Naši prevoditelji trenutačno pripremaju jezičnu inačicu koju vidite.
Sljedeći jezici već su prevedeni.
Swipe to change

Almindelige domstole i de enkelte lande

Češka

Domstolssystemet i Tjekkiet består af 89 distriktsdomstole, otte regionale domstole og højesteret.

Sadržaj omogućio
Češka

Almindelige domstole – Indledning

Kompetence i civile sager

Civile sager behandles af distriktsdomstole, regionale domstole, højere domstole og Tjekkiets højesteret.

Domstole i første instans

Distriktsdomstole behandler og afgør tvister og andre juridiske spørgsmål inden for civile sager, arbejdsretlige sager, familieretlige sager og handelssager, hvis de ikke er underlagt en anden domstols jurisdiktion i henhold til loven.

Andre sager, der ikke hører under privatretten (f.eks. vedrørende udnævnelse eller afskedigelse af voldgiftsmænd, ophævelse af en voldgiftskendelse osv.), behandles af distriktsdomstolene i civile sager, hvis det kræves i henhold til loven.

Sager ved en distriktsdomstol behandles sædvanligvis af én dommer.

Arbejdsretlige sager og andre sager anført i loven behandles af en dommer og to lægmænd.

Regionale domstole behandler sager og tvister, der er defineret i § 9, stk. 2, og § 9a i retsplejeloven, i første instans.

Sager, der bringes for en regional domstol i første instans, behandles af én dommer. Hvis det kræves i henhold til loven, behandles sager i første instans af en dommer og to meddommere.

Højesteret behandler sager i første instans i henhold til § 67 i lov nr. 97/1963 (lov om international privatret og retspleje). I henhold til lovens bestemmelser anerkender højesteret udenlandske domstoles domme.

Højesteret behandler sager i paneler eller særlige paneler.

Anden instans

Når en sag behandles af en distriktsdomstol i første instans, er appeldomstolen (domstolen i anden instans) en regional domstol.

Når en regional domstol behandler en sag i første instans, er appeldomstolen f.eks. en højere domstol.

De højere domstole behandler sager i paneler bestående af en dommer og to meddommere, medmindre andet angives i særlig lovgivning.

Retsdatabase

Tjekkiets lovgivning kan findes på den officielle portal for den tjekkiske regering (kun på tjekkisk) Portál vlády ÈR.

Er der gratis adgang til retsdatabasen?

Ja. Det er kun denne portal, der giver gratis adgang til lovtekster.

Kompetence i straffesager

Straffesager behandles af distriktsdomstole, regionale domstole, højere domstole og Tjekkiets højesteret.

Domstole i første instans

Medmindre andet angives i lov nr. 141/1961 om straffesager, behandler distriktsdomstolene straffesager i første instans.

Sager, der i henhold til retsplejeloven skal behandles af et panel, behandler distriktsdomstolene i panel. Andre sager behandles af en enedommer. Paneler ved distriktsdomstole består af en dommer og to retsembedsmænd. En "enedommer" er en dommer eller en retsformand. Kun dommere kan fungere som retsformænd.

Straffesager behandles i første instans af regionale domstole, hvis strafferammen for overtrædelsen er på mindst fem års fængsel, eller hvis der kan pålægges særlig straf. Straffesager omhandlet i § 17, stk. 1, i lov om straffesager behandles af en regional domstol i første instans, selv om strafferammen er lavere.

Regionale domstole behandler sager i paneler. Én dommer behandler sager, der er anført i de relevante love om retspleje.

Regionale domstolspaneler omfatter:

a)      en retsformand og to retsembedsmænd, hvis panelet behandler en straffesag i første instans

b)      en retsformand og to dommere i andre sager.

En "enedommer" er en dommer eller retsformand. Kun dommere kan fungere som retsformænd.


Anden instans

Appeller af distriktsdomstoles domme behandles af en højere regional domstol. Appeller af domme afsagt af en regional domstol i første instans behandles af en højere domstol.

En højere domstol behandler sager i paneler bestående af en dommer og to meddommere, medmindre andet angives i særlig lovgivning.

Kompetence i forvaltningssager

Forvaltningsretsplejen har til formål at beskytte fysiske og juridiske personers individuelle offentligretlige rettigheder.

Denne rolle varetages af forvaltningsdomstolene. Disse er særlige afdelinger af det regionale domstolssystem og fungerer som forvaltningsdomstole i første instans.

Forvaltningsdomstolene er sammensat af en retsformand, en stedfortrædende retsformand samt andre dommere. De enkelte sager behandles af op til tre dommere.

Forvaltningsdomstole behandler:

a)      sager vedrørende afgørelser truffet af en forvaltningsmyndighed på det offentligretlige område, dvs. af en udøvende myndighed, en selvstyrende geografisk myndighed, en fysisk person eller en anden myndighed, der er anmodet om at træffe afgørelse om en fysisk og juridisk persons rettigheder og forpligtelser på området for offentlig forvaltning

b)      beskyttelse mod manglende handling fra en forvaltningsmyndigheds side

c)      beskyttelse i tilfælde af ulovlig handling fra en forvaltningsmyndigheds side

d)     klager over kompetence

e)      sager vedrørende valg og lokale/regionale folkeafstemninger

f)       sager, der involverer politiske partier og bevægelser

g)      fuld eller delvis ophævelse af generelle foranstaltninger på grund af deres ulovlighed

h)      sager vedrørende dommeres, retsembedsmænds, offentlige anklageres og fogeders disciplinære ansvar

i)        sager vedrørende visse regler for erhverv.

Den øverste forvaltningsdomstol er forvaltningsdomstolen i sidste instans og er sammensat af præsidenten for den øverste forvaltningsdomstol, vicepræsidenterne og en række dommere. Sager behandles generelt af et panel bestående af tre dommere.

Ud over appeller behandler den øverste forvaltningsdomstol sager om opløsning af politiske partier eller politiske bevægelser, sager om suspension eller genoptagelse af deres aktiviteter, sager vedrørende kompetence og sager om fuld eller delvis ophævelse af foranstaltninger af generel karakter. Den øverste forvaltningsdomstol er endvidere tillagt komptence i henhold til særlovgivningen.

Flere oplysninger kan findes på følgende websted: Evropský soudní atlas ve vìcech obèanských – Soustava soudù v Èeské republice [Det Europæiske Civilretlige Atlas – domstolssystemet i Tjekkiet].

Flere oplysninger kan findes på følgende websted: Nejvyšší správní soud [den øverste forvaltningsdomstol].

Referencer

Retsvæsenets organisation

Domstolssystemet

Sidste opdatering: 09/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Povratne informacije

Koristite se obrascem u nastavku kako biste podijelili svoje komentare i povratne informacije o našoj novoj internetskoj stranici