National courts and other non-judicial bodies

In the European Union, the protection of fundamental rights is guaranteed both at national level by Member States' constitutional systems and at EU level by the Charter of Fundamental Rights of the European Union.

The European Court of Human Rights in Strasbourg, which is not an EU institution but an organ of the Council of Europe, provides an additional layer of protection in case of alleged violations of the rights set out in the European Convention on Human Rights.

The EU Charter of Fundamental Rights sets out a series of individual rights and freedoms. It entrenches the rights developed in the case law of the Court of Justice of the EU, found in the European Convention on Human Rights, as well as other rights and principles resulting from the constitutional traditions of EU Member States and other international instruments.

Drawn up by government representatives and parliamentarians from all EU countries, the Charter sets out fundamental rights – such as freedom of expression or religion, as well as economic and social rights – reflecting Europe's common values and constitutional heritage. The Charter also contains newer, so-called "third generation" rights, such as the right to data protection and the right to good administration.

If you consider that your fundamental rights have been violated, you have the possibility to seek help from various institutions or authorities in the Member States, or, under certain conditions, at EU level.

This section provides information on the institutions to contact in cases of violation of fundamental rights. Please select the relevant country's flag to obtain detailed national information.

At national level

The Charter of Fundamental Rights of the European Union applies to Member States only when they are implementing EU law. The public authorities of the Member States – legislative, executive and judicial – are only bound to comply with the Charter when implementing EU law, notably when they are applying EU regulations or decisions or implementing EU directives. Judges in the Member States, under the guidance of the Court of Justice, have the power to ensure that the Charter is respected by the Member States only when they are implementing EU law.

If a situation does not relate to EU law, it is up to national authorities, including the courts, to enforce fundamental rights. Where the Charter does not apply, fundamental rights continue to be guaranteed at national level according to the national constitutional systems. Member States have extensive national rules on fundamental rights, the respect of which is guaranteed by national courts.

All Member States have made commitments under the European Convention of Human Rights, independently of their obligations under EU law. Therefore, as a last resort, and after exhausting all remedies available at national level, individuals may bring an action at the European Court of Human Rights in Strasbourg for violation by a Member State of a fundamental right guaranteed by the European Convention on Human Rights.

The European Court of Human Rights has designed an admissibility checklist in order to help potential applicants work out for themselves whether there may be obstacles to their complaints being examined by the Court.

At EU level

The role of the European Commission

The EU Charter of Fundamental Rights applies to all actions by EU institutions. The role of the Commission is to ensure that its legislative proposals respect the Charter. All EU institutions (and notably the European Parliament and the Council) are responsible for respecting the Charter throughout the legislative process.

The Charter applies to Member States only when they are implementing EU law. If an individual considers that a national authority has violated the Charter when implementing EU law, he can complain to the Commission, which has the power to start infringement proceedings against the Member State.

The Commission is not a judicial body or a court of appeal against the decisions of national or international courts. Nor does it, as a matter of principle, examine the merits of an individual case, except if this is relevant to carry out its task of ensuring that the Member States apply EU law correctly. In particular, if it detects a wider problem, the Commission can contact the national authorities to have it fixed, and ultimately it can take a Member State to the Court of Justice. The objective of these proceedings is to ensure that the national law in question - or a practice by national administrations or courts - is aligned with the requirements of EU law.

The Court of Justice of the European Union

The Court of Justice in Luxembourg is an institution of the European Union. It is the final authority in relation to the Treaties, the Charter and EU law. It makes sure that they are interpreted and applied in the same way across the Union, and that EU institutions and the Member States do what EU law requires of them.

When individuals or businesses consider that an act of the EU institutions directly affecting them violates their fundamental rights, they can bring their case before the Court of Justice, which subject to certain conditions has the power to annul such act. However, an individual cannot bring an action against another person (natural or legal) or against a Member State before the Court of Justice.

The European Court of Human Rights

The entry into force of the Lisbon Treaty requires the European Union to accede to the European Convention on Human Rights. When this process is completed, individuals who consider their human rights have been violated by the EU, after exhausting all remedies available at national level, will also be able to bring their case in front of the European Court of Human Rights. This will introduce an additional judicial control in terms of protecting fundamental rights in the EU.

Last update: 18/01/2019

This page is maintained by the European Commission. The information on this page does not necessarily reflect the official position of the European Commission. The Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice with regard to copyright rules for European pages.

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Grundlæggende rettigheder - Belgien

Nationale domstole

Ombudsmand

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Andre

Nationale domstole

Domstole

De belgiske domstole kan behandle alle indsigelser vedrørende udøvelsen eller nydelsen af rettigheder, også de grundlæggende rettigheder. Alt efter situationen er det enkeltpersoner eller offentlige myndigheder, der indbringer sagen for domstolene.

Hvilken domstol der er kompetent, afhænger af lovovertrædelsens art og grovhed, og af hvem parterne er (erhvervsdrivende, journalist osv.).

Forfatningsdomstolen er den instans, der kontrollerer, at love, dekreter og forordninger er i overensstemmelse med følgende bestemmelser i forfatningen:

  • afsnit II om belgierne og deres rettigheder (artikel 8 til 32)
  • artikel 170 og 172 (skatters lovlighed og skattelighed)
  • artikel 191 (beskyttelse af udlændinge).

Domstolene, deres kompetencer og organisation er præsenteret her på eJustice-portalens sider om:

Relevante links

Ombudsmand

Ombudsmandsinstitutionen er et uafhængigt kontrolorgan nedsat af de parlamentariske forsamlinger (føderale eller regionale) til at behandle klager fra borgere over forvaltningsmyndighedernes handlinger eller den måde, hvorpå de arbejder. Inden for rammerne af denne generelle kompetence behandler ombudsmanden klager, som direkte eller indirekte vedrører menneskerettighederne. Ombudsmanden kontrollerer, at forvaltningen handler under overholdelse af de instrumenter, der skal beskytte menneskerettighederne, og i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

Der skal skelnes mellem ombudsmandens opgaver og den private form for mediation, der foregår i forbindelse med civil- eller strafferetlige procedurer.

Ombudsmanden kan kontaktes af enhver, der vil klage over en forvaltningsmyndighed. Hjælpen er gratis, og ombudsmanden har udstrakte undersøgelsesbeføjelser.

Ombudsmanden prøver at løse det påtalte problem sammen med forvaltningen og retter sine anbefalinger til den kompetente myndighed for at få afhjulpet de konstaterede mangler. Ombudsmandens årsberetning offentliggøres.

Ombudsmandens jurisdiktion varierer afhængig af, hvem de berørte forvaltningsmyndigheder er.

På føderalt niveau kan borgeren henvende sig til Link åbner i nyt vindueMédiateur fédéral (den føderale ombudsmand).

På regionalt plan og inden for fællesskaberne kan borgeren henvende sig til:

I øvrigt findes der en særlig børneombudsmand:

Specialiserede menneskerettighedsorganer

  • Ligestillingsorgan

Center for ligestilling og bekæmpelse af racisme

Centret for ligestilling og bekæmpelse af racisme (Link åbner i nyt vindueCentre pour l’égalité des chances et la lutte contre le racisme) har bl.a. til opgave at fremme lige muligheder og bekæmpe enhver form for forskelsbehandling, udstødelse, begrænsning eller præference på baggrund af nationalitet, race, hudfarve, herkomst, national eller etnisk oprindelse, seksuel orientering, civilstand, fødsel, formue, alder, religiøs eller filosofisk overbevisning, aktuel eller fremtidig sundhedstilstand, handicap, politisk overbevisning, fysiske eller genetiske træk eller social herkomst.

Centret kan kontaktes af:

  • enhver, som har spørgsmål, eller som ønsker at få rådgivning om forskelsbehandling, racisme, ophold eller udlændinges grundlæggende rettigheder
  • enhver, som har været udsat for eller vidne til forskelsbehandling eller racisme.

Centrets generelle rådgivningstjeneste giver et foreløbigt svar og indsamler om fornødent supplerende oplysninger med henblik på en senere behandling af sagen.

Hvis det er nødvendigt med en analyse eller en nærmere undersøgelse, eller hvis der skal tages kontakt til tredjemand med henblik på behandling af en forespørgsel, bliver sagen sendt til en specialist i centrets udvidede rådgivningstjeneste.

Hvis det efter analysen viser sig, at centret ikke er kompetent, får borgeren besked og bliver så vidt muligt omdirigeret til en anden tjeneste eller person, der kan behandle anmodningen (f.eks. en forvaltning eller en privat eller offentlig specialtjeneste, politiet eller en advokat).

Centret kan kontaktes direkte. På centrets websted gives der også Link åbner i nyt vinduemange adresser på foreninger eller institutioner, der er specialiserede eller virker på lokalt plan, og som centret har indgået samarbejdsaftaler med. Disse kan også kontaktes med spørgsmål om forskelsbehandling.

Centre pour l’égalité des chances et la lutte contre le racisme
138 rue Royale
1000 Bruxelles
Belgien
Tlf.:     (+32) 800 12 800 – (frikaldsnummer – alle oplysninger)
(+32) 2 212 30 00

Relevante links

Link åbner i nyt vindueCentre pour l'égalité des chances et la lutte contre le racisme

Institut for ligestilling mellem mænd og kvinder

Instituttet for ligestilling mellem mænd og kvinder (Link åbner i nyt vindueInstitut pour l’égalité des femmes et des hommes (IEFH)) er en uafhængig offentlig institution, der skal fremme ligestilling og bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn.

Instituttet kan yde juridisk bistand og føre sager i tvister om kønsdiskrimination og diskrimination af transseksuelle.

Instituttet kan kontaktes ved brug af en Link åbner i nyt vindueonlineformular eller på følgende adresse:

Institut pour l'égalité des femmes et des hommes
1 Rue Ernest Blerot
1070 Bruxelles
Belgien
Tlf.:                 (+32) 800 12 800 (frikaldsnummer – alle oplysninger)
(+32)2 233 42 65
Fax nr.:            (+32)2 233 40 32
E-mail: Link åbner i nyt vindueegalite.hommesfemmes@iefh.belgique.be

Relevante links

Link åbner i nyt vindueInstitut pour l’égalité des femmes et des hommes

  • Databeskyttelsesorgan

Kommissionen for beskyttelse af privatlivets fred

Kommissionen for beskyttelse af privatlivets fred (Link åbner i nyt vindueLa Commission de la protection de la vie privée (CPVP)) fører tilsyn med, at data af personlig art ikke bruges i strid med loven. Den besvarer også anmodninger om oplysninger og behandler de klager, den modtager.

Disse klager kan komme fra såvel den offentlige som den private sektor og generelt fra enhver borger, som måtte mene, at hans eller hendes ret til beskyttelse af personoplysninger er blevet krænket.

Efter at have undersøgt, om klagen kan behandles, og efter at have hørt begge parter forsøger kommissionen sig med mediation mellem parterne. I givet fald sender den sine anbefalinger til sagsbehandleren, melder overtrædelsen til statsanklageren (procureur du Roi) eller anlægger selv sag ved de civile domstole.

Kommissionen for beskyttelse af privatlivets fred behandler også anmodninger om oplysninger og utallige spørgsmål om beskyttelse af personoplysninger, som den dagligt får tilsendt af sagsbehandlere, registerførere og berørte personer (bl.a. om overvågningskameraer, direct marketing og ret til indsigelse, kredit, privatlivets fred på arbejdspladsen og adgang til data).

Disse anmodninger om oplysninger kan lige som klagerne sendes med posten til kommissionen for beskyttelse af privatlivets fred, pr. e-mail eller ved brug af en Link åbner i nyt vinduekontaktformular, hvis man ønsker generel rådgivning.

Kommissionen kan kontaktes på følgende adresse:

Commission de la protection de la vie privée
Rue Haute, 139
1000 Bruxelles
Belgien
Tlf.: (+32) 2 213 85 40
Link åbner i nyt vinduecommission@privacycommission.be

Relevante links

Link åbner i nyt vindueCommission de la protection de la vie privée

  • Andre specialiserede organer

Fængselsvæsenets tilsynsråd

Fængselsvæsenets tilsynsråd (commissions de surveillance des établissements pénitentiaires) fører eksternt tilsyn med behandlingen af de indsatte i fængslerne. Tilsynsrådene sender de indsattes klager videre til fængslets ledelse eller til justitsministeren med henblik på at få løst det påklagede problem.

I hvert fængsel findes et tilsynsråd, som er sammensat af borgere, der repræsenterer civilsamfundet. Der sidder også mindst en læge og en advokat, og en dommer beklæder formandsposten. I øvrigt koordineres de lokale tilsynsråds aktiviteter af det centrale tilsynsråd (Conseil central de Surveillance), som også rådgiver justitsministeren om behandlingen af de indsatte på dennes anmodning eller initiativ.

Relevante links

Klagekommissionen (klageinstans for udlændinge, som tilbageholdes i lukkede centre, indkvarteringscentre og centre for personer uden indrejsetilladelse (INAD))

Klagekommissionen er en klageinstans for de individuelle klager fra udlændinge, som tilbageholdes i lukkede centre, indkvarteringscentre og INAD-centre, over de forhold, de tilbageholdes under, især over hændelser i disse centre og indkvarteringscentre, og hvad angår de rettigheder og pligter, der er foreskrevet i kongelig anordning (arrêté royal) af 2. august 2002 (lukkede centre), kongelig anordning af 8. juni 2009 (INAD-centre) og kongelig anordning af 14. maj 2009 (indkvarteringscentre).

De personer, der tilbageholdes disse steder, kan være ulovligt indrejste udlændinge, afviste asylansøgere eller udlændinge, som ikke opfylder indrejse- og opholdsbetingelserne.

Hvis klageren ikke er enig i den trufne afgørelse, kan den ankes til statsrådet.

Kommissionen kan kontaktes på følgende adresse:

Secrétariat permanent de la Commission des plaintes
Service Public Fédéral Intérieur
Rue de Louvain, 1
1000 Bruxelles
Belgien

Relevante links

Link åbner i nyt vindueService public fédéral Intérieur (det belgiske indenrigsministerium)

Det permanente tilsynsråd for politiet

Det permanente tilsynsråd for politiet (Link åbner i nyt vindueComité permanent de contrôle des services de police (Comité P)) er politiets eksterne tilsynsorgan. Det aflægger beretning til parlamentet. Det permanente tilsynsråd varetager navnlig beskyttelsen af de rettigheder, som forfatningen og loven giver borgerne, foruden at det samordner politiets afdelinger og fører tilsyn med deres effektivitet.

Enhver borger, der kommer i berøring med politiet, når dette udfører sit arbejde, kan klage, påtale forhold eller videregive enhver anden oplysning til tilsynsrådet.

Enhver politiansat kan ligeledes klage eller påtale forhold til tilsynsrådet uden på forhånd at skulle indhente sine overordnedes tilsagn og uden at kunne straffes.

Der ligger en Link åbner i nyt vindueelektronisk formular på internettet til indsendelse af klager.

Tilsynsrådet kan kontaktes på følgende måder:

Comité permanent de contrôle des services de police
Rue de la Presse 35/1
1000 Bruxelles
Belgien
Tlf.: (+32) 2 286 28 11
Fax nr.: (+32) 2 286 28 99

Relevante links

Link åbner i nyt vindueComité permanent de contrôle de contrôle des services de police

Andre

Generel juridisk rådgivning til borgerne

Den generelle juridiske rådgivningstjenestes (accueil social de première ligne) arbejde består i at modtage og informere borgere, som har juridiske spørgsmål eller problemer på en række bestemte områder.

  • På det civilretlige område: separation, skilsmisse, forældremyndighed, børns primære, sekundære eller skiftende bopæl og ret til personlige relationer.
  • På det strafferetlige område: mægling i straffesager, alternativ til varetægtsfængsling, prøveløsladelse, samfundstjeneste, betinget prøveløsladelse, prøveløsladelse under socialforsorgen, rehabilitering, slettelse, elektronisk overvågning, udgang fra fængslet, afbrydelse af strafafsoningen, begrænset frihedsberøvelse, foreløbig løsladelse med henblik på udvisning af landet eller hjemsendelse, foreløbig løsladelse af medicinske årsager samt en strafferetsdomstols afgørelse om, at en frihedsberøvelsesdom skal erstattes af samfundstjeneste.
  • Information til ofre for lovovertrædelser: ofrets/civile parters/krænkede personers rettigheder.
  • Generelle forhold vedrørende civil- og strafferetlige procedurer.

Der findes en liste over retsvæsenets adresser i forbundsretsvæsenets adressefortegnelse.

Relevante links

Link åbner i nyt vinduePublication du Service public fédéral de la Justice l’accès à la justice en Belgique (det belgiske justitsministerium – adgang til retsvæsenet)

Generel og udvidet juridisk bistand og retshjælp

Den generelle juridiske bistand består i under et kort møde at give praktiske oplysninger, juridiske anvisninger eller en indledende juridisk rådgivning. Den generelle juridiske bistand ydes af jurister, som oftest advokater.

Den udvidede juridiske bistand giver på visse betingelser mulighed for at få udpeget en advokat, der bistår helt eller næsten gratis. Denne helt eller delvist gratis hjælp gælder ikke sagsomkostningerne (stævningsmænd, sagkyndige, udskrifter osv.), som dog til gengæld kan være dækket af retshjælpen.

Retshjælpen giver borgeren helt eller delvis fritagelse for at betale sagsomkostningerne (uanset om de er retlige eller udenretlige), hvis vedkommende ikke har råd til det.

Man kan læse mere på eJustice-portalens side om sagsomkostninger i Belgien .

Relevante links

Den belgiske kommission for økonomisk støtte til ofre for forsætlig vold og privatpersoner, der kommer ofre til hjælp

Loven giver mulighed for, at staten yder økonomisk støtte til ofre for forsætlig vold og til privatpersoner, der kommer ofre til hjælp, samt i visse tilfælde disses pårørende.

Kommissionen kan kontaktes direkte, men det er også muligt at henvende sig til en advokat eller en tjeneste for hjælp til ofre hos de sociale myndigheder, som der findes en liste over på forbundsretsvæsenets Link åbner i nyt vinduewebsted (se Index, Justice de A à Z, aide financière aux victimes), for at fremsætte en anmodning for kommissionen.

Kommissionen kan kontaktes på følgende adresse:

Service public fédéral de la Justice
Commission pour l’aide financière aux victimes d’actes intentionnels de violence et aux sauveteurs occasionnels
Boulevard de Waterloo 115,
1000 Bruxelles
Tlf.:     (+32)2 542 72 07
(+32)2 542 72 08
Link åbner i nyt vinduecommission.victimes@just.fgov.be

Der kan læses mere på eJustice-portalens side om ofres rettigheder.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueService public fédéral de la Justice (forbundsretsvæsenet)

Sidste opdatering: 31/07/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Grundlæggende rettigheder - Bulgarien

Nationale domstole

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Ombudsmand

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Andre

Nationale domstole

Alle dommere i Bulgarien kan behandle sager i forbindelse med EU's lovgivning om grundlæggende rettigheder, da EU's charter om grundlæggende rettigheder indgår i EU's primære lovgivning (den har samme vægt som Lissabontraktaten). Bulgarske borgere kan derfor sende et andragende til de regionale domstole og påberåbe sig chartret, hvis de mener, at deres grundlæggende rettigheder er blevet overtrådt. Det samme gælder for grundlæggende rettigheder, der er knæsat i Bulgariens forfatning, og bestemmelser i internationale traktater, som Bulgarien har tiltrådt.

Klager over forvaltningsafgørelser kan indgives til forvaltningsdomstolene og den højeste forvaltningsdomstol.

Alle domstole i Bulgarien har deres eget websted med beskrivelse af deres struktur og arbejdsområder. På webstedet for det Link åbner i nyt vindueøverste retsråd (Link åbner i nyt vinduehttp://www.vss.bg/) findes der en detaljeret liste over Bulgariens domstole med adresser og websteder (kun på bulgarsk).

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Der henvises til "Ombudsmanden".

Ombudsmand

Bulgariens Ombudsmand

Kontaktoplysninger:

ul. George Washington 22
Sofia 1202, Bulgarien
Tlf.: +359 2 810 69 55
E-mail: Link åbner i nyt vinduepriemna@ombudsman.bg

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.ombudsman.bg/

  • Navn på den enhed/institutionelle instans, der behandler anmodninger/klager/krav i forbindelse med overtrædelser af rettigheder

Ombudsmanden undersøger klager over enhver offentlig myndigheds misbrug af borgerrettigheder og frihedsrettigheder. Dette er defineret meget bredt. Ombudsmanden undersøger således klager indgivet af alle borgere, bl.a. også børn, handicappede, mindretal og udenlandske statsborgere, over overtrædelse af deres politiske, økonomiske, sociale, borgerlige eller andre rettigheder og friheder.

  • Kort beskrivelse af ansøgninger/klager/krav, der behandles af institutionen

Klager kan indsendes med post eller e-mail eller indgives personligt, både mundtligt og skriftligt. Alle klager registreres officielt. Klager modtages af modtagelsesafdelingen ("priemna") og registret ("delovodstvo"). Medarbejdere modtager borgere, der henvender sig personligt, eller besvarer deres telefonopkald. Modtagelsesafdelingen blev indført pr. 5. januar 2006 og er åben alle dage. Om torsdagen mellem kl. 9.00 og 12.30 modtager Ombudsmanden borgere efter forudgående aftale.

  • Kort beskrivelse af procedure for/behandling af ansøgninger/klager/krav

Alle borgere kan uanset nationalitet, køn, politisk overbevisning eller religion indsende en klage til Ombudsmanden. Anonyme klager eller klager over hændelser, der er ældre end to år, behandles ikke. Ombudsmanden kan iværksætte undersøgelser på eget initiativ, hvis han mener, at det er i offentlighedens interesse.

Klager optages i et register, hvorefter Ombudsmandens kontorchef videreformidler dem til det relevante interne kontor til videre behandling. Afdelingslederen overgiver sagen til en sagsbehandler, som har en måned til at undersøge den. For komplekse sager er fristen tre måneder. Sagsbehandleren kan bede klageren om yderligere oplysninger eller kræve, at den offentlige forvaltning træffer bestemte foranstaltninger eller tilvejebringer bestemte oplysninger. Nationale og lokale myndigheder, retlige enheder (såsom selskaber) og borgerne skal samarbejde med Ombudsmanden og har pligt til at afgive alle oplysninger, de har fået adgang til i embeds medfør. Klageren kan blive henvist til en anden myndighed, hvis sagen kan behandles dér, medmindre Ombudsmanden mener, at det er vigtigt, at hans kontor tager sig af den. Hvis Ombudsmanden ikke har beføjelse til at behandle sagen, undersøger han den heller ikke. Dette informerer Ombudsmanden klageren om og henviser den pågældende til den rette myndighed. Hvis klageren giver sit samtykke, kan Ombudsmanden videresende klagen til denne myndighed.

Ombudsmanden kan til enhver tid frivilligt tilbyde at fungere som mægler. Forslaget sendes til både klager og den instans, som klagen er rettet mod. Hvis begge giver deres samtykke, bistår Ombudsmanden på enhver måde med at afgøre konflikten, f.eks. ved at skabe kontakt eller bistå i forhandlinger mellem parterne.

  • Kort beskrivelse af mulige resultater af proceduren/behandlingen

Ombudsmanden kan give den instans, der har overtrådt en rettighed, anbefalinger til foranstaltninger, den kan træffe for at sikre, at problemet ikke opstår igen. Ombudsmanden drøfter regelmæssigt problemer på sit websted og sender sine betragtninger til myndighederne og medierne. Hvis Ombudsmanden finder, at problemet ligger i lovgivningen, kan han anbefale regeringen og parlamentet at ændre den. Hvis han ikke mener, at bestemte love er i overensstemmelse med forfatningen og udgør en overtrædelse af borgerligere rettigheder og friheder, kan han indbringe dem for forfatningsdomstolen. Hvis han konstaterer uoverensstemmelser i retspraksis, har han beføjelse til at indbringe sagen for Bulgariens højeste kassationsdomstol eller højeste forvaltningsret med henblik på en fortolkningsdom.

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Ligestillingsorgan

1. Udvalg vedrørende forskelsbehandling

Kontaktoplysninger:

Bul. Dragan Tsankov 35
Sofia 1125, Bulgarien
Tlf.: + 359 2 807 30 30
Fax: + 359 2 807 30 58
Е-mail: Link åbner i nyt vinduekzd@kzd.bg

Websted:
Link åbner i nyt vinduehttp://www.kzd-nondiscrimination.com/

  • Navn på den enhed/institutionelle instans, der behandler anmodninger/klager/krav i forbindelse med overtrædelser af rettigheder

Udvalg vedrørende forskelsbehandling (også betegnet udvalget for beskyttelse imod forskelsbehandling, forkortelse på bulgarsk: KZD)

  • Kort beskrivelse af ansøgninger/klager/krav, der behandles af institutionen

Sager kan indbringes:

  • på grundlag af en skriftlig klage fra ofret
  • på udvalgets eget initiativ
  • på grundlag af en klage fra borgere, organisationer eller officielle organer.

Hvis hændelsen er over to år gammel, vil sagen ikke blive undersøgt eller vil blive afsluttet, hvis undersøgelsen allerede er igangsat. Hvis sagen allerede er anlagt for en domstol, vil klagen ikke blive undersøgt. Hvis klagen trækkes tilbage, eller hvis klageren ikke retter en misforståelse inden for den frist, som udvalget fastsætter, afsluttes sagen.

Klagen skal indeholde følgende:

  • klagerens navn
  • klagerens adresse eller, hvis klageren er en retlig enhed, dennes kontaktadresse og registrerede adresse
  • oplysninger om sagen: Hvornår og hvor gjorde hvem hvad mod hvem, og hvorfor udgør denne handling forskelsbehandling?
  • det ønskede retsmiddel. Dette skal være inden for udvalgets kompetenceområder, som er fastlagt i loven om forskelsbehandling. Klagere skal fremlægge skriftlig eller anden dokumentation eller gøre det klart, hvilke beviser de mener, at udvalget skal behandle, såsom vidneafhøringer, dokumenter, som klageren ikke selv har i sin besiddelse osv.
  • dato og klagerens eller dennes repræsentants underskrift.
  • Kort beskrivelse af procedure for/behandling af ansøgninger/klager/krav

Udvalgets formand overgiver sagsakterne til et panel, der er specialiseret i den pågældende form for forskelsbehandling. Panelet udpeger en formand og en ordfører blandt sine medlemmer. Ordføreren indhenter skriftlige beviser for at dokumentere sagens forhold. Undersøgelsen skal være afsluttet efter senest 30 dage. I komplekse sager kan udvalgets formand forlænge fristen med 30 dage. Når undersøgelsen er afsluttet, fremlægger ordføreren sine resultater for panelets formand. Formanden fastsætter datoen for en offentlig høring og opfordrer parterne til at deltage.

Udvalget vedrørende forskelsbehandling har beføjelse til at:

  • kræve dokumenter og anden information til undersøgelsen
  • kræve redegørelser fra dem, der er genstand for undersøgelsen
  • afhøre vidner.

Alle borgere, retlige enheder og offentlige myndigheder har pligt til at samarbejde med udvalget vedrørende forskelsbehandling ved at tilvejebringe oplysninger og dokumentation samt afgive skriftlige redegørelser, når udvalget anmoder om det. Sker dette ikke, kan udvalget udstede et bødeforlæg.

  • Kort beskrivelse af mulige resultater af proceduren/behandlingen

På det første møde opfordrer panelets formand parterne til at løse konflikten i mindelighed. Hvis det lykkes, nedfældes aftalen på skrift, og sagen afsluttes. Hvis parterne når frem til en delvis løsning, fortsætter sagen. Den delvise aftale nedfældes på skrift og godkendes af panelet. Den er bindende for begge parter og håndhæves af udvalget.

Hvis parterne ikke kan nå til enighed, vurderer udvalget sagen på det foreliggende materiale senest 14 dage efter den offentlige høring.

Udvalget kan i sin afgørelse:

  • fastslå, at der er begået en lovovertrædelse
  • identificere lovovertræder og offer
  • pålægge en sanktion eller bindende administrative foranstaltninger.

Udvalget vedrørende forskelsbehandling kan vedtage følgende bindende administrative foranstaltninger:

  • give arbejdsgivere og embedsmænd bindende instrukser om behandling af diskriminerende bestemmelser og praksis
  • ophæve en arbejdsgivers ulovlige interne regler, som resulterer eller kan resultere i diskriminerende adfærd.

Udvalget om forskelsbehandlings afgørelser kan appelleres til forvaltningsdomstolen i Sofia inden for 14 dage.

Udvalget håndhæver overholdelse af denne domstols afgørelser.

2. Nationalt ligestillingsråd

Kontaktoplysninger:

Council of Ministers
bul. Dondukov 1
Sofia 1594, Bulgarien
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.mlsp.government.bg/equal/index.asp

  • Navn på den enhed/institutionelle instans, der behandler anmodninger/klager/krav i forbindelse med overtrædelser af rettigheder

Det nationale råd for ligestilling under ministerrådet (også betegnet det nationale råd for ligestilling mellem mænd og kvinder, forkortelse på bulgarsk: NSRZhM)

  • Kort beskrivelse af ansøgninger/klager/krav, der behandles af institutionen

Det nationale ligestillingsråd sikrer, at statslige organer og ngo'er samarbejder om at udvikle og gennemføre den nationale ligestillingspolitik ved at befordre høringer, samarbejde og samordning.

  • Kort beskrivelse af procedure for/behandling af ansøgninger/klager/krav

Det nationale ligestillingsråd

  • rådgiver ministerrådet
  • undersøger kønsaspekter i udkast til lovgivning og afgørelser
  • gennemgår ministerrådets udkast til afgørelser for overensstemmelse med rådets kønspolitik
  • koordinerer nationale kønspolitikker mellem myndighederne og ngo'er for at tilse, at Bulgarien overholder sine internationale forpligtelser
  • foreslår foranstaltninger under den nationale ligestillingspolitik, enten selv eller sammen med udvalget vedrørende forskelsbehandling
  • opretholder kontakt med kolleger udenlands og internationale organisationer, der fremmer ligestilling
  • hjælper arbejdsmarkedets parter og ngo'er med nationale og regionale projekter til fremme af ligestilling og bedre balance mellem arbejde og fritid
  • organiserer kønsforskning.
  • Kort beskrivelse af mulige resultater af proceduren/behandlingen

Udvikling og gennemførelse af den nationale ligestillingspolitik.

Databeskyttelsesorgan

1. Kommissionen for beskyttelse af personoplysninger

Kontaktoplysninger:

Bul. Prof. Tsvetan Lazarov 2
Sofia 1592, Bulgarien
Tlf.: + 359 2 91 53 518
Fax: + 359 2 91 53 525
E-mail: Link åbner i nyt vinduekzld@cpdp.bg

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.cpdp.bg/

  • Navn på den enhed/institutionelle instans, der behandler anmodninger/klager/krav i forbindelse med overtrædelser af rettigheder

Kommissionen for beskyttelse af personoplysninger (forkortelse på bulgarsk: KZLD)

  • Kort beskrivelse af ansøgninger/klager/krav, der behandles af institutionen

Denne kommission bistår myndighederne med at gennemføre landets politik for beskyttelse af personoplysninger og behandler klager over overtrædelser af bestemmelserne om personoplysninger.

  • Kort beskrivelse af procedure for/behandling af ansøgninger/klager/krav

Alle har ret til at indberette krænkelser af beskyttede personoplysninger til kommissionen, inden for et år efter at de har opdaget krænkelsen, og fem år efter at den fandt sted. Den første instans, der gennemgår sagen, er direktoratet for retlige procedurer og tilsyn, som anbefaler den relevante procedure. Derefter mødes kommissionen for lukkede døre og beslutter, om sagen kan antages, og hvilken procedure der skal følges. Den kan iværksætte en undersøgelse, indsamle dokumentation eller indhente anbefalinger fra tredjepart. Hvis sagen kan antages, informeres parterne herom. Der fastsættes en dato for den offentlige høring, og parterne opfordres til at deltage sammen med eventuelle interesserede tredjeparter. Kommissionen træffer en afgørelse senest 30 dage efter indberetningen af krænkelsen. Den kan udstede bindende retningslinjer for skadevolderen, fastsætte en frist for, hvornår årsagen til krænkelsen skal være fjernet, eller pålægge en administrativ sanktion. Afgørelsen kan appelleres til den højeste forvaltningsret i op til 14 dage efter modtagelsen af afgørelsen.

  • Kort beskrivelse af mulige resultater af proceduren/behandlingen

Borgere, juridiske enheder og myndigheder kan bede kommissionen afgive en udtalelse om udkast til lovgivning.

Desuden kan den udstede bindende retningslinjer for administratorer af personoplysninger og indføre midlertidige forbud mod at behandle personoplysninger, hvis databeskyttelsesnormerne ikke er blevet overholdt.

Andre specialiserede organer

1. Nationalt råd for etniske mindretal og integration

Kontaktoplysninger:

Council of Ministers
bul. Dondukov 1
Sofia 1594, Bulgarien
Tlf.: +359 2 940 36 22

Fax: +359 2 940 21 18
E-mail: Link åbner i nyt vinduencceii@government.bg
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.nccedi.government.bg/

  • Navn på den enhed/institutionelle instans, der behandler anmodninger/klager/krav i forbindelse med overtrædelser af rettigheder

Nationalt råd for etniske mindretal og integration under ministerrådet (forkortelse på bulgarsk: NSEIV)

  • Kort beskrivelse af ansøgninger/klager/krav, der behandles af institutionen

Dette organ behandler alle former for etniske problemstillinger. Det har ikke en særlig afdeling, der tager sig af klager og anmodninger, men sekretariatet behandler dem, når der er behov for det.

  • Kort beskrivelse af procedure for/behandling af ansøgninger/klager/krav

Det nationale råd for etniske mindretal og integration er et rådgivende, koordinerende organ, som bistår ministerrådet med at udvikle og gennemføre politikken om etniske mindretal og deres integration. Det fremmer samarbejdet mellem myndighederne og ngo'er, der forsvarer etniske mindretals interesser, og styrker forholdet mellem forskellige etniske grupper. Derudover koordinerer det og fører tilsyn med gennemførelsen af den nationale handlingsplan for årtiet for romaernes inddragelse 2005-2015. Alle provinser har deres eget råd for etniske mindretal og integration, der samarbejder med provinsens guvernør. Kommunerne kan selv nedsætte deres egne lokale råd for etniske mindretal og integration.

  • Kort beskrivelse af mulige resultater af proceduren/behandlingen

Ud over sine omfattende administrative opgaver skal sekretariatet for det nationale råd for etniske mindretal og integration opretholde forbindelsen og yde metodologisk bistand til rådene i provinser og kommuner vedrørende samarbejde om etniske og integrationsmæssige spørgsmål.

2. Agentur for handicappede

Kontaktoplysninger:

Ul. Sofroni Vrachanski 104-106
Sofia 1233, Bulgarien

Tlf. +359 2 940 80 95; 832 90 73
Fax: +359 2 832 41 62
E-mail: Link åbner i nyt vindueahu@mlsp.government.bg
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://ahu.mlsp.government.bg/

  • Navn på den enhed/institutionelle instans, der behandler anmodninger/klager/krav i forbindelse med overtrædelser af rettigheder

Agentur for handicappede (forkortelse på bulgarsk: AHU)

  • Kort beskrivelse af ansøgninger/klager/krav, der behandles af institutionen

Agenturet administrerer et register over leverandører af hjælpemidler og et over særlige virksomheder, der ejes af og arbejder for handicappede. Desuden behandler det klager over ulovlig behandling af en person med handicap og styrer projekter under forskellige programmer, som finansieres af agenturet.

  • Kort beskrivelse af procedure for/behandling af ansøgninger/klager/krav

Ansøgninger registreres i det automatiserede informationssystem "Dokman", hvorefter direktøren videresender dem til agenturets kontorchef og bestyrelsesmedlemmer, som fordeler dem til de relevante sagsbehandlere.

  • Kort beskrivelse af mulige resultater af proceduren/behandlingen

Ansøgningen behandles, og der fremsendes et svar.

3. Statens børneværn

Kontaktoplysninger:

Ul. Triaditsa 2
Sofia 1051, Bulgarien
Tlf.: +359 2 933 90 10, +359 2 933 90 16
Fax: +359 2 980 24 15
E-mail: Link åbner i nyt vinduesacp@sacp.government.bg

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://sacp.government.bg/

  • Navn på den enhed/institutionelle instans, der behandler anmodninger/klager/krav i forbindelse med overtrædelser af rettigheder

Statens børneværn (forkortelse på bulgarsk: DAZD)

  • Kort beskrivelse af ansøgninger/klager/krav, der behandles af institutionen

Børns rettigheder som fastlagt i FN's konvention om børns rettigheder er i Bulgarien sikret med lov om beskyttelse af børn, vedtaget i 2000, og statens børneværn, oprettet i 2001. Bulgarien har således forpligtet sig til at yde hensigtsmæssig bistand til forældre og værger og skabe en infrastruktur med børnepasningsydelser.

Beskyttelsen af børn i Bulgarien henhører under:

  • statens børneværn
  • agenturet for sociale ydelser (via lokale afdelingskontorer, også kendt som socialdirektorater)
  • ministrene for hhv. arbejdsmarkeds- og socialpolitik, uddannelse, ungdom og forskning, justitsanliggender, kultur og sundhed samt de lokale borgmestre.
  • Kort beskrivelse af procedure for/behandling af ansøgninger/klager/krav

Loven om beskyttelse af børn er rettet mod udsatte børn. Alle børn har ret til at blive beskyttet mod vold, mod at blive tvunget til at indgå i aktiviteter, der er skadelige for deres sundhed eller fysiske, mentale, moralske og uddannelsesmæssige udvikling, at blive udsat for opdragelsesmetoder, der krænker deres værdighed, og for fysiske, mentale eller andre former for vold og tvang, der strider mod deres interesser, at blive udnyttet til tiggeri, prostitution, udbredelse af pornografi og indsamling af ulovlig indkomst eller at blive udsat for seksuelt misbrug.

Bulgarien har indført følgende foranstaltninger til beskyttelse af børn:

  • Inden for familiens rammer: rådgivning, bistand, retshjælp samt psykologiske rådgivnings- og socialydelser. Disse foranstaltninger træffes af de lokale afdelinger af agenturet for sociale ydelser efter anmodning fra barnets forældre, værger, plejere eller barnet selv eller på agenturets eget initiativ. Ydelser leveres af agenturet for sociale ydelser eller andre leverandører af ydelser.
  • Uden for familien: Placering af barnet hos en familie, slægtninge eller nære venner eller i plejefamilie, ydelser leveret i barnets bopæl eller en specialinstitution. Foranstaltninger af denne art fastlægges af retten. Agenturet for sociale ydelser sørger for midlertidig bolig, indtil retten har truffet afgørelse.
  • Først når alle forsøg på at placere barnet i et familiemiljø er mislykkedes, placeres det i en specialinstitution.
  • Kort beskrivelse af mulige resultater af proceduren/behandlingen

Statens børneværn styrker børns rettigheder gennem:

  • tilsyn med offentlige og private skoler, børnehaver og institutioner for børn eller disses serviceafdelinger, klinikker, hospitaler, socialkontorer, leverandører af sociale ydelser til børn samt almennyttige organisationer, der arbejder med beskyttelse af børn
  • tilsyn med centre, der tilbyder specialpleje til børn
  • tilsyn med, at de sociale ydelser overholder en mindstestandard.

Agenturet kan udstede bindende retningslinjer for at undgå nye krænkelser, og skadevolderen skal orientere agenturet om, at den har efterkommet disse, eller betale en bøde. Der kan inden for 14 dage indgives appel over disse retningslinjer til en domstol.

4. Statens flygtningeagentur

Kontaktoplysninger:

Bul. Knyaginya Maria Luiza 114 B
Serdika
1233 Sofia, Bulgarien
Tlf.: +359 2 80 80 901 - formanden
Fax: +359 2 295 59 905
E-mail: Link åbner i nyt vinduesar@saref.government.bg
Website: Link åbner i nyt vinduehttp://www.aref.government.bg/

  • Navn på den enhed/institutionelle instans, der behandler anmodninger/klager/krav i forbindelse med overtrædelser af rettigheder

Statens flygtningeagentur (forkortelse på bulgarsk: DAB)

  • Kort beskrivelse af ansøgninger/klager/krav, der behandles af institutionen

Ansøgninger om asyl og familiesammenføring behandles i overensstemmelse med lov om asyl og flygtninge (forkortelse på bulgarsk: ZUB). Der kan i medfør af denne lov indgives appel over alle afgørelser om asyl og familiesammenføring. Alle andre ansøgninger er omfattet af agenturets interne procedureregler for tildeling af beskyttelse.

  • Kort beskrivelse af procedure for/behandling af ansøgninger/klager/krav

Hovedkomponenten i bulgarsk flygtningelovgivning er lov om asyl og flygtninge. Andre relevante bestemmelser findes i forvaltningsloven og lov om udenlandske statsborgere i Bulgarien (forkortelse på bulgarsk: ZChRB).

Der findes fire typer specialbeskyttelse:

  • asyl: asyl tildeles af Bulgariens præsident til udenlandske statsborgere, som er blevet forfulgt på grund af deres overbevisning eller handlinger til støtte for internationalt anerkendte rettigheder og friheder
  • flygtningestatus
  • asyl af humanitære årsager (der svarer til den subsidiære beskyttelsesstatus, jf. artikel 15 i direktiv om anerkendelse af flygtninge, 2004/83/EF)
  • midlertidig beskyttelse: tildelt på bestemte betingelser i perioder med massiv tilstrømning af flygtninge.

Agenturet behandler asylansøgninger. Formanden er den eneste embedsmand, der kan tildele flygtningestatus eller humanitær beskyttelse i Bulgarien.

Alle ansøgninger om flygtningestatus bliver nu behandlet i flygtningecentrene i Sofia og landsbyen Banya i nærheden af Nova Zagora.

Asylansøgere skal møde personligt op i agenturet. Ansøgninger indgivet ved grænsen eller til en anden myndighed videresendes til agenturet. Asylansøgere registreres den dag, deres ansøgning modtages i agenturet.

Agenturet skal give asylansøgere information om proceduren, deres rettigheder og pligter samt om organisationer, der yder juridisk og social bistand. Denne information skal gives på et sprog, de forstår, og vil blive læst op for dem af en tolk, umiddelbart før deres ansøgning registreres. De skal udfylde et skema, hvor de kun noterer en beskrivelse af deres udseende. Derefter behandles ansøgningen efter Dublinproceduren. Asylansøgernes fingeraftryk tages og lagres i Eurodacsystemet, og de stilles en række standardspørgsmål om deres rejse.

Hvis Bulgarien er ansvarlig for behandlingen, håndteres ansøgningen efter hasteproceduren af det kontor, der screenede ansøgeren. Dette kontor kan afslå asyl, hvis sagen ikke opfylder kriterierne i loven om asyl og flygtninge, det kan afslutte sagen, eller det kan videresende den til yderligere behandling efter standardproceduren. Hvis der ikke træffes en afgørelse efter senest tre dage, behandles ansøgningen automatisk efter standardproceduren.

Screeningkontorets afgørelse skal godkendes af de kompetente embedsmænd. Sagen kan om nødvendigt returneres med henblik på yderligere efterforskning. Når afgørelsen er godkendt, nedfældes den på skrift i en form, der er godkendt af metodologiafdelingen, underskrives af forskellige embedsmænd og sendes til agenturets formand til underskrift.

  • Kort beskrivelse af mulige resultater af proceduren/behandlingen

Tildeling af flygtningestatus, humanitær beskyttelse eller afvisning af en asylansøgning.

5. Det stående udvalg for menneskerettigheder og politietik

Kontaktoplysninger:

Ministry of the Interior
Ul. 6 Septemvri 29

Sofia 1000, Bulgarien
Tlf.: + 359 2 982 50 00 – (omstilling)
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.mvr.bg/

  • Navn på den enhed/institutionelle instans, der behandler anmodninger/klager/krav i forbindelse med overtrædelser af rettigheder

Det stående udvalg for menneskerettigheder og politietik (forkortelse på bulgarsk: PKPChPE)

  • Kort beskrivelse af ansøgninger/klager/krav, der behandles af institutionen

Udvalget slår bro mellem Indenrigsministeriet og civilsamfundsorganisationer og spiller som sådan en vigtig rolle. Det har afdelinger i ministeriets kontorer i provinsen. Dets opgave er at undersøge klager over krænkelser af menneskerettighederne.

  • Kort beskrivelse af procedure for/behandling af ansøgninger/klager/krav

Udvalget samarbejder aktivt med civilsamfundsorganisationer, tilskynder til positiv praksis i politiet og harmoniserer de regler, der stammer fra Bulgariens medlemskab af EU. Dets årlige arbejdsplan omfatter følgende aktiviteter:

  • overvåge gennemførelsen af relevant lovgivning og stille forslag til forbedringer
  • tilskynde til etisk adfærd og respekt for menneskerettighederne i politiets daglige arbejde
  • tilbyde politiet kurser i menneskerettigheder.
  • Kort beskrivelse af mulige resultater af proceduren/behandlingen
  • Det overvåges, at politiet overholder varetægtsfængsledes rettigheder.
  • Det overvåges, at kodeks for etisk adfærd overholdes.
  • Der gennemføres kontroller for at sikre, at loven og ministeriets bestemmelser og bekendtgørelser overholdes, herunder love og regler vedrørende etisk politiadfærd og menneskerettigheder.

6. Nationalforsamlingens udvalg om menneskerettigheder, religion og andragender

Kontaktoplysninger:

Pl. Narodno Sabranie 2 (Hemicycle)
Pl. Knyaz Aleksandar I No 1 (parlamentsmedlemmernes udvalg og kabinetter)
Sofia 1169, Bulgarien
Omstillingen: +359 2 939 39
Fax: +359 2 981 31 31
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfocenter@parliament.bg
E-mail: Link åbner i nyt vinduehumanrights@parliament.bg

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.parliament.bg/

  • Navn på den enhed/institutionelle instans, der behandler anmodninger/klager/krav i forbindelse med overtrædelser af rettigheder

Nationalforsamlingens udvalg om menneskerettigheder, religion og andragender (forkortelse på bulgarsk: KPChVZhPG)

  • Kort beskrivelse af ansøgninger/klager/krav, der behandles af institutionen

Dette parlamentsudvalg har en lovgivningsmæssig funktion inden for menneskerettigheder og trosfrihed. Derudover modtager det andragender fra offentligheden og civilsamfundsorganisationer.

Emnerne er meget spredte og dækker alle aspekter af samfundet, som domstolene ikke behandler. De fleste andragender vedrører sociale problemer, efterfulgt af problemer med retssystemet, forbrugerrettigheder, politiet, planlægningsbeslutninger, ulovligt byggeri, genindsættelse i privat jordeje, lokale myndigheder, religiøse rettigheder, national regeringsførelse, etnisk forskelsbehandling osv.

  • Kort beskrivelse af procedure for/behandling af ansøgninger/klager/krav

Udvalget er det bulgarske parlaments direkte forbindelse til landets borgere. Dets rolle er klart defineret. Udvalgets forretningsorden fastlægger i detaljer, hvordan andragender skal registreres, fremsendes og arkiveres, og hvordan hvert trin i processen skal registreres. Hvert dokument får et referencenummer, registreres i et særligt register og overdrages til en sagsbehandler, som undersøger det og sender et svar eller videresender sagen til den relevante myndighed inden for en rimelig tidsfrist. Udvalget beskæftiger sig navnlig med lokale og nationale myndigheder, der ikke overholder de svarfrister, der er fastlagt i forvaltningsretsplejeloven. Udvalgets sagsbehandlere yder også telefonisk rådgivning om proceduremæssige rettigheder og forklarer, i hvilke sager de kan hjælpe.

Anonyme andragender behandles ikke.

  • Kort beskrivelse af mulige resultater af proceduren/behandlingen

Borgerne får råd om og hjælp til at forsvare de borgerrettigheder, der er sikret i forfatningen.

7. Justitsministeriets generaldirektorat for straffuldbyrdelse

Kontaktoplysninger:

Bul. General N. Stoletov 21
Sofia 1309, Bulgarien
Tlf.: + 359 2 813 91 90

Fax: + 359 931 15 74
E-mail: Link åbner i nyt vinduemailto:gdin_ias@abv.bg; Link åbner i nyt vinduegdin@gdin.bg

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.gdin.bg/

  • Navn på den enhed/institutionelle instans, der behandler anmodninger/klager/krav i forbindelse med overtrædelser af rettigheder

Justitsministeriets generaldirektorat for strafhåndhævelse (forkortelse på bulgarsk: GDIN)

  • Kort beskrivelse af ansøgninger/klager/krav, der behandles af institutionen

Klager fra varetægtsfængslede vedrører primært disciplinære foranstaltninger, overførsel til andre faciliteter, forhold under varetægtsfængslingen, levevilkår, lægebehandling og fængselspersonalets adfærd.

  • Kort beskrivelse af procedure for/behandling af ansøgninger/klager/krav

Disciplinærforanstaltninger i henhold til artikel 101 i lov om strafhåndhævelse og varetægtsfængsling (forkortelse på bulgarsk: ZINZS) kan appelleres inden for syv dage efter meddelelsen herom til generaldirektoratet for strafhåndhævelse, hvis foranstaltningerne er indført af fængselsdirektøren eller direktøren for en arrest eller lignende, eller til justitsministeren, hvis den er udstedt af generaldirektøren. Isolationsfængsling kan appelleres til den relevante distriktsdomstol inden for tre dage efter meddelelsen herom. Isolationsfængsling i over to måneder uden ret til at deltage i gruppeaktiviteter (lovens artikel 120) kan kun pålægges af generaldirektøren for strafhåndhævelse og kan appelleres til den relevante provinsdomstol inden for tre dage efter meddelelsen.

Overførsler bestemmes af generaldirektøren for strafhåndhævelse og kan appelleres til justitsministeren inden for 14 dage efter meddelelsen herom.

Afgørelser om strengere afsoningsbetingelser træffes af udvalget om strafhåndhævelse (lovens artikel 74, stk. 1) og kan appelleres til den relevante provinsdomstol inden for 14 dage efter meddelelsen herom.

På grundlag af artikel 1, stk. 1, i lov om ansvar for skader påført af stat og kommuner (forkortelse på bulgarsk: ZODOV) behandles klager over levevilkår, lægebehandling og fængselspersonalets adfærd af forvaltningsdomstolene i overensstemmelse med bestemmelserne i forvaltningsloven. Afgørelser kan appelleres en gang. Klager under artikel 71, stk. 1, i lov om beskyttelse mod forskelsbehandling behandles af distriktsdomstolene eller udvalget om forskelsbehandling. Denne procedure er omfattet af den civile retsplejelov, og afgørelser kan appelleres to gange. Udvalgets afgørelser kan appelleres til den højeste forvaltningsdomstol i overensstemmelse med forvaltningsloven.

  • Kort beskrivelse af mulige resultater af proceduren/behandlingen

Når forvaltningsafgørelser og domme træder i kraft, er de bindende og gennemføres af generaldirektoratet og dettes regionale afdelinger.

8. Nationalt udvalg for menneskehandel

Kontaktoplysninger:

Blvd G. M. Dimitrov 52
Sofia 1797, Bulgarien
Tlf.: + 359 2 807 80 50
Fax: + 359 2 807 80 59
E-mail: Link åbner i nyt vindueoffice@antitraffic.government.bg

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://antitraffic.government.bg/

  • Navn på den enhed/institutionelle instans, der behandler anmodninger/klager/krav i forbindelse med overtrædelser af rettigheder

Ministerrådets nationale udvalg for menneskehandel (forkortelse på bulgarsk: NKBTH)

  • Kort beskrivelse af ansøgninger/klager/krav, der behandles af institutionen

Oplysninger om menneskehandel kan indgives til udvalgets sekretariat af ofrene selv eller personer, der optræder på deres vegne. Udvalget behandler også klager fra borgere over, hvordan det forvalter sine opgaver. Fristen for behandling af sådanne klager er fastlagt ved lov.

  • Kort beskrivelse af procedure for/behandling af ansøgninger/klager/krav

Udvalget sender oplysningerne til det relevante regeringskontor til opfølgning, efterforskning og/eller afklaring. Ofre sikres anonymitet (artikel 20 i lov om menneskehandel, forkortelse på bulgarsk: ZBTH). Hvis ofret er mindreårigt, skal udvalget kontakte statens agentur for børns beskyttelse, der træffer foranstaltninger i henhold til loven om børns beskyttelse.

Bulgarske og internationale ngo'er, der arbejder med menneskehandel, kan deltage i udvalgets møder efter skriftlig anmodning vedlagt bestemte støttedokumenter (artikel 4, stk. 4, i lov om menneskehandel og artikel 12 i udvalgets forretningsorden).

  • Kort beskrivelse af mulige resultater af proceduren/behandlingen

Hvis dokumenterne ikke er fyldestgørende eller er behæftede med fejl, kan udvalget bede om at få dem præciseret eller rettet inden for en bestemt frist. Senest 30 dage efter indgivelsen af klagen træffer udvalget en afgørelse, der kan appelleres til den højeste forvaltningsdomstol.

9. Det centrale udvalg om ungdomskriminalitet

Kontaktoplysninger:

Bul. Knyaz Dondukov 9, 4th floor
Sofia 1000, Bulgarien
Tlf.: + 359 2 981 11 33
Fax: + 359 2 987 40 01

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.ckbppmn.government.bg/obshti/funktzii.html

  • Navn på den enhed/institutionelle instans, der behandler anmodninger/klager/krav i forbindelse med overtrædelser af rettigheder

Ministerrådets centrale udvalg om ungdomskriminalitet (forkortelse på bulgarsk: TsKBPPMN)

  • Kort beskrivelse af ansøgninger/klager/krav, der behandles af institutionen

Udvalgets opgaver:

  • koordinere regeringens tjenestegrenes og ngo'ers aktiviteter vedrørende ungdomskriminalitet
  • forvalte og føre tilsyn med aktiviteterne i de lokale udvalg om ungdomskriminalitet
  • analysere og aggregere statistiske data, studere tendenser og udarbejde prognoser
  • deltage i udformningen af udkast til lovgivning om mindreåriges problemer
  • øge offentlighedens kendskab til problematisk adfærd hos unge
  • informere offentligheden om situationer, der kan fremprovokere ungdomskriminel adfærd, om forældrenes rolle, status for ungdomskriminalitet i landet og den retning, den udvikler sig i.
  • Kort beskrivelse af procedure for/behandling af ansøgninger/klager/krav

De lokale ungdomskriminalitetsudvalg har ansvar for at organisere, styre og overvåge kommunernes indsats for at forebygge og mindske omfanget af antisocial adfærd blandt unge. De har også beføjelse til at gennemgå sager om ungdomskriminalitet. Strafferetten indeholder et kapitel med særlige bestemmelser for mindreårige, der svarer til artikel 40 i FN's konvention om børns rettigheder og regel 11 i Beijing-reglerne. I henhold til dette kapitel skal uddannelsesforanstaltninger være det foretrukne værktøj, jf. artikel 13 i lov om ungdomskriminalitet (forkortelse på bulgarsk: ZBPPMN). Sådanne foranstaltninger træffes uden om retssystemet og har en rent uddannelsesmæssig og social funktion. Det kan f.eks. være rådgivning om adfærdsproblemer, tilskyndelse til større inddragelse af forældrene og støtte fra lærere og pædagoger.

  • Kort beskrivelse af mulige resultater af proceduren/behandlingen

Der træffes relevante foranstaltninger på grundlag af en analyse af årsagerne til adfærdsproblemet. Hvis et barn er forsømt, kan der træffes foranstaltninger over for forældrene.

10. Nationalt retshjælpskontor

Kontaktoplysninger:

Ul. Razvigor 1
Sofia 1421, Bulgarien
Tlf.: +359 2 81 93 200
Fax: + 359 2 865 48 12
E-mail: Link åbner i nyt vinduenbpp@nbpp.government.bg

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.nbpp.government.bg/

  • Navn på den enhed/institutionelle instans, der behandler anmodninger/klager/krav i forbindelse med overtrædelser af rettigheder

Nationalt retshjælpskontor (forkortelse på bulgarsk: NBPP)

  • Kort beskrivelse af ansøgninger/klager/krav, der behandles af institutionen

Anmodninger om retshjælp sendes til kontorets formand.

  • Kort beskrivelse af procedure for/behandling af ansøgninger/klager/krav

Følgende er berettiget til retshjælp:

  • personer, der er berettigede til sociale ydelser
  • personer, der opholder sig i en social særinstitution eller
  • plejefamilier og familiemedlemmer eller nære venner, der forsørger et barn i overensstemmelse med lov om beskyttelse af børn.

Ansøgeren skal indsende følgende:

  • en erklæring fra direktøren for det lokale socialsikringskontor (også betegnet socialdirektorat) med en bekræftelse af, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet modtog månedlige sociale ydelser i overensstemmelse med artikel 9 i gennemførelsesbestemmelserne til lov om social bistand (forkortelse på bulgarsk: PPZSP)

eller

  • en original erklæring fra direktøren for det lokale socialsikringskontor med en bekræftelse af, at ansøgeren er berettiget til at modtage månedlige sociale ydelser.

Ansøgeren skal også indsende en erklæring om familiens økonomiske ressourcer.

  • Kort beskrivelse af mulige resultater af proceduren/behandlingen

Kontorets formand kan enten tildele eller afvise at tildele retshjælp. Afgørelsen kan appelleres til den højeste forvaltningsdomstol i Sofia i overensstemmelse med forvaltningsloven.

11. Nationalt råd for støtte og erstatning til ofre for lovovertrædelser

Kontaktoplysninger:

Ministry of Justice
ul. Slavyanska 1
Sofia 1040, Bulgarien
Tlf.: + 359 2 9 237 359
Fax: + 359 2 980 62 93

E-mail: Link åbner i nyt vinduecompensation@justice.government.bg
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.compensation.bg/

  • Navn på den enhed/institutionelle instans, der behandler anmodninger/klager/krav i forbindelse med overtrædelser af rettigheder

Nationalt råd for støtte og erstatning til ofre for lovovertrædelser (forkortelse på bulgarsk: NSPKPP)

  • Kort beskrivelse af ansøgninger/klager/krav, der behandles af institutionen

Rådet behandler ansøgninger om økonomisk erstatning, jf. lov om støtte og erstatning til ofre for lovovertrædelser (forkortelse på bulgarsk: ZPFKPP). For at være berettiget til erstatning skal ofret have lidt et økonomisk tab som følge af terrorhandlinger, mord, en overlagt strafbar lovovertrædelse, der resulterer i alvorlige fysiske skader, voldtægt eller seksuelt overgreb, der resulterer i alvorlige skader, menneskehandel, kriminelle handlinger begået på vegne af en organiseret kriminel bande og andre alvorlige overlagte strafbare handlinger, der resulterer i dødsfald eller fysisk skade (artikel 3, stk. 3, i loven). Overtrædelsen skal være begået efter den 30. juni 2005. I henhold til loven kan der ydes erstatning for følgende tab, som skal være en direkte følge af en lovovertrædelse:

1.   andre udgifter til lægebehandling end dem, der dækkes af den nationale sygesikringsfond

2.   tabt arbejdsfortjeneste

3.   udgifter til juridisk bistand

4.   tabt erhvervsevne

5.   begravelsesomkostninger

6.   andre materielle skader.

Der skal indsendes dokumentation for udgifterne.

  • Kort beskrivelse af procedure for/behandling af ansøgninger/klager/krav

Ofre for lovovertrædelser kan indsende ansøgning om økonomisk erstatning til guvernøren i deres provins eller til rådet, inden for to måneder efter at lovovertræderen er blevet dømt (artikel 12 i loven). Rådet skal behandle kravet inden for tre måneder efter modtagelsen.

  • Kort beskrivelse af mulige resultater af proceduren/behandlingen

Rådet mødes mindst hver tredje måned for at behandle erstatningsansøgninger. Afgørelserne træffes med simpelt flertal af de tilstedeværende, de skal være begrundede, og de kan ikke påklages.

Andre

NGO database - Link åbner i nyt vinduehttp://www.ngobg.info/bg/search/advanced.html

Sidste opdatering: 17/12/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Grundlæggende rettigheder - Tjekkiet

Nationale domstole

I sager vedrørende forskelsbehandling er sagsøgtes (dvs. den person, der er anklaget for forskelsbehandling) lokale ret sædvanligvis kompetent i første instans. Når alle ordinære appelmuligheder er udtømt, kan en individuel forfatningsretlig klage indbringes for forfatningsdomstolen (Link åbner i nyt vinduehttp://www.usoud.cz/).

Forfatningsdomstolen

Joštova 8, 660 83 Brno 2

Tlf. (+420) 542162111
Fax: (+420) 542161309, (+420) 542161169

E-mail: Link åbner i nyt vinduepodani@usoud.cz

Den retsinstans, der skal sikre, at lovgivningen er i overensstemmelse med forfatningen er forfatningsdomstolen, hvis statsretlige stilling og kompetence er nedfældet i Den Tjekkiske Republiks forfatning. Forfatningsdomstolen står uden for det almindelige domstolssystem. Forfatningsdomstolens primære opgave er at sikre loves forenelighed med forfatningen og at beskytte de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der er fastlagt i forfatningen, chartret om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og Den Tjekkiske Republiks øvrige forfatningsmæssige love, og at garantere, at statsmagten udøves i overensstemmelse med forfatningen.

I henhold til forfatningens artikel 87 behandler forfatningsdomstolen bl.a. forfatningsretlige klager indgivet af juridiske eller fysiske personer over endelige og retskraftige afgørelser og andre indgreb, der er truffet af offentlige organer, som påvirker de pågældendes forfatningssikrede grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. Forfatningsdomstolens afgørelser er endelige og kan ikke appelleres.

Forfatningsdomstolen har på sit websted en vejledning i proceduren for forfatningsretlige klager, som indeholder grundlæggende oplysninger om proceduren (se http://www.usoud.cz/pruvodce-rizenim-o-ustavni-stiznosti).

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Det primære nationale menneskerettighedsorgan, som behandler krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder, er ombudsmanden (se nedenfor).

På statsligt plan henhører spørgsmålet om menneskerettigheder under ministeren for menneskerettigheder, lige muligheder og lovgivning. Andre organer, der behandler spørgsmålet, omfatter det statslige råd for menneskerettigheder, det statslige råd for ligestilling mellem kønnene, det statslige råd for nationale mindretal og styrelsen for handicappede, der fungerer som rådgivningsorganer for regeringen.

Ombudsmanden

Ombudsmanden Link åbner i nyt vinduehttp://www.ochrance.cz/

Údolní 39
Brno, 602 00

Tlf.: +420 542 542 111
Fax: +420 542 542 112

E-mail: Link åbner i nyt vinduepodatelna@ochrance.cz

Ombudsmanden er et selvstændigt, uafhængigt og upartisk statsligt organ, som står uden for den offentlige forvaltning og derfor ikke er en offentlig myndighed. Ombudsmanden beskytter personer mod handlinger, der begås af offentlige myndigheder og andre institutioner, der varetager statslige forvaltningsopgaver, hvis sådanne handlinger er:

  • ulovlige
  • lovlige, men på anden måde mangelfulde eller ukorrekte og derfor ikke i overensstemmelse med retsstatsprincipperne og princippet om god forvaltningsskik
  • og hvis disse organer er passive.

Ombudsmanden har kompetence til at behandle klager over handlinger begået af:

  • ministerier og andre administrative myndigheder med kompetence for hele Den Tjekkiske Republik og deres underordnede administrative myndigheder
  • territoriale selvstyrende organer (dvs. kommuner og regioner), men kun når de varetager statslige forvaltningsopgaver, ikke når de udøver deres egne beføjelser (selvstyre)
  • den tjekkiske nationalbank, når den handler som forvaltningsmyndighed
  • rådet for radio- og tv-spredningstjenester
  • Den Tjekkiske Republiks politi, bortset fra efterforskninger i straffesager
  • Den Tjekkiske Republiks hær og forsvar
  • Den Tjekkiske Republiks fængselsvæsen
  • faciliteter, hvor personer tilbageholdes eller fængsles eller gøres til genstand for beskyttende og institutionel forvaring
  • sygeforsikringsselskaber
  • domstolsorganer og den offentlige anklagemyndighed, når disse udøver statslig forvaltning (især vedrørende forsinkelser i retssager, domstoles passivitet og dommeres upassende adfærd), ikke en domstols eller anklagers faktiske afgørelser.

Siden 2006 har ombudsmanden også ført tilsyn med beskyttelsen af frihedsbegrænsede personers rettigheder.

Ombudsmanden har ikke ret til at gribe ind i privatretlige forhold og tvister (herunder tvister mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, selv om arbejdsgiveren er en statslig myndighed). Den eneste undtagelse til dette er klager over forskelsbehandling, hvor ombudsmanden også kan gribe ind på det privatretlige område.

Ombudsmanden kan gennemføre uafhængige undersøgelser, men kan ikke handle som en statslig forvaltningsmyndighed og kan ikke ophæve eller ændre deres afgørelser. Hvis ombudsmanden konstaterer uregelmæssigheder, kan han anmode myndighederne eller institutionerne om at afhjælpe disse.

