Frister for at anlægge sag

Tyskland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

I Tyskland er de generelle regler for procesfrister fastlagt i §§ 214-229 i den tyske civile retsplejelov (Zivilprozeßordnung (ZPO)), mens særlige bestemmelser for de enkelte frister kan findes spredt i lovteksten.

Man skelner generelt mellem de såkaldte "egentlige frister", dvs. de perioder, inden for hvilke parterne kan eller skal foretage proceshandlinger for ikke at miste rettigheder, og de såkaldte "uegentlige frister", inden for hvilke loven foreskriver, at retten skal foretage bestemte retshandlinger.

Inden for de "egentlige frister" skelner man endvidere mellem lovfrister, der er fastsat i selve loven, og retsfrister, der fastsættes skønsmæssigt af retten. Til lovfrister hører også de såkaldte "nødfrister", jf. § 224, stk. 1, andet punktum, i ZPO, der i loven konsekvent har denne betegnelse, og som hverken kan forkortes eller forlænges.

Retsfrister og lovfrister derimod, men ikke nødfrister og uegentlige frister, kan forkortes ved aftale parterne imellem, men ikke forlænges. Retten har principielt mulighed for at ændre (dvs. forlænge eller forkorte) en retsfrist, ved lovfrister imidlertid kun i de tilfælde, der er fastsat i loven. I begge tilfælde vil retten dog kun kunne foretage en sådan ændring, hvis en af parterne kan godtgøre, at der foreligger væsentlige årsager dertil.

I den civile proces skal parterne bl.a. overholde følgende frister:

a) Ved inkassosager

Ved inkassosager kan der kun gøres indsigelse mod henholdsvis påbudsafgørelsen (jf. § 692, stk. 1, nr. 3, i ZPO) og fuldbyrdelseskendelsen (jf. § 700, stk. 1, i og § 339, stk. 1, i ZPO) inden for en frist på to uger. Hvis ikke der gøres indsigelse, og sagsøger ikke indgiver en anmodning om udstedelse af en fuldbyrdelseskendelse inden for en periode på seks måneder, mister påbudsafgørelsen sin virkning, jf. § 701 i ZPO.

