National ordinary courts

Ordinary courts are the core of the judicial systems in the Member States. They deal with a major part of judicial proceedings. Their scope of jurisdiction varies considerably. You can find here information on the ordinary courts and their jurisdiction in each Member State.

In most Member States, the ordinary courts deal with two main types of proceedings:

  • Proceedings in criminal matters, i.e. regarding punishable (criminal) offences (such as theft, vandalism, fraud, etc.); these courts can impose penalties and are often referred to as "criminal courts",
  • Proceedings in civil matters, i.e. disputes between citizens and/or businesses (for instance, problems with rent, a service contract or a divorce, etc.); these courts are often referred to as "civil courts".

Please select the relevant country's flag to obtain detailed national information.

Last update: 18/01/2019

This page is maintained by the European Commission. The information on this page does not necessarily reflect the official position of the European Commission. The Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice with regard to copyright rules for European pages.

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Almindelige domstole - Belgien

Dette afsnit indeholder en oversigt over de almindelige domstole i Belgien.

Almindelige domstole - indledning

Højesteret

Kassationsdomstolen: Denne domstol er den øverste domstol, "domstolenes domstol", og er beliggende i Bruxelles.

Nævningedomstolen

Hver af de 10 provinser og hovedstadsregionen Bruxelles-Capitale har en nævningedomstol. Nævningedomstolen er ikke en permanent retsinstans, men sættes, hver gang en tiltalt stilles for domstolen.

Appelinstanser

  • Appeldomstole: Der findes fem i Belgien:
    • Bruxelles (for provinserne Brabant wallon og Brabant flamand og regionen Bruxelles-Capitale)
    • Liège (for provinserne Liège, Namur og Luxembourg)
    • Mons (for provinsen Hainaut)
    • Gent (for provinserne Vestflandern og Østflandern)
    • Antwerpen (for provinserne Antwerpen og Limbourg).
  • Arbejdsdomstole: Der findes fem i Belgien: Disse er appeldomstole med speciale i arbejdsret og er geografisk opdelt som ovennævnte appeldomstole.

Førsteinstansretter

  • Førsteinstansretter: Der findes 13 i Belgien (en i hver retskreds og to i retskredsen Bruxelles, en nederlandsk- og en fransksproget).
  • Arbejdsretter: Der findes ni i Belgien (i princippet en i hver af appeldomstolens retskredse, bortset fra at der i retskredsen for domstolen i Bruxelles stadig findes arbejdsretter i Leuven, Nivelles og Bruxelles, og at der også findes en arbejdsret i Eupen i det tysksprogede område).
  • Handelsretter: Der findes ni i Belgien, i princippet en i hver af appeldomstolens retskredse, bortset fra at der i retskredsen for domstolen i Bruxelles stadig findes handelsretter i Leuven, Nivelles og Bruxelles, og at der også findes en handelsret i Eupen i det tysksprogede område.

Underretter eller lokale retsinstanser

  • Underretten: Der findes 187 underretter i Belgien (en i hver retskanton).
  • Politiretter: Der findes 15 i Belgien:

Retsinstansernes kompetence

Underretten

Underretten behandler civilsager og handelssager, hvis genstand er under 1 860 EUR. Underretten er ligeledes kompetent i bl.a. tvister om lejekontrakter, nabostridigheder, sager om servitutter og ekspropriering, uanset hvilket beløb tvisten vedrører, samt foreløbige foranstaltninger mellem ægtefæller. Underrettens afgørelser kan, medmindre de vedrører krav på højst 1 240 EUR, appelleres til førsteinstansretten eller handelsretten, afhængigt af om der er tale om en civilsag eller en handelssag.

Politiretten

Politiretten er en strafferetlig og civilretlig instans, der behandler mindre alvorlige lovovertrædelser, grovere lovovertrædelser, som henvises til politiretten på grund af formildende omstændigheder, overtrædelser af særlige love (f.eks. landbrugsloven og skovbrugsloven), krav om erstatning for skade som følge af en trafikulykke samt færdselsforseelser. Afgørelserne fra politiretten kan appelleres til førsteinstansretten, medmindre der er tale om de områder, der angivet i retsplejeloven i de tilfælde, hvor der træffes afgørelse om krav på højst 1 240 EUR.

Førsteinstansretten

Førsteinstansretten har kompetence i alle tvistemål, medmindre loven bestemmer, at de skal behandles af andre retsinstanser. Det kaldes førsteinstansrettens residualkompetence.

Førsteinstansretten er opdelt i afdelinger: civilretten, strafferetten og ungdomsretten. I 2007 blev der oprettet en afdeling, som kaldes en ret for strafanvendelse, inden for førsteinstansretterne i Antwerpen, Bruxelles, Østflandern, Liège og Hainaut.

Civilretten

Civilretten behandler sager om personers retlige status (f.eks. skilsmisse, slægtskab, adoption o.l.). Den er ligeledes kompetent i tvister om beløb over 1 860 EUR, tvister inden for arveretten eller ophavsrettigheder samt appeller af afgørelser afsagt af underretterne.

Strafferetten

Strafferetten er en strafferetlig instans, der skal pådømme alle slags lovovertrædelser og grove forbrydelser, som ikke skal behandles af en nævningedomstol, som f.eks. bedrageri, svig, uagtsomt manddrab, indbrud og røveri. Den fungerer også som appelinstans for afgørelser afsagt af politiretterne.

En sag kan indbringes for strafferetten ved direkte henvisning fra den offentlige anklager eller fra den civile part eller ved anordning fra undersøgelseskammeret, som efter undersøgelsen afgør, om den sigtede skal stilles for strafferetten eller ikke.

Undersøgelseskammeret er en undersøgelsesinstans, som består af en dommer fra førsteinstansretten, der sidder alene og undersøger, om der er grund til at indbringe sagen for strafferetten, eller om tiltalte ikke skal retsforfølges (tiltalefrafald). Det er også undersøgelseskammeret, der beslutter, om tiltalte skal forblive varetægtsfængslet eller skal løslades, eventuelt på visse betingelser, enten fra måned til måned eller hver tredje måned, hvis der er tale om en forbrydelse, som ikke kan behandles af en nævningedomstol.

Varetægtsfængsling er en sikkerhedsforanstaltning, hvor en person, der mistænkes for at have begået en forbrydelse, fængsles frem til retssagen. Denne foranstaltning anvendes for at forhindre mistænkte i at forsvinde, før vedkommende skal stilles for en dommer, begå andre lovovertrædelser i mellemtiden, forsøge at bortskaffe bevismateriale eller tage kontakt med tredjemand (f.eks. for at påvirke vidner eller medtiltalte). Mistænkte, som løslades, eller som får tiltalefrafald, kan kræve erstatning af justitsministeriet for den tid, den pågældende har tilbragt i fængslet. Denne erstatning kaldes for "indemnité en cas de détention inopérante". To betingelser skal være opfyldt for at kunne få denne erstatning: Varetægtsfængslingen skal have varet mere end otte dage, og fængslingen eller forlængelsen af fængslingen må ikke skyldes mistænktes personlige opførsel. Ministeren er meget stringent i sin vurdering af sidstnævnte betingelse.

Undersøgelseskammerets afgørelser kan appelleres til anklagekammeret, der er undersøgelsesinstansen inden for appeldomstolene.

Ungdomsretten

Ungdomsretten behandler især sager om anvendelse af loven om beskyttelse af mindreårige fra 1965 såsom fratagelse af forældremyndighed, anbringelse af mindreårige i plejefamilier eller på lukkede centre samt sager om ungdomskriminalitet.

Dommeren idømmer ikke de unge lovovertrædere straffe, men iværksætter foranstaltninger for dem. I praksis kan han give de mindreårige en reprimande ("kalde vedkommende til orden"), anbringe dem i en plejefamilie eller på en specialinstitution, hvor de vil være i selskab med andre unge omgivet af pædagoger, pålægge dem samfundstjeneste og endda i særlige tilfælde fængsle dem midlertidigt. Ungdomsdommeren træffer foranstaltninger vedrørende pasning, sikring eller uddannelse. Hvis den mindreårige, der har begået lovovertrædelsen, er fyldt 16 år, kan ungdomsdommeren under særlige omstændigheder erklære sig inkompetent. Den mindreårige vil så blive stillet for et særligt kammer i ungdomsdomstolen, der fungerer som strafferet. Ved særligt alvorlige lovovertrædelser, f.eks. hvis der er tale om et drab, vil den unge undtagelsesvis blive stillet for en nævningedomstol, selv om vedkommende er mindreårig. Ungdomsretten kan ligeledes indføre foranstaltninger over for forældrene, når disse ikke opfylder deres opdragelsespligt (vold imod barnet, autoritetsmisbrug, dårlige levevilkår osv.) Har en situation hastekarakter, er der i øvrigt mulighed for meget hurtigt at træffe foranstaltninger for at beskytte barnet.

Ifølge et lovforslag, som blev vedtaget af deputeretkammeret i juli 2011, og som er sendt videre til senatet, skal der oprettes familie- og ungdomsretter under førsteinstansretterne. Ifølge lovforslaget skal en række af underrettens kompetencer overføres til førsteinstansretternes familieafdelinger og omvendt, og en række af ungdomsafdelingernes kompetencer overføres til familieafdelingerne.

Retterne for strafanvendelse

Retterne for strafanvendelse træffer afgørelser om den eksterne retsstilling for personer, der idømmes frihedsstraf. De træffer afgørelse om anvendelsen af følgende: weekend- og natfængsel, elektronisk overvågning, betinget løsladelse og midlertidig løsladelse med henblik på udsendelse af Belgien eller tilbagesendelse. Anklagemyndigheden og domfældte kan indgive en kassationsbegæring mod afgørelser truffet af retterne for strafanvendelse.

Appel af førsteinstansrettens afgørelser

Undtagen for så vidt angår afgørelser truffet af retten for strafanvendelse, kan en part eller anklagemyndigheden, hvis vedkommende ikke er tilfreds med en dom afsagt af en førsteinstansret, appellere denne dom, under forudsætning af at den er afsagt i første instans, dvs. ikke i en appelsag om en afgørelse fra en politiret eller en underret. I så tilfælde er det appeldomstolen, der skal behandle sagen, uanset om denne stammer fra civilretten, strafferetten eller ungdomsretten.

Arbejdsretten

Arbejdsretten er kompetent i social- og arbejdsretlige spørgsmål: social sikring (pensioner, arbejdsløshed osv.), konflikter i arbejdsmarkedsrelationer (ansættelseskontrakter, arbejdsregler osv.) og arbejdsulykker. Den er også kompetent til at træffe afgørelser om begæringer om gældssanering, som enkeltpersoner indgiver.

Arbejdsretten består af forskellige afdelinger. Medmindre andet er bestemt i retsplejeloven, består de af en professionel dommer, der er retsformand, og to dommere fra arbejdsmarkedets parter. Afhængigt af arten af den tvist, som retten skal behandle, repræsenterer dommerne fra arbejdsmarkedets parter enten arbejdstagerne, arbejdsgiverne eller selvstændige erhvervsdrivende. Disse personer udnævnes blandt kandidater udpeget af arbejdsmarkedets organisationer (arbejdsgivere, funktionærer, arbejdere eller selvstændige erhvervsdrivende). Her kaldes anklagemyndigheden for "auditorat du travail" og anklageren for "auditeur du travail".

Hvis parterne er uenige i arbejdsrettens dom, kan de appellere den til arbejdsdomstolen.

Handelsretten

Handelsretten pådømmer tvister mellem erhvervsdrivende om beløb over 1 860 EUR, men også specifikke sager som konkurser eller tvister mellem aktionærer i et selskab. Handelsretten pådømmer ligeledes appeller af domme afsagt af underretterne i handelssager.

Afdelingerne i handelsretten består af en dommer (professionel dommer) og to handelsdommere. Disse lægdommere kommer fra forskellige organisationer, der repræsenterer handel og industri. De udvælger deres kandidater blandt handlende, virksomhedsledere, revisorer og bogholdere. Anklagemyndigheden repræsenteres af medlemmer af anklagemyndigheden ved førsteinstansretten.

Hvis parterne ønsker at anfægte handelsrettens afgørelse, kan de indbringe den for appeldomstolen. Den anfægtede dom skal imidlertid være afsagt i første instans og må ikke være en dom, der er afsagt mod en tidligere afgørelse ved en underret.

Appeldomstole og arbejdsdomstole

Appeldomstolen består af flere afdelinger:

  • De civile afdelinger behandler appeller af afgørelser afsagt i første instans af de civile afdelinger ved førsteinstansretterne og af handelsretterne.
  • De strafferetlige afdelinger behandler appeller af afgørelser afsagt af strafferetterne i første instans.
  • Ungdomsafdelingerne behandler appeller af afgørelser afsagt af ungdomsretterne i første instans.
  • Anklagekammeret er en undersøgelsesinstans, der behandler appeller af afgørelser fra undersøgelseskammeret. Det er ligeledes anklagekammeret, der henviser en mistænkt til nævningedomstolen, fordi vedkommende er mistænkt for at have begået en grov forbrydelse, have overtrådt presselovgivningen eller have begået en politisk forbrydelse.

Som ved arbejdsretten består arbejdsdomstolen af en juridisk dommer, der kaldes en "conseiller", og to eller fire dommere udpeget af arbejdsmarkedets parter. Arbejdsdomstolen behandler appeller af afgørelser fra arbejdsretterne.

Nævningedomstolen

Alvorlige forbrydelser

Når en person anklages for en forbrydelse, der er for grov til at kunne behandles af strafferetten, eller som ikke er blevet henvist til behandling af samme, tilsiges vedkommende til at møde for nævningedomstolen for at blive dømt af en jury.

Nævningedomstolen har en juridisk dommer som retsformand, og denne bistås af to assessorer, som ligeledes er juridiske dommere. De udtaler sig ikke om, hvorvidt den anklagede er skyldig eller uskyldig. Det er juryens medlemmer, også kaldet nævninger, der skal beslutte, hvorvidt den anklagede er skyldig i den pågældende lovovertrædelse. Jurymedlemmerne udpeges ved lodtrækning blandt befolkningen. Enhver belgier mellem 28 og 65 år, der ikke har mistet sine borgerlige og politiske rettigheder, og som kan læse og skrive og ikke er blevet idømt en fængselsstraf på mere end 4 måneder eller en arbejdsstraf på mere end 60 timer, kan indkaldes som nævning.

Nævningeprocessen indledes med oplæsning af anklageskriftet, som er et sammendrag af efterforskningen, der omfatter de væsentligste elementer, som er fremkommet under forundersøgelsen. Derefter afhøres vidnerne og de involverede parter. Disse afhøringer skal give nævningerne, som ikke har haft mulighed for at gennemgå sagens akter, mulighed for at danne sig en mening. Derefter fremlægger anklagemyndigheden sit anklageskrift, de civile parter tager ordet, og advokaterne fremfører deres mundtlige indlæg. Den tiltalte afhøres også. Den pågældende besvarer retsformandens spørgsmål, gør rede for sagens kendsgerninger og kan ligeledes erklære sig uskyldig. Efter retsmødet trækker de 12 nævninger sig tilbage bag lukkede døre. De skal udtaler sig om, hvorvidt den anklagede er skyldig eller uskyldig. De gennemfører en afstemning, og deres afgørelse kan nuanceres. De kan f.eks. kende den tiltalte skyldig og samtidig anerkende, at der foreligger formildende omstændigheder. Hvis den tiltalte kendes skyldig, diskuterer de juridiske dommere og nævningerne sammen, hvilken straf den pågældende skal idømmes. Denne afgørelse træffes med absolut flertal. Afgørelsen om skyldsspørgsmålet skal være begrundet.

I princippet kan en dom afsagt af en nævningedomstol ikke appelleres. Domfældte, den civile part og anklagemyndigheden kan imidlertid indbringe afgørelsen for Kassationsdomstolen. Hvis en domfældelse kasseres, dvs. annulleres af Kassationsdomstolen, sendes sagen tilbage til en ny nævningedomstol, der skal træffe en ny afgørelse.

Overtrædelser af presselovgivningen og politiske forbrydelser

For at der kan være tale om en overtrædelse af presselovgivningen, skal man have udtrykt lovstridige meninger gennem tekster, der er formidlet i flere eksemplarer via en teknisk proces. En politisk forbrydelse er en forbrydelse begået med et politisk motiv og med et politisk mål for øje. Nævningedomstolen pådømmer sager om politiske forbrydelser og overtrædelser af presselovgivningen med undtagelse af overtrædelser af presselovgivningen, der bunder i racisme eller fremmedhad.

Kassationsdomstolen

Kassationsdomstolen er garant for, at domstole og retter overholder lovgivningen. Den har kompetence for hele landet. Kassationsdomstolen pådømmer ikke sagens realitet, men udelukkende juridiske spørgsmål. En sag kan kun indbringes for kassationsdomstolen af retlige grunde, dvs. hvis der er tale om en overtrædelse af loven eller et generelt retsprincip. En dom eller kendelse kan kun indbringes for kassationsdomstolen, hvis den er afsagt i sidste instans, dvs. når der er tale om afgørelser, der ikke kan appelleres.

Kassationsdomstolen består af en førstepræsident, en præsident, afdelingspræsidenter og dommere. Anklagemyndigheden repræsenteres af statsadvokaten ved kassationsdomstolen eller af en generaladvokat. Domstolen består af tre afdelinger. Den første behandler civilsager, handelssager, skattesager og disciplinærsager, den anden straffesager og den tredje sager vedrørende arbejdsret og social sikring. Hver af afdelingerne består af en fransk og en nederlandsk afdeling. Hver underafdeling sættes normalt med fem dommere.

Før de afsiger dom, hører dommerne konklusionerne fra den offentlige anklager ved kassationsdomstolen. Kassationsdomstolen kan beslutte at afvise kassationsbegæringen. Hvis de fremførte argumenter forkastes, afvises begæringen, og den anfægtede dom bliver endelig. Hvis kassationsdomstolen skønner, at den anfægtede afgørelse er truffet i strid med loven, annulleres afgørelsen helt eller delvist, og sagen kan eventuelt henvises til den underliggende retsinstans til fornyet behandling. Denne henvisning sker, hvis der er grund til at genbehandle sagens realitet. Det er aldrig den samme domstol, der skal behandle sagen på ny.

Bemærk

Det er vigtigt at bemærke, at ved siden af de civilretlige domstole behandler de strafferetlige domstole - appeldomstolens strafferetlige afdelinger, nævningedomstolen, førsteinstansrettens strafferetlige afdelinger (strafferetten) og politiretten (i strafferetlige spørgsmål) - også civilretlige krav (navnlig vedrørende erstatning), der er indgivet af civile parter, dvs. ofre for strafferetlige overtrædelser i bred betydning.

Juridiske databaser

Der findes flere oplysninger om domstole og retter i det belgiske retsvæsens webportal Link åbner i nyt vindueJuridat.

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, adgangen til databasen er gratis.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueBelgiens justitsministerium

Sidste opdatering: 17/09/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Almindelige domstole - Bulgarien

I dette afsnit findes oplysninger om det bulgarske retsvæsen.

Organisationen af forvaltningen af retsplejen - retsvæsenet

Retter i første instans i civil- og straffesager

Regionale retter

Den vigtigste ret i første instans er den regionale ret. Den behandler civil- og straffesager samt forvaltningssager. Blandt disse er familie- og arbejdsretlige retssager, krav om underholdsbidrag og adoption, sager vedrørende handelsretlige tvister og civilsager, hvor sagsomkostningerne ikke overstiger 50 000 BGN (<€ 25 000), samt fordelingen af materiel fast ejendom.

Den regionale ret består af formanden og hans/hendes næstformænd, en administrationssekretær, en justitssekretær, en sekretær, en kontormedhjælper, en domstolsembedsmand og en arkivar.

Distriktsdomstole

Når distriktsdomstolen fungerer som en ret i første instans, behandler den følgende sager:

  • Civilsager - sager om konstatering eller benægtelse af slægtskab, afslutning af adoption, sager om forbud og civilsager, hvor sagsomkostningerne overstiger 50 000 BGN (> €25 000).
  • Straffesager - sager om forbrydelser mod republikken, mord, tyveri af særlig grov karakter, besiddelse og distribution af narkotika, kidnapning og ulovlig frihedsberøvelse, forbrydelser mod toldordningen, forbrydelser mod finans-, skatte- og forsikringssystemerne, embedsmisbrug, bestikkelse, kriminalitet rettet mod transport med døden til følge osv.
  • Handelssager og virksomhedsrelaterede sager - nonprofitvirksomheder registreres ved distriktsdomstolen, der også behandler klager om ansøgninger, som er afvist af tinglysningskontoret, jf. selskabsregisterloven. Distriktsdomstolen behandler også handelsrelaterede tvister, hvor sagsomkostningerne overstiger 25 000 BGN, konkurser og klagesager mod retshåndhævelsesembedsmænds handlinger.
  • Forvaltningssager - i henhold til overgangsbestemmelserne og de endelige bestemmelser i forvaltningsloven behandles forvaltningssager indledt inden den 1. marts 2007 af distriktsdomstole.

Distriktsdomstolene ligger i distriktscentrene. I hver distriktsdomstols retskreds er der en eller flere regionale retter.

I Sofia har byretten de samme beføjelser som en distriktsdomstol.

Appelbehandling i anden instans i civil- og straffesager

I civil- og straffesager, der er fastsat i loven, varetager distriktsdomstolene appelbehandlingen i anden instans.

Som appelbehandlingsdomstol i anden instans behandler appeldomstolen sager, der er blevet appelleret i sager ved distriktsdomstole og andre lovbestemte distriktsdomstolssager.

Kassationsappel i civil- og straffesager

Den øverste kassationsret træffer afgørelser som tredje og sidste instans i alle civil- og straffesager.

Juridisk database

Hver domstol i Bulgarien har et websted i overensstemmelse med borgernes, de retlige enheders og administrative myndigheders behov. Disse websteder giver oplysninger om domstolens struktur og aktiviteter samt oplysninger om verserende og afsluttede sager.

De respektive databasers navn og URL

Link åbner i nyt vinduedet øverste retsråds websted findes en detaljeret liste over de bulgarske domstoles navne, adresser og websteder (kun på bulgarsk).

Sidste opdatering: 17/12/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Almindelige domstole - Tjekkiet

Domstolssystemet i Tjekkiet består af 89 distriktsdomstole, otte regionale domstole og højesteret.

Almindelige domstole – Indledning

Kompetence i civile sager

Civile sager behandles af distriktsdomstole, regionale domstole, højere domstole og Tjekkiets højesteret.

Domstole i første instans

Distriktsdomstole behandler og afgør tvister og andre juridiske spørgsmål inden for civile sager, arbejdsretlige sager, familieretlige sager og handelssager, hvis de ikke er underlagt en anden domstols jurisdiktion i henhold til loven.

Andre sager, der ikke hører under privatretten (f.eks. vedrørende udnævnelse eller afskedigelse af voldgiftsmænd, ophævelse af en voldgiftskendelse osv.), behandles af distriktsdomstolene i civile sager, hvis det kræves i henhold til loven.

Sager ved en distriktsdomstol behandles sædvanligvis af én dommer.

Arbejdsretlige sager og andre sager anført i loven behandles af en dommer og to lægmænd.

Regionale domstole behandler sager og tvister, der er defineret i § 9, stk. 2, og § 9a i retsplejeloven, i første instans.

Sager, der bringes for en regional domstol i første instans, behandles af én dommer. Hvis det kræves i henhold til loven, behandles sager i første instans af en dommer og to meddommere.

Højesteret behandler sager i første instans i henhold til § 67 i lov nr. 97/1963 (lov om international privatret og retspleje). I henhold til lovens bestemmelser anerkender højesteret udenlandske domstoles domme.

Højesteret behandler sager i paneler eller særlige paneler.

Anden instans

Når en sag behandles af en distriktsdomstol i første instans, er appeldomstolen (domstolen i anden instans) en regional domstol.

Når en regional domstol behandler en sag i første instans, er appeldomstolen f.eks. en højere domstol.

De højere domstole behandler sager i paneler bestående af en dommer og to meddommere, medmindre andet angives i særlig lovgivning.

Retsdatabase

Tjekkiets lovgivning kan findes på den officielle portal for den tjekkiske regering (kun på tjekkisk) Portál vlády ÈR.

Er der gratis adgang til retsdatabasen?

Ja. Det er kun denne portal, der giver gratis adgang til lovtekster.

Kompetence i straffesager

Straffesager behandles af distriktsdomstole, regionale domstole, højere domstole og Tjekkiets højesteret.

Domstole i første instans

Medmindre andet angives i lov nr. 141/1961 om straffesager, behandler distriktsdomstolene straffesager i første instans.

