Frister for at anlægge sag

Estland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?

Bestemmelserne i civillovens almindelige del (tsiviilseadstiku ülodosa seadus) vedrørende vilkår og frister gælder ved beregningen af procesfristerne, medmindre andet er fastsat ved lov. I § 134, stk. 2, i civillovens almindelige del defineres en frist i år, måneder, uger, dage, timer eller kortere tidsenheder eller med henvisning til en begivenhed, der med sikkerhed vil indtræffe. En frist begynder at løbe dagen efter den kalenderdag eller indtrædelsen af den begivenhed, der blev fastsat som fristens begyndelsestidspunkt, og den udløber på udløbsdagen. Hvis en dato er defineret som en frist udregnet i dage eller længere tidsenheder, udløber fristen kl. 24.00 på udløbsdatoen, medmindre andet er fastsat ved lov. En hensigtserklæring, der skal meddeles inden for en frist til en person, der driver økonomisk eller erhvervsmæssig aktivitet, skal meddeles personen, og alle handlinger, der skal udføres inden for en frist, for så vidt angår vedkommende, skal udføres senest på udløbsdatoen ved afslutningen af sædvanlig arbejdstid på det sted, hvor hensigtserklæringen skal meddeles, eller handlingen skal udføres. Hvis en processuel foranstaltning skal udføres i rettens lokaler, anses afslutningen af rettens arbejdstid for at være fristens udløb.

2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.

Dage, som ikke er arbejdsdage, er fastsat i loven om officielle helligdage og dage af national betydning (pühade ja tähtpäevade seadus), som trådte i kraft den 23. februar 1998. Disse dage er:

  1. 24. februar – Republikken Estlands uafhængighedsdag og årsdag
  2. 1. januar – nytårsdag
  3. langfredag
  4. påskedag
  5. 1. maj – majdag
  6. pinsedag
  7. 23. juni – sejrsdag
  8. 24. juni – midsommerdag
  9. 20. august – dagen for genindførelse af Estlands uafhængighed
  10. 24. december – juleaften
  11. 25. december – 1. juledag
  12. 26. december – 2. juledag.

3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?

I henhold til § 62, stk. 1, i den civile retsplejelov (tsiviilkohtumenetluse seadustik) gælder bestemmelserne i civillovens almindelige del vedrørende tidsfrister og udløbsdatoer for udregningen af processuelle frister, medmindre andet er fastsat ved lov.

4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?

Den generelle regel er fastsat i § 135, stk. 1, i civillovens almindelige del og foreskriver, at en frist begynder at løbe dagen efter den kalenderdag eller indtrædelsen af den begivenhed, der blev fastsat som begyndelsen af fristen, medmindre andet er fastsat ved lov eller aftale. En tidsfrist, som er fastsat af en domstol, begynder at løbe dagen efter den dag, hvor det processkrift, som fristen er fastsat i, forkyndes, medmindre andet bestemmes ved fastsættelsen af fristen. Hvis processkriftet ikke skal forkyndes, begynder fristen at løbe, når der er modtaget meddelelse om fastsættelsen af fristen (§ 63 i den civile retsplejelov).

5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?

Nej. Ifølge den civile retsplejelov begynder en frist, der er fastsat af en domstol, at løbe dagen efter den dag, hvor processkriftet forkyndes. Dette gælder, uanset forkyndelsesmåden.

6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?

Nej. Det fremgår af § 135, stk. 1, i civillovens almindelige del, at en frist begynder at løbe dagen efter den kalenderdag eller indtrædelsen af den begivenhed, der blev fastsat som fristens begyndelsestidspunkt, medmindre andet er fastsat ved lov eller aftale.

7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?

Ifølge § 136, stk. 9, i civillovens almindelige del defineres en dag som perioden fra midnat til midnat. Hvis en frist udtrykkes i dage, henviser antallet af dage således til kalenderdage.

8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?

Generelt angives procesfrister i dage.