Hvis en statslig forvaltningsmyndighed eller en facilitet for tilbageholdelse af frihedsbegrænsede personer ikke opfylder sin forpligtelse til at samarbejde med ombudsmanden eller ikke træffer de nødvendige afhjælpende foranstaltninger efter påvisning af en uregelmæssighed, kan ombudsmanden informere offentligheden om sagen.

Offentliggørelse er en sanktion, som ombudsmanden kan benytte i henhold til loven. I et sådant tilfælde kan ombudsmanden også oplyse offentligheden om det fulde navn på specifikke personer, der handler på vegne af den pågældende myndighed.

En klage til ombudsmanden skal indgives af den person, der søger beskyttelse af sine rettigheder, eller af vedkommendes juridiske repræsentant. Hvis klagen indgives på vegne af en anden person, skal dette dokumenteres ved en skriftlig fuldmagt eller et andet dokument, der angiver omfanget af bemyndigelsen.

En klage skal altid indeholde:

  • Klagerens fulde navn, adresse og telefonnummer. Hvis der er tale om en juridisk person, angives også navn, hjemsted og person, der er bemyndiget til at handle på dennes vegne.
  • En beskrivelse af sagens omstændigheder, herunder om sagen også har været forelagt et andet organ, og med hvilket resultat.
  • Angivelse af den myndighed eller de myndigheder, klagen vedrører.
  • Dokumentation for, at klageren uden held har anmodet den myndighed, som klagen vedrører, om afhjælpning.
  • Hvis der er truffet en afgørelse i sagen, skal klageren indgive en kopi heraf.
  • Kopier af dokumenter, som vedrører sagen og indeholder vigtige oplysninger.

Varigheden af undersøgelser og løsning af klager varierer og afhænger altid af sagens omstændigheder og kompleksitet. Der er ved lov ikke fastsat tidsfrister for ombudsmanden. Ombudsmanden skal så vidt muligt forsøge at behandle alle klager så hurtigt som muligt.

Der er ingen muligheder for at klage over den måde, hvorpå ombudsmanden har håndteret en klage eller resultatet heraf.

En klage kan indgives ad følgende kanaler:

Skriftligt – fortrinsvis på en trykt Link åbner i nyt vindueklageformular, der sendes til: Veřejný ochránce práv, Údolní 39, 602 00 Brno. Det er også muligt at sende et personligt brev.

E-mail (også uden elektronisk signatur) sendt til podatelna@ochrance.cz med en beskrivelse af problemets kerne eller gerne ved at udfylde Link åbner i nyt vindueklageformularen og sende den pr. e-mail.

Data box – ID for ombudsmandens kontor af jz5adky. Datameddelelsen kan indeholde en udfyldt klageformular eller et personligt brev med vigtige oplysninger om problemet.

En interaktiv Link åbner i nyt vindueonlineformular fra en elektronisk tjeneste, der garanterer, at indgivelsen indeholder alle de nødvendige oplysninger.

Personlig indlevering på ombudsmandens registreringskontor (Údolní 39, Brno) på hverdage fra kl. 8.00-16.00. På denne måde kan en klage med bilag indgives både skriftligt (på papir) og på et datamedie.

Personlig registrering i en rapport – På hverdage fra kl. 8.00-16.00 kan der rettes personlig henvendelse til klagemodtagelsen på ombudsmandens kontor, hvor klagen drøftes og registreres af en sagsbehandler på kontoret.

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Ombudsmanden for børns rettigheder og klager indgivet af børn

Der findes ingen særlig ombudsmand for børns rettigheder i Den Tjekkiske Republik, men ombudsmanden behandler klager indgivet af børn vedrørende beskyttelsen af deres rettigheder og tarv.

Ombudsmanden Link åbner i nyt vinduehttp://deti.ochrance.cz/

Údolní 39
Brno, 602 00

Tlf.: +420 542 542 888
Fax: +420 542 542 112

E-mail: Link åbner i nyt vinduedeti@ochrance.cz

Børn kan henvende sig til ombudsmanden på flere måder: pr. brev sendt eller indgivet personligt til Veřejná ochránkyně práv, Údolní 39, 602 00 Brno, ved brug af Link åbner i nyt vindueden interaktive formular indgivet efter anvisningerne, pr. e-mail sendt til deti@ochrance.cz eller ved personligt fremmøde på ombudsmandens adresse, hvor barnet kan drøfte problemet med en sagsbehandler hos ombudsmanden, som registrerer det.

I klagen bør det bl.a. klart angives:

  • hvem eller hvad barnet klager over (herunder i det mindste navnet på den myndighed, institution eller person, barnet har været i kontakt med)
  • barnets fuld navn, fødselsdato og bopæl
  • en beskrivelse af problemet
  • kontaktoplysninger, dvs. telefonnummer, e-mailadresse og postadresse.

Ombudsmanden kan hjælpe barnet:

  • ved en socialarbejders forsømmelse
  • ved en langtrukken retssag
  • hvis en dommer optræder upassende
  • hvis barnet mobbes i skolen
  • hvis et barn ikke optages på en skole
  • hvis der er tale om usædvanlig strenghed, mobning osv. i barnets hjem
  • hvis barnets forældre ikke modtager sociale ydelser
  • hvis barnets bedsteforældres pension er blevet beregnet forkert af myndighederne
  • hvis den ansvarlige myndighed ikke træffer foranstaltninger over for en bygnings dårlige tilstand (konstruktion og teknisk), eller hvis en nabo opfører en bygning uden tilladelse
  • hvis myndighederne ikke træffer foranstaltninger over for affaldsdeponering på et forbudt sted
  • hvis en klage over et fejlbehæftet produkt ikke er blevet behandlet.

Omvendt kan ombudsmanden f.eks. ikke:

  • ændre en domstols afgørelse
  • gribe ind i en politiundersøgelse (den offentlige anklager, som fører tilsyn med politiets arbejde, har visse beføjelser i denne henseende)
  • gribe ind i privatretlige tvister (f.eks. tvister mellem naboer over jord, mellem forældre eller andre familiemedlemmer. Sådanne sager kan indbringes for en domstol.

Institutioner, der yder bistand til ofre for forskelsbehandling

Ombudsmanden

Údolní 39
Brno, 602 00

Tlf.: +420 542 542 111
Fax: +420 542 542 112

E-mail: Link åbner i nyt vinduepodatelna@ochrance.cz

I henhold til loven om ombudsmanden yder ombudsmanden metodemæssig bistand til ofre for forskelsbehandling:

  • Ombudsmanden vurderer, om den pågældende handling faktisk kan udføre forskelsbehandling i henhold til loven om bekæmpelse af forskelsbehandling.
  • Ombudsmanden rådgiver ofre for forskelsbehandling om, hvordan de kommer videre, hvem de skal henvende sig til, og hvordan de indgiver et sagsanlæg.

Når en person anmoder ombudsmanden om at undersøge en sag vedrørende forskelsbehandling, skal vedkommende så nøjagtigt som muligt beskrive den påståede forskelsbehandling og fremlægge bevismateriale til støtte for sin påstand.

Kontoret for beskyttelse af personoplysninger

Kontoret for beskyttelse af personoplysninger Link åbner i nyt vinduehttps://www.uoou.cz/

Pplk. Sochora 27
170 00 Prague 7

Tlf.: +420 234 665 111
Fax: +420 234 665 444

E-mail: Link åbner i nyt vindueposta@uoou.cz

Kontoret for beskyttelse af personoplysninger (OPPD) er et uafhængigt organ, som:

  • fører tilsyn med overholdelsen af forskrifterne om behandling af personoplysninger
  • fører et register over godkendte behandlinger af personoplysninger
  • modtager klager fra borgere over overtrædelser af loven
  • rådgiver om beskyttelsen af personoplysninger.

Kontorets aktiviteter er omhandlet lov nr. 101/2000 om beskyttelse af personoplysninger og ændring af visse love som ændret.

Lov om beskyttelse af personoplysninger sikrer borgernes ret som garanteret ved chartret om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder til beskyttelse mod ubeføjet indgriben i deres privatliv og ubeføjet indsamling, offentliggørelse eller anden misbrug af deres personoplysninger.

Enhver, der opdager eller har rimelig mistanke om, at vedkommendes personoplysninger behandles i strid med retten til beskyttelse af vedkommendes privatliv og i strid med loven om beskyttelse af personoplysninger – f.eks. hvis de personoplysninger, der behandles, er unøjagtige eller går videre end det formål, hvortil de er indsamlet – har ret til at anmelde forholdet til kontoret.

En anmeldelse af en mistænkt overtrædelse af loven om beskyttelse af personoplysninger bør indeholde:

  • identifikation af den person, der mistænkes for at overtræde loven om beskyttelse af personoplysninger
  • en beskrivelse af den aktivitet, der omfatter behandling af personoplysninger i strid med loven om beskyttelse af personoplysninger
  • angivelse af de personoplysninger (eller i det mindste kategorier heraf), der er blevet behandlet i strid med loven om beskyttelse af personoplysninger
  • dokumenter eller andre materialer (eller kopier heraf), som dokumenterer forholdet mellem anmelderen (klageren) og den person, der har behandlet vedkommendes personoplysninger i strid med reglerne
  • dokumenter eller andre materialer (eller kopier heraf), der kan lægges til grund for konstateringen af en overtrædelse af loven om beskyttelse af personoplysninger
  • referencer til tilgængelige ressourcer, kan kan bevidne de beskrevne forhold
  • kontaktoplysninger for anmelderen (klageren).

En klage kan også indgives anonymt til kontoret eller sendes elektronisk.

Den person, der indgiver en klage, er ikke part i en potentiel administrativ sag, men kan høres som vidne.

Andre specialiserede organer

Det primære organ, som fysiske personer kan henvende sig til, hvis deres grundlæggende menneskerettigheder krænkes, er ombudsmanden. Andre organer på dette område omfatter f.eks.:

Indenrigsministeriets forvaltning af flygtningecentre

Link åbner i nyt vinduehttp://www.suz.cz/

Lhotecká 7
143 01 Prague 12

Tlf.: +420 974 827 118
Fax: +420 974 827 280

E-mail: Link åbner i nyt vinduepodatelna@suz.cz

Forvaltningen af flygtningecentre er et statsligt organ under viceministeren for offentlig orden og sikkerhed. Forvaltningen samarbejder med statslige og internationale institutioner, lokale forvaltninger og ikkestatslige organisationer. Den administrerer også centre til tilbageholdelse af udlændinge. Siden 2009 har forvaltningen drevet et net af centre, som støtter integrationen af udlændinge i regionshovedstæderne.
Gennem forvaltningen tilvejebringer Den Tjekkiske Republik indkvartering og andre tjenester til asylansøgere, flygtninge og tilbageholdte udlændinge i henhold til lov nr. 326/1999 om udenlandske statsborgeres ophold i Den Tjekkiske Republik og lov nr. 325/1999 om asyl. Forvaltningens mål er at tilbyde disse personer passende og værdige forhold.

Den Tjekkiske Republiks nationale handicapråd

Partyzánská 7
170 00 Prague 7 – Holešovice
Tlf.: 266 753 421
E-mail: Link åbner i nyt vinduenrzpcr@nrzp.cz

Siden den 11. december 2014 har det nationale handicapråd været en registreret national sammenslutning, som repræsenterer handicappedes interesser over for staten og offentlige institutioner. Det nationale handicapråds opgave er at bidrage til integrationen af handicappede i samfundet og til enhver tid forsvare disse menneskers rettigheder. Det er det primære rådgivende organ for den statslige handicapstyrelse.

Handicaprådets prioriteter omfatter bl.a.:

  • koordinering af forskellige handicaporganisationer i sager af fælles interesse
  • oplysning af offentligheden om handicapspørgsmål
  • overvågning af forskelsbehandling af handicappede
  • gennemførelse af projekter til forbedring af handicappedes liv
  • planlægning af projekter vedrørende lige muligheder for handicappede på regionalt plan
  • drift af et nationalt netværk af professionelle socialrådgivningscentre
  • offentliggørelse af publikationer, magasiner og informationsmaterialer.

Andre

Der findes en række almennyttige organisationer i Den Tjekkiske Republik, som har fokus på menneskerettigheder og hjælper borgere, hvis rettigheder krænkes.

Center for integration af udlændinge

Link åbner i nyt vinduehttp://www.cicpraha.org/

Pernerova 32/10, 186 00, Praha 8
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@cicpraha.org

Centret for integration af udlændinge er en medborgerlig forening, der blev etableret i 2003 for at hjælpe udlændinge med at blive integreret i det tjekkiske samfund.

Det tilbyder ambulante og opsøgende socialtjenester og uddannelsesprogrammer til udlændinge med langvarigt eller permanent ophold i Den Tjekkiske Republik. Centret for integration af udlændinge har afdelinger i alle landets regioner, men dets primære fokus er rettet mod Prag og det centrale Bøhmen. Organisationen er registreret som en social tjeneste i henhold til loven om sociale tjenester og er akkrediteret i henhold til loven om frivillige tjenester.

Organisationens hovedaktiviteter omfatter:

  • social rådgivning af indvandrere, dvs. udenlandske statsborgere med permanent eller langvarig opholdstilladelse og personer under international/subsidiær beskyttelse
  • jobrådgivning og udvikling af programmer og aktiviteter for indvandrere med henblik på at muliggøre deres indtræden på arbejdsmarkedet
  • tilrettelæggelse af åbne begynderkurser i tjekkisk og andre specialiserede kurser i tjekkisk for udlændinge, herunder udvikling af nye og progressive undervisningsmetoder
  • tilrettelæggelse af andre uddannelsesaktiviteter (uddannelse af tjekkisk- og andre sprogundervisere, undervisning i fremmedsprog, videreuddannelse af pædagoger, tutoring, IT-kurser osv.)
  • frivillige aktiviteter – mentoraktiviteter i form af frivilligt samarbejde mellem klienten og den frivillige og tilrettelæggelse af fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter, møder, drøftelser, temaaftener osv.)
  • informationsaktiviteter – seminarer og informationsmaterialer.

Alle programmer har til formål at sætte indvandrere i Den Tjekkiske Republik i stand til at føre en uafhængig og værdig tilværelse i Den Tjekkiske Republik og samtidig sikre, at de respekterer og er bekendte med den lokale lovgivning og mellemmenneskelige adfærdsnormer. De har også til formål at fremme modtagersamfundets forståelse, hjælpsomhed og respekt for hver migrants individualitet.

Sidste opdatering: 13/05/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Grundlæggende rettigheder - Estland

Nationale domstole

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Ombudsmand

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Andre

Nationale domstole

Byretter, forvaltningsdomstole, distriktsdomstole og Højesteret

Adresser:

Link åbner i nyt vindueByretten i Harju, Liivalaia 24, 15034 Tallinn, Estland
Link åbner i nyt vindueByretten i Viru, Kooli 2a, 41598 Jõhvi, Estland
Link åbner i nyt vindueByretten i Tartu, Kalevi 1, 51010 Tartu, Estland
Link åbner i nyt vindueByretten i Pärnu , Kuninga 22, 80099 Pärnu, Estland
Link åbner i nyt vindueForvaltningsdomstolen i Tallinn, Pärnu mnt 7, 15082 Tallinn, Estland
Link åbner i nyt vindueForvaltningsdomstolen i Tartu , Kalevi 1, 51010 Tartu, Estland
Link åbner i nyt vindueDistriktsdomstolen i Tallinn , Pärnu mnt 7, 15084 Tallinn, Estland
Link åbner i nyt vindueDistriktsdomstolen i Tartu , Kalevi 1, 50050 Tartu, Estland
Link åbner i nyt vindueHøjesteret, Lossi 17, 50093 Tartu, Estland

Disse institutioner løser retstvister. Der er fire byretter i hhv. Harju, Viru, Tartu og Pärnu. Der er to forvaltningsdomstole, en i Tallinn og en i Tartu. I andet trin (appelstadiet) pådømmer forvaltningskamrene under distriktsdomstolen i Tallinn eller Tartu afgørelser truffet af forvaltningsdomstolen. På det højeste trin pådømmes afgørelser af Højesterets forvaltningskammer.

Hvis en person mener, at en offentligretlig juridisk person (f.eks. staten eller en lokal myndighed) har overtrådt den pågældendes rettigheder eller begrænset dennes friheder gennem en forvaltningslov eller -proces, kan den pågældende indbringe sagen for forvaltningsdomstolen. Tvister vedrørende ejendomsreformen eller jordreformer, offentlige ydelser, skatteforvaltning, borgerskab og indvandringsspørgsmål samt offentlige indkøb, statens ejendom, byggeri og byplanlægning samt statens ansvar pådømmes af distriktsdomstolen.

Klagen indgives til distriktsdomstolen, som undersøger, om klagen eller indsigelsen opfylder lovens krav, om den er vedlagt alle de bilag, der er angivet i den, om den henhører under distriktsdomstolens jurisdiktion, og om statens gebyr er blevet betalt. Hvis en af ovenstående betingelser ikke er opfyldt, får den person, der har indgivet klagen eller indsigelsen, to uger til at opfylde kravet. Hvis den person, der indgiver klagen eller indsigelsen, ikke opfylder de(t) pågældende krav inden for denne frist, returnerer distriktsdomstolen klagen eller indsigelsen med en meddelelse. Hvis klagen eller indsigelsen opfylder kravene, optager domstolen sagen, og der gennemføres en indledende procedure, hvor domstolen forbereder sagen, således at den kan afgøres uden afbrydelse i et enkelt retsmøde. Efter den indledende procedure sender domstolen en indkaldelse til sagens parter med oplysning om tid og sted for domstolens behandling af sagen.

Sager vedrørende overtrædelser af rettigheder i medfør af civilretten såsom kontraktlige tvister, familieretlige sager, tvister vedrørende arve- og ejendomsret, tvister om ledelse af erhvervsorganisationer og almennyttige organisationer og disses aktiviteter, om intellektuelle ejendomsrettigheder og konkurssager samt om spørgsmål vedrørende arbejdsmarkedslovgivning kan indbringes for byretten. Dette er blot et lille udsnit af de sager, som byretterne behandler under Link åbner i nyt vindueden civile retsplejelov.

Personer, der ønsker at indbringe en sag for en civil domstol for at beskytte deres (eller andres) rettigheder, skal indgive en ansøgning til domstolen. Ansøgningen udgør et civilt krav indbragt for den civile domstol. Af ansøgningen skal det fremgå, hvem sagen anlægges imod, hvad kravet er, hvorfor (dvs. på hvilket retsgrundlag), og hvilke beviser der fremlægges til støtte for kravet.

Når retten modtager en ansøgning, undersøger den, om den opfylder kravene, og om statens gebyr er betalt. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, fastsætter domstolen en frist for, hvornår den fuldstændige ansøgning skal være modtaget. Hvis dette ikke sker inden fristens udløb, afslutter domstolen sagen. Hvis ansøgningen opfylder kravene, sender domstolen den til sagsøgte med henblik på et svar. Domstolen afgør inden for en rimelig frist, om sagen kan antages eller ikke.

Hvis du er offer for en forbrydelse, kan du Link åbner i nyt vindueanmelde den mundtligt eller skriftligt til en efterforskningsinstans, normalt Link åbner i nyt vinduepolitiet eller Link åbner i nyt vindueanklagemyndigheden.

Link åbner i nyt vindueAnmeldelsen skal indeholde dine person- og kontaktoplysninger, en beskrivelse af forbrydelsen, dato og en underskrift. Der stilles ingen krav til form, men politiet kan dog udlevere et anmeldelsesskema. Den anmeldelse, der skal sendes til anklagemyndigheden, findes også på anklagemyndighedens Link åbner i nyt vinduewebsted.

Den anmeldelse, du enten afgiver ved personligt fremmøde eller telefonisk, registreres, og telefoniske anmeldelser kan også blive optaget.

Senest ti dage efter modtagelsen af din anmeldelse skal politiet eller anklagemyndigheden meddele dig, om de afviser at indlede en straffesag. Denne frist kan forlænges med 10 dage, hvis der kræves yderligere oplysninger fra den person, der har anmeldt forbrydelsen, for at afgøre, om der skal anlægges straffesag. Denne person oplyses om, at svarfristen er blevet forlænget, og om begrundelsen herfor.

Når sagen er undersøgt, udarbejder politiet en rapport, som sendes til anklagemyndigheden, der:

  • videresender den til den påståede lovovertræder til information og til ofret (efter anmodning, jf. § 224, stk. 2, i strafferetsplejeloven), hvis den mener, at undersøgelsen er afsluttet, og udarbejder derefter et anklageskrift, som sendes til retten,
  • anmoder politiet om at foretage yderligere undersøgelser eller
  • afslutter sagen.

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Der findes ikke p.t. i Estland nogen national myndighed eller anden organisation, der har ansøgt om godkendelse som national menneskerettighedsorganisation.

Ombudsmand

Denne funktion varetages af justitsministeren

Link åbner i nyt vindueJustitsministeren: Kohtu 8, 15193 Tallinn, Estland

I sin egenskab af Ombudsmand overvåger justitsministeren de myndigheder, der udfører offentlige opgaver, og kontrollerer, at statslige myndigheder overholder borgernes grundlæggende rettigheder og friheder og følger god forvaltningspraksis. Justitsministeren overvåger:

  • statslige organers og myndigheders aktiviteter
  • lokale statslige organers og myndigheders aktiviteter
  • aktiviteter foretaget af organer eller myndigheder, som er offentligretlige eller privatretlige juridiske personer, der udøver offentlige funktioner.

Alle har ret til at bede justitsministeren om at kontrollere, hvordan myndighederne udfører deres offentlige pligter.

Hvis justitsministeren konstaterer, at en myndighed, der udøver offentlige funktioner, ikke gennemfører dem i overensstemmelse med loven, meddeler han i en udtalelse myndigheden, hvordan den har overtrådt loven, og anbefaler om nødvendigt, hvordan myndigheden kan følge en lovlig, god forvaltningspraksis, eller stiller forslag til, hvordan overtrædelsen kan bringes til ophør. I begge tilfælde vurderer han, før han afgiver en udtalelse, om myndigheden har overholdt loven, og om kommunikationen med den pågældende person har været i overensstemmelse med god forvaltningspraksis. Justitsministeren kan i sin udtalelse fremsætte kritik, gøre rede for sin holdning eller afgive målrettede henstillinger til, hvordan overtrædelsen kan bringes til ophør.

Justitsministeren

Link åbner i nyt vindueJustitsministeren: Kohtu 8, 15193 Tallinn, Estland

Alle har ret til at bede justitsministeren kontrollere, om en bestemt retsakt eller lov er i overensstemmelse med forfatningen og andre love. Justitsministeren overvåger, om den lovgivning, som den lovgivende og udøvende magt og lokale myndigheder vedtager, er i overensstemmelse med forfatningen og andre love.

Justitsministeren overvåger:

  • at retsakter overholder forfatningen
  • at akter vedtaget af regeringen overholder forfatningen og anden lovgivning
  • at ministerielle cirkulærer og anordninger overholder forfatningen og anden lovgivning
  • at lokale myndigheders bekendtgørelser og anordninger overholder forfatningen og anden lovgivning
  • at retsinstrumenter udstedt af offentligretlige juridiske personer er lovlige.

Hvis justitsministeren finder, at en retsakt er forfatningsstridig eller ikke overholder andre love, kan han gøre følgende:

  • foreslå den, der har udstedt retsakten, at bringe den i overensstemmelse med forfatningen og andre love. Udstederen af retsakten har pligt til at fremsætte en udtalelse til justitsministeren inden for 20 dage. Hvis forslaget siddes overhørigt, sender justitsministeren en anmodning til Højesteret om at erklære retsakten forfatningsstridig eller ugyldig
  • indgive et memorandum til lovudstederen om at bringe den i overensstemmelse med forfatningen og andre love samt angive en frist for, hvornår dette skal være sket. Hvis henstillingerne i memorandummet ikke efterkommes, kan justitsministeren fremsætte et forslag til lovudstederen. Hvis forslaget siddes overhørigt, sender justitsministeren en anmodning til Højesteret om at erklære retsakten forfatningsstridig eller ugyldig.
  • indgive en rapport til Højesteret om problemerne i lovgivningen.

Specialiserede menneskerettighedsorganer

  • Ombudsmand for børns rettigheder

Link åbner i nyt vindueJustitsministeren: Kohtu 8, 15193 Tallinn, Estland

Funktioner henhørende under Ombudsmanden for børns rettigheder varetages af justitsministeren. Medlemmerne af departementet for børns rettigheder har primært følgende opgaver:

  • behandle anmodninger vedrørende børns rettigheder i tilfælde, der involverer forfatningsmæssige hensyn og Ombudsmanden
  • forberede og gennemføre inspektionsbesøg hos myndigheder på børneområdet
  • udarbejde anmodninger og udtalelser i eventuelt forfatningsstridige sager
  • formidle viden om børns rettigheder og øge kendskabet til FN's konvention om børns rettigheder
  • foretage analyser og undersøgelser af forhold vedrørende fremme og beskyttelse af børns rettigheder
  • tilrettelægge samarbejde mellem organisationer for børn og unge, borgerforeninger, ngo'er, faglige organisationer samt videnskabelige og statslige myndigheder.

I andre henseender gælder det samme som beskrevet for justitsministeren.

  • Ligestillingsorgan

Justitsministeren, kommissæren for ligestilling og ligebehandling

Adresser:

Link åbner i nyt vindueJustitsministeren: Kohtu 8, 15193 Tallinn, Estland
Link åbner i nyt vindueKommissæren for ligestilling og ligebehandling, Gonsiori 29, 15027 Tallinn, Estland

Justitsministeren overvåger den grundlæggende ret til ligebehandling i overensstemmelse med de almindelige procedurer. Kommissæren for ligestilling og ligebehandling er en uvildig embedsmand, der handler efter ligestillingsloven og loven om ligebehandling. Kommissærens opgave er at overvåge, at bestemmelserne i disse to love overholdes. Kommissæren rådgiver og bistår personer i tvister vedrørende forskelsbehandling og udsteder ekspertudtalelser om tilfælde af forskelsbehandling.

Kommissæren for ligestilling og ligebehandling:

  • modtager anmodninger fra enkeltpersoner og afgiver udtalelser i sager om forskelsbehandling
  • analyserer lovens indvirkning på situationen for kvinder, mænd og personer i samfundets mindretalsgrupper
  • udarbejder forslag til ændring af den pågældende lovgivning til landets regering og statslige organer, lokale myndigheder og lokalforvaltningsorganer
  • rådgiver og informerer landets regering, statslige organer og lokale myndigheder om spørgsmål i relation til gennemførelsen af ligestillingsloven og loven om ligebehandling
  • vedtager foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem og ligebehandling af mænd og kvinder.

Kommissæren afgiver udtalelser til ofre for forskelsbehandling og personer med en legitim interesse i at overvåge overholdelsen af kravet om ligebehandling. Formålet med disse udtalelser er at fremsætte en vurdering, der sammen med ligestillingsloven, loven om ligebehandling og internationale aftaler, som er bindende for Estland, og anden lovgivning gør det muligt at bedømme, om princippet om ligebehandling er blevet overtrådt i de pågældende retlige forhold.

Kommissæren afgiver en udtalelse efter modtagelse af en anmodning, hvor han beskriver de forhold, der tyder på, at der har fundet forskelsbehandling sted. I forbindelse med sin udtalelse har kommissæren ret til at indhente oplysninger fra alle, der kan være i besiddelse af de nødvendige oplysninger til at fastslå kendsgerningerne i en sag om forskelsbehandling, og til at kræve skriftlige redegørelser vedrørende forhold i tilknytning til den påståede forskelsbehandling og dokumenter eller kopier heraf inden for en frist, som kommissæren fastlægger.

  • Databeskyttelsesorgan

Link åbner i nyt vindueDatabeskyttelsesinspektorat, Väike-Ameerika 19, 10129 Tallinn, Estland

Databeskyttelsesinspektoratet forsvarer følgende forfatningsmæssige rettigheder:

  • retten til at indhente oplysninger om offentlige myndigheders aktiviteter
  • retten til respekt for privatlivets og familielivets fred i anvendelsen af personoplysninger
  • borgernes ret til adgang til egne personoplysninger.

En klage over en persons handlinger eller mangel på handling kan indgives, hvis den pågældende (f.eks. en person, der behandler personoplysninger, eller en indehaver af oplysninger), der har overtrådt klagerens rettigheder, ikke har reageret på kontaktforsøg. Inspektoratet behandler klagen senest 30 dage efter modtagelsen. Fristen for at behandle en klage kan forlænges til højst 60 dage. Klageren skal underrettes skriftligt herom.

  • Andre specialiserede organer

Der findes ingen andre specialiserede organer.

Andre

Estlands advokatsammenslutning

Link åbner i nyt vindueEstlands advokatsammenslutning, Rävala pst 3, 10143 Tallinn, Estland

Estlands advokatsammenslutning består af estiske advokater, hvis primære aktivitet er at yde juridisk bistand til borgerne. Estlands advokatsammenslutning, der er en faglig forening af advokater oprettet den 14. juni 1919, er omfattet af lokalforvaltningens principper og organiserer ydelsen af juridiske tjenester i enkeltpersoners og samfundets interesse. Den estiske advokatsammenslutning varetager advokaters faglige videreudvikling, relationer med sagførere, statslige myndigheder og adskillige nationale og udenlandske organisationer samt deltager aktivt i udformningen af lovgivning. Sammenslutningen udøver også offentlig-private juridiske funktioner i form af forsvar i civile og forvaltningsmæssige sager. Her betales honoraret af staten.

Normalt skal man indsende en Link åbner i nyt vindueansøgning for at kunne få retshjælp fra staten. En ansøgning om retshjælp skal i reglen indgives til domstolen, som videresender den til efterforskningsmyndigheden eller anklagemyndigheden, hvis den pågældende er mistænkt i en straffesag, hvor en forsvarers bistand ikke er obligatorisk.

Ansøgninger om retshjælp skal udarbejdes på estisk. Ansøgningen kan indsendes på engelsk, hvis ansøgeren om retshjælp er en fysisk person, der bor i en anden EU-medlemsstat eller er borger i en anden EU-medlemsstat eller en juridisk person, der er etableret i en anden EU-medlemsstat.

På foranledning af efterforskningsmyndigheden, anklagemyndigheden eller domstolen udpeger den estiske advokatsammenslutning den advokat, der skal yde retshjælpen. Generelt har en person ikke ret til selv at vælge en beskikket advokat. Man har dog ret til at ansøge om retshjælp fra en bestemt advokat, hvis denne har accepteret at yde hjælpen. I så fald skal navnet på denne advokat anføres i ansøgningen om retshjælp.

I sager, hvor loven stiller krav om bistand fra en forsvarer, skal en person ikke selv gøre noget for at få retshjælp (undtagen hvis den pågældende selv har hyret en advokat) – den embedsmand, der er ansvarlig for sagen, skal sørge for en advokat til den pågældende, og denne behøver ikke indsende en ansøgning.

Sidste opdatering: 03/08/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Grundlæggende rettigheder - Irland

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Ombudsmand

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Irlands menneskerettigheds- og ligestillingskommission

Adresse:

Irish Human Rights Commission
4th Floor, Jervis House
Jervis Street
Dublin 1
Tlf.: + 353 (0) 1 8589601
Fax: + 353 (0) 1 8589609
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@ihrec.ie

Irlands menneskerettighedskommission og ligestillingsmyndighed blev i 2013 samlet i Link åbner i nyt vindueIrlands menneskerettigheds- og ligestillingskommission (IHREC). IHREC er et uafhængigt organ oprettet ved lov. Kommissionens formål er at beskytte og fremme menneskerettigheder og ligestilling og at tilskynde til udviklingen af en kultur, der bygger på respekt for menneskerettigheder, ligestilling og tværkulturel forståelse i Irland.

IHREC har til opgave at:

  • beskytte og fremme menneskerettigheder og ligestilling
  • tilskynde til udviklingen af en kultur, der bygger på respekt for menneskerettigheder, ligestilling og interkulturel forståelse i Irland
  • fremme forståelsen af og bevidstheden om betydningen af menneskerettigheder og ligestilling i Irland
  • tilskynde til god praksis i interkulturelle forhold og fremme tolerance og accept af mangfoldighed i Irland og respekten for den enkeltes frihed og værdighed og
  • arbejde for at bekæmpe krænkelser af menneskerettighederne, forskelsbehandling og forbudt adfærd.

IHREC kan også undersøge, om lovgivning og praksis i Irland er hensigtsmæssig og effektiv, for så vidt angår beskyttelsen af menneskerettigheder og ligestilling. Den kan gøre dette af egen drift eller efter anmodning fra en minister. Den kan undersøge ethvert lovforslag og udtale sig om eventuelle konsekvenser for menneskerettigheder eller ligestilling. Kommissionen kan også af egen drift eller efter anmodning fra regeringen fremsætte henstillinger til regeringen, hvis den finder det relevant, vedrørende foranstaltninger, som efter kommissionens opfattelse bør træffes for at styrke, beskytte og sikre menneskerettigheder og ligestilling i Irland.

På retsområdet skal kommissionen bekæmpe krænkelser af menneskerettighederne, forskelsbehandling og forbudt adfærd. IHREC kan anmode om foretræde for High Court eller Supreme Court som amicus curiae i sager ved disse domstole, der omhandler eller berører en persons menneskerettigheder eller ret til ligestilling, og kan give møde i samme egenskab, såfremt denne anmodning imødekommes (som hver af de nævnte domstole efter et frit skøn kan indrømme).

IHREC yder også praktisk bistand, herunder juridisk bistand, til personer, der ønsker at håndhæve deres rettigheder i overensstemmelse med § 40. I henhold til § 41 eller § 19 i Act of 2003 (lov af 2003) kan IHREC efter et frit skøn anlægge en retssag. IHREC har beføjelse til at foretage undersøgelser i henhold til og i overensstemmelse med § 35. Kommissionen kan også udarbejde og offentliggøre rapporter i det format, den vælger, herunder rapporter om undersøgelser, som den har gennemført, sponsoreret, iværksat eller medvirket i.

IHREC arbejder for at understøtte forandringer og kan sponsorere, gennemføre, iværksætte eller yde økonomisk eller anden bistand til undersøgelser og undervisning. IHREC kan tilbyde eller medvirke i uddannelse i menneskerettigheds- og ligestillingsspørgsmål. Af egen drift eller efter ministerens anmodning kan IHREC gennemføre, sponsorere eller iværksætte eller yde finansiel eller anden støtte til aktivitetsprogrammer og projekter, der har til formål at fremme integration af migranter og andre mindretal, ligestilling (herunder mellem kønnene) og respekt for mangfoldighed og kulturforskelle. IHREC kan gennemføre ligestillingsundersøgelser og udarbejde handlingsplaner eller opfordre andre dertil.

Ombudsmanden for børns rettigheder

Adresse:

Ombudsman for Children’s Office
Millennium House
52-56 Great Strand Street
Dublin 1
Irland
Link åbner i nyt vinduehttp://www.oco.ie/
E-mail: ococomplaint@oco.ie

Funktioner: Ombudsmanden for børns rettigheder (OCO) er et uafhængigt organ, der blev nedsat ved lov i 2004 for at fremme og sikre børns og unges rettigheder og velfærd i Irland. OCO er en national menneskerettighedsinstitution efter FN's Parisprincipper om nationale menneskerettighedsinstitutioner. Ombudsmandens arbejde er baseret på Irlands internationale menneskerettighedsforpligtelser, som primært er fastlagt i FN's konvention om børns rettigheder.

Ombudsmanden for børns rettigheder udøver sine funktioner uafhængigt og er direkte ansvarlig over for Irlands parlament Oireachtas.

Ombudsmandens funktioner er fastlagt i Ombudsman for Children Act (lov om ombudsmanden for børns rettigheder) fra 2002. Ombudsmandens væsentligste funktioner er at:

  • fungere som en uafhængig, upartisk og gratis klagebehandlingsinstans, der undersøger klager fra børn og unge eller fra voksne på deres vegne over offentlige organer, skoler eller hospitaler
  • rådgive ministre om lovgivning og politik vedrørende børn
  • tilskynde offentlige organer til at forbedre deres praksis og procedurer, så de tjener børns interesser
  • fremhæve områder af relevans for børn og unge og
  • fremme kendskabet til børns rettigheder og velfærd, og hvordan disse rettigheder kan styrkes.

Kontorets klagebehandlingsfunktion er defineret i ovennævnte lov fra 2002, der fastlægger standardfejl og -forsømmelser, som kan give anledning til klager og efterfølgende undersøgelser. Indledende undersøgelser eller efterforskninger kan iværksættes på grundlag af en klage, som kontoret modtager, eller på ombudsmandens eget initiativ.

En handlings følger for et barn skal være en komponent i alle de undersøgelser, som ombudsmanden for børns rettigheder foretager, og børn kan selv indgive en klage til kontoret. Loven indeholder derfor specifikke lovbestemte krav til, hvordan der skal tages hensyn til børns særlige sårbarhed, idet den indfører en pligt til:

  • at tage hensyn til barnets tarv og
  • at tage hensyn til barnets ønsker.

Procedurer: Når der er indgivet en klage til ombudsmanden for børns rettigheder, bliver den først gennemgået for at fastslå, om den kan antages til realitetsbehandling, og i bekræftende fald om klagens karakter kræver, at den behandles efter en hasteprocedure.

Ombudsmanden søger altid at finde en lokal løsning på en klage så tidligt som muligt og har pligt til at give det offentlige organ, der er genstand for klagen, mulighed for at behandle klagen først.

Hvis en klage kan antages til realitetsbehandling, vil den blive underkastet en indledende undersøgelse. Hvis ombudsmanden efter denne undersøgelse mener, at der er grundlag for en mere indgående efterforskning af sagen, iværksættes en sådan.

Yderligere oplysninger om klageproceduren hos ombudsmanden kan findes på: Link åbner i nyt vinduehttp://www.oco.ie/complaints/faq.html

Resultat: Når ombudsmanden for børns rettigheder har afsluttet en efterforskning, kan han på grundlag af efterforskningens resultater fremsætte henstillinger til det offentlige organ, den skole eller det hospital, der er fremsat en klage over. Disse henstillinger kan f.eks. være at forbedre det pågældende barns situation og/eller foretage videre systemiske forandringer, der er i barnets tarv.

Henstillingerne er ikke retligt bindende, men en af ombudsmandens lovfæstede beføjelser er at indsende en særberetning til det irske parlament Oireachtas, hvis det offentlige organ ikke accepterer hans henstillinger.

Ombudsmanden

Adresse:

Office of the Ombudsman
18 Lower Leeson Street,
Dublin 2
Link åbner i nyt vinduehttps://www.ombudsman.gov.ie/ />
E-mail: ombudsman@ombudsman.gov.ie
Tlf.: +353 (0)1 639 5600

Type anmodning/klage, der kan behandles

En person kan klage til ombudsmanden over

  • statslige forvaltninger
  • lokale myndigheder
  • Health Service Executive (HSE – sundhedsstyrelsen)
  • agenturer såsom velgørenhedsorganisationer og frivillige organisationer, der leverer sundheds- og socialydelser på vegne af HSE
  • postvæsenet An Post og
  • alle offentlige organer, der er omfattet af Disability Act 2005 (lov om handicap af 2005), hvis klagen falder ind under denne lov.

Procedure efter indgivelse af en anmodning

Det pågældende offentlige organ kan blive bedt om at udarbejde en rapport om sagen. Sagsakter og registre kan blive gennemgået, og embedsmænd kan blive afhørt. Ombudsmanden beslutter derefter, om:

  • klagen er gyldig, og om
  • klageren har lidt skade på grund af det offentlige organs handling eller afgørelse.

I de fleste tilfælde behandles sager uformelt. Ombudsmanden kan diskutere problemet direkte med det offentlige organ eller gennemgå de relevante sagsakter. I mere komplekse sager kan en dybtgående efterforskning blive nødvendig. Der findes også en intern proces for klagere, som ikke kan acceptere resultatet af deres klage.

Mulige resultater af en klage

Hvis ombudsmanden fastslår, at en person har lidt skade på grund af et offentligt organs urimelige eller ukorrekte handling, og dette organ ikke har taget skridt til at bringe denne situation til ophør, kan han anbefale den at gøre det. Hvis ombudsmanden finder det hensigtsmæssigt, kan han bede organet:

  • revurdere dets handling
  • ændre dets beslutning og/eller
  • tilbyde klageren:
    - en forklaring
    - en undskyldning og/eller
    - økonomisk erstatning.

Hvis ombudsmanden beslutter, at klagen ikke kan imødekommes, forklarer han, hvordan han er nået til den konklusion.

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Ombudsmanden for børns rettigheder

Se Nationale menneskerettighedsinstitutioner ovenfor.

Ligestillingsorganer

Equality Authority (Irlands ligestillingsråd)

Birchgrove House
Roscrea
Co. Tipperary
Irland
Tlf.: +353 505 24126
Fax: +353 505 22388
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@equality.ie

Irlands Equality Authority (ligestillingsrådet) er et halvstatsligt organ, der arbejder for at bekæmpe ulovlig forskelsbehandling, fremme lige muligheder samt informere offentligheden om ligestillingslovgivning og visse andre love.

Employment Equality Act 1998 (lov om ligestilling på arbejdsmarkedet af 1998) og Equal Status Act 2000 (lov om ligestilling af 2000) forbyder diskrimination på arbejdspladsen, i uddannelsessystemet, inden for reklamer, kollektive overenskomster, levering af varer og tjenesteydelser og andre områder, som offentligheden normalt har adgang til, ud fra ni klare kriterier. Det drejer sig om:

  • køn
  • civilstand
  • familiemæssig situation
  • alder
  • handicap
  • race
  • seksuel orientering
  • tro og
  • medlemskab af nomadebefolkningen.

Ligestillingsrådet har en intern juridisk tjeneste, som efter eget skøn kan yde retshjælp i sager af principiel betydning. Hjælpen kan ydes til personer, der klager over diskrimination under henvisning til Employment Equality Act 1998 og Equal Status Act 2000. Gratis retshjælp ydes kun i et meget få sager efter kriterier, der er fastlagt af ligestillingsrådets bestyrelse.

Equality Tribunal (Irlands ligestillingsdomstol)

3 Clonmel Street
Dublin 2
Irland
Tlf.: +353 1 4774100
Fax: +353 1 4774141
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@equalitytribunal.ie
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.equalitytribunal.ie/

Ligestillingsdomstolen blev oprettet på grundlag af the Employment Equality Act 1998. Den udgør retsgrundlaget for ligestillingsdomstolens mægling i forbindelse med og/eller efterforskning af påstande om ulovlig diskrimination efter lovens bestemmelser. Loven er ændret flere gange siden domstolenes indførelse i 1998, og de er nu eneansvarlige for at mægle og efterforske påstande om ulovlig diskrimination i henhold til følgende love:

  • Employment Equality Acts 1998-2008 (love om ligestilling på arbejdsmarkedet)
  • Equal Status Acts 2000-2008 (love om ligestilling)
  • Pensions Acts 1990-2008 (pensionslove).

En efterforskning er en halvjuridisk proces, der gennemføres af en Tribunal Equality Officer (embedsmand ved ligestillingsdomstolen), som vurderer indlæggene fra de to parter, før han/hun afholder en eller flere høringer med deltagelse af parterne og træffer afgørelse i sagen. Efterforskningen gennemføres af uddannede Equality Officers, der har vide beføjelser til at få adgang til parternes lokaler og indhente de oplysninger, der er nødvendige for efterforskningen. Afgørelserne er bindende og offentliggøres.

Mægling varetages af en uddannet Tribunal Equality Mediation Officer (embedsmand med speciale i mægling), der hjælper parterne med at nå frem til en aftale, som begge kan acceptere. Disse aftaler er bindende og fortrolige.

Ligestillingsdomstolen har et bredt kompetenceområde, der omfatter klager i relation til beskæftigelse, erhvervsbetingede ydelser såsom pensioner samt ligestilling, dvs. lige adgang til varer og tjenesteydelser, med to undtagelser:

  • Krav i relation til registrerede klubber og lokaler med bevillinger behandles af en District Court (byretten) efter Intoxicating Liquor Act 2003 (lov om alkoholholdige drikkevarer).
  • Parterne i en sag om kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet har mulighed for at få behandlet en klage over ulovlig forskelsbehandling i Circuit Court (distriktsdomstolen).

Databeskyttelsesorgan

Office of the Data Protection Commissioner (Irlands databeskyttelseskommissær)

Canal House
Station Road
Portarlington
Co. Laois
Irland
Link åbner i nyt vinduehttps://www.dataprotection.ie/

Irlands databeskyttelseskommissær forsvarer borgernes rettigheder som fastlagt i Data Protection Acts 1988 og 2003 (love om databeskyttelse) og fører tilsyn med, at registeransvarlige opfylder deres forpligtelser til databeskyttelse.

Personer, der mener, at deres rettigheder er blevet krænket, kan klage til kommissæren, som så undersøger sagen og træffer de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at løse problemet. Borgerne kan rette skriftlig henvendelse til databeskyttelseskommissæren med oplysninger om den hændelse, der er årsag til klagen. De skal klart angive den organisation eller person, klagen vedrører. De skal også beskrive, hvilke skridt de har taget over for den pågældende organisation eller person, og hvilken reaktion de har fået herpå. Kopier af korrespondance med organisationen og eventuel støttedokumentation indgives også. Databeskyttelseskommissæren vil så tage sagen op med organisationen.

Afhængigt af klagens karakter vil kommissæren først søge at nå frem til en løsning, som begge parter kan acceptere. Hvis det ikke er muligt at nå frem til en mindelig løsning, vil kommissæren foretage en tilbundsgående undersøgelse af alle sagens forhold, før der træffes en endelig afgørelse. Når undersøgelsen er afsluttet, informerer kommissæren skriftligt parterne om sin afgørelse. I sager om klager over overtrædelse af Electronic Communications Regulations (SI 535 fra 2003 ændret ved SI 526 fra 2008) (bekendtgørelser om elektronisk kommunikation) kan kommissæren beslutte at retsforfølge den pågældende organisation.

Andre specialiserede organer

i)         Anti-Human Trafficking Unit (Irlands kontor for bekæmpelse af menneskehandel)

Department of Justice & Equality.
51 St. Stephen’s Green.
Dublin 2.
Tlf.: +353 1 6028202
E-mail: Link åbner i nyt vindueAHTU@justice.ie

  • Eventuelt kontor/organ i institutionen, der modtager henvendelser
    Anti-Human Trafficking Unit modtager anmodninger om information via e-mail-adressen Link åbner i nyt vindueAHTU@justice.ie.
    Der findes også oplysninger på Link åbner i nyt vinduehttp://www.blueblindfold.gov.ie/
  • Kort redegørelse for den type af henvendelser, institutionen behandler
    Anmodninger om information om menneskehandel i Irland.

ii)        Refugee Appeals Tribunal (Irlands domstol for flygtninge- og asylansøgersager)

Refugee Appeals Tribunal,
6-7 Hanover Street East,
Dublin 2.

Funktioner: Irlands domstol for flygtninge- og asylansøgersager er et uafhængigt organ, der træffer afgørelser i appelsager anlagt af en flygtning, der har fået afslag på en ansøgning om flygtningestatus af Office of the Refugee Applications Commissioner (asyl- og flygtningekontoret). Denne domstol behandler også appeller af afgørelser truffet af asyl- og flygtningekontoret i henhold til Dublin II-forordningen.

Procedurer: Hvis du ønsker at appellere en afgørelse, skal du udfylde formularen Notice of Appeal. Denne formular er vedlagt brevet fra asyl- og flygtningekontoret om, at din ansøgning om flygtningestatus er blevet afvist. Formularen kan også Link åbner i nyt vinduedownloades fra domstolens websted Link åbner i nyt vinduehttp://www.refappeal.ie/.

Fra datoen for asyl- og flygtningekontorets afvisning har du en frist for indgivelse af appel. Længden af denne frist afhænger imidlertid af resultaterne af asyl- og flygtningekontorets undersøgelse af din sag. Du kan derfor have 15, 10 eller fire hverdage til at appellere. Oplysninger om appelfristen er anført i brevet fra asyl- og flygtningekontoret om afslag på flygtningestatus.

Når du har udfyldt formularen, sendes den til:

The Chairperson
Refugee Appeals Tribunal
6/7 Hanover Street East
Dublin 2
Fax: 00353 1 4748410

Det tilrådes at opbevare en kopi af formularen i den form, den er blevet sendt/faxet.

Resultat: Hvis din appel bliver imødekommet, betyder det, at domstolen har anbefalet at give dig flygtningestatus. Du underrettes skriftligt om denne afgørelse. Sagen sendes derefter til Ministerial Decisions Unit, Department of Justice and Equality (justits- og ligestillingsministeriet, kontoret for ministerielle afgørelser).

Hvis din appel ikke bliver imødekommet, betyder det, at domstolen har anbefalet ikke at give dig flygtningestatus. Du underrettes skriftligt om denne afgørelse. Sagen sendes derefter til Repatriation Unit, Department of Justice and Equality (justits- og ligestillingsministeriet, kontoret for hjemsendelse).

iii)       Garda (Police) Ombudsman (Irsk politis ombudsmand)

Garda Síochána Ombudsman Commission

150 Abbey Street Upper,
Dublin 1,
Irland
Link åbner i nyt vinduehttps://www.gardaombudsman.ie/

Kort redegørelse for den type af henvendelser, institutionen behandler:

Ombudsmanden kan behandle klager og henviste sager vedrørende adfærd udvist af medlemmer af det irske politi, Garda Síochána. De hyppigst forekommende sager handler om påstande om magtmisbrug, uhøflig opførsel, overgreb og pligtforsømmelse.
Henviste sager vedrører dødsfald eller alvorlig skade.

Ombudsmanden kan behandle klager fra offentligheden (ikke medlemmer af Garda Síochána), som indgives ved personlig henvendelse til et offentligt kontor, telefonisk, elektronisk, pr. brev til en Garda-station eller ved personlig henvendelse til et medlem af ombudsmandsinstitutionen. Ombudsmanden behandler også henviste sager fra Commissioner of Garda Síochána i relation til sager, som ifølge the Garda Commissioner tyder på, at adfærd udvist af et medlem af Garda Síochána kan have medført døden eller forårsaget alvorlig skade på en person. Ombudsmanden kan indlede en undersøgelse uden at have modtaget en klage, hvis han mener, at det er i offentlighedens interesse.

Kort redegørelse for proceduren efter indgivelse af forespørgsel:

Når ombudsmanden modtager en klage, vurderer han, om den kan antages til behandling eller ikke i overensstemmelse med loven. Hvis den ikke kan antages, iværksættes der ikke en undersøgelse.
Hvis den derimod kan antages, og hvis det er relevant, kan der gøres forsøg på at nå en uformel løsning, hvis klageren og det medlem af Garda Síochána, der er genstand for klagen, giver deres samtykke. Ellers kan den blive undersøgt som en potentiel overtrædelse af Garda Síochána (Discipline) Regulations 2007 (bekendtgørelser om Garda Síochána vedrørende disciplinærsager). Interesserede parter har ret til at blive informeret om undersøgelsen og dens resultater.

Kort redegørelse for de mulige resultater af sagen:

En klage kan vurderes at være uantagelig.

En undersøgelse kan afsluttes til ethvert tidspunkt, hvis ombudsmanden som følge af oplysninger, der er fremkommet, efter at klagen er blevet vurderet til at være antagelig, finder, at den er useriøs eller grundløs, vurderer, at den er indgivet til trods for viden om, at den er forkert eller vildledende, eller han på baggrund af alle foreliggende oplysninger finder, at yderligere undersøgelser ikke er nødvendige eller kan gennemføres i praksis.

En undersøgelse kan resultere i, at et medlem af Garda pålægges en sanktion.

En undersøgelse kan resultere i, at der indledes en disciplinærsag, og at et medlem af Garda pålægges en sanktion.

Sagen kan indbringes for Director of Public Prosecutions (anklagemyndigheden), som kan beslutte at behandle sagen. Resultatet heraf kan være et sagsanlæg.

Sidste opdatering: 12/11/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Grundlæggende rettigheder - Grækenland

Nationale domstole

Ombudsmanden

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Nationale domstole

Der findes ingen særlig domstol i Grækenland, der har kompetence til at behandle sager om påståede overtrædelser af de grundlæggende rettigheder. Afhængigt af den pågældende overtrædelses eller handlings karakter kan man anlægge sag ved nationale civil-, straffe- eller forvaltningsdomstole.

Det afgøres på grundlag af national materiel ret, om en grundlæggende rettighed er blevet overtrådt. Den procedure, som den kompetente domstol (civil-, straffe- eller forvaltningsdomstol) følger, er fastlagt i den nationale retsplejelov (civil-, straffe- eller forvaltningsretspleje).

Sagen afsluttes med en dom, hvorved sagsøgte frifindes, eller sagsøgeren får medhold i sagen, i hvilket tilfælde dommen uden videre kan fuldbyrdes.

Link åbner i nyt vindueCivil- og strafferetlige domstole

Link åbner i nyt vindueForvaltningsdomstole

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Det nationale menneskerettighedsudvalg

Neofitou Vamva 6
10674 Athens, Greece

Det nationale menneskerettighedsudvalg er oprettet for nylig efter Paris-principperne og skal rådgive regeringen i menneskerettighedsanliggender. Det omfatter medlemmer, der er udpeget af 32 organer (uafhængige myndigheder, universiteternes juridiske og videnskabelige fakulteter, fagforeninger, NGO'er, politiske partier og ministerier).

Udvalgets opgaver er løbende at yde vejledning til regeringsorganerne om behovet for at sikre menneskerettighederne for alle personer, der opholder sig på græsk område.

I henhold til loven om oprettelse af det nationale menneskerettighedsudvalg (lov nr. 2667/1998 som ændret og nu i kraft) har udvalget følgende ansvarsområder:

a) undersøge menneskerettighedsspørgsmål for regeringen, parlamentets formandskonference, dennes medlemmer eller ngo'er

b) fremsætte anbefalinger og forslag, udarbejde analyser og indsende rapporter og udtalelser om lovgivningsmæssige, forvaltningsmæssige eller andre initiativer, der fremmer menneskerettighederne

c) udvikle initiativer, der øger offentlighedens og mediernes kendskab til menneskerettigheder

d) tage initiativer, som skaber respekt for menneskerettigheder i undervisningssystemet

e) skabe regelmæssig kontakt og samarbejde med internationale organisationer, dertil svarende organer i andre lande samt nationale og internationale ngo'er

f) afgive udtalelser om nationale rapporter om menneskerettighedsanliggender til internationale organisationer

g) offentliggøre udvalgets holdninger ved hjælp af alle til rådighed værende midler

h) udarbejde en årlig menneskerettighedsrapport

i) udvikle et dokumentationscenter for menneskerettigheder

j) undersøge, om græsk og international menneskerettighedslovgivning er forenelig, og afgive relevante udtalelser til kompetente statslige organer.

Ikke-regeringsorganer (NGO'er)

Der er mange ngo'er, som kan kontaktes for bistand i tilfælde af overtrædelser af de grundlæggende menneskerettigheder. Den kompetente myndighed for ngo'er er Udenrigsministeriet.

Link åbner i nyt vinduehttp://www.mfa.gr/

The Ombudsperson

Ombudsmanden er en uafhængig myndighed, der er fastlagt i forfatningen. Ombudsmandsinstitutionen blev oprettet i medfør af lov nr. 2477/97 og har fungeret siden 1. oktober 1998. De lovgivningsmæssige rammer for denne institution er lov nr. 3094/03. Ombudsmandens ydelser er gratis.

Ombudsmanden undersøger de enkelte forvaltningslove og sager, hvor de offentlige myndigheder ikke har reageret i tilfælde af overtrædelser af fysiske eller moralske personers rettigheder eller legitime interesser.

Alle borgere skal, før de henvender sig til Ombudsmanden, først kontakte den offentlige instans, der er involveret i sagen. Kun hvis det her ikke er lykkedes at løse problemet, kan borgeren kontakte Ombudsmanden.

Ombudsmandens opgave er at mægle mellem borgerne og offentlige instanser for at beskytte borgernes rettigheder, bekæmpe fejl og forsømmelser og opretholde retsstatsprincippet.

Som mægler er Ombudsmanden ansvarlig for rådgivning af og anbefalinger til offentlige forvaltningsmyndigheder. Ombudsmanden pålægger ikke sanktioner eller ophæver ulovlige forvaltningslove.

Hadziyanni Mexi 5
11528 Athens, Greece

Specialiserede menneskerettighedsorganer

  • Ombudsmand for børns rettigheder

Ombudsmanden (se ovenfor) undersøger også offentlige forvaltningsmyndigheders og privatpersoners manglende eller utilstrækkelige reaktion i tilfælde af overtrædelser af børns rettigheder.

I forbindelse med beskyttelsen af børns rettigheder er Ombudsmanden også ansvarlig for handlinger udført af privatpersoner, fysiske eller juridiske personer, som overtræder disse rettigheder

  • Ligestillingsorganer

I. Ved lov nr. 3304/2005 om gennemførelse af Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 og af Rådets direktiv 2007/78/EF af 27. november 2000 pålægges Ombudsmanden, ligestillingsorganet og arbejdstilsynet det officielle ansvar for overholdelse af ligestillingsprincippet, og deres opgaver fastlægges i overensstemmelse hermed.

Det drejer sig især om følgende:

  1. Ombudsmanden er ansvarlig for at sikre, at princippet om ligestilling overholdes, hvis det er blevet overtrådt af de offentlige forvaltningsmyndigheder. Begrebet "offentlige forvaltningsmyndigheder" henviser her til de myndigheder, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, i lov nr. 3094/2003 (Grækenlands statstidende, serie I, nr. 10), "Ombudsmand og andre bestemmelser".
  2. Ligestillingsorganet er ansvarligt for at opretholde ligestillingsprincippet, hvis det er blevet overtrådt af andre fysiske eller moralske personer end ovennævnte, herfra dog undtaget anliggender vedrørende beskæftigelse og arbejdsmarkedsforhold.
  3. I anliggender vedrørende beskæftigelse og arbejdsmarkedsforhold er arbejdstilsynet ansvarligt for at opretholde ligestillingsprincippet, hvis det er blevet overtrådt af andre fysiske eller moralske personer end de i punkt 1 nævnte.

ΙΙ. Med lov nr. 3896/2010 (Grækenlands statstidende, serie I, nr. 207 af 8.12.2010) om gennemførelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv – harmonisering af nugældende lovgivning med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 og andre relevante bestemmelser – indføres et absolut forbud mod alle former for direkte og indirekte kønsdiskrimination.

Formålet med loven er at sikre, at princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder gennemføres på beskæftigelses- og erhvervsområdet på følgende områder: a) adgang til beskæftigelse, herunder forfremmelser, og til erhvervsuddannelse, b) arbejdsvilkår, herunder aflønning og c) erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF.

Ombudsmanden skal overvåge og fremme gennemførelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv i overensstemmelse med ovennævnte lov (artikel 25 i lov nr. 3896/2010).

  • Databeskyttelsesorgan

Databeskyttelsesorganet er en uafhængig myndighed oprettet i medfør af lov nr. 2472/1997, der gennemfører direktiv 95/46/EF.

Databeskyttelsesorganet skal opretholde og håndhæve retten til privatlivets fred i Grækenland, jf. lov nr. 2472/1997 og 3471/2006.

Databeskyttelsesorganets primære opgave er at beskytte borgerne mod ulovlig behandling af personoplysninger og bistå dem, hvis deres ret til privatlivets fred er blevet krænket.

Databeskyttelsesorganet yder også støtte og vejledning til registerførere vedrørende opfyldelsen af deres lovfæstede forpligtelser i forbindelse med behovet for moderne ydelser i Grækenland og indførelsen af nye digitale kommunikationsformer og -net.

Κifissias 1-3
11523 Athens, Greece

Administrative undersøgelser

Databeskyttelsesorganet kan af egen drift, eller hvis det har modtaget en klage, foretage administrative undersøgelser af data lagret i både den offentlige og den private sektor. Disse undersøgelser foretages af ansatte i statsrevisionen, som i større sager bistås af medlemmer af databeskyttelsesorganet. Særlige efterforskere har adgang til alle registre, og de kan ikke mødes med indvendinger støttet på fortrolighedshensyn.

Undersøgelser omfatter kontrol af, om de organer, der er genstand for undersøgelsen, opfylder kravene i lov nr. 2472/97 og 3471/2006 (om anmeldelse, information eller andre forpligtelser samt beviser). Dette efterfølges af en gennemgang af it-systemet, herunder systemets basisindstillinger, oplysningernes art og det sikkerhedsniveau, der er skabt med registerførerens organisatoriske og tekniske databeskyttelsesforanstaltninger, jf. artikel 6 og 10 i lov nr. 2472/1997. Undersøgelsens konklusioner fremlægges i en rapport, som sendes til databeskyttelsesorganet.

Databeskyttelsesorganet foretager også en uvildig gennemgang af det nationale afsnit af Schengeninformationssystemet, jf. artikel 114, stk. 1, i konventionen om anvendelse af Schengen-konventionen i Grækenland (lov nr. 2514/1997, Grækenlands statstidende, serie I, nr. 140), udfylder funktionen som national tilsynsmyndighed, jf. artikel 23 i Europol-konventionen (lov nr. 2605/1998, Grækenlands statstidende I/88) og som national tilsynsmyndighed, jf. artikel 17 i konventionen om brug af informationsteknologi på toldområdet (lov nr. 2706/1999, Grækenlands statstidende I/77) og er ansvarligt for forpligtelser pålagt Grækenland i internationale aftaler.

Behandling af ansøgninger, klager og spørgsmål

Databeskyttelsesorganet behandler klager og spørgsmål vedrørende den retlige håndhævelse og beskyttelse af ansøgernes rettigheder, når disse er blevet overtrådt i forbindelse med databehandling, og træffer relevante afgørelser. Det pålægger registerførere eller deres eventuelle repræsentanter administrative sanktioner for manglende opfyldelse af deres forpligtelser efter lov nr. 2472/97 og efter enhver anden lov eller forordning om beskyttelse af enkeltpersoner mod behandling af deres personoplysninger. Endelig kan databeskyttelsesorganet indberette overtrædelser af lovgivningen om databeskyttelse til de kompetente administrative og retslige myndigheder.

  • Andre specialiserede organer

EPANODOS er en almennyttig, offentlig organisation, der er omfattet af privatretten og under tilsyn af Ministeriet for justitsanliggender, gennemsigtighed og menneskerettigheder.

EPANODOS tager sig primært af social rehabilitering af tidligere lovovertrædere, navnlig med tilbud om uddannelse, forbedring af kvalifikationer, rådgivning og psykologhjælp samt etablering af relevante støttestrukturer.

Derigny 28-30 & Tritis Septemvriou
Victoria Square, 10434 Athens, Greece

Sidste opdatering: 03/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Grundlæggende rettigheder - Spanien

Nationale domstole

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Ombudsmanden

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Andre

Nationale domstole

Forfatningsdomstolen

Det påhviler først og fremmest domstolene at sikre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og friheder. Ved forfatningen er der således indført en særlig ordning til beskyttelse af disse rettigheder i form af en mulighed for forfatningsprøvelse (recurso de amparo constitucional), der foretages af Link åbner i nyt vindueForfatningsdomstolen (Tribunal Constitucional). Forfatningsdomstolen er den øverste fortolker af forfatningen. Den fungerer således som øverste domstol for så vidt angår de forfatningsretlige garantier og som ultimativ garant for de rettigheder og friheder, der er forankret i forfatningen.

Man kan kontakte forfatningsdomstolen på en af følgende fire måder:

  • Man kan skrive til den på følgende adresse:
    Tribunal Constitucional
    Calle Domenico Scarlatti, 6
    28003 Madrid
    Spanien.
  • Man kan ringe på telefon: +34 915508000.
  • Man kan sende en fax på: +34 915444088.
  • Man kan skrive en e-mail på følgende adresse: Link åbner i nyt vinduebuzon@tribunalconstitucional.es.

For yderligere oplysninger henvises der til: Link åbner i nyt vinduehttp://www.tribunalconstitucional.es/ y Link åbner i nyt vinduehttp://www.poderjudicial.es/

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Se afsnittet om ombudsmanden (Defensor del Pueblo).

Ombudsmanden

Ombudsmandsinstitutionen (Defensor del Pueblo) beskytter og forsvarer borgernes grundlæggende rettigheder og friheder og fører i den forbindelse tilsyn med forvaltningsmyndighederne på hele Spaniens område og med de spanske konsulære repræsentationer i udlandet.

Den spanske ombudsmand er for tiden Francisco Fernandez Marugan.

Når ombudsmanden modtager klager over retsvæsenets funktion, sender hun dem til statsadvokaten (Ministerio Fiscal), med henblik på at denne behandler dem og træffer passende foranstaltninger i overensstemmelse med lovgivningen, eller sender dem til domstolsstyrelsen (Consejo General del Poder Judicial). Hun kan også henstille til regeringen, at den ændrer lovgivningen.

