Almindelige domstole i de enkelte lande

Portugal

Dette afsnit indeholder oplysninger om organiseringen af de almindelige domstole i Portugal.

Indholdet er leveret af
Portugal

Organisering af de almindelige domstole

Ud over forfatningsdomstolen, som har specifik kompetence til at træffe afgørelse i spørgsmål om forfatningsret, findes der følgende kategorier af domstole i Portugal:

a) højesteret og de almindelige domstole i første og anden instans

b) den øverste forvaltningsdomstol og de øvrige forvaltnings- og skattedomstole

c) revisionsretten.

Der findes også maritime domstole, voldgiftsdomstole og byretter.

De sager og sammensætninger, hvori ovennævnte domstole separat eller sammen kan udgøre en konfliktdomstol [Tribunal dos Conflitos – som behandler kompetencespørgsmål], er fastlagt i lovgivningen.

Med forbehold af bestemmelserne vedrørende militærdomstole [tribunais militares], som kan nedsættes under væbnede konflikter, er domstole, som alene har kompetence til at træffe afgørelse i sager om bestemte typer lovovertrædelser, forbudt.

Almindelige domstole

Højesteret

Højesteret er det øverste organ i de almindelige domstoles hierarki, uden at dette berører forfatningsdomstolens kompetence. Den omfatter civilretlige, strafferetlige og sociale afdelinger.

Den har sæde i Lissabon, og dens kompetence omfatter hele det portugisiske territorium.

Højesteret fungerer under ledelse af en præsident (retsformand) som fuldt dommerkollegium (bestående af alle dommere i de forskellige afdelinger), i specialiserede afdelinger eller i almindelige afdelinger.

Medmindre det udtrykkeligt er fastlagt i loven, behandler højesteret kun retsspørgsmål.

Appeldomstole

Appeldomstolene [tribunais da relação] er generelt domstole i anden instans.

På nuværende tidspunkt har appeldomstolene sæde i Lissabon, Porto, Coimbra, Évora og Guimarães. De fungerer under ledelse af en præsident (retsformand) med fuldt dommerkollegium eller opdelt i afdelinger.

Appeldomstolene omfatter civilretlige, strafferetlige og sociale afdelinger.

Domstole i første instans

Domstolene i første instans er normalt distriktsdomstolene [tribunais de comarca].

De almindelige domstoles kompetenceområde er normalt distriktet, selv om der kan være domstole, som har kompetence i et eller flere distrikter eller områder, der specifikt er fastlagt i loven.

De almindelige domstole har generel kompetence i civile sager og straffesager samt i alle sager, der ikke henhører under andre domstoles kompetence.

Der kan i første instans også være domstole med særlig kompetence (som behandler sager på grundlag af den relevante rettergangsmåde) og specialiserede domstole, som behandler særlige sager (uanset rettergangsmåden).

De almindelige domstole kan være opdelt i dommerkollegier (med generel, specialiseret eller særlig kompetence) eller i afdelinger med særlig kompetence, hvis dette begrundes af sagernes omfang og kompleksitet.

En eller flere dommere kan beklæde en domstol, et dommerkollegium eller en afdeling.

Forvaltnings- og skattedomstole

Forvaltnings- og skattedomstolene har kompetence til at træffe afgørelse i sager og appelsager vedrørende forvaltnings- og skatteretlige tvister.

Den øverste forvaltningsdomstol

Den øverste forvaltningsdomstol er det øverste organ i forvaltnings- og skattedomstolenes hierarki med forbehold af forfatningsdomstolens kompetence.

Den har sæde i Lissabon, og dens kompetence omfatter hele det portugisiske territorium.

Den øverste forvaltningsdomstol består af en afdeling for forvaltningssager og en afdeling for skattesager. Den træffer afgørelser i appelsager vedrørende domme afsagt af de centrale forvaltningsdomstole.

Den øverste forvaltningsdomstol fungerer under ledelse af en præsident (retsformand) bistået af tre næstformænd.

Afhængigt af sagens genstand fungerer domstolen som fuldt dommerkollegium, som dommerkollegium for hver afdeling eller efter afdeling. Kun det fulde dommerkollegium eller kollegiet for hver afdeling undersøger retlige spørgsmål.

Centrale forvaltningsdomstole

De centrale forvaltningsdomstole er generelt domstole i anden instans. Der findes på nuværende tidspunkt to centrale forvaltningsdomstole (nord og syd).

Deres hovedopgave består i at træffe afgørelser i appelsager vedrørende afgørelser truffet af de lokale forvaltningsdomstole [tribunais de círculo] og skattedomstole.

Hver central forvaltningsdomstol består af en afdeling for forvaltningssager og en afdeling for skattesager.

De centrale forvaltningsdomstole fungerer under ledelse af en præsident (retsformand) bistået af tre næstformænd.

De centrale forvaltningsdomstole undersøger faktiske omstændigheder og retlige spørgsmål.

Lokale forvaltningsdomstole og skattedomstole

Disse er domstole i første instans, og deres primære opgave er at træffe afgørelse i forvaltnings- og skatteretlige tvister. De kan optræde selvstændigt som lokal forvaltnings- og skattedomstol [tribunal tributário], eller de kan optræde sammen som forvaltnings- og skattedomstol [tribunal administrativo e fiscal].

De fungerer under ledelse af en præsident, som udpeges af forvaltnings- og skattedomstolenes øverste råd [Conselho Superior dos Tribunais Administrativos e Fiscais] for en periode på fem år.

De består generelt af en enkelt dommer, men disse domstole kan i overensstemmelse med lovgivningen i visse tilfælde have en anden sammensætning.

Fredsdommere [Julgados de Paz]

Fredsdommere er udenretslige domstole, der har deres egne procedurer, organisation og mæglingstjenester, og som har kompetence til at behandle og træffe afgørelse i sager inden for kompetenceområdet for de almindelige domstole i første instans.

Sidste opdatering: 18/11/2013

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.