – hvor et bestemt processuelt skridt kan foretages, og undtagelsesvist, ikke kan foretages.

I slovensk lovgivning anerkendes forskellige frister:

  • materielle frister og procesfrister: materielle frister er fastsat i den materielle lovgivning for at gøre rettigheder gældende og er opdelt i negative forældelsesfrister, hvorved det fastsættes, hvornår en rettighed udløber ved lov, og begrænsende frister, når en rettighed ikke længere finder anvendelse, hvis modparten gør indsigelse. Procesfrister fastsættes for iværksættelse af processuelle skridt
  • lovbestemte og retlige frister: lovbestemte frister og varigheden af dem er fastsat direkte i lovgivningen, hvorimod retlige frister fastsættes af retten under hensyntagen til alle omstændighederne i en konkret sag
  • frister, der kan forlænges, og dem, der ikke kan forlænges: retlige frister kan forlænges, hvorimod lovbestemte frister ikke kan forlænges
  • subjektive og objektive perioder: subjektive perioder begynder, når en berørt person får kendskab til en bestemt begivenhed eller får mulighed for at foretage et processuelt skridt, hvorimod objektive perioder begynder, når en bestemt objektiv omstændighed har fundet sted
  • processuelle forældelsesfrister og vejledende frister: efter udløbet af en processuel forældelsesfrist, har det processuelle skridt, som fristen vedrører, ikke længere nogen retsvirkning, hvorimod overskridelse af en vejledende frist ikke har nogen direkte retsvirkninger.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Ifølge forordning nr. 1182/71 er en "arbejdsdag" alle dage undtagen helligdage, lørdage og søndage. Følgende helligdage er udpeget som arbejdsfri dage i Slovenien ved lov om helligdage og arbejdsfrie dage i Republikken Slovenien (Zakon o praznikih in dela prostih dnevih v Republiki Sloveniji, forkortet ZPDPD):

  • 1. januar – nytårsdag
  • 8. februar – Prešeren Day, den slovenske kulturhelligdag
  • 27. april – dagen for oprør mod besættelse
  • 1. og 2. maj – maj-fri
  • 25. juni – statens dag
  • 1. november – allehelgensdag
  • 26. december – uafhængigheds- og enhedsdag.

Arbejdsfrie dage i Slovenien omfatter også:

  • påskedag og 2. påskedag
  • 15. august – jomfru Marias himmelfart
  • 31. oktober – reformationsdagen
  • 25. december – juledag.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

De almindelige bestemmelser om procesfrister i slovensk ret er nedfældet i civilprocesloven (Zakon o pravdnem postopku, forkortet: ZPP). Artikel 110-112 og 116-120 i ZPP finder direkte anvendelse i civile sager, og mutatis mutandis i sager inden for rammerne af den frivillige retspleje, fuldbyrdelsessager og sager om sikkerhedsstillelse, samt i sager om tvungen bilæggelse af tvister eller konkurs på grund af en virksomheds insolvens eller likvidation.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

I slovensk lovgivning anerkendes civil beregning af frister, dvs. beregning i dage. Frister beregnes som dage, måneder og år. Hvis en frist er udtrykt i dage, medregnes datoen for forkyndelse af en processuel meddelelse eller den dag, som en frist regnes fra, ikke i fristen. Den første dag i fristen er derimod den først kommende dag. Frister udtrykt i måneder eller år udløber ved udgangen af den dag i den sidste måned eller det sidste år, hvis talbetegnelse svarer til den dato, fristen regnes fra. Hvis en sådan dag ikke findes i den sidste måned, udløber fristen den sidste dag i den måned. I så fald regnes fristen fra den dag, hvor den begivenhed, som fristen regnes fra, fandt sted (hvis et processuelt skridt f.eks. skal udføres senest et år regnet fra forkyndelsen af et dokument, og forkyndelsen fandt sted den 25. april 2005, udløber fristen den 25. april 2006). Hvis fristen udløber en lørdag, søndag, helligdag eller en anden arbejdsfri dag, der er defineret som sådan i lov om helligdage og arbejdsfri dage i Republikken Slovenien (jf. punkt 2 ovenfor), udløber fristen den først kommende arbejdsdag. Ovennævnte dage påvirker ikke begyndelse og forløb af en procedure, eftersom fristen ikke afbrydes på disse dage. En undtagelse fra denne regel er rettens ferie (fra 15. juli til 15. august). En frist kan ikke begynde i denne periode, den begynder derimod den første dag efter rettsferien.

