Ofres rettigheder i hvert enkelt land

Hvordan kan jeg anmelde en forbrydelse?

Du kan anmelde en forbrydelse ved at indgive en anmeldelse til en hvilken som helst politistation, anklagemyndighed eller domstol. Du kan indgive en anmeldelse, hvis du er offer for en strafbar handling, eller hvis du får kendskab til, at en person i din omgangskreds har været offer for en strafbar handling, har lidt skade eller har begået en strafbar handling. De forskellige myndigheder (dvs. politiet, anklagemyndigheden og domstolene) samarbejder og videresender om nødvendigt din anmeldelse til den myndighed, der skal behandle den nærmere. En anmeldelse kan indgives skriftligt, mundtligt med rapport eller elektronisk med en avanceret elektronisk signatur. Den skal navnlig indeholde en beskrivelse af den handling, der fandt sted, dine kontaktoplysninger og, hvis du er offer for en forbrydelse, en beskrivelse af den skade, du har lidt, samt oplysninger om, hvorvidt du ønsker at kræve erstatning for den lidte skade. Anmeldelsen må ikke være anonym, men hvis du anmoder herom, undlader polititjenestemanden eller anklageren at registrere dine personoplysninger.

Hvordan kan jeg følge med i, hvad der sker i sagen?

Hvis du har anmeldt en strafbar handling, eller hvis du er offer for en forbrydelse, er polititjenestemanden forpligtet til at forkynde afgørelsen for dig. En sådan afgørelse kaldes en kendelse (uznesenie) og vil blive forkyndt på den adresse, du har angivet i anmeldelsen. Hvis du har anmeldt en strafbar handling, vil du blive holdt underrettet om udviklingen i straffesagen (tiltale mod en konkret person, udvidelse af tiltalen, henvisning af sagen, henlæggelse, betinget tiltalefrafald eller suspension af retsforfølgningen).

Kan jeg få retshjælp (under efterforskningen eller retssagen)? På hvilke betingelser?

Du har ikke pligt til at lade dig repræsentere af en advokat, når du indgiver en anmeldelse. Du kan få retshjælp fra organisationer til støtte for ofre eller, på visse betingelser, fra retshjælpscentret. I de efterfølgende faser af straffesagen kan du for statens regning få bistand af en beskikket advokat.

Kan jeg få refunderet mine udgifter (til deltagelse i efterforskningen/retssagen)? På hvilke betingelser?

Hvis du indkaldes som vidne, i den forberedende fase eller under retssagen, har du ret til godtgørelse af dine udgifter, herunder navnlig dokumenterede rejse- og opholdsudgifter. Du har ret til kompensation for løntab eller ethvert andet dokumenteret indtægtstab. Anmodningen om kompensation for vidneudgifter skal indgives senest tre dage efter afhøringen, idet dit krav ellers bortfalder. Kompensationen skal beregnes senest 15 dage efter indgivelsen af anmodningen.

Hvis du er civil part, afholder staten ikke dine egne sagsomkostninger. Dine egne sagsomkostninger omfatter transportomkostninger, erstatning for den civile parts repræsentants tabte tid, portoudgifter og andre påløbne omkostninger. Som civil part har du imidlertid allerede som led i en straffesag ret til at kræve godtgørelse af de sagsomkostninger, der er nødvendige for en effektiv fortsættelse af dit krav, herunder omkostninger i forbindelse med kontakt med en bemyndigede repræsentant. Gerningsmanden er forpligtet til at godtgøre disse sagsomkostninger.

Har jeg mulighed for at klage, hvis min sag ikke kommer for retten?

Din sag vil ikke nødvendigvis komme for retten. Den kan munde ud i et mindre formelt alternativ til retssagen, som ikke afsluttes med en afgørelse om skyld og straf. Disse alternative procedurer omfatter f.eks. betinget henlæggelse af sagen, betinget henlæggelse af sagen mod en tiltalt, der samarbejder, forlig eller strafferetlig kendelse. Muligheden for at appellere afhænger af din formelle situation og den måde, hvorpå straffesagen afsluttes. Du kan appellere den betingede henlæggelse af sagen og den betingede henlæggelse af sagen mod en tiltalt, der samarbejder, uanset om du er offer eller blot har anmeldt forholdene. Du kan ikke klage over et forlig, fordi dit samtykke er nødvendigt for, at det kan indgås. Hvis du er civil part, kan du gøre indsigelse mod erstatningsafgørelsen ved en strafferetlig kendelse. I så fald vil den strafferetlige kendelse vedrørende erstatningsafgørelsen blive ophævet, og retten vil henvise dig til en civil retssag, hvor du kan kræve erstatning.

Kan jeg deltage i retssagen?

Hvis du er civil part, underretter retten dig om hovedretsmødet. Hvis du ikke møder op, vil dit erstatningskrav blive bedømt på grundlag af dine tidligere krav i sagen. Hvis du kun har anmeldt en strafbar handling, kan du deltage i hovedretsmødet som almindelig tilhører.

Hvilken officiel rolle har jeg i retssystemet? Er jeg f.eks. offer, vidne, civil part eller privat påtaleberettiget, eller kan jeg indtræde som sådan(t) i sagen?

