Several Member States have specialised courts for administrative matters, i.e. disputes between public authorities and private persons or firms regarding decisions by the public administration, such as a dispute on a building license, an authorisation to run a business or a tax assessment note.

As regards disputes between private persons and/or businesses ("civil matters"), in some Member States there are specialised courts on employment matters.

Please select the relevant country's flag to obtain detailed national information.

Særlige retsinstanser

Oplysninger om særlige retsinstanser inden for et bestemt område (arbejdsret, handelsret) findes i afsnittet "Almindelige domstole".

Forfatningsdomstolen

Forfatningsdomstolen kontrollerer, at love, dekreter og forordninger er i overensstemmelse med forfatningen. Den overvåger ligeledes, at kompetencefordelingen mellem de enkelte dele af forbundet og forbundsstaten er korrekt.

Den er en retsinstans bestående af 12 dommere, som overvåger, at de belgiske lovgivere overholder forfatningen. Den kan ophæve og suspendere love, dekreter og forordninger. Forfatningsdomstolen betragtes som en særlig domstol. Som følge af dens særlige opgave er den både uafhængig af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Den efterfulgte "mæglingsdomstolen" (Cour d’arbitrage), som blev oprettet i 1980, da Belgien gradvist blev omdannet til en forbundsstat. Den fik sin første betegnelse af den forfatningsgivende forsamling på grund af dens oprindelige rolle som mægler mellem de forskellige lovgivere, nemlig forbundsstaten og sprogsamfundene samt regionerne. Dens opgave var dengang begrænset til kontrol af, at love, dekreter og forordninger var i overensstemmelse med reglerne om kompetencefordeling i forfatningen og i lovene om institutionelle reformer.

Betegnelsen "forfatningsdomstol" (Cour constitutionnelle), som den har haft siden den 7. maj 2007, svarer bedre til dens kompetencer, som er blevet udvidet til kontrol af love, dekreter og forordninger i henhold til forfatningens afsnit II (artikel 8 til 32 vedrørende rettigheder og friheder i Belgien) og artikel 170 og 172 (skatters lovlighed og lighed) og 191 (beskyttelse af udlændinge).

6 dommere tilhører den franske sproggruppe og 6 den nederlandske sproggruppe. En af dommerne skal have et tilstrækkeligt kendskab til tysk. I hver sproggruppe skal 3 dommere have mindst 5 års erfaring fra en parlamentarisk forsamling, og 3 dommere skal have arbejdet inden for det retlige område (juraprofessor ved et belgisk universitet, dommer i Kassationsdomstolen eller i Statsrådet eller referendar ved Forfatningsdomstolen). 

Kilde: websted for Forfatningsdomstolen.

Forvaltningsdomstole

Statsrådet

Som en både rådgivende og dømmende institution i krydsfeltet mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt skyldes oprettelsen af Statsrådet hovedsagelig lovgiverens ønske om at give alle fysiske og juridiske personer en effektiv klagemulighed over ulovlige administrative foranstaltninger, som kan have været til skade for dem.

Suspendere og ophæve administrative foranstaltninger (enkeltforanstaltninger og forordninger), der strider mod gældende regler er således Statsrådets hovedkompetenceområde.

Beskyttelse mod vilkårlig behandling fra myndighedernes side er imidlertid ikke Statsrådets eneste opgave. Det fungerer ligeledes som rådgivende organ i spørgsmål om lovgivning og administrative bestemmelser.

Statsrådet fungerer også som kassationsdommer og behandler klager over afgørelser truffet af laverestående administrative instanser.

Statsrådet afsiger kendelser og dekreter om de forelagte spørgsmål. 

Rådet består 44 medlemmer, der udnævnes på livstid: 1 førstepræsident, 1 præsident, 14 afdelingspræsidenter og 28 dommere.

Medlemmerne har sæde i Statsrådets generalforsamling og i en af afdelingerne for administrative tvister eller for lovgivning.

Kilde: Websted for det belgiske Statsråd.

Juridiske databaser på disse områder

Websted for Statsrådet.

Websted for Forfatningsdomstolen.

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, adgangen er gratis.

Relevante links

Forbundsretsvæsenet

Der findes ingen særlige domstole inden for arbejdsret, sø- og handelsret mv. i Bulgarien.

Forvaltningsdomstole

Med vedtagelsen af den nye civile retsplejelov i 2006 blev der i Bulgarien indført et system med forvaltningsdomstole. Forvaltningsretssystemet består af 28 forvaltningsdomstole på distriktsniveau og den øverste domstol i forvaltningsretlige sager.

Forvaltningsdomstole

Forvaltningsdomstolene har kompetence til at træffe afgørelse i alle sager om:

• udstedelse, ændring og ophævelse af forvaltningsakter eller afgørelse om deres ugyldighed
• afgørelse om ugyldighed eller ophævelse af aftaler efter forvaltningsloven
• afhjælpning af mangler i forbindelse med forvaltningens ubegrundede handlinger og forsømmelser
• beskyttelse mod uberettiget tvangsfuldbyrdelse
• skadeserstatning i forbindelse med forvaltningsmyndigheders og embedsmænds retlige adfærd, handlinger og forsømmelse
• skadeserstatning for uberettiget tvangsfuldbyrdelse
• ugyldighed, ophævelse eller omstødelse af forvaltningsdomstoles afgørelser
• ophævelse af forvaltningsakter efter forvaltningsloven.

Enhver kan anlægge en sag for at få prøvet, om der foreligger en forvaltningsmæssig rettighed eller et retsforhold, hvis vedkommende har søgsmålskompetence og ikke har adgang til andre retsmidler.

Klager over individuelle forvaltningsakter behandles af forvaltningsdomstolen i den geografiske retskreds, hvor den myndighed, der har udstedt den anfægtede forvaltningsakt, er beliggende, eller hvor klageren har fast eller aktuel bopæl. Disse sager behandles af forvaltningsdomstolen i den retskreds, hvor hovedsædet for den myndighed, der har udstedt den anfægtede forvaltningsakt, er beliggende, når:

1. handlingen er rettet mod flere modtagere med permanent eller aktuel adresse i andre retskredse end der, hvor den myndighed, der har udstedt den pågældende forvaltningsakt, er beliggende
2. forvaltningen hos den myndighed, der har udstedt den anfægtede forvaltningsakt, ikke har en territorial struktur.

Klager over generelle forvaltningsakter behandles af forvaltningsdomstolen på det sted, hvor den myndighed, der har udstedt den anfægtede forvaltningsakt, har hjemsted.
Når den myndighed, der har udstedt den anfægtede forvaltningsakt, har hjemsted i udlandet, behandles sagerne af forvaltningsdomstolen i Sofia.
Erstatningssøgsmål skal anlægges ved retten på det sted, hvor ansøgeren har sin bopæl eller sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det samme gælder, hvis de indgives sammen med en indsigelse i henhold til punkt 1-4.
Hvis den kompetente ret ikke kan pådømme sagen, beslutter den øverste forvaltningsdomstol at henvise sagen til en anden forvaltningsdomstol på samme niveau.

Forvaltningsakter, der direkte gennemfører udenrigspolitik, nationalt forsvar og sikkerhed, kan ikke appelleres, medmindre andet er fastsat ved lov.

Øverste domstol i forvaltningsretlige sager

Den øverste domstol i forvaltningsretlige sager træffer afgørelse i sager om:

1. klager over retsakter, bortset fra retsakter vedtaget af kommunalråd
2. klager over retsakter vedtaget af ministerrådet, premierministeren, vicepremierministeren og ministrene
3. klager over afgørelser truffet af det øverste retsråd
4. klager over retsakter vedtaget af Bulgariens nationalbank
5. kassationsappeller og søgsmål til prøvelse af afgørelser afsagt i første instans
6. klager indgivet af enkeltpersoner mod cirkulærer og instrukser
7. begæringer om ophævelse af retsafgørelser med retskraft i forvaltningsretlige sager
8. søgsmål til prøvelse af enhver anden retsakt fastsat ved lov.

Den øverste domstol i forvaltningsretlige sager består af kollegier under forsæde af præsidenten eller dennes suppleant, der er bemyndiget til at påtage sig denne funktion i det pågældende kollegiums forskellige retsinstanser. Kollegierne er opdelt i afdelinger.

Andre særlige domstole

Militærdomstole

Militærdomstolene blev oprettet den 1. juli 1879. I 1956 blev militærdomstolene omstruktureret, efter at hæren blev placeret i byerne Sofia, Plovdiv, Sliven, Varna og Pleven, hvor de stadig findes i dag.

Militærdomstolen

Militærdomstolen behandler i første instans straffesager vedrørende lovovertrædelser begået af militærpersonale, generaler, officerer, underofficerer og menigt personale i andre ministerier eller agenturer samt civilt personale i forsvarsministeriet, den bulgarske hær, strukturer, der direkte refererer til forsvarsministeriet, den nationale beskyttelsestjeneste og den nationale efterretningstjeneste, under eller i forbindelse med udøvelsen af deres hverv. Sager, der er afgjort af militærdomstolene, behandles i anden instans af den militære appeldomstol. Strafferetsplejeloven fastlægger militærdomstolenes jurisdiktion. De har status af distriktsdomstole. Der findes kun én militær appeldomstol, som behandler klager over afgørelser truffet af militærdomstole i hele landet.

Den særlige domstol i straffesager

Den særlige domstol i straffesager blev oprettet ved lov om ændring og supplering af loven om retsvæsenet og offentliggjort i statstidende nr. 1/2011. Den er den eneste af sin art i Bulgarien, svarer til en distriktsdomstol og har hjemsted i Sofia. Den særlige domstol i straffesagers kompetence er fastlagt ved lov. Artikel 411a i strafferetsplejeloven indeholder en udtømmende liste over lovovertrædelser, der henhører under den særlige domstol i straffesagers jurisdiktion, og som hovedsagelig begås af organiserede kriminelle grupper eller på initiativ af sådanne grupper.

Den særlige domstol i straffesager består af dommere og ledes af en retspræsident.

Den særlige appeldomstol i straffesager behandler appeller (zhalbi og protesti) om prøvelse af afgørelser truffet af den særlige domstol i straffesager. Den har sæde i Sofia.

Den særlige appeldomstol i straffesager består af dommere og ledes af en retspræsident. Kassationsbegæringer om prøvelse af afgørelser truffet af den særlige appeldomstol i straffesager indbringes for den øverste kassationsdomstol, der er den øverste domstol i straffesager.

Voldgiftsretten ved det bulgarske handels- og industrikammer

Voldgiftsretten ved det bulgarske handels- og industrikammer behandler civile tvister og tvister, der har til formål at udfylde huller i kontrakter eller tilpasse dem til nye omstændigheder, hvis en eller begge parters hjemsted eller bopæl er beliggende i Bulgarien.

Voldgiftsretten ved det bulgarske handels- og industrikammer har slået sin position fast som den vigtigste voldgiftsinstitution i Bulgarien og vundet tillid på grund af sin yderst professionelle tilgang til løsning af retstvister. På årsplan løser voldgiftsretten ved det bulgarske handels- og industrikammer mellem 250 og 300 både internationale og nationale tvister. 82 % af de interne sager behandles inden for ni måneder, mens det for 66% af de internationale sagers vedkommende er inden for 12 måneder.

Samtidig er voldgiftsretten aktivt involveret i arbejdet med at forbedre voldgiftslovgivningen. Det er alene tvister om rettigheder vedrørende fast ejendom, underholdsbidrag, rettigheder, som er afledt af arbejdsforhold, og tvister vedrørende immaterielle goder eller familieret, der ikke kan henvises til voldgiftsretten.

Retsdatabaser

Domstolenes websted

Hver domstol i Bulgarien har et websted, hvor man kan finde oplysninger om dens struktur og aktiviteter samt om verserende eller afsluttede sager og andre relevante oplysninger, der er tilgængelige for alle.

Det øverste retsråds websted indeholder en detaljeret liste over domstole i Bulgarien samt deres adresser og websteder (der kun er tilgængelig på bulgarsk).

Retsafgørelser offentliggøres, straks efter at de er blevet bekendtgjort på den pågældende domstols websted, i overensstemmelse med loven om beskyttelse af personoplysninger og loven om beskyttelse af klassificerede oplysninger.

Retsakter vedrørende personers civil- eller sundhedsmæssige status offentliggøres uden den tilhørende begrundelse.

Yderligere nyttige oplysninger findes på følgende websteder:

• Øverste domstol i forvaltningsretlige sager
• Militærdomstolen
• Voldgiftsretten ved det bulgarske handels- og industrikammer
• Den internationale voldgiftsret

Specialdomstole

Der findes generelt ingen specialdomstole i Tjekkiet, selv om der er særlige afdelinger af de almindelige domstole (for arbejdsret).

Andre særlige domstole

Forfatningsdomstolen

Forfatningsdomstolen er den retsinstans, der sikrer overensstemmelse med forfatningen.

Ved forfatningsdomstolen behandles sagerne af alle dommerne (i plenum) eller af en af fire afdelingerbestående af tre dommere.

Kun et fuldt plenum kan træffe afgørelser vedrørende grundlæggende spørgsmål af national og retlig betydning. Disse omfatter f.eks. ophævelse af en lov vedtaget af parlamentet, rigsretsanklager mod eller umyndiggørelse af republikkens præsident eller opløsning af et politisk parti.

Et fuldt plenum består af alle dommerne, hvoraf ti skal være til stede, når der træffes en afgørelse. Afgørelser vedrørende følgende spørgsmål kræver et flertal på ni dommere: ophævelse af en lov vedtaget af parlamentet, en afgørelse vedrørende rigsretsanklager mod eller umyndiggørelse af republikkens præsident og en afgørelse baseret på en anden juridisk fortolkning af en afgørelse, som domstolen tidligere har truffet.

Alle andre sager behandles af paneler bestående af tre dommere. Disse omfatter f.eks. sager vedrørende forfatningen, der anlægges af personer eller kommuner, sager om parlamentsmedlemmers valg og valgbarhed og kompetencekonflikter mellem centrale statslige myndigheder og lokale selvstændige organer.

Forfatningsdomstolen består af 15 dommere. Dommere udnævnes for en tiårig periode af republikkens præsident med senatets samtykke. De kan genudnævnes uden begrænsninger.

Domstolen forvaltes af retspræsidenten og to viceretspræsidenter. Hver dommer har sit eget juridiske personale og en sekretær.

Der er yderligere oplysninger på Forfatningsdomstolens websted.

Særlige domstole

Sø- og Handelsretten

Siden oprettelsen i 1862 har Sø- og Handelsretten behandlet sager vedrørende sø- og handelsforhold fra hele landet.

Sø- og Handelsrettens kompetenceområde er løbende blevet udvidet, så domstolen i dag behandler sager vedrørende varemærkeloven, designloven, markedsføringsloven, konkurrenceloven, internationale handelsbetingelser og andre handelsretlige sager.

Derudover behandler skifteafdelingen sager om konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord og gældssanering i Storkøbenhavn.

Tinglysningsretten

Tinglysningsretten, hvis kompetenceområde dækker hele Danmark, blev etableret den 1. januar 2007.

Retten vil med tiden overtage alle tingslysningsopgaver fra byretterne. Tinglysningsretten håndterer tinglysning af skøder, pantebreve og andre byrder, ægtepagter osv.

Tinglysningsretten løser også tingslysningstvister. Afgørelser truffet af Tinglysningsretten kan kæres til Vestre Landsret.

Den Særlige Klageret

Den Særlig Klageret træffer afgørelse i disciplinærsager vedrørende dommere og andet juridisk personale ansat ved domstolene, herunder også domstolene på Færøerne og i Grønland, samt ved Procesbevillingsnævnet. Klageretten behandler derudover anmodninger om genoptagelse af straffesager og kan udelukke en forsvarer i en straffesag.

Den Særlige Klageret er sammensat af en højesteretsdommer, en landsretsdommer, en byretsdommer, en advokat og en jurist med særlig videnskabelig uddannelse.

Forvaltningsdomstole

Der findes ingen forvaltningsdomstole i Danmark.

Arbejdsretten

Arbejdsretterne (Arbeitsgerichte) behandler arbejdsretlige tvister, der opstår på grundlag af kontraktforhold mellem arbejdstagere og arbejdsgivere (individuel arbejdsret). De behandler også tvister mellem arbejdsmarkedets parter, såsom arbejdstager- og arbejdsgiverforeninger (kollektiv arbejdsret), eller mellem arbejdsgivere og virksomhedsråd.

Arbejdsretterne (domstole under delstaterne) er domstole i første instans. Arbejdsretten sættes i form af en afdeling, der i princippet består af tre dommere: en juridisk dommer, der er retspræsident, og to lægdommere, som repræsenterer henholdsvis arbejdstagerne og arbejdsgiverne. Nogle afgørelser uden offentligt retsmøde træffes af retspræsidenten uden deltagelse af lægdommerne.

De regionale appelretter i arbejdsretlige sager (Landesarbeitsgerichte, der også er domstole under delstaten) behandler appelsager om arbejdsretternes afgørelser. Retten sættes også her af en juridisk dommer og to lægdommere, der repræsenterer henholdsvis arbejdstagerne og arbejdsgiverne.

Forbundsarbejdsretten (Bundesarbeitsgericht) træffer afgørelser i sidste instans. Denne ret sættes i såkaldte senater bestående af en retspræsident, to juridiske dommere og to lægdommere, der repræsenterer henholdsvis arbejdstagerne og arbejdsgiverne.

Forvaltningsretten

Tre forskellige grene af domstolssystemet er ansvarlige for at undersøge forvaltningsmæssige afgørelser: forvaltningsretten, socialsikringsretten og skatteretten. Et vigtigt træk ved disse tre retter er, at de i deres arbejde følger ex officio-princippet. Det betyder, at retterne af egen drift (og ikke kun efter anmodning fra en part eller på grund af parternes beviser) skal undersøge de faktiske omstændigheder i en sag, fordi afgørelsernes materielle rigtighed har betydning for offentligheden.

Almindelige forvaltningsretter

Forvaltningsretten består af tre instanser:

1. Retterne i første instans er forvaltningsretten (Verwaltungsgericht).
2. Retterne i anden instans er landsforvaltningsretten (Oberverwaltungsgerichte eller Verwaltungsgerichtshöfe), der er appelinstans for den enkelte delstat.
3. Forbundsforvaltningsretten (Bundesverwaltungsgericht) er retten i højeste instans.

Forvaltningsretterne træffer i princippet afgørelse i første instans. Den øverste forvaltningsret fungerer primært som appeldomstol, der undersøger de retlige og faktiske aspekter af afgørelser fra domstolene i første instans. Med meget få undtagelser fungerer forbundsforvaltningsretten som appeldomstol, der udelukkende undersøger lovgivningsmæssige spørgsmål (revision).

De almindelige forvaltningsretter er i princippet kompetente til at dømme i alle tvister mellem den offentlige forvaltning og privatpersoner om korrekt anvendelse af forvaltningsretlige love og bestemmelser. Det er dog de almindelige domstole og ikke forvaltningsretterne, der er kompetente i sager, hvor den pågældende forvaltning deltager i erhvervslivet på lige fod med private virksomheder og ikke som forvaltning. Disse retter behandler i så fald alle tvister, der opstår som følge af sådanne aktiviteter. De almindelige forvaltningsretter træffer ikke afgørelse i tvister, der efter loven skal behandles af en anden ret (f.eks. skatteretten, socialsikringsretten eller de almindelige domstole).

Forvaltningsretterne træffer deres afgørelser i dommerkollegier, der sædvanligvis består af tre juridiske dommere og to lægdommere. Den højeste forvaltningsrets dommerkollegier kaldes "senater" og består sædvanligvis af tre juridiske dommere. Et "senat" i forbundsforvaltningsretten er sammensat af fem juridiske dommere. Sager ved forvaltningsretterne kan ligeledes behandles af en enkelt dommer.

Socialsikringsretten

I lighed med forvaltningsretten består socialsikringsretten af tre instanser med hver sit arbejdsområde. Retten for socialretlige tvister, socialsikringsretten (Sozialgericht), træffer principielt afgørelse i første instans. De 14 landsretter på socialsikringsområdet (Landessozialgerichte) fungerer som appelinstanser, mens forbundssocialsikringsretten (Bundessozialgericht) er "revisionsinstans" undtagen i meget få tilfælde.

Socialsikringsretten behandler primært tvister, der vedrører social sikring (pensionsforsikring, ulykkes- og sygeforsikring samt plejeforsikringsordninger), arbejdsløshedsforsikring, basisforsikring for jobsøgende og social beskyttelse (primært vedrørende social bistand, sociale ydelser til asylansøgere og visse sager, der er omfattet af lovgivningen for personer med alvorligt handicap). Socialsikringsretterne træffer deres afgørelser i dommerkollegier bestående af en juridisk dommer og to lægdommere. Tvister indbragt for landssocialretterne og forbundssocialsikringsretten behandles af dommerkollegier bestående af tre juridiske dommere og to lægdommere.

Skatteretten

Retten i skatte- og afgiftsretlige sager består af skatteretter i første instans (Finanzgerichte) og forbundsskatteretten (Bundesfinanzhof), der fungerer som "revisionsinstans". Skatteretten behandler primært tvister om forbundsretlige afgifter og skatter samt told. Domstolene under skatteretten består af tre juridiske dommere og to lægdommere, og domstolene under forbundsskatteretten består af fem juridiske dommere. Sager i skatteretten kan behandles af en enedommer.

Andre særlige domstole

Forbundsforfatningsdomstolen

Forbundsfatningsdomstolen (Bundesverfassungsgericht) behandler på forbundsniveau sager om overholdelse af den tyske grundlov (Grundgesetz), der også danner enegrundlag for dens afgørelser. Forbundsforfatningsdomstolen behandler i alt væsentligt sager om tilsidesættelse af forfatningen (Verfassungsbeschwerde). Disse sager anlægges af borgere, som mener, at deres grundlæggende rettigheder er blevet krænket på grund af en dom, regeringsforanstaltninger eller en lov. Generelt kan en forfatningssag kun indbringes for forbundsforfatningsdomstolen, når alle andre retsmidler er udtømt, dvs. mod afgørelser, der er truffet i sidste instans. En forfatningssag mod en lov kan kun undtagelsesvist indbringes til direkte prøvelse ved denne domstol.

