Specialdomstole i de enkelte lande

Følgende afsnit indeholder oplysninger om de særlige domstole i civile sager og straffesager i Østrig.

Særlige domstole

I princippet har hver domstol, som led i sin almindelige kompetence, kompetence til at påkende alle civil- og strafferetlige sager, de enkelte organisationsniveauer er tildelt (distriktsdomstolen, retten i første eller anden instans).

I de største østrigske byer findes der dog en række særlige domstole:

  • fem i Wien, der behandler civile sager, straffesager, handelssager (to domstole) samt arbejdsretlige sager og socialsikringssager
  • to i Graz, der behandler henholdsvis straffesager og øvrige sager.

Arbejdsretlige sager består hovedsagelig af civile søgsmål om ansættelsesforhold, der er defineret i artikel 50 i loven om beskæftigelse og socialsikring (Arbeits- und Sozialgerichtsgesetz — ASGG). De har deres egne processuelle regler, der svarer til reglerne for civile sager, men med nogle særregler tilføjet.

Arbejdsretlige sager behandles i første instans af de regionale domstole (Landesgerichte) (i Wien Arbeits- und Sozialgericht), i anden instans af de øverste regionale domstole (Oberlandsgerichte) og endelig i tredje instans af den øverste domstol (Oberster Gerichtshof). Afgørelser træffes af en afdeling (Senat) af den pågældende domstol bestående af en eller flere juridiske dommere (Berufsrichter) og to lægdommere (Laienrichter), en fra arbejdsgiverforeningerne og en fra fagforeningerne.

Appelproceduren i arbejdsretlige sager minder om appelproceduren i civile sager, men der er færre restriktioner for appeller. Eksempelvis kan en appel af et retligt spørgsmål (Revision) indgives til den øverste domstol uden hensyntagen til tvistens værdi, hvis det retlige spørgsmål er af væsentlig betydning.

Handelssager består hovedsagelig af civile sager, hvor en af parterne er erhvervsdrivende. De er defineret i artikel 51 i loven om retternes kompetence (Jurisdiktionsnorm). Med nogle få undtagelser behandles de som almindelige civile sager. En lægdommer, der repræsenter handelsstanden, bistår de juridiske dommere, når sagen behandles af en afdeling af en af retterne i første eller anden instans, men ikke ved den øverste domstol.

sager, der falder ind under konkurrenceloven, træffer Oberlandesgericht Wien afgørelse som konkurrencedomstol i første instans. Den har kompetence i hele Østrig. Konkurrencedomstolens afgørelser kan i anden og sidste instans appelleres til den øverste domstol, der fungerer som øverste konkurrencedomstol. Afgørelser træffes af en afdeling (Senat) af den pågældende domstol bestående af en eller flere juridiske dommere (Berufsrichter) og to lægdommere (Laienrichter). Lægdommerne er personer dels fra det østrigske handelskammer og dels, med få undtagelser, fra forbundskammeret for arbejdstagere og lønmodtagere.

sager henhørende under den frivillige retspleje (Verfahren außer Streitsachen) skal domstolene tage stilling til privatretlige spørgsmål, som de får forelagt på grund af deres særlige karakter (visse betalinger, spørgsmål om forældremyndighed og andre sager, hvor der ikke normalt findes to parter med modsatrettede interesser).

Som hovedregel skal sådanne sager behandles i første instans af distriktsdomstolene (Bezirksgerichte), hvis afgørelser kan appelleres til de regionale domstole i anden instans og til den øverste domstol i sidste instans. I første instans behandles sagerne af en enkelt dommer eller af justitsfuldmægtige (Rechtspfleger), som er specialuddannede embedsmænd. I anden og tredje instans behandles de af tre eller fem juridiske dommere.

Appelproceduren i sager henhørende under den frivillige retspleje svarer til proceduren i civile sager. På grund af sagernes særlige karakter er der dog færre restriktioner for appeller. Der er også begrænset mulighed for at fremsætte nye anbringender i appelsagen, som går ud over de argumenter og anbringender, sagsøger fremsatte i første instans.

På grund af de mange forskellige typer sager, der hører under den frivillige retspleje, findes der en lang række særregler for bestemte områder.

Forvaltningsretlige instanser

De østrigske forvaltningsdomstole er følgende:

  • ni forvaltningsdomstole i delstaterne (en regional forvaltningsdomstol i hver delstat)
  • to forvaltningsdomstole på forbundsstatsniveau (forbundsdomstolen i forvaltningsretlige sager og forbundsdomstolen i skatte- og afgiftsretlige sager)
  • forvaltningsdomstolen (Verwaltungsgerichtshof).

Forvaltningsdomstolene træffer navnlig afgørelse om klager over administrative myndigheders afgørelser og ikke-proceduremæssige administrative afgørelser samt om klager over en administrativ myndigheds misligholdelse.

Forbundsdomstolen i skatte- og afgiftsretlige sager træffer afgørelse i appelsager vedrørende obligatoriske afgifter (med få undtagelser) og skatte- og afgiftsretlige straffesager, for så vidt som disse sager behandles direkte af de myndigheder, der er ansvarlige for inddrivelsen af skatter, eller af de føderale skattemyndigheder. Forbundsdomstolen i forvaltningsretlige sager træffer først afgørelse om klager over afgørelser, som forbundsmyndighederne ellers ville have truffet inden for rammerne af den direkte føderale forvaltning. I modsat fald træffer de regionale forvaltningsdomstole i princippet afgørelse om forvaltningsmæssige klager.

De regionale forvaltningsdomstoles afgørelser kan under visse betingelser appelleres til forvaltningsdomstolen. Der kan anlægges sag ved forfatningsdomstolen på grund af ulovlighed på det forfatningsmæssige område, navnlig i tilfælde af tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder.

Andre særlige domstole

Forfatningsdomstolen

Efter den øverste domstol og forvaltningsdomstolen er forfatningsdomstolen den tredje af de øverste domstole. Ligesom de to andre domstole er forfatningsdomstolen beliggende i Wien og har kompetence i hele Østrig.

Forfatningsdomstolens primære opgave er at overvåge overholdelsen af forfatningen og de grundlæggende rettigheder. Navnlig skal den efter anmodning undersøge, om følgende er i overensstemmelse med forfatningen:

  • forbunds- og delstatslove
  • bekendtgørelser (Verordnungen) udstedt af forvaltningsmyndigheder
  • afgørelser truffet af forvaltningsdomstolene.

Forfatningsdomstolen kan om nødvendigt ophæve dem alle.

I modsætning til dommere ved andre domstole er dommerne ved forfatningsdomstolen ikke juridiske dommere (Berufsrichter), men æresdommere (Honoratiorenrichter). De er fremtrædende personer, der allerede har haft en succesrig juridisk karriere i andre stillinger. De fleste af dem udøver deres hverv på deltidsbasis og kan således have andet arbejde ved siden af (f.eks. som dommere eller universitetsprofessorer, dog ikke som embedsmænd). Dommerne ved forfatningsdomstolen træder som regel sammen fire gange årligt.

Juridiske databaser

Det østrigske justitsministeriums websted indeholder oplysninger om det østrigske retssystem.

Er der gratis adgang til databasen?

Ja.

Relevante links

Domstolenes kompetence — Østrig

Sidste opdatering: 31/12/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.