Victims' rights - by country

Sverige

Indholdet er leveret af
Sverige

You are considered to be the victim of a crime if you have suffered damage, e.g. you have been injured or your property has been damaged or stolen, as the result of an incident which constitutes a crime under national law. As a victim of crime, the law grants you certain individual rights before, during and after court proceedings. You may also be entitled to various forms of support and compensation for damage caused by the crime.

Criminal proceedings in Sweden start with the investigation of the crime, known as the preliminary investigation. With some exceptions, there is an obligation to start a preliminary investigation if there are grounds to assume a crime has been committed. Preliminary investigations are conducted by the police, but sometimes led by a prosecutor. After the investigation is completed, the prosecutor may decide to continue the proceedings by bringing the case to court or, if the prosecutor does not believe there is sufficient evidence, close the case without bringing it to court. If the case is brought to court there will be a trial. During the trial, the court examines all the evidence collected and decides whether or not to convict the accused of the crime. The court will also state whether there is any possibility to appeal to a higher court.

As the victim of a crime, you play a significant part in proceedings and have a variety of rights. You can participate in legal proceedings without a specific legal status or play a more active part by formally becoming a party to the proceedings. You may claim damages and/or support the prosecution. In certain cases you may bring a private prosecution on your own initiative when the prosecutor has decided not to.

Click on the links below to find the information that you need

1 - My rights as a victim of crime

2 - Reporting a crime and my rights during the investigation or trial

3 - My rights after trial

4 - Compensation

5 - My rights to support and assistance

Last update: 16/07/2018

The national language version of this page is maintained by the respective Member State. The translations have been done by the European Commission service. Possible changes introduced in the original by the competent national authority may not be yet reflected in the translations. The European Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice to see copyright rules for the Member State responsible for this page.

1 - Mine rettigheder som offer for en forbrydelse

Hvilke oplysninger modtager jeg fra myndigheden, når forbrydelsen er begået (f.eks. politiet eller anklagemyndigheden), men inden jeg anmelder forbrydelsen?

Politiet og anklagemyndigheden skal informere dig om:

  • din ret til erstatning fra den mistænkte eller godtgørelse fra staten
  • at den anklagemyndigheden sædvanligvis skal forberede og fremsætte dit erstatningskrav i retten, hvis du anmoder om det
  • bestemmelserne om tilhold, beskikket forsvarer for den forurettede part og en bisidder
  • hvordan du ansøger om retshjælp og rådgivning
  • mulighederne og betingelserne for mægling
  • myndigheder og organisationer, der tilbyder støtte og bistand
  • de kontaktoplysninger, du skal bruge for at indhente oplysninger om din egen sag
  • den videre procedure og din rolle i proceduren
  • din ret til tolkning og oversættelse
  • din ret til godtgørelse af omkostninger
  • at den indledende efterforskning ikke er blevet iværksat, eller at tiltalen er blevet frafaldet
  • hvor du kan henvende dig med klager vedrørende behandlingen af din sag
  • om der er rejst tiltale eller ej
  • om en tilbageholdt eller arresteret person er undveget.

Bemærk, at ovennævnte oplysninger gives efter en politianmeldelse. Du kan naturligvis se oplysningerne på webstedet for f.eks. myndigheden for erstatning og støtte til ofre for forbrydelser (Brottsoffermyndigheten), inden du indgiver en politianmeldelse.

Jeg bor ikke i det EU-land, hvor forbrydelsen fandt sted (EU- og ikke-EU-borgere). Hvordan er mine rettigheder beskyttet?

Hvis du er udenlandsk statsborger og har været udsat for en forbrydelse i Sverige, har du ret til de samme oplysninger som en svensk statsborger (se ovenfor). Du har også ret til tolkning og oversættelse, hvis du ikke taler svensk.

Hvis du har været udsat for en forbrydelse i et andet land, er myndighederne i det pågældende land ansvarlige for at oplyse dig om dine rettigheder. Du kan finde flere oplysninger om dine rettigheder i andre EU-medlemsstater her.

Hvilke oplysninger modtager jeg, hvis jeg anmelder en forbrydelse?

Politiet og anklagemyndigheden skal informere dig om:

  • din ret til erstatning fra den mistænkte eller godtgørelse fra staten
  • at den anklagemyndigheden sædvanligvis skal forberede og fremsætte dit erstatningskrav i retten, hvis du anmoder om det
  • bestemmelserne om tilhold, beskikket forsvarer for den forurettede part og en bisidder
  • hvordan du ansøger om retshjælp og rådgivning
  • mulighederne og betingelserne for mægling
  • myndigheder og organisationer, der tilbyder støtte og bistand
  • de kontaktoplysninger, du skal bruge for at indhente oplysninger om din egen sag
  • den videre procedure og din rolle i proceduren
  • din ret til tolkning og oversættelse
  • din ret til godtgørelse af omkostninger
  • at den indledende efterforskning ikke er blevet iværksat, eller at tiltalen er blevet frafaldet
  • hvor du kan henvende dig med klager vedrørende behandlingen af din sag
  • om der er rejst tiltale eller ej
  • om en tilbageholdt eller arresteret person er undveget.

Har jeg ret til gratis tolkning eller oversættelse (når jeg er i kontakt med politiet eller andre myndigheder, eller under efterforskningen og retssagen)?

Du har også ret til tolkning og oversættelse, hvis du ikke taler svensk.

Hvordan sikrer myndigheden, at jeg forstår, og at jeg forstås (hvis jeg er mindreårig, eller hvis jeg har et handicap)?

Du har ret til en tolk, hvis du har et handicap, der bevirker, at du er døv, har nedsat hørelse eller er talebesværet.

Myndigheden for erstatning og støtte til ofre for forbrydelser (Brottsoffermyndigheten) har udarbejdet informationsmateriale specielt til børn. Besøg Link åbner i nyt vinduehttps://www.jagvillveta.se/ for at få flere oplysninger om dine rettigheder i tilfælde af en forbrydelse.

Politiet tilbyder også oplysninger specielt til børn: Link åbner i nyt vinduehttps://polisen.se/Utsatt-for-brott/Olika-typer-av-brott/Barn-och-ungdomar/.

Tjenester til støtte for ofre

Hvem yder støtte til ofre?

Som offer for en forbrydelse kan du få støtte fra forskellige almennyttige sammenslutninger og organisationer. De sociale myndigheder i din kommune skal i henhold til loven også sikre, at ofre for forbrydelser og deres pårørende modtager støtte og bistand.

Henviser politiet mig automatisk til offerstøtte?

Når du anmelder en forbrydelse, oplyser politiet dig om de myndigheder og organisationer, der tilbyder støtte og bistand til ofre. Med dit samtykke videregiver politiet i nogle tilfælde dine kontaktoplysninger til f.eks. en hjælpelinje for ofre, som derefter vil kontakte dig. Du kan også selv kontakte en organisation, der kan støtte dig.

Hvordan beskyttes mine personoplysninger?

Hvis du anmoder om støtte fra de sociale myndigheder, behandles din sag fortroligt. Personer, der arbejder som frivillige i en organisation, der støtter ofre for forbrydelser, har tavshedspligt. Du kan også vælge at være anonym, når du kontakter en sådan organisation.

Skal jeg anmelde en forbrydelse, inden jeg kan få adgang til offerstøtte?

Nej, det skal du ikke.

Personlig beskyttelse, hvis jeg er i fare

Hvilke typer beskyttelse ydes der?