Der findes en række andre typer sager, herunder en teoretisk og konkret kontrol af standarders overensstemmelse med forfatningen, samt sager om kontrol af, hvorvidt de forfatningsmæssige organer har overskredet deres beføjelser. Visse af forbundsforfatningsdomstolens afgørelser kan få retskraft. Domstolen er sammensat af to dommerkollegier, der hver har otte medlemmer. Den træffer sine afgørelser i afdelinger, som hver består af tre dommere, eller i "senater", sædvanligvis uden mundtlig forhandling.

Delstaternes forfatningsdomstole (Landesverfassungsgerichte eller Staatsgerichtshöfe)

Landesverfassungsgerichte eller Staatsgerichtshöfe er delstaternes forfatningsdomstole. De behandler hovedsagelig tvister af grundlovsmæssig karakter ifølge delstatslovgivningen (Landesrecht), som også regulerer disse domstoles oprettelse, forvaltning og kompetence.

Relevante links

Forbundsarbejdsretten

Forbundsforvaltningsretten

Forbundssocialsikringsretten

Forbundsskatteretten

Forbundsforfatningsdomstolen

Særlige domstole

I den estiske forfatning er det fastsat, at oprettelsen af særlige domstole med specifikke kompetenceområder kan ske ved lov. Det er ikke muligt at oprette særdomstole.

Der findes ikke særlige domstole i Estland.

Forfatningsdomstol

Højesteret fungerer både som øverste appelinstans og som forfatningsdomstol.

Som forfatningsdomstol er det højesterets opgave at:

• behandle begæringer om at efterprøve, om generelle love eller en afvisning af at udstede sådanne love er i overensstemmelse med forfatningen
• behandle begæringer om at efterprøve internationale aftalers overensstemmelse med forfatningen
• behandle begæringer om at afgive en udtalelse om fortolkningen af forfatningen i forhold til EU-lovgivningen
• behandle begæringer om og klager over beslutninger truffet af parlamentet, dettes præsidium og præsidenten
• behandle begæringer om at erklære, at et medlem af parlamentet, præsidenten, justitskansleren eller rigsrevisoren ude af stand til at udføre sine pligter i en længere periode
• behandle begæringer om at fratage et medlem af parlamentet dettes immunitet
• tage stilling til, om der skal gives give tilladelse til, at formanden for parlamentet, der fungerer som Estlands præsident, udskriver ekstraordinært valg til parlamentet eller afviser at bekendtgøre en lov
• behandle begæringer om at bringe et politisk partis aktiviteter til ophør
• behandle klager over og protester mod valgkomitéers beslutninger og handlinger.

Enkeltpersoner kan ikke indgive begæring om prøvelse ved forfatningsdomstolen.

Kontaktoplysninger for højesteret findes på webstedet for højesteret.

Forfatningssager er reguleret i loven om forfatningsdomstolens procedurer.

Forvaltningsdomstole

Forvaltningsdomstole er domstole i første instans og behandler forvaltningssager. I Estland fungerer de kun som uafhængige retslige myndigheder i første instans.

Hvis der iværksættes appel af afgørelser, der er truffet af forvaltningsdomstolene, prøves de af appeldomstolene, der er domstole i anden instans.

Forvaltningsdomstolenes stedlige kompetence, proceduren for at anlægge sag ved en forvaltningsdomstol og de processuelle regler er fastsat i loven om forvaltningsdomstolenes procedurer.

Forvaltningsdomstole

Der er to forvaltningsdomstole i Estland: forvaltningsdomstolen i Tallinn og forvaltningsdomstolen i Tartu.

Forvaltningsdomstolene er opdelt i afdelinger.

Forvaltningsdomstolen i Tallinn består af to afdelinger:

• Afdelingen i Tallinn
• Afdelingen i Pärnu

Forvaltningsdomstolen i Tartu består af to domhuse:

• Afdelingen i Tartu
• Afdelingen i Jõhvi

Appeldomstole

I Estland er der to appeldomstole, som behandler sager i anden instans.

• Appeldomstolen i Tallinn
• Appeldomstolen i Tartu

Kontaktoplysninger for domstolene findes på justitsministeriets websted. Der er gratis adgang til databasen.

Specialretter

Small Claims Court (en ret, der behandler sager om mindre krav)

Småkravsproceduren er en billig og uformel måde, hvorpå man afgøre tvister i forbrugersager, uden at parterne behøver at være repræsenteret af en advokat. Small Claims Court er en underafdeling af District Court. Proceduren kan benyttes i forbindelse med pengekrav, der ikke overstiger 2 000 EUR, når en forbruger køber varer eller tjenesteydelser, der forvoldes mindre skader på hans ejendele, eller han ønsker depositum/forudbetalt husleje tilbagebetalt. Det er ikke nødvendigt at afholde et retsmøde, hvis kravet er ubestridt. Hvis kravet bestrides, og der ikke kan indgås et udenretsligt forlig, behandles sagen af en dommer ved District Court, og rettens afgørelse kan appelleres til Circuit Court.

Commercial Court (Handelsretten)

Handelsretten er faktisk en specialiseret afdeling under High Court Handelsretten udmærker sig ved, at den er i stand til at behandle sagerne hurtigt. For at opnå dette har den indført sine egne procedurer, som har til formål at fremskynde de berammede sager. Disse procedurer er reguleret i Bekendtgørelse nr. 63A om procesreglementet ved de overordnede retter.

Retten behandler sager, der betegnes som værende af "erhvervsmæssig" karakter i § 1 i bekendtgørelse nr. 63A. Der er tale om tvister vedrørende selskabsret, insolvensret, intellektuel ejendomsret, entrepriseret, forvaltningsret og forfatningsret. For at sagen kan anlægges i henhold til § 1, litra a), i bekendtgørelse nr. 63A, skal kravet eller modkravet i søgsmålet være på mindst 1 000 000 EUR. Der er ingen beløbsgrænse i sager, der anlægges i medfør af § 1, litra b), hvilket overlader den dommer, der beklæder handelsretten, et skøn i så henseende.

The Drug Treatment Court (en ret, der beskæftiger sig med resocialisering af stofmisbrugere)

Ordningen med resocialisering af stofmisbrugere (The Drug Treatment Court Programme, DTC) henhører under District Court. Inden for rammerne af denne ordning tilbydes stofmisbrugere, der er dømt for ikke-voldelige lovovertrædelser, en mulighed for at komme ud af den onde cirkel med narkotika, kriminalitet og fængselsstraffe. Ansøgerne udvælges på grundlag af deres motivation for at gennemføre forløbet.

Andre retter

En række domstolslignende organer behandler sager om indkomstskat, om ret til sociale ydelser, og om krav, der støttes på ligestillingslovgivningen, sager om indvandring, byplanlægning og arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål. Ved disse organer behandles sagerne ikke af dommere, men af sagkyndige, og deres afgørelser kan indbringes for Circuit Court eller High Court.

Revisionsretten

Revisionsretten, der er oprettet i overensstemmelse med forfatningens artikel 98, er en højere retsinstans med både retslige og forvaltningsretlige beføjelser. Den bevarer sin retslige funktion, når den udøver sine forvaltningsretlige beføjelser. Revisionsrettens sammensætning er identisk med statsrådets sammensætning. Revisionsretten udøver sine beføjelser i plenarforsamlingen, i tre afdelinger og i faglige sektioner.

Dens vigtigste beføjelser er:

• føre tilsyn med statens og de lokale myndigheders eller andre offentligretlige juridiske personers udgifter
• føre tilsyn med kontrakter af betydelig økonomisk værdi, når kontrahenten er en offentlig myndighed eller en lignende enhed
• føre tilsyn med de offentlige regnskabsføreres, de lokale myndigheders og andre offentligretlige juridiske personers regnskaber
• afgive udtalelse om lovforslag om pensioner eller medregning af ansættelsesperioder, der giver ret til pension
• aflægge beretning til parlamentet om statens regnskaber og balance
• behandle sager om tildeling af pensioner
• behandle sager med henblik på at fastslå civile eller militære ansattes erstatningsansvar for skader, som de måtte have påført staten forsætligt eller uagtsomt.

Revisionsrettens afgørelser er ikke underlagt statsrådets retslige kompetence.

Andre specialdomstole

Militærdomstolen, søretten og flyvevåbnets domstol

Der er tale om særlige straffedomstole. Alle forbrydelser begået af militært personel i hæren, flåden eller flyvevåbnet er (uden undtagelse) underlagt militærdomstolenes jurisdiktion.

Den særlige øverste domstol

Den særlige øverste domstol er en særlig domstol, der fungerer som forfatningsdomstol i den forstand, at de fleste tvister, der henhører under dens kompetence, er af forfatningsmæssig karakter. Den er nærmere bestemt nedsat i overensstemmelse med forfatningens artikel 100 og har særlig kompetence til at træffe afgørelse om gyldigheden af parlamentsvalg eller fratagelse af et medlems mandat eller til at behandle tvister mellem de tre øverste domstole i landet. Den særlige øverste domstols domme kan ikke appelleres.

Den består af præsidenterne for statsrådet, den øverste domstol og revisionsretten, fire rådsmedlemmer fra statsrådet og fire rådsmedlemmer fra kassationsdomstolen (udpeget ved lodtrækning for en periode på to år).

Domstolen ledes af den person, der har den højeste anciennitet, præsidenten for statsrådet eller præsidenten for den øverste domstol. Når domstolen træffer afgørelse om kompetencekonflikter eller forfatningsstridigheder eller om fortolkning af formelle lovbestemmelser, udpeges der to almindelige juraprofessorer fra et græsk fakultet.

Specialdomstolen for sager om retsstridige embedshandlinger

Denne domstol er nedsat ved forfatningens artikel 99 og lov nr. 693/1977 og træffer afgørelse i appelsager om retsstridige embedshandlinger mod dommere. Den består af præsidenten for statsrådet, der fungerer som retsformand, et rådsmedlem fra statsrådet, et rådsmedlem fra kassationsdomstolen, et rådsmedlem fra revisionsretten, to almindelige juraprofessorer fra græske fakulteter og to advokater (medlemmer af det øverste advokatråd — de udnævnes ved lodtrækning).

Specialdomstol for sager om ministeransvar

Denne domstol er nedsat ved forfatningens artikel 86.

Den træder sammen for hver enkelt sag og består af seks medlemmer af statsrådet og syv medlemmer af kassationsdomstolen, som vælges ved lodtrækning af parlamentets formand efter indledningen af retssagen. Retsmøderne er offentlige og foregår i parlamentet under ledelse af medlemmerne af de to ovennævnte øverste retsinstanser. Medlemmerne skal være blevet udnævnt eller forfremmet til deres embede inden anklageskriftet. De udvælges ved lodtrækning blandt de mest højtstående medlemmer af kassationsdomstolen. Hvis to medlemmer har samme rang, udpeges den ældste. Et medlem af den offentlige anklagemyndighed ved kassationsdomstolen eller dennes stedfortræder fungerer som offentlig anklager (udpeges ved lodtrækning).

Domstolen har kompetence i sager vedrørende strafbare handlinger, der er begået af medlemmer af regeringen eller ministre under udøvelsen af deres hverv, forudsat at parlamentet har forelagt sådanne sager for denne domstol.

Specialdomstolen, der behandler tvister vedrørende retsembedsmænds aflønning

Denne domstol er nedsat ved forfatningens artikel 88.

Den består af medlemmerne af den specialdomstol, der er omhandlet i forfatningens artikel 99, samt en professor og en advokat.

Den har kompetence til at behandle tvister vedrørende dommeres vederlag (uanset art) og deres alderspension, for så vidt som afgørelsen af sådanne tvister kan påvirke løn-, skatte- eller pensionsforhold for en bredere personkreds.

Juridiske databaser

Relevante links:

Revisionsretten

Artikel 117 i den spanske forfatning af 1978 bestemmer, at grundlaget for domstolenes opbygning og funktionsmåde er princippet om retslig enhed.

Det almenretlige område er inddelt i fire retsområder i den spanske domstolsordning: civilretter, strafferetter, forvaltningsdomstole og social- eller arbejdsretter.

Ud over disse fire retsområder på det almenretlige område findes militærretten, som er underlagt staten og udelukkende består af de militære retsorganer, der er fastsat ved lov.

Kompetencekonflikter mellem retter med én dommer eller enhver ret inden for det almenretlige område og militære retsinstanser afgøres ved en særlig afdeling under højesteret, kammeret for domstolskonflikter, der er sammensat af højesteretspræsidenten, to jurister fra kammeret for domstolskonflikter og to jurister fra afdelingen for militæranliggender, der alle udpeges af domstolsstyrelsens plenarforsamling.

På det almenretlige område findes der særlige afdelinger med forskellige specialer, hvor domstolene sættes med kun én dommer. Eksempler herpå er domstole, der behandler sager om vold mod kvinder, handelsretter, domstole for overvågning af strafafsoning og domstole, der behandler sager om mindreårige.

I den organiske lov om domstolsordningen findes der følgende særlige domstole:

HANDELSRETTER

Handelsretterne har siden den 1. september 2004 været særlige domstole. Disse domstole indgår i det civilretlige system.

TERRITORIALT ANVENDELSESOMRÅDE

Normalt findes der en eller flere handelsretter i hver provins. De har kompetence i hele området og har sæde i provinsens hovedstad.

De kan også have sæde i andre byer end provinsens hovedstad. Det afhænger af befolkningen, tilstedeværelsen af industri- eller handelscentre og økonomisk aktivitet. Disse afdelingers kompetence er så begrænset til enkeltsager.

Nogle handelsretter kan også have kompetence i flere provinser i samme selvstyrende region.

KOMPETENCEOMRÅDER

Handelsretterne behandler alle spørgsmål vedrørende kollektive procedurer i overensstemmelse med de lovbestemmelser, der finder anvendelse på dem.

Handelsretterne behandler desuden alle spørgsmål inden for de civile retters kompetenceområde, såsom sager om illoyal konkurrence, industriel ejendomsret, intellektuel ejendomsret og reklamer, samt alle spørgsmål inden for dette retsområde, der måtte opstå i forbindelse med reguleringen af handels- og andelsselskaber.

Handelsretter har kompetence til at anerkende og fuldbyrde udenlandske domme og andre retsafgørelser og voldgiftskendelser, når disse vedrører spørgsmål inden for deres kompetenceområde, medmindre disse skal behandles af en anden ret i overensstemmelse med traktaterne og andre internationale standarder.

APPELSAGER

De regionale domstole (Audiencias Provinciales) behandler de appelsager, der er fastlagt ved lov, om afgørelser truffet i første instans af handelsretter, dog ikke afgørelser vedrørende kollektive søgsmål i arbejdsretlige sager, for hvilke der findes en eller flere særafdelinger i overensstemmelse med bestemmelserne i den organiske lov om domstolsordningen.

De andre appelmuligheder, der findes ifølge den organiske lov om domstolsordningen, kan anvendes i de tilfælde, der er fastlagt i denne lov.

EF-VAREMÆRKEDOMSTOLE

Ved "EF-varemærkedomstole" (Juzgados de Marca Comunitaria) forstås handelsretterne i Alicante, når de som enekompetente behandler sager i første instans, der opstår i forbindelse med Rådets forordning (EF) nr.º40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker og Rådets forordning (EF) nr.º6/2002 af 12. december 2001 om EF-design.

I denne sammenhæng dækker retternes kompetence hele det nationale område, hvorfor de betegnes "EF-varemærkedomstole".

Disse domstole indgår i det civilretlige system.

Desuden er det særafdelingerne af den regionale domstol i Alicante, der har enekompetence til i anden instans at behandle alle klager omfattet af artikel 101 i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker og Rådets forordning nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design. I denne sammenhæng dækker retternes kompetence hele det nationale område, hvorfor de betegnes "EF-varemærkedomstole".

DOMSTOLE I SAGER VEDRØRENDE STRAFAFSONING

Domstolene i sager vedrørende strafafsoning (Juzgados de Vigilancia Penitenciaria) varetager de domstolsfunktioner, de er tillagt efter den almindelige lov om afsoning af straffe i form af frihedsberøvelse og sikkerhedsforanstaltninger, retlig kontrol med fængselsmyndigheders disciplinærbeføjelser i forhold til rettigheder og fordele for indsatte i disse fængselsinstitutioner samt andre ved lov fastlagte forhold. Disse domstole indgår i det strafferetlige system.

TERRITORIALT ANVENDELSESOMRÅDE

I hver provins er der inden for det strafferetlige system en eller flere domstole vedrørende strafafsoning.

I Madrid er der ligeledes en eller flere centrale domstole i sager vedrørende strafafsoning, der behandler sager fra hele Spanien.

KOMPETENCEOMRÅDER

Domstolene vedrørende strafafsoning varetager de retlige funktioner, der er fastsat i den almindelige lov om afsoning af straffe i form af frihedsberøvelse og sikkerhedsforanstaltninger, retlig kontrol med fængselsmyndigheders disciplinærbeføjelser i forhold til rettigheder og fordele for indsatte i disse fængselsinstitutioner samt andre ved lov fastlagte forhold.

APPELSAGER

De regionale domstole (Audiencias Provinciales) behandler de appelsager, der er fastlagt ved lov og anlagt om afgørelser truffet af domstolene om strafafsoning i provinserne.

De andre appelmuligheder, der findes ifølge den organiske lov om domstolsordningen, kan anvendes i de tilfælde, der er fastlagt i denne lov.

DOMSTOLE I SAGER OM MINDREÅRIGE

TERRITORIALT ANVENDELSESOMRÅDE

I hver provins finder der en eller flere domstole i sager om mindreårige (Juzgados de Menores). De behandler sager fra hele den pågældende provins og har sæde i provinsens hovedstad.

Byen Madrid har en central domstol i sager om mindreårige, hvis retsområde dækker hele Spanien, og som behandler de sager, de er pålagt ifølge loven om mindreåriges strafferetlige ansvar.

KOMPETENCEOMRÅDER

Disse domstole behandler forbrydelser og lovovertrædelser begået af børn og unge mellem 14 og 18 år.

Dommerne udfører de opgaver, de er pålagt efter loven, over for mindreårige, der har begået handlinger, som i loven defineres som en lovovertrædelse, samt behandler de ved lov fastsatte sager, som omfatter mindreårige.

APPELSAGER

De regionale domstole behandler de appelsager, der er fastlagt ved lov og vedrører afgørelser truffet af provinsernes domstole i sager om mindreårige.

De andre appelmuligheder, der findes ifølge den organiske lov om domstolsordningen, kan anvendes i de tilfælde, der er fastlagt i denne lov.

DOMSTOLE, DER BEHANDLER SAGER OM VOLD MOD KVINDER

TERRITORIALT ANVENDELSESOMRÅDE

Hver retskreds har en eller flere domstole, der behandler sager om vold mod kvinder (Juzgados de Violencia sobre la Mujer). De har sæde i provinsens hovedstad, og deres jurisdiktion omfatter hele området. De tager navn efter den kommune, hvor de har sæde.

Regeringen kan på forslag af den spanske domstolsstyrelse (Consejo General del Poder Judicial) og i givet fald efter forelæggelse af en rapport fra den selvstyrende region, der har kompetence på området for retlige anliggender, ved kongelig anordning bestemme, at kompetencen for visse domstole, der behandler sager om vold mod kvinder, udvides til at omfatte flere distrikter i samme provins.

Domstolsstyrelsen kan efter at have modtaget en rapport fra domstolenes præsidenter beslutte, at i de områder, hvor dette er nødvendigt på grund af arbejdsbyrden, påhviler behandling af sager, der henhører under disse retters kompetence, i påkommende tilfælde en af førsteinstansretterne eller undersøgelsesretterne.

I de retskredse, hvor der kun er én ret i første instans og én undersøgelsesret, behandler sidstnævnte de sager, som henhører under kompetencen for de domstole, der behandler sager om vold mod kvinder.

Disse domstole indgår i det strafferetlige system.

KOMPETENCEOMRÅDER

I straffesager og i overensstemmelse med de procedurer og retsmidler, der er fastsat i strafferetsplejeloven, har domstole, der behandler sager om vold mod kvinder, følgende beføjelser:

• undersøgelse af påstande om fastlæggelse af det strafferetlige ansvar for strafbare handlinger, der er omfattet af straffelovens bestemmelser om drab, abort, kvæstelser, skade på et foster, krænkelse af frihedsrettigheder, den moralske integritet, krænkelse af seksuel frihed, af privatlivets fred og retten til selvopfattelse, af et menneskes ære samt enhver anden strafbar handling, der begås med vold eller trusler, når disse forbrydelser er begået mod hustruen, eks-hustruen eller en kvinde, der har en tilsvarende følelsesmæssig tilknytning til gerningsmanden, uanset om de er samlevende eller ikke, mod efterkommere, uanset om det er gerningsmandens børn, hustruens børn eller børn af den kvindelige samlever, eller mod mindreårige eller personer, hvis rets- og handleevne er blevet ændret, og som er samboende med gerningsmanden, eller som er omfattet af forældremyndighed, værgemål, samværgemål, plejeordning eller pasning sammen med hustruen eller den person, der bor sammen med gerningsmanden, i de tilfælde hvor der også har fundet en kønsbestemt voldshandling sted
• undersøgelse af sager med henblik på at fastslå det strafferetlige ansvar for enhver lovovertrædelse i forhold til familiemæssige rettigheder og pligter, når offeret er en af de personer, der er anført som sådan i det foregående punkt
• udstedelse af beskyttelsesordrer for ofre under iagttagelse af de beføjelser, der tillægges dommeren i sager om børn
• behandling og afgørelse i de sager, de er pålagt ved lov, når offeret er en af de personer, der er udpeget som sådan i første punkt
• udstedelse og fuldbyrdelse af akter om gensidig anerkendelse af afgørelser, der er truffet i Den Europæiske Union, og som er pålagt dem ved lov
• behandling af sager om fastlæggelse af ansvar i tilfælde af overtrædelse af en retsafgørelse, der er fastsat i og straffes i henhold til artikel 468 i den spanske straffelov, når den person, der er offer for den lovovertrædelse, der ligger til grund for den domfældelse, forbyggende foranstaltning eller sikkerhedsforanstaltning, der er blevet overtrådt, er eller har været hustruen, den kvinde, der har en tilsvarende følelsesmæssig tilknytning til gerningsmanden, uanset om de er samlevende eller ikke, efterkommere, uanset om det er gerningsmandens børn, hustruens børn eller børn af den kvindelige samlever, eller mindreårige eller personer, hvis rets- og handleevne er blevet ændret, og som er samboende med gerningsmanden, eller som er omfattet af forældremyndighed, værgemål, samværgemål, plejeordning eller pasning sammen med hustruen eller den person, der bor sammen med gerningsmanden.