b) Ved anerkendelsessøgsmål

  1. Med henblik på rettidig forberedelse af den mundtlige behandling af sagen og tilstrækkelig sikring af retten til at blive hørt fastlægger § 132 i ZPO generelt, at forberedende indlæg skal være retten i hænde i så god tid, at disse kan tilstilles modparten mindst en uge inden den mundtlige behandling i retten. Forberedende indlæg, som indeholder en moderklæring mod nye argumenter, skal indgives i så god tid, at de kan forkyndes mindst tre dage inden den mundtlige behandling i retten.
  2. Såfremt dommeren berammer et såkaldt første forberedende retsmøde, skal sagsøgte indrømmes en svarfrist på mindst to uger, jf. § 275, stk. 1, første punktum, og stk. 3, samt § 277, stk. 3, i ZPO. Såfremt dommeren påbyder en skriftlig forberedelsessag, skal sagsøgte jf. § 276, stk. 1, første punktum, i ZPO tilkendegive sit ønske om at bestride sagsøgers påstand inden for den fastsatte nødfrist på to uger. Jf. § 276, stk. 1, andet punktum, i ZPO indrømmes sagsøgte mindst yderligere to uger til at afgive sit svarskrift. Retsformanden kan i henhold til § 276, stk. 3, i ZPO igen indrømme sagsøger en ny frist for afgivelse af dennes skriftlige bemærkninger til sagsøgtes svarskrift.
  3. Såfremt sagsøgte ikke rettidigt tilkendegiver sit ønske om at bestride sagsøgers påstand, afsiger retten på sagsøgers anmodning og uden mundtligt retsmøde en såkaldt (afsluttende) udeblivelsesdom jf. § 331, stk. 3, i ZPO til fordel for sagsøger. En sådan udeblivelsesdom afsiges endvidere, såfremt sagsøger eller sagsøgte ikke giver fremmøde ved retsmødet eller ikke ytrer sig i sagen. Den part, der idømmes en udeblivelsesdom, har inden for nødfristen på to uger fra forkyndelsen af udeblivelsesdommen mulighed for at gøre indsigelse ("Einspruch"), jf. § 338 og § 339, stk. 1, i ZPO. Såfremt indsigelsen er berettiget (især rettidig), genindsættes den udeblivende part i den situation, han/hun befandt sig i før udeblivelsen.
  4. Nødfristen for indgivelse af appel ("Berufung") er jf. § 517 i ZPO fastsat til én måned, og fristen for indgivelse af appelskrift er jf. § 520, stk. 2, i ZPO to måneder. Begge frister løber fra forkyndelsen af dommen, dog senest fra fem måneder efter afsigelsen. Der er fastsat en retsfrist på mindst to uger til indgivelse af replik (§ 521, stk. 2, og § 277, stk. 3, i ZPO).
  5. Såfremt appeldomstolens dom ikke tillader tredjeinstansbehandling, er der derimod fastsat en nødfrist på én måned fra forkyndelsen af dommen til at indbringe en appel til prøvelse ("Nichtzulassungsbeschwerde") (jf. § 544, stk. 1 og stk. 3, første punktum, i ZPO. Begrundelsen for denne appel fremsættes inden for en frist på to måneder fra forkyndelsen af dommen, dog senest syv måneder efter dommens afsigelse.
  6. Fristen for at appellere til en højere instans er ligeledes en nødfrist og jf. § 548 i ZPO fastsat til én måned, mens fristen for det tilhørende appelskrift er to måneder, jf. § 551, stk. 2, andet punktum, i ZPO. Begge frister løber fra forkyndelsen af dommen, dog senest fra fem måneder efter afsigelsen.
  7. Tidsbestemt kæring ("sofortige Beschwerde") af procesafgørelser skal jf. § 569, stk. 1, i ZPO indgives inden for nødfristen på to uger fra forkyndelse af afgørelsen, dog senest fem måneder og to uger efter tidspunktet for afgørelsen. Begæring om prøvelse ("Rechtsbeschwerde"), der kun kan bero på en retskrænkelse, skal jf. § 575, stk. 1, første punktum, i ZPO indgives inden for en nødfrist på én måned fra afgørelsens forkyndelse og jf. § 575, stk. 2, i ZPO begrundes inden for en frist på yderligere én måned.
  8. Såfremt en part uforskyldt misligholder en proceshandling jf. § 233 i ZPO (f.eks. en nødfrist eller en indgivelsesfrist for svarskrift), skal denne part på begæring på ny indrømmes mulighed for at foretage den pågældende proceshandling. Begæring herom skal jf. § 234, stk. 1 og 2, i ZPO indgives inden for en frist på to uger fra hindringens ophør.

Hvis begyndelsestidspunktet for en frist afhænger af forkyndelsestidspunktet (se svar på spørgsmål 4), kontrolleres det, om forkyndelsen har fundet sted på gyldig vis. Ved erstatningsforkyndelse afhænger gyldigheden principielt ikke af, om modtageren faktisk modtager dokumentet. Det er imidlertid altid en betingelse, at forkyndelsesmodtagers bopæl eller forretningslokaler (fortsat) er beliggende på forkyndelsesadressen.

