Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Almindelige domstole i de enkelte lande

Spanien

I artikel 117 i den spanske forfatning fra 1978 fastsættes princippet om retslig enhed baseret på domstolenes organisation og virke Princippet kommer til udtryk ved eksistensen af én enkelt jurisdiktion, der udgøres af ét enkelt organ af dommere, som udgør de ordinære domstole. Med hensyn til en lang række domstole fordeles arbejdet mellem dem i henhold til kriterierne for opdeling af kompetenceområder. saglig kompetence, beløb, person, funktion eller region, da retssystemets enhed ikke udelukker eksistensen af forskellige organer med forskellige kompetenceområder.

Indholdet er leveret af
Spanien

Almindelige domstole – indledning

Det fastslås i forfatningen af 1978, at Spanien er en social, demokratisk stat, der hylder retsstatsprincippet, og forfatningen angiver frihed, retfærdighed, lighed og politisk pluralisme som værende de grundlæggende værdier i retssystemet.

Forfatningens afsnit VI vedrører retsvæsenet, og i artikel 117 heri fastslås det, at princippet om retslig enhed (unidad jurisdiccional) er grundlaget for domstolenes opbygning og virke.

Disse principper danner grundlaget for opbygningen af domstolssystemet i Spanien, der omfatter ét enkelt retsområde, der administreres af en fælles dommerstand, der beklæder de almindelige domstole.

Der findes mange forskellige domstole, som sager fordeles mellem efter kompetenceområde – sagens genstand, beløb, person, funktion eller region – eftersom den retslige enhed ikke udelukker, at der findes forskellige domstole med forskellige kompetenceområder.

De almindelige domstole er omfattet af loven om domstolsordningen, jf. artikel 122 i forfatningen af 1978.

Der skal sondres mellem tre grundlæggende aspekter:

  • det territoriale aspekt
  • om retten er sat med en enkelt dommer eller fungerer som kollegialt organ
  • kompetenceområde.

Det territoriale aspekt

Det fremgår af begrundelsen i organisk lov 6/1985 af 1. juli 1985 om domstolsordningen, at staten på retsområdet territorialt er inddelt i kommuner, distrikter (partidos), provinser og selvstyrende regioner, hvor kompetencen udøves af fredsdomstole (Juzgados de Paz), førsteinstans- og forundersøgelsesretter (Juzgados de Primera Instancia e Instrucción), forvaltningsdomstole (Juzgados de lo Contencioso-Administrativo), arbejdsretter (Juzgado de lo Social), domstole med ansvar for opsyn med indsatte og deres velfærd (Juzgados de Vigilancia Penitenciaria) samt ungdomsdomstole (Juzgados de Menores), provinsretter (Audiencias Provinciales) og højere domstole i de selvstyrende regioner (Tribunales Superiores de Justicia).

Den nationale straffe- og forvaltningsdomstol (Audiencia Nacional), højesteret (Tribunal Supremo), de centrale forundersøgelsesretter (Juzgados Centrales de Instrucción) og de centrale forvaltningsdomstole (Juzgados Centrales de lo Contencioso-administrativo) har kompetence i hele landet.

Enkelt dommer eller kollegialt organ

Alle retter er sat med en enkelt dommer undtagen i højesteret, den nationale straffe- og forvaltningsdomstol, de højere domstole i de selvstyrende regioner og provinsretterne.

Dommerne ved højesteret er retsformanden, afdelingsformændene (presidentes de sala) og dommerne (magistrados), som i henhold til loven er tilknyttet hver afdeling. Der findes fem afdelinger, den civilretlige, strafferetlige, forvaltningsretlige, arbejdsretlige og militære.

Dommerne ved den nationale straffe- og forvaltningsdomstol (Audiencia Nacional) er en formand, afdelingsformændene og de dommere, der ved lov er tilknyttet hver afdeling (appeller, strafferetlige, forvaltningsretlige og arbejdsretlige anliggender).

De højere domstole (Tribunales Superiores de Justicia) i de selvstyrende regioner består af fire afdelinger (civilretlig, strafferetlig, forvaltningsretlig og arbejdsretlig). Dommerne er her en retsformand, som også er formand i den civilretlige og den strafferetlige afdeling, afdelingsformændene og de dommere, som ved lov er tilknyttet hver afdeling.

Dommerne i provinsretterne (Audiencias Provinciales) er en retsformand og to eller flere dommere. De behandler civil- og straffesager. Flere afdelinger kan have samme sammensætning.

