Victims' rights - by country

Skotland

Indholdet er leveret af
Skotland

Victims' Rights in Scotland

As a victim of crime you have rights.

You have the right to use victim support services even if the crime has not been reported to the police. Such services can provide practical and emotional support to victims of crime.

The Victims' Code for Scotland sets out your rights, how to exercise them and who to contact for help and advice. It includes information on your:

  • Right to minimum standards of service - how you'll be treated by criminal justice organisations
  • Right to information - how you'll be updated about your case and what you can ask about
  • Right to participation - being understood, understanding what's happening and telling the court how a crime has affected you
  • Right to protection and protection of privacy - feeling safe and protected from intimidation
  • Right to support - whether you report the crime to the police or not
  • Right to compensation and expenses - such as travel expenses, loss of earnings or compensation if you were injured.
  • Information on the release of an offender (VIctim Notification Scheme)
  • Support for Vulnerable Individuals in Court (Special Measures)

You also have a right to complain if you're unhappy about how an organisation has treated you.

Visit mygov.scot to find out more about your rights as a victim of crime at the different steps of the criminal justice process, including reporting a crime, investigation and prosecution, if a case goes to court and what happens after the verdict.

You can also read about help and support for victims of crime.

Click on the links below to find the information that you need

1 - My rights as a victim of crime

2 - Reporting a crime and my rights during the investigation or trial

3 - My rights after trial

4 - Compensation

5 - My rights to support and assistance

Last update: 17/05/2019

The national language version of this page is maintained by the respective Member State. The translations have been done by the European Commission service. Possible changes introduced in the original by the competent national authority may not be yet reflected in the translations. The European Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice to see copyright rules for the Member State responsible for this page.

1 - Mine rettigheder som offer for en forbrydelse

Hvilke informationer får jeg fra myndighederne, efter at forbrydelsen er blevet begået (f.eks. politi, anklagemyndighed), men før jeg anmelder forbrydelsen?

Du kan også få adgang til oplysninger om en forbrydelse ved at kontakte relevante organisationer (Police Scotland, Crown Office and Procurator Fiscal Service, Scottish Courts and Tribunals Service, Scottish Prison Service and Parole Scotland.) For mere information kan du besøge afsnittet omLink åbner i nyt vinduekriminalitet, retsvæsen og afsnittet om lovgivning på den skotske regerings hjemmeside.

Hvis du beslutter dig for at anmelde en forbrydelsen til politiet, vil de give dig et informationskort for ofre. Dette vil anerkende din anmeldelse og give yderligere oplysninger.

Link åbner i nyt vindueLoven om ofre for forbrydelser i Skotland indeholder også en række rettigheder, som du kan bruge, afhængigt af hvilket trin du er på i det strafferetlige system.

Jeg bor ikke i det EU-land, hvor forbrydelsen fandt sted (EU og ikke-EU-borgere). Hvordan er mine rettigheder beskyttet?

Selv hvis overtrædelsen ikke er begået i Skotland, kan du stadig have ret til beskyttelse, når du bor i Skotland, med tiltag som:

Den Europæiske Beskyttelsesordre. Den Europæiske Beskyttelsesordre tillader, at en ordre udstedt af en domstol hvor som helst i EU (som for eksempel forbyder en bestemt person at komme dig nær) bliver anerkendt og håndhævet i Skotland. Eller hvis ordren blev udstedt i Skotland, kan den overføres til det land, hvor du bor.

Yderligere oplysninger om Den Europæiske Beskyttelsesordre kan findes på hjemmesiden for Scottish Courts and Tribunals Service.

Ifølge Loven om ofre og vidner af 2014 kan du anmelde en forbrydelse, der er begået i et andet EU-land, til politiet i Skotland, som har ansvaret for at sikre, at anmeldelsen fremsendes uden unødig forsinkelse til den relevante myndighed i den medlemsstat, i hvilken forbrydelsen eller den påståede forbrydelse blev begået.

Hvilke oplysninger vil jeg modtage, hvis jeg anmelder en forbrydelse?

Hvis du vælger at anmelde en forbrydelse, vil du modtage et informationskort for ofre. Du har også ret til at anmode om specifikke relevante oplysninger fra følgende myndigheder.

  • Fra Police Scotland (Politiet i Skotland) – information om en beslutning om ikke at gå videre med en efterforskning af en forbrydelse og eventuelle grunde til dette, og information om en beslutning om at afslutte en efterforskning af en forbrydelse og eventuelle grunde til dette.
  • Fra Crown Office and Procurator Fiscal Service (Anklagemyndigheden i Skotland) – hvis din sag ikke bliver retsforfulgt, har du ret til at få fortalt grundene til dette og ret til at anmode om en revision af denne beslutning.
  • Fra Scottish Courts and Tribunals Service (Domstolene i Skotland) – datoerne for alle retsmøder, den endelig domstolsafgørelse i en retssag eller en eventuel appel, der opstår som følge af en retssag, og begrundelsen herfor.

Har jeg ret til fri tolkning og oversættelse (når jeg kontakter politiet eller andre myndigheder, eller under efterforskningen og retssagen)?

Under straffesagen har du ret til at forstå og blive forstået under behandlingen af sagen. Hvis du har svært ved at forstå eller tale engelsk, kan du anmode om en tolk til at hjælpe dig med at:

  • Forstå de spørgsmål, du bliver stillet.
  • Forstå de oplysninger, du får.
  • Svare og fremkomme med oplysninger. og på anden vis kommunikere effektivt.

Du kan også anmode om oversættelse af et dokument, hvis det er fastsat i loven, eller hvis det er vigtigt for din deltagelse i undersøgelsen eller behandlingen af retssagen.

