Den originale sprogudgave af denne side lettisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Almindelige domstole i de enkelte lande

Letland

Dette afsnit indeholder oplysninger om opbygningen af de almindelige domstole i Letland.

Indholdet er leveret af
Letland

Almindelige domstole – indledning

I Letland udøves den dømmende magt af byretter og distriktsdomstole, regionale domstole og højesteret.

Civil- og straffesager i Letland kan behandles ved 40 domstole, der indgår i en ordning med tre instanser: 34 byretter eller distriktsdomstole (rajonu vai pilsētu tiesas), fem regionale domstole (apgabaltiesas) og højesteret (Augstākā tiesa).

Byretter og distriktsdomstole i Letland:

  1. Inden for den stedlige kompetence for den regionale domstol i Kurzeme (Kurzemes apgabaltiesa):
  • distriktsdomstolen i Kuldiga (Kuldīgas rajona tiesa)
  • byretten i Liepaja (Liepājas tiesa)
  • distriktsdomstolen i Saldus (Saldus rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Talsi (Talsu rajona tiesa)
  • byretten i Ventspils (Ventspils tiesa).
  1. Inden for den stedlige kompetence for den regionale domstol i Latgale (Latgales apgabaltiesa):
  • distriktsdomstolen i Balvi (Balvu rajona tiesa)
  • byretten i Daugavpils (Daugavpils tiesa)
  • distriktsdomstolen i Krāslava (Krāslavas rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Ludza (Ludzas rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Preili (Preiļu rajona tiesa)
  • byretten i Rēzekne (Rēzeknes tiesa).
  1. Inden for den stedlige kompetence for den regionale domstol i Riga (Rīgas apgabaltiesa):
  • byretten i Jūrmala (Jūrmalas pilsētas tiesa)
  • distriktsdomstolen i Ogre (Ogres rajona tiesa)
  • den centrale distriktsdomstol i Riga (Rīgas pilsētas Centra rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Riga for Kurzeme (Rīgas pilsētas Kurzemes rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Riga for Latgale (Rīgas pilsētas Latgales priekšpilsētas tiesa)
  • distriktsdomstolen i Riga for Vidzeme (Rīgas pilsētas Vidzemes priekšpilsētas tiesa)
  • distriktsdomstolen i Riga for Zemgale (Rīgas pilsētas Zemgales priekšpilsētas tiesa)
  • distriktsdomstolen i Riga Nord (Rīgas pilsētas Ziemeļu rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Riga (Rīgas rajona tiesa)
  • byretten i Sigulda (Siguldas tiesa).
  1. Inden for den stedlige kompetence for den regionale domstol i Vidzeme (Vidzemes apgabaltiesa):
  • distriktsdomstolen i Alūksne (Alūksnes rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Cēsis (Cēsu rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Gulbene (Gulbenes rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Limbaži (Limbažu rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Madona (Madonas rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Valka (Valkas rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Valmiera (Valmieras rajona tiesa).
  1. Inden for den stedlige kompetence for den regionale domstol i Zemgale (Zemgales apgabaltiesa):
  • distriktsdomstolen i Aizkraukle (Aizkraukles rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Bauska (Bauskas rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Dobele (Dobeles rajona tiesa)
  • byretten i Jelgava (Jelgavas tiesa)
  • distriktsdomstolen i Jēkabpils (Jēkabpils rajona tiesa)
  • distriktsdomstolen i Tukums (Tukuma rajona tiesa).

Forvaltningssager behandles af:

  • distriktsforvaltningsdomstolen (Administratīva rajona tiesa)
  • den regionale forvaltningsdomstol (Administratīva rajona tiesa)
  • højesterets afdeling for forvaltningssager (Augstākās tiesas Senāta Administratīvo lietu departaments).