Sager, der i henhold til retsplejeloven skal behandles af et panel, behandler distriktsdomstolene i panel. Andre sager behandles af en enedommer. Paneler ved distriktsdomstole består af en dommer og to retsembedsmænd. En "enedommer" er en dommer eller en retsformand. Kun dommere kan fungere som retsformænd.

Straffesager behandles i første instans af regionale domstole, hvis strafferammen for overtrædelsen er på mindst fem års fængsel, eller hvis der kan pålægges særlig straf. Straffesager omhandlet i § 17, stk. 1, i lov om straffesager behandles af en regional domstol i første instans, selv om strafferammen er lavere.

Regionale domstole behandler sager i paneler. Én dommer behandler sager, der er anført i de relevante love om retspleje.

Regionale domstolspaneler omfatter:

a)      en retsformand og to retsembedsmænd, hvis panelet behandler en straffesag i første instans

b)      en retsformand og to dommere i andre sager.

En "enedommer" er en dommer eller retsformand. Kun dommere kan fungere som retsformænd.


Anden instans

Appeller af distriktsdomstoles domme behandles af en højere regional domstol. Appeller af domme afsagt af en regional domstol i første instans behandles af en højere domstol.

En højere domstol behandler sager i paneler bestående af en dommer og to meddommere, medmindre andet angives i særlig lovgivning.

Kompetence i forvaltningssager

Forvaltningsretsplejen har til formål at beskytte fysiske og juridiske personers individuelle offentligretlige rettigheder.

Denne rolle varetages af forvaltningsdomstolene. Disse er særlige afdelinger af det regionale domstolssystem og fungerer som forvaltningsdomstole i første instans.

Forvaltningsdomstolene er sammensat af en retsformand, en stedfortrædende retsformand samt andre dommere. De enkelte sager behandles af op til tre dommere.

Forvaltningsdomstole behandler:

a)      sager vedrørende afgørelser truffet af en forvaltningsmyndighed på det offentligretlige område, dvs. af en udøvende myndighed, en selvstyrende geografisk myndighed, en fysisk person eller en anden myndighed, der er anmodet om at træffe afgørelse om en fysisk og juridisk persons rettigheder og forpligtelser på området for offentlig forvaltning

b)      beskyttelse mod manglende handling fra en forvaltningsmyndigheds side

c)      beskyttelse i tilfælde af ulovlig handling fra en forvaltningsmyndigheds side

d)     klager over kompetence

e)      sager vedrørende valg og lokale/regionale folkeafstemninger

f)       sager, der involverer politiske partier og bevægelser

g)      fuld eller delvis ophævelse af generelle foranstaltninger på grund af deres ulovlighed

h)      sager vedrørende dommeres, retsembedsmænds, offentlige anklageres og fogeders disciplinære ansvar

i)        sager vedrørende visse regler for erhverv.

Den øverste forvaltningsdomstol er forvaltningsdomstolen i sidste instans og er sammensat af præsidenten for den øverste forvaltningsdomstol, vicepræsidenterne og en række dommere. Sager behandles generelt af et panel bestående af tre dommere.

Ud over appeller behandler den øverste forvaltningsdomstol sager om opløsning af politiske partier eller politiske bevægelser, sager om suspension eller genoptagelse af deres aktiviteter, sager vedrørende kompetence og sager om fuld eller delvis ophævelse af foranstaltninger af generel karakter. Den øverste forvaltningsdomstol er endvidere tillagt komptence i henhold til særlovgivningen.

Flere oplysninger kan findes på følgende websted: Link åbner i nyt vindueEvropský soudní atlas ve vìcech obèanských – Soustava soudù v Èeské republice [Det Europæiske Civilretlige Atlas – domstolssystemet i Tjekkiet].

Flere oplysninger kan findes på følgende websted: Link åbner i nyt vindueNejvyšší správní soud [den øverste forvaltningsdomstol].

Referencer

Link åbner i nyt vindueRetsvæsenets organisation

Link åbner i nyt vindueDomstolssystemet

Sidste opdatering: 09/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Almindelige domstole - Danmark

Dette afsnit indeholder oplysninger om opbygningen af de almindelige domstole i Danmark.

Almindelige domstole – indledning

Højesteret

Højesteret er Danmarks øverste domstol og ligger i København. Domstolen behandler domme og kendelser, der er afsagt af:

  • Østre Landsret
  • Vestre Landsret
  • Sø- og Handelsretten.

Højesteret behandler både civile sager og straffesager og fungerer som sidste (tredje) instans i skifte-, konkurs-, foged- og tingslysningssager.

I straffesager kan Højesteret ikke tage stilling til skyldsspørgsmålet. Kun under særlige omstændigheder kan en  sag indbringes for Højesteret som tredjeinstans (se nedenfor). Der er ingen lægdommere ved Højesteret.

Østre Landsret og Vestre Landsret

Der er to landsretter i Danmark – Vestre Landsret og Østre Landsret. Landsretterne behandler appelsager fra byretterne.

Civile sager og straffesager behandles ved byretterne (første instans). I visse tilfælde kan en civil sag henvises til landsretten.

Byretterne

Byretterne behandler civile sager, straffesager, fogedsager, skiftesager og konkurssager. Notarialforretninger hører også under byretternes kompetenceområde. Fra den 8. september 2009 er håndteringen af hele tinglysningsområdet samlet i Tinglysningsretten.

Juridiske databaser

Yderligere oplysninger findes i Link åbner i nyt vindueorganisationsdiagrammet for Danmarks Domstole.

Sidste opdatering: 03/06/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Almindelige domstole - Tyskland

Dette afsnit indeholder oplysninger om opbygningen af de almindelige domstole i Tyskland.

Almindelige domstole – indledning

Kompetenceområde i civile sager

Underretten (Amtsgerichte) har som domstol i første instans kompetence til at behandle civile sager – primært i sager med en søgsmålsværdi på op til 5 000 EUR. De har også kompetence i sager, der ikke afhænger af søgsmålsværdien, såsom lejemålstvister samt familieretssager og sager om underholdspligt.

Sager ved underretten kan behandles af en enedommer.

Delstatsretten (Landgerichte) har som domstol i første instans kompetence til at behandle civile sager, der omhandler alle de tvister, der ikke behandles ved underretten. Det drejer sig normalt om tvister med en søgsmålsværdi på mere en 5 000 EUR.

I princippet behandles sager ved delstatsretten ligeledes af en enedommer. Vanskelige sager af fundamental vigtighed afgøres imidlertid dommerkollegier: dvs. af et nævn bestående af tre fagdommere.

Delstatsretten af anden instans behandler sager i civile nævn inden for de regionale domstole. De består normalt af tre dommere, der behandler ankesager vedrørende afgørelser i underretten.

Ydermere kan der etableres en afdeling for handelssager i delstatsretten. En sådan afdeling er normalt ansvarlig for tvister i første og anden instans mellem virksomheder. Disse afdelinger består af en fagdommer og to lægdommere, der er forretningsfolk.

Højere delstatsretter (Oberlandesgerichte) er normalt en domstol af anden instans. I civile sager behandler den ankesager vedrørende afgørelser i delstatsretten og ankesager vedrørende afgørelser i underretten i forbindelse med familieretlige sager.

Afdelingerne i de højere delstatsretter består normalt af tre professionelle dommere. Civile sager, der ikke repræsenterer særlige vanskeligheder, og som ikke er af fundamental vigtighed, kan imidlertid overflyttes til behandling af en enedommer.

Den højeste almindelige domstol er Link åbner i nyt vindueForbundsdomstolen (Bundesgerichtshof), der er sidste instans, og som udelukkende behandler ankesager i forbindelse med kassation. Afdelingerne i forbundsdomstolen består af fem fagdommere.

Kompetenceområde i straffesager

Domstole i første instans

Lov om domstolsordningen (Gerichtsverfassungsgesetz – GVG) fastlægger domstolenes kompetenceområder i straffesager. Underretten (Amtsgericht) er en domstol i første instans i forbindelse med straffesager, medmindre delstatsretten eller den højere delstatsret har den retlige kompetence på dette område (i henhold til art. 24, stk. 1, nr. 1 til 3 i GVG). I princippet (i henhold til art. 25 i GVG) træffes der afgørelse af en straffesagsdommer, hvis:

  • det drejer sig om en lovovertrædelse (Vergehen), eller
  • der er tale om deltagelse af en civil part, og
  • der ikke forventes en fængselsstraf på mere end to år.

I alle andre sager er den ansvarlige domstol en domsmandsret (jury) (i henhold til art. 28 i GVG).  Retten består af en fgdommer og flere domsmænd.

Sager, der behandles i domsmandsretten, omhandler kriminalitet af middelsvær karakter. Disse sager ligger inden for underrettens kompetenceområde (i henhold til art. 24, stk. 1, i GVG), medmindre de overdrages til en straffesagsdommer (i henhold til art. 25 i GVG). Dette sker i forbindelse med sager, hvor den forventede fængselsstraf er på mellem to og fire år. Derudover kan en såkaldt udvidet dommandsret behandle sådanne sager på den offentlige anklagers anmodning (i henhold til art. 29, stk. 2, i GVG), hvis den offentlige anklager og retten vurderer, at der er behov for yderligere konsultation med en anden fagdommer på grund af sagens omfang.

Kompetenceområdet for delstatsretten (Landgericht) i første instans er beskrevet i art. 74, stk. 1, i GVG. I henhold hertil er delstatsretten ansvarlig for alle sager, som hverken underretten eller den højere delstatsret er ansvarlig for, dvs. når der forventes en længere fængselsstraf.

Det skal bemærkes, at der i den tyske straffelovgivning skelnes mellem en "lovovertrædelse" (Vergehen) på den ene side og en "forbrydelse" (Verbrechen) på den anden. I denne forbindelse er en forbrydelse (i henhold til Forbundsrepublikkens straffelov) en kriminel handling, der ifølge loven straffes med minimum et år. Derfor er forbrydelser de mest alvorlige kriminelle handlinger.

Delstatsretten er ligeledes ansvarlig for alle andre forbrydelser, hvor den forventede fængselsstraf overstiger fire år (art. 74, stk. 1, sætning 2, sag 1, i GVG). Delstatsretten har ligeledes den fornødne kompetence, hvis den offentlige anklager beslutter sig for at bringe en sag for delstatsretten på grund af dens vigtighed, også selv om underretten har den fornødne kompetence.

Strafferetssager under delstatsretten behandles af afdelingen for straffesager. Afgørelser i første instans træffes af en stor afdeling for strafferet (Große Strafkammer) og behandles normalt af tre fagdommere og to domsmænd. Under de betingelser, der er beskrevet i art. 76, stk. 2, i GVG, kan en stor afdeling for straffesager i begyndelsen af en strafferetssag træffe beslutning om, at sagen skal behandles af to dommere og to domsmænd alene.

Den højere delstatsret er domstol i første instans i forbindelse med de forbrydelser og lovovertrædelser, der er angivet i art. 120, stk. 1 og 2, i GVG, der for de flestes vedkommende drejer sig om sikkerheden i/eksistensen af Forbundsrepublikken Tyskland. Afdelingerne i forbundsdomstolen behandler sager med fem professionelle dommere, herunder en tilsynsførende dommer. Når sagen starter, kan afdelingen for straffesager imidlertid beslutte, at sagen skal behandles af tre fagdommere, herunder den tilsynsførende dommer, medmindre sagen er så omfattende og vanskelig, at det er nødvendigt med to yderligere dommere (i henhold til art. 122, stk. 2, sætning 1 og 2 i lov om domstolsordningen/GVG).

Ankesager

Når en afgørelse fra underretten ankes, gøres dette normalt til delstatsretten (i henhold til art. 312 i strafferetsplejeloven [StPO]), hvor ankesagen behandles af en lille afdeling for straffesager (kleine Strafkammer). Denne afdeling består af en fagdommer og to domsmænd. I ankesager vedrørende afgørelser fra en udvidet domsmandsret under underretten er der en ekstra dommer. Derudover er en såkaldt "springende revisionsanke" ("Sprungrevision") (i henhold til i art. 335 i StPO) mulig i forbindelse med afgørelser i underretten i første instans, hvorefter sagen behandles af den højeste delstatsret.

En ankesag vedrørende kassation (Revision) kan anlægges i forbindelse med afgørelser i domstole i første instans, både delstatsretten og den højere delstatsret (i henhold til art. 333 i StPO). Forbundsdomstolen er en appeldomstol i første instans (Revisionsinstanz) i forbindelse med alle afgørelser i den højeste delstatsret og i den store afdeling for straffesager under delstatsretten (i henhold til art. 135, stk. 1, i GVG). Afdelingerne i forbundsdomstolen behandler sager vedrørende lovgivningsmæssige spørgsmål med fem fagdommere, herunder en tilsynsførende dommer. Ankesager vedrørende (andre) afgørelser i delstatsretten afgøres af den højeste delstatsret.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueForbundsdomstol

Sidste opdatering: 29/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Almindelige domstole - Estland

Dette afsnit indeholder oplysninger om de almindelige domstole i Estland.

Almindelige domstole – indledning

Distriktsdomstolene er almindelige domstole i første instans, der behandler civile sager, straffesager og sager vedrørende mindre alvorlige forseelser samt andre sager, der ifølge loven hører under deres kompetence. Retssager ved distriktsdomstolene er reguleret i følgende love: den civile retsplejelov for civile sager, strafferetsplejeloven og loven om rettens pleje i sager angående mindre alvorlige forseelser.

Distriktsdomstolene har endvidere en matrikelregisterafdeling og en registerafdeling, som varetager administrative opgaver. Matrikelregistret og ægtepagtsregistret føres i matrikelregisterafdelingen. Handelsregistret, registret over almennyttige organisationer og fonde, registret over håndpantsætninger og skibsregistret føres i registerafdelingen. Distriktsdomstolen i Pärnu har endvidere en afdeling for betalingspåkrav. Afdelingen for betalingspåkrav håndterer anmodninger om iværksættelse af hasteproceduren for betalingspåkrav.

Hvis afgørelser, der er truffet ved distriktsdomstolene appelleres, prøves de af appeldomstolene, der er domstole i anden instans. Sager ved forvaltningsdomstolene er reguleret i de samme love som dem, der gælder for domstolene i første instans.

Domstole i første instans

Der er fire distriktsdomstole i Estland. Distriktsdomstolene er opdelt i afdelinger.

Distriktsdomstole:

Distriktsdomstolen i Harju (Harju Maakohus):

  1. Domhuset i Liivalaia
  2. Domhuset i Kentmanni
  3. Domhuset i Tartu

Distriktsdomstolen i Viru (Viru Maakohus):

  1. Domhuset i Jõhvi
  2. Domhuset i Narva
  3. Domhuset Rakvere

Distriktsdomstolen i Pärnu (Pärnu Maakohus):

  1. Domhuset i Pärnu
  2. Domhuset i Haapsalu
  3. Domhuset i Kuressaare
  4. Domhuset i Rapla
  5. Domhuset i Paide

Distriktsdomstolen i Tartu (Tartu Maakohus):

  1. Domhuset i Tartu
  2. Domhuset i Jõgeva
  3. Domhuset i Viljandi
  4. Domhuset i Valga
  5. Domhuset i Võru

Domstole i anden instans

Der er to appeldomstole i Estland.

Appeldomstole:

  • Appeldomstolen i Tallinn (Tallinna Ringkonnakohus)
  • Appeldomstolen i Tartu (Tartu Ringkonnakohus)

Juridiske databaser

Kontaktoplysninger for domstolene findes på deres webstedLink åbner i nyt vindue kohtute veebilehel. Der er gratis adgang til databasen.

Sidste opdatering: 03/08/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Almindelige domstole - Irland

Dette afsnit indeholder oplysninger om opbygningen af de almindelige domstole i Irland.

Almindelige domstole

Domstolssystemet i Irland stammer fra forfatningen fra 1922, der indeholdt bestemmelser om oprettelse af nye domstole til erstatning for dem, der blev oprettet under den britiske administration. Nye domstole blev oprettet i 1924 i medfør af lov om domstolene af 1924 (Courts of Justice Act, 1924), hvormed retsgrundlaget for et domstolssystem blev etableret.

De nuværende domstole blev oprettet ved lov om domstole (oprettelse og sammensætning) fra 1961 (Courts (Establishment and Constitution) Act 1961) i henhold til art. 34 i forfatningen vedtaget af det irske folk i 1937.

Forfatningens art. 34-37 vedrører retsplejen generelt. I art. 34, stk. 1, er det fastlagt, at "Domstole nedsat ved lov forvalter retsplejen". I forfatningen skitseres domstolssystemets struktur, som består af en øverste appelinstans, Supreme Court, og domstole i første instans, der omfatter en High Court med fuld kompetence i straffesager og civile sager, og domstole med begrænset kompetence, Circuit Court og District Court, der udøver deres virksomhed på regionalt plan.

Civile domstole

Supreme Court

Link åbner i nyt vindueSupreme Court er appeldomstol for alle afgørelser, der træffes af High Court. Supreme Court har også kompetence til at behandle en appel fra Court of Criminal Appeal (strafferetlig appeldomstol), hvis Court of Criminal Appeal eller statsadvokaten finder, at sagen omhandler et retligt spørgsmål af ekstraordinær betydning for offentligheden, og at det i offentlighedens interesse er ønskeligt, at der iværksættes appel til Supreme Court. Den kan også afgøre et spørgsmål af retlig karakter, som Circuit Court har forelagt den. Supreme Court har beføjelser til at træffe afgørelse om, hvorvidt et lovforslag (eller en eller flere bestemmelser heri), der er blevet vedtaget af begge kamre i Oireachtas (parlamentet) og forelagt præsidenten til underskrift inden ophøjelse til lov, er i strid med forfatningen, hvis Irlands præsident forelægger spørgsmålet for Supreme Court. Den kan træffe afgørelse, hvis der rejses spørgsmål om, hvorvidt præsidenten varigt er ude af stand til at bestride sit embede.

Appeller eller andre sager bliver behandlet og afgjort af fem dommere i Supreme Court, medmindre retspræsidenten bestemmer, at en appel eller en sag (bortset fra forfatningsrelaterede sager) skal behandles og afgøres af tre dommere. Retten kan sættes i flere afdelinger samtidig.

High Court

I henhold til forfatningen har Link åbner i nyt vindueHigh Court fuld kompetence i og beføjelser til at afgøre alle sager og spørgsmål, retlige såvel som faktiske og civile såvel som strafferetlige. High Court har enekompetence til at pådømme sager vedrørende adoption af børn og vedrørende udleveringsbegæringer. Spørgsmål om enhver lovs forenelighed med forfatningens bestemmelser henhører under High Courts beføjelser (undtagen love, som Irlands præsident allerede har forelagt Supreme Court). De fleste retssager for High Court behandles af en enkelt dommer, selv om der er lovhjemmel til at behandle visse sager, som f.eks. injuriesager, sager om overfald eller uretmæssig frihedsberøvelse, for en dommer og en jury. Sager af ekstraordinær betydning kan prøves af to eller flere dommere i Divisional Courts.

High Court fungerer som appeldomstol for Circuit Court i civile spørgsmål. Bortset fra dens funktion som appeldomstol i civile appelsager fra Circuit Court har High Court ligeledes beføjelser til at prøve afgørelser fra alle retter af lavere instans ved at anordne de særlige retsmidler mandamus, prohibition og certiorari. Disse forholdsregler vedrører ikke den materielle rigtighed af den afgørelse, som de lavere instanser har truffet, men derimod spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger kompetenceoverskridelser.

High Court kan afgøre retlige spørgsmål forelagt af District Court. Den behandler også anmodninger om løsladelse mod kaution i de tilfælde, hvor en person er blevet tiltalt for mord, eller hvor den tiltalte ønsker at anmode om ændring af de betingelser, som District Court har pålagt ham.

High Court sættes almindeligvis i Dublin, hvor den behandler sager i første instans. Den sættes ligeledes en række steder i provinsen, hvor den behandler sager i første instans om erstatning i forbindelse med personskade eller dødsulykker. High Court on Circuit fungerer som appeldomstol for Circuit Court i provinsen.

Circuit Court

Link åbner i nyt vindueCircuit Court er en domstol med begrænset kompetence i civile sager, medmindre der er enighed mellem alle sagens parter, i hvilket tilfælde domstolen har ubegrænset kompetence. Den behandler krav i sager om kontrakter, leje- eller kreditkøbsaftaler og i sager om erstatning uden for kontrakt til en værdi af op til 38 092,14 EUR.

Circuit Court har kompetence i sager vedrørende testamenters gyldighed og i sager vedrørende eje eller leje af fast ejendom, hvor ejendommens skattepligtige værdi ikke overstiger 253,95 EUR. Circuit Court har kompetence i familieretlige sager, herunder sager, der vedrører separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab og appeller fra District Court.

Civile sager bliver i Circuit Court prøvet af en dommer uden en jury. Circuit Court fungerer som appeldomstol for District Court i såvel civile som strafferetlige spørgsmål. Behandlingen af appelsager sker i form af en ny domsforhandling, og Circuit Courts afgørelse er endelig og kan ikke appelleres.

Circuit Court behandler ligeledes alle sager vedrørende ansøgning om spiritusbevilling og fungerer som appeldomstol for afgørelser fra styrelser og nævn som f.eks. Director of Equality Investigations (ligebehandlingsnævnet).

District Court

Link åbner i nyt vindueDistrict Court har lokal og begrænset kompetence. I familieretlige sager har den beføjelse til at træffe afgørelser om underholdsbidrag, polititilhold, forældremyndighed, samværsret og faderskab.

District Court har kompetence til at prøve civile sager, der udspringer af kontrakter, leje- eller kreditkøbsaftaler, sager vedrørende erstatning uden for kontrakt og huslejerestancer eller uretmæssig tilbageholdelse af varer, hvor kravets værdi ikke overstiger 6 348,69 EUR. Den har også kompetence i forbindelse med almindelig fuldbyrdelse af alle domstoles retsafgørelser vedrørende gældsforpligtelser, i forbindelse med en lang række bevillingsbestemmelser, f.eks. vedrørende salg af alkohol og i forbindelse med krav om erstatning for hærværk, hvor kravet ikke overstiger 6 348,69 EUR.

Der findes District Courts over hele landet, i 24 Districts. Generelt behandles en sag det sted, hvor kontrakten blev indgået, eller hvor sagsøgte har bopæl eller udøver sin virksomhed, eller – i bevillingssager – hvor de lokaler, som bevillingsansøgningen omhandler, er beliggende.

Domstole der træffer afgørelse i straffesager

Supreme Court

Link åbner i nyt vindueSupreme Court behandler appeller fra Court of Criminal Appeal i sager, hvor et retligt spørgsmål af ekstraordinær offentlig betydning rejses.

Court of Criminal Appeal

Link åbner i nyt vindueCourt of Criminal Appeal behandler appeller, der iværksættes af personer, der er dømt efter tiltalerejsning ved Circuit Court, Central Criminal Court eller Special Criminal Court.

Special Criminal Court

Link åbner i nyt vindueSpecial Criminal Court blev oprettet med det formål at behandle lovovertrædelser, hvor det bestemmes, at de almindelige domstole er uegnede til at sikre en effektiv retspleje og opretholdelse af offentlig ro og orden. Domstolen sættes af tre dommere og ingen jury.

Central Criminal Court

Link åbner i nyt vindueCentral Criminal Court er afdelingen for straffesager under High Court. Den behandler sager om alvorlig kriminalitet, herunder mord, voldtægt, forræderi og piratvirksomhed samt straffesager under konkurrenceloven fra 2002. Domstolen er sat med en dommer og en jury.

Circuit Criminal Court

Circuit Criminal Court behandler andre lovovertrædelser end dem, der kan behandles af Central Criminal Court. Domstolen sættes af en dommer og en jury. Den behandler appeller fra District Court.

District Court

Link åbner i nyt vindueDistrict Court behandler mindre alvorlige lovovertrædelser (navnlig overtrædelser af speciallovgivningen) og visse forbrydelser. Den sættes kun af en enkelt dommer.

Sidste opdatering: 28/03/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Almindelige domstole - Grækenland

Almindelige domstole – indledning

Civile domstole

Alle tvister mellem privatpersoner behandles af de civile domstole, herunder sager om frivillig kompetence for sådanne domstole i kraft af loven.

De civile domstole omfatter:

  1. højesteret (Άρειος Πάγος)
  2. appeldomstolene (εφετεία)
  3. domstole i første instans med flere dommere (πολυμελή πρωτοδικεία)
  4. domstole i første instans med ét medlem (μονομελή πρωτοδικεία)
  5. civile distriktsdomstole (ειρηνοδικεία).

Straffedomstole

Straffedomstolene behandler straffesager.

