I. Nationale domstole

I.1. Retter

I.2. Forfatningsdomstolen

II. Nationale menneskerettighedsinstitutioner, ombudsmanden

II.1. Kommissæren for grundlæggende rettigheder

II.2. Specialiserede menneskerettighedsorganer

II.2.1. Den ungarske nationale myndighed for databeskyttelse og informationsfrihed

II.2.2. Ligestillingsmyndigheden

II.2.3. Det uafhængige politiklagenævn

III. Andre

III.1. Den ungarske anklagemyndighed

III.2. Støtte til ofre

III.3. Retshjælp

I. Nationale domstole

I. 1. Retter

1. Opgaver

Ifølge Ungarns grundlov (forfatning) varetager domstolene retsplejen. Dette omfatter retsafgørelser i straffesager og private retstvister, retsafgørelser om lovligheden af forvaltningsafgørelser og kommunale dekreter og afgørelser om, hvorvidt en lokal myndighed ikke har opfyldt dens forpligtelser i overensstemmelse med lovgivningen. Ved lov kan der også fastsættes regler om andre sager, som skal afgøres af en domstol.

De principper, der garanterer domstolenes uafhængighed, er sikret i grundloven: Dommere er kun underlagt loven, de må ikke gives instrukser om, hvordan de skal træffe afgørelser, og de kan kun afsættes med de begrundelser og efter de procedurer, der er fastsat ved lov. De kan ikke være medlem af et politisk parti eller deltage i politiske aktiviteter.

2. Organisation

I Ungarn varetages retsplejen af Ungarns øverste domstol (Kúria), de regionale appeldomstole, de regionale domstole, distriktsdomstolene samt forvaltnings- og arbejdsretterne.

Der er intet hierarkisk forhold mellem de forskellige domstolsniveauer. Domstole øverst i hierarkiet har ikke beføjelse til at give instrukser til domstolene længere ned i hierarkiet. Dommere træffer afgørelse i overensstemmelse med loven og deres moralske overbevisninger.

Distriktsdomstole (járásbíróságok)

De fleste sager i første instans behandles af distriktsdomstole. Retssager i Ungarn føres i dag i 111 distriktsdomstole. Den ungarske term for distriktsdomstolene i Budapest er "kerületi bíróság". Der findes i alt seks kredsdomstole (egyesített kerületi bíróság), som dækker Budapests 23 distrikter. Distriktsdomstole er retter i første instans, som ledes af en retsformand.

Forvaltnings- og arbejdsretter (Közigazgatási és munkaügyi bíróságok)

Ungarn har 20 forvaltnings- og arbejdsretter, der – som deres navn antyder – alene behandler forvaltnings- og arbejdsretlige sager. Deres primære opgave er at prøve forvaltningsafgørelser og træffe afgørelse i sager, der udspringer af ansættelsesforhold og ansættelseslignende forhold.

Regionale domstole (törvényszékek)

Regionale domstole er retter i første eller anden instans. En sag kan forelægges en regional domstol på en af to måder: Den første metode er, når en dom afsagt i første instans (dvs. af en distriktsdomstol eller en forvaltnings- og arbejdsret) appelleres af en af parterne. Den anden metode er, når sager rejses ved en regional domstol, hvor denne domstol så behandler sagen i første instans. Procesretten (civilretsplejeloven og strafferetsplejeloven) afgør, hvilke sager dette berører, f.eks. ud fra størrelsen af det omtvistede beløb, sagens karakter eller grovheden af den pågældende straffelovsovertrædelse. Regionale domstole har paneler og grupper samt afdelinger, der behandler strafferetlige, civilretlige, økonomiske samt forvaltnings- og arbejdsretlige sager, som arbejder under retsformanden.

Regionale appeldomstole (ítélőtáblák)

De fem regionale appeldomstole udgør et niveau mellem de regionale domstole og den øverste domstol og blev etableret for at mindske arbejdsbyrden for den tidligere højesteret. Appeller af de regionale domstoles afgørelser behandles af regionale appeldomstole. Regionale appeldomstole er domstole i tredje instans i straffesager, hvor en regional domstol traf afgørelse i anden instans. Regionale appeldomstole har paneler og strafferetlige og civilretlige afdelinger, som arbejder under en retsformand.

Ungarns øverste domstol Kúria

Kúria ligger øverst i domstolshierarkiet og ledes af retsformanden. Dens vigtigste opgave er at sikre en ensartet og konsekvent retspraksis. Kúria opfylder denne opgave ved at afsige såkaldte afgørelser vedrørende ensartethed i retstilstanden. Disse afgørelser er principielle afgørelser og er bindende for domstolene.

Kúria

• træffer afgørelse vedrørende appeller af domme fra de regionale domstole eller regionale appeldomstole i sager fastsat ved lov
• vurderer anmodninger om fornyet prøvelse
• træffer afgørelser vedrørende ensartethed i retstilstanden, som er bindende for domstolene
• analyserer retspraksis i sager, som er afsluttet og er blevet endelige, og undersøger inden for disse rammer domstolenes praksis
• offentliggør principielle afgørelser
• træffer afgørelse om, hvorvidt kommunale dekreter er i strid med anden lovgivning og skal ophæves
• træffer afgørelse om, hvorvidt en lokal myndighed ikke har opfyldt dens forpligtelser i overensstemmelse med lovgivningen.

Kúria har paneler vedrørende domsafsigelse, afgørelser vedrørende ensartethed i retstilstanden, lokale myndigheder og udstedelse af principafgørelser samt afdelinger, der behandler strafferetlige, civilretlige samt forvaltnings- og arbejdsretlige sager, og grupper, som analyserer retspraksis.

Det nationale kontor for retsvæsenet (Országos Bírósági Hivatal) og det nationale retsråd (Országos Bírói Tanács)

Formanden for det nationale kontor for retsvæsenet varetager centraliserede opgaver vedrørende forvaltningen af domstolene, udøver ledelsesmæssige beføjelser som omhandlet i finanslovens kapitel om domstolene og fører tilsyn med den forvaltning, der udøves af formændene for de regionale appeldomstole og regionale domstole. Det nationale retsråd, et uafhængigt organ, som vælges og alene sammensættes af dommere, fører tilsyn med den centraliserede forvaltning af domstolene. Ud over dets tilsynsopgaver deltager retsrådet også i forvaltningen af domstolene.

3. Kontaktoplysninger

Országos Bírósági Hivatal
Adresse: 1055 Budapest, Szalay u. 16.
Postadresse: 1363 Budapest Pf.: 24.

