Ofres rettigheder i hvert enkelt land

Schweden

Inhalt bereitgestellt von
Schweden

Hvordan kan jeg kræve erstatning fra gerningsmanden? (f.eks. retssag, civilt søgsmål eller tilknyttet procedure)

Du kan kræve erstatning for næsten enhver skade, du har lidt i forbindelse med forbrydelsen. Erstatningskrav behandles sædvanligvis, samtidig med at retten afgør, om den tiltalte er skyldig eller ej.

Offeret eller den forurettede part skal kræve erstatning fra den person, der har begået forbrydelsen eller forårsaget skaden. For at muliggøre dette forbereder og fremsætter anklageren (åklagare) dit erstatningskrav under retssagen, hvis du har anmodet herom. Den eneste udtagelse er erstatningskrav, der kræver omfattende efterforskning, og krav, der vurderes at være åbenlyst ubegrundede, dvs. som ikke har forbindelse til forbrydelsen, eller som er meget større end det sædvanlige i lignende situationer.

Hvis du vil kræve erstatning for skader, du har lidt som følge af en forbrydelse, bør du oplyse dette, når du udspørges af politiet. Du bør oplyse, om du ønsker, at anklageren skal hjælpe dig med kravet.

Retten har bestemt, at gerningsmanden skal betale erstatning til mig. Hvordan sikrer jeg, at gerningsmanden betaler?

Det forhold, at retten har bestemt, at gerningsmanden skal betale erstatning, betyder ikke, at du automatisk får pengene. Gerningsmanden er ofte ikke i stand til at betale eller vil ikke betale frivilligt. Fogedmyndigheden (Kronofogden) vil hjælpe dig med at få udbetalt erstatningen.

Retten sender en kopi af dommen til fogedmyndigheden, som derefter kontakter dig for at høre, om du ønsker hjælp til at inddrive din erstatning. Hvis du ønsker denne hjælp, skal du udfylde den vedhæftede formular og returnere den til fogedmyndigheden, som derefter undersøger gerningsmandens økonomiske situation. Hvis det viser sig, at han eller hun er i stand til at betale, sikrer fogedmyndigheden, at du modtager din erstatning.

Hjælp fra fogedmyndigheden er gratis, medmindre der er tale om meget specifikke sager. Hvis du ikke kontaktes af fogedmyndigheden, bør du selv rette henvendelse til myndigheden.

Kan staten betale mig et forskud, hvis gerningsmanden ikke betaler?  På hvilke betingelser?

Nej, det er ikke muligt.

Har jeg ret til erstatning fra staten?

Hvis en dømt gerningsmand ikke kan betale erstatning, og hele kravet ikke er dækket af en forsikring, kan du have ret til godtgørelse fra staten. Denne godtgørelse til ofre fra staten (en såkaldt "brottsskadeersättning") behandles af myndigheden for erstatning og støtte til ofre for forbrydelser (Brottsoffermyndigheten).

Hvis gerningsmanden er ukendt, skal der gennemføres en undersøgelse, f.eks. en indledende efterforskning, for at påvise, at offeret har været udsat for en forbrydelse og ikke har været udsat for en ulykke, inden godtgørelse kan udbetales til et offer for en forbrydelse. Forbrydelsen skal altid anmeldes til politiet. Hvis den mistænkte er blevet identificeret, skal en dom normalt være afsagt.

Godtgørelsen fra staten dækker forbrydelser begået i Sverige, og du kan have ret til godtgørelse, uanset om du bor i Sverige eller opholder dig midlertidigt i Sverige som f.eks. turist eller studerende. Hvis du er bosiddende i Sverige, kan du have ret til godtgørelse, selv om forbrydelsen blev begået i udlandet.

Ligesom en selvrisiko under en forsikringspolice fratrækkes et lignende beløb fra godtgørelsen fra staten.

Har jeg ret til erstatning, hvis gerningsmanden ikke dømmes?

Hvis gerningsmanden er ukendt, skal der gennemføres en undersøgelse, f.eks. en indledende efterforskning, for at påvise, at offeret har været udsat for en forbrydelse og ikke har været udsat for en ulykke, inden godtgørelse kan udbetales til et offer for en forbrydelse. Forbrydelsen skal altid anmeldes til politiet. Hvis den mistænkte er blevet identificeret, skal en dom normalt være afsagt.

Har jeg ret til en nødudbetaling, mens jeg afventer afgørelsen af mit erstatningskrav?

Nej, det er ikke muligt.

Sidste opdatering: 18/01/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Rückmeldungen

Teilen Sie uns Ihre Anmerkungen zu unserem neuen Portal über das nachstehende Formular mit.