Straffedomstolene omfatter:

  1. højesteret
  2. appeldomstole med fem medlemmer (πενταμελή εφετεία)
  3. domstole med blandet jury (μεικτά ορκωτά δικαστήρια)
  4. appeldomstole med blandet jury (μεικτά ορκωτά εφετεία)
  5. appeldomstole med tre medlemmer (τριμελή εφετεία)
  6. domstole for forseelser med tre medlemmer (τριμελή πλημμελειοδικεία)
  7. domstole for forseelser med ét medlem (μονομελή πλημμελειοδικεία)
  8. strafferetlige distriktsdomstole (πταισματοδικεία)
  9. børne- og ungdomsdomstole (δικαστήρια ανηλίκων).

I henhold til særlige love har følgende domstole også strafferetlig kompetence:

  • militærretten (στρατοδικεία)
  • flåderetten (ναυτοδικεία)
  • flyvevåbnets domstole (αεροδικεία).

Disse domstole behandler sager som specialdomstole.

Disse domstole behandler sager, som involverer lovovertrædelser begået af militært personel i hæren, flåden eller flyvevåbnet.

Forvaltningsdomstole

Forvaltningsdomstolene har ansvaret for at løse forvaltningsretlige tvister mellem statens forvaltningsorganer og borgerne.

De almindelige forvaltningsdomstole omfatter forvaltningsdomstole i første instans (διοικητικά πρωτοδικεία) og appelforvaltningsdomstole (διοικητικά εφετεία).

  • Forvaltningsdomstolene i første instans er beklædt med ét eller tre medlemmer, afhængig af tvistens pengemæssige værdi. De behandler skattesager, tvister mellem fysiske personer og socialsikringsorganisationer eller socialpolitiske organisationer samt forvaltningsretlige tvister mellem borgere og nationale eller lokale myndigheder.

Forvaltningsdomstole i første instans med tre medlemmer behandler også appelsager vedrørende afgørelser fra forvaltningsdomstole i første instans med ét medlem.

  • Appelforvaltningsdomstolene behandler appelsager vedrørende afgørelse fra forvaltningsdomstole i første instans med tre medlemmer. De træffer også afgørelser i første instans i sager, hvor der er nedlagt påstand om annullation af forvaltningsakter vedrørende tjenestemænds ansættelse (opsigelser, manglende udnævnelse eller forfremmelse osv.).
  • Generalinspektøren for offentlig forvaltning er en institution, som udgør en del af de almindelige forvaltningsdomstole. Inspektøren er ansvarlig for at føre tilsyn med forvaltningsdomstolene og for at indgive appeller til prøvelse af deres afgørelser.
  • Statsrådet (Συμβούλιο της Επικρατείας) behandler sager i forbindelse med:

begæringer om annullation af forvaltningsakter som følge af tilsidesættelse af lovgivningen, magtfordrejning, manglende kompetence eller formelle undladelser

appeller fra civile, militære, statslige og andre offentligt ansatte til prøvelse af afgørelser fra personaleråd (υπηρεσιακά συμβούλια) om forfremmelse, opsigelse, degradering osv.

begæringer om fornyet prøvelse af afgørelser fra forvaltningsdomstolene.

Juridiske databaser

  1. Webstedet for Link åbner i nyt vindueden græske højesteret. Det er gratis at benytte databasen.
  2. Link åbner i nyt vindueStrafferegister for grækere med ukendt eller udenlandsk fødselsregistreringssted samt ikkestatsborgere.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueHøjesteret

Link åbner i nyt vindueAthens domstol i første instans

Link åbner i nyt vindueThessalonikis domstol i første instans

Link åbner i nyt vinduePiræus' domstol i første instans

Link åbner i nyt vindueStatsrådet

Link åbner i nyt vindueRevisionsretten

Link åbner i nyt vindueDen offentlige anklagemyndighed for dommere ved distriktsdomstole

Link åbner i nyt vindueAthens forvaltningsdomstol i første instans

Sidste opdatering: 19/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Almindelige domstole - Spanien

I artikel 117 i den spanske forfatning fra 1978 fastsættes princippet om retslig enhed baseret på domstolenes organisation og virke

Princippet kommer til udtryk ved eksistensen af én enkelt jurisdiktion, der udgøres af ét enkelt organ af dommere, som udgør de ordinære domstole.

Med hensyn til en lang række domstole fordeles arbejdet mellem dem i henhold til kriterierne for opdeling af kompetenceområder. saglig kompetence, beløb, person, funktion eller region, da retssystemets enhed ikke udelukker eksistensen af forskellige organer med forskellige kompetenceområder.

Almindelige domstole – indledning

Det fastslås i forfatningen af 1978, at Spanien er en social, demokratisk stat, der hylder retsstatsprincippet, og forfatningen angiver frihed, retfærdighed, lighed og politisk pluralisme som værende de grundlæggende værdier i retssystemet.

Forfatningens afsnit VI vedrører retsvæsenet, og i artikel 117 heri fastslås det, at princippet om retslig enhed (unidad jurisdiccional) er grundlaget for domstolenes opbygning og virke.

Disse principper danner grundlaget for opbygningen af domstolssystemet i Spanien, der omfatter ét enkelt retsområde, der administreres af en fælles dommerstand, der beklæder de almindelige domstole.

Der findes mange forskellige domstole, som sager fordeles mellem efter kompetenceområde – sagens genstand, beløb, person, funktion eller region – eftersom den retslige enhed ikke udelukker, at der findes forskellige domstole med forskellige kompetenceområder.

De almindelige domstole er omfattet af loven om domstolsordningen, jf. artikel 122 i forfatningen af 1978.

Der skal sondres mellem tre grundlæggende aspekter:

  • det territoriale aspekt
  • om retten er sat med en enkelt dommer eller fungerer som kollegialt organ
  • kompetenceområde.

Det territoriale aspekt

Det fremgår af begrundelsen i organisk lov 6/1985 af 1. juli 1985 om domstolsordningen, at staten på retsområdet territorialt er inddelt i kommuner, distrikter (partidos), provinser og selvstyrende regioner, hvor kompetencen udøves af fredsdomstole (Juzgados de Paz), førsteinstans- og forundersøgelsesretter (Juzgados de Primera Instancia e Instrucción), forvaltningsdomstole (Juzgados de lo Contencioso-Administrativo), arbejdsretter (Juzgado de lo Social), domstole med ansvar for opsyn med indsatte og deres velfærd (Juzgados de Vigilancia Penitenciaria) samt ungdomsdomstole (Juzgados de Menores), provinsretter (Audiencias Provinciales) og højere domstole i de selvstyrende regioner (Tribunales Superiores de Justicia).

Den nationale straffe- og forvaltningsdomstol (Audiencia Nacional), højesteret (Tribunal Supremo), de centrale forundersøgelsesretter (Juzgados Centrales de Instrucción) og de centrale forvaltningsdomstole (Juzgados Centrales de lo Contencioso-administrativo) har kompetence i hele landet.

Enkelt dommer eller kollegialt organ

Alle retter er sat med en enkelt dommer undtagen i højesteret, den nationale straffe- og forvaltningsdomstol, de højere domstole i de selvstyrende regioner og provinsretterne.

Dommerne ved højesteret er retsformanden, afdelingsformændene (presidentes de sala) og dommerne (magistrados), som i henhold til loven er tilknyttet hver afdeling. Der findes fem afdelinger, den civilretlige, strafferetlige, forvaltningsretlige, arbejdsretlige og militære.

Dommerne ved den nationale straffe- og forvaltningsdomstol (Audiencia Nacional) er en formand, afdelingsformændene og de dommere, der ved lov er tilknyttet hver afdeling (appeller, strafferetlige, forvaltningsretlige og arbejdsretlige anliggender).

De højere domstole (Tribunales Superiores de Justicia) i de selvstyrende regioner består af fire afdelinger (civilretlig, strafferetlig, forvaltningsretlig og arbejdsretlig). Dommerne er her en retsformand, som også er formand i den civilretlige og den strafferetlige afdeling, afdelingsformændene og de dommere, som ved lov er tilknyttet hver afdeling.

Dommerne i provinsretterne (Audiencias Provinciales) er en retsformand og to eller flere dommere. De behandler civil- og straffesager. Flere afdelinger kan have samme sammensætning.

Justitskontoret (Oficina Judicial)

I den organiske lov om domstolsordningen beskrives justitskontoret som en administrativ enhed, der bistår dommerne og domstolene i deres arbejde.

De blev oprettet for at øge effektiviteten og gennemsigtigheden i retssagerne, ensrette sagsbehandlingen og tilskynde til samarbejde og samordning mellem de forskellige forvaltninger. Dette kontor er med andre ord indført for at sikre offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet tæt på borgerne, overholdelse af de værdier, der er forankret i forfatningen, og opfyldelse af borgernes faktiske behov.

Med denne nye organisatoriske model er der indført nogle moderne ledelsesteknikker, som er baseret på en kombination af forskellige forvaltningsenheder: enheder, der yder direkte støtte til retssager svarende til de gamle domhuse (juzgados), der bistår dommeren i sagsbehandlingen, og fælles processuelle tjenester, der varetages af justitssekretærer (Secretarios Judiciales), som udfører og træffer beslutning om alle opgaver, der ikke er af streng retlig karakter, såsom at modtage dokumenter, behandle indkaldelser, fuldbyrde afgørelser, udenretslige sager, antagelse af en sag til behandling i retten, meddelelser til parterne, afhjælpning af processuelle mangler osv.

Der er tre former for fælles processuelle tjenester:

  • den almindelige tjeneste
  • den almindelige sagsstyringstjeneste
  • den almindelige håndhævelsestjeneste.

Den nye organisationsmodel blev indført i Burgos og Murcia i november 2010. I februar 2011 blev der oprettet et justitskontor i Cáceres og Ciudad Real og i juni 2011 i León, Cuenca og Mérida. I Ceuta og Melilla vil der blive oprettet justitskontorer i 2013. Denne model fungerer den side om side med den tidligere model for domhuse (juzgados og tribunals), som findes andre steder i Spanien.

KOMPETENCEOMRÅDE

Ud over det territoriale aspekt behandler domstolene mange forskellige slags sager i fire domstolssystemer:

Civile domstole: behandler tvister, der ikke udtrykkeligt kan henføres til en anden domstolsklasse. De kan derfor beskrives som almindelige domstole.

Straffedomstole: behandler sager inden for det strafferetlige system. Ifølge spansk lovgivning kan en civilsag, der anlægges i forbindelse med en straffesag, dog anlægges samtidig med straffesagen. I så fald fastlægger straffedomstolen den erstatning, der skal betales for at genoprette den skade, som overtrædelsen eller forseelsen har forvoldt.

Forvaltningsdomstole: efterprøver lovligheden af myndighedernes handlinger og behandler erstatningskrav, der fremsættes mod dem.

Arbejdsretter: behandler krav fremsat efter arbejdsmarkedslovgivningen, både i individuelle tvister mellem arbejdstagere og arbejdsgivere i forbindelse med en arbejdskontrakt og i forbindelse med overenskomster samt socialsikringskrav eller krav mod staten, når denne er ansvarlig ifølge arbejdsmarkedslovgivningen.

Ud over disse fire domstolssystemer findes der også militærdomstole i Spanien.

Militærdomstolene er en undtagelse fra princippet om retslig enhed.

Link åbner i nyt vindueForfatningen fastlægger principperne for retslige aktiviteter og for den retslige enhed, samtidig med at den indeholder/omfatter særlige bestemmelser for militærdomstole og – i tilfælde af belejring – altid underlagt principperne i artikel 117.5 i forfatningen.

I fredstid er militærdomstolenes kompetence begrænset til det rent militære område, nemlig sager vedrørende adfærd, som betegnes som en overtrædelse af den militære straffelov. Kompetencen udvides til at omfatte enhver form for lovovertrædelse for udstationerede tropper. I krigstid tillader lov 4/1987 om militærdomstolenes kompetence og opbygning en ændring af dette kompetenceområde, men denne beslutning skal træffes af parlamentet (Cortes Generales) eller regeringen, hvis den får beføjelse hertil.

Militærdomstolene består af professionelt militærpersonale, medlemmer af de væbnede styrker og repræsentanter for forsvarsministeriet.

Militærdomstolssystemet består af de regionale militærdomstole (Juzgados Togados Territoriales), de centrale militærdomstole (Juzgados Togados Centrales), de højere regionale militærdomstole (Tribunales Militares Territoriales) og den centrale militærdomstol (Tribunal Militar Central). Den øverste militærdomstol i dette system er dog højesterets femte afdeling.

Oprettelsen af en militær afdeling i højesteret, der, for så vidt angår procedurer og medlemmernes status, er underlagt samme bestemmelser som de øvrige afdelinger, betyder, at de to domstolsstrukturer, der udgør den dømmende magt, forenes i det øverste lag.

Medlemmerne af denne afdeling kommer både fra de almindelige domstole og militærdomstolene, hvilket er en garanti for ligevægt på det øverste domstolsniveau, idet denne afdeling almindeligvis anmodes om at behandle appelsager om formalitetsspørgsmål og genoptagelse af sager, selv om den naturligvis også har kompetence i særlige sager, der involverer personer i høje stillinger inden for militæret.

I Spanien findes der ikke noget system med ekstraordinære domstole, men inden for de allerede nævnte retssystemer er oprettet særlige domstole på specifikke områder, f.eks. domstole, der behandler sager om vold mod kvinder, domstole med ansvar for opsyn med indsatte og deres velfærd samt ungdomsdomstole. Disse domstole henhører under kategorien almindelige domstole, men er specialiseret på de respektive områder. Yderligere oplysninger kan fås på faktabladet om særlige domstole i Spanien.

Efter analysen af de fire eksisterende retssystemer i Spanien følger en gennemgang af de forskellige domstoles saglige kompetence.

Det civilretlige system

Første afdeling i højesteret (Sala I del Tribunal Supremo), de selvstyrende regioners højere domstoles civil- og strafferetlige afdeling (la Sala de lo Civil y Penal del Tribunal Superior de Justicia), provinsretternes civilretlige afdelinger (las Secciones Civiles de las Audiencias Provinciales), førsteinstansretterne (los Juzgados de Primera Instancia), fredsdomstolene (los Juzgados de Paz) og visse særlige domstole (familieretter (Juzgados de Familia), handelsretter (Juzgados Mercantiles), domstole for sager vedrørende fællesskabsvaremærker (Juzgados de Marca Comunitaria) og domstole, der behandler sager om vold mod kvinder (Juzgados de Violencia sobre la Mujer)) har alle kompetence inden for det civilretlige system.

Handelsretter, domstole for sager vedrørende fællesskabsvaremærker og domstole, der behandler sager om vold mod kvinder, beskrives i detaljer i faktabladet om særlige domstole i Spanien.

Det strafferetlige system

Anden afdeling i højesteret (la Sala 2ª del Tribunal del Supremo), den nationale domstols strafferetlige afdeling (la Sala de lo Penal de la Audiencia Nacional), de selvstyrende regioners højere domstoles civil- og strafferetlige afdeling (la Sala Civil y Penal de los Tribunales Superiores de Justicia), provinsretternes strafferetlige afdelinger (las Secciones Penales de la Audiencias Provinciales), straffedomstolene (los Juzgados de lo Penal), forundersøgelsesretterne (los Juzgados de Instrucción), ungdomsdomstolene (Juzgados de Menores), domstole med ansvar for opsyn med indsatte og deres velfærd (Juzgados de Vigilancia Penitenciaria), domstole, der behandler sager om vold mod kvinder (Juzgados de Violencia contra la Mujer) og fredsdomstole (Juzgados de Paz) har alle kompetence inden for rammerne af det strafferetlige system.

Ungdomsdomstole, domstole med ansvar for opsyn med indsatte og deres velfærd samt domstole, der behandler sager om vold mod kvinder, beskrives i detaljer i faktabladet om særlige domstole i Spanien.

Det forvaltningsretlige system

Domstole med kompetence i det forvaltningsretlige system er højesterets tredje afdeling (Sala 3ª del Tribunal Supremo), den nationale domstols forvaltningsretlige afdeling (Sala Contencioso-Administrativa de la Audiencia Nacional), de selvstyrende regioners højere domstoles forvaltningsretlige afdeling (la Sala Contencioso-Administrativa de los Tribunales Superiores de Justicia) og forvaltningsdomstolene (los Juzgados de lo Contencioso Administrativo).

Det arbejdsretlige system

Det arbejdsretlige system består af højesterets fjerde afdeling (la Sala 4ª del Tribunal Supremo), den nationale domstols arbejdsretlige afdeling (la Sala de lo Social de la Audiencia Nacional), de selvstyrende regioners højere domstoles arbejdsretlige afdeling (la Sala de lo Social de los Tribunales Superiores de Justicia) og arbejdsretterne.

Alle ovenstående domstoles kompetence er fastlagt i den Link åbner i nyt vindueorganiske lov om domstolsordningen.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDOMSTOLSSTYRELSEN I SPANIEN

Link åbner i nyt vindueDEN ORGANISKE LOV OM DOMSTOLSORDNINGEN

Sidste opdatering: 12/03/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Almindelige domstole - Frankrig

Dette afsnit indeholder en oversigt over de almindelige domstole i Frankrig.

De almindelige domstole - indledning

Førsteinstansdomstole

Domstole i civilsager

1. Førsteinstansretten for større sager (Tribunal de grande instance)

Førsteinstansretten for større sager behandler tvister mellem enkeltpersoner (civilretlige sager) om beløb over 10 000 EUR.

Den er desuden, uanset beløbsstørrelse, kompetent til at behandle tvister på følgende områder:

  • Familieret: ægteskab, slægtskab, adoption, borteblivelse
  • Ændring af civilstandsakter
  • Arv
  • Administrative bøder udstedt af personregisterføreren
  • Fast ejendom
  • Opløsning af foreninger
  • Rekonstruktion, betalingsstandsning og konkurs når skyldneren hverken er en erhvervsvirksomhed eller er indskrevet i erhvervsregistret
  • Forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme for selvstændige i landbrugssektoren
  • Registreringsafgifter, tinglysningsafgifter, stempelafgifter samt tilsvarende skatter og afgifter
  • Forretningslejemål undtagen tvister vedrørende fastsættelse af prisen i forbindelse med nyt eller forlængelse af lejemål, erhvervslejemål og aftaler om midlertidige erhvervslejemål
  • Anfægtelse af ægtheden af officielle dokumenter
  • Civile søgsmål vedrørende ærekrænkelse eller offentlige og ikke-offentlige injurier, mundtlige eller skriftlige.

Den strafferetlige afdeling af førsteinstansretten for større sager hedder tribunal correctionel og er kompetent til at pådømme lovovertrædelser i mellemkategorien (délits) (se nedenfor).

Førsteinstansretten for større sager består af juridiske dommere: en retspræsident, en næstformand, dommere, statsadvokaten, vicestatsanklagere og stedfortrædere.

Der findes også en række specialiserede domstole:

  • Ungdomsretten (le juge des enfants), som er kompetent til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af udsatte mindreårige og dømme i sager vedrørende mindre lovovertrædelser (contraventions et délits) begået af mindreårige. Ved private strafferetssager kan den udelukkende idømme opdragende foranstaltninger. Når dommeren er formand for retten, bistås han af to lægdommere, og domstolen kan pålægge opdragende sanktioner og afsige domme.
  • Fuldbyrdelsesdommeren (le juge de l'application des peines), som har til opgave at fastlægge betingelserne for fuldbyrdelse af frihedsstraffe. Når dommeren griber ind i sager, hvor der er idømt frihedsstraf (fængsel), har han beføjelse til at ændre dommen (f.eks. åbent fængsel, udgangstilladelse, betinget løsladelse, elektronisk overvågning). Når dommeren griber ind i et åbent forløb, skal han følge og føre tilsyn med den dømtes strafafsoning (f.eks. betinget fængselsstraf, samfundstjeneste, offentligt tilsyn…).
  • Undersøgelsesdommeren (le juge d'instruction), som under opsyn af appelretten har ansvaret for at træffe alle fornødne foranstaltninger for at få belyst sagen. Undersøgelsesdommeren indsamler alle bevismidler i sagen, uanset om de er belastende eller begunstigende. Når dommeren mener, at undersøgelsen er afsluttet, meddeler han enten tiltalefrafald eller henviser den sigtede til nævningeretten (cour d'assises) eller kriminalretten (tribunal correctionnel) for domfældelse. Undersøgelsesdommeren kan ikke indlede en undersøgelse på eget initiativ, men skal have sagen henvist fra statsadvokaten eller fra ofret i forbindelse med en klage, hvor ofret indtræder som civil part.

Førsteinstansretten for større sager har normalt sæde i departementets hovedby, men kan også findes i andre kommuner. Den 1. januar 2013 fandtes der 161 førsteinstansretter for større sager.

2. Link åbner i nyt vindueFørsteinstansretten for mindre sager (Tribunal d'instance)

Førsteinstansretten for mindre sager behandler tvister mellem enkeltpersoner (civilretlige sager) om beløb under 10 000 EUR.

Den har endvidere materielle kompetencer (f.eks. udlæg i løn, livrente, valgtekniske spørgsmål, lejemål) og administrative kompetencer. Den ledende justitssekretær ved førsteinstansretten for mindre sager kan således udstede erklæringer om fransk nationalitet.

Den strafferetlige afdeling, politiretten (tribunal de police), har kompetence til at dømme lovovertrædelser i kategori fem (se nedenfor).

Dommeren ved førsteinstansretten for mindre sager fungerer desuden som dommer i værgemålssager (juge des tutelles) (med undtagelse af værgemål for mindreårige, som siden en lov af 12. maj 2009 hører under familieretten under førsteinstansretten for større sager (juge aux affaires familiales du tribunal de grande instance)).

Førsteinstansretten for mindre sager består af en eller flere dommere, men sagerne behandles af én enkelt dommer.

Førsteinstansretten for mindre sager har normalt sæde i hovedbyen i retskredsen (arrondissement). Den 1. januar 2013 fandtes der 307 førsteinstansretter for mindre sager.

3. Nærdomstolen (Juridiction de proximité)

Nærdomstolen behandler civilretlige tvister om beløb under 4 000 EUR.

Den er endvidere kompetent til at dømme lovovertrædelser i de fire første kategorier.

Anklagemyndigheden er repræsenteret af en offentlig stævningsmand.

4. Link åbner i nyt vindueHandelsretten (Tribunal de commerce)

Handelsretten behandler tvister vedrørende transaktioner mellem erhvervsdrivende, kreditinstitutter eller mellem erhvervsdrivende og kreditinstitutter samt tvister vedrørende handelsselskaber eller handelstransaktioner mellem personer. Den behandler endvidere sager vedrørende selskaber i økonomiske vanskeligheder.

Handelsretten består af lægdommere, som alle er erhvervsdrivende. De vælges for 2 eller 4 år af en valgforsamling bestående af nuværende og tidligere dommere ved retten samt repræsentanter for erhvervslivet i handelsrettens retskreds.

Den 1. januar 2013 fandtes der 134 handelsretter.

5. Link åbner i nyt vindueArbejdsretten (Conseil de prud'hommes)

Arbejdsretten behandler individuelle tvister mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i forbindelse med en arbejdsaftale eller lærlingeaftale.

Den består af lægdommere (voldgiftsmænd), der vælges af og ligeligt repræsenterer arbejdsgiverne og arbejdstagerne. Den er opdelt i fem specialiserede områder (ledelse, industri, handel og tjenesteydelser, landbrug, øvrige aktiviteter). I tilfælde af stemmelighed mellem de fire voldgiftsmænd, træffer formanden, der er dommer ved førsteinstansretten for mindre sager, afgørelse.

Der findes en eller flere arbejdsretter i hvert departement og mindst én i retskredsen for førsteinstansretten for større sager.

Der findes i alt 210 voldgiftsretter.

6. Link åbner i nyt vindueRetten for socialsikringsspørgsmål (Tribunal des affaires de la sécurité sociale)

Retten for socialsikringsspørgsmål behandler tvister mellem socialsikringsorganer og brugerne (f.eks. problemer ved optagelse i en socialsikringsordning, tildeling og fastsættelse af ydelser…).

Den består af en formand (dommer ved førsteinstansretten for større sager) og lægdommere, som vælges for 3 år af præsidenten for appelretten med udgangspunkt i en liste, der inden for hver retskreds opstilles af regionaldirektøren for ungdom, sport og social samhørighed efter forslag fra de mest repræsentative faglige organisationer. Udvælgelsen kræver også en udtalelse fra formanden for retten for socialsikringsspørgsmål.

Der findes 115 retter for socialsikringsspørgsmål.

7. Retten for tvister vedrørende tab af arbejdsevne (Tribunal du contentieux de l'incapacité)

Retten for tvister vedrørende tab af arbejdsevne behandler tvister vedrørende en socialt sikret persons invaliditet eller tab af arbejdsevne, dvs. arten eller omfanget af tab af arbejdsevne som følge af sygdom eller en arbejdsulykke eller invaliditet som følge af sygdom eller ulykker uden for arbejdet.