En frist kan ikke begynde i denne periode, den begynder derimod den første dag efter retsferien. De begivenheder, som en frist normalt regnes fra, er forkyndelse af en processuel meddelelse, et processuelt skridt foretaget af modparten eller en udenretslig begivenhed.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Efter slovensk ret forkyndes dokumenter pr. post, af en foged, i retten eller på en anden måde, der er fastsat ved lov. Når en frist regnes fra forkyndelsen, har forkyndelsesmetoden ikke nogen indvirkning på, hvornår fristen begynder. Fristen regnes fra det øjeblik, forkyndelsen faktisk fandt sted eller anses for at have fundet sted i overensstemmelse med loven.

Forkyndelse af dokumenter reguleres af artikel 132 ff. i ZPP. Heri sondres mellem ikkepersonlig (almindelig) og personlig forkyndelse pr. post samt forkyndelse ved sikre elektroniske midler, som også kan være personlig eller almindelig.

Ved ikkepersonlig forkyndelse af dokumenter (jf. artikel 140 og 141 i ZPP) anses forkyndelse for at have fundet sted på den dag, hvor en foged overleverer dokumenterne til en adressat på dennes bopæl eller arbejdsplads. Hvis adressaten ikke kan findes på sin bopæl, kan dokumenterne overdrages til en voksen person i husholdningen. Hvis fogeden forkynder dokumenter på adressatens arbejdsplads, og adressaten ikke er der på forkyndelsestidspunktet, eller fogeden ikke kan komme i kontakt med vedkommende på grund af arbejdsprocedurer på arbejdsstedet, anses forkyndelsen for at have fundet sted, når dokumenterne er overleveret til en person, der har tilladelse til at modtage post eller til en person, der er ansat på arbejdspladsen. Hvis adressaten bor på et indkvarteringssted, og fogeden ikke finder vedkommende der, overleveres dokumenterne til en person på stedet, der har tilladelse til at modtage beboernes post. Fristen regnes fra dagen for en sådan forkyndelse. Hvis en sådan forkyndelse ikke er mulig, deponerer fogeden dokumenterne i en postkasse på personens bopælsadresse. Forkyndelsen skal anses for at have fundet sted på den dag, hvor dokumentet blev lagt i postkassen. Hvis adressaten ikke har en postkasse, eller den ikke kan anvendes, kan dokumenterne leveres til den ret, der anmodede om forkyndelse eller et lokalt postkontor, og der efterlades en meddelelse om forkyndelse på bopælens hoveddør med angivelse af, hvor dokumenterne kan afhentes. Forkyndelse anses for at have fundet sted den dag, hvor meddelelsen om forkyndelse er anbragt på døren. Postkontoret opbevarer dokumenterne i 30 dage. Hvis adressaten ikke henter dokumenterne inden for dette tidsrum, returneres dokumenterne til retten. Hvis dokumenter skal forkyndes for en juridisk enhed, der er opført i registret, eller for en selvstændig erhvervsdrivende, og forkyndelse ikke er mulig på den adresse på enheden, der er opført i registret, kan forkyndelse ske ved at efterlade dokumenterne eller en meddelelse om forkyndelse på den adresse, som er opført i registret, forudsat at denne adresse faktisk findes.

Personlig forkyndelse (jf. artikel 142 og 143 i ZPP) foretages, når en forkyndelse vedrører en retsakt, en retsafgørelse, som det er muligt at anfægte ved en appel eller ved at benytte et ekstraordinært retsmiddel, et betalingspåkrav om retsgebyret for indgivelser i medfør af artikel 105a i ZPP, en indkaldelse til et retsmøde om forlig eller det første ordinære retsmøde. Andre dokumenter forkyndes kun personligt, når det er fastsat ved lov, eller når en ret anser det for nødvendigt, fordi dokumenterne er originale eller af andre grunde, som kræver større forsigtighed. Fristen regnes fra dagen efter en sådan forkyndelse. Fristen kan udløbe på en arbejdsfri dag, hvilket betyder, at fristen ikke forlænges til den følgende arbejdsdag, hvis den udløber på en arbejdsfri dag.