På det civilretlige område og i overensstemmelse med de procedurer og retsmidler, der er fastsat i den civile retsplejelov, træffer domstole, der behandler sager om vold mod kvinder, afgørelse i følgende:

• sager om forældreskab, moderskab og faderskab
• sager om omstødelse af ægteskab, separation og skilsmisse
• sager om forholdet mellem forældre og børn
• sager om vedtagelse eller ændring af foranstaltninger vedrørende familieanliggender
• sager, der udelukkende vedrører forældremyndigheden over mindreårige børn og underholdsbidrag, som en af forældrene har gjort krav på vegne af mindreårige børn
• sager vedrørende godkendelse til adoption
• sager om anvendelse af forvaltningsafgørelser om beskyttelse af mindreårige.

De domstole, der behandler sager om vold mod kvinder, har enekompetence på det civilretlige område, når følgende betingelser er opfyldt samtidig:

• hvis der er tale om civile sager, som vedrører et af de spørgsmål, der er omhandlet i det foregående punkt
• hvis en af parterne i den civile sag er offer for kønsbaseret vold
• hvis en af parterne i den civile sag beskyldes for at være ophavsmand til, anstifter af eller medskyldig i kønsbaseret vold
• hvis der er anlagt en straffesag ved den domstol, der behandler sager om vold mod kvinder, for en forbrydelse eller en lovovertrædelse efter en voldshandling mod en kvinde, eller hvis der er truffet afgørelse om beskyttelse af et offer for kønsbaseret vold.

Hvis retten finder, at de handlinger, der er bragt til rettens kendskab, på ingen måde udgør kønsbaserede voldshandlinger, kan den afvise begæringen og henvise den til den kompetente retsinstans.

Mægling er ikke tilladt i nogen af disse tilfælde.

APPELSAGER

De regionale domstole behandler appelsager, der er omfattet af loven og anlagt til prøvelse af afgørelser fra domstole, der behandler sager om vold mod kvinder i provinsen.

De andre appelmuligheder, der findes ifølge den organiske lov om domstolsordningen, kan anvendes i de tilfælde, der er fastlagt i denne lov.

SPECIALISEREDE ORGANER NEDSAT EFTER AFGØRELSE TRUFFET AF DOMSTOLSSTYRELSEN

I Spanien afhænger oprettelsen af særlige domstole, som ikke indebærer en ændring af princippet om den retlige enhed, fordi de er omfattet af de fem retssystemer, ikke kun af den organiske lov om domstolsordningen, som det er tilfældet for handelsretter, domstole i sager om mindreårige og domstole, der behandler sager om vold mod kvinder, men også af den specialisering, der er fastlagt af domstolsstyrelsen i artikel 98 i den nævnte lov, således som det er tilfældet for domstole for familieanliggender, domstole for realisering af pant i fast ejendom eller domstole for eksigible domme.

Andre særlige domstole

Afsnit VI i den spanske grundlov af 1978 vedrører domstolene. Artikel 117 bestemmer, at princippet om retlig enhed danner grundlag for domstolenes opbygning og virke.

Dette princip betyder, at der kun er én jurisdiktion, som er sammensat af et enkelt dommerkollegium og jurister, som udgør den dømmende magt på det almenretlige område.

Den spanske forfatning bestemmer, at retsvæsenet skal komme fra folket og administreres på kongens vegne af domstolenes dommere og jurister, som er uafhængige, uopsigelige, ansvarlige efter og udelukkende underlagt loven.

Dommere og jurister kan ikke afskediges, suspenderes, forflyttes eller tvinges til at gå på pension, undtagen i de tilfælde og med de garantier der er fastsat ved lov.

Udøvelse af den judicielle myndighed i en hvilken som helst sag, dvs. at dømme og sikre fuldbyrdelse af afgørelser, tilkommer alene de retter, der er nedsat ved lov og i overensstemmelse med lovens kompetence- og retsplejeregler.

Domstolene må ikke udøve andre funktioner end de fastlagte og dem, der ved lov udtrykkeligt er tillagt dem som garanti for enhver ret.

I tilknytning til den dømmende magt fastsætter forfatningen i forskellige afsnit, at der findes to forfatningdomstole. Det er organer, som er fuldstændig uafhængige og upartiske, og som kun er undergivet lovgivningen.

Disse forfatningsmæssige organer er forfatningsdomstolen og revisionsretten.

FORFATNINGSDOMSTOLEN

Den spanske forfatningsdomstol er opbygget som et organ, der ikke er en del af retsvæsenet.

Den er den øverste fortolker af forfatningen, er uafhængig af de andre forfatningsmæssige organer og alene underlagt forfatningen og dens organiske lov.

Der findes kun én, og dens jurisdiktion er hele det nationale område.

SAMMENSÆTNING

Forfatningsdomstolen er sammensat af 12 jurister, der udnævnes af kongen, fire på forslag fra kongressen med et flertal på tre femtedele af dets medlemmer, fire på senatets forslag med samme flertal, to på forslag af regeringen og to på forslag af domstolsstyrelsen. Der udnævnes en præsident og en vicepræsident blandt disse medlemmer.

KOMPETENCEOMRÅDER

Forfatningsdomstolen behandler inden for de rammer, der er fastsat ved lov, følgende sager:

• appelsager og sager om, hvorvidt love, lovbestemmelser, retsakter og dekreter med retsvirkning er i strid med forfatningen
• regreskrav i forbindelse med krænkelser af borgernes rettigheder og frihedsrettigheder, jf. artikel 53, stk. 2, i forfatningen
• forfatningsmæssige kompetencekonflikter mellem staten og de selvstyrende regioner eller mellem de enkelte selvstyrende regioner
• konflikter mellem statslige forfatningsorganer
• erklæringer om internationale traktaters forenelighed med forfatningen.

Yderligere oplysninger: Forfatningsdomstolen

REVISIONSRETTEN

Revisionsretten er det øverste organ med ansvar for revision af statens og den offentlige sektors regnskaber og økonomiske forvaltning.

Uden at det i øvrigt berører revisionsrettens egen kompetence, falder den ind under den lovgivende magts kompetenceområde og referer direkte til cortes generales.

SAMMENSÆTNING

Revisionsretten er sammensat af tolv medlemmer (revisorer). Seks udpeges af deputeretkammeret og seks af senatet. De er på samme måde som dommere underlagt princippet om uafhængighed, uopsigelighed og hvervsuforenelighed.

FUNKTIONER

Revisionsretten har to funktioner:

• revisionsfunktionen i form af ekstern, permanent og rådgivende kontrol, som består i at vurdere, om den offentlige sektors økonomiske og finansielle aktiviteter er i overensstemmelse med principperne om lovlighed, effektivitet og sparsommelighed
• den retslige funktion, som består i er at vurdere, om de, der varetager forvaltningen af offentlige goder, midler eller effekter, lever op til deres regnskabsmæssige ansvar. Formålet er at sikre erstatning for offentlige midler, der er gået tabt som følge af underslæb eller forkert, ufuldstændig eller manglende regnskabsføring, eller som følge af andre årsager eller handlinger.

Yderligere oplysninger: Revisionsretten.

DOMSTOLE BASERET PÅ SÆDVANERET

Disse domstole, der er baseret på folkelig deltagelse (tribunales consuetudinarios), er omfattet af forfatningens artikel 125 som en af formerne for folkelig deltagelse i retsplejen.

I artikel 19 i den organiske lov om domstolsordningen bestemmes det, at følgende domstole har folkelig deltagelse: retten for forvaltning af vandressourcer i Valencia-området (Tribunal de las Aguas de la Vega Valencia) og voldgiftsrådet i Murcia (Consejo de Hombres Buenos de Murcia). Begge er sædvaneretlige institutioner for vandforvaltning.

Siden 2009 har disse to spanske domstole været opført på listen over menneskehedens immaterielle kulturarv, og de er et levende bevis på, hvordan grupper af mennesker på demokratisk vis kan organisere komplekse systemer i samfundet.

RETTEN FOR FORVALTNING AF VANDRESSOURCER I VALENCIA-OMRÅDET

Dette er den ældste juridiske institution i Europa.

Denne domstol har beføjelser i Valencia-området.

Den er sammensat af otte fagforeninger, som er demokratisk valgt af regantes (landmænd med ret til vanding) fra Valencia-sletten. Dens ansvarsområde vedrører en ligelig fordeling af vand mellem de forskellige ejere af landbrugsjord, løsning af tvister mellem landmændene og pålæggelse af dertil svarende sanktioner for overtrædelser af vandbekendtgørelserne.

VOLDGIFTSRÅDET I MURCIA

Voldgiftsrådet (Consejo de Hombres Buenos) er en juridisk institution med middelalderlig oprindelse, der siden 1849 har været reguleret som den øverste retsinstans i det frugtbare Murcia-område. Rådet består af en formand, en sekretær og fem medlemmer.

Voldgiftsrådet i Murcia afholder et offentligt møde hver torsdag i rådhusets mødesal. Det træffer sine afgørelser på dette eller senest på det følgende møde. Afgørelserne er bindende og træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Voldgiftsrådet kan udelukkende pålægge sanktioner af økonomisk karakter. Rådets afgørelser er endelige, bindende og kan fuldbyrdes.

Yderligere oplysninger: Arbejdsretten.

Relevante links

DEN SPANSKE DOMSTOLSSTYRELSE

DEN SPANSKE FORFATNINGSDOMSTOL

DEN SPANSKE REVISIONSRET

SPANSKE DOMSTOLE BASERET PÅ SÆDVANERET

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Specialdomstole i de enkelte lande - Frankrig

Dette afsnit indeholder en oversigt over forfatnings- og forvaltningsdomstolene i Frankrig.

Forfatningsrådet

Forfatningsrådet blev oprettet ved forfatningen for Den 5. Republik den 4. oktober 1958. Der er ikke tale om en øverste domstol, da rådet ikke befinder sig øverst i den hierarkiske struktur for de juridiske domstole eller forvaltningsdomstolene.

Forfatningsrådet består af ni medlemmer, hvoraf en tredjedel udskiftes hvert tredje år. Medlemmerne udpeges af henholdsvis den franske præsident og de to formænd for parlamentets forsamlinger (senatet og nationalforsamlingen) for en periode på ni år, der ikke kan forlænges. Frankrigs tidligere præsidenter er ved lov livsvarige medlemmer af forfatningsrådet, forudsat at de ikke besidder et hverv, der er uforeneligt med hvervet som medlem af rådet.

Formanden for forfatningsrådet udpeges af Frankrigs præsident blandt rådets medlemmer.

Der er ingen krav til alder eller erhverv for at blive medlem af forfatningsrådet. Hvervet som rådsmedlem er imidlertid uforeneligt med hvervet som medlem af regeringen eller det økonomiske og sociale råd samt med enhver form for vælgermandat. Medlemmerne af forfatningsrådet er desuden underlagt de samme krav som medlemmerne af senatet og nationalforsamlingen om, at deres erhverv ikke må være uforenelige.

Forfatningsrådet er en permanent institution, der afholder rådsmøder, når der anmodes herom. Retsmøderne foregår altid i plenum. Drøftelserne er underlagt en regel om beslutningsdygtigt flertal, hvilket betyder, at der altid skal være syv dommere til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Der kan ikke afgives dissens.

Proceduren er skriftlig og kontradiktorisk. I forbindelse med valgtvister kan parterne dog anmode om at blive hørt. Derudover høres parterne eller deres repræsentanter i retsmødet i forbindelse med undersøgelser af prioriterede forfatningsspørgsmål.

Inden for rammerne af dets kompetencer kan forfatningsrådets beføjelser inddeles i to kategorier:

En judiciel kompetence ved to former for tvister:

Tvister vedrørende lovgivningen

Den forebyggende kontrol med lovgivningsteksternes forenelighed med forfatningen er fakultativ i forbindelse med almindelige love og internationale aftaler, men obligatorisk i forbindelse med forfatningslove og retsforskrifter vedtaget i nationalforsamlingen. Kontrollen udøves, efter at parlamentet har stemt, men før loven bekendtgøres, før en international aftale ratificeres eller vedtages, og før en retsforskrift fra nationalforsamlingen træder i kraft. Den fakultative høring af forfatningsrådet kan ske på anmodning fra en politisk myndighed (den franske præsident, premierministeren eller formanden for senatet eller nationalforsamlingen) eller af 60 medlemmer af nationalforsamlingen eller 60 medlemmer af senatet.

Den 1. marts 2010 indførte man en undtagelsesvis kontrol med lovteksternes forenelighed med forfatningen sammen med indførelsen af prioriterede forfatningsspørgsmål. Siden da har enhver part i en verserende retssag kunnet anfægte en lovs forenelighed med de forfatningssikrede rettigheder og friheder. Spørgsmålet indbringes for forfatningsrådet, efter at det har været til behandling i enten statsrådet (Conseil d'Etat) eller ved kassationsdomstolen (Cour de Cassation), som udtaler sig inden for tre måneder.

Forfatningsrådet har kompetence til at afgøre spørgsmål vedrørende fordelingen af kompetencer mellem love og retsforskrifter og kan blive inddraget, enten under lovgivningsproceduren af formanden for den forsamling (senatet eller nationalforsamlingen), der behandler lovteksten, eller af premierministeren med henblik på at deklassere en lov.

Tvister vedrørende valg eller folkeafstemninger

Forfatningsrådet træffer afgørelser vedrørende gyldigheden af franske præsidentvalg og folkeafstemninger og offentliggør valgresultaterne. Det afgør endvidere spørgsmål vedrørende gyldigheden af valget af medlemmer til parlamentet, deres valgbarhed og interessekonflikter.

Alle vælgere kan indbringe sager vedrørende valg for forfatningsrådet, og antallet er steget betydeligt efter vedtagelsen af lovgivningen om organisering af og kontrol med valgmidlerne, idet forfatningsrådet kan fungere som appelret for kandidaterne til parlamentsvalget og præsidentvalget.

Rådgivende kompetence

Forfatningsrådet afgiver efter direkte anmodning fra den franske præsident udtalelse om anvendelsen af forfatningens paragraf 16 (statschefens fulde beføjelser i tilfælde af alvorlige kriser) samt om afgørelser, der træffes under anvendelse af denne paragraf.

Endvidere rådfører regeringen sig med forfatningsrådet i forbindelse med tekster vedrørende afholdelse af præsidentvalg og folkeafstemninger.

Alle afgørelserne træffes på samme vis og omfatter:

• henvisninger til de gældende tekster og proceduredokumenter
• de fremsatte præmisser i form af betragtninger, hvori de påberåbte begrundelser analyseres, de anvendte principper angives, og anmodningen besvares
• en afsluttende dispositiv del inddelt i paragraffer med selve afgørelsen.

Afgørelserne er bindende for de offentlige myndigheder samt alle administrative og retslige myndigheder. De kan ikke appelleres. Retskraften omfatter ikke kun selve den dispositive del, men også de betragtninger, der ligger til grund for den. Forfatningsrådet giver dog mulighed for appel i forbindelse med berigtigelse af materielle fejl.

Hvis en bestemmelse erklæres forfatningsstridig i forbindelse med den forebyggende kontrol, må den ikke bekendtgøres eller træde i kraft.

En bestemmelse, der erklæres for forfatningsstridig efter prioriterede forfatningsspørgsmål, ophæves fra den dato, hvor forfatningsrådets afgørelse offentliggøres, eller fra den dato, der er fastsat i afgørelsen. Forfatningsrådet fastsætter betingelser og begrænsninger for anfægtelse af virkningerne af en bestemmelse.

Rådet kan træffe forskellige afgørelser i tvister vedrørende anfægtelser af valgresultater, lige fra annullering af stemmesedler til annullering af selve valget, og afgørelserne kan indeholde en erklæring om, at en kandidat ikke er valgbar og/eller at en valgt kandidat må træde tilbage.

I forbindelse med en forebyggende kontrol forkyndes afgørelserne for parterne og offentliggøres i det franske statstidende sammen med lovforslaget og regeringens bemærkninger.

Alle afgørelser truffet af forfatningsrådet siden dets oprettelse er tilgængelige på forfatningsrådets websted.

Forvaltningsdomstolene

Forvaltningsdomstolenes opgaver

Forvaltningsdomstolene fører tilsyn med den offentlige forvaltning og er uafhængige af denne (adskillelse af administrative og retslige funktioner) og er endvidere adskilt fra de juridiske domstole (adskillelse af retternes kompetencer). Forvaltningsorganerne kan også føre tilsyn, men deres afgørelser er underlagt domstolskontrol.

Forvaltningsdomstolen behandler sager under almindelig ret i første instans. Der findes en lang række specialiserede forvaltningsdomstole, f.eks.:

• skatteretterne (regionale revisionsretter og revisionsretten)
• den nationale domstol på asylområdet
• disciplinære domstole (retten for budgetdisciplin og finansiel disciplin, det øverste råd for retsvæsenet, faglige disciplinære instanser, universitetsdomstole osv.).

Deres domme kan i princippet appelleres til appelinstanserne ved de forvaltningsdomstole, der har afsagt dommen, og disse afgørelser kan efterfølgende appelleres til statsrådet som kassationsinstans. Foruden behandlingen af kassationssager, hvor det i lighed med kassationsretten udelukkende kontrollerer den korrekte anvendelse af procedurebestemmelser og af retsbestemmelserne i forbindelse med de retsafgørelser, det får forelagt til behandling, dømmer statsrådet også i visse tvister, f.eks. vedrørende ministerielle anordninger, i første og sidste instans.

Kompetencekonflikter mellem forvaltningsdomstolene og de civil- og strafferetlige domstole behandles af en særlig domstol (Tribunal des conflits), der består af lige mange medlemmer fra kassationsretten og statsrådet.

Forfatningsrådet fører tilsyn med, at lovene er forenelige med forfatningen. Det afsiger ikke dom vedrørende de administrative myndigheders foranstaltninger eller handlinger.

Forvaltningsdomstolenes interne struktur

Forvaltningsdomstolene (42) og forvaltningsdomstolenes appelinstanser (otte, snart ni) er opdelt i afdelinger, som varierer i antal og specialiseringsområder afhængigt af antal ansatte og den af retspræsidenten valgte organisering. Statsrådet har kun en enkelt judiciel afdeling (afdelingen for tvister), som varetager de kompetencemæssige opgaver (mens de øvrige "administrative" afdelinger udøver statsrådets rådgivende funktioner).

Afdelingen for tvister er opdelt i 10 underafdelinger, der er specialiseret i hvert deres område. Dommerkollegiet i almindelige sager sammensættes af to underafdelinger (ni medlemmer). Hvis det drejer sig om en mere prekær eller ømtålelig sag, kan den behandles i afdelingen for tvister (formændene for hver underafdeling, formanden for afdelingen og dennes næstformænd (17 medlemmer)) eller i rådets øverste forsamling (Assemblée du contentieux) (formændene for alle afdelingerne under ledelse af statsrådets næstformand (13 medlemmer)).

Medlemmerne af forvaltningsdomstolene

Medlemmerne af forvaltningsdomstolene er ikke dommere (magistrats) i traditionel forstand, idet betegnelsen i henhold til den franske forfatning kun anvendes ved de juridiske domstole. De er derimod omfattet af den almindelige vedtægt for tjenestemænd. Derfor har reglerne for dem længe ikke indeholdt en eneste bestemmelse, der adskilte dem fra de øvrige tjenestemænd. Dette ændrede sig dog i løbet af 1980'erne, hvor medlemmerne af forvaltningsdomstolene fik styrket deres retlige uafhængighed.

Forfatningsrådet anerkendte (i en afgørelse af 22. juli 1980) forvaltningsdomstolens eksistens og uafhængighed, hvilket er et af de grundlæggende principper i republikkens lovgivning. Dommerne ved forvaltningsdomstolene har således en særlig status, som garanterer deres uafhængighed, navnlig ved at sikre, at de ikke kan afsættes.

Siden lov nr. 2016-483 af 20. april 2016 om etik og tjenestemænds rettigheder og pligter er medlemmer af forvaltningsdomstole og appeldomstole i forvaltningsretlige sager nu blevet anerkendt som dommere (magistrats (artikel L. 231-1 i loven om forvaltningsdomstole).

Mens dommerne ved de juridiske domstole er samlet i én stand, tilhører dommerne ved forvaltningsdomstolene to forskellige stande: dels som medlemmer af statsrådet og dels som dommere ved forvaltningsdomstolene.

Bestemmelserne vedrørende medlemmerne af statsrådet og medlemmerne af forvaltningsdomstolene og appelinstanserne var længe indeholdt i flere forskellige tekster, men i dag er de alle underlagt de samme bestemmelser i loven om forvaltningsdomstole.