Hvordan sikrer myndigheden, at jeg forstår, og at jeg bliver forstået (hvis jeg er et barn, hvis jeg har et handicap)

Oplysninger er tilgængelige, efter anmodning, i mange forskellige formater, og en let læselig version af Loven om ofre for forbrydelser vil snart være tilgængelig.

Appropriate Adults bistår med at lette kommunikationen mellem politiet og ofre på 16 år og derover, der har svært ved at kommunikere som følge af psykiske lidelser som f.eks. indlæringsvanskeligheder. Dette er primært under politiafhøringer, men kan også omfatte retsmedicinske undersøgelser og identifikationsprocedurer.

Tjenester for hjælp til ofre

Hvem giver hjælp til ofre?

Der findes en række støtteorganisationer for ofre, afhængigt af karakteren af forbrydelsen.

  • Victim Support Scotland (VVS) er den største velgørenhedsorganisation, der yder support og informationstjenester til ofre for og vidner til kriminalitet i Skotland. VSS bruger en vurderingsmetode baseret på at imødekomme individernes behov for at yde personlig hjælp
  • Community Safety Glasgow (TARA), der yder støtte til ofre for menneskehandel i form af kriseindkvartering i op til 45 dage, alt efter individuelt behov, plejeplanlægning, henvisning og støtte til få adgang til juridisk rådgivning.
  • Migrant Help støtter sårbare migranter ved at yde råd og vejledning til asylansøgere, tjenester til udenlandske tilbageholdte og råd til udenlandske fanger.
  • Andre organisationer inkluderer PETAL, Rape Crisis Scotland, Scottish Women's Aid og ChildLine.
  • Du kan finde kontaktinformation på alle offerstøtteorganisationer i Link åbner i nyt vindueLoven om ofre for forbrydelser i Skotland.

Vil politiet automatisk henvise mig til hjælp for ofre?

Politiet vil spørge, om du ønsker at blive henvist til støtte for ofrene, og vil kun videregive dine oplysninger til dem, hvis du har givet dit samtykke til det.

Hvordan beskyttes mit privatliv?

Når du rapporterer en forbrydelse, vil politiet tage skridt til at støtte dig og beskytte dig mod gentagen viktimisering, intimidering og gengældelse. For så vidt angår støtte, kan disse handlinger omfatte:

  • Interviewer dig kun, når det er nødvendigt.
  • Sikre, at interviews holdes til et minimum.
  • Brug af specialiserede faciliteter for interview.
  • Retten kan under visse omstændigheder pålægge medierapporteringsbegrænsninger på den sag, du er involveret i.

Skal jeg anmelde forbrydelsen, før jeg kan få adgang til støtte til ofre?

Nej, du har ret til at bruge hjælpetjenester for ofre, selv om forbrydelsen ikke er blevet anmeldt til politiet.

Personlig beskyttelse, hvis jeg er i fare

Hvilke typer af beskyttelse findes der?

Når du rapporterer en forbrydelse, vil politiet tage skridt til at støtte dig mod gentagen viktimisering, intimidering eller gengældelse.

For så vidt angår støtte, kan disse handlinger omfatte:

  • Interviewer dig kun, når det er nødvendigt
  • Sikre, at interviews holdes til et minimum
  • Brug af specialiserede faciliteter til interview

Retten kan under visse omstændigheder pålægge medierapporteringsbegrænsninger på den sag, du er involveret i. Retten kan også pålægge tiltalte særlige kautionsbetingelser, når omstændighederne taler herfor.

Yderligere oplysninger om beskyttelsesforanstaltninger kan fås fra Police Scotland eller Crown Office and Prosecutor Fiscal Service.

Hvem kan tilbyde mig beskyttelse?

Se ovenfor.

Vil nogen vurdere min sag for at se, om jeg er i fare for yderligere skader fra gerningsmanden?

Se ovenfor.

Vil nogen vurdere min sag for at se, om jeg er i fare for yderligere skader fra det strafferetlige system (under undersøgelsen og retssagen)?

Se ovenfor.

Hvilken beskyttelse er tilgængelig for meget sårbare ofre?

Se ovenfor.

Jeg er mindreårig – har jeg særlige rettigheder?

Nogle personer kan være særligt sårbare eller i fare på grund af deres omstændigheder eller arten af de beviser, de måtte blive bedt om at give til retten. Der er forskellige tilgængelige muligheder til at hjælpe et sårbart vidne med at fremlægge deres beviser i retten, f.eks. via live tv-links eller fra bagved en skærm, så du ikke kan ses af den anklagede. Disse kaldes "særlige foranstaltninger".

Yderligere information om særlige foranstaltninger kan fås hos Crown Office og Procurator Fiscal Service og Scottish Courts and Tribunals Service. De relevante myndigheder bør også spørge dig om, hvorvidt du vil have nogen bekymring om at fremlægge beviser, og kan hjælpe dig med muligheder for at fremlægge beviser.

Alle børn (under 18 år) er, ifølge loven, klassificeret som sårbare, og sammen med formodede ofre for vold i hjemmet, seksuelle forbrydelser, menneskehandel og forfølgelse, er de automatisk berettiget til at få visse standardforanstaltninger. Et vidne, der har en psykisk lidelse, indlæringsvanskeligheder eller lider af frygt ved udsigten til at skulle fremlægge beviser, kan også betragtes som sårbar. En analyse over sårbarhed vil blive udført af Crown Office and Procurator Fiscal Service.

Scottish Courts and Tribunal Service vil også sikre, at ofre har separate venteværelser fra forsvarsvidnerne, når de venter på at fremlægge bevis for retten.

Mit familiemedlem afgik ved døden som følge af forbrydelsen – hvad er mine rettigheder?

Slægtninge til ofre for kriminalitet kan også få adgang til støtteorganisationer for ofre, herunder Victim Support Scotland.