Den regionale forvaltningsdomstols og distriktsforvaltningsdomstolens stedlige kompetence dækker i hver sag hele Letlands administrative territorium. Distriktsforvaltningsdomstolen har fem retsbygninger, en i hver retsdistrikt, dvs. i Riga, Jelgava, Rēzekne, Valmiera og Liepāja.

Retlig kompetence efter emneområde

Ifølge strafferetsplejeloven behandler en byret eller distriktsdomstol alle straffesager som domstol i første instans. Distriktsdomstolen i Riga Vidzeme fungerer som domstol i første instans i straffesager, der omfatter statshemmeligheder. En dom afsagt af en distriktsdomstol eller en byret, der appelleres efter proceduren for appel af den fulde dom (apelācija), behandles af den regionale domstol som appeldomstol. En dom afsagt af en lavere domstol kan kun appelleres til højesteret for så vidt angår retsspørgsmål (kasācija). Ved byretten og distriktsdomstolen behandles straffesager af en enkelt dommer. Hvis straffesagen er særligt kompleks, kan formanden for førsteinstansdomstolen beslutte, at sagen skal behandles af et kollegium bestående af tre af den pågældende domstols dommere. Appeller i straffesager behandles af et dommerkollegium, uanset om der er tale om appeller af den fulde dom eller appel til prøvelse af et retligt spørgsmål.

Ifølge civile retsplejeloven behandles sager i første instans af en distriktsdomstol eller en byret, medmindre der er tale om sager, der ved lov er henlagt til en regional domstol. Sager om ubestridt fuldbyrdelse af betalingskrav (bezstrīdus piespiedu izpildīšana) og om fuldbyrdelse af betalingskrav indbragt for en domstol (saistību piespiedu izpildīšana brīdinājuma kārtība) behandles af den relevante byrets eller distriktsdomstols fogedkontor. Regionale domstole behandler følgende sager som førsteinstansdomstole:

  • tvister om retten til fast ejendom undtagen bodeling mellem ægtefæller
  • obligationsretlige sager, hvis fordringens størrelse overstiger 150 000 LVL
  • sager om beskyttelse af patentrettigheder, varemærker og beskyttede geografiske betegnelser
  • sager om kreditinstitutters insolvens og likvidation.

Ifølge den civile retsplejelov behandles en sag af den regionale domstol, hvis den omfatter flere fordringer, hvoraf nogle henhører under en distriktsdomstols eller byrets kompetence og andre under en regional domstol, eller hvis en byret eller en distriktsdomstol har anerkendt et modkrav, der henhører under en regional domstols kompetence. Rigas regionale domstol har kompetence som førsteinstansdomstol i civile sager, der berører statshemmeligheder. Ved retten i første instans behandles civile sager af en enkelt dommer, mens en appel (appel af den fulde dom eller til prøvelse af et retligt spørgsmål) behandles af et dommerkollegium.

Sager vedrørende forvaltningsovertrædelser behandles af distriktsdomstolen eller byretten samt af regionale domstole med kompetence inden for civile sager og straffesager. I henhold til Letlands lov om forvaltningsovertrædelser kan en afgørelse truffet af en højere administrativ myndighed indbringes for en distriktsdomstol eller byret. En kendelse afsagt af en distriktsdomstol eller byret indbringes for en regional domstol, hvis dette er udtrykkelig bestemt i den lettiske lov om forvaltningsadministrative overtrædelser. En kendelse afsagt af en appeldomstol i en forvaltningssag kan ikke kæres og får retskraft den dag, den afsiges.