Ombudsmanden kan indbringe sager for forfatningsdomstolen inden for rammerne af forskellige procedurer, herunder habeas corpus-proceduren.

Ombudsmanden kan IKKE behandle en sag under følgende omstændigheder:

  • Når en forvaltningsmyndighed ikke har været involveret i en sag.
  • Når der er tale om privatretlige tvister.
  • Når der er hengået mere end et år efter det tidspunkt, hvor borgeren fik kendskab til de forhold, der ligger til grund for klagen.
  • Når der er tale om anonyme klager uden konkret indhold, hvor klageren ikke synes at have reelle hensigter, og klager, hvis behandling kan have skadevirkninger på tredjemands rettigheder.
  • Når det gøres gældende, at et sagsforhold er i strid med en retsafgørelse.

Man kan henvende sig til ombudsmanden uden bistand fra en advokat (abogado) eller sagfører (procurador), og hele sagens behandling er gratis for borgeren.

Sagen indledes med klagens indgivelse. Klagen – der skal være underskrevet – skal indeholde klagerens navn og adresse samt en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder med tydelig angivelse af den implicerede myndighed/de implicerede myndigheder.

Det er hensigtsmæssigt at indsende en kopi af de relevante dokumenter sammen med klagen. Efter en gennemgang af denne får klageren tilsendt oplysning om klagens sagsnummer til brug for senere henvendelser i sagen.

Klagen kan indgives på en af følgende måder:

  • On-line: ved at tilgå det elektroniske register i afsnittet "Link åbner i nyt vinduePresenta tu queja" (indgiv din klage) på ombudsmandens hjemmeside.
  • Personligt: i modtagelsen på ombudsmandens kontor i calle Zurbano nr. 42 i Madrid. Åbningstiderne er mandag til fredag fra 9-14, og mandag til torsdag fra 16-18 (bortset fra eftermiddage i august måned).
  • Med posten: den underskrevne klage sendes til følgende adresse:
    Defensor del Pueblo
    Calle Zurbano, 42
    28010 Madrid
    Spanien
  • Med fax: den underskrevne klage faxes til følgende nummer: +34 913081158.

Hvis man ønsker nærmere oplysninger om ombudsmandsinstitutionen eller vil forhøre sig om behandlingen af ens klage, kan man:

  • Henvende sig direkte til modtagelsen på ombudsmandens kontor i calle Zurbano nr. 42 i Madrid.
  • Skrive en mail til adressen: Link åbner i nyt vindueregistro@defensordelpueblo.es.
  • Ringe til et af følgende telefonnumre:
    - 900101025 (kun fra Spanien): Her kan man få oplysninger om institutionen, om dens opgaver og om, hvordan man indgiver en klage.
    - +34 914327900: Her kan man forhøre sig om, hvor langt ombudsmanden er nået i behandlingen af ens klage.
    Disse telefonlinjer er normalt åbne:
    - Mandag til torsdag fra 9-14 og fra 15-18.
    - Fredag fra 9-14 og fra 16:00-18 (bortset fra eftermiddage i august måned).

Nærmere oplysninger kan fås herLink åbner i nyt vinduehttp://www.defensordelpueblo.es/

Specialiserede menneskerettighedsorganer

  • Ombudsmandsinstitutionen til beskyttelse af børns rettigheder

Ombudsmanden varetager alle borgeres rettigheder uanset alder. Derudover har enkelte selvstyrende regioner oprettet organer til beskyttelse af børns rettigheder.

Efter spansk lovgivning har mindreårige ret til at klage til ombudsmanden eller de tilsvarende regionale institutioner.

  • Ligebehandlingsorganer

Direktoratet for fremme af ligebehandling og bekæmpelse af racediskrimination

Direktoratet for fremme af ligebehandling og bekæmpelse af racediskrimination (Consejo para la promoción de la igualdad de trato y no discriminación de las personas por el origen racial y étnico) er sammensat af forskellige statslige, regionale og lokale myndigheder, arbejdsgiverforeninger og fagforeninger samt almennyttige organisationer, der beskæftiger sig med fremme af ligebehandling og bekæmpelse af racediskrimination.

Målsætningen er at sikre overholdelse af ligebehandlingsprincippet og forhindre racediskrimination i forbindelse med uddannelse, sundhed, sociale ydelser, bolig, arbejde, undervisning etc. og i det hele taget sikre adgang til alle goder og tjenesteydelser.

I den forbindelse har det 4 hovedopgaver:

  1. At støtte ofre for diskrimination på en neutral måde, mens deres klager behandles.
  2. At offentliggøre undersøgelser, indberetninger og rapporter på en neutral og upartisk måde.
  3. At fremme foranstaltninger, der bidrager til ligebehandling og modvirker forskelsbehandling ved at fremsætte relevante henstillinger og forslag
  4. At udarbejde den årlige rapport om direktoratets aktiviteter og indsende den til ligestillingsministeren.

Yderligere oplysninger kan findes her Link åbner i nyt vinduehttp://www.igualdadynodiscriminacion.org/ y en Link åbner i nyt vinduehttp://www.igualdadynodiscriminacion.org/contactar/home.htm

  • Databeskyttelsesorgan

Det spanske databeskyttelsesorgan

Det spanske databeskyttelsesorgan (Agencia Española de Protección de Datos) er det uafhængige kontrolorgan, der fører tilsyn med, at reglerne om databeskyttelse overholdes, og som sikrer og beskytter den grundlæggende ret til beskyttelse af personlige oplysninger.

Organet behandlinger borgernes anmodninger og klager og informerer om de rettigheder, der gælder efter Link åbner i nyt vindueLov om databeskyttelse. Det bistår og hjælper også dem, der har ansvaret for registre, som indeholder personoplysninger (virksomheder, institutioner og forvaltningsmyndigheder), for at sikre sig, at de efterkommer kravene i lovgivningen.

I relation til de berørte

  • Behandler det anmodninger og klager.
  • Informerer det om de ved lov fastsatte rettigheder.
  • Iværksætter det oplysningskampagner i medierne.

I relation til dem, der behandler data

  • Giver det tilladelser som fastsat i lovgivningen.
  • Afgiver det påbud om at foretage ændringer.
  • Afgiver det påbud om ophør af databehandling og om sletning af data, såfremt behandlingen er sket i strid med lovgivningen.
  • Pålægger det sanktioner.
  • Indhenter det den fornødne bistand og information.
  • Giver det tilladelse til international overførsel af data

Forespørgsler, afklaringer, indsigelser, anmeldelser, forslag og klager kan indgives til det spanske databeskyttelsesorgan på følgende tre måder:

  • Med brev, der sendes til:
    Agencia Española de Protección de Datos.
    Calle Jorge Juan, 6
    28001 Madrid
    Spanien
  • Ved at ringe til: +34 912663517.
  • Med e-mail, der sendes til Link åbner i nyt vindueciudadano@agpd.es.

Yderligere oplysninger kan findes her: Link åbner i nyt vinduehttps://www.agpd.es/.

  • Andre specialiserede organer

Den spanske sammenslutning af repræsentanter for personer med handicap

Den spanske sammenslutning af repræsentanter for personer med handicap (Comité Español de Representantes de Personas con Discapacidad), der er bedre kendt under forkortelsen CERMI, er en sammenslutning, der repræsenterer, forsvarer, og tager initiativer på vegne af spanske borgere med handicap (3,5 millioner personer plus deres familier), som i deres egenskab af udsat social gruppe har besluttet at slå sig sammen for via deres respektive organisationer at fremme anerkendelsen af deres rettigheder, således at de kan nyde samme rettigheder som de øvrige samfundsgrupper og fungere på lige for med dem.

Der er tre muligheder for at kontakte CERMI:

  • Ved at skrive til:
    Comité Español de Representantes de Personas con Discapacidad
    Secretaría General
    Calle Recoletos, 1 Bajo
    28001 Madrid
    Spanien
  • Ved at ringe til: +34 913601678.
  • Ved at faxe til: +34 914290317.
  • Ved at sende en e-mail til Link åbner i nyt vinduecermi@cermi.es.

Yderligere oplysninger kan findes her: Link åbner i nyt vinduehttp://www.cermi.es/.

Og de kan også indhentes her Link åbner i nyt vinduehttp://www.observatoriodeladiscapacidad.es/.

Flygtninge- og asylkontoret

Flygtninge- og asylkontoret (Oficina de Asilo y Refugio (OAR)) henhører under indenrigsministeriet og har til opgave at udarbejde indstillinger til bevilling af opholdstilladelser efter asyllovgivningen.

Derudover er det tillagt følgende funktioner:

  • Oplysning og behandling af sager med henblik på at afgøre, hvilken stat det påhviler at behandle asylansøgninger i overensstemmelse med de gældende internationale overenskomster.
  • Gennemgang af alle asylansøgninger, der indgives ved grænserne, i selve Spanien og til de spanske diplomatiske repræsentationer i udlandet.

Yderligere oplysninger kan fås ved at:

  • Skrive til:
    Oficina de Asilo y Refugio
    Calle Pradillo, 40
    28002 Madrid
    Spanien
  • Ringe til: +34 915372170.

Mere information findes på Link åbner i nyt vindueIndenrigsministeriets hjemmeside.

Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen (Secretaría General de Instituciones Penitenciarias) er et uundværligt led i et lands sikkerheds- og socialpolitik. Kriminalforsorgen er ved forfatningen tillagt beføjelser til at følge op på og administrere strafafsoning og andre strafferetlige foranstaltninger.

Yderligere oplysninger kan fås ved at:

  • Skrive til:
    Secretaría General de Instituciones Penitenciarias
    Calle Alcalá, 38-40
    28014 Madrid
    Spanien
  • Ringe til: +34 913354700.
  • Faxe til: +34 913354052.

Mere information kan findes på denne hjemmesideLink åbner i nyt vinduehttp://www.institucionpenitenciaria.es/.

Andre

Det spanske advokatråd

Det spanske advokatråd (Consejo General de la Abogacía Española (CGAE)) er det øverste repræsentative og koordinerende organ for de forskellige advokatsamfund i Spanien, og det har i alle henseender status som offentligretlig sammenslutning (corporación de derecho público) og jurdisk person med brede beføjelser til at forfølge sine mål.

CGAE har til opgave at fastsætte regler for god advokatskik og sikre hvervets anseelse i befolkningen. Der er 83 advokatsamfund i Spanien bestående af for tiden 137.447 praktiserende advokater (tallene stammer fra december 2016), samt 10 advokatsamfund i de selvstyrende regioner.

Retten til gratis advokatbistand i Spanien har et meget bredt indhold, hvilket for advokatsamfundenes vedkommende udmønter sig i bemanding af advokatvagten, bistand til anholdte og ydelse af retshjælp til indvandrere, varetagelse af indsattes rettigheder, retshjælp til kvinder, retshjælp til ofre for vold i hjemmet og retshjælp til ældre, idet der i alle tilfælde sikres en effektiv retsbeskyttelse af alle borgere.

Der er tre muligheder for at kontakte CGAE:

  • Ved at skrive til:
    Consejo General de la Abogacía Española
    Paseo Recoletos, 13
    28004 Madrid
    Spanien
  • Ved at ringe til: +34 915232593.
  • Ved at sende en e-mail til Link åbner i nyt vindueinformacion@cgae.es.

Mere information kan findes her: Link åbner i nyt vinduehttp://www.cgae.es/ y Link åbner i nyt vinduehttp://www.justiciagratuita.es/.

Sidste opdatering: 19/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Grundlæggende rettigheder - Frankrig

Domstole og retter

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Institutionel ombudsmand: Ombudsmanden

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Andre specialiserede organer

Domstole og retter

Personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder sikres først og fremmest af de nationale retter og domstole (juges administratifs et judiciaires), som borgerne kan anlægge sager ved.

Forfatningsrådet (Conseil constitutionnel), som afgør om specifikke love er i overensstemmelse med forfatningen, udfører desuden to typer domstolsprøvelse:

  • Domstolsprøvelse af lovforslag (lois non promulguées): Institutionelle love (lois organiques) og de parlamentariske forsamlingers forretningsorden skal forelægges forfatningsrådet, inden førstnævnte vedtages, og sidstnævnte træder i kraft. En international forpligtelse kan også indbringes for rådet, inden den ratificeres eller godkendes. Ordinære love (lois ordinaires) kan indbringes for rådet, inden de vedtages.
  • Domstolsprøvelse af vedtagne love (lois promulguées): Ved forfatningsrevisionen af 23. juli 2008 blev artikel 61, stk. 1, vedrørende prioriteret præjudiciel afgørelse af forfatningsmæssighed (question prioritaire de constitutionalité) indsat i forfatningen. Efter denne revision kan borgerne inden for rammerne af en retssag anfægte forfatningsmæssigheden af en vedtaget lov, som angiveligt krænker de forfatningssikrede rettigheder og frihedsrettigheder. Domstolen forelægger det prioriterede spørgsmål om forfatningsmæssighed for kassationsdomstolen (Cour de cassation) eller statsrådet (Conseil d'État). Statsrådet eller kassationsdomstolen kan derefter forelægge spørgsmålet for forfatningsrådet, som har en frist på tre måneder til at træffe afgørelse i sagen. Siden den 1. marts 2010 har forfatningsrådet således - efter forelæggelse fra statsrådet eller kassationsdomstolen – kunnet efterprøve, om en bestemmelse, som allerede er i kraft, krænker de forfatningssikrede rettigheder og frihedsrettigheder. Forfatningsrådet kan i givet fald ophæve den pågældende bestemmelse.

Yderligere oplysninger om prioriteret præjudiciel prøvelse af spørgsmålet om, hvorvidt en retsforskrift er i overensstemmelse med forfatningen findes på:

Oplysninger om domstolene, deres kompetencer og organisation er præsenteret på statsrådets, kassationsdomstolens og forfatningsdomstolens websteder:

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Den rådgivende nationale kommission for menneskerettigheder

Det rådgivende nationale udvalg for menneskerettigheder (Commission nationale consultative des droits de l’homme – CNCDH) er Frankrigs nationale menneskesrettighedsinstitution, som blev oprettet i 1947. Den anses for en uafhængig administrativ myndighed og er et statsligt organ, der varetager sine opgaver fuldstændigt selvstændigt (i henhold til lov nr. 2007‑292 af 5. marts 2007). CNCDH er sammensat af 64 ledende personer (personnalités) og repræsentanter for forskellige civilsamfundsorganisationer.

Opgaver

CNCDH tilskynder til dialog mellem regeringen, parlamentet, institutionerne og civilsamfundet for så vidt angår menneskerettigheder, humanitær folkeret og humanitære aktioner samt bekæmpelse af racisme.

  • CNCDH deltager således i udarbejdelsen af de rapporter, som Frankrig skal indgive til internationale organisationer i medfør af de konventioner om menneskerettigheder, landet har tiltrådt.
  • Det bidrager til undervisning i menneskerettigheder.
  • Det er ansvarligt for at udarbejde den årlige rapport om bekæmpelse af racisme, der er omhandlet i artikel 2 i lov af 13. juli 1990.
  • Det kan på eget initiativ gøre offentlige myndigheder opmærksomme på foranstaltninger, som sandsynligvis vil styrke beskyttelsen af og fremme menneskerettighederne. Den kan rejse ethvert spørgsmål vedrørende en akut humanitær situation og indgå i en dialog om mulige tiltag i den forbindelse.
  • Det offentliggør de udtalelser og rapporter, som den afgiver.

CNCDH's arbejde er fordelt mellem fem underudvalg: sociale og etiske spørgsmål, spørgsmål vedrørende racisme, antisemitisme, fremmedhad, diskrimination og udsatte grupper, spørgsmål vedrørende institutioner, retsvæsen, politi og migration, europæiske og internationale spørgsmål, den humanitære folkeret og humanitære aktioner.

Adresse:

Commission nationale consultative des droits de l’homme
35 Rue Saint-Dominique, 75007
Paris

Yderligere oplysninger: Link åbner i nyt vinduehttp://www.cncdh.fr/

Institutionel ombudsmand: Ombudsmanden

Ombudsmanden (Défenseur des droits) er en uafhængig institution, der har været forankret i forfatningen siden den 23. juli 2008, og som blev oprettet ved institutionel lov nr. 2011‑33 og ordinær lov nr. 2011‑334 af 29. marts 2011.

Opgaver

Ombudsmanden har følgende opgaver:

  • forsvar af borgerens rettigheder og frihedsrettigheder overfor myndighederne
  • forsvar og fremme af børns tarv og rettigheder
  • bekæmpelse af de former for forskelsbehandling, der er forbudt ved lov, og fremme af lighed
  • sørge for, at personer med sikkerhedsopgaver overholder etiske retningslinjer.

Ombudsmandsinstitutionen blev oprettet ved at samle fire eksisterende institutioner: den nationale ombudsmand (Médiateur de la République), børnenes ombudsmand (Défenseur des enfants), den højtstående myndighed til bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af lighed (Haute Autorité de Lutte contre les Discriminations et pour l’Egalité – HALDE) og det nationale udvalg vedrørende sikkerhedsetik (Commission Nationale de Déontologie de la Sécurité – CNDS).

Beføjelser

Ombudsmanden har beføjelse til at behandle klager fra alle fysiske og juridiske personer, herunder mindreårige, som ønsker beskyttelse af deres rettigheder. Ombudsmanden kan også af egen drift og under alle omstændigheder gå ind i en sag, der er omfattet af vedkommendes beføjelser.

Med henblik på at udføre disse opgaver har ombudsmanden på den ene side beføjelser til efterforskning og undersøgelse i konkrete sager, så vedkommende kan modtage alle relevante dokumenter, udspørge personer og endda besgitige forholdene på stedet. Ombudsmanden kan på den anden side foreslå ændringer af love eller forskrifter og udstede henstillinger til både offentlige og private myndigheder.

Ombudsmanden kan også udstede henstillinger for at løse problemer eller overtrædelser, vedkommende er blevet forelagt. De berørte personer eller myndigheder skal meddele ombudsmanden de foranstaltninger, de har truffet for at imødekomme disse henstillinger. Hvis det ikke sker, eller hvis ombudsmanden finder, at henstillingerne ikke er blevet imødekommet, kan han eller hun give den pågældende person eller myndighed påbud om at træffe de nødvendige foranstaltninger inden for en bestemt frist. Hvis der ikke træffes foranstaltninger efter sådanne påbud, kan ombudsmanden udarbejde en særlig beretning til den pågældende person eller myndighed. Denne beretning offentliggøres.

Ombudsmanden kan også bistå med mægling eller foreslå et kompromis samt hjælpe de forurettede med at rejse deres sag og finde frem til de procedurer, der er relevante i deres tilfælde.

Ombudsmanden kan indbringe sager, vedkommende er blevet forelagt, og som efter hans opfattelse bør medføre sanktioner, for de myndigheder, der har beføjelse til at indlede disciplinærsager. Ombudsmanden kan også intervenere i retssager til støtte for en sagsøger ved at indgive skriftlige eller mundtlige indlæg.

Organisation

Ombudsmandens kontor i Paris har næsten 250 medarbejdere. I det franske hovedland og de oversøiske departementer og territorier arbejder omkring 400 frivillige repræsentanter for at hjælpe borgere med at forsvare deres rettigheder, modtage deres klager og besvare deres forespørgsler. De findes i forskellige lokale, tilgængelige strukturer, f.eks. præfekturer, underpræfekturer, juridiske rådgivningscentre, juridiske kontaktpunkter og kommunale bygninger. Disse repræsentanter besøger også fængsler og samarbejder med handicapcentre.

Ombudsmanden er formand for de arbejdsgrupper (collèges), der varetager opgaver vedrørende "forsvar og fremme af børns rettigheder", "bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af lighed" og "etik på sikkerhedsområdet".

Efter forslag fra ombudsmanden udpeger premierministeren sidstnævntes repræsentanter, herunder:

  • en ombudsmand for børn, som er næstformand i arbejdsgruppen med ansvar for forsvar og fremme af børns rettigheder
  • en repræsentant, som er næstformand i arbejdsgruppen med ansvar for etik på sikkerhedsområdet
  • en repræsentant, som er næstformand i arbejdsgruppen med ansvar for bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af lighed.

Forelæggelse af sager for ombudsmanden

Enhver fysisk person (en borger) eller enhver juridisk person (en virksomhed, en sammenslutning osv.) kan direkte og gratis forelægge sager, hvis de:

  • mener, at de forskelsbehandles
  • har kendskab til, at en repræsentant for offentligheden (politiet, gendarmeriet, toldvæsenet osv.) eller et privat (en sikkerhedsmedarbejder osv.) retshåndhævende organ ikke har overholdt forskrifterne om god adfærd
  • støder på vanskeligheder i deres forbindelse med en offentlig forvaltning (børnetilskudskassen (Caisse d’Allocations Familiales), arbejdsformidlingen (Pôle Emploi), pensioner osv.)
  • mener, at et barns rettigheder ikke overholdes.

Sager kan forelægges ombudsmanden af et barn eller en mindreårig under 18 år, medlemmer af barnets familie eller barnets værge, sundheds- eller sociale tjenester, en forening til forsvar af børns rettigheder, et medlem af det franske parlament og et fransk medlem af Europa-Parlamentet samt en udenlandsk institution med samme ansvarsområder som ombudsmanden. Sidstnævnte kan handle på vegne af franske og udenlandske børn, der bor i Frankrig, og franske børn, der bor i udlandet, inden for mange områder vedrørende beskyttelse af børns rettigheder, herunder navnlig børns beskyttelse, sundhed og handicap, strafferet, adoption, uddannelse til alle og udenlandske mindreårige.

Borgere kan indgive en klage direkte til ombudsmanden:

Adresse:

Défenseur des droits
Libre response 71120
75342 Paris Cedex 07

Yderligere oplysninger: Link åbner i nyt vinduehttps://www.defenseurdesdroits.fr/en

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Der findes andre specialiserede organer på området for rettigheder og frihedsrettigheder:

Tilsynsmyndigheder for databeskyttelse:

Den nationale databeskyttelsesmyndighed (Commission nationale de l’informatique et des libertés – CNIL)

CNIL er den franske myndighed, der fører tilsyn med beskyttelsen af personoplysninger. Den varetager sine opgaver i overensstemmelse med lov nr. 78‑17 af 6. januar 1978 som ændret.

Opgaver

CNIL er en uafhængig forvaltningsmyndighed. Den varetager navnlig følgende opgaver:

  • Den underretter alle registrerede og alle registeransvarlige om deres rettigheder og forpligtelser.
  • Den sikrer, at personoplysninger behandles i overensstemmelse med den ændrede lov af 6. januar 1978. Afhængigt af de berørte data giver den derfor tilladelse til behandling, afgiver udtalelser og modtager erklæringer om databehandling.
  • CNIL modtager indsigelser, andragender og klager vedrørende behandling af personoplysninger og oplyser klagerne om de foranstaltninger, der træffes som følge deraf.
  • Den besvarer anmodninger om udtalelser fra offentlige myndigheder og domstole, og den rådgiver personer og organer, som foretager eller planlægger automatisk behandling af personoplysninger.
  • Den underretter i overensstemmelse med Link åbner i nyt vindueartikel 40 i retsplejeloven (Code de procédure pénale) uden unødigt ophold den offentlige anklager om enhver lovovertrædelse, den får kendskab til, og kan udtale sig i straffesager.
  • CNIL kan i kraft af en særlig afgørelse pålægge et eller flere af dens medlemmer eller dens generalsekretær at udføre kontroller vedrørende databehandling eller sørge for, at deres embedsmænd udfører sådanne kontroller, og skal i givet fald modtage kopier af dokumenter eller datamedier, der er relevante for myndighedens arbejde.
  • CNIL skal høres om ethvert lov- eller dekretforslag eller enhver bestemmelse i et lov- eller dekretforslag, der vedrører beskyttelse eller behandling af personoplysninger.

Hvert år forelægger CNIL en offentlig beretning om sit arbejde for præsidenten og premierministeren.

Forelæggelse af sager for CNIL

Enhver kan kontakte CNIL, hvis vedkommende hindres i at udøve sine rettigheder. Borgere, som ønsker at håndhæve deres datarettigheder og frihedsrettigheder, skal først henvende sig direkte til de organer, som ligger inde med deres oplysninger. I tilfælde af vanskeligheder, et utilfredsstillende svar eller slet intet svar kan en klage indgives online til CNIL om forskellige emner: internettet, handel, arbejde, telefon, bankvirksomhed og kredit.

Relevant link: Link åbner i nyt vinduehttps://www.cnil.fr/fr/plaintes

Adresse:

Commission Nationale de l'Informatique et des Libertés
3 Place de Fontenoy – TSA 80715
75334 PARIS CEDEX 07

Yderligere oplysninger: Link åbner i nyt vinduehttps://www.cnil.fr/

Tilsynsførende for frihedsberøvelsessteder

Efter ratificeringen af den Link åbner i nyt vinduevalgfrie protokol til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 18. december 2002, nedsatte den franske lovgiver ved Link åbner i nyt vinduelov nr. 2007‑1545 af 30. oktober 2007 en tilsynsførende for frihedsberøvelsessteder (Contrôleur général des lieux de privation de liberté). Der er tale om en uafhængig forvaltningsmyndighed.

Opgaver

Den tilsynsførende for frihedsberøvelsessteder sikrer, at frihedsberøvede personer behandles humant og med respekt for deres menneskelige værdighed, og at der skabes en balance mellem de frihedsberøvedes grundlæggende rettigheder og hensynet til den offentlige orden og sikkerhed. Den tilsynsførende er ansvarlig for at forebygge enhver krænkelse af deres grundlæggende rettigheder.

Som et led i sine opgaver undersøger den tilsynsførende ikke kun fængsels-, tilbageholdelses- eller indlæggelsesforholdene, men også arbejdsforholdene for personale og andre berørte personer, for så vidt som disse forhold nødvendigvis påvirker institutionens funktionsmåde og karakteren af deres forhold til de frihedsberøvede personer. Den tilsynsførende kan frit vælge de institutioner, der skal besøges, og besøgene kan være planlagte (i dette tilfælde underrettes lederen af institutionen om besøget få dage på forhånd) eller uanmeldte.

Beføjelser

Den tilsynsførende kan til enhver tid og overalt på fransk territorium besøge ethvert sted, hvor personer er frihedsberøvede, dvs. fængsler, sundhedsinstitutioner, institutioner under sundhedsministeriets og justitsministeriets fælles ansvar, politiets og gendarmeriets detentioner, toldvæsenets tilbageholdelsesfaciliteter, administrative tilbageholdelsescentre og faciliteter for udenlandske statsborgere, tilbageholdelsesområder i havne og lufthavne osv. Den tilsynsførende har ansvaret for at føre tilsyn med den praktiske gennemførelse af hjemsendelsesprocedurer, der involverer udenlandske statsborgere, indtil de overleveres til myndighederne i destinationslandet.

De relevante myndigheder kan kun modsætte sig besøg, hvis der foreligger af væsentlige og tvingende grunde, der vedrører det nationale forsvar, den offentlige sikkerhed, naturkatastrofer eller alvorlige forstyrrelser på det sted, der skal besøges.

Den tilsynsførende fremsender en besøgsrapport og henstillinger, der eventuelt offentliggøres, til de berørte ministre. Den tilsynsførende indgiver også en årlig beretning til præsidenten og parlamentet, som offentliggøres.

Forelæggelse af sager for den tilsynsførende for frihedsberøvelsessteder

Borgere kan forelægge sager for den tilsynsførende for frihedsberøvelsessteder for at indberette situationer, som efter deres opfattelse krænker deres grundlæggende rettigheder eller frihedsrettigheder for en frihedsberøvet person (eller en person, som for nylig er blevet frihedsberøvet), og som vedrører fængsels-, tilbageholdelses- eller indlæggelsesforholdene eller organiseringen eller driften af en tjeneste. Sager kan forelægges den tilsynsførende for frihedsberøvelsessteder pr. brev til følgende adresse:

Madame la Contrôleure générale des lieux de privation de liberté
BP 10301
75921 Paris cedex 19

Frihedsberøvede personer, deres pårørende, personer, som er i berøring med institutionen, og personalet kan også anmode om en samtale med den tilsynsførende eller en af dennes inspektører i forbindelse med et institutionsbesøg.

Adresse:

Le Contrôleur général des lieux de privation de liberté

16/18 quai de la Loire
BP 10301
75921 Paris Cedex 19

Yderligere oplysninger: Link åbner i nyt vinduehttp://www.cglpl.fr/

Andre specialiserede organer

  • Adgang til domstolsprøvelse: juridiske kontaktpunkter, juridiske rådgivningscentre og opsøgende juridiske enheder

For at lette borgernes adgang til oplysninger om deres rettigheder, retlige procedurer og retssystemet for at at hjælpe dem i deres udøvelse af en rettighed har Frankrig udviklet juridiske adgangspunkter (points d’accès au droit), juridiske rådgivningscentre (maisons de justice et du droit) og opsøgende juridiske enheder (antennes de justice), som er lokale og tilgængelige servicecentre, der kan informere borgerne om deres rettigheder og navnlig tilbyde metoder til mindelig bilæggelse af tvister.

Fortegnelse over juridiske kontaktpunkter, juridiske rådgivningscentre og opsøgende juridiske enheder:

Link åbner i nyt vinduehttp://www.annuaires.justice.gouv.fr/annuaires-12162

Yderligere oplysninger:

Link åbner i nyt vinduehttp://www.vie-publique.fr/decouverte-institutions/justice/fonctionnement/modes-alternatifs/que-sont-maisons-justice-du-droit.html

Sidste opdatering: 08/03/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side kroatisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Grundlæggende rettigheder - Kroatien

Nationale domstole

Ombudsmand

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Beskyttelse af personoplysninger

Retshjælp

Nationale domstole

Domstolene har en særlig rolle ved beskyttelse af menneskerettighederne. Domstolene er oprettet ved lov, og deres uafhængighed garanteres af forfatningen. En særlig mekanisme garanterer borgernes udøvelse af deres forfatningsmæssige rettigheder og friheder, idet de kan indgive en forfatningsmæssig klage, når de mener, at de nationale myndigheder, lokale og regionale selvstyrende organer og offentlige enheder, som træffer afgørelse om deres rettigheder og forpligtelser, eller ved mistanke om eller anklage for en forbrydelse, har krænket deres menneskerettigheder eller grundlæggende frihedsrettigheder, som forfatningen garanterer. En klage kan først indgives, når alle andre retsmidler, der er til rådighed, er udtømt.

Kroatiens forfatningsdomstol
Trg svetog Marka 4
10000 Zagreb
Telefon: +385 1 6400 251
Fax: +385 1 4551 055
Link åbner i nyt vinduehttps://www.usud.hr/

Kroatiens højesteret
Trg Nikole Šubića Zrinskog 3
10 000 Zagreb
Telefon: +385 1 486 22 22, +385 1 481 00 36
Fax: +385 1 481 00 35
E-mail: Link åbner i nyt vinduevsrh@vsrh.hr
Link åbner i nyt vinduehttp://www.vsrh.hr/

Distriktsdomstole PDF(209 Kb)hr (listen over distriktsdomstole)

Byretter PDF(296 Kb)hr (listen over byretter)

Kroatiens appeldomstol i handelsretlige sager
Berislavićeva 11, 10 000 Zagreb
Telefon: +385 1 489 68 88
Fax: +385 1 487 23 29
Link åbner i nyt vinduehttp://www.vtsrh.hr/ />
Handelsretter PDF(192 Kb)hr (listen over handelsretter)

Kroatiens appeldomstol i forvaltningsretlige sager
Frankopanska 16, 10 000 Zagreb
Telefon: +385 1 480 78 00
Fax: +385 1 480 79 28
Link åbner i nyt vinduehttp://www.upravnisudrh.hr/

Listen over forvaltningsdomstole PDF(180 Kb)hr

Kroatiens appeldomstol i sager om administrative lovovertrædelser
Ulica Augusta Šenoe 30, 10 000 Zagreb
Telefon: +385 1 480 75 10
Fax: +385 1 461 12 91
E-mail: Link åbner i nyt vinduepredsjednik@vpsrh.pravosudje.hr
Link åbner i nyt vinduehttp://sudovi.pravosudje.hr/VPSRH/

Domstole i sager om administrative lovovertrædelser PDF(274 Kb)hr (listen over domstole i sager om administrative lovovertrædelser)

Ombudsmand

Trg hrvatskih velikana 6
10 000 Zagreb
Kroatien
Telefon: +385 1 4851 855, +385 1 4851 853
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@ombudsman.hr
Fax: +385 1 6431 628

Ifølge artikel 93 i den kroatiske forfatning er ombudsmanden det kroatiske parlaments repræsentant for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og frihedsrettigheder som defineret i forfatningen samt de love og internationale instrumenter om menneskerettigheder og frihedsrettigheder, som Kroatien har undertegnet.

Ombudsmanden og dennes repræsentanter vælges af det kroatiske parlament for en periode på otte år med den målsætning at beskytte borgerne mod krænkelser af menneskerettighederne som følge af handlinger begået af statsorganer eller juridiske personer, der har beføjelser som offentlige myndigheder. Ombudsmanden er det centrale organ for behandling af sager om diskrimination og udførelse af opgaverne for den nationale mekanisme til forebyggelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Under udførelsen af disse opgaver er ombudsmanden uafhængig og selvstændig.

Ansvarsområder:

Beskyttelse af menneskerettighederne

Borgerne har ret til at klage til ombudsmanden, når de mener, at deres rettigheder er blevet krænket af offentlige myndigheder. Når der er indgivet en klage, undersøger ombudsmanden sagen på grundlag af de modtagne dokumenter. Alle statsorganer, organer, der har beføjelser som offentlige myndigheder, samt lokale og regionale selvstyrende organer – dvs. alle offentlige enheder – er forpligtet til at imødekomme alle anmodninger om oplysninger. Ud fra de konstaterede faktiske omstændigheder afgiver ombudsmanden udtalelser, henstillinger og meddelelser til de relevante myndigheder eller til den højeste myndighed og orienterer det kroatiske parlament, hvis dette er nødvendigt.

Desuden kontrollerer ombudsmanden overholdelsen af forskrifter i forhold til den kroatiske forfatning og internationale konventioner om beskyttelse af menneskerettighederne og kan endvidere opfordre den kroatiske regering til at ændre eller vedtage forskrifter om menneskerettigheder. Ombudsmanden kan også opfordre det kroatiske parlament til at harmonisere regler med forfatningen og lovgivningen. Ombudsmanden har ret til at anlægge sag ved Kroatiens forfatningsdomstol om prøvelse af overensstemmelse mellem love og regler og forfatningen.

Fremme af menneskerettighederne

Fremme af menneskerettighederne omfatter forskning og analyse, udvikling og vedligeholdelse af databaser og dokumentation, rettidig og regelmæssig oplysning til offentligheden og interesserede parter, aktiv engagering og samarbejde med civilsamfundet, internationale organisationer og akademiske forskningsinstitutioner, samt initiativer til at bringe lovgivningen i overensstemmelse med internationale og europæiske standarder samt at anvende lovgivningen.

Det centrale organ for bekæmpelse af diskrimination

Ombudsmanden modtager klager fra fysiske og juridiske personer, oplyser om rettigheder og forpligtelser samt mulighederne for retsbeskyttelse og anden beskyttelse, undersøger individuelle ansøgninger og træffer foranstaltninger inden for sit kompetenceområde med sigte på at udrydde diskrimination og beskytte de diskrimineredes rettigheder (undtagen i tilfælde af igangværende retssager), foranstalter mægling med mulighed for alternativ tvistbilæggelse med begge parters samtykke, og indberetter kriminalitet i forbindelse med diskrimination til den kompetente offentlige anklagers kontor.

Den nationale forebyggelsesmekanisme

Ombudsmanden udfører opgaver, som hører ind under den nationale mekanisme for forebyggelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf overalt, hvor mennesker er frihedsberøvet eller varetægtsfængslet, tilbageholdt eller bor på offentligt overvågede lokaliteter, som de ikke kan forlade, når de vil.

Det betyder, at repræsentanter for ombudsmandens kontor, som udfører denne funktion, besøger forskellige typer fængsler, varetægtsfængsler og forskellige bosteder for sindslidende med sigte på forebyggende at beskytte personer, som er frihedsberøvet, eller hvis frihed er begrænset.

Det nationale institut for menneskerettigheder

Siden 2009 har ombudsmanden været den eneste nationale institution for beskyttelse og fremme af menneskerettighederne i Kroatien med A-status i henhold til FN's Parisprincipper, som definerer uafhængighedsparametre for de nationale institutter for menneskerettigheder.

Det er det højeste niveau af institutionel uafhængighed, og det blev igen tildelt ombudsmandens kontor i juli 2013, efter at FN havde kontrolleret gennemførelsen af FN-henstillingerne om at bevare og fremme en uafhængig status.

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Ombudsmand for børns rettigheder

Teslina 10
10 000 Zagreb
Hrvatska
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@dijete.hr
Telefon: 01/4929 669
Fax: 01/4921 277
Link åbner i nyt vinduehttp://www.dijete.hr/

Arbejdsområde

Ombudsmanden for børns rettigheder kontrollerer, at love og andre forskrifter i Kroatien vedrørende beskyttelse af børns rettigheder og interesser er i overensstemmelse med den kroatiske forfatning, konventionen om børns rettigheder samt andre internationale dokumenter om beskyttelse af børns rettigheder og interesser. Ombudsmanden for børns rettigheder holder øje med krænkelser af de enkelte børns rettigheder og undersøger generel forekomst samt typer af krænkelser af børns rettigheder og interesser. Ombudsmanden støtter beskyttelse og fremme af børn med særlige behovs rettigheder og interesser, foreslår foranstaltninger med sigte på et omfattende system for beskyttelse og fremme af børns rettigheder og på forebyggelse af skadelige handlinger, der bringer børns interesser i fare. Ombudsmanden rådgiver børn om, hvordan de skal udøve og beskytte deres rettigheder og interesser, samarbejder med børn, opfordrer dem til at give udtryk for deres mening og respekterer meningerne, iværksætter og deltager i offentlige aktiviteter med sigte på at forbedre børns stilling, samt foreslår foranstaltninger til at øge virkningerne på samfundet. Ombudsmanden har adgang til og viden om data, oplysninger og akter vedrørende børns rettigheder samt beskyttelse af børn, uanset graden af fortrolighed. Ombudsmanden er bemyndiget til at besøge og inspicere alle institutioner, statsorganer, juridiske og fysiske personer, som har lovbestemte beføjelser til at tage sig af børn, samt religiøse samfund, som har børn boende midlertidigt eller permanent.

Hvis ombudsmandens kontor finder, at et barn har været udsat for fysisk eller psykisk vold, sexchikane, misbrug eller udnyttelse, omsorgssvigt eller forsømmelig behandling, skal kontoret straks indberette det til den kompetente offentlige anklager og kontakte det kompetente socialcenter og foreslå tiltag til at beskytte barnets rettigheder og interesser. Ombudsmanden kan søge faglig bistand fra sagkyndige og professionelle institutioner, som forsker i beskyttelse af og omsorg for børn samt børns udvikling og rettigheder, og skal modtage denne bistand i god tid.

Ombudsmand for ligestilling mellem kønnene

Preobraženska 4/1
10 000 Zagreb
Telefon: +385 1 48 48 100
Fax: +385 1 48 44 600
E-mail: Link åbner i nyt vindueravnopravnost@prs.hr
Link åbner i nyt vinduehttp://www.prs.hr/

Arbejdsområde

Ombudsmanden for ligestilling mellem kønnene behandler klager over diskrimination på grund af køn, civilstatus, familiestatus eller seksuel orientering. Ombudsmanden undersøger krænkelser af ligestillingsprincippet og sager om diskrimination af enkeltpersoner eller grupper af personer begået af nationale myndigheder, enheder af lokale og regionale selvstyrende organer og andre organer med beføjelser som offentlige myndigheder, ansatte i disse samt andre juridiske og fysiske personer.

Ombudsmandens arbejde omfatter bemyndigelse til at meddele, foreslå og afgive henstillinger.

Hvis ombudsmanden konstaterer krænkelse af ligestillingsprincippet, er han bemyndiget til at anmode om prøvelse af den pågældende lovs forfatningsmæssighed eller en gennemgang af andre forskrifters forfatningsmæssighed og lovlighed.

Ombudsmand for handicappede

Savska cesta 41/3
10 000 Zagreb
Telefon: +385 1 6102 170
Fax: +385 1 6177 901
E-mail: Link åbner i nyt vindueured@posi.hr

Arbejdsområde

Ombudsmanden for handicappede er en selvstændig national institution, hvis vigtigste rolle er at overvåge og fremme handicappedes rettigheder på baggrund af Kroatiens forfatning, internationale traktater og love. I tilfælde af krænkelse af handicappedes rettigheder er ombudsmanden bemyndiget til at alarmere, foreslå tiltag, udstede henstillinger, informere og anmode om rapporter om, hvilke foranstaltninger der er truffet.

Hvis ombudsmanden finder, at en retlig løsning er til skade for handicappede eller børn med udviklingsforstyrrelser, berøver dem på en eller anden måde eller stiller dem mindre gunstigt end ikkehandicappede, stiller ombudsmanden forslag om at ændre en sådan retlig løsning.

Ombudsmanden modtager klager fra enkeltpersoner med handicap samt personer, der arbejder for deres interesser, behandler klager om krænkelser af handicappedes rettigheder samt forsøger at opnå den mest fordelagtige løsning i samarbejde med de institutioner, som er ansvarlige for at løse disse problemer.

Ombudsmanden for handicappede tilbyder rådgivning for handicappede om, hvordan de udøver og beskytter deres rettigheder og interesser.

Beskyttelse af personoplysninger

Datatilsynet

Martićeva 14
10 000 Zagreb

Telefon: +385 460 90 00
Fax: +385 4609-099
E-mail: Link åbner i nyt vindueazop@azop.hr
Link åbner i nyt vinduehttp://www.azop.hr/

Datatilsynet er en offentlig myndighed, som arbejder uafhængigt og selvstændigt inden for rammerne af sine opgaver og kompetencer. Datatilsynet har ansvar for administrative og faglige opgaver vedrørende beskyttelse af personoplysninger. Inden for sine beføjelser som offentlig myndighed fører Datatilsynet tilsyn med beskyttelse af personoplysninger, påpeger mistanke om misbrug ved indsamling af personoplysninger, opretter en liste over de lande og internationale organisationer, hvor databeskyttelse er behørigt reguleret, behandler ansøgninger om undersøgelse af krænkelser af de rettigheder, som garanteres af loven om beskyttelse af personoplysninger, samt fører det centrale register over personoplysninger.

Retshjælp

Med vedtagelsen af loven om retshjælp overtog justitsministeriet den omfattende og udfordrende opgave at oprette et system for gratis retshjælp.

Retshjælpssystemet giver borgere med beskedne midler mulighed for at engagere advokater og få retshjælp til bestemte søgsmål samt giver dem lige adgang til retslige og administrative procedurer.

Den institutionelle ramme for retshjælpssystemet består af kontorer i statsforvaltningen, som behandler anmodninger fra borgere i første instans, mens justitsministeriets departement for bevilling af retshjælp afgør appelsager i anden instans, træffer afgørelse i første instans om optagelse i registret af sammenslutninger, som er autoriseret til at yde primær retshjælp, samt fører administrativt og fagligt tilsyn med udbyderen af primær retshjælp.

Loven om retshjælp omfatter følgende udbydere af retshjælp:

  • Advokater
  • Autoriserede sammenslutninger
  • Fagforeninger
  • Juridiske rådgivere
  • Statsforvaltningskontorer på amtsplan.

Det er kontorer, autoriserede sammenslutninger og juridiske rådgivere, som yder primær retshjælp.
Når de yder primær retshjælp, er de statslige kontorer bemyndiget til at tilbyde generel juridisk oplysning, juridisk rådgivning samt udarbejde anmodninger.

Sekundær retshjælp ydes af advokater.

Ifølge loven om retshjælp skal personer, som ønsker at udøve deres ret til retshjælp, udfylde og indsende en standardformular om ansøgning om retshjælp til statsforvaltningens kontor i det amt, hvor de har bopæl. Anmodningen skal vedlægges udtrykkeligt skriftligt samtykke fra alle ansøgere og de voksne medlemmer af deres husstand om indsigt i alle ejendomsrelaterede data samt vedkendelse af væsentligt og juridisk ansvar for, at de oplysninger, som ansøgeren giver, er rigtige.

Ansøgningsformularen kan downloades fra justitsministeriets websted eller fås hos statsforvaltningens amtskontorer, byretterne eller socialcentrene inden for normal åbningstid.

Der er ingen administrationsgebyr for ansøgningerne, som indgives personligt eller sendes pr. anbefalet brev.

Bevilling af retshjælp omfatter fuld eller delvis dækning af retshjælpsomkostningerne, afhængigt af ansøgerens økonomiske omstændigheder. Det forudses, at omkostningerne til proceduren kan deles procentvis afhængigt af modtagerens materielle omstændigheder.

Hvis der bevilges begrænset retshjælp, skal forskellen mellem hele honoraret og refusionen af omkostninger til advokaten betales af modtageren i den resterende del alt efter ydelsens værdi, som defineret i tariffen for advokatsalærer og refusion af omkostninger.

Modtagere

Modtagere af retshjælp som omhandlet i loven om retshjælp omfatter bl.a.:

  • Kroatiske statsborgere
  • Børn, som ikke er kroatiske statsborgere, og som befinder sig i Kroatien uden at være ledsaget af en voksen værge
  • Udlændinge med midlertidig bopæl på grundlag af gensidighed samt udlændinge med permanent bopæl
  • Udlændinge under midlertidig beskyttelse
  • Udlændinge med illegal bopæl samt udlændinge med midlertidigt ophold under en udvisningsprocedure, eller udlændinge, som skal forlade Kroatien
  • Asylansøgere, udlændinge, udlændinge under subsidiær beskyttelse samt deres familiemedlemmer med lovlig bopæl i Kroatien med forbehold for procedurer, hvor retshjælp ikke ydes i henhold til nogen særlig lov.

Modtagere kan finde oplysninger om retshjælp på Link åbner i nyt vindueKroatiens justitsministeriums websted eller ved at sende en e-mail til: Link åbner i nyt vinduebesplatna.pravna.pomoc@pravosudje.hr og forvente svar så hurtigt som det er rimeligt muligt.

Modtagere kan også henvende sig direkte til statsforvaltningens kontor i deres eget amt.

Grænseoverskridende tvister

En grænseoverskridende tvist er en tvist, hvor den part, der ansøger om retshjælp, har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden EU-medlemsstat end den medlemsstat, hvor retssagen føres, eller hvor retsafgørelsen skal fuldbyrdes.

Juridisk bistand i grænseoverskridende tvister ydes i forbindelse med civil- og handelsretlige sager, mæglingsprocedurer, alternativ tvistbilæggelse, fuldbyrdelse af offentlige dokumenter samt juridisk rådgivning i disse sager, men bestemmelserne om grænseoverskridende tvister gælder ikke i sager vedrørende skat, told eller administrative anliggender.

En ansøger, som har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Kroatien, og som ansøger om retshjælp i en grænseoverskridende tvist ved en domstol i en anden medlemsstat, skal indgive ansøgningen på det pågældende kontor der, hvor ansøgeren har opholdssted eller bopæl. Det kompetente kontor fremsender ansøgningen til justitsministeriet inden otte dage fra modtagelse af ansøgningen. Justitsministeriet får ansøgningen og støttedokumenterne oversat til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i medlemsstaten og for den kompetente modtagende myndighed og fremsender dem inden for 15 dage fra modtagelsen til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor domstolen er beliggende, eller hvor afgørelsen skal fuldbyrdes (den modtagende myndighed). Hvis der ikke bevilges retshjælp, er det ansøgeren, der skal betale oversættelsesomkostningerne.

Ansøgeren kan også sende ansøgningen direkte til den modtagende myndighed i den medlemsstat, hvor retssagen føres, eller hvor retsafgørelsen skal fuldbyrdes. En ansøger, som har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat, og som ansøger om retshjælp i en grænseoverskridende tvist ved en domstol i Kroatien, er berettiget til retshjælp i henhold til loven om retshjælp. Ansøgeren eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor ansøgeren har bopæl eller sædvanligt opholdssted (afsendermyndigheden), fremsender ansøgningen om retshjælp i Kroatien til justitsministeriet (den modtagende myndighed). Formularerne og støttedokumenterne skal oversættes til kroatisk, ellers afvises ansøgningen.

Ansøgninger indgives på den standardformular, der er omhandlet i Kommissionens beslutning 2004/844/EF af 9. november 2004 om udarbejdelse af en formular til brug ved udfærdigelse af ansøgninger om retshjælp efter Rådets direktiv 2003/8/EF om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art.

Sidste opdatering: 15/03/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Grundlæggende rettigheder - Cypern

Nationale domstole

Kredsdomstolen i Nicosia (Eparchiakó Dikastírio Lefkosías)
Charalampos Mouskou St.
1405 Nicosia
Cypern

Kredsdomstolen i Limassol (Eparchiakó Dikastírio Lemesoú)
8 Lordou Vyrona Ave.,
3726 Limassol
PO Box 54619
Cypern

Kredsdomstolen i Larnaca (Eparchiakó Dikastírio Lárnakas)
Artemidos Ave.
6301 Larnaca
PO Box 40107
Cypern

Kredsdomstolen i Paphos (Eparchiakó Dikastírio Páfou)
Corner of Neophytou St. & Nikolaidi St.
8100 Paphos
PO Box 60007
Cypern

Kredsdomstolen i Famagusta (Eparchiakó Dikastírio Ammochóstou)
2 Sotiras St.
5286 Paralimni
Cypern

Kredsdomstolen i Kyrenia (Eparchiakó Dikastírio Kerýneias)
Charalampos Mouskou St.
1405 Nicosia
Cypern

Nationale menneskerettighedsinstitutioner:

Kommissæren for forvaltning og menneskerettigheder (ombudsmanden)

Kommissæren for forvaltning og menneskerettigheder (Epítropos Dioikíseos kai Anthropínon Dikaiomáton, også kaldet "ombudsmanden") er en uafhængig institution, der officielt blev oprettet i 1991. Ombudsmandsinstitutionen er primært ansvarlig for udenretslig kontrol af forvaltningen og beskyttelsen af menneskerettighederne.

Ombudsmandens hovedformål er at sikre retsstatsprincippet, fremme god forvaltningsskik, beskytte den enkelte borgers rettigheder, bekæmpe fejladministration og beskytte borgernes rettigheder og menneskerettighederne generelt.

Ombudsmanden indleder sædvanligvis en undersøgelse, når denne har modtaget en klage fra en borger, som direkte og personligt berøres af den handling, klagen vedrører. Ombudsmanden kan imidlertid også indlede en undersøgelse efter instruks fra ministerrådet eller af egen drift i sager af almen interesse.

Ombudsmandens forslag eller henstillinger er ikke bindende. Hvis de berørte parter ikke efterkommer den, giver det imidlertid anledning til et principielt spørgsmål. Denne holdning er blevet styrket af den nylige ændring af den relevante lovgivning, som giver ombudsmanden mulighed for at høre den berørte myndighed i et forsøg på at nå frem til en måde, hvorpå myndigheden kan administrere i overnesstemmelse med ombudsmandens holdninger og overholde dem i praksis.

Ombudsmanden har vide beføjelser og har i tillæg til ovennævnte følgende roller:

Antidiskriminationsorgan: I denne egenskab undersøger ombudsmanden efter en klage fra en borger eller af egen drift, om princippet om ligebehandling af alle uanset race, national eller etnisk oprindelse, tilhørsforhold, sprog, farve, alder, handicap, seksuel orientering, religion, politisk eller anden overbevisning er blevet tilsidesat i forbindelse med social sikring, sociale ydelser, sundhedspleje, uddannelse, medlemskab af sammenslutninger og fagforeninger og adgang til varer og tjenesteydelser, herunder bolig. Ombudsmanden kan handle inden for både den offentlige og den private sektor.

Ligestillingsorgan: I denne egenskab undersøger ombudsmanden efter en klage fra en borger eller på eget initiativ, om princippet om ligebehandling af alle uanset race, national eller etnisk oprindelse, tilhørsforhold, sprog, farve, alder, handicap, seksuel orientering, religion, politisk eller anden overbevisning er blevet tilsidesat i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og erhvervsuddannelse, herunder ansættelsesaftaler eller dokumenter, der ligger til grund for et ansættelsesforhold, rekruttering, afskedigelse, annoncering af ledige stillinger i aviser osv. Ombudsmanden undersøger også, om personer udsættes for kønsbestemt forskelsbehandling i forbindelse med deres adgang til varer og tjenesteydelser (f.eks. uddannelse, sundhedspleje samt bank- og forsikringstjenester). Ombudsmanden kan handle inden for både den offentlige og den private sektor.

En uafhængig myndighed til forebyggelse af tortur: I denne egenskab kan ombudsmanden besøge steder, hvor personer helt eller delvist er frihedsberøvede (f.eks. fængsler, politiets detentioner, psykiatriske institutioner og plejehjem), for at observere og registrere opholdsbetingelserne. Formålet er at sikre værdigheden og rettighederne for personer, der befinder sig på sådanne institutioner. Efter sådanne besøg fremsætter ombudsmanden henstillinger til forbedring af de konstaterede forhold og de relevante lovgivningsmæssige og institutionelle rammer. Når ombudsmanden undersøger og åbent kommunikerer med de kompetente myndigheder, kan han desuden afgive fremsætte henstillinger og forslag med henblik på at forebygge tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling. Ombudsmanden kan handle inden for både den offentlige og den private sektor.

En national menneskerettighedsinstitution: I denne egenskab fremsætter ombudsmanden udtalelser, henstillinger og forslag, når en statslig myndighed efter hans opfattelse har krænket eller begrænset menneskerettighederne. Kommissionen træffer også bredere foranstaltninger for at fremme menneskerettigheder og kontakter til det formål NGO'er, som arbejder med menneskerettigheder, og andre organiserede grupper.

En uafhængig myndighed til fremme af handicappedes rettigheder: I denne egenskab er ombudsmanden ansvarlig for at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap i Cypern.

Ombudsmanden undersøger af egen drift eller efter en klage, om statslige myndigheder overholder konventionens bestemmelser, og angiver, hvordan situationen kan forbedres. Ombudsmanden samarbejder også med andre organer på dette område og sørger for uddannelse i, fremmer bevidstheden om og styrker håndhævelsen af handicappedes rettigheder i praksis.

Cyperns politi

Inden for Cyperns politi er der etableret kontorer, som har til opgave at fremme, beskytte og styrke de grundlæggende menneskerettigheder. I det følgende beskrives disse kontorers opgaver og forpligtelser kort for at påvise den indsats, der ydes for at sikre, at politiet beskytter de grundlæggende rettigheder:

  • Menneskerettighedskontoret

Menneskerettighedskontoret rapporterer til Den Europæiske Union og direktoratet for internationale forbindelser under Cyperns politi og:

  1. har ansvaret for at undersøge og overholde forpligtelser, der følge af afgørelser, som træffes af menneskerettighedsinstitutioner i Unionen på områder, som er omfattet af politiets kompetence
  2. fokuserer på gennemførelsen af Europarådets henstillinger vedrørende forholdene for indsatte i politiets detentioner osv.
  3. gennemfører systematiske kontroller af politiets detentioner og indgiver relevante rapporter om og henstillinger til, hvordan forholdene kan forbedres for de indsatte
  4. samarbejder med andre statslige agenturer, NGO'er og uafhængige organer om spørgsmål vedrørende beskyttelsen af alle borgeres menneskerettigheder og fremsætter henstillinger med det formål at sikre, at politiet overholder bestemmelserne i lovgivningen og konventioner, som Republikken Cypern har undertegnet og ratificeret
  5. samarbejder med Cyperns politiakademi om at planlægge og gennemføre programmer for uddannelse i menneskerettigheder
  6. udarbejder og formidler cirkulærer og håndbøger om beskyttelse og fremme af menneskerettigheder.
  • Kontoret for bekæmpelse af forskelsbehandling

Kontoret for bekæmpelse af forskelsbehandling rapporterer til afdelingen for kriminalitet under Cyperns politi og har til formål at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling, racisme og fremmedhad.

Kontoret har bl.a. følgende hovedopgaver:

  1. sørge for koordinering, overvågning og samarbejde mellem politibetjente i forbindelse med efterforskning og registrering af racistiske lovovertrædelser og hændelser eller forbrydelser med et racistisk motiv
  2. samarbejde med andre statslige agenturer og NGO'er, der deltager i kampen mod forskelsbehandling og racisme
  3. samarbejde med Cyperns politiakademi om videreuddannelsen af politibetjente
  4. fungere som forbindelseskontor mellem Cyperns politi og andre agenturer med ansvar for mere effektive politikker mod racisme
  5. styrke og gennemføre den nationale lovgivning vedrørende internationale og Unionens retningslinjer og forpligtelser.
  • Kontoret mod vold i hjemmet og misbrug af børn

Kontoret mod vold i hjemmet og misbrug af børn rapporterer til afdelingen for kriminalitet under Cyperns politi og arbejder primært med koordinering, gennemførelse og støtte.

Dets vigtigste opgaver omfatter overvågning af sager eller hændelser, undersøgelse af straffeattester og fremsættelse af henstillinger om, hvordan de behandles fremover. I medfør af dets ansvar for at håndhæve loven samarbejder kontoret mod vold i hjemmet og misbrug af børn med andre efterforskere med ansvar for sådanne sager, familierådgivere og medarbejder hos de sociale myndigheder samt andre statslige og ikkestatslige medarbejdere med ansvar på dette område og også med ofre, som kontaktes personligt eller telefonisk. I samarbejde med Cyperns politiakademi tilrettelægger kontoret også kurser for politibetjente.

  • Kontoret for bekæmpelse af menneskehandel

Kontoret for bekæmpelse af menneskehandel rapporterer til afdelingen for kriminalitet under Cyperns politi og har til formål at bekæmpe menneskehandel i overensstemmelse med loven om forebyggelse og bekæmpelse af handel med og udnyttelse af mennesker og beskyttelse af ofre og andre relevante love og forpligtelser for politiet på både europæisk og internationalt niveau.

Kontoret har bl.a. følgende hovedopgaver og -ansvarsområder:

  1. behandle, analysere og bruge oplysninger om overtrædelser på dets område
  2. koordinere alle direktoraters/agenturers/afdelingers aktiviteter med henblik på at sikre, at landsdækkende operationer planlægges og gennemføres effektivt
  3. identificere ofre for menneskehandel eller udnyttelse i overensstemmelse med den relevante identifikationsmanual og bestemmelserne i den relevante lovgivning
  4. videreuddanne politibetjente i forhold vedrørende menneskehandel
  5. følge op på efterforskningen af sager vedrørende menneskehandel og udstikke relevante retningslinjer for forhørsledere uanset tjenestested
  6. under ledelse af politiets afdeling for kriminalitet efterforske komplekse og alvorlige overtrædelser af loven om forebyggelse og bekæmpelse af handel med og udnyttelse af mennesker og beskyttelse af ofre i samarbejde med uddannede betjente, som arbejder i de lokale efterforskningsafdelinger
  7. besvare anmodninger fra andre lande om juridisk assistance vedrørende menneskehandel
  8. føre en statistisk database og udarbejde relevante rapporter og statistikker
  9. varetage andre funktioner, som er fastsat ved lov og i den nationale handlingsplan mod menneskehandel, eller som det pålægges af politichefen.

Med henblik på at sikre og beskytte rettighederne for identificerede ofre for menneskehandel samarbejder kontoret med de sociale myndigheder og NGO'er som f.eks. Cyprus Stop Trafficking, KISA, Caritas, Well Spring osv.

Ombudsmanden for børns rettigheder

Ombudsmanden for børns rettigheder (Epítropos Prostasías ton Dikaiomáton tou Paidioú) blev oprettet som en institution ved lov om ombudsmanden for børns rettigheder af 2007 (lov 74(I)/2007), som trådte i kraft den 22. juni 2007. Loven omhandler udnævnelsen af en ombudsmand, etableringen og driften af ombudsmandens kontor og andre relaterede forhold. Den blev ændret i 2014 ved lov om beskyttelse af børns rettigheder (lov 44(I)/2014) med henblik på at håndtere yderligere spørgsmål.

Loven indeholder vigtige bestemmelser, som sætter ombudsmandens kontor i stand til at fungere som en uafhængig national menneskerettighedsinstitution med ansvar for at beskytte og fremme børns rettigheder. Ved loven tillægges ombudsmanden brede opgaver og forpligtelser, der som udgangspunkt kan opstilles i fire søjler:

  • kontrol og overvågning af lovgivning, procedurer og offentlige og private institutioners praksis
  • styrkelse og inddragelse af børn
  • uddannelse og bevidstgørelse af børn og samfundet generelt om børns rettigheder
  • repræsentation af børn og deres interesser i procedurer, som berører dem.

Leda Koursoumba blev udpeget som den første ombudsmand for børns rettigheder. Hun sidder i øjeblikket i sin anden periode som ombudsmand.

Kontaktoplysninger:

Corner of Apelli St. and Pavlou Nirvana St., 5th floor, 1496

Tlf.: +357 22873200
Fax: +357 22872365

E-mail: Link åbner i nyt vinduechildcom@ccr.gov.cy
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.childcom.org.cy/

Kommissæren for beskyttelse af personoplysninger

Kommissæren for beskyttelse af personoplysninger (Epítropos Prostasías Dedoménon Prosopikoú Charaktíra) er en uafhængig tilsynsmyndighed, som blev oprettet ved lov om behandling af personoplysninger (beskyttelse af den enkelte borger) nr. 112 af 2001 (lov 112(I)/2001), som gennemfører direktiv 95/46/EF i Cyperns nationale lovgivning.

Kommissæren fører tilsyn med gennemførelsen af ovennævnte lov. Kommissærens opgaver omfatter kontroller, udstedelse af godkendelser, der kræves i henhold til loven, og pålæg af administrative sanktioner for overtrædelse af loven. Kommissæren samarbejder med de relevante myndigheder i andre medlemsstater og Europarådet i sager, som er omfattet af kommissærens ansvarsområde, og som vedrører fremme af respekten for de europæiske borgeres ret til beskyttelse af privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger.

Kommissæren fungerer som national tilsynsmyndighed for Europol, Eurojust, Eurodac, SIS II (anden generation af Schengeninformationssystemet), VIS (visuminformationssystemet), CIS (toldinformationssystemet) og IMI (informationssystemet for det indre marked).

Kommissærens kontor arbejder for at give offentligheden bedre oplysninger om de rettigheder, der er fastsat ved lov, og skabe en kultur, som tager hensyn til privatlivets fred, i både den offentlige og den private sektor.

Afdelingen for social inklusion af handicappede under arbejds-, velfærds- og socialforsikringsministeriet

FN-konventionen om handicappedes rettigheder er en milepæl for handicappede og kræver, at stater vedtager alle de love, forskrifter og andre foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte handicappedes rettigheder i alle henseender. Republikken Cypern ratificerede konventionen i 2011 og udarbejdede og vedtog sin første nationale handlingsplan for handicappede i 2013.

Afdelingen for social inklusion af handicappede påtog sig som fokuspunkt at koordinere den effektive gennemførelse af FN-konventionen om handicappedes rettigheder og de nationale handlingsplaner for handicappede for perioderne 2013-2015 og 2017-2020.

Afdelingen for social inklusion af handicappede arbejder desuden for at fremme handicappedes sociale beskyttelse, sociale inklusion og beskæftigelse. Afdelingens hovedopgaver omfatter:

  • udføre vurderinger og udstede attester vedrørende handicap og funktionalitet
  • bevilge sociale ydelser til handicappede
  • sørge for direkte og indirekte erhvervsmæssig rehabilitering og andre former for støtte.

Afdelingens vision er at forbedre livskvaliteten for handicappede og åbne op for nye udsigter til social integration for handicappede gennem planlægning, koordinering og gennemførelse af reformer.

Nationalt organ for kvinders rettigheder

  1. Det nationale organ for kvinders rettigheder (Ethnikós Michanismós gia ta Dikaiómata tis Gynaíkas) blev oprettet den 16. februar 1994 ved ministerrådets afgørelse nr. 40.609.
  2. Det nationale organ for kvinders rettigheder er en vigtig organisation for udformning og fremme af regeringens politik for fjernelse af lovbestemt forskelsbehandling af kvinder og sikring af ligestilling mellem mænd og kvinder på alle lovgivningsområder. Det hjælper også med at gennemføre princippet om ligestilling og lige muligheder i praksis. Det kræver bl.a. en holdningsændring, fremme af særlige programmer, som støtter og styrker kvinder i deres forskelligartede roller, samt integration af ligestilling i alle programmer og politikker.
  3. I henhold til ministerrådets afgørelse nr. 76.789 af 23. april 2014 har det nationale organ for kvinders rettigheder kommissæren for ligestilling og organets generalsekretariat som formand, og organets generalsekretariat består af embedsmænd fra justitsministeriets ligestillingsenhed.
  4. Det nationale organ for kvinders rettigheder er sammensat af tre udvalg: a) rådet, b) det nationale udvalg og c) det tværministerielle udvalg. Det har også et generalsekretariat.
  5. Det nationale organs råd har 19 medlemsorganisationer. Rådets medlemmer tæller kvindeorganisationer, fagforeninger og andre NGO'er, herunder to tyrkisk-cypriotiske kvindeorganisationer (en liste over rådets medlemsorganisationer er vedhæftet som bilag).
  6. Det nationale organs nationale udvalg har 69 medlemsorganisationer, herunder organisationer, som er tilknyttet politiske partier, organisationer, som bekæmper vold mod og udnyttelse af kvinder, organisationer med fokus på uddannelse, forskning og bekæmpelse af racisme, landbrugsorganisationer, fagforeninger, organisationer for fred, fordrevne, familien, børn osv.
  7. Det nationale organs tværministerielle udvalg består af embedsmænd med ansvar for kvinders rettigheder fra alle ministerier og generaldirektoratet for europæiske programmer, koordinering og udvikling.
  8. Generalsekretariatet forbereder møderne i alle det nationale organs udvalg og bistår i gennemførelsen af alle de beslutninger, der træffes, ved at yde administrativ og videnskabelig støtte og vejledning.