Tlf.: +36 (1)354 41 00
Fax: +36 (1) 312-4453

E-mail: obh@obh.birosag.hu
Domstolenes websted

I.2. Forfatningsdomstolen

1. Opgaver

Forfatningsdomstolen (Alkotmánybíróság) er det primære organ til beskyttelse af grundloven. Dens opgaver omfatter beskyttelse af de demokratiske retsstatsprincipper, den grundlovsmæssige orden og de grundlovssikrede rettigheder, sikring af intern ensartethed i retssystemet og håndhævelse af princippet om magtens deling.

Forfatningsdomstolen blev etableret af nationalforsamlingen i 1989. I grundloven er de grundlæggende regler vedrørende forfatningsdomstolens opgaver og funktion fastsat, mens de vigtigste regler vedrørende organisation og procedurer er fastsat i loven om forfatningsdomstolen. Detaljerede processuelle regler for forfatningsdomstolen er fastlagt i procesreglementet.

2. Organisation

Forfatningsdomstolen har 15 medlemmer. Medlemmerne vælges af nationalforsamlingen med et flertal på to tredjedele for en embedsperiode på 12 år. For at blive dommer ved forfatningsdomstolen skal en person have en juridisk embedseksamen eller have mindst 12 års erhvervserfaring inden for retsområdet. Formanden for forfatningsdomstolen vælges af nationalforsamlingen blandt forfatningsdomstolens dommere for vedkommendes embedsperiode som dommer.

Forfatningsdomstolen sidder i plenum, i paneler med fem dommere eller som en enkelt dommer. Afgørelser om loves grundlovsmæssighed og andre vigtige sager træffes i plenum.

Domstolens kontor varetager organisatoriske, driftsmæssige, administrative og beslutningsmæssige opgaver. Kontoret ledes af generalsekretæren, der vælges af plenum på forslag fra retsformanden.

3. Beføjelser

Forudgående prøvelse af loves forenelighed med grundloven

Forslagsstilleren til en lov, regeringen eller formanden for nationalforsamlingen kan anmode nationalforsamlingen om at forelægge en vedtaget lov for forfatningsdomstolen med henblik på prøvelse af dens overensstemmelse med grundloven.

Republikkens præsident skal desuden forelægge en lov vedtaget af parlamentet for forfatningsdomstolen i stedet for at underskrive den, hvis loven eller en af lovens bestemmelse efter hans opfattelse er i strid med grundloven, således at domstolen kan prøve, om den er i overensstemmelse med grundloven. Hvis forfatningsdomstolen afgør, at den pågældende lov er i strid med grundloven, kan den ikke gennemføres.

Efterfølgende prøvelse af loves forenelighed med grundloven (proceduren for efterfølgende domstolsprøvelse)

Denne procedure, som blev indført i 2012, kan iværksættes af regeringen, en fjerdel af parlamentets medlemmer, kommissæren for grundlæggende rettigheder, formanden for Kúria eller den øverste anklagemyndighed.

Forfatningsdomstolen ophæver enhver anfægtet bestemmelse, som den anser for at være i strid med grundloven, efter denne procedure.

Konkret prøvelse efter anmodning fra en dommer

Hvis en dommer under en retssag skal anvende bestemmelser i lovgivningen, som han finder er grundlovstridige, skal han udsætte sagen og anmode forfatningsdomstolen om at undersøge den. Hvis en dommer har indledt en sag, kan forfatningsdomstolen fastslå, at loven eller bestemmelsen er grundlovsstridig og forbyde anvendelsen af den i den konkrete sag eller generelt.

Forfatningsklager

En forfatningsklage er et af de vigtigste redskaber til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder. En forfatningsklage kan navnlig indgives, hvis klagerens grundlovssikrede rettigheder er blevet tilsidesat ved en dom. En sådan tilsidesættelse kan ske under en retssag, hvis en grundlovsstridig lov finder anvendelse, eller hvis en afgørelse på grundlag af sagens omstændigheder eller en anden afgørelse i en retssag er i strid med grundloven. En forfatningsklage kan undtagelsesvis indgives, hvis klagerens grundlæggende rettigheder er blevet direkte tilsidesat i en sag uden en domstolsafgørelse. Forfatningsdomstolen ophæver da den grundlovsstridige lov eller dom.

Prøvelse af love for eventuelle konflikter med internationale aftaler

Det fremgår af loven om forfatningsdomstolen, at en ungarsk lov kan prøves med henblik på at sikre, at den ikke er i strid med internationale aftaler. Proceduren kan iværksættes af regeringen, en fjerdel af parlamentets medlemmer, kommissæren for grundlæggende rettigheder, formanden for Kúria, den øverste anklagemyndighed eller en dommer vedrørende den lov, der finder anvendelse i en sag.

Forfatningsdomstolen kan helt eller delvist ophæve enhver lov, som den kender i strid med en international aftale, og kræve, at lovgiver træffer de nødvendige foranstaltninger for at løse konflikten inden en fastsat dato.

Yderligere beføjelser

Forfatningsdomstolen fortolker grundlovens bestemmelser vedrørende specifikke grundlovsmæssige aspekter på forslag fra nationalforsamlingen eller dens permanente udvalg, republikkens præsident eller regeringen, hvis en sådan fortolkning kan udledes direkte af grundloven.

Enhver kan anmode forfatningsdomstolen om at prøve en afgørelse truffet af nationalforsamlingen om afholdelse af en folkeafstemning eller afvisning af at afholde en folkeafstemning.

Nationalforsamlingen kan opløse lokale myndigheder eller mindretals selvstyrende organer, hvis de handler i strid med grundloven. Inden dette sker, afgiver forfatningsdomstolen en udtalelse om sagen på regeringens initiativ.

Forfatningsdomstolen gennemfører proceduren til afsættelse af republikkens præsident på forslag fra nationalforsamlingen.

Forfatningsdomstolen kan løse kompetencestridigheder mellem statslige organer eller mellem lokale myndigheder og statslige organer.

Forfatningsdomstolen kan af egen drift fastslå, at en retsakt er i strid med grundloven som følge af en fejl i en retsakt, og anmoder da det ansvarlige organ om at berigtige fejlen.

4. Kontaktoplysninger

Adresse: 1015 Budapest, Donáti u. 35-45.
Postadresse: 1535 Budapest, Pf. 773.