Såfremt modtageren ikke har opnået kendskab til retssagen og derfor ikke har haft mulighed for at gøre retsmidler gældende mod den trufne afgørelse, kan han/hun på bestemte betingelser begære en ny behandling af sagen (se svaret på spørgsmål 4). For så vidt angår den i så fald gældende fristbegyndelse henvises til svaret på spørgsmål 16.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

  • Nytår: 1. januar
  • Helligtrekonger: 6. januar (kun i Baden-Württemberg, Bayern, Sachsen-Anhalt)
  • International kvindedag: 8. marts (kun i Berlin)
  • Langfredag: variabel dato, ca. ultimo marts/primo april
  • Påskedag: variabel dato, ca. ultimo marts/primo april
  • 2. påskedag: variabel dato, ca. ultimo marts/primo april
  • 1. maj/Arbejdernes internationale kampdag: 1. maj
  • Kristi himmelfart: variabel dato, i maj
  • Pinsedag: variabel dato, i maj eller juni
  • 2. pinsedag variabel dato, i maj eller juni
  • Kristi legemsfest: variabel dato, ca. ultimo maj til medio juni (kun i Baden-Württemberg, Bayern, Hessen, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz, Saarland, Sachsen (regionalt) og Thüringen (regionalt))
  • Maria himmelfart: 15. august (kun i Bayern (regionalt) og Saarland)
  • Dagen for den tyske genforening: 3. oktober
  • Reformationsdag: 31. oktober (kun i Brandenburg, Bremen, Hamburg, Mecklenburg-Vorpommern, Niedersachsen, Sachsen, Sachsen-Anhalt, Schleswig-Holstein og Thüringen)
  • Allehelgensdag: 1. november (kun i Baden-Württemberg, Bayern, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz og Saarland)
  • Bededag: variabel dato, ca. medio til ultimo november (kun i Sachsen)
  • 1. juledag: 25. december
  • 2. juledag: 26. december

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

§ 222, stk. 1, i ZPO fastslår, at bestemmelserne i §§ 187-193 i den tyske civillovbog (Bürgerliches Gesetzbuch (BGB)) finder anvendelse ved beregning af alle procesfrister.

Fristberegning behandles under punkt 7-9.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

En frists begyndelsestidspunkt er som regel knyttet til forkyndelsen af det dokument, der skal reageres på, eller den afgørelse, der skal gøres indsigelse mod (jf. § 276, stk. 1, første punktum, § 329, stk. 2, andet punktum, og § 339, stk. 1, i ZPO). Også § 517, § 548 og § 569, stk. 1, andet punktum, i ZPO foreskriver, at fristen for appel, appel til en højere instans eller indgivelse af indsigelse løber fra forkyndelsen af afgørelsen. Såfremt ingen eller ingen gyldig forkyndelse og ingen afhjælpning jf. § 189 i ZPO har fundet sted, begynder fristen imidlertid med udløbet af den femte måned efter, at afgørelsen er truffet. Fristen på fem måneder erstatter i så fald forkyndelsen. § 544, stk. 3, første punktum, i ZPO indeholder en lignende bestemmelse for appellen til prøvelse, idet den forkyndelseserstattende virkning dog her først indtræder efter seks måneder.

Andre begyndelsestidspunkter for frister findes især ved de retsmidler, der i særlige tilfælde kan opsætte dommens retsvirkning:

  • Fristen for begæring af en ny behandling af sagen begynder den dag, hvor hindringen ophører (§ 234, stk. 2, i ZPO).
  • Fristen for klage vedrørende manglende mulighed for at afgive forklaring jf. § 321a i ZPO begynder på det tidspunkt, hvor der opnås kendskab til misligholdelsen af retten til at blive hørt (§ 321a, stk. 2, første punktum, i ZPO).
  • Fristen for indgivelse af annullations- og restitutionssøgsmål (genoptagelse af sagen, § 578 ff. i ZPO) begynder den dag, hvor parten får kendskab til klagegrunden, dog ikke før dommen har fået retskraft (§ 586, stk. 2, første punktum, i ZPO).

