Ofres rettigheder i hvert enkelt land

Nordirland

Indholdet er leveret af
Nordirland

Hvis du har været offer for en forbrydelse, giver loven dig visse rettigheder både før, under og efter retsforhandlingerne (straffesagen). Du kan også drage nytte af forskellige former for bistand og muligvis kræve erstatning for den skade, som du har lidt som følge af forbrydelsen.

Straffesager i Nordirland indledes med en efterforskning, hvor politiet tilvejebringer bevismateriale. Når politiet har afsluttet efterforskningen, overgives sagen til anklagemyndigheden. Den offentlige anklager undersøger, om der er tilstrækkeligt med beviser mod den mistænkte med rimelig udsigt til domfældelse, og om det er i offentlighedens interesse at rejse tiltale mod ham eller hende. Hvis anklageren beslutter, at der ikke skal rejses tiltale i sagen, henlægges den. Ellers forbereder anklageren sagen med henblik på behandling i retten. I begge tilfælde vil du blive underrettet om beslutningen om, hvorvidt der rejses tiltale i sagen, og hvis sagen skal for retten, bliver du kontaktet med besked om datoen for retsmødet.

Sager vedrørende mindre alvorlige strafbare forhold behandles af magistrates' courts. Sager om mere alvorlige forbrydelser (såsom voldtægt og røveri) behandles af Crown Court, der er sammensat af en dommer og en række nævninger. Nævningerne er 12 personer, der er udvalgt tilfældigt fra valglisten. Disse lytter til de forklaringer, der afgives under retssagen, og afgør, om den sagsøgte er skyldig i forbrydelsen. Dommeren afgør retlige spørgsmål under sagen, f.eks. om bestemte beviser kan fremlægges i retten. Ved afslutningen af retssagen fastsætter dommeren straffen for forbrydelsen efter loven, hvis nævningerne har fundet den sagsøgte skyldig.

Klik på linkene herunder for at finde de oplysninger, du har brug for

1 - Mine rettigheder som offer for en forbrydelse

2 - Anmeldelse af et strafbart forhold og mine rettigheder under efterforskningen og retssagen

3 - Mine rettigheder efter retssagen

4 - Erstatning

5 - Ret til støtte og bistand/p>

Sidste opdatering: 14/03/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.