Ifølge forvaltningsloven behandles forvaltningssager i første instans ved en distriktsforvaltningsdomstol, medmindre andet er fastlagt i lovgivningen. Hvis en sag behandles ved distriktsforvaltningsdomstolen i første instans, og denne skal efterprøve oplysninger, som berører statshemmeligheder, behandles den af distriktsforvaltningsdomstolen i Riga. Hvis det ved lov er fastsat, at en forvaltningssag skal behandles i første instans af den regionale forvaltningsdomstol eller højesterets afdeling for forvaltningsanliggender og ikke distriktsforvaltningsdomstolen, indsendes den relevante begæring til den regionale forvaltningsdomstol eller højesteret. En part i en forvaltningssag kan appellere den fulde dom eller kendelse afsagt af en domstol i første instans, medmindre det ved lov er fastsat, at dommen/kendelsen ikke kan appelleres, eller at der kun kan indgives appel til prøvelse af et retligt spørgsmål. En dom afsagt af distriktsforvaltningsdomstolen, som endnu ikke har fået retskraft, kan appelleres til den regionale forvaltningsdomstol. En part i en forvaltningssag kan appellere en appeldomstols dom eller en kendelse for så vidt angår et retligt spørgsmål, hvis retten har tilsidesat materielle eller formelle bestemmelser eller er gået ud over sin kompetence under sagens behandling. Ved retten i første instans behandles forvaltningssager af en enkelt dommer eller et dommerkollegium, mens de afgøres af et dommerkollegium ved en appeldomstol, uanset om der er tale om en appel af den fulde dom eller appel til prøvelse af et retligt spørgsmål.

Ifølge patentloven behandler den regionale domstol i Riga som domstol i første instans følgende sager vedrørende den retlige beskyttelse af opfindelser i civile sager om:

  • genindsættelse i rettigheder til et patent
  • ophævelse af et patent
  • brugsrettigheder
  • krænkelse af et patent
  • fastlæggelse af ikke-overtrædelse
  • tildeling af licens, bestemmelser i en licenskontrakt eller overholdelse af disse bestemmelser
  • ret til erstatning på grund af manglende mulighed for at bruge en opfindelse frit.

Ifølge designloven behandler den regionale domstol i Riga i første instans følgende sager vedrørende den retlige beskyttelse af design:

  • anerkendelse af rettigheder til et design
  • tvister vedrørende en kendelse, der gør registrering af et design ugyldig
  • retsstridig brug af et design (overtrædelse i forbindelse med et design)
  • tildeling af licens, bestemmelser i en licenskontrakt eller overholdelse af disse bestemmelser.

Højesteret består af senatet, som er sammensat af tre afdelinger (afdelingen for civile sager, afdelingen for straffesager og afdelingen for forvaltningssager) og to kamre (kammeret for civile sager og kammeret for straffesager). Kamrene behandler appeller af den fulde dom afsagt af regionale domstole i første instans. Senatet er en retsinstans, der behandler appeller af alle domme vedrørende retlige spørgsmål afsagt af distriktsdomstole eller byretter, og er domstol i første instans i sager, der vedrører statsrevisionens afgørelser (Valsts kontroles padome) efter proceduren i artikel 55 i lov om statsrevisionen. I hvert kammer behandles sagerne af et kollegium af tre dommere. I højesterets senat behandles sager af et kollegium af tre dommere eller i særlige sager, der er fastlagt ved lov, af flere dommere.

Juridiske databaser

Databasens navn og URL-adresse

Portalen for de nationale domstole

Højesteret

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, der er gratis adgang.

Databasens indhold i korte træk

Portalen for de nationale domstole indeholder et udvalg af alle almindelige domstoles domme i civile sager, straffesager og forvaltningssager. Oplysningerne kan findes i afsnittene Tiesu nolēmumi ("kendelser") og E-Pakalpojumi ("e-tjenester").

Højesterets portal indeholder et arkiv over retspraksis med både aktuelle kendelser afsagt af senatet og samlinger af eksempler på retspraksis. Oplysningerne kan findes i afsnittet Tiesu informācija ("Retslige oplysninger").

Baggrund

De oplysninger, der offentliggøres på de nationale domstoles portal, og senatets kendelser og samlinger med eksempler på retspraksis, der er tilgængelige på højesterets portal, findes indtil videre kun på lettisk.

Sidste opdatering: 29/05/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website