Retten består af en formand (æresdommer eller anden kompetent person), en bisidder, der repræsenterer arbejdstageren, og en bisidder, der repræsenterer arbejdsgiveren eller den selvstændige (begge vælges for 3 år af præsidenten for appelretten i den retskreds, hvor retten har sæde, med udgangspunkt i en liste, der er udarbejdet af regionaldirektøren for ungdom, sport og social samhørighed efter forslag fra de mest repræsentative faglige organisationer).

Der findes 26 retter for tvister vedrørende tab af arbejdsevne.

Den nationale domstol for tvister vedrørende tab af arbejdsevne og fastsættelse af forsikringssummen ved arbejdsulykker (cour nationale de l'incapacité et de la tarification de l'assurance des accidents du travail) fungerer som appelret, men træffer ligeledes afgørelse som eneste instans i tvister vedrørende forsikringssummen ved arbejdsulykker.

8. Link åbner i nyt vindueDen paritetiske jordbrugsret (Tribunal paritaire des baux ruraux)

Den paritetiske jordbrugsret er kompetent til at behandle tvister mellem ejere af landbrugsjord og forpagtere vedrørende forpagtning og delforpagtning, kvægforpagtning, opsigelig forpagtning, forpagtning med dyrkningsforpligtelse, langtidsforpagtning og aftaler om at benytte jord som græsningsarealer.

Formanden for den paritetiske jordbrugsret er en dommer fra førsteinstansretten for mindre sager. Vedkommende bistås af 4 lægdommere (2 ejere og 2 forpagtere), som vælges for 6 år med udgangspunkt i en valgliste udarbejdet af borgmestrene efter forslag fra nævnet for udarbejdelse af valglister.

Domstole i straffesager

1. Nævningeretten (Cour d'assises)

Nævningeretten har kompetence til at dømme de mest alvorlige lovovertrædelser (crimes), som kan straffes med mellem 10 års fængsel og fængsel på livstid.

Hvert departement har en nævningeret, som ikke er permanent, men samles, når det er nødvendigt. I de største departementer er den dog nærmest permanent.

Den består af 3 juridiske dommere: en formand (afdelingsformand eller rådgiver ved appelretten) og 2 assessorer (rådgivere ved appelretten eller dommere ved førsteinstansretten for større sager i det departement, hvor retten er sat) samt et nævningeting (6 tilfældigt valgte borgere). Den behandler også sager, hvor mindreårige har begået forbrydelser. Assessorerne fungerer i disse sager som dommere ved en ungdomsdomstol (juges des enfants).

Visse forbrydelser under terror-, militær- eller narkotikalovgivningen dømmes af en nævningeret, der udelukkende består af juridiske dommere.

Anklagemyndigheden er repræsenteret af en offentlig anklager.

2. Kriminalretten (Tribunal correctionnel)

Kriminalretten har kompetence til at dømme større lovovertrædelser (délits), der kan straffes med mellem højst 10 års fængsel og en bødestraf på 3 750 EUR eller mere. Den er tilknyttet førsteinstansretten for større sager og består normalt af 3 dommere, med undtagelse af de sager, der kan dømmes af en enkelt dommer.

Anklagemyndigheden er repræsenteret af statsadvokaten eller en stedfortræder.

3. Politiretten (Tribunal de police)

Politiretten har kompetence til at dømme mindre lovovertrædelser (contraventions) i kategori fem (f.eks. bøder). Den har sæde i førsteinstansretten for mindre sager, og består af én dommer herfra.

Anklagemyndigheden er repræsenteret af statsadvokaten eller en stedfortræder.

4. Nærdomstolen (Juridiction de proximité)

Nærdomstolen har kompetence til at dømme mindre lovovertrædelser (contraventions) i kategori 1-4. Den har sæde i førsteinstansretten for mindre sager, og sagerne afgøres af én enkelt dommer.

Anklagemyndighedens funktioner udøves normalt af en politidirektør.

5. Specialretter (Juridictions spécialisées)

Der findes også specialretter for visse strafferetlige tvister, f.eks. søretter (i øjeblikket 14), som er kompetente til at dømme visse lovovertrædelser i forbindelse med søfart.

Andeninstansdomstole

Appelretten er retten i anden instans. Den genbehandler de retlige og faktiske omstændigheder i sager, hvori der allerede er afsagt dom af retten i første instans.

Den består udelukkende af juridiske dommere: en præsident, afdelingsformænd og rådgivere (med undtagelse af nævningeappelretten, jf. nedenfor).

Hver appelret omfatter specialiserede afdelinger (civil-, social-, handels- og straffesager), som hver består af 3 juridiske dommere: en afdelingsformand og to rådgivere.

Nævningerettens afgørelser pådømmes i appel af et andet nævningeting, der er udpeget af afdelingen for straffesager under kassationsretten (cour de cassation). Appelnævningeretten (cour d'assises d'appel) består af 9 nævninge.

Appelinstansen ved retten for tvister vedrørende tab af arbejdsevne er den nationale domstol for tvister vedrørende tab af arbejdsevne og fastsættelse af forsikringssummen ved arbejdsulykker (cour nationale de l'incapacité et de la tarification de l'assurance des accidents du travail).

Anklagemyndigheden er repræsenteret af statsadvokaten eller en offentlig anklager eller stedfortrædere herfor.

Kassationsretten (Cour de cassation)

Kassationsretten er den øverste domstol, og har sæde i Paris. Den tager ikke stilling til de faktiske omstændigheder og beviser, men har til opgave at kontrollere, at de afgørelser, der er truffet af retterne, er i overensstemmelse med loven og retsplejebestemmelserne. Den udgør dermed ikke en tredje instans, men sikrer retsenheden, og fungerer således som det regulerende retslige organ til at sikre lovformelige retslige procedurer.

Den behandler sager, der forelægges via en "kassationsappel" (pouvoir de cassation) af en person, der har været part i en domsafgørelse, eller af anklagemyndigheden.

Hvis retten finder, at domsafgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med retsforskrifterne, "kasserer" den afgørelsen. Sagen henvises i disse tilfælde til en domstol til fornyet rettergang.

I modsat fald forkaster den appellen, hvorved den anfægtede afgørelse gøres endelig.

Kassationsretten kan undtagelsesvis "kassere" afgørelsen uden at henvise sagen til fornyet rettergang, hvis selve sagens realitet ikke skal pådømmes igen. Ved at kassere sagen uden at henvise den til fornyet rettergang kan den også afslutte en tvist, når de faktiske omstændigheder, der er blevet fastlagt og bedømt i første instans, giver mulighed for at anvende den relevante retsregel.

Kassationsretten er opdelt i afdelinger (tre civile afdelinger, en handelsafdeling, en socialafdeling, en straffeafdeling), som hver består af juridiske dommere, en formand og rådgivere. Afhængigt af sagens karakter kan den træffe afgørelser i blandede afdelinger (mindst tre) eller i plenum (præsidenten, formændene for hver afdeling og rådgiverne).

Anklagemyndigheden er repræsenteret af statsadvokaten (procureur général) og anklagerne.

Juridiske databaser

De juridiske databaser i Frankrig er offentligt tilgængelige på internettet. Webstedet Link åbner i nyt vindueLégifrance indeholder afgørelser fra kassationsretten og appeldomstolene:

  • CASS-databasen indeholder offentliggjorte afgørelser fra kassationsretten
  • INCA-databasen indeholder ikke-publicerede afgørelser
  • CAPP-databasen indeholder afgørelser fra appeldomstolene

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, der er gratis adgang til databasen.

Kort beskrivelse af indholdet

Afgørelserne findes på fransk og enkelte afgørelser oversættes også til engelsk, arabisk eller mandarin.

  • CASS-databasen indeholder 120 000 afgørelser, og der registreres årligt 2 100 nye
  • INCA-databasen indeholder 246 000 afgørelser, og der registreres årligt 10 000 nye
  • CAPP-databasen indeholder 19 000 afgørelser, og der registreres årligt 20 000 nye

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRetternes kompetence - Frankrig

Sidste opdatering: 02/10/2013

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Almindelige domstole - Italien

Dette afsnit indeholder oplysninger om opbygningen af de almindelige domstole i Italien.

Almindelige domstole – indledning

De almindelige domstole er opdelt i:

  • civile domstole, der har til formål at beskytte rettigheder i forhold mellem private parter eller mellem private parter og den offentlige forvaltning i situationer, hvor forvaltningen under udøvelsen af sine pligter krænker den private parts rettigheder
  • straffedomstole, hvor domstolene skal afgøre, om de straffesager, der anlægges af de offentlige anklagere mod enkeltpersoner, er velbegrundede.

Civile sager og straffesager reguleres af særskilte retsplejelove: den civile retsplejelov (codice di procedura civile) og strafferetsplejeloven (codice di procedura penale).

Straffesager anlægges af en offentlig anklager (pubblico ministero), der er kvalificeret som dommer ved de almindelige domstole (se sidste afsnit i forfatningens artikel 107).

Civile sager kan anlægges af en hvilken som helst offentlig eller privat part (l'attore, sagsøger) mod en anden part (il convenuto, sagsøgte).

Civile domstole

Fredsdommere (giudici di pace) er honorære dommere (giudici onorari), der har kompetence i mindre vigtige sager.

Underretterne (tribunali) er domstole i første instans i alle andre tvister og behandler appeller af fredsdommernes afgørelser.

Børne- og ungdomsdomstole (tribunali per i minorenni) og børne- og ungdomsafdelinger under appeldomstolene (sezioni per i minorenni delle corti di appello) har kompetence i sager vedrørende mindreårige, hvor de almindelige domstole ikke har kompetence.

Der findes også afdelinger under underretterne og under appeldomstolene med speciale i arbejdsretlige sager.

Appeldomstolene (corti di appello) er domstole i anden instans.

Kassationsdomstolen (Corte di Cassazione eller Corte Suprema di Cassazione) med sæde i Rom er den højeste instans i retssystemet og tager stilling til, om afgørelser fra andre domstole er truffet i overensstemmelse med lovgivningen.

Straffedomstole

Fredsdommere behandler sager vedrørende mindre lovovertrædelser.

Underretterne er domstole i første instans, der behandler alle straffesager, som ligger uden for fredsdommernes eller nævningedomstolenes kompetence, samt appeller af fredsdommernes afgørelser.

Børne- og ungdomsdomstolene og børne- og ungdomsafdelingerne under appeldomstolene er domstole i første og anden instans, der behandler alle lovovertrædelser begået af mindreårige.

Nævningedomstolene (corti d'assise) er domstole i første instans, der behandler de alvorligste lovovertrædelser.

Appeldomstolene er domstole i anden instans.

Nævningeappeldomstolene (corti di assise di appello) er domstole i anden instans, hvortil det er muligt at appellere afgørelser truffet af nævningedomstolene.

Tilsynsdomstolene (tribunali di sorveglianza) og tilsynsafdelingerne (uffici di sorveglianza) fører tilsyn med fuldbyrdelsen af fængselsstraffe og bøder samt anvendelsen af straffuldbyrdelsesloven.

Kassationsdomstolen tager stilling til, om afgørelser fra andre domstole er truffet i overensstemmelse med loven. Den behandler ankesager vedrørende afgørelser fra en hvilken som helst domstol. Dette gælder både civile sager og straffesager samt afgørelser, hvor den personlige frihed er blevet indskrænket. I visse tilfælde kan en sag indbringes direkte for kassationsdomstolen.

Kassationsdomstolen er den højeste instans i retssystemet. I henhold til artikel 65 i den grundlæggende lov om retssystemet (legge fondamentale sull'ordinamento giudiziario), lov nr. 12 af 30. januar 1941, er domstolens primære funktioner bl.a. at sikre "korrekt anvendelse og ensartet fortolkning af lovgivningen, ensartethed i den nationale lovgivning og respekt for grænserne mellem de forskellige domstoles kompetencer". En af dens grundlæggende roller er derfor at sikre, at lovgivningen anvendes ensartet med henblik på at sikre retssikkerheden.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der i Italien er en domstol i tredjeinstans, kan det anføres, at kassationsdomstolen efter de gældende regler kun kan efterprøve de faktiske omstændigheder i en sag, hvis de er fastslagt ved en lavere instans, og kun for så vidt som det er nødvendigt for at bedømme de retsmidler, som der efter lovgivningen er adgang til at anvende som begrundelse for at indbringe en sag for kassationsdomstolen.

Sidste opdatering: 18/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Almindelige domstole - Cypern

Cyperns retssystem består af domstole i to instanser: højesteret (Ανώτατο Δικαστήριο), der pådømmer appeller af domme afsagt af en domstol i første instans, og følgende domstole i første instans:

  • distriktsdomstole (Επαρχιακά Δικαστήρια)
  • kriminaldomstole (Κακουργιοδικεία)
  • domstole for lejekontrol (Δικαστήριο Ελέγχου Ενοικιάσεων)
  • militærdomstolen (Στρατοδικείο).

·         familiedomstole (Οικογενειακά Δικαστήρια)

·         arbejdsretter (Δικαστήριο Εργατικών Διαφορών)

Almindelige domstole – indledning

Højesteret

Højesteret består af 13 dommere, hvoraf en er retspræsident. Højesteret har følgende kompetencer:

Appeldomstol

Højesteret pådømmer alle appeller af domme i civil- og straffesager afsagt af domstole i første instans. Appeller behandles normalt af et kollegium bestående af tre dommere. Behandling af en appelsag er baseret på retsprotokollen fra den lavere instans (højesteret afhører kun vidner under helt særlige omstændigheder). Højesteret kan som appeldomstol stadfæste, ændre eller omstøde den appellerede dom, eller den kan give pålæg om fornyet domsforhandling.

Forvaltningsdomstol

Højesteret er enekompetent til at pådømme klager over beslutninger, handlinger eller undladelser fra personer eller organer med en udøvende eller administrativ funktion. Højesteret kan ophæve enhver udøvende eller administrativ handling, der udgør magtmisbrug eller strider mod loven eller forfatningen.

Prærogative retskendelser

Højesteret er enekompetent til at udstede prærogative retskendelser af typen habeas corpus, mandamus, certiorari, quo warranto og prohibition.

Søret

Højesteret er domstol i første instans og appeldomstol i søretssager. Som domstol i første instans pådømmes sagen af en enkelt dommer, mens appelsager pådømmes af det samlede dommerkollegium.

Anfægtelse af valgresultater

Som valgdomstol er højesteret enekompetent til at pådømme sager vedrørende fortolkning og anvendelse af valglove.

Forfatningsanliggender

Højesteret har kompetence til at pådømme en lovs forenelighed med forfatningen og til at løse magt- eller kompetencekonflikter mellem de forskellige statslige organer. Højesteret pådømmer også, om love, i forbindelse med hvilke Cyperns præsident (Πρόεδρος της Δημοκρατίας) udøver sin forfatningsmæssige ret til at forelægge spørgsmål for forfatningsdomstolen, er forfatningsstridige.

Distriktsdomstole

Distriktsdomstolene er kompetente til at pådømme civile søgsmål i første instans (med undtagelse af søretssager) og straffesager med en strafferamme på op til fem års fængsling. Der findes en distriktsdomstol i alle administrative distrikter i Cypern. Sagerne behandles af en enkelt dommer, og der er ikke noget nævningeting.

Kriminaldomstole

Kriminaldomstole pådømmer udelukkende straffesager. Kun de alvorligste sager, hvor strafferammen overstiger fem års fængsling, indbringes normalt for en kriminaldomstol. Hver kriminaldomstol består af tre dommere. Alle afgørelser er flertalsafgørelser. Der er ikke noget nævningeting.

Juridiske databaser

Der findes ingen officiel juridisk database. Der findes en række private juridiske databaser – nogle, hvor adgang er betinget af abonnement, andre, hvortil der er gratis adgang.

De indeholder oplysninger om domme og primær lovgivning.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueCyperns højesteret

Sidste opdatering: 23/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Almindelige domstole - Letland

Dette afsnit indeholder oplysninger om opbygningen af de almindelige domstole i Letland.

Almindelige domstole – indledning

I Letland udøves den dømmende magt af byretter og distriktsdomstole, regionale domstole og højesteret.

Civil- og straffesager i Letland kan behandles ved 40 domstole, der indgår i en ordning med tre instanser: 34 byretter eller distriktsdomstole (rajonu vai pilsētu tiesas), fem regionale domstole (apgabaltiesas) og højesteret (Augstākā tiesa).

Byretter og distriktsdomstole i Letland:

  1. Inden for den stedlige kompetence for den regionale domstol i Kurzeme (Kurzemes apgabaltiesa):
  • distriktsdomstolen i Kuldiga (Kuldīgas rajona tiesa)
  • byretten i Liepaja (Liepājas tiesa)
  • distriktsdomstolen i Saldus (Saldus rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Talsi (Talsu rajona tiesa)
  • byretten i Ventspils (Ventspils tiesa).
  1. Inden for den stedlige kompetence for den regionale domstol i Latgale (Latgales apgabaltiesa):
  • distriktsdomstolen i Balvi (Balvu rajona tiesa)
  • byretten i Daugavpils (Daugavpils tiesa)
  • distriktsdomstolen i Krāslava (Krāslavas rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Ludza (Ludzas rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Preili (Preiļu rajona tiesa)
  • byretten i Rēzekne (Rēzeknes tiesa).
  1. Inden for den stedlige kompetence for den regionale domstol i Riga (Rīgas apgabaltiesa):
  • byretten i Jūrmala (Jūrmalas pilsētas tiesa)
  • distriktsdomstolen i Ogre (Ogres rajona tiesa)
  • den centrale distriktsdomstol i Riga (Rīgas pilsētas Centra rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Riga for Kurzeme (Rīgas pilsētas Kurzemes rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Riga for Latgale (Rīgas pilsētas Latgales priekšpilsētas tiesa)
  • distriktsdomstolen i Riga for Vidzeme (Rīgas pilsētas Vidzemes priekšpilsētas tiesa)
  • distriktsdomstolen i Riga for Zemgale (Rīgas pilsētas Zemgales priekšpilsētas tiesa)
  • distriktsdomstolen i Riga Nord (Rīgas pilsētas Ziemeļu rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Riga (Rīgas rajona tiesa)
  • byretten i Sigulda (Siguldas tiesa).
  1. Inden for den stedlige kompetence for den regionale domstol i Vidzeme (Vidzemes apgabaltiesa):
  • distriktsdomstolen i Alūksne (Alūksnes rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Cēsis (Cēsu rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Gulbene (Gulbenes rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Limbaži (Limbažu rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Madona (Madonas rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Valka (Valkas rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Valmiera (Valmieras rajona tiesa).
  1. Inden for den stedlige kompetence for den regionale domstol i Zemgale (Zemgales apgabaltiesa):
  • distriktsdomstolen i Aizkraukle (Aizkraukles rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Bauska (Bauskas rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Dobele (Dobeles rajona tiesa)
  • byretten i Jelgava (Jelgavas tiesa)
  • distriktsdomstolen i Jēkabpils (Jēkabpils rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Tukums (Tukuma rajona tiesa).

Forvaltningssager behandles af:

  • distriktsforvaltningsdomstolen (Administratīva rajona tiesa)
  • den regionale forvaltningsdomstol (Administratīva rajona tiesa)
  • højesterets afdeling for forvaltningssager (Augstākās tiesas Senāta Administratīvo lietu departaments).

Den regionale forvaltningsdomstols og distriktsforvaltningsdomstolens stedlige kompetence dækker i hver sag hele Letlands administrative territorium. Distriktsforvaltningsdomstolen har fem retsbygninger, en i hver retsdistrikt, dvs. i Riga, Jelgava, Rēzekne, Valmiera og Liepāja.

Retlig kompetence efter emneområde

Ifølge Link åbner i nyt vinduestrafferetsplejeloven behandler en byret eller distriktsdomstol alle straffesager som domstol i første instans. Distriktsdomstolen i Riga Vidzeme fungerer som domstol i første instans i straffesager, der omfatter statshemmeligheder. En dom afsagt af en distriktsdomstol eller en byret, der appelleres efter proceduren for appel af den fulde dom (apelācija), behandles af den regionale domstol som appeldomstol. En dom afsagt af en lavere domstol kan kun appelleres til højesteret for så vidt angår retsspørgsmål (kasācija). Ved byretten og distriktsdomstolen behandles straffesager af en enkelt dommer. Hvis straffesagen er særligt kompleks, kan formanden for førsteinstansdomstolen beslutte, at sagen skal behandles af et kollegium bestående af tre af den pågældende domstols dommere. Appeller i straffesager behandles af et dommerkollegium, uanset om der er tale om appeller af den fulde dom eller appel til prøvelse af et retligt spørgsmål.

Ifølge Link åbner i nyt vinduecivile retsplejeloven behandles sager i første instans af en distriktsdomstol eller en byret, medmindre der er tale om sager, der ved lov er henlagt til en regional domstol. Sager om ubestridt fuldbyrdelse af betalingskrav (bezstrīdus piespiedu izpildīšana) og om fuldbyrdelse af betalingskrav indbragt for en domstol (saistību piespiedu izpildīšana brīdinājuma kārtība) behandles af den relevante byrets eller distriktsdomstols fogedkontor. Regionale domstole behandler følgende sager som førsteinstansdomstole:

  • tvister om retten til fast ejendom undtagen bodeling mellem ægtefæller
  • obligationsretlige sager, hvis fordringens størrelse overstiger 150 000 LVL
  • sager om beskyttelse af patentrettigheder, varemærker og beskyttede geografiske betegnelser
  • sager om kreditinstitutters insolvens og likvidation.

Ifølge den civile retsplejelov behandles en sag af den regionale domstol, hvis den omfatter flere fordringer, hvoraf nogle henhører under en distriktsdomstols eller byrets kompetence og andre under en regional domstol, eller hvis en byret eller en distriktsdomstol har anerkendt et modkrav, der henhører under en regional domstols kompetence. Rigas regionale domstol har kompetence som førsteinstansdomstol i civile sager, der berører statshemmeligheder. Ved retten i første instans behandles civile sager af en enkelt dommer, mens en appel (appel af den fulde dom eller til prøvelse af et retligt spørgsmål) behandles af et dommerkollegium.

Sager vedrørende forvaltningsovertrædelser behandles af distriktsdomstolen eller byretten samt af regionale domstole med kompetence inden for civile sager og straffesager. I henhold til Link åbner i nyt vindueLetlands lov om forvaltningsovertrædelser kan en afgørelse truffet af en højere administrativ myndighed indbringes for en distriktsdomstol eller byret. En kendelse afsagt af en distriktsdomstol eller byret indbringes for en regional domstol, hvis dette er udtrykkelig bestemt i den lettiske lov om forvaltningsadministrative overtrædelser. En kendelse afsagt af en appeldomstol i en forvaltningssag kan ikke kæres og får retskraft den dag, den afsiges.

Ifølge Link åbner i nyt vindueforvaltningsloven behandles forvaltningssager i første instans ved en distriktsforvaltningsdomstol, medmindre andet er fastlagt i lovgivningen. Hvis en sag behandles ved distriktsforvaltningsdomstolen i første instans, og denne skal efterprøve oplysninger, som berører statshemmeligheder, behandles den af distriktsforvaltningsdomstolen i Riga. Hvis det ved lov er fastsat, at en forvaltningssag skal behandles i første instans af den regionale forvaltningsdomstol eller højesterets afdeling for forvaltningsanliggender og ikke distriktsforvaltningsdomstolen, indsendes den relevante begæring til den regionale forvaltningsdomstol eller højesteret. En part i en forvaltningssag kan appellere den fulde dom eller kendelse afsagt af en domstol i første instans, medmindre det ved lov er fastsat, at dommen/kendelsen ikke kan appelleres, eller at der kun kan indgives appel til prøvelse af et retligt spørgsmål. En dom afsagt af distriktsforvaltningsdomstolen, som endnu ikke har fået retskraft, kan appelleres til den regionale forvaltningsdomstol. En part i en forvaltningssag kan appellere en appeldomstols dom eller en kendelse for så vidt angår et retligt spørgsmål, hvis retten har tilsidesat materielle eller formelle bestemmelser eller er gået ud over sin kompetence under sagens behandling. Ved retten i første instans behandles forvaltningssager af en enkelt dommer eller et dommerkollegium, mens de afgøres af et dommerkollegium ved en appeldomstol, uanset om der er tale om en appel af den fulde dom eller appel til prøvelse af et retligt spørgsmål.