Tlf.: +36 (1)488 31 00

Forfatningsdomstolens websted
Facebook-side

II. Nationale menneskerettighedsinstitutioner, ombudsmanden

II.1. Kommissæren for grundlæggende rettigheder (Az Alapvető Jogok Biztosa) (en national menneskerettighedsinstitution i overensstemmelse med FN's principper)

1. Kommissæren for grundlæggende rettigheder

I overensstemmelse med Ungarns grundlov vedtog nationalforsamlingen også loven om kommissæren for grundlæggende rettigheder, hvorved der blev etableret et nyt ensartet ombudsmandssystem.

Kommissæren for grundlæggende rettigheder står til ansvar over for parlamentet. Ombudsmanden træffer selvstændige foranstaltninger alene ud fra grundloven og andre love. Ombudsmanden vælges med et flertal på to tredjedele af nationalforsamlingens repræsentanter på forslag fra republikkens præsident for seks år og indgiver en årlig beretning om sit arbejde til nationalforsamlingen.

Kommissæren for grundlæggende rettigheder kan genvælges én gang. Efter loven om kommissæren for grundlæggende rettigheder arbejder to vicekommissærer sammen med kommissæren for grundlæggende rettigheder: vicekommissæren med ansvar for beskyttelse af kommende generationers interesser og vicekommissæren med ansvar for at beskytte etniske minoriteter i Ungarn. Kommissæren, som er valgt af nationalforsamlingen, foreslår vicekommissærerne, som også vælges af nationalforsamlingen.

2. Procedure og foranstaltninger

Ombudsmandens primære opgave er at undersøge krænkelser vedrørende grundlæggende rettigheder og iværksætte generelle eller specifikke foranstaltninger til afhjælpning heraf.

Inden for de grænser, der er fastsat ved loven om ombudsmandens beføjelser, vælger han de foranstaltninger, han anser for passende, herunder:

• en henstilling om at standse krænkelsen af grundlæggende rettigheder til det tilsynsorgan, der er fører tilsyn med det organ, der har forårsaget krænkelsen
• en klage over krænkelsen til lederen af det pågældende organ
• et forslag om en procedure ved forfatningsdomstolen
• prøvelse ved Kúria af lovmæssigheden af et kommunalt dekret
• rejsning af en sag gennem den øverste anklagemyndighed
• rejsning af en sag for at drage en person til ansvar ved det kompetente organ, hvis ombudsmanden får kendskab til en rimelig mistanke om en mindre overtrædelse eller en disciplinærforseelse. Hvis der er tale om en strafferetlig overtrædelse, skal der rejses en sag
• et forslag om, at et organ, som har beføjelse til at lovgive eller udstede retlige instrumenter fra den statslige forvaltning, ændrer, ophæver eller kundgør en retsakt eller et retligt instrument fra den statslige forvaltning
• forelæggelse af en sag for nationalforsamlingen som en del af den årlige beretning som en sidste mulighed.

Enhver, som finder, at en myndigheds handlinger eller manglende handlinger har tilsidesat deres grundlæggende rettigheder eller direkte truer med at gøre dette, kan henvende sig til kommissæren for grundlæggende rettigheder, såfremt vedkommende har udtømt alle tilgængelige muligheder for administrativ rekurs – med undtagelse af domstolsprøvelse af forvaltningsmæssige afgørelser – eller ikke har nogen klageadgang.

Kommissæren for grundlæggende rettigheder og vicekommissærerne overvåger håndhævelsen af etniske minoriteters rettigheder i Ungarn og fremtidige generationers interesser.

Kommissæren for grundlæggende rettigheder kan ikke undersøge nationalforsamlingens, præsidentens, forfatningsdomstolens, statsrevisorernes eller anklagemyndighedens arbejde. Anklagemyndighedens undersøgelsesorgan er dog undtaget.

Kommissæren kan ikke træffe foranstaltninger, hvis

• den endelige forvaltningsmæssige afgørelse i den pågældende sag blev offentliggjort mere end ét år tidligere
• proceduren blev indledt inden den 23. oktober 1989
• der er rejst sag med henblik på at prøve den forvaltningsmæssige afgørelse, eller der allerede er truffet en endelig domstolsafgørelse
• den person, der har indgivet sagen, ikke har oplyst sin identitet, og undersøgelsen ikke kan gennemføres uden denne oplysning.

Ingen må forskelsbehandles med hensyn til indgivelse af klager til kommissæren for grundlæggende rettigheder.

En klage kan indgives:

• elektronisk ved brug af punktet "Ügyet szeretnék indítani" (Jeg vil anlægge en sag) på webstedet www.ajbh.hu eller ved brug af "Intelligens űrlap" (den intelligente formular) på webstedet
• pr. e-mail: panasz@ajbh.hu
• ved personlig henvendelse til kontoret for kommissæren for grundlæggende rettigheder (Budapest V. ker., Nádor u. 22.) efter aftale
• pr. brev: Alapvető Jogok Biztosának Hivatala (kontoret for kommissæren for grundlæggende rettigheder) 1387 Budapest Pf. 40.

Indgivelsen og kommissærens procedure er gratis. En kopi af dokumenter vedrørende sagen og dokumenter, som er nødvendige for dens vurdering, vedhæftes indgivelsen.

3. Offentliggørelser i offentlighedens interesse

I henhold til loven om klager og offentliggørelser i offentlighedens interesse kan offentliggørelser i offentlighedens interesse pr. 1. januar 2014 også ske gennem et beskyttet elektronisk system, der drives af kommissæren for grundlæggende rettigheder. Offentliggørelser i offentlighedens interesse påpeger omstændigheder, hvis afhjælpning eller eliminering er i samfundets interesse. En offentliggørelse i offentlighedens interesse kan også omfatte en henstilling.

Offentliggørelser i offentlighedens interesse kan ske:

• elektronisk via det beskyttede elektroniske system (https://www.ajbh.hu/kozerdeku-bejelentes-benyujtasa) eller
• ved personlig henvendelse til kontoret for kommissæren for grundlæggende rettigheder (Budapest V. ker., Nádor u. 22.) efter aftale.

4. Den nationale forebyggende mekanisme under OPCAT

Siden den 1. januar 2015 har kommissæren for grundlæggende rettigheder personligt eller gennem sit personale varetaget funktionen som den nationale forebyggende mekanisme i Ungarn under FN's valgfrie protokol til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Den nationale forebyggende mekanismes opgaver omfatter:

• kontrol af frihedsberøvelsessteder med henblik på forebyggelse og i medfør af rapporter
  • samtaler med frihedsberøvede
  • undersøgelse af dokumentation
• feedback
• høring af myndigheder
• udformning af henstillinger
• udformning af rapporter.

