Victims' rights - by country

Ungarn

Indholdet er leveret af
Ungarn

You will be considered a victim of crime if you are wronged by an act that is a crime under Hungarian law, for example if you suffer an injury or your property is damaged or stolen. As the victim of a crime, you have various rights under Hungarian law, before, during and after court proceedings (the trial). You can request information on your rights and obligations in criminal proceedings from the investigating authority, the public prosecutor or the court, depending on the stage of proceedings.

Hungary criminal proceedings begin with an investigation. The investigation is usually performed by the police, under the supervision of the public prosecutor. Once the investigation is completed, either the public prosecutor will decide to bring charges and the case will go to court, or the case will be closed at the investigation stage, due to insufficient evidence or because criminal liability is precluded or no longer applies.

If the case reaches court, the court will examine the evidence gathered and decide whether the accused is guilty or not. In Hungarian criminal proceedings (except for some forms of proceedings) the court can also take evidence directly in a public hearing, so you may be summoned to the court hearing and examined as a witness. If found guilty, the accused will be convicted and sentenced. If found not guilty, the accused will be acquitted.

Click on the links below to find the information that you need:

1 - My rights as a victim of crime

2 - Reporting a crime and my rights during the investigation or trial

3 - My rights after trial

4 - Compensation

5 - My rights to support and assistance

Last update: 05/07/2018

The national language version of this page is maintained by the respective Member State. The translations have been done by the European Commission service. Possible changes introduced in the original by the competent national authority may not be yet reflected in the translations. The European Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice to see copyright rules for the Member State responsible for this page.

1 - Mine rettigheder som offer for en forbrydelse

Hvilke oplysninger kan jeg få af myndighederne (f.eks. politiet og anklagemyndigheden), efter der er blevet begået en forbrydelse, men jeg endnu ikke har anmeldt den?

Ifølge loven om strafferetspleje underretter domstolen, anklagemyndigheden og efterforskningsmyndigheden den person, der er berørt af forbrydelsen, om dennes rettigheder og forpligtelser forud for hvert proceduremæssigt skridt.

Anmeldelsen kan indgives enten skriftligt eller mundtligt til anklagemyndigheden eller undersøgelsesmyndigheden, men kan også indgives til en anden myndighed eller retten, som efterfølgende videregiver den til undersøgelsesmyndigheden. Loven indeholder ingen formkrav: En anmeldelse kan p.t. indgives med posten, via e-mail eller personligt.

Det sprog, der anvendes i straffesagen, er ungarsk. Forstår offeret ikke ungarsk, kan han/hun dog bruge sit modersmål eller et andet valgfrit sprog. Offeret kan benytte sit mindretalssprog i straffesager – også selv om han/hun forstår ungarsk. Offeret skal ikke selv betale for oversættelse og tolkning og kan ikke pålægges at lægge ud for eller afholde udgifterne.

Offeret (en fysisk person) for en forbrydelse og en berigelsesforbrydelse, der har fundet sted på Ungarns territorium, og enhver fysisk person, der som en direkte følge af forbrydelsen eller berigelsesforbrydelsen, der har fundet sted på Ungarns territorium, har lidt skade eller et tab, navnlig i form af en fysisk eller psykisk lidelse, et følelsesmæssigt traume eller et materielt tab, kan få støtte via hjælpetjenesten for ofre, når denne person er: ungarsk statsborger, statsborger i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, statsborger i en stat uden for Den Europæiske Union med lovligt ophold i Den Europæiske Union, statsløs med lovligt ophold i Ungarn, en person, der er identificeret som et offer for menneskehandel, eller en person, der er berettiget til støtte på grundlag af en international aftale, der er indgået mellem det land, hvor vedkommende er statsborger, og Ungarn eller på grundlag af gensidighed.

Staten tilbyder offeret en eller flere af følgende ydelser efter at have gennemgået offerets behov og under hensyntagen til disse: hjælp til udøvelsen af offerets rettigheder, økonomisk hjælp, der straks kommer til udbetaling, bekræftelse af status som offer, vidneledsagelse, et beskyttet indkvarteringssted. Ifølge de lovbestemte betingelser kan offeret også modtage erstatning fra staten.

Derudover kan offeret få tildelt personbeskyttelse, hvis der er blevet begået en voldsforbrydelse mod personer eller en forbrydelse, der medfører en offentlig fare, mod offeret med henblik på at forstyrre eller hindre denne i at deltage i straffesagen eller gøre sine rettigheder eller forpligtelser under sagen gældende, eller såfremt der forekommer trusler eller indicier i den retning. Ansøgninger herom kan indgives til eller registreres i rapporten hos den bemyndigede domstol, anklagemyndigheden eller undersøgelsesmyndigheden.

Personbeskyttelse indbefatter beskyttelse af den private bopæl eller anden type opholdssted og af den pågældendes færden samt foranstaltninger, der skal sikre personens beskyttede deltagelse i straffesagen og den administrative procedure for at undgå, forhindre eller standse enhver ulovlig handling, der udgør en krænkelse af vedkommendes liv og legeme eller personlige frihed.