Ifølge Link åbner i nyt vinduepatentloven behandler den regionale domstol i Riga som domstol i første instans følgende sager vedrørende den retlige beskyttelse af opfindelser i civile sager om:

  • genindsættelse i rettigheder til et patent
  • ophævelse af et patent
  • brugsrettigheder
  • krænkelse af et patent
  • fastlæggelse af ikke-overtrædelse
  • tildeling af licens, bestemmelser i en licenskontrakt eller overholdelse af disse bestemmelser
  • ret til erstatning på grund af manglende mulighed for at bruge en opfindelse frit.

Ifølge Link åbner i nyt vinduedesignloven behandler den regionale domstol i Riga i første instans følgende sager vedrørende den retlige beskyttelse af design:

  • anerkendelse af rettigheder til et design
  • tvister vedrørende en kendelse, der gør registrering af et design ugyldig
  • retsstridig brug af et design (overtrædelse i forbindelse med et design)
  • tildeling af licens, bestemmelser i en licenskontrakt eller overholdelse af disse bestemmelser.

Højesteret består af senatet, som er sammensat af tre afdelinger (afdelingen for civile sager, afdelingen for straffesager og afdelingen for forvaltningssager) og to kamre (kammeret for civile sager og kammeret for straffesager). Kamrene behandler appeller af den fulde dom afsagt af regionale domstole i første instans. Senatet er en retsinstans, der behandler appeller af alle domme vedrørende retlige spørgsmål afsagt af distriktsdomstole eller byretter, og er domstol i første instans i sager, der vedrører statsrevisionens afgørelser (Valsts kontroles padome) efter proceduren i artikel 55 i lov om statsrevisionen. I hvert kammer behandles sagerne af et kollegium af tre dommere. I højesterets senat behandles sager af et kollegium af tre dommere eller i særlige sager, der er fastlagt ved lov, af flere dommere.

Juridiske databaser

Databasens navn og URL-adresse

Link åbner i nyt vinduePortalen for de nationale domstole

Link åbner i nyt vindueHøjesteret

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, der er gratis adgang.

Databasens indhold i korte træk

Portalen for de nationale domstole indeholder et udvalg af alle almindelige domstoles domme i civile sager, straffesager og forvaltningssager. Oplysningerne kan findes i afsnittene Tiesu nolēmumi ("kendelser") og E-Pakalpojumi ("e-tjenester").

Højesterets portal indeholder et arkiv over retspraksis med både aktuelle kendelser afsagt af senatet og samlinger af eksempler på retspraksis. Oplysningerne kan findes i afsnittet Tiesu informācija ("Retslige oplysninger").

Baggrund

De oplysninger, der offentliggøres på de nationale domstoles portal, og senatets kendelser og samlinger med eksempler på retspraksis, der er tilgængelige på højesterets portal, findes indtil videre kun på lettisk.

Sidste opdatering: 29/05/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Almindelige domstole - Litauen

Denne side indeholder oplysninger om Litauens almindelige domstole.

Almindelige domstole – indledning

I Litauen findes der 56 domstole med generel domstolskompetence:

  • Litauens højesteret (Lietuvos Aukščiausiasis Teismas)
  • Litauens appeldomstole (Lietuvos apeliacinis teismas)
  • 5 regionaldomstole (apygardos teismai)
  • 49 distriktsdomstole (byretter) (apylinkės teismai).

Litauens højesteret

Litauens højesteret er den eneste kassationsdomstol (sidste instans), der kan kontrollere gældende domme, afgørelser og kendelser afsagt af domstolene med generel kompetence.

Domstolen har udviklet en ensartet retspraksis for fortolkning og anvendelse af love og andre retsakter.

Man kan finde flere oplysninger på højesterets websted.

Litauens appeldomstole

Appeldomstolene er appelinstans for domme afsagt af regionaldomstole (i første instans). Den behandler også forespørgsler om anerkendelse af afgørelser fra udenlandske eller internationale domstole og udenlandske eller internationale voldgiftsretter og fuldbyrdelsen heraf i Litauen samt udfører andre funktioner, der er pålagt domstolen i henhold til lovgivningen.

Formanden for appeldomstolen tilrettelægger og kontrollerer regionaldomstolenes og disses dommeres forvaltningsmæssige virke i overensstemmelse med retsplejeloven.

Man kan finde flere oplysninger på webstedet for Link åbner i nyt vindueAppeldomstolene.

Regionaldomstole

En regionaldomstol er en førsteinstansdomstol, der behandler straffe- og civilretlige sager, som i kraft af loven henhører under dens kompetence. Den behandler også appelsager vedrørende domme, afgørelser og kendelser afsagt af distriktsdomstolene.

Formanden for regionaldomstolen tilrettelægger og kontrollerer distriktsdomstolenes og disses dommeres forvaltningsmæssige virke inden for domstolens kompetence i overensstemmelse med retsplejeloven.

Distriktsdomstole

En distriktsdomstol er førsteinstansdomstol for følgende sagstyper:

  • Straffesager
  • Civile sager
  • Sager om administrative forseelser (som i kraft af loven henhører under dens kompetence)
  • Sager, der henvises til den af pantedommere
  • Sager, der vedrører fuldbyrdelse af afgørelser og domme.

En dommer ved en distriktsdomstol varetager også hvervet som forundersøgelsesdommer og fuldbyrdelsesdommer ud over de funktioner, som distriktsdomstolen er pålagt ved lov.

Sidste opdatering: 18/02/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Almindelige domstole - Luxembourg

Dette afsnit indeholder en oversigt over de almindelige domstole i Luxembourg.

De almindelige domstole - indledning

Domstolene skal i henhold til forfatningen udøve den dømmende magt og kun anvende generelle og lokale bekendtgørelser og regulativer, hvis de er i overensstemmelse med lovgivningen.

Juridiske domstole (juridictions de l'ordre judiciaire)

Højesteret

Øverst i de juridiske domstoles hierarki findes højesteret, der omfatter en kassationsdomstol (Cour de Cassation) og en appelret (Cour d'Appel) samt en anklagemyndighed (Parquet Général).

Følgende sager indbringes primært for kassationsdomstolen, der består af et kammer med fem dommere: annulations- eller kassationssøgsmål vedrørende domme afsagt af appelrettens forskellige kamre og højesteretsdomme. Der er advokattvang.

Appelretten består af 10 kamre med hver tre dommere. Den behandler civil-, handels- og strafferetlige sager samt sager, der er blevet behandlet ved arbejdsretter i Luxembourgs to retsdistrikter. Der er advokattvang i alle sager undtagen straffesager og sager om foreløbige forholdsregler. Appelrettens strafferetlige afdeling behandler appelsager fra distriktsdomstolens strafferetlige afdeling. Denne afdeling træder sammen med fem dommere.

Distriktsdomstole

Luxembourg er opdelt i to retsdistrikter, og i hver af disse findes en distriktsdomstol, nemlig i Luxembourg og Diekirch.

De to distriktsdomstole er opdelt i afdelinger, der træder sammen med tre dommere; ved hver af domstolene findes der en anklagemyndighed bestående af en statsanklager og stedfortrædere. Ved hver domstol har undersøgelsesdommere til opgave at undersøge strafferetlige overtrædelser og eventuelt mindre overtrædelser.

På det civil- og handelsretlige område fungerer distriktsdomstolene som en generel domstol, der behandler alle sager, hvor det ikke udtrykkeligt er fastsat, at en anden domstol er kompetent som følge af sagens art eller værdi.

Disse domstole har kompetence til at behandle alle sager, hvor sagsgenstandens værdi er på mindst 10 000 EUR.

De har i medfør af loven enekompetence til at behandle bestemte typer sager som følge af disses art. De har i medfør af loven enekompetence til at behandle f.eks. anmodninger om at fuldbyrde domme afsagt af udenlandske domstole og dokumenter udfærdiget af udenlandske offentlige embedsmænd. Distriktsdomstolene udøver også såkaldt "frivillig retspleje" i forbindelse med f.eks. adoption, værgemål og myndiggørelse.

Distriktsdomstolene behandler appelsager vedrørende domme afsagt i første instans af fredsdommere inden for domstolenes distrikt.

En retssag ved distriktsdomstolene anlægges principielt ved stævning, som fogeden (huissier de justice) forkynder for modparten.

Formændene for distriktsdomstolene eller de dommere, der afløser disse, behandler anmodninger om foreløbige forholdsregler, hvor de i hastesager på det civil- og handelsretlige område skal afsige en foreløbig dom.

Distriktsdomstolene fungerer som straffedomstole. De er kompetente til at pådømme alle overtrædelser, dvs. både mindre grove og grove straffesager, som distriktsdomstolenes eller appelrettens forundersøgelseskammer henviser hertil. De tiltalte skal selv møde for retten, undtagen hvis overtrædelsen kun straffes med bøde; de kan i disse tilfælde lade sig repræsentere af en advokat.

Principielt er der advokattvang ved distriktsdomstolene undtagen i bestemte tilfælde, der er fastsat i loven, f.eks. på det handelsretlige område eller i forbindelse med foreløbige forholdsregler, hvor parterne selv kan føre sagen.

Fredsdommere

Der findes tre fredsdommere, en i Luxembourg, en i Esch-sur-Alzette (Luxembourgs retsdistrikt) og en i Diekirch (Diekirchs retsdistrikt).

På det civil- og handelsretlige område behandler fredsdommerne alle de sager, hvor de i medfør af den nye civile retsplejelov eller andre retsregler er kompetente. De er kompetente i sager, hvor sagsgenstandens værdi er på mindst 2 000 EUR og som appelinstans i sager, hvor sagsgenstandens værdi er på mindst 10 000 EUR.

De fungerer som sidste instans i forbindelse med f.eks. udlæg i lønninger og pensioner samt fordelingen af de herved indkomne beløb op til værdien af fordringen.

Principielt anlægges sager, der behandles af fredsdommere, ved stævning. Nogle sager anlægges ved udfyldelse af en anmodning på retskontoret. Parterne kan selv møde op i retten eller lade sig repræsentere. Denne repræsentant kan være en advokat, en ægtefælle, en slægtning i op eller nedadgående linje, en slægtning i sidelinje til og med tredje led samt personer, der udelukkende er tilknyttet en af parternes personlige tjeneste eller virksomhed.

På det strafferetlige område fungerer en fredsdommer som politidommer. En politidommer tager sig af lovovertrædelser, der straffes med bøder på 25-250 EUR, og grovere lovovertrædelser, hvor de fungerer som forundersøgelsesinstans og henviser sagerne til politiretten.

Fredsdommere behandler desuden overtrædelser, der medfører hårdere straffe end de politisanktioner, som de i medfør af loven kan idømme. Domme afsagt af politiretten kan altid appelleres. Appelfristen er 40 dage at regne fra afsigelsen af dommen, eller i tilfælde af udeblivelsesdom fra den personlige forkyndelse heraf til den pågældende eller på bopælen. Appelsager indbringes for kriminalretten.

I tilknytning til hver fredsdommer er der også en arbejdsret, som behandler tvister vedrørende ansættelses- og lærlingekontrakter. Afgørelserne kan appelleres til højesteret.

Juridiske databaser

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, adgangen til databasen er gratis.

Kort beskrivelse af indholdet

Se websted for Link åbner i nyt vinduejuridiske domstole.

Se webstedet for Link åbner i nyt vindueforvaltningsdomstole.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet

Sidste opdatering: 20/12/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Almindelige domstole - Ungarn

Dette afsnit indeholder oplysninger om opbygningen af de almindelige domstole i Ungarn

Almindelige domstole - Indledning

Det civilretlige system

Domstole i første instans

Distriktsdomstole og generelle domstole

Alle sager, der ikke ved lov henvises til de generelle domstole, behandles af distriktsdomstolene (járásbíróságok).

De generelle domstole (törvényszékek) fungerer som domstole i første instans i forbindelse med:

  • sager vedrørende ejendomsret, hvor kravet overstiger 30 mio. HUF (ca. 106 000 EUR), undtagen hvis sagen er anlagt i forbindelse med en skilsmissebegæring
  • sager vedrørende ophavsret og beslægtede rettigheder og industriel patentbeskyttelse
  • sager vedrørende erstatningskrav for skade forvoldt af personer, der handler i embeds medfør inden for rammerne af deres offentlige forvaltningskompetence
  • sager vedrørende internationale aftaler om transport af varer
  • sager vedrørende håndhævelse af borgerrettigheder, der opstår som følge af krænkelse af ideelle rettigheder, herunder erstatningskrav for sådanne krænkelser, hvis de er rejst i forbindelse med eller under proceduren
  • sager vedrørende værdipapirer
  • injuriesager
  • visse selskabsretlige sager, der er fastlagt i lovgivningen:
    1. sager vedrørende ophævelse af en afgørelse truffet af registreringsdomstolen om godkendelse af en registreringsansøgning
    2. sager vedrørende anerkendelsesdomme om fundatsers eller vedtægters eksistens, ugyldighed eller retsvirkning
    3. sager vedrørende domstolsprøvelse af beslutninger truffet af erhvervsorganisationer
    4. sager vedrørende medlemskab mellem medlemmer (tidligere medlemmer) og erhvervsorganisationer og mellem medlemmer (tidligere medlemmer) indbyrdes
    5. sager vedrørende erhvervelse af kvalificerede andele
    6. sager vedrørende ændring af reglerne om det ansvar, der påhviler personer, som ejer aktier i et selskab med begrænset ansvar
  • visse sager vedrørende registrerede organisationer, der ikke er erhvervsorganisationer:
    1. sager anlagt mod sådanne organisationer af det organ, der fører tilsyn med dem
    2. sager vedrørende medlemskab mellem medlemmer (tidligere medlemmer) og erhvervsorganisationer og mellem medlemmer (tidligere medlemmer) indbyrdes
  • sager vedrørende finansieringskontrakter indgået med leverandører af tjenesteydelser
  • sager vedrørende fastsættelse af faktiske omstændigheder, hvor kravet overstiger ovennævnte beløb
  • sager vedrørende urimelige kontraktvilkår
  • erstatningssager anlagt i forbindelse med parternes ret til retfærdig rettergang og for at afslutte en sag inden et rimeligt tidsrum
  • sager, der i henhold til lovgivningen falder under de generelle domstoles kompetence.
  • Hvis en af medsagsøgerne hører under en generel domstols kompetence, falder sagen under denne domstols kompetence.

Domstole i anden instans

Generelle domstole (törvényszékek): I sager, der falder under distriktsdomstolenes kompetence i første instans, og i sager behandlet af administrative retter og arbejdsretten.

Regionale appeldomstole (ítélőtáblák): I sager, der falder under de generelle domstoles kompetence i første instans.

Kúria (højesteret): I sager, der henvises fra de regionale appeldomstole. Endvidere i sager, hvor en generel domstol har truffet en afgørelse som domstol i første instans, og hvor sagens parter via deres advokater fremsætter en fælles anmodning om, at sagen afgøres ved Kúria (højesteret) - hvis anken skyldes en krænkelse af materiel ret. Der kan kun indgives anmodning til Kúria (højesteret) om et behandle sager vedrørende ejendomsret, hvis kravet overstiger 500 000 HUF (ca. 1 840 EUR).

Kúria (højesteret) træffer også afgørelse i forbindelse med begæringer om domstolsprøvelse.

Domstolenes sammensætning

Retten i første instans består normalt af én dommer, men der kan ved lov fastsættes tilfælde, hvor retten består af én juridisk dommer og to bisiddere, der tilsammen udgør et tremandspanel. Bisidderne har samme rettigheder og forpligtelser under retssagen som den juridiske dommer. Det er dog kun juridiske dommere, der kan beklæde en domstol alene og fungere som retspræsident for et panel.

Retten i anden instans(generelle domstole og regionale appeldomstol) består af et panel af tre juridiske dommere.

I forbindelse med domstolsprøvelser, består Kúria (højesteret) af tre (eller i visse særligt komplekse sager fem) juridiske dommere.

Domstolenes kompetence

Generel kompetence: Som hovedregel er den domstol, hvor sagsøgte har sin faste adresse, kompetent til at handle, hvis ingen anden domstol har enekompetence. I lovgivningen er der desuden fastsat yderligere kompetenceregler (f.eks. afhænger kompetencen af sagsøgte bopæl, hvis vedkommende ikke har fast adresse).

Lovgivningen anerkender også særlige kriterier ud over generel kompetence (alternativ kompetence, enekompetence).

I tilfælde af alternativ kompetence, hvor der ikke er tale om enekompetence, kan sagsøger anlægge sag ved en anden domstol efter eget valg inden for lovgivningens rammer i stedet for ved en domstol med generel kompetence (f.eks. kan en sag om forældremyndighed anlægges ved den domstol, hvor barnet har sin faste adresse, og en erstatningssag kan anlægges ved den domstol, der er kompetent i det område, hvor skaden skete osv.)

I tilfælde af enekompetence kan der kun anlægges sag ved en bestemt domstol.

Det strafferetlige system

Domstole i første instans

Generelt har distriktsdomstolene kompetence til at behandle straffesager.

De generelle domstole kan dog behandle straffesager i følgende særlige tilfælde:

a)      forbrydelser, der kan straffes med 15 års fængsel eller mere eller med fængsel på livstid

b)      forbrydelser mod staten (kapitel X i den ungarske straffelov)

c)      forbrydelser mod menneskeheden (kapitel XI i den ungarske straffelov)

d)     flere gerningsmænds forsøg på at begå mord, uagtsomt manddrab (straffelovens § 166, stk. 3 og 4), mord begået i affekt (straffelovens § 167), fysisk skade med væsentlig risiko for dødsfald (eller med døden til følge) (tredje punktum i straffelovens § 170, stk. 6 og 7), kidnapning (straffelovens § 175/A), menneskehandel (straffelovens § 175/B), forbrydelser mod reglerne om medicinske indgreb og medicinsk forskning og retten til selv at vælge lægehjælp (afsnit II i kapitel XII i straffeloven)

e)      forbrydelser mod den ordentlige afvikling af valg, folkeafstemninger, borgerinitiativer og europæiske borgerinitiativer (straffelovens § 211), misbrug af særlige data (afsnit III i kapitel XV i straffeloven), misbrug af embede (afsnit IV af kapitel XV i straffeloven), vold mod en person, der står under international beskyttelse (§ 232 i straffeloven), fængselsopstand (straffelovens § 246), hindring af internationale retsinstansers frie udøvelse af deres virksomhed (straffelovens § 2947B) forbrydelser mod det offentlige internationale retsvæsen (afsnit VII og VIII i kapitel XV i straffeloven).

f)       terrorhandlinger (straffelovens § 261), krænkelse af internationale økonomiske restriktioner (straffelovens § 261/A), bemægtigelse af luftfartøjer, tog, skibe eller køretøjer til massetransport eller køretøjer, der er egnet til dette formål (straffelovens § 262), deltagelse i en kriminel organisation (straffelovens § 263/C)

g)      misbrug af militærprodukter og -ydelser samt produkter med mere end ét formål (straffelovens § 263/B), insiderhandel (straffelovens § 299/A), investeringssvindel (straffelovens § 299/B), oprettelse af pyramidespil (straffelovens § 299/C), hvidvaskning af penge (straffelovens § 303)

h)      forstyrrelse af den offentlige orden med store eller alvorlige økonomiske tab til følge (straffelovens § 259, stk. 2b), forstyrrelse af driften af offentlige forsyningsselskaber med store eller ekstraordinært alvorlige økonomiske tab til følge (straffelovens § 260, stk. 3 og 4), forbrydelser mod computersystemer og data med store eller meget store skader til følge (straffelovens § 300/C, stk. 4b og 4c), skattesvig og manglende opfyldelse af tilsyns- og overvågningsforpligtelser i forbindelse med skattesvig med store indtægtstab til følge (straffelovens § 310, stk. 4), skattesvig begået i forbindelse med ansættelse (straffelovens § 310/A, stk. 4a, 5a og 6 samt § 310/A), misbrug af likvide midler med store eller meget store skader til følge (straffelovens § 313/C, stk. 5a, og § 313/C, stk. 6), tyveri af (straffelovens § 316, stk. 6a, og § 316, stk. 7) og underslæb vedrørende (straffelovens § 317, stk. 6a, og § 317, stk. 7) genstande af stor eller meget stor værdi, bedrageri med store eller meget store skader til følge (straffelovens § 318, stk. 6a, og § 318, stk. 7), uretmæssig tilegnelse af midler med store eller meget store økonomiske tab til følge (straffelovens § 319, stk. 3c og stk. 3d), forsømmelig forvaltning af midler med store eller alvorlige økonomiske tab til følge (straffelovens § 320, stk. 2), røveri (straffelovens § 321, stk. 4b) og plyndring (straffelovens § 322, stk. 3a) af store værdier, hærværk med store eller meget store skader til følge (straffelovens § 324, stk. 5 og 6), modtagelse af stjålne varer af stor eller meget stor værdi (straffelovens § 326, stk. 5a, og § 326, stk. 6), krænkelse af ophavsret og beslægtede rettigheder med store eller meget store økonomiske tab til følge (straffelovens § 329/A, stk. 3) og krænkelse af rettigheder, der er beskyttet af lovgivningen vedrørende industrielle patenter (straffelovens § 329/D, stk. 3)

i)        forbrydelser, der er underlagt militær ret.

j)        Kommunistiske forbrydelser og forbrydelser, der ikke er omfattet af en forældelsesfrist i henhold til folkeretten, og som er fastlagt i loven om strafansvaret for og manglende anvendelse af forældelse for forbrydelser mod menneskeheden og retsforfølgelse af visse forbrydelser begået under det kommunistiske diktatur.

Domstolenes kompetenceområde bestemmes som hovedregel af, hvor den strafbare handling begås.

Hvis den tiltalte har begået forbrydelser, der falder under forskellige domstoles kompetence, er den generelle domstol kompetent til at behandle sagen.

Domstole i anden instans

Generelle domstole: I sager, der falder under distriktsdomstolens kompetence i første instans.

Regionale appeldomstole: I sager, der falder under de generelle domstoles kompetence i første instans.

Kúria (højesteret):I sager, der falder under en regional appeldomstols kompetence, og hvor denne domstols afgørelse kan ankes.

Domstole i tredje instans

Regionale appeldomstole: I sager, der falder under de generelle domstoles kompetence i anden instans.

Kúria (højesteret):I sager, der afgøres af en regional appeldomstol i anden instans.

Domstolenes sammensætning

I sager, hvor forbrydelsen kan straffes med otte års fængsel eller mere, fungerer distriktsdomstolen som et panel af én juridisk dommer og to bisiddere. I andre sager beklædes domstolen af dommeren.

Den generelle domstol behandler også som domstol i første instans retssager via et panel bestående af én juridisk dommer og to bisiddere.

Domstolen sættes i anden og tredje instansmed et panel af tre juridiske dommere. Kúria (højesteret) sættes med et panel af tre eller fem juridiske dommere.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDe ungarske domstoles officielle website

Sidste opdatering: 04/07/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Almindelige domstole - Malta

Dette afsnit indeholder oplysninger om opbygningen af de almindelige domstole i Malta.

Almindelige domstole – indledning

Nedenstående tabeller indeholder oplysninger om Maltas civile domstole og straffedomstole.

Civile domstole

Appeldomstolen

Anden instans

Appel

Appeldomstolen behandler appelsager fra de civile domstole som både over- og underinstans.

i) Denne domstol behandler appelsager fra 1. afdeling af den civile domstol og fra afdelingen for familieret under den civile domstol.

ii) Civile appelsager fra byretten, domstolen for mindre søgsmål og de administrative domstole behandles også af denne domstol.

i) Består af tre dommere

ii) Består af én dommer

Den civile domstol

1. afdeling af den civile domstol

Afdelingen for frivillig retspleje under den civile domstol




Afdelingen for familieret under den civile domstol

Første instans

1. afdeling af den civile domstol behandler civil- og/eller handelssager, der ligger uden for byrettens kompetenceområde. Inden for den civile domstols forfatningsretlige kompetenceområde behandler den også sager om overtrædelse af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, der er fastlagt i forfatningen og i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Afdelingen for frivillig retspleje under den civile domstol er ansvarlig for nedlæggelse af forbud mod eller umyndiggørelse af utilregnelige personer, udnævnelse af værger for disse personer, behandling af arvesager og godkendelse af testamentariske eksekutorer. Afdelingen fungerer endvidere som opbevaringssted for hemmelige testamenter.

Denne domstol behandler alle sager af familiemæssig karakter, f.eks. omstødelse af ægteskaber, separation, skilsmisse, underholdsbidrag og sager vedrørende forældremyndighed.

Beklædes af en dommer




Beklædes af en dommer





Beklædes af en dommer

Byretten

Første instans

I civile sager fungerer byretten kun som en domstol i første instans, der behandler sager om krav, som generelt ikke overstiger 15 000 EUR.

Beklædes af en magistrat

Byretten for Gozo

Første instans

Byretten for Gozo har i civile sager et todelt kompetenceområde.