5. Kontaktoplysninger

Adresse: 1051 Budapest, Nádor utca 22.
Postadresse: 1387 Budapest Pf. 40.

Tlf.: (+36-1) 475-7100
Fax: (+36-1) 269-1615

E-mail: panasz@ajbh.hu
Websted: http://www.ajbh.hu/hu

II.2. Specialiserede menneskerettighedsorganer

II.2.1. Den ungarske nationale myndighed for databeskyttelse og informationsfrihed

1. Opgaver og organisation

Retten til beskyttelse af personoplysninger og retten til offentliggørelse af oplysninger af almen interesse er grundlovssikrede rettigheder: I artikel VI. i Ungarns grundlov fastsættes følgende:

1) Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem, sin kommunikation og sit omdømme.

2) Enhver har ret til beskyttelse af sine personoplysninger og til at få adgang til og formidle oplysninger af almen interesse.

3) En uafhængig myndighed nedsat ved en forfatningslov fører tilsyn med håndhævelsen af retten til beskyttelse af personoplysninger og retten til adgang til oplysninger af almen interesse.

Den ungarske nationale myndighed for databeskyttelse og informationsfrihed (Nemzeti Adatvédelmi és Információszabadság Hatóság – NAIH) erstattede ombudsmanden for databeskyttelse, som var nedsat fra 1995-2011. Siden den 1. januar 2012 har NAIH arbejdet for at garantere informationsrettigheder gennem yderligere kompetencer (f.eks. databeskyttelsesbøder).

Materialiteten af disse rettigheder, registeransvarliges forpligtelser og NAIH's organisation og procedurer er fastlagt i informationsloven (lov CXII af 2011 om retten til at bestemmer over egne personoplysninger og informationsfrihed), men de detaljerede krav til specifikke databehandlingsprocedurer er fastlagt i andre relevante love (eksempelvis politiloven og loven om offentlig uddannelse). Informationslovens afsnit 1 omhandler beskyttelse af fysiske personers privatliv og sikringen af gennemsigtighed i offentlige anliggender.

NAIH er et uafhængigt, selvstyrende regeringsorgan. Dets formand udpeges for ni år af republikkens præsident på forslag fra premierministeren, og det er organiseret i afdelinger.

2. Beføjelser

NAIH's hovedopgave er at undersøge forhold vedrørende databeskyttelse og informationsfrihed på grundlag af rapporter og klager (indgivet online, skriftligt eller personligt) og på eget initiativ at gennemføre forvaltningssager vedrørende databeskyttelse (hvis den mistænkte overtrædelse vedrører mange mennesker eller kan forårsage betydelig skade på interesser eller anden betydelig skade).

NAIH kan desuden på eget initiativ gennemføre forvaltningssager vedrørende kontrol af fortrolige oplysninger, indbringe overtrædelser vedrørende information af almen interesse eller offentlig information af almen interesse for en domstol og intervenere i retssager. NAIH fører også et databeskyttelsesregister.

Myndigheden kan også afgive udtalelser om relevant lovgivning, repræsentere Ungarn i fælles databeskyttelsesorganer i Den Europæiske Union og mod et gebyr gennemføre databeskyttelsesrevisioner efter anmodning fra den registeransvarlige.

3. Kontaktoplysninger

Adresse: 1125 Budapest Szilágyi Erzsébet fasor 22/C.
Postadresse: 1530 Budapest, Pf.: 5.

Tlf.: (+36-1) 391-1400

E-mail: ugyfelszolgalat@naih.hu
Websted: http://www.naih.hu/

II.2.2. Ligestillingsmyndigheden

1. Opgaver og organisation

Inden for rammerne af loven om ligestilling og fremme af lige muligheder fører ligestillingsmyndigheden (Egyenlő Bánásmód Hatóság), som har kompetence for hele landet, tilsyn med håndhævelsen af kravet om ligebehandling i Ungarn. Myndigheden er et selvstændigt regeringsorgan, som er uafhængigt og kun underlagt loven. Den kan ikke bindes af instrukser og varetager sine opgaver uafhængigt af andre organer og uden ubehørig påvirkning. Opgaver kan kun pålægges myndigheden ved lov. Myndigheden ledes af en formand, der udnævnes for ni år af republikkens præsident på forslag fra premierministeren.

Myndighedens primære opgave og hovedaktivitet er at undersøge klager og rapporter, som den modtager, vedrørende forskelsbehandling. I sit arbejde bistås myndigheden af et net af ligestillingsmedarbejdere, som dækker hele landet.

I henhold til loven er en tilsidesættelse af kravet om ligestilling (forskelsbehandling) forskelsbehandling af en person på grund af en reel eller opfattet beskyttet egenskab.

De beskyttede egenskaber er i henhold til loven:

1. køn
2. race
3. hudfarve
4. nationalitet
5. national tilknytning
6. modersmål
7. handicap
8. sundhedsstatus
9. religiøs eller filosofisk overbevisning
10. politisk eller anden holdning
11. familiestatus
12. moderskab (graviditet) eller faderskab
13. seksuel orientering
14. kønsidentitet
15. alder
16. social oprindelse
17. ejendom
18. deltidskarakter eller tidsbegrænset karakter af en persons ansættelsesforhold eller ansættelseslignende forhold
19. medlemskab af en forening med henblik på repræsentation af interesser
20. anden status eller egenskab.

Under kategorien "anden status" kan egenskaber, der ikke er nævnt i loven, men som er af lignende karakter, anses for beskyttede egenskaber i overensstemmelse med myndighedens fortolkning af loven.

Myndigheden undersøger overtrædelser, der påvirker personer og grupper, hvis beskyttede egenskaber er meget bredt defineret i loven. Den handler typisk efter anmodning fra den person eller de personer, der har været udsat for forskelsbehandling, men civilsamfundsorganisationer eller repræsentative sammenslutninger kan indbringe en sag for myndigheden, hvis der er tale om en overtrædelse eller en trussel om en overtrædelse, der påvirker en gruppe med beskyttede egenskaber. Myndigheden kan på eget initiativ træffe foranstaltninger over for den ungarske stat, lokale regeringer og minoriteters selvstyrende organer, organisationer, der handler som offentlige myndigheder, det ungarske forsvar og retshåndhævende agenturer. Myndighedens undersøgelser vedrører typisk ansættelsesforhold, socialsikring, sundhedspleje, boliger, uddannelse og levering af varer og tjenesteydelser.

