Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Almindelige domstole i de enkelte lande

Østrig

I det følgende afsnit beskrives de almindelige civil- og strafferetlige domstole i Østrig.

Indholdet er leveret af
Østrig

Almindelige domstole - indledning

De almindelige domstole er organiseret i fire niveauer. Følgende domstole pådømmer for tiden (november 2014) retssager:

  • 116 distriktsretter (Bezirksgerichte)
  • 20 delstatsretter (Landesgerichte)
  • 4 appelretter (Oberlandsgerichte)
  • Højesteret (Oberster Gerichtshof)

Siden begyndelsen af 2013 er antallet af distriktsretter gradvist blevet begrænset til 116 (siden 1. juli 2014) ved sammenlægninger af distriktsretter i delstaterne Oberösterreich, Niederösterreich og Steiermark. Der er allerede planlagt en yderligere sammenlægning pr. 1. juli 2016, hvorefter der kun vil være 115 distriktsretter.

Følgende statsadvokaturer repræsenterer det offentlige på det strafferetlige område:

  • 16 statsadvokaturer (Staatsanwaltschaften)
  • Central statsadvokatur for retsforfølgelse af økonomisk kriminalitet og korruption (Zentrale Staatsanwaltschaft zur Verfolgung von Wirtschaftsstrafsachen und Korruption)
  • 4 overstatsadvokaturer (Oberstaatsanwaltschaften)
  • Rigsadvokaturen (Generalprokurator)

Endelig er der 27 fængsler til fuldbyrdelse af frihedsstraf

A. Domstolsorganisation: Det civilretlige og det strafferetlige system

Tvister behandles i første omgang af enten distrikts- eller delstatsretterne. I civile sager afgrænses retternes kompetence som hovedregel på grundlag af sagens art (Eigenzuständigkeit), i alle andre sager er det værdien af søgsmålets genstand (Wertzuständigkeit), der er afgørende. Sagens art går altid forud for værdien.

I straffesager afgrænses retternes kompetence efter strafferammen for den forbrydelse, der er rejst tiltale for.

Distriktsretterne (første niveau)

Distriktsretterne er retter i første instans. De behandler:

  • Civile sager af en værdi på op til 15 000 EUR (Wertzuständigkeit)
  • visse tvister (uafhængigt af kravets størrelse), navnlig familie, leje og fogedsager (Eigenzuständigkeit)
  • Afgørelser i vissestraffesager, hvor straffen ikke overstiger en bøde, en bøde med en fængselsstraf på op til ét år eller alene en fængselsstraf på op til ét år (f.eks. uagtsom legemsbeskadigelse eller tyveri).

Delstatsretter og retter i første instans (andet niveau)

Delstatsretterne (i straffesager) og retterne i første instans (i civile sager) behandler:

  • I første instans alle retssager, der ikke er henlagt til distriktsretterne. Derudover henhører sager i forbindelse med lovgivningen om ansvar for atomskader, offentligretligt erstatningsansvar, databeskyttelse samt sager om konkurrence og intellektuel ejendomsret under deres kompetence.
  • I anden instans appeller af distriktsretternes afgørelser.

Appelretter og retter i anden instans (tredje niveau)

Disse retter udgør tredje niveau på organisationsplanen. De er beliggende i Wien (for Wien, Niederösterreich og Burgenland), Graz (for Steiermark og Kärnten), Linz (for Oberösterreich og Salzburg) og Innsbruck (for Tirol og Vorarlberg).

Disse retter fungerer i civile sager og straffesager altid som appeldomstole (i anden instans).

Desuden spiller de en særlig rolle i retsforvaltningen (Justizverwaltung). Præsidenten for appelretten, henholdsvis for retten i anden instans, leder justitsforvaltningen for alle de retter, der ligger i dennes retskreds. Under udøvelse af denne funktion er han udelukkende underlagt justitsministeren.

Højesteret (fjerde niveau)

Oberster Gerichtshof i Wien er øverste instans i civile sager og straffesager. Sammen med forfatningsdomstolen (Verfassungsgericht) og forvaltningsdomstolen (Verwaltungsgericht) betegnes den som højesteret. Det betyder, at dens afgørelser ikke kan appelleres på nationalt plan.

Højesterets praksis er afgørende for den ensartede anvendelse af lovgivningen på hele forbundsstaten Østrigs område.

Selv om de underordnede domstole ikke er retligt forpligtet til at følge dens afgørelser, bruger de normalt højesterets praksis som rettesnor.

B. Det Civilretlige system

Det civilretlige system er opdelt i almindelige civile sager, arbejdsretlige sager, handelsretlige sager og voldgiftssager.

Under den almindelige civilproces hører privatretlige sager, der ikke henhører under handelsretternes eller arbejdsretternes kompetence, eller som behandles af voldgiftsretter.