Hvis direkte personlig forkyndelse er påkrævet men ikke mulig, kan fogeden efterlade dokumentet i en postkasse eller fastsætte en meddelelse om dokumenterne på bopælens hoveddør med en angivelse af, at adressaten kan afhente dokumenterne på et lokalt postkontor inden for en frist på 15 dage, når forkyndelse blev forsøgt pr. post, eller i den ret, som har fastsat forkyndelsen. Forkyndelse anses for at have fundet sted, når adressaten afhenter dokumenterne på postkontoret eller efter 15 dage, hvis adressaten ikke afhenter dokumenterne. Hvis adressaten ikke afhenter dokumenterne, regnes fristen fra dagen efter, forkyndelsen fandt sted eller anses for at have fundet sted.

Elektronisk forkyndelse af dokumenter kan ske ved sikre elektroniske midler. Domstolenes informationssystem sender automatisk dokumenter til den registrerede adresse med henblik på forkyndelse eller til en sikker elektronisk postkasse for juridiske eller fysiske personer, der forkynder dokumenter ved sikre elektroniske midler som en registreret aktivitet på grundlag af en særlig tilladelse fra justitsministeriet. Adressaten skal hente dokumenterne inden 15 dage. Adressaten henter dokumenterne fra informationssystemet ved at bevise sin identitet på den foreskrevne måde, underskrive en kvittering for elektronisk forkyndelse og sende den tilbage til afsenderen ved sikre elektroniske midler. Forkyndelse anses for at have fundet sted den dag, hvor adressaten accepterer de elektroniske dokumenter. Hvis dokumenterne accepteres inden for 15 dage, anses forkyndelse for at have fundet sted efter udløbet af denne frist. Adressaten skal have mulighed for at få kendskab til indholdet af dokumenterne mindst tre måneder efter udløbet af den 15-dages periode efter at have modtaget de elektroniske dokumenter. Hvis adressaten ikke henter dokumenterne, regnes fristen fra dagen efter, forkyndelsen fandt sted eller anses for at have fundet sted. Det skal understreges, at selv om elektronisk forkyndelse er fastsat i lovgivningen, er det endnu ikke muligt i civile sager og handelssager, med undtagelse af sager om fuldbyrdelse, insolvens og indførsel i ejendomsregister. Med hensyn til anvendelsen af elektroniske sagsgange henvises der til emnet "automatiseret behandling".

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Når en frist er udtrykt i dage, medregnes datoen for forkyndelse af en processuel meddelelse eller den dag, som en frist regnes fra, ikke i fristen. Den første dag i fristen er derimod dagen efter forkyndelsen af den processuelle meddelelse eller dagen efter begivenheden.

Frister udtrykt i måneder eller år udløber ved udgangen af den dag i den sidste måned eller det sidste år, hvis talbetegnelse svarer til den dato, fristen regnes fra. Hvis en sådan dag ikke findes i den sidste måned, udløber fristen den sidste dag i den måned. I så fald regnes fristen fra den dag, hvor den begivenhed, som fristen regnes fra, fandt sted (hvis et processuelt skridt f.eks. skal udføres senest et år regnet fra forkyndelsen af et dokument, og forkyndelsen fandt sted den 25. april 2005, udløber fristen den 25. april 2006).

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Når en frist er udtrykt i dage, skal dette forstås som kalenderdage. Frister løber uden afbrydelse, herunder lørdage, søndage og arbejdsfri dage. Hvis en dom for eksempel blev forkyndt på en fredag, regnes fristen for appel fra lørdag. Hvis fristen udløber en lørdag, søndag, helligdag eller en anden arbejdsfri dag, der er fastsat som sådan i lov om helligdage og arbejdsfrie dage i Republikken Slovenien, udløber fristen den først kommende arbejdsdag.