Den fungerer som underinstans på linje med den tilsvarende domstol i?/på Malta og

som overinstans med samme kompetence som 1. afdeling af den civile domstol, bortset fra det forfatningsretlige kompetenceområde, og som afdelingen for frivillig retspleje under den civile domstol.

Beklædes af en magistrat

Domstolen for småkrav

Første instans

Denne domstol behandler summariske krav, som ikke overstiger 5 000 EUR, efter ret og billighed.

Beklædes af en opmand ("adjudicator")

Straffedomstole

Appeldomstolen for straffesager

Anden instans

Appeldomstol

Denne domstol fungerer som overinstans og behandler appelsager fra personer, der er blevet dømt ved straffedomstolene.

Denne domstol fungerer som underinstans og behandler appelsager vedrørende domme i straffesager afsagt af byretten.

Består af tre dommere

Består af én dommer

Straffedomstolen

Første instans

Denne domstol fungerer som straffedomstol og behandler straffesager, der ligger uden for byrettens kompetenceområde.

Beklædes af en dommer, der bistås af en jury på ni medlemmer

Byretten

Første instans

I straffesager er rettens område todelt. Den træffer afgørelse i straffesager, der ligger inden for dens kompetenceområde, og som undersøgelsesdomstol i forbindelse med forbrydelser, der ligger inden for straffedomstolens kompetenceområde.

i) Straffesager – byretten har kompetence til at behandle alle sager vedrørende lovovertrædelser, der kan straffes med op til seks måneders fængsel.

ii) Undersøgelser – byretten foretager indledende undersøgelser i forbindelse med strafbare handlinger og sender de tilsvarende dokumenter til statsadvokaten. Hvis den tiltalte ikke gør indsigelser, kan statsadvokaten sende sager, der kan straffes med op til 10 års fængsel, tilbage til byretten med henblik på behandling og pådømmelse.

Beklædes af en magistrat

Byretten for Gozo

Første instans

I straffesager har byretten for Gozo samme kompetenceområde som byretten, når denne fungerer som straffedomstol og undersøgelsesdomstol.

Beklædes af en magistrat

Ungdomsdomstolen

Første instans

Ungdomsdomstolen behandler sager mod og om mindreårige under 16 år og kan også afsige domme om anbringelse af børn uden for hjemmet.

Beklædes af en magistrat og to andre personer

Juridiske databaser

Der henvises til den maltesiske webside "Domstolssystemet i medlemsstaterne Malta", som indeholder detaljerede oplysninger om og links til relevante databaser.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueMinisteriet for justitsanliggender, kultur og lokale myndigheder

Link åbner i nyt vindue Domstolstjenester

Link åbner i nyt vindue Domstolstjenester – Sentenzi Online

Link åbner i nyt vindue Domstolstjenester – Retssager

Link åbner i nyt vindueDomstolstjenester – Brug af retsbygninger

Link åbner i nyt vindueDomstolstjenester – Statistik

Link åbner i nyt vindueDomstolstjenester – Tvangsauktioner

Link åbner i nyt vindue Domstolstjenester – Formularer (på maltesisk)

Link åbner i nyt vindueRetssagkyndige

Link åbner i nyt vindueJuridiske tjenester (Maltas love)

Sidste opdatering: 22/12/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side nederlandsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Almindelige domstole - Nederlandene

Dette afsnit indeholder oplysninger om de almindelige domstole i Nederlandene.

Almindelige domstole

Nedenfor angives navnene på domstolene i Nederlandene:

  • distriktsdomstol (Rechtbank): første instans i alle civilretlige og strafferetlige sager
  • appeldomstol (Gerechtshof): appelinstans for alle civilretlige og strafferetlige sager
  • højesteret (Hoge Raad): højeste ret for alle civilretlige og strafferetlige sager.

Juridiske databaser

Oplysninger kan findes på webstedet om Link åbner i nyt vindueretsvæsenet i Nederlandene.

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, der er gratis adgang.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDet nederlandske retsvæsen og Nederlandenes højesteret

Sidste opdatering: 29/11/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Almindelige domstole - Østrig

I det følgende afsnit beskrives de almindelige civil- og strafferetlige domstole i Østrig.

Almindelige domstole - indledning

De almindelige domstole er organiseret i fire niveauer. Følgende domstole pådømmer for tiden (november 2014) retssager:

  • 116 distriktsretter (Bezirksgerichte)
  • 20 delstatsretter (Landesgerichte)
  • 4 appelretter (Oberlandsgerichte)
  • Højesteret (Oberster Gerichtshof)

Siden begyndelsen af 2013 er antallet af distriktsretter gradvist blevet begrænset til 116 (siden 1. juli 2014) ved sammenlægninger af distriktsretter i delstaterne Oberösterreich, Niederösterreich og Steiermark. Der er allerede planlagt en yderligere sammenlægning pr. 1. juli 2016, hvorefter der kun vil være 115 distriktsretter.

Følgende statsadvokaturer repræsenterer det offentlige på det strafferetlige område:

  • 16 statsadvokaturer (Staatsanwaltschaften)
  • Central statsadvokatur for retsforfølgelse af økonomisk kriminalitet og korruption (Zentrale Staatsanwaltschaft zur Verfolgung von Wirtschaftsstrafsachen und Korruption)
  • 4 overstatsadvokaturer (Oberstaatsanwaltschaften)
  • Rigsadvokaturen (Generalprokurator)

Endelig er der 27 fængsler til fuldbyrdelse af frihedsstraf

A. Domstolsorganisation: Det civilretlige og det strafferetlige system

Tvister behandles i første omgang af enten distrikts- eller delstatsretterne. I civile sager afgrænses retternes kompetence som hovedregel på grundlag af sagens art (Eigenzuständigkeit), i alle andre sager er det værdien af søgsmålets genstand (Wertzuständigkeit), der er afgørende. Sagens art går altid forud for værdien.

I straffesager afgrænses retternes kompetence efter strafferammen for den forbrydelse, der er rejst tiltale for.

Distriktsretterne (første niveau)

Distriktsretterne er retter i første instans. De behandler:

  • Civile sager af en værdi på op til 15 000 EUR (Wertzuständigkeit)
  • visse tvister (uafhængigt af kravets størrelse), navnlig familie, leje og fogedsager (Eigenzuständigkeit)
  • Afgørelser i vissestraffesager, hvor straffen ikke overstiger en bøde, en bøde med en fængselsstraf på op til ét år eller alene en fængselsstraf på op til ét år (f.eks. uagtsom legemsbeskadigelse eller tyveri).

Delstatsretter og retter i første instans (andet niveau)

Delstatsretterne (i straffesager) og retterne i første instans (i civile sager) behandler:

  • I første instans alle retssager, der ikke er henlagt til distriktsretterne. Derudover henhører sager i forbindelse med lovgivningen om ansvar for atomskader, offentligretligt erstatningsansvar, databeskyttelse samt sager om konkurrence og intellektuel ejendomsret under deres kompetence.
  • I anden instans appeller af distriktsretternes afgørelser.

Appelretter og retter i anden instans (tredje niveau)

Disse retter udgør tredje niveau på organisationsplanen. De er beliggende i Wien (for Wien, Niederösterreich og Burgenland), Graz (for Steiermark og Kärnten), Linz (for Oberösterreich og Salzburg) og Innsbruck (for Tirol og Vorarlberg).

Disse retter fungerer i civile sager og straffesager altid som appeldomstole (i anden instans).

Desuden spiller de en særlig rolle i retsforvaltningen (Justizverwaltung). Præsidenten for appelretten, henholdsvis for retten i anden instans, leder justitsforvaltningen for alle de retter, der ligger i dennes retskreds. Under udøvelse af denne funktion er han udelukkende underlagt justitsministeren.

Højesteret (fjerde niveau)

Oberster Gerichtshof i Wien er øverste instans i civile sager og straffesager. Sammen med forfatningsdomstolen (Verfassungsgericht) og forvaltningsdomstolen (Verwaltungsgericht) betegnes den som højesteret. Det betyder, at dens afgørelser ikke kan appelleres på nationalt plan.

Højesterets praksis er afgørende for den ensartede anvendelse af lovgivningen på hele forbundsstaten Østrigs område.

Selv om de underordnede domstole ikke er retligt forpligtet til at følge dens afgørelser, bruger de normalt højesterets praksis som rettesnor.

B. Det Civilretlige system

Det civilretlige system er opdelt i almindelige civile sager, arbejdsretlige sager, handelsretlige sager og voldgiftssager.

Under den almindelige civilproces hører privatretlige sager, der ikke henhører under handelsretternes eller arbejdsretternes kompetence, eller som behandles af voldgiftsretter.

C. Appelsystemet

C.1. Appel i civile sager

I almindelige civile sager er der som udgangspunkt to instanser, der hver især kan bestå af tre trin. Tvister behandles i første omgang af enten distrikts- eller delstatsretterne.

Hvis første instans er distriktsretten, skal en appelsag føres ved retten i første instans (Gerichtshof erster Instanz). I så fald træffes afgørelsen af et appelkammer.

Hvis første instans er retten i første instans, skal appelsagen føres ved retten i anden instans (Gerichtshof zweiter Instanz), hvor et appelkammer i anden instans træffer afgørelsen.

Retterne i anden instans skal kun prøve afgørelser fra første instans. De tager i princippet kun stilling til sagen på grundlag af de påstande, der var nedlagt ved afslutningen af den mundtlige forhandling i første instans og de faktiske omstændigheder, der forelå på dette tidspunkt. Retterne i anden instans kan selv afgøre sagen (dvs. stadfæste eller ændre afgørelsen). I dette øjemed kan de – inden for rammerne af de påstande og anbringender, der var fremsat i første instans – helt eller delvis genoptage eller supplere retsforhandlingerne eller ophæve afgørelsen fra første instans og hjemvise sagen til fornyet behandling eller forkaste appellen.

Hvis der er tale om retlige spørgsmål af principiel betydning, kan sagen indbringes for højesteret.

Højesteret tager kun stilling til retlige spørgsmål, og dens afgørelse er derfor bundet af de faktiske omstændigheder, der allerede er fastlagt. Den efterprøver således kun den afgørelse, der er truffet på dette grundlag, eller påpeger ugyldighedsgrunde og i begrænset omfang formelle fejl ved de forudgående procedurer. Højesteret virker ikke kun som kassationsdomstol. Den kan også selv afgøre en sag (stadfæste eller ændre), ophæve de hidtidige afgørelser og hjemvise sagen til fornyet behandling eller forkaste appellen.

I første instans behandles sagerne stort set af en enkelt dommer (ved tvister med en værdi på over 100 000 EUR kan en af sagens parter anmode om behandling af tre dommere). I anden instans behandles sagerne af et kollegium på tre dommere og ved højesteret på fem dommere. Hvis der er tale om et retligt spørgsmål af principiel betydning (f.eks. ændring af fast retspraksis), udvides dommekollegiet til elleve dommere.

C.2 Appel i straffesager

I strafferetssager er der to trin.

Hvis retten i første instans er en distriktsret, kan der appelleres:

  • med afgørelsens gyldighed
  • mod afgørelsen om skyldsspørgsmålet og mod strafudmålingen.

Afgørelsen træffes af et panel på tre dommere ved den kompetente delstatsret.

Hvis afgørelsen træffes af delstatsretten i første instans med en enkelt dommer (ved alle straffelovsovertrædelser og forseelser (f.eks. mened) med en straframme på op til fem år), kan der appelleres:

  • mod afgørelsens gyldighed
  • mod afgørelsen af skyldsspørgsmål og mod strafudmålingen

Afgørelsen træffes af et panel på tre dommere ved den kompetente appelret.

Hvis delstatsretten i første instans består af en domsmandsret (Schöffengericht) eller et nævningeting (Geschworenengericht), skal et annullationssøgsmål indgives til højesteret. Hvis appellen vedrører strafudmålingen, træffes afgørelsen af den kompetente appelret.

D. Retsmidler mod trufne afgørelser

I almindelige civile sager kan afgørelser afsagt i første instans anfægtes i form af retsmidlet Berufung.  Dette retsmiddel kan under alle omstændigheder anvendes, hvis der nedlægges påstand om ugyldighed eller urigtig retlig bedømmelse på bestemte områder – i tvister med en værdi på over 2 700 EUR også under henvisning til formelle fejl eller fejlagtig bedømmelse af sagens faktiske omstændigheder.

Afgørelser, der er truffet i anden instans, kan anfægtes i form af Revision. Denne form for appel til højesteret er dog - afhængigt at det relevante retsområde - underlagt forskellige begrænsninger. I princippet afgør højesteret kun retsspørgsmål af væsentlig betydning. Det er således en betingelse for indbringelse af sagen for højesteret, at der foreligger et omtvistet retsspørgsmål.  Under alle omstændigheder gives der i bestemte tilfælde kun adgang til at appellere afgørelser truffet i anden instans i tvister med en værdi på over 5 000 EUR, og hvis tvisten omhandler et beløb under 30 000 EUR, skal en appel (Revision) til højesteret også godkendes af andeninstansen (enten direkte eller ved en ny anmodning).

E. Retsdatabaser

Websitet for det østrigske retsvæsen (Link åbner i nyt vinduehttp://www.justiz.gv.at/) giver generelle oplysninger om retssystemet.

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, der er gratis adgang til det østrigske retsvæsens website.

Andre links

Link åbner i nyt vindueDomstolenes kompetence - Østrig

Sidste opdatering: 18/12/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Almindelige domstole - Polen

Dette afsnit indeholder oplysninger om opbygningen af de almindelige domstole i Polen.

Almindelige domstole

De almindelige domstole i Polen dækker over appeldomstolene (sądy apelacyjne), de regionale domstole (sądy okręgowe) og distriktsdomstolene (sądy rejonowe). Disse domstole behandler bl.a. straffesager, civile sager, familieretlige sager og børne- og ungdomssager, handelsretlige sager, arbejdsretlige sager og socialsikringssager – bortset fra sager, der behandles af andre, særlige domstole, f.eks. militærdomstolene.

De almindelige domstole fører endvidere matrikelregistre og tingbøger,  panteregister samt det nationale domstolsregister og det nationale strafferegister.

Civile domstole

Under hver appeldomstol (wydział cywilny), regional domstol og distriktsdomstol er der en afdeling for civile sager.

Straffedomstole

Under hver appeldomstol, regional domstol og distriktsdomstol er der en afdeling for straffesager.

Juridiske databaser

Link åbner i nyt vindueDen polske regerings websted indeholder en liste over samtlige love, der er offentliggjort siden 1918.

Det er gratis at benytte databasen.

Sidste opdatering: 10/12/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side portugisisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Almindelige domstole - Portugal

Dette afsnit indeholder oplysninger om organiseringen af de almindelige domstole i Portugal.

Organisering af de almindelige domstole

Ud over forfatningsdomstolen, som har specifik kompetence til at træffe afgørelse i spørgsmål om forfatningsret, findes der følgende kategorier af domstole i Portugal:

a) højesteret og de almindelige domstole i første og anden instans

b) den øverste forvaltningsdomstol og de øvrige forvaltnings- og skattedomstole

c) revisionsretten.

Der findes også maritime domstole, voldgiftsdomstole og byretter.

De sager og sammensætninger, hvori ovennævnte domstole separat eller sammen kan udgøre en konfliktdomstol [Tribunal dos Conflitos – som behandler kompetencespørgsmål], er fastlagt i lovgivningen.

Med forbehold af bestemmelserne vedrørende militærdomstole [tribunais militares], som kan nedsættes under væbnede konflikter, er domstole, som alene har kompetence til at træffe afgørelse i sager om bestemte typer lovovertrædelser, forbudt.

Almindelige domstole

Højesteret

Højesteret er det øverste organ i de almindelige domstoles hierarki, uden at dette berører forfatningsdomstolens kompetence. Den omfatter civilretlige, strafferetlige og sociale afdelinger.

Den har sæde i Lissabon, og dens kompetence omfatter hele det portugisiske territorium.

Højesteret fungerer under ledelse af en præsident (retsformand) som fuldt dommerkollegium (bestående af alle dommere i de forskellige afdelinger), i specialiserede afdelinger eller i almindelige afdelinger.

Medmindre det udtrykkeligt er fastlagt i loven, behandler højesteret kun retsspørgsmål.

Appeldomstole

Appeldomstolene [tribunais da relação] er generelt domstole i anden instans.

På nuværende tidspunkt har appeldomstolene sæde i Lissabon, Porto, Coimbra, Évora og Guimarães. De fungerer under ledelse af en præsident (retsformand) med fuldt dommerkollegium eller opdelt i afdelinger.

Appeldomstolene omfatter civilretlige, strafferetlige og sociale afdelinger.

Domstole i første instans

Domstolene i første instans er normalt distriktsdomstolene [tribunais de comarca].

De almindelige domstoles kompetenceområde er normalt distriktet, selv om der kan være domstole, som har kompetence i et eller flere distrikter eller områder, der specifikt er fastlagt i loven.

De almindelige domstole har generel kompetence i civile sager og straffesager samt i alle sager, der ikke henhører under andre domstoles kompetence.

Der kan i første instans også være domstole med særlig kompetence (som behandler sager på grundlag af den relevante rettergangsmåde) og specialiserede domstole, som behandler særlige sager (uanset rettergangsmåden).

De almindelige domstole kan være opdelt i dommerkollegier (med generel, specialiseret eller særlig kompetence) eller i afdelinger med særlig kompetence, hvis dette begrundes af sagernes omfang og kompleksitet.

En eller flere dommere kan beklæde en domstol, et dommerkollegium eller en afdeling.

Forvaltnings- og skattedomstole

Forvaltnings- og skattedomstolene har kompetence til at træffe afgørelse i sager og appelsager vedrørende forvaltnings- og skatteretlige tvister.

Den øverste forvaltningsdomstol

Den øverste forvaltningsdomstol er det øverste organ i forvaltnings- og skattedomstolenes hierarki med forbehold af forfatningsdomstolens kompetence.

Den har sæde i Lissabon, og dens kompetence omfatter hele det portugisiske territorium.

Den øverste forvaltningsdomstol består af en afdeling for forvaltningssager og en afdeling for skattesager. Den træffer afgørelser i appelsager vedrørende domme afsagt af de centrale forvaltningsdomstole.

Den øverste forvaltningsdomstol fungerer under ledelse af en præsident (retsformand) bistået af tre næstformænd.

Afhængigt af sagens genstand fungerer domstolen som fuldt dommerkollegium, som dommerkollegium for hver afdeling eller efter afdeling. Kun det fulde dommerkollegium eller kollegiet for hver afdeling undersøger retlige spørgsmål.

Centrale forvaltningsdomstole

De centrale forvaltningsdomstole er generelt domstole i anden instans. Der findes på nuværende tidspunkt to centrale forvaltningsdomstole (nord og syd).

Deres hovedopgave består i at træffe afgørelser i appelsager vedrørende afgørelser truffet af de lokale forvaltningsdomstole [tribunais de círculo] og skattedomstole.

Hver central forvaltningsdomstol består af en afdeling for forvaltningssager og en afdeling for skattesager.

De centrale forvaltningsdomstole fungerer under ledelse af en præsident (retsformand) bistået af tre næstformænd.

De centrale forvaltningsdomstole undersøger faktiske omstændigheder og retlige spørgsmål.

Lokale forvaltningsdomstole og skattedomstole

Disse er domstole i første instans, og deres primære opgave er at træffe afgørelse i forvaltnings- og skatteretlige tvister. De kan optræde selvstændigt som lokal forvaltnings- og skattedomstol [tribunal tributário], eller de kan optræde sammen som forvaltnings- og skattedomstol [tribunal administrativo e fiscal].

De fungerer under ledelse af en præsident, som udpeges af forvaltnings- og skattedomstolenes øverste råd [Conselho Superior dos Tribunais Administrativos e Fiscais] for en periode på fem år.

De består generelt af en enkelt dommer, men disse domstole kan i overensstemmelse med lovgivningen i visse tilfælde have en anden sammensætning.

Fredsdommere [Julgados de Paz]

Fredsdommere er udenretslige domstole, der har deres egne procedurer, organisation og mæglingstjenester, og som har kompetence til at behandle og træffe afgørelse i sager inden for kompetenceområdet for de almindelige domstole i første instans.

Sidste opdatering: 09/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side rumænsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Almindelige domstole - Rumænien

Denne side indeholder oplysninger om Rumæniens almindelige domstole.

Introduktion til Rumæniens retssystem

Rumæniens retssystem er opbygget på følgende måde:

Domstole og anklagemyndigheder

Niveau 1

  1. Distriktsdomstole (176)
  2. Anklagemyndighed

Niveau 2

  1. Regionale domstole (42)
  2. Særlige domstole (3)
  3. Børne- og familiedomstolen (1)
  4. Anklagemyndighed

Niveau 3

  1. Appelretter (15)
  2. Anklagemyndighed

Niveau 4

  1. Kassationsdomstolen
  2. Anklagemyndighed
  • Rumæniens retssystem omfatter kassationsdomstolen og de øvrige domstole.

Domstole

Kassationsdomstolen

Som den øverste domstol i Rumænien er kassationsdomstolen den eneste retsinstans med beføjelser til at sikre, at andre domstole fortolker og anvender lovgivningen på en ensartet måde. Proceduren vedrørende "indbringelse for kassationsdomstolen af hensyn til retsplejen" er den vigtigste procedure til at nå dette.

Kassationsdomstolen har fire afdelinger, som har hver sit kompetenceområde.

  • den civilretlige afdeling I
  • den civilretlige afdeling II
  • den strafferetlige afdeling
  • afdelingen for forvaltnings- og skattesager.

Andre afdelinger af højesteret, som har deres egne kompetenceområder, er de fire paneler med fem dommere, de fælles afdelinger, panelet vedrørende indbringelser af hensyn til retsplejen og panelet vedrørende afklaring af bestemte juridiske spørgsmål.

Den civilretlige afdeling I, den civilretlige afdeling II og afdelingen for forvaltnings- og skattesager under kassationsdomstolen behandler begæringer om fornyet prøvelse af domme afsagt af appelretter og andre domstolsafgørelser i henhold til loven samt begæringer om fornyet prøvelse af ikke-endelige afgørelser eller retshandlinger af enhver art, som ikke kan appelleres på anden måde, og hvor retsforhandlingerne ved en appelret er blevet afbrudt. Som domstol i første instans behandler den strafferetlige afdeling sager og begæringer, som i henhold til loven hører under kassationsdomstolens kompetence.

Kassationsdomstolens strafferetlige afdeling behandler følgende sager

Som domstol i første instans:

  • lovovertrædelser begået af senatorer, deputerede eller medlemmer af Europa-Parlamentet
  • lovovertrædelser begået af regeringsmedlemmer
  • lovovertrædelser begået af forfatningsdomstolens dommere
  • lovovertrædelser begået af medlemmer af det øverste retsråd
  • lovovertrædelser begået af dommere ved kassationsdomstolen eller af anklagere ved anklagemyndigheden tilknyttet kassationsdomstolen
  • lovovertrædelser begået af marskaller, admiraler, generaler og kvæstorer
  • andre sager, der i henhold til loven er underlagt dens kompetence.

Som prøvelsesdomstol:

  • begæringer om fornyet prøvelse af strafferetlige domme afsagt i første instans af en appelret eller den militære appelret
  • begæringer om fornyet prøvelse af strafferetlige domme afsagt ved appel af en appelret eller den militære appelret
  • begæringer om fornyet prøvelse af strafferetlige domme afsagt i første instans af kassationsdomstolens strafferetlige afdeling og andre sager omhandlet i lovgivningen.

Panelet bestående af ni dommere

I henhold til lov nr. 202/2010 om visse foranstaltninger til fremskyndelse af afviklingen af retssager er dette panels beføjelser blevet overført til panelet bestående af fem dommere.

Retssager, der verserer for panelet bestående af ni dommere, behandles fortsat af dette panel.

Panelet bestående af fem dommere

I henhold til artikel 24 i lovbekendtgørelse nr. 304/2004, som ændret, behandler panelet bestående af fem dommere begæringer om fornyet prøvelse og andre begæringer i sager, der behandles i første instans af kassationsdomstolens strafferetlige afdeling, samt andre sager, der i henhold til lovgivningen er underlagt dets kompetence. Panelet behandler også disciplinærsager.

I henhold til artikel 51, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 317/2004 behandler panelet bestående af fem dommere ansøgninger om fornyet prøvelse af domme afsagt af det øverste retsråd i disciplinærsager.

Kassationsdomstolens afdelinger mødes i plenum for at:

  1. behandle henviste sager vedrørende ændring af kassationsdomstolens retspraksis
  2. høre forfatningsdomstolen for at kontrollere loves forenelighed med forfatningen, før de udstedes.

Appelretter

I Rumænien ledes appelretterne af en præsident, som kan bistås af en eller to vicepræsidenter.