Hvis der med ovenstående spørgsmål menes, hvornår en handling, der skal foretages inden en frist, opnår gyldighed og dermed overholder fristen, er svaret som følger:

En procesfrist er overholdt, hvis proceshandlingen udføres, hvilket som hovedregel vil sige, at retten modtager det pågældende dokument inden udløbet af fristens sidste dag. Det er således principielt ikke afsendelsestidspunktet, der er afgørende, men modtagelsestidspunktet hos retten. Det er imidlertid muligt at udnytte fristen til sidste minut, dvs. indtil kl. 24 den pågældende dag, også selv om det ikke længere kan forventes, at dokumentet faktisk bliver registreret af retten den pågældende dag.

Hvis der med dette spørgsmål derimod menes, hvordan fristens begyndelsestidspunkt beregnes, da er svaret som følger:

Såfremt fristens begyndelsestidspunkt afhænger af en hændelse eller et bestemt tidspunkt på dagen, da fastlægger § 187, stk. 1, i BGB, at den pågældende dag ikke medregnes i fristen.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej. Hvis begyndelsestidspunktet for en frist afhænger af forkyndelsestidspunktet (se svar på spørgsmål 4), er forkyndelsesmetoden ikke relevant. Forkyndelsen finder sted i det øjeblik, hvor det dokument, der skal forkyndes, overdrages til modtageren (§ 177 i ZPO), eller hvor en af de i § 178, § 180 eller § 181 i ZPO nævnte former for erstatningsforkyndelse (f.eks. overdragelse til et myndigt familiemedlem, aflevering i postkassen) er gennemført.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Såfremt fristens begyndelsestidspunkt afhænger af en hændelse eller et bestemt tidspunkt på dagen, da fastlægger § 187, stk. 1, i BGB, at den pågældende dag ikke medregnes i fristen.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Der regnes med kalenderdage og ikke med hverdage. Såfremt fristen udløber på en søndag, en lørdag eller en almindeligt anerkendt helligdag, rykkes fristens udløb imidlertid fra denne dag til den næstfølgende hverdag (§ 222, stk. 1, i ZPO og § 193 i BGB).

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Såfremt en frist beregnes i uger, måneder eller perioder på flere måneder – år, halvår, kvartaler – fastsættes udløbstidspunktet, såfremt en hændelse eller et bestemt tidspunkt på dagen er afgørende for periodens begyndelse (denne dag medregnes ikke), til udløbet af den dag i den sidste uge eller den sidste måned, der går forud for den dag, der i kraft af sin dagsbetegnelse eller sit nummer svarer til fristens begyndelsesdag. Såfremt en dags begyndelse er det afgørende tidspunkt for fristens begyndelsestidspunkt (denne dag medregnes), udløber fristen derimod med udgangen af den dag i den sidste uge eller den sidste måned, der går forud for den dag, der i kraft af sin dagsbetegnelse eller sit nummer svarer til fristens begyndelsesdag (§ 222, stk. 1, i ZPO og § 188, stk. 2, i BGB).

Såfremt en frist er fastsat til et antal måneder, og den afgørende dag for fristens udløb ikke forekommer i den sidste måned, udløber fristen den sidste dag i den pågældende måned (f.eks. fristbegyndelse den 30. januar, fristudløb den 28. februar) (§ 188, stk. 3, i BGB).

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Jf. punkt 8.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Udløber fristen på en lørdag, en søndag eller en almindeligt anerkendt helligdag, udløber den først den førstkommende hverdag, jf. § 222, stk. 1, i ZPO og § 193 i BGB.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Det er principielt op til dommeren at forlænge allerede fastsatte frister. Nødfrister kan imidlertid ikke forlænges. I visse tilfælde kræves der samtykke fra modparten.