Ofre for forbrydelser kan få adgang til mange forskellige typer beskyttelse:

  • Tilhold

Et tilhold (kontaktförbud) har til formål at undgå situationer, der kan udsætte ofre for fare. Tilhold er indført og anvendes primært med det formål at beskytte kvinder mod trusler og chikane fra en tidligere ægtefælle eller partner, men de kan også udstedes for at beskytte børn og andre sårbare personer. Et tilhold betyder, at den person, der truer og chikanerer dig, har forbud mod at besøge dig eller på nogen måde kontakte dig, f.eks. pr. brev, SMS eller telefon eller gennem venner. Tilholdet kan også udvides til et forbud mod at nærme sig dit hjem, din arbejdsplads eller andre steder, du kommer.

Et tilhold kan også udstedes mod en person, som bor sammen med den person, der trues. Et sådant tilhold, der har til formål at udelukke kilden til truslerne fra det fælles hjem, kræver en stor risiko for forbrydelse mod partnerens liv, helbred, frihed eller sikkerhed.

Anklagemyndigheden træffer beslutning om tilhold. Hvis anklageren ikke udsteder et tilhold, kan du indbringe sagen for byretten (tingsrätt). En person, der overtræder et tilhold, kan idømmes en bøde eller op til et års fængsel.

  • Sikkert ophold

Kvinder og børn, som har været udsat for vold i nære relationer, kan have brug for at flytte ud af deres hjem i en periode. Sikkert ophold stilles til rådighed af både kommuner og krisecentre for kvinder. Kontakt de sociale myndigheder i din kommune eller et lokalt krisecenter for kvinder for at få flere oplysninger.

  • Beskyttelse af personoplysninger

Hvis du har brug for at holde din adresse hemmelig på grund af trusler eller andre former for chikane, kan du få indsat en særlig kode for fortrolighed i folkeregistret (sekretessmarkering). Koden indsættes også i andre offentlige registre, f.eks. motorkøretøjs- og kørekortsregistret. Klassificeringen revideres generelt hvert år.

En truet person, som er flyttet eller påtænker at flytte, kan også fortsætte med at være registreret i folkeregistret på den gamle adresse (kvarskrivning). Du kan forblive registreret på din gamle adresse i op til tre år, efter at du er flyttet.

Anmodninger om beskyttelse af personoplysninger med fortrolighedskode og brug af gamle adresser indgives til det lokale skattekontor, hvor du er registreret. Det er vigtigt, at du oplyser, at dine personoplysninger er beskyttede, når du er i kontakt med myndigheder. Du skal også være forsigtig, når du er i kontakt med organisationer, virksomheder osv.

  • Navneændring

Du kan også øge beskyttelsen ved at skifte navn. Du kan skifte til en forælders efternavn ved at underrette det svenske skattevæsen (Skatteverket). Ændring til et andet efternavn kræver godkendelse fra det svenske patent- og registreringskontor (Patent- och registreringsverket).

  • Tryghedspakke

For nogle mennesker er truslen så alvorlig, at de har brug for en "tryghedspakke". Pakken indeholder en mobiltelefon og et alarmsystem, og den udlånes af det lokale politi efter en undersøgelse af sagen.

  • Fiktive personoplysninger

Hvis du er udsat for en trussel om en alvorlig forbrydelse mod dit liv, dit helbred eller din frihed, eller hvis andre sikkerhedsforanstaltninger ikke vurderes at sikre tilstrækkelig beskyttelse, kan du få tilladelse til at bruge fiktive (dvs. opdigtede) personoplysninger. Anmodninger om tilladelse til at bruge fiktive personoplysninger indgives til politiet.

  • Vidnebeskyttelsesprogram

I særlige tilfælde, når andre foranstaltninger ikke fungerer, kan truede personer, som kan påvirke udfaldet af en retssag, indgå i et særligt vidnebeskyttelsesprogram, der gennemføres af politiet.

Hvem kan tilbyde mig beskyttelse?

Afhængigt af typen af beskyttelse træffer forskellige organisationer beslutninger om beskyttelse. Se afsnittet ovenfor.

Vil nogen gennemgå min sag for at vurdere, om jeg risikerer at blive yderligere forulempet af gerningsmanden?

Med henblik på at fastslå, om du har behov for særlig beskyttelse under politiefterforskningen og retssagen, foretager politiet en individuel sikkerhedsvurdering så hurtigt som muligt. Ved vurderingen tages der udgangspunkt i forbrydelsens alvor og dine personlige omstændigheder. Hvis du er under 18, anses du altid for at have behov for særlig beskyttelse.

De sociale myndigheder bruger ofte særlige vurderingsmetoder til at undersøge risikoen for, at du igen bliver udsat for vold fra en gerningsmand, som du bor sammen med.

Er der nogen, som vurderer min sag for at afgøre, om jeg risikerer yderligere overlast fra det strafferetlige system (under efterforskningen og retssagen)?

Med henblik på at fastslå, om du har behov for særlig beskyttelse under politiefterforskningen og retssagen, foretager politiet en individuel sikkerhedsvurdering så hurtigt som muligt. Ved vurderingen tages der udgangspunkt i forbrydelsens alvor og dine personlige omstændigheder. Hvis du er under 18, anses du altid for at have behov for særlig beskyttelse.

Hvilken beskyttelse findes der til meget sårbare ofre?

De mest vidtrækkende beskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af grove forbrydelser er fiktive personoplysninger og vidnebeskyttelsesprogrammet (se ovenfor).

Jeg er mindreårig – har jeg særlige rettigheder?

De sociale myndigheder er ansvarlige for at sikre, at en mindreårig, der har været udsat for en forbrydelse, og dennes pårørende modtager den nødvendige hjælp og støtte. De sociale myndigheder bør også være opmærksomme på, at en mindreårig, der har overværet vold eller anden misbrug mod en pårørende, også er offer for en forbrydelse, og de bør sørge for, at den mindreårige modtager den nødvendige hjælp og støtte.

En af mine pårørende er død på grund af forbrydelsen – hvilke rettigheder har jeg?

De sociale myndigheder er også ansvarlige for at yde støtte til pårørende til personer, der har været offer for en forbrydelse. Der findes også interesseorganisationer, som arbejder for at støtte pårørende til personer, der er død på grund af en forbrydelse.

En af mine pårørende var offer for en forbrydelse – hvilke rettigheder har jeg?

De sociale myndigheder er også ansvarlige for at yde støtte til pårørende til personer, der har været offer for en forbrydelse. Mange af de beskyttelsesforanstaltninger, der er beskrevet ovenfor, gælder også for dig, hvis du har en pårørende, der har været udsat for en forbrydelse. Mange interesseorganisationer tilbyder også støtte til pårørende.

Kan jeg få adgang til mægling? På hvilke betingelser? Vil jeg være sikker, mens mæglingen finde sted?

Mægling betyder, at offeret og gerningsmanden mødes for at drøfte, hvad der er sket, med en upartisk mægler. Når gerningsmanden er under 21, skal kommunen tilbyde mægling.

En betingelse for mægling er, at forbrydelsen skal være erkendt. Begge parter skal også være villige til at deltage. Mægling kan f.eks. føre til en aftale om, hvordan parterne skal opføre sig, når de i fremtiden mødes, hvilket kan give offeret en vis tryghed.

Der kan også indgås aftale om økonomisk erstatning. Dette kan dog være problematisk, især hvis der flere gerningsmænd, eller store beløb og personskader er involveret. Kontakt myndigheden for erstatning og støtte til ofre for forbrydelser (Brottsoffermyndigheten), hvis du har spørgsmål vedrørende sådanne aftaler. Hvis du indgår en aftale om erstatning, kan du miste retten til at gøre krav på godtgørelse fra staten.

Den udpegede mægler (som skal være kompetent, hæderlig og upartisk) er ansvarlig for at sikre, at mæglingen forløber på en måde, der er sikker for dig.