En appelret har særlige afdelinger eller paneler til forskellige kategorier af sager:

  • civile sager
  • straffesager
  • sager, der involverer børn eller familieretlige spørgsmål
  • sager, der vedrører forvaltnings- eller skatteretlige tvister
  • sager, der vedrører arbejdsretlige konflikter og social sikring, virksomheder, handelsregistret, insolvens, illoyal konkurrence og andre forhold
  • maritime og flodrelaterede spørgsmål.

De 15 appelretter har status som juridisk person, idet hver enkelt ret dækker flere regionale domstoles kompetenceområder (omkring tre).

På det civilretlige område behandler appelretterne følgende sager:

Som domstole i første instans behandler de ansøgninger vedrørende forvaltnings- eller skattemæssige tvister i overensstemmelse med de specifikke lovbestemmelser.

Som appelretter behandler de appeller af domme afsagt af regionale domstole i første instans.

Som prøvelsesdomstole behandler de sager, der specifikt er omhandlet i lovgivningen.

På det strafferetlige område behandler appelretterne følgende sager:

Som domstole i første instans:

  • lovovertrædelser omhandlet i straffelovens artikel 155-173 (f.eks. landsforræderi, spionage, konspiration, undergravende virksomhed over for statsmagten eller den nationale økonomi) og lovovertrædelser mod Rumæniens nationale sikkerhed omhandlet i særlove
  • overtrædelser omhandlet i artikel 253, stk. 1 (interessekonflikter), artikel 273-276 (visse forbrydelser vedrørende jernbanesikkerhed) i tilfælde af en jernbaneulykke og artikel 356-361 (forbrydelser mod freden og menneskeheden)
  • lovovertrædelser begået af dommere ved en distriktsdomstol eller regional domstol, anklagere fra anklagemyndigheden tilknyttet disse domstole samt af advokater, notarer, fogeder eller revisionsrettens revisorer
  • lovovertrædelser begået af ledere af religiøse trossamfund organiseret i overensstemmelse med loven og andre højtstående religiøse personer, der mindst har rang af biskop eller tilsvarende
  • lovovertrædelser begået af lægdommere ved kassationsdomstolen, dommere ved appelretterne eller den militære appelret eller af anklagere fra anklagemyndighedens kontorer tilknyttet disse domstole
  • lovovertrædelser begået af medlemmer af revisionsretten, formanden for lovgivningsrådet eller ombudsmanden
  • andre lovovertrædelser, der henhører under deres kompetence i medfør af særlove.

Som appelretter behandler de appeller af strafferetlige domme afsagt af regionale domstole i første instans.

Som prøvelsesdomstole behandler de begæringer om fornyet prøvelse af strafferetlige domme afsagt af distriktsdomstole i første instans, dog ikke sager, der hører under en regional domstols kompetence, og andre sager, der specifikt er omhandlet i lovgivningen.

Appelretterne træffer også afgørelse i sager om kompetencekonflikter mellem de regionale domstole eller mellem distriktsdomstole og regionale domstole under deres kompetence eller mellem distriktsdomstole under forskellige regionale domstoles kompetence under en appelrets kompetence.

Appelretterne træffer også afgørelse om begæringer om udvisning eller overførsel til udlandet af dømte personer.

Regionale domstole

De 42 regionale domstole i Rumænien har status som juridisk person og er organiseret på amtsniveau. Hver regional domstols kompetenceområde omfatter alle distriktsdomstole i det amt, hvor den regionale domstol er beliggende.

De regionale domstole er opdelt i separate afdelinger eller særlige paneler, der arbejder med:

  • civile sager
  • straffesager
  • sager, der involverer børn eller familieretlige spørgsmål
  • sager, der vedrører forvaltnings- eller skattemæssige tvister
  • sager, der vedrører arbejdsretlige konflikter og socialsikring, virksomheder, handelsregistret, insolvens, illoyal konkurrence og andre forhold
  • maritime og flodrelaterede spørgsmål.

På det civilretlige område behandler de regionale domstole følgende sager:

Som domstole i første instans behandler de regionale domstole alle begæringer, som i henhold til loven ikke henhører under andre domstoles kompetence.

Som appelretter behandler de appeller af domme afsagt af distriktsdomstole i første instans.

Som prøvelsesdomstole behandler de sager, der specifikt er omhandlet i lovgivningen.

I straffesager behandler de regionale domstole følgende sager:

Som domstole i første instans:

  • forbrydelser mod liv, fysisk integritet eller helbred, forbrydelser mod den personlige frihed, seksuelle forbrydelser, lovovertrædelser i forbindelse med ejendom, lovovertrædelser på eller i forbindelse med arbejdspladsen, lovovertrædelser, der hindrer rettens pleje, lovovertrædelser mod arrangementer i forbindelse med visse aktiviteter, der er reguleret af lovgivningen, forbrydelser mod folkesundheden og smugling (som omfatter våben, ammunition eller eksplosive eller radioaktive materialer)
  • forsætlige lovovertrædelser, der resulterer i ofrets dødsfald eller selvmord
  • lovovertrædelser, der involverer handel med eller ulovlig indtagelse af narkotika
  • lovovertrædelser, der involverer hvidvask af penge eller skatteunddragelse
  • svigagtig konkurs, hvis lovovertrædelsen har tilknytning til banksystemet
  • andre lovovertrædelser, der i henhold til loven er under deres kompetence.

Som prøvelsesdomstole behandler de begæringer om fornyet prøvelse af domme afsagt af distriktsdomstole for overtrædelser, hvor retssagen er indledt efter forudgående anmeldelse fra en krænket part, og begæringer om fornyet prøvelse af strafferetlige domme afsagt af distriktsdomstole i forbindelse med forebyggende foranstaltninger, midlertidig løsladelse eller retsbevarende foranstaltninger og strafferetlige domme afsagt i forbindelse med fuldbyrdelse af strafferetlige domme eller rehabilitering samt andre sager, der specifikt er omhandlet i lovgivningen.

De regionale domstole træffer afgørelse i sager om kompetencekonflikter mellem distriktsdomstole under deres kompetence og i andre sager, der specifikt er omhandlet i lovgivningen.

Distriktsdomstole

Distriktsdomstolene har ikke status som juridisk person og er nedsat på regionalt plan og i Bukarest.

På det civilretlige område behandler distriktsdomstolene primært følgende sager:

  • ansøgninger, der i henhold til civilloven henhører under kompetenceområdet for familiedomstolen, dog ikke sager, hvor andet udtrykkeligt er fastsat i lovgivningen
  • ansøgninger vedrørende civilstandsattester som fastsat i lovgivningen
  • ansøgninger vedrørende forvaltning af etageejendomme, lejligheder eller lokaler, der udelukkende ejes af forskellige personer, eller vedrørende juridiske forhold etableret af sammenslutninger af boligejere med andre fysiske eller juridiske personer
  • begæringer om udsættelse
  • ansøgninger vedrørende fælles vægge eller grøfter, afstanden mellem bygninger eller beplantninger, færdselsret og andre servitutter eller begrænsninger, der påvirker ejendomsrettigheder i medfør af lovgivningen, som parterne har indgået aftale om, eller som er pålagt af en domstol
  • ansøgninger vedrørende ændring eller markering af skel
  • ansøgninger om beskyttelse af ejendom
  • begæringer vedrørende forpligtelser til at udføre eller ikke udføre bestemte handlinger, der ikke kan gøres op i penge, uanset om de er baseret på en kontrakt eller ej, dog ikke ansøgninger, som i henhold til loven hører under andre domstoles kompetence
  • begæringer om bodeling uanset den omhandlede værdi
  • andre ansøgninger, der kan gøres op i penge til og med et beløb på 200 000 RON, uanset om parterne har status som erhvervsdrivende.

Distriktsdomstolene behandler også appeller af afgørelser truffet af lokale myndigheder med lokal kompetence og andre organer med sådan kompetence i sager som omhandlet i lovgivningen.

På det strafferetlige område behandler distriktsdomstolene primært følgende sager:

generelt alle typer lovovertrædelser undtagen dem, der i henhold til loven skal behandles i første instans af de regionale domstole, appelretterne eller kassationsdomstolen.

Flere oplysninger om disse domstole findes på Link åbner i nyt vinduedet rumænske justitsministeriums domstolsportal.

Juridiske databaser

Følgende juridiske databaser er tilgængelige online:

Sidste opdatering: 03/02/2014

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Almindelige domstole - Slovenien

Dette afsnit indeholder oplysninger om organisationen af de almindelige domstole i Slovenien.

Almindelige domstole

I henhold til domstolslovens § 98 er der følgende almindelige domstole i Slovenien:

  • byretter (Okrajno sodišče)
  • distriktsdomstole (Okrožno sodišče)
  • landsretter (Višje sodišče)
  • Republikken Sloveniens højesteret (Vrhovno sodišče) (herefter benævnt "højesteret").

Særlige domstole, der er oprettet ved en særlov skal, medmindre andet er anført i loven, have:

  • status af distriktsdomstol: førsteinstansdomstole, hvor appelinstansen er en landsret med særlig kompetence
  • status af landsret: andeninstansdomstole, der pådømmer appelsager i forbindelse med afgørelser truffet af førsteinstansdomstole med særlig kompetence
  • status af landsret: førsteinstansdomstole, hvor appelinstansen er højesteret.

Byretternes kompetenceområder

I henhold til domstolslovens § 99 har byretterne i Slovenien kompetence inden for følgende områder:

Strafferetlige spørgsmål

  1. pådømmelse i første instans af forhold, der kan straffes med bøde eller med hæfte i op til tre år, medmindre sagen vedrører strafbare forhold i forbindelse med ærekrænkelser eller krænkelser af omdømme begået af pressen, via radio, tv eller andre offentlige informationskanaler
  2. undersøgelse af ovenstående strafbare forhold
  3. udførelse af andre lovbestemte opgaver

Civilretlige spørgsmål

Pådømmelse eller afgørelse i første instans:

  1. af civilretlige sager i henhold til lov om borgerlig retspleje
  2. i arvesager, andre sager, der ikke vedrører en retstvist, og sager vedrørende matrikelregistret
  3. i sager om fuldbyrdelse og sikring, medmindre andet er fastsat i loven

Andre spørgsmål

Pådømmelse eller afgørelse af andre spørgsmål som fastsat i loven

Retshjælp

Udførelse af opgaver, der vedrører retshjælp, hvor andre domstole ikke har kompetence i henhold til loven.

Distriktsdomstolenes kompetence

I henhold til domstolslovens § 101 har distriktsdomstolene i Slovenien kompetence inden for følgende områder:

Strafferetlige spørgsmål

  1. pådømmelse i første instans af strafbare forhold, der ikke henhører under byretternes kompetence
  2. gennemførelse af undersøgelser eller efterforskningsaktiviteter vedrørende strafbare forhold (som beskrevet i ovenstående punkt 1)
  3. gennemførelse af indledende procedurer og pådømmelse i første instans af strafbare forhold begået af mindreårige
  4. afgørelse i første instans om fuldbyrdelsen af en strafferetlig dom afsagt af en udenlandsk domstol
  5. fuldbyrdelse af strafferetlige domme (jf. punkt 1, 3 og 4) og fuldbyrdelse af strafferetlige domme afsagt af byretterne
  6. afgørelse vedrørende tilladelse til indgreb i menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
  7. afgørelser i andre procedurer end retssager (ligeledes vedrørende strafferetlige spørgsmål, der henhører under byretternes kompetence)
  8. udførelse af andre lovbestemte opgaver
  9. tilsyn med hensyn til lovlig og korrekt behandling af dømte og tilsyn med tilbageholdte

Specialiserede afdelinger under (distrikts)domstolene har ansvar for at fuldføre opgaverne i punkt 1, 2, 3, 6, 7 og 8 i mere komplekse sager, som omfatter organiseret og økonomisk kriminalitet, terrorisme, korruption og andre lignende strafferetlige lovovertrædelser.

Civilretlige spørgsmål

I civilretlige spørgsmål til pådømmelse og afgørelse i første instans:

  1. i civilretlige sager i henhold til lov om borgerlig retspleje
  2. om anerkendelse af udenlandske domstoles afgørelser
  3. i sager om obligatorisk opgørelse, konkurs og likvidation inden for domstolens kompetenceområde og i tvister i tilknytning hertil
  4. i tvister vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder
  5. om forslag til iværksættelse af foreløbige retsmidler, der er indgivet forud for behandlingen af en tvist, hvorom domstolen skal træffe afgørelse i overensstemmelse med bestemmelserne om økonomiske tvister, eller for så vidt angår spørgsmål, hvor værnetinget for voldgiftssagen er fastlagt
  6. i sager om frivillig retspleje, hvor parterne er erhvervsvirksomheder, partnere eller aktionærer og medlemmer af organer i forretningsvirksomheder, og hvorpå erhvervsretlige bestemmelser finder anvendelse

Distriktsdomstolenes kompetence omfatter også:

  • administration af handelsregistret
  • pådømmelse og afgørelse af andre spørgsmål, som måtte være fastsat i loven
  • udførelse af opgaver vedrørende retshjælp i sager, hvortil der henvises i ovenstående punkt 1, 2, 3 og 4
  • ydelse af international retshjælp

Landsretterne

I henhold til domstolslovens § 104 har landsretterne kompetence inden for følgende områder:

  1. pådømmelse eller afgørelse i anden instans af appelsager i forbindelse med afgørelser truffet af amts- og distriktsdomstole inden for det pågældende område
  2. afgørelse af tvister om amts- eller distriktsdomstoles kompetence inden for deres område og om overførsel af kompetence til en anden amts- eller distriktsdomstol inden for deres område
  3. udførelse af andre lovbestemte opgaver

Juridiske databaser

Databasens navn og URL-adresse

Link åbner i nyt vindueRepublikken Sloveniens retsinformation

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, der er gratis adgang til databasen.

Kort beskrivelse af indhold

Link åbner i nyt vindueRepublikken Sloveniens retsinformation giver adgang til adskillige databaser, som f.eks.:

  • Republikken Sloveniens retssystem
  • Domstolenes opbygning
  • Offentlige registre (matrikelregistre, domstolsregistre)

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRetlige organer

Sidste opdatering: 02/11/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Almindelige domstole - Slovakiet

Dette afsnit indeholder oplysninger om opbygningen af de almindelige domstole i Slovakiet.

Almindelige domstole – indledning

Distriktdomstole (okresné súdy) fungerer som domstole i første instans i civil- og strafferetlige sager, medmindre andet er fastsat i domstolens procesregler. De behandler også sager vedrørende valglovgivningen, hvor dette foreskrives i en særlig lov.

Regionale domstole (krajské súdy) fungerer som domstole i anden instans i civilretlige og strafferetlige sager, der er behandlet af distriktsdomstole i første instans. Regionale domstole behandler forvaltningssager som domstole i første instans, medmindre andet foreskrives i en særlig lov. Regionale domstole behandler også andre sager, hvis det bestemmes ved særlige love (f.eks. loven om beskyttelse mod aflytning af kommunikation).

Den Slovakiske Republiks højesteret (Najvyšší súd Slovenskej republiky) behandler ordinære appeller iværksat til prøvelse af afgørelser truffet af distriktsdomstolene og den særlige kriminalret, når dette er fastsat ved lov.

Den Slovakiske Republiks højesteret behandler ligeledes ekstraordinære appeller iværksat til prøvelse af afgørelser truffet af distriktsdomstole, regionale domstole, den særlige kriminalret og højesteret, når dette er fastsat ved lov. Den Slovakiske Republiks højesteret behandler sager vedrørende kompetencekonflikter mellem domstole og statsforvaltningsorganer.

Den Slovakiske Republiks Link åbner i nyt vinduehøjesteret kan også overføre en sag til en anden domstol end den kompetente domstol, når dette bestemmes ved lov og er fastsat i domstolens procesregler.

Juridiske databaser

Der findes yderligere oplysninger på Link åbner i nyt vindueDet slovakiske justitsministeriums websted.

Opbygningen af de almindelige domstole

De slovakiske domstole

De slovakiske domstole omfatter:

  • distriktsdomstole
  • regionale domstole
  • den særlige kriminalret
  • Den Slovakiske Republiks højesteret.

Domstolenes jurisdiktion

Distriktsdomstole

Distriktsdomstole behandler civil- og strafferetlige sager som domstole i første instans, medmindre andet fastsættes i domstolenes procesregler.

Distriktsdomstole behandler også sager vedrørende valglovgivningen, hvor dette foreskrives i en særlig lov.

Regionale domstole

Regionale domstole behandler som domstole i anden instans civilretlige og strafferetlige sager, der er behandlet af distriktsdomstole i første instans.

Domstolenes procesregler definerer de civilretlige og strafferetlige sager, som de regionale domstole skal behandle i første instans.

Regionale domstole behandler administrative sager i første instans, medmindre andet angives i en særlig lov.

De regionale domstole behandler også andre sager, hvis dette er bestemt i særlige love (lov nr. 166/2003 om beskyttelse af privatlivets fred mod uautoriseret brug af informationsteknologi og om ændring af visse andre love).

Den særlige kriminalret

Den særlige kriminalret behandler strafferetlige sager og andre sager som fastsat i domstolens procesregler.

Højesteret

Højesteret behandler og pådømmer:

  • ordinære appeller iværksat til prøvelse af afgørelser truffet af de regionale domstole og af den særlige kriminalret, hvis dette bestemmes i domstolenes procesregler
  • ekstraordinære appeller iværksat til prøvelse af afgørelser truffet af de regionale domstole, den særlige kriminalret og højesteret, hvis dette bestemmes i domstolenes procesregler
  • kompetencetvister mellem domstole og statsforvaltningsorganer
  • overførsel af sager til en anden domstol end den kompetente, hvis dette bestemmes i domstolenes procesregler
  • andre sager, hvis det foreskrives i loven eller i en international traktat.

Højesteret udfører kontrol af retsinstansernes praksis i sager, hvor der er afsagt en retskraftig dom.

Højesteret sikrer også en ensartet fortolkning og anvendelse af lovgivningen og andre alment gældende retsforskrifter ved hjælp af:

  • sine egne afgørelser
  • vedtagelse af udtalelser, der skal sikre en ensartet fortolkning af love og anden alment gældende lovgivning
  • offentliggørelse af principielle afgørelser, der har opnået retskraft, i højesterets "samling af udtalelser" og afgørelser truffet af domstolene i Den Slovakiske Republik.

Tilknyttede links

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet

Sidste opdatering: 18/03/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side finsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Almindelige domstole - Finland

Dette afsnit indeholder oplysninger om de almindelige domstole i Finland.

Almindelige domstole – indledning

Domstolene i Finland kan inddeles i almindelige domstole for civile sager og straffesager, forvaltningsdomstole for forvaltningsretlige sager og særlige domstole.

Ved "almindelige domstole" forstås domstole, hvis kompetenceområder er generelle. Med andre ord behandler de retstvister, som ikke hører ind under en anden domstols ansvarsområde. De almindelige domstole omfatter:

  • distriktsdomstolene (käräjäoikeus/tingsrätt) (for øjeblikket 51, reduceres til 27 i 2010)
  • appeldomstolene (hovioikeus, hovrätt, 6)
  • højesteret (Korkein oikeus/Högsta domstolen).

De almindelige forvaltningsdomstole omfatter forvaltningsdomstolene (hallinto-oikeus/förvaltningsdomstol, 8). Den højeste forvaltningsdomstol er den øverste forvaltningsdomstol (Korkein hallinto-oikeus/Högsta förvaltningsdomstolen).

Distriktsdomstole

Lokale domstole eller distriktsdomstole fungerer som almindelige domstole i første instans. De behandler civile sager og straffesager samt sager, der vedrører behæftelse (ejendomsskatter) og ejerskab af fast ejendom (pant i fast ejendom og registrering af rettigheder over fast ejendom). For øjeblikket findes der 51 domstole af denne art i Finland. De varierer væsentligt i størrelse. De største har ca. 80 dommere og et samlet personale på ca. 250 medarbejdere, herunder kontorfunktionærer, fogeder og unge advokater, der er i domstolspraktik. De mindste domstole har to faste dommere og ca. ti øvrige tjenestemænd.

Bestemmelser om domstolenes virkeområder og forvaltning af domstolene findes i lov om distriktsdomstole og den ledsagende bekendtgørelse, i de relevante stående ordrer og i de mere specifikke regler og anvisninger i statutten. Ifølge loven er retspræsidenten ved en domstol i første instans også administrativ leder af den pågældende domstol.

En distriktsdomstol har også lægdommere, som primært deltager i straffesager. Lægdommerne vælges af kommunalråd. Justitsministeriet godkender det antal lægdommere, der skal vælges af kommunerne. Deres godtgørelse betales af staten.

Procedure ved distriktsdomstole

Ved en distriktsdomstol opdeles en civil sag i to faser: en indledende forberedelse og en hovedforhandling. Den indledende forberedelse starter med parternes skriftlige indlæg. En række sager – vedrørende inddrivelse af fordringer – løses allerede i denne fase. Forberedelsen foregår mundtligt med én dommer, der leder retsmødet.

Hvis sagen ikke kan løses i denne fase, fastlægges der en særskilt hovedforhandling. Her er distriktsdomstolen sammensat af enten én eller tre dommere, undtagen i familieretlige sager, hvor domstolen kun udgøres af en enkelt dommer. Procedurerne er så sammenhængende som muligt.

I straffesager afhænger distriktsdomstolens sammensætning af den pågældende lovovertrædelse. Sager om simple overtrædelser behandles af én dommer, og mere alvorlige overtrædelser behandles af et panel bestående af én dommer og tre lægdommere.

Den strafferetlige procedure følger de samme principper som i civile sager. Domstolen kan bede den tiltalte om at tage stilling til tiltalen før hovedforhandlingen. Proceduren er mundtlig, og dommen baseres på de faktuelle omstændigheder, som parterne personligt har bragt til domstolens kendskab. Alle beviser fremlægges ved hovedforhandlingen. Igen er procedurerne så sammenhængende som muligt. Domstolens sammensætning kan ikke ændres under hovedforhandlingen.

Hvis dommerne ikke når til enighed om afgørelsen, stemmer de om den. Hver lægdommer i panelet har en individuel stemme. Ved stemmelighed i en civil sag træffer dommeren den endelige afgørelse. I en straffesag gælder det mildeste alternativ.

Dommen fra en distriktsdomstol viser, hvordan sagen er blevet løst, og indeholder en begrundelse. I de fleste tilfælde afsiges dommen for parterne umiddelbart efter hovedforhandlingens afslutning. I omfattende eller på anden vis komplicerede sager kan domsafsigelsen dog udskydes med højst to uger og dommen udleveres skriftligt af justitskontoret.

Appeldomstole

Finland har seks appeldomstole. Som overinstanser behandler disse ankesager og klager over distriktsdomstolenes afgørelser. I visse sager handler appeldomstolene også som domstole i første instans, f.eks. i sager om embedsmisbrug mod en dommer fra en underinstans eller højtrangerende tjenestemænd.

Appeldomstolene er også ansvarlige for at overvåge lovens anvendelse ved distriktsdomstolene og for visse omstændigheder vedrørende domstolsforvaltningen. Der er særlig ét forvaltningsmæssigt spørgsmål, som kræver, at der afgives en udtalelse til den retlige udvælgelseskomité om ansøgere, som ansøger om at blive udnævnt til dommer ved en distriktsdomstol eller en appeldomstol. Udtalelsen udarbejdes af det udvalg hos appeldomstolen, som er ansvarligt herfor. Præsidenten (retspræsidenten) for en appeldomstol er ansvarlig for dens virkeområde og effektivitet.

Appeldomstolene er opdelt i afdelinger, som hver især ledes af en højtstående dommer i samarbejde med andre dommere. Sager behandles sædvanligvis af en afdeling ved appeldomstolen, som består af tre dommere.

Procedure ved appeldomstole

Indtil april 1998 var procedurerne ved appeldomstolene primært skriftlige. Ved sådanne procedurer behandles og løses sagerne efter en forelæggelse baseret på skriftlige beviser, som er indsendt til domstolene. Reformen af procedurerne ved appeldomstolene har øget antallet af mundtlige domsforhandlinger. Retsassessorer og højtstående sekretærer ved domstolene foretager nu forelæggelsen (referendarer).

Højesteret

Højesteret er den højeste appeldomstol. Ligesom appeldomstolene inddeles højesteret i afdelinger, der for at være juridisk kompetente består af fem medlemmer.

For at indbringe en sag for højesteret skal den berørtre eller involverede part ansøge om tilladelse til at anke en dom fra en domstol. Ved modtagelsen af et sådant andragende undersøger højesteret, hvorvidt der kan gives tilladelse til at indgive anke i lige netop denne sag. Spørgsmålet behandles af et panel bestående af to eller tre personer. Der kan kun gives tilladelse til at anke på baggrund af lovbestemmelser.

