Almindelige domstole i de enkelte lande

Ungarn

Dette afsnit indeholder oplysninger om opbygningen af de almindelige domstole i Ungarn

Indholdet er leveret af
Ungarn

Almindelige domstole - Indledning

Det civilretlige system

Domstole i første instans

Distriktsdomstole og generelle domstole

Alle sager, der ikke ved lov henvises til de generelle domstole, behandles af distriktsdomstolene (járásbíróságok).

De generelle domstole (törvényszékek) fungerer som domstole i første instans i forbindelse med:

  • sager vedrørende ejendomsret, hvor kravet overstiger 30 mio. HUF (ca. 106 000 EUR), undtagen hvis sagen er anlagt i forbindelse med en skilsmissebegæring
  • sager vedrørende ophavsret og beslægtede rettigheder og industriel patentbeskyttelse
  • sager vedrørende erstatningskrav for skade forvoldt af personer, der handler i embeds medfør inden for rammerne af deres offentlige forvaltningskompetence
  • sager vedrørende internationale aftaler om transport af varer
  • sager vedrørende håndhævelse af borgerrettigheder, der opstår som følge af krænkelse af ideelle rettigheder, herunder erstatningskrav for sådanne krænkelser, hvis de er rejst i forbindelse med eller under proceduren
  • sager vedrørende værdipapirer
  • injuriesager
  • visse selskabsretlige sager, der er fastlagt i lovgivningen:
    1. sager vedrørende ophævelse af en afgørelse truffet af registreringsdomstolen om godkendelse af en registreringsansøgning
    2. sager vedrørende anerkendelsesdomme om fundatsers eller vedtægters eksistens, ugyldighed eller retsvirkning
    3. sager vedrørende domstolsprøvelse af beslutninger truffet af erhvervsorganisationer
    4. sager vedrørende medlemskab mellem medlemmer (tidligere medlemmer) og erhvervsorganisationer og mellem medlemmer (tidligere medlemmer) indbyrdes
    5. sager vedrørende erhvervelse af kvalificerede andele
    6. sager vedrørende ændring af reglerne om det ansvar, der påhviler personer, som ejer aktier i et selskab med begrænset ansvar
  • visse sager vedrørende registrerede organisationer, der ikke er erhvervsorganisationer:
    1. sager anlagt mod sådanne organisationer af det organ, der fører tilsyn med dem
    2. sager vedrørende medlemskab mellem medlemmer (tidligere medlemmer) og erhvervsorganisationer og mellem medlemmer (tidligere medlemmer) indbyrdes
  • sager vedrørende finansieringskontrakter indgået med leverandører af tjenesteydelser
  • sager vedrørende fastsættelse af faktiske omstændigheder, hvor kravet overstiger ovennævnte beløb
  • sager vedrørende urimelige kontraktvilkår
  • erstatningssager anlagt i forbindelse med parternes ret til retfærdig rettergang og for at afslutte en sag inden et rimeligt tidsrum
  • sager, der i henhold til lovgivningen falder under de generelle domstoles kompetence.
  • Hvis en af medsagsøgerne hører under en generel domstols kompetence, falder sagen under denne domstols kompetence.

Domstole i anden instans

Generelle domstole (törvényszékek): I sager, der falder under distriktsdomstolenes kompetence i første instans, og i sager behandlet af administrative retter og arbejdsretten.

Regionale appeldomstole (ítélőtáblák): I sager, der falder under de generelle domstoles kompetence i første instans.

Kúria (højesteret): I sager, der henvises fra de regionale appeldomstole. Endvidere i sager, hvor en generel domstol har truffet en afgørelse som domstol i første instans, og hvor sagens parter via deres advokater fremsætter en fælles anmodning om, at sagen afgøres ved Kúria (højesteret) - hvis anken skyldes en krænkelse af materiel ret. Der kan kun indgives anmodning til Kúria (højesteret) om et behandle sager vedrørende ejendomsret, hvis kravet overstiger 500 000 HUF (ca. 1 840 EUR).