Hvor kan jeg finde loven om mine rettigheder?

En liste over vigtige love og forskrifter findes på Link åbner i nyt vinduewebstedet for myndigheden for erstatning og støtte til ofre for forbrydelser (Brottsoffermyndigheten).

Sidste opdatering: 18/01/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 - Anmeldelse af et strafbart forhold og mine rettigheder under efterforskningen og retssagen

Hvordan anmelder jeg en forbrydelse?

Du kan anmelde en forbrydelse til politiet ved at ringe 114 14 (+46 77 114 14 00, hvis du befinder dig uden for Sverige) eller ved at henvende dig på en politistation. Du kan også anmelde en forbrydelse via internettet, hvis der er tale om indbrud, svindel med betalingskort, tyveri eller tab (men ikke af dit pas eller nationale ID-kort). Hvis du har en beskyttet identitet, bør du ikke anmelde en forbrydelse via internettet. I en nødsituation, eller mens en forbrydelse er ved at ske, skal du ringe 112. Link til Linket åbnes i et nyt vindue.Link åbner i nyt vinduee-anmeldelse

Hvordan finder jeg ud af, hvad der sker med sagen?

Når du har indgivet en politianmeldelse, tildeles din sag et nummer, og du får udleveret de kontaktoplysninger, du skal bruge til at indhente oplysninger om din sag. Du kan også altid kontakte politiet pr. telefon eller via e-mail til din lokale politistation, eller du kan henvende dig til den nærmeste politistation for at forhøre dig om, hvad der sker med din sag. Hvis du ønsker at tale med den politibetjent, der er ansvarlig for din sag, kan du bruge politiets nationale telefonnummer, 114 14. Omstillingen stiller dig om til den betjent, der er ansvarlig for din sag.

Har jeg ret til retshjælp (under efterforskningen eller retssagen)? På hvilke betingelser?

I forbindelse med visse typer forbrydelser har den forurettede ret til at få beskikket en forsvarer (en såkaldt "målsägandebiträde"). Dette gælder navnlig for seksualforbrydelser og vold i nærrelationer, men også for andre overtrædelser, hvor særlige behov gør sig gældende. En beskikket forsvarer kan udpeges, så snart den indledende efterforskning er blevet iværksat, og hjælpen ydes gratis. Hvis du har behov for en forsvarer, bør du drøfte dette så hurtigt som muligt med anklageren (åklagare) eller den politibetjent, der er ansvarlig for den indledende efterforskning. Du kan også indgive din anmodning direkte til byretten (tingsrätt). Byretten afgør derefter, om du har ret til en beskikket advokat, og udpeger denne. Du kan foreslå en advokat, du ønsker at benytte. Forsvareren skal varetage dine interesser og yde støtte og bistand under den indledende efterforskning og retssagen. Forsvareren har tavshedspligt og kan hjælpe dig med at gøre din sag gældende og indgive et erstatningskrav. Denne opgave afsluttes efter retssagen, og hjælp til at få tildelt skadeserstatning eller anden godtgørelse ydes ikke af "rådgiveren for den forurettede part".

Hvis en værge (sædvanligvis en forælder) er mistænkt for en forbrydelse mod sit barn, kan barnet tildeles en særlig repræsentant. Det samme gør sig gældende, hvis den person, der er mistænkt for forbrydelsen, har en nær relation til værgen. Repræsentanten skal varetage barnets interesser under den indledende efterforskning og retssagen. En advokat, en advokatfuldmægtig i et advokatfirma eller en anden person kan udpeges som særlig repræsentant. Der er også visse krav til viden og erfaring samt personlige egenskaber, som gør denne person særligt egnet til opgaven.

Indboforsikringer omfatter retshjælp. Det betyder f.eks., at forsikringsselskabet kan godtgøre dine retsomkostninger, hvis dit erstatningskrav ikke er omfattet af en straffesag. I henhold til forsikringspolicen skal du sædvanligvis betale en vis andel af omkostningerne (selvrisiko). Kontakt dit forsikringsselskab for flere oplysninger.

I alle typer sager kan du få juridisk rådgivning i henhold til den svenske lov om retshjælp (Rättshjälpslagen). Rådgivningen kan f.eks. vedrøre et erstatningskrav, hvis den offentlige anklager ikke hjælper dig, eller forhandlinger med forsikringsselskabet. Du kan kontakte et advokatfirma, som tilbyder juridisk rådgivning i henhold til loven om retshjælp. Du kan konsultere en advokat i op til to timer mod en fast gebyr. Gebyret er omkring 1 600 SEK pr. time. Afhængigt af din økonomiske situation kan gebyret være lavere.

Hvis du ikke har en retshjælpsforsikring, og din sag ikke kan bilægges med den juridiske rådgivning, du har modtaget, kan du få retshjælp efter en behovsvurdering. Staten betaler i derefter omkostningerne til din juridiske repræsentation. Du kan også få hjælp til omkostningerne til rejse, ophold og bevisfremlæggelse samt øvrige udgifter. En advokat, retten eller den nationale retshjælpsmyndighed (Rättshjälpsmyndighet) kan rådgive dig om, hvordan du ansøger om retshjælp.

Kan jeg få godtgjort udgifter (for deltagelse i efterforskning/retssag)? På hvilke betingelser?

Hvis du er indkaldt af politiet eller den offentlige anklager, har du ret til godtgørelse af dine udgifter i forbindelse med afhøring Disse udgifter kan omfatte rejse- og opholdsudgifter, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste eller andre økonomiske tab. Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er dog fastsat til et bestemt beløb. Kontakt politiet for at få oplysninger om denne type godtgørelse.

Hvis du er indkaldt af politiet eller den offentlige anklager, har du ret til godtgørelse af dine udgifter i forbindelse med afhøring Retsformanden vil i nogle tilfælde spørge dig, om du gør krav på godtgørelse, når din afhøring er afsluttet. Generelt behandles spørgsmålet om betaling imidlertid af retskontoret efter retssagen. Du kan anmode om godtgørelse og få oplyst, hvor meget du får udbetalt. Betaling sker direkte på kontoret. Høje omkostninger udbetales eventuelt senere. Kontakt retten for flere oplysninger.

Kan jeg appellere, hvis min sag er afsluttet, inden den kom for retten?

Hvis din sag er afsluttet, og du ikke er tilfreds med afgørelsen, kan du anmode om at få sagen undersøgt af den offentlige anklager. Kontakt politiet, som overdrager sagen til anklageren efter din anmodning. Hvis du ikke er tilfreds med anklageren afgørelse, kan du påklage den til den nærmeste højere anklager med henblik på fornyet prøvelse (överprövning).

Kan jeg deltage i retssagen?

Ja, du skal sædvanligvis deltage i retssagen, da din forklaring er vigtig for, at retten kan træffe en afgørelse i sagen.

Hvad er min officielle rolle i retssystemet? Er jeg eller kan jeg f.eks. vælge at være: offer, vidne, forurettet part eller privat sagsøger?

I henhold til svensk lov er du forurettet part (målsägande) under den indledende efterforskning og retssagen. Du betragtes først som part i sagen, når anklageren har rejst tiltale. Du kan være part i sagen:

  • når en anklager har rejst tiltale
  • hvis du gør et erstatningskrav gældende, og/eller
  • hvis du bistår i retsforfølgningen.

Du kan bistå i retsforfølgningen på ethvert tidspunkt under retssagen. Du har da næsten den samme processuelle position som anklageren og kan f.eks. selv fremføre dine beviser for retten. Du skal dog ikke bevise noget med hensyn til forbrydelsen.

