Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Specialdomstole i de enkelte lande

Tyskland

Dette afsnit indeholder oplysninger om opbygningen af de særlige domstole i Tyskland.

Indholdet er leveret af
Tyskland

Særlige domstole

Arbejdsretten

Arbejdsretterne behandler arbejdsretlige tvister, der opstår på grundlag af kontraktforhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere (individuel arbejdsret). De behandler også tvister mellem parterne i overenskomster, f.eks. fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer (kollektiv arbejdsret), såvel som mellem arbejdsgivere og tillidsmandsudvalg.

Arbejdsretterne (domstole under delstaterne) er domstole i første instans. Arbejdsrettens dommerkollegium træffer i princippet afgørelser med én juridisk dommer som formand og to lægdommere, hvoraf den ene repræsenterer arbejdstagerne, og den anden repræsenterer arbejdsgiverne. Visse afgørelser uden for den mundtlige forhandling træffes af formanden uden lægdommernes medvirken.

Domstolen i første instans er arbejdsretten (domstol under delstaten). Også her sættes retten med én juridisk dommer og to lægdommere, som repræsenterer henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere.

Afgørelser i sidste instans træffes af Forbundsarbejdsretten I afdelingerne herunder er der en formand, yderligere to juridiske dommere og to lægdommere, som repræsenterer henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere.

Forvaltningsdomstole

Tre forskellige grene af domstolssystemet er ansvarlige for at undersøge forvaltningsmæssige afgørelser: forvaltningsretten, socialsikringsretten og skatteretten. Et vigtigt træk ved disse tre domstole er, at de anvender ex officio-princippet (handler på eget initiativ). Det betyder, at domstolene skal undersøge de faktiske omstændigheder i en sag på eget initiativ (dvs. ikke kun efter anmodning fra en part og uden at være bundet af krav om beviser). Dette skyldes, at afgørelsernes materielle rigtighed har betydning for offentligheden.

Forvaltningsretten

Forvaltningsretten består af tre instanser:

  1. Retten i første instans er forvaltningsretten i den enkelte delstat (Verwaltungsgerichte).
  2. Retten i anden instans er den højeste forvaltningsret i den enkelte delstat (Oberverwaltungsgericht eller Verwaltungsgerichtshof).
  3. Retten i højeste instans er Forbundsforvaltningsretten (Bundesverwaltungsgericht).

Forvaltningsretten i delstaterne er normalt domstol i første instans. Den øverste forvaltningsret fungerer primært som appeldomstol, der undersøger de retlige og faktiske aspekter af afgørelser fra domstolene i første instans. Med meget få undtagelser fungerer forbundsforvaltningsretten som appeldomstol, der udelukkende undersøger lovgivningsmæssige spørgsmål (revision).

Forvaltningsretten er i princippet ansvarlig for alle tvister mellem den offentlige forvaltning og privatpersoner vedrørende korrekt anvendelse af forvaltningslove og ‑bestemmelser. De almindelige domstole behandler dog sager (i stedet for forvaltningsretten), hvor forvaltningen deltager i erhvervslivet på lige fod med private virksomheder, og alle tvister, der opstår som følge af sådanne aktiviteter. Endvidere behandler forvaltningsretten ikke tvister, som i henhold til loven behandles af de almindelige domstole, Socialsikringsretten eller Skatteretten.

I princippet træffes afgørelser under forvaltningsretten af dommerkollegiet. Forvaltningsretten i delstaterne består af tre professionelle dommere og to lægdommere. Den højeste forvaltningsret består normalt af tre fagdommere. Forbundsforvaltningsretten består af fem fagdommere. Sager ved forvaltningsretten i delstaterne kan dog behandles af en enedommer.

Socialsikringsretten

Socialsikringsretten har, ligesom Forvaltningsretten, tre instanser med en helt bestemt opgavefordeling. Ud over Socialsikringsretten (Sozialgericht), der fungerer som domstol i første instans, er der en delstatssocialsikringsret (Landessozialgericht) i hver delstat, en appelret og en forbundssocialsikringsret (Bundessozialgericht), der fungerer som højeste appeldomstol vedrørende lovgivningsmæssige spørgsmål (revision).

Socialsikringsretten er primært ansvarlig for at behandle tvister, der vedrører social sikring (pensioner, ulykkes- og sygeforsikring samt de såkaldte rekreationsforsikringer), arbejdsløshedsforsikring og social bistand. Afgørelser under Socialsikringsretten træffes i princippet også af domstolene. En domstol under Socialsikringsretten består af én fagdommer og to lægdommere. Delstatssocialsikringsretten og Forbundssocialsikringsretten består af tre fagdommere og to lægdommere.

Skatteretten

Skatteretten består af skattedomstole i første instans og Forbundsskatteretten (Bundesfinanzhof), der fungerer som højeste appeldomstol vedrørende lovgivningsmæssige spørgsmål. Skatteretten behandler hovedsagelig tvister vedrørende offentlige skatter og afgifter og told. Domstolene under skatteretten består af tre fagdommere og to lægdommere, og domstolene under forbundsskatteretten består af fem fagdommere. Sager i skatteretten kan behandles af en enedommer.

Et vigtigt træk ved Forvaltningsretten, Socialsikringsretten og Skatteretten er, at de anvender ex officio-princippet (handler på eget initiativ). Det betyder, at domstolene skal undersøge de faktiske omstændigheder i en sag på eget initiativ (dvs. ikke kun efter anmodning fra en part og uden at være bundet af krav om beviser). Dette skyldes, at afgørelsernes materielle rigtighed har betydning for offentligheden.

Andre særlige domstole

Forbundsforfatningsdomstolen (Bundesverfassungsgericht)

Forbundsforfatningsdomstolen behandler grundlovsmæssige spørgsmål på forbundsniveau. Dens afgørelser er baseret på grundloven (Grundgesetz), og langt størstedelen af de sager, der føres ved forbundsforvaltningsdomstolen, er klagesager af grundlovsmæssig karakter. De anlægges af borgere, som mener, at deres grundlæggende rettigheder er blevet krænket med hensyn til domme, regeringsforanstaltninger eller love. Generelt kan en appel til Bundesverfassungsgericht kun antages til realitetsbehandling, hvis sagen først uden held er indbragt for alle andre kompetente domstole (dvs. at der er truffet afgørelse i sidste instans, eller hvis appellen undtagelsesvis kunne indgives direkte til prøvelse af en lov).

Delstaternes forfatningsdomstole (Landesverfassungsgerichte/Staatsgerichtshof)

Delstaternes forfatningsdomstole er, som navnet antyder, forfatningsdomstolene i de enkelte delstater. De behandler hovedsagelig tvister af grundlovsmæssig karakter i henhold til delstatslovgivningen (Landesrecht), som også regulerer disse domstoles oprettelse, forvaltning og kompetence.

Links

Forbundsarbejdsretten

Forbundsforvaltningsretten

Forbundssocialsikringsretten

Forbundsskatteretten

Forbundsforfatningsdomstolen

Sidste opdatering: 15/09/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website