Du vil blive betragtet som offer, hvis du har lidt personskade, tingsskade, ikke-økonomisk skade eller anden skade som følge af forbrydelsen, eller hvis dine rettigheder og frihedsrettigheder er blevet krænket eller truet, men også hvis et familiemedlem er afgået ved døden som følge af forbrydelsen. Enhver person, der hævder at være offer, betragtes som offer, medmindre andet bevises, uanset om gerningsmanden er blevet identificeret, retsforfulgt eller dømt. Ofres rettigheder, beskyttelse og støtte er reguleret i loven om ofre for forbrydelser.

I straffesager kan et offer imidlertid have status som anmelder af lovovertrædelsen, civil part eller vidne, idet alle de rettigheder, der følger af strafferetsplejeloven, afhænger af den tildelte status.

Den civile part i en straffesag er en person, der har lidt personskade, tingsskade, ikke-økonomisk skade eller anden skade som følge af den strafbare handling, eller hvis lovbeskyttede rettigheder og frihedsrettigheder er blevet krænket eller truet.

Du vil blive betragtet som vidne, hvis du er blevet indkaldt af en myndighed, der er involveret i straffesagen, eller en domstol med henblik på at blive afhørt som vidne vedrørende forhold, der er relevante for straffesagen, og som du har oplevet selv, eller hvis du giver møde på eget initiativ eller på en parts initiativ for en myndighed, der er involveret i straffesagen, eller for en domstol.

Slovakisk strafferet giver ikke mulighed for indtræden i sager som privat påtaleberettiget. I straffesager er det anklagemyndigheden, der rejser tiltale.

Hvilke rettigheder og forpligtelser har jeg?

Som offer for en strafbar handling har du ret til at modtage oplysninger om muligheden for at anmelde den strafbare handling, om faserne i straffesagen og om kontaktoplysninger om organisationer, der kan hjælpe dig. Efter anmodning vil politiet eller eventuelt anklagemyndigheden hjælpe dig med at kontakte en organisation til støtte for ofre, der bedre kan varetage dine behov. Du har ret til faglig bistand, ret til at blive hørt og ret til at blive behandlet med værdighed, respekt og integritet, og hvis du har været offer for en voldsforbrydelse, har du også ret til erstatning.

Som civil part har du i visse tilfælde ret til at give dit samtykke til, at der indledes en straffesag, til at kræve erstatning, til at anmode om bevisoptagelse, herunder yderligere beviser, til at fremlægge beviser, til at få indsigt i og gennemgå sagsakterne, til at deltage i hovedforhandlingen i forbindelse med offentlige retsmøder i appelsager og til at forhandle om nedsat straf ved tilståelse, til at reagere på bevisoptagelsen og til at fremsætte krav og appellere.

Som vidne skal du give møde ved indkaldelse fra de myndigheder, der er involveret i straffesagen, og retten og vidne om dit kendskab til lovovertrædelsen og gerningsmanden eller de omstændigheder, der er relevante for straffesagen. Hvis du ikke giver møde efter en indkaldelse uden tilstrækkelig begrundelse, kan myndighederne hente dig og føre dig til retten.

Du har ret til at nægte at afgive vidneforklaring i følgende tre tilfælde:

• hvis den tiltalte er din forælder, bror eller søster, adoptivforælder, adoptivbarn, ægtefælle eller samlever
• hvis dit vidneudsagn vil medføre en risiko for retsforfølgning for dig selv eller din pårørende
• hvis dit vidneudsagn krænker fortroligheden af oplysninger, du er blevet betroet som person, der er underlagt tavshedspligt i sin egenskab af præst.

Du har ret til retshjælp og bistand fra en advokat under retsmødet og ret til at gennemse referatet og anmode om, at det suppleres eller berigtiges. Du har ret til godtgørelse af nødvendige udgifter (f.eks. transportomkostninger) og løntab, nemlig såkaldte vidneudgifter (svedočné). Anmodningen om godtgørelse af vidneudgifter skal indgives senest tre dage efter afhøringen.

Kan jeg fremsætte erklæringer eller fremlægge bevismateriale under retssagen? På hvilke betingelser?

Som civil part har du ret til at deltage i hovedforhandlingen og til at fremlægge bevismateriale, der skal behandles af retten. Du har også ret til at kommentere det bevismateriale, der allerede er behandlet. Når retten har afsluttet forundersøgelsen, kan der ikke længere fremlægges yderligere beviser.

Ved afslutningen af retsmødet (eller retsmøderne) har du ret til at fremsætte bemærkninger. Indholdet er ikke præcist defineret, så det er op til dig at beslutte, hvad du vil sige. Du må medbringe noter. Hvis du har en bemyndiget repræsentant, fremlægger han eller hun konklusionerne.

Hvilke oplysninger får jeg under retssagen?

Som civil part vil enhver afgørelse (dom, kendelse, strafferetlig kendelse) altid blive forkyndt for dig. Hvis du har udpeget en bemyndiget repræsentant, vil afgørelserne blive sendt direkte til den bemyndigede repræsentant.

Har jeg adgang til de retslige dokumenter?

Du kan beslutte at konsultere sagsakterne på et hvilket som helst tidspunkt under straffesagen. For at anmode om aktindsigt i sagen skal du kontakte den kompetente myndighed, der er involveret i straffesagen. Anmodningen kan indgives skriftligt eller mundtligt. I så fald er den kompetente myndighed i princippet forpligtet til at imødekomme den civile parts anmodning ved over for denne at bestemme stedet, datoen og tidspunktet for, hvornår aktindsigten skal finde sted. Det er klart, at der i forbindelse med gennemgangen af sagsakterne skal træffes alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre videregivelse af fortrolige oplysninger, forretnings- og bankhemmeligheder osv.