2. Beføjelser

Myndigheden gennemfører sine undersøgelser inden for rammerne af forvaltningsmæssige procedurer. Specifikke regler vedrørende bevisførelse finder anvendelse på disse procedurer. Den krænkede part (sagsøgeren) skal godtgøre, at han eller hun er blevet dårligt stillet, og at vedkommende på tidspunktet for overtrædelsen havde – eller af overtræderen blev anset for at have – en beskyttet egenskab i henhold til loven. Hvis sagsøgeren har opfyldt pligten til sådan bevisførelse, skal den anden part (den sagsøgte part i sagen) godtgøre, at de omstændigheder, der er underbygget af den krænkede parts beviser, ikke er forekommet, eller at vedkommende overholdt kravet om ligebehandling eller ikke havde pligt til at overholde det i et bestemt retligt forhold.

Myndigheden tilstræber altid, at parterne indgår et forlig, inden den træffer sin afgørelse, og den godkender dette forlig, hvis dette lykkes. Hvis parterne ikke indgår et forlig, træffer myndigheden en afgørelse på baggrund af sagens omstændigheder, som den har lagt til grund for sin undersøgelse. Hvis myndigheden konstaterer, at kravet om ligebehandling er blevet tilsidesat, kan den som sanktion afgøre, at de ulovlige forhold skal afhjælpes, forbyde den ulovlige adfærd for fremtiden, kræve, at dens endelige afgørelse om forskelsbehandling offentliggøres, pålægge en bøde fra 50 000-6 mio. HUF og pålægge yderligere juridiske sanktioner omhandlet i særlig lovgivning. Myndighedens afgørelse kan ikke appelleres gennem forvaltningskanaler, men kan prøves ved forvaltnings- og arbejdsretten i en forvaltningssag.

Myndigheden varetager i henhold til loven også en række andre opgaver ud over undersøgelsen af specifikke sager vedrørende forskelsbehandling. Disse opgaver omfatter f.eks. information og bistand til de berørte med henblik på at anlægge sag med påstand om manglende ligestilling, udstedelse af udtalelser om lovforslag vedrørende ligestilling, forslag til lovgivning om ligestilling, fremlæggelse af oplysninger om status for håndhævelse af ligestillingsloven for offentligheden og nationalforsamlingen, samarbejde med civilsamfundsorganisationer og internationale organisationer osv.

Myndigheden er medlem af det europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer (Equinet), som har mere end 40 medlemsorganisationer fra 33 europæiske lande, som er nationale ligestillingsorganer i deres egne lande. Myndighedens personale deltager i arbejdet i tematiske Equinet-arbejdsgrupper og i kurser og seminarer, der afholdes flere gange om året, med henblik på holde sig orienteret om de seneste tiltag inden for den internationale udvikling af ligestillingslovgivning og udveksle erfaringer med repræsentanterne for europæiske organisationer, der varetager de samme opgaver som myndigheden.

Myndigheden deltager som et led i dens internationale aktiviteter regelmæssigt i begivenheder og tematiske projekter under Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) under Europarådet.

Detaljerede oplysninger om myndigheden findes på dens websted.

3. Kontaktoplysninger

Kontor: 1013 Budapest, Krisztina krt. 39/B

Tlf.: (+36-1) 795-2975
Fax: (+36-1) 795-0760

Websted: http://www.egyenlobanasmod.hu/

II.2.3. Det uafhængige politiklagenævn

1. Opgaver og organisation

I 2008 besluttede nationalforsamlingen at oprette det uafhængige politiklagenævn (Független Rendészeti Panasztestület) som en særlig institution for klager over politiets arbejde. Denne institution består af medlemmer valgt af nationalforsamlingen for en periode på seks år. Medlemmerne er jurister, som ikke må modtage instrukser fra andre, og deres forretningsorden er fastlagt ved lov.

Retsgrundlaget for nævnets arbejde er primært politiloven. Nævnets formål er at undersøge klager på politiets område, men uafhængigt af hierarkiske forhold, med udgangspunkt i beskyttelsen af grundlæggende rettigheder. Politiets aktiviteter undersøges derfor af nævnet på grundlag af specifikke klager i individuelle sager og ikke generelt.

2. Beføjelser og procedure

Hvem kan indgive en klage, hvornår og hvordan?

En klage kan indgives af enhver person uanset nationalitet:

• som har været genstand for en politiforanstaltning, eller som er blevet berørt af en politiforanstaltning
• eller for hvem politiet ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger
• eller som har været genstand tvangsforanstaltninger fra politiets side, og som mener, at vedkommendes grundlæggende rettigheder eller menneskerettigheder derved er blevet krænket.

Klagen kan indgives personligt, af en stedfortræder eller gennem en juridisk repræsentant (hvis der er tale om en mindreårig eller en person uden juridisk kapacitet). Klagen skal indgives senest 20 dage efter politiets foranstaltning, manglende indsats eller tvangsforanstaltning eller, hvis klageren først senere fik kendskab til dette, senest 20 dage fra den dato, hvor vedkommende fik kendskab dertil. Klagen kan indgives pr. brev (personligt underskrevet af klageren), pr. fax eller e-mail via nævnets websted eller personligt i nævnets kontortid (efter telefonisk aftale).

Hvis klageren objektivt har været hindret i at indgive klagen inden for tidsfristen, kan forsinkelsen være begrundet, hvis klageren fremlægger begrundelsen for den forsinkede indgivelse (f.eks. langvarig hospitalsbehandling).

En person, der har overskredet fristen på 20 dage, men hvor der endnu ikke er gået 30 dage siden hændelsen (eller siden denne fik kendskab til hændelsen), kan henvende sig til politichefen for de betjente, der anvendte de pågældende foranstaltninger, og stadig være omfattet af fristen. I et sådant tilfælde gennemfører chefen for politistationen klageproceduren.

Hvad undersøger nævnet?

• kravet om at varetage politiopgaver og -instrukser, overtrædelser af sådanne krav og instrukser eller manglende udførelse heraf (især kravet om at træffe foranstaltninger, proportionalitet, identificerbarhed, forpligtelse til at yde assistance osv.)
• politiforanstaltninger eller manglende iværksættelse af politiforanstaltninger, deres lovlighed (især identitetskontrol, undersøgelse af beklædning, bagage og køretøjer, arrestationer, afhøringer, politiets optræden over for udlændinge, foranstaltninger i private boliger, håndhævelse af færdselsloven osv.)
• anvendelsen og lovligheden af tvangsforanstaltninger (især fysisk tvang, håndjern, kemiske agenser, bedøvelsesgeværer, politistave, vejblokeringer, skydevåben, gruppepres, opløsning af forsamlinger osv.)

