1 Hvilke former for frister gælder i civilretlige sager?
A) Retten til domstolsbeskyttelse af subjektive materielle rettigheder er underlagt de forældelses- og præklusionsfrister, der er fastlagt i lovgivningen.
Hvis indehaveren af en subjektiv rettighed forholder sig passiv, fortaber denne retten til at søge domstolsbeskyttelse af denne rettighed ved udløbet af forældelsesfristen. Når forældelsesfristen udløber, er det ikke kun den materielle ret, der fortabes, men også den dermed forbundne søgsmåls- og fuldbyrdelsesret. Forældelsesfristen får kun virkning, hvis skyldneren gør indsigelse ved den kompetente ret eller foged.
Reglerne om forældelsesfristers varighed, udløb og suspension findes i den bulgarske obligations- og aftalelov. Der gælder en generel forældelsesfrist på fem år for alle krav uden særlige tidsfrister. (jf. artikel 110 i obligations- og aftaleloven)
Der gælder en forældelsesfrist på tre år for tre grupper af krav (jf. artikel 11 i obligations- og aftaleloven):
- krav på vederlag, for hvilke der ikke gælder andre forældelsesfrister
- krav på godtgørelse og erstatning som følge af misligholdelse af en kontrakt
- krav på husleje, rente og andre periodiske betalinger
Der gælder også en forældelsesfrist på tre år for retten til at indgive et søgsmål med påstand om tilsidesættelse af kontrakter, der er indgået ved en fejl eller som følge af svig eller trusler, samt kontrakter indgået af personer uden rets- og handleevne eller deres repræsentanter, hvor de gældende krav ikke er opfyldt.
Der gælder en forældelsesfrist på ét år for retten til at indgive et søgsmål med påstand om tilsidesættelse af en kontrakt, der er indgået, hvor der er et ganske særligt behov derfor, eller på åbenbart ugunstige betingelser (jf. artikel 33 i obligations- og aftaleloven).
Der gælder en forældelsesfrist på seks måneder for krav vedrørende mangler i løsørekøb eller fabrikationsfejl i forbindelse med en entreprisekontrakt, bortset fra bygge- og anlægsarbejde, hvor kravet bliver forældet efter den generelle forældelsesfrist på fem år (jf. artikel 265 i obligations- og aftaleloven).
Forældelsesfristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor søgsmålsretten kan udøves, hvilket afhænger af, hvilken materiel rettighed der er tale om. Dette kan være det tidspunkt, hvor den kontraktlige forpligtelse skal opfyldes, eller hvor den ulovlige handling foretages, eller det kan være det tidspunkt, hvor skadevolderen identificeres, eller hvor genstanden overdrages i forbindelse med en reklamation osv.
Forældelsesfristen må ikke afkortes eller forlænges ved aftale mellem parterne.
Forældelsesfristen kan suspenderes eller afbrydes.
Forældelsesfristen suspenderes i de tilfælde, der er udtømmende opregnet i artikel 115 i obligations- og aftaleloven:
- mellem børn og forældre under forældres udøvelse af forældremyndigheden
- mellem personer, der er underlagt værgemål eller formynderskab og deres værger eller formyndere, mens det pågældende værgemål eller formynderskab er gældende
- mellem ægtefæller
- for krav, der tilkommer personer, hvis ejendom ved lov eller retskendelse er sat under administration, mod administrator
- for krav om erstatning fra juridiske enheder mod deres ledere, mens disse stadig varetager deres hverv
- for krav, der tilkommer mindreårige og umyndiggjorte personer i den periode, hvor der ikke er udpeget en retlig repræsentant eller formueforvalter, og seks måneder efter udnævnelsen af en sådan person, eller når personen igen får rets- og handleevne
- så længe kravet er under behandling.
I disse tilfælde er personen midlertidigt og lovligt frataget sin søgsmålsret. Den del af forældelsesfristen, der er forløbet frem til suspensionen, forbliver i kraft og fortsætter med at løbe, når den begivenhed, der var årsag til suspensionen, er ophørt.