Kúria (højesteret) træffer også afgørelse i forbindelse med begæringer om domstolsprøvelse.

Domstolenes sammensætning

Retten i første instans består normalt af én dommer, men der kan ved lov fastsættes tilfælde, hvor retten består af én juridisk dommer og to bisiddere, der tilsammen udgør et tremandspanel. Bisidderne har samme rettigheder og forpligtelser under retssagen som den juridiske dommer. Det er dog kun juridiske dommere, der kan beklæde en domstol alene og fungere som retspræsident for et panel.

Retten i anden instans(generelle domstole og regionale appeldomstol) består af et panel af tre juridiske dommere.

I forbindelse med domstolsprøvelser, består Kúria (højesteret) af tre (eller i visse særligt komplekse sager fem) juridiske dommere.

Domstolenes kompetence

Generel kompetence: Som hovedregel er den domstol, hvor sagsøgte har sin faste adresse, kompetent til at handle, hvis ingen anden domstol har enekompetence. I lovgivningen er der desuden fastsat yderligere kompetenceregler (f.eks. afhænger kompetencen af sagsøgte bopæl, hvis vedkommende ikke har fast adresse).

Lovgivningen anerkender også særlige kriterier ud over generel kompetence (alternativ kompetence, enekompetence).

I tilfælde af alternativ kompetence, hvor der ikke er tale om enekompetence, kan sagsøger anlægge sag ved en anden domstol efter eget valg inden for lovgivningens rammer i stedet for ved en domstol med generel kompetence (f.eks. kan en sag om forældremyndighed anlægges ved den domstol, hvor barnet har sin faste adresse, og en erstatningssag kan anlægges ved den domstol, der er kompetent i det område, hvor skaden skete osv.)

I tilfælde af enekompetence kan der kun anlægges sag ved en bestemt domstol.

Det strafferetlige system

Domstole i første instans

Generelt har distriktsdomstolene kompetence til at behandle straffesager.

De generelle domstole kan dog behandle straffesager i følgende særlige tilfælde:

  1. forbrydelser, der kan straffes med 15 års fængsel eller mere eller med fængsel på livstid
  2. forbrydelser mod staten (kapitel X i den ungarske straffelov)
  3. forbrydelser mod menneskeheden (kapitel XI i den ungarske straffelov)
  4. flere gerningsmænds forsøg på at begå mord, uagtsomt manddrab (straffelovens § 166, stk. 3 og 4), mord begået i affekt (straffelovens § 167), fysisk skade med væsentlig risiko for dødsfald (eller med døden til følge) (tredje punktum i straffelovens § 170, stk. 6 og 7), kidnapning (straffelovens § 175/A), menneskehandel (straffelovens § 175/B), forbrydelser mod reglerne om medicinske indgreb og medicinsk forskning og retten til selv at vælge lægehjælp (afsnit II i kapitel XII i straffeloven)
  5. forbrydelser mod den ordentlige afvikling af valg, folkeafstemninger, borgerinitiativer og europæiske borgerinitiativer (straffelovens § 211), misbrug af særlige data (afsnit III i kapitel XV i straffeloven), misbrug af embede (afsnit IV af kapitel XV i straffeloven), vold mod en person, der står under international beskyttelse (§ 232 i straffeloven), fængselsopstand (straffelovens § 246), hindring af internationale retsinstansers frie udøvelse af deres virksomhed (straffelovens § 2947B) forbrydelser mod det offentlige internationale retsvæsen (afsnit VII og VIII i kapitel XV i straffeloven).
  6. terrorhandlinger (straffelovens § 261), krænkelse af internationale økonomiske restriktioner (straffelovens § 261/A), bemægtigelse af luftfartøjer, tog, skibe eller køretøjer til massetransport eller køretøjer, der er egnet til dette formål (straffelovens § 262), deltagelse i en kriminel organisation (straffelovens § 263/C)
  7. misbrug af militærprodukter og -ydelser samt produkter med mere end ét formål (straffelovens § 263/B), insiderhandel (straffelovens § 299/A), investeringssvindel (straffelovens § 299/B), oprettelse af pyramidespil (straffelovens § 299/C), hvidvaskning af penge (straffelovens § 303)
  8. forstyrrelse af den offentlige orden med store eller alvorlige økonomiske tab til følge (straffelovens § 259, stk. 2b), forstyrrelse af driften af offentlige forsyningsselskaber med store eller ekstraordinært alvorlige økonomiske tab til følge (straffelovens § 260, stk. 3 og 4), forbrydelser mod computersystemer og data med store eller meget store skader til følge (straffelovens § 300/C, stk. 4b og 4c), skattesvig og manglende opfyldelse af tilsyns- og overvågningsforpligtelser i forbindelse med skattesvig med store indtægtstab til følge (straffelovens § 310, stk. 4), skattesvig begået i forbindelse med ansættelse (straffelovens § 310/A, stk. 4a, 5a og 6 samt § 310/A), misbrug af likvide midler med store eller meget store skader til følge (straffelovens § 313/C, stk. 5a, og § 313/C, stk. 6), tyveri af (straffelovens § 316, stk. 6a, og § 316, stk. 7) og underslæb vedrørende (straffelovens § 317, stk. 6a, og § 317, stk. 7) genstande af stor eller meget stor værdi, bedrageri med store eller meget store skader til følge (straffelovens § 318, stk. 6a, og § 318, stk. 7), uretmæssig tilegnelse af midler med store eller meget store økonomiske tab til følge (straffelovens § 319, stk. 3c og stk. 3d), forsømmelig forvaltning af midler med store eller alvorlige økonomiske tab til følge (straffelovens § 320, stk. 2), røveri (straffelovens § 321, stk. 4b) og plyndring (straffelovens § 322, stk. 3a) af store værdier, hærværk med store eller meget store skader til følge (straffelovens § 324, stk. 5 og 6), modtagelse af stjålne varer af stor eller meget stor værdi (straffelovens § 326, stk. 5a, og § 326, stk. 6), krænkelse af ophavsret og beslægtede rettigheder med store eller meget store økonomiske tab til følge (straffelovens § 329/A, stk. 3) og krænkelse af rettigheder, der er beskyttet af lovgivningen vedrørende industrielle patenter (straffelovens § 329/D, stk. 3)
  9. forbrydelser, der er underlagt militær ret.
  10. Kommunistiske forbrydelser og forbrydelser, der ikke er omfattet af en forældelsesfrist i henhold til folkeretten, og som er fastlagt i loven om strafansvaret for og manglende anvendelse af forældelse for forbrydelser mod menneskeheden og retsforfølgelse af visse forbrydelser begået under det kommunistiske diktatur.

Domstolenes kompetenceområde bestemmes som hovedregel af, hvor den strafbare handling begås.

Hvis den tiltalte har begået forbrydelser, der falder under forskellige domstoles kompetence, er den generelle domstol kompetent til at behandle sagen.

Domstole i anden instans

Generelle domstole: I sager, der falder under distriktsdomstolens kompetence i første instans.

Regionale appeldomstole: I sager, der falder under de generelle domstoles kompetence i første instans.

Kúria (højesteret):I sager, der falder under en regional appeldomstols kompetence, og hvor denne domstols afgørelse kan ankes.

Domstole i tredje instans

Regionale appeldomstole: I sager, der falder under de generelle domstoles kompetence i anden instans.

Kúria (højesteret): I sager, der afgøres af en regional appeldomstol i anden instans.

Domstolenes sammensætning

I sager, hvor forbrydelsen kan straffes med otte års fængsel eller mere, fungerer distriktsdomstolen som et panel af én juridisk dommer og to bisiddere. I andre sager beklædes domstolen af dommeren.

Den generelle domstol behandler også som domstol i første instans retssager via et panel bestående af én juridisk dommer og to bisiddere.

Domstolen sættes i anden og tredje instans med et panel af tre juridiske dommere. Kúria (højesteret) sættes med et panel af tre eller fem juridiske dommere.

Relevante links

De ungarske domstoles officielle website

Sidste opdatering: 30/10/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website