Justitskontoret (Oficina Judicial)

I den organiske lov om domstolsordningen beskrives justitskontoret som en administrativ enhed, der bistår dommerne og domstolene i deres arbejde.

De blev oprettet for at øge effektiviteten og gennemsigtigheden i retssagerne, ensrette sagsbehandlingen og tilskynde til samarbejde og samordning mellem de forskellige forvaltninger. Dette kontor er med andre ord indført for at sikre offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet tæt på borgerne, overholdelse af de værdier, der er forankret i forfatningen, og opfyldelse af borgernes faktiske behov.

Med denne nye organisatoriske model er der indført nogle moderne ledelsesteknikker, som er baseret på en kombination af forskellige forvaltningsenheder: enheder, der yder direkte støtte til retssager svarende til de gamle domhuse (juzgados), der bistår dommeren i sagsbehandlingen, og fælles processuelle tjenester, der varetages af justitssekretærer (Secretarios Judiciales), som udfører og træffer beslutning om alle opgaver, der ikke er af streng retlig karakter, såsom at modtage dokumenter, behandle indkaldelser, fuldbyrde afgørelser, udenretslige sager, antagelse af en sag til behandling i retten, meddelelser til parterne, afhjælpning af processuelle mangler osv.

Der er tre former for fælles processuelle tjenester:

  • den almindelige tjeneste
  • den almindelige sagsstyringstjeneste
  • den almindelige håndhævelsestjeneste.

Den nye organisationsmodel blev indført i Burgos og Murcia i november 2010. I februar 2011 blev der oprettet et justitskontor i Cáceres og Ciudad Real og i juni 2011 i León, Cuenca og Mérida. I Ceuta og Melilla vil der blive oprettet justitskontorer i 2013. Denne model fungerer den side om side med den tidligere model for domhuse (juzgados og tribunals), som findes andre steder i Spanien.

KOMPETENCEOMRÅDE

Ud over det territoriale aspekt behandler domstolene mange forskellige slags sager i fire domstolssystemer:

Civile domstole: behandler tvister, der ikke udtrykkeligt kan henføres til en anden domstolsklasse. De kan derfor beskrives som almindelige domstole.

Straffedomstole: behandler sager inden for det strafferetlige system. Ifølge spansk lovgivning kan en civilsag, der anlægges i forbindelse med en straffesag, dog anlægges samtidig med straffesagen. I så fald fastlægger straffedomstolen den erstatning, der skal betales for at genoprette den skade, som overtrædelsen eller forseelsen har forvoldt.

Forvaltningsdomstole: efterprøver lovligheden af myndighedernes handlinger og behandler erstatningskrav, der fremsættes mod dem.

Arbejdsretter: behandler krav fremsat efter arbejdsmarkedslovgivningen, både i individuelle tvister mellem arbejdstagere og arbejdsgivere i forbindelse med en arbejdskontrakt og i forbindelse med overenskomster samt socialsikringskrav eller krav mod staten, når denne er ansvarlig ifølge arbejdsmarkedslovgivningen.

Ud over disse fire domstolssystemer findes der også militærdomstole i Spanien.

Militærdomstolene er en undtagelse fra princippet om retslig enhed.

Forfatningen fastlægger principperne for retslige aktiviteter og for den retslige enhed, samtidig med at den indeholder/omfatter særlige bestemmelser for militærdomstole og – i tilfælde af belejring – altid underlagt principperne i artikel 117.5 i forfatningen.

I fredstid er militærdomstolenes kompetence begrænset til det rent militære område, nemlig sager vedrørende adfærd, som betegnes som en overtrædelse af den militære straffelov. Kompetencen udvides til at omfatte enhver form for lovovertrædelse for udstationerede tropper. I krigstid tillader lov 4/1987 om militærdomstolenes kompetence og opbygning en ændring af dette kompetenceområde, men denne beslutning skal træffes af parlamentet (Cortes Generales) eller regeringen, hvis den får beføjelse hertil.

Militærdomstolene består af professionelt militærpersonale, medlemmer af de væbnede styrker og repræsentanter for forsvarsministeriet.

Militærdomstolssystemet består af de regionale militærdomstole (Juzgados Togados Territoriales), de centrale militærdomstole (Juzgados Togados Centrales), de højere regionale militærdomstole (Tribunales Militares Territoriales) og den centrale militærdomstol (Tribunal Militar Central). Den øverste militærdomstol i dette system er dog højesterets femte afdeling.

Oprettelsen af en militær afdeling i højesteret, der, for så vidt angår procedurer og medlemmernes status, er underlagt samme bestemmelser som de øvrige afdelinger, betyder, at de to domstolsstrukturer, der udgør den dømmende magt, forenes i det øverste lag.