De juridiske databaser på disse områder

De juridiske databaser i Frankrig er offentligt tilgængelige på internettet. Webstedet https://www.legifrance.gouv.fr/ omfatter:

• JADE-databasen, der indeholder afgørelser fra statsrådet, domstolen til afgørelse af kompetencespørgsmål mellem forvaltningsdomstolene og de civil- og strafferetlige domstole og et udvalg af forvaltningsdomstolenes afgørelser,
• CONSTIT-databasen, der indeholder afgørelser fra forfatningsrådet.

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, der er gratis adgang til databasen.

Databasens indhold i korte træk

JADE-databasen indeholder 230 000 afgørelser og udvides årligt med 12 000 afgørelser, mens CONSTIT-databasen indeholder 3 500 afgørelser og årligt udvides med 150 afgørelser.

Relevante links

Domstolenes kompetencer – Frankrig

Som specialretter betegnes handelsretter (trgovački sud) og forvaltningsretter (upravni sud), der træffer afgørelse i første instans, og Kroatiens appeldomstol for mindre forseelser (visoki prekršajni sud), Kroatiens appeldomstol for handelssager (visoki trgovački sud) samt Kroatiens appelforvaltningsdomstol (visoki upravni sud), der træffer afgørelse i anden instans.

Kompetenceområder:

Handelsretter

Der er oprettet ni handelsretter (Zagreb, Split, Rijeka, Osijek, Bjelovar, Varaždin, Zadar, Pazin, Dubrovnik) i Kroatien,

som:

1. træffer afgørelse inden for rammerne af kontradiktoriske og ikke-kontradiktoriske sager samt i sager, der rejses af det offentlige, når det er fastsat i speciallovgivningen
2. afgør tvister vedrørende registrering og ajourfører diverse handels- og selskabsregistre
3. træffer afgørelse om anmodninger i forbindelse med stiftelse, drift og likvidation af handelsselskaber
4. træffer afgørelse vedrørende konkursbegæringer og forsøg på rekonstruktion
5. træffer afgørelser vedrørende registreringer i registret for skibe og lystbåde i de sager, der ifølge søfartsloven henhører under handelsretternes kompetence, vedrørende begrænsning af skibsejeres erstatningsansvar og klager over det endelige beregningsgrundlag i forbindelse med havarier, medmindre andet er fastsat i lovgivningen for så vidt angår bestemte typer af sager
6. indleder procedurer med henblik på anerkendelse af udenlandske domstolsafgørelser samt voldgiftskendelser i forbindelse med handelstvister
7. træffer foranstaltninger med henblik på bevissikring i sager, som ligger inden for deres kompetence
8. udsteder påbud og forbud i de sager, der sædvanligvis henhører under deres kompetence
9. yder international retlig bistand i forbindelse med bevisoptagelse i udlandet i handelssager
10. varetager andre lovbestemte opgaver.

Kroatiens handelsretter

Forvaltningsretter

Der er fire forvaltningsretter i Kroatien: i Zagreb, Split, Rijeka og Osijek, som:

1. træffer afgørelse i sager, der anlægges til prøvelse af individuelle afgørelser, der træffes af forvaltningsmyndigheder
2. træffer afgørelse i sager, der anlægges til prøvelse af myndighedernes forvaltningsakter
3. træffer afgørelse i sager, hvor en forvaltningsmyndighed har undladt at træffe en individuel afgørelse eller har udvist passivitet, idet den ikke har udstedt en forvaltningsakt inden for de lovbestemte frister.
4. træffer afgørelse i sager vedrørende forvaltningsmyndighedernes indgåelse af kontrakter og deres opfyldelse heraf
5. træffer afgørelse i andre sager som fastsat i lovgivningen.

Kroatiens forvaltningsretter

Appeldomstolen for mindre forseelser

1. Den behandler ordinære appeller af byretternes afgørelser i sager om overtrædelser af lovgivningen og af afgørelser, som forvaltningsmyndighederne træffer i første instans i overtrædelsessager, såfremt det er fastsat i en specifik lov.
2. Den løser kompetencekonflikter mellem byretter i overtrædelsessager.
3. Den behandler ekstraordinære appeller af endelige afgørelser vedrørende lovovertrædelser, hvis det er fastsat i en specifik lov.
4. Den behandler appelsager i relation til internationalt retligt samarbejde med EU-medlemsstaterne på det strafferetlige område.
5. Den fører tilsyn med, at de dommere, der behandler overtrædelsessager, udfører deres hverv korrekt.
6. Den udfører en række andre opgaver, der er fastsat i lovgivningen.

Republikken Kroatiens appeldomstol for mindre forseelser,
Ulica Augusta Šenoe 30
10 000 Zagreb

Tlf.: +385 1 480 75 10
fax: +385 1 461 12 91

e-mail: predsjednik@vpsrh.pravosudje.hr
http://sudovi.pravosudje.hr/VPSRH/

Appeldomstolen for handelssager

1. Den træffer afgørelse som appelinstans i sager, der anlægges til prøvelse af afgørelser, som handelsretterne har truffet i første instans.
2. Den løser konflikter vedrørende den stedlige kompetence mellem handelsretterne og behandler spørgsmål om delegation af kompetence mellem handelsretterne.
3. Den udfører en række andre opgaver, der er fastsat i lovgivningen.

Republikken Kroatiens appeldomstol for handelssager,
Berislavićeva 11
10 000 Zagreb

tlf.: +385 1 489 68 88
fax: +385 1 487 23 29

http://www.vtsrh.hr/

Appelforvaltningsdomstolen

1. Den træffer afgørelse som appelinstans i sager, der anlægges til prøvelse af domme afsagt af forvaltningsretterne, og behandler andre appelsager.
2. Den tager stilling til lovligheden af generelle retsakter.
3. Den løser kompetencekonflikter mellem forvaltningsretterne
4. Den træffer afgørelse i andre sager som fastsat i lovgivningen.

Republikken Kroatiens appelforvaltningsdomstol,
Frankopanska 16
10 000 Zagreb

tlf.: +385 1 480 78 00
fax: +385 1 480 79 28

http://www.upravnisudrh.hr/

Særlige domstole – Indledning

Det italienske retsvæsen administreres på vegne af det italienske folk, og ifølge forfatningen er dommere alene underlagt lovgivningen. I henhold til artikel 102 i den italienske forfatning udøves den dømmende magt af almindelige jurister, der indsættes i overensstemmelse med og er underlagt reglerne om retssystemets opbygning, hvilket betyder, at det ikke er muligt at indsætte særlige eller ekstraordinære dommere ud over dem, der udtrykkeligt er fastsat ved lov. Inden for rammerne af de ordinære retsinstanser kan der dog oprettes afdelinger med speciale inden for bestemte sagsområder, herunder med deltagelse af sagkyndige borgere, der ikke er tilknyttet domstolene. Forfatningen foreskriver dog selv situationer, hvor der kan oprettes retlige organer uden for retssystemet (de almindelige domstole).

Særlige domstole

I civilretlige sager (i bred forstand) omfatter italiensk ret "almindelige" domstole og "forvaltningsdomstole". Retsinstanserne på det forvaltningsretlige område har kompetence med hensyn til beskyttelse af legitime interesser over for den offentlige forvaltning og – på de områder, der specifikt er fastsat ved lov – også subjektive rettigheder. Forvaltningsdomstolene omfatter den regionale forvaltningsdomstol (Tribunale Amministrativo Regionale), der er domstol i første instans, og statsrådet (der er appeldomstol). De almindelige domstole behandler sager om "subjektive rettigheder". Forvaltningsdomstolene behandler sager om "legitime interesser". Lovdekret nr. 104 af 2010, loven om forfatningsretspleje, fastlægger kompetencegrundlag. Den franske, engelske og tyske version af loven om forvaltningsretspleje (codice di giustizia amministrativa) er gratis tilgængelige.

Der findes også en revisionsret: Revisionsretten behandler sager om offentlige regnskaber og også sager inden for andre områder, der er fastsat ved lov. Revisionsloven er fastlagt i lovdekret nr. 174 af 2016.

I Italien findes der også en skatteret, hvis procedureregler er fastsat i lovdekret nr. 546 af 1992. Skatteretlige sager afgøres af skattenævn i provinserne (sager i første instans) og skattenævn i regionerne (appeldomstole). Alle tvister vedrørende skatter og afgifter af enhver art, uanset deres formål, herunder regional-, provins- og kommuneskatter, bidrag til statens sundhedsvæsen, tillægsskatter og specialskatter, gebyrer samt renter o.l. behandles af skattemyndigheden.

Der kan indgives appeller til kassationsdomstolen (artikel 111 i forfatningen) om afgørelser truffet af særlige domstole i tilfælde af overtrædelse af loven.

Der findes følgende særlige domstole i Cypern (Κυπριακή Δημοκρατία):

• forvaltningsdomstolen (Διοικητικό Δικαστήριο)
• retten i familieretlige sager (Οικογενειακό Δικαστήριο),
• arbejdsretten (Δικαστήριο Εργατικών Διαφορών),
• retten i lejeretlige sager (Δικαστήριο Ελέγχου Ενοικιάσεων),
• forvaltningsdomstolen for international beskyttelse (Διοικητικό Δικαστήριο Διεθνούς Προστασίας),
• militærdomstolen (Στρατιωτικό Δικαστήριο).

Særlige domstole

• Forvaltningsdomstolen (Διοικητικό Δικαστήριο)

Forvaltningsdomstolen har enekompetence til i første instans at behandle klager indgivet i henhold til forfatningens artikel 146 over enhver afgørelse, handling eller undladelse foretaget af personer eller organer, der udøver forvaltningskompetence. Forvaltningsdomstolen kan ophæve enhver eksigibel forvaltningsakt, der er udstedt på ulovlig vis, under anvendelse af embedsmisbrug eller i strid med loven eller forfatningen. Hvis klagen vedrører et skattespørgsmål eller en international beskyttelsesprocedure, kan domstolen ændre afgørelsen eller akten helt eller delvist.

• Retten i familieretlige sager (Οικογενειακό Δικαστήριο)

Retten i familieretlige sager er enekompetent til at pådømme sager om skilsmisse, forældremyndighed, ægtefællebidrag samt ejendomsretlige tvister mellem ægtefæller, der er medlem af den græskortodokse kirke.

For personer, der tilhører en af de andre trosretninger i Cypern og f.eks. er armeniere, maronitter eller romerskkatolske, er familieretten for religiøse grupper enekompetent på disse områder.

Der findes tre familieretter, en for Nicosia og Kerynia, en for Limassol og Paphos og en for Larnaca og Famagusta. I Nicosia findes desuden en familieret for religiøse grupper, der dækker hele Cypern.

Sager, der indbringes for familieretten, pådømmes af en enkelt dommer, undtagen skilsmissesager, som behandles af et kollegium bestående af tre dommere.

• Arbejdsretten (Δικαστήριο Εργατικών Διαφορών)

Arbejdsretten er enekompetent til at pådømme alle arbejdsretlige tvister vedrørende ansættelsesophør for lønmodtagere, såsom udbetaling af godtgørelse for uberettiget bortvisning (undtagen hvis kravet overstiger to års løn, hvor distriktsdomstolen er kompetent), fratrædelsesgodtgørelse og afskedigelsesgodtgørelse samt krav, der baseret på arbejdskontrakten, såsom skyldig løn, årlig ferie, 13. månedsløn eller gratialer. Den er også kompetent til at pådømme civile krav af enhver art i medfør af lov om beskyttelse af moderskab (περί Προστασίας τής Μητρότητας Νόμος), sager vedrørende forskelsbehandling og sexchikane på arbejdspladsen samt tvister mellem pensionsfonde (Ταμεία Προνοίας) og deres medlemmer.

Arbejdsretten består af en præsident eller en juridisk dommer, der er medlem af Cyperns juridiske tjeneste (Δικαστική Υπηρεσία τής Δημοκρατίας), samt to lægdommere, der udpeges efter anbefaling fra repræsentanter for arbejdsgiverne og arbejdstagerne. Lægdommerne har udelukkende en rådgivende funktion.

Der er i øjeblikket tre arbejdsretter i Cypern, som sidder i henholdsvis Nicosia, Limassol og Larnaca.

• Retten i lejeretlige sager (Δικαστήριο Ελέγχου Ενοικιάσεων),

Retten i lejeretlige sager er kompetent til at pådømme sager vedrørende generhvervelse af besiddelse af en udlejet ejendom, fastlæggelse af rimelig leje og tilsvarende sager.

Hver ret i lejeretlige sager består af en præsident, der er juridisk dommer, og to lægdommere, som udpeges af organisationer, der repræsenterer lejerne og udlejerne. Lægdommerne har udelukkende en rådgivende funktion. Retten består af to afdelinger.

• Forvaltningsdomstolen for international beskyttelse (Διοικητικό Δικαστήριο Διεθνούς Προστασίας),

Forvaltningsdomstolen for international beskyttelse har enekompetence til i første instans at behandle alle klager indgivet af asylansøgere i henhold til forfatningens artikel 146 over en afgørelse eller en akt, der er vedtaget i henhold til flygtningeloven, eller en undladelse vedrørende bestemmelserne i flygtningeloven.

• Militærdomstolen (Στρατιωτικό Δικαστήριο)

Militærdomstolen er kompetent til at pådømme sager om militærpersoners lovovertrædelser af militærstraffeloven (Στρατιωτικού Ποινικού Κώδικας), loven om nationalgarden (περί Εθνικής Φρουράς Νόμος), straffeloven (Ποινικός Κώδικας) eller enhver anden lov, uanset strafferammen. Privatpersoner kan undtagelsesvist også indstævnes for militærdomstolen i de tilfælde, der er fastlagt i militærstraffeloven eller enhver anden lov.

Hvis den anklagede har rang af oberst eller derover, sammensættes militærdomstolen på samme måde som nævningeretten.

Retspræsidenten er en dommer fra Cyperns juridiske tjeneste. To officerer, der udpeges af det øverste retsråd (Ανώτατο Δικαστικό Συμβούλιο), fungerer også som dommere, men de har udelukkende en rådgivende funktion.

Juridiske databaser

Der findes ingen officiel juridisk database. Der findes private juridiske databaser, hvoraf nogle tilbyder betalingstjenester, mens der er gratis adgang til andre.

Disse databaser indeholder oplysninger om retsafgørelser og primær lovgivning.

Specialretter

Letlands forfatningsdomstol (Satversmes tiesa)

Ifølge Letlands forfatning (Latvijas Republikas Satversme) har Letland en forfatningsdomstol (Satversmes tiesa), som er en uafhængig retsinstans, der inden for sit kompetenceområde behandler sager om, hvorvidt lovgivningen er forenelig med forfatningen, og også andre sager, som den er tillagt ved lov. Forfatningsdomstolen kan kende love og andre retsakter eller dele deraf ugyldige.

I medfør af artikel 16 i loven om forfatningsdomstolen (Satversmes tiesas likums) behandler forfatningsdomstolen sager vedrørende:

1. lovenes forenelighed med forfatningen
2. foreneligheden af internationale aftaler, som Letland har undertegnet eller indgået, med forfatningen (også før sådanne aftaler er blevet ratificeret af Letlands parlament (Saeima)
3. foreneligheden af love og forskrifter eller dele heraf med trinhøjere retsakter
4. foreneligheden med lovgivningen i andre retsakter (undtagen forvaltningsakter), som vedtages af parlamentet, ministerrådet, præsidenten, parlamentets formand eller premierministeren
5. foreneligheden med lovgivningen i bekendtgørelser, ved hvilke en minister, som handler efter bemyndigelse af ministerrådet, har suspenderet afgørelser truffet af en lokal myndighed
6. lettisk national lovgivnings forenelighed med internationale aftaler, som Letland har indgået, og som ikke strider mod forfatningen.

Forfatningsdomstolen sættes med syv dommere, der er godkendt af et flertal af parlamentets medlemmer (mindst 51 stemmer). Tre af dommerne beskikkes på forslag af mindst ti medlemmer af parlamentet, to på forslag af ministerrådet og yderligere to på forslag af den øverste domstols samlede dommerkollegium. De kandidater, som den øverste domstol foreslår, skal vælges blandt Letlands dommere.

Forfatningsdomstolen kan ikke af egen drift indlede en retssag. Den behandler kun sager på begæring af personer som fastlagt i lovgivningen.

Følgende personer og organer har ret til at anmode om, at der indledes en sag om foreneligheden af en lov eller en international aftale, der er undertegnet eller indgået af Letland (herunder inden parlamentets ratifikation), med forfatningen, foreneligheden af andre normative retsakter eller dele heraf med overordnede normative retsakter samt lettiske nationale reglers forenelighed med internationale aftaler indgået af Letland, som ikke er i strid med forfatningen:

1. Letlands præsident
2. parlamentet
3. mindst 20 parlamentsmedlemmer
4. ministerrådet
5. den offentlige anklager
6. statsrevisionen (Valsts kontroles padome)
7. et byråd
8. ombudsmanden (tiesībsargs), hvis den institution eller den embedsmand, der har udstedt den anfægtede retsakt, ikke har rettet op på de konstaterede mangler inden for den frist, der er fastsat af ombudsmanden
9. en domstol, der behandler en civilretlig, strafferetlig eller forvaltningsretlig sag
10. en tinglysningsdommer (zemesgrāmatu nodaļa), der registrerer en ejendom eller dertil knyttede rettigheder i tingbogen
11. den berørte person i en sag om krænkelse af de grundlæggende rettigheder som fastsat i forfatningen
12. retsrådet (Tieslietu padome) inden for dets i loven fastsatte mandat.

Følgende personer og organer har ret til at anmode om, at der indledes en sag om andre akters overensstemmelse med lovgivningen, bortset fra forvaltningsretlige retsakter vedtaget af parlamentet, ministerrådet, præsidenten, formanden for parlamentet og premierministeren:

1. Letlands præsident
2. parlamentet
3. mindst 20 parlamentsmedlemmer
4. ministerrådet
5. retsrådet (Tieslietu padome) inden for dets i loven fastsatte mandat.

Retten til at anmode om, at der indledes en sag om foreneligheden af et dekret, hvorved en minister, der er bemyndiget af ministerrådet, ophæver en afgørelse truffet af en lokal myndighed, tillægges den pågældende lokale myndighed.

Forfatningsdomstolens samlede dommerkollegium behandler sager vedrørende foreneligheden af love og ministerrådets bekendtgørelser med forfatningen, overensstemmelse mellem bestemmelser i lettisk lovgivning og internationale aftaler indgået af Letland, som ikke strider mod forfatningen, og foreneligheden med forfatningen af internationale aftaler undertegnet eller indgået af Letland (også inden parlamentets ratifikation af disse aftaler) og andre forskrifter eller dele heraf. Andre sager behandles af et kollegium bestående af tre dommere, medmindre forfatningsdomstolen bestemmer andet.

Forfatningsdomstolens afgørelser er endelige og får retskraft ved deres meddelelse. En dom afsagt af forfatningsdomstolen og den fortolkning, der heri gives af en omtvistet bestemmelse, er bindende for alle centrale og lokale offentlige organer (herunder domstole) og embedsmænd samt fysiske og juridiske personer.

En lovbestemmelse, som forfatningsdomstolen har erklæret uforenelig med anden trinhøjere lovgivning, betragtes som ugyldig fra dagen for offentliggørelsen af forfatningsdomstolens dom, medmindre forfatningsdomstolen bestemmer andet. Hvis forfatningsdomstolen har erklæret en international aftale, som Letland har undertegnet eller indgået, uforenelig med forfatningen, skal ministerrådet straks tage skridt til at ændre, opsige eller suspendere aftalen eller udtræde af den.

Den økonomiske domstol

I overensstemmelse med bestemmelserne i lov om retsvæsenet (Likums par tiesu varu) blev den økonomiske domstol (Ekonomisko lietu tiesa) oprettet til at behandle sager, der er omfattet af den civile retsplejelov (Civilprocesa likums) og strafferetsplejeloven (Kriminālprocesa likums). Domstolen er beliggende i Riga og har kompetence på hele Letlands område.

I henhold til civilretten er følgende sager omfattet af den økonomiske domstols kompetence:

1. sager vedrørende genforsikringsaftaler
2. sager vedrørende investeringsserviceaftaler og tillæg til investeringsserviceaftaler
3. andre EU-medlemsstaters anmodninger om investeringsbeskyttelse mod de lettiske myndigheder
4. sager, der vedrører retsforhold mellem virksomheder i koncerner
5. sager vedrørende retsforhold mellem selskabsdeltagere eller aktionærer i aktieselskaber
6. sager vedrørende aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse
7. sager vedrørende kapitaltransaktioner med nærtstående parter som omhandlet i handelsloven (Komerclikums) og lov om markedet for finansielle instrumenter (Finanšu instrumentu tirgus likums)
8. sager vedrørende frasalg og omstrukturering af virksomheder, bortset fra klager indgivet af ansatte
9. sager vedrørende kontraktlige forpligtelser mellem byggefirmaer, herunder underleverandører, i forbindelse med opførelse af bygninger i klasse 2 eller 3, der kræver byggetilladelse, med undtagelse af beboelsesejendomme med en eller to boliger og tilhørende funktionelle strukturer.
10. sager vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten
11. sager vedrørende beslutninger truffet på møder mellem medlemmer eller aktionærer i venturekapitalstrukturer og
12. begæringer om opløsning og konkurs af kreditinstitutter.