Parlamentets udvalg om menneskerettigheder og lige muligheder for mænd og kvinder

Inden for rammerne af parlamentarisk granskning har parlamentets udvalg om menneskerettigheder og lige muligheder for mænd og kvinder primært til opgave at undersøge, om bestemmelserne i Cyperns forfatning, i internationale konventioner og i relevant lovgivning overholdes i Republikken Cypern.

I denne forbindelse undersøger udvalget sager vedrørende krænkelserne af menneskerettighederne for borgere og andre personer i Republikken Cypern og rapporterer herom til repræsentanternes hus.

Sidste opdatering: 23/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Grundlæggende rettigheder - Letland

De nationale domstole

Civile sager, straffesager og forvaltningsretlige sager behandles af de lettiske domstole på tre niveauer – distriktsretter eller byretter (rajonu (pilsētu) tiesas), regionale retter (apgabaltiesas) og højesteret (Augstākā tiesa). En oversigt over disse domstole findes Link åbner i nyt vindueher.

Letland har også en forfatningsdomstol (Satversmes tiesa), som i overensstemmelse med forfatningen og Link åbner i nyt vinduegrundloven (Satversmes tiesas likums) tager stiling til, om love og bekendtgørelser er forenelige med forfatningen, og som behandler andre sager, som er henlagt til den ved lov.

I overensstemmelse med Link åbner i nyt vinduelov om retsvæsenet (Likums “Par tiesu varu”) er principperne for og fremgangsmåden ved behandlingen af retssager fastsat i Link åbner i nyt vinduelov om forfatningsdomstolen, Link åbner i nyt vinduelov om civil retspleje (Civilprocesa likums), Link åbner i nyt vinduelov om strafferetspleje (Kriminālprocesa likums) og Link åbner i nyt vinduelov om forvaltningsretlige sager (Administratīvā procesa likums), hvori der opstilles regler for sagsbehandlingen, for afgørelser, der træffes under sagen og sådanne, der træffes ved sagens afslutning, samt for fremgangsmåden ved fuldbyrdelse af retsafgørelser.

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Link åbner i nyt vindueOmbudsmandsinstitutionen (Tiesībsarga birojs) er oprettet ved Link åbner i nyt vindueombudsmandsloven (Tiesībsarga likums).

Enhver borger, der mener, at der foreligger en overtrædelse af menneskerettighederne, uanset om det er ens egne eller andres rettigheder, eller af reglerne om god forvaltningsskik, kan indgive en skriftlig klage til ombudsmanden. Reglerne om klagernes antagelse til realitetsbehandling er fastsat i ombudsmandsloven og de relevante bekendtgørelser (sūdzību izskatīšanas reglaments). Det fremgår heraf, at ombudsmanden ved modtagelsen af klagen skal tage stilling til, om sagen skal fremmes eller afvises (klagen vil blive afvist, såfremt den ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om overtrædelsen, eller den ikke falder ind under ombudsmandens kompetence), og give klageren besked herom. Sagen skal behandles inden for tre måneder. Sagen afsluttes enten ved et forlig mellem parterne eller ved, at ombudsmanden afgiver en henstilling. Ombudsmandens henstillinger er ikke retligt bindende.

I ombudsmandslovens § 13, stk. 6, bestemmes det, at ombudsmanden også kan tage sager op til behandling af egen drift.

Republikken Letlands ombudsmand:

Baznīcas ielā 25
Riga
LV-1010

Tlf.: +371 67686768
Fax: 67244074

E-mail: Link åbner i nyt vinduetiesibsargs@tiesibsargs.lv

Kontoret er åbent hver dag fra 9 til 16.

Personlig henvendelse efter aftale. Det er gratis at henvende sig til ombudsmanden.

Ombudsmandens rolle i sager om børns rettigheder

Link åbner i nyt vindueOmbudsmandsinstitutionen fungerer inden for rammerne af Link åbner i nyt vindueombudsmandsloven. Ifølge § 652, stk. 2, i Link åbner i nyt vinduelov om beskyttelse af børns rettigheder (Bērnu tiesību aizsardzības likums) behandler ombudsmanden ligeledes klager om tilsidesættelse af børns rettigheder, idet man er særligt opmærksom på, om sådanne tilsidesættelser er foretaget af statslige myndigheder eller deres ansatte.

Republikken Letlands ombudsmand:

Baznīcas ielā 25
Riga
LV-1010

Tlf.: +371 67686768
Fax: 67244074

E-mail: Link åbner i nyt vinduetiesibsargs@tiesibsargs.lv

Kontoret er åbent hver dag fra 9 til 16.

Personlig henvendelse efter aftale. Det er gratis at henvende sig til ombudsmanden.

Link åbner i nyt vindueDirektoratet for beskyttelse af børns rettigheder (Valsts bērnu tiesību aizsardzības inspekcija) fører tilsyn med og efterprøver fuldbyrdelsen af love og bekendtgørelser, der vedrører børns rettigheder, jf. § 651 i Link åbner i nyt vinduebørnebeskyttelsesloven.

Direktoratets børnebeskyttelsesinspektører kan kontaktes her:

53 Ventspils iela
Riga
LV–1002

Tlf.: +371 67359128, +371 67359133

Kontoret er åbent på mandage mellem 13 og 18 og torsdage mellem 8.30 og 14.
Klik Link åbner i nyt vindueher for at få yderligere oplysninger om anmodninger og klager vedrørende spørgsmål om børns rettigheder.

Ligestillingsorganer

Link åbner i nyt vindueOmbudsmandsinstitutionen fungerer inden for rammerne af Link åbner i nyt vindueombudsmandsloven.

Republikken Letlands ombudsmand:

25 Baznīcas ielā
Riga
LV-1010

Tlf.: +371 67686768
Fax: 67244074

E-mail: Link åbner i nyt vinduetiesibsargs@tiesibsargs.lv

Kontoret er åbent hver dag fra 9 til 16.

Personlig henvendelse efter aftale. Det er gratis at henvende sig til ombudsmanden.

Databeskyttelsesorgan

Link åbner i nyt vindueDirektoratet for databeskyttelse (Datu valsts inspekcija, ‘DVI’) fører tilsyn med beskyttelsen af personlige oplysninger. Det efterprøver og overvåger, at behandlingen af persondata i Letland opfylder kravene i lov om beskyttelse af personoplysninger (Fizisko personu datu aizsardzības likums).

Det fremgår af § 5, stk. 3, i den officielle applikationslov (Iesniegumu likums), der trådte i kraft den 1. januar 2008, og af § 64 i lov om forvaltningsretlige sager, der trådte i kraft den 1. februar 2004, at direktoratet skal behandle og besvare de anmodninger og klager, som indgives til det, inden en måned efter modtagelsen. Denne frist kan udsættes, hvis der er behov for yderligere oplysninger for at kunne behandle anmodningen/klagen.

Direktoratet har beføjelse til at pålægge sanktioner for overtrædelser af loven om beskyttelse af personoplysninger. Direktoratets afgørelser kan indbringes for domstolene.

Direktoratet for databeskyttelse:

Blaumaņa iela 11/13-15.
Riga
LV-1011

Tlf.: +371 67223131
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@dvi.gov.lv

Personlig henvendelse efter aftale.

Medarbejderne behandler telefoniske henvendelser på hverdage mellem 14 og 16.

Andre specialiserede organer

Link åbner i nyt vindueLetlands Center for Menneskerettigheder (Latvijas cilvēktiesību centrs, ‘LCC’) er en uafhængig NGO, der underviser og forsker i spørgsmål vedrørende menneskerettigheder og nationale relationer. I den forbindelse beskæftiger det sig med social integration, tolerance, anti-diskrimination, lukkede institutioner, juridisk rådgivning og varetagelse af psykisk syges interesser, hadforbrydelser og asylsøgere.

Letlands Center for Menneskerettigheder:

13 Alberta iela
7.stāvs
Riga
LV-1010
Latvia

Tlf.: +371 67039290
Fax: +371 67039291

E-mail: Link åbner i nyt vindueoffice@humanrights.org.lv

Andre

Link åbner i nyt vindueKontoret for offentlig retshjælp (Juridiskās palīdzības administrācija, ‘JPA’) fungerer inden for rammerne af Link åbner i nyt vinduelov om offentlig retshjælp (Valsts nodrošinātās juridiskās palīdzības likums), Link åbner i nyt vinduelov om offentlig erstatning til forurettede (Likums par valsts kompensāciju cietušajiem) og bekendtgørelse nr. 869 af 15. november 2005 om indførelse af et Link åbner i nyt vindueRetshjælpscharter (Juridiskās palīdzības administrācijas nolikums). Det behandler ansøgninger om retshjælp, tager stilling til krav om offentlig erstatning og behandler privatpersoners ansøgninger om godkendelse til at yde retshjælp og indgår kontrakter med sådanne tjenesteydere. Derudover udfører det andre opgaver, som er fastsat i de ovennævnte love og bekendtgørelser.

Den blanket, der skal indsendes ved ansøgninger om godkendelse som udbyder af retshjælp, kan tilgås via følgende hjemmeside Link åbner i nyt vinduehttp://www.jpa.gov.lv/, under afsnittet ‘Juridiskās palīdzības sniedzējiem’ [udbydere af retshjælp].

Kontoret for offentlig retshjælp:

Brīvības gatve 214
Riga
LV-1039

Tlf. (gratis): + 371 680001801, tel.: +371 67514208
Fax: +37167514209

E-mail: Link åbner i nyt vinduejpa@jpa.gov.lv

Foreningen "Sikkert Hus"

Foreningen "Sikkert Hus" [Link åbner i nyt vindueNVO "Patvērums „Drošā māja”"] blev stiftet med det formål at yde støtte til tvangsforflyttede og almindelige immigranter, herunder asylsøgere, flygtninge og personer, der har opnået subsidiær beskyttelse, for at sikre den enkeltes ret til passende støtte og beskyttelse, fremme rehabilitering og reintegration af personer, der er blevet tvangsforflyttede, og yde støtte til legale immigranter ved hjælp af interaktive former for undervisning og samarbejde med statslige og lokale myndigheder samt kristne organisationer i Letland og andre steder i verden. I september 2010 blev foreningen anerkendt som en almennyttig organisation. Siden 2007 har den haft mulighed for at tilbyde statsstøttede integrationsprogrammer til ofre for menneskehandel.

Kontaktoplysninger:

Lāčplēša iela 75 - 9/10
Riga
LV-1011

Tlf.: +371 67898343, +371 28612120

E-mail: Link åbner i nyt vinduedrosa.maja@gmail.com

Sidste opdatering: 20/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Grundlæggende rettigheder - Luxembourg

Nationale domstole

De grundlæggende rettigheder er nedfældet i internationale tekster, som f.eks. den europæiske menneskerettighedskonvention og De Forenede Nationers konventioner, men er også fastlagt i Luxembourgs forfatning og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i forhold til EU-retten.

De grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i disse juridiske tekster, kan påberåbes ved enhver national domstol, uanset om det er ved en strafferet, civil ret, handelsret eller forvaltningsret.

Det skal bemærkes, at enhver tilsidesættelse af en grundlæggende rettighed kan sanktioneres ved dom afsagt af nationale domstole, uanset om det er af en strafferetlig eller civilretlig domstol eller i påkommende tilfælde en handels- eller forvaltningsret.

Link åbner i nyt vinduehttps://justice.public.lu/fr.html

Link åbner i nyt vinduehttp://www.justice.public.lu/fr/annuaire/index.html

Institutionel mægler

Ombudsmand

Ombudsmanden er knyttet til Deputeretkammeret og tager ikke i udøvelsen af sine opgaver imod instrukser fra nogen anden myndighed.

Ombudsmandens opgave er at modtage klager fra privatretlige fysiske eller juridiske personer i en sag, der angår dem, vedrørende handlinger foretaget af statslige eller kommunale forvaltninger såvel som offentlige instanser henhørende under staten og kommunerne, herfra dog undtaget disses industrielle, finansielle og handelsmæssige aktiviteter. I den sammenhæng kan der indgives klager, som direkte eller indirekte vedrører menneskerettighederne.

Enhver privatretlig fysisk eller juridisk person, som i en sag, der vedrører ham, mener, at en af de myndigheder, der er nævnt ovenfor, ikke har handlet i overensstemmelse med den opgave, den skal varetage, eller hvis handling strider mod gældende love og forskrifter, kan indgive en individuel klage, enten skriftligt eller ved personlig henvendelse til den pågældende myndigheds sekretariat, og anmode om at få sagen indbragt for ombudsmanden.

Før der indgives en klage, skal man have rettet de fornødne administrative henvendelser til de berørte organer for at opnå fyldestgørelse.

Indbringelse af klager for ombudsmanden fører ikke til afbrydelse af forældelsesfristerne for sager ved de kompetente retsinstanser.

Ombudsmanden kan ikke gribe ind i en sag, der er anlagt ved en domstol, eller anfægte, at en retsafgørelse er begrundet. I tilfælde af manglende gennemførelse af en retsafgørelse, der har fået retskraft, kan han dog pålægge den påklagede institution at efterkomme afgørelsen inden for en bestemt frist.

Klagen skal vedrøre en konkret sag, der angår klageren. Klager må ikke vedrøre forvaltningens arbejdsgang i almindelighed.

Hvis en klage er berettiget, rådgiver ombudsmanden klageren og forvaltningen og fremsætter alle de anbefalinger til den pågældende institution og klageren, som efter hans mening kan føre til en mindelig løsning på den tvist, han har fået forelagt. Anbefalingerne kan f.eks. være forslag til forbedring af institutionens arbejdsgang.

Såfremt ombudsmanden i forbindelse med en klage, som er indbragt for ham, finder, at gennemførelsen af den anfægtede afgørelse vil give anledning til en uretfærdighed, kan han i overensstemmelse med gældende lovgivning og forskrifter anbefale institutionen en retfærdig løsning på klagerens situation og foreslå ændringer til de lovtekster og retsforskrifter, som danner grundlag for afgørelsen.

Ombudsmandens afgørelse om ikke at følge op på en klage kan ikke indbringes for en domstol.

Ombudsmand

36, rue du Marché-aux-Herbes
L-1728 Luxembourg

Tlf.:   (+352) 26 27 01 01
Fax: (+352) 26 27 01 02

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.ombudsman.lu/
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@ombudsman.lu

Organer, der er specialiseret i menneskerettigheder

Commission consultative des droits de l'Homme (det rådgivende udvalg for menneskerettigheder)

Det rådgivende udvalg for menneskerettigheder (CCDH) rådgiver regeringen og er ansvarligt for at fremme og beskytte menneskerettighederne i Storhertugdømmet Luxembourg. Med henblik herpå tilstiller det regeringen udtalelser, undersøgelser og henstillinger, som det i fuld uafhængighed udarbejder om generelle spørgsmål vedrørende menneskerettigheder i Storhertugdømmet Luxembourg. I sine udtalelser henleder det regeringens opmærksomhed på foranstaltninger, som efter dets mening kan bidrage til beskyttelse og fremme af menneskerettighederne. Premierministeren sender de pågældende udtalelser, undersøgelser og henstillinger til Deputeretkammeret.

Udvalget er et rent rådgivende organ for regeringen og har ingen beslutningskompetence.

CCDH har ikke kompetence til at behandle enkeltsager.

CCDH:

  • undersøger frit ethvert spørgsmål, som henhører under dets kompetence, uanset om det forelægges af regeringen, eller det sker på initiativ af et af udvalgets medlemmer eller enhver person eller organisation
  • hører enhver person og modtager, hvor det er relevant, alle oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at bedømme sager, som henhører under dets kompetenceområde
  • henvender sig til offentligheden, enten direkte eller gennem pressen, for at få offentliggjort sine udtalelser og anbefalinger
  • samarbejder med andre organer og retsinstanser for at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Commission consultative des droits de l'Homme

71-73, rue Adolphe Fischer
L-1520 Luxembourg

Tlf.: (+352) 26 20 28 52
Fax: (+352) 26 20 28 55

Websted: Link åbner i nyt vinduehttps://ccdh.public.lu/
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@ccdh.public.lu

Comité fir d’Rechter vum Kand (ORK) (ombudsudvalg for børns rettigheder)

ORK's medlemmer arbejder i fuld neutralitet og uafhængighed.

ORK kan som led i sine opgaver:

  • analysere systemer og foranstaltninger, der er indført for at beskytte og fremme børns rettigheder, med henblik på i påkommende tilfælde at fremsætte anbefalinger vedrørende de nødvendige ændringer til de kompetente institutioner
  • afgive udtalelser om love og forskrifter samt om projekter vedrørende børns rettigheder
  • informere om børns situation og overvåge, at konventionen om barnets rettigheder overholdes, tilsende regeringen og Deputeretkammeret en årsrapport om børns situation og om sine egne aktiviteter
  • fremme udviklingen af børns ytringsfrihed og aktive deltagelse i forhold, der vedrører dem
  • undersøge sager, hvor børns rettigheder ikke respekteres, og fremsætte anbefalinger til at løse problemerne
  • modtage oplysninger om og klager over krænkelser af børns rettigheder og i den sammenhæng og på en måde, som udvalget selv bestemmer, drøfte situationen med børn, der beder om det
  • på baggrund af oplysninger og klager eller i specifikke sager, som udvalget gennemgår, at fremsætte anbefalinger eller råd for at sikre bedre beskyttelse af børns rettigheder og interesser.

Udvalget har tavshedspligt, for så vidt angår oplysninger om enkeltsager, som det arbejder med. Kommer udvalget i besiddelse af oplysninger, som vil kunne skade barnets interesser og tarv, videregiver det dem trods ovennævnte tavshedspligt til de kompetente retslige myndigheder.

Medlemmerne af ORK udøver deres funktioner uden at gribe ind i igangværende retslige procedurer.

Medlemmerne af ORK har i udøvelsen af deres opgaver og inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og forskrifter, fri adgang til bygninger tilhørende offentlige eller private organer, som er involveret i pasning (med eller uden overnatningsmulighed), høring, bistand til samt vejledning, undervisning og aktivering af børn.

Medlemmerne af ORK har ret til at få adgang til alle oplysninger og dokumenter, bortset fra hvad der er omfattet af den lægelige tavshedspligt eller en anden tavshedspligt.

Ombuds-Comité fir d'Rechter vum Kand (ORK)

2, rue Fort Wallis
L-2714 Luxembourg

Tlf.:  (+352) 26 123 124
Fax: (+352) 26 123 125

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://ork.lu/index.php/en/

Centre pour l'égalité de traitement (center for ligebehandling)

Centret for ligebehandling, der er et uafhængigt organ, har til opgave at fremme, analysere og overvåge ligebehandling af alle, uden forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse, køn, religion eller tro, handicap og alder.

Centret har bl.a. til opgave at:

  • offentliggøre rapporter, udtalelser og henstillinger og foretage undersøgelser om alle spørgsmål vedrørende forskelsbehandling
  • tilvejebringe og levere alle oplysninger og relevant dokumentation som led i sit arbejde
  • bistå personer, der mener, at de er ofre for forskelsbehandling som omhandlet i artikel 1 i lov af 28. november 2006 om ligebehandling, ved at vejlede og rådgive dem om deres individuelle rettigheder, lovgivningen, retspraksis, og hvilke muligheder de har for at håndhæve deres rettigheder.

Oplysninger om enkeltsager, som medlemmerne får kendskab til i forbindelse med udførelsen af deres opgaver, er omfattet af tavshedspligt. Tavshedspligten forhindrer dog ikke centret i at videregive oplysninger til de kompetente retslige myndigheder, der kan udgøre en forskelsbehandling for ofret som defineret i artikel 1 i lov af 28. november 2006 om ligebehandling.

Centrets medlemmer udøver deres funktioner uden at gribe ind i verserende sager.

Centrets medlemmer har ret til at anmode om alle oplysninger eller dokumenter, bortset fra hvad der er omfattet af den lægelige tavshedspligt eller af en anden tavshedspligt, som måtte være nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.

Centre pour l'égalité de traitement

B.P. 2026
L-1020 Luxembourg

Tlf.: (+352) 26 48 30 33
Fax: (+352) 26 48 38 73

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://cet.lu/fr/
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@cet.lu

Commission nationale pour la protection des données (national kommission for databeskyttelse)

Den nationale kommission for databeskyttelse er en offentlig myndighed, der er oprettet som en offentligretlig institution. Den nationale kommission for databeskyttelse udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.

Hvert år aflægger den beretning for regeringens medlemmer i form af en skriftlig rapport om de opgaver, den har udført i årets løb.

Den nationale kommission for databeskyttelse har følgende opgaver:

  • overvåge og kontrollere lovligheden af indsamling og anvendelse af data, der behandles, og informere de ansvarlige om deres forpligtelser
  • sikre overholdelse af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig retten til privatlivets fred, og informere offentligheden om den enkeltes rettigheder
  • modtage og undersøge klager og anmodninger om kontrol af behandlingens lovlighed
  • rådgive regeringen, enten på dennes anmodning eller på eget initiativ, om konsekvenserne af udviklingen af teknologier til databehandling i forhold til overholdelse af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder med henblik herpå at foretage undersøgelser og analyser samt indhente ekspertudtalelser.

Den nationale kommission er også ansvarlig for at sikre anvendelsen af bestemmelserne i lov af 30. maj 2005 som ændret om beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og denne lovs gennemførelsesbestemmelser.

Enhver, der enten handler på egne vegne, gennem sin advokat eller gennem enhver anden fysisk eller juridisk person, kan fremsende en anmodning til den nationale kommission om at få undersøgt, om de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder er blevet overholdt i forbindelse med behandlingen. Den pågældende underrettes om resultatet af anmodningen.

Enhver person kan navnlig anmode den nationale kommission om at kontrollere lovligheden af behandling af personoplysninger, hvis den pågældende er blevet nægtet eller har fået begrænset adgang til aktindsigt.

Kommissionen underretter de retslige myndigheder om lovovertrædelser, den har kendskab til.

Commission nationale pour la protection des données (national kommission for databeskyttelse)

1, avenue du Rock’n’Roll
L-4361 Esch-sur-Alzette

Tlf.: (+352) 26 10 60 -1
Fax: (+352) 26 10 60 - 29

Websted: Link åbner i nyt vinduehttps://cnpd.public.lu/fr/index.html

Office luxembourgeois de l'accueil et de l'intégration (OLAI) (modtagelses- og integrationsstyrelsen i Luxembourg)

OLAI har til opgave at tilrettelægge modtagelsen af udlændinge, der kommer til Luxembourg, at lette deres integration ved at gennemføre og koordinere landets modtagelses- og integrationspolitik, som bekæmpelse af forskelsbehandling er en afgørende del af, i samarbejde med lokale myndigheder og aktører i civilsamfundet, samt at sikre social bistand til udlændinge, der ikke har ret til eksisterende ydelser og bistand, og til personer, der ansøger om international beskyttelse.

På dette område samarbejder OLAI med internationale organer og EU-organer samt instanser i udlændingenes oprindelseslande.

OLAI er ansvarlig for i samråd med det interministerielle integrationsudvalg at udarbejde et udkast til den flerårige nationale handlingsplan for integration og bekæmpelse af diskrimination. I handlingsplanen identificeres de vigtigste strategiske akser samt nuværende og kommende politiske foranstaltninger på området.

Ministeren fremsender dette udkast til godkendelse i regeringen.

Regeringen fremlægger en overordnet strategi og fastlægger målrettede foranstaltninger til integration og bekæmpelse af forskelsbehandling.

Office luxembourgeois de l'accueil et de l'intégration (OLAI) (modtagelses- og integrationsstyrelsen i Luxembourg)

7-9, avenue Victor Hugo
L-1750 Luxembourg

Tlf.: (+352) 247-85700

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.olai.public.lu/fr/index.html
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@olai.public.lu

Adgang til klage og domstolsprøvelse

Service d'accueil et d'information juridique (kontor for juridisk rådgivning og information)

Rigsadvokaten har ansvaret for dette kontor, der indgår i retsvæsenet. Det er kontorets mission at modtage borgere og give dem generelle oplysninger om deres rettigheder, og om de måder og midler, de kan anvende for at sikre, at rettighederne overholdes.

Kontoret har følgende opgaver:

  • modtage borgere og henvise dem til de rette tjenester samt give dem de nødvendige oplysninger og tekniske midler
  • give borgere et overblik over deres rettigheder samt oplyse dem om måder og midler til at udnytte disse rettigheder
  • lytte til klager fra borgere, som har problemer med at kunne udnytte deres rettigheder, og foreslå måder at løse disse problemer på.

Kontoret for juridisk rådgivning og information giver kun mundtlige oplysninger, herfra dog undtaget skriftlige høringer.

Service d'accueil et d'information juridique - Luxembourg

Cité judiciaire
Bâtiment BC
L-2080 - Luxembourg

Tlf.: (+352) 22 18 46

Service d'accueil et d'information juridique - Diekirch

Justice de paix
Place Joseph Bech
L-9211 - Diekirch

Tlf.: (+ 352) 80 23 15

Service d’accueil et d'information juridique - Esch sur Alzette

Justice de paix
Place Norbert Metz
L-4239 - Esch-sur-Alzette

Tlf.: (+352) 54 15 52

Retshjælp

Retshjælp kan ydes i retssager, udenretslige procedurer, forlig o.l., uanset om man er sagsøger eller sagsøgt. For at få adgang til retshjælp skal personens midler være utilstrækkelige, hvilket vil sige at den pågældendes indtægt ikke må overstige den garanterede minimumsindkomst (RMG). Hvorvidt dette er tilfældet, vurderes på baggrund af indkomst og formue for den person, som har behov for retshjælp, og for hustandens øvrige medlemmer.

Retshjælp afslås til personer, hvis søgsmål er åbenbart ubegrundet eller uantageligt eller forekommer uforholdsmæssigt i forhold til de omkostninger, der skal afholdes.

Retshjælp afslås, hvis ansøgeren fra tredjemand er berettiget til, uanset årsagen hertil, at få godtgjort udgifter, som ellers skulle være afholdt med retshjælpen.

Modtagere af retshjælp har ret til bistand fra en advokat og relevante embedsmænd, hvis deres sag eller gennemførelsen af den kræver en sådan hjælp.

Advokatsamfundets formand eller det medlem af advokatrådet, der er udpeget hertil i rekvirentens retskreds, træffer beslutning om, hvorvidt der skal bevilges retshjælp. Hvis rekvirenten ikke har fast bopæl, er advokatsamfundets formand i Luxembourg eller det medlem af advokatrådet, der er udpeget hertil, kompetent i sagen.

Personer med utilstrækkelige midler skal henvende sig til advokatsamfundets formand, enten skriftligt eller under retsmødet.

Hvis en person, der er tilbageholdt af politiet, mener at have ret til retshjælp og anmoder herom, videregiver den advokat, der bistår den pågældende under tilbageholdelsen, anmodningen til formanden for advokatsamfundet.

Websted:Link åbner i nyt vinduehttp://barreau.lu/votre-avocat/assistance-judiciaire/presentation

For retskredsen Luxembourg

Bâtonnier de l’Ordre des Avocats de Luxembourg
B.P. 361
L-2013 Luxembourg

45, Allée Scheffer, L-2520 Luxembourg

For retskredsen Diekirch

Bâtonnier de l’Ordre des Avocats de Diekirch
B.P. 68
L-9201 Diekirch

Sidste opdatering: 05/07/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Grundlæggende rettigheder - Ungarn

I. Nationale domstole

I.1. Retter

I.2. Forfatningsdomstolen

II. Nationale menneskerettighedsinstitutioner, ombudsmanden

II.1. Kommissæren for grundlæggende rettigheder

II.2. Specialiserede menneskerettighedsorganer

II.2.1. Den ungarske nationale myndighed for databeskyttelse og informationsfrihed

II.2.2. Ligestillingsmyndigheden

II.2.3. Det uafhængige politiklagenævn

III. Andre

III.1. Den ungarske anklagemyndighed

III.2. Støtte til ofre

III.3. Retshjælp



I. Nationale domstole

I. 1. Retter

1. Opgaver

Ifølge Ungarns grundlov (forfatning) varetager domstolene retsplejen. Dette omfatter retsafgørelser i straffesager og private retstvister, retsafgørelser om lovligheden af forvaltningsafgørelser og kommunale dekreter og afgørelser om, hvorvidt en lokal myndighed ikke har opfyldt dens forpligtelser i overensstemmelse med lovgivningen. Ved lov kan der også fastsættes regler om andre sager, som skal afgøres af en domstol.

De principper, der garanterer domstolenes uafhængighed, er sikret i grundloven: Dommere er kun underlagt loven, de må ikke gives instrukser om, hvordan de skal træffe afgørelser, og de kan kun afsættes med de begrundelser og efter de procedurer, der er fastsat ved lov. De kan ikke være medlem af et politisk parti eller deltage i politiske aktiviteter.

2. Organisation

I Ungarn varetages retsplejen af Ungarns øverste domstol (Kúria), de regionale appeldomstole, de regionale domstole, distriktsdomstolene samt forvaltnings- og arbejdsretterne.

Der er intet hierarkisk forhold mellem de forskellige domstolsniveauer. Domstole øverst i hierarkiet har ikke beføjelse til at give instrukser til domstolene længere ned i hierarkiet. Dommere træffer afgørelse i overensstemmelse med loven og deres moralske overbevisninger.

Distriktsdomstole (járásbíróságok)

De fleste sager i første instans behandles af distriktsdomstole. Retssager i Ungarn føres i dag i 111 distriktsdomstole. Den ungarske term for distriktsdomstolene i Budapest er "kerületi bíróság". Der findes i alt seks kredsdomstole (egyesített kerületi bíróság), som dækker Budapests 23 distrikter. Distriktsdomstole er retter i første instans, som ledes af en retsformand.

Forvaltnings- og arbejdsretter (Közigazgatási és munkaügyi bíróságok)

Ungarn har 20 forvaltnings- og arbejdsretter, der – som deres navn antyder – alene behandler forvaltnings- og arbejdsretlige sager. Deres primære opgave er at prøve forvaltningsafgørelser og træffe afgørelse i sager, der udspringer af ansættelsesforhold og ansættelseslignende forhold.

Regionale domstole (törvényszékek)

Regionale domstole er retter i første eller anden instans. En sag kan forelægges en regional domstol på en af to måder: Den første metode er, når en dom afsagt i første instans (dvs. af en distriktsdomstol eller en forvaltnings- og arbejdsret) appelleres af en af parterne. Den anden metode er, når sager rejses ved en regional domstol, hvor denne domstol så behandler sagen i første instans. Procesretten (civilretsplejeloven og strafferetsplejeloven) afgør, hvilke sager dette berører, f.eks. ud fra størrelsen af det omtvistede beløb, sagens karakter eller grovheden af den pågældende straffelovsovertrædelse. Regionale domstole har paneler og grupper samt afdelinger, der behandler strafferetlige, civilretlige, økonomiske samt forvaltnings- og arbejdsretlige sager, som arbejder under retsformanden.

Regionale appeldomstole (ítélőtáblák)

De fem regionale appeldomstole udgør et niveau mellem de regionale domstole og den øverste domstol og blev etableret for at mindske arbejdsbyrden for den tidligere højesteret. Appeller af de regionale domstoles afgørelser behandles af regionale appeldomstole. Regionale appeldomstole er domstole i tredje instans i straffesager, hvor en regional domstol traf afgørelse i anden instans. Regionale appeldomstole har paneler og strafferetlige og civilretlige afdelinger, som arbejder under en retsformand.

Ungarns øverste domstol Kúria

Kúria ligger øverst i domstolshierarkiet og ledes af retsformanden. Dens vigtigste opgave er at sikre en ensartet og konsekvent retspraksis. Kúria opfylder denne opgave ved at afsige såkaldte afgørelser vedrørende ensartethed i retstilstanden. Disse afgørelser er principielle afgørelser og er bindende for domstolene.

Kúria

  • træffer afgørelse vedrørende appeller af domme fra de regionale domstole eller regionale appeldomstole i sager fastsat ved lov
  • vurderer anmodninger om fornyet prøvelse
  • træffer afgørelser vedrørende ensartethed i retstilstanden, som er bindende for domstolene
  • analyserer retspraksis i sager, som er afsluttet og er blevet endelige, og undersøger inden for disse rammer domstolenes praksis
  • offentliggør principielle afgørelser
  • træffer afgørelse om, hvorvidt kommunale dekreter er i strid med anden lovgivning og skal ophæves
  • træffer afgørelse om, hvorvidt en lokal myndighed ikke har opfyldt dens forpligtelser i overensstemmelse med lovgivningen.

Kúria har paneler vedrørende domsafsigelse, afgørelser vedrørende ensartethed i retstilstanden, lokale myndigheder og udstedelse af principafgørelser samt afdelinger, der behandler strafferetlige, civilretlige samt forvaltnings- og arbejdsretlige sager, og grupper, som analyserer retspraksis.

Det nationale kontor for retsvæsenet (Országos Bírósági Hivatal) og det nationale retsråd (Országos Bírói Tanács)

Formanden for det nationale kontor for retsvæsenet varetager centraliserede opgaver vedrørende forvaltningen af domstolene, udøver ledelsesmæssige beføjelser som omhandlet i finanslovens kapitel om domstolene og fører tilsyn med den forvaltning, der udøves af formændene for de regionale appeldomstole og regionale domstole. Det nationale retsråd, et uafhængigt organ, som vælges og alene sammensættes af dommere, fører tilsyn med den centraliserede forvaltning af domstolene. Ud over dets tilsynsopgaver deltager retsrådet også i forvaltningen af domstolene.

3. Kontaktoplysninger

Országos Bírósági Hivatal
Adresse: 1055 Budapest, Szalay u. 16.
Postadresse: 1363 Budapest Pf.: 24.

Tlf.: +36 (1)354 41 00
Fax: +36 (1) 312-4453

E-mail: Link åbner i nyt vindueobh@obh.birosag.hu
Link åbner i nyt vindueDomstolenes websted

I.2. Forfatningsdomstolen

1. Opgaver

Forfatningsdomstolen (Alkotmánybíróság) er det primære organ til beskyttelse af grundloven. Dens opgaver omfatter beskyttelse af de demokratiske retsstatsprincipper, den grundlovsmæssige orden og de grundlovssikrede rettigheder, sikring af intern ensartethed i retssystemet og håndhævelse af princippet om magtens deling.

Forfatningsdomstolen blev etableret af nationalforsamlingen i 1989. I grundloven er de grundlæggende regler vedrørende forfatningsdomstolens opgaver og funktion fastsat, mens de vigtigste regler vedrørende organisation og procedurer er fastsat i loven om forfatningsdomstolen. Detaljerede processuelle regler for forfatningsdomstolen er fastlagt i procesreglementet.

2. Organisation

Forfatningsdomstolen har 15 medlemmer. Medlemmerne vælges af nationalforsamlingen med et flertal på to tredjedele for en embedsperiode på 12 år. For at blive dommer ved forfatningsdomstolen skal en person have en juridisk embedseksamen eller have mindst 12 års erhvervserfaring inden for retsområdet. Formanden for forfatningsdomstolen vælges af nationalforsamlingen blandt forfatningsdomstolens dommere for vedkommendes embedsperiode som dommer.

Forfatningsdomstolen sidder i plenum, i paneler med fem dommere eller som en enkelt dommer. Afgørelser om loves grundlovsmæssighed og andre vigtige sager træffes i plenum.

Domstolens kontor varetager organisatoriske, driftsmæssige, administrative og beslutningsmæssige opgaver. Kontoret ledes af generalsekretæren, der vælges af plenum på forslag fra retsformanden.

3. Beføjelser

Forudgående prøvelse af loves forenelighed med grundloven

Forslagsstilleren til en lov, regeringen eller formanden for nationalforsamlingen kan anmode nationalforsamlingen om at forelægge en vedtaget lov for forfatningsdomstolen med henblik på prøvelse af dens overensstemmelse med grundloven.

Republikkens præsident skal desuden forelægge en lov vedtaget af parlamentet for forfatningsdomstolen i stedet for at underskrive den, hvis loven eller en af lovens bestemmelse efter hans opfattelse er i strid med grundloven, således at domstolen kan prøve, om den er i overensstemmelse med grundloven. Hvis forfatningsdomstolen afgør, at den pågældende lov er i strid med grundloven, kan den ikke gennemføres.

Efterfølgende prøvelse af loves forenelighed med grundloven (proceduren for efterfølgende domstolsprøvelse)

Denne procedure, som blev indført i 2012, kan iværksættes af regeringen, en fjerdel af parlamentets medlemmer, kommissæren for grundlæggende rettigheder, formanden for Kúria eller den øverste anklagemyndighed.

Forfatningsdomstolen ophæver enhver anfægtet bestemmelse, som den anser for at være i strid med grundloven, efter denne procedure.

Konkret prøvelse efter anmodning fra en dommer

Hvis en dommer under en retssag skal anvende bestemmelser i lovgivningen, som han finder er grundlovstridige, skal han udsætte sagen og anmode forfatningsdomstolen om at undersøge den. Hvis en dommer har indledt en sag, kan forfatningsdomstolen fastslå, at loven eller bestemmelsen er grundlovsstridig og forbyde anvendelsen af den i den konkrete sag eller generelt.

Forfatningsklager

En forfatningsklage er et af de vigtigste redskaber til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder. En forfatningsklage kan navnlig indgives, hvis klagerens grundlovssikrede rettigheder er blevet tilsidesat ved en dom. En sådan tilsidesættelse kan ske under en retssag, hvis en grundlovsstridig lov finder anvendelse, eller hvis en afgørelse på grundlag af sagens omstændigheder eller en anden afgørelse i en retssag er i strid med grundloven. En forfatningsklage kan undtagelsesvis indgives, hvis klagerens grundlæggende rettigheder er blevet direkte tilsidesat i en sag uden en domstolsafgørelse. Forfatningsdomstolen ophæver da den grundlovsstridige lov eller dom.

Prøvelse af love for eventuelle konflikter med internationale aftaler

Det fremgår af loven om forfatningsdomstolen, at en ungarsk lov kan prøves med henblik på at sikre, at den ikke er i strid med internationale aftaler. Proceduren kan iværksættes af regeringen, en fjerdel af parlamentets medlemmer, kommissæren for grundlæggende rettigheder, formanden for Kúria, den øverste anklagemyndighed eller en dommer vedrørende den lov, der finder anvendelse i en sag.

Forfatningsdomstolen kan helt eller delvist ophæve enhver lov, som den kender i strid med en international aftale, og kræve, at lovgiver træffer de nødvendige foranstaltninger for at løse konflikten inden en fastsat dato.

Yderligere beføjelser

Forfatningsdomstolen fortolker grundlovens bestemmelser vedrørende specifikke grundlovsmæssige aspekter på forslag fra nationalforsamlingen eller dens permanente udvalg, republikkens præsident eller regeringen, hvis en sådan fortolkning kan udledes direkte af grundloven.

Enhver kan anmode forfatningsdomstolen om at prøve en afgørelse truffet af nationalforsamlingen om afholdelse af en folkeafstemning eller afvisning af at afholde en folkeafstemning.

Nationalforsamlingen kan opløse lokale myndigheder eller mindretals selvstyrende organer, hvis de handler i strid med grundloven. Inden dette sker, afgiver forfatningsdomstolen en udtalelse om sagen på regeringens initiativ.

Forfatningsdomstolen gennemfører proceduren til afsættelse af republikkens præsident på forslag fra nationalforsamlingen.

Forfatningsdomstolen kan løse kompetencestridigheder mellem statslige organer eller mellem lokale myndigheder og statslige organer.

Forfatningsdomstolen kan af egen drift fastslå, at en retsakt er i strid med grundloven som følge af en fejl i en retsakt, og anmoder da det ansvarlige organ om at berigtige fejlen.

4. Kontaktoplysninger

Adresse: 1015 Budapest, Donáti u. 35-45.
Postadresse: 1535 Budapest, Pf. 773.

Tlf.: +36 (1)488 31 00

Link åbner i nyt vindueForfatningsdomstolens websted
Link åbner i nyt vindueFacebook-side

II. Nationale menneskerettighedsinstitutioner, ombudsmanden

II.1. Kommissæren for grundlæggende rettigheder (Az Alapvető Jogok Biztosa) (en national menneskerettighedsinstitution i overensstemmelse med FN's principper)

1. Kommissæren for grundlæggende rettigheder

I overensstemmelse med Ungarns grundlov vedtog nationalforsamlingen også loven om kommissæren for grundlæggende rettigheder, hvorved der blev etableret et nyt ensartet ombudsmandssystem.

Kommissæren for grundlæggende rettigheder står til ansvar over for parlamentet. Ombudsmanden træffer selvstændige foranstaltninger alene ud fra grundloven og andre love. Ombudsmanden vælges med et flertal på to tredjedele af nationalforsamlingens repræsentanter på forslag fra republikkens præsident for seks år og indgiver en årlig beretning om sit arbejde til nationalforsamlingen.

Kommissæren for grundlæggende rettigheder kan genvælges én gang. Efter loven om kommissæren for grundlæggende rettigheder arbejder to vicekommissærer sammen med kommissæren for grundlæggende rettigheder: vicekommissæren med ansvar for beskyttelse af kommende generationers interesser og vicekommissæren med ansvar for at beskytte etniske minoriteter i Ungarn. Kommissæren, som er valgt af nationalforsamlingen, foreslår vicekommissærerne, som også vælges af nationalforsamlingen.

2. Procedure og foranstaltninger

Ombudsmandens primære opgave er at undersøge krænkelser vedrørende grundlæggende rettigheder og iværksætte generelle eller specifikke foranstaltninger til afhjælpning heraf.

Inden for de grænser, der er fastsat ved loven om ombudsmandens beføjelser, vælger han de foranstaltninger, han anser for passende, herunder:

  • en henstilling om at standse krænkelsen af grundlæggende rettigheder til det tilsynsorgan, der er fører tilsyn med det organ, der har forårsaget krænkelsen
  • en klage over krænkelsen til lederen af det pågældende organ
  • et forslag om en procedure ved forfatningsdomstolen
  • prøvelse ved Kúria af lovmæssigheden af et kommunalt dekret
  • rejsning af en sag gennem den øverste anklagemyndighed
  • rejsning af en sag for at drage en person til ansvar ved det kompetente organ, hvis ombudsmanden får kendskab til en rimelig mistanke om en mindre overtrædelse eller en disciplinærforseelse. Hvis der er tale om en strafferetlig overtrædelse, skal der rejses en sag
  • et forslag om, at et organ, som har beføjelse til at lovgive eller udstede retlige instrumenter fra den statslige forvaltning, ændrer, ophæver eller kundgør en retsakt eller et retligt instrument fra den statslige forvaltning
  • forelæggelse af en sag for nationalforsamlingen som en del af den årlige beretning som en sidste mulighed.

Enhver, som finder, at en myndigheds handlinger eller manglende handlinger har tilsidesat deres grundlæggende rettigheder eller direkte truer med at gøre dette, kan henvende sig til kommissæren for grundlæggende rettigheder, såfremt vedkommende har udtømt alle tilgængelige muligheder for administrativ rekurs – med undtagelse af domstolsprøvelse af forvaltningsmæssige afgørelser – eller ikke har nogen klageadgang.

Kommissæren for grundlæggende rettigheder og vicekommissærerne overvåger håndhævelsen af etniske minoriteters rettigheder i Ungarn og fremtidige generationers interesser.

Kommissæren for grundlæggende rettigheder kan ikke undersøge nationalforsamlingens, præsidentens, forfatningsdomstolens, statsrevisorernes eller anklagemyndighedens arbejde. Anklagemyndighedens undersøgelsesorgan er dog undtaget.

Kommissæren kan ikke træffe foranstaltninger, hvis

  • den endelige forvaltningsmæssige afgørelse i den pågældende sag blev offentliggjort mere end ét år tidligere
  • proceduren blev indledt inden den 23. oktober 1989
  • der er rejst sag med henblik på at prøve den forvaltningsmæssige afgørelse, eller der allerede er truffet en endelig domstolsafgørelse
  • den person, der har indgivet sagen, ikke har oplyst sin identitet, og undersøgelsen ikke kan gennemføres uden denne oplysning.

Ingen må forskelsbehandles med hensyn til indgivelse af klager til kommissæren for grundlæggende rettigheder.

En klage kan indgives:

  • elektronisk ved brug af punktet "Ügyet szeretnék indítani" (Jeg vil anlægge en sag) på webstedet www.ajbh.hu eller ved brug af "Intelligens űrlap" (den intelligente formular) på webstedet
  • pr. e-mail: panasz@ajbh.hu
  • ved personlig henvendelse til kontoret for kommissæren for grundlæggende rettigheder (Budapest V. ker., Nádor u. 22.) efter aftale
  • pr. brev: Alapvető Jogok Biztosának Hivatala (kontoret for kommissæren for grundlæggende rettigheder) 1387 Budapest Pf. 40.

Indgivelsen og kommissærens procedure er gratis. En kopi af dokumenter vedrørende sagen og dokumenter, som er nødvendige for dens vurdering, vedhæftes indgivelsen.

3. Offentliggørelser i offentlighedens interesse

I henhold til loven om klager og offentliggørelser i offentlighedens interesse kan offentliggørelser i offentlighedens interesse pr. 1. januar 2014 også ske gennem et beskyttet elektronisk system, der drives af kommissæren for grundlæggende rettigheder. Offentliggørelser i offentlighedens interesse påpeger omstændigheder, hvis afhjælpning eller eliminering er i samfundets interesse. En offentliggørelse i offentlighedens interesse kan også omfatte en henstilling.

Offentliggørelser i offentlighedens interesse kan ske:

  • elektronisk via det beskyttede elektroniske system (https://www.ajbh.hu/kozerdeku-bejelentes-benyujtasa) eller
  • ved personlig henvendelse til kontoret for kommissæren for grundlæggende rettigheder (Budapest V. ker., Nádor u. 22.) efter aftale.

4. Den nationale forebyggende mekanisme under OPCAT

Siden den 1. januar 2015 har kommissæren for grundlæggende rettigheder personligt eller gennem sit personale varetaget funktionen som den nationale forebyggende mekanisme i Ungarn under FN's valgfrie protokol til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Den nationale forebyggende mekanismes opgaver omfatter:

  • kontrol af frihedsberøvelsessteder med henblik på forebyggelse og i medfør af rapporter
    • samtaler med frihedsberøvede
    • undersøgelse af dokumentation
  • feedback
  • høring af myndigheder
  • udformning af henstillinger
  • udformning af rapporter.

5. Kontaktoplysninger

Adresse: 1051 Budapest, Nádor utca 22.
Postadresse: 1387 Budapest Pf. 40.

Tlf.: (+36-1) 475-7100
Fax: (+36-1) 269-1615

E-mail: Link åbner i nyt vinduepanasz@ajbh.hu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.ajbh.hu/hu

II.2. Specialiserede menneskerettighedsorganer

II.2.1. Den ungarske nationale myndighed for databeskyttelse og informationsfrihed

1. Opgaver og organisation

Retten til beskyttelse af personoplysninger og retten til offentliggørelse af oplysninger af almen interesse er grundlovssikrede rettigheder: I artikel VI. i Ungarns grundlov fastsættes følgende:

1) Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem, sin kommunikation og sit omdømme.

2) Enhver har ret til beskyttelse af sine personoplysninger og til at få adgang til og formidle oplysninger af almen interesse.

3) En uafhængig myndighed nedsat ved en forfatningslov fører tilsyn med håndhævelsen af retten til beskyttelse af personoplysninger og retten til adgang til oplysninger af almen interesse.

Den ungarske nationale myndighed for databeskyttelse og informationsfrihed (Nemzeti Adatvédelmi és Információszabadság Hatóság – NAIH) erstattede ombudsmanden for databeskyttelse, som var nedsat fra 1995-2011. Siden den 1. januar 2012 har NAIH arbejdet for at garantere informationsrettigheder gennem yderligere kompetencer (f.eks. databeskyttelsesbøder).

Materialiteten af disse rettigheder, registeransvarliges forpligtelser og NAIH's organisation og procedurer er fastlagt i informationsloven (lov CXII af 2011 om retten til at bestemmer over egne personoplysninger og informationsfrihed), men de detaljerede krav til specifikke databehandlingsprocedurer er fastlagt i andre relevante love (eksempelvis politiloven og loven om offentlig uddannelse). Informationslovens afsnit 1 omhandler beskyttelse af fysiske personers privatliv og sikringen af gennemsigtighed i offentlige anliggender.

NAIH er et uafhængigt, selvstyrende regeringsorgan. Dets formand udpeges for ni år af republikkens præsident på forslag fra premierministeren, og det er organiseret i afdelinger.

2. Beføjelser

NAIH's hovedopgave er at undersøge forhold vedrørende databeskyttelse og informationsfrihed på grundlag af rapporter og klager (indgivet online, skriftligt eller personligt) og på eget initiativ at gennemføre forvaltningssager vedrørende databeskyttelse (hvis den mistænkte overtrædelse vedrører mange mennesker eller kan forårsage betydelig skade på interesser eller anden betydelig skade).

NAIH kan desuden på eget initiativ gennemføre forvaltningssager vedrørende kontrol af fortrolige oplysninger, indbringe overtrædelser vedrørende information af almen interesse eller offentlig information af almen interesse for en domstol og intervenere i retssager. NAIH fører også et databeskyttelsesregister.

Myndigheden kan også afgive udtalelser om relevant lovgivning, repræsentere Ungarn i fælles databeskyttelsesorganer i Den Europæiske Union og mod et gebyr gennemføre databeskyttelsesrevisioner efter anmodning fra den registeransvarlige.

3. Kontaktoplysninger

Adresse: 1125 Budapest Szilágyi Erzsébet fasor 22/C.
Postadresse: 1530 Budapest, Pf.: 5.

Tlf.: (+36-1) 391-1400

E-mail: Link åbner i nyt vindueugyfelszolgalat@naih.hu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.naih.hu/

II.2.2. Ligestillingsmyndigheden

1. Opgaver og organisation

Inden for rammerne af loven om ligestilling og fremme af lige muligheder fører ligestillingsmyndigheden (Egyenlő Bánásmód Hatóság), som har kompetence for hele landet, tilsyn med håndhævelsen af kravet om ligebehandling i Ungarn. Myndigheden er et selvstændigt regeringsorgan, som er uafhængigt og kun underlagt loven. Den kan ikke bindes af instrukser og varetager sine opgaver uafhængigt af andre organer og uden ubehørig påvirkning. Opgaver kan kun pålægges myndigheden ved lov. Myndigheden ledes af en formand, der udnævnes for ni år af republikkens præsident på forslag fra premierministeren.

Myndighedens primære opgave og hovedaktivitet er at undersøge klager og rapporter, som den modtager, vedrørende forskelsbehandling. I sit arbejde bistås myndigheden af et net af ligestillingsmedarbejdere, som dækker hele landet.

I henhold til loven er en tilsidesættelse af kravet om ligestilling (forskelsbehandling) forskelsbehandling af en person på grund af en reel eller opfattet beskyttet egenskab.

De beskyttede egenskaber er i henhold til loven:

  1. køn
  2. race
  3. hudfarve
  4. nationalitet
  5. national tilknytning
  6. modersmål
  7. handicap
  8. sundhedsstatus
  9. religiøs eller filosofisk overbevisning
  10. politisk eller anden holdning
  11. familiestatus
  12. moderskab (graviditet) eller faderskab
  13. seksuel orientering
  14. kønsidentitet
  15. alder
  16. social oprindelse
  17. ejendom
  18. deltidskarakter eller tidsbegrænset karakter af en persons ansættelsesforhold eller ansættelseslignende forhold
  19. medlemskab af en forening med henblik på repræsentation af interesser
  20. anden status eller egenskab.

Under kategorien "anden status" kan egenskaber, der ikke er nævnt i loven, men som er af lignende karakter, anses for beskyttede egenskaber i overensstemmelse med myndighedens fortolkning af loven.

Myndigheden undersøger overtrædelser, der påvirker personer og grupper, hvis beskyttede egenskaber er meget bredt defineret i loven. Den handler typisk efter anmodning fra den person eller de personer, der har været udsat for forskelsbehandling, men civilsamfundsorganisationer eller repræsentative sammenslutninger kan indbringe en sag for myndigheden, hvis der er tale om en overtrædelse eller en trussel om en overtrædelse, der påvirker en gruppe med beskyttede egenskaber. Myndigheden kan på eget initiativ træffe foranstaltninger over for den ungarske stat, lokale regeringer og minoriteters selvstyrende organer, organisationer, der handler som offentlige myndigheder, det ungarske forsvar og retshåndhævende agenturer. Myndighedens undersøgelser vedrører typisk ansættelsesforhold, socialsikring, sundhedspleje, boliger, uddannelse og levering af varer og tjenesteydelser.

2. Beføjelser

Myndigheden gennemfører sine undersøgelser inden for rammerne af forvaltningsmæssige procedurer. Specifikke regler vedrørende bevisførelse finder anvendelse på disse procedurer. Den krænkede part (sagsøgeren) skal godtgøre, at han eller hun er blevet dårligt stillet, og at vedkommende på tidspunktet for overtrædelsen havde – eller af overtræderen blev anset for at have – en beskyttet egenskab i henhold til loven. Hvis sagsøgeren har opfyldt pligten til sådan bevisførelse, skal den anden part (den sagsøgte part i sagen) godtgøre, at de omstændigheder, der er underbygget af den krænkede parts beviser, ikke er forekommet, eller at vedkommende overholdt kravet om ligebehandling eller ikke havde pligt til at overholde det i et bestemt retligt forhold.

Myndigheden tilstræber altid, at parterne indgår et forlig, inden den træffer sin afgørelse, og den godkender dette forlig, hvis dette lykkes. Hvis parterne ikke indgår et forlig, træffer myndigheden en afgørelse på baggrund af sagens omstændigheder, som den har lagt til grund for sin undersøgelse. Hvis myndigheden konstaterer, at kravet om ligebehandling er blevet tilsidesat, kan den som sanktion afgøre, at de ulovlige forhold skal afhjælpes, forbyde den ulovlige adfærd for fremtiden, kræve, at dens endelige afgørelse om forskelsbehandling offentliggøres, pålægge en bøde fra 50 000-6 mio. HUF og pålægge yderligere juridiske sanktioner omhandlet i særlig lovgivning. Myndighedens afgørelse kan ikke appelleres gennem forvaltningskanaler, men kan prøves ved forvaltnings- og arbejdsretten i en forvaltningssag.

Myndigheden varetager i henhold til loven også en række andre opgaver ud over undersøgelsen af specifikke sager vedrørende forskelsbehandling. Disse opgaver omfatter f.eks. information og bistand til de berørte med henblik på at anlægge sag med påstand om manglende ligestilling, udstedelse af udtalelser om lovforslag vedrørende ligestilling, forslag til lovgivning om ligestilling, fremlæggelse af oplysninger om status for håndhævelse af ligestillingsloven for offentligheden og nationalforsamlingen, samarbejde med civilsamfundsorganisationer og internationale organisationer osv.

Myndigheden er medlem af det europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer (Equinet), som har mere end 40 medlemsorganisationer fra 33 europæiske lande, som er nationale ligestillingsorganer i deres egne lande. Myndighedens personale deltager i arbejdet i tematiske Equinet-arbejdsgrupper og i kurser og seminarer, der afholdes flere gange om året, med henblik på holde sig orienteret om de seneste tiltag inden for den internationale udvikling af ligestillingslovgivning og udveksle erfaringer med repræsentanterne for europæiske organisationer, der varetager de samme opgaver som myndigheden.

Myndigheden deltager som et led i dens internationale aktiviteter regelmæssigt i begivenheder og tematiske projekter under Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) under Europarådet.

Detaljerede oplysninger om myndigheden findes på dens websted.

3. Kontaktoplysninger

Kontor: 1013 Budapest, Krisztina krt. 39/B

Tlf.: (+36-1) 795-2975
Fax: (+36-1) 795-0760

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.egyenlobanasmod.hu/

II.2.3. Det uafhængige politiklagenævn

1. Opgaver og organisation

I 2008 besluttede nationalforsamlingen at oprette det uafhængige politiklagenævn (Független Rendészeti Panasztestület) som en særlig institution for klager over politiets arbejde. Denne institution består af medlemmer valgt af nationalforsamlingen for en periode på seks år. Medlemmerne er jurister, som ikke må modtage instrukser fra andre, og deres forretningsorden er fastlagt ved lov.

Retsgrundlaget for nævnets arbejde er primært politiloven. Nævnets formål er at undersøge klager på politiets område, men uafhængigt af hierarkiske forhold, med udgangspunkt i beskyttelsen af grundlæggende rettigheder. Politiets aktiviteter undersøges derfor af nævnet på grundlag af specifikke klager i individuelle sager og ikke generelt.

2. Beføjelser og procedure

Hvem kan indgive en klage, hvornår og hvordan?

En klage kan indgives af enhver person uanset nationalitet:

  • som har været genstand for en politiforanstaltning, eller som er blevet berørt af en politiforanstaltning
  • eller for hvem politiet ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger
  • eller som har været genstand tvangsforanstaltninger fra politiets side, og som mener, at vedkommendes grundlæggende rettigheder eller menneskerettigheder derved er blevet krænket.

Klagen kan indgives personligt, af en stedfortræder eller gennem en juridisk repræsentant (hvis der er tale om en mindreårig eller en person uden juridisk kapacitet). Klagen skal indgives senest 20 dage efter politiets foranstaltning, manglende indsats eller tvangsforanstaltning eller, hvis klageren først senere fik kendskab til dette, senest 20 dage fra den dato, hvor vedkommende fik kendskab dertil. Klagen kan indgives pr. brev (personligt underskrevet af klageren), pr. fax eller e-mail via nævnets websted eller personligt i nævnets kontortid (efter telefonisk aftale).

Hvis klageren objektivt har været hindret i at indgive klagen inden for tidsfristen, kan forsinkelsen være begrundet, hvis klageren fremlægger begrundelsen for den forsinkede indgivelse (f.eks. langvarig hospitalsbehandling).

En person, der har overskredet fristen på 20 dage, men hvor der endnu ikke er gået 30 dage siden hændelsen (eller siden denne fik kendskab til hændelsen), kan henvende sig til politichefen for de betjente, der anvendte de pågældende foranstaltninger, og stadig være omfattet af fristen. I et sådant tilfælde gennemfører chefen for politistationen klageproceduren.

Hvad undersøger nævnet?

  • kravet om at varetage politiopgaver og -instrukser, overtrædelser af sådanne krav og instrukser eller manglende udførelse heraf (især kravet om at træffe foranstaltninger, proportionalitet, identificerbarhed, forpligtelse til at yde assistance osv.)
  • politiforanstaltninger eller manglende iværksættelse af politiforanstaltninger, deres lovlighed (især identitetskontrol, undersøgelse af beklædning, bagage og køretøjer, arrestationer, afhøringer, politiets optræden over for udlændinge, foranstaltninger i private boliger, håndhævelse af færdselsloven osv.)
  • anvendelsen og lovligheden af tvangsforanstaltninger (især fysisk tvang, håndjern, kemiske agenser, bedøvelsesgeværer, politistave, vejblokeringer, skydevåben, gruppepres, opløsning af forsamlinger osv.)

Hvornår kan nævnet ikke iværksætte en sag eller undersøgelse af en sags omstændigheder?

Da nævnet i henhold til loven ikke har sådanne beføjelser, har det ikke ret til at:

  • vurdere generelle bemærkninger, forslag til forbedringer, kritiske bemærkninger eller offentliggørelser i offentlighedens interesse
  • undersøge mindre overtrædelser eller reducere eller annullere pålagte administrative bøder
  • vurdere lovligheden af handlinger i forbindelse med straffesager
  • tildele erstatning
  • fastlægge det strafferetlige, forvaltningsretlige eller disciplinære ansvar for politibetjente
  • prøve lovligheden af afgørelser truffet i forvaltnings- eller straffesager.

Hvis politiet har begået en uacceptabel handling i løbet af en anden verserende sag, f.eks. en straffe- eller forvaltningssag, skal klageren anvende de tilgængelige klagemuligheder og gøre sine indvendinger gældende i disse verserende sager, medmindre klageren har indvendinger mod den måde, hvorpå den proceduremæssige handling blev udført (f.eks. den anvendte tone ved afhøringen af et vidne eller den måde, hvorpå et hus blev ransaget). I det tilfælde har nævnet også ret til at udføre undersøgelsen.

Proceduren

For at få sin sag undersøgt kan klageren henvende sig til chefen for det politikorps, der gennemførte den pågældende foranstaltning, eller til nævnet. Klageren kan således vælge, om et organ inden for politiets organisation (chefen for det politiorgan, der gennemførte foranstaltningen) eller et uafhængigt organ uden for politiet (nævnet) skal undersøge klagen. Samtidig har denne bestemmelse til formål at sikre adskillelsen af de to procedurer, så kun én af dem kan gennemføres, dvs. den, som klageren vælger.

Nævnet kan desuden rette forespørgsler om en klage til politiet. Hvis det får kendskab til en sag, hvor betingelserne for dets indgriben er opfyldt, underretter det klageren og det politikorps, der håndterer sagen herom. Senest otte dage efter modtagelsen af denne underretning, kan klageren anmode politikorpset om at vurdere klagen efter en undersøgelse udført af nævnet. Det politikorps, der behandler sagen, skal suspendere dets procedure efter modtagelse af nævnets underretning. Denne henvisning kan foretages af klageren selv under politiklageproceduren, indtil den endelige forvaltningsmæssige afgørelse er truffet. Hvis betingelserne for forelæggelsen er opfyldt, fortsættes klagesagen efter nævnets procedure.

I en undersøgelse af de omstændigheder, der ligger til grund for en klage, tilstræber nævnet at fastslå, om de politiforanstaltninger, der er beskrevet i klagen, blev udført i overensstemmelse med reglerne, var nødvendige begrundede og forholdsmæssige, og om de krænkede klagerens grundlæggende rettigheder.

Hvis nævnet fastslår, at klagerens grundlæggende rettigheder blev krænket, skal nævnet vurdere alvoren af denne krænkelse i lyset af alle sagens omstændigheder. Hvis nævnet konkluderer:

  • at en krænkelse ikke fandt sted (f.eks. fordi der var tale om en lovlig begrænsning af klagerens grundlæggende rettigheder), eller
  • at det ikke kan fastslås, at en grundlæggende ret er blevet krænket på grund af modstridende forklaringer, som ikke kan afgøres ud fra de tilgængelige dokumenter, eller
  • at der var tale om en krænkelse af en grundlæggende ret, men at den var af mindre betydning

fremsender nævnet sin vurdering til chefen for det kompetente politikorps, som træffer afgørelse efter klageproceduren baseret på de officielle regler om politiets arbejde og under hensyntagen til den juridiske holdning i nævnets vurdering. Klageren kan appellere denne afgørelse. Derved kan afgørelsen prøves ved domstolen i overensstemmelse med loven om de generelle regler for forvaltningsprocedurer og -tjenester. Klageren kan på forhånd modsætte sig, at nævnet henviser sagen til det kompetente politikorps, hvis vedkommende f.eks. mener, at han vil blive udsat for partisk behandling, eller er bange for de mulige konsekvenser. I et sådant tilfælde skal nævnet alligevel afslutte proceduren, da sagen ikke kan henvises til et andet organ på grund af klagerens indvending.

Hvis nævnet konstaterer en alvorlig overtrædelse af de grundlæggende rettigheder, videregiver det – afhængigt af det berørte politikorps – sin vurdering til chefen for Ungarns nationale politi, generaldirektøren for det organ, der er ansvarligt for intern forebyggelse og efterforskning af kriminalitet, eller generaldirektøren for antiterrorkorpset, som derefter træffer afgørelse om klagen på grundlag af de gældende regler og under hensyntagen til den juridiske holdning i nævnets vurdering. Hvis det pågældende organs afgørelse adskiller sig fra nævnets vurdering, skal dette begrundes. Politiets afgørelse kan naturligvis appelleres til domstolene. Under en sådan retssag kan nævnets vurdering anvendes.