12 Hvor lang er ankefristen?

  1. Nødfristen for indgivelse af appel ("Berufung") er jf. § 517 i ZPO fastsat til én måned, og fristen for indgivelse af appelskrift er jf. § 520, stk. 2, i ZPO to måneder. Begge frister løber fra forkyndelsen af dommen, dog senest fra fem måneder efter afsigelsen. Der er fastsat en retsfrist på mindst to uger til indgivelse af replik (§ 521, stk. 2, § 277, stk. 3, i ZPO).
  2. Såfremt appeldomstolens dom ikke tillader tredjeinstansbehandling, er der derimod fastsat en nødfrist på én måned fra forkyndelsen af dommen til at indbringe en appel til prøvelse ("Nichtzulassungsbeschwerde") (jf. § 544, stk. 1 og stk. 3, første punktum, i ZPO. Begrundelsen for denne appel fremsættes i henhold til § 544, stk. 4, i ZPO inden for en frist på to måneder fra forkyndelsen af dommen, dog senest syv måneder efter dommens afsigelse.
  3. Fristen for at appellere til en højere instans er ligeledes en nødfrist og jf. § 548 i ZPO fastsat til én måned, mens fristen for det tilhørende appelskrift er to måneder, jf. § 551, stk. 2, andet punktum, i ZPO. Begge frister løber fra forkyndelsen af dommen, dog senest fra fem måneder efter afsigelsen.
  4. Tidsbestemt kæring ("sofortige Beschwerde") af procesafgørelser skal jf. § 569, stk. 1, i ZPO indgives inden for nødfristen på to uger fra forkyndelse af afgørelsen, dog senest fem måneder og to uger efter tidspunktet for afgørelsen. Begæring om prøvelse ("Rechtsbeschwerde"), der kun kan bero på en retskrænkelse, skal jf. § 575, stk. 1, første punktum, i ZPO indgives inden for en nødfrist på én måned fra afgørelsens forkyndelse og jf. § 575, stk. 2, i ZPO begrundes inden for en frist på yderligere én måned.
  5. Såfremt en part uforskyldt misligholder en proceshandling jf. § 233 i ZPO (f.eks. en nødfrist eller en indgivelsesfrist for svarskrift), skal denne part på begæring på ny indrømmes mulighed for at foretage den pågældende proceshandling. Begæring herom skal, jf. § 234, stk. 1 og 2, i ZPO indgives inden for en frist på to uger fra hindringens ophør.

Den tyske lovgivning om henholdsvis civil retspleje og den civile proces fastsætter især følgende frister:

  1. I voldgiftssager kan voldgiftskendelsen jf. § 1059, stk. 3, første og andet punktum, i ZPO, såfremt parterne ikke indbyrdes har truffet anden aftale, ved begæring om omstødelse gøres til genstand for en retssag inden for tre måneder fra forkyndelsen af voldgiftskendelsen.
  2. Genoptagelsen af en sag, der er afsluttet med en dom, som har fået retskraft, kan ske med et annullations- eller restitutionssøgsmål jf. § 586, stk. 1 og 2, i ZPO inden for en nødfrist på én måned fra den dag, hvor parten fik kendskab til klagegrunden.
  3. I de tilfælde, der fremgår af § 494a, stk. 1, i ZPO (bevissikring) og § 926, stk. 1, i ZPO (arrest), kan retten indrømme parten en klagefrist.
  4. Såfremt en lejer ikke efterkommer udlejerens krav om en lejeforhøjelse, som svarer til den almindeligt anerkendte leje i området, jf. § 558 i BGB, inden udgangen af den anden kalendermåned efter fremsættelsen af kravet, kan udlejeren jf. § 558b, stk. 2, i BGB inden for en frist på yderligere tre måneder indgive stævning om efterkommelse.
  5. Såfremt en arbejdstager ønsker at anfægte gyldigheden af en opsigelse, skal der anlægges sag ved arbejdsretten senest tre uger efter modtagelsen af den skriftlige opsigelse, jf. § 4, første punktum, i lov om beskyttelse mod uberettiget opsigelse (KSchG)). Ved misligholdelse af denne frist anses opsigelsen for at være gyldig.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Det er principielt op til retten at fastlægge dag og tidspunkt for retsmødet, idet rettens skøn er underlagt pligten til at fremme processen og bestemmelsen om, at retsmøder kun i nødstilfælde berammes til søndage, almindeligt anerkendte helligdage eller lørdage.