Hvornår kan nævnet ikke iværksætte en sag eller undersøgelse af en sags omstændigheder?

Da nævnet i henhold til loven ikke har sådanne beføjelser, har det ikke ret til at:

• vurdere generelle bemærkninger, forslag til forbedringer, kritiske bemærkninger eller offentliggørelser i offentlighedens interesse
• undersøge mindre overtrædelser eller reducere eller annullere pålagte administrative bøder
• vurdere lovligheden af handlinger i forbindelse med straffesager
• tildele erstatning
• fastlægge det strafferetlige, forvaltningsretlige eller disciplinære ansvar for politibetjente
• prøve lovligheden af afgørelser truffet i forvaltnings- eller straffesager.

Hvis politiet har begået en uacceptabel handling i løbet af en anden verserende sag, f.eks. en straffe- eller forvaltningssag, skal klageren anvende de tilgængelige klagemuligheder og gøre sine indvendinger gældende i disse verserende sager, medmindre klageren har indvendinger mod den måde, hvorpå den proceduremæssige handling blev udført (f.eks. den anvendte tone ved afhøringen af et vidne eller den måde, hvorpå et hus blev ransaget). I det tilfælde har nævnet også ret til at udføre undersøgelsen.

Proceduren

For at få sin sag undersøgt kan klageren henvende sig til chefen for det politikorps, der gennemførte den pågældende foranstaltning, eller til nævnet. Klageren kan således vælge, om et organ inden for politiets organisation (chefen for det politiorgan, der gennemførte foranstaltningen) eller et uafhængigt organ uden for politiet (nævnet) skal undersøge klagen. Samtidig har denne bestemmelse til formål at sikre adskillelsen af de to procedurer, så kun én af dem kan gennemføres, dvs. den, som klageren vælger.

Nævnet kan desuden rette forespørgsler om en klage til politiet. Hvis det får kendskab til en sag, hvor betingelserne for dets indgriben er opfyldt, underretter det klageren og det politikorps, der håndterer sagen herom. Senest otte dage efter modtagelsen af denne underretning, kan klageren anmode politikorpset om at vurdere klagen efter en undersøgelse udført af nævnet. Det politikorps, der behandler sagen, skal suspendere dets procedure efter modtagelse af nævnets underretning. Denne henvisning kan foretages af klageren selv under politiklageproceduren, indtil den endelige forvaltningsmæssige afgørelse er truffet. Hvis betingelserne for forelæggelsen er opfyldt, fortsættes klagesagen efter nævnets procedure.

I en undersøgelse af de omstændigheder, der ligger til grund for en klage, tilstræber nævnet at fastslå, om de politiforanstaltninger, der er beskrevet i klagen, blev udført i overensstemmelse med reglerne, var nødvendige begrundede og forholdsmæssige, og om de krænkede klagerens grundlæggende rettigheder.

Hvis nævnet fastslår, at klagerens grundlæggende rettigheder blev krænket, skal nævnet vurdere alvoren af denne krænkelse i lyset af alle sagens omstændigheder. Hvis nævnet konkluderer:

• at en krænkelse ikke fandt sted (f.eks. fordi der var tale om en lovlig begrænsning af klagerens grundlæggende rettigheder), eller
• at det ikke kan fastslås, at en grundlæggende ret er blevet krænket på grund af modstridende forklaringer, som ikke kan afgøres ud fra de tilgængelige dokumenter, eller
• at der var tale om en krænkelse af en grundlæggende ret, men at den var af mindre betydning

fremsender nævnet sin vurdering til chefen for det kompetente politikorps, som træffer afgørelse efter klageproceduren baseret på de officielle regler om politiets arbejde og under hensyntagen til den juridiske holdning i nævnets vurdering. Klageren kan appellere denne afgørelse. Derved kan afgørelsen prøves ved domstolen i overensstemmelse med loven om de generelle regler for forvaltningsprocedurer og -tjenester. Klageren kan på forhånd modsætte sig, at nævnet henviser sagen til det kompetente politikorps, hvis vedkommende f.eks. mener, at han vil blive udsat for partisk behandling, eller er bange for de mulige konsekvenser. I et sådant tilfælde skal nævnet alligevel afslutte proceduren, da sagen ikke kan henvises til et andet organ på grund af klagerens indvending.

Hvis nævnet konstaterer en alvorlig overtrædelse af de grundlæggende rettigheder, videregiver det – afhængigt af det berørte politikorps – sin vurdering til chefen for Ungarns nationale politi, generaldirektøren for det organ, der er ansvarligt for intern forebyggelse og efterforskning af kriminalitet, eller generaldirektøren for antiterrorkorpset, som derefter træffer afgørelse om klagen på grundlag af de gældende regler og under hensyntagen til den juridiske holdning i nævnets vurdering. Hvis det pågældende organs afgørelse adskiller sig fra nævnets vurdering, skal dette begrundes. Politiets afgørelse kan naturligvis appelleres til domstolene. Under en sådan retssag kan nævnets vurdering anvendes.

Yderligere detaljerede regler for nævnets arbejde findes i dets forretningsorden på dets websted.

3. Kontaktoplysninger

Postadresse: H-1358 Budapest, Széchenyi rakpart 19.

Tlf.: +36-1/441-6501
Fax: +36-1/441-6502

E-mail: info@repate.hu
Websted: https://www.repate.hu/index.php?lang=hu

III. Andre

III.1. Den ungarske anklagemyndighed

1. Anklagemyndighedens organisation

Anklagemyndigheden i Ungarn er en uafhængig grundlovsmæssig organisation, som kun er underlagt loven.

Anklagemyndigheden ledes og forvaltes af den øverste anklagemyndighed, som vælges af nationalforsamlingen blandt de offentlige anklagere for en periode på ni år, og som derfor står til ansvar over for parlamentet i henhold til den offentlige ret. Den øverste anklagemyndighed aflægger årlig beretning om tjenestens arbejde.

Anklagemyndigheden i Ungarn omfatter følgende organer:

1. den øverste anklagemyndigheds kontor
2. chefanklagemyndighedens appelkontorer
3. chefanklagemyndighedens kontorer
4. distriktsanklagemyndighedernes kontorer.

Der kan etableres et uafhængigt chefanklagemyndighedskontor eller et chefanklagemyndighedskontor på distriktsniveau, som skal varetage undersøgelser og andre opgaver for anklagemyndigheden i begrundede tilfælde.