Yderligere detaljerede regler for nævnets arbejde findes i dets forretningsorden på dets websted.

3. Kontaktoplysninger

Postadresse: H-1358 Budapest, Széchenyi rakpart 19.

Tlf.: +36-1/441-6501
Fax: +36-1/441-6502

E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@repate.hu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttps://www.repate.hu/index.php?lang=hu

III. Andre

III.1. Den ungarske anklagemyndighed

1. Anklagemyndighedens organisation

Anklagemyndigheden i Ungarn er en uafhængig grundlovsmæssig organisation, som kun er underlagt loven.

Anklagemyndigheden ledes og forvaltes af den øverste anklagemyndighed, som vælges af nationalforsamlingen blandt de offentlige anklagere for en periode på ni år, og som derfor står til ansvar over for parlamentet i henhold til den offentlige ret. Den øverste anklagemyndighed aflægger årlig beretning om tjenestens arbejde.

Anklagemyndigheden i Ungarn omfatter følgende organer:

  1. den øverste anklagemyndigheds kontor
  2. chefanklagemyndighedens appelkontorer
  3. chefanklagemyndighedens kontorer
  4. distriktsanklagemyndighedernes kontorer.

Der kan etableres et uafhængigt chefanklagemyndighedskontor eller et chefanklagemyndighedskontor på distriktsniveau, som skal varetage undersøgelser og andre opgaver for anklagemyndigheden i begrundede tilfælde.

Chefanklagemyndigheden har fem appelkontorer og 21 chefanklagekontorer (et for hovedstaden, nitten regionale og et centralt undersøgende) ledet af kontoret for den øverste anklagemyndighed. Chefanklagemyndighedskontorernes organisationsstruktur er – med undtagelse af det centrale undersøgende chefanklagekontor – opbygget efter strafferetlige og offentligretlige aktiviteter.

Distriktsanklagemyndighedskontorer og anklagemyndighedskontorer på distriktsniveau under ledelse af hovedstadens og de regionale chefanklagemyndighedskontorer behandler sager, som ikke ved lov eller efter den øverste anklagemyndigheds instrukser er tildelt en anden anklagemyndighed, og varetager opgaver vedrørende anklagemyndighedens efterforskning.

Anklagemyndighedens videnskabelige forskningsinstitution, det nationale institut for kriminologi (Országos Kriminológiai Intézet), er en del af anklagemyndighedens organisation, men er ikke et anklageorgan. Det arbejder med teorier og praksis inden for kriminalforskning, kriminologi og strafferet.

2. Anklagemyndighedens hovedopgaver

Den øverste anklagemyndighed og anklagemyndigheden er uafhængige, og da den offentlige anklager griber ind i retsplejen, er de det eneste organ, som håndhæver statens ret til at straffe. Anklagemyndigheden retsforfølger overtrædelser af straffeloven, træffer foranstaltninger mod ulovlige handlinger og undladelser og fremmer forebyggelse af kriminalitet.

Den øverste anklagemyndighed og anklagemyndigheden

  1. udøver rettigheder i forbindelse med efterforskning som fastsat ved lov
  2. optræder som anklager i retssager
  3. fører tilsyn med fængselsvæsenet
  4. udøver som anklager yderligere beføjelser og varetager yderligere ansvarsområder i henhold til loven og i offentlighedens interesse.

Anklagemyndigheden

  1. efterforsker sager omhandlet i strafferetsplejeloven (anklagemyndighedens efterforskning)
  2. sikrer, at uafhængig efterforskning, der udføres af en efterforskningsmyndighed, udføres på en lovlig måde (tilsyn med efterforskning)
  3. udøver andre rettigheder i forbindelse med efterforskning som fastsat i loven
  4. udøver som offentlig anklager de offentlige myndigheders ret til at rette anklage, repræsenterer anklageren i retssager og udøver retten til appel fastsat i strafferetsplejeloven
  5. fører retligt tilsyn med overholdelsen af straffe, sekundære sanktioner, foranstaltninger, tvangsforanstaltninger i form af frihedsberøvelse eller -begrænsning og opfølgende foranstaltninger samt overholdelse af loven om databaser over straffeattester, forvaltningssager og eftersøgte og afgørelser om central hemmeligholdelse af elektroniske data og deltager i domfældende dommeres sager
  6. bidrager til den korrekte anvendelse af loven under retssager (inddragelse af en offentlig anklager i retssager og sager, som ikke indeholder en tvist, ved civil-, arbejds- forvaltnings- og handelsretter)
  7. fremmer overholdelse af loven blandt organer, der handler som offentlige myndigheder eller behandler udenretlige tvister
  8. lægger særlig vægt på at retsforfølge overtrædelser af straffeloven begået af børn eller mod børn og på at respektere de særlige regler for forvaltnings- og straffesager mod mindreårige, medvirker til at håndhæve børns rettigheder i sager omhandlet i lovgivningen og rejser sager med henblik på at træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af børn
  9. varetager de opgaver, der følger af internationale aftaler og navnlig i forbindelse med leveringen af og anmodninger om juridisk bistand
  10. varetager Ungarns opgiver i forbindelse med deltagelsen i Eurojust
  11. deltager i retssager, der er rejst for at opnå erstatning for overtrædelser og skade opstået i forbindelse med dens aktiviteter.

Af hensyn til offentlighedens interesser arbejder anklagemyndigheden for at sikre, at alle overholder loven. Hvis en lov overtrædes, træffer anklagemyndigheden foranstaltninger af hensyn til lovligheden i de sager og på den måde, der er fastsat ved lov. Medmindre andet er fastsat ved lov, har anklagemyndigheden pligt til at træffe foranstaltninger, hvis et organ, som skal bringe en lovovertrædelse til ophør, ikke træffer de nødvendige foranstaltninger, selv om dette organ har pligt til at gøre dette i henhold til grundloven, en retsakt eller andre statslige forskrifter, eller hvis anklagerens omgående foranstaltninger er nødvendige for at bringe krænkelsen af en ret, der er opstået som følge af en lovovertrædelse, til ophør.

De ikkestrafferetlige beføjelser og ansvarsområder, anklagemyndigheden skal varetage for at medvirke til retsplejen i offentlighedens interesse, er omhandlet i særlig lovgivning. En offentlig anklager udøver disse beføjelser primært ved at rejse retssager og sager, som ikke indeholder en tvist, og ved at iværksætte forvaltningsmyndighedssager og indgive appeller.

3. Kontaktoplysninger

Den øverste anklagemyndighed: Dr. Péter Polt
Kontor: 1055 Budapest, Markó u. 16.
Postadresse: 1372 Budapest, Pf. 438.

Tlf.: +36=-1354-5500

E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@mku.hu
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://mklu.hu/

III.2. Støtte til ofre

Tjenesten til støtte for ofre (Áldozatsegítő Szolgálat) yder assistance primært til ofre, som er blevet skadet, fysisk eller psykisk (psykologiske traumer, chok osv.), eller som har lidt tab direkte som følge af en forbrydelse eller en formueforbrydelse. Staten vurderer ofres behov og yder dem de nødvendige tjenester i overensstemmelse hermed.

1. Proceduren

Tjenester til støtte for ofre leveres af særlige enheder under hovedstadens (regionale) regeringskontor. Ofre kan søge hjælp fra enhver tjeneste til støtte for ofre med henblik på at gøre deres krav gældende, og de kan indgive deres ansøgning om omgående økonomisk bistand, attestering af status som offer og erstatning til enhver tjeneste til støtte for ofre (Link åbner i nyt vinduePDF).

Ansøgninger om omgående økonomisk bistand, attestering af status som offer og erstatning skal indgives ved brug af de relevante formularer (Link åbner i nyt vindueansøgningsformular og Link åbner i nyt vindueansøgning om attestering af status som offer). Tjenesten til støtte for ofre hjælper med at udfylde formularerne.

Procedurer til støtte for ofre er gratis.

Ansøgninger om omgående økonomisk bistand kan indgives inden for fem dage efter forbrydelsen eller formueforbrydelsen. Ansøgninger om erstatning kan indgives inden for tre måneder, efter at forbrydelsen blev begået, med de undtagelser, der er fastsat i loven om støtte til ofre og offentlig erstatning.

Appeller af tjenestens afgørelser skal indgives inden for 15 dage til tjenesten til støtte for ofre, men adresseret til justitskontoret.

2. Tjenester

I henhold til loven omfatter de ydede tjenester:

  • Hjælp til at fremsætte krav: Tjenesten til støtte for ofre hjælper ofre på en måde og i et omfang, der står i forhold til deres behov for at gøre deres grundlæggende rettigheder gældende. Det betyder, at den rådgiver dem om deres rettigheder og forpligtelser i straffe- og forvaltningssager, betingelserne for adgang til sundhedspleje, sundhedsforsikring, sociale ydelser og anden offentlig støtte og tilbyder ofre oplysninger, juridisk rådgivning, emotionel støtte og anden praktisk bistand i denne forbindelse.
  • Omgående økonomisk bistand, som kan ydes under en verserende straffesag, med et beløb fastsat i loven til kost og logi, tøj, rejse, lægehjælp og begravelsesomkostninger, hvis ofret ikke selv kan afholde disse omkostninger som følge af forbrydelsen eller formueforbrydelsen.
  • Attestering af status som offer: Under en verserende straffesag attesterer tjenesten til støtte for ofre den pågældendes status som offer ved en officiel attest baseret på politiets dokumenter. Ofret kan bruge denne attest til administrative og andre procedurer, f.eks. at få udstedt dokumenter eller få bevilget retshjælp osv.
  • Vidneassistance: Vidner, der indkaldes til en domstolshøring, kan kontakte domstolens medarbejder med ansvar for vidneassistance for at få vejledning. Domstolens medarbejder med ansvar for vidneassistance vejleder vidnerne i overensstemmelse med den relevante lovgivning i, hvordan de afgiver forklaring, for at lette deres fremmøde i retten.
  • Tilbud om sikker indkvartering: Staten tilbyder efter behov sikker indkvartering til personer med ungarsk statsborgerskab eller personer med ret til at rejse og opholde sig frit i Ungarn, som er blevet identificeret som ofre for menneskehandel, uanset om en straffesag er indledt.
  • Offentlig erstatning: Pårørende til en person, som dræbes ved en voldelig forbrydelse, eller en person, som kvæstes alvorligt ved en sådan forbrydelse, kan ansøge om offentlig erstatning i form af et engangsbeløb eller et månedligt beløb, hvis de er trængende i henhold til loven.

3. Kontaktoplysninger

Døgnbemandet gratis hjælpetjeneste fra netværk i Ungarn:

+36 (1)80 225 225

Link åbner i nyt vindueTjenester til støtte for ofre

Yderligere oplysninger om Link åbner i nyt vinduestøtte til ofre.

III.3. Retshjælp

I henhold til loven om retshjælp er det primære formål med retshjælpstjenesten (Jogi Segítségnyújtó Szolgálat) at yde professionel juridisk bistand til personer med sociale behov med henblik på håndhævelse af deres rettigheder og løsning af deres retlige tvister, inden for visse grænser og i en bestemt form.

1. Proceduren

En ansøgning om retshjælp kan indgives personligt eller pr. brev (Link åbner i nyt vindueRetshjælp – Kontaktoplysninger) til den organisatoriske enhed ("det regionale kontor"), som har ansvaret for retshjælp i det område, hvor ansøgeren har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, eller, hvis et sådant ikke findes, det område, hvor vedkommende har sin postadresse eller sit arbejdssted, ved at udfylde og underskrive en formular (Link åbner i nyt vinduehttp://igazsagugyihivatal.gov.hu/dokumentumok-jogi-segitsegnyujtas) og vedhæfte de nødvendige bilag. Det er gratis at indgive en ansøgning.

Når det regionale kontor har udstedt en (endelig) bevilling, kan den pågældende få adgang til tjenester leveret af en bistandsadvokat (advokater, advokatfirmaer og civilsamfundsorganisationer), som er optaget på justitskontorets liste over bistandsadvokater (Link åbner i nyt vinduehttp://www.kimisz.gov.hu/alaptev/nepugyvedje/nevjegyzek).

Appeller af retshjælpstjenestens afgørelser skal indgives inden for 15 dage til det regionale kontor, men adresseret til justitskontoret.

2. De grundlæggende former for retshjælp

A.) Støtte til udenretlige procedurer

  • hvis en retssag endnu ikke er blevet rejst for at afgøre en tvist
  • rådgivning og/eller udformning af dokumenter
  • ingen ret til at blive repræsenteret – bistandsadvokaten kan ikke optræde på vegne af eller for klienten

B.) Støtte til retssager

  • hvis en retssag allerede er rejst
  • repræsentation
  • ydes ikke til den person, der har begået forbrydelsen eller lovovertrædelsen
  • ofret kan ydes juridisk repræsentation allerede under efterforskningen og retsforfølgelsen af en straffesag

C.) I simple sager tilbyder tjenesten indtægtsuafhængig kort mundtlig rådgivning.

3. Betingelser for ret til retshjælp

A.) I civile retssager og sager, som ikke indeholder en tvist:

  • Staten dækker salæret til bistandsadvokaten/den juridiske repræsentant, eller staten betaler på forhånd udgifterne til juridisk bistand i et år, hvis klientens indtægts- og formuesituation opfylder de kriterier, der er fastsat ved lov.
  • Staten betaler på forhånd udgifterne til juridisk bistand til en klient, som ifølge tjenesten til støtte for ofre har været offer for en forbrydelse, og som opfylder de kriterier med hensyn til indtægter og formue, der er fastsat ved lov.

B.) I straffesager:

  • Staten betaler på forhånd udgifterne til bistandsadvokaten/den juridiske repræsentant i et år, hvis klientens indtægts- og formuesituation opfylder de kriterier, der er fastsat ved lov.
  • Staten betaler på forhånd udgifterne til juridisk bistand til en klient, som ifølge tjenesten til støtte for ofre har været offer for en forbrydelse, og som opfylder de kriterier med hensyn til indtægter og formue, der er fastsat ved lov.

C.) Fælles regler:

Klienter skal fremlægge dokumentation for deres indkomst og indkomsten for personer i deres husstand i form af de dokumenter, der er anført i loven om retshjælp.

I loven fastsættes de sager, hvor støtte ikke ydes, f.eks. udformning af kontrakter, medmindre de parter, der indgår kontrakten, i fællesskab ansøger om støtte, og betingelserne for støtte er opfyldt i enhver henseende, eller toldsager osv.

4. Kontaktoplysninger

Link åbner i nyt vindueRegionale kontorer:

Yderligere oplysninger om Link åbner i nyt vindueretshjælp.

Sidste opdatering: 22/01/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Grundlæggende rettigheder - Nederlandene

De grundlæggende rettigheder er fastsat i kapitel 1 i forfatningen. Dette er rettigheder, der giver borgerne frihed til at leve deres liv uden indblanding fra staten. Forfatningen fastslår derudover retten til at deltage i samfundet og i det politiske liv. Eksempler på grundlæggende rettigheder er: ytringsfrihed, ret til beskyttelse af personoplysninger, ret til at stemme og ret til ligebehandling.

Der findes to typer grundlæggende rettigheder:

  • "Klassiske" grundlæggende rettigheder: borgerlige og politiske rettigheder. Deriblandt kan nævnes retten til at stemme, ytringsfriheden, retten til privatlivets fred, religionsfriheden og forbuddet mod forskelsbehandling.
  • "Sociale" grundlæggende rettigheder: økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Deriblandt kan nævnes retten til bolig, social sikring, sundhedsydelser og uddannelse.

De grundlæggende sociale rettigheder kan generelt ikke påberåbes ved domstolene, men det kan de klassiske grundlæggende rettigheder. En borger kan således anlægge en retssag, hvis en kommunal myndighed uden rimelig grund ønsker at forbyde en demonstration.

Sidste opdatering: 14/05/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Grundlæggende rettigheder - Polen

NATIONALE DOMSTOLE

Ifølge den polske forfatning (Konstytucja Rzeczypospolitej Polskiej) har enhver person ret til, uden unødig forsinkelse, en retfærdig og offentlig rettergang for en kompetent, uafhængig og upartisk domstol. Dette betyder, at enhver tvist vedrørende udøvelsen af de rettigheder og frihedsrettigheder, der er sikret ved national lov, kan indbringes for de nationale domstole. De almindelige domstole behandler civile sager, familieretlige sager og børne- og ungdomssager, handelsretlige sager, arbejdsretlige sager og socialsikringssager samt straffesager. Forvaltningsdomstolene overvåger lovligheden af myndighedernes handlinger. De militære domstole tager sig af retlige forhold inden for de polske væbnede styrker inden for rammerne af parlamentets love og vedrørende personer, som ikke er medlemmer af de polske væbnede styrker, hvis dette er i overensstemmelse med parlamentets love.

De almindelige domstole, forvaltningsdomstolene og militærdomstolene fungerer efter princippet om "tolagsprocedurer", hvor en part, som er utilfreds med den måde, hvorpå en sag er blevet afgjort af domstolen, kan appellere en sådan afgørelse til en højere domstol.

Den polske forfatning giver desuden enhver person, hvis forfatningssikrede rettigheder eller frihedsrettigheder er blevet krænket, ret til at indbringe en sag for forfatningsdomstolen (Trybunał Konstytucyjny). En sådan sag kan kun føres af en advokat (adwokat) eller juridisk rådgiver (radca prawny) (med undtagelse af dommere (Link åbner i nyt vinduesędziowie), anklagere (prokuratorzy), advokater (adwokaci), juridiske rådgivere (radcowie prawni), notarer (notariusze) eller juraprofessorer eller -doktorer, som repræsenterer sig selv), og der skal ikke betales retsgebyrer. Den kan anmodes om prøvelse af en retsakt, som en domstol eller myndighed har lagt til grund for en endelig afgørelse vedrørende forfatningssikrede rettigheder, frihedsrettigheder eller forpligtelser.

NATIONALE MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTIONER

Ombudsmanden (Rzecznik Praw Obywatelskich)

Adresse: Aleja Solidarności 77, 00-090 Warszawa

Ombudsmandens rolle er at sikre borgernes rettigheder og frihedsrettigheder, således som de er fastlagt i forfatningen og andre retsakter.

Enhver person kan henvende sig til ombudsmanden for at på hjælp i sager, der vedrører beskyttelsen af den pågældendes rettigheder eller frihedsrettigheder, som er blevet krænket af myndighederne.

Det er gratis at indgive klager til ombudsmanden.

Efter en gennemgang af klagen kan ombudsmanden:

  • antage sagen til realitetsbehandling
  • oplyse klageren om de tilgængelige klagemuligheder
  • henvise sagen til det kompetente organ
  • afvise at antage sagen til realitetsbehandling.

Hvis ombudsmanden antager sagen til realitetsbehandling, kan han:

  • selv forestå sagsbehandlingen
  • anmode de kompetente myndigheder om at behandle sagen eller en del deraf
  • anmode Sejm (det nederste kammer i det polske parlament) om at pålægge statsrevisionen (Najwyższa Izba Kontroli) at gennemføre en revision for at gennemgå den pågældende sag eller en del deraf.

Som led i sagsbehandlingen har ombudsmanden ret til at:

  • foretage besigtigelser på stedet (også uden varsel)
  • anmode om forklaringer og indhente sagsakter i alle sager, som de pågældende myndigheder har behandlet
  • anmode om oplysninger om status for en sag, som domstolene, den offentlige anklager og andre retshåndhævende myndigheder har behandlet, og kræve, at sagsakter indgives til kontrol på ombudsmandens kontor, når sagen er blevet afsluttet, og afgørelsen er blevet truffet
  • indhente udtalelser fra sagkyndige og andre specialister.

Efter behandlingen af en sag kan ombudsmanden:

  • meddele klageren, at der ikke er tale om en krænkelse af rettigheder og frihedsrettigheder
  • opfordre den myndighed, organisation eller institution, hvis handling anses for at krænke rettigheder og frihedsrettigheder, til at afhjælpe den pågældende krænkelse og efterfølgende påse, at henstillingerne efterkommes
  • anmode den myndighed, som fører tilsyn med det pågældende organ, om at gennemføre de foranstaltninger, der er fastsat ved lov
  • anmode om, at der anlægges en sag, og intervenere i verserende civile sager
  • anmode den kompetente anklager om at gennemføre en indledende efterforskning af sager vedrørende overtrædelser, der er undergivet offentlig påtale
  • anmode om iværksættelse af administrative procedurer, indgive et søgsmål til forvaltningsdomstolen og deltage i disse sager
  • indgive begæring om sanktioner og om ophævelse af den endelige afgørelse i sager vedrørende mindre overtrædelser
  • anlægge en sag ved kassationsdomstolen til prøvelse af en endelig afgørelse.

Hvis ombudsmanden finder, at en retsakt vedrørende rettigheder og frihedsrettigheder bør ændres eller vedtages, kan han anmode de kompetente myndigheder herom.

SPECIALISEREDE MENNESKERETTIGHEDSORGANER

Ombudsmanden for børn (Rzecznik Praw Dziecka)

Adresse: ul. Przemysłowa 30/32, 00-450 Warszawa

Ombudsmanden for børn arbejder for at beskytte børns rettigheder, herunder:

  • retten til liv og sundhedspleje
  • retten til at blive opfostret i en familie
  • retten til anstændige levevilkår
  • retten til uddannelse
  • handicappede børns rettigheder
  • beskyttelse af børn mod alle former for vold, grusomhed, udnyttelse, demoralisering, vanrøgt og andre former for mishandling.

Alle kan anmode ombudsmanden for børn om hjælp i sager vedrørende beskyttelsen af børns rettigheder eller tarv.

Det er gratis at indgive klager til ombudsmanden for børn.

Som led i sagsbehandlingen kan ombudsmanden for børn:

  • foretage besigtigelser på stedet (også uden varsel)
  • anmode de pågældende organer om at afgive forklaringer eller oplysninger eller udlevere sagsakter
  • indhente udtalelser fra sagkyndige og andre specialister.

Efter behandlingen af en sag kan ombudsmanden for børn:

  • anmode de kompetente myndigheder om at træffe foranstaltninger af hensyn til barnets tarv
  • anmode om iværksættelse af disciplinære foranstaltninger eller sanktioner, hvis det konstateres, at det pågældende organ har krænket barnets rettigheder eller tarv
  • intervenere i sager ved forfatningsdomstolen, som er anlagt af ombudsmanden, eller i andre sager, der er indbragt for forfatningsdomstolen, som har betydning for børns rettigheder
  • anlægge sag ved højesteret (Sąd Najwyższy) for at fastslå den korrekte fortolkning af retsforskrifter, som vedrører børns rettigheder
  • anlægge en sag ved kassationsdomstolen
  • anmode om, at der anlægges en sag, og intervenere i verserende civile sager
  • intervenere i sager, der involverer mindreårige
  • anmode den kompetente anklager om at gennemføre en indledende efterforskning af sager vedrørende overtrædelser
  • anmode om iværksættelse af administrative procedurer, indgive et søgsmål til forvaltningsdomstolen og deltage i disse sager
  • indgive begæring om sanktioner i sager vedrørende mindre overtrædelser.

Hvis ombudsmanden for børn finder, at en retsakt vedrørende børns rettigheder bør ændres eller vedtages, kan han anmode de kompetente myndigheder herom.

Patientombudsmanden (Rzecznik Praw Pacjenta)

Adresse: ul. Młynarska 46, 01-171 Warszawa

Patientombudsmanden har kompetence til at beskytte patienters rettigheder.

Enhver kan anmode patientombudsmanden om bistand, hvis en patients rettigheder er blevet krænket.

Det er gratis at indgive klager til patientombudsmanden.

Efter en gennemgang af klagen kan patientombudsmanden:

  • antage sagen til realitetsbehandling
  • oplyse klageren om de tilgængelige klagemuligheder
  • henvise sagen til det kompetente organ
  • afvise at antage sagen til realitetsbehandling.

Hvis patientombudsmanden antager sagen til realitetsbehandling, kan han:

  • selv forestå sagsbehandlingen
  • anmode de kompetente myndigheder om at behandle sagen eller en del deraf.

Som led i sagsbehandlingen har patientombudsmanden ret til at:

  • foretage besigtigelser på stedet (også uden varsel)
  • anmode om forklaringer og indhente sagsakter i alle sager, som de pågældende myndigheder har behandlet
  • anmode om oplysninger om status for en sag, som domstolene, den offentlige anklager og andre retshåndhævende myndigheder har behandlet, og kræve, at sagsakter indgives til kontrol på patientombudsmandens kontor, når sagen er blevet afsluttet, og afgørelsen er truffet
  • indhente udtalelser fra sagkyndige og andre specialister.

Efter behandlingen af en sag kan ombudsmanden:

  • meddele klageren, at der ikke er tale om en krænkelse af patientrettighederne
  • opfordre den myndighed, organisation eller institution, hvis handling anses for at krænke patientens rettigheder, til at afhjælpe den pågældende krænkelse
  • anmode den myndighed, som fører tilsyn med ovennævnte organ, om at gennemføre de foranstaltninger, der er fastsat ved lov
  • anmode om, at der anlægges en sag, og intervenere i verserende civile sager.

Hvis patientombudsmanden finder, at en retsakt vedrørende patientrettigheder bør ændres eller vedtages, kan han anmode de kompetente myndigheder herom.

Den tilsynsførende for beskyttelse af personoplysninger (Generalny Inspektor Ochrony Danych Osobowych)

Adresse: ul. Stawki 2, 00-193 Warszawa

Den tilsynsførende har til opgave at beskytte personoplysninger.

Hvis bestemmelser i loven om databeskyttelse (ustawa o ochronie danych osobowych) er blevet overtrådt, kan den registrerede indgive en klage til den tilsynsførende.

Administrative procedurer, der gennemføres af den tilsynsførende, omfatter en undersøgelse af behandlingen af klagerens personoplysninger.

Som led i sagsbehandlingen har den tilsynsførende, dennes stedfortræder og bemyndigede medarbejdere ret til at:

  • skaffe sig adgang til de lokaler, hvor datalagringssystemet er placeret, og til lokaler, hvor personoplysninger behandles, og foretage de nødvendige kontroller
  • anmode om forklaringer og indkalde og afhøre personer med henblik på at fastlægge kendsgerningerne
  • gennemgå dokumenter og data, som direkte vedrører genstanden for kontrollen, og tage kopier heraf
  • kontrollerer det udstyr, de medier og de IT-systemer, der bruges til at behandle data
  • indhente udtalelser fra sagkyndige og andre specialister.

Efter endt sagsbehandling træffer den tilsynsførende – hvis de relevante retsforskrifter vurderes at være blevet overtrådt – en afgørelse med påbud om genopretning af retstilstanden, herunder ved:

  • at bringe uregelmæssigheder til ophør
  • at supplere, ajourføre eller berigtige personoplysninger, stille dem til rådighed eller undlade at stille dem til rådighed
  • at træffe yderligere foranstaltninger for at beskytte personoplysninger
  • at standse overførslen af personoplysninger til et tredjeland
  • at sikre data eller overføre dem til andre organer
  • at slette personoplysninger.

Uanset ovenstående kan den tilsynsførende på grundlag af de oplysninger, der er tilvejebragt under sagens behandling, afgøre, om han vil udøve følgende beføjelser:

  • rette skriftlig henvendelse til det organ, klagen vedrører
  • anmode om iværksættelse af disciplinære sanktioner eller andre foranstaltninger fastsat ved lov over for lovovertræderne
  • underrette en retshåndhævende myndighed om den formodede overtrædelse.

Hvis den tilsynsførende finder, at en retsakt om beskyttelse af personoplysninger bør ændres eller vedtages, kan han anmode de kompetente myndigheder herom.

Regeringens befuldmægtigede for ligebehandling (Pełnomocnik Rządu ds. Równego Traktowania)

Adresse: Al. Ujazdowskie 1/3, 00-583 Warszawa

Den befuldmægtigede har ansvaret for at gennemføre regeringens politikker om ligestilling og bekæmpelse af forskelsbehandling.

Enhver kan indgive en klage, anmodning eller begæring til den befuldmægtigede.

Det er gratis at indgive en klage, anmodning eller begæring.

Hvis der er behov for forudgående undersøgelse og afklaring af sagens faktiske omstændigheder, tilvejebringer den befuldmægtigede den nødvendige dokumentation. Til det formål kan han anmode andre myndigheder om at fremlægge de nødvendige dokumenter og afgive de nødvendige forklaringer.

Klagen, anmodningen eller begæringen bør behandles uden ugrundet ophold:

  • inden for en måned, hvis der er tale om en klage eller en anmodning
  • inden for tre måneder, hvis der er tale om en begæring.

Den befuldmægtigede informerer klageren om sagens udfald.

Hvis det konstateres, at princippet om ligebehandling er blevet tilsidesat, træffer han de nødvendige foranstaltninger for at eliminere eller mindske virkningerne af en sådan tilsidesættelse.

Hvis han finder, at en retsakt vedrørende ligestilling og bekæmpelse af forskelsbehandling bør ændres eller vedtages, kan han anmode de kompetente myndigheder herom.

Regeringens befuldmægtigede for personer med handicap (Pełnomocnik Rządu ds. Osób Niepełnosprawnych)

Den befuldmægtigede fører et intensivt tilsyn med udførelsen af de opgaver, der er fastsat i loven om beskæftigelse, social rehabilitering og ansættelse af handicappede (ustawa o rehabilitacji zawodowej i społecznej oraz zatrudnianiu osób niepełnosprawnych).

Han fører tilsyn med udstedelsen af handicapattester og vurdering af handicapgrad.

Enhver kan indgive en klage, anmodning eller begæring til den befuldmægtigede.

Hvis der er behov for forudgående undersøgelse og afklaring af sagens faktiske omstændigheder, tilvejebringer den befuldmægtigede den nødvendige dokumentation. Til det formål kan han anmode andre myndigheder om at fremlægge de nødvendige dokumenter og afgive de nødvendige forklaringer.

Klagen, anmodningen eller begæringen bør behandles uden ugrundet ophold:

  • inden for en måned, hvis der er tale om en klage eller en anmodning
  • inden for tre måneder, hvis der er tale om en begæring.

Den befuldmægtigede informerer klageren om sagens udfald.

Hvis handicapministeren i forbindelse med udøvelse af tilsynsbeføjelsen finder, at der er begrundet tvivl, om en afgørelse afspejler sagens faktiske omstændigheder, eller at en afgørelse ikke er truffet forskriftsmæssigt, kan han anmode den kompetente myndighed om at:

  • annullere afgørelsen
  • genoptage sagen.

ANDRE SPECIALISEREDE ORGANER

Det nationale råd for radio- og tv-spredningstjenester (Krajowa Rada Radiofonii i Telewizji)

Adresse: Skwer kard. S. Wyszyńskiego 9, 01-015 Warszawa

Det nationale råd for radio- og tv-spredningstjenester beskytter ytringsfriheden i radio og tv, beskytter medietjenesteudbydernes selvstændighed og offentlighedens interesse og sikrer radio- og tv-tjenesternes åbne og pluralistiske karakter.

Enhver kan indgive en klage, anmodning eller begæring til rådet.

Det er gratis at indgive en klage, anmodning eller begæring.

Hvis klagen vedrører en bestemt udsendelse, skal klageren angive udsendelsestidspunktet og -datoen, navnet på kanalen og udsendelsens titel (eller andre oplysninger, som gør det muligt at identificere den pågældende udsendelse).

Formanden for rådet kan anmode medietjenesteudbyderen om at fremlægge bevismateriale, dokumenter og forklaringer, som er nødvendige for at afgøre, om udbyderen handlede i overensstemmelse med loven.

Klagen, anmodningen eller begæringen bør behandles uden ugrundet ophold: inden for en måned, hvis der er tale om en klage eller en anmodning, og inden for tre måneder, hvis der er tale om en begæring.

Rådet informerer klageren om sagens udfald.

Formanden for rådet kan kræve, at medietjenesteudbyderen ophører med at levere medietjenester, hvis disse er i strid med loven.

Under visse omstændigheder kan formanden for rådet pålægge medietjenesteudbyderen en bod.

Sidste opdatering: 23/01/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side portugisisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Grundlæggende rettigheder - Portugal

Nationale domstole

Hvis borgernes grundlæggende rettigheder krænkes, kan de indbringe en sag for domstolene. De portugisiske domstole (civil- og forvaltningsretter) har ansvaret for at forvalte retsplejen, sikre borgernes lovfæstede rettigheder og interesser, forebygge overtrædelse af de demokratiske retsstatsprincipper og afgøre offentlige eller private tvister (artikel 202 i Portugals forfatning).

Forfatningsdomstolen har et særligt ansvar for at behandle (forfatnings)retlige spørgsmål. Når alle ordinære appelmuligheder er udtømt (jf. artikel 70, stk. 2, og artikel 72 i rammeloven for forfatningsdomstolen), kan den part, som under sagen har gjort gældende, at den anvendte lov er forfatningsstridig, indbringe sagen for forfatningsdomstolen.

Yderligere oplysninger findes under Retssystemer i medlemsstaterne – Portugal

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

  • Ombudsmanden (O Provedor de Justiça)

Siden 1999 har den portugisiske ombudsmand – ud over de funktioner, der er beskrevet nedenfor – fungeret som den nationale menneskerettighedsinstitution og har fået FN's "A-status" for institutionens fulde overholdelse af Parisprincipperne.

Ombudsmandens arbejde omfatter følgelig fremme og beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder med særlig vægt på rettighederne for de borgere, som er mest udsatte på grund af handicap eller funktionsnedsættelse: børn, ældre og handicappede.

Klager indgives og behandles efter den procedure, der er beskrevet i afsnittet om ombudsmanden.

Ombudsmanden (O Provedor de Justiça)

Ombudsmanden er det organ, som ved lov har fået til opgave at forsvare borgernes rettigheder, frihedsrettigheder, garantier og legitime interesser (jf. artikel 1, stk. 1, i lov nr. 9/91 af 9. april 1991 som ændret), som måske ubehørigt er blevet tilsidesat i borgernes kontakt med de offentlige myndigheder. Hvis en borger ikke har andre muligheder, fordi alle appelmuligheder (forvaltningsmæssige og/eller retlige) er udtømt, eller fordi appelfristen er udløbet, kan vedkommende kontakte ombudsmanden og uden omkostninger indgive en begrundet klage.

Som bemærket ovenfor er ombudsmanden i Portugal samtidig den nationale menneskerettighedsinstitution, som også fungerer som den nationale forebyggende mekanisme (Mecanismo Nacional de Prevenção).

Ministerrådet (Conselho de Ministros) besluttede i maj 2013 at tildele ombudsmanden rollen som national forebyggende mekanisme inden for rammerne af den valgfrie protokol til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Som led i udførelsen af denne opgave kan ombudsmanden gennemføre kontrolbesøg på frihedsberøvelsessteder – fængsler, klinikker, psykiatriske hospitaler, ungdomscentre osv. – for at overvåge kvaliteten af de opholdsbetingelser, der tilbydes frihedsberøvede personer, kontrollere, om de indsattes grundlæggende rettigheder respekteres (herunder om muligt retten til privatliv og lovlig kontakt med pårørende og juridiske repræsentanter), og kontrollere, om der forefindes individuelle terapeutiske programmer (eller andet).

Behandling af klager:

Klager kan indgives til ombudsmanden pr. brev, fax eller e-mail. Borgerne kan også benytte en elektronisk formular på webstedet. Klager kan også indgives telefonisk til ombudsmandens kontor eller til den offentlige anklagemyndighed

Ikke alle meddelelser, der modtages af ombudsmanden, er faktiske klager. Der er ofte tale om anonyme forklaringer, simple anmodninger om oplysninger og juridisk rådgivning eller generelle udtalelser om specifikke spørgsmål. Disse henvendelser arkiveres.

Klager følges op af en procedure (ikke nødvendigvis en ny procedure, da klager vedrørende lignende spørgsmål i nogle tilfælde behandles samlet i én procedure af tidsmæssige og procesøkonomiske årsager), hvorved sagen behørigt oplyses. De nødvendige undersøgelser gennemføres med andre ord for at fastlægge de faktiske omstændigheder, f.eks. ved at høre den enhed, klagen er rettet mod, og klagerne selv, som også kan anmode om at blive hørt af ombudsmanden.

Som resultat af denne procedure kan ombudsmanden fremsætte henstillinger, forslag, bemærkninger og andre alternative metoder til bilæggelse af tvister. I nogle tilfælde anmodes der om en prøvelse (fiscalização) af retsforskrifternes legalitet eller overensstemmelse med forfatningen.

Ud over at behandle klager fra borgere kan ombudsmanden også af egen drift indlede procedurer med henblik på at undersøge situationer, som denne får kendskab til ad forskellige kanaler, og som er omfattet af dennes kompetence.

Specialiserede menneskerettighedsorganer

  • Organisation til beskyttelse af børns rettigheder

Den nationale kommission til fremme og beskyttelse af børns og unges rettigheder (Comissão Nacional de Promoção dos Direitos e Proteção das Crianças e Jovens – CNPDPCJ)

CNPDPCJ koordinerer alle offentlige og private enheders, myndigheders og indsatsprogrammers arbejde for at fremme og beskytte børns og unges rettigheder. Den afgiver henstillinger og overvåger, støtter og fører tilsyn med arbejdet i udvalg til beskyttelse af børn og unge (Comissões de Proteção de Crianças e Jovens – CPCJ) i hele landet.

Disse udvalg er officielle ikkeretslige og selvstændige institutioner, som har til formål at fremme børns og unges rettigheder og forebygge eller gribe ind overfor situationer, som påvirker deres sikkerhed, sundhed, uddannelse eller generelle udvikling. Den offentlige anklagemyndighed (Ministério Público – MP) overvåger udvalgenes arbejde og vurderer lovligheden og grundlaget for deres afgørelser og prøver om nødvendigt disse ved domstolene.

Udvalgene arbejder i plenum eller i en begrænset sammensætning. Plenarudvalget (comissão alargada) har ansvaret for at gennemføre foranstaltninger til fremme af rettigheder og forebyggelse af farlige situationer for børn og unge.

Det begrænsede udvalg (comissão restrita) griber ind i situationer, hvor et barn eller et ungt menneske er i fare, især ved at: tage sig af og rådgive personer, der henvender sig til beskyttelsesudvalget, gennemføre indledende vurderinger af situationer, som beskyttelsesudvalget får kendskab til, undersøge sager og træffe afgørelse om anvendelsen af foranstaltninger til fremme og beskyttelse af rettigheder og revision heraf (bortset fra foranstaltninger, der indebærer godkendelsen af en bestemt person til adoption eller af en adoptionsinstitution).

Behandling af klager:

Enhver kan indgive oplysninger om en farlig situation direkte til CPCJ-udvalget pr. brev, telefon, fax eller e-mail eller ved personlig henvendelse til et udvalgskontor. Beskyttelsesudvalgene er ansvarlige for det kommunale område, hvor de er beliggende. Klik her for at se listen over beskyttelsesudvalg opdelt efter det område, hvor barnet bor. Link åbner i nyt vinduehttp://www.cnpcjr.pt/search.asp

CPCJ-indgreb kræver forældrenes samtykke og godkendelse og kan føre til gennemførelsen af følgende foranstaltninger:

  • støtte til forældrene
  • støtte til et andet familiemedlem
  • udpegelse af en egnet person som værge
  • støtte til et selvstændigt liv
  • anbringelse i familiepleje
  • anbringelse på en institution.

Fremme- og beskyttelsesforanstaltninger gennemføres i et almindeligt familiemiljø eller ved anbringelse afhængigt af deres karakter.

  • Ligestillingsorganer

Kommissionen for borgerskab og ligestilling mellem kønnene (Comissão para a Cidadania e a Igualdade de Género – CIG)

Kommissionen for borgerskab og ligestilling mellem kønnene er det nationale organ med ansvar for at fremme og opretholde princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder. Den har fokus på følgende områder: uddannelse i borgerskab, ligestilling mellem mænd og kvinder, beskyttelse af moder- og faderskab, fremme af midler til at lette kvinders og mænds lige deltagelse i forskellige dele af hverdagslivet, forening af kvinders og mænds arbejds-, privat- og familieliv, bekæmpelse af vold i hjemmet, kønsbaseret vold og menneskehandel samt støtte til ofre.

CIG er en central tjeneste direkte under staten og har forvaltningsmæssig autonomi. Den er en del af formandskabet for ministerrådet og hører under ministeren for borgerskab og ligestilling.

CIG er navnlig ansvarlig for at behandle klager vedrørende forskelsbehandling eller kønsbaseret vold og om nødvendigt afgive udtalelser og henstillinger til de involverede kompetente myndigheder eller enheder.

Behandling af klager:

CIG modtager klager vedrørende forskelsbehandling eller kønsbaseret vold pr. e-mail, via kommissionens Facebook-side eller pr. brev.

De modtagne klager analyseres og klassificeres af den interne tjeneste, som svarer klageren direkte via den samme kanal. Udtalelser og/eller henstillinger sendes til de berørte enheder, og/eller sagen overdrages til de kompetente myndigheder (f.eks. den offentlige anklagemyndighed, ASAE (Autoridade de Segurança Alimentar e Económica – fødevaresikkerheds- og økonomistyrelsen) eller ERC (Entidade Reguladora para a Comunicação Social – medietilsynsmyndigheden) med en kopi til de berørte enheder.

Den højtstående kommission for migration (Alto Comissariado para as Migrações – ACM)

[Kommissionen for ligestilling og bekæmpelse af racediskrimination (Comissão para a Igualdade e Contra a Discriminação Racial – CICDR)]

Den højtstående kommission for migration (ACM) er en offentlig institution, som fører tilsyn med de offentlige migrationspolitikker. Dens opgave er at bekæmpe alle former for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, etnisk oprindelse eller religion. Den har til opgave at modtage oplysninger om diskriminerende praksis og koordinere arbejdet i kommissionen for ligestilling og bekæmpelse af racediskrimination (CICDR).

CICDR er et uafhængigt rådgivende organ under ACM, som er specialiseret i bekæmpelse af racediskrimination. Den sigter mod at forebygge og forbyde enhver form for racediskrimination og at straffe handlinger, som krænker grundlæggende rettigheder eller forhindrer en offentlig myndighed, en tjeneste eller en fysisk person i at udøve økonomiske, sociale eller kulturelle rettigheder, fordi vedkommende tilhører en bestemt race, nationalitet eller etnicitet.

Behandling af klager:

Klager kan indgives til ACM eller direkte til CICDR pr. brev, fax, e-mail eller telefon. Der findes også en Link åbner i nyt vindueelektronisk klageformular på CICDR's websted.

Højkommissæren videresender klagen til det kompetente ministeriums generalinspektorat, som udarbejder en rapport efter undersøgelse af sagens faktiske omstændigheder. Rapporten forelægges det stående udvalg under kommissionen for ligestilling og bekæmpelse af racediskrimination, som afgiver en rådgivende udtalelse. På dette grundlag træffer højkommissæren for migration en afgørelse. Denne afgørelse kan omhandle en bøde på op til fem mindstelønninger for fysiske personer og op til ti mindstelønninger for offentlige enheder/virksomheder.

Kommissionen registrerer tilfælde af diskrimination og de tilsvarende sanktioner. Den offentliggør lovovertrædelser for at afskrække andre fra lignende handlinger og bevidstgøre offentligheden om ligestilling og forbud mod forskelsbehandling.

  • Databeskyttelsesorgan

Det nationale databeskyttelsesorgan (Comissão Nacional de Proteção de Dados – CNPD)

CNPD er et uafhængigt forvaltningsorgan under nationalforsamlingen (Assembleia da República). Dets rolle er at overvåge og føre tilsyn med behandlingen af personoplysninger i fuld overensstemmelse med menneskerettighederne, frihedsrettighederne og de forfatningssikrede og lovbestemte garantier. Databeskyttelsesorganet er den nationale myndighed for tilsyn med behandling af personoplysninger. CNPD samarbejder med datatilsynsmyndighederne i andre lande med henblik på at beskytte og sikre rettighederne for personer, der bor i udlandet.

Behandling af klager:

Klager og henvendelser vedrørende overtrædelse af loven om beskyttelse af personoplysninger bør rettes skriftligt til CNPD. Klager kan også indgives elektronisk ved brug af Link åbner i nyt vindueformularen på CNPD's websted. Indsenderens navn, adresse og underskrift skal anføres.

Når en klage er blevet registreret, undersøges den og forelægges et medlem af CNPD til indledende vurdering. Hvis den pågældende klage ikke er omfattet af CNPD's kompetence, eller der ikke kan træffes en afgørelse som følge af henvendelsens karakter, kan den vurderes eller videresendes af det pågældende medlem, som fik klagen tildelt.

CNPD træffer flertalsafgørelser, der er bindende, og som kan påklages og appelleres.

  • Andre specialiserede organer

Det nationale rehabiliteringsinstitut (Instituto Nacional para a Reabilitação, IP – INR, I.P.)

Det nationale rehabiliteringsinstitut er en integreret offentlig institution, som i dag hører under arbejds-, solidaritets- og socialsikringsministeriet, og som har forvaltningsmæssig autonomi og eget budget. Instituttet arbejder for at sikre lige muligheder for, bekæmpe forskelsbehandling af og styrke handicappede ved at fremme deres grundlæggende rettigheder.

Instituttet behandler klager vedrørende forskelsbehandling på grundlag af handicap, som er omhandlet i loven om forskelsbehandling. Forskelsbehandling er enhver form for handling, der krænker en grundlæggende ret eller forhindrer eller begrænser en persons udøvelse af en rettighed på grundlag af et handicap.

Behandling af klager:

En udførlig beskrivelse af den situation, der anses for diskriminerende, fremsendes til instituttet for at indlede en klageprocedure. Der findes en Link åbner i nyt vindueklageformular på webstedet, som kan indgives pr. e-mail.

I klagen angives klageren (fulde navn, ID-nummer eller personnummer, skatteydernummer, fulde adresse, telefonnummer eller andre kontaktoplysninger), og der gives en klar redegørelse for alle sagens faktiske omstændigheder. Eventuelle vidner angives med navn, adresse og kontaktoplysninger, og klagen underbygges af bilag, bevismaterialer eller dokumenter, der tilsiger, at en diskriminerende handling har fundet sted.

Når klagen er blevet indgivet, overdrages sagen til den kompetente forvaltningsmyndighed (generalinspektorater, tilsynsmyndigheder eller andre kompetente organer), som har kontrol- og/eller sanktioneringsbeføjelser før en retssag, hvor bevismaterialer indsamles, hvorefter sagen afsluttes, eller en bøde pålægges (sammen med yderligere sanktioner). En kopi af afgørelsen sendes til det nationale rehabiliteringsinstitut.

En diskriminerende handling kan føre til en bøde, der kan variere fra fem til 30 gange den månedlige mindsteløn, afhængigt af om overtrædelsen er begået af fysiske eller juridiske personer.

Afhængigt af overtrædelsens alvor og overtræderens strafskyldighed kan yderligere sanktioner pålægges, f.eks. beslaglæggelse af aktiver, forbud mod at drive erhverv eller aktiviteter, afslag på støtte eller ydelser fra de offentlige myndigheder, lukning af virksomheder og offentliggørelse af domme.

Kommissionen for ligestilling på arbejdsmarkedet (Comissão para a Igualdade no Trabalho e no Emprego – CITE)

CITE er et organ bestående af tre ligestillede organer med forvaltningsmæssig autonomi og status som selvstændig juridisk person. Kommissionen fremmer ligestilling og ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdspladsen, i ansættelsesforhold og under erhvervsuddannelse og samarbejder om anvendelsen af lovgivning og forpligtelser omhandlet i aftaler på dette område samt forpligtelser vedrørende beskyttelsen af forældreskab og foreningen af arbejdsliv med familie- og privatliv i den private sektor, den offentlige sektor og den kooperative sektor.

Dens opgaver omfatter navnlig behandling af modtagne klager eller situationer, som den har kendskab til, og som tyder på, at bestemmelserne om ligestilling og ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdspladsen, i ansættelsesforhold og under erhvervsuddannelse er blevet overtrådt. Den arbejder også for at sikre beskyttelsen af forældreskab og foreningen af arbejdsliv med familie- og privatliv, og den tilbyder information og retshjælp i denne forbindelse.

Behandling af klager:

Enhver kan indgive en klage over jobannoncer og andre metoder til rekruttering af medarbejdere, som ikke garanterer retten til ligestilling mellem mænd og kvinder, for så vidt angår adgangen til beskæftigelse.

Enhver arbejdstager kan indgive en klage i tilfælde af forskelsbehandling mellem mænd og kvinder, for så vidt angår adgangen til beskæftigelse, på arbejdspladsen og under erhvervsuddannelse.

Klager kan indgives pr. brev, fax eller e-mail. De kan også indgives pr. telefon via frikaldsnummer 800 204 684 eller på CITE's kontor efter forudgående aftale – tlf. 21 780 37 09

CITE skal indgive udtalelser, som bekræfter eller viser, at der forekommer praksis på arbejdsmarkedet, som er diskriminerende på grundlag af køn, til arbejdstilsynet, som kan indlede en forvaltningssag som beskrevet nedenfor.

Arbejdstilsynet (Autoridade para as Condições do Trabalho – ACT)

Arbejdstilsynet er en statslig tjeneste, som har til formål at fremme forbedringen af arbejdsforholdene på det portugisiske fastland ved at overvåge overholdelsen af arbejdsforskrifterne på det private arbejdsmarked og ved at fremme sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen inden for alle private sektorer.

Det overvåger også, at lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen overholdes inden for alle sektorer og i den offentlige centralforvaltnings afdelinger og organer (direkte, indirekte og lokale), herunder offentlige institutioner og procedurer for levering af personlige tjenester eller offentlige midler.

Der kan indgives klager over mangler på faciliteter eller manglende overholdelse af forskrifter, der er omfattet af arbejdstilsynets kompetence, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, tidsbegrænsede ansættelsesaftaler, manglende ligestilling og forskelsbehandling på arbejdspladsen, udstationering af arbejdstagere, varighed og tilrettelæggelse af arbejdstiden, kollektiv repræsentation af arbejdstagere, sort eller ulovligt arbejde, midlertidigt arbejde og immigranters arbejde.

Behandling af klager:

Enhver arbejdstager, medarbejderrepræsentant eller en anden berørt person kan indgive en klage/anmeldelse ved at udfylde den Link åbner i nyt vindueelektroniske formular på arbejdstilsynets websted.

Hvis den tilsynsførende under sit arbejde personligt og direkte (endda efter hændelsen) bekræfter eller dokumenterer en overtrædelse af forskrifterne, som er behæftet med bødestraf, udarbejdes der en officiel rapport. For overtrædelser, der ikke dokumenteres personligt, udarbejder den tilsynsførende en hændelsesrapport, som underbygges af de foreliggende beviser og navnene på mindst to vidner.

Når rapporten er blevet udarbejdet, underrettes den pågældende, som gives en frist på 15 dage til frivilligt at indbetale bøden, indgive et skriftligt svar med eventuel dokumentation og en liste over vidner eller give personligt møde for at blive hørt.

Undersøgelsen skal gennemføres inden for 60 dage. Denne frist kan forlænges med tilsvarende perioder i behørigt begrundede tilfælde.

Meget alvorlige overtrædelser af forskrifterne (contraordenação) eller gentagne alvorlige overtrædelser heraf, der er begået forsætligt eller ved grov forsømmelse, kan offentliggøres som en yderligere sanktion. Ved en gentagelse af ovennævnte overtrædelser kan yderligere sanktioner pålægges, f.eks. et midlertidigt forbud mod udøvelsen af visse aktiviteter, tilbagetrækning af retten til at deltage i auktioner eller offentlige udbud eller offentliggørelse af dommen, under hensyntagen til de skadelige virkninger for arbejdstageren eller de økonomiske virkninger for arbejdsgiveren.

Hvis overtrædelsen skyldes manglende opfyldelse af en forpligtelse, fritager betalingen af bøden ikke overtræderen fra opfyldelsen af denne forpligtelse, hvis dette stadig er muligt. Hvis overtrædelsen skyldes manglende betalinger, kan arbejdstilsynet ud over bøden beslutte, at de beløb, som arbejdstagerne har krav på, skal betales inden for samme frist som bøden.

Det portugisiske miljøagentur (Agência Portuguesa do Ambiente – APA)

Det portugisiske miljøagentur har til opgave at foreslå, udvikle og overvåge den integrerede og deltagerbaserede forvaltning af miljøpolitikker og politikker for bæredygtig udvikling koordineret med andre sektorpolitikker og i samarbejde med offentlige og private enheder, som arbejder hen imod det samme mål. Det arbejder for at opnå et højt niveau af miljøbeskyttelse og levere tjenester af høj kvalitet til borgerne. Det er også den nationale myndighed, som det påhviler at gennemføre systemet for miljømæssig ansvarlighed (regime de responsabilidade ambiental).

Miljøskade omfatter: i) skader på beskyttede arter og naturlige levesteder, ii) skader på vandmiljøet og iii) skader på landmiljøet.

Bemærkninger vedrørende miljøskader eller umiddelbar fare for sådanne skader kan indgives til agenturet, som kan anmodes om at træffe foranstaltninger. Den person, der indgiver klagen, bør altid indgive relevante data eller observationer, som de har til rådighed.

Behandling af klager:

Enhver individuel/berørt person kan indgive en anmodning om foranstaltninger (pedido de intervenção) pr. brev eller e-mail. En Link åbner i nyt vindueelektronisk klageformular findes også på agenturets websted.

Den kompetente myndighed undersøger anmodningen og meddeler de berørte parter, om den accepteres eller afslås. Hvis den kompetente myndighed konstaterer, at der foreligger en miljøskade, og tager den pågældende anmodning til følge, får operatøren meddelelse herom, så vedkommende kan tage stilling til, hvilke foranstaltninger der skal træffes.

Generalinspektoratet for landbrug, hav, miljø og fysisk planlægning (Inspeção-Geral da Agricultura, do Mar, do Ambiente e do Ordenamento do Território – IGAMAOT)

IGAMAOT er en central tjeneste direkte under staten, som har ansvaret for at kontrollere, revidere og føre tilsyn med afdelinger og organer inden for IGAMAOT's aktivitetsområde, for så vidt angår forvaltning, ledelse og formål. På områderne for fødevareregulering og -sikkerhed overvåger tilsynsmyndigheden støtte fra nationale fonde og EU-fonde. På områderne for miljø, fysisk planlægning og naturbevarelse sikrer den løbende overvågning og overholdelse af de gældende forskrifter.

Tilsynsmyndighedens arbejde omfatter den offentlige sektor og private aktører samt individuelle borgere i spørgsmål vedrørende miljølovgivning, fysisk planlægning og naturbevarelse samt modtagere af national eller europæisk støtte inden for landbrug og fiskeri.

IGAMAOT modtager klager vedrørende handlinger inden for dens område. Den griber ind i forhold med alvorlig potentiel risiko sammen med andre kompetente myndigheder, afhængigt af den rapporterede situation.

Behandling af klager:

Via e-desken på IGAMAOT's websted kan der indgives klager ved brug af den Link åbner i nyt vindueelektroniske formular. Der skal gives en detaljeret beskrivelse af den konstaterede situation samt klagerens navn og kontaktoplysninger. Klageren kan anmode om, at disse oplysninger hemmeligholdes, ved at markere det pågældende felt på formularen.

Klager, anmeldelser, indberetning af hændelser og andre anmodninger, der indgives til IGAMAOT, som indeholder materiale, som undersøges i forbindelse med en kontrol, fører til indledningen af en specifik forvaltningsprocedure, som gennemføres i overensstemmelse med forvaltningsloven.

Anonyme anmodninger behandles ikke, medmindre de er tilstrækkeligt begrundede eller dokumenterede.

Under forvaltningsproceduren fastsætter IGAMAOT en frist for besvarelse af dens anmodninger om oplysninger eller de berørte organers indgivelse af oplysninger.

Inden for rammerne af undersøgelsen kan der stadig træffes foranstaltninger over for de berørte enheder med henblik på at tilvejebringe oplysninger og beviser, som kan bruges til at afgøre, om der skal gennemføres en kontrol.

Når sagen er blevet undersøgt, og uanset kravet om en obligatorisk rapport til strafferetlige formål, udarbejdes der et begrundet forslag til den tilsynsførende, som beslutter, om sagen skal afsluttes, om den skal overvåges, om der skal træffes særlige foranstaltninger, eller om sagen skal henvises til ministeren med ansvar for IGAMAOT, som afgør, hvordan den skal behandles.

Generalinspektoratet for domstolene (Inspeção-Geral dos Serviços de Justiça – IGSJ)

IGSJ er en central tjeneste direkte under staten med forvaltningsmæssig autonomi, hvis opgave er at revidere, kontrollere og føre tilsyn med alle enheder, afdelinger og organer, der er underlagt justitsministeriet eller dets tilsyn eller regulering, herunder fængselsvæsenet, med henblik på at korrigere ulovlige forhold eller uregelmæssigheder og optimere tjenesternes funktionsmåde.

Der kan indgives klager over handlinger og undladelser, der anses for ulovlige, herunder navnlig forsinkelser i leveringen af offentlige tjenester, dårlig service, medarbejderes eller andre aktørers uhensigtsmæssige adfærd, dårlige forhold i institutioner og alle former for uregelmæssigheder eller mangler i tjenesternes funktionsmåde.

Behandling af klager:

Klager kan indgives uden særlige formaliteter på en af følgende måder: personligt, pr. brev eller pr. telefon, fax eller e-mail. Der findes en Link åbner i nyt vindueelektronisk formular til dette formål på IGSJ's websted.

Klager, indberetninger og anmeldelser indgivet personligt til IGSJ modtages af den inspektør (inspetor), der er indkaldt til dette formål.

Alle klager tildeles et sagsnummer. Klageren får meddelelse om sagsnummeret, som angives ved enhver henvendelse til IGSJ. Klagen kan eventuelt kombineres med en igangværende eller verserende kontrol- eller revisionsproces.

Klagere kan anmode IGSJ om oplysning om status for deres sag ad enhver kanal og med angivelse af sagsnummeret. Hvis klagen blev indgivet via IGSJ's websted, kan dets status spores ved brug af den adgangskode, der blev genereret ved den elektroniske indgivelse.

Anonyme klager behandles kun, hvis henvendelsen vurderes at være troværdig og detaljeret. Der gives ingen oplysninger til klageren om udfaldet af de gennemførte undersøgelser, og der gives ikke adgang til oplysninger om den pågældende sags status gennem IGSJ's websted, da adgang til disse oplysninger kræver, at brugeren har registreret sig.

Generalinspektoratet for indre anliggender (Inspeção-Geral da Administração Interna – IGAI)

IGAI er en uafhængig tjeneste til ekstern kontrol af politiets arbejde. Det hører ind under ministeriet for indre anliggender (Ministério da Administração Interna – MAI), og dets kompetence omfatter alle sikkerhedstjenester og -styrker (GNR (Guarda Nacional Republicana – nationalgarden), PSP (Polícia de Segurança Pública – det offentlige sikkerhedspoliti) og SEF (Serviço de Estrangeiros e Fronteiras – indvandringsmyndighederne)), som er underlagt dette ministerium. Det gennemfører revisioner af, kontroller af og tilsyn med disse organer på højt niveau, og det forsvarer borgernes rettigheder med særlig vægt på beskyttelse af menneskerettigheder og opretholdelse af den offentlige orden.

Enhver person (portugiser eller udlænding), grupper af personer, foreninger, virksomheder eller andre erhvervsorganer kan indgive en klage over handlinger og undladelser, der anses for ulovlige, herunder navnlig vedrørende krænkelser af borgeres grundlæggende rettigheder begået af medarbejdere i de organer, som er underlagt MAI. Sådanne krænkelser kan omfatte: forsinkelser i leveringen af offentlige tjenester, dårlig service, medarbejderes eller andre aktørers uhensigtsmæssige adfærd, dårlige forhold i institutioner og alle former for uregelmæssigheder eller mangler i tjenesternes funktionsmåde.

Behandling af klager:

Klager kan indgives uden særlige formaliteter på en af følgende måder: personligt, pr. brev eller pr. telefon, fax eller e-mail.

I klagen gives der en detaljeret fremstilling af det pågældende forhold, den ansvarlige person identificeres, og den præcise dato og det præcise tidspunkt angives (adresse, by og kommune), eventuelt ledsaget af et kort med angivelse af den omhandlede situation.

Hvis beviser ikke kan indgives sammen med fremstillingen, indgives de hurtigst muligt derefter.

IGAI sikrer, at alle klager, der er omfattet af dets kompetence, undersøges behørigt, og at alle identificerede klagere modtager et svar på deres henvendelse. Klagere kan anmode IGAI om oplysning om status for deres sag ved angivelse af sagsnummeret.

Anonyme klager behandles kun, hvis henvendelsen vurderes at være troværdig og detaljeret.

Generalinspektoratet for uddannelse og videnskab (Inspeção-Geral da Educação e Ciência – IGEC)

IGEC overvåger, at handlinger, der udføres af organer, afdelinger og agenturer under uddannelsesministeriet eller under den pågældende minister, er lovlige og i overensstemmelse med forskrifterne. Det overvåger, reviderer og fører tilsyn med førskoleinstitutioner og skoler på de primære, sekundære og højere uddannelsestrin. Dets kompetence omfatter særlige uddannelsesformer, undervisning, videnskab og teknologi uden for skoler samt ministeriets organer, afdelinger og agenturer.

IGEC's medarbejdere sikrer, forsvarer og fremmer borgernes legitime rettigheder og interesser samt rimelighed og retfærdighed inden for uddannelsessystemet. Ombudsmandens arbejde omfatter undersøgelse og behandling af klager fra brugere og aktører i uddannelsessystemet og kan indebære en efterforskning eller disciplinærforfølgelse.

Behandling af klager:

Klager kan indgives pr. brev, fax eller e-mail. Inden en klage indgives til IGEC, bør brugere eller aktører i uddannelsessystemet så vidt muligt drøfte situationen med de kompetente organer på den pågældende gruppe af skoler/enkeltstående skole, den pågældende videregående uddannelsesinstitution eller det pågældende organ.

Arbejdet gennemføres inden for IGEC's territoriale kontrolområder, som er ansvarlige for at behandle klager indgivet af brugere eller aktører i uddannelsessystemet og fastlægge den mest hensigtsmæssige procedure til behandling af klagen. De kan også gennemføre en indledende undersøgelse, der i det væsentlige har til formål at udpege genstanden for klagen og hurtigt og effektivt præcisere grundlaget for klagen. Hvis sådanne klager vedrører forhold, der er underlagt lederen af gruppen af skoler/den enkelte skole, rektoren/formanden/direktøren for den videregående uddannelsesinstitution eller generaldirektøren for skoler, gennem de regionale delegerede på uddannelsesområdet, henvises klager direkte til dem. Klager vedrørende uddannelses-forskningsorganer og -tjenester analyseres direkte af IGEC efter høring af de involverede parter.

Klager, der modtages af IGEC's hovedkontor, sendes til de territoriale kontrolområder, som fastlægger den mest hensigtsmæssige procedure.

Ledere af grupper af skoler/enkeltstående skoler og rektorer/formænd/direktører for videregående uddannelsesinstitutioner har disciplinære beføjelser over for undervisningspersonale, andet personale og studerende. Generaldirektøren for skoler har gennem de regionale delegerede på uddannelsesområdet disciplinære beføjelser over for skolegruppers/skolers administration og ledelse.

Hvis det ved en kontrol konstateres, at disciplinære forseelser har fundet sted, har generalinspektoratet beføjelse til at indlede den tilsvarende disciplinære procedure.

Klager, der modtages af hovedkontoret eller inden for de territoriale kontrolområder, vedrørende forhold i andre sektorer og/eller private enheder, som ikke er underlagt undervisnings- og videnskabsministeriet, henvises til den kompetente centrale, regionale eller lokale myndighed, og den berørte får meddelelse herom.

Generalinspektoratet for sundhed (Inspeção-Geral das Atividades em Saúde – IGAS)

Generalinspektoratet for sundhed er en central tjeneste direkte under staten, som skal sikre, at lovgivningen overholdes, og at der iagttages et højt teknisk niveau inden for alle sundhedsvæsenets områder af både sundhedsministeriets organer, af offentlige og private organer og af organer i den sociale sektor.

Alle uregelmæssigheder eller mangler i tjenesternes funktionsmåde kan anmeldes til IGAS, herunder f.eks. handlinger og undladelser, der anses for ulovlige, misbrug af penge eller offentlige midler, svig eller korruption, hindringer for eller manglende lighed i adgangen til sundhedspleje hos en bestemt udbyder eller institution, forsømmelse udvist af sundhedsmedarbejdere osv.

Hvis det anmeldte forhold ikke er omfattet af generalinspektoratets kompetence, videregives anmeldelser eller klager fra behørigt identificerede organer til det kompetente organ.

Behandling af klager:

Enhver person (portugiser eller udlænding), grupper af personer, foreninger, virksomheder eller andre erhvervsorganer kan indgive en klage pr. brev eller e-mail.