Forældelsesfristen suspenderes i følgende tilfælde:
- når skyldneren anerkender kravet
- når der fremsættes et krav eller gøres indsigelse eller anmodes om mægling, hvor det imidlertid gælder, at hvis kravet eller indsigelsen ikke imødekommes, anses forældelsesfristen ikke som værende blevet suspenderet
- når der anmeldes et krav i et konkursbo
- når der iværksættes fuldbyrdelsesforanstaltninger
I disse tilfælde vil den periode, der er gået fra søgsmålsretten blev stiftet, og frem til suspensionen af forældelsesfristen, miste sin retsvirkning, og en ny forældelsesfrist begynder at løbe. Hvis fristen suspenderes som følge af et krav eller en indsigelse, foreskriver loven også en anden vigtig retsvirkning, nemlig at den nye forældelsesfrist, som derefter begynder at løbe, altid er fem år.
Præklusionsfristen er den periode, hvorefter selve den materielle rettighed fortabes. Denne frist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor den subjektive rettighed blev stiftet, og ikke fra det tidspunkt, hvor søgsmålsretten blev stiftet.
Præklusionsfrister kan ikke afbrydes eller suspenderes ligesom forældelsesfrister.
Retten eller fogeden bringer dem i anvendelse af egen drift, og hvis skyldneren ikke gør indsigelse.
Disse frister gælder for den periode på tre måneder, inden for hvilken en panthaver kan gøre indsigelse, hvis et forsikringsselskab udbetaler erstatningen til genstandens ejer og ikke til panthaveren. De gælder også for den periode på to måneder, hvor en medejer kan anlægge sag om vindikation af ejendomsretten til en genstand i fælleseje, hvis den anden medejer har solgt sin andel til tredjemand, samt for fristen på et år for at anlægge sag med påstand om annullation af en gave osv.
B) Fristerne for parternes og rettens iværksættelse af visse processuelle skridt i tvister og fuldbyrdelsessager findes i den civile retsplejelov. Fristerne for iværksættelse af processkridt i konkurssager er fastsat i den bulgarske handelslov.
For så vidt angår parterne, vil overskridelse af fristen medføre fortabelse af retten til at foretage det pågældende processuelle skridt. Hvis det er retten, der ikke har overholdt fristen, er dette ikke til hinder for, at det pågældende processkridt foretages senere, eftersom der stadig er adgang hertil.
Fristerne for parternes iværksættelse af processuelle skridt er fastsat i lovgivningen, eller fastsat af retten.
De lovfæstede frister (retlige frister) omfatter:
- fristen for berigtigelse af fejl i stævningen (en uge fra forkyndelse for parten, jf. artikel 129, stk. 2, i den civile retsplejelov)
- fristen for indgivelse af svarskrift, for fremlæggelse af bevismateriale, for at bestride sagsfremstillingen i stævningen, for at fremsætte modkrav, for den sagsøgtes adcitation af tredjemand og nedlægge påstande overfor dem, samt for indsigelse mod den procedure, som retten har valgt til behandling af sagen. Den begynder at løbe fra sagsøgtes modtagelse af stævningen og er en måned eller to uger, afhængigt af om sagen henhører under den almindelige procedure eller proceduren for mindre krav (jf. artikel 131, artikel 133, artikel 367 i den civile retsplejelov)
- fristen for sagsøgers indgivelse af en replik i handelsretlige tvister – to uger fra modtagelse af sagsøgtes svarskrift (jf. artikel 372 i den civile retsplejelov)
- fristen for sagsøgtes indgivelse af en duplik i sager om handelsretlige tvister – to uger efter modtagelse af replikken (jf. artikel 373 i den civile retsplejelov)
- fristen for at appellere en dom afsagt af retten – to uger efter forkyndelse af dommen for parten (jf. artikel 259 i den civile retsplejelov)
- fristen for modpartens svarskrift samt for indgivelse af kontraanke – to uger efter modtagelse af ankestævningen (artikel 263 i den civile retsplejelov)
- fristen for kassationsappel til prøvelse af en retsafgørelse – en måned efter forkyndelse af dommen for parten (jf. artikel 283 i den civile retsplejelov)
- appellere en kendelse afsagt af retten – en uge fra meddelelse til parten, og hvis kendelsen blev afsagt i et retsmøde, hvor parten var til stede, løber fristen fra den dato, hvor retsmødet blev afholdt (jf. artikel 275 i den civile retsplejelov)
- fristen for indgivelse af begæring om ophævelse af en retskraftig afgørelse – tre måneder efter, at grunden til, at begæringen fremsættes, opstod (jf. artikel 305 i den civile retsplejelov)