Du kan på eget initiativ rejse tiltale eller rejse en specifik tiltale, hvis anklageren har frafaldet eller trukket en generel anklage tilbage. Du skal da over for retten bevise, at forbrydelsen har fundet sted.

Hvad er mine rettigheder og forpligtelser i denne rolle?

Hvis du ikke er part i sagen, underrettes du om dato og klokkeslæt for retssagen. Du underrettes imidlertid kun, hvis du har anmodet herom under den indledende efterforskning. Hvis du er part i sagen, har du ret til at overvære retssagen, selv om retsmøderne ikke er åbne.

Du kan indkaldes til at afgive forklaring for retten, hvis anklageren har anmodet om, at du afhøres, eller du har indgivet et erstatningskrav. Du modtager en indkaldelse med dato og klokkeslæt for retsmødet og oplysninger om gyldige udeblivelsesgrunde. Hvis du er syg eller har en anden gyldig grund til at udeblive, skal du meddele det til retten så hurtigt som muligt inden retsmødet. Retten oplyser dig, om din tilstedeværelse er påkrævet. Hvis du udebliver uden gyldig grund, kan du blive pålagt en bøde.

Under retssagen har du ret til at kræve erstatning. Du har kun denne ret, hvis du er en forurettet part. Du vil også blive udspurgt af anklageren og den tiltalte (eller vedkommendes advokat). Du vil ikke blive udspurgt under ed. Hvis du er part i sagen, kan du eller din advokat udspørge den tiltalte, vidner og eksperter. Ved afslutningen af retssagen har du mulighed for at fremsætte en afsluttende bemærkning.

Hvis du er indkaldt af politiet eller den offentlige anklager, har du ret til godtgørelse af dine udgifter i forbindelse med afhøring De typer omkostninger, der godtgøres, omfatter rejse- og opholdsudgifter samt tabt arbejdsfortjeneste (op til 700 SEK pr. dag).

Kan jeg fremsætte bemærkninger under retssagen eller afgive forklaring? På hvilke betingelser?

Ja, anklageren vil sandsynligvis udspørge dig under retssagen. En forurettet part kan imidlertid ikke afgive forklaring som vidne. Det betyder, at du ikke taler under ed. Hvis du er part i sagen, har du ret til at afgive forklaring under retssagen.

Hvilke oplysninger modtager jeg under retssagen?

Hvis du er part i sagen, har du ret til at blive underrettet om sagen og om, hvad der er sket i din sag, på forskellige måder. På svensk kaldes dette "partsinsyn" (partsindsigt). Hvis du er en forurettet part, men ikke en part i sagen, har du ikke den samme ret til at blive informeret om sagen.

Under politiets indledende efterforskning bliver du spurgt, om du ønsker at blive underrettet om dommen i sagen. Hvis du var part i sagen under retssagen, sender retten dommen til dig. Hvis du ikke var part, sendes dommen til dig, hvis du har anmodet om det.

Kan jeg få adgang til rettens sagsakter?

Hvis du er part i sagen, har du ret til at blive underrettet om sagen og om, hvad der sker i din sag, på forskellige måder. Dette kaldes partsindsigt (partsinsyn) og har til formål at opfylde en parts behov for oplysninger for at kunne føre en sag ved retten. Dette kan f.eks. betyde, at du efter anmodning eller på rettens foranledning kan få adgang til dokumenter eller andre materialer i en sag. Retten har også "meddelelsespligt". Det betyder, at retten på eget initiativ skal sikre, at en part får adgang til dokumenter og andre efterforskningsmaterialer, der er indgivet i sagen af en anden person end den pågældende part. Parten kan også indgive bemærkninger til materialet til retten.

Hvis du er en forurettet part, men ikke en part i sagen, har du ikke den samme ret til at blive informeret om sagen.

Sidste opdatering: 18/01/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 - Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere afgørelsen?

En part, som ikke er tilfreds med byrettens (tingsrätt) dom, kan indbringe den for landsretten (hovrätt). Oplysninger om, hvordan dette gøres, gives i dommen. I nogle sager kræves der appeltilladelse inden sagen kan indbringes for landsretten. Hvis dommen appelleres, gennemføres der sædvanligvis en ny retssag ved appelretten. I de fleste tilfælde skal forurettede parter og vidner ikke være til stede under denne retssag. I stedet afspilles afhøringerne fra landsretten. I enkelte tilfælde kan landsretten træffe en afgørelse i sagen uden at gennemføre et hovedretsmøde.

Landsettens dom kan generelt appelleres til højesteret (Högsta domstolen). Højesteret behandler imidlertid kun en sag, hvis der er tale om en principiel afgørelse (et præjudikat), eller hvis der er indlysende grunde til en fornyet prøvelse, f.eks. en grov fejl fra byrettens eller landsrettens side. I praksis er landsretten derfor sædvanligvis sidste instans.

Hvilke rettigheder har jeg efter domsafsigelse?

Hvis du er part i sagen, har du ret til at modtage en skriftlig kopi af dommen så hurtigt som muligt. Hvis du ikke er part i sagen, skal du kontakte retten for at få oplysninger om indholdet af dommen.

Du har generelt ret til at få dokumenter oversat. Om nødvendigt kan retten oversætte dokumenter, der er indgivet til eller udsendt af retten. Du skal imidlertid kontakte retten og anmode om denne tjeneste. Oversættelsen er gratis.

Du kan ikke repræsenteres af en beskikket forsvarer for forurettede parter(målsägandebiträde) på statens regning i denne fase af retssagen. Forsvarerens pligt til at bistå dig ophører, når retssagen er afsluttet. Du kan imidlertid vælge at benytte en juridisk repræsentant på egen regning. Hvis du har ret til retshjælp, dækker staten muligvis en del af dine omkostninger til juridisk repræsentation.

Hvis du har brug for en støtteperson i denne fase, kan du kontakte en af interesseorganisationerne inden for dette område, f.eks. Sveriges offerstøtte (Brottsofferjouren Sverige), hjælpelinjen for kvinder (Riksorganisationen för kvinnojourer och tjejjourer i Sverige (ROKS)), Unizon osv.

Har jeg ret til støtte eller beskyttelse efter retssagen? Hvor længe?

Ja, du har i nogle tilfælde ret til støtte eller beskyttelse efter retssagen. Der er ikke fastsat en særlig grænse for, hvor længe du kan modtage støtte eller beskyttelse fra interesseorganisationer eller de sociale myndigheder. Der er fastsat tidsfrister for beskyttelsen af personoplysninger. Du kan finde flere oplysninger om dette under "Personlig beskyttelse, hvis jeg er i fare" (Mine rettigheder som offer for en forbrydelse).

Hvilke oplysninger får jeg, hvis gerningsmanden dømmes?

I dommen angives den idømte straf, f.eks. den fængselsstraf, den dømte idømmes. Hvis der er tale om en personforbrydelse (forbrydelse mod en persons liv, helbred, frihed eller sikkerhed), vil du som forurettet part af den svenske kriminalforsorg blive spurgt, om du ønsker at blive underrettet:

  • om den institution, hvori den dømte er anbragt i Sverige
  • hvis den dømte flyttes til en anden institution eller overføres til et andet land
  • hvis den dømte befinder sig uden for institutionen
  • hvis den dømte eller den svenske kriminalforsorg begærer en livstidsdom omstødt
  • hvis den dømte løslades
  • hvis den dømte undslipper eller hjælpes til flugt fra fængslet, eller
  • hvis den dømte udebliver efter orlov eller udgang fra institutionen.

Den svenske kriminalforsorg skal ikke give en sådan underretning, hvis det kan være til fare for den indsattes liv eller helbred.