Hvor et nært familiemedlem er død på grund af forbrydelsen, kan du have rettigheder (såsom retten til oplysninger om en sag), som om du var offeret for forbrydelsen. For eksempel, hvis du har en slægtning, der døde, har du ret til at få adgang til oplysninger fra politiet.

Yderligere information kan findes i Loven om ofre for forbrydelser og også i servicestandarderne, som er produceret i samarbejde med Police Scotland, Crown Office and Procurator Fiscal Service, Scottish Courts and Tribunals Service, Scottish Prison Service and Parole Board for Scotland. (se link nedenfor)

Mit familiemedlem blev offer for kriminalitet – hvad er mine rettigheder?

Slægtninge til ofre for kriminalitet kan også få adgang til støtteorganisationer for ofre, herunder Victim Support Scotland.

Under nogle omstændigheder (f.eks. hvis offeret er afdød) kan et familiemedlem have rettigheder (såsom retten til oplysninger om en sag), som om de var offeret for forbrydelsen.

For eksempel, hvis du har en slægtning, der er død, har du ret til at få adgang til oplysninger fra politiet. Yderligere oplysninger kan fås fra Link åbner i nyt vindueLoven om ofre for forbrydelser og også Link åbner i nyt vindueservicestandarder produceret af Scottish Courts and Tribunals Service.

Kan jeg få adgang til mæglingstjenester? På hvilke betingelser? Vil jeg være sikker under mægling?

Sacro er Scottish Community Justice Organisation, som arbejder for at skabe mere sikre og mere sammenhængende samfund i hele Skotland. De leverer mæglingstjenester. Du kan finde flere oplysninger Link åbner i nyt vinduepå deres hjemmeside.

Hvor kan jeg finde loven, der angiver mine rettigheder?

For at finde de mest ajourførte oplysninger om ofrenes rettigheder kan du læse Loven om ofre for forbrydelser i Skotland, som er tilgængelig Link åbner i nyt vindueher.

Sidste opdatering: 03/04/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 - Anmeldelse af et strafbart forhold og mine rettigheder under efterforskningen og retssagen

Hvordan anmelder jeg en forbrydelse?

I et nødstilfælde ring til 999. For at anmelde en forbrydelsen skal man ringe til 101.

Hvis du er døv, hørehæmmet eller har et talehandicap, er der en teksttelefon tilgængelig på 18000.

Hvis du er registreret hos Link åbner i nyt vindueemergencySMS - og du ikke har noget andet valg - kan du sende en sms til 999.

Hvornår skal du ringe til 999

Ring 999 i et nødstilfælde, hvis:

  • Der er risiko for personskade eller tab af liv
  • En forbrydelse sker lige nu
  • En person, der er mistænkt for kriminalitet, er i nærheden

Sådan anmeldes forhold, der ikke kan betegnes som en nødsituation

Ring til 101 for at komme i kontakt med politiet, hvis forbrydelsen ikke er en nødsituation.

Hvis du er døv, hørehæmmet eller har et talehandicap, er der en teksttelefon tilgængelig på 18001 101.

Eksempler på forbrydelser, som ikke kræver et nødberedskab, omfatter:

  • Din bil er blevet stjålet
  • Din ejendom er blevet beskadiget
  • Du har mistanke om stofmisbrug eller salg af stoffer
  • Du vil anmelde et mindre trafikuheld
  • Du vil give politiet oplysninger om kriminalitet i dit område

Anmelde en forbrydelse online

I en situation, der ikke er en nødsituation, kan du rapportere følgende forbrydelser på politiets hjemmeside:

Du kan også udfylde Link åbner i nyt vindueCrimestoppers onlineformular, hvis du ønsker at anmelde en forbrydelse anonymt.

Hvordan finder jeg ud af, hvad der sker med sagen?

Som offer har du ret til at anmode om sagspecifik information i forbindelse med en forbrydelse. Hvis du ikke modtager dette, kan du formelt anmode en række forskellige organer derom:

  • Link åbner i nyt vinduePolice Scotland (Politiet i Skotland) - information om en beslutning om ikke at gå videre med en efterforskning af en forbrydelse og begrundelsen herfor, og oplysning om en beslutning om at afslutte en efterforskning af en forbrydelse og begrundelsen herfor.
  • Link åbner i nyt vindueCrown Office and Prosecutor Fiscal Service (Anklagemyndigheden i Skotland) - hvis din sag ikke munder ud i en tiltalerejsning, har du ret til at få kendskab til begrundelsen herfor og ret til at anmode om en genovervejelse af denne beslutning.
  • Link åbner i nyt vindueScottish Courts and Tribunals Service (Domstolene i Skotland) - datoerne for alle retsmøder, den endelig domstolsafgørelse i en retssag eller en eventuel appel, der iværksættes som følge af en retssag, og begrundelsen herfor.

Har jeg ret til advokatbistand (under efterforskningen eller retssagen)? Under hvilke betingelser?

Ofre er ikke parter i straffesager i Skotland. Hvis ofre har brug for juridisk rådgivning og hjælp, kan de kontakte en advokat. De kan eventuelt være berettiget til at få omkostninger forbundet med denne rådgivning og hjælp betalt via retshjælpsordningen.

Link åbner i nyt vindueScottish Legal Aid Board er organet, der er ansvarlig for driften af retshjælpsordningen i Skotland.

Kan jeg få refunderet udgifter (for deltagelsen i undersøgelsen/retssagen)? Under hvilke betingelser?

Hvis du er blevet "indkaldt" til retten som vidne, har du muligvis ret til at få sådanne udgifter betalt.

"Indkaldt" betyder, at man har modtaget et officielt brev - kaldet en indkaldelse - der fortæller dig, at du skal møde op i retten og afgive vidneforklaring.

