Ofres rettigheder i hvert enkelt land

Kroatia

Sisällön tuottaja:
Kroatia

Ofre for forbrydelser har en række rettigheder i forbindelse med efterforskning og gennemførelse af straffesager, og der ydes særlig beskyttelse til børn og ofre for forbrydelser mod den seksuelle frihed og menneskehandel.

Et offer for en forbrydelse har:

  1. ret til adgang til støttetjenester for ofre for forbrydelser
  2. ret til effektiv psykologhjælp samt anden sagkyndig bistand fra organer, organisationer eller institutioner, der yder støtte til ofre for forbrydelser i medfør af lovgivningen
  3. ret til beskyttelse mod intimidering og repressalier
  4. ret til beskyttelse af sin værdighed under retsmøder i sin egenskab af vidne
  5. ret til at afgive forklaring uden unødig forsinkelse efter indgivelsen af anmeldelsen og derefter ret til kun at blive afhørt i det omfang, det er nødvendigt for straffesagen
  6. ret til at blive ledsaget af en fortrolig rådgiver i alle de procedurer, som offeret deltager i
  7. ret til at få foretaget så få lægeundersøgelser som muligt og kun, hvis det er absolut nødvendigt for straffesagen
  8. ret til at indgive en anmodning om retsforfølgning og et privat søgsmål efter bestemmelserne i straffeloven (Kazenski zakonik), ret til at deltage i straffesagen som forurettet part, ret til at blive informeret om frafald af sigtelsen (straffelovens artikel 206, stk. 3) eller om, at anklagemyndigheden indstiller en straffesag, samt ret til at genoptage straffesagen i stedet for anklagemyndigheden
  9. ret til af den offentlige anklager at blive holdt orienteret om, hvilke foranstaltninger der er truffet på grundlag af offerets anmeldelse (straffelovens artikel 206.a) og til at indgive klage til den øverste offentlige anklager (straffelovens artikel 206.b)
  10. ret til efter anmodning og uden unødig forsinkelse at blive informeret om gerningsmandens løsladelse efter anholdelse eller varetægtsfængsling, flugt eller løsladelse ved udløbet af dennes fængselsdom og om ophævelsen af de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte offeret
  11. ret til efter anmodning at blive underrettet om enhver endelig afgørelse, der afslutter straffesagen
  12. andre rettigheder som fastsat ved lov.

Et offer for en forbrydelse mod den seksuelle frihed eller menneskehandel har, ud over førnævnte rettigheder, også ret til følgende:

  1. at tale med en offentligt finansieret rådgiver inden afhøringen
  2. offentligt finansieret retshjælp
  3. at blive afhørt af en person af samme køn hos politiet eller anklagemyndigheden og så vidt muligt af samme person i tilfælde af en ny afhøring
  4. at nægte at besvare spørgsmål, der ikke vedrører den strafbare handling, og som udelukkende vedrører offerets privatliv
  5. efter anmodning at blive afhørt ved hjælp af audiovisuelt udstyr (straffelovens artikel 292, stk. 4)
  6. beskyttelse af personoplysninger
  7. efter anmodning at afgive vidneforklaring for lukkede døre.

Hvis et barn er offer for en forbrydelse, har barnet foruden ovennævnte rettigheder også følgende rettigheder:

  1. offentligt finansieret retshjælp
  2. beskyttelse af personoplysninger
  3. ret til at afgive vidneforklaring for lukkede døre.

Alle personer under 18 år betragtes som børn.

Mindreårige vidner og ofre skal afhøres af undersøgelsesdommeren under bevisførelsen, og indkaldelse af et mindreårigt vidne skal ske gennem barnets forældre eller værger.

Civile søgsmål

Efter anmeldelse af en forbrydelse vil den offentlige anklager i de fleste tilfælde forfølge sagen af egen drift.

Der kan anlægges et civilt søgsmål i forbindelse med forbrydelser, hvor et sådant søgsmål er en forudsætning for strafferetlig forfølgning. Sagen skal anlægges senest tre måneder efter, at den bemyndigede fysiske eller juridiske person blev bekendt med forbrydelsen og gerningsmandens identitet.

