Dette afsnit indeholder oplysninger om opbygningen af de særlige domstole i Malta.
Find information efter region
Forfatningsdomstolen |
Anden instans Appel |
Denne domstol behandler appelsager vedrørende angivelige krænkelser af menneskerettighederne, fortolkninger af forfatningen og loves ugyldighed. Den har også kompetence til at afgøre spørgsmål om medlemmer af repræsentanternes hus og sager, der er henvist til hertil, vedrørende valg af medlemmer af repræsentanternes hus. |
Beklædes af en retspræsident og to andre dommere |
1. afdeling af civilretten |
Første instans |
1. afdeling af civilretten behandler også sager om angivelige krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som er tilsikret ved forfatningen og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. |
Beklædes af en dommer |
Arbejdsretten |
Første instans |
Denne domstol behandler sager vedrørende uretmæssige afskedigelser og diskriminerende eller anden ulovlig behandling på arbejdspladsen. |
Beklædes af en opmand |
Huslejenævnet |
Første instans |
Huslejenævnet behandler sager vedrørende ændringer af betingelserne i lejekontrakter, herunder huslejestigninger og opsigelse. Sådanne sager skal vedrøre lejekontrakter, der er indgået før den 1. juni 1995. |
Beklædes af en magistrat |
Ekspropriationsnævnet |
Første instans |
Ekspropriationsnævnet behandler sager vedrørende klassifikation af eksproprieret jord, ekspropriation til offentlige formål og erstatning til ejeren. |
Beklædes af en magistrat |
Nævnet for forpagtning af landbrugsjord |
Første instans |
Dette nævn behandler sager vedrørende forpagtning af landbrugsjord og krav fra ejere vedrørende opsigelse af forpagtningsaftaler. |
Beklædes af en magistrat |
Forvaltningsretten |
Første instans |
Denne domstol har kompetence til at prøve forvaltningsakter. |
Beklædes af en dommer eller en magistrat |
Domstolen for opsplitning af dødsboer |
Første instans |
Denne domstol behandler og afgør sager vedrørende opsplitning af aktiver, der i fællesskab ejes af arvingerne efter en afdød person. |
Beklædes af en opmand |
Appeldomstolen for konkurrence- og forbrugersager |
Appel |
Denne domstol behandler og afgør appeller af afgørelser, kendelser eller foranstaltninger iværksat af generaldirektoratet for konkurrence og generaldirektoratet for forbrugere. Domstolens afgørelser er endelige, bortset fra i undtagelsestilfælde, hvor appeller er tilladt. Disse appeller er imidlertid begrænset til retsspørgsmål. |
Beklædes af en dommer og to medlemmer |
Domstolen til prøvelse af notarialakter |
Første instans |
Dette er en særlig domstol, der fører tilsyn med alle notarer, notarialarkiver og det offentlige register. Den har beføjelse til at besøge og inspicere notarialarkiverne, det offentlige register og notarialkontorer samt at pålægge disciplinære sanktioner. Domstolen har også kompetence til at pålægge berigtigelse af ukorrekte oplysninger, der er indeholdt i det offentlige register. |
Beklædes af medlemmer, der benævnes visitatorer |
Domstolsprøvelse er en proces, hvormed en afgørelse truffet af et ministerium, en myndighed eller et agentur kan prøves og i sidste instans annulleres af domstolene, hvis den viser sig at være ulovlig.
Muligheden for domstolsprøvelse er tilgængelig for alle forurettede som følge af en regeringsbeslutning eller -foranstaltning, der berører dem. Det er artikel 469A i kapitel 12 i Maltas love, der giver domstolene disse beføjelser. Selv i fraværet af denne lovbestemmelse kan domstolsprøvelse betragtes som en iboende beføjelse for domstolene på grundlag af den doktrin om magtens tredeling, som demokratiske lande normalt anvender.
De almindelige domstole – dvs. 1. afdeling af civilretten – har kompetence i sådanne sager, og der er mulighed for at anke til appelretten.
Retsplejeloven trådte i kraft den 1. januar 2009 og dannede grundlag for oprettelsen af forvaltningsretten. Denne uafhængige og upartiske retsinstans efterprøver forvaltningsakter i sager, der indbringes af forurettede personer, og afgør tvister, der er henvist til denne ret. Den beklædes af en nuværende eller tidligere dommer eller magistrat i Malta. Rettens afgørelser kan ankes til appelretten.
De lokale domstole er en integreret del af retssystemet i Malta. De kan betragtes som en forlængelse af domstolene og behandler lovovertrædelser, der – selv om de virker ubetydelige – kan være til stor gene for den almene befolkning. De lokale domstole beklædes af en særlig dommer ("Commissioner for Justice"), som udnævnes og afskediges på samme måde som enhver anden dommer/magistrat?. Dette sikrer, at alle borgere får mulighed for at fremsætte klager, samtidig med at de grundlæggende principper for en retfærdig behandling respekteres. Der er ni lokale domstole, som har adskillige lokale råd under sig.
Der henvises til den maltesiske webside "Domstolssystemet i medlemsstaterne – Malta", som indeholder detaljerede oplysninger om og links til relevante databaser.
Ministeriet for indre anliggender og national sikkerhed
Ministeriet for justitsanliggender, kultur og lokale myndigheder
Domstolstjenester – Sentenzi Online
Domstolstjenester – Retslige procedurer
Domstolstjenester – Brug af retsbygninger
Domstolstjenester – Tvangsauktioner
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.