Oplysninger om, hvordan du kan få refunderet udgifter og en udgiftsformular, kan findes på bagsiden af indkaldelsen.

Læs din indkaldelse nøje, og tag den med dig, når du møder op i retten. Husk at udfylde udgiftsformularen på bagsiden af din indkaldelse for at få dine udgifter refunderet fra den person, der har indkaldt dig som vidne.

Kontant betaling finder kun sted i tilfælde af reel nød eller i en nødsituation. Ekstraordinære udgifter, som f.eks. til hyrevogn, flyrejser og overnatning, skal godkendes af anklagemyndigheden i forvejen.

Reklamationer kan indgives for tab af indtjening for vidner, der er lønmodtagere og selvstændige. Der er ingen børnepasningsmuligheder i rettens bygninger, så anklagerens vidner kan få refunderet udgifter til børnepasning og babysitting til faste satser. Hvis du skal arrangere pasning af dit job i dit fravær, vil du blive refunderet til en fast sats.

Kan jeg appellere, hvis min sag lukkes, før den går i retten?

Som offer for en forbrydelse i Skotland, har du ret til prøvelse af en afgørelse truffet af Crown Office and Procurator Fiscal Service om ikke at forfølge en sag, der er rapporteret til dem, hvor beslutningen blev truffet på eller efter den 1. juli 2015. Du bør om muligt anmode om en prøvelse inden for en måned efter den dato, hvor du er blevet informeret om beslutningen om ikke at retsforfølge. Normalt vil du blive underrettet om afgørelsen af prøvelsen inden for 20 hverdage. Lord Advocate (statsadvokaten i Skotland) har offentliggjort Link åbner i nyt vinduereglerne om denne proces.

Kan jeg blive involveret i retssagen?

Dette afhænger af, om du er blevet indkaldt som vidne i retssagen. Hvis du ikke bliver indkaldt som vidne, kan du spørge Scottish Courts and Tribunals Service:

  • Hvilke forbrydelser en person er blevet sigtet for - efter at den anklagede har haft mulighed for at besvare dem (kun den generelle natur af anklagerne.)
  • Hvad der sker med en sag i retten.
  • Hvilken beslutning dommeren, sheriffen eller fredsdommeren foretog i en sag.

Link åbner i nyt vindueHjemmesiden for Scottish Courts and Tribunals Service har yderligere oplysninger om muligheden for at få informationer om sagen og for oplysninger om indkaldelse af sager til retten, herunder retssager der vil foretage indkaldelse i den nærmeste fremtid. Dette omfatter:

  • High Court of Justiciary (Højesteret).
  • Sheriff Courts (byretter).
  • Justice of the Peace Courts (ret for mindre forseelser).

Hvis du er et vidne, vil Scottish Courts and Tribunals Service:

  • Opdatere dig om retssagens udvikling mindst en gang i timen og lade dig vide, hvornår du kan forlade retten.
  • Tilbyde separate venteværelser til anklagerens og forsvarets vidner og adgang til forfriskninger.
  • Hvis du er berettiget til at afgive vidneforklaring i retten gennem live TV-link, vil en person fra Scottish Courts and Tribunals Service møde dig på dagen og forklare processen for at afgive vidneforklaring for retten.

Hvad er min officielle rolle i retssystemet? F.eks. er jeg eller kan jeg vælge at være et: offer, vidne, civil part eller privat anklager?

Ofre er ikke parter i straffesager i Skotland. Med forbehold for rettens skøn kan ofre anmodes om at fremlægge deres vidneforklaring i retten.

Hvad er mine rettigheder og pligter i den forbindelse?

Information om dine rettigheder som offer kan findes i Link åbner i nyt vindueLoven om ofre for forbrydelser.

Hvis du er indkaldt som vidne, vil du modtage en indkaldelse. Din indkaldelse er et officielt brev, der fortæller dig, at du skal møde i retten og afgive vidneforklaring.

Det er vigtigt ikke at ignorere indkaldelsen. Fortæl den, der bad dig om at være vidne, med det samme, hvis der er en vigtig grund til, at du ikke kan møde op på den angivne dato. Hvis du ikke møder op på det rigtige tidspunkt og sted, kan retten udstede en arrestordre for din anholdelse.

Nogle vidner kan have svært ved at afgive forklaring. De kan være særligt udsatte på grund af deres karakter eller omstændighederne omkring deres udsagn. Retten kan tage ekstra skridt (kaldet 'særlige foranstaltninger') til at hjælpe udsatte vidner give det bedste vidneudsagn, de kan, f.eks. en skærm, så vidnet ikke behøver at se den anklagede. Du bør drøfte eventuelle bekymringer med den person, der har anmodet dig om at afgive vidneudsagn, da de kan anmode retten om at træffe særlige foranstaltninger på dine vegne.

Yderligere oplysninger om at være vidne kan findes på Crown Office and Procurator Fiscal Services Link åbner i nyt vinduehjemmeside og på siderne Link åbner i nyt vindueAt give vidneudsagn i retten på mygov.scot.

Kan jeg afgive en erklæring under retssagen eller afgive vidneudsagn? Under hvilke betingelser?

Med forbehold for rettens skøn kan ofre anmodes om at fremlægge deres vidneforklaring i retten. Skotlands generelle regler for bevisførelse gælder for de ofre, der bliver indkaldt til at afgive vidneudsagn.

For de ofre, der skal afgive vidneforklaring, og betragtes som sårbare eller har særlige beskyttelsesbehov, kan særlige foranstaltninger træffes gennem afsnit Link åbner i nyt vindue271 til 271M af retsplejeloven (Scotland) af 1995 med henblik på at bistå dem med at afgive vidneforklaring. Disse foranstaltninger er automatiske for børn og for personer, der udsættes for bestemte forbrydelser, såsom seksuel kriminalitet, menneskehandel og forfølgelse.