Får jeg besked, hvis gerningsmanden løslades (herunder løslades før tid eller prøveløslades) eller undslipper fra fængslet?

Hvis der er tale om en personforbrydelse (forbrydelse mod en persons liv, helbred, frihed eller sikkerhed), vil du som forurettet part af den svenske kriminalforsorg blive spurgt, om du ønsker at blive underrettet:

  • hvis den dømte løslades
  • hvis den dømte undslipper eller hjælpes til flugt fra fængslet, eller
  • hvis den dømte udebliver efter orlov eller udgang fra institutionen.

Involveres jeg i afgørelser om løsladelse eller udgangstilladelse? Kan jeg f.eks. afgive en udtalelse eller indgive en klage?

Nej, det har du ikke ret til.

Sidste opdatering: 18/01/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 - Erstatning

Hvordan kan jeg kræve erstatning fra gerningsmanden? (f.eks. retssag, civilt søgsmål eller tilknyttet procedure)

Du kan kræve erstatning for næsten enhver skade, du har lidt i forbindelse med forbrydelsen. Erstatningskrav behandles sædvanligvis, samtidig med at retten afgør, om den tiltalte er skyldig eller ej.

Offeret eller den forurettede part skal kræve erstatning fra den person, der har begået forbrydelsen eller forårsaget skaden. For at muliggøre dette forbereder og fremsætter anklageren (åklagare) dit erstatningskrav under retssagen, hvis du har anmodet herom. Den eneste udtagelse er erstatningskrav, der kræver omfattende efterforskning, og krav, der vurderes at være åbenlyst ubegrundede, dvs. som ikke har forbindelse til forbrydelsen, eller som er meget større end det sædvanlige i lignende situationer.

Hvis du vil kræve erstatning for skader, du har lidt som følge af en forbrydelse, bør du oplyse dette, når du udspørges af politiet. Du bør oplyse, om du ønsker, at anklageren skal hjælpe dig med kravet.

Retten har bestemt, at gerningsmanden skal betale erstatning til mig. Hvordan sikrer jeg, at gerningsmanden betaler?

Det forhold, at retten har bestemt, at gerningsmanden skal betale erstatning, betyder ikke, at du automatisk får pengene. Gerningsmanden er ofte ikke i stand til at betale eller vil ikke betale frivilligt. Fogedmyndigheden (Kronofogden) vil hjælpe dig med at få udbetalt erstatningen.

Retten sender en kopi af dommen til fogedmyndigheden, som derefter kontakter dig for at høre, om du ønsker hjælp til at inddrive din erstatning. Hvis du ønsker denne hjælp, skal du udfylde den vedhæftede formular og returnere den til fogedmyndigheden, som derefter undersøger gerningsmandens økonomiske situation. Hvis det viser sig, at han eller hun er i stand til at betale, sikrer fogedmyndigheden, at du modtager din erstatning.

Hjælp fra fogedmyndigheden er gratis, medmindre der er tale om meget specifikke sager. Hvis du ikke kontaktes af fogedmyndigheden, bør du selv rette henvendelse til myndigheden.

Kan staten betale mig et forskud, hvis gerningsmanden ikke betaler?  På hvilke betingelser?

Nej, det er ikke muligt.

Har jeg ret til erstatning fra staten?

Hvis en dømt gerningsmand ikke kan betale erstatning, og hele kravet ikke er dækket af en forsikring, kan du have ret til godtgørelse fra staten. Denne godtgørelse til ofre fra staten (en såkaldt "brottsskadeersättning") behandles af myndigheden for erstatning og støtte til ofre for forbrydelser (Brottsoffermyndigheten).

Hvis gerningsmanden er ukendt, skal der gennemføres en undersøgelse, f.eks. en indledende efterforskning, for at påvise, at offeret har været udsat for en forbrydelse og ikke har været udsat for en ulykke, inden godtgørelse kan udbetales til et offer for en forbrydelse. Forbrydelsen skal altid anmeldes til politiet. Hvis den mistænkte er blevet identificeret, skal en dom normalt være afsagt.

Godtgørelsen fra staten dækker forbrydelser begået i Sverige, og du kan have ret til godtgørelse, uanset om du bor i Sverige eller opholder dig midlertidigt i Sverige som f.eks. turist eller studerende. Hvis du er bosiddende i Sverige, kan du have ret til godtgørelse, selv om forbrydelsen blev begået i udlandet.

Ligesom en selvrisiko under en forsikringspolice fratrækkes et lignende beløb fra godtgørelsen fra staten.

Har jeg ret til erstatning, hvis gerningsmanden ikke dømmes?

Hvis gerningsmanden er ukendt, skal der gennemføres en undersøgelse, f.eks. en indledende efterforskning, for at påvise, at offeret har været udsat for en forbrydelse og ikke har været udsat for en ulykke, inden godtgørelse kan udbetales til et offer for en forbrydelse. Forbrydelsen skal altid anmeldes til politiet. Hvis den mistænkte er blevet identificeret, skal en dom normalt være afsagt.

Har jeg ret til en nødudbetaling, mens jeg afventer afgørelsen af mit erstatningskrav?

Nej, det er ikke muligt.

Sidste opdatering: 18/01/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 - Ret til støtte og bistand

Jeg har været udsat for en forbrydelse. Hvem skal jeg kontakte for at få støtte og bistand?

Barnens Rätt i Samhället (Bris – børns rettigheder i samfundet)

Bris er en organisation, der arbejder med børns rettigheder, uden politisk eller religiøs tilknytning. Sårbare børn og unge under 18 år kan anonymt og gratis e-maile, chatte med eller ringe til en Bris-rådgiver. Bris modtager også opkald fra voksne, der har brug for at tale med en rådgiver om spørgsmål og bekymringer vedrørende børn og unge.

Kontaktoplysninger:

116 111, hjælpelinje for børn og unge

077 150 50 50, hjælpelinje for voksne

Link åbner i nyt vindueinfo@bris.se

Link åbner i nyt vinduehttps://www.bris.se/

Brottsofferjouren Sverige (Sveriges offerstøtte)

Brottsofferjouren er en interesseorganisation, der arbejder for alle ofres ret til støtte. Organisationen består af lokale offerstøttecentre rundt omkring i landet, et sekretariat og en gratis hjælpelinje. Organisationen hjælper ofre for forbrydelser, vidner og pårørende ved at lytte og yde støtte og rådgivning. Offeret kan om nødvendigt få støtte til at kontakte andre instanser, der kan tilbyde f.eks. psykologhjælp, sikkert ophold eller økonomisk hjælp. Ofre kan også få vejledning om straffesager. Den svenske offerstøtte omfatter også frivillige, der bidrager med oplysninger og støtte til vidner i forbindelse med retssager.

Kontaktoplysninger:

0200 21 20 19

08 644 88 00

Link åbner i nyt vindueinfo@brottsofferjouren.se

Link åbner i nyt vinduehttp://www.brottsofferjouren.se/

Föreningen anhöriga till sexuellt utnyttjade barn (ATSUB – foreningen af pårørende til seksuelt misbrugte børn)

ATSUB tilbyder individuel rådgivning til pårørende til seksuelt misbrugte børn og skaber kontakt til myndighederne. Foreningen organiserer også støttegrupper og yder bistand i retten.