Ved beregning af frister skal de særlige bestemmelser i artikel 83 i loven om domstole (Zakon o sodiščih), der regulerer retlige ferier, ligeledes anvendes. Mellem den 15. juli og den 15. august afholder retterne kun retsmøder og træffer kun afgørelse i presserende sager, der er defineret som sådan ved lov (påkrav, forældremyndighed og pasning af børn, underholdsbidrag osv.). Procesfrister løber ikke, undtagen i presserende sager. Hvis forkyndelse blev foretaget i løbet af rettens ferie (f.eks. den 20. juli), regnes procesfrister fra dagen efter den sidste dag i rettens ferie, som er den 16. august. Heller ikke procesfrister kan udløbe i løbet af rettens ferie. Hvis forkyndelse for eksempel fandt sted den 10. juli, udløber fristen på 15 dage den 26. august. Frister afbrydes af rettens ferie.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Frister bliver ikke udtrykt i uger i slovensk lovgivning. Frister beregnes i dage, måneder og år. Lørdage, søndage og andre arbejdsfrie dage påvirker ikke en frist, og en frist kan ikke udløbe på en sådan dag. Hvis fristen udløber en lørdag, søndag, helligdag eller en anden arbejdsfri dag, der er fastsat som sådan i lov om helligdage og arbejdsfrie dage i Republikken Slovenien, udløber fristen den først kommende arbejdsdag.

Bestemmelserne i lov om domstole vedrørende frister i løbet af rettens ferie er utilstrækkelige med hensyn til frister, som er udtrykt i måneder eller år, og i medfør af artikel 111, stk. 3, i ZPP udløber de den dag, hvis talbetegnelse svarer til den dato, som fristen regnes fra. Rettens ferie påvirker ikke igangværende frister udtrykt i år. I henhold til retspraksis løber frister, der er udtrykt i måneder, ikke i løbet af rettens ferie og forlænges således med én måned (en procesfrist på tre måneder, der begynder den 20. juni udløber f.eks. den 20. september, og en frist på tre måneder, der ville være udløbet i løbet af rettens ferie, f.eks. den 5. august, forlænges med en måned og udløber den 5. september).

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Frister udtrykt i måneder eller år udløber ved udgangen af den dag i den sidste måned eller det sidste år, hvis talbetegnelse svarer til den dato, fristen regnes fra. Hvis en sådan dag ikke findes i den sidste måned, udløber fristen på den sidste dag i den pågældende måned (hvis et bestemt processuelt skridt f.eks. skal udføres senest et år efter forkyndelse af dokumenter, og dokumenterne blev forkyndt den 25. april 2005 udløber fristen den 25. april 2006, hvis et bestemt processuelt skridt skal udføres senest en måned efter forkyndelse, der fandt sted den 31. maj 2005, udløber fristen den 30. juni 2005).

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Frister udløber ikke på en lørdag, søndag eller anden arbejdsfri dag. Hvis fristen udløber en lørdag, søndag, helligdag eller en anden arbejdsfri dag, der er fastsat som sådan i lov om helligdage og arbejdsfrie dage i Republikken Slovenien, udløber fristen den først kommende arbejdsdag.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Kun de frister, der fastsættes af en ret, de såkaldte retlige frister (artikel 110 i ZPP), kan forlænges. En retlig frist kan forlænges af en ret efter anmodning fra en part, når der er berettiget grund til forlængelsen. Der skal indgives anmodning om forlængelse af en frist, inden den udløber. Frister fastsat ved lov kan ikke forlænges. Bestemmelsen om, at lovbestemte frister ikke kan forlænges, kan ikke fraviges.

12 Hvor lang er ankefristen?

Parterne kan indgive en appel til prøvelse af en dom eller en retsafgørelse truffet i første instans inden for den almindelige appelfrist på 30 dage efter forkyndelsen af en udskrift af dommen og 15 dage efter forkyndelsen af en udskrift af førsteinstansrettens afgørelse, medmindre andet er fastsat i ZPP (artikel 333 eller 363, stk. 2).

Der er fastlagt en kortere appelfrist på 15 dage i forbindelse med tvister om veksler eller checks (jf. artikel 333 i ZPP), og en frist på 8 dage i tvister om krænkelse af ejendomsrettigheder (jf. artikel 428 i ZPP), mindre krav (jf. artikel 458 i ZPP), for meddelelse om appel i handelstvister om mindre krav og udstedelse af betalingspåkrav. Den kortere frist på otte dage finder også anvendelse på iværksættelse af retsmidler (appelskrifter og indsigelser) i sager om fuldbyrdelse og sikring af krav (artikel 9 i loven om fuldbyrdelse og sikring af civile krav (Zakon o izvršbi in zavarovanju)).