- fristen for partens anmodning om, at en dommer viger sit sæde på grund af inhabilitet – det første retsmøde efter, at årsagen til anmodningen opstod, eller efter at parten fik kendskab dertil (jf. artikel 23 i den civile retsplejelov)
- fristen for partens indgivelse af indsigelse mod rettens saglige kompetence – frem til afslutningen af sagen i anden instans (jf. artikel 199 i den civile retsplejelov)
- fristen for en parts indgivelse af indsigelse mod rettens stedlige kompetence baseret på en fast ejendoms beliggenhed – frem til afslutningen af sagens oplysning i første instans (jf. artikel 119 i den civile retsplejelov), og i alle andre tilfælde vedrørende tilsidesættelse af reglerne om stedlig kompetence kan sagsøgte kun indgive en indsigelse inden for fristen for indgivelse af svarskrift (jf. artikel 119 i den civile retsplejelov)
- fristen for sagsøgers tilbagekaldelse af stævningen uden sagsøgtes samtykke – frem til afslutningen af det første retsmøde (artikel 232 i den civile retsplejelov)
- fristen for en parts anlæggelse af et selvstændigt søgsmål – ved det første retsmøde for sagsøger og inden for fristen for indgivelse af svarskrift for sagsøgte (jf. artikel 212 i den civile retsplejelov)
- fristen for at bestride rigtigheden af et dokument – senest sammen med svaret på det processkrift, som dokumentet indgår i, og hvis det fremlægges sammen med stævningen, skal sagsøgte bestride det i sit eget svarskrift (jf. artikel 193 i den civile retsplejelov)
- fristen for at gøre indsigelse mod et betalingspåkrav – to uger efter forkyndelse af påkravet (artikel 414 i den civile retsplejelov)
- fristen for at appellere afvisningen af at udstede et betalingspåkrav – en uge efter meddelelse til fordringshaveren (artikel 413 i den civile retsplejelov)
- fristen for at appellere en afgørelse om udstedelse af et eksekutionsfundament – to uger fra meddelelse af afgørelsen til fordringshaveren samt fra meddelelsen til skyldneren med henstilling om frivillig betaling (jf. artikel 407 i den civile retsplejelov)
- fristen for skyldnerens frivillige betaling i forbindelse med fuldbyrdelse af en dom – to uger efter fogedens forkyndelse af henstillingen (jf. artikel 428 i den civile retsplejelov)
- fristen for at kære fogedens beslutninger – en uge efter beslutningen blev truffet, hvis parten var til stede, eller hvis denne var blevet behørigt indkaldt, og i andre tilfælde – fra datoen for meddelelsen (jf. artikel 436 i den civile retsplejelov)
- fristen for anmeldelse af en fordring i et konkursbo – henholdsvis senest en måned og senest tre måneder fra registrering i handelsregisteret af afgørelsen om at indlede konkursbehandling (jf. artikel 685 og 688 i handelsloven)
- fristen for iværksættelse af en rekonstruktionsplan – en måned efter registrering i handelsregisteret af rettens afgørelse om godkendelse af listen over anerkendte fordringer (jf. artikel 696 i handelsloven)
- fristen for at gøre indsigelse mod listen over anerkendte fordringer – syv dage fra offentliggørelse af listen i handelsregisteret (jf. artikel 690 i handelsloven)
- fristen for indgivelse af indsigelser mod det udlodningsregnskab, kurator har udarbejdet – 14 dage efter registrering af regnskabet i handelsregisteret (artikel 727 i handelsloven)
- andet
De frister, der fastsættes af retten, omfatter:
- fristen for tilvejebringelse af bevismateriale (jf. artikel 157 i den civile retsplejelov)
- fristen for betaling af omkostningerne i forbindelse med bevisoptagelsen (indkaldelse af vidner, betaling af vederlag til sagkyndige osv.) (jf. artikel 160 i den civile retsplejelov)
- fristen for afhjælpning af mangler ved et processuelt skridt, som en af parterne har foretaget (jf. artikel 101 i den civile retsplejelov)
- andet
Fristerne er også opdelt i to typer afhængigt af, om de kan forlænges af retten, eller om dette ikke er muligt.
2 Liste over dage, der betragtes som fridage i henhold til forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971.
Helligdage:
1. januar – Nytårsdag
3. marts – Bulgariens befrielsesdag – national helligdag
1. maj – Arbejdernes internationale kampdag
6. maj – Sankt Jørgens Dag, Modets og hærens dag
24. maj – Kultur-, oplysnings- og den slaviske litteraturs dag
6. september – Bulgariens genforening
22. september – Uafhængighedsdag
1. november – De nationale lederes dag – skolefri dag
24. december – Juleaftensdag, 25. og 26. december – Jul
Langfredag, påskelørdag og påskedag – to dage (søndag og mandag), som fejres som helligdage i det respektive år.