Chefanklagemyndigheden har fem appelkontorer og 21 chefanklagekontorer (et for hovedstaden, nitten regionale og et centralt undersøgende) ledet af kontoret for den øverste anklagemyndighed. Chefanklagemyndighedskontorernes organisationsstruktur er – med undtagelse af det centrale undersøgende chefanklagekontor – opbygget efter strafferetlige og offentligretlige aktiviteter.

Distriktsanklagemyndighedskontorer og anklagemyndighedskontorer på distriktsniveau under ledelse af hovedstadens og de regionale chefanklagemyndighedskontorer behandler sager, som ikke ved lov eller efter den øverste anklagemyndigheds instrukser er tildelt en anden anklagemyndighed, og varetager opgaver vedrørende anklagemyndighedens efterforskning.

Anklagemyndighedens videnskabelige forskningsinstitution, det nationale institut for kriminologi (Országos Kriminológiai Intézet), er en del af anklagemyndighedens organisation, men er ikke et anklageorgan. Det arbejder med teorier og praksis inden for kriminalforskning, kriminologi og strafferet.

2. Anklagemyndighedens hovedopgaver

Den øverste anklagemyndighed og anklagemyndigheden er uafhængige, og da den offentlige anklager griber ind i retsplejen, er de det eneste organ, som håndhæver statens ret til at straffe. Anklagemyndigheden retsforfølger overtrædelser af straffeloven, træffer foranstaltninger mod ulovlige handlinger og undladelser og fremmer forebyggelse af kriminalitet.

Den øverste anklagemyndighed og anklagemyndigheden

1. udøver rettigheder i forbindelse med efterforskning som fastsat ved lov
2. optræder som anklager i retssager
3. fører tilsyn med fængselsvæsenet
4. udøver som anklager yderligere beføjelser og varetager yderligere ansvarsområder i henhold til loven og i offentlighedens interesse.

Anklagemyndigheden

1. efterforsker sager omhandlet i strafferetsplejeloven (anklagemyndighedens efterforskning)
2. sikrer, at uafhængig efterforskning, der udføres af en efterforskningsmyndighed, udføres på en lovlig måde (tilsyn med efterforskning)
3. udøver andre rettigheder i forbindelse med efterforskning som fastsat i loven
4. udøver som offentlig anklager de offentlige myndigheders ret til at rette anklage, repræsenterer anklageren i retssager og udøver retten til appel fastsat i strafferetsplejeloven
5. fører retligt tilsyn med overholdelsen af straffe, sekundære sanktioner, foranstaltninger, tvangsforanstaltninger i form af frihedsberøvelse eller -begrænsning og opfølgende foranstaltninger samt overholdelse af loven om databaser over straffeattester, forvaltningssager og eftersøgte og afgørelser om central hemmeligholdelse af elektroniske data og deltager i domfældende dommeres sager
6. bidrager til den korrekte anvendelse af loven under retssager (inddragelse af en offentlig anklager i retssager og sager, som ikke indeholder en tvist, ved civil-, arbejds- forvaltnings- og handelsretter)
7. fremmer overholdelse af loven blandt organer, der handler som offentlige myndigheder eller behandler udenretlige tvister
8. lægger særlig vægt på at retsforfølge overtrædelser af straffeloven begået af børn eller mod børn og på at respektere de særlige regler for forvaltnings- og straffesager mod mindreårige, medvirker til at håndhæve børns rettigheder i sager omhandlet i lovgivningen og rejser sager med henblik på at træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af børn
9. varetager de opgaver, der følger af internationale aftaler og navnlig i forbindelse med leveringen af og anmodninger om juridisk bistand
10. varetager Ungarns opgiver i forbindelse med deltagelsen i Eurojust
11. deltager i retssager, der er rejst for at opnå erstatning for overtrædelser og skade opstået i forbindelse med dens aktiviteter.

Af hensyn til offentlighedens interesser arbejder anklagemyndigheden for at sikre, at alle overholder loven. Hvis en lov overtrædes, træffer anklagemyndigheden foranstaltninger af hensyn til lovligheden i de sager og på den måde, der er fastsat ved lov. Medmindre andet er fastsat ved lov, har anklagemyndigheden pligt til at træffe foranstaltninger, hvis et organ, som skal bringe en lovovertrædelse til ophør, ikke træffer de nødvendige foranstaltninger, selv om dette organ har pligt til at gøre dette i henhold til grundloven, en retsakt eller andre statslige forskrifter, eller hvis anklagerens omgående foranstaltninger er nødvendige for at bringe krænkelsen af en ret, der er opstået som følge af en lovovertrædelse, til ophør.

De ikkestrafferetlige beføjelser og ansvarsområder, anklagemyndigheden skal varetage for at medvirke til retsplejen i offentlighedens interesse, er omhandlet i særlig lovgivning. En offentlig anklager udøver disse beføjelser primært ved at rejse retssager og sager, som ikke indeholder en tvist, og ved at iværksætte forvaltningsmyndighedssager og indgive appeller.

3. Kontaktoplysninger

Den øverste anklagemyndighed: Dr. Péter Polt
Kontor: 1055 Budapest, Markó u. 16.
Postadresse: 1372 Budapest, Pf. 438.

Tlf.: +36=-1354-5500

E-mail: info@mku.hu
Websted: http://mklu.hu/

III.2. Støtte til ofre

Tjenesten til støtte for ofre (Áldozatsegítő Szolgálat) yder assistance primært til ofre, som er blevet skadet, fysisk eller psykisk (psykologiske traumer, chok osv.), eller som har lidt tab direkte som følge af en forbrydelse eller en formueforbrydelse. Staten vurderer ofres behov og yder dem de nødvendige tjenester i overensstemmelse hermed.

1. Proceduren

Tjenester til støtte for ofre leveres af særlige enheder under hovedstadens (regionale) regeringskontor. Ofre kan søge hjælp fra enhver tjeneste til støtte for ofre med henblik på at gøre deres krav gældende, og de kan indgive deres ansøgning om omgående økonomisk bistand, attestering af status som offer og erstatning til enhver tjeneste til støtte for ofre (PDF).

Ansøgninger om omgående økonomisk bistand, attestering af status som offer og erstatning skal indgives ved brug af de relevante formularer (ansøgningsformular og ansøgning om attestering af status som offer). Tjenesten til støtte for ofre hjælper med at udfylde formularerne.

Procedurer til støtte for ofre er gratis.