Derudover vil det muligvis være muligt for ofre at afgive en erklæring i henhold til Link åbner i nyt vindueafsnit 14 af strafferetsplejeloven (Scotland) af 2003. Yderligere oplysninger om erklæringer fra ofre kan findes Link åbner i nyt vindueher.

Hvilken information modtager jeg under retssagen?

Du kan kontakte Scottish Courts and Tribunals Service for at få oplyst datoerne for alle retsmøder, den endelig domstolsafgørelse i en retssag eller en eventuel appel, der opstår som følge af en retssag, og begrundelsen herfor. Derudover, hvis du møder op i retten for at afgive vidneudsagn, vil ansatte ved Scottish Courts and Tribunals Service opdatere dig om forløbet af retssagen mindst én gang i timen og give dig besked om, hvornår du kan forlade retten.

Kan jeg få adgang til sagsakterne?

Se ovenfor for information om oplysninger, der kan indhentes.

Sidste opdatering: 03/04/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 - Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere afgørelsen?

Kun den dømte eller anklageren kan appellere en dom.

Anklagemyndigheden kan kun appellere afgørelsen under visse omstændigheder. Anklageren kan:

  • Appellere en frifindelse - i tilfælde, hvor tiltalte ikke anses for ikke skyldig, eller beviserne ikke rækker til en domfældelse - men kun i summariske sager (straffesager uden medvirken af nævninger) og kun vedrørende retlige spørgsmål.
  • Appellere dommen - men kun hvor strafudmålingen betragtes som "uforholdsmæssigt mild"

Du kan få flere oplysninger her Link åbner i nyt vinduehttps://www.mygov.scot/after-the-verdict/the-appeals-process/

Hvilke rettigheder har jeg efter, at dommen er blevet afsagt?

Efter en fældende dom kan din offererklæring (victim statement) eventuelt tages i betragtning af dommeren i forbindelse med strafudmålingen.

Hvis sagens udfald (der kommer til udtryk i dommen) ikke var, hvad du forventede, eller hvis du føler, du har brug for bistand efter dommen, er der mange organisationer, der kan hjælpe dig. Victim Support Scotland har en hotline, som er åben mandag til fredag, fra kl. 8.00 til 20.00. Der er tale om en national organisation, som støtter ofre for kriminalitet i hele Skotland, uanset hvilken type kriminalitet de har været udsat for. Du kan kontakte dem på 0345 603 9213. Støtten er gratis.

Der findes en række andre organisationer, herunder specialiserede tjenester, der yder fortrolig psykologisk bistand, praktisk hjælp og vigtig information til ofre, vidner og andre, der har været udsat for kriminalitet. Oplysninger om disse tjenester kan findes Link åbner i nyt vindueher.

Har jeg ret til støtte eller beskyttelse efter retssagen? Hvor længe?

Ja, der er en del offerstøtteorganisationer, der kan yde hjælp før, under og efter retssagen, og som er gratis. Victim Support Scotland er en national velgørenhedsorganisation, der tilbyder psykologisk støtte, praktisk hjælp og giver væsentlige oplysninger til ofre. Disse tjenester er gratis og fortrolige.

Hvilke oplysninger vil jeg modtage, hvis gerningsmanden bliver dømt?

Hvis du har udarbejdet en offererklæring, kan den tages i betragtning, når dommeren udmåler straffen. Efter en fældende dom skal dommeren afgøre, hvilken straf gerningsmanden skal idømmes. Denne straf pålægges ved en sentence. Dommeren træffer denne afgørelse efter at have fået forelagt alle beviserne og under hensyntagen til eventuelle baggrundsoplysninger. Dette omfatter aspekter såsom gerningsmandens alder, eventuelle helbredsmæssige problemer, og om vedkommende har en ren straffeattest. Dommeren kan udmåle straffen på grundlag af en række muligheder.

Yderligere oplysninger om strafudmåling kan findes Link åbner i nyt vindueher.

Du har ret til at anmode om oplysninger om den endelige dom i en straffesag med begrundelsen herfor. Disse oplysninger kan rekvireres fra Link åbner i nyt vindueScottish Courts and Tribunals Service.

Vil jeg få det at vide, hvis gerningsmanden løslades (herunder førtidig eller betinget løsladelse), eller flygter fra fængslet?

I alle straffesager har ofrene ret til at få oplysninger om løsladelse af en fange. De kan også have ret til at få besked, når det påtænkes at prøveløslade en fange, og til at fremsætte skriftlige bemærkninger (kommentarer) om deres løsladelse til prøveløsladelsesnævnet i Skotland (Parole Board for Scotland). Dette kaldes Link åbner i nyt vindueMeddelelsesordningen for ofre (Victims Notification Scheme).

Ofre for gerningsmænd, der er dømt til mindre end 18 måneders fængsel, har kun ret til at blive underrettet om gerningsmandens løsladelse eller flugt. Hvis du ønsker at modtage sådanne oplysninger, behøver du ikke at tilmelde dig ordningen, du kan blot kontakte Link åbner i nyt vindueScottish Prison Service.

Vil jeg blive involveret i beslutninger om løsladelse eller prøveløsladelse? Kan jeg eksempelvis fremsætte en erklæring eller klage over beslutningen?

Du kan muligvis fremsætte bemærkninger til Parole Board for Scotland, som udvalget kan tage hensyn til i situationer, hvor man påtænker at prøveløslade gerningsmanden. Ofre, som registreres under del 2 af ordningen, kan registrere sig med henblik på at gøre skriftlig indsigelse over for Scottish Prison Service, når gerningsmanden først bliver berettiget til midlertidig løsladelse og husarrest med udgangsforbud (Home Detention Curfew), og til Parole Board for Scotland, når udvalget påtænker at prøveløslade gerningsmanden. Victim Support Scotland kan muligvis hjælpe dig med at forberede dine henvendelser.