Ministerrådet kan også én gang erklære andre dage for helligdag, dage til fejring af bestemte erhverv samt flytte fridage i løbet af året.
3 Hvilke generelle regler for tidsfrister gælder i de forskellige typer civilretlige sager?
De almindelige regler om parternes og rettens iværksættelse af processuelle skridt i forbindelse med tvister og fuldbyrdelsessager findes i den civile retsplejelov af 2007. Der findes nærmere oplysninger om de almindelige regler i kapitel 7 i den civile retsplejelov, "Procesfrister og ophævelse af virkningerne af overskridelsen af procesfrister", i svarene på spørgsmål 4, 5 og 6.
De almindelige regler om forældelsesfrister findes i artikel 110 ff. i obligations- og aftaleloven. Disse er beskrevet nærmere i svaret på spørgsmål 1.
De almindelige regler om frister for opfyldelse af forpligtelser i forbindelse med gensidigt bebyrdende aftaler er fastsat i artikel 69-72 i obligations- og aftaleloven.
4 Hvis en handling eller en formalitet skal udføres inden for en given frist, hvornår begynder denne frist da at løbe?
Fristen for at foretage processuelle skridt begynder normalt at løbe den dag, hvor parten underrettes om, at denne skal iværksætte dette skridt, eller informeres om et processkridt, som retten har foretaget, og som kan indbringes for en højere instans.
- Fristen for afhjælpning af eventuelle mangler i stævningen løber fra den dato, hvor rettens instrukser meddeles parten.
- Fristen for sagsøgtes indgivelse af svarskrift løber fra modtagelsen af et eksemplar af stævningen og det vedlagte bevismateriale, og retten oplyser i følgebrevet om fristen for indgivelse af svarskriftet og virkningerne af ikke at overholde fristen.
- Fristen for at anke dommen løber fra den dag, hvor den er blevet meddelt parten.
- Fristen for at anke en dom, der er afsagt i en summarisk sag (tredje afsnit, kapitel 25 i den civile retsplejelov), løber fra den dato, hvor retten meddelte, at den ville afsige sin dom.
- Fristen for at anke dommen løber fra den dato, hvor parten fik meddelelse om dommen, og hvis den blev afsagt i et retsmøde, hvor parten var til stede, løber fristen fra den dato, hvor retsmødet blev afholdt.
- Fristen for at kære fogedens beslutninger er en uge efter beslutningen blev truffet, hvis parten var til stede, eller hvis denne var blevet behørigt indkaldt, og i andre tilfælde – fra den dato, hvor han fik meddelelse herom.
- De frister, der gælder inden for rammerne af en konkursbehandling, løber fra tidspunktet for registrering af kuratorens relevante disposition (f.eks. udfærdigelse af en liste over kreditorer med anerkendte krav) eller fogedrettens dispositioner i handelsregisteret.
Der er også frister, der begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor behandlingen af tvisten indledes, og hvor lovgivningen kun foreskriver en frist for afslutningen deraf.
For eksempel:
- Sagsøger kan ændre anbringenderne eller påstandene i stævningen eller trække stævningen tilbage uden sagsøgtes samtykke frem til afslutningen af det første retsmøde.
- To rettighedshavere i en procedure om deling af aktiver kan på tidspunktet for det første retsmøde anmode skriftligt om, at yderligere aktiver inddrages i delingen osv.
5 Kan fristen påvirkes eller ændres alt efter, hvordan dokumenterne overbringes eller forkyndes (personlig forkyndelse ved hjælp af en foged eller postbefordring)?
Fristen løber fra tidspunktet for forkyndelse for parten. Det tidspunkt, hvor meddelelsen til parten betragtes som værende forkyndt, afhænger af hvordan den meddeles. Kapitel VI, "Meddelelser og stævninger", i den civile retsplejelov indeholder regler om, hvordan meddelelser og stævninger forkyndes for parterne, samt om det tidspunkt, hvor meddelelser anses for at være blevet korrekt forkyndt.