Civile krav i en straffesag

I forbindelse med en straffesag kan den forurettede part fremsætte et civilt krav.

Et offer for en forbrydelse er samtidig den forurettede part og har ret til at fremsætte et civilt krav i sagen.

Den forurettede kan fremsætte et civilt krav med henblik på at:

  • opnå erstatning for den lidte økonomiske eller ikke-økonomiske skade (smerte, frygt)
  • få sine ejendele tilbage – hvis den forurettede part, dvs. offeret, kan bevise, at han/hun er ejeren eller den retmæssige indehaver
  • få annulleret en specifik transaktion – hvis forbrydelsen har medført overdragelse af ejendom (hvis den tiltalte har tvunget offeret til at indgå en aftale).

Et civilt krav kan angives i forbindelse med en straffesag, eller der kan indgives et særskilt civilt søgsmål mod den tiltalte. Hvis det civile krav fremsættes i forbindelse med straffesagen, kræves det, at retten finder den tiltalte skyldig, for at det kan behandles.

Dette krav gør sig ikke gældende, hvis der anlægges en særskilt civil sag.

Den forurettede parts rettigheder i undersøgelsesfasen og under straffesagen

Et offer, der deltager i en straffesag som den forurettede part, har ret til:

  • at benytte sig af sit eget sprog, herunder tegnsprog for døve og døvblinde, og tolkebistand, hvis vedkommende ikke forstår eller taler kroatisk, eller en oversætter eller tegnsprogstolk, hvis vedkommende er døv eller døvblind
  • at fremsætte et civilt krav i straffesagen eller indgive en anmodning om retsbevarende foranstaltninger
  • at lade sig repræsentere
  • at gøre faktiske omstændigheder gældende og føre beviser
  • at overvære bevisførelsen
  • at overvære retsmødet, deltage i bevisførelsen og afgive en afsluttende erklæring
  • at få adgang til sagsakterne
  • af den offentlige anklager at blive holdt orienteret om, hvilke foranstaltninger der er truffet på grundlag af offerets anmeldelse, og til at indgive klage til den øverste offentlige anklager (viši državni odvjetnik)
  • at indgive appel
  • at anmode om ophævelse af virkningerne af en frists overskridelse
  • at modtage en meddelelse om resultatet af straffesagen.

Den offentlige anklager og retten skal forud for og i løbet af hver fase af straffesagen undersøge, om der er mulighed for, at tiltalte over for den forurettede part kan godtgøre den skade, som er forårsaget af forbrydelsen. De skal desuden oplyse den forurettede part om dennes ret til at benytte sig af sit eget sprog, herunder tegnsprog for døve og døvblinde, og tolkebistand, hvis vedkommende ikke forstår eller taler kroatisk, eller en oversætter eller tegnsprogstolk, hvis vedkommende er døv eller døvblind, om retten til at fremsætte et civilt krav i straffesagen eller indgive en anmodning om retsbevarende foranstaltninger, om retten til at gøre faktiske omstændigheder gældende og føre relevante beviser, om retten til at overvære retsmødet, deltage i bevisførelsen og afgive en afsluttende erklæring, om retten til at få adgang til sagsakterne og om retten til af den offentlige anklager at blive holdt orienteret om, hvilke foranstaltninger der er truffet på grundlag af offerets anmeldelse, og til at indgive klage til den øverste offentlige anklager.

Retten til erstatning

Ved loven om økonomisk erstatning til ofre for forbrydelser (Zakon o novčanoj naknadi žrtvama kaznenih djela, Narodne novine (NN, Kroatiens lovtidende) nr. 80/08 og 27/11) fastsættes retten til erstatning til ofre for forsætlige voldsforbrydelser begået i Kroatien, eller til deres slægtninge, på de i loven fastsatte betingelser.

I loven fastsættes retten til erstatning til ofre for forsætlige voldsforbrydelser, og loven indeholder bestemmelser om forudsætninger og procedurer for at udøve retten til erstatning, om, hvilke organer der træffer beslutninger og deltager i beslutningstagningen vedrørende retten til erstatning, og om organer og procedurer i grænseoverskridende sager.