Samtidig henhører følgende sager på det strafferetlige område under den økonomiske domstols kompetence:

1. finansiering af fremstilling, oplagring, handel med, anvendelse eller distribution af masseødelæggelsesvåben, når ansvaret herfor følger af artikel 73.1, stk. 2, i straffeloven (Krimināllikums)
2. terrorisme, når ansvaret følger af straffelovens artikel 79.2, stk. 2
3. hvidvaskning af udbytte fra strafbart forhold (straffelovens artikel 195)
4. uberettiget modtagelse af ydelser, når ansvaret følger af straffelovens artikel 198, stk. 2, 3 eller 4
5. bestikkelse i forbindelse med handelstransaktioner, når ansvaret herfor følger af straffelovens artikel 199, stk. 2
6. modtagelse af bestikkelse, når ansvaret herfor følger af straffelovens artikel 79.2, stk. 3 eller 4
7. bestikkelse, når ansvaret i denne henseende følger af straffelovens artikel 321, stk. 2, 3 eller 4
8. formidling i forbindelse med korruption, hvor ansvaret herfor følger af straffelovens artikel 322, stk. 2
9. aktiv korruption, når ansvaret følger af straffelovens artikel 323, stk. 2 eller 3
10. misbrug af indflydelse, hvor ansvaret i denne henseende følger af straffelovens artikel 326.1, stk. 2
11. uberettiget opkrævning og modtagelse af ydelser, når ansvaret i denne henseende følger af straffelovens artikel 326.2, stk. 2 og
12. ulovlig fastsættelse af ydelser, hvor ansvaret i denne henseende følger af straffelovens artikel 326.3, stk. 2.

Appeller mod afgørelser afsagt af den økonomiske domstol behandles af appeldomstolen for regionen Riga (Rīgas apgabaltiesa).

Retsdatabaser

Databasens navn og URL-adresse

Forfatningsdomstolens domme (søgefunktion)

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, der er gratis adgang.

Databasens indhold i korte træk

Databasen indeholder domme fra Letlands forfatningsdomstol.

Yderligere oplysninger

Søgegrænsefladen og dommene i databasen findes på lettisk og engelsk.

Links

Letlands forfatningsdomstol (Satversmes tiesa)

Særlige domstole

Litauens forfatningsdomstol (Lietuvos Respublikos Konstitucinis Teismas) sikrer forfatningens forrang i retssystemet. Den træffer afgørelse i forfatningsretlige spørgsmål og undersøger, om lovene og andre retsakter, som parlamentet har vedtaget, er i overensstemmelse med forfatningen, og om akter udstedt af præsidenten eller regeringen overholder forfatningen og lovgivningen.

Forvaltningsdomstole

Der er seks forvaltningsdomstole i Litauen:

• Litauens øverste forvaltningsdomstol (Lietuvos Vyriausiasis administracinis teismas)
• fem regionale forvaltningsdomstole.

Den øverste forvaltningsdomstol

Den øverste forvaltningsdomstol (Vyriausiasis administracinis teismas) er domstol i første og sidste instans i forvaltningssager, der henvises til den i henhold til lovgivningen. Den behandler appeller af domme, afgørelser og kendelser fra de regionale forvaltningsdomstole og afgørelser fra distriktsdomstolene i sager om forvaltningsmæssige forseelser.

Den øverste forvaltningsdomstol behandler endvidere andragender om genåbning af afsluttede forvaltningssager, herunder sager om forvaltningsmæssige forseelser på områder, der er specificeret i loven. Den øverste forvaltningsdomstol har udviklet en ensartet retspraksis for fortolkning og anvendelse af love og andre retsakter.

Regionale forvaltningsdomstole (apygardų administraciniai teismai)

Regionale forvaltningsdomstole er domstole med særlig kompetence. De behandler klager (andragender) vedrørende forvaltningssager og offentlige eller interne forvaltningers handlinger eller undladelser (manglende opfyldelse af forpligtelser).

De regionale forvaltningsdomstole behandler tvister inden for offentlig forvaltning og spørgsmål vedrørende lovligheden af forvaltningslove, skattetvister osv.

Inden individuelle retsakter vedtaget eller handlinger foretaget af offentlige forvaltninger begæres behandlet ved en forvaltningsdomstol, kan de anfægtes i forundersøgelsesfasen. I så fald undersøges tvisterne af kommunale udvalg for offentlige forvaltningstvister, distriktsudvalg for forvaltningstvister og det øverste udvalg for forvaltningstvister (Vyriausioji administracinių ginčų komisija).

Almindelig domstol (juridiction de l'ordre judiciaire)

Det sociale voldgiftsnævn (Conseil arbitral de la sécurité sociale) og det høje råd for socialsikring (Conseil supérieur de la sécurité sociale)

Alle tvister på socialsikringsområdet vedrørende tilknytning til en socialsikringsordning og bidragspligt i denne forbindelse, bidrag, administrative bøder og ydelser, bortset fra dem, der er omfattet af artikel 317, eller som vedrører artikel 147 og 148 i socialforsikringsloven, behandles af det sociale voldgiftsnævn og i appelsager af det høje råd for socialsikring. Afgørelser afsagt i sidste instans af det sociale voldgiftsnævn og domme afsagt af det høje råd for socialsikring kan indbringes for kassationsdomstolen.

Forvaltningsdomstole (juridictions de l'ordre administratif)

Forvaltningsdomstolen (Cour administrative)

Medmindre andet er fastsat i lovgivningen, behandler forvaltningsdomstolen, hjemmehørende i Luxembourg by, appeller af afgørelser truffet af forvaltningsretten i annullationssøgsmål vedrørende individuelle eller generelle forvaltningsakter. Forvaltningsdomstolen behandler endvidere appelsager, hvor den træffer realitetsafgørelse vedrørende afgørelser truffet af andre forvaltningsretter i sager om ændring af afgørelser, når disse retsinstanser i medfør af speciallove har kompetence hertil.

Alle advokater, der kan føre sager ved de almindelige domstole, kan også føre sager ved forvaltningsdomstolen. Det er imidlertid kun advokater, der er "opført på liste I" i advokatforeningens årligt ajourførte advokatfortegnelse, der har ret til at foretage sagsforberedende foranstaltninger og udfærdige processkrifter (ministère d'avocat à la Cour).

Staten repræsenteres ved forvaltningsdomstolen af en embedsmand eller en advokat.

Forvaltningsretten (Tribunal Administratif)

Forvaltningsretten, hjemmehørende i Luxembourg by, træffer afgørelse i søgsmål, der støttes på inkompetence, overskridelse af beføjelser, magtmisbrug og tilsidesættelse af love eller forskrifter til beskyttelse af private interesser, der er anlagt til prøvelse af forvaltningsafgørelser, som efter loven eller andre retsforskrifter ikke kan indbringes for andre instanser, og i søgsmål til prøvelse af generelle forvaltningsafgørelser, uanset hvilken myndighed der har truffet dem. Den pådømmer i princippet også indsigelser mod påligning af direkte skatter og kommunale skatter og afgifter.

Det er muligt at appellere afgørelser afsagt af forvaltningsretten til forvaltningsdomstolen.

Forvaltningsretten træffer realitetsafgørelse i appelsager vedrørende afgørelser truffet af skattemyndighederne (directeur de l'Administration des contributions directes), når der i de relevante love er fastsat en sådan appelmulighed.

Andre særlige domstole

Forfatningsdomstolen (Cour constitutionnelle)

Forfatningsdomstolen træffer afgørelse ved dom om, hvorvidt love er i overensstemmelse med forfatningen med undtagelse af love om godkendelse af traktater.

Når en part ved en almindelig domstol eller en forvaltningsdomstol rejser spørgsmålet om, hvorvidt en lov er i overensstemmelse med forfatningen, skal den pågældende domstol forelægge sagen for forfatningsdomstolen, undtagen hvis den finder, at: a) det er ikke nødvendigt at prøve spørgsmålet for at afsige dom, b) spørgsmålet er ugrundet, eller c) forfatningsdomstolen allerede har afgjort et spørgsmål vedrørende samme forhold.

Forfatningsdomstolen består af retsformanden for højesteret (Cour supérieure de justice), retsformanden for forvaltningsdomstolen, to dommere fra kassationsdomstolen (Cour de cassation) og fem dommere udpeget af storhertugen efter fælles udtalelse fra højesteret og forvaltningsdomstolen. Forfatningsdomstolen består af et kammer med fem dommere.

De juridiske databaser på disse områder

Se afsnittet om domstolene på justitsministeriets websted.

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, adgangen til databasen er gratis.

Kort beskrivelse af indholdet

Se webstedet for det sociale voldgiftsnævn og det høje råd for socialsikring.

Se forvaltningsdomstolenes websted.

Se forfatningsdomstolens websted.

Relevante links

Ministère de la Justice (justitsministeriet)

Særlige domstole

Forvaltnings- og arbejdsretter

Ungarns grundlov definerer retssystemet som en flertrinsstruktur og indeholder bestemmelser om oprettelse af særlige domstole til behandling af visse sagstyper. I retssystemet fungerer forvaltnings- og arbejdsretter (közigazgatási és munkaügyi bíróságok) som særlige domstole.

Forvaltnings- og arbejdsretterne blev oprettet med virkning fra den 1. januar 2013. Indtil da blev deres opgaver blevet varetaget af arbejdsretter og almindelige domstole.

Som domstole i første instans behandler forvaltnings- og arbejdsretter sager vedrørende domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser og sager, som vedrører ansættelsesforhold og lignende juridiske forhold, samt andre sager, som er fastlagt i loven. De almindelige domstole eller, når det drejer sig om domstolsprøvelse, Højesteret (Kúria), fungerer som andeninstans.

Forfatningsdomstolen (Alkotmánybíróság)

Forfatningsdomstolen er et organ, der er uafhængigt af og adskilt fra domstolssystemet.

Forfatningsdomstolens væsentligste opgave er at beskytte forfatningen, og domstolen har sæde i Budapest.

Forfatningsdomstolen består af femten medlemmer, der vælges for en periode på 12 år med to tredjedeles flertal af medlemmerne af det ungarske parlament. Blandt forfatningsdomstolens dommere vælges en formand med to tredjedeles flertal af parlamentets medlemmer. Formandens mandat varer indtil udløbet af den pågældende dommers embedsperiode ved forfatningsdomstolen. Det er ikke tilladt for forfatningsdomstolens dommere at være medlem af et politisk parti eller at deltage i politiske aktiviteter. Forfatningsdomstolens jurisdiktion, opbygning og funktion er beskrevet i forfatningslove.

1. kontrol af, at love, der er blevet vedtaget, men endnu ikke bekendtgjort, er i overensstemmelse med forfatningen
2. kontrol af, at love, der skal anvendes i en konkret sag, er i overensstemmelse med forfatningen, iværksat på begæring af en dommer
3. kontrol af, at love, der skal anvendes i en konkret sag, er i overensstemmelse med forfatningen, iværksat på foranledning af en appelsag i overensstemmelse med forfatningen
4. kontrol af, at retsafgørelser er i overensstemmelse med forfatningen, iværksat på foranledning af en appelsag i overensstemmelse med forfatningen
5. kontrol af, at lovgivning er i overensstemmelse med forfatningen efter begæring fra regeringen, en fjerdedel af parlamentets medlemmer eller kommissæren for grundlæggende rettigheder (alapvető jogok biztosa)
6. kontrol af, at lovgivningen er i overensstemmelse med internationale traktater
7. udøvelse af øvrige beføjelser og pligter i henhold til forfatningen eller andre forfatningslove.

Inden for rammerne af sit kompetenceområde i litra b), c) og d) ophæver forfatningsdomstolen love og andre lovgivningsmæssige beslutninger, der findes at være i strid med forfatningen,

inden for rammerne af sit kompetenceområde i litra d) annullerer domstolen retsafgørelser, der findes at være i strid med forfatningen,

inden for rammerne af sit kompetenceområde i litra f) kan domstolen ophæve love og andre lovgivningsmæssige beslutninger, der findes at være i strid med internationale traktater,

eller træffe bestemmelse af de retsvirkninger, der er fastlagt i forfatningslovene.

Juridisk database

Du kan finde flere oplysninger på webstedet for den ungarske forfatningsdomstol (Magyar Köztársaság Alkotmánybírósága).

Relaterede links

Officielt websted for den ungarske forfatningsdomstol

Officielt websted for de ungarske domstole

Specialretter

Forvaltningsdomstole

Domstolsprøvelse er en proces, hvorved en afgørelse, der er truffet af et ministerium, en myndighed eller et agentur, kan prøves og eventuelt annulleres af domstolene, hvis den viser sig at være ulovlig.

Muligheden for domstolsprøvelse er tilgængelig for alle, der er individuelt berørt af en regeringsbeslutning eller -foranstaltning. Det er artikel 469A i kapitel 12 i Maltas love, der giver domstolene disse beføjelser. Uanset denne bestemmelse kan domstolsprøvelse imidlertid betragtes som en af domstolenes iboende beføjelser i kraft af doktrinen om magtens tredeling, som demokratiske lande normalt anvender.

De almindelige domstole — nemlig 1. Afdeling af civilretten — har kompetence i disse sager. Der er adgang til at indbringe deres afgørelser for appeldomstolen.

Den nye retsplejelov, der trådte i kraft den 1. januar 2009, gav mulighed for oprettelsen af en forvaltningsret. Denne uafhængige og upartiske domstol prøver de forvaltningsakter, som indbringes for den af personer, der berøres negativt af dem. Den afgør ligeledes de tvister, der indbringes for den. Den beklædes af en nuværende eller tidligere dommer eller magistrat i Malta. Rettens afgørelser kan indbringes for appeldomstolen.

Andre specialretter

De lokale retter

De lokale retter er en integreret del af retssystemet i Malta. De kan betragtes som domstolenes forlængede arm, idet de behandler forseelser, der ikke er særligt alvorlige, men som kan være til stor gene for befolkningen. De lokale retter beklædes af en "retskommissær" (Commissioner for Justice), som udnævnes og afsættes på samme måde som ethvert andet medlem af dommerstanden.  Dette sikrer, at alle borgere får mulighed for at fremsætte individuelle klager, samtidig med at de grundlæggende principper for en retfærdig rettergang respekteres. Der er ni lokale retter, som har adskillige lokale råd under sig.

Retsdatabaser

Der henvises til afsnittet "Retssystemet i medlemsstaterne – Malta", som indeholder detaljerede oplysninger om og links til de relevante databaser.

Relevante links

Ministeriet for retlige anliggender, kultur og lokalforvaltning

Domstolstjenester

Domstolstjenester – Retsafgørelser on-line

Domstolstjenester – Retslige procedurer

Domstolstjenester – Brug af retssale

Domstolstjenester – Statistik

Domstolstjenester – Tvangsauktioner

Domstolstjenester – Formularer (på maltesisk)

Juridiske tjenester (Maltas lovgivning)

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: er allerede oversat.

Specialdomstole i de enkelte lande - Nederlandene

Dette afsnit indeholder oplysninger om specialretter i Nederlandene.

Forvaltningsdomstole

Forvaltningsdomstolene i Nederlandene er:

• distriktsdomstolen (Rechtbank): første instans for alle forvaltningsretlige sager
• appeldomstolen (Gerechtshof): appeldomstol for alle skattesager
• højesteret (Hoge Raad): højesteret for alle skattesager
• appeldomstolen for sager om social sikring og offentlig forvaltning (Centrale Raad van Beroep), der træffer endelig afgørelse i sager vedrørende social sikring
• Appeldomstolen for forvaltningssager vedrørende økonomiske spørgsmål (College van Beroep voor het bedrijfsleven): appeldomstol (og sidste instans) i forvaltningsretlige og socio-økonomiske sager
• Statsrådets forvaltningsretlige afdeling (Afdeling Bestuursrechtspraak van de Raad van State): appeldomstol (og sidste instans) for alle forvaltningsretlige sager, der ikke er afgjort af andre appeldomstole

Retlige databaser

Oplysninger kan findes på webstedet om retssystemet i Nederlandene.

Relevante links

Oplysninger om specialretter (på engelsk)

Særlige domstole

I princippet har hver domstol, som led i sin almindelige kompetence, kompetence til at påkende alle civil- og strafferetlige sager, de enkelte organisationsniveauer er tildelt (distriktsdomstolen, retten i første eller anden instans).

I de største østrigske byer findes der også en række særlige domstole:

• fem i Wien, nemlig regionale domstole, der behandler straffesager, civile sager, arbejdsretlige sager og socialsikringssager samt handelssager (både en regional domstol og en distriktsdomstol)
• to regionale domstole i Graz, der behandler henholdsvis straffesager og civile sager.

Arbejdsretlige sager består hovedsagelig af civile søgsmål om ansættelsesforhold, der er defineret i artikel 50 i loven om beskæftigelse og socialsikring (Arbeits- und Sozialgerichtsgesetz — ASGG). De har deres egne processuelle regler, der svarer til reglerne for civile sager, men med nogle særregler tilføjet.

Arbejdsretlige sager behandles i første instans af de regionale domstole (Landesgerichte) (i Wien Arbeits- und Sozialgericht), i anden instans af de øverste regionale domstole (Oberlandsgerichte) og endelig i tredje instans af den øverste domstol (Oberster Gerichtshof). Afgørelser træffes af en afdeling (Senat) af den pågældende domstol bestående af en eller flere juridiske dommere (Berufsrichter) og to lægdommere (Laienrichter), en fra arbejdsgiverforeningerne og en fra fagforeningerne.

Appelproceduren i arbejdsretlige sager minder om appelproceduren i civile sager, men der er færre restriktioner for appeller. Eksempelvis kan en appel af et retligt spørgsmål (Revision) indgives til den øverste domstol uden hensyntagen til tvistens værdi, hvis det retlige spørgsmål er af væsentlig betydning.

Handelssager består hovedsagelig af civile sager, hvor en af parterne er erhvervsdrivende. De er defineret i §artikel 51 i loven om retternes kompetence (Jurisdiktionsnorm). Med nogle få undtagelser behandles de som almindelige civile sager. En lægdommer, der repræsenter handelsstanden, bistår de juridiske dommere, når sagen behandles af en afdeling af en af retterne i første eller anden instans, men ikke ved den øverste domstol.

I sager, der falder ind under konkurrenceloven, træffer Oberlandesgericht Wien afgørelse som konkurrencedomstol i første instans. Den har kompetence i hele Østrig. Konkurrencedomstolens afgørelser kan i anden og sidste instans appelleres til den øverste domstol, der fungerer som øverste konkurrencedomstol. Afgørelser træffes af en afdeling (Senat) af den pågældende domstol bestående af en eller flere juridiske dommere (Berufsrichter) og to lægdommere (Laienrichter). Lægdommerne er personer dels fra det østrigske handelskammer og dels, med få undtagelser, fra forbundskammeret for arbejdstagere og lønmodtagere.

I sager henhørende under den frivillige retspleje (Verfahren außer Streitsachen) skal domstolene tage stilling til privatretlige spørgsmål, som de får forelagt på grund af deres særlige karakter (visse betalinger, spørgsmål om forældremyndighed og andre sager, hvor der ikke normalt findes to parter med modsatrettede interesser).

Som hovedregel skal sådanne sager behandles i første instans af distriktsdomstolene (Bezirksgerichte), hvis afgørelser kan appelleres til de regionale domstole i anden instans og til den øverste domstol i sidste instans. I første instans behandles sagerne af en enkelt dommer eller af justitsfuldmægtige (Rechtspfleger), som er specialuddannede embedsmænd. I anden og tredje instans behandles de af tre eller fem juridiske dommere.

Appelproceduren i sager henhørende under den frivillige retspleje svarer til proceduren i civile sager. På grund af sagernes særlige karakter er der dog færre restriktioner for appeller. Der er også begrænset mulighed for at fremsætte nye anbringender i appelsagen, som går ud over de argumenter og anbringender, sagsøger fremsatte i første instans.

På grund af de mange forskellige typer sager, der hører under den frivillige retspleje, findes der en lang række særregler for bestemte områder.

Forvaltningsretlige instanser

De østrigske forvaltningsdomstole er følgende:

• ni forvaltningsdomstole i delstaterne (en regional forvaltningsdomstol i hver delstat)
• to forvaltningsdomstole på forbundsstatsniveau (forbundsdomstolen i forvaltningsretlige sager og forbundsdomstolen i skatte- og afgiftsretlige sager)
• forvaltningsdomstolen (Verwaltungsgerichtshof).

Forvaltningsdomstolene træffer navnlig afgørelse om klager over administrative myndigheders afgørelser og ikke-proceduremæssige administrative afgørelser samt om klager over en administrativ myndigheds misligholdelse.

Forbundsdomstolen i skatte- og afgiftsretlige sager træffer afgørelse i appelsager vedrørende obligatoriske afgifter (med få undtagelser) og skatte- og afgiftsretlige straffesager, for så vidt som disse sager behandles direkte af de myndigheder, der er ansvarlige for inddrivelsen af skatter, eller af de føderale skattemyndigheder. Forbundsdomstolen i forvaltningsretlige sager træffer først afgørelse om klager over afgørelser, som forbundsmyndighederne ellers ville have truffet inden for rammerne af den direkte føderale forvaltning. I modsat fald træffer de regionale forvaltningsdomstole i princippet afgørelse om forvaltningsmæssige klager.

De regionale forvaltningsdomstoles afgørelser kan under visse betingelser appelleres til forvaltningsdomstolen. Der kan anlægges sag ved forfatningsdomstolen på grund af ulovlighed på det forfatningsmæssige område, navnlig i tilfælde af tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder.

Andre særlige domstole

Forfatningsdomstolen

Efter den øverste domstol og forvaltningsdomstolen er forfatningsdomstolen den tredje af de øverste domstole. Ligesom de to andre domstole er forfatningsdomstolen beliggende i Wien og har kompetence i hele Østrig.

Forfatningsdomstolens primære opgave er at overvåge overholdelsen af forfatningen og de grundlæggende rettigheder. Navnlig skal den efter anmodning undersøge, om følgende er i overensstemmelse med forfatningen:

• forbunds- og delstatslove
• bekendtgørelser (Verordnungen) udstedt af forvaltningsmyndigheder
• afgørelser truffet af forvaltningsdomstolene.

Forfatningsdomstolen kan om nødvendigt ophæve dem alle.

I modsætning til dommere ved andre domstole er dommerne ved forfatningsdomstolen ikke juridiske dommere (Berufsrichter), men æresdommere (Honoratiorenrichter). De er fremtrædende personer, der allerede har haft en succesrig juridisk karriere i andre stillinger. De fleste af dem udøver deres hverv på deltidsbasis og kan således have andet arbejde ved siden af (f.eks. som dommere eller universitetsprofessorer, dog ikke som embedsmænd). Dommerne ved forfatningsdomstolen træder som regel sammen fire gange årligt.