Hvis meddelelsen forkyndes personligt for henholdsvis modtageren eller dennes repræsentant eller for en anden person, som bor eller arbejder på adressen, skal det fremgå af stævningen, hvilken dato meddelelsen blev modtaget af personen, uanset om den blev forkyndt af en stævningsmand eller et postbud. Fristerne for de relevante processuelle skridt begynder at løbe fra denne dato.
Meddelelser kan også forkyndes til en e-mailadresse, som parten har angivet. De anses for at være blevet forkyndt, når de indføres i det angivne informationssystem.
Hvis det pga. særlige omstændigheder (f.eks. hvis en part er flyttet fra den adresse, vedkommende har angivet i sagen, uden at informere retten herom) ikke er muligt at forkynde meddelelsen, kan retten beslutte, at meddelelsen i stedet skal tilføjes sagen, og i det tilfælde begynder fristen at løbe på datoen for tilføjelsen.
Hvis en sagsøger ikke kan antræffes på sin faste adresse, og der ikke er andre, der kan modtage meddelelsen, skal stævningsmanden sætte en meddelelse på døren eller postkassen om, at dokumenterne befinder sig i retten og kan afhentes inden for to uger fra datoen for meddelelsen. Hvis sagsøgte ikke møder op for at hente dokumenterne, vil meddelelsen og de tilknyttede dokumenter blive anset for at være blevet forkyndt efter udløbet af fristen for at hente dem.
6 Hvis en begivenhed udløser fristen, tages den dag, hvor begivenheden fandt sted, da med i beregningen af tidsfristen?
Fristen angives i år, uger og dage. En frist, som angives i dage, regnes fra dagen efter den dag, hvor fristen begynder at løbe, og udløber ved udgangen af den sidste dag. Hvis parten f.eks. pålægges at afhjælpe mangler i stævningen inden for syv dage, og meddelelsen forkyndes den 1. juni, begynder fristen at løbe fra denne dag, men regnes fra den næste kalenderdag, den 2. juni, og udløber den 8. juni.
7 Hvis tidsfristen er udtrykt i dage, er der så tale om kalenderdage eller arbejdsdage?
Fristerne regnes i kalenderdage.
8 Hvordan er reglerne, hvis tidsfristen er angivet i uger, måneder eller år?
En frist, som angives i uger, udløber på den respektive dag i den sidste uge. Hvis parten f.eks. pålægges at afhjælpe mangler i stævningen inden for en uge, og meddelelsen forkyndes om fredagen, er det den dag, hvor fristen begynder at løbe, og den udløber fredag i den efterfølgende uge.
En frist, som angives i måneder, udløber på den respektive dato i den sidste måned, og hvis den sidste måned ikke har en sådan dato, udløber fristen på den sidste dag i måneden.
En frist, som angives i år, udløber på den respektive dato i det sidste år, og hvis det sidste år ikke har en sådan dato, udløber fristen på den sidste dag i perioden.
9 Hvornår udløber fristen, hvis den er angivet i uger, måneder eller år?
Se svaret på spørgsmål 8.
10 Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller anden officiel fridag, forlænges den så til den førstkommende hverdag?
Hvis den sidste dag i perioden er en lørdag, søndag eller helligdag, udløber fristen altid på den næstkommende hverdag.
11 Er der særlige omstændigheder, som giver anledning til fristforlængelse? Hvad er betingelserne for fristforlængelse?
Det er kun fristerne for at anke domme og kendelser samt for indgivelse af en begæring om ophævelse af en retskraftig dom, der ikke kan forlænges af retten, samt fristen for indgivelse af indsigelse mod et betalingspåkrav.
Alle andre frister, som er fastsat i lovgivningen eller af retten, kan med gyldig grund forlænges af retten efter anmodning fra den berørte part, som skal indgives før udløbet af fristen (jf. artikel 63 i den civile retsplejelov). Den nye frist må ikke være kortere end den oprindelige frist. Den forlængede frist løber fra udløbet af den oprindelige frist.