Klager/anmeldelser kan indgives på ethvert tidspunkt og skal være udførlige og begrundede, og der skal så vidt muligt gives detaljerede oplysninger om den pågældende person eller organisation, omstændighederne og de datoer og steder, hvor hændelserne fandt sted, oplysninger om de pågældende personer (navn og kontaktoplysninger) og information om, hvorvidt klagen/anmeldelsen er indgivet til et andet organ.

IGAS analyserer klager/anmeldelser, hvis tidspunktet, metoden og stedet for omstændighederne eller handlingerne, klageren og det potentielle ansvar anses for at være troværdig og detaljeret.

Klager/anmeldelser kan føre til en kontrol eller afklarende procedure i overensstemmelse med IGAS' forretningsorden. 
Enhver kontrol baseres på princippet om kontradiktorisk sagsbehandling. Det giver de berørte parter mulighed for at blive hørt, medmindre andet er fastsat ved lov, f.eks. sager, hvor det objektivt kan påvirke den strafferetlige efterforskning og tilvejebringelse af bevismateriale.

Behørigt identificerede personer får meddelelse om udfaldet af IGAS' indgriben.

Sundhedsstyrelsen (Entidade Reguladora da Saúde – ERS)

Sundhedsstyrelsen (ERS) er et uafhængigt offentligt organ, som har til opgave at regulere sundhedsinstitutioners aktiviteter, dvs. aktiviteterne på alle offentlige og private institutioner og institutioner inden for den sociale sektor, som betjener offentligheden på Portugals fastland, bortset fra apoteker.

Forskrifts- og tilsynsmyndighedens opgaver omfatter: behandling af klager fra brugere, udbydere og institutioner, gennemførelse af kontroller og revisioner af sundhedsudbyderes lokaler, undersøgelse af situationer, der berører brugeres rettigheder, gennemførelse af forvaltningssager og pålæggelse af sanktioner, udstedelse af instrukser, henstillinger og udtalelser samt gennemførelse undersøgelser af sundhedssystemets organisation.

Klager, der er omfattet af sundhedsstyrelsens kompetence, omfatter:

  • adgang til sundhedsydelser
  • forskelsbehandling
  • sundhedsydelsernes kvalitet
  • kvaliteten af den administrative bistand
  • brugernes rettigheder
  • ventetider i forbindelse undersøgelser
  • ventetider i forbindelse med aftaler
  • økonomiske spørgsmål
  • juridiske spørgsmål
  • institutionernes kvalitet.

Behandling af klager:

Brugere af sundhedsydelser kan indgive en klage ved hjælp af den klagebog (livro de reclamações), der skal forefindes på institutioner, hvor offentlige tjenester ydes, eller direkte til virksomheden eller tjenesteudbyderen/leverandøren efter hændelsen.

Der kan indgives en klage direkte til ERS pr. brev, telefonisk, personligt eller via onlineklagebogen, som findes på styrelsens websted på Link åbner i nyt vinduehttps://www.ers.pt/pages/50. ERS behandler klager, der indgives gennem onlineklagebogen, på præcis samme måde, som den behandler klager, der er indgivet via den traditionelle klagebog, som forefindes på sundhedsinstitutioner.

Hvis klageren har skrevet sin klage i sundhedsinstitutionens klagebog, kan institutionen sende ERS den kopi af klagen, der blev indgivet på tidspunktet for klagen (det blå ark). Institutionen har ti dage til at fremsende klagen til ERS.

Hvis brugeren retter sin klage direkte til udbyderen pr. brev (post) fax eller e-mail, kan vedkommende sende en kopi af det oprindelige dokument til ERS.

Efter modtagelse af klagen, anmoder ERS klageren om at indgive eventuelle dokumenter, vedkommende anser for relevante. Afhængigt af indholdet af klagen og de indgivne dokumenter træffer ERS de foranstaltninger, den finder nødvendige i overensstemmelse med de beføjelser, den er tildelt ved lov. Hvis en klage ikke er tilstrækkeligt identificeret eller troværdig, behandles den ikke. Hvis klagen ikke er omfattet af ERS' kompetence, underretter den klageren om, hvilket organ, der er rette myndighed, og oversender klagen til denne.

Generalinspektoratet for arbejds-, solidaritets- og socialsikringsministeriet (Inspeção-Geral do Ministério do Trabalho, Solidariedade e Segurança Social – IGMTSSS)

IGMTSSS er en tjeneste direkte under staten og en del af arbejds-, solidaritets- og socialsikringsministeriet (Ministério do Trabalho, Solidariedade e Segurança Social – MTSSS). Det fører tilsyn med ministeriets organer eller organer, der er underlagt ministeren.

IGMTSSS vurderer, om afdelinger og organer, der er underlagt ministeriet eller ministeren, administrerer i overensstemmelse med loven og forskrifterne, og evaluerer deres resultater og forvaltning via kontroller og revisioner. Det evaluerer kvaliteten af tjenester, der leveres til borgerne, og anbefaler ændringer og foranstaltninger til afhjælpning af konstaterede mangler og uregelmæssigheder.

Klager eller indberetninger vedrørende overtrædelser begået af organer underlagt ministeriets beføjelser, herunder institutioner, der tilhører Santa Casa da Misericórdia og private sociale solidaritetsinstitutioner, kan rettes til inspektoratet.

Behandling af klager:

Klager kan indgives pr. brev, pr. e-mail eller ved brug af en Link åbner i nyt vindueelektronisk formular på webstedet. Ud over at angive genstanden for klagen samt datoen for de faktiske omstændigheder bør klageren give en kort og klar beskrivelse af de hændelser, der ligger til grund for klagen.

Fødevaresikkerheds- og økonomistyrelsen (Autoridade de Segurança Alimentar e Económica – ASAE)

ASAE er den nationale forvaltningsmyndighed med ansvar for fødevaresikkerhed og overvågning af økonomien. ASAE er ansvarlig for at vurdere og gøre opmærksom på risici i fødevarekæden og regulere økonomiske aktiviteter i fødevaresektoren og andre sektorer ved at overvåge overholdelsen af de forskellige forskrifter.

Alle leverandører af varer eller tjenesteudbydere, som udfører deres aktiviteter på et fast, permanent, fysisk sted, som har direkte kontakt med offentligheden, og som leverer varer eller tjenesteydelser i Portugal, skal have en klagebog.

Behandling af klager:

Hvis en kunde ikke er fuldstændig tilfreds med leveringen af en tjenesteydelse eller købet af et produkt, kan vedkommende anmode om at få udleveret klagebogen og forklare årsagen til utilfredsheden deri. Tjenesteudbydere skal sende de oprindelige klageformularer til ASAE inden for ti hverdage.

Ulovlige handlinger kan også rapporteres via en Link åbner i nyt vindueelektronisk formular, som findes på ASAE's websted, og som kan vedrøre overtrædelser af administrative forskrifter eller strafbare forhold, som er omfattet af denne styrelses kompetence.

Hvis den anmeldte ulovlige handling ikke er omfattet af ASAE's kompetence, henvises klagen til den kompetente myndighed.

Klagen skal være udførlig og begrundet og så vidt muligt indeholder detaljerede oplysninger om de faktiske omstændigheder og det organ, der klages over, stedet for hændelsen (adresse og/eller andre referencepunkter), begrundelsen for klagen og andre relevante spørgsmål. Hvis en rapport indgives anonymt, kan yderligere oplysninger ikke indgives senere.

Efter modtagelsen af klagen og eventuelle bemærkninger, iværksætter ASAE den relevante procedure, hvis klagens omstændigheder tilsiger, at der foreligger en overtrædelse af en specifik bestemmelse. Hvis dette ikke er tilfældet, meddeler ASAE dette til leverandøren eller tjenesteudbyderen, så disse kan indgive de bemærkninger, de finder passende, inden for en frist på ti arbejdsdage.

Når ASAE har analyseret indholdet af bemærkningerne og indholdet af klagen, kan den videresende klagen til et andet organ med kompetence på området eller foreslå, at behandlingen af klagen afsluttes, hvis sagen ikke er begrundet.

Hvis analysen af de omstændigheder, der redegøres for i klagen, fører til en retssag, og når alle de nødvendige tiltag for at afhjælpe situationen er truffet, informerer ASAE klageren skriftligt (hvis vedkommende er behørigt identificeret) om de procedurer eller foranstaltninger, der er blevet eller vil blive truffet i anledning af klagen.

Andre organer

Socialforsikringsinstituttet (Instituto da Segurança Social I.P. – ISS)

Socialforsikringsinstituttet er en offentlig institution med en særlig retlig status. Den er under indirekte statslig forvaltning og har forvaltningsmæssig og finansiel selvstændighed, og den har sit eget budget.

Den er ansvarlig for at sikre, at der indrømmes retsbeskyttelse (proteção jurídica). Retsbeskyttelse tilkommer personer og non-profit-enheder, som ikke selv kan betale omkostningerne i forbindelse med retssager i tilfælde af afskedigelse, skilsmisse, udsættelse, beslaglæggelse osv. eller udenretlige procedurer i tilfælde af skilsmisse ved gensidigt samtykke.

Retsbeskyttelse omfatter:

juridisk rådgivning – bistand fra en advokat vedrørende tekniske forhold vedrørende den lov, der finder anvendelse på specifikke spørgsmål eller konkrete sager, hvor legitime personlige interesser eller rettigheder er blevet eller risikerer at blive krænket (gælder ikke for non-profit-enheder)

retshjælp – udnævnelse af en advokat og betaling af dennes salær eller betaling af en beskikket forsvarer (betegnelsen for en advokat for en tiltalt i straffe- eller forvaltningssager), fritagelse for sagsomkostninger eller mulighed for ratebetaling og udpegelse af en foged (det er altid en embedsmand ved retten, der udfører funktionen som foged).

Følgende har ret til retsbeskyttelse:

  • portugisiske borgere og EU-borgere
  • udlændinge og statsløse med gyldig opholdstilladelse i en EU-medlemsstat
  • udlændinge uden en gyldig opholdstilladelse i en EU-medlemsstat, hvis lovene i deres oprindelsesland giver portugisiske borgere den samme ret
  • personer, der bor eller opholder sig i en anden EU-medlemsstat end den medlemsstat, hvor sagen skal føres (grænseoverskridende tvister).
  • Non-profit-enheder har kun ret til retshjælp i form af fritagelse for retsgebyrer og andre sagsomkostninger, betaling af advokatsalærer, betaling af den beskikkede forsvarers salærer og udpegelse af en foged (agente de execução).

Alle de personer, der er nævnt ovenfor, skal godtgøre, at de ikke er i stand til at betale omkostningerne i forbindelse med sagsanlægget, advokatsalærer osv.

Efter portugisisk lovgivning anses personer, som på grundlag af deres husstands indkomst, aktiver og løbende udgifter ikke objektivt er i stand til at betale sagsomkostningerne, for at være økonomisk trængende.

Formularer til ansøgning om retshjælp udleveres gratis på alle socialforsikringsinstituttets kontorer eller findes i Link åbner i nyt vindueelektronisk format på socialforsikringsinstituttets websted.

Ansøgningen kan indgives personligt eller sendes med post til et af socialforsikringsinstituttets kontorer (vedlagt alle nødvendige dokumenter).

En person kan undersøge, om vedkommende har ret til retsbeskyttelse, via retsbeskyttelsessimulatoren, som findes i højre kolonne på følgende webadresse: Link åbner i nyt vinduehttp://www.seg-social.pt/calculo-do-valor-de-rendimento-para-efeitos-de-proteccao-juridica

Yderligere oplysninger findes på siden Anlæggelse af en retssag – Retshjælp.

Kommissionen for beskyttelse af ofre for forbrydelser (Comissão para a Proteção das Vítimas de Crimes)

Kommissionen for beskyttelse af ofre for forbrydelser er justitsministeriets organ med ansvar for at modtage, analysere og træffe afgørelse vedrørende krav om offentlig erstatning, der indgives af ofre for forbrydelser og vold i hjemmet.

Forpligtelsen til at betale erstatning påhviler den person, der begik forbrydelsen, men i nogle tilfælde kan staten påtage sig at betale erstatningen, hvis lovovertræderen ikke kan betale den, eller erstatningen ikke kan inddrives inden for en rimelig tidsramme, og skaden har medført en betydelig forringelse af ofrets levestandard og livskvalitet.

Et erstatningskrav kan indgives op til et år fra datoen for forbrydelsen og efter en straffesag op til et år efter den endelige dom i sagen. Ofre, som var mindreårige på tidspunkt for forbrydelsen, kan fremsætte et erstatningskrav op til et år, efter de er blevet myndige.

Kravet skal fremsættes ved brug af den relevante formular, som kan rekvireres fra kommissionens kontor eller APAV's kontorer til støtte for ofre. Der findes også en Link åbner i nyt vindueelektronisk formular på kommissionens websted.

Ofret er fritaget for enhver form for omkostninger eller udgifter i forbindelse med fremsættelse af kravet, og de fornødne dokumenter og attester kan også indhentes uden omkostninger.

Hvis forbrydelsen blev begået på en anden EU-medlemsstats område, kan kravet om erstatning fra den pågældende stat indgives til kommissionen for beskyttelse af ofre for forbrydelser, hvis ofret har sit sædvanlige opholdssted i Portugal.

Sidste opdatering: 15/05/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Grundlæggende rettigheder - Rumænien

Nationale domstole

Ombudsmand

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Andre særlige organer

Nationale domstole

Afhængigt af det retsområde for den retsakt, som har resulteret i krænkelse af en persons rettigheder (dvs. civilret, strafferet, forvaltningsret osv.) kan den pågældende person enten indbringe sagen direkte for domstolene, normalt ved at anlægge et civilt søgsmål, eller for andre offentlige institutioner i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i ved lov.

På det strafferetlige område kan en person, hvis rettigheder er blevet krænket af en handling, der er omfattet af straffeloven, enten anmelde sagen til politiet eller til den offentlige anklager, hvorefter der rejses en straffesag i overensstemmelse med proceduren for sådanne sager.

I forvaltningsretlige sager kan en person, der mener, at vedkommendes rettigheder eller legitime interesser er blevet krænket af en offentlig myndighed som følge af en forvaltningsakt eller manglende behandling af en ansøgning inden for den lovbestemte frist, i medfør af lov nr. 554/2004 indbringe sagen for den kompetente forvaltningsdomstol med henblik på ophævelse af den pågældende forvaltningsakt, anerkendelse af den hævdede ret eller legitime interesse og afhjælpning af den lidte skade. På samme måde kan en person, der anser sine rettigheder eller legitime interesser krænket i kraft af en individuel forvaltningsakt, der er truffet vedrørende et andet retssubjekt, også indbringe sagen for forvaltningsdomstolen. Normalt skal den pågældende, før sagen indbringes for den kompetente forvaltningsdomstol, gennemgå en indledende procedure (beskrevet i artikel 7 i lov nr. 554/2004), der består i at anmode om fuld eller delvis ophævelse af retsakten ved den offentlige myndighed, som har udstedt retsakten, eller dennes overordnede myndighed (hvis en sådan findes).

Den kompetence, der ligger hos domstolene og de andre institutioner, som er beskrevet ovenfor, er fastsat i de gældende retsakter (f.eks. den civile retsplejelov, strafferetsplejeloven og lov nr. 554/2004).

Som hovedregel føres sager ved domstolene i overensstemmelse med den almindelige lovgivning, men med visse særtræk afhængigt af retsområde (yderligere oplysninger findes på Link åbner i nyt vinduehttp://portal.just.ro/SitePages/ghid.aspx (kun på rumænsk)).

Kontaktoplysninger for domstole og øvrige oplysninger findes på Link åbner i nyt vinduePortalul instanțelor de judecată [den rumænske domstolsportal] (kun på rumænsk).

Ombudsmand

OMBUDSMANDEN (AVOCATUL POPORULUI)

Hovedkontorets adresse:

Strada Eugeniu Carada nr. 3

Sektor 3
Bukarest

Kort: Link åbner i nyt vinduehttp://www.avp.ro/locatie.jpg

Hovedkontorets kontaktoplysninger:

Telefonnummer til ekspeditionscenter: (+40) (0)21 3127134
Omstillingsbord: (+40) (0)21 3129462
E-mail: Link åbner i nyt vindueavp@avp.ro
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.avp.ro/

Træffetid:

Mandag til torsdag kl. 9.00-16.00 og fredag kl. 9.00-12.00, hvor det er muligt at træffe specialiserede medarbejdere (rådgivere og sagkyndige). Borgere, som ønsker det, kan også komme til at tale med Ombudsmanden og viceombudsmændene.

Adresser på de regionale kontorer:

Den rumænske Ombudsmands regionale kontorer

Oversigt over institutionen (retsgrundlag, præsentation, organisation, opgaver, klager, procedurer)

Link åbner i nyt vinduehttp://www.avp.ro/index.php?option=com_content&view=article&id=67&Itemid=161&lang=ro-ro

Standardklageformular:

Link åbner i nyt vinduehttp://www.avp.ro/index.php?option=com_content&view=article&id=166&Itemid=123&lang=ro

De vigtigste bestemmelser vedrørende Ombudsmanden findes i:

  • artikel 58-60, artikel 65, stk. 2, artikel 146, litra a) og d), i Rumæniens forfatning
  • lov nr. 35/1997 om ombudsmandsinstitutionens opbygning og funktion, som offentliggjort på ny i Rumæniens statstidende, del I, nr. 844, af 15. september 2004, som efterfølgende ændret og suppleret
  • bekendtgørelse om ombudsmandsinstitutionens opbygning og funktion, som offentliggjort på ny i Rumæniens statstidende, del I, nr. 922, af 11. oktober 2004, som ændret ved Deputeretkammerets og Senatets beslutning nr. 6/2007, offentliggjort i Rumæniens statstidende nr. 445 af 29. juni 2007
  • lov nr. 554/2004 om forvaltningsretlige appeller, offentliggjort i Rumæniens statstidende, del I, nr. 1154, af 7. december 2004, som ændret
  • lov nr. 202/2010 om visse foranstaltninger til fremskyndelse af afviklingen af retssager, offentliggjort i Rumæniens statstidende, del I, nr. 714, af 26. oktober 2010, som ændret og suppleret.

Formål med oprettelse og karakteristika:

  1. Ombudsmandsinstitutionen har til formål at beskytte fysiske personers rettigheder og friheder i deres forbindelser med offentlige myndigheder.
  2. Ombudsmanden er en selvstyrende offentlig myndighed, der er uafhængig af andre offentlige myndigheder.
  3. Institutionen har sit eget budget, der indgår som en integreret del af statsbudgettet.
  4. Den erstatter ikke andre offentlige myndigheder i udøvelsen af sine opgaver.
  5. Ombudsmanden må ikke være underlagt noget imperativt eller repræsentativt mandat, og ingen må tvinge Ombudsmanden til at følge bestemte anvisninger eller påbud.
  6. Ombudsmandens hverv er offentligt, men han kan på anmodning fra personer, hvis rettigheder og friheder er blevet krænket, eller af berettigede grunde vælge at hemmeligholde visse dele af sit arbejde.
  7. Ombudsmanden varetager sine opgaver af egen drift eller efter anmodning fra fysiske personer, virksomheder, foreninger eller andre juridiske personer. Der kan indgives klager uanset statsborgerskab, alder, køn, politisk tilhørsforhold eller religiøs overbevisning.

Viceombudsmændene

Ombudsmanden bistås af en række viceombudsmænd med speciale inden for følgende områder:

  1. menneskerettigheder, lige muligheder for mænd og kvinder, religioner og nationale mindretal
  2. børns, familiers, unges, pensionisters og handicappedes rettigheder
  3. forsvaret, retssystemet, politiet, fængsler
  4. ejendomsret, arbejdsmarked, social sikring, skatter og afgifter.

Hvem kan klage til Ombudsmanden og hvorfor?

1. Retsakter og handlinger, der kan indbringes en klage over

Offentlige myndigheders forvaltningsakter eller handlinger, der resulterer i krænkelse af fysiske personers rettigheder og friheder, kan gøres til genstand for en klage.

Retsakter udstedt af selvstændige offentlige organer indgår ved lov også i kategorien af forvaltningsakter, som falder ind under Ombudsmandens ansvarsområde.

Offentlige forvaltningsorganers manglende handlinger og forsinket udstedelse af retsakter behandles også som forvaltningsakter.

Følgende falder ikke ind under Ombudsmandens ansvarsområde og afvises uden begrundelse, hvis der klages over dem:

  • retsakter udstedt af Deputeretkammeret, Senatet eller Parlamentet
  • retsakter udstedt og handlinger foretaget af deputerede og senatorer
  • retsakter udstedt og handlinger foretaget af Rumæniens præsident
  • retsakter udstedt og handlinger foretaget af regeringen med undtagelse af love og bekendtgørelser
  • retsakter udstedt og handlinger foretaget af forfatningsdomstolen
  • retsakter udstedt og handlinger foretaget af formanden for det lovgivende råd
  • retsakter udstedt og handlinger foretaget af en domsmyndighed.

2. Hvem kan indgive en klage til Ombudsmanden?

Enhver fysisk person, uanset statsborgerskab, alder, køn, politisk tilhørsforhold eller religiøs overbevisning kan indgive en klage til Ombudsmanden.

3. Ombudsmandsinstitutionen opfylder sin forpligtelse til at beskytte borgernes rettigheder og friheder i deres forbindelser med offentlige myndigheder:

  • på anmodning fra den forurettede
  • af egen drift.

4. Betingelser for accept og behandling af en klage

  • Den skal være skriftlig og kan sendes pr. post, e-mail eller fax. Den kan også indgives ved personligt fremmøde eller gennem en fuldmægtig (som vil blive bedt om at afgive sine identifikationsoplysninger) på institutionens hovedkontor eller på et af dens regionalkontorer, enten i forbindelse med et møde med en af institutionens medarbejdere eller i kontorets administration.
  • Klageren kan, hvis der er rimelig grund til det, få lov til at fremsætte sin klage mundtligt eller via ekspeditionstjenesten. Klagen transskriberes på en standardblanket af en relevant medarbejder.
  • Den skal underskrives af klageren.
  • Den skal indeholde:
    • fuldstændige identifikationsoplysninger på den person, hvis borgerlige rettigheder og friheder angiveligt er blevet krænket (efternavn, fornavn og bopæl)
    • oplysninger om den lidte skade (de krænkede rettigheder og friheder, de handlinger, der klages over, samt en beskrivelse af disse)
    • oplysninger om den pågældende forvaltningsmyndighed eller offentligt ansatte
    • dokumentation for forvaltningsorganets forsinkede eller manglende behandling af sagen inden for den i lovgivningen fastsatte frist
    • en obligatorisk angivelse af, klagens status, navnlig om den er genstand for en verserende retssag
    • oplysninger til identifikation af offentlige myndigheder, som tidligere har været inddraget i sagen
    • dokumenter, der kan underbygge klagen.
  • En klage indgivet til Ombudsmanden er fritaget for stempelafgift.

5. Tilfælde, hvor en klage ikke kan behandles:

  • hvis en klages genstand ikke henhører under Ombudsmandens kompetence
  • anonyme klager (registreres ikke) eller klager, der indgives på vegne af en anden person uden dennes samtykke
  • klager, der indgives senere end ét år efter tidspunktet for den påståede krænkelse eller det tidspunkt, hvor den berørte person blev underrettet om den påstående krænkelse
  • klager, der er åbenlyst ubegrundede, kan afvises på et berettiget grundlag.

6. Arbejdsmetoder i forbindelse med behandling af klager:

  • Undersøgelser – Ombudsmanden er berettiget til at iværksætte sine egne undersøgelser, at rekvirere oplysninger eller dokumenter, som er nødvendige for undersøgelsen, hos offentlige forvaltningsmyndigheder, at udspørge og indhente udtalelser fra ledelsen hos offentlige forvaltningsmyndigheder og fra offentligt ansatte, som kan videregive oplysninger, der er nødvendige for behandlingen af en klage.
  • Henstillinger – Ombudsmanden kommer med henstillinger i forbindelse med udførelsen af sine opgaver. Gennem disse henstillinger underretter Ombudsmanden de pågældende offentlige forvaltningsmyndigheder om, at deres forvaltningsakter eller handlinger er retsstridige.
  • Særlige rapporter – Hvis Ombudsmanden som led i undersøgelserne konstaterer mangler i lovgivningen, alvorlige tilfælde af korruption eller manglende overholdelse af de nationale love, indsender han en rapport med resultaterne af undersøgelserne til formændene for de to kamre i Parlamentet eller til premierministeren, hvis det er relevant.
  • Ekspeditionskontoret – På både Ombudsmandens hovedkontor og de 14 regionalkontorer findes der en ekspeditionstjeneste (Tlf.: 021 312 7134 [hovedkontor] Link åbner i nyt vinduehttp://www.avp.ro/linkuri/birouriteritoriale.pdf). Der er åbent for telefonisk henvendelse fra borgere på følgende tidspunkter: Mandag til torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 9.00-14.00
  • Møder – med deltagelse af specialiserede medarbejdere fra institutionen. Borgere kan også få et møde med Ombudsmanden alene eller med viceombudsmændene i overensstemmelse med reglerne for ombudsmandsinstitutionens opbygning og funktion eller med repræsentanter fra regionalkontorerne.

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Ombudsmanden for børns rettigheder

DEN NATIONALE MYNDIGHED FOR BESKYTTELSE AF BØRN OG ADOPTION (AUTORITATEA NAȚIONALĂ PENTRU PROTECȚIA COPILULUI ȘI ADOPȚIE)

Adresse:

Bulevardul G-ral Gheorghe Magheru nr. 7

Sektor 1

010322 Bukarest

Kontaktoplysninger:

Tlf.: (+40) (0)21 3153633, (+40) (0)21 3153630, (+40) (0)21 3100789, (+40) (0)21 3100790
Fax: (+40) (0)21 3127474
E-mail: Link åbner i nyt vindueoffice@anpfdc.ro
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.copii.ro/?lang=en

Åbent for offentligheden:

Mandag til torsdag: Kl. 8.30-16.30

Fredag: Kl. 8.30-14.00

Adoptionskontoret: Tirsdag og torsdag:Kl. 9.00-12.00

Oversigt over institutionen (retsgrundlag, præsentation, organisation, opgaver og typer af tjenester):

Link åbner i nyt vinduehttp://www.copii.ro/despre-noi/misiune/,
Link åbner i nyt vinduehttp://www.copii.ro/activitate/sistemul-de-protectie-a-copilului/prezentare-generala/.

Generaldirektoratet for Beskyttelse af Børn er et specialiseret direktorat under Den Nationale Myndighed for Beskyttelse af Børns Rettigheder og Adoption.

Opgaver:

  • udarbejder og begrunder programmer til beskyttelse af familier og forebyggelse og bekæmpelse af vold i hjemmet samt beskyttelse og fremme af børns rettigheder
  • overvåger, at børns rettigheder overholdes, og kommer med anbefalinger til de centrale eller lokale myndigheder om at træffe nødvendige foranstaltninger
  • registrerer centralt og sammenfatter information om overholdelse af principperne og reglerne i FN's konvention om børns rettigheder, som ratificeret ved lov nr. 18/1990, som offentliggjort på ny og efterfølgende ændret, og træffer de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre anbefalingerne fra Udvalget for Børns Rettigheder
  • koordinerer og leder på metodologisk vis det arbejde, der udføres af tjenester, som har til formål at forhindre, at børn bliver skilt fra deres forældre, og tjenester til særlig beskyttelse af børn, samt det arbejde, der udføres af forskellige børnebeskyttelsesudvalg
  • udarbejder normer, detaljerede regler og arbejdsprocedurer for tjenester, der skal forhindre, at børn bliver skilt fra deres forældre, tjenester, der sikrer særlig beskyttelse af børn og unge, tjenester til beskyttelse af familier og ofre for vold i hjemmet samt tjenester for personer, som har udøvet vold
  • udarbejder principper og vurderingskriterier for udstedelse af licenser til tjenester, der har til formål at forhindre, at børn bliver skilt fra deres forældre, tjenester til særlig beskyttelse af børn og unge og tjenester for ofre for vold i hjemmet, samt udsteder licenser til disse tjenester
  • koordinerer og leder på metodologisk vis det arbejde, der udføres for at støtte familier og ofre for vold i hjemmet, og de tjenester, som disse personer tilbydes.

Ligestillingsorgan

NATIONALRÅDET FOR BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING (CONSILIUL NAȚIONAL PENTRU COMBATEREA DISCRIMINĂRII - CNCD)

Hovedkontorets adresse:

Piata Valter Maracineanu nr. 1-3, Sektor 1, 010155 Bukarest

Tlf.: (+40) (0)21 3126578; (+40) (0)21 3126579
Fax: (+40) (0)21 3126585
E-mail: Link åbner i nyt vinduesupport@cncd.org.ro
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.cncd.org.ro/

Åbent for offentligheden:

Mandag til torsdag: Kl. 8.00-16.30. Fredag: Kl. 8.00-14.00

Adresser på regionalkontorerne og forskningscentret:

Link åbner i nyt vinduehttp://www.cncd.org.ro/contact/

Oversigt over institutionen (retsgrundlag, præsentation, organisation, opgaver, klager og procedurer):

Link åbner i nyt vinduehttp://www.cncd.org.ro/ ,
Link åbner i nyt vinduehttp://www.cncd.org.ro/profil/,
Link åbner i nyt vinduehttp://www.cncd.org.ro/organizare/

Retsgrundlag:

Nationalrådet for Bekæmpelse af Forskelsbehandling opererer i henhold til Link åbner i nyt vinduebekendtgørelse nr. 137/2000, som offentliggjort på ny, om forebyggelse og sanktionering af alle former for forskelsbehandling

Præsentation af institutionen:

Nationalrådet for Bekæmpelse af Forskelsbehandling (CNCD) er en selvstyrende statslig myndighed under Parlamentet, som varetager opgaver, der har til formål at bekæmpe forskelsbehandling. Rådet er garant for, at princippet om ikkeforskelsbehandling i henhold til gældende rumænsk lovgivning og de internationale aftaler, som Rumænien har undertegnet, overholdes og anvendes. Nationalrådet for Bekæmpelse af Forskelsbehandling opererer i henhold til bekendtgørelse nr. 137/2000, som offentliggjort på ny, om forebyggelse og sanktionering af alle former for forskelsbehandling.

1. Hvad skal en klage indeholde?

En klage skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

  • for- og efternavn på den person, der indgiver klagen
  • den adresse, som klageren ønsker at få svaret sendt til, og den adresse, hvorpå CNCD kan kontakte klageren for at få yderligere oplysninger til brug ved behandlingen af sagen
  • det telefonnummer, som klageren kan kontaktes på, hvis der skal indhentes yderligere oplysninger
  • selve klagen, der skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de påståede tilfælde af forskelsbehandling
  • identifikationsoplysninger på den person, der anklages for at have udøvet forskelsbehandling (adresse, evt. telefonnummer osv.). Oplysningerne er nødvendige for at kunne indkalde den pågældende til en samtale med CNCD's formandskab eller for at kunne indhente yderligere oplysninger.

2. Hvad sker der, når en klage er indgivet?

Klagen registreres og videregives til formandskabet med henblik på en afgørelse. En klage kan indbringes for CNCD inden for ét år efter det tidspunkt, hvor den påståede forskelsbehandling fandt sted, eller det tidspunkt, hvor den berørte person blev underrettet herom. Den person, der angiveligt har været udsat for forskelsbehandling, kan anmode en domstol om at få rådet bod på følgerne af forskelsbehandlingen og om at få genoprettet den situation, der eksisterede før forskelsbehandlingen. En klage skal være afgjort inden for 90 dage.

Formandskabet undersøger, om der har fundet forskelsbehandling sted, ved at indkalde parterne til et møde. Dette skal ske på en sådan måde, at det sikres, at parterne bekræfter modtagelsen af indkaldelsen. En klage kan afgøres, selv om en eller flere parter ikke møder op. For at sikre, at afgørelsen bliver truffet på et korrekt grundlag, kan det være nødvendigt at iværksætte yderligere undersøgelser, herunder at høre parternes forklaringer.

Det er klageren, der skal bevise, at der foreligger diskriminerende handlinger, mens den person, der anklages for forskelsbehandlingen, skal godtgøre, at de pågældende handlinger ikke er et udtryk for forskelsbehandling.

Formandskabets afgørelse meddeles skriftligt, senest 15 dage efter at den er truffet på formandskabets møde. Parterne kan anfægte formanskabets afgørelse ved at indbringe sagen for en domstol senest 15 dage efter datoen for modtagelsen. Begge parter er fritaget for at betale stempelafgift.

3. Hvilke sanktioner pålægges ved forskelsbehandling?

Forskelsbehandling kan straffes med:

  • en advarsel
  • en bøde på mellem 1 000 og 30 000 RON, hvis forskelsbehandlingen vedrører en fysisk person
  • en bøde på mellem 2 000 og 100 000 RON, hvis forskelsbehandlingen vedrører en gruppe af personer eller et samfund.

DET NATIONALE AGENTUR FOR ROMAER

(AGENȚIA NAȚIONALĂ PENTRU ROMI – ANR)

Kontaktoplysninger:

Str. Splaiul Independentei nr. 202, 8. sal, værelse 23, Sektor 6, Bukarest

Tlf.: (+40) (0)21 3113048
Fax: (+40) (0)21 3113047
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@anr.gov.ro.
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.anr.gov.ro/

Kontaktoplysninger for regional- og amtskontorer:

Link åbner i nyt vinduehttp://www.anr.gov.ro/index.php/contact

Oversigt over institutionen (mission, struktur, resultater):

Link åbner i nyt vinduehttp://www.anr.gov.ro/

Retsgrundlag:

Bekendtgørelse nr. 78/2004 om oprettelse af Det Nationale Agentur for Romaer, godkendt som ændret ved lov nr. 7/2005

Som led i udøvelsen af de funktioner, der er fastlagt i artikel 3 i beslutning nr. 1703/2004 om Det Nationale Agentur for Romaers opbygning og funktion, som efterfølgende ændret og suppleret, varetager institutionen følgende primære opgaver:

  • udarbejder regeringens politik og strategi med hensyn til beskyttelse af romamindretallet sideløbende med andre lovbestemte opgaver, som ligger inden for institutionens arbejdsområde
  • arrangerer og afholder kurser om bekæmpelse af forskelsbehandling af romaer for personer ansat i den offentlige central- og lokalforvaltning
  • godkender lovforslag og andre retsakter, som vedrører romamindretallets rettigheder og pligter
  • overvåger anvendelsen af nationale og internationale retsakter vedrørende beskyttelse af romamindretallet
  • modtager og behandler anmodninger og henvisninger fra institutioner, organisationer og fysiske personer og fremsætter ekspertudtalelser
  • udvikler et informations-, uddannelses- og ekspertrådgivningssystem for romamindretallet
  • analyserer og vurderer de mulige diskriminerende virkninger af gældende bestemmelser og love som led i en aktiv indsats for at forbedre den gældende lovgivning.

Det Nationale Agentur for Romaer

  • samarbejder med ministerier og myndigheder inden for den offentlige central- og lokalforvaltning, med andre offentlige institutioner og med fysiske og juridiske personer
  • samarbejder med mellemstatslige og ikkestatslige organisationer i Rumænien og i udlandet
  • drager fordel af ekspertrådgivning og bistand i Rumænien og i udlandet og af uddannelse og videreuddannelse af agenturets medarbejdere inden for de tildelte budgetmidler eller andre økonomiske midler, som er fremskaffet i Rumænien eller i udlandet som fastsat i loven
  • iværksætter, deltager i og fremmer aktiviteter, projekter og sektorspecifikke programmer i samarbejde med specialiserede ikkestatslige institutioner og organisationer med henblik på at forbedre romaernes situation.

DEN NATIONALE MYNDIGHED FOR HANDICAPPEDE (AUTORITATEA NATIONALĂ PENTRU PERSOANELE CU DIZABILITĂȚI)

Hovedkontorets adresse:

Calea Victoriei nr. 194

Bukarest

Kontaktoplysninger:

Tlf.: (+40) (0)21 2125438; (+40) (0) 21 2125439; (+40) (0)21 3220976; (+40) (0)21 3226303; (+40) (0)213226304; (+40) (0)21 3207155
Fax: (+40) (0)21 2125443
E-mail: Link åbner i nyt vindueregistratura@anph.ro

Åbent for offentligheden:

Mandag til fredag: Kl. 9.00-16.00 (for telefonisk henvendelse)

Oversigt over institutionen (struktur, opgaver, regler for opbygning og funktion):

Link åbner i nyt vinduehttp://www.mmuncii.ro/MinisterLink åbner i nyt vinduehttp://www.mmuncii.ro/Minister

Retsgrundlag:

Den Nationale Myndighed for Handicappede er et specialiseret organ med status som juridisk person inden for den centrale, offentlige forvaltning og er underlagt Ministeriet for Arbejde, Familie, Social Beskyttelse og Ældre.

Myndigheden sørger for central koordinering af aktiviteter vedrørende særlig beskyttelse og fremme af handicappedes rettigheder ved at udarbejde politikker, strategier og normer for fremme af disse rettigheder og sikre, at de relevante regler og aktiviteter vedrørende den særlige beskyttelse af personer med handicap overholdes.

Retsakter vedrørende handicappedes rettigheder:

Handicappedes forhold er reguleret i:

  • regeringens hastebekendtgørelse nr. 86/2014 om visse omstruktureringsforanstaltninger i den centrale, offentlige forvaltning og ændring og supplering af visse retsakter
  • regeringsbeslutning nr. 50/2015 om Den Nationale Myndighed for Handicappedes opbygning, funktion og opgaver.

Databeskyttelsesmyndighed

DEN NATIONALE TILSYNSMYNDIGHED FOR BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

(AUTORITATEA NAȚIONALĂ DE SUPRAVEGHERE A PRELUCRĂRII DATELOR CU CARACTER PERSONAL – ANSPDCP)

Hovedkontorets adresse:

B-dul G-ral. Gheorghe Magheru nr. 28-30, Sektor 1, 010336 Bukarest

Kontaktoplysninger:

Tlf.:  (+40) (0)31 8059211; (+40) (0)31 8059212
Fax: (+40) (0)31 8059602
E-mail: Link åbner i nyt vindueanspdcp@dataprotection.ro
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.dataprotection.ro/

Åbent for offentligheden:

  • Registerkontoret ved Den Nationale Tilsynsmyndighed er åbent for henvendelse mandag til fredag kl. 9.00-13.00.
  • Der kan træffes aftale om møder mandag til fredag kl. 11.00-13.00.

Oversigt over institutionen:

Den Nationale Tilsynsmyndighed for Behandling af Personoplysninger er et fuldstændigt uafhængigt og upartisk organ. Myndigheden overvåger og kontrollerer lovligheden af den type behandling af personoplysninger, der henhører under lov nr. 677/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, som efterfølgende ændret og suppleret.

Målsætning:

At beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder, især retten til en intimsfære og et familie- og privatliv, i forbindelse med behandling af personoplysninger og fri udveksling af sådanne oplysninger.

Retsgrundlag:

Lov nr. 102/2005 om Den Nationale Tilsynsmyndighed for Behandling af Personoplysningers oprettelse, opbygning og funktion.

Opgaver (nogle eksempler):

  • modtager og analyserer meddelelser vedrørende behandling af personoplysninger
  • godkender databehandling i de situationer, der er beskrevet i loven
  • træffer i tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden konstaterer brud på bestemmelserne i lovgivningen, afgørelse om suspension eller ophør af databehandlingen og/eller delvis eller fuldstændig sletning af de behandlede oplysninger og kan henvise sagen til anklagemyndigheden eller domstolene
  • underretter fysiske og/eller juridiske personer om nødvendigheden af at opfylde betingelserne og følge de procedurer, der er beskrevet i lov nr. 677/2001
  • fører et register over behandling af personoplysninger og stiller det til rådighed for offentligheden
  • modtager og afgør klager, henvisninger og ansøgninger indgivet af fysiske personer og underretter de pågældende om afgørelsen eller de trufne foranstaltninger
  • foretager forhåndskontroller i tilfælde, hvor en operatør behandler personoplysninger, som efter al sandsynlighed vil udgøre en risiko for personers personlige rettigheder og friheder
  • iværksætter undersøgelser af egen drift eller efter modtagelse af klager eller henvisninger
  • fremsætter anbefalinger og godkendelser i spørgsmål vedrørende beskyttelse af grundlæggende rettigheder og friheder i forbindelse med behandling af personoplysninger på anmodning fra enhver fysisk eller juridisk person, offentlige myndigheder eller forvaltningsorganer.

Procedure for modtagelse og afgørelse af klager, henvisninger og anmodninger:

Personer, hvis personoplysninger behandles, kan henvende sig skriftligt til tilsynsmyndigheden, hvis de mener, at deres rettigheder i medfør af lov nr. 677/2001 er blevet krænket, forudsat at de ikke tidligere har indbragt en lignende sag for domstolene, og at de forinden har kontaktet den operatør, som klagen er rettet mod.

Personer, som ønsker at indgive en klage til ANSPDCP, kan benytte sig af en række standardformularer, som kan tilgås på institutionens websted.

Andre specialiserede organer

TILSYNSFØRENDE DOMMER

(JUDECĂTORUL DELEGAT)

Retsgrundlag:

Lov nr. 254 af 2. juni 2013 om fuldbyrdelse af domme afsagt og frihedsberøvende foranstaltninger truffet af retsinstanser i straffesager og Det Øverste Retsråds beslutning nr. 89/2014 om godkendelse af reglerne for organisering af de dommeres tilsyn med fuldbyrdelsen af frihedsstraffe.

Præsentation og rolle:

Tilsynsførende dommere er lægdommere i det rumænske retssystem. De udpeges for et år ad gangen af præsidenten for appelretten for hvert fængsel inden for appelrettens territoriale kompetenceområde. En dommer, der er udpeget til at føre tilsyn med fuldbyrdelsen af frihedsstraffe, skal kontrollere, at sådanne straffe fuldbyrdes på lovlig vis. En dommer, der er udpeget for et fængsel med kompetence over et arresthus og en forvaringsanstalt eller blot en forvaringsanstalt, skal ligeledes føre tilsyn med, at fuldbyrdelsen af forebyggende foranstaltninger, som indebærer frihedsberøvelse, sker på lovlig vis. Samtidig skal dommeren sikre, at de rettigheder, som personer, der afsoner frihedsstraffe, har i henhold til loven, ikke krænkes.

Klager:

  1. En dømt person kan senest tre dage efter at være blevet underrettet om præmisserne for en dom om frihedsstraf indgive en klage til den tilsynsførende dommer vedrørende den måde, hvorpå disse betingelser er fastsat (artikel 39, stk. 3, i lov nr. 254/2013).
  2. En dømt person kan senest tre dage efter at være blevet underrettet om en afgørelse, der er truffet af et udvalg om at ændre betingelserne for en frihedsstraf, indgive en klage til den tilsynsførende dommer over den pågældende afgørelse (artikel 40, stk. 11, i lov nr. 254/2013).
  3. En dømt person kan senest 10 dage efter at være blevet underrettet om en afgørelse, der er truffet af fængselsforvaltningen vedrørende foranstaltninger angående udøvelse af rettighederne i denne lov, indgive en klage til den tilsynsførende dommer med hensyn til disse foranstaltninger (artikel 56, stk. 2, i lov nr. 254/2013).
  4. En dømt person kan senest tre dage efter at være blevet underrettet om en afgørelse truffet af disciplinærudvalget om at idømme en disciplinærstraf indgive en klage til den tilsynsførende dommer over den pågældende afgørelse (artikel 104, stk. 1, i lov nr. 254/2013).

En frihedsberøvet person kan senest tre dage efter at være blevet underrettet om en afgørelse af et udvalg om at ændre betingelserne for frihedsberøvelse indgive en klage til den tilsynsførende dommer over den pågældende afgørelse (artikel 153, stk. 8 i lov nr. 254/2013).

GENERALINSPEKTORATET FOR IMMIGRATION

(INSPECTORATUL GENERAL PENTRU IMIGRĂRI)

Hovedkontorets adresse:

Strada Lt. col. Marinescu C-tin nr. 15A, Sektor 5, Bukarest

Tlf.: (+40) (0)21 4109940

Fax: (+40) (0)21 4107501

E-mail: Link åbner i nyt vindueigi@mai.gov.ro og Link åbner i nyt vinduedocument.igi@mai.gov.ro − adresse kun beregnet til fremsendelse af kopi af id-kort

Adresser på diverse direktorater under Generalinspektoratet for Immigration:

Link åbner i nyt vinduehttp://igi.mai.gov.ro/contact/bucure%C8%99ti

Regionale enheder under Generalinspektoratet for Immigration:

Link åbner i nyt vinduehttp://igi.mai.gov.ro/ro/node/contact

Præsentation af institutionen:

Generalinspektoratet for Immigration er opbygget og fungerer som en specialiseret enhed inden for den centrale, offentlige forvaltning. Det er en offentlig institution med status som juridisk person, der er underlagt Ministeriet for Administration og Indre Anliggender (Ministerul Administrației și Internelor).

Målsætning:

Generalinspektoratet for Immigration er oprettet som et led i omstruktureringen af Det Rumænske Immigrationskontor (Oficiul Român pentru Imigrări) og udfører lovbestemte opgaver i forbindelse med gennemførelsen af Rumæniens migrations-, asyl- og integrationspolitikker og håndhævelsen af den tilhørende lovgivning.

Generalinspektoratet for Immigration har udelukkende til opgave at yde en offentlig tjeneste i overensstemmelse med loven, der både gavner enkeltpersoners og fællesskabets interesser og støtter statsinstitutioner.

Retsgrundlag:

Generalinspektoratet for Immigrations organisatoriske struktur og opgaver er fastlagt i regeringsbeslutning nr. 639 af 20. juni 2007, som efterfølgende ændret og suppleret.

Organisatorisk består inspektoratet af centrale direktorater, tjenester og andre funktionsenheder, regionale modtagelses- og behandlingscentre for asylansøgere, regionale modtagelsescentre for udlændinge, der tages i offentlig forvaring, samt enheder på provinsplan.

Generaldirektoratet for Immigration samarbejder med enheder under Ministeriet for Administration og Indre Anliggender og andre statsinstitutioner tillige med ikkestatslige organisationer samt udlændinge, der beskæftiger sig med opgaver i forbindelse med migration og humanitær beskyttelse. I henhold til lovgivningen indgår generaldirektoratet aftaler med ligestillede institutioner i udlandet og med internationale organisationer.

For yderligere oplysninger om kategorier af EU- og tredjelandsstatsborgere, asyl og immigration, lovgivning og programmer og strategier for Generalinspektoratet for Immigration henvises til Link åbner i nyt vindueinstitutionens websted.

ARBEJDSINSPEKTORATET

(INSPECȚIA MUNCII)

Institutionens adresse:

Str. Matei Voievod nr. 14, Sektor 2, Bukarest

Tlf.: (+40) (0)21 3027030

Fax: (+40) (0)21 3027064; +40 21 2520097

E-mail: Link åbner i nyt vinduecomunicare@inspectiamuncii.ro

E-mailadresse til fremsendelse af kopi af id-kort: Link åbner i nyt vinduecopiedoc@inspectiamuncii.ro

Websted: Link åbner i nyt vinduehttps://www.inspectiamuncii.ro/

Arbejdsinspektoratet har åbent

Mandag til torsdag: Kl. 8.00-16.30

Fredag: Kl. 8.00-14.00

Præsentation af institutionen:

Arbejdsinspektoratet er et specialiseret organ inden for den centrale, offentlige forvaltning og er underlagt Ministeriet for Arbejde, Familie, Social Beskyttelse og Ældre. Hovedkontoret ligger i Bukarest Kommune.

Institutionen har status som juridisk person og er en statsmyndighed, der fører kontrol med arbejdsmarkedsforhold, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt markedsovervågning.

Institutionens målsætning:

Arbejdsinspektoratet er ansvarlig for at sikre social beskyttelse på arbejdspladsen i overensstemmelse med artikel 41 i Rumæniens forfatning, som offentliggjort på ny, ILO-konvention nr. 81/1947 om arbejdstilsyn inden for industri og handel, som ratificeret ved statsrådsdekret nr. 284/1973, og ILO-konvention nr. 129/1969 om arbejdstilsyn i landbruget, som ratificeret ved statsrådsdekret nr. 83/1975.

Retsgrundlag:

Institutionen blev oprettet og opbygget i henhold til:

  • lov nr. 108/1999, som offentliggjort på ny, som efterfølgende ændret og suppleret
  • regeringsbeslutning nr. 1377/2009, som efterfølgende ændret og suppleret.

Følgende er underlagt Arbejdsinspektoratet:

Information vedrørende klager, der kan sendes til Arbejdsinspektoratet, findes på Link åbner i nyt vindueinstitutionens websted.

Information af almen interesse findes på Link åbner i nyt vindueinstitutionens websted.

DEN OFFENTLIGE ARBEJDSFORMIDLING

(AGENȚIA NAȚIONALĂ PENTRU OCUPAREA FORȚEI DE MUNCĂ - ANOFM)

Hovedkontorets adresse:

Strada Avalanșei nr. 20-22, Sektor 4, 040305 Bukarest

Åbningstider:

Mandag til torsdag: Kl. 8.00-16.30

Fredag: Kl. 8.00-14.00

Møder:

Der kan aftales møder med formanden for Den Offentlige Arbejdsformidling den første eller tredje tirsdag i måneden mellem kl. 11.00 og 12.00. Ring (+40) (0)21 3039831 for at aftale et møde

Websted: Link åbner i nyt vinduehttps://www.anofm.ro/index.html?agentie=ANOFM&page=0

E-mail: Link åbner i nyt vindueanofm@anofm.ro

Information vedrørende websteder for Den Offentlige Arbejdsformidlings amtsfilialer findes på Link åbner i nyt vindueinstitutionens websted.

Præsentation af institutionen:

Arbejdsformidlingen tilbyder en bred vifte af tjenester, som bl.a. omfatter jobrådgivning, erhvervsuddannelseskurser, rådgivning i forbindelse med afskedigelse, praktikophold, rådgivning om start af egen virksomhed, støtte til ansættelse af dårligt stillede befolkningsgrupper og lån på fordelagtige vilkår med henblik på oprettelse af nye arbejdspladser.

Arbejdsformidlingen betjener både jobsøgende og virksomheder.

Dens hovedmålsætning er at få flest mulige i beskæftigelse, så ledighedsprocenten falder.

Retsgrundlag:

− lov nr. 202 om Den Offentlige Arbejdsformidlings opbygning og funktion

− regeringsbeslutning nr. 1610 om statut for Den Offentlige Arbejdsformidling (ANOFM).

Hovedmålsætningerne for Den Offentlige Arbejdsformidling:

  • institutionaliserer den sociale dialog for så vidt angår beskæftigelse og erhvervsuddannelse
  • anvender strategier rettet mod beskæftigelse og erhvervsuddannelse
  • anvender sociale beskyttelsesforanstaltninger for arbejdsløse arbejdstagere.

For flere oplysninger henvises til Link åbner i nyt vindueinstitutionens websted.

MILJØSTYRELSEN

(AGENȚIA NAȚIONALĂ PENTRU PROTECȚIA MEDIULUI - ANPM)

Hovedkontor:

Splaiul Independenței nr. 294, Blok B, Sektor 6, 060031 Bukarest

Tlf.: (+40) (0)21 2071101; (+40) (0)21 2071102

Fax: (+40) (0) 21 2071103

E-mail: Link åbner i nyt vindueoffice@anpm.ro

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.anpm.ro/

Åbningstider:

Mandag til torsdag: Kl. 8.00-16.30

Fredag: Kl. 8.00-14.00

Præsentation af institutionen:

Miljøstyrelsen er en specialiseret institution inden for den centrale, offentlige forvaltning og er underlagt Miljøministeriet. I henhold til Link åbner i nyt vindueregeringsbeslutning nr. 1000 af 17. oktober 2012 om Miljøstyrelsen og underordnede offentlige institutioners omstrukturering og funktion tillægges den beføjelser til at gennemføre politikker og lovgivning på området for miljøbeskyttelse.

Målsætning:

Miljøstyrelsen træffer afgørelser inden for en europæisk og international ramme for samarbejde for at beskytte principper og gennemføre lovgivning på området for miljøbeskyttelse.

Opgaver, som Miljøstyrelsen udfører:

  • sikrer strategisk miljøplanlægning
  • overvåger miljøfaktorer
  • godkender aktiviteter, der har indflydelse på miljøet
  • gennemfører miljølovgivning og -politikker på nationalt og lokalt plan
  • fremsender rapporter til Det Europæiske Miljøagentur om følgende: luftkvalitet, klimaændringer, beskyttede områder, jord- og vandforurening.

Klager registreres i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 27/2002 om behandling af klagesager, som godkendt ved lov nr. 233/2002, og kan sendes pr. e-mail til Link åbner i nyt vindueoffice@anpm.ro.

Anonyme klager eller klager, der ikke indeholder identifikationsoplysninger, behandles ikke.

DEN NATIONALE FORBRUGERBESKYTTELSESMYNDIGHED

(AUTORITATEA NAȚIONALĂ PENTRU PROTECȚIA CONSUMATORILOR - ANPC)

Adresse:

Bulevardul Aviatorilor nr. 72, Sektor 1, 011865 Bukarest

E-mail: Link åbner i nyt vinduecabinet@anpc.ro

Åbningstider:

Mandag til torsdag: Kl. 8.00-16.30

Fredag: Kl. 8.00-14.00

Retsgrundlag:

  • Regeringsbeslutning nr. 700/2012 om Den Nationale Forbrugerbeskyttelsesmyndigheds opbygning og funktion.

ANCP's opgaver:

  1. udarbejder − sammen med andre specialiserede organer i den centrale og lokale offentlige forvaltning, der udfører opgaver på det relevante område, og med ikkestatslige forbrugerorganer − en forbrugerbeskyttelsesstrategi og sikrer, at den er i tråd med EU-strategien
  2. bringer den nationale lovgivning i overensstemmelse med EU-forordninger på området for forbrugerbeskyttelse
  3. kommer med forslag til regeringen om lovgivning vedrørende forbrugerbeskyttelse vedrørende produktion, emballering, mærkning, konservering, opbevaring, transport, import og markedsføring af produkter, vedrørende tjenesteydelser, herunder finansielle tjenesteydelser, og vedrørende forbud mod asymmetriske straffe for kontraktbrud mellem kunder og udbydere af offentlige tjenesteydelser og andre ydelser af almen interesse for ikke at bringe forbrugerens liv, sundhed og sikkerhed i fare eller påvirke deres legitime rettigheder og interesser
  4. udarbejder, sammen med andre specialiserede offentlige forvaltningsorganer, procedurer vedrørende målsætninger, betingelser og metoder for samarbejde om udførelse af forbrugerbeskyttelsesaktiviteter.

Der findes en komplet liste over ANPC's opgaver på Link åbner i nyt vindueinstitutionens websted.

Anmeldelser og klager:

Forbrugere kan indgive anmeldelser og klager til hovedkontorerne for de regionale/amtslige kommissariater for forbrugerbeskyttelse eller til Kommissariatet for Forbrugerbeskyttelse i Bukarest Kommune, afhængigt af i hvilken retskreds den erhvervsdrivende, der klages over, udfører sin erhvervsaktivitet.

For at indgive en anmeldelse/klage skal du tilgå linket Link åbner i nyt vindueINFO, Klager, hvor du kan gå til Link åbner i nyt vindueproceduren for fremsendelse af klager og Link åbner i nyt vinduekontaktoplysninger for regionale og amtslige kommissariater for forbrugerbeskyttelse

Det er fastsat i lovgivningen, at klager og anmeldelser fremsendes skriftligt eller i elektronisk form eller indgives ved personligt fremmøde.

Klager kan fremsendes i elektronisk form på denne Link åbner i nyt vinduewebside.

En klage eller anmeldelse kan fremsendes i klagerens navn eller i den persons navn, der indgiver klagen eller anmeldelsen.

En klage/anmeldelse behandles inden for den lovbestemte frist (i overensstemmelse med regeringsbeslutning nr. 27/2002), forudsat at den ledsages af al nødvendig dokumentation såsom en regning, en kassebon, en kvittering, købsaftalen eller et garantibevis eller andre relevante dokumenter.

Klager skal opfylde ovennævnte betingelser for at kunne blive behandlet. I modsat fald vil de blive henlagt på grund af manglende oplysninger.

DEN OFFENTLIGE SYGESIKRING

(CASA NAȚIONALĂ DE ASIGURĂRI DE SĂNĂTATE - CNAS)

Adresse:

Calea Călărașilor nr. 248, Bl. S19, Sektor 3, 030634, Bukarest

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.cnas.ro/

E-mail: Link åbner i nyt vinduerelpubl1@casan.ro

Tlf.: (+40) (0) 37-2309236

Fax: (+40) (0) 37-2309165

Præsentation af institutionen:

Den Offentlige Sygesikring (CNAS) er en uafhængig offentlig institution af national interesse med status som juridisk person. Sygesikringens primære opgave består i at sikre konsistens og koordinering i den måde, hvorpå det sociale sundhedssystem i Rumænien fungerer.

Retsgrundlag:

  • regeringens hastebekendtgørelse nr. 150 af 20. november 2002
  • regeringens hastebekendtgørelse nr. 180/2000
  • Lov nr. 145/1997.

Målsætninger:

Udvikler og opretholder en social sygesikringsordning, hvor forsikrede personers rettigheder respekteres, og hvor deres behov bliver opfyldt.

Generelle målsætninger:

  • Fritage forsikrede personer for omkostningerne ved sundhedsydelser i tilfælde af sygdom eller ulykke
  • sørger for, at forsikrede personer på et universelt, retfærdigt og ikkediskriminerende grundlag får den dækning, der tilkommer dem inden for rammerne af Rumæniens offentlige sociale sygesikring.

Specifikke målsætninger:

  • sikrer adgang til sundhedsydelser, medicin og medicinsk udstyr
  • sikrer retfærdig og ikkediskriminerende beskyttelse inden for rammerne af den offentlige sociale sygesikring
  • øger tilfredshedsniveauet hos de forsikrede med hensyn til kvaliteten af ydelserne
  • højner kvaliteten af information til forsikrede personer.

PERMANENT VALGMYNDIGHED

(AUTORITATEA ELECTORALĂ PERMANENTĂ)

Hovedkontorets adresse:

Str. Stavropoleos nr. 6, Sektor 3, 030084 Bukarest

Tlf.: (+40) (0)21-3100824

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.roaep.ro/prezentare/

E-mail: Link åbner i nyt vinduecomunicare@roaep.ro

Præsentation af institutionen:

Den Permanente Valgmyndighed er et uafhængigt administrativt organ med status som juridisk person, der er tillagt almindelige beføjelser i forbindelse med valghandlinger. Den har til opgave at organisere og afholde valg og folkeafstemninger og sørge for, at finansiering af politiske partier og valgkampagner er i overensstemmelse med forfatningen og relevant lovgivning samt internationale og europæiske standarder.

Retsgrundlag:

  • beslutning nr. 4 af 22. juni 2016 om godkendelse af reglerne for Den Permanente Valgmyndighed og centret for "valgeksperters" opbygning og funktion
  • lov nr. 334/2006 om finansiering af politiske partiers aktiviteter og valgkampagner, som offentliggjort på ny
  • lov nr. 208/2015 om valg til Senatet og Deputeretkammeret og om Den Permanente Valgmyndigheds opbygning og funktion, som efterfølgende ændret og suppleret.

Målsætninger:

  • sikrer regelmæssige, frie og retfærdige valgprocesser med effektiv og gennemskuelig anvendelse af menneskelige, finansielle og økonomiske ressourcer
  • sikrer korrekt og gennemskuelig finansiering af politiske partier og valgkampagner
  • sikrer en integreret metode for gennemførelse af valgprocessen.

Funktioner (listen er ikke udtømmende)

  • en strategisk funktion: sikrer fastsættelse af sektorspecifikke målsætninger i sit indsatsområde
  • en myndighedsfunktion: sikrer udarbejdelse og godkendelse af nødvendige lovgivningsrammer for at kunne opfylde de strategiske forpligtelser i forbindelse med valg og udarbejdelse og godkendelse af standarder og obligatoriske tekniske forskrifter til alle organer og myndigheder, der er pålagt opgaver i forbindelse med afholdelse af valg og folkeafstemninger
  • en forvaltningsfunktion: sikrer organisering og koordinering af nødvendige aktiviteter og ressourcer til gennemførelse af valgprocesser
  • en statsmyndighedsfunktion: sikrer overvågning og landsomfattende anvendelse af forskrifter, som specifikt vedrører valgsystemet, og bestemmelser til modernisering af det rumænske valgsystem og sikring af sammenkædningen med valgsystemer i andre EU-lande
  • en kontrolfunktion: sikrer kontrol af overensstemmelse med loven og anvendelse af sanktioner i henhold til loven, hvis det er relevant.

Oplysninger om andre funktioner kan tilgås Link åbner i nyt vindueher.

Opgaver (listen er ikke udtømmende):

  • udarbejder forslag vedrørende logistikken i forbindelse med gennemførelsen af valg, som valgmyndigheden sender til regeringen og de berørte lokale myndigheder, og kontrollerer gennemførelsen af forslagene
  • kontrollerer metoden til afgrænsning af afstemningsområder og valg af afstemningslokaler samt placering af valgkontorer
  • kontrollerer, om udstyr og forsyninger til valgsteder leveres til tiden: standardstemmekasser og stemmebokse, stempler og stempelpuder, containere til transport af stemmekasser osv., og fører tilsyn med opbevaringen af udstyr og forsyninger mellem valg
  • kontrollerer metoden til sikring af, at de nødvendige midler er til rådighed i god tid til det store logistikapparat, der skal sikre en vellykket gennemførelse af valgprocessen
  • fører tilsyn med sikkerheden på valgstederne, stemmeboksene og andre dokumenter og andet materiale til brug under valghandlingen
  • overvåger udarbejdelse og trykning af valglister
  • overvåger og kontrollerer opdatering af valglisten.

Oplysninger om andre opgaver kan tilgås Link åbner i nyt vindueher.

RUMÆNSK INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

(INSTITUTUL ROMÂN PENTRU DREPTURILE OMULUI - IRDO)

Adresse:

B-dul Nicolae Bălcescu nr. 21, Sektor 1, Bukarest

Tlf.: (+40) (0)21-3114921

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.irdo.ro/

E-mail Link åbner i nyt vindueoffice@irdo.ro

Præsentation af institutionen:

Det Rumænske Institut for Menneskerettigheder (IRDO) er en uafhængig national institution, som i loven om dets etablering er tillagt opgaver vedrørende forskning, uddannelse og formidling af viden samt sagkyndig rådgivning. Den pågældende lov sikrer desuden uafhængighed og upartiskhed i overensstemmelse med kriterier fastsat af FN og Europarådet, der anbefaler oprettelse af sådanne institutioner i alle demokratiske stater.

I udførelsen af sine specifikke opgaver på området for forskning, uddannelse og formidling af oplysninger og sagkyndig rådgivning er Det Rumænske Institut for Menneskerettigheder til stadighed opmærksom på både regler og standarder i internationale traktater med hensyn til menneskerettigheder og internationale domstoles relevante retspraksis.

IRDO er desuden udpeget til at deltage i en række internationale organer, der er engageret i fremme og beskyttelse af menneskerettigheder.

Instituttets tjenester er tilgængelige for alle, der har behov for dem. Indholdet af basisdokumenter og litteraturhenvisninger udbredes gratis eller kan leveres for, hvad det koster at kopiere dem.

Instituttet kan kontaktes af videnskabelige institutioner eller organer med henblik på udførelse af forskningsarbejde og står til rådighed for udarbejdelse af udtalelser efter anmodning fra specialiserede fora i Rumænien og i udlandet. Taksterne for disse tjenester fastsættes af instituttets ledelse.

Retsgrundlag:

Lov nr. 9/1991 om oprettelse af Det Rumænske Institut for Menneskerettigheder

Målsætning:

Instituttet har til opgave at sikre, at offentlige organer, ikkestatslige foreninger og rumænske borgere får et bedre kendskab til menneskerettighederne og til, hvordan menneskerettighederne garanteres i andre lande, navnlig i lande, der deltager i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

Samtidig bestræber instituttet sig på at skabe opmærksomhed omkring internationale organer − og den brede offentlighed i udlandet − vedrørende de praktiske foranstaltninger for overholdelse og sikring af menneskerettigheder i Rumænien.

IRDO's aktiviteter:

  1. opretter, opretholder og driver et dokumentationscenter, hvor alle brugere har adgang til indholdet af internationale konventioner, love, dokumenter og publikationer om menneskerettigheder tillige med litteraturhenvisninger
  2. informerer offentlige organer, ikkestatslige organisationer og borgere, navnlig ved at henlede deres opmærksomhed på internationale dokumenter, praksis og kutyme i relation til menneskerettighederne, herunder oversættelser, hvis der er behov for det
  3. arrangerer uddannelsesprogrammer, som enten er skræddersyet specielt for at imødekomme behov hos personer med særligt ansvar for beskyttelse af menneskerettigheder eller er udviklet for at skabe opmærksomhed omkring menneskerettighedsspørgsmål i bredere kredse af offentligheden
  4. giver information, enten løbende eller efter anmodning, om regeringen og ikkestatslige rumænske organers indsats for at fremme og sikre menneskerettigheder og om lignende bestræbelser i andre lande samt om internationale forpligtelser, som Rumænien har påtaget sig, og måden, hvorpå de opfyldes
  5. leverer efter anmodning dokumenter til parlamentsudvalg med hensyn til aspekter af menneskerettigheder, der berøres i udkast til lovgivning og i andre sager, der behandles i Parlamentet
  6. undersøger forskellige aspekter af fremme og overholdelse af menneskerettigheder i Rumænien og i udlandet
  7. offentliggør en menneskerettighedsberetning og sikrer dens udbredelse, herunder tilvejebringelse af oversættelser til andre sprog
  8. foranstalter opinionsundersøgelser om forskellige spørgsmål vedrørende beskyttelse af menneskerettigheder i Rumænien.