Sidste opdatering: 03/04/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

4 - Erstatning

Hvad er proceduren for at kræve erstatning fra gerningsmanden? (f.eks. en retssag, civilretligt krav, adhæsionsproces)

Straffesag

A. Afgørelse om tilkendelse af erstatning (Compensation Order)

I henhold til §§ 249-253 i retsplejeloven (Criminal Procedure (Scotland) Act 1995) har en straffedomstol i Skotland kompetence til i bestemte tilfælde at pålægge en gerningsmand at betale erstatning til offeret for hans/hendes forbrydelse, for enhver personskade, tab eller tingsskade, som offeret har lidt som følge af forbrydelsen, uden at det er nødvendigt at anlægge et særskilt søgsmål.

Loven fra 1995 giver ikke mulighed for, at offeret personligt kan anmode retten om tilkendelse af erstatning. Men den offentlige anklager (Procurator Fiscal) kan rejse spørgsmålet i retten i relevante tilfælde, og i alle tilfælde bør anklageren give retten alle foreliggende oplysninger om omfanget og størrelsen af eventuelle personskader, tab eller skader.

Efter gældende lovgivning har offeret ret til at anlægge sag mod gerningsmanden med påstand om erstatning ved en civil domstol eller (hvis han/hun blev påført vedvarende fysiske eller psykiske skader) at søge om erstatning fra erstatningsordningen for skader som følge af kriminalitet (Link åbner i nyt vindueCriminal Injuries Compensation Authority (CICA)). En dom om erstatning afsagt af en straffedomstol påvirker ikke disse rettigheder, selv om enhver tildeling fra de civile domstole eller CICA til offeret vil blive reduceret med det beløb, der er betalt i forbindelse med en afgørelse om tilkendelse af erstatning.

I alvorlige straffesager er der ingen grænse for det beløb, der kan ydes i forbindelse med en afgørelse om tilkendelse af erstatning.

I straffesager er der samlet set følgende begrænsninger:

  • I Sheriff Court er maksimum for hver strafbar handling den foreskrevne sum (10.000 GBP) (men for lovovertrædelser begået på eller efter den 28. marts 2011, hvor den maksimale bøde, der kan pålægges, overstiger det foreskrevne beløb, er den maksimale erstatning, som gerningsmanden kan pålægges at betale, den samme som den maksimale bøde).
  • For Justice of the Peace Court er maksimum for hver forseelse niveau 4 på standardskalaen (2500 GBP)

Betaling af ethvert beløb, der tilkendes som led i en afgørelse om erstatning, foretages til retssekretæren, som derefter er ansvarlig for at udbetale beløbet til den berettigede person.

B. Erstatningskrav som led i en tilbagebetalingskendelse (Community Payback Order - CPO).

Hvis en tiltalt findes skyldig i en strafbar handling, kan retten under visse omstændigheder pålægge en CPO. I henhold til § 227H i retsplejeloven (Scotland) af 1995 kan betaling af erstatning (sammen med et krav om, at der føres tilsyn med gerningsmanden) indgå i en CPO.

De samme begrænsninger med hensyn til beløbets størrelse gælder for begge form for erstatning (som beskrevet ovenfor)

Erstatningen kan betales enten som et engangsbeløb eller i rater til retssekretæren, som derefter er ansvarlig for at udbetale beløbet til den berettigede person. Erstatningen skal være betalt senest 18 måneder efter, at gerningsmanden ved dom er blevet pålagt dette, eller senest 2 måneder før tilsynsperiodens udløb, alt efter hvad der kommer først. Gerningsmandens manglende betaling kan udgøre en overtrædelse af CPO'en.

C. Erstatningsforslag (Compensation offer) fra den offentlige anklager

I henhold til § 302A i retsplejeloven (Scotland) af 1995 kan den offentlige anklager sende et forslag om erstatning til en formodet gerningsmand, hvis det formodes, at en relevant strafbar handling er begået. Forslaget er en effektiv direkte foranstaltning for forbrydelser, hvor en person har lidt et økonomisk tab, et personligt tab eller været udsat for et en krænkelse (alarm or distress).

Hvis et sådant forslag godkendes eller anses for accepteret (når den formodede gerningsmand ikke formelt afviser forslaget), kan ingen tiltalerejsning finde sted, og ingen dom vil blive registreret.

Et sådant forslag kan maksimalt lyde på 5.000 GBP, jf. retsplejeloven (Scotland) af 1995, erstatningskrav (maksimalt beløb) af 2008 (Compensation Order (Maximum Amount) Order 2008).

Betaling af ethvert beløb inden for rammerne af et erstatningsforslag foretages til retssekretæren, som derefter er ansvarlig for at udbetale beløbet til den berettigede person.

Civil retssag:

Efter den gældende lovgivning har offeret ret til at anlægge et civilt søgsmål mod gerningsmanden med påstand om erstatning. I tilfælde af, at offeret beslutter at forfølge et erstatningskrav ved de civile domstole, er der forskellige procedurer, der er reguleret ved forskellige sæt af retsregler, og disse afhænger også af, om sagen er anlagt ved Sheriff Court eller Court of Session. De forskellige regler findes på Link åbner i nyt vindueScottish Courts and Tribunals Service-hjemmesiden under Regler og praksis.

Udarbejdelse af enhver stævning eller begæring og de forskellige retsprocedurer er meget komplekse, hvorfor juridisk rådgivning anbefales.