En frist angives i måneder, hvis der f.eks. ikke kan indgives appel ved fristens udløb. I henhold til § 632 i den civile retsplejelov kan en appel iværksættes senest 30 dage efter dommen blev forkyndt for appellanten, men senest fem måneder efter den dato, hvor førsteinstansrettens dom blev offentliggjort. Når der er gået fem måneder efter den dato, hvor dommen blev offentliggjort, kan der ikke iværksættes appel, selv om der er under 30 dage til udløbet af perioden på fem måneder efter forkyndelsen og offentliggørelsen af dommen. Denne absolutte grænse er indført af hensyn til retssikkerheden. En lignende absolut grænse på fem måneder for iværksættelse af appel er også indført i forbindelse med eksempelvis kære af en kendelse eller iværksættelse af en kassationsappel

Et eksempel på en frist udtrykt i år er fristen for udløbet af et krav om refusion af et statsligt gebyr eller sikkerhed, hvor kravet udløber, når der er gået to år efter udgangen af det år, hvor sikkerheden eller det statslige gebyr blev betalt, men først når sagen er afsluttet med en retskraftig dom. Dette er dog fristen for udløbet af et krav og ikke en processuel frist. En sådan frist kan hverken forlænges eller begynde at løbe på ny.

En frist for udløbet af et krav udtrykkes også i år. Dette er heller ikke en processuel frist. Det fremgår af § 143 i civillovens almindelige del, at en domstol kun tager udløbet af et krav i betragtning efter anmodning fra den forpligtede person.

9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?

En frist udløber på udløbsdatoen. Hvis en udløbsdato defineres som en periode i uger, er udløbsdatoen den tilsvarende dag i den sidste uge i perioden. Hvis en udløbsdato defineres som en periode i måneder, er udløbsdatoen den tilsvarende dag i den sidste måned i perioden. Hvis en udløbsdato defineres som en periode i år, er udløbsdatoen den tilsvarende dag og måned i det sidste år i perioden. Hvis en udløbsdato defineres som en periode i måneder eller år, og udløbsdatoen falder i en måned uden den bestemte dato, er udløbsdatoen den sidste dag i måneden (§ 136, stk. 2-5, i civillovens almindelige del).

10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?

Ja. Ifølge § 136, stk. 8, i civillovens almindelige del er udløbsdatoen, såfremt en udløbsdato for indgivelse af en hensigtserklæring eller opfyldelse af en forpligtelse falder på en helligdag eller en anden ikke-arbejdsdag, den første arbejdsdag efter ikke‑arbejdsdagen.

11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?

I henhold til § 64, stk. 1, i den civile retsplejelov kan en domstol efter begrundet begæring eller af egen drift forlænge en processuel frist, som den har fastsat, hvis dette er velbegrundet. Tidsfristen kan kun forlænges mere end én gang med modpartens samtykke.

12 Hvor lang er ankefristen?

En appel skal indgives senest 30 dage efter forkyndelsen af dommen for appellanten og senest fem måneder efter den dato, hvor førsteinstansrettens dom (esimese astme kohus) blev offentliggjort (§ 632, stk. 1, i den civile retsplejelov). Der er dog undtagelser til denne generelle regel:

  1. Hvis en distriktsdomstol (maakohus), der afsiger dom i en sag, i den dispositive del af dommen lægger til grund, at den relevante lovgivning, der finder anvendelse generelt, er i strid med forfatningen (põhiseadus), og afviser at anvende den, begynder fristen for appel først at løbe, når højesteret (Riigikohus) som forfatningsdomstol har afsagt en kendelse om den lovgivning, der finder anvendelse generelt.
  2. Hvis der afsiges en supplerende dom i løbet af appelperioden, begynder appelperioden at løbe fra den dag, hvor den supplerende dom afsiges, herunder vedrørende den oprindelige dom. Hvis den udeladte del føjes til dommen uden den deskriptive del eller begrundelsen, begynder appelperioden at løbe igen fra den dag, hvor den fulde dom afsiges.

Hvis parterne indgår aftale herom og meddeler retten dette, kan appelperioden forkortes, eller den kan forlænges op til fem måneder fra den dag, hvor dommen offentliggøres.