Siden 1980 har højesteret været en præcedensskabende institution. En sag, som højesteret har afgjort, sætter i alle henseender en juridisk standard, som andre domstole skal følge i lignende sager. Der kræves ingen tilladelse til at anke i sager, hvor en appeldomstol har fungeret som domstol i første instans.

Højesteret ledes af højesteretspræsidenten. Medlemmer af højesteret kaldes højesteretsdommere. Den øverste sekretær, de assisterende sekretærer samt de under- eller overordnede retssekretærer (referendarer) kan alle forelægge sager.

Ud over at behandle lovmæssige sager udnævner højesteret dommere til midlertidige stillinger af et års varighed eller længere. Højesteret kommenterer også lovforslag og benådningsansøgninger sendt til Finlands præsident.

Proceduren ved højesteret er sædvanligvis skriftlig. Mundtlige domsforhandlinger kan dog forekomme, hvis det anses for nødvendigt.

Juridiske databaser

Databasens navn og URL-adresse

Link åbner i nyt vindueDet juridiske websted for de finske domstole

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, der er gratis adgang.

Link åbner i nyt vindueDet juridiske websted for de finske domstole indeholder oplysninger om retssystemet i Finland. Det er en portal for personer, der søger oplysninger om domstole, anklagere, fogeder, retshjælpskontorer og andre offentlige organer, som er en del af retsplejesystemet i Finland.

Det omfatter f.eks. den seneste retspraksis fra appeldomstolene og forvaltningsdomstolene.

Sidste opdatering: 08/02/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Almindelige domstole - Sverige

Dette afsnit indeholder oplysninger om de almindelige domstole i Sverige.

Almindelige domstole - indledning

De almindelige domstole behandler straffesager og civile søgsmål. De har tre instanser:

De almindelige forvaltningsdomstole behandler forvaltningssager. De har tre instanser:

Derudover findes der en række særlige domstole, som afgør tvister inden for forskellige specialområder såsom Link åbner i nyt vinduearbejdsdomstolen (Arbetsdomstolen) og Link åbner i nyt vinduemarkedsdomstolen (Marknadsdomstolen).

Sidste opdatering: 22/10/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Almindelige domstole - England og Wales

Denne side indeholder oplysninger om de almindelige domstole i England og Wales.

Almindelige domstole – indledning

Opbygningen af de almindelige domstole i England og Wales er som følger. Se webstedet for Link åbner i nyt vindueHer Majesty's Courts and Tribunals Service (domstolsstyrelsen), der bistår i forvaltningen af og yder støtte til alle domstole med undtagelse af Supreme Court (højesteret), for at få flere oplysninger.

Supreme Court (højesteret)

Den 1. oktober 2009 overtog Det Forenede Kongeriges højesteret Appellate Committees (appeludvalget) i House of Lords (Overhuset) kompetenceområde. Den overtog ligeledes funktionerne fra Judicial Committee of the Privy Council (statsrådets retsudvalg, der fungerer som øverste appelinstans for visse uafhængige Commonwealth-lande, britiske oversøiske territorier og bilande).

Supreme Court er den øverste appelinstans i Det Forenede Kongerige for både straffesager og civile sager, om end straffesager i Skotland ikke kan appelleres til Supreme Court. Tilladelse til at appellere en sag til højesteret gives normalt kun, hvis der er tale om lovgivningsområder af offentlig interesse.

Court of Appeal (appelretten)

Court of Appeal er opdelt i en afdeling for straffesager og en afdeling for civile sager og har normalt sæde i London.

Criminal Division (afdelingen for straffesager), der ledes af Lord Chief Justice (formanden), behandler appelsager i forbindelse med afgørelser, der er truffet i Crown Court (landsretten for straffesager). Court of Appeal, Criminal Division har beføjelser til at omstøde eller stadfæste en afgørelse, give pålæg om en fornyet domsforhandling og, i appelsager i forbindelse med strafudmåling, ændre strafudmålingen (men ikke skærpe den). Når statsadvokaten appellerer en sag til Court of Appeal, har denne dog beføjelser til at skærpe en strafudmåling, hvis den finder, at den tidligere strafudmåling var for mild.

Domstolen har et større kompetenceområde inden for behandling af ad hoc-appelsager i forbindelse med skriveforbud eller begrænsninger i offentlig adgang, appel af afgørelser, der går imod anklagemyndigheden, og forskellige appelsager i henhold til Proceeds of Crime Act 2002 (loven om udbytte ved forbrydelser fra 2002). Derudover behandler domstolen appeller af afgørelser i krigsretssager.

Der er normalt tre dommere i Court of Appeal, Criminal Division, men der afsiges kun en dom (flertalsafgørelse).

Court of Appeal, Civil Division, ledes af Master of the Rolls (formanden). Den behandler primært appelsager i forbindelse med afgørelser fra High Court (herunder Chancery, Queens Bench og Family Division) og fra County Courts i hele England og Wales samt visse nævn. Domstolen ledes normalt af tre Lord Chief Justices, der sammen danner et kollegium. Dommerne kan træffe den afgørelse, de mener skulle have været truffet ved en lavere retsinstans. I nogle tilfælde træffes der afgørelse om, at sagen skal gå om.

Der indkaldes sjældent vidner for Court of Appeal. Afgørelserne træffes sædvanligvis på grundlag af dokumenter, referater af tidligere retsmøder og argumenter fra de advokater, der repræsenterer parterne.

High Court (landsretten)

High Court ligger i London, selv om sager kan behandles i andre dele af England og Wales. High Court kan behandle næsten alle civilretlige sager, selv om den i praksis tager sig af større eller mere komplicerede sager. Den er opdelt i tre afdelinger:

  • Queen's Bench Division er den største af de tre afdelinger og behandler en lang række civile sager. Disse omfatter skadeserstatning som følge af kontraktbrud, erstatningsretlige sager uden for kontrakt, æreskrænkelser, kommercielle tvister og søretlige sager (civile sager i forbindelse med skibe, såsom ved kollisioner, beskadigelse af last samt bjærgning).
  • Chancery Division (kanslerretten) behandler især ejendomssager, herunder bobehandling i tilfælde af dødsfald, fortolkning af testamenter, patentretlige sager samt sager om intellektuel ejendomsret, insolvens og tvister i forbindelse med virksomheder og interessentskaber.
  • Family Division behandler mange af de mere komplicerede skilsmissesager og de deraf følgende økonomiske forhold. Den behandler sager, der omhandler børn (især i forbindelse med formynderskab, adoption og bortførelser), sager, der omfatter sagerne fra Court of Protection (domstol, der bl.a. behandler sager om værgemål), og sager i forbindelse med medicinsk behandling af børn i overensstemmelse med rettens kompetenceområde.

Administrative Court (forvaltningsdomstolen)

Administrative Court har mange arbejdsområder, der bl.a. omfatter det forvaltningsretlige område i England og Wales samt tilsynsmyndigheden over domstole og nævn i lavere instans.

Tilsynsmyndigheden, der primært udøves gennem domstolsprøvelse, omfatter personer eller organer, der indtager en offentligretlig funktion. Formålet med domstolsprøvelser er at sikre, at afgørelserne fra disse organer og enkeltpersoner træffes i overensstemmelse med lovgivningen og ikke overskrider de af parlamentet tildelte beføjelser.

Administrative Court behandler også andre sager, herunder en række lovbestemte appelsager og begæringer:

  • retten til i henhold til visse love at sætte spørgsmålstegn ved afgørelser truffet af ministre, lokale forvaltninger og nævn
  • begæringer under lov om nationalitet, immigration og asyl af 2002
  • ankesager i forbindelse med visse afgørelser fra Magistrates' Courts (byretten for strafferetlige sager) og Crown Court (landsretten for strafferetlige sager)
  • udleveringsbegæringer
  • begæringer om fængsling for foragt for retten
  • begæringer i forbindelse med chikanøse parter
  • begæringer i henhold til lov om ligsynsmænd af 1988
  • forskellige begæringer i henhold til lovene om forebyggelse af terrorisme, udbytte ved forbrydelser, narkotikahandel og strafferetspleje.

I 2009 åbnede der regionale kontorer under Administrative Court i Birmingham, Cardiff, Leeds og Manchester, hvilket gør det muligt for forurettede/sagsøgere at få behandlet visse begæringer tættere på det område, de har størst forbindelse til. I november 2012 åbnede endnu et regionalt kontor i Bristol.

Divisional courts (særlige appeldomstole)

Visse appelsager fra lavere retsinstanser behandles i Divisional Court under High Court (dvs. en domstol, der består af mindst to dommere).

Ankesager fra County Courts, i forbindelse med sager fra Chancery Division og Queen's Bench Divison, behandles af de respektive Divisional Courts.

Divisional Courts med relation til Queen's Bench Division behandler blandt andet ankesager i forbindelse med vigtige lovpunkter fra Magistrates' Courts og Crown Court (dog ikke når Crown Court behandler anklageskrifter).

En Divisional Court under familieretten behandler ankesager i forbindelse med afgørelser i familiemæssige sager truffet af Magistrates' Courts.

County courts (byretter)

County Courts behandler størstedelen af de civile sager i England og Wales. Kort sagt behandles de mindst komplicerede civilretlige sager i County Courts, og de mere komplicerede sager behandles i High Court. Størstedelen af de sager, der behandles i County Courts, drejer sig om gældsinddrivelse. Dog behandles ejendomsovertagelse (f.eks. når prioritetslån ikke er blevet betalt), krav i forbindelse med personskade eller forsømmelse og konkurssager behandles ligeledes i County Court.

Fordringer og erstatningskrav på under 5 000 GBP afgøres normalt ved en særlig småkravsprocedure. Denne procedure er tænkt som en billig og uformel måde at bilægge en tvist på uden brug af en advokat. I sådanne sager kan dommeren stille spørgsmål og hjælpe både sagsøger og sagsøgte med at forklare sig. County Courts tilbyder ligeledes intern mægling i forbindelse med småkrav, selv om ekstern mægling tilbydes i forbindelse med andre tvister.

County Courts behandler ligeledes familieretlige sager, som omfatter skilsmisser og sager, der involverer børn, såsom spørgsmål om bopæl, sager om tvangsfjernelse fra hjemmet og adoptioner. Visse familieretlige sager er komplicerede og kan behandles af High Court. I London by behandles alle familieretlige sager af justitskontoret under familieretten og ikke af den lokale County Court. Familiemægling tilbydes gennem Children and Family Court Advisory and Support Service (CAFCASS) (organ der hjælper med at sikre børns tarv i forbindelse med familieretlige sager, og som rådgiver domstolene i overensstemmelse hermed).

Crown Court (landsretten for straffesager)

Crown Court er en national ret, der har sæde forskellige steder i England og Wales. Den behandler alle alvorlige straffesager, der er blevet sendt videre fra Magistrates' Court. Sagerne behandles af en dommer og et nævningeting med 12 nævninge.

Undertiden kan der være behov for nævninge i civilretlige sager (f.eks. i forbindelse med æreskrænkelser), men dette er ikke noget, der sker ofte. Når det sker, behandles sagen i High Court eller i County Court. Crown Court fungerer også som appelret for sager, der er blevet afgjort af lægdommere i Magistrates' Courts.

Magistrates' Courts (byretten for strafferetlige sager)

Magistrates' Courts behandler hovedsagelig straffesager, og de fleste straffesager behandles i Magistrates' Courts. De mest alvorlige sager sendes videre til Crown Court. Magistrates' Courts behandler også visse civile sager, herunder familieretlige sager, sager om inddrivelse af visse former for gæld (såsom kommuneskat), bevillingsspørgsmål (f.eks. spiritusbevillinger), overtrædelse af bevillingsbetingelser, manglende overholdelse af retsafgørelser og sager vedrørende væddemål og spil.

De fleste sager i Magistrates' Courts behandles af lægdommere (også kaldet fredsdommere). Lægdommere har ingen juridisk uddannelse. Dommerne behandler normalt sager sammen tre og tre og rådgives om retlige forhold af juridisk uddannet personale. De mere komplicerede sager ved Magistrates' Courts behandles af juridiske dommere, der betegnes District Judges (i Magistrates' Courts), og som arbejder for retten på fuld tid. Deputy District Judges (Magistrates' Courts) arbejder for retten på halv tid.

Magistrates' Courts har kun beføjelser til at idømme bøder og begrænset fængselsstraf, og derfor sendes visse sager videre til Crown Court med henblik på strafudmåling.

Visse Magistrates' Courts fungerer som "ungdomsdomstole" eller "familiedomstole". De består af specialuddannede dommere og behandler henholdsvis anklager mod og begæringer i forbindelse med børn og unge samt familiesager.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueHer Majesty's Courts and Tribunals Service

Sidste opdatering: 30/11/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Almindelige domstole - Nordirland

Denne side giver et overblik over de forskellige typer domstole i Nordirland.

Almindelige domstole – indledning

De forskellige domstole i Nordirland er organiseret som følger:

Supreme Court

I 2009 overtog den nye højesteret – Supreme Court – i Det Forenede Kongerige ansvarsområdet fra Appellate Committee (appeludvalget) i Overhuset. Den overtog ligeledes funktionerne fra Privy Council's Judicial Committee (statsrådets retsudvalg, der har fungeret som øverste retsinstans for visse uafhængige Commonwealth-lande, britiske oversøiske territorier og bilande).

Supreme Court er den øverste appelinstans i Det Forenede Kongerige for både strafferetlige og civilretlige sager, om end strafferetlige sager i Skotland ikke kan ankes til højesteret. Tilladelse til at anke en sag til højesteret gives normalt kun, hvis der er tale om lovgivningsområder af offentlig interesse.

Court of Appeal

Court of Appeal (appelretten) i Nordirland har sit sæde i Royal Courts of Justice i Belfast. Den behandler appelsager vedrørende straffesager fra Crown Court (kriminalretten) og civile sager fra High Court.

High Court

High Court i Belfast behandler civile sager og appelsager vedrørende straffesager og kan prøve enkeltpersoners eller organisationers handlinger med henblik på at sikre sig, at de har handlet i overensstemmelse med lov og ret. High Court behandler normalt sager, hvis værdi overstiger 30 000 GBP. Under visse omstændigheder kan High Court dog henvise sager med en værdi på over 30 000 GBP til county Court, og denne kan henvise sager med en værdi på under 30 000 GBP til High Court.

High Court har følgende tre afdelinger:

  • Family Division: Family Division behandler komplicerede, bestridte skilsmissesager og sager om umyndighed, adoption, vold i hjemmet osv. Den behandler også appeller  af ægteskabssager, sager vedrørende psykisk syge og ukomplicerede arvesager fra Magistrates' Court og County Court .
  • Queens Bench Division: Queens Bench Division behandler store og/eller komplicerede erstatningssager. Den behandler også et begrænset antal appelsager fra Magistrates' Court eller Crown Court, prøver lovligheden af organisationers handlinger og behandler injurie- og æreskrænkelsessager.
  • Chancery Division: Chancery Division behandler sager vedrørende fonde,  testamenter, hvorimod der er gjort indsigelse, likvidation af selskaber, konkurser, pantehæftelser, velgørenhed, bestridte indtægter (typisk indkomstskat) osv.

Crown Court

Crown Court behandler følgende typer sager:

  • mere alvorlige overtrædelser af straffeloven, hvor tiltalte skal for et nævningeting
  • domme, som den har fået henvist fra Magistrates' Court til strafudmåling.

Crown Court kan idømme strengere fængsels- og bødestraffe end Magistrates' Court.

County Court

County Courts behandler civilretlige sager, og de behandles af en dommer eller en District Judge. County Court behandler sædvanligvis sager med en værdi af under 30 000 GBP (eller 45 000 GBP i værdipapirsager). Sager med højere værdi behandles i High Court – jf. ovenfor. Alle sager med krav, der hidrører fra låneaftaler, der er omfattet af forbrugerkreditloven (Consumer Credit Act 1974), skal indledes ved County Court uanset værdien.

Eksempler på sager, som behandles af county Court:

County Court kan behandle en bred vifte af sager, men de almindeligste er:

  • tvister mellem lejer og udlejer: f.eks. overtagelse (udsættelse), huslejerestancer og reparationer
  • forbrugerklager: f.eks. defekte varer og mangelfulde tjenesteydelser
  • erstatningskrav ved personskade (skader som beror på uagtsomhed): f.eks. trafikuheld, fald på grund af huller i fortov og arbejdsulykker
  • skilsmissesager, som indgives af begge parter, men kun i visse county Courts
  • sager vedrørende race- og kønsdiskrimination
  • inddrivelse af fordringer: f.eks. en kreditor, der søger dækning for sit tilgodehavende
  • ansættelsesforhold: f.eks. vedrørende lønkrav eller fratrædelsesgodtgørelse
  • ankesager fra magistrates' court, som behandles af en dommer (og mindst to lægdommere, hvis tiltalte eller sagsøgte er et ungt menneske).

Mindre krav

Mindre krav behandles også af county Court. I almindelighed vedrører et mindre krav et beløb på ikke over 3 000 GBP.

Magistrates’ Court

Magistrates’ Court  behandler strafferetlige sager og visse civilretlige sager. Sagerne behandles af en District Judge.

Strafferetlige sager i Magistrates' Court

Magistrates' Court behandler straffelovsovertrædelser, hvor den tiltalte ikke skal for et nævningeting. Disse betegnes mindre alvolige overtrædelser. De mindre alvorlige overtrædelser kan medføre straf på højst seks måneders fængsel og/eller bøde på op til 5 000 GBP.

Magistrates' Court behandler også lovovertrædelser, hvor tiltalte kan vælge at komme for et nævningeting, men foretrækker at få sin sag behandlet i Magistrates' Court. Hvis tiltalte vælger nævningetinget, henvises sagen til Crown Court.

Youth Court

Youth Court (ungdomsdomstolen) behandler sager mod unge mennesker, der har begået straffelovsovertrædelser, og som er mellem 10 og 17 år. Ungdomsdomstolen er en del af Magistrates' Court, og sagerne behandles af en District Judge og to specialuddannede lægdommere. Hvis et ungt menneske tiltales for en meget alvorlig lovovertrædelse, hvor strafferammen for en voksen ville ligge på mindst 14 års fængsel, kan ungdomsdomstolen henvise sagen til behandling i Crown Court.

Civile sager i Magistrates' Court

Magistrates' court behandler et begrænset antal civilretlige sager:

  • visse sager om inddrivelse af offentlige krav: f.eks. indkomstskatterestancer, bidrag til nationale sikringsordninger og momsrestancer
  • tilladelser og bevillinger: f.eks. tildeling, fornyelse eller inddragelse af bevillinger til pubber og klubber
  • visse familieretlige sager: f.eks. underholdsbidrag eller fjernelse af en ægtefælle fra det fælles hjem
  • børns tarv, f.eks. anbringelse uden for hjemmet hos lokale myndigheder, tilsyn, adoptionssager og afgørelser om bopæl.

Coroners’ Court

Coroners' Court undersøger omstændighederne ved pludselige, voldelige eller unaturlige dødsfald.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueNorthern Ireland Courts and Tribunals Service

Sidste opdatering: 16/01/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Almindelige domstole - Skotland

Denne side giver en introduktion til de almindelige domstole i Skotland i Det Forenede Kongerige.

Almindelige domstole – indledning

Court of Session (højeste civilretlige instans), High Court of Justiciary (højeste strafferetlige instans), Sheriff Courts (lokale førsteinstansretter) og Justice of the Peace Courts (fredsdomstole) forvaltes af Link åbner i nyt vindueScottish Courts Service (den skotske domstolsstyrelse), som er et uafhængigt organ ledet af Lord President, den øverste dommer i Skotland.

Skotlands højere domstole

I Skotland omfatter de højere domstole Court of Session og High Court of Justiciary.

Court of Session

Court of Session er den øverste civilretlige instans i Skotland og er placeret i parlamentsbygningen i Edinburgh. Den fungerer som appeldomstol og ligeledes som førsteinstansdomstol, der behandler sager om bl.a. tvangsfuldbyrdelse af fordringer, erstatningssager og familie- og handelsretlige sager.

High Court of Justiciary

High Court of Justiciary behandler strafferetlige appelsager og alvorlige straffesager. Retssagerne behandles under medvirken af nævninger.

Når High Court of Justiciary træffer afgørelser i appelsager, sættes retten i Edinburgh. I andre sammenhænge er domstolen hjemmehørende i Edinburgh, Glasgow og Aberdeen, men retssager afvikles i byer over hele Skotland.

Sheriff Courts

Af juridiske årsager er Skotland opdelt i seks regioner, der betegnes som "sheriffdoms" (retskredse). Hver enkelt retskreds har en Sheriff Principal, der ud over at behandle civilretlige appelsager har ansvaret for, at alle retssager i Sheriff Court forløber effektivt.

Disse retskredse omfatter i alt 49 retsdistrikter, der varierer i størrelse og udformning, men som alle har samme funktion.

Sager behandles af en dommer (sheriff). Arbejdet i Sheriff Court kan opdeles i tre hovedkategorier – civile sager, straffesager og skifteretssager – og forvaltes af lokale "sheriff clerks" (administrative medarbejdere ved retten) og deres personale.

Civile sager

De fleste civile sager omfatter tvister mellem personer eller organisationer. Sheriff Courts behandler tre forskellige sagstyper:

  • almindelige sager, dvs. hovedsagelig vedrørende skilsmisser, børn, tvister om rettigheder over fast ejendom og fordringer/erstatningskrav til en værdi på over 5 000 GBP
  • sager efter en forenklet procedure, hovedsagelig angående huslejerestancer, levering af varer og fordringer på mellem 3 000 og 5 000 GBP
  • mindre krav, hvor der også anvendes en forenklet procedure (hovedsagelig fordringer til en værdi på under 3 000 GBP), men uden behov for advokatbistand.

Desuden behandler Sheriff Court mange andre civile ansøgninger/begæringer og procedurer, herunder:

  • adoption af børn
  • likvidation af selskaber
  • undersøgelser vedrørende ulykker med dødelig udgang
  • konkurser.

Straffesager

Straffesager, der rejses ved Sheriff Court, kan enten behandles af et nævningeting eller af dommeren alene. Det er op til den offentlige anklager at beslutte, hvilken procedure der skal følges i de enkelte sager.

Nævningeproceduren (solemn procedure) anvendes i alvorlige sager, hvor anklagen kan føre til en dom på over 12 måneders fængsel eller en bøde på mere end 10 000 GBP. Sagerne behandles under medvirken af nævninger.

Den forenklede procedure (summary procedure) anvendes i forbindelse med mindre alvorlige sager, hvor en dommer behandler sagen uden nævningers medvirken. Selv om dommerens strafudmålingsbeføjelser i princippet er begrænset til idømmelse af 12 måneders fængsel, kan han i visse tilfælde idømme en strengere straf.

Skifteretssager

Skifteretssager omfatter hovedsagelig dødsbobehandling. Rettens beføjelse til at lade en eksekutor realisere og udlodde boets aktiver kaldes confirmation. Der udpeges først en eksekutor, når retten har modtaget en opgørelse over afdødes bo.

Hvis boet har en bruttoværdi på højst 36 000 GBP, klassificeres det som et "bo af begrænset værdi" (small estate), og personer, der anmoder om bobehandling, kan få hjælp af den lokale Sheriff Court til at udfylde den relevante blanket. Hvis boets værdi overstiger 36 000 GBP, vil personer, der ønsker bobehandling, blive rådet til at kontakte en solicitor (rådgivende advokat).

Justice of the Peace Courts

Justice of the Peace Courts (fredsdomstole) er domsmandsretter, hvor en fredsdommer, som ikke har en juridisk uddannelse, behandler sagerne sammen med en juridisk uddannet fuldmægtig (legally qualified clerk). Fuldmægtigen rådgiver dommeren i retlige og processuelle spørgsmål. Retten behandler kun mindre alvorlige straffesager. En fredsdommer kan højst idømme 60 dages fængsel eller en bøde på højst 2 500 GBP. Ved visse fredsdomstole i Glasgow behandles sagerne af en professionel dommer. En professionel dommer kan højst idømme 12 måneders fængsel eller en bøde på højst 10 000 GBP.

En sheriff clerk er ansvarlig for udførelsen af det administrative arbejde ved Sheriff Court og Justice of the Peace Court, herunder:

  • inddrivelse af bøder og betalingspålæg
  • udstedelse af kopier af kendelser, som f.eks. kendelser vedrørende prøveløsladelse og samfundstjeneste
  • indkaldelse og forvaltning af nævninger.

Der findes mere detaljerede oplysninger om domstolene i Skotland på webstedet for Link åbner i nyt vindueScottish Court Service.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueScottish Court Service

Sidste opdatering: 05/11/2014

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.