Ansøgninger om omgående økonomisk bistand kan indgives inden for fem dage efter forbrydelsen eller formueforbrydelsen. Ansøgninger om erstatning kan indgives inden for tre måneder, efter at forbrydelsen blev begået, med de undtagelser, der er fastsat i loven om støtte til ofre og offentlig erstatning.

Appeller af tjenestens afgørelser skal indgives inden for 15 dage til tjenesten til støtte for ofre, men adresseret til justitskontoret.

2. Tjenester

I henhold til loven omfatter de ydede tjenester:

• Hjælp til at fremsætte krav: Tjenesten til støtte for ofre hjælper ofre på en måde og i et omfang, der står i forhold til deres behov for at gøre deres grundlæggende rettigheder gældende. Det betyder, at den rådgiver dem om deres rettigheder og forpligtelser i straffe- og forvaltningssager, betingelserne for adgang til sundhedspleje, sundhedsforsikring, sociale ydelser og anden offentlig støtte og tilbyder ofre oplysninger, juridisk rådgivning, emotionel støtte og anden praktisk bistand i denne forbindelse.
• Omgående økonomisk bistand, som kan ydes under en verserende straffesag, med et beløb fastsat i loven til kost og logi, tøj, rejse, lægehjælp og begravelsesomkostninger, hvis ofret ikke selv kan afholde disse omkostninger som følge af forbrydelsen eller formueforbrydelsen.
• Attestering af status som offer: Under en verserende straffesag attesterer tjenesten til støtte for ofre den pågældendes status som offer ved en officiel attest baseret på politiets dokumenter. Ofret kan bruge denne attest til administrative og andre procedurer, f.eks. at få udstedt dokumenter eller få bevilget retshjælp osv.
• Vidneassistance: Vidner, der indkaldes til en domstolshøring, kan kontakte domstolens medarbejder med ansvar for vidneassistance for at få vejledning. Domstolens medarbejder med ansvar for vidneassistance vejleder vidnerne i overensstemmelse med den relevante lovgivning i, hvordan de afgiver forklaring, for at lette deres fremmøde i retten.
• Tilbud om sikker indkvartering: Staten tilbyder efter behov sikker indkvartering til personer med ungarsk statsborgerskab eller personer med ret til at rejse og opholde sig frit i Ungarn, som er blevet identificeret som ofre for menneskehandel, uanset om en straffesag er indledt.
• Offentlig erstatning: Pårørende til en person, som dræbes ved en voldelig forbrydelse, eller en person, som kvæstes alvorligt ved en sådan forbrydelse, kan ansøge om offentlig erstatning i form af et engangsbeløb eller et månedligt beløb, hvis de er trængende i henhold til loven.

3. Kontaktoplysninger

Døgnbemandet gratis hjælpetjeneste fra netværk i Ungarn:

+36 (1)80 225 225

Tjenester til støtte for ofre

Yderligere oplysninger om støtte til ofre.

III.3. Retshjælp

I henhold til loven om retshjælp er det primære formål med retshjælpstjenesten (Jogi Segítségnyújtó Szolgálat) at yde professionel juridisk bistand til personer med sociale behov med henblik på håndhævelse af deres rettigheder og løsning af deres retlige tvister, inden for visse grænser og i en bestemt form.

1. Proceduren

En ansøgning om retshjælp kan indgives personligt eller pr. brev (Retshjælp – Kontaktoplysninger) til den organisatoriske enhed ("det regionale kontor"), som har ansvaret for retshjælp i det område, hvor ansøgeren har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, eller, hvis et sådant ikke findes, det område, hvor vedkommende har sin postadresse eller sit arbejdssted, ved at udfylde og underskrive en formular (http://igazsagugyihivatal.gov.hu/dokumentumok-jogi-segitsegnyujtas) og vedhæfte de nødvendige bilag. Det er gratis at indgive en ansøgning.

Når det regionale kontor har udstedt en (endelig) bevilling, kan den pågældende få adgang til tjenester leveret af en bistandsadvokat (advokater, advokatfirmaer og civilsamfundsorganisationer), som er optaget på justitskontorets liste over bistandsadvokater (http://www.kimisz.gov.hu/alaptev/nepugyvedje/nevjegyzek).

Appeller af retshjælpstjenestens afgørelser skal indgives inden for 15 dage til det regionale kontor, men adresseret til justitskontoret.

2. De grundlæggende former for retshjælp

A.) Støtte til udenretlige procedurer

• hvis en retssag endnu ikke er blevet rejst for at afgøre en tvist
• rådgivning og/eller udformning af dokumenter
• ingen ret til at blive repræsenteret – bistandsadvokaten kan ikke optræde på vegne af eller for klienten

B.) Støtte til retssager

• hvis en retssag allerede er rejst
• repræsentation
• ydes ikke til den person, der har begået forbrydelsen eller lovovertrædelsen
• ofret kan ydes juridisk repræsentation allerede under efterforskningen og retsforfølgelsen af en straffesag

C.) I simple sager tilbyder tjenesten indtægtsuafhængig kort mundtlig rådgivning.

3. Betingelser for ret til retshjælp

A.) I civile retssager og sager, som ikke indeholder en tvist:

• Staten dækker salæret til bistandsadvokaten/den juridiske repræsentant, eller staten betaler på forhånd udgifterne til juridisk bistand i et år, hvis klientens indtægts- og formuesituation opfylder de kriterier, der er fastsat ved lov.
• Staten betaler på forhånd udgifterne til juridisk bistand til en klient, som ifølge tjenesten til støtte for ofre har været offer for en forbrydelse, og som opfylder de kriterier med hensyn til indtægter og formue, der er fastsat ved lov.

B.) I straffesager:

• Staten betaler på forhånd udgifterne til bistandsadvokaten/den juridiske repræsentant i et år, hvis klientens indtægts- og formuesituation opfylder de kriterier, der er fastsat ved lov.
• Staten betaler på forhånd udgifterne til juridisk bistand til en klient, som ifølge tjenesten til støtte for ofre har været offer for en forbrydelse, og som opfylder de kriterier med hensyn til indtægter og formue, der er fastsat ved lov.

C.) Fælles regler:

Klienter skal fremlægge dokumentation for deres indkomst og indkomsten for personer i deres husstand i form af de dokumenter, der er anført i loven om retshjælp.

I loven fastsættes de sager, hvor støtte ikke ydes, f.eks. udformning af kontrakter, medmindre de parter, der indgår kontrakten, i fællesskab ansøger om støtte, og betingelserne for støtte er opfyldt i enhver henseende, eller toldsager osv.

4. Kontaktoplysninger

Regionale kontorer:

Yderligere oplysninger om retshjælp.