Ved indkaldelsen skal retten give et indkaldelsesvarsel på mindst én uge i processer, i hvilke der medvirker advokater, og på mindst tre dage i alle øvrige processer. Disse varselsperioder kan kun forkortes ved aftale mellem parterne eller efter anmodning fra en af parterne.

Ved det mundtlige retsmøde skal retten jf. § 141, stk. 1, i ZPO anordne personligt fremmøde af begge parter i sagen, såfremt dette synes væsentligt for sagens oplysning. Retten kan imidlertid fravige princippet om en parts personlige fremmøde, såfremt partens personlige tilstedeværelse i retten på grund af bopæl langt fra retten (se spørgsmål 8) eller en anden vigtig grund ikke med rimelighed kan forlanges. Ved "anden vigtig grund" jf. § 141, stk. 1, andet punktum, i ZPO forstås enhver for parten væsentlig grund, f.eks. sygdom, planlagt ferie, ekstra arbejdsbyrde eller forventelig psykisk belastning ved mødet med den anden part.

§ 227, stk. 1, første punktum, i ZPO fastsætter desuden, at retten på anmodning fra en af parterne kan annullere eller udskyde tidspunktet for et mundtligt retsmøde "af væsentlige årsager" eller afbryde et retsmøde. Ved væsentlige årsager ifølge denne bestemmelse forstås ikke en parts selvforskyldte udeblivelse eller manglende forberedelse, men derimod manglende overholdelse af frister for indkaldelse eller forklaring, et nødvendigt advokatskifte, sygdom hos et vidne, en advokat eller en af parterne eller manglende mulighed for fremmøde som følge af dødsfald i den nærmeste familie. Efter rettens skøn skal det godtgøres, at der foreligger en væsentlig grund til en anmodning om flytning af retsmødet, og jo tættere på retsmødet anmodningen er fremsat, jo mere kritisk vurderes den. § 227, stk. 3, i ZPO gør det desuden efter afskaffelsen af retsferierne lettere at flytte retsmøder, der er berammet i perioden 1. juli til 31. august, såfremt en af sagens parter måtte anmode herom.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Forbundsrepublikken Tysklands landområde er ikke kendetegnet ved sådanne geografiske opdelinger, og der er således ikke behov for særlige bestemmelser. Den tyske civile retsplejelov (Zivilprozessrechtsordnung) omfatter derfor ikke nogen generel fristforlængelse for personer, der har bopæl langt fra retten. § 141, stk. 1, andet punktum, i ZPO indeholder imidlertid en bestemmelse om, at retten i enkelte tilfælde kan give afkald på en parts personlige fremmøde for retten, hvis det på grund af bopæl "langt fra retten" ikke med rimelighed kan forlanges, at den pågældende part møder op i retten. I betragtning af vor tids gode trafikale forbindelser anses en afstand på flere hundrede kilometer ikke for at være "langt", dog kommer det an på de samlede omstændigheder i det enkelte tilfælde, herunder også partens helbredstilstand.

Der er ikke fastlagt regler om fristforlængelse for parter med bopæl i fjerntliggende egne, og det tyske retssystem er derfor ikke bekendt med en sådan problematik.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Misligholdelsen af en frist kan have forskellige retsvirkninger, heriblandt:

