Ofres rettigheder i hvert enkelt land

Malta

Indholdet er leveret af
Malta

Kan jeg anke retsafgørelsen?

Retssagen ved straffedomstolen afsluttes med en retsafgørelse, hvor den tiltalte enten frifindes eller kendes skyldig. Hvis den tiltalte kendes skyldig, får han/hun en dom. Efter maltesisk ret er det kun tiltalte og den offentlige anklager, der kan appellere dommen/frifindelsen og/eller strafudmålingen. Det sker til den strafferetlige appelret.

Hvis en dom er appelleret, og du optræder som civil part i den første straffesag, vil din advokat få adgang til alle relevante dokumenter vedrørende appelsagen.

Hvilke rettigheder har jeg efter, at afgørelsen er blevet truffet?

Når dommen er trådt i kraft, har du ret til at få en kopi af rettens afgørelse. Hvis gerningsmanden er blevet idømt en fængselsstraf, har du ret til at blive informeret om den pågældendes løsladelse eller eventuelle flugt fra fængslet.

Har jeg ret til bistand eller beskyttelse efter retssagen? Hvor længe?

Du har ret til bistand eller beskyttelse efter en straffesag, under retssagen og i et passende tidsrum efter.

Hvilke oplysninger får jeg, hvis gerningsmanden dømmes?

Du vil få tilsendt en kopi af den endelige dom.

Vil jeg få det at vide, hvis gerningsmanden løslades (herunder før tid eller betinget) eller flygter fra fængslet?

Ja, du vil blive informeret, når gerningsmanden løslades, eller hvis den pågældende er flygtet fra fængslet.

Bliver jeg inddraget i afgørelser om løsladelse eller løsladelse under tilsyn? Vil jeg eksempelvis kunne fremsætte bemærkninger eller indgive en klage?

Du deltager ikke i beslutningstagningen, men vil blive informeret herom.

Sidste opdatering: 20/02/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website