Medlemmerne af denne afdeling kommer både fra de almindelige domstole og militærdomstolene, hvilket er en garanti for ligevægt på det øverste domstolsniveau, idet denne afdeling almindeligvis anmodes om at behandle appelsager om formalitetsspørgsmål og genoptagelse af sager, selv om den naturligvis også har kompetence i særlige sager, der involverer personer i høje stillinger inden for militæret.

I Spanien findes der ikke noget system med ekstraordinære domstole, men inden for de allerede nævnte retssystemer er oprettet særlige domstole på specifikke områder, f.eks. domstole, der behandler sager om vold mod kvinder, domstole med ansvar for opsyn med indsatte og deres velfærd samt ungdomsdomstole. Disse domstole henhører under kategorien almindelige domstole, men er specialiseret på de respektive områder. Yderligere oplysninger kan fås på faktabladet om særlige domstole i Spanien.

Efter analysen af de fire eksisterende retssystemer i Spanien følger en gennemgang af de forskellige domstoles saglige kompetence.

Det civilretlige system

Første afdeling i højesteret (Sala I del Tribunal Supremo), de selvstyrende regioners højere domstoles civil- og strafferetlige afdeling (la Sala de lo Civil y Penal del Tribunal Superior de Justicia), provinsretternes civilretlige afdelinger (las Secciones Civiles de las Audiencias Provinciales), førsteinstansretterne (los Juzgados de Primera Instancia), fredsdomstolene (los Juzgados de Paz) og visse særlige domstole (familieretter (Juzgados de Familia), handelsretter (Juzgados Mercantiles), domstole for sager vedrørende fællesskabsvaremærker (Juzgados de Marca Comunitaria) og domstole, der behandler sager om vold mod kvinder (Juzgados de Violencia sobre la Mujer)) har alle kompetence inden for det civilretlige system.

Handelsretter, domstole for sager vedrørende fællesskabsvaremærker og domstole, der behandler sager om vold mod kvinder, beskrives i detaljer i faktabladet om særlige domstole i Spanien.

Det strafferetlige system

Anden afdeling i højesteret (la Sala 2ª del Tribunal del Supremo), den nationale domstols strafferetlige afdeling (la Sala de lo Penal de la Audiencia Nacional), de selvstyrende regioners højere domstoles civil- og strafferetlige afdeling (la Sala Civil y Penal de los Tribunales Superiores de Justicia), provinsretternes strafferetlige afdelinger (las Secciones Penales de la Audiencias Provinciales), straffedomstolene (los Juzgados de lo Penal), forundersøgelsesretterne (los Juzgados de Instrucción), ungdomsdomstolene (Juzgados de Menores), domstole med ansvar for opsyn med indsatte og deres velfærd (Juzgados de Vigilancia Penitenciaria), domstole, der behandler sager om vold mod kvinder (Juzgados de Violencia contra la Mujer) og fredsdomstole (Juzgados de Paz) har alle kompetence inden for rammerne af det strafferetlige system.

Ungdomsdomstole, domstole med ansvar for opsyn med indsatte og deres velfærd samt domstole, der behandler sager om vold mod kvinder, beskrives i detaljer i faktabladet om særlige domstole i Spanien.

Det forvaltningsretlige system

Domstole med kompetence i det forvaltningsretlige system er højesterets tredje afdeling (Sala 3ª del Tribunal Supremo), den nationale domstols forvaltningsretlige afdeling (Sala Contencioso-Administrativa de la Audiencia Nacional), de selvstyrende regioners højere domstoles forvaltningsretlige afdeling (la Sala Contencioso-Administrativa de los Tribunales Superiores de Justicia) og forvaltningsdomstolene (los Juzgados de lo Contencioso Administrativo).

Det arbejdsretlige system

Det arbejdsretlige system består af højesterets fjerde afdeling (la Sala 4ª del Tribunal Supremo), den nationale domstols arbejdsretlige afdeling (la Sala de lo Social de la Audiencia Nacional), de selvstyrende regioners højere domstoles arbejdsretlige afdeling (la Sala de lo Social de los Tribunales Superiores de Justicia) og arbejdsretterne.

Alle ovenstående domstoles kompetence er fastlagt i den organiske lov om domstolsordningen.

Relevante links

DOMSTOLSSTYRELSEN I SPANIEN

DEN ORGANISKE LOV OM DOMSTOLSORDNINGEN

Sidste opdatering: 12/03/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website