  1. § 296, stk. 1, i ZPO fastslår, at søgsmålsgrunde, indsigelser og anbringender i øvrigt, der først fremføres efter den fastsatte frist, kun kan godkendes, såfremt retten skønner, at en sådan godkendelse ikke vil forsinke processen, eller såfremt den pågældende part giver en tilstrækkelig begrundelse for forsinkelsen. Søgsmålsgrunde, indsigelser og anbringender i øvrigt, der udelukkes jf. denne paragraf, kan der heller ikke tages hensyn til i en eventuel appelsag (§ 531, stk. 1, i ZPO).
  2. Såfremt sagsøgte under den skriftlige forberedelsessag jf. § 276 i ZPO ikke senest to uger efter forkyndelsen af stævningen tilkendegiver sit ønske om at bestride påstanden, kan retten på sagsøgers anmodning afsige en udeblivelsesdom mod sagsøgte (jf. § 276, stk. 1, første punktum, § 276, stk. 2, og § 331, stk. 3, i ZPO).
  3. Såfremt skyldneren i inkassosager ikke overholder fristen for indgivelse af indsigelse mod påbudsafgørelsen (§ 692, stk. 1, nr. 3, og § 694 i ZPO), kan retten på fordringshavers anmodning afsige en tvangsfuldbyrdelseskendelse (§ 699, stk. 1, første punktum, i ZPO).
  4. Misligholdelse af en retsmiddelfrist har den konsekvens, at afgørelsen får retskraft (§ 705 i ZPO). Det samme gør sig gældende ved misligholdelse af indsigelsesfristen i forbindelse med en udeblivelsesdom eller en tvangsfuldbyrdelseskendelse (indsigelsen er teknisk set ikke et "retsmiddel", da afgørelsen ikke træffes af en højere instans, men af samme instans). Misligholdelse af fristen for indgivelse af appelskrift, appelskrift til højere instans eller indgivelse af indsigelse har til følge, at der ikke tillades brug af retsmidlet (jf. § 522, stk. 1, § 552, stk. 1, og § 577, stk. 1, i ZPO).
  5. Det samme gør sig gældende med hensyn til fristen for begrundelse af indbringelsen af appel til prøvelse (§ 544, stk. 4, i ZPO).

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

I tilfælde af misligholdelse af en frist har vedkommende part følgende muligheder for at undgå de i punkt 15 anførte juridiske virkninger:

  1. Ved § 296, stk. 1, i ZPO indrømmes parten mulighed for at begrunde forsinkelsen (se ovenfor). Parten skal i så fald redegøre for og på rettens anfordring dokumentere, at misligholdelsen af fristen ikke var selvforskyldt. Hvis dette godtgøres tilfredsstillende, skal retten tillade partens forsinkede påstand.
  2. Den part, som er blevet idømt en udeblivelsesdom, kan gøre indsigelse mod denne (§ 338 i ZPO). Såfremt indsigelsen er gyldig, dvs. især opfylder alle form- og fristkrav (§ 339 og § 340 i ZPO), og er tilstrækkelig, genindsættes den udeblivende part i den situation, han/hun befandt sig i før udeblivelsen jf. § 342 i ZPO.
  3. Det er også muligt at gøre indsigelse mod en tvangsfuldbyrdelseskendelse i en inkassosag, da en sådan jf. § 700 i ZPO sidestilles med en udeblivelsesdom.
  4. Der er ved retsmiddelfrister og indsigelsesfrister tale om såkaldte nødfrister. Såfremt en part uforskyldt har været forhindret i at overholde en nødfrist, kan den pågældende part begære ny behandling af sagen (§ 233 ff. i ZPO). I så fald gælder visse lovfrister og formkrav (§ 234 og § 236, stk. 1, i ZPO). Der skal redegøres og fremlægges dokumentation for de forhold, der påberåbes som begrundelse for den manglende overholdelse af fristen (§ 236, stk. 2, i ZPO). Den misligholdte proceshandling, f.eks. appel af en afgørelse, skal også udføres inden begæringsfristens udløb.
  5. Muligheden for ny behandling af sagen er bl.a. også til stede ved misligholdelse af fristen for indgivelse af appelskrift, appelskrift til højere instans eller indgivelse af indsigelse.
Sidste opdatering: 18/01/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.