Adhæsionsproces - anvendes ikke i Skotland:

Det er en procedure, hvorved retten kan afsige kendelse om erstatning til offeret for en strafbar handling. Snarere end at føre erstatningssager ved en særskilt civil retssag indgiver offeret et civilt krav mod lovovertræderen som led i straffesagen. Det skal bemærkes, at mens dette system findes i nogle civilretlige jurisdiktioner, findes det ikke i Skotland.

Retten pålagde gerningsmanden at betale mig erstatning/kompensation. Hvordan sørger jeg for, at gerningsmanden betaler?

Gennemtvingelse af erstatningskrav i en straffesag

Betaling af ethvert beløb inden for rammerne af:

  • En afgørelse om tilkendelse af erstatning,
  • Et erstatningskrav som led i en tilbagebetalingskendelse eller
  • Et erstatningsforslag fremsat af den offentlige anklager

foretages til retssekretæren, som derefter er ansvarlig for at udbetale beløbet til den berettigede person.

Betaling kan kun gennemtvinges af retten, og den berettigede person bør under ingen omstændigheder kontakte eller forsøge at kontakte gerningsmanden direkte eller acceptere betaling fra ham/hende personligt.

Hvis der sker betaling inden for rammerne af en afgørelse om erstatning eller et forslag om erstatning, kan retten træffe yderligere foranstaltninger for at inddrive beløbet ved hjælp af en række sanktioner, herunder:

  • fradrag i ydelser,
  • pålæg om lønindeholdelse,
  • pålæg om arrest i bankindestående, og
  • udlæg i køretøj.

Hvis betaling ikke foretages i forbindelse med tilkendt erstatning inden for rammerne af en tilbagebetalingsordre, kan dette udgøre en overtrædelse af CPO'en, og gerningsmanden kan på ny blive bragt for retten. § 227ZC i retsplejeloven (Scotland) af 1995 indeholder bestemmelser for overtrædelse af tilbagebetalingsordrer og hvilke sanktioner, retten kan træffe i den anledning.

Håndhævelse af kompensation i en civil sag:

Hvis offeret vinder en sag i civilretten, og retten pålægger gerningsmanden at udbetale en sum penge i hans/hendes favør, skal offeret kontakte en afdeling af Sheriff Officers (firm of Sheriff Officers), der vil rådgive om fremgangsmåden i forbindelse med inddrivelse af beløbet. Yderligere information kan findes på Link åbner i nyt vindueSociety of Messengers-at-Arms and Sheriff Officers hjemmeside.

Hvis gerningsmanden ikke betaler, kan staten betale mig et forskud? Under hvilke betingelser?

Udbetaling af erstatning fra CICA

Staten betaler ikke forskud til et offer for en forbrydelse, hvor retten har pålagt gerningsmanden at betale, men vedkommende ikke har gjort det. Se også gennemtvingelse af erstatningskrav ovenfor.

Er jeg berettiget til erstatning fra staten?

Myndigheden for betaling af erstatning for skader som følge af kriminalitet (Criminal Injuries Compensation Authority - CICA) behandler erstatningskrav fra personer, der er kommet fysisk eller psykisk til skade, fordi de var uskyldige ofre for voldsforbrydelser i England, Skotland eller Wales. I regeringens erstatningsordning for skader som følge af kriminalitet er der fastsat kriterier og erstatningsbeløb.

Ordningen for skader som følge af kriminalitet af 2012 er en statsfinansieret ordning, der er indført for at yde erstatning til uskyldige ofre for voldsforbrydelser, der har lidt alvorlige fysiske eller psykiske skader, der direkte kan henføres til, at de har været et direkte offer for voldskriminalitet. Reglerne i ordningen og udbetalingernes størrelse er godkendt af det britiske parlament, og CICA er ansvarlig for forvaltningen af ordningen, og at alle beslutninger bliver truffet på grundlag af individuelle ansøgninger. Ordningen indeholder en tarif for personskader, som ligger til grund for udmåling af skadeserstatning.

Der er to typer erstatning - personlig og dødelig skadeserstatning - med yderligere erstatning, der i nogle tilfælde kan betales for tab af indtjening, afhængighed eller særlige udgifter, hvor det er relevant.

Betalinger kan blive tildelt til de mest alvorligt kvæstede ofre, ofre for voldtægt og andre seksuelle overgreb, ofre for børnemisbrug og personer, der har mistet en nærtstående. Ordningen gælder ikke betaling af skadeserstatning for mindre skader.

Ikke alle krav på erstatning vil blive imødekommet. En ansøger skal være berettiget i henhold til ordningens regler. Der er kriterier om statsborgerskab og bopæl, der skal opfyldes (jf. punkt 10 til 16 af ordningen). Ansøgninger skal indgives snarest muligt og inden for to år efter den hændelse, der har givet anledning til kriminelle skader (selv om fristen i visse tilfælde kan forlænges, jf. punkt 87-89). Der er også regler, som kræver, at ansøgeren har indberettet den hændelse, der førte til kriminelle skader, så snart som det er rimeligt praktisk muligt, og om at samarbejde så vidt det er rimeligt praktisk med at bringe voldsmanden for retten (punkt 22 og 23). Betalinger kan tilbageholdes eller reduceres i forskellige situationer, f.eks. hvor ansøgerens adfærd gør det uhensigtsmæssigt at tildele en betaling (punkt 25), og hvor ansøgeren har ikke-aftjente kriminelle domme på tidspunktet for deres ansøgning til CICA (punkt 26 og bilag D). Yderligere oplysninger om ordningen kan findes Link åbner i nyt vindueher.

Er jeg berettiget til en nødudbetaling, mens jeg venter på afgørelsen om min kompensationssag?