12 Hvor lang er ankefristen?
Den civile retsplejelov indeholder de generelle regler om anke af domme og kendelser i alle civil- og handelsretlige sager med følgende frister:
- to uger for anke af domme afsagt af retten, der regnes fra forkyndelse af dommen for parten
- en uge for en kassationsappel til prøvelse af domme afsagt at retten, der regnes fra forkyndelse af dommen for parten
- en uge for anke af domme afsagt af retten, der regnes fra den dato, hvor parten fik meddelelse om dommen, og hvis dommen blev afsagt i et retsmøde, hvor parten var til stede, løber fristen fra den dato, hvor retsmødet blev afholdt
Undtagelserne fra disse almindelige regler er beskrevet udtømmende i loven og er baseret på de særlige forhold i de relevante procedurer. Der gælder undtagelser for:
- afgørelser om at indlede konkursbehandling, som kan ankes senest syv dage efter registrering deraf i handelsregisteret
- afgørelser om afslag på en konkursbegæring, som kan ankes senest syv dage efter datoen for meddelelse om proceduren efter reglerne i den civile retsplejelov
- en afgørelse i sager om deling af fast ejendom, som retten træffer på grundlag af medejernes påstande vedrørende regnskab, en afgørelse om at sætte udelelig fast ejendom på auktion, en afgørelse om at lade ejendomsretten til en tildele udelelig fast ejendom overgå til en af medejerne samt en afgørelse om at offentliggøre den endelige deling kan ankes inden for rammerne af en fælles appel inden fristen for anke af den seneste afgørelse
- en udeblivelsesdom kan ikke ankes, men den part, som blev dømt som udebleven, kan senest en måned efter forkyndelsen anmode appelretten om at ophæve dommen, hvis denne ikke har kunnet deltage i sagen
- en skilsmissebevilling, hvor parterne samtykker heri, kan ikke anfægtes
- for andre retsmidler, der udtrykkeligt fremgår af loven.
13 Kan domstolene ændre tidsfristerne, navnlig mødefristerne, eller fastsætte en særlig mødedato?
Der er ikke mulighed for, at retten kan afkorte de frister, der er fastsat i loven eller af retten, men kun for at forlænge fristerne på parternes anmodning. Det er kun fristerne for at anke domme og kendelser samt for indgivelse af begæringer om ophævelse af en retskraftig dom, der ikke kan forlænges af retten, samt fristen for indgivelse af indsigelse mod et betalingspåkrav.
Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at retten af egen drift eller på anmodning fra en af parterne ændrer datoen for retsmødet ved at rykke det frem eller tilbage, hvis særlige forhold taler for det. I sådanne tilfælde skal retten underrette parterne om den nye dato, og meddelelsen skal forkyndes senest en uge før den dato, hvor retsmødet skal afholdes.
14 Hvis et dokument til en part, som bor på et sted, der berettiger vedkommende til en forlængelse af tidsfristen, forkyndes for den pågældende på et sted, der ikke berettiger til en sådan forlængelse, mister denne person så retten til den længere tidsfrist?
De processuelle regler i den civile retsplejelov, herunder om forlængelse af frister, gælder for alle deltagere i sagen, uanset hvor de bor.
15 Hvilke konsekvenser har en fristoverskridelse?
Det almindelige princip er, at processuelle skridt, der iværksættes efter fristernes udløb, ikke accepteres af retten. Ud over denne regel er det udtrykkeligt fastsat i den civile retsplejelov, at i) hvis mangler i stævningen ikke afhjælpes inden for fristen, vil den blive returneret, ii) hvis en anmodning om ophævelse af eller indsigelse mod et betalingspåkrav indgives efter fristens udløb, vil de blive returneret, iii) hvis en part undlader at fremlægge bevismateriale inden for fristen, vil det ikke blive lagt til grund for sagen, medmindre det skyldes særlige uforudsete omstændigheder.
16 Hvis fristen udløber, hvilke retsmidler kan de parter, som har overskredet fristen, da tage i brug?
En part, som ikke har overholdt den frist, der er fastsat i loven eller af retten, kan anmode om, at virkningerne af fristens overskridelse ophæves, og om at fristen begynder at løbe på ny, hvis dette skyldes særlige uforudsete omstændigheder uden for partens kontrol. Dette er ikke tilladt, hvis det var muligt at forlænge fristen for at iværksætte det pågældende processuelle skridt.
En anmodning om ophævelse af virkningerne af, at fristen er overskredet, skal indgives senest en uge efter meddelelsen om, at fristen er overskredet, med en redegørelse for alle de omstændigheder, der lå til grund derfor, samt eventuelle beviser. Anmodningen skal indgives til den ret, for hvilken det relevante processkridt skulle være foretaget. Sammen med anmodningen skal parten også indsende de relevante dokumenter, og hvis fristen gælder for betaling af omkostninger, fastsætter retten en ny frist for betaling deraf.
