På det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. E-Justice-portalen vil – i overensstemmelse med en aftale med Det Forenede Kongerige – fortsat indeholde relevante informationer vedrørende Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2024.

Ofres rettigheder i hvert enkelt land

Skotland

Indholdet er leveret af
Skotland

Kan jeg appellere afgørelsen?

Kun den dømte eller anklageren kan appellere en dom.

Anklagemyndigheden kan kun appellere afgørelsen under visse omstændigheder. Anklageren kan:

  • Appellere en frifindelse - i tilfælde, hvor tiltalte ikke anses for ikke skyldig, eller beviserne ikke rækker til en domfældelse - men kun i summariske sager (straffesager uden medvirken af nævninger) og kun vedrørende retlige spørgsmål.
  • Appellere dommen - men kun hvor strafudmålingen betragtes som "uforholdsmæssigt mild"

Du kan få flere oplysninger her https://www.mygov.scot/after-the-verdict/the-appeals-process/

Hvilke rettigheder har jeg efter, at dommen er blevet afsagt?

Efter en fældende dom kan din offererklæring (victim statement) eventuelt tages i betragtning af dommeren i forbindelse med strafudmålingen.

Hvis sagens udfald (der kommer til udtryk i dommen) ikke var, hvad du forventede, eller hvis du føler, du har brug for bistand efter dommen, er der mange organisationer, der kan hjælpe dig. Victim Support Scotland har en hotline, som er åben mandag til fredag, fra kl. 8.00 til 20.00. Der er tale om en national organisation, som støtter ofre for kriminalitet i hele Skotland, uanset hvilken type kriminalitet de har været udsat for. Du kan kontakte dem på 0345 603 9213. Støtten er gratis.

Der findes en række andre organisationer, herunder specialiserede tjenester, der yder fortrolig psykologisk bistand, praktisk hjælp og vigtig information til ofre, vidner og andre, der har været udsat for kriminalitet. Oplysninger om disse tjenester kan findes her.

Har jeg ret til støtte eller beskyttelse efter retssagen? Hvor længe?

Ja, der er en del offerstøtteorganisationer, der kan yde hjælp før, under og efter retssagen, og som er gratis. Victim Support Scotland er en national velgørenhedsorganisation, der tilbyder psykologisk støtte, praktisk hjælp og giver væsentlige oplysninger til ofre. Disse tjenester er gratis og fortrolige.

Hvilke oplysninger vil jeg modtage, hvis gerningsmanden bliver dømt?

Hvis du har udarbejdet en offererklæring, kan den tages i betragtning, når dommeren udmåler straffen. Efter en fældende dom skal dommeren afgøre, hvilken straf gerningsmanden skal idømmes. Denne straf pålægges ved en sentence. Dommeren træffer denne afgørelse efter at have fået forelagt alle beviserne og under hensyntagen til eventuelle baggrundsoplysninger. Dette omfatter aspekter såsom gerningsmandens alder, eventuelle helbredsmæssige problemer, og om vedkommende har en ren straffeattest. Dommeren kan udmåle straffen på grundlag af en række muligheder.

Yderligere oplysninger om strafudmåling kan findes her.

Du har ret til at anmode om oplysninger om den endelige dom i en straffesag med begrundelsen herfor. Disse oplysninger kan rekvireres fra Scottish Courts and Tribunals Service.

Vil jeg få det at vide, hvis gerningsmanden løslades (herunder førtidig eller betinget løsladelse), eller flygter fra fængslet?

I alle straffesager har ofrene ret til at få oplysninger om løsladelse af en fange. De kan også have ret til at få besked, når det påtænkes at prøveløslade en fange, og til at fremsætte skriftlige bemærkninger (kommentarer) om deres løsladelse til prøveløsladelsesnævnet i Skotland (Parole Board for Scotland). Dette kaldes Meddelelsesordningen for ofre (Victims Notification Scheme).

Ofre for gerningsmænd, der er dømt til mindre end 18 måneders fængsel, har kun ret til at blive underrettet om gerningsmandens løsladelse eller flugt. Hvis du ønsker at modtage sådanne oplysninger, behøver du ikke at tilmelde dig ordningen, du kan blot kontakte Scottish Prison Service.

Vil jeg blive involveret i beslutninger om løsladelse eller prøveløsladelse? Kan jeg eksempelvis fremsætte en erklæring eller klage over beslutningen?

Du kan muligvis fremsætte bemærkninger til Parole Board for Scotland, som udvalget kan tage hensyn til i situationer, hvor man påtænker at prøveløslade gerningsmanden. Ofre, som registreres under del 2 af ordningen, kan registrere sig med henblik på at gøre skriftlig indsigelse over for Scottish Prison Service, når gerningsmanden først bliver berettiget til midlertidig løsladelse og husarrest med udgangsforbud (Home Detention Curfew), og til Parole Board for Scotland, når udvalget påtænker at prøveløslade gerningsmanden. Victim Support Scotland kan muligvis hjælpe dig med at forberede dine henvendelser.

Sidste opdatering: 03/04/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.