Erstatningsordningen for skader som følge af kriminalitet af 2012 er tiltænkt som en sidste udvej. Betalinger inden for rammerne af ordningen er ikke tiltænkt at skulle imødekomme umiddelbare behov. I de fleste tilfælde vil ansøgerens krav ikke blive færdigbehandlet indtil nogen tid efter denne hændelse. Ingen betaling vil forekomme, før CICA-myndigheden finder det godtgjort, at ansøgeren er berettiget til erstatning efter denne ordning. De vil rette henvendelse til politiet for at få oplysninger om hændelsen og ansøgeren for at sikre, at ansøgningen opfylder kriterierne for at komme i betragtning til erstatning. Hvor CICA er overbevist om, at en ansøger er berettiget til en betaling, men de ikke kan træffe en endelig afgørelse, kan de overveje at foretage en udbetaling. Dette kan være tilfældet, hvor CICA venter, indtil den langsigtede virkning af ansøgerens skade er kendt.

Har jeg ret til kompensation, hvis gerningsmanden ikke er dømt?

Det er ikke nødvendigt, at gerningsmanden kan identificeres eller dømmes, for at et offer for en voldsforbrydelse kan opnå ret til erstatning (punkt 9 i erstatningsordningen for skader som følge af kriminalitet). Ordningen kræver dog, at en ansøger har anmeldt hændelsen til politiet så hurtigt som muligt og har samarbejdet, så vidt det er rimeligt praktisk muligt, med at bringe gerningsmanden for retten (punkt 22 og 23). Ansøgere vil derfor ikke være berettiget til erstatning, hvis de ikke har samarbejdet fuldt ud i forbindelse med efterforskningen af forbrydelsen og den efterfølgende straffesag.

Sidste opdatering: 03/04/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 - Ret til støtte og bistand

Jeg er et offer for kriminalitet, hvem kan jeg kontakte for at få hjælp og støtte?

Du har ret til at bruge hjælpetjenester for ofre (victim support services), Link åbner i nyt vindueselv om forbrydelsen ikke er blevet anmeldt til politiet.

Uanset om du beslutter dig for at anmelde forbrydelsen eller ej - Link åbner i nyt vindueeller du ikke har besluttet dig endnu - kan Victim Support Scotland give dig psykologisk og praktisk støtte og hjælp.

Hvis du Link åbner i nyt vindueanmelder en forbrydelse, kan politiet - med din tilladelse - videregive dine oplysninger til Victim Support Scotland.

Du kan også blive tilbudt hjælp fra Link åbner i nyt vindueVictim Information and Advice (VIA), hvis din sag drejer sig om:

  • Vold i hjemmet
  • Børn som ofre eller vidner
  • Hadkriminalitet
  • Seksuel kriminalitet,
  • Eller, hvor det er sandsynligt, at straffesagen kommer for et nævningeting.

VIA vil give dig information om det strafferetlige system, holde dig orienteret om sagens forløb og sætte dig i kontakt med andre organisationer, der kan hjælpe dig.

Hotline for hjælp til ofre

Victim Support Scotland har en hotline, som er åben mandag til fredag, fra kl. 8.00 til 20.00. Der er tale om en national organisation, som støtter ofre for kriminalitet i hele Skotland, uanset hvilken type kriminalitet de har været udsat for. Du kan kontakte dem på 0800 160 1985. Støtten er gratis. Der findes en række andre organisationer, herunder specialiserede tjenester, der yder gratis fortrolig psykologisk støtte, praktisk hjælp og vigtig information til ofre, vidner og andre, der har været udsat for kriminalitet. Oplysninger om disse tjenester kan findes Link åbner i nyt vindueher.

Er hjælp til ofre gratis?

Victim Support Scotland giver gratis og fortrolig hjælp til ofre, vidner og andre, der har været udsat for kriminalitet.

Hvilken type hjælp kan jeg modtage fra offentlige instanser eller myndigheder?

Støtte under retssagen

Hvis du bliver bedt om at aflægge vidneforklaring i retten, gives der vidnehjælp (Witness Service) af uddannet personale og frivillige fra Victim Support Scotland ved High Court og Sheriff Court. De kan:

  • Give dig praktisk hjælp og oplysninger om, hvordan sagen behandles i retten
  • Arrangere, at du besøger retten, før retssagen indledes - så du ved, hvad du kan forvente.

Nogle vidner kan - på grund af deres personlige forhold eller som følge af forbrydelsens art - få ekstra støtte, når de afgiver vidneforklaring. Du kan læse mere om at give vidneforklaring i retten, herunder "særlige foranstaltninger" for udsatte vidner Link åbner i nyt vindueher. Hvis du er offer for en forbrydelse, men ikke har været indkaldt til at afgive vidneforklaring, bliver du muligvis ikke underrettet om retssagen. Du kan dog bede om oplysninger om, hvad der sker med sagen ved retten.

Hvilken type hjælp kan jeg modtage fra ikke-statslige organisationer?

Afhængigt af organisationen kan du få tilbud om forskellige typer hjælp. Victim Support Scotland yder bistand til ofre i lokalområdet. Dette tilbydes i hvert lokalt område i Skotland, og deres hjælp til vidner findes ved alle domstole for kriminalsager i Skotland.

Der findes en række andre velgørende organisationer, der kan hjælpe, afhængigt af forbrydelsens art. Som eksempel kan nævnes Rape Crisis Scotland, TARA -Trafficking Awareness Raising Alliance, som støtter kvindelige ofre for organiseret menneskehandel, og Migrant Help, som også tilbyder støtte til ofre for menneskehandel. Children 1st, Scottish Women's Aid og PETAL er også velgørende organisationer, der kan tilbyde hjælp til ofre for kriminalitet. Flere oplysninger om disse tjenester kan findes Link åbner i nyt vindueher.

Sidste opdatering: 03/04/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.