Et offer for en voldsforbrydelse har ret til erstatning, som betales over statsbudgettet.

Politiet, den offentlige anklager og domstolene skal tilvejebringe oplysninger om retten til erstatning samt de nødvendige ansøgningsblanketter, og de skal, såfremt offeret anmoder herom, give generel vejledning og oplysninger om, hvordan ansøgningen skal udfyldes, og om, hvilke yderligere dokumenter der kræves.

Ansøgninger om erstatning skal indsendes til justitsministeriet via en blanket, der kan downloades fra ministeriets websted.

Blanket til ansøgning om erstatning til ofre for forbrydelser_hr (223 Kb).  PDF (223 Kb) hr

Ansøgningen skal indgives senest seks måneder efter den dato, hvor forbrydelsen blev begået. Hvis der er gyldige årsager til, at offeret ikke har kunnet indgive ansøgningen inden for denne frist, skal vedkommende indgive ansøgningen senest tre måneder efter den dato, hvor disse årsager ophørte med at eksistere, og senest inden for tre år fra den dato, hvor forbrydelsen blev begået.

Hvis offeret er en mindreårig eller en person, som er blevet frataget sin retlige handleevne, og den pågældendes retlige repræsentant ikke har indgivet ansøgningen inden for seks måneder efter den dato, hvor forbrydelsen blev begået, begynder perioden på seks måneder at løbe fra den dato, hvor offeret fylder 18 år, eller den dato, hvor en straffesag indledes, efter at offeret er blevet myndigt, eller fra den dato, hvor vedkommende får sin retlige handleevne tilbage.

Følgende personer har ret til erstatning:

  • et offer for en voldsforbrydelse, hvis offeret er statsborger i Kroatien, statsborger i en EU-medlemsstat eller har bopæl på EU's område, og hvis forbrydelsen er begået i Kroatien.
  • et offer, som har lidt grov legemsbeskadigelse, eller hvis helbred er blevet alvorligt forværret som følge af forbrydelsen (den pågældende har ret til kompensation for udgifter til behandling, såfremt disse udgifter ikke er dækket af den obligatoriske sundhedsforsikring, dog maksimalt det beløb, som dækkes af sundhedsforsikringen i Kroatien, samt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på maksimalt 35 000 HRK).
  • en person, som er nær slægtning til et offer, der er afgået ved døden (ægtefælle eller partner, barn, forælder, adoptivforælder, adoptivbarn, stedforælder, stedbarn, partner af samme køn, bedsteforælder og barnebarn, hvis de tilhørte samme husstand som offeret). Den pågældende har ret til erstatning for mistet lovpligtig forsørgelse, dog maksimalt 70 000 HRK.
  • Hvis offeret afgår ved døden, har den person, der afholder begravelsesudgifterne, ret til en kompensation på maksimalt 5 000 HRK.
  • Forbrydelsen skal være anmeldt til eller registreret af politiet eller den offentlige anklager senest seks måneder efter, at forbrydelsen er blevet begået, uanset om gerningsmanden er kendt eller ej.

Ved fastsættelse af erstatningsbeløbet tages offerets handlemåde under og efter forbrydelsen eller vedkommendes bidrag til skaden og omfanget af skaden i betragtning, ligesom det tages i betragtning, om personen er et umiddelbart offer, og om og hvornår vedkommende anmeldte forbrydelsen til de kompetente myndigheder. Desuden foretages en vurdering af offerets samarbejde med politiet og de kompetente myndigheder om at bringe gerningsmanden for en domstol, og der tages hensyn til, om offeret umiddelbart bidrog til eller forværrede skaden. Er dette tilfældet, mindskes den erstatning, offeret har ret til, tilsvarende. Erstatningskravet afvises, eller beløbet mindskes, hvis det fastslås, at offeret er involveret i organiseret kriminalitet eller en kriminel organisation. Erstatning kan også afvises, eller beløbet kan mindskes, hvis det ville være i strid med princippet om rimelighed, almen moral og offentlig orden.

Meddelelse om løsladelse af gerningsmanden

Når en anklaget idømmes fængselsstraf, underretter tjenesten til støtte af ofre og vidner (Samostalna služba za podršku žrtvama i svjedocima) under justitsministeriet offeret om datoen for gerningsmandens løsladelse eller prøveløsladelse.