C. Appelsystemet

C.1. Appel i civile sager

I almindelige civile sager er der som udgangspunkt to instanser, der hver især kan bestå af tre trin. Tvister behandles i første omgang af enten distrikts- eller delstatsretterne.

Hvis første instans er distriktsretten, skal en appelsag føres ved retten i første instans (Gerichtshof erster Instanz). I så fald træffes afgørelsen af et appelkammer.

Hvis første instans er retten i første instans, skal appelsagen føres ved retten i anden instans (Gerichtshof zweiter Instanz), hvor et appelkammer i anden instans træffer afgørelsen.

Retterne i anden instans skal kun prøve afgørelser fra første instans. De tager i princippet kun stilling til sagen på grundlag af de påstande, der var nedlagt ved afslutningen af den mundtlige forhandling i første instans og de faktiske omstændigheder, der forelå på dette tidspunkt. Retterne i anden instans kan selv afgøre sagen (dvs. stadfæste eller ændre afgørelsen). I dette øjemed kan de – inden for rammerne af de påstande og anbringender, der var fremsat i første instans – helt eller delvis genoptage eller supplere retsforhandlingerne eller ophæve afgørelsen fra første instans og hjemvise sagen til fornyet behandling eller forkaste appellen.

Hvis der er tale om retlige spørgsmål af principiel betydning, kan sagen indbringes for højesteret.

Højesteret tager kun stilling til retlige spørgsmål, og dens afgørelse er derfor bundet af de faktiske omstændigheder, der allerede er fastlagt. Den efterprøver således kun den afgørelse, der er truffet på dette grundlag, eller påpeger ugyldighedsgrunde og i begrænset omfang formelle fejl ved de forudgående procedurer. Højesteret virker ikke kun som kassationsdomstol. Den kan også selv afgøre en sag (stadfæste eller ændre), ophæve de hidtidige afgørelser og hjemvise sagen til fornyet behandling eller forkaste appellen.

I første instans behandles sagerne stort set af en enkelt dommer (ved tvister med en værdi på over 100 000 EUR kan en af sagens parter anmode om behandling af tre dommere). I anden instans behandles sagerne af et kollegium på tre dommere og ved højesteret på fem dommere. Hvis der er tale om et retligt spørgsmål af principiel betydning (f.eks. ændring af fast retspraksis), udvides dommekollegiet til elleve dommere.

C.2 Appel i straffesager

I strafferetssager er der to trin.

Hvis retten i første instans er en distriktsret, kan der appelleres:

  • med afgørelsens gyldighed
  • mod afgørelsen om skyldsspørgsmålet og mod strafudmålingen.

Afgørelsen træffes af et panel på tre dommere ved den kompetente delstatsret.

Hvis afgørelsen træffes af delstatsretten i første instans med en enkelt dommer (ved alle straffelovsovertrædelser og forseelser (f.eks. mened) med en straframme på op til fem år), kan der appelleres:

  • mod afgørelsens gyldighed
  • mod afgørelsen af skyldsspørgsmål og mod strafudmålingen

Afgørelsen træffes af et panel på tre dommere ved den kompetente appelret.

Hvis delstatsretten i første instans består af en domsmandsret (Schöffengericht) eller et nævningeting (Geschworenengericht), skal et annullationssøgsmål indgives til højesteret. Hvis appellen vedrører strafudmålingen, træffes afgørelsen af den kompetente appelret.

D. Retsmidler mod trufne afgørelser

I almindelige civile sager kan afgørelser afsagt i første instans anfægtes i form af retsmidlet Berufung.  Dette retsmiddel kan under alle omstændigheder anvendes, hvis der nedlægges påstand om ugyldighed eller urigtig retlig bedømmelse på bestemte områder – i tvister med en værdi på over 2 700 EUR også under henvisning til formelle fejl eller fejlagtig bedømmelse af sagens faktiske omstændigheder.

Afgørelser, der er truffet i anden instans, kan anfægtes i form af Revision. Denne form for appel til højesteret er dog - afhængigt at det relevante retsområde - underlagt forskellige begrænsninger. I princippet afgør højesteret kun retsspørgsmål af væsentlig betydning. Det er således en betingelse for indbringelse af sagen for højesteret, at der foreligger et omtvistet retsspørgsmål.  Under alle omstændigheder gives der i bestemte tilfælde kun adgang til at appellere afgørelser truffet i anden instans i tvister med en værdi på over 5 000 EUR, og hvis tvisten omhandler et beløb under 30 000 EUR, skal en appel (Revision) til højesteret også godkendes af andeninstansen (enten direkte eller ved en ny anmodning).

E. Retsdatabaser

Websitet for det østrigske retsvæsen (http://www.justiz.gv.at/) giver generelle oplysninger om retssystemet.

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, der er gratis adgang til det østrigske retsvæsens website.

Andre links

Domstolenes kompetence - Østrig

Sidste opdatering: 18/12/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.