Frister for at anlægge sag

Italien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Ved procesfrister forstås det tidsrum, inden for hvilket et bestemt processkridt skal tages, og kan antage form af a) ufravigelige frister (perentorio), som betyder, at en overskridelse af fristen indebærer, at processkridtet er ugyldigt, b) vejledende frister (ordinatorio), som betyder, at en overskridelse af fristen ikke medfører ugyldighed eller nullitet, eller c) frister med opsættende virkning (dilatorio), som betyder, at processkridtet er ugyldigt, hvis det tages inden den pågældende dato (den civile retsplejelovs artikel 152-155).

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Følgende dage anses for fridage: alle søndage, 1. januar, 6. januar, 25. april, 2. påskedag, 1. maj, 2. juni, 15. august, 1. november, 8. december, 25. og 26. december.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Ved beregningen af en procesfrist medregnes begyndelsesdagen (dies a quo) ikke. Hvis slutdagen (dies ad quem) er en fridag, forlænges tidsfristen automatisk til den førstkommende arbejdsdag. Hvis udtrykket "fulde dage" (giorni liberi) bliver anvendt i lovgivningen, medregnes hverken begyndelsesdatoen eller slutdatoen.

Hvis det i loven ikke udtrykkeligt er anført, at tidsfristen er ufravigelig, anses tidsfristen for vejledende.

Ved beregning af tidsfrister, der er angivet i måneder eller år, benyttes den almindelige kalender. Således udløber tidsfristen ved udgangen af den dag i måneden, der svarer til udgangspunktet, eller, hvis det drejer sig om tidsfrister angivet i år, ved udgangen af den dag i måneden og (det efterfølgende) år, der svarer til udgangspunktet, idet det er uden betydning, om månederne har 31 eller 28 dage, eller om februar i et skudår er medtaget i beregningen.

Ufravigelige frister kan ikke forlænges.

Procesfrister ved almindelige domstole og forvaltningsdomstole (med undtagelse af arbejdsretlige sager) udsættes automatisk hvert år i ferieperioden fra den 1.-31. august i overensstemmelse med den reform, som blev gennemført ved lovdekret nr. 132/2014 (tidligere varede udsættelsen indtil den 15. september), og beregningen af tidsfristerne genoptages eller påbegyndes ved afslutningen af denne udsættelsesperiode.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Hvis begyndelsesdatoen ikke angives af retten, løber tidsfristen normalt fra det tidspunkt, hvor parten faktisk eller juridisk får kendskab til forpligtelsen (f.eks.: løber tidsfristen for en appel fra det tidspunkt, hvor dommen forkyndes, eller i mangel heraf, offentliggjort).

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Det kan forekomme i de følgende to tilfælde:

a) Når det drejer sig om tidsfrister, der begynder at løbe på det tidspunkt, hvor et dokument forkyndes eller meddeles (f.eks. frister for appel af domme):

I disse tilfælde er det tidspunkt, der tæller i forbindelse med appeller, der omfattes af den korte frist, som er fastsat i artikel 325 i den civile retsplejelov (30 dage for første appel, 60 dage for appel til kassationsdomstolen vedrørende formalitetsspørgsmål), det, hvor udskriften af dommen modtages af adressaten. Derfor kan det tidspunkt, hvorfra fristen begynder at løbe, faktisk afhænge af forkyndelsesmåden, da postbesørgelse kan tage længere tid, end hvis en embedsmand ved retten forestår forkyndelsen.

b) Med hensyn til postbesørgede forkyndelser har forfatningsdomstolen (dom nr. 477 af 2002 og nr. 28 af 2004) fastslået, at forkyndelsen af et retsdokument, for så vidt angår den forkyndende part, er foretaget, når dokumentet indgives til rettens kontor, uanset hvilken metode (pr. post eller forkyndelse) der anvendes herefter, men, for så vidt angår adressaten, først er foretaget på den dato, hvor adressaten modtager dokumentet.

Dette princip indebærer, at der sondres mellem det tidspunkt, hvor forkyndelsen er afsluttet for den forkyndende part, og det tidspunkt, hvor den er afsluttet for adressaten, og dette princip er ligeledes fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000. Princippet har kun betydning i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt dokumentet er rettidigt forkyndt, idet fristen anses for overholdt af den forkyndende part, hvis dokumentet er indgivet til rettens kontor inden fristens udløb. Det har ingen betydning for begyndelsestidspunktet for andre tidsfrister, som er tidspunktet for meddelelse eller levering af dokumentet til adressaten eller for offentliggørelse af en dom eller andre begivenheder, som nærmere beskrevet i det ovenstående.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Nej, den dag, hvor begivenheden indtræffer, medregnes ikke.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Alle dage medregnes. Den eneste undtagelse er, hvis fristen falder på en fridag. I disse tilfælde forlænges fristen til den førstkommende arbejdsdag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Hvis en periode er angivet i måneder eller år, sker beregningen på grundlag af kalendermåneder og kalenderår.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

I disse tilfælde udløber tidsfristen således ved udgangen af den dag i måneden, der svarer til udgangspunktet, eller, hvis det drejer sig om tidsfrister angivet i år, ved udgangen af den dag i måneden og (det efterfølgende) år, der svarer til udgangspunktet, idet det er uden betydning, om månederne har 31 eller 28 dage, eller om februar i et skudår er medtaget i beregningen.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Ufravigelige frister kan ikke forlænges. Parterne kan imidlertid anmode retten om en fristforlængelse, hvis de kan bevise, at de var ude af stand til at overholde fristen som følge af udefrakommende omstændigheder.

12 Hvor lang er ankefristen?

Der skal indledningsvis sondres mellem lange og korte tidsfrister.

En lang tidsfrist er seks måneder fra offentliggørelsen af dommen. En kort tidsfrist, der løber fra det tidspunkt, hvor dommen meddeles, er 30 dage for appeller, der indgives til appeldomstolen, og 60 dage for appeller, der indgives til kassationsdomstolen. Anmodninger vedrørende tredjemands indsigelser (opposizione di terzo revocatoria) og anmodninger om revision (revocazione) skal indgives senest 30 dage efter opdagelsen af det svigagtige forhold eller den vildfarelse, som lægges til grund for anmodningen. Appeller begrundet i manglende kompetence skal indgives inden for 30 dage.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Som hovedregel kan retten fastsætte tidsfristerne efter eget skøn inden for et i lovgivningen fastsat interval. Fristerne for parternes fremmøde er imidlertid fastsat i lovgivningen og fastsættes således ikke af retten. I henhold til den civile retsplejelovs artikel 168a kan retten udsætte datoen for det første retsmøde med højst 45 dage.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

I Italien findes der ingen hovedregel for indrømmelse af forlængelse af tidsfrister. I visse sager er tidsfrister imidlertid blevet udsat på grund af naturkatastrofer. Det kan således fastslås, at forlængelsen som hovedregel kun finder anvendelse på den person eller det område, der er omfattet af en foranstaltning eller et ministerielt dekret.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Overtrædelse af en ufravigelig tidsfrist indebærer, at retten til eller muligheden for at gennemføre den pågældende retshandling fortabes.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Den misligholdende part kan anmode om forlængelse af fristen, hvis det kan dokumenteres, at overtrædelsen af fristen skyldtes udefrakommende omstændigheder.

Relevante bilag

Procesfrister: Den civile retsplejelov, artikel 323-338  PDF (72 Kb) it

Procesfrister: Den civile retsplejelov, artikel 152-155  PDF (41 Kb) it

Sidste opdatering: 22/02/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.