Frister for at anlægge sag

Finland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Procesfristerne er de frister, der er indført for afslutningen af de bestemte stadier i en retssag. Nogle frister er lovbestemt, mens andre fastsættes af domstolene.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Ud over lørdage og søndage opfattes følgende dage som fri- og helligdage i Finland:

  • Nytårsdag (1. januar)
  • Helligtrekongersdag (6. januar)
  • Langfredag (flytbar)
  • Påskesøndag (flytbar)
  • Påskemandag (flytbar)
  • Majdagen (1. maj)
  • Kristi himmelfartsdag (flytbar)
  • Pinse (flytbar)
  • Midsommeraften (flytbar)
  • Midsommerdag (flytbar)
  • Allehelgensdag (flytbar)
  • Uafhængighedsdagen (6. december)
  • Juledag (25. december)
  • St Steven's Day (26. december)

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

Reglerne for beregning af frister er omfattet af lov om frister (määräaikalaki) (150/1930). Bestemmelserne om fristernes længde findes ligeledes i retsplejeloven (oikeudenkäymiskaari) og i flere andre forskrifter.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Fristerne beregnes generelt fra starten af den dag, der følger efter den dato, hvor den begivenhed, der udløste handlingen eller formaliteten, fandt sted. Fristen for anfægtelse af et testamente vil f.eks. blive beregnet fra starten af den dag, der følger efter den dato, hvor der blev givet meddelelse om testamentet.

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Den måde, hvorpå dokumenterne overbringes eller forkyndes, har ingen indvirkning på starttidspunktet. Fristen begynder først at løbe, når et dokument er blevet forkyndt.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Når et tidsrum er udtrykt som et antal dage efter en bestemt dato, tælles sidstnævnte ikke med. F.eks. tæller den dato, hvor dokumentet blev forkyndt, ikke med.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Det angivne antal dage omfatter alle kalenderdage og ikke kun hverdage. Hvis fristens sidste dag falder på en af de under spørgsmål 2 nævnte dage, forlænges fristen til den næstfølgende hverdag.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Frister, der er udtrykt i uger, måneder eller år efter en bestemt dato, udløber på den dag i ugen eller måneden, hvis navn eller nummer svarer til navnet eller nummeret på den pågældende dato. Hvis ikke der er nogen tilsvarende dato i den måned, hvor fristen skal udløbe, udløber den på den sidste dag i den pågældende måned.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

Se svar på spørgsmål 8.

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Se svar på spørgsmål 7.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

Fristerne kan forlænges, hvis der foreligger et begrundet behov herfor. En ret kan f.eks. forlænge en frist i en verserende retssag på anmodning. Den person, der har fået tildelt den pågældende sag, afgør, hvorvidt fristen skal forlænges.

12 Hvor lang er ankefristen?

En part i en retssag, som ønsker at appellere en kendelse afsagt af distriktsdomstolen (käräjäoikeus), skal give meddelelse herom senest på den syvende dag efter den dato, hvor distriktsdomstolens kendelse blev afsagt. Fristen for indgivelse af appel er 30 dage fra den dato, hvor distriktsdomstolens kendelse blev afsagt. Appellanten skal indgive sin appelskrivelse til distriktsdomstolens justitskontor senest på fristens sidste dag og inden for kontorets åbningstid.

For kendelser afsagt af appeldomstolen (hovioikeus) er fristen for ansøgning om appelbevilling og indsendelse af en appelskrivelse 60 dage fra den dato, hvor appeldomstolen afsagde sin kendelse. Appellanten skal indgive sin appelskrivelse til appeldomstolens justitskontor senest på fristens sidste dag. Skrivelsen skal stiles til højesteret (korkein oikeus) og vedlægges en ansøgning om appelbevilling og selve appellen.

Hvis appellen vedrører en sag, som appeldomstolen behandlede i første instans, er fristen for indgivelse af appel 30 dage fra den dato, hvor appeldomstolens kendelse blev afsagt.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

De frister, der er fastsat i loven om frister, kan ikke forkortes. I de fleste tilfælde er det op til retten at opstille frister for specifikke handlinger og formaliteter og at forlænge disse. I nogle tilfælde kan domstolene også forlænge fristerne for appel.

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Der findes ikke et sådant sted i Finland, så en sådan situation kan ikke opstå.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Generelt er manglende overholdelse af frister til skade for den misligholdende part og kan medføre, at denne fortaber sine rettigheder i sagen.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Der findes ingen universelle retsmidler i forbindelse med ikkeoverholdte frister. I nogle tilfælde kan der fastsættes en ny frist på anmodning, men det sker dog yderst sjældent.

Sidste opdatering: 12/09/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website