Kontaktoplysninger:

08 644 21 12

Link åbner i nyt vindueinfo@atsub.se

Link åbner i nyt vinduehttp://atsub.se/

Riksförbundet för homosexuellas, bisexuellas och transpersoners rättigheter (RFSL – den svenske forening for homoseksuelles, biseksuelles og transpersoners rettigheder), støttelinje for ofre

RFSL er en interesseorganisation, som har til formål at sikre, at LGBT-personer har samme rettigheder, muligheder og forpligtelser som alle andre i samfundet. RFSL driver en offerstøttelinje for LGBT-personer, der har været udsat for misbrug, trusler og vold. Tjenesten er også henvendt til pårørende og venner samt personer, der møder sårbare LGBT-personer i deres arbejde. Organisationen sørger for krisemøder, oplysninger om rettigheder, kontakt til myndighederne, støtte under retssager og sikkert ophold.

Kontaktoplysninger:

020 34 13 16

Link åbner i nyt vindueboj@rfsl.se

Link åbner i nyt vinduehttp://www.rfsl.se/verksamhet/brottsofferjour/

Riksorganisationen för kvinnojourer och tjejjourer i Sverige (ROKS – landsorganisationen af kvindekrisecentre i Sverige)

ROKS koordinerer de lokale medlemscentre og tilbyder hjælp og sikkert ophold til misbrugte kvinder, piger og børn. Organisationen arbejder også politisk for at synliggøre medlemscentrenes arbejde og på denne måde bekæmpe mænds vold mod kvinder.

Kontaktoplysninger:

08 442 99 30

Link åbner i nyt vindueinfo@roks.se

Link åbner i nyt vinduehttps://www.roks.se/

Riksföreningen stödcentrum mot incest och andra sexuella övergrepp i barndomen (RISE – nationalt støttecenter for ofre for incest og andre former for seksuelt misbrug i barndommen)

RISE er en interesseorganisation, der tilbyder støtte til voksne, der har været udsat for seksuelt misbrug som børn. Organisationen har en hjælpelinje, der kan benyttes af kvinder, mænd, børn, pårørende og fagpersoner. RISE tilbyder også forskellige aktiviteter til medlemmerne, herunder samtaler i støttegrupper.

Kontaktoplysninger:

08 696 00 95

Link åbner i nyt vinduestod@rise-sverige.se

Link åbner i nyt vinduehttps://www.roks.se/

Terrafem

Terrafem er en interesseorganisation. Den driver Sveriges eneste landsdækkende hjælpelinje for kvinder med indvandrerbaggrund, der har været udsat for vold. Terrafem driver også en juridisk hjælpelinje og tilbyder beskyttelse til misbrugte kvinder og børn på krisecentre.

Kontaktoplysninger:

020 52 10 10

08 643 05 10

Link åbner i nyt vindueinfo@terrafem.org

Link åbner i nyt vinduehttp://www.terrafem.org/

Unizon

Unizon repræsenterer krisecentre for kvinder, støttecentre for unge kvinder og andre hjælpetjenester, der arbejder for et ligestillet samfund uden vold. Medlemsorganisationernes arbejde omfatter primært støtte til og beskyttelse af misbrugte kvinder og deres børn. Organisationen er også involveret i forebyggende og støttende arbejde med børn og unge, påvirker den offentlige holdning og formidler oplysninger.

Kontaktoplysninger:

08 642 64 01

Link åbner i nyt vindueinfo@unizon.se

Link åbner i nyt vinduehttp://unizon.se/

Offentlige myndigheder og andre instanser

Brottsoffermyndigheten (myndigheden for erstatning og støtte til ofre for forbrydelser)

Myndigheden for erstatning og støtte til ofre for forbrydelser har til opgave at fremme rettighederne for ofre for forbrydelser og varetage deres behov og interesser. Myndigheden har på landsplan ansvaret for fire områder: behandle sager om godtgørelse til ofre, administrere offerfonden (Brottsofferfonden), fungere som ekspertisecenter og kræve tilbagebetaling af offergodtgørelse.

Kontaktoplysninger:

090 70 82 00

Link åbner i nyt vindueregistrator@brottsoffermyndigheten.se

Link åbner i nyt vinduehttps://www.brottsoffermyndigheten.se/

Domstolsverket (Sveriges domstolsforvaltning)

Domstolsforvaltningen er en statslig myndighed, som rapporterer til regeringen og fungerer som en serviceorganisation for de svenske domstole. Domstolsforvaltningen er ansvarlig for den overordnede koordinering og generelle spørgsmål, der berører de svenske domstole. Dette omfatter tjenester til domstolene, leje- og pagtnævnene og retshjælpsmyndigheden (Rättshjälpsmyndigheten).

Kontaktoplysninger:

036 15 53 00

Link åbner i nyt vinduedomstolsverket@dom.se

Link åbner i nyt vinduehttp://www.domstol.se/

Kronofogden (fogedmyndigheden)

Fogedmyndigheden er en statslig myndighed. Dens opgaver omfatter stadfæstelse af gæld gennem betalingsordrer og hjælp til personer, der har udeståender, med at inddrive gæld.

Kontaktoplysninger:

0771 73 73 00

Link åbner i nyt vinduekronofogdemyndigheten@kronofogden.se

Link åbner i nyt vinduehttps://www.kronofogden.se/

Nationellt centrum för kvinnofrid (NCK – nationalt center for viden om mænds vold mod kvinder)

Det nationale center for viden om mænds vold mod kvinder (NCK) ved Uppsala Universitet arbejder på regeringens vegne for på nationalt plan at synliggøre mænds vold mod kvinder, æresrelateret vold og undertrykkelse og vold i forhold mellem personer af samme køn. NCK er ansvarligt for "Kvinnofridslinjen", Sveriges nationale hjælpelinje for voldsofre, og for et særligt ambulatorium for misbrugte kvinder ved Uppsalas universitetshospital.

Kontaktoplysninger:

020 50 50 50

018 611 27 93

Link åbner i nyt vindueinfo@nck.uu.se

Link åbner i nyt vinduehttp://www.nck.uu.se/

Polismyndigheten (svensk politi)

Politiet efterforsker forbrydelser og arbejder for at forebygge nye forbrydelser. Politiet behandler også sager vedrørende fiktive personoplysninger.

Kontaktoplysninger:

114 14

112 (alarm)

Link åbner i nyt vindueregistrator.kansli@polisen.se

Link åbner i nyt vinduehttps://polisen.se/

Rättshjälpsmyndigheten (retshjælpsmyndigheden)

Retshjælpsmyndigheden er en national myndighed, der yder retshjælp i henhold til den svenske lov om retshjælp. Retshjælpsmyndigheden er også inddrivelsesmyndighed, når en domstol har besluttet at kræve tilbagebetaling af omkostninger, herunder godtgørelse af forsvarsomkostninger i straffesager.

Kontaktoplysninger:

060 13 46 00

Link åbner i nyt vinduerattshjalpsmyndigheten@dom.se

Link åbner i nyt vinduehttp://www.rattshjalp.se/

Skatteverket (skattevæsenet)

Det svenske skattevæsen er forvaltningsmyndigheden for beskatning, ejendomsvurdering, folkeregistret og tinglysning. Det svenske skattevæsen behandler også anmodninger om beskyttelse af personoplysninger (fortrolighedskode og brug af gamle adresser).

Kontaktoplysninger:

0771 567 567

Link åbner i nyt vinduehttps://www.skatteverket.se/privat.4.76a43be412206334b89800052864.html

Sveriges Kommuner och Landsting (SKL – Sveriges sammenslutning af kommuner og regioner)

SKL er medlemsorganisation for alle kommunal-, distrikts- og regionalråd.

Kontaktoplysninger:

08 452 70 00

Link åbner i nyt vindueinfo@skl.se

Link åbner i nyt vinduehttps://skl.se/

Åklagarmyndigheten (den svenske anklagemyndighed)

Anklagemyndigheden samarbejder med politiet om efterforskningen af forbrydelser. Hvis en undersøgelse fører til tiltale, prøves sagen ved retten. Den offentlige anklagers opgave er da at bevise, at den tiltalte har begået forbrydelsen.