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Retter afholder retsmøder, når det er fastsat ved lov, eller hvis det viser sig nødvendigt i løbet af en verserende sag (jf. artikel 113 i ZPP). Et retsmøde er en indkaldelse på et bestemt sted og tidspunkt til iværksættelse af et processuelt skridt. En ret kan udsætte et retsmøde til en senere dato, hvis der foreligger en rimelig grund hertil (jf. artikel 115 i ZPP).

En ret kan forlænge den frist, som retten gav en part til at iværksætte et processuelt skridt (retlig frist), hvis der er rimelige grunde til forlængelsen, og den pågældende part anmodede om en forlængelse af fristen, før den ville være udløbet.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Ifølge slovensk lovgivning er det ikke muligt at forlænge fristen med den begrundelse, at en part er bosiddende på et bestemt sted eller i et bestemt område.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Overskridelse af en frist betyder generelt, at rettigheden fortabes. En part mister retten til at iværksætte et retsmiddel (forældelse), og et retsmiddel, der er iværksat for sent, vil blive afvist. En ret afviser en anmodning, som en part ikke ændrer eller supplerer inden for den fastsatte frist.

Hvis en frist ikke overholdes, kan parten anses for at have frafaldet sit krav (i en sag, hvor en part f.eks. ikke betaler et retsgebyr inden for den fastsatte frist, anses den pågældende part for at have frafaldet sit krav, og sagen sættes i bero. Det samme gælder, når ingen af parterne inden for fire måneder efter, sagen blev sat i bero, anmoder om, at den fortsættes).

Hvis en part ikke møder op til et retsmøde, anses parten i visse tilfælde for at have frafaldet sagen (hvis ingen af parterne f.eks. møder op til første retsmøde, anses sagsøger for at have frafaldet søgsmålet).

Overskridelse af en frist kan også have konsekvenser for en part i forbindelse med bevisførelsen. Overskridelse af en frist for indbetaling af et forskud for optagelse af et foreslået bevis medfører, at det pågældende bevis ikke bliver optaget.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis en part oversidder en frist for et bestemt processuelt skridt, som medfører forældelse (dvs., at parten fortaber retten til at iværksætte det processuelle skridt), kan en ret imødekomme partens anmodning om at iværksætte det senere (dvs. genoprettelse af status quo, jf. artikel 116-121 i ZPP).

Betingelserne for at genoprette status quo er:

  • at en part overskred en frist af en rimelig grund, som var fastsat af en domstol på baggrund af alle sagens omstændigheder
  • at sagen blev forældet som følge af den overskredne frist
  • at en part senest 15 dage efter, at årsagen til, at den pågældende part overskred fristen, er ophørt, indgiver en anmodning om tilbagevenden til det stadium, hvor det processuelle skridt skulle have været udført. Hvis parten først efterfølgende fik kendskab til den overskredne frist, er fristen 15 dage fra det tidspunkt, hvor parten fik kendskab til det. Under alle omstændigheder senest tre måneder, eller 30 dage i forbindelse med handelstvister, fra den dag, hvor fristen blev overskredet
  • at et processuelt skridt, der ikke blev udført, udføres samtidig med indgivelse af anmodningen om at genoprette status quo.

Indgivelse af en anmodning om genoprettelse af status quo påvirker generelt ikke forløbet af sagen. En ret kan dog beslutte, at sagen suspenderes, indtil der træffes en endelig beslutning om anmodningen. Efter modtagelse af en rettidig anmodning om tilbagevenden til et tidligere stadium, holder retten normalt et retsmøde, hvor der træffes afgørelse om anmodningen. Hvis tilbagevenden til et tidligere stadium er tilladt, vender sagen tilbage til status quo før udsættelsen, og afgørelser truffet af retten som følge af forsinkelsen annulleres.

Relevante links

http://www.dz-rs.si/wps/portal/Home/deloDZ/zakonodaja/preciscenaBesedilaZakonov

http://www.sodisce.si/

https://www.uradni-list.si/glasilo-uradni-list-rs

http://www.pisrs.si/Pis.web/

Sidste opdatering: 24/02/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website