Juridiske databaser

Det østrigske justitsministeriums websted indeholder oplysninger om det østrigske retssystem.

Er der gratis adgang til databasen?

Ja.

Relevante links

Domstolenes kompetence — Østrig

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog: er allerede oversat.

Specialdomstole i de enkelte lande - Polen

Dette afsnit indeholder oplysninger om opbygningen af de særlige domstole i Polen.

Særlige domstole

Der findes adskillige særlige domstole i Polen.

Højesteret (Sąd Najwyższy)

Højesteret er den øverste domstolsmyndighed. Den fører retligt tilsyn med afgørelserne fra alle andre domstole og sikrer, at love og retspraksis fortolkes ensartet.

Højesteret hører ikke ind under de almindelige domstole. Den behandler kassationssager og andre ankesager i forbindelse med domstolsafgørelser. Den træffer også beslutninger, der har til formål at klargøre lovbestemmelser, som rejser tvivl, eller som anvendes forskelligt i de domme, der afsiges. Endvidere træffer højesteret afgørelse i retlige spørgsmål i forbindelse med specifikke sager.

Den polske højesteret (Sąd Najwyższy) offentliggør sine afgørelser sammen med deres begrundelse på sit websted , Polish Supreme Court, der også foreligger på engelsk.

Forfatningsdomstolen (Trybunał Konstytucyjny)

I det polske retssystem betragtes forfatningsdomstolen (Trybunał Konstytucyjny) ikke som en almindelig domstol.

Forfatningsdomstolen træffer afgørelse i sager, der vedrører:

• den nationale lovgivnings og internationale aftalers overensstemmelse med den polske forfatning
• den nationale lovgivnings overensstemmelse med internationale aftaler, som skal ratificeres, før de kan vedtages af parlamentet
• overensstemmelse med forfatningen, for så vidt angår retsforskrifter, der er udstedt af centrale statslige myndigheder, ratificerede internationale aftaler og love
• overensstemmelse med forfatningen for så vidt angår politiske partiers målsætninger og aktiviteter
• overtrædelser af forfatningen.

Alle afgørelser fra forfatningsdomstolen offentliggøres sammen med deres begrundelse på webstedet for Polens forfatningsdomstol, Constitutional Court for Poland, der også foreligger på engelsk.

Statsdomstolen (Trybunał Stanu)

Statsdomstolen (Trybunał Stanu) behandler sager, hvor nuværende (eller tidligere) højtstående personer i statsforvaltningen er anklaget for overtrædelse af forfatningen eller andre love.

Du kan finde flere oplysninger på webstedet for statsdomstolen i Polen.

Forvaltningsdomstole

Forvaltningsdomstolene omfatter den øverste forvaltningsdomstol (Naczelny Sąd Administracyjny) og de regionale forvaltningsdomstole – én domstol for hvert voivodskab eller hver region (wojewódzkie sądy administracyjne).

Den øverste forvaltningsdomstol:

• afgør, hvorvidt beslutninger og generelle retsregler fra henholdsvis lokale og statslige forvaltningsorganer (terenowe organy administracji publicznej) er i overensstemmelse med lovgivningen
• afsiger kendelse i klager over forvaltningsmæssige afgørelser, over afgørelser, der er truffet i forbindelse med forvaltningssager som svar på klager (eller afslutter sådanne sager), og over afgørelser, der kan ankes på grundlag af sagens beskaffenhed
• behandler visse beslutninger fra kommunale myndigheder eller foreninger under disse myndigheder
• afgiver svar på juridiske spørgsmål, som appelinstanser i lokalforvaltningen har anmodet domstolen om at undersøge.

Den øverste forvaltningsdomstol har offentliggjort alle sine afgørelser sammen med deres begrundelse siden 1. oktober 2007, og der tilføjes stadig afgørelser til databasen, som ligger forud for denne dato. Domstolens websted foreligger kun på polsk.

Den øverste forvaltningsdomstol (Naczelny Sąd Administracyjny) offentliggør sine afgørelser sammen med deres begrundelse på sit websted.

Domstole i første instans

Distriktsdomstolene er normalt retter i første instans (tribunais de comarca). Disse domstole behandler og træffer afgørelse i sager, der ikke henhører under andre domstoles kompetence. Distriktsdomstolene har både generel og særlig kompetence.

Disse lokale domstole er opdelt i juízos, der både kan have særlig og generel kompetence. De er navngivet efter deres kompetence og navnet på den kommune (município), de ligger i.

Der findes følgende distriktsdomstole med særlig kompetence:

1. den centrale domstol for civile sager
2. den lokale domstol for civile sager
3. den centrale domstol for straffesager
4. den lokale domstol for straffesager
5. den lokale domstol for mindre forseelser
6. forundersøgelsesdomstolen i straffesager
7. afdelingen for familier og mindreårige
8. arbejdsretten
9. handelsretten
10. fuldbyrdelsesdomstolen.

Der findes stadig domstole med udvidet stedlig (og særlig) kompetence. Det er:

1. retten i sager om intellektuel ejendomsret
2. retten i sager om konkurrence, regulering og tilsyn
3. sø- og handelsretten
4. fuldbyrdelselsdomstolen
5. den centrale forundersøgelsesdomstol i straffesager.

Domstole med særlig kompetence

Nedenstående domstole har særlig kompetence:

De centrale domstole i civile sager

Disse domstole:

• undersøger og træffer afgørelse i civile sager, hvis værdi overstiger 50 000,00 EUR
• udøver i civilretlige sager til en værdi af over 50 000,00 EUR de beføjelser, der er fastsat i den civile retsplejelov, i distrikter, som ikke er omfattet af juízo'ens jurisdiktion
• undersøger og træffer afgørelse i sager om sikkerhedsforanstaltninger, der henhører under deres jurisdiktion
• udøver andre beføjelser, de er tillagt efter loven
• rettens afdelinger for familieanliggender og sager om mindreårige

For så vidt angår personers og familiemedlemmers slægtskab undersøger og behandler disse afdelinger følgende sager:

1. inden for den frivillige retspleje: sager vedrørende ægtefæller
2. inden for den frivillige retspleje: sager vedrørende personers samliv eller fælles økonomi
3. sager om separation og skilsmisse
4. sager om anerkendelse eller omstødelse af et borgerligt ægteskab
5. foranstaltninger truffet på grundlag af artikel 1647 og artikel 1648, stk. 2, i den portugisiske civile lovbog, godkendt ved lovdekret nr. 47344 af 25. november 1966
6. gennemførelsesforanstaltninger vedrørende betaling af underholdsbidrag mellem ægtefæller og tidligere ægtefæller
7. andre foranstaltninger vedrørende personers og familiemedlemmers slægtskab.

Ud over afdelingernes beføjelser på dette område udøver de også de beføjelser, de er tillagt i forbindelse med sager om boopgørelser i tilknytning til en separation, skilsmisse, anerkendelse eller omstødelse af et borgerligt ægteskab samt de særlige sager med separation, som reglerne for disse procedurer finder anvendelse på.

Hvad angår mindreårige og myndige børn, er disse afdelinger ansvarlige for at:

1. oprette værgemål og administrere ejendom
2. udpege en person til at udføre visse handlinger på en mindreårigs vegne og udpege en repræsentant for den mindreårige, der i udenretslige anliggender repræsenterer den mindreårige, som er underlagt forældreansvar
3. etablere adoptionsforbindelse
4. regulere udøvelsen af forældremyndighed og behandle spørgsmål i den forbindelse
5. fastsætte underholdsbidrag til mindreårige, myndige børn eller børn, der er fyldt 16 år, som omhandlet i artikel 1880 i den portugisiske civile lovbog, der blev vedtaget ved lovdekret nr. 47344 af 25. november 1966, og undersøge og træffe gennemførelsesforanstaltninger vedrørende underholdspligt
6. sørge for retslig anbringelse af mindreårige
7. fastlægge beskyttende plejeforanstaltninger i tilknytning til overdragelse af et barn til en person eller en institution med henblik på fremtidig adoption
8. indføre og afslutte en civil mentorordning
9. bemyndige den mindreåriges retlige repræsentant til at udføre visse handlinger, bekræfte handlinger, der er foretaget uden tilladelse, og træffe afgørelse om modtagelse af gaver
10. fastsætte den sikkerhed, som forældre skal stille i forbindelse med mindreårige børn
11. fastslå hel eller delvis ophævelse af samt grænser for udøvelsen af forældreansvaret som omhandlet i artikel 1920 i den portugisiske civile lovbog, der blev vedtaget ved lovdekret nr. 47344 af 25. november 1966.
12. foretage ex officio-kontrol af moderskabs- og faderskabserklæringer samt undersøge og vurdere søgsmål om anfægtelse af og begæring om moderskab og faderskab
13. i tilfælde af uenighed mellem forældrene, fastlægge den mindreåriges for- og efternavn.

Ud over deres kompetencer på dette område er de også ansvarlige for at:

1. i tilfælde af værgemål eller forvaltning af ejendom, fastsætte værgens eller administratorens vederlag, godkende af fritagelse, tilbagetræden eller tilbagekaldelse af værgen, administratoren eller medlemmet af familierådet, kræve adgang til og gennemgå regnskaber, godkende udskiftning af retligt pant og træffe afgørelse om at forhøje og erstatte den stillede sikkerhed samt udpege en særlig administrator, der repræsenterer den mindreårige udenretsligt
2. udpege en særlig administrator til at repræsentere den mindreårige i enhver sag om værgemål
3. konvertere, ophæve og revurdere adoptionen, kræve adgang til og gennemgå adoptantens regnskaber samt fastsætte den del af indtægterne, der skal anvendes til mad til den adopterede
4. træffe beslutning om at forhøje og erstatte den sikkerhed, der er stillet til fordel for mindreårige børn
5. kræve adgang til og gennemgå forældrenes regnskaber
6. træffe afgørelse om enhver anden hændelse, der indtræffer under retssager omfattet af ovenstående litra a) til m).

For så vidt angår værgemål med henblik på beskyttelse og uddannelse er de ansvarlige for at:

• undersøge og gennemgå sager om forældremyndighed og træffe afgørelse i sådanne sager
• indføre pleje- og beskyttelsesforanstaltninger og overvåge deres gennemførelse, hvor det er nødvendigt, når et barn eller en ung er i fare og ikke er omfattet af børne- og ungeudvalgets indgriben
• gennemføre øvrige retslige procedurer i forbindelse med en værgemålssag om uddannelse
• vurdere de faktiske handlinger foretaget af en mindreårig mellem 12 og 16 år, der betegnes som en lovovertrædelse efter loven, med henblik på indførelse af en tilsynsforanstaltning
• fastlægge og føre kontrol med tilsynsforanstaltninger
• bestemme, at tilsynsforanstaltninger ophæves eller ophører
• behandle klager over afgørelser om disciplinære sanktioner over for mindreårige, der er anbragt.

Arbejdsretter

På det civilretlige område behandler arbejdsretterne bl.a. tvister, der opstår i forbindelse med ansættelsesforhold og forhold i forbindelse med indgåelse af arbejdskontrakter, tvister i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme, tvister, der udspringer af kontrakter, som i loven sidestilles med arbejdskontrakter, lærlingekontrakter samt civilretlige sager vedrørende strejker.

Handelsretter

Handelsretterne undersøger og træffer afgørelse om:

1. insolvenssager og særlige sager om genopretning
2. sager om et selskabs stiftelsesdokuments eksistens, ugyldighed og ophævelse
3. sager om udøvelsen af sociale rettigheder
4. sager om suspension eller ophævelse af selskabsbeslutninger
5. sager om likvidation af selskaber
6. sager om opløsning af europæiske aktieselskaber
7. sager om opløsning af holdingselskaber
8. sager omfattet af den portugisiske lov om selskabsregistret
9. sager om likvidation af kreditinstitutter og finansielle selskaber.

De træffer ligeledes afgørelse i sager om tvister vedrørende handelsregistrets bekendtgørelser og om indsigelser mod registrets afgørelser i forbindelse med sager om opløsning og likvidation af handelsselskaber.

Fuldbyrdelsesdomstolene

Inden for rammerne af de civilretlige fuldbyrdelsesprocedurer udøver disse domstole de beføjelser, der er fastsat i den portugisiske civile retsplejelov, med undtagelse af de sager, der er tillagt retten i sager om intellektuel ejendomsret, retten i sager om konkurrence, regulering og tilsyn, søretterne, afdelingen for sager om familier og mindreårige, arbejdsretterne og handelsretterne, samt fuldbyrdelse af domme afsagt i en straffesag, som efter strafferetsplejeloven ikke skal anlægges ved en civil domstol.

Domstole med udvidet stedlig kompetence

Retten i sager om intellektuel ejendomsret

Disse domstole behandler følgende sager:

1. sager om ophavsret og beslægtede rettigheder
2. sager om industriel ejendomsret i alle former som fastsat ved lov
3. søgsmål om ophævelse og ugyldighed af patenter, supplerende beskyttelsescertifikater, brugsmønstre og halvlederprodukters topografi, jf. loven om industriel ejendomsret og anden gældende lovgivning, samt begæringer om, at design- eller modelregistreringer, varemærker, logoer, priser, oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, som er afledt af modkrav, erklæres ugyldige
4. klager over afgørelser truffet af den nationale styrelse for industriel ejendomsret (Instituto Nacional da Propriedade Industrial) om meddelelse om eller afslag på industrielle ejendomsrettigheder vedrørende overførsler, licenser, konfiskationer eller enhver anden handling, der ændrer eller ophæver industrielle ejendomsrettigheder
5. klage over og revision af afgørelser eller enhver anden foranstaltning, der kan indbringes for retten, som den nationale styrelse for industriel ejendomsret har truffet i forbindelse med en sag om administrativ overtrædelse
6. sager med påstand om krænkelser af domænenavne
7. appel af afgørelser truffet af det nationale institut for videnskabelig analyse (Fundação para a Computação Científica Nacional), der er ansvarligt for registrering, afslag på registrering og tilbagetrækning af domænenavnet .pt
8. sager om tegningsret og registrerede firmanavne
9. klager over afgørelser truffet af det nationale institut for justitssekretærer og notarer (Instituto dos Registos e do Notariado) om godkendelse af tegningsret og registrerede firmanavne i forhold til det nationale register for juridiske personer
10. sager om illoyal konkurrence eller krænkelse af forretningshemmeligheder på området for industriel ejendomsret
11. foranstaltninger med henblik på at fremskaffe og bevare bevismateriale og tilvejebringe oplysninger, når dette er nødvendigt for at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder og ophavsrettigheder.

Retten i sager om konkurrence, regulering og tilsyn

Denne ret behandler bl.a. sager om appel, prøvelse og fuldbyrdelse af afgørelser, kendelser og andre foranstaltninger i forbindelse med pålæggelse af bøder, der kan anfægtes retligt af en række tilsynsmyndigheder, såsom konkurrencemyndigheden, den nationale civile luftfartsmyndighed, den portugisiske centralbank og den portugisiske værdipapirmarkedskommission.

Søretten

Søretten behandler sager om:

1. erstatning for skade forvoldt af eller på fartøjer, både og andre flydende strukturer, eller som skyldes deres anvendelse til søs, i overensstemmelse med lovens almindelige bestemmelser
2. kontrakter om bygning, udbedring, køb og salg af skibe, både og andet flydende materiel til maritim brug
3. kontrakter om søtransport eller kombinerede eller multimodale transportaftaler
4. kontrakter om transport ad indre vandveje eller kanaltransport inden for de grænser, der er fastsat i tabel 1 i bilaget til den generelle forordning om havnefogedkontorer (Regulamento Geral das Capitanas), vedtaget ved lovdekret nr. 265/72 af 31. juli
5. kontrakter om maritim anvendelse af skibe, både og andet flydende materiel, vedrørende befragtning og leasing
6. kontrakter om forsikring af skibe, både og andet flydende materiel til brug til søs og af deres last
7. pant og rettigheder i skibe eller både samt sikkerhed i flydende materiel og tilhørende last
8. særlige procedurer for fartøjer, både, flydende materiel og disses last
9. sikrende retsmidler i forhold til skibe, både og andet flydende materiel, disses last og andre relevante værdier for fartøjer, både og andet flydende materiel samt en forudgående anmodning til havnefogeden om at suspendere afskibning af varer, der er genstand for sådanne procedurer
10. generel eller specifik beskadigelse, herunder skader i forbindelse med andet flydende materiel til brug til søs
11. redning og bistand til søs
12. bugserings- og lodskontrakter
13. fjernelse af skibsvrag
14. erstatningsansvar for forurening af havet og andre farvande under dens jurisdiktion
15. anvendelse, bortkomst, opdagelse eller beslaglæggelse af fiskenet eller redskaber til fangst af bløddyr, skaldyr og havplanter, ankre, udstyr, våben og andre genstande, der er beregnet til sejlads eller fiskeri, samt skader forårsaget af eller påført disse genstande
16. beskadigelser af ejendom i det maritime offentlige rum
17. ejerskab til og besiddelse af vraggods eller skrot beliggende på havbunden og i havets undergrund eller som stammer fra eller befinder sig i indre farvande, hvis der er foreligger konkurrerende maritime interesser
18. fangster
19. alle generelle handelsretlige spørgsmål på det maritime område
20. appel af afgørelser truffet af havnefogeden i forbindelse med en sag om overtrædelse af havretten.

Fuldbyrdelsesdomstolen

Fuldbyrdelsesdomstolen fører tilsyn med fuldbyrdelsen og træffer afgørelse vedrørende ændring, erstatning eller ophævelse af den straf eller frihedsberøvende foranstaltning, der er truffet ved en retsafgørelse, efter at afgørelsen er blevet endelig. Denne domstol har navnlig kompetence til at:

• træffe afgørelse om fuldbyrdelse af tillægsstraffe såsom udvisning samt om ophævelse af fængselsdomme og tidlig fuldbyrdelse af tillægsstraffe såsom udvisning
• ophæve fængselsstraffe, frihedsberøvelsesforanstaltninger eller tilbageholdelser af hensyn til sikkerheden
• udstede arrestordrer og frigivelseskendelser
• afsige en udeblivelsesdom og kendelse om beslaglæggelse af aktiver mod en domfældt, der helt eller delvist forsætligt har unddraget sig fuldbyrdelsen af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning
• træffe foreløbig afgørelse om at slette oplysninger om forhold eller afgørelser, der er opført i strafferegistret.

Den centrale forundersøgelsesdomstol i straffesager

Denne domstol foretager indledende undersøgelser, træffer afgørelse om efterforskning og varetager domstolsfunktioner i forbindelse med undersøgelser, når de kriminelle aktiviteter finder sted i distrikter, der er omfattet af forskellige appelinstansers jurisdiktion, og når der er tale om følgende forbrydelser:

1. mod fred og menneskeheden
2. terrororganisationer og terrorisme
3. mod statens sikkerhed, undtagen når det drejer sig om valghandlinger
4. ulovlig handel med narkotika, psykotrope stoffer og prækursorer, undtagen i tilfælde af direkte distribution til forbrugeren, og menneskehandel
5. hvidvaskning af penge
6. korruption, underslæb og personlig vinding
7. uberettiget insolvens
8. dårlig ledelse i en økonomisk enhed i den offentlige sektor
9. svig med henblik på at opnå støtte, tilskud eller kreditter og ulovlig anvendelse heraf
10. organiseret økonomisk og finansiel kriminalitet, herunder gennem anvendelse af IT-teknologi
11. økonomiske og finansielle krænkelser med en international eller tværnational dimension.

Særlige domstole

Retten i sager om mindreårige og vedrørende familieretlige spørgsmål i Brașov

Retten i sager om mindreårige og vedrørende familieretlige spørgsmål i Brașov (Tribunalul pentru Minori și Familie Brașov) behandler sager om lovovertrædelser begået af eller mod mindreårige. Før denne domstol blev oprettet, blev disse sager behandlet af retten i Brașov (Tribunalul Brașov).

Særlige domstole

Der findes tre særlige domstole (de tidligere handelsretter):

• den særlige domstol i Cluj (Tribunalul Specializat Cluj)
• den særlige domstol i Mureș (Tribunalul Specializat Mureș)
• den særlige domstol i Argeș (Tribunalul Specializat Argeș).

Disse domstole behandler sager vedrørende erhvervsdrivende. En erhvervsdrivende er enhver, der driver en virksomhed.

Militærdomstole

Militærretternes kompetence er fastlagt i strafferetsplejeloven (Codul de proceduă penală). Militærretterne har status af militær enhed.

Militærretternes hierarki er som følger:

• fire militærretter (Bukarest, Cluj-Napoca, Iași og Timișoara)
• militærretten i Bukarest (Tribunalul Militar Teritorial București)
• den militære appelret i Bukarest (Curtea Militară de Apel București).

Militærretterne har militære dommere, sekretærer, arkivarer og andre medarbejdere.

Militærretter

Der er militæretter i følgende fire byer i Rumænien:

• Bukarest
• Cluj-Napoca
• Iași
• Timișoara.

Militærretten er domstol i første instans og behandler lovovertrædelser begået af militærpersonel op til rang af oberst, samt andre særlige tilfælde, der er fastsat ved lov.