Yderligere oplysninger om IRDO kan tilgås på Link åbner i nyt vindueinstitutionens websted.

Sidste opdatering: 20/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Grundlæggende rettigheder - Slovenien

Nationale domstole

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Ombudsmanden for menneskerettigheder (Varuh človekovih pravic)

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Nationale domstole

Link åbner i nyt vinduehttp://www.sodisce.si/sodisca/sodni_sistem/seznam_sodisc/

Sloveniens forfatningsdomstol (Ustavno sodišče Republike Slovenije)
Beethovnova ulica 10
1001 Ljubljana
p. p. 1713
Tlf.: + 386 (01) 477 64 00; + 386 (01) 477 64 15
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@us-rs.si

Sloveniens forvaltningsdomstol (Upravno sodišče Republike Slovenije)
Fajfarjeva 33
1000 Ljubljana
Tlf.: + 386 (01) 47 00 100
Fax: + 386 (01) 47 00 150
E-mail: Link åbner i nyt vindueurad.uprlj@sodisce.si

Den eksterne afdeling af domstolen i Maribor
Tlf.: + 386 (02) 230 20 30
Fax: + 386 (02) 230 20 48
E-mail: Link åbner i nyt vindueoddelek.uprmb@sodisce.si

Den eksterne afdeling af domstolen i Nova Gorica
Tlf.: + 386 (05) 33 55 200
Fax: + 386 (05) 33 55 221
E-mail: Link åbner i nyt vindueoddelek.uprng@sodisce.si

Den eksterne afdeling af domstolen i Celje
Tlf.: + 386 (03) 42 75 380
Fax: + 386 (03) 42 75 388
E-mail: Link åbner i nyt vindueoddelek.uprce@sodisce.si

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Se under afsnittet om Ombudsmanden for menneskerettigheder.

Ombudsmanden for menneskerettigheder (Varuh človekovih pravic)

Ombudsmandsinstitutionen for menneskerettigheder i Slovenien blev etableret for at sikre generel beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende friheder. Ombudsmanden for menneskerettigheder og vedkommendes fire viceombudsmænd eller assistenter modtager henvendelser fra personer, som mener, at en menneskerettighed eller grundlæggende frihed er blevet krænket af en handling foretaget af en offentlig myndighed, et lokalt selvstyrende organ eller en offentligretlig juridisk person. Ombudsmanden for menneskerettigheder er omfattet af den slovenske lov om ombudsmanden for menneskerettigheder fra 1994 (Zakon o Varuhu človekovih pravic).

Ombudsmanden for menneskerettigheder kan

  • udstede en advarsel til den person eller myndighed, som er ansvarlig for krænkelsen, således at denne kan rette op på eller bringe uregelmæssigheden til ophør, eller
  • opfordre til, at der betales skadeserstatning.
  • på dine vegne og med dit samtykke indgive en begæring til forfatningsdomstolen om at foretage en vurdering af visse bestemmelsers eller loves gyldighed og overensstemmelse med forfatningen
  • indgive en klage over krænkelsen af en rettighed
  • fremsætte forslag til regeringen eller parlamentet om ændring af bestemte love og bestemmelser
  • henstille til de organer, som vedkommende er ansvarlig for, at de forbedrer deres funktion og forhold til andre parter
  • udtale sig om en given sag vedrørende krænkelse af rettigheder eller friheder, uanset hvilken procedure der er tale om, eller hvor langt det organ, der behandler sagen, er kommet i proceduren.

Ombudsmanden for menneskerettigheder må ikke gribe ind over for eller rette op på overtrædelser eller uregelmæssigheder på vegne af det relevante statsorgan eller lokale selvstyrende organ eller den relevante offentligretlige juridiske person.

Den part, som er ansvarlig for overtrædelsen eller krænkelsen, er også selv ansvarlig for at rette op på den. Ombudsmanden må desuden ikke behandle sager, som er indbragt for domstolene, bortset fra i ganske særlige tilfælde.

Ombudsmanden har efter gældende ret ingen beføjelser inden for den private sektor. Det betyder, at vedkommende f.eks. ikke må gribe ind i sager om en privat virksomheds krænkelse af rettigheder. I sådanne tilfælde kan vedkommende lægge pres på de statsorganer, lokale selvstyrende organer eller offentligretlige juridiske personer, som fører tilsyn med den pågældende private virksomhed eller person.

Ombudsmanden fører også i samarbejde med ikkestatslige og humanitære organisationer tilsyn med fængsler og arrester samt med behandlingen af personer, som er blevet tilbageholdt, eller hvis frihed er blevet begrænset.

Ombudsmanden har beføjelse til at føre tilsyn, udstede advarsler og yde rådgivning, men ikke til at træffe bindende afgørelser.

Kontaktoplysninger:

Ombudsmanden for menneskerettigheder i Slovenien
Dunajska cesta 56 (4th floor)
1109 Ljubljana
Tlf.: 01 475 00 50
Frikaldsnummer: 080 15 30
Fax: 01 475 00 40
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@varuh-rs.si

Specialiserede menneskerettighedsorganer:

Ombudsmanden for børns rettigheder (Varuh otrokovih pravic)

En særlig viceombudsmand, der hører under Ombudsmanden for menneskerettigheder.

Ligestillingsorganet (Zagovornik načela enakosti)

Ligestillingsorganet har til formål at forebygge og udrydde forskelsbehandling i Slovenien.

Link åbner i nyt vindueANMELDELSER (KLAGER): Ligestillingsorganet behandler anmeldelser af eller klager over tilfælde af angivelig forskelsbehandling. Det afgiver en ikkebindende udtalelse om, hvorvidt du udsættes for forskelsbehandling i en bestemt situation, dvs. om du bliver behandlet anderledes som følge af personlige forhold. Samtidig udarbejder det henstillinger til den krænkende myndighed eller person om, hvordan der kan rettes op på krænkelserne, samt om årsagerne til og konsekvenserne af sådanne krænkelser. På denne måde søger ligestillingsorganet at afhjælpe krænkelserne på en uformel måde og forbedre fremtidig praksis. Hvis et problem ikke kan løses på denne måde, kan ligestillingsorganet dog foreslå, at de relevante inspektorater retsforfølger sådanne mindre lovovertrædelser. Sager, der forelægges ligestillingsorganet, behandles gratis og fortroligt.

BISTAND: Ligestillingsorganet kan bistå med at sikre juridisk beskyttelse mod forskelsbehandling i forbindelse med andre procedurer, f.eks. ved at rådgive om, hvilke retsmidler du har til rådighed, og hvordan du skal gøre brug af dem over for andre statslige organer.

Link åbner i nyt vindueRÅDGIVNING: Du kan anmode ligestillingsorganet om en udtalelse om, hvorvidt din situation udgør eller kunne udgøre forskelsbehandling, og få rådgivning om, hvordan forskelsbehandlingen kan undgås, og hvordan retten til ligebehandling kan forfægtes mere effektivt.

INFORMATION: Ligestillingsorganet kan give generel information om forskelsbehandling og situationen på dette område i Slovenien.

Kontaktoplysninger:

Ligestillingsorganet
Ministeriet for arbejde, familie, sociale anliggender og ligestilling
Kotnikova 28
1000 Ljubljana
Tlf.: 01/369 7 03
Fax: 01/369 78 29
E-mail: zagovornik.uem@gov.si
Frikaldsnummer: 080 12 13 (kun for opkald i Slovenien)
Link åbner i nyt vinduehttp://www.zagovornik.gov.si/

Alle de generelle oplysninger på ovennævnte websted er også tilgængelige på engelsk, fransk, tysk, italiensk, ungarsk, serbisk, bosnisk, albansk og romani.

Link åbner i nyt vinduehttp://www.zagovornik.gov.si/si/o-zagovorniku/kdo-je-zagovornik/index.html

Link åbner i nyt vinduehttp://www.zagovornik.gov.si/si/o-zagovorniku/osebna-izkaznica/index.html

Informationskommissær (Informacijski pooblaščenec)

Informationskommissæren træffer afgørelse i sager om brud på reglerne om beskyttelse af personoplysninger på grundlag af den slovenske lov om beskyttelse af personoplysninger fra 2004 (Zakon o varstvu osebnih podatkov) og sektorspecifikke love inden for området (f.eks. den slovenske lov om identitetskort (Zakon o osebni izkaznici)). Informationskommissæren kan også rejse sager af egen drift, hvis vedkommende konstaterer brud på reglerne om beskyttelse af personoplysninger, og kan endvidere føre tilsyn med et bestemt område uden at have modtaget en indberetning. Tilsynene udføres af statslige inspektører, der er ansat af informationskommissæren, og som har ansvaret for at håndhæve beskyttelsen af personoplysninger: Informationskommissæren kan give pålæg om, at bestemte personoplysninger skal berigtiges, fastslå krænkelser, der omfatter retsstridig erhvervelse eller behandling af personoplysninger, og pålægge registeransvarlige straffe (bøder). Det er muligt at få prøvet informationskommissærens afgørelser ved Sloveniens forvaltningsdomstol.

Kontaktoplysninger:

Informationskommissæren
Zaloška 59
1000 Ljubljana
Tlf.: 01 230 97 30
Fax: 01 230 97 78
E-mail: Link åbner i nyt vinduegp.ip@ip-rs.si

Sidste opdatering: 22/03/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side slovakisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Grundlæggende rettigheder - Slovakiet

Nationale domstole

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Ombudsmand

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Andre

Nationale domstole

Link åbner i nyt vindueZoznam súdov

Den retlige ramme for beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende friheder i Slovakiet er den slovakiske forfatning (lov nr. 460/1992, som ændret). Forfatningen er Slovakiets grundlov, og den har forrang for alle andre retsakter. Forfatningens kapitel 2 (artikel 11-54) indeholder bestemmelser om den generelle beskyttelse af grundlæggende rettigheder og friheder, dvs. grundlæggende menneskerettigheder og friheder (betegnes "borgerrettigheder" i internationale dokumenter), politiske rettigheder, nationale mindretals og etniske gruppers rettigheder, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, retten til beskyttelse af miljø og kulturarv, retten til juridisk beskyttelse og andre former for beskyttelse. Alle i Slovakiet er sikret grundlæggende rettigheder og friheder uanset køn, race, hudfarve, modersmål, tro eller religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til en national eller etnisk gruppe, formueforhold, familie eller andre forhold. Ingen må lide skade, favoriseres eller stilles ringere end andre af ovennævnte grunde. Ingen personers rettigheder må krænkes, fordi sådanne personer udøver deres grundlæggende rettigheder og friheder (artikel 12, stk. 2 og 4, i Slovakiets forfatning). Udlændinge i Slovakiet har også ret til at hævde de grundlæggende menneskerettigheder og friheder, der er fastlagt i forfatningen, herunder retten til asyl (artikel 52, stk. 2, og artikel 53 i den slovakiske forfatning), medmindre sådanne rettigheder og friheder udtrykkeligt kun gives til slovakiske borgere. Betingelserne for og begrænsningerne i de grundlæggende rettigheder og friheder og omfanget af pligter i forbindelse med krig, fjendtligheder, særlige omstændigheder og nødsituationer er fastlagt i en forfatningslov om statens sikkerhed i forbindelse med krig, fjendtligheder, særlige omstændigheder og nødsituationer (lov nr. 227/2002).

I medfør af artikel 46 i den slovakiske forfatning kan enhver person i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i loven, forfægte sine rettigheder ved en uafhængig og upartisk domstol eller – i situationer der er fastlagt i lovgivningen – over for en anden slovakisk myndighed. I praksis kan der være tale om en lang række forskellige menneskerettigheder, dvs. menneskerettigheder og grundlæggende friheder, som kan være fastlagt ved lov eller ej. Sådanne rettigheder og friheder kan omfatte borgerrettigheder, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt andre rettigheder, der er sikret i den slovakiske forfatning, andre forfatningslove, almindelige love eller anden lovgivning og i internationale traktater om menneskerettigheder og grundlæggende friheder (international menneskerettighedslovgivning), som Slovakiet er bundet af. Kompetencen til at undersøge afgørelser vedrørende grundlæggende rettigheder og friheder ligger hos domstolene.

Enhver person, der hævder, at hans eller hendes rettigheder er blevet krænket af en afgørelse truffet af en offentlig myndighed, kan anmode en domstol om at vurdere afgørelsen, medmindre andet er angivet i loven. Den slovakiske forfatning og andre relevante love sikrer alle ret til erstatning for skader, som er forårsaget af en lovstridig afgørelse truffet af en domstol, et andet statsligt organ eller en offentlig myndighed, eller som er forårsaget af procedurefejl. Detaljerne vedrørende dette er fastlagt i lov nr. 514/2003 om ansvar for skader forårsaget af udøvelse af offentlig myndighed og ændring af visse andre love. Denne lov regulerer statens ansvar for skader forårsaget af offentlige organer, der udøver offentlig myndighed, kommuners og højere territoriale enheders ansvar for skader forårsaget af lokale myndigheder i udøvelsen af deres beføjelser, proceduren for indledende retsmøder til behandling af erstatningskrav og retten til erstatning.

I overensstemmelse med ovennævnte artikel 46 i den slovakiske forfatning sikrer artikel 3 i Slovakiets civile retsplejelov retten til, ved en domstol, at forfægte en rettighed, som er truet eller er blevet krænket. Den civile retsplejelov fastlægger de procedurer, der skal følges af retten og parterne i civile retssager for at sikre retfærdig beskyttelse af parternes rettigheder og legitime interesser og sikre lovlydig adfærd, korrekt opfyldelse af forpligtelser og respekt for andres rettigheder. I civile retssager behandler og træffer domstolene afgørelse i tvister og andre søgsmål, de fuldbyrder afgørelser, som ikke er blevet fuldbyrdet frivilligt, og de sikrer, at fysiske og juridiske personers rettigheder og lovfæstede interesser ikke krænkes, samt at disse rettigheder ikke misbruges på bekostning af sådanne personer.

I overensstemmelse med artikel 7, stk. 1 og 2, i den civile retsplejelov behandler og afgør domstolene tvister og andre søgsmål inden for civilret, arbejdsret, familieret, erhvervsret og økonomisk ret, medmindre sådanne sager i henhold til loven behandles og afgøres af andre organer. I civile retssager vurderer domstolene også lovligheden af offentlige myndigheders afgørelser, foranstaltninger og interventioner og træffer afgørelse om, hvorvidt lokale myndigheders retlige foranstaltninger vedrørende lokale forhold er i overensstemmelse med loven. For så vidt angår gennemførelsen af statslige opgaver, vurderer domstolene, hvorvidt disse er i overensstemmelse med bekendtgørelser udstedt af regeringen, ministerierne og andre centrale statslige myndigheder, medmindre sådanne sager i henhold til loven behandles og afgøres af andre organer. Øvrige civile retssager behandles og afgøres kun af domstolene, så længe det ligger inden for lovens rammer.

Almindelige domstole i Slovakiet

Retslige anliggender i Slovakiet hører under de uafhængige og upartiske domstole og er på alle niveauer adskilt fra de statslige organers anliggender.

Retssager ved domstolene er baseret på princippet om to instanser, hvorefter afgørelser truffet af domstole i første instans (distriktsdomstole) kan appelleres. Appeller, der udgør et egentligt retsmiddel, behandles af domstole i anden instans (regionale domstole).

Det almindelige domstolssystem i Slovakiet består af Højesteret, Den Særlige Straffedomstol, otte regionale domstole og 45 distriktsdomstole, der behandler alle sager, som ikke hører under forfatningsdomstolens kompetence, dvs. civil- og straffesager. Endvidere undersøger de almindelige domstole lovligheden af de statslige organers afgørelser og procedurer (forvaltningsret), hvis det fremgår af loven. Slovakiet har på nuværende tidspunkt ingen ved lov nedsatte militærdomstole.

Forvaltningsret

Undersøgelsen af lovligheden af offentlige myndigheders afgørelser og procedurer reguleres af bestemmelserne i del 5 af den civile retsplejelov (lov nr. 99/1963, som ændret).

Inden for forvaltningsretten undersøger domstolene – på grundlag af klager eller appeller – lovligheden af afgørelser truffet af og procedurer fulgt af offentlige myndigheder, lokalforvaltninger og myndigheder underlagt berørte lokalforvaltninger eller andre juridiske personer samt fysiske personer, såfremt disse ved lov er bemyndiget til at træffe afgørelse om fysiske og juridiske personers rettigheder og pligter inden for den offentlige forvaltning ("forvaltningsorganers afgørelser og procedurer"). "Forvaltningsmyndigheders afgørelser" dækker over afgørelser, som disse myndigheder træffer i forvaltningssager, og andre afgørelser, der fastslår, ændrer eller ophæver fysiske eller juridiske personers rettigheder og pligter, eller som berører fysiske eller juridiske personers rettigheder, lovfæstede interesser eller pligter direkte. "Forvaltningsmyndigheders procedurer" omfatter også sådanne myndigheders mangel på handling ("passivitet"). Domstole, der er involveret i forvaltningsret, træffer afgørelse om forslag om at pålægge offentlige myndigheder at forholde sig aktivt til fysiske og juridiske personers rettigheder og pligter inden for den offentlige forvaltning og træffe foranstaltninger til at håndhæve afgørelser i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i artikel 250b og 250u. Domstole, der er involveret i forvaltningsret, skal sikre, at offentlige myndigheder ikke foretager lovstridige interventioner, og at afgørelser, der træffes af udenlandske forvaltningsorganer, håndhæves. I valgsager og sager vedrørende registrering af politiske partier og bevægelser, handler og træffer domstolene afgørelse i overensstemmelse med bestemmelserne i ovennævnte del 5 og en række særlige regler. Domstolene kan endvidere efter behov og i overensstemmelse med del 5 handle og træffe afgørelse, hvis dette er fastlagt i særlige bestemmelser, eller hvis internationale traktater, som Slovakiet er bundet af, foreskriver, at afgørelser truffet af offentlige myndigheder skal undersøges.

Eksempler på sådanne særlige sager er:

  • handlinger eller afgørelser i relation til klager over forvaltningsorganers afgørelser eller procedurer
  • handlinger eller afgørelser i relation til appeller mod forvaltningsorganers afgørelser, som endnu ikke er endelige
  • sager, der anlægges som følge af offentlige myndigheders passivitet
  • sager, der anlægges for at beskytte mod offentlige myndigheders lovstridige interventioner
  • særlige sager (f.eks. valgsager).

De nærmere bestemmelser fremgår af artikel 244-250zg i den civile retsplejelov.

Domstolene har ikke kompetence til at ændre lovgivning, der er vedtaget af den udøvende magt (sekundær lovgivning). I medfør af artikel 144, stk. 2, i den slovakiske forfatning skal domstolene dog, hvis de mener, at en bestemt lov, dele deraf eller en bestemt bestemmelse deri, som vedrører den sag, der behandles, udgør en overtrædelse af forfatningen, en forfatningslov, en "højerestående" international traktat (i henhold til forfatningens artikel 7, stk. 5) eller en anden lov, henlægge sagen og anlægge en sag ved forfatningsdomstolen (i henhold til artikel 125, stk. 1). Den pågældende domstol er herefter bundet af den afgørelse, som træffes af forfatningsdomstolen. Anlæggelse af en sag ved forfatningsdomstolen fritager imidlertid ikke domstolen for pligten til at træffe afgørelse i sagen, som det er bestemt ved lov.

Forfatningsdomstolen i Slovakiet

Forfatningsdomstolen i Slovakiet
Hlavná 110
042 65 Košice 1
SLOVAKIET
Tlf.: +421 55 7207211
Fax: +421 55 6227639 (formanden)
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@concourt.sk
Internet: Link åbner i nyt vinduehttp://www.concourt.sk/

Slovakiets forfatningsdomstol ("forfatningsdomstolen") blev oprettet ved Slovakiets forfatning, nr. 460/1992, som en uafhængig retsinstans til sikring af overensstemmelse med forfatningen. Dens beføjelser og kompetence er fastlagt i artikel 124-140 i Slovakiets forfatning, som ændret. Detaljerne omkring forfatningsdomstolens opbygning, den procedure, der skal følges ved domstolen, og dommernes status er fastlagt i lov nr. 38/1993, som ændret.

I medfør af artikel 79 i lov nr. 38/1993 har forfatningsdomstolens plenarforsamling godkendt domstolens forretningsorden, nr. 114/1993, som ændret, der mere detaljeret regulerer forfatningsdomstolens interne arbejdsprocedurer i forbindelse med forberedelse af retssager og afgørelser, spørgsmål vedrørende status for plenarforsamlingen, domstolens afdelinger, refererende dommere, domsmænd og andre, der arbejder ved forfatningsdomstolen, samt i forbindelse med disciplinærsager mod dommere.

Forfatningsdomstolen indleder en retssag på anmodning af:

a)      mindst en femtedel af medlemmerne af Slovakiets nationalråd

b)      Slovakiets præsident

c)      Slovakiets regering

d)      en domstol i forbindelse med en afgørelse

e)      generaladvokaten for Slovakiet

f)       ombudsmanden i sager vedrørende en lovs overensstemmelse med den lovgivning, der henvises til i artikel 125, stk. 1, hvis fortsatte håndhævelse kan udgøre en fare for de grundlæggende rettigheder og friheder eller menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder, der er knæsat i en international konvention, som Slovakiet har ratificeret, og som er offentliggjort som krævet i lovgivningen

g)      enhver person, hvis rettigheder behandles i overensstemmelse med artikel 127 og 127a i forfatningen.

Retssagen indledes den dag, hvor forfatningsdomstolen modtager anmodningen.

Artikel 127a i Slovakiets forfatning regulerer forholdene omkring "forfatningsretlige klager", der kan indgives af enkeltpersoner eller juridiske enheder ("klageren"), som hævder, at deres grundlæggende rettigheder og friheder er blevet krænket som følge af en endelig afgørelse, foranstaltning eller anden intervention, på nær i tilfælde hvor en anden domstol træffer afgørelse om beskyttelse af sådanne grundlæggende rettigheder og friheder.

Ud over de generelle oplysninger skal klagen indeholde oplysninger om:

a)      hvilke grundlæggende rettigheder eller friheder, der ifølge klageren er blevet krænket

b)      den endelige afgørelse, foranstaltning eller anden intervention, der har krænket grundlæggende rettigheder eller friheder

c)      den person, som klagen er rettet mod.

En kopi af den endelige afgørelse, det dokument, der beskriver foranstaltningen, eller dokumentation for anden intervention skal vedlægges klagen. Hvis klageren kræver rimelig økonomisk kompensation, skal vedkommende angive størrelsen på og begrundelsen for kravet. Parterne i retssagen er klageren og den part, som klagen er rettet mod. Indgivelse af en klage har ingen udsættende virkning.

Klageren kan foreslå, at forfatningsdomstolen træffer afgørelse om en midlertidig foranstaltning og udsætter håndhævelsen af den påklagede endelige afgørelse, foranstaltning eller anden intervention, hvis dette ikke er i strid med vigtige offentlige interesser, og hvis håndhævelse af den påklagede afgørelse ikke medfører større fare for klageren, end det ville have været tilfældet for andre personer i tilfælde af udsættelse af håndhævelsen. Navnlig pålægger forfatningsdomstolen det organ, som ifølge klageren har krænket dennes grundlæggende rettigheder eller friheder, midlertidigt at undlade at gennemføre den endelige afgørelse, foranstaltning eller anden intervention og pålægger tredjeparter midlertidigt at undlade at gøre brug af den tilladelse, de har fået som følge af den endelige afgørelse, foranstaltning eller anden intervention. Den midlertidige foranstaltning udløber senest på ikrafttrædelsesdagen for afgørelsen af hovedspørgsmålet, medmindre forfatningsdomstolen beslutter at bringe den til ophør tidligere. Den midlertidige foranstaltning kan også bringes til ophør på domstolens foranledning, hvis årsagerne til, at den blev pålagt, ikke længere er til stede.

En klage kan ikke godtages, medmindre klageren har forsøgt alle retsmidler eller andre juridiske midler, som han eller hun i henhold til lovgivningen kan gøre gældende for at beskytte sine grundlæggende rettigheder eller friheder, og som den pågældende i henhold til særlovgivning har ret til at gøre brug af. forfatningsdomstolen afviser ikke en klage, selv om denne betingelse ikke er opfyldt, hvis klageren kan dokumentere, at årsagerne til den manglende opfyldelse bør undersøges nærmere. En klage kan indgives inden for to måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for afgørelsen eller datoen for anmeldelse af foranstaltningen eller anden intervention. I tilfælde af en foranstaltning eller anden intervention regnes denne periode fra den dag, hvor klageren blev bekendt med foranstaltningen eller anden intervention.

Hvis klageren trækker sin klage tilbage, henlægger forfatningsdomstolen retssagen, bortset fra i tilfælde hvor tilbagetrækningen ikke kan godtages, eller hvis klagen vedrører en endelig afgørelse, foranstaltning eller anden intervention, som udgør en særligt alvorlig krænkelse af klagerens grundlæggende rettigheder eller friheder.

Forfatningsdomstolen kører sagen videre på grundlag af de fakta, der er fremlagt i den tidligere retssag, medmindre den træffer afgørelse om andet.

Hvis forfatningsdomstolen giver klageren medhold, angiver den følgende i sin afgørelse: den grundlæggende rettighed eller frihed og de bestemmelser i forfatningen, forfatningsretten eller en international konvention, som er blevet krænket, og den endelige afgørelse, foranstaltning eller anden intervention, som har krænket den grundlæggende rettighed eller frihed. Hvis den grundlæggende rettighed eller frihed er blevet krænket som følge af en afgørelse eller foranstaltning, omstøder forfatningsdomstolen denne afgørelse eller foranstaltning. forfatningsdomstolen omstøder også andre former for intervention, der har krænket en grundlæggende rettighed eller frihed, hvis karakteren af en sådan intervention tillader det.

Hvis forfatningsdomstolen giver klageren medhold, kan den

a)      pålægge den part, som ved sin passivitet har krænket en grundlæggende rettighed eller frihed, at handle i overensstemmelse med særlovgivningen

a)      sende sagen tilbage til yderligere behandling

b)      forbyde, at den grundlæggende rettighed eller frihed fortsat krænkes, eller

c)      pålægge den part, der har krænket den grundlæggende rettighed eller frihed, at genetablere situationen fra før den grundlæggende rettighed eller frihed blev krænket.

Forfatningsdomstolen kan tilkende den part, hvis grundlæggende rettighed eller frihed er blevet krænket, rimelig økonomisk kompensation. Hvis forfatningsdomstolen beslutter at gøre dette, er det organ, som krænkede den grundlæggende rettighed eller frihed, ansvarligt for at udbetale kompensationen til klageren inden for to måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for forfatningsdomstolens afgørelse. Hvis forfatningsdomstolen omstøder en endelig afgørelse, foranstaltning eller anden intervention og sender sagen tilbage til yderligere behandling, er den part, der traf afgørelse i sagen, iværksatte en foranstaltning eller foretog anden intervention, forpligtet til at tage sagen op til fornyet behandling og træffe en ny afgørelse. I sådanne sager eller under denne proces er parten bundet af forfatningsdomstolens juridiske udtalelse. Den part, som traf afgørelse i sagen, iværksatte en foranstaltning eller foretog anden intervention, er bundet af afgørelsen, der kan fuldbyrdes, så snart den er truffet.

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Slovakiets Nationale Center for Menneskerettigheder

Kýčerského 5
811 05 Bratislava
SLOVAKIET
Tlf.: + 421 2 20850111
+ 421 2 20850114
Fax: + 421 2 20850135
E-mail: infoLink åbner i nyt vindue@snslp.sk
Internet: Link åbner i nyt vinduehttp://www.snslp.sk/

Det Slovakiske Center for Menneskerettigheder, der blev oprettet ved nationalrådets lov nr. 308/1993 om oprettelse af Det Slovakiske Center for Menneskerettigheder, som ændret, har eksisteret siden 1. januar 1994. Lovforslaget blev fremlagt af den slovakiske regering på grundlag af regeringens beslutning nr. 430 af 15. juni 1993, hvori regeringen gav sit samtykke til gennemførelse af "et projekt til oprettelse af et slovakisk center for menneskerettigheder" med sæde i Bratislava på baggrund af et initiativ fra FN. Med vedtagelsen af lov nr. 136/2003, der ændrede og supplerede nationalrådets lov nr. 308/1993 om oprettelse af Det Slovakiske Center for Menneskerettigheder og lov nr. 365/2004 om ligebehandling på visse områder, om beskyttelse mod diskrimination og om ændring og supplering af visse love (loven om ikke-diskrimination), blev centrets arbejdsområde udvidet. Centret er en uafhængig juridisk enhed, der arbejder med beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende friheder, herunder børns rettigheder.

Eftersom centret er en uafhængig juridisk enhed, spiller det en uvurderlig rolle med hensyn til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, herunder børns rettigheder, samt sikring af at princippet om ligebehandling overholdes. Centret er den eneste institution for lige rettigheder i Slovakiet ("det nationale lighedsorgan"), hvilket betyder, at det er ansvarligt for at sikre, at ligebehandlingsprincippet overholdes i overensstemmelse med loven om anti-diskrimination.

Kompetence

Centrets retlige status og kompetence reguleres af nationalrådets lov nr. 308/1993 om oprettelse af Det Slovakiske Center for Menneskerettigheder ("centret"), som ændret. I henhold til lovens artikel 1, stk. 2, varetager centret følgende opgaver:

  • overvåger og vurderer overholdelsen af menneskerettigheder og ligebehandlingsprincippet i overensstemmelse med særlovgivning
  • indsamler og formidler (på anmodning) information om racisme, fremmedhad og antisemitisme i Slovakiet
  • gennemfører undersøgelser og analyser om formidling af information om menneskerettigheder samt indsamler og udbreder oplysninger på dette område
  • arrangerer uddannelsesaktiviteter og deltager i informationskampagner for at styrke tolerancen i samfundet
  • yder juridisk bistand til ofre for diskrimination og intolerance
  • afgiver ekspertudtalelser på enkeltpersoners eller juridiske enheders anmodning eller på eget initiativ i sager om manglende overholdelse af ligebehandlingsprincippet i overensstemmelse med særlovgivning
  • foretager uafhængige analyser om diskrimination
  • udarbejder og udgiver rapporter og anbefalinger om diskriminationsspørgsmål
  • driver en bibliotekstjeneste
  • tilbyder ydelser inden for menneskerettighedsområdet.

Centret yder juridisk bistand i sager om diskrimination, intolerance og krænkelse af ligebehandlingsprincippet for alle borgere i Slovakiet. Det har også retlige beføjelser til på anmodning at repræsentere parter i sager om krænkelse af ligebehandlingsprincippet. Hvert år udgiver centret en rapport om overholdelse af menneskerettigheder i Slovakiet.

Beføjelser

  • ydelse af juridisk bistand til ofre for diskrimination og intolerance
  • repræsentation på grundlag af fuldmagt i sager om krænkelse af ligebehandlingsprincippet
  • ret til at anmode domstolene, den offentlige anklager eller andre statslige eller lokale myndigheder, interesseorganer og institutioner om oplysninger om overholdelse af menneskerettigheder inden for en bestemt tidsfrist.

Bistand

Enhver enkeltperson eller juridisk enhed, der føler sig diskrimineret som følge af ovennævnte institutioners handlinger eller passivitet, kan søge bistand hos centret. Ved indgivelse af en klage skal klageren inkludere alle nødvendige oplysninger og medsende alle relevante dokumenter.

Samarbejde


Centret kan også anmode om oplysninger om overholdelse af menneskerettigheder hos ikke-statslige organisationer, der arbejder med menneskerettigheder og grundlæggende friheder, herunder børns rettigheder, og kan indgå aftale med disse organisationer om omfanget af oplysningerne, og hvordan de skal formidles.

Procedure for indgivelse af en klage

Borgere kan indgive klager:

  • skriftligt (på en blanket med tilhørende dokumenter, der sendes pr. post, fax eller e-mail)
  • personligt.

Ombudsmand

Ombudsmanden

Nevädzova 5
821 01 Bratislava
SLOVAKIET
Tlf.: +421 2 48287401
+421 2 43634906
Fax: +421 2 48287203
E-mail: Link åbner i nyt vinduesekretariat@vop.gov.sk
Internet: Link åbner i nyt vinduehttp://www.vop.gov.sk/

I medfør af artikel 151a, stk. 1, i Slovakiets forfatning er ombudsmanden "et uafhængigt organ i Slovakiet, som inden for lovens rammer beskytter enkeltpersoners og juridiske enheders grundlæggende rettigheder og friheder i retssager mod offentlige forvaltningsorganer eller andre offentlige myndigheder, hvis deres handlinger, beslutninger eller passivitet er i strid med loven. I sager, der er omfattet af loven, kan ombudsmanden stille personer, der arbejder for offentlige administrative organer, til ansvar, hvis de har krænket enkeltpersoners eller juridiske enheders grundlæggende menneskerettigheder eller friheder. Alle offentlige myndigheder har pligt til at samarbejde med ombudsmanden."

Enhver person, som mener, at grundlæggende rettigheder og friheder er blevet krænket som følge af en offentlig myndigheds handling, beslutning eller passivitet, der er i strid med loven eller principperne for en demokratisk retsstat, kan kontakte ombudsmanden. De grundlæggende rettigheder og friheder, som ombudsmanden bidrager til at beskytte, er fastlagt i afsnit 2 i Slovakiets forfatning (dvs. de grundlæggende rettigheder og friheder i artikel 14-25, de politiske rettigheder i artikel 26-32, de nationale mindretals og etniske gruppers rettigheder i artikel 33-34, de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i artikel 35-43, retten til beskyttelse af miljøet og kulturarven i artikel 44-45, retten til juridisk beskyttelse i artikel 46-50 og retten til asyl for udenlandske statsborgere, der forfølges for at have udøvet deres politiske rettigheder og friheder) og i internationale konventioner om menneskerettigheder og grundlæggende friheder.

Ombudsmanden handler på baggrund af klager indgivet af en enkeltperson eller en juridisk enhed eller på eget initiativ. Ombudsmanden har ikke beføjelse til at gribe ind i domstolenes beslutningsprocesser, han er ikke part i retssager, han kan ikke anlægge sager ved domstolene, han modtager ikke domstolsafgørelser, og han kan ikke benytte sig af retsmidler. Ombudsmanden har heller ikke beføjelser til at løse tvister mellem enkeltpersoner.

Alle kan indgive en klage til ombudsmanden:

  • skriftligt (pr. post, fax eller e-mail eller via en elektronisk blanket)

til ombudsmandens kontor

  • personligt eller i form af en skriftlig redegørelse af en mundtlig klage
  • på ombudsmandens kontor alle hverdage mellem 8.00 og 16.00 (forudgående aftale ikke nødvendig)
  • på Slovakiets regionalkontorer alle hverdage (der skal træffes forudgående aftale ved at ringe til et af kontaktnumrene).

Klagen skal indeholde en præcis angivelse af den foreliggende sag, den offentlige myndighed, som klagen er rettet mod, og klagerens krav.

For at behandlingen af klagen kan ske så hurtigt som muligt, anbefales det at vedlægge kopier af alle tilgængelige relevante dokumenter som dokumentation for klagen. Hvis klagen ikke vedrører den person, som indgiver den, skal den berørte parts skriftlige samtykke til indgivelse af klagen eller en skriftlig fuldmagt til dette formål endvidere vedlægges.

Hvis den person, som indgiver klagen, ikke oplyser sit fornavn, efternavn og adresse (firmanavn og hovedkontor i tilfælde af en juridisk enhed) på den klage, han sender til ombudsmanden, betragtes den som en anonym klage, som ombudsmanden ikke er forpligtet til at behandle. Den person, der indgiver klagen, kan anmode ombudsmanden om ikke at få afsløret sin identitet. I sådanne tilfælde sker ombudsmandens behandling af sagen på grundlag af en kopi af klagen, som er renset for personlige oplysninger. Hvis den person, der indgiver klagen, har anmodet om at være anonym, men klagen er af en sådan karakter, at den ikke kan behandles uden at videregive personoplysninger, skal den pågældende person straks underrettes herom.

Den pågældende skal også oplyses om, at behandlingen af klagen kun kan ske, såfremt han eller hun inden for en bestemt tidsfrist giver sit skriftlige samtykke til, at en række nødvendige personoplysninger videregives.

Ombudsmanden undersøger klagen.

Hvis ombudsmanden finder, at klagen i kraft af sit indhold udgør et retsmiddel i overensstemmelse med loven om klageadgang og domstolsprøvelse, en begæring eller et retsmiddel under forvaltningsdomstolene eller en forfatningsretlig klage, vil han straks underrette den person, der har indgivet klagen, og instruere den pågældende i, hvordan sagen gribes korrekt an.

Hvis ombudsmanden får kendskab til omstændigheder, hvor en person tilbageholdes ulovligt i en arrest, et fængsel, et militærfængsel, et hospitalsfængsel eller tilsvarende, skal han øjeblikkeligt underrette den relevante offentlige anklager i form af en klage, hvor anklageren anmodes om at gribe ind i overensstemmelse med særlovgivningen, samt underrette administrationen på det pågældende sted og den berørte person.

Hvis klagen angår undersøgelse af en offentlig myndigheds endelige afgørelse, eller hvis ombudsmanden konkluderer, at en afgørelse truffet af en offentlig myndighed er i strid med loven eller en anden almindeligt bindende juridisk bestemmelse, kan han sende sagen til behandling hos den relevante offentlige anklager eller træffe andre foranstaltninger og samtidig underrette den person, der har indgivet klagen, herom. Han kan gøre det samme i tilfælde af en klage, der indeholder forslag til foranstaltninger, som falder inden for den offentlige anklagers myndighed. Den offentlige anklager skal inden for den tidsfrist, der er fastsat i loven, underrette ombudsmanden om, hvilken foranstaltning han har truffet for at afhjælpe det ulovlige forhold.

Ombudsmanden afviser klagen, hvis

a)      det forhold, som klagen vedrører, ligger uden for hans myndighed

b)      det forhold, som klagen vedrører, behandles ved en domstol, og retssagen ikke kan udsættes, eller retten allerede har truffet afgørelse i sagen

c)      det forhold, som klagen vedrører, undersøges eller er blevet undersøgt af den offentlige anklager

d)      en kompetent offentlig myndighed er i gang med at træffe foranstaltninger eller er i gang med at træffe eller allerede har truffet afgørelse i den sag, som klagen vedrører, og dette falder uden for ombudsmandens myndighed

e)      den person, som har indgivet klagen, trækker klagen tilbage eller giver udtryk for, at han eller hun ikke ønsker, at sagen behandles yderligere

f)       de oplysninger, der henvises til i artikel 13, stk. 4, ikke er fremsendt eller afgivet inden for den angivne tidsfrist.

Ombudsmanden kan afvise sagen, hvis han konstaterer, at

a)      klagen ikke vedrører den person, som har indgivet den, medmindre den pågældende har vedlagt den berørte parts skriftlige samtykke til indgivelse af klagen eller en skriftlig fuldmagt til dette formål

b)      der er gået mere end tre år, siden klagen blev indgivet, eller den begivenhed, som klagen vedrører, indtraf

c)      klagen er åbenlyst ubegrundet

d)      klagen er anonym

e)      klagen vedrører et forhold, som ombudsmanden allerede har taget stilling til, og den nye klage ikke indeholder nye oplysninger.

Ombudsmanden underretter den person, der har indgivet klagen, om at klagen er blevet afvist og om årsagen hertil. Dette gælder dog ikke anonyme klager.

Hvis behandlingen af klagen ikke viser, at grundlæggende rettigheder og friheder er blevet krænket, underretter ombudsmanden skriftligt den person, der har indgivet klagen, og den offentlige myndighed, hvis procedure, beslutning eller passivitet klagen er rettet mod.

Hvis behandlingen af klagen viser, at grundlæggende rettigheder og friheder er blevet krænket, sender ombudsmanden resultaterne af behandlingen sammen med den foreslåede foranstaltning til den offentlige myndighed, hvis procedure, beslutning eller passivitet klagen er rettet mod.

Den offentlige myndighed skal derefter senest 20 dage efter modtagelse af denne meddelelse oplyse ombudsmanden om, hvordan den stiller sig i forhold til resultaterne af behandlingen og om, hvilke foranstaltninger der er truffet.

Hvis ombudsmanden ikke kan tilslutte sig dette, eller hvis han mener, at den trufne foranstaltning er utilstrækkelig, underretter han det organ, der har myndighed over den offentlige myndighed, som klagen er rettet mod, eller – hvis et sådant organ ikke findes – den slovakiske regering.

Det organ, der har myndighed over den pågældende offentlige myndighed, eller eventuelt den slovakiske regering skal i henhold til stk. 3 senest 20 dage efter modtagelse af denne meddelelse oplyse ombudsmanden om, hvilke foranstaltninger der er truffet i sagen.

Hvis ombudsmanden vurderer, at foranstaltningerne er utilstrækkelige, underretter han nationalrådet eller et af nationalrådet bemyndiget organ.

Ombudsmanden sender en skriftlig underretning om resultaterne af behandlingen og de trufne foranstaltninger til den person, der har indgivet klagen, og til den person, hvis grundlæggende rettigheder og friheder er blevet krænket som følge af en offentlig myndigheds handling, beslutning eller passivitet.

Specialiserede menneskerettighedsorganer

  • Ombudsmand for børns rettigheder

Slovakiets Nationale Center for Menneskerettigheder

Kýčerského 5
811 05 Bratislava
SLOVAKIET
Tlf.: + 421 2 20850111
+ 421 2 20850114
Fax: + 421 2 20850135
E-mail: infoLink åbner i nyt vindue@snslp.sk
Internet: Link åbner i nyt vinduehttp://www.snslp.sk/

  • Databeskyttelsesorgan

Kontoret for Beskyttelse af Personoplysninger i Slovakiet ("kontoret") bidrager som statsligt organ til at beskytte enkeltpersoners grundlæggende rettigheder og friheder i forbindelse med behandling af deres personoplysninger. Kontoret er uafhængigt og udfører sit arbejde i overensstemmelse med loven. Kontoret varetager primært følgende opgaver:

  • overvåger løbende situationen på området for beskyttelse af personoplysninger samt registreringen af informationssystemer
  • kommer med anbefalinger til operatørerne med hensyn til, hvordan personoplysninger i informationssystemer beskyttes, inden for dets kompetenceområde
  • afgiver bindende udtalelser, hvis der er tvivl om, hvorvidt omfanget og indholdet af samt metoderne til behandling og anvendelse af personoplysninger er i overensstemmelse med formålet med en sådan behandling, eller hvorvidt omfanget, indholdet eller anvendelsen er forældet eller relevant i forhold til formålet
  • afgiver bindende udtalelser i tilfælde af tvivl om grænseoverskridende overførsel af personoplysninger
  • afgiver bindende udtalelser i tilfælde af tvivl om registreringen af et informationssystem
  • undersøger meddelelser, der fremsendes i henhold til artikel 45, eller handler efter anmodning eller på eget initiativ i medfør af artikel 44a og pålægger de ansvarlige at træffe foranstaltninger for at afhjælpe mangler
  • indkalder ved mistanke om manglende overholdelse af bestemmelserne i ovennævnte lov operatøren eller den person, der behandler personoplysninger, med henblik på afgivelse af en forklaring
  • kontrollerer behandlingen af personoplysninger i informationssystemer
  • pålægger sanktioner ved manglende overholdelse af bestemmelserne i ovennævnte lov
  • underretter de strafferetlige myndigheder ved mistanke om strafbare handlinger
  • registrerer informationssystemer og overvåger registreringsstatus
  • deltager i udarbejdelsen af lovgivning til beskyttelse af personoplysninger
  • vedtager lovgivning i det omfang, det har kompetence til det
  • afgiver udtalelser om lovforslag og andre udkast til lovgivning, der regulerer behandlingen af personoplysninger
  • indsender mindst hvert andet år rapporter til nationalrådet om status på området for beskyttelse af personoplysninger.

Andre

Center for Retshjælp

Námestie slobody 12
Postboks 18
810 05 Bratislava 15
SLOVAKIET
Tlf.: +421 2 49683521
+421 2 49683522
Fax: +421 2 49683520
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@legalaid.sk
Internet: www.legalaid.sk

Center for Retshjælp i Slovakiet ("centret") har fungeret siden 1. januar 2006. Det blev etableret som en statslig organisation med hovedkontor i Bratislava i medfør af lov nr. 327/2005 om ydelse af retshjælp til personer med begrænsede økonomiske midler. Centret har kontorer eller afdelinger i næsten alle større byer i Slovakiet med undtagelse af Nitra og Trnava (dvs. i Bratislava, Banská Bystrica, Žilina, Košice og Prešov) samt i andre slovakiske kommuner (Liptovský Mikuláš, Tvrdošín, Humenné, Hlohovec, Rimavská Sobota, Nové Zámky og Svidník).

Centret sørger for, at der ydes retshjælp til personer, der som følge af begrænsede økonomiske midler ikke har råd til juridisk bistand til beskyttelse af deres rettigheder. Centret sikrer, at der ydes retshjælp i civil-, arbejds- og familieretlige sager til alle personer, der opfylder lovkravene (tvister i Slovakiet). I grænseoverskridende tvister sørger centret for retshjælp i civil-, arbejds-, familie- og erhvervsretlige sager til alle personer, der opfylder lovkravene, og som har bopæl eller sædvanligvis bor i en EU-medlemsstat.

I forbindelse med sager med et element af diskrimination samarbejder centret med Det Slovakiske Center for Menneskerettigheder. Juristerne på centret møder især eksempler på dette, når personer som følge af deres etniske baggrund diskrimineres i en ansættelsessituation.

En person er berettiget til retshjælp, hvis han eller hun har begrænsede økonomiske midler, tvisten ikke er åbenlyst formålsløs, og værdien af kravet overstiger mindstelønnen – undtagen i tvister, hvor værdien af kravet ikke kan fastslås. Personen skal opfylde ovenstående kriterier i hele den periode, hvor den pågældende modtager retshjælp. Hvis ansøgerens indkomst overstiger den lovmæssige grænse for retshjælp, kan centret vælge at tildele retshjælp alligevel, hvis dette er hensigtsmæssigt i forhold til de omstændigheder, hvorunder der er ansøgt om retshjælp.

Proceduren for ansøgning om retshjælp ("ansøgningsproceduren") begynder med, at ansøgeren indsender en skriftlig ansøgning i form af en trykt blanket vedlagt dokumentation for de oplysninger, der er angivet i ansøgningen. Dokumentation for ansøgerens økonomiske situation må ikke være mere end tre måneder gammel. Ansøgningen skal indeholde ansøgerens fornavn og efternavn samt hans/hendes permanente eller midlertidige bopæl og personnummer. På centrets anmodning kan ansøgeren blive bedt om, inden for en rimelig tidsfrist, der fastsættes af centret, at indsende yderligere oplysninger og dokumenter, der har væsentlig betydning for vurderingen af ansøgningen. Den fastsatte tidsfrist skal minimum være ti dage. Ansøgeren er part i ansøgningsproceduren. Ansøgningen indsendes til det relevante kontor på centret i overensstemmelse med ansøgerens permanente eller midlertidige bopæl. Ansøgeren har pligt til at afgive fuldstændige og korrekte oplysninger på ansøgningsblanketten og under det indledende retsmøde. Centret træffer en afgørelse inden for 30 dage efter indsendelse af ansøgningen med alle lovbestemte bilag vedlagt; denne periode kan ikke forlænges. Det er ikke muligt at appellere centrets afgørelse. Ved en afgørelse om tildeling af retshjælp udpeger centret en advokat til at repræsentere den retshjælpsberettigede i retten, hvis dette er nødvendigt for at beskytte den pågældendes interesser. En afgørelse om ikke at tildele retshjælp skal, ud over de oplysninger, der er fastsat i særlovgivningen, indeholde en begrundelse for afvisningen af ansøgningen. Hvis grundene til afvisningen på et tidspunkt ikke længere er til stede, kan ansøgeren indsende en ny ansøgning om det samme forhold. Hvis centret afviser ansøgningen om retshjælp, fordi den retshjælpsberettigede ikke har gjort det, han eller hun er blevet anmodet om, eller uden grund har forårsaget, at ansøgningsproceduren er gået i stå, kan centret afvise en fornyet ansøgning om retshjælp.

Artikel 17-21 i lov nr. 327/2005 regulerer tildeling af retshjælp i grænseoverskridende tvister, hvor den kompetente domstol er en domstol i Slovakiet, og artikel 22-24c i lov nr. 327/2005 regulerer tildeling af retshjælp i grænseoverskridende tvister, hvor den kompetente domstol er en domstol i en anden medlemsstat end Slovakiet.

Center for International Retsbeskyttelse af Børn og Unge

Špitálska 8
Postboks 57
814 99 Bratislava
SLOVAKIET
Tlf.: + 421 2 20463208
+421 2 20463248
Fax: + 421 2 20463258
E-mail: cipc@cipc.gov.sk
Internet: Link åbner i nyt vinduehttp://www.cipc.sk/

Center for International Retsbeskyttelse af Børn og Unge ("centret") er en offentlig myndighed med kompetence i Slovakiet. Centret blev oprettet af Arbejds-, Social- og Familieministeriet den 1. februar 1993 og ledes direkte af ministeriet. Centret sikrer og yder retshjælp til børn og unge i sager af international karakter.

Centrets kompetence er fastlagt i lov nr. 305/2005 om social beskyttelse af børn og om værgemål og ændrer og supplerer en række love. Centret har til opgave at gennemføre internationale aftaler og EU-retsakter, dvs. at det:

  • modtager og afsender krav om underholdsbidrag i overensstemmelse med internationale konventioner
  • i overensstemmelse med internationale konventioner og EU-retsakter fungerer som centralt organ i forbindelse med bortførelser af børn til udlandet
  • fungerer som centralt organ for internationale adoptioner i overensstemmelse med den internationale konvention
  • udsteder certifikater i overensstemmelse med den internationale konvention
  • udfører andre opgaver på området for social beskyttelse af børn i sager af international karakter i overensstemmelse med særlovgivningen
  • yder gratis juridisk rådgivning inden for familieret i sager af international karakter, især med hensyn til betaling af underholdsbidrag og forældremyndighed, samt i adoptionssager
  • samarbejder med modtagende og afsendende organer i andre kontraherende stater, med de centrale myndigheder i andre kontraherende stater og med repræsentationskontorer, statslige forvaltningsorganer, banker, filialer af udenlandske banker, lokalforvaltningsorganer, lokale selvstyreorganer og andre godkendte organer.

Sidste opdatering: 18/03/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side finsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Grundlæggende rettigheder - Finland

Nationale domstole

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Ombudsmand

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Andre

Nationale domstole

Distriktsdomstolene behandler strafferetlige, civileretlige og registreringsrelaterede sager. En afgørelse truffet af en ret i første instans kan normalt indbringes for en højere domstol. En afgørelse afsagt af distriktsdomstolen kan appelleres til appelretten. En afgørelse afsagt af appelretten kan appelleres til Højesteret, hvis Højesteret giver tilladelse hertil.

Forvaltningsdomstole behandler appeller vedrørende myndighedernes afgørelser. En forvaltningsdomstols afgørelse kan appelleres til den højeste forvaltningsdomstol.

Særlige domstole er markedsdomstolen, den arbejdsretlige domstol, forsikringsdomstolen og Højesteret for rigsretsanklager.

Domstolenes kontaktoplysninger findes på følgende websteder:

Link åbner i nyt vinduehttps://oikeus.fi/tuomioistuimet/fi/index.html

Link åbner i nyt vinduehttps://oikeus.fi/en/index/yhteystiedot.html

National Human Rights Institutions

I begyndelsen af 2012 blev der oprettet et driftsmæssigt uafhængigt, selvstændigt center for menneskerettigheder under det finske parlaments ombudsmand. Det nye center for menneskerettigheder har til opgave at formidle information og fremme undervisning, uddannelse, forskning og samarbejde inden for grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder. Centret udarbejder rapporter om gennemførelsen af grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder samt iværksætter initiativer og udsteder erklæringer for at fremme disse rettigheder. Centret for menneskerettigheder vil også deltage i internationale initiativer for at fremme grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder. Centret for menneskerettigheder behandler ikke klager eller andre konkrete sager, der henhører under den øverste tilsynsmyndighed.

Ombudsmanden

Rigsdagens Ombudsmand

Rigsdagens Ombudsmand (Eduskunnan oikeusasiamiehen) kan kontaktes, hvis der er mistanke om, at myndigheder eller embedsmænd ikke har overholdt loven eller opfyldt deres forpligtelser. Det er f.eks. ulovligt at overtræde grundlæggende rettigheder. Alle kan indgive en klage til Ombudsmanden. Klagen kan vedrøre klagerens egne forhold, men det er også muligt at klage på vegne af en anden person eller sammen med andre. Ombudsmanden undersøger klagen, hvis der er grund til at tro, at en myndighed har handlet ulovligt. Klager undersøges gratis. Som led i undersøgelsen taler Ombudsmanden med den person eller myndighed, der er genstand for klagen. Desuden anmoder han om rapporter og udtalelser fra forskellige myndigheder og kan om nødvendigt få inspektører fra sit eget kontor til at foretage undersøgelser. Klager undersøges gratis.

Af de forskellige handlemuligheder, som Ombudsmanden har til rådighed, er de alvorligste anlæggelse af en straffesag for embedsmisbrug. Som et alternativ hertil kan Ombudsmanden give den pågældende embedsmand en officiel irettesættelse. I de fleste sager udtaler han sig om, på hvilken måde den fulgte procedure har været ulovlig eller kendetegnet ved forsømmelighed, og udsteder en påmindelse om den korrekte procedure. Ombudsmanden kan også stille forslag til, hvordan fejlen kan udbedres, og gøre Statsrådet opmærksom på de mangler, han har konstateret i lovgivningens bestemmelser eller i forordninger.

Rigsdagens Ombudsmands kontor (Eduskunnan oikeusasiamiehen kanslia)

Adresse: Arkadiankatu 3, Helsinki
Postadresse: 00102 Parliament (Eduskunta)

Websted: Link åbner i nyt vinduehttps://www.oikeusasiamies.fi/fi />
Telefon: (09)*4321
Fax: (09) 432 2268
E-mail: Link åbner i nyt vindueeoa-kirjaamo@eduskunta.fi

Justitsministeren

Justitsministeren (Oikeuskanslerin) kan kontaktes i sager, der berører klageren direkte, eller i enhver anden sag, hvis klageren mener, at myndigheder, embedsmænd eller andre personer eller organer, der udøver offentlige funktioner, har handlet forkert eller misligholdt deres forpligtelser, eller at et medlem af advokatsammenslutningen ikke har opfyldt sine forpligtelser. Desuden kan enhver, som mener, at en grundlæggende rettighed eller menneskerettighed, der er sikret i forfatningen, ikke er blevet overholdt, kontakte justitsministeren. Jurister behandler klagerne og indhenter eventuel nødvendig supplerende dokumentation. Klageren får normalt mulighed for at afgive et svar til den anden part. Klageren modtager derefter en skriftlig afgørelse med posten. Justitsministerens kontors ydelser er gratis for klageren.

Hvis det konstateres, at en procedure har været ulovlig eller forkert, kan justitsministeren give embedsmanden en irettesættelse eller vejledning i den korrekte procedure. I alvorligere sager kan han bestemme, at der skal anlægges sag mod embedsmanden. Hvis justitsministeren vurderer, at dette er nødvendigt, har han beføjelse til at stille forslag til ændring af bestemmelser eller anvisninger, til at en domstols afgørelse ophæves, eller at der indgives en ekstraordinær appel. En undersøgelse gennemført af justitsministeren kan i sig selv resultere i, at den pågældende myndighed eller embedsmand selv retter op på fejlen.

Justitsministerens kontor (Oikeuskanslerinvirasto)

Adresse: Snellmaninkatu 1, HELSINKI

Postadresse: P O Box 20, 00023 GOVERNMENT (VALTIONEUVOSTO)

Websted: Link åbner i nyt vinduehttps://www.okv.fi/fi/
Telefon: (09) 16001
Fax (09) 160 23975
Register: (09) 160 23950
E-mail: Link åbner i nyt vinduekirjaamo@okv.fi
Information: (09) 160 23955
E-mail: Link åbner i nyt vinduetiedotus@okv.fi

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Ombudsmand for børns rettigheder

Ombudsmanden for børns rettigheder har følgende opgaver, der er fastlagt ved lov:

  • overvåge børns og unges velfærd og gennemførelsen af deres rettigheder
  • påvirke beslutningstagere, så de tager hensyn til børn
  • skabe kontakt til børn og unge og videreformidle oplysninger fra dem til beslutningstagere
  • formidle information vedrørende børn til personer, der arbejder med børn, myndigheder og offentligheden
  • udvikle samarbejde mellem personer med ansvar for børnepolitik
  • fremme FN's konvention om børns rettigheder.

Ombudsmanden for børns rettigheders kontor (Lapsiasiavaltuutetun toimisto)

Vaasankatu 2
40100 Jyväskylä

E-mail: Link åbner i nyt vinduelapsiasiavaltuutettu@stm.fi
Fax: (014) 337 4248
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.lapsiasia.fi/

Ligestillingsorgan

Ombudsmand for ligestilling

Ombudsmanden for ligestilling skal overvåge overholdelsen af loven om ligestilling mellem mænd og kvinder, forbuddet mod forskelsbehandling og diskriminerende jobannoncer, fremme lovens målsætning i form af initiativer, vejledning og retningslinjer, tilvejebringe oplysninger om ligestillingsloven og dens anvendelse samt overvåge gennemførelsen af lighed mellem mænd og kvinder i forskellige af samfundets sektorer. Desuden overvåger ombudsmanden for ligestilling, at seksuelle mindretal beskyttes mod forskelsbehandling.

Ombudsmanden for ligestillings kontor (Tasa-arvovaltuutetun toimisto)

Postadresse: PO Box 33, FIN-00023 Government (Valtioneuvosto)
Adresse: Meritullinkatu 1, 00170 Helsinki

Rådgivningslinje: (09) 1607 3248 (man - tors 9 - 11 og 13 - 15, fre 9 - 12)
Register: Tlf. (09)1607 4427
E-mail: Link åbner i nyt vinduetasa-arvo@stm.fi
Fax: (09) 1607 4582
Websted: Link åbner i nyt vinduehttps://www.tasa-arvo.fi

Ombudsmanden for mindretal

Den primære opgave for ombudsmanden for mindretal (Vähemmistövaltuutettu) er at forbedre ligestilling og retlig beskyttelse for etniske mindretal og udlændinge samt fremme et godt forhold mellem etniske grupper i Finland. Ombudsmanden for mindretal fungerer også som national rapportør om menneskehandel. Ombudsmanden for mindretal kan f.eks. kontaktes, hvis man har oplevet eller været vidne til forskelsbehandling på grund af race.

I tilfælde af forskelsbehandling kan Ombudsmanden for mindretal

  • tilbyde vejledning og rådgivning, fremsætte anbefalinger og tage initiativ til, at forskelsbehandlingen ophører eller ikke gentages
  • tage initiativ til forlig mellem de involverede parter
  • anmode om en redegørelse fra den myndighed eller person, der er mistænkt for forskelsbehandling
  • idømme en bøde, hvis den myndighed eller person, der er mistænkt for forskelsbehandling, ikke kommer med en sådan redegørelse
  • indbringe eller hjælpe den pågældende med at indbringe sagen for det nationale forskelsbehandlingsnævn i Finland.

Ombudsmanden for mindretals kontor (Vähemmistövaltuutetun toimisto)

Adresse: Mikonkatu 25, Helsinki
Postadresse: PO Box 26, 00023 GOVERNMENT (VALTIONEUVOSTO)

Brugertjenesten: 071 878 8666, man-fre 10-12
Omstilling: 071 878 0171
E-mail: Link åbner i nyt vindueofm@ofm.fi
Websted: Link åbner i nyt vinduehttps://www.syrjinta.fi/

Databeskyttelsesorgan

Ombudsmand for databeskyttelse

Ombudsmanden for databeskyttelse (Tietosuojavaltuutetun) skal undersøge og afgøre, om sager om behandling af personoplysninger og kreditoplysninger er i overensstemmelse med loven om personoplysninger og loven om kreditoplysninger, samt varetage andre opgaver, der følger af ovenstående love. Ombudsmanden for databeskyttelse skal også følge den generelle udvikling inden for behandling af personoplysninger og kreditoplysninger samt tage de nødvendige initiativer. Desuden skal Ombudsmanden for databeskyttelse informere offentligheden om forhold af relevans for området og deltage i internationalt samarbejde om anvendelse af personoplysninger. (Lov om databeskyttelsesnævnet og Ombudsmanden for databeskyttelse 27.5.1994/389)

Ombudsmanden for databeskyttelses udtalelser med vejledning og rådgivning om behandling af personoplysninger er ikke bindende afgørelser. Beslutningstageren i sådanne situationer er databeskyttelsesmyndigheden, som træffer afgørelse i sager indbragt af Ombudsmanden om f.eks. en registeransvarlig, der ikke følger Ombudsmandens anvisninger. Ombudsmanden kan også blive hørt i en retssag.

Desuden kan Ombudsmanden træffe afgørelser vedrørende gennemførelsen af dataregistreredes rettigheder. Overholdelse af loven om databeskyttelse sikres primært ved at tillade den enkelte at kontrollere, hvilke oplysninger der er registreret og lagret, og om nødvendigt ved at bede Ombudsmanden undersøge mistanker om overtrædelser. På den måde kan den registrerede også sikre, at de registrerede oplysninger er nøjagtige. Med hensyn til at gennemføre retten til at kontrollere og rette personoplysninger er Ombudsmandens afgørelser bindende og kan appelleres.

Ombudsmanden for databeskyttelses kontor (Tietosuojavaltuutetun toimisto)

Postadresse: PO Box 315, 00181 Helsinki
Adresse: Albertinkatu 25A, 3. Sal

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.tietosuoja.fi/fi/
Telefon: 010 36 66700
Fax: 010 36 66735
E-mail: Link åbner i nyt vinduetietosuoja@om.fi

Andre

Retshjælp

Formålet med retshjælp er at give en person mulighed for at få juridisk bistand helt eller delvist på statens regning. Retshjælp dækker alle juridiske spørgsmål. Retshjælp gives dog normalt ikke, hvis ansøgeren har en forsikring, der omfatter juridisk bistand og dækker udgifterne i den pågældende sag. I straffesager har sagsøgte/tiltalte under visse omstændigheder ret til en beskikket advokat, hvis honorar betales af staten, uanset den pågældendes økonomiske situation. Et offer for en alvorlig forbrydelse eller et seksuelt overgreb kan få en advokat, hvis honorar betales af staten, uanset den pågældendes indkomst. Selskaber eller virksomheder har ikke adgang til retshjælp. I sager, der verserer i udlandet, dækker retshjælp udgifter til juridisk bistand.

I retssager tilbydes retshjælp af statslige, beskikkede advokater og andre sagførere. I andre sager ydes retshjælpen af statslige, beskikkede advokater, som arbejder i statens retshjælpskontorer. Disse kontorer ligger normalt i samme kommune som distriktsdomstolene. Retshjælpskontorernes kontaktoplysninger kan fås her: Link åbner i nyt vinduehttps://oikeus.fi/fi/index/yhteystiedot.html.

Flygtningerådgivningen

Flygtningerådgivningen er en ngo, der yder juridisk bistand til og rådgiver asylansøgere, flygtninge og andre udlændinge i Finland. Rådgivningen arbejder også for at forbedre asylansøgeres, flygtninges og andre indvandreres situation i Finland og følger EU's asyl- og flygtningepolitik.

Website: Link åbner i nyt vinduehttp://www.pakolaisneuvonta.fi/

Sidste opdatering: 30/06/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Grundlæggende rettigheder - Sverige

De grundlæggende love og styreformen

De rettigheder og friheder, der tilkommer personer i Sverige, er først og fremmest beskyttet i tre forskellige retsgrundlag: Styreformen (regeringsformen), pressefrihedsforordningen (tryckfrihetsförordningen) og ytringsfrihedsforordningen (yttrandefrihetsgrundlagen). I styreformen fastslås det, at statsmagten skal udøves med respekt for alle menneskers lige værd og med respekt for det enkelte menneskes frihed og værdighed.