Lovkrav om underretning af ofre om løsladelse af gerningsmanden

I overensstemmelse med bestemmelserne i loven om ændring af loven om fængselsstraf (Zakon o izmjenama i dopunama Zakona o izvršenju kazne zatvora) skal tjenesten til støtte af ofre og vidner under justitsministeriet underrette offeret, den forurettede part eller deres pårørende om løsladelsen af en gerningsmand, som har afsonet sin fængselsstraf.

Offeret skal underrettes om løsladelsen af gerningsmanden, såfremt der er tale om en forbrydelse mod den seksuelle frihed og den seksuelle moral, forbrydelser mod offerets liv og legeme eller voldsforbrydelser.

Disse oplysninger skal videregives til offeret, den forurettede part eller deres pårørende, hvis der sker løsladelse eller prøveløsladelse fra fængslet.

Når der træffes beslutning om, hvorvidt det er tilrådeligt at tillade en indsat at forlade forvaringsanstalten/fængslet og flytte til sin faste eller midlertidige bopæl, skal forvaringsanstalten/fængslet desuden anmode tjenesten til støtte af ofre og vidner om oplysninger om offerets henholdsvis offerets families holdning til den eventuelle løsladelse af den indsatte. Tjenesten til støtte af ofre og vidner udarbejder en rapport til forvaringsanstalten/fængslet på grundlag af samtaler med offeret.

Støtte til vidner og ofre

I Kroatien koordineres støtte til ofre og vidner af tjenesten til støtte af ofre og vidner, som er oprettet inden for rammerne af justitsministeriet.

Ofre og vidner kan få støtte og oplysninger om deres rettigheder og om procedurerne fra en rets afdeling for støtte til ofre og vidner.

Der er oprettet tjenester til støtte af ofre og vidner ved syv distriktsdomstole (županijski sudovi), nemlig i Zagreb, Zadar, Osijek, Vukovar, Split, Sisak og Rijeka. Disse tjenester yder psykologisk støtte til ofre (og vidner) samt de personer, der bistår dem, og giver dem praktiske oplysninger om deres rettigheder. Tjenesterne yder desuden støtte til de kompetente byretter og domstole i sager om administrative lovovertrædelser (općinski i prekršajni sudovi) for mindre forseelser.

Ofre kan også kontakte det nationale callcenter for ofre for forbrydelser på gratisnummeret 116 006 eller besøge det nationale callcenters websted og få oplysninger om deres rettigheder og muligheder for hjælp.

Justitsministeriet underretter desuden ofre og vidner om deres rettigheder og den støtte, der er til rådighed for dem, og forespørgsler kan fremsendes til e-mail-adressen zrtve.i.svjedoci@pravosudje.hr eller via Kroatiens justitsministeriums websted https://pravosudje.gov.hr/.

Støtte til ofre og vidner i grænseoverskridende sager

Tjenesten til støtte af ofre og vidner, som er oprettet inden for rammerne af justitsministeriet, giver støtte og oplysninger til ofre og vidner, som indkaldes for retten, gennem international retshjælp (herunder vidner til krigsforbrydelser).

Der sendes informationsbreve til vidner, som indkaldes til at vidne i Kroatien, og til kroatiske vidner, som indkaldes til udenlandske retter.

Vidner til krigsforbrydelser får, når det er nødvendigt, fysisk beskyttelse og hjælp til at forberede deres rejse og fremmøde ved de retslige myndigheder (når vidnet og andre parter indkaldes til afhøring i straffesager om krigsforbrydelser ved de kompetente retslige myndigheder i Kroatien, eller uden for Kroatien, når sådan støtte er forbundet med en anmodning om international retshjælp).

Klik på nedenstående links for at finde de oplysninger, du har brug for:

1 – Mine rettigheder som offer for en forbrydelse

2 – Anmeldelse af en forbrydelse, mine rettigheder under efterforskningen og retssagen

3 – Mine rettigheder efter retssagen

4 – Erstatning

5 – Ret til støtte og bistand

Sidste opdatering: 27/03/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.