Den militære appelret i Bukarest (Curtea Militară de Apel București)

Den militære appelret (Curtea militară de apel) pådømmer følgende sager:

• som ret i første instans lovovertrædelser, der truer statens sikkerhed: forræderi, forræderi ved at viderebringe statsoplysninger af fortrolig karakter, forræderi i form af efterretningsvirksomhed for fjendtlige stater, handlinger, der strider mod den forfatningsmæssige orden, fjendtlige handlinger mod staten, spionage, angreb, der truer den nationale sikkerhed, angreb mod offentlige myndigheder, uretmæssig tilegnelse af midler, videregivelse af urigtige oplysninger, krigspropaganda, angreb på grundlæggende statsinteresser, videregivelse af hemmeligheder til skade for den nationale sikkerhed, forbrydelser mod personer omfattet af international beskyttelse, manglende videregivelse af oplysninger om strafbare handlinger begået mod staten af militærpersoner, lovovertrædelser begået af militærpersoner rettet mod Rumæniens nationale sikkerhed som anført i særlove, lovovertrædelser begået af dommere ved militærdomstole og anklagere ved disse domstoles militæranklagemyndighed, lovovertrædelser begået af generaler, marskaller og admiraler samt anmodninger om henvisning til anden domstol i de af loven omfattede tilfælde
• som appelret: appeller af militærretternes afgørelser afsagt i første instans
• konflikter om jurisdiktion mellem militærretter inden for sin jurisdiktion samt appeller om afgørelser truffet af dem i tilfælde, der er fastsat ved lov.

Forvaltningsdomstole

Der er ingen forvaltningsdomstole i Rumænien. Retternes særlige forvaltningsafdeling har beføjelse til at behandle forvaltningssager.

Andre særlige domstole

Forfatningsdomstolen

Forfatningsdomstolen (Curtea Constituţională) sættes med ni dommere, der udnævnes for ni år; dette mandat kan ikke forlænges eller fornys. Tre dommere udnævnes af deputeretkammeret, tre af senatet og tre af Rumæniens præsident. Rettens præsident vælges af dommerne ved forfatningsdomstolen for en periode på tre år. Det sker ved hemmelig afstemning. Forfatningsdomstolen udskifter en tredjedel af sine dommere hvert tredje år.

I henhold til artikel 146 i den rumænske forfatning har forfatningsdomstolen følgende beføjelser:

• Den træffer afgørelse om, hvorvidt en lov er forenelig med forfatningen, før den bekendtgøres, på foranledning af Rumæniens præsident, formanden for et af parlamentets to kamre, regeringen, kassationsdomstolen, den rumænske ombudsmand (Avocatul Poporului), mindst 50 medlemmer eller mindst 25 senatorer samt af egen drift om forslag til revision af forfatningen.
• Den træffer afgørelse om, hvorvidt traktater eller andre internationale aftaler er forenelige med forfatningen, på foranledning af formanden for et af parlamentets to kamre, mindst 50 medlemmer eller mindst 25 senatorer.
• Den træffer afgørelse om, hvorvidt parlamentets bestemmelser er forenelige med forfatningen, på foranledning af formanden for et af parlamentets to kamre, mindst 50 medlemmer eller mindst 25 senatorer.
• Den træffer afgørelse om undtagelser med hensyn til forfatningsstridighed af love og bekendtgørelser, der er indbragt for domstolene eller handelsvoldgiftsinstanser. Sådanne indsigelser kan også fremsættes direkte af ombudsmanden.
• Den træffer afgørelse om forfatningsmæssige tvister mellem offentlige myndigheder på foranledning af Rumæniens præsident, formanden for et af parlamentets to kamre, premierministeren eller formanden for det øverste retsråd.
• Den sikrer, at proceduren for valg af Rumæniens præsident overholdes, og bekræfter resultaterne af valget.
• Den afgiver en rådgivende udtalelse i tilfælde af forslag om suspension af Rumæniens præsident.
• Den fastslår, om der foreligger omstændigheder, som berettiger en midlertidig udøvelse af Rumæniens præsidents funktioner, og meddeler Parlamentet og regeringen baggrunden herfor.
• Den sikrer overholdelse af proceduren for tilrettelæggelse og afvikling af folkeafstemninger og bekræfter valgresultatet.
• Den kontrollerer, at betingelserne for borgernes ret til at fremsætte et lovgivningsmæssigt initiativ er opfyldt.
• Den træffer afgørelse om indsigelser vedrørende et politisk partis forenelighed med forfatningen.
• Den har desuden andre beføjelser som fastlagt i den organiske lov om forfatningsdomstolen (lov nr. 47/1992, offentliggjort på ny).

Juridiske databaser

Følgende juridiske databaser er tilgængelige online:

• Kassationsdomstolen offentliggør sin egen retspraksis.
• Sammendrag af domstolsafgørelser offentliggøres på de enkelte retsinstansers portal. Se f.eks. sammendrag af domme afsagt af appelretten i Bukarest .
• Den juridiske database i Rumænien, der ejes og administreres af Rumæniens lovgivende råd (Consiliul Legislativ al României), indeholder alle rumænske normative love (love, bekendtgørelser, regeringsbeslutninger osv.).

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, der er gratis adgang til databasen.

Links

Domstolenes kompetence – Rumænien

Retterne for arbejdsretlige spørgsmål og retten for socialretlige spørgsmål i første instans (Delovna sodišča in socialno sodišče prve stopnje)

Ifølge loven har arbejdsretterne kompetence til at afgøre individuelle og kollektive arbejdsretlige tvister, og socialretterne har kompetence i tvister vedrørende social sikring.

Retterne for arbejdsretlige spørgsmål og retten for socialretlige spørgsmål i første instans træffer afgørelse i første instans. Appelretten for arbejds- og socialretlige spørgsmål (Višje delovno in socialno sodišče) behandler appelsager (pritožbe) i forbindelse med afgørelser truffet af retten for arbejdsretlige og socialretlige spørgsmål i første instans. Appeldomstolens afgørelser i almindelige appelsager (pritožbe) og af appeller vedrørende retlige spørgsmål (revizije) kan indbringes for højesteret i Slovenien.

En arbejdsret har kompetence til at træffe afgørelse i nedenstående individuelle arbejdsretlige tvister:

• om ansættelsesforholds indgåelse, beståen, varighed og ophør
• om rettigheder, forpligtelser og ansvar i tilknytning til ansættelsesaftaler mellem arbejdstagere og arbejdsgivere eller personer, der er indtrådt i deres rettigheder
• vedrørende rettigheder og forpligtelser i forbindelse med forhold mellem arbejdstagere og de kunder, de arbejder for efter en kontrakt indgået mellem arbejdstagerne og kunderne
• mellem arbejdsgivere og ansøgere i forbindelse med ansættelsesprocedurer
• om rettigheder og forpligtelser i tilknytning til industriel ejendomsret, som er aftalt mellem arbejdstager og arbejdsgiver på grundlag af ansættelsesforholdet
• om arbejde, der udføres af unge under 15 år, lærlinge/elever, skoleelever og studerende
• om sager vedrørende personalestipendier mellem arbejdsgiver og elever eller studenter
• om sager om ulønnet prøveansættelse
• om andre spørgsmål som fastsat ved lov.

En arbejdsret har desuden kompetence til at afgøre, om et forsikringsselskab kan intervenere i en erstatningssag, som arbejdsretten har beføjelse til at behandle.

En arbejdsret har kompetence til at træffe afgørelse i nedenstående kollektive arbejdsretlige tvister:

• mellem parterne i en kollektiv overenskomst eller mellem aftalens parter og tredjemand vedrørende gyldigheden og anvendelsen af en kollektiv overenskomst
• om kompetence til at deltage i kollektive overenskomstforhandlinger
• om kollektive overenskomsters overensstemmelse med den relevante lovgivning, om deres overensstemmelse med andre kollektive overenskomster og om overensstemmelse mellem arbejdsgiverens instrukser og loven og de kollektive overenskomster
• om lovligheden af strejker og andre faglige aktioner
• om arbejdstagernes medbestemmelsesret
• om fagforeningernes beføjelser i forbindelse med ansættelsesforhold
• om, hvorvidt en bestemt fagforening repræsenterer arbejdstagerne
• om andre spørgsmål som fastsat ved lov.

Retten for socialretlige spørgsmål har kompetence til at afgøre følgende sociale tvister:

1. I relation tilpensions- og invalideforsikring:

• om ret til ydelser fra den lovpligtige pensions- og invalideforsikring samt afledte rettigheder
• om ret ydelser fra den lovpligtige tillægspensionsforsikring samt afledte rettigheder
• om betaling af bidrag til den lovpligtige pensions- og invalideforsikring og til den lovpligtige tillægspensionsforsikring
• om specifikation eller opsigelse af stillinger, der er omfattet af en pligt til at tilslutte sig den lovpligtige tillægspensionsforsikring
• om frivillig tilslutning til den lovpligtige pensions- og invalideforsikring og betaling af bidrag hertil
• om anerkendelse og tilkøb af ekstra forsikringsperioder
• om ret til folkepension
• om angivelse af civilstand i folkeregistret.

2. I relation til sygesikring:

• om ret til ydelser fra den lovpligtige sygesikring, om afledte rettigheder samt om betaling af sygesikringsbidrag

3. I relation til arbejdsløshedsforsikring:

• om ret til ydelser fra den lovpligtige arbejdsløshedsforsikring og betaling af bidrag til denne forsikring
• om frivillig tilslutning til den lovpligtige arbejdsløshedsforsikring og betaling af bidrag til denne forsikring
• om stipendier, der er betinget af indkomst eller flid
• om (statsgaranterede) studielån, der bevilges på grundlag af indkomst.

4. I relation til omsorgspligt og familieydelser:

• om ret til forældreydelser og afledte rettigheder samt betaling af bidrag hertil
• om ret til familieydelser.

5. I relation til sociale ydelser:

• om ret til sociale sikringsydelser
• om ret til forskellige former for sociale ydelser, der har til formål at støtte ansøgeren, og som tildeles på grundlag af dennes indkomst.

Retten for socialretlige spørgsmål har også kompetence inden for ovennævnte områder i følgende socialretlige tvister:

• om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte ydelser
• om betaling af erstatning til en forsikret for skader, som er forvoldt af et officielt statsorgan eller en offentlig myndighedsperson, eller skader, som en forsikret har forvoldt et organ inden for rammerne af et forsikringsforhold eller som led i udøvelsen af dennes sociale sikringsrettigheder.

Retten har ligeledes kompetence i sociale tvister, der er nærmere angivet i loven.

Der er følgende retter for arbejds- og socialretlige spørgsmål i første instans i Slovenien:

• arbejdsretten i Celje med sæde i Celje og med kompetence i retskredsen Celje
• arbejdsretten i Koper med sæde i Koper og med kompetence i retskredsene Koper og Nova Gorica
• arbejds- og socialretten i Ljubljana med sæde i Ljubljana og med kompetence i arbejdsretlige tvister i retskredsene Kranj, Krško, Ljubljana og Novo Mesto og i socialretlige tvister i Republikken Slovenien
• arbejdsretten i Maribor med sæde i Maribor og med kompetence i retskredsene Maribor, Murska Sobota, Ptuj og Slovenj Gradec.

Førsteinstansretterne træffer afgørelse i arbejdsretlige sager dér, hvor retten har sæde, medmindre det er bestemt, at retsmødet skal afholdes i en ekstern afdeling (oddelek).

I arbejds- og socialretlige tvister beklædes førsteinstansretterne af et kollegium (senat) bestående af en dommer, der er formand for kollegiet, og to lægdommere, hvoraf en udnævnes fra en liste over kandidater, der er arbejdstagere eller forsikrede, og den anden fra en liste over kandidater, der er arbejdsgivere eller repræsenterer institutioner.

Arbejds- og socialretlige tvister, der vedrører økonomiske krav, afgøres af en enkelt dommer, hvis sagens værdi ikke overstiger 40 000 EUR. Uanset sagens værdi træffer en dommer alene afgørelse om visse vigtige spørgsmål, f.eks. individuelle arbejdsretlige tvister vedrørende opsigelse af en ansættelseskontrakt, prøveansættelser, overtidsarbejde, pauser, hvileperioder og orlov og andre former for fravær fra arbejdet, pligt til udførelse af arbejdet som følge af ekstraordinære omstændigheder, disciplinære sanktioner, suspension af ansættelsen som følge af rejsning af en disciplinærsag og midlertidig genansættelse, sociale tvister om retten til plejetilskud, ret til invaliditetsydelse som følge af fysisk handicap og ret til kurbehandling.

Appelretten for arbejds- og socialretlige spørgsmål (Višje delovno in socialno sodišče)

Appelretten for arbejds- og socialretlige spørgsmål behandler appelsager i forbindelse med afgørelser truffet af retterne for arbejdsretlige spørgsmål og retten for socialretlige spørgsmål i første instans. Sloveniens højesteret træffer afgørelse i appelsager og i forbindelse med fornyet prøvelse af afgørelser truffet af appelretten for arbejds- og socialretlige spørgsmål.

Appelretten for arbejds- og socialretlige spørgsmål har sæde i Ljubljana.

Den beklædes af et kollegium bestående af tre dommere.

Republikken Sloveniens forvaltningsdomstol (Upravno sodišče Republike Slovenije)

Sloveniens forvaltningsdomstol har kompetence til at afgøre forvaltningsretlige tvister i overensstemmelse med de formelle og materielle regler, der er fastsat i loven om forvaltningsretlige tvister (Zakon o upravnem sporu).

I forvaltningsretlige tvister beskyttes fysiske personers og organisationers rettigheder og retlige interesser mod de afgørelser og foranstaltninger, der iværksættes af statslige organer, lokale organer og offentlige myndighedspersoner, i medfør af loven.

Forvaltningsdomstolen træffer afgørelse om følgende spørgsmål i forvaltningsretlige tvister:

• lovligheden af endelige forvaltningsakter, der forringer sagsøgerens retsstilling
• lovligheden af forvaltningsakter og foranstaltninger, der griber ind i borgernes grundlæggende frihedsrettigheder, medmindre der foreligger en anden form for retsbeskyttelse
• lovligheden af retsakter, der er udstedt af offentlige organer, når disse retsakter regulerer individuelle forhold
• offentligretlige tvister mellem staten og kommunerne, mellem de enkelte kommuner indbyrdes samt mellem kommuner og myndighedspersoner i de tilfælde, der er fastsat ved lov, eller hvis en anden retlig beskyttelse ikke er sikret ved forfatningen eller ved lov
• lovligheden af andre retsakter i de i loven fastsatte tilfælde.

Republikken Sloveniens forvaltningsdomstol træffer afgørelse i første instans. I forvaltningsretlige tvister træffer Republikken Sloveniens højesteret afgørelse vedrørende appel af afgørelser i administrative tvister, der er truffet af retten i første instans.

Sloveniens forvaltningsdomstol har sæde i Ljubljana.

Forvaltningsdomstolen skal afgøre sagerne i hovedsædet eller i nedennævnte eksterne afdelinger:

• afdelingen i Celje for det område, der er omfattet af appelretten i Celje's retskreds
• afdelingen i Nova Gorica for det område, der er omfattet af appelretten i Koper's retskreds
• afdelingen i Maribor for det område, der er omfattet af appelretten i Maribor's retskreds.

Forvaltningsdomstolen træffer afgørelse i et kollegium bestående af tre dommere, undtagen i sager fastsat ved lov, hvor en enkelt dommer træffer afgørelse.

Højesteret beklædes af en enkelt dommer, i tilfælde hvor der skal træffes afgørelse om en eventuel udsættelse af sagen. Den træffer afgørelse i en afdeling med tre dommere i almindelige appelsager og i appelsager om retsspørgsmål samt i kompetencetvister mellem forvaltningsdomstolen og en almindelig ret eller specialret. Den træffer afgørelse i en afdeling med fem dommere om tvister mellem forvaltningsdomstolen og højesteret.

Juridiske databaser

Der findes flere oplysninger om domstolene i Slovenien på det officielle websted for Sloveniens højesteret.

Relevante links

Arbejdsretter

Forvaltningsdomstolen i Slovenien

Forvaltningsdomstole

Forvaltningssager behandles primært af de regionale domstole og Den Slovakiske Republiks øverste domstol (Najvyšší súd Slovenskej republiky).

Slovakiet har ingen særlige forvaltningsdomstole, men derimod særlige kamre med dommere inden for forvaltningsområdet.

Særlige domstole

Forfatningsdomstolen

Den Slovakiske Republiks forfatningsdomstol (Ústavný súd Slovenskej republiky) er en uafhængig retsinstans, der har til opgave at træffe afgørelse om retsreglernes forenelighed med forfatningen.

Forfatningsdomstolen har hjemsted i Košice (Hlavná 110, Košice 042 65) og har en afdeling i Bratislava (Župné námesíe 12).

Kompetence

Ifølge Den Slovakiske Republiks forfatning træffer forfatningsdomstolen afgørelse om, hvorvidt:

• love er i overensstemmelse med forfatningen, forfatningslove og internationale traktater, som Den Slovakiske Republiks nationalråd (Národná rada Slovenskej republiky) har vedtaget, og som er ratificeret og bekendtgjort efter lovgivningens bestemmelser
• statslige bekendtgørelser, alment gældende retsregler fra ministerier og andre instanser i centralforvaltningen er i overensstemmelse med forfatningen, forfatningslove og internationale traktater godkendt af Den Slovakiske Republiks nationalråd, og som er ratificeret og bekendtgjort efter lovgivningens bestemmelser
• alment gældende bekendtgørelser er i overensstemmelse med forfatningen (artikel 68), forfatningslove og internationale traktater godkendt af Den Slovakiske Republiks nationalråd, og som er ratificeret og bekendtgjort efter lovgivningens bestemmelser, medmindre en anden domstol har kompetence til at pådømme disse bekendtgørelser
• alment gældende retsregler fra lokale forvaltningsorganer i centralforvaltningen og alment gældende bekendtgørelser fra de selvstyrende territoriale enheders forvaltning (i henhold til forfatningens artikel 71, stk. 2) er i overensstemmelse med forfatningen, forfatningslove og internationale traktater, der er bekendtgjort efter lovgivningens bestemmelser, med love, statslige bekendtgørelser og alment gældende retsregler fra ministerier og andre organer i centralforvaltningen, medmindre en anden domstol pådømmer disse gældende retsregler og bekendtgørelser

Forfatningsdomstolen skal endvidere:

• fastslå, om internationale traktater, som skal godkendes af Den Slovakiske Republiks nationalråd er overensstemmelse med forfatningen eller den relevante forfatningslov
• afgøre, om et spørgsmål, som skal afgøres ved en folkeafstemning, der er udskrevet som reaktion på et krav fra borgerne eller en beslutning vedtaget af Den Slovakiske Republiks nationalråd (i henhold til forfatningens artikel 95, stk. 1), er i overensstemmelse med forfatningen og/eller en forfatningslov
• træffe afgørelse i kompetencetvister mellem instanser i centralforvaltningen, medmindre loven kræver, at en anden statslig myndighed skal afgøre disse tvister
• træffe afgørelse om klager fra fysiske eller juridiske personer med en påstand om, at deres grundlæggende menneskerettigheder eller friheder som fastlagt i forfatningen eller en international traktat, der er ratificeret af Den Slovakiske Republik og bekendtgjort efter lovgivningens bestemmelser, er krænket, medmindre en anden domstol træffer afgørelse om beskyttelsen af disse rettigheder og friheder
• behandle klager fra selvstyrende territoriale enheders forvaltningsinstanser over en beslutning, der anses for at være forfatningsstridig eller ulovlig, eller enhver anden indblanding i forhold, der henhører under den selvstyrende territoriale forvaltning, medmindre en anden domstol træffer afgørelse om beskyttelsen af dette selvstyre
• fortolke forfatningen eller den relevante forfatningslov i tilfælde af tvister
• behandle klager over en afgørelse, der bekræfter eller forkaster et mandat for et medlem af det nationale råd
• afgøre, hvorvidt valg af den slovakiske præsident, medlemmerne af Den Slovakiske Republiks nationalråd, medlemmer af de selvstyrende territoriale enheders forvaltning og medlemmer af Europa-Parlamentet er foregået i overensstemmelse med forfatningen
• behandle klager over resultatet af en folkeafstemning eller et borgerinitiativ om afsættelse af den slovakiske præsident
• afgøre, hvorvidt en beslutning om at opløse et politisk parti eller en politisk bevægelse eller suspendere deres politiske aktiviteter er i overensstemmelse med forfatningsloven og andre love
• træffe afgørelse om en sag, som Den Slovakiske Republiks nationalråd har anlagt mod den slovakiske præsident for forsætlig krænkelse af forfatningen eller højforræderi
• afgøre, om en beslutning om indførelse af undtagelsestilstand eller nødretstilstand og andre beslutninger i forbindelse med en sådan beslutning er truffet ifølge forfatningen og/eller en forfatningslov.

Domstolens sammensætning

Forfatningsdomstolen er sammensat af 13 dommere.

Dommerne ved forfatningsdomstolen udnævnes af Den Slovakiske Republiks præsident for en periode på 12 år efter indstilling fra det slovakiske nationalråd. Nationalrådet skal udpege dobbelt så mange kandidater, som det antal medlemmer præsidenten skal udnævne.

Andre relevante oplysninger

Forfatningsdomstolens afgørelser træffes i kamre sammensat af tre medlemmer eller i plenum.

Forfatningsdomstolens afgørelser er endelige, dvs. at de ikke kan appelleres.

Forfatningsdomstolen kan anlægge en sag på begæring af:

• mindst en femtedel af samtlige medlemmer af Den Slovakiske Republiks nationalråd
• den slovakiske præsident
• den slovakiske regering
• en domstol
• den offentlige anklager
• enhver, der skal høres i henhold til forfatningens artikel 127 (klager fra fysiske eller juridiske personer) og artikel 127a (klager fra de selvstyrende territoriale enheders forvaltning)
• Den Slovakiske Republiks øverste revisionskontor (Najvyšší kontrolný úrad Slovenskej republiky) i sager, der er omhandlet i forfatningens artikel 126, stk. 2 (med henblik på at kontrollere, om Den Slovakiske Republiks øverste revisionskontor kan foretage datakontrol)
• præsidenten for Den Slovakiske Republiks domstolsråd (Súdna rada Slovenskej republiky), for så vidt angår spørgsmål om hvorvidt lovgivningen i henhold til artikel 125, stk. 1, i retsplejeloven stemmer overens med forfatningen
• ombudsmanden, for så vidt angår retlige normers overensstemmelse med forfatningen i forhold til forfatningens artikel 125, stk. 1, i situationer hvor den efterfølgende anvendelse af sådanne normer kan krænke grundlæggende rettigheder og friheder, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i henhold til en international traktat, som Den Slovakiske Republik har ratificeret og bekendtgjort efter lovgivningens bestemmelser.
• enhver, der anfægter Den Slovakiske Republiks revisionsrets kontrol i det tilfælde, der er omhandlet i forfatningens artikel 126, stk. 2.