Retsvæsenets uafhængighed og domstolsprøvelsen

Retsvæsenets uafhængighed er garanteret i styreformen. Domstolene spiller en central rolle i beskyttelsen af privatpersoners rettigheder i Sverige. De tilgængelige retsmidler er udformet med det formål at beskytte de grundlæggende rettigheder. Tvister behandles som regel af de almindelige domstole, af forvaltningsretterne og i et vist omfang af forvaltningsmyndigheder. Ved hvilken domstol en sag, der berører de grundlæggende rettigheder, skal behandles, afhænger af flere forskellige faktorer, såsom hvilken rettighed, der er blevet krænket, og i hvilken sammenhæng der er sket. Om det er en privatperson eller et offentligt organ, som har krænket den, kan også have en indflydelse på, ved hvilken domstol sagen skal behandles.

Yderligere oplysninger om det svenske retssystem kan findes her.

Bistand eller vejledning fra myndigheder

I Sverige findes et antal myndigheder, der har til opgave på forskellig måde at bidrage til, at de grundlæggende rettigheder overholdes. Myndighederne har forskellige opgaver. Visse myndigheder giver eksempelvis bare oplysninger om borgernes rettigheder på et bestemt område, mens andre kan tilbyde juridisk vejledning i en konkret sag.

Man kan søge efter disse myndigheder ved hjælp af dette værktøj ”Fundamental Rights Interactive Tool”.

Sidste opdatering: 18/05/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Grundlæggende rettigheder - England og Wales

Nationale domstole

Her Majesty's Courts and Tribunals Service (domstolsstyrelsen)

Den britiske domstolsstyrelse er ansvarlig for forvaltningen af de straffe-, civil-, og familieretlige domstole og retter (courts and tribunals) i England og Wales samt de domstole og retter i Skotland og Nordirland, der ikke forvaltes selvstændigt dér. Det giver mulighed for et fair og effektivt retssystem, der sikres af et uafhængigt retsvæsen.

Domstolsstyrelsen stræber efter at sikre, at alle borgere har rettidig adgang til retssystemet i overensstemmelse med deres forskellige behov, uanset om de er offer for eller vidne til en forbrydelse, er tiltalt i en straffesag, er en insolvent forbruger, er et barn, der har behov for beskyttelse, driver en virksomhed, der involveres i kommercielle tvister eller er en privatperson, der påberåber sig sine rettigheder som arbejdstager, eller som ønsker at få en retlig prøvelse af afgørelser, der er truffet af offentlige organer.

Domstolenes kontaktoplysninger findes her: Link åbner i nyt vindueDomstolens kontaktoplysninger

Retternes kontaktoplysninger findes herLink åbner i nyt vindueRetternes kontaktoplysninger

Yderligere oplysninger

Borgerlige sager

  1. I England og Wales anlægges borgerlige sager af den, der mener at have et retskrav, og denne person betegnes som sagsøger (claimant). Ingen forudgående undersøgelse af retskravets berettigelse er påkrævet. Borgerlige sager indledes normalt - ved såvel High Court som County Court - ved, at der indgives en standardstævning (claim form). De indledende stadier af borgerlige sager er kendetegnet af parternes udveksling af processkrifter.
  2. Borgerlige sager kan sædvanligvis hæves eller forliges på ethvert tidspunkt. Søgsmål for domstolene behandles normalt af en dommer uden et nævningeting. Sagsøger kan dog indgå en aftale med retten om, at sagen skal for et nævningeting, hvis kravet er relateret til svig (deceit), æreskrænkelse (libel), bagvaskelse (slander), uberrettiget strafferetlig forfølgning (malicious prosecution) og retsstridig frihedsberøvelse (false imprisonment). Nævningerne fastlægger sagens faktiske omstændigheder og tager stilling til den forurettedes erstatningskrav. Domme bør normalt være enstemmige, men hvis et nævningeting ikke kan blive enige, accepteres domme med dissens.
  3. Hvis en part afviser at efterkomme en dom eller kendelse, er der mulighed for at anvende forskellige tvangsfuldbyrdelsesprocedurer. Hvis dommen lyder på betaling af et pengebeløb, er den mest almindelige tvangsfuldbyrdelsesmetode, at der gøres udlæg i skyldnerens aktiver, eller der foretages lønindeholdelse. Hvis dommen har karakter af et påbud eller et forbud, kan manglende efterkommelse heraf sanktioneres med en fængselsstraf, idet der er udvist foragt for retten (contempt of court). Retten pålægger sædvanligvis den tabende part at betale sagsomkostningerne. Er der tale om mindre krav, betaler parterne som regel deres egne omkostninger, men den, der vinder sagen, kan normalt kræve sagsomkostningerne godtgjort af den tabende part. Dette hænger sammen med, at småkravsproceduren er udformet således, at parterne kan føre sagen uden brug af advokater.

Retshjælp

  1. I alle tre jurisdiktioner i Det Forenede Kongerige findes der en ordning, hvorefter en person, der har behov for enten juridisk rådgivning eller en rettergangsfuldmægtig, kan opnå offentlig støtte. Disse ordninger går under betegnelsen retshjælp (Legal Aid), og de er af afgørende betydning for, at den enkelte borger kan gennemtvinge sine rettigheder. Retshjælp er møntet på personer, der oppebærer en lav eller beskeden indkomst, og hjælpen kan ydes fuldt ud eller som supplement til en egenbetaling. Hvis der bevilges retshjælp, gennemføres sagen på normal vis, bortset fra at der ikke udveksles penge mellem den pågældende og dennes advokat: Alle betalinger foretages af retshjælpsfonden. Det politiske ansvar for retshjælpsordningen i England og Wales er placeret hos Lord Chancellor.
  2. I England og Wales er det Legal Aid Agency (LAA) (retshjælpsstyrelsen), der tildeler retshjælp i både straffesager og borgerlige sager.
  3. Et netværk af organisationer er kontraktligt forpligtet til at yde retshjælpen i borgerlige sager. Reglerne for ydelse af retshjælp i borgerlige sager er hovedsageligt fastsat i lov om retshjælp fra 2012 (Legal Aid, Sentencing and Punishment of Offenders Act 2012) og i sekundær lovgivning samt vejledninger, der er udstedt med hjemmel i denne lov. En person kan kun få støtte, hvis søgsmålet falder ind under ordningens anvendelsesområde, og opfylder proportionalitetstesten (means and merits tests). Ud over personlig juridisk bistand driver LAA en hjælpetjeneste, hvor man tilbyder vederlagsfri, fortrolig og uafhængig juridisk rådgivning. Fra april 2013 er ordningen ændret således, at personer, der søger bistand i forbindelse med gæld, særlige uddannelsesbehov eller diskriminationsproblemer, med nogle få undtagelser skal indgive enhver ansøgning om retshjælp via en central telefonrådgivningstjeneste. Enhver bistand ydes telefonisk, medmindre personen er vurderet som uegnet til telefonisk rådgivning.
  4. Retshjælp i straffesager står til rådighed for personer, der er tiltalt i en straffesag, eller som er genstand for efterforskningsskridt. LAA afgør, om den pågældende kommer i betragtning til retshjælp. I Magistrates Court vil en tiltalt kun være berettiget til retshjælp, hvis vedkommende opfylder de økonomiske betingelser, og ydelse af retshjælp er i retfærdighedens interesse (interests of justice test). I Crown Court anses tiltalte automatisk for at opfylde betingelse om, at ydelse af retshjælp skal være i retfærdighedens interesse. Mens alle tiltalte i straffesager som udgangspunkt er berettiget til retshjælp, skal der foretages en vurdering af, om de - i kraft af deres indkomst og/eller formue - kan bidrage til afholdelse af sagsomkostningerne. Personer, der har bidraget hertil, og som efterfølgende frifindes, vil få dette bidrag tilbagebetalt med renter.
  5. Hvis en person mener, at vedkommendes rettigheder efter den europæiske menneskerettighedskonvention er blevet krænket, og han eller hun har til hensigt at indbringe sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er der en række ordninger, hvorefter vedkommende kan få juridisk rådgivning og bistand. Inden for rammerne af retshjælpsordningen kan en person bistås af en erfaren advokat eller juridisk rådgiver inder de indledende faser af sagen. Hvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg antager en sag til realitetsbehandling, kan en ansøger få finansiel bistand direkte fra Strasbourg. Om vedkommende kommer i betragtning hertil vurderes på grundlag af, om vedkommende ville være berettiget til retshjælp efter sit hjemlands ordning.
  6. I en række byområder er der juridiske centre (law centres), der tilbyder rådgivning og repræsentation, som er vederlagsfri, hvis den pågældende opfylder de økonomiske betingelser. Disse centre, der finansieres ved hjælp af forskellige kilder, der ofte omfatter lokale myndigheder, er som regel bemandet af advokater, der er ansatte på fuld tid, men mange centre er også bemandet af frivillige. En stor del af deres tid bruges på problemer i relation til bolig, beskæftigelse, social sikkerhed og indvandring. Gratis rådgivning tilbydes også af borgeroplysningskontorer (Citizens Advice Bureaux), centre for forbruger- og boligrådgivning og specialiserede rådgivningscentre, der drives af forskellige frivillige organisationer. Refugee Legal Centre og Immigration Advisory Service, der begge modtager offentlig støtte, yder gratis rådgivning og bistand til asylansøgere, og sidstnævnte yder også gratis rådgivning og bistand til personer, der har mulighed for at appellere en afgørelse fra udlændingemyndighederne.

Ofre for forbrydelser

  1. Vejledningen til ofre for forbrydelser (Code of Practice for Victims of Crime) indeholder oplysninger om den information og støtte samt de tjenester, som ofrene kan forvente at modtage fra strafferetsorganerne (criminal justice agencies) i England og Wales på et hvilket som helst stadium af sagen. Vejledningen er skrevet på let forståeligt engelsk med ofrene for forbrydelser som målgruppe. I vejledningen forklares det også, hvordan ofrene skal klage, hvis de ikke modtager det, de har ret til ifølge vejledningen. Da vidnechartret (Witness Charter) blev indført, fik vidner et lignende, men ikke lovbestemt, sæt af servicestandarder. En særskilt vejledning til ofre for forbrydelser gælder i Nordirland. Den indeholder en beskrivelse af de servicestandarder, som ofre kan forvente at modtage, når de kommer i kontakt med det strafferetlige system i Nordirland, og det forklares, hvordan man indgiver en klage. Dette vil blive afløst af et nyt lovbestemt offercharter (Victim Charter). Alle ofre for anmeldte forbrydelser får udleveret en brochure, der indeholder praktiske oplysninger om, hvordan man skal forholde sig efter, at man har været udsat for en forbrydelse. Det forklares på en enkel måde, hvordan politiet og domstolene behandler sagen, hvordan man fremsætter krav om erstatning, og det angives, hvor man kan få yderligere hjælp.
  2. I England og Wales har ofre har også få hjælp til så vidt muligt at afbøde og overvinde følgerne af forbrydelsen. Ofrene vil blive henvist til disse tjenester af politiet, eller de kan selv rette henvendelse til dem. De fleste støttetjenester til fordel for ofre er knyttet til det lokale politi og de lokale kriminalitetskommissærer (Crime Commissioners), og de finansieres af det offentlige.
  3. Hvis Crown Prosecution Service (anklagemyndigheden) opgiver at rejse tiltale i sagen, kan ofrene iværksætte en privat påtale i England og Wales, men dette sker sjældent i praksis. Ofre kan også anlægge erstatningssag ved de civile domstole. Domstolsprocedurerne er blevet forenklet, således at personer uden juridisk baggrund kan fremsætte mindre erstatningskrav som følge af tab eller skade.
  4. Retten kan efter en domfældelse pålægge gerningsmanden at betale erstatning til ofret for personskade, tab eller anden form for skade, der er forvoldt ved den strafbare handling. Domstolene i England og Wales er forpligtet til at tage stilling til erstatningsspørgsmålet i alle relevante tilfælde og til at give en begrundelse, hvis der ikke tilkendes erstatning. Hvis retten finder, at det vil være hensigtsmæssigt at pålægge gerningsmanden at betale en bøde og en pligt til at udrede en erstatning, men gerningsmanden ikke råder over tilstrækkelige midler til at betale begge dele, bør erstatningen tillægges fortrinsret. Erstatningskravet har også forrang for offertillægget (victim surcharge), hvis gerningsmanden har økonomiske problemer.
  5. Ofre, der har lidt skade som følge af en voldsforbrydelse i England, Wales eller Skotland, og som opfylder bopæls-, nationalitets- eller andre krav, kan søge om erstatning fra offentlige midler inden for rammerne af erstatningsordningen vedrørende skade, der forvoldes ved strafbare handlinger (Criminal Injuries Compensation Scheme). Erstatningsudmålingen foretages efter en skala (tariff of awards), der går fra 1 000 £ til 500 000 £, det højeste beløb udmåles i de mest alvorlige tilfælde.
  6. Der gælder særlige ordninger i Nordirland, hvor der under visse omstændigheder kan betales erstatning med offentlige midler for skader forvoldt ved strafbare handlinger og for hærværk, herunder erstatning for det deraf følgende tab af fortjeneste.

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Equality and Human Rights Commission (EHRC)

Denne organisation, som har kontorer i London, Manchester, Glasgow og Cardiff, har en lovbestemt opgave, der består i dels at fremme og overvåge menneskerettighederne, dels at beskytte, håndhæve og fremme lige behandling i 9 "beskyttede" relationer, dvs. i relation til alder, handicap, køn, race, religion og tro, graviditet og fødsel, ægteskab og registreret partnerskab, seksuel orientering samt kønsskifte.

Organisationen påtager sig i princippet ikke at føre individuelle retssager, medmindre de er af afgørende betydning, f.eks. for den nærmere forståelse af lovgivningen, men den kan henvise til det organ, der er bedst egnet til at bistå dig i din særlige situation.

I EHRC blev oprettet den 1. oktober 2007. Den har til opgave at fremme lige behandling og overholdelse af menneskerettighederne i forhold til alle borgere, idet den arbejder på at komme al forskelsbehandling til livs, at mindske uligheden, at beskytte menneskerettighederne, at opbygge gode forbindelser mellem de forskellige befolkningsgrupper og sikre, at alle har en fair chance for at deltage i samfundslivet. Dens stedlige kompetence udstrækker sig til England, Wales og Skotland, selv om sidstnævnte med hensyn til menneskerettigheder har sin egen organisation, nemlig Scottish Human Rights Commission EMRK samordner det arbejde, som Storbritanniens tre tidligere ligebehandlingskommissioner (for racemæssig ligebehandling, for ligestilling mellem kønnene samt for handicappedes rettigheder) udførte, og beskæftiger sig også med bekæmpelse af de nye former for forskelsbehandling (på grund af alder, seksuel orientering og religion eller tro) samt menneskerettigheder. EHRS har beføjelser til at håndhæve ligebehandlingslovgivningen og har fået til opgave at sikre, at HRA overholdes.

Link åbner i nyt vindueLige behandling og menneskerettigheder

Link åbner i nyt vindueFå hjælp og rådgivning

Link åbner i nyt vindueEquality Advisory and Support Service (EASS)

Telefon + 44 808 800 0082 (vederlagsfrit)

Fax + 44 808 800 0084

Post adresse: FREEPOST EASS HELPLINE FPN6521

Ombudsperson (Ombudsmanden)

Parliamentary and Health Service Ombudsman (ombudsmanden for parlamentet og sundhedsvæsenet)

Denne ombudsmand har til opgave at servicere offentligheden ved at foranstalte uafhængige undersøgelser af klager over, at ministerier, en række andre offentlige organer i Det Forenede Kongerige, og NHS i England, ikke har handlet korrekt eller retfærdigt eller har ydet en ringe service.

Link åbner i nyt vindueParliamentary and Health Service Ombudsman

Helpline + 44 345 015 4033, åbningstider fra kl. 8.30 (GMT) til 17.30 (GMT) mandag til fredag

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Ombudsmand for børns rettigheder

1.1. Children’s Commissioner for England (kommissær for børns rettigheder i England)

Anne Longfield OBE er kommissær for børns rettigheder i England. Kommissæren og hendes medarbejdere sikrer, at voksne med ansvar for børn og unge lytter til dem.

Kommissærens opgaver blev fastlagt i Link åbner i nyt vindueBørneloven fra 2004, og de består i at fremme børns og unges synspunkter, indtil de fylder 18 år (21 år for unge, der indgår i et plejeforhold, eller som har indlæringsvanskeligheder).

Link åbner i nyt vindueKommissæren for børns rettigheder i England

Kontaktoplysninger

Children's Commissioner for England
Sanctuary Buildings
20 Great Smith Street
London
SW1P 3BT

Telefon + 44 20 7783 8330

2. Children’s Commissioner for Wales (kommissær for børns rettigheder i Wales)

Sally Holland er kommissær for børns rettigheder i Wales. Hendes rolle er at forsvare og være talerør for børn og unge. Hun arbejder for at sikre, at børn og unge lever under betryggende forhold, og at de har kendskab til og kan udøve deres rettigheder. Hun skal tage hensyn til børns rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder i forbindelse med alt det arbejde, som hun udfører.

Link åbner i nyt vindueKommissæren for børns rettigheder i Wales

Kontaktoplysninger

Children's Commissioner for Wales
Oystermouth House
Phoenix Way
Llansamlet
Swansea
SA7 9FS
Telephone: + 44 1792 765600
Fax: + 44 1792 765601

Overordnede mål:

  • Fremme en bedre forståelse for børns rettigheder
  • Vurdere, om lovgivning, praksis og tjenester vedrørende børn og unge er tilstrækkelig og effektiv.
  • Rådgive regeringen og de relevante myndigheder om børn og unges rettigheder og tarv
  • Oplyse om børn, deres forældre eller omsorgspersoner og vores interessenter om kommissærens virke
  • Sikre at børn og unge bliver hørt i forbindelse med spørgsmål, der har betydning for deres tilværelse
  • Fastholde og videreudvikle en effektiv forvaltning i overensstemmelse med bedste praksis for at maksimere en effektiv og forsvarlig anvendelse af de økonomiske ressourcer

Databeskyttelsesorgan

1. The Information Commissioner (Kommissæren for databeskyttelse)

Kommissæren for databeskyttelse er Det Forenede Kongeriges uafhængige myndighed, der er oprettet for at værne om retten til information i offentlighedens interesse, idet åbenheden hos de offentlige organer og borgernes databeskyttelse fremmes.

Kontaktoplysninger

Information Commissioner's Office
Wycliffe House
Water Lane
Wilmslow
Cheshire SK9 5AF

Tlf: 0303 123 1113 (eller 01625 545745, hvis du foretrækker ikke at ringe til et "03"-nummer, eller +44 1625 545745 hvis du ringer fra udlandet)

Link åbner i nyt vindueKommissæren for databeskyttelse

2. Kommissæren for databeskyttelse — regionalt kontor

Wales

Information Commissioner's Office – Wales
Cambrian Buildings
Mount Stuart Square
Cardiff CF10 5FL
Tel: 029 2044 8044
Fax: 029 2044 8045
Email: Link åbner i nyt vinduewales@ico.gsi.gov.uk

Andet

1. HJEMMESIDE — GOV.UK

Den britiske regerings hjemmeside for borgerne i Det Forenede Kongerige.

Websted: Link åbner i nyt vindueGOV.UK

2. Citizens Advice Service (Rådgivningstjeneste for borgerne)

Rådgivningstjenesten hjælper borgerne med at løse deres økonomiske eller juridiske problemer ved at tilbyde gratis, uafhængig og fortrolig rådgivning og ved at påvirke de politiske beslutningstagere.

Link åbner i nyt vindueCitizens Advice Service

Link åbner i nyt vindueCitizens Advice Service, kontaktoplysninger

3. Civil Legal Advice (Det civilretlige rådgivningscenter)

Det civilretlige rådgivningscenter (CLA) er en gratis og fortrolig rådgivningstjeneste i England og Wales, som du har adgang til, hvis du er berettiget til retshjælp. Du kan få retshjælp i forbindelse med:

  • klager
  • gæld, hvis din bopæl er i fare
  • særlige uddannelsesbehov
  • bolig
  • spørgsmål om forskelsbehandling
  • hjælp og rådgivning, hvis du er offer for vold i hjemmet
  • spørgsmål vedrørende et barn, der er kommet i familiepleje

Man vil stille dig generelle spørgsmål om dine juridiske problemer og din økonomiske situation for at vurdere, om du er berettiget til retshjælp. Fra april 2013 er ordningen ændret således, at personer, der søger bistand i forbindelse med gæld, særlige uddannelsesbehov eller diskriminationsproblemer, med nogle få undtagelser skal indgive enhver ansøgning om retshjælp via en central telefonrådgivningstjeneste. Enhver bistand ydes telefonisk, medmindre personen er vurderet som uegnet til telefonisk rådgivning.

Kontaktoplysninger

Telefon: 0845 345 4345
Minicom: 0845 609 6677
Mandag til fredag fra kl. 9 til kl. 18
Lørdag fra kl. 9 til kl. 12: 30
Link åbner i nyt vindueDet civilretlige rådgivningscenter

4. The Victims’ Commissioner (Kommissæren for ofre)

Link åbner i nyt vindueKommissæren for ofre

Kommissæren for ofres opgaver består i at fremme ofre og vidners interesser, fremme god praksis i forbindelse med behandlingen af dem, og regelmæssigt revidere de retningslinjer, der beskriver de tjenester, som ofrene kan forvente at nyde godt af.

Det er fastsat ved lov, at kommissæren ikke beføjelse til at gribe ind i konkrete sager, men han kan vejlede om, hvor de pågældende kan få den bedste rådgivning og støtte.

5. The Office of the Immigration Services Commissioner (Kommissariatet for indvandring)

Kontaktoplysninger

5th Floor
Counting House
53 Tooley Street
London
SE1 2QN
Telefon: 0845 000 0046

Kommissariatet for indvandring (OISC) er et uafhængig, ikke-ministerielt offentligt organ, der blev oprettet i medfør af immigrations- og asylloven af 1999 (Immigration and Asylum Act 1999).

OISC's vigtigste opgaver er:

  • uddannelse af indvandrerrådgivere
  • fremme af god praksis ved hjælp af fastsættelse af standarder
  • at tage imod og behandle klager over indvandrerrådgivere
  • retsforfølgelse af de personer, der arbejder illegalt
  • føre tilsyn med reglerne for dem, der yder indvandrerrådgivning, og som reguleres af en af de udpegede faglige organer

OISC yder ikke indvandrerrådgivning eller anbefaler eller godkender en særlig rådgiver.

OISC arbejder sammen med en bred vifte af organisationer, herunder faglige sammenslutninger, domstole, UK Border Agency (det britiske grænseagentur) og frivillige organer.

For yderligere oplysninger henvises til Link åbner i nyt vindueKommissariatet for indvandring

Sidste opdatering: 24/07/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Grundlæggende rettigheder - Nordirland

Nationale domstole

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Ombudsmanden

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Andre

Nationale domstole

1. Her Majesty's Courts & Tribunals Service (den britiske domstolsstyrelse)

Her Majesty's Courts & Tribunals Service er ansvarlig for forvaltningen af straffedomstolene, de civile domstole og familiedomstolene i England og Wales og visse retter (non-devolved tribunals) i Skotland og Nordirland. Den sørger for, at retssystemet er retfærdigt og effektivt, og at dommerne er uafhængige.

HM Courts & Tribunals Service har til formål at sikre, at alle borgere har rettidig adgang til domstolsprøvelse alt efter deres behov, hvad enten der er tale om ofre for eller vidner til en forbrydelse, personer, der er anklaget for en forbrydelse, forbrugere med gæld, børn, som er i fare for at lide overlast, virksomheder, som er part i en handelsretlig tvist, eller enkeltpersoner, der påberåber sig deres ansættelsesrettigheder, eller som anfægter afgørelser, der er truffet af offentlige myndigheder.

Domstolenes kontaktoplysninger findes her: Link åbner i nyt vinduehttp://www.justice.gov.uk/global/contacts/hmcts/courts/index.htm

Retternes kontaktoplysninger findes her: Link åbner i nyt vinduehttp://www.justice.gov.uk/global/contacts/hmcts/tribunals/index.htm

2. Northern Ireland Courts and Tribunals Service (NICTS – den nordirske domstolsstyrelse)

NICTS er et organ under justitsministeriet i Nordirland. Styrelsen yder administrativ støtte til domstolene i Nordirland, dvs. Court of Appeal (appelretten), High Court (landsretten for civilsager), Crown Court (landsretten for straffesager), County Courts (byretten for civilsager), Magistrates’ Courts (byretten for straffesager) og Coroner’s Courts (undersøger tilfælde af mistænkelige dødsfald). NICTS yder også administrativ støtte til retterne og fuldbyrder afgørelser i civile sager ved hjælp af Enforcement of Judgments Office (fuldbyrdelsesmyndigheden).

Websted: Link åbner i nyt vinduehttps://www.justice-ni.gov.uk/topics/courts-and-tribunals

Kontaktoplysninger: Link åbner i nyt vinduehttp://www.courtsni.gov.uk/en-GB/ContactDetails/

Yderligere oplysninger

Civile sager

Proceduren for civile sager i Nordirland er meget lig proceduren i England og Wales. Sager ved High Court anlægges ved indgivelse af en stævning (writ), og sager ved County Court anlægges ved indgivelse af en civilretlig stævning (civil bill) eller ved fremsættelse af et krav efter småkravsproceduren. Disse skal forkyndes for den sagsøgte, som har ret til at tage til genmæle. Afgørelser truffet af civile domstole fuldbyrdes ved en centraliseret procedure, der administreres af Enforcement of Judgments Office.

Retshjælp

  1. Alle tre retsområder i Det Forenede Kongerige har et vidtrækkende system, hvor personer med behov for juridisk rådgivning eller advokatbistand kan få økonomisk hjælp fra det offentlige. Disse ordninger kaldes "retshjælp" (Legal Aid) og er af væsentlig betydning for sikring af den enkeltes rettigheder. Retshjælp er tiltænkt personer med en lav indkomst, og den ydes enten vederlagsfrit eller som et bidrag til den pågældendes egenbetaling. Hvis der ydes retshjælp, føres sagen på sædvanlig vis, bortset fra at der ikke udveksles penge mellem den person, der modtager retshjælp, og dennes advokat, da alle betalinger sker via retshjælpsfonden.
  2. I Nordirland henhører ydelse af retshjælp under Northern Ireland Legal Services Commission (den nordirske domstolsstyrelse). Hvorvidt man er berettiget til retshjælp i civil- og straffesager, afgøres ved en trangsvurdering (means and merits test).
  3. Hvis en person mener, at vedkommendes rettigheder efter den europæiske menneskerettighedskonvention er blevet krænket, og han eller hun har til hensigt at indbringe sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er der en række ordninger, hvorefter vedkommende kan få juridisk rådgivning og bistand. Inden for rammerne af retshjælpsordningen kan en person bistås af en erfaren advokat eller juridisk rådgiver i de indledende faser af sagen. Hvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg antager en sag til realitetsbehandling, kan en ansøger få finansiel støtte direkte fra Strasbourg. Om vedkommende kommer i betragtning hertil, vurderes på grundlag af, om vedkommende ville være berettiget til retshjælp efter sit hjemlands ordning.
  4. I flere byområder findes der juridiske rådgivningscentre (law centres), som yder juridisk rådgivning og advokatbistand, der – afhængig af ens økonomiske formåen – kan være gratis. Disse centre, hvis drift finansieres med støtte fra forskellige kilder, herunder ofte lokale myndigheder, har som regel lønnede advokater ansat på fuld tid, men mange har også socialrådgivere (community workers) ansat. En stor del af deres tid går med at løse problemer vedrørende bolig, beskæftigelse, socialsikring og indvandring. Der ydes også gratis rådgivning på borgeroplysningskontoret (Citizens Advice Bureaux), forbruger- og boligrådgivningscentre og særlige rådgivningscentre, der drives af forskellige frivillige organisationer. Refugee Legal Centre (center for flygtningerådgivning) og Immigration Advisory Service (udlændingerådgivningstjenesten), der begge modtager offentlig støtte, yder gratis rådgivning og bistand til asylansøgere, og sidstnævnte yder endvidere gratis rådgivning og bistand til personer, der har adgang til at appellere en afgørelse fra udlændingemyndighederne.

Ofre for forbrydelser

  1. Domstolene kan i forbindelse med en fældende dom pålægge gerningsmanden at betale erstatning til ofret for personskade, økonomiske tab eller skader som følge af den strafbare handling. I England og Wales er domstolene i alle relevante sager forpligtet til at tage stilling til, om der skal betales erstatning, og til at begrunde alle afgørelser, hvorved der ikke tilkendes erstatning. Erstatning til ofret skal have forrang for en eventuel bøde, hvis retten beslutter sig for begge dele, og inddrivelse af erstatningsbeløbet skal ske før inddrivelse af bøden.
  2. Hvis Crown Prosecution Service (den offentlige anklagemyndighed) ikke ønsker at rejse tiltale, kan offeret anlægge en privat straffesag i England og Wales, men gør det sjældent i praksis. Offeret kan også rejse et erstatningskrav ved de civile domstole. Proceduren er blevet forenklet, således at personer uden juridisk baggrund selv kan rejse mindre krav om erstatning for tab eller skader.
  3. Ofre, der lider skade som følge af en voldelig forbrydelse begået i England, Wales eller Skotland, kan, uanset nationalitet, søge om erstatning fra det offentlige inden for rammerne af ordningen Criminal Injuries Compensation Scheme. Erstatningen er baseret på en særlig tarif, der varierer mellem 1 000 og 500 000 GBP til de ofre, der har lidt størst skade.
  4. I Nordirland findes der særskilte ordninger, hvor det offentlige i visse tilfælde betaler erstatning for personskade som følge af forbrydelser og for hærværk, herunder tabt fortjeneste som følge af hærværket.
  5. Der er tre organisationer i Det Forenede Kongerige, som yder generel støtte til ofre for forbrydelser: Victim Support (der dækker England og Wales) samt Victim Support Scotland og Victim Support Northern Ireland. Disse organisationer modtager offentlig støtte.
  6. I juni 1996 offentliggjorde regeringen et nyt charter om ofre (Victim’s Charter), der efterfølgende blev lovfæstet gennem en samling af retningslinjer for ofre (Victims Code of Practice) i april 2006. Ofre har nu et retskrav på at modtage bistand af høj kvalitet fra de forskellige strafferetlige organer. I retningslinjerne er det beskrevet, hvordan ofre kan klage, hvis de ikke får bistand af en vis kvalitet. Ved indførelsen af vidnechartret (Witness Charter) fik vidner en lignende, men dog ikke lovfæstet, ret til at bistand. Nordirland har indført sine egne retningslinjer for ofre for forbrydelser, der fastsætter standarderne for den bistand, som ofre skal modtage, når de er i kontakt med det nordirske strafferetssystem, og beskriver, hvordan en klage indgives. Alle ofre for en anmeldt forbrydelse får udleveret brochuren "Victims of crime" ("Ofre for forbrydelser"), som indeholder praktiske råd til, hvordan man skal forholde sig efter at have været udsat for en forbrydelse. Den beskriver i enkle vendinger politi- og domstolsprocedurerne, hvordan man søger om erstatning, og hvilken yderligere hjælp man kan få.

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Northern Ireland Human Rights Commission (NIHRC – den nordirske menneskerettighedskommission)

NIHRC er en national menneskerettighedsinstitution, som opnået FN-akkrediteringen "A". NIHRC finansieres af Det Forenede Kongeriges regering, men er et uafhængigt offentligt organ, der arbejder i fuld overensstemmelse med FN's Parisprincipper.

NIHRC har til opgave at sikre, at regeringen og andre offentlige organer beskytter menneskerettighederne for alle i Nordirland. NIHRC hjælper også borgerne med at forstå menneskerettighederne, og hvad de kan gøre, hvis deres rettigheder ikke anerkendes eller krænkes.

Kontaktoplysninger:

Temple Court
39 North Street
Belfast
Nordirland
BT1 1NA
Tlf.: +44 (0)28 9024 3987
E-mail: Link åbner i nyt vindueinformation@nihrc.org
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.nihrc.org/

Ombudsmanden

Parliamentary and Health Service Ombudsman (PHSO – den britiske ombudsmand for forvaltning og sundhedsvæsen)

Denne ombudsmandsinstitution blev oprettet af parlamentet for at hjælpe både enkelte borgere og offentligheden.

PHSO har til formål at behandle klager fra borgere over, at ministerier, forskellige andre offentlige organer samt NHS (den offentlige sygesikring) i England ikke har behandlet dem korrekt eller retfærdigt eller har ydet en dårlig service. PHSO's beføjelser er fastsat ved lov, og tjenesten ydes gratis til alle.

Kontaktoplysninger

The Parliamentary and Health Service Ombudsman
Millbank Tower
Millbank
London
SW1P 4QP
Websted: Link åbner i nyt vinduehttps://www.ombudsman.org.uk/

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Ombudsmanden for børns rettigheder

Northern Ireland Commissioner for Children and Young People (NICCY – Nordirlands kommissær for børn og unge)

Kommissæren for børn og unge er et ikkeministerielt offentligt forvaltningsorgan, som blev oprettet i oktober 2003.

Den nuværende kommissær er Koulla Yiasouma, og hendes rolle er at værne om og fremme børns og unges rettigheder og trivsel i Nordirland. Kommissæren skal også tage hensyn til relevante bestemmelser i FN's konvention om barnets rettigheder.

Organet finansieres af Department for Communities.

Kontaktoplysninger:

NICCY
Equality House
7-9 Shaftesbury Square
Belfast
Northern Ireland BT2 7DP
Tlf.: 028 9031 1616
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@niccy.org
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.niccy.org/

Commissioner for Older People (COPNI – Nordirlands kommissær for ældre)

Kommissæren for ældre er et ikkeministerielt offentligt forvaltningsorgan, som blev oprettet i november 2011. Den nuværende kommissær er Eddie Lynch, og hans rolle er at værne om og fremme ældres rettigheder og trivsel i Nordirland.

Kontaktoplysninger:

COPNI
Equality House
7-9 Shaftesbury Square
Belfast
Northern Ireland BT2 7DP
Tlf.: 028 9089 0892
E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@copni.org
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.copni.org/

Ligestillingsorgan

Equality Commission for Northern Ireland (den nordirske ligestillingskommission)

Kontaktoplysninger:

Equality House
7-9 Shaftesbury Square
Belfast
Northern Ireland BT 2 7DP
Tlf.: 028 90 500 600
E-mail: Link åbner i nyt vindueinformation@equalityni.org
Web:Link åbner i nyt vinduehttp://www.equalityni.org/

Ligestillingskommissionen er et uafhængigt offentligt organ, som blev oprettet ved lov om Nordirland fra 1998 (Northern Ireland Act 1998). Kommissionens beføjelser og forpligtelser følger af en række bestemmelser, der er vedtaget i de seneste årtier, som sikrer beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af alder, handicap, race, religion og politisk overbevisning, køn eller seksuel orientering. Kommissionens opgaver er også omhandlet i lov om Nordirland fra 1998, for så vidt angår de krav til ligestilling og god forvaltningsskik, der finder anvendelse på offentlige myndigheder.

Kommissionen finansieres af Executive Office.

Databeskyttelsesorgan

1. Information Commissioner (informationskommissæren)

Informationskommissærens kontor er Det Forenede Kongeriges uafhængige myndighed for beskyttelse af informationsrettigheder i samfundets interesse, fremme af offentlige organers åbenhed og databeskyttelse for enkeltpersoner.

Kontaktoplysninger

Information Commissioner's Office
Wycliffe House
Water Lane
Wilmslow
Cheshire SK9 5AF
Tlf.: 0303 123 1113 (eller 01625 545745, hvis du ikke vil anvende et "03"-nummer, eller +44 1625 545745, hvis du ringer fra udlandet)
Websted: Link åbner i nyt vinduehttps://ico.org.uk/

2. Informationskommissæren – regionalt kontor

Nordirland

Information Commissioner's Office – Northern Ireland
3rd floor, 14 Cromac Place
Belfast
Northern Ireland BT7 2JB
Tlf.: 028 9026 9380
E-mail: Link åbner i nyt vindueni@ico.org.uk

Andre

1. Directgov-webstedet

Statens officielle websted for borgere i Det Forenede Kongerige.

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.gov.uk/

2. Citizens Advice Service (borgerrådgivning)

Citizens Advice Service hjælper borgere med at løse juridiske, økonomiske og andre problemer ved at yde gratis, uafhængig og fortrolig rådgivning og ved at påvirke beslutningstagerne.

Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.citizensadvice.org.uk/

3. Northern Ireland Legal Services Commission (NILSC – det nordirske retshjælpsudvalg)

NILSC er et uafhængigt offentligt organ under justitsministeriet, som blev oprettet ved bekendtgørelsen om retshjælp i Nordirland fra 2003 (Access to Justice (Northern Ireland) Order 2003). Justitsministeren, David Ford, har tilkendegivet, at han agter at overdrage retshjælpsudvalgets ansvarsområder til et forvaltningsorgan under ministeriet i efteråret 2014. Den nye organisation vil få navnet Legal Services Agency Northern Ireland. Dette tiltag vil ikke medføre væsentlige ændringer af de generelle tjenesteydelser, men vil sikre en række vigtige forbedringer og effektiviseringer i forvaltningen.

NILSC's opgave er at administrere ydelsen offentligt finansieret retshjælp inden for rammerne af de lovfæstede retshjælpsordninger. NILSC undersøger, om en person har ret til retshjælp i civile sager, og betaler i givet fald vedkommendes udgifter til advokatsalærer. Retsvæsenet er ansvarligt for at yde retshjælp i straffesager, men NILSC betaler for den tilsvarende retshjælp, der er ydet. Ud over at administrere retshjælpsordningen støtter NILSC også justitsministeriet i dets arbejde for at reformere retshjælpen.

Kontaktoplysninger:

Northern Ireland Legal Services Commission
2nd Floor
Waterfront Plaza
8 Laganbank Road
Mays Meadow
Belfast
Northern Ireland BT1 3BN
Tlf.: +44 (0)28 9040 8888
Web:Link åbner i nyt vinduehttp://www.nilsc.org.uk/

NILSC formål er at fremme retfærdig og lige adgang til domstolsprøvelse i Nordirland ved ydelsen af offentlig finansieret juridisk bistand.

Dets målsætning er at yde kundeorienteret service af høj kvalitet til de personer, der har størst behov for det, og samtidig udnytte ressourcerne bedst muligt.

NILSC betaler advokaters og andre rådgiveres honorarer for at:

  • hjælpe personer, der er berettiget til retshjælp, med at varetage deres rettigheder i civile sager
  • hjælpe personer, som er genstand for en efterforskning, eller mod hvem der er rejst tiltale.

4. Victims' Commissioner (kommissæren for ofre)

Baroness Newlove of Warrington
Victims' Commissioner for England & Wales
The Tower, 9th Floor
102 Petty France
London, SW1H 9AJ
E-mail: Link åbner i nyt vinduevictims.commissioner@victimscommissioner.gsi.gov.uk
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://victimscommissioner.org.uk/

Kommissæren for ofre har til opgave at fremme ofres og vidners interesser, tilskynde til god praksis i behandlingen af dem og jævnligt evaluere retningslinjerne for ofre, hvori det er fastlagt, hvilken bistand ofre kan forvente at modtage.

Kommissærens opgave er at lytte til ofres og vidners synspunkter, at se sagerne ud fra strafferetssystemets synspunkt og forsøge at hjælpe med at forbedre de tjenester og den støtte, der er til rådighed.

Der gælder et lovbestemt forbud mod at kommissæren griber ind i konkrete sager. Han vil dog bestræbe sig på at give vejledning i, hvor man kan få den bedste rådgivning og støtte.

5. Victim Support Northern Ireland (den nordirske støtteorganisation for ofre

Kontaktoplysninger:

Central Office
Victim Support NI
Annsgate House
3rd Floor
70/74 Ann Street
Belfast
Northern Ireland BT 1 4EH
Tlf.: 028 9024 3133
E-mail: Link åbner i nyt vinduebelfast@victimsupportni.org.uk

Victim Support Northern Ireland er en velgørenhedsorganisation, der hjælper personer, som er berørt af enhver form for kriminalitet. Organisationen tilbyder psykisk støtte, information og praktisk bistand til ofre, vidner og andre, der er berørt af kriminalitet.

Victim Support Northern Ireland er den førende velgørenhedsorganisation, som yder støtte til personer, der har været berørt af enhver form for kriminalitet. Organisationen tilbyder gratis og fortrolig rådgivning, uanset om en forbrydelse er blevet anmeldt. Organisationen er uafhængig og er ikke en del af hverken politi, domstole eller andre strafferetlige organer.

Hvert år hjælper organisationen næsten 30 000 mennesker, som er berørt af kriminalitet.

6. Prisoner Ombudsman for Northern Ireland (den nordirske ombudsmand for indsatte)

Unit 2
Walled Garden
Stormont Estate
Belfast
Northern Ireland BT4 3SH
Tlf.: 028 90 44 3982
Frikaldsnummer: 0800 7836317
E-mail: Link åbner i nyt vinduepa@prisonerombudsman.x.gsi.gov.uk
Websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.niprisonerombudsman.gov.uk/

Prisoner Ombudsman udnævnes af justitsministeren i Nordirland og er fuldstændig uafhængig af Northern Ireland Prison Service (NIPS – den nordirske fængselstjeneste).

Ombudsmanden:

  • behandler klager fra indsatte i nordirske fængsler
  • fører kontrol med besøgende hos indsatte i nordirske fængsler
  • undersøger dødsfald i de nordirske fængsler.

Den nuværende ombudsmand er Tom McGonigle, som støttes af et team af sagsbehandlere og andet personale.

7. Office of the Immigration Services Commissioner (OISC – kontoret for den britiske udlændingestyrelses kommissær)

Kontaktoplysninger:

5th Floor
21 Bloomsbury Street
London
WC1B 3HF
Tlf.: 020 7211 1500

Office of the Immigration Services Commissioner (OISC) er et uafhængigt offentligt organ, som blev oprettet ved indvandrings- og asylloven fra 1999 (Immigration and Asylum Act 1999).

I kraft af indvandrings- og asylloven fra 1999 og loven om statsborgerskab, indvandring og asyl fra 2002 (Nationality, Immigration and Asylum Act) råder OISC over en række beføjelser, herunder:

  • afslag på en rådgivers (adviser) anmodning om deltagelse i ordningen
  • afsættelse af en tilknyttet rådgiver
  • tilsyn med de opgaver, rådgivere kan påtage sig
  • fastlæggelse af disciplinære foranstaltninger over for en tilknyttet rådgiver
  • anmodning om tilhold eller forbud
  • retsforfølgelse af personer, der ulovligt yder rådgivning og/eller tjenester vedrørende indvandring
  • retsforfølgelse for ulovlig annoncering af rådgivning og/eller tjenester vedrørende indvandring
  • adgang til en rådgivers lokaler
  • beslaglæggelse af en rådgivers dokumenter.

Yderligere oplysninger kan findes på: Link åbner i nyt vinduehttp://www.oisc.gov.uk/

8. Commission for Victims and Survivors (kommissionen for ofre og overlevende)

Kontaktoplysninger:

Commission for Victims and Survivors
Equality House
7-9 Shaftesbury Square
Belfast
BT2 7DP
Tlf.: 028 9031 1000
Fax: 028 9060 7424

Kommissionen for ofre og overlevende for Nordirland arbejder målrettet for at sikre, at ofres og overlevendes rettigheder overholdes, og at disse mennesker høres og får adgang til de bedst mulige tjenester. Kommissionens mål er at forbedre tilværelsen for konfliktens ofre og overlevende.

Det er kommissionens målsætning at imødekomme alle ofres og overlevendes behov ved at sikre dem adgang til tjenester af høj kvalitet, anerkende arven fra fortiden og skabe en bedre fremtid. Dens arbejde bygger på en række kerneværdier, som den bruger i det daglige arbejde. Kommissionen tilstræber resultater gennem opnåelsen af disse værdier. Der er tale om følgende værdier:

  • Offercentreret – Ofre og overlevende står i centrum for alt, hvad kommissionen gør, og den tilskynder til og sætter pris på deres deltagelse.
  • Åben og gennemsigtig – Kommissionen er åben, ærlig, ansvarlig og imødekommende i sit arbejde.
  • Ligestilling og mangfoldighed – Kommissionen behandler alle ens og møder ulighed med uvildighed, uafhængighed og integritet.
  • Respekt – Kommissionen optræder høfligt og professionelt over for alle, der henvender sig til den.
  • Uvildighed – Kommissionen er uafhængig og bevarer en kritisk distance til regeringen og relevante myndigheder.
  • Kvalitet – Kommissionen arbejder for at gennemføre alle programmer efter en høj standard.

Yderligere oplysninger kan findes på: Link åbner i nyt vinduehttp://www.cvsni.org/

Sidste opdatering: 10/04/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Grundlæggende rettigheder - Skotland

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Ombudsperson

Specialiserede menneskerettighedsorganer

Andet

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

Følgende institutioner kan rådgive dig henset til dine særlige omstændigheder.

1. Equality and Human Rights Commission (EHRC – den britiske ligestillings- og menneskerettighedskommission)

Den britiske ligestillings- og menneskerettighedskommission er det nationale ligestillingsorgan for Skotland, England og Wales, og den arbejder for at fjerne forskelsbehandling og fremme ligestilling inden for de ni beskyttede områder i ligestillingsloven fra 2010: alder, handicap, køn, race, religion og overbevisning, graviditet og barsel, ægteskab og registreret partnerskab, seksuel orientering og kønsskifte.  Det er en national menneskerettighedsinstitution med "A-status", der er uafhængig af regeringen, og som deler sine opgaver i forbindelse med at fremme og beskytte menneskerettighederne i Skotland med den skotske menneskerettighedskommission.

Som national menneskerettighedsinstitution skal EHRC:

  • fremme bevidstheden om, forståelsen for og beskyttelsen af menneskerettighederne
  • tilskynde offentlige myndigheder til at efterleve menneskerettighedsloven
  • give oplysninger om menneskerettighederne til borgerne, civilsamfundsorganisationer og offentlige myndigheder
  • overvåge menneskerettighedssituationen i Storbritannien og fremlægge sine resultater og sine anbefalinger for FN, regeringen og parlamentet
  • rådgive regeringen og parlamentet i Det Forenede Kongerige og de decentraliserede skotske og walisiske myndigheder om       konsekvenserne for menneskerettighederne af politikker og foreslået lovgivning
  • anvende sine beføjelser til at sikre bedre beskyttelse af menneskerettighederne.

EHRC har bl.a. beføjelser til at:

  • foretage retlig efterprøvelse – en slags retssag, hvor en dommer prøver lovligheden af en afgørelse eller foranstaltning, der er truffet af et offentligt organ
  • varsle en retlig efterprøvelse, inden lovgivning vedtages, hvis det vurderes, at et lovforslag vil krænke en bestemt gruppes menneskerettigheder
  • intervenere i menneskerettighedssager, der er anlagt af andre (såkaldt tredjepartsintervention), idet kommissionen dog ikke kan støtte individuelle menneskerettighedssager, der ikke vedrører ligestilling
  • foretage undersøgelser vedrørende ethvert menneskerettighedsanliggende. Hvis kommissionen fremsætter anbefalinger om ændring og forbedring af en organisations politik, praksis eller lovgivning, skal organisationen tage hensyn til anbefalingerne
  • udstede et påkrav om overholdelse (compliance notice), hvis det vurderes, at en offentlig myndighed ikke har efterkommet sin ligestillingsforpligtelse. Ved påkravet kan myndigheden tilpligtes at opfylde en given forpligtelse, eller give en detaljeret beskrivelse af de skridt, der skal tages for at sikre overholdelse.

Link åbner i nyt vinduehttp://www.equalityhumanrights.com/

Kontaktoplysninger:

Equality and Human Rights Commission - Scotland Office

Telefon: 0141 288 5910

E-mail: Link åbner i nyt vinduescotland@equalityhumanrights.com

Brugere af britisk tegnsprog kan kontakte kommissionen på samme måde som berørte personer med normal hørelse.  Du kan få flere oplysninger ved at kontakte ligestillings- og menneskerettighedskommissionen på Link åbner i nyt vinduehttp://www.equalityhumanrights.com/

Equality Advisory Support Service (rådgivningstjeneste vedrørende ligestilling)

Telefon: 0808 800 0082
Teksttelefon: 0808 800 0084

E-mail: Link åbner i nyt vindueeass@mailgb.custhelp.com

Postadresse: FREEPOST EASS Hotline FPN6521

På webstedet Link åbner i nyt vinduehttp://www.equalityadvisoryservice.com/ kan man også få adgang til britisk tegnsprogstolkning, webchat og en kontaktformular.

Åbningstider:
9.00-19.00 mandag-fredag
10.00-14.00 lørdag
Lukket søn- og helligdage

2. Scottish Human Rights Commission (SHRC – den skotske menneskerettighedskommission)

Den skotske menneskerettighedskommission er den nationale menneskerettighedsinstitution i Skotland; SHRC overholder FN's Paris-principper vedrørende nationale institutioners status og har den højeste akkrediteringsstatus ("A-status").  SHRC er et uafhængigt organ, der er nedsat af det skotske parlament i 2008, og som har en generel forpligtelse til at fremme bevidstheden om og forståelsen og respekten for alle menneskerettigheder (økonomiske, sociale, kulturelle, civile og politiske) hos alle borgere i hele Skotland samt tilskynde til bedste praksis i relation til menneskerettigheder.  SHRC kan også rapportere direkte til FN vedrørende menneskerettighedsanliggender.  SHRC´s fulde forpligtelser og beføjelser er fastlagt i loven om den skotske menneskerettighedskommission fra 2006.

SHRC har beføjelser til at:

  • anbefale ændringer i lovgivningen, politikker og praksisser
  • fremme menneskerettighederne gennem undervisning, uddannelse og offentliggørelse af forskningsresultater
  • foretage undersøgelser af de skotske myndigheders politikker og praksisser.

SHRC behandler ikke klager og fungerer ikke som hjælpetjeneste for privattpersoner.  SHRC's folder Help with Human Rights (Hjælp ved overholdelse af menneskerettigheder) giver oplysninger om organisationer og tjenester, der kan være behjælpelige med råd og vejledning.

Kontaktoplysninger:

Scottish Human Rights Commission
Governor's House
Regent Road
Edinburgh
EH1 3DE
Tlf.: 0131 244 3550
E-mail: Link åbner i nyt vinduehello@scottishhumanrights.com
Websted: Link åbner i nyt vindueScottish Human Rights Commission

Ombudspersoner

1. Scottish Public Services Ombudsman (SPSO – den skotske ombudsmand)

SPSO yder gratis, uafhængig og upartisk bistand i forbindelse med tvister mellem borgere og såvel lokale som statslige myndigheder og bidrager således til at bilægge sådanne tvister eller afhjælpe urimelige situationer.  Det er sidste trin for behandling af klager over offentlige organer i Skotland (lokale myndigheder, NHS, almennyttige boligselskaber, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, fængsler, de fleste vandforsyningstjenester, den skotske regering og dens styrelser og ministerier samt de fleste offentlige organer i Skotland).

Kontaktoplysninger:

Gratisnummer: 0800 377 7330
Telefon: 0131 225 5330

Postadresse: Freepost SPSO (frimærke er ikke nødvendigt)

Adresse: 4 Melville Street, Edinburgh, EH3 7NS (åbningstider mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 09.00-17.00; tirsdag kl. 10.00-17.00).

Websted: Link åbner i nyt vindueSPSO

2. Parliamentary and Health Service Ombudsman (PHSO – den britiske ombudsmand for forvaltning og sundhedsvæsen)

PHSO er sidste trin for behandling af klager over NHS i England og offentlige tjenester, som regeringen i Det Forenede Kongerige har leveret.  PHSO yder gratis service og behandler klager, hvor nogen mener, at nogen er blevet behandlet uretfærdigt eller urimeligt , fordi en organisation ikke har handlet korrekt eller rimeligt eller har ydet en ringe service og ikke gjort tingene korrekt.

Ombudsmanden er ikke en del af regeringen.  Institutionen er oprettet af parlamentet til at behandle klager uafhængigt.  PHSO deler resultaterne af case-baseret arbejde med parlamentet for at hjælpe det med at vurdere leverandører af offentlige tjenesteydelser og i vid udstrækning også med andre for at tilskynde til forbedringer i de offentlige tjenester.  Ombudsmanden skal redegøre for sin indsats over for det britiske parlament, og ombudsmandens arbejde gennemgås kritisk af Public Administration and Constitutional Affairs Committee (udvalget for anliggender vedrørende den offentlige forvaltning og forfatningen).

Før indsendelse af en klage til ombudsmanden skal du først klage til den organisation, som du er utilfreds med.  Hvis din klage vedrører et britisk ministerium eller en britisk offentlig organisation, skal du kontakte et medlem af parlamentet for at få sendt sagen til ombudsmanden.

Websted: Link åbner i nyt vindueOmbudsman

Kontaktoplysninger:

Telefon: 0345 015 4033 (mandag-fredag kl. 08.30-17.30)

Hvis du ønsker at blive ringet op, så send beskeden "call back" til: 07624 813 005

Hvis du bruger britisk tegnsprog, kan du anvende en SignVideo-service (tegnsprogstolkning): Link åbner i nyt vindueSignVideo

Specialiserede menneskerettighedsorganer

1. Children and Young People's Commissioner Scotland (CYPCS – Skotlands kommissær for børn og unge)

Skotlands kommissær for børn og unge fremmer bevidstheden om og forståelsen for børns og unges rettigheder og hjælper børn og unge med at udøve deres rettigheder. Kommissæren har beføjelser til at undersøge, om leverandører af tjenesteydelser varetager grupper af børns og unges rettigheder, interesser og synspunkter, når de træffer beslutninger eller foranstaltninger, der berører disse.

Kontaktoplysninger:

Children and Young People's Commissioner Scotland 
Roseberry House
9 Haymarket Terrace
Edinburgh
EH12 5EZ
Telefon: 0131 346 5350
Gratisnummer til børn og unge: 0800 019 1179
Teksttelefon: 0770 233 5720

E-mail: Link åbner i nyt vindueinbox@cypcs.org.uk
Websted: Link åbner i nyt vindueCYPCS

2. Scottish Information Commissioner (den skotske informationskommissær)

Kommissæren er ansvarlig for at fremme og håndhæve både offentlighedens ret til aktindsigt hos de offentlige myndigheder i Skotland og god praksis blandt myndighederne.  I kraft af sit arbejde støtter kommissæren åbenhed, gennemsigtighed og ansvarlighed i de offentlige organer.

Kommissæren er ansvarlig for at håndhæve og fremme Skotlands lovgivning vedrørende aktindsigt, dvs.:

  • lov om aktindsigt (Skotland), 2002
  • reglerne om offentlig adgang til miljøoplysninger (Skotland), 2004
  • INSPIRE-reglerne (Skotland), 2009.

Kommissæren og kommissærens medarbejdere:

  • gennemgår ansøgninger og træffer afgørelser, der kan fuldbyrdes
  • fremmer god forvaltningsskik blandt offentlige myndigheder
  • informerer folk om deres rettigheder.

Kontaktoplysninger:

Scottish Information Commissioner
Kinburn Castle
Doubledykes Road
St. Andrews
Fife
KY16 9DS
Telefon: 01334 464610
Fax: 01334 464611
E-mail: Link åbner i nyt vindueenquiries@itspublicknowledge.info
Websted: Link åbner i nyt vindueScottish Information Commissioner

3. Information Commissioner's Office (ICO – den britiske informationskommissærs kontor)

ICO er Det Forenede Kongeriges uafhængige myndighed for beskyttelse af informationsrettigheder i samfundets interesse, fremme af offentlige organers åbenhed og databeskyttelse for privatpersoner.

Kontaktoplysninger:

Information Commissioner's OfficeWycliffe House
Water Lane
Wilmslow
Cheshire
SK9 5AF

Telefon: 0303 123 1113 (eller 01625 545745, hvis du foretrækker ikke at ringe til et '03'-nummer)
Fax: 01625 524 510

The Information Commissioner's Office Scotland
45 Melville Street
Edinburgh
EH3 7HL

Telefon: 0131 244 9001

E-mail: Link åbner i nyt vindueScotland@ico.org.uk
Websted: Link åbner i nyt vindueInformation Commissioner's Office

Andre organisationer

1. Citizens Advice Service (borgerrådgivning)

Citizens Advice Service hjælper borgere med at løse juridiske, økonomiske og andre problemer ved at yde gratis, uafhængig og fortrolig rådgivning og ved at påvirke beslutningstagerne.

Kontaktoplysninger:

Telefon (direkte): 0808 800 9060 (mandag-fredag kl. 09.00-18.00)

Websted: Link åbner i nyt vindueCitizens Advice

Klik på Link åbner i nyt vinduehttp://citizensadvice.org.uk/index/contact_us.htm for at komme i kontakt med Citizens Advice.

2. Victim Support Scotland (den skotske støtteorganisation for ofre)

Victim Support Scotland er en frivillig organisation, der hjælper mennesker, som har været ofre for kriminalitet.  Organisationen yder psykologisk støtte og praktisk hjælp og formidler relevante oplysninger til ofre, vidner og andre, der er berørt af en lovovertrædelse.  Der er tale om en gratis og fortrolig tjeneste, som ydes af frivillige gennem et netværk af lokalsamfundsbaserede offer- og ungdomstjenester samt domstolsbaserede vidnetjenester.

Organisationens hjemmeside indeholder yderligere oplysninger, herunder kontaktoplysninger:

Link åbner i nyt vindueVictim Support Scotland

Hotline: 0345 603 9213 (mandag-fredag kl. 08.00-20.00)

The Victims' Code for Scotland (skotsk lovgivning vedrørende ofre)

Link åbner i nyt vindueVictims' Code for Scotland fastlægger klart og tydeligt på ét sted de rettigheder og den støtte, som ofre for kriminalitet kan få i Skotland.

3. The Office of the Immigration Services Commissioner (OISC – kontoret for den britiske udlændingestyrelses kommissær)

OISC er et uafhængigt, offentligt og ikkeministerielt organ, som blev oprettet ved indvandrings- og asylloven fra 1999.

OISC's primære ansvarsområder er:

  • regulering af udlændingerådgivere
  • fremme af god praksis ved fastsættelse af standarder
  • modtagelse og behandling af klager over personer eller organer, som yder udlændingerådgivning
  • retsforfølgning af personer eller organer, som ikke overholder loven
  • tilsyn med reguleringen af de personer og organer, der yder udlændingerådgivning, og som reguleres af et af de udpegede faglige organer.

OISC yder ikke selv udlændingerådgivning og anbefaler ikke bestemte rådgivere.

OISC samarbejder med en lang række organisationer, herunder fagorganisationer, nævn, UK Border Agency (Det Forenede Kongeriges grænseagentur) og frivillige organer.

Yderligere oplysninger findes på: Link åbner i nyt vindueOffice of the Immigration Services Commissioner

Kontaktoplysninger:

Office of the Immigration Services Commissioner5th Floor
21 Bloomsbury Street
London
WC1B 3HF

Telefon: 0845 000 0046

E-mail: Link åbner i nyt vindueinfo@oisc.gov.uk

4. The Scottish Legal Aid Board (SLAB – det skotske retshjælpsråd)

Formålet med retshjælpen i Skotland er at give personer, der ikke har råd til selv at betale advokat- og sagsomkostninger, adgang til domstolene.  SLAB administrerer retshjælpssystemet i Skotland inden for rammerne af lovgivningen.

For at søge om retshjælp skal du finde en advokat, der yder retshjælp.  Du skal godtgøre , at du ikke selv har råd til at betale for juridisk bistand, og at dit problem er alvorligt.  Det kan være, at du skal betale nogle af sagsomkostningerne selv, eller at du skal betale dem tilbage på et senere tidspunkt.

Det kan også være, at du slet ikke skal betale noget, afhængigt af din økonomiske situation og den type retshjælp, som du har behov for.

Den type retshjælp, du skal søge om, afhænger af, hvilken type retshjælp du har brug for.  Advokaten vil rådgive dig.

  • Du kan få støtte til omkostningerne ved juridisk rådgivning fra en advokat, ligesom du kan få oplysninger om dine rettigheder og muligheder eller hjælp med forhandlinger og papirarbejde.  Retsafgifter dækkes ikke.

Din advokat kan dog om nødvendigt repræsentere dig i retten ved:

  • en civil sag, f.eks. hvis du har et boligproblem, hvis du er ved at blive skilt, har tvister om dine børn eller har behov for hjælp i forbindelse med boliggæld
  • en børnehøring, f.eks. hvis du er en ung person (eller dennes forælder/værge), der er blevet indkaldt til et retsmøde for at løse et problem
  • en straffesag, f.eks. hvis du er blevet anklaget for en lovovertrædelse eller risikerer at komme i fængsel.

Du kan få yderligere oplysninger om SLAB ved at kontakte:

The Scottish Legal Aid Board
Thistle House
91 Haymarket Terrace
Edinburgh,
EH12 5HE
Telefon: 0131 226 7061 (mandag-fredag kl. 08.30-17.00)
Britisk tegnsprog: Link åbner i nyt vinduecontact Scotland-BSL, skotsk onlinetjeneste (tegnsprogstolkning).
E-mail: Link åbner i nyt vinduegeneral@slab.org.uk
Websted: Link åbner i nyt vindueScottish Legal Aid Board

5. Care Inspectorate (det skotske omsorgsinspektorat)

Omsorgsinspektoratet regulerer og inspicerer omsorgstjenester i Skotland for at sikre, at de lever op til de gældende standarder.  Det foretager fælles inspektioner sammen med andre tilsynsmyndigheder for at tjekke, hvor godt forskellige organisationer i lokale områder støtter voksne og børn.

Kontaktoplysninger:

Telefon: 0345 600 9527
E-mail: Link åbner i nyt vindueenquiries@careinspectorate.com
Websted: Link åbner i nyt vindueCare Inspectorate

6. Mental Welfare Commission Scotland (den skotske kommission for psykisk velvære)

Kommissionen beskytter og fremmer menneskerettighederne for personer med psykiske lidelser, indlæringsproblemer, demens og lignende tilstande.  Dette gøres ved at give beføjelser til enkeltindivider og deres omsorgspersoner, overvåge lovgivningen vedrørende psykisk sundhed og uarbejdsdygtighed og påvirke og udfordre serviceleverandører og politikere.

Rådgivningslinje: 0800 389 6809 (kun for brugere og omsorgspersoner) eller 0131 313 8777 (sundhedspersoner) (mandag-torsdag kl. 09.00-17.00; fredag kl. 09.00-16.30)
E-mail: Link åbner i nyt vindueenquiries@mwcscot.org.uk
Websted: Link åbner i nyt vindueMental Welfare Commission Scotland

Yderligere oplysninger eller hjælp

Følgende organisationer og organer kan hjælpe med oplysninger eller hjælp, alt efter deres kompetenceområder.

Statens officielle websted for borgere i Det Forenede Kongerige: Link åbner i nyt vindueGov.UK

Shelter yder boligrådgivning: Link åbner i nyt vindueShelter Scotland

ACAS yder beskæftigelsesrådgivning til arbejdstagere og arbejdsgivere: Link åbner i nyt vindueACAS

National Debtline yder gældsrådgivning: Link åbner i nyt vindueNational Debtline

StepChange Debt Charity yder gældsrådgivning: Link åbner i nyt vindueStep Change

Money Advice Service yder rådgivning vedrørende økonomiske og finansielle problemer: Link åbner i nyt vindueMoney Advice Service

Law Society of Scotland kan hjælpe dig med at finde en advokat, herunder i forbindelse med spørgsmål vedrørende menneskerettigheder: Link åbner i nyt vindueLaw Society

Scottish Child Law Centre yder gratis retshjælp til børn og i sager vedrørende børn: Link åbner i nyt vindueSCLC

Contact informerer, støtter og rådgiver familier med handicappede børn: Link åbner i nyt vindueContact

Patient Advice and Support Service (PASS; Citizens Advice Bureau) er en uafhængig tjeneste, der informerer, støtter og rådgiver patienter og deres omsorgspersoner: Link åbner i nyt vinduePASS

Scottish Association for Mental Health (den skotske forening for psykisk sundhed): Link åbner i nyt vindueSAMH

Care Information Scotland er en telefon- og hjemmesidetjeneste, der oplyser om plejetjenester for ældre, der bor i Skotland: Link åbner i nyt vindueCIS

SurvivorScotland står for den nationale strategi for personer, der har været udsat for misbrug under deres opvækst: Link åbner i nyt vindueSurvivorScotland

Hotline for ældre mennesker i Skotland: Link åbner i nyt vindueAge UK Scotland

Scottish Women's Aid (hjælpeorganisation for skotske kvinder): Link åbner i nyt vindueSWA

Scottish Refugee Council (det skotske flygtningeråd): Link åbner i nyt vindueSRC

Ethnic Minorities Law Centre (EMLC – det juridiske rådgivningscenter for etniske minoriteter i Skotland): Link åbner i nyt vindueEMLC

Sidste opdatering: 17/05/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.