Kontaktoplysninger:

010 562 50 00

Link åbner i nyt vindueregistrator@aklagare.se

Link åbner i nyt vinduehttps://www.aklagare.se/

Hotlines til offerstøtte

Barnens Rätt i Samhället (Bris – børns rettigheder i samfundet)

Bris er en organisation, der arbejder med børns rettigheder, uden politisk eller religiøs tilknytning. Sårbare børn og unge under 18 år kan anonymt og gratis e-maile, chatte med eller ringe til en Bris-rådgiver. Bris modtager også opkald fra voksne, der har brug for at tale med en rådgiver om spørgsmål og bekymringer vedrørende børn og unge.

Kontaktoplysninger:

116 111, hjælpelinje for børn og unge

077 150 50 50, hjælpelinje for voksne

Brottsofferjouren Sverige (Sveriges offerstøtte)

Brottsofferjouren er en interesseorganisation, der arbejder for alle ofres ret til støtte. Organisationen består af lokale offerstøttecentre rundt omkring i landet, et sekretariat og en gratis hjælpelinje. Organisationen hjælper ofre for forbrydelser, vidner og pårørende ved at lytte og yde støtte og rådgivning. Offeret kan om nødvendigt få støtte til at kontakte andre instanser, der kan tilbyde f.eks. psykologhjælp, sikkert ophold eller økonomisk hjælp. Ofre kan også få vejledning om straffesager. Den svenske offerstøtte omfatter også frivillige, der bidrager med oplysninger og støtte til vidner i forbindelse med retssager.

Den svenske offerstøtte driver en landsdækkende hjælpelinje, som yder støtte til alle ofre for forbrydelser, og som kan henvise ofrene til et lokalt støttecenter. Den landsdækkende hjælpelinje kan yde støtte på 21 forskellige sprog.

Kontaktoplysninger:

0200 21 20 19

Brottsoffermyndigheten (myndigheden for erstatning og støtte til ofre for forbrydelser)

Myndigheden for erstatning og støtte til ofre for forbrydelser har til opgave at fremme rettighederne for ofre for forbrydelser og varetage deres behov og interesser. Myndigheden har på landsplan ansvaret for fire områder: behandle sager om godtgørelse til ofre, administrere offerfonden (Brottsofferfonden), fungere som ekspertisecenter og kræve tilbagebetaling af offergodtgørelse.

Myndigheden for erstatning og støtte til ofre for forbrydelser driver en hjælpelinje, der kan besvare spørgsmål vedrørende økonomisk godtgørelse efter en forbrydelse og vedrørende f.eks. retten til en "rådgiver for den forurettede part", særlige repræsentanter for børn, tilhold og retslige procedurer.

Kontaktoplysninger:

090 70 82 00

Nationellt centrum för kvinnofrid (NCK – nationalt center for viden om mænds vold mod kvinder)

Det nationale center for viden om mænds vold mod kvinder (NCK) ved Uppsala Universitet arbejder på regeringens vegne for på nationalt plan at synliggøre mænds vold mod kvinder, æresrelateret vold og undertrykkelse og vold i forhold mellem personer af samme køn. NCK er ansvarligt for "Kvinnofridslinjen", Sveriges nationale hjælpelinje for voldsofre, og for et særligt ambulatorium for misbrugte kvinder ved Uppsalas universitetshospital.

Kontaktoplysninger:

020 50 50 50

Terrafem

Terrafem er en interesseorganisation. Den driver Sveriges eneste landsdækkende hjælpelinje for kvinder med indvandrerbaggrund, der har været udsat for vold. Terrafem driver også en juridisk hjælpelinje og tilbyder beskyttelse til misbrugte kvinder og børn på krisecentre.

Kontaktoplysninger:

020 52 10 10

Riksförbundet för homosexuellas, bisexuellas och transpersoners rättigheter (RFSL – den svenske forening for homoseksuelles, biseksuelles og transpersoners rettigheder), støttelinje for ofre

RFSL er en interesseorganisation, som har til formål at sikre, at LGBT-personer har samme rettigheder, muligheder og forpligtelser som alle andre i samfundet. RFSL driver en offerstøttelinje for LGBT-personer, der har været udsat for misbrug, trusler og vold. Tjenesten er også henvendt til pårørende og venner samt personer, der møder sårbare LGBT-personer i deres arbejde. Organisationen sørger for krisemøder, oplysninger om rettigheder, kontakt til myndighederne, støtte under retssager og sikkert ophold.

Kontaktoplysninger:

020 34 13 16

Er støtte til ofre gratis?

Ja, støtte til ofre, der ydes af en interesseorganisation, er gratis. Det samme gælder støttetjenester, der forvaltes af offentlige myndigheder.

Hvilke typer støtte kan jeg modtage fra offentlige tjenester eller myndigheder?

Brottsoffermyndigheten (myndigheden for erstatning og støtte til ofre for forbrydelser)

Myndigheden for erstatning og støtte til ofre for forbrydelser har til opgave at fremme rettighederne for ofre for forbrydelser og varetage deres behov og interesser. Myndigheden har på landsplan ansvaret for fire områder: behandle sager om godtgørelse til ofre, administrere offerfonden (Brottsofferfonden), fungere som ekspertisecenter og kræve tilbagebetaling af offergodtgørelse.

Kontaktoplysninger:

090 70 82 00

Link åbner i nyt vindueregistrator@brottsoffermyndigheten.se

Link åbner i nyt vinduehttps://www.brottsoffermyndigheten.se/

Domstolsverket (Sveriges domstolsforvaltning)

Domstolsforvaltningen er en statslig myndighed, som rapporterer til regeringen og fungerer som en serviceorganisation for de svenske domstole. Domstolsforvaltningen er ansvarlig for den overordnede koordinering og generelle spørgsmål, der berører de svenske domstole. Dette omfatter tjenester til domstolene, leje- og pagtnævnene og retshjælpsmyndigheden (Rättshjälpsmyndigheten).

Kontaktoplysninger:

036 15 53 00

Link åbner i nyt vinduedomstolsverket@dom.se

Link åbner i nyt vinduehttp://www.domstol.se/

Kronofogden (fogedmyndigheden)

Fogedmyndigheden er en statslig myndighed. Dens opgaver omfatter stadfæstelse af gæld gennem betalingsordrer og hjælp til personer, der har udeståender, med at inddrive gæld.

Kontaktoplysninger:

0771 73 73 00

Link åbner i nyt vinduekronofogdemyndigheten@kronofogden.se

Link åbner i nyt vinduehttps://www.kronofogden.se/

Nationellt centrum för kvinnofrid (NCK – nationalt center for viden om mænds vold mod kvinder)

Det nationale center for viden om mænds vold mod kvinder (NCK) ved Uppsala Universitet arbejder på regeringens vegne for på nationalt plan at synliggøre mænds vold mod kvinder, æresrelateret vold og undertrykkelse og vold i forhold mellem personer af samme køn. NCK er ansvarligt for "Kvinnofridslinjen", Sveriges nationale hjælpelinje for voldsofre, og for et særligt ambulatorium for misbrugte kvinder ved Uppsalas universitetshospital.

Kontaktoplysninger:

020 50 50 50

018 611 27 93

Link åbner i nyt vindueinfo@nck.uu.se

Link åbner i nyt vinduehttp://www.nck.uu.se/

Polismyndigheten (svensk politi)

Politiet efterforsker forbrydelser og arbejder for at forebygge nye forbrydelser. Politiet behandler også sager vedrørende fiktive personoplysninger.