13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?

Ifølge den civile retsplejelov berammer retten et retsmøde straks efter modtagelsen af en stævning og svarskriftet hertil eller ved udløbet af den fastsatte svarfrist. Retten kan også beramme et retsmøde, inden den har modtaget svarskriftet, eller inden udløbet af den fastsatte svarfrist, hvis det antages, at et retsmøde er nødvendigt for at afgøre sagen uanset svarskriftet, eller hvis omgående berammelse af retsmødet af andre grunde er rimeligt under de givne omstændigheder. Hvis retten ikke kræver et svarskrift, berammer den retsmødet straks efter modtagelsen af stævningen. Retten indhenter og tager så vidt muligt hensyn til udtalelser fra parterne i sagen, når et retsmøde berammes.

Retten kan kun aflyse, ændre tidspunktet for eller udsætte et retsmøde, hvis der er god grund til det (§ 352, stk. 1, i den civile retsplejelov).

14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?

Hvis sagen gennemføres efter estiske procesregler, fortaber en person ikke retten til forlængelse af den processuelle frist alene på grundlag af bestemmelser om, hvorvidt fristen kan forlænges på det sted, hvor personen fik kendskab til foranstaltningen.

15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?

Hvis et processuelt skridt ikke gennemføres rettidigt, har parten i sagen ikke ret til at udføre det på et senere tidspunkt, medmindre en domstol lader den frist, der er fastsat ved lov, løbe på ny, forlænger den fastsatte frist eller behandler den begæring, anmodning, bevisførelse eller indsigelse, som parten i sagen har indgivet. Dette gælder, uanset om parten i sagen på forhånd havde fået meddelelse om sådanne konsekvenser.

16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?

Hvis en domstol har afsagt en udeblivelsesdom som følge af sagsøgtes manglende fremmøde, kan sagsøgte indgive begæring om ophævelse af denne udeblivelsesdom (§ 415 i den civile retsplejelov). Sagsøgte kan indgive begæring om ophævelse af udeblivelsesdommen, hvis sagsøgtes manglende handling, som førte til udeblivelsesdommen, havde en gyldig grund. Gyldige grunde til manglende reaktion på et sagsanlæg eller manglende fremmøde ved et retsmøde og manglende underretning af retten herom er først og fremmest trafikforstyrrelser, uventet sygdom hos parten eller uventet alvorlig sygdom hos en nærtstående person til parten, som betød, at parten ikke reagerede på stævningen eller ikke mødte frem i retten og undlod at sende en repræsentant (§ 422, stk. 1).

En begæring om ophævelse af en udeblivelsesdom kan indgives, uanset om der foreligger en gyldig grund, hvis:

  1. stævningen blev forkyndt for sagsøgte eller dennes repræsentant på anden måde end ved personlig forkyndelse mod underskrift eller elektronisk, hvis sagsøgte ikke har reageret på et sagsanlæg
  2. indkaldelsen blev forkyndt for sagsøgte eller dennes repræsentant på anden måde end ved personlig forkyndelse mod underskrift eller elektronisk, hvis sagsøgte ikke mødte frem i retten
  3. udeblivelsesdommen ikke blev afsagt forskriftsmæssigt.

En begæring om ophævelse af en udeblivelsesdom kan indgives senest 30 dage efter forkyndelsen af udeblivelsesdommen. Hvis en udeblivelsesdom meddeles ved offentlig bekendtgørelse, kan begæringen om ophævelse af udeblivelsesdommen indgives senest 30 dage efter den dag, hvor sagsøgte fik kendskab til udeblivelsesdommen eller den fuldbyrdelsesprocedure, der er iværksat for at fuldbyrde udeblivelsesdommen. Hvis der afsiges en anden udeblivelsesdom mod sagsøgte efter genåbning af sagen, kan sagsøgte kun appellere denne dom, hvis de nødvendige betingelser for afsigelsen af udeblivelsesdommen ikke har været opfyldt.

Sidste opdatering: 24/02/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.