Juridiske databaser

Den Slovakiske Republiks forfatningsdomstols websted giver gratis adgang til:

• forfatningsdomstolens afgørelser
• rapporter over undersøgelsesresultater og kendelser
• pressemeddelelser
• internationale aktiviteter
• oplysninger om forfatningsdomstolen.

Den særlige domstol i straffesager

Den særlige domstol i straffesager (Špecializovaný trestný súd) blev oprettet i 2009 som efterfølger til den særlige domstol. Den særlige domstol i straffesager pådømmer straffesager og andre forhold, der er fastlagt i bestemmelserne vedrørende retslige procedurer (strafferetsplejeloven). Det er en domstol i første instans, der har status som regional ret. Den særlige domstol i straffesagers kompetence er fastsat i artikel 14 i lov nr. 301/2005 (straffeloven).

Kontaktoplysninger for Slovakiets særlige domstol i straffesager:

Kompetence

Den særlige domstol i straffesager har kompetence til at behandle sager vedrørende følgende lovovertrædelser:

• forsætligt manddrab
• svig i forbindelse med offentlige udbud eller offentlige auktioner som omhandlet i artikel 266, stk. 3, i straffeloven
• falskneri og ulovlig fremstilling af valuta og værdipapirer som omhandlet i artikel 270, stk. 4, i straffeloven
• magtmisbrug begået af en offentligt ansat, jf. artikel 326, stk. 3 og 4, i straffeloven, hvor dette er ledsaget af en strafbar handling som omhandlet i litra b), c), e), f), g), h), i), l) eller m)
• modtagelse af bestikkelse som omhandlet i straffelovens artikel 328-330
• betaling af bestikkelse som omhandlet i straffelovens artikel 332-334
• indirekte bestikkelse som omhandlet i straffelovens artikel 336
• bestikkelse i forbindelse med valg, jf. straffelovens artikel 336
• bestikkelse inden for sport som omhandlet i straffelovens artikel 336
• oprettelse, organisering af samt støtte til en kriminel organisation og særligt grove forbrydelser begået af en kriminel organisation
• terrorhandlinger
• krænkelser af ejendomsretten som omhandlet i straffelovens særlige afdeling, fjerde afsnit, og økonomisk kriminalitet som omhandlet i straffelovens særlige afdeling, femte afsnit, hvor lovovertrædelsen giver anledning til tab eller fordele på mindst 25 000 gange mere end et mindre tab som fastlagt i straffeloven, eller hvor deres værdi er mindst 25 000 gange større end et mindre tab som fastlagt i straffeloven
• angreb på Den Europæiske Unions finansielle interesser
• strafbare handlinger med forbindelse til de i litra a) til l) eller m) omhandlede strafbare handlinger, hvis betingelserne for forenede retssager er opfyldt
• ekstremisme som omhandlet i straffelovens artikel 140.

Særlige domstole

Der findes særlige domstole i Finland, hvis funktioner er fastlagt i speciallove. De særlige domstole er etableret med henblik på behandling af sager, som ikke kan behandles ved de almindelige domstole eller forvaltningsdomstolene, fordi de kræver særlig sagkundskab. De særlige domstoles sammensætning afspejler sædvanligvis den relevante sagkundskab inden for det pågældende område. De særlige domstole omfatter:

• arbejdsretten
• retten for økonomiske sager
• retten for social sikring og
• Højesteret for rigsretssager

Arbejdsretten

Arbejdsretten (työtuomioistuin/arbetsdomstolen) behandler og træffer afgørelse i retssager på grundlag af lov om ansættelseskontrakter, lov om statsansatte tjenestemænd, lov om kommunale tjenestemænd og lov om tjenestemænd, der er ansat i den evangelisk-lutherske kirke. Den behandler også sager i forbindelse med tjenestemænds ansættelseskontrakter og ansattes kollektive overenskomster.

Retten for økonomiske sager

Retten for økonomiske sager fungerer som specialiseret domstol på områderne konkurrence og tilsyn, intellektuel ejendomsret og markedsret.

Retten for social sikring

Retten for social sikring fungerer som specialdomstol for spørgsmål vedrørende social sikring. Blandt de spørgsmål, der henhører under den sociale sikringsret, er bl.a. ret til alderspension, social pension og arbejdsløshedsunderstøttelse samt ret til erstatning for en arbejdsulykke, en erhvervssygdom, en skade, der følger af en strafbar handling, invaliditet eller en ulykke inden for militæret.

Højesteret for rigsretssager

Højesteret for rigsretssager er en særlig domstol, der behandler sager, hvor medlemmer af den finske regering, højesteretsdommere og dommere for den øverste forvaltningsdomstol og visse højtstående tjenestemænd tiltales for ulovlig embedsførelse. Højesteret for rigsretssager træder kun sammen, når det er nødvendigt.

Yderligere oplysninger

På det finske retssystems websted kan man få oplysninger om landets retsorden. Det er en portal, som giver oplysninger om domstole, anklagere, retshåndhævende myndigheder og retshjælp.

Den omfatter f.eks. den seneste retspraksis fra appeldomstolene og forvaltningsdomstolene og links til alle domstolenes websteder.

Specialretter

Der er nedsat en række specialretter, som afgør tvister på forskellige områder:

• Arbejdsretten (arbetsdomstolen), der afgør arbejdsretlige tvister. Arbejdsretlige tvister er tvister, som vedrører forholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Arbejdsretten er normalt den første og eneste kompetente instans i arbejdsretlige tvister. Visse arbejdsretlige tvister behandles imidlertid først af byretten (tingsrätten), og byrettens dom kan efterfølgende indbringes for arbejdsretten som anden og sidste instans.
• Handelsretten (Marknadsdomstolen) behandler bl.a. tvister vedrørende konkurrenceloven og markedsføringsloven.
• Patentappelretten kan foretage en prøvelse af patent- og varemærkestyrelsens (Patent- och registreringsverket) afgørelser vedrørende patenter, varemærker og design mv. Rettens afgørelser kan indbringes for den Højeste Forvaltningsdomstol (Högsta förvaltningsdomstolen).

Jord- og miljøretterne (Mark- och miljödomstolar) behandler sager om bl.a. tilladelse til at drive vandbygningsvirksomhed og udøve aktiviteter, der er farlige for miljøet, spørgsmål vedrørende sundhedsbeskyttelse, naturbeskyttelse, renovation, forurenede områder og farligt affald, erstatningskrav i miljøsager, spørgsmål om tilladelse til bebyggelse, nedrivning og arealudnyttelse i henhold til plan- og byggeloven, bebyggelsesret, klager i arealanvendelsessager, udstykning og bygge- og anlægsret samt ekspropriation. Der er fem jord- og miljøretter, som fungerer som særskilte retter ved byretterne i Nacka, Vänersborg, Växjö, Umeå og Östersund. Jord- og miljøretternes domme og kendelser kan appelleres til Jord- og Miljøappeldomstolen (Mark- och miljööverdomstolen), som er en del af Svea hovrät. Sager som er blevet anlagt ved jord- og miljøretterne, og som har været indbragt for Jord- og Miljøappeldomstolen, kan appelleres til Højesteret (Högsta domstolen).

Søretterne (Sjörättsdomstolar) behandler sager vedrørende forhold, som er reguleret i søloven (1994:1009). Der er syv søretter i Sverige, og de er en del af byretterne i Luleå, Sundsvall, Stockholm, Kalmar, Malmö, Göteborg og Värmland.

Udlændingeretterne prøver udlændingestyrelsens (Migrationsverket) afgørelser i spørgsmål om udlændinge og statsborgerskab. Udlændingeretterne er særlige domstole ved forvaltningsretterne i Malmö, Göteborg, Stockholm og Luleå. Udlændingeretternes domme og kendelser kan indbringes for Udlændingeappeldomstolen (Migrationsöverdomstolen), som er en del af landsretten (kammarrätten) i Stockholm.

Til behandling af visse typer af tvister, der vedrører lejemål, boligret (bostadsrätt) og forpagtning (arrende), er der oprettet regionale husleje- og forpagtningsnævn (hyres- och arrendenämnder). Der er tale domstolslignende organer, der har samme beføjelser som domstolene.

Andre specialretter

Der findes ingen forfatningsdomstol eller lignende i Sverige.

Forvaltningsdomstole

Loven fra 2007 om nævn, retter og håndhævelse (Tribunals, Courts and Enforcement Act 2007) etablerede en enkel, ensartet struktur for de fleste nævn, som opdeles i First-tier Tribunal (nævn af første instans) og Upper Tribunal (nævn af anden instans). First-tier Tribunal og Upper Tribunal er hver inddelt i særskilte kamre med tilsvarende kompetenceområder, som behandler sager inden for forskellige emneområder. Oplysninger om nævnene kan findes på domstolsstyrelsens websted: HM Courts & Tribunals Service.

First-tier Tribunal

First-tier Tribunal er et almindeligt nævn. Dets hovedfunktion er at behandle klager over myndighedernes afgørelser på områder, der henhører under denne retsinstans' kompetenceområde. I nogle sager har nævnet kompetence i hele Det Forenede Kongerige. First-tier Tribunal er i inddelt i seks kamre:

• Social Entitlement Chamber (behandler klager over afgørelser vedrørende sociale ydelser)
• Health, Education and Social Care Chamber (behandler klager over afgørelser vedrørende sundhed, uddannelse og socialforsorg)
• War Pensions and Armed Forces Compensation Chamber (behandler bl.a. klager over afgørelser vedrørende pensioner til medlemmer af de væbnede styrker)
• Tax Chamber (behandler klager over afgørelser truffet af skattevæsenet)
• General Regulatory Chamber (behandler klager inden for en række forskellige almenretlige områder)
• Immigration and Asylum Chamber (behandler klager over afgørelser vedrørende indvandring, asyl og nationalitet)
• Property Chamber (behandler klager vedrørende ejendomsretlige spørgsmål)

Upper Tribunal

Upper Tribunal behandler primært, men ikke udelukkende, appelsager vedrørende afgørelser truffet af First-tier Tribunal. Der er tale om en protokolførende domstol (Court of Record), som også har beføjelse til at behandle appelsager vedrørende legalitetsspørgsmål under visse omstændigheder.

Upper Tribunal består af:

• Administrative Appeals Chamber (administrativt appelkontor)
• Lands Chamber (behandler appelsager vedrørende afgørelser om fast ejendom)
• Tax and Chancery Chamber (behandler appelsager vedrørende afgørelser om skattespørgsmål)
• Immigration and Asylum Chamber (behandler klager over afgørelser vedrørende indvandring, asyl og nationalitet)

Et af nævnenes særlige kendetegn er deres ekspertise inden for appelsagernes emneområde. Nævnene er struktureret på en sådan måde, at dommerne er eksperter i lovgivningen inden for deres kompetenceområde, og at ikkejuridiske medlemmer enten er fagligt kvalificerede eller kvalificerede i kraft af erfaring på deres område. Panelerne i de enkelte typer appelsager varierer afhængigt af appelsagens genstand.

Employment and Employment Appeal Tribunals (beskæftigelsesankenævn)

Employment Tribunal og Employment Appeal Tribunal er adskilt fra den ensartede struktur for nævn, men støttes af domstolsstyrelsen. Nævnets rolle er at udføre de administrative opgaver, der er nødvendige for at behandle krav ved Employment Tribunals og efterfølgende appelsager ved Employment Appeal Tribunal.

I England og Wales omfatter Administrative Courts' arbejdsområde beføjelser på det forvaltningsretlige område i England og Wales, og den er tilsynsmyndighed for domstole og nævn i lavere instans.

Særlige domstole

Der findes en række særlige domstole i England og Wales:

• I Coroners' Courts behandler en ligsynsmand (undertiden med en jury) sager om voldelige, unaturlige eller mistænkelige dødsfald og pludselige dødsfald, hvor dødsårsagen er ukendt.
• Court of Protection træffer afgørelser om umyndige voksnes (og i enkelte sager børns) ejendom, forhold, sundhedspleje og personlige velfærd. Domstolen har også beføjelse til at afgive udtalelse om, hvorvidt en person har retsevne til at træffe en bestemt beslutning. Den er protokolførende domstol (superior court of record), og dens afgørelser kan danne præcedens.
• I Court Martial behandles sager mod medlemmer af de væbnede styrker, der er underlagt militær ret.
• I Ecclesiastical Courts behandles sager vedrørende Church of England og kirkeret.
• Commercial/Mercantile Courts behandler handelsretlige sager.
• Technology and Construction Courts behandler sager vedrørende bygge- og anlægsarbejder eller IT-kontrakter.

Relevante links

HM Courts & Tribunals Service

Department of Justice (justitsministeriet) er ansvarligt for administrationen af flere nordirske retter. I praksis udføres denne opgave af Northern Ireland Courts and Tribunals Service (NICTS) (der er en styrelse under ministeriet).

Justitsministeriet er ved lov tillagt ansvar for følgende retter:

• Care Tribunal
• Charity Tribunal
• Criminal Injuries Compensation Appeals Panel for Northern Ireland
• Lands Tribunal
• Mental Health Review Tribunal
• Northern Ireland Health and Safety Tribunal
• Northern Ireland Traffic Penalty Tribunal
• Northern Ireland Valuation Tribunal
• Social Security Commissioners and Child Support Commissioners
• Special Educational Needs and Disability Tribunal
• Den ret, der er oprettet i henhold til Schedule 11 til Health and Personal Social Services (Northern Ireland) Order 1972 (lov om sundhedstjenester og personlige sociale tjenester fra 1972)

Det overtog også det administrative ansvar for Appeals Service og Rent Assessment Panel i april 2010, idet begge forvaltes i henhold til en serviceleveranceaftale (service level agreement) med Department for Communities. Det er hensigten, at begge organer ved lov blive bliver overført til justitsministeriet som led i reformen af domstolssystemet.

NICTS yder ligeledes i medfør af en serviceleveranceaftale administrativ støtte til retter i hele Det Forenede Kongerige, herunder Tax Chamber, Immigration and Asylum Chamber, Information Rights jurisdiction inden for rammerne af General Regulatory Chamber of the First-tier Tribunal og Administrative Appeals Chamber of the Upper Tribunal.

Yderligere oplysninger om de opgaver, som de retter, der administreres af NICTS, udfører, findes på Nordirlands domstolsstyrelses hjemmeside.

Relevante links

Nordirlands domstolsstyrelse

Forvaltningsdomstole

Loven fra 2007 om nævn, retter og håndhævelse (Tribunals, Courts and Enforcement Act 2007) etablerede en enkel, ensartet struktur for de fleste af de nævn, der behandler Det Forenede Kongeriges forvaltnings afgørelser. Disse nævn inddeles i First-tier Tribunal (nævn af første instans) og Upper Tribunal (nævn af anden instans). First-tier Tribunal og Upper Tribunal er hver inddelt i særskilte kamre med tilsvarende kompetenceområder, som behandler sager inden for forskellige emneområder. Oplysninger om disse retsinstanser kan findes på domstolsstyrelsens websted: HM Courts & Tribunals Service.

The Tribunals (Scotland) Act 2014 etablerer en enkelt First-tier og Upper Tribunal for Skotland. De første nævn blev overført til den nye struktur den 1. december 2016.

Artikel 39 i Scotland Act 2016 giver mulighed for at overlade forvaltningen og driften af en række specifikke nævn til Skotland.

UK First-tier Tribunal

Det Forenede Kongeriges First-tier Tribunal er et almindeligt nævn, hvis hovedopgave er at efterprøve forvaltningens afgørelser på områder, der henhører under denne retsinstans' saglige kompetence. I nogle sager har nævnet stedlig kompetence i hele Det Forenede Kongerige, herunder Skotland. Dette nævn, der træffer afgørelse i første instans, er inddelt i syv kamre:

• Social Entitlement Chamber (behandler klager over afgørelser vedrørende sociale ydelser)
• Health, Education and Social Care Chamber (behandler klager over afgørelser vedrørende sundhed, uddannelse og socialforsorg)
• War Pensions and Armed Forces Compensation Chamber (behandler bl.a. klager over afgørelser vedrørende pensioner til medlemmer af de væbnede styrker)
• Tax Chamber (behandler klager over afgørelser truffet af skattevæsenet)
• General Regulatory Chamber (behandler klager inden for en række forskellige almenretlige områder)
• Immigration and Asylum Chamber (behandler klager over afgørelser vedrørende indvandring, asyl og nationalitet)
• Property Chamber (behandler klager vedrørende ejendomsretlige spørgsmål)

UK Upper Tribunal

Det Forenede Kongeriges Upper Tribunal behandler primært, men ikke udelukkende, appelsager vedrørende afgørelser truffet af Det Forenede Kongeriges First-tier Tribunal. Der er tale om en protokolførende domstol (Court of Record), som også har beføjelse til at behandle appelsager vedrørende legalitetsspørgsmål under visse omstændigheder.

Det Forenede Kongeriges Upper Tribunal består af:

• Administrative Appeals Chamber (administrativt appelkontor)
• Lands Chamber (behandler appelsager vedrørende afgørelser om fast ejendom)
• Tax and Chancery Chamber (behandler appelsager vedrørende afgørelser om skattespørgsmål)
• Immigration and Asylum Chamber (behandler klager over afgørelser vedrørende indvandring, asyl og nationalitet)

Et af nævnenes særlige kendetegn er deres ekspertise inden for appelsagernes emneområde. Det Forenede Kongeriges First-tier Tribunal er struktureret på en sådan måde, at dommerne er eksperter i lovgivningen inden for deres kompetenceområde, og at ikkejuridiske medlemmer enten er fagligt kvalificerede eller kvalificerede i kraft af erfaring på deres område. Panelerne i de enkelte typer appelsager varierer afhængigt af appelsagens genstand.

Employment and Employment Appeal Tribunals (beskæftigelsesankenævn)

Employment Tribunal og Employment Appeal Tribunal er adskilt fra den ensartede struktur for nævn, men støttes af domstolsstyrelsen. Disse retsinstansers rolle er at udføre de administrative opgaver, der er nødvendige for at behandle krav ved Employment Tribunals og efterfølgende appelsager ved Employment Appeal Tribunal. Der er etableret en særskilt Employment Appeal Tribunal for Skotland.

Skotske nævn

Der er en række nævn i Skotland. De fleste nævn ledes af en særskilt præsident eller formand for hvert kompetenceområde, som hver har forskellige håndhævelsesbeføjelser. Deres kompetenceområder spænder fra indsigelser mod parkeringsbøder til tvangsbehandling og fiksering af patienter med alvorlige psykiske lidelser.

Afgørelser truffet af de skotske nævn kan indbringes for de civile domstole (civil courts) i Skotland og kan behandles af Sheriff Court og Court of Session.

Reform af de skotske nævn

Tribunals (Scotland) Act 2014 etablerede en strømlinet todelt struktur for Skotlands nævn. Skotlands øverste dommer, Lord President, står i spidsen for den nye struktur svarende til modellen i Det Forenede Kongerige som beskrevet ovenfor. Lord President har uddelegeret en række opgaver til Lady Smith, som er blevet udpeget til formand for de skotske nævn.  Upper Tribunal overtager behandlingen af de fleste appelsager vedrørende afgørelser truffet af First-tier Tribunal, og disse vil derfor ikke længere henhøre under domstolenes (courts) kompetence. Forvaltningen af First-tier og Upper Tribunal varetages af Scottish Courts and Tribunals Service. Nævnene overgår til skotske nævn i flere faser, hvoraf den første blev indledt i december 2016.

Rettergangsmåden

Rettergangsmåden i Det Forenede Kongeriges og Skotlands nævn vil generelt være mindre formel end i de øvrige domstole. Retsmedlemmerne kan omfatte ikkejuridiske specialister eller sagkyndige, såsom læger og lægmænd, men formanden vil næsten altid have en juridisk uddannelse.

Forvaltningsretlige sager (judicial review) i Skotland behandles af Court of Session. Flere oplysninger om Skotlands nævn kan findes på webstedet om skotske domstole og nævn.

Særlige domstole

I Skotland kan civile sager eller straffesager, hvorunder der opstår forfatningsretlige spørgsmål, der har forbindelse med decentraliseringsaftalerne i Det Forenede Kongerige (f.eks. menneskerettighedsspørgsmål), henvises til Supreme Court of the United Kingdom.

Sheriff Personal Injury Court

Denne domstol blev etableret den 22. september 2015 med henblik på at fungere som et nationalt ekspertisecenter for sager vedrørende personskade. Personskadesager kan indbringes for retten, hvis erstatningskravet overstiger 5 000 GBP. Parterne kan også vælge at indbringe søgsmål med krav om erstatning for personskade af enhver værdi til den lokale Sheriff Court. Arbejdsskader er underlagt særlige bestemmelser: Erstatningskrav på over 1 000 GBP kan indbringes direkte for Sheriff Personal Injury Court, mens arbejdsskadesager vedrørende beløb på under 1 000 GBP kan indbringes for retten, hvis den lokale Sheriff Court anser dem for tilstrækkeligt vigtige eller komplicerede. Siden den 22. september 2015 må Court of Session ikke længere behandle personskadesager vedrørende erstatningskrav på under 100 000 GBP.

Blandt andre domstole, der kan nævnes, er:

• Court of the Lord Lyon – der behandler spørgsmål vedrørende heraldik
• Scottish Land Court – der behandler tvister mellem udlejere og lejere.

Relevante links

HM Courts & Tribunals Service

Court of the Lord Lyon

Scottish Land Court