Kontaktoplysninger:

114 14

112 (alarm)

Link åbner i nyt vindueregistrator.kansli@polisen.se

Link åbner i nyt vinduehttps://polisen.se/

Rättshjälpsmyndigheten (retshjælpsmyndigheden)

Retshjælpsmyndigheden er en national myndighed, der yder retshjælp i henhold til den svenske lov om retshjælp. Retshjælpsmyndigheden er også inddrivelsesmyndighed, når en domstol har besluttet at kræve tilbagebetaling af omkostninger, herunder godtgørelse af forsvarsomkostninger i straffesager.

Kontaktoplysninger:

060 13 46 00

Link åbner i nyt vinduerattshjalpsmyndigheten@dom.se

Link åbner i nyt vinduehttp://www.rattshjalp.se/

Skatteverket (skattevæsenet)

Det svenske skattevæsen er forvaltningsmyndigheden for beskatning, ejendomsvurdering, folkeregistret og tinglysning. Det svenske skattevæsen behandler også anmodninger om beskyttelse af personoplysninger (fortrolighedskode og brug af gamle adresser).

Kontaktoplysninger:

0771 567 567

Link åbner i nyt vinduehttps://www.skatteverket.se/

Sveriges Kommuner och Landsting (SKL – Sveriges sammenslutning af kommuner og regioner)

SKL er medlemsorganisation for alle kommunal-, distrikts- og regionalråd.

Kontaktoplysninger:

08 452 70 00

Link åbner i nyt vindueinfo@skl.se

Link åbner i nyt vinduehttps://skl.se/

Åklagarmyndigheten (den svenske anklagemyndighed)

Anklagemyndigheden samarbejder med politiet om efterforskningen af forbrydelser. Hvis en undersøgelse fører til tiltale, prøves sagen ved retten. Den offentlige anklagers opgave er da at bevise, at den tiltalte har begået forbrydelsen.

Kontaktoplysninger:

010 562 50 00

Link åbner i nyt vindueregistrator@aklagare.se

Link åbner i nyt vinduehttps://www.aklagare.se/

Hvilke typer støtte kan jeg modtage fra ikkestatslige organisationer?

Barnens Rätt i Samhället (Bris – børns rettigheder i samfundet)

Bris er en organisation, der arbejder med børns rettigheder, uden politisk eller religiøs tilknytning. Sårbare børn og unge under 18 år kan anonymt og gratis e-maile, chatte med eller ringe til en Bris-rådgiver. Bris modtager også opkald fra voksne, der har brug for at tale med en rådgiver om spørgsmål og bekymringer vedrørende børn og unge.

Kontaktoplysninger:

116 111, hjælpelinje for børn og unge

077 150 50 50, hjælpelinje for voksne

Link åbner i nyt vindueinfo@bris.se

Link åbner i nyt vinduehttps://www.bris.se/

Brottsofferjouren Sverige (Sveriges offerstøtte)

Brottsofferjouren er en interesseorganisation, der arbejder for alle ofres ret til støtte. Organisationen består af lokale offerstøttecentre rundt omkring i landet, et sekretariat og en gratis hjælpelinje. Organisationen hjælper ofre for forbrydelser, vidner og pårørende ved at lytte og yde støtte og rådgivning. Offeret kan om nødvendigt få støtte til at kontakte andre instanser, der kan tilbyde f.eks. psykologhjælp, sikkert ophold eller økonomisk hjælp. Ofre kan også få vejledning om straffesager. Den svenske offerstøtte omfatter også frivillige, der bidrager med oplysninger og støtte til vidner i forbindelse med retssager.

Kontaktoplysninger:

0200 21 20 19

08 644 88 00

Link åbner i nyt vindueinfo@brottsofferjouren.se

Link åbner i nyt vinduemailto:info@brottsofferjouren.se

Föreningen anhöriga till sexuellt utnyttjade barn (ATSUB – foreningen af pårørende til seksuelt misbrugte børn)

ATSUB tilbyder individuel rådgivning til pårørende til seksuelt misbrugte børn og skaber kontakt til myndighederne. Foreningen organiserer også støttegrupper og yder bistand i retten.

Kontaktoplysninger:

08 644 21 12

Link åbner i nyt vindueinfo@atsub.se

Link åbner i nyt vinduehttp://atsub.se/

Riksförbundet för homosexuellas, bisexuellas och transpersoners rättigheter (RFSL – den svenske forening for homoseksuelles, biseksuelles og transpersoners rettigheder), støttelinje for ofre

RFSL er en interesseorganisation, som har til formål at sikre, at LGBT-personer har samme rettigheder, muligheder og forpligtelser som alle andre i samfundet. RFSL driver en offerstøttelinje for LGBT-personer, der har været udsat for misbrug, trusler og vold. Tjenesten er også henvendt til pårørende og venner samt personer, der møder sårbare LGBT-personer i deres arbejde. Organisationen sørger for krisemøder, oplysninger om rettigheder, kontakt til myndighederne, støtte under retssager og sikkert ophold.

Kontaktoplysninger:

020 34 13 16

Link åbner i nyt vindueboj@rfsl.se

Link åbner i nyt vinduehttp://www.rfsl.se/verksamhet/brottsofferjour/

Riksorganisationen för kvinnojourer och tjejjourer i Sverige (ROKS – landsorganisationen af kvindekrisecentre i Sverige)

ROKS koordinerer de lokale medlemscentre og tilbyder hjælp og sikkert ophold til misbrugte kvinder, piger og børn. Organisationen arbejder også politisk for at synliggøre medlemscentrenes arbejde og på denne måde bekæmpe mænds vold mod kvinder.

Kontaktoplysninger:

08 442 99 30

Link åbner i nyt vindueinfo@roks.se

Link åbner i nyt vinduehttps://www.roks.se/

Riksföreningen stödcentrum mot incest och andra sexuella övergrepp i barndomen (RISE – nationalt støttecenter for ofre for incest og andre former for seksuelt misbrug i barndommen)

RISE er en interesseorganisation, der tilbyder støtte til voksne, der har været udsat for seksuelt misbrug som børn. Organisationen har en hjælpelinje, der kan benyttes af kvinder, mænd, børn, pårørende og fagpersoner. RISE tilbyder også forskellige aktiviteter til medlemmerne, herunder samtaler i støttegrupper.

Kontaktoplysninger:

08 696 00 95

Link åbner i nyt vinduestod@rise-sverige.se

Link åbner i nyt vinduehttp://rise-sverige.se/

Terrafem

Terrafem er en interesseorganisation. Den driver Sveriges eneste landsdækkende hjælpelinje for kvinder med indvandrerbaggrund, der har været udsat for vold. Terrafem driver også en juridisk hjælpelinje og tilbyder beskyttelse til misbrugte kvinder og børn på krisecentre.

Kontaktoplysninger:

020 52 10 10

08 643 05 10

Link åbner i nyt vindueinfo@terrafem.org

Link åbner i nyt vinduehttp://www.terrafem.org/

Unizon

Unizon repræsenterer krisecentre for kvinder, støttecentre for unge kvinder og andre hjælpetjenester, der arbejder for et ligestillet samfund uden vold. Medlemsorganisationernes arbejde omfatter primært støtte til og beskyttelse af misbrugte kvinder og deres børn. Organisationen er også involveret i forebyggende og støttende arbejde med børn og unge, påvirker den offentlige holdning og formidler oplysninger.

Kontaktoplysninger:

08 642 64 01

Link åbner i nyt vindueinfo@unizon.se

Link åbner i nyt vinduehttp://unizon.se/

Sidste opdatering: 18/01/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.