Personbeskyttelsen kan navnlig sikres gennem regelmæssig patruljering, teknisk udstyr, oprettelse af en vedvarende kommunikationsforbindelse, beskyttelsesbeklædning eller – hvis førnævnte personbeskyttelse viser sig at være utilstrækkelig – sikkerhedspersonale på et sted som forvaltet af sikkerhedsstyrkerne, som har beføjelse til at beordre eller at sørge for personbeskyttelse.

Hvis beskyttelsen af et offer i en straffesag af stor betydning, der samarbejder med undersøgelsesmyndigheden og er udsat for risici, ikke kan sikres gennem personbeskyttelse, og det bliver nødvendigt med særlige forsigtighedsforanstaltninger, kan offeret – hvis visse yderligere betingelser er opfyldt – deltage i et vidnebeskyttelsesprogram, der ligeledes omfatter særlige forsigtighedsforanstaltninger.

I nogle særlige tilfælde kan offeret bistås af en advokat, som yder retshjælp, og som civil part personlig retshjælp. Dette forudsætter principielt, at offeret har behov for denne hjælp, eksempelvis hvis vedkommendes månedlige nettoindkomst, herunder indkomst for personer i husstanden, ikke overstiger minimumsalderspensionen som fastsat på grundlag af et arbejdsforhold (28.500 HUF i 2017), og at vedkommende ikke råder over tilstrækkelige aktiver til at dække sagsomkostningerne.

Offeret kan anlægge et civilt søgsmål mod den mistænkte for at få erstatning for det tab, vedkommende har lidt som følge af forbrydelsen, på et hvilket som helst tidspunkt under straffesagen. Offeret kan gøre sine civilretlige krav gældende ved at anmode om udlæg i den mistænktes ejendele. Et sådant udlæg kan pålægges af domstolen, hvis det frygtes, at det civilretlige krav ellers ikke kan opfyldes. Domstolen træffer afgørelse om det civilretlige krav i sin retsafgørelse ved at imødekomme eller afvise anmodningen. Domstolen kan dog vælge et andet retsmiddel, hvis den civile retssag i betydelig grad ville forsinke sagens afslutning, samt i tilfælde af frikendelse af den anklagede, eller hvis andre forhold gør en grundig undersøgelse af anmodningen inden for rammerne af straffesagen umulig.

Under fastlagte betingelser kan offeret og den mistænkte deltage i mægling. Mægling kræver samtykke fra offeret, men indledes heller ikke automatisk, hvis offeret giver sit samtykke, da mægling kræver, at en række andre betingelser skal være opfyldt.

Offerets og dennes repræsentants udgifter under sagen anses som sagsomkostninger på samme måde som udgifterne forbundet med offerets fremmøde som vidne. Staten lægger ikke ud for førstnævnte udgiftstype, mens den anden udgiftstype godtgøres af myndighederne efter processkriftets udarbejdelse. Sagsomkostningerne bæres af den mistænkte, når ansvaret er placeret hos denne.

Jeg bor ikke i det EU-land, hvor forbrydelsen fandt sted (statsborgere i EU og tredjelande). Hvordan er mine rettigheder beskyttet?

I forbindelse med de procedurer, der er underlagt de ungarske domstoles kompetence, sikrer loven om strafferetspleje retsbeskyttelse uafhængigt af nationalitet og bopæl. Hjælpetjenesterne for ofre yder deres tjenester til statsborgere i alle medlemsstater i Den Europæiske Union på samme måde som til ungarske statsborgere.

Hvilke oplysninger får jeg, når jeg anmelder en forbrydelse?

Offeret bliver kun oplyst om, at der er iværksat en efterforskning, hvis forbrydelsen er blevet anmeldt af en anden person end offeret. Loven om strafferetspleje behandler dog de situationer og afgørelser, hvor offeret skal underrettes.

Offeret har efter anmodning ret til at blive underrettet om den varetægtsfængsledes løsladelse eller flugt, den frihedsstraffedes prøveløsladelse, løsladelse eller flugt og om afbrydelse af frihedsstraffen, den fængsledes løsladelse eller flugt samt afbrydelse af fængselsstraffen, den behandlingsdømtes løsladelse eller flugt, den behandlingsdømtes løsladelse, ikkebemyndigede udgang eller betingede løsladelse samt – i tilfælde af en mindreårigs anbringelse på en lukket ungdomsinstitution – om den mindreåriges prøveløsladelse eller løsladelse, om dennes ikkebemyndigede udgang fra den lukkede ungdomsinstitution og om afbrydelse af anbringelsen på den lukkede ungdomsinstitution.

Offeret skal navnlig underrettes om nedenstående afgørelser: udnævnelse af en sagkyndig, suspension af efterforskningen, afslutning af efterforskningen, henlæggelse af efterforskningen, tiltale, delvis tilbagetrækning af anklageskriftet, frafald af anklager og alle afgørelser, der har direkte konsekvenser for offeret, samt den endelige afgørelse.

Offeret skal underrettes om stedet og datoen for enhver procesforanstaltning, offeret er berettiget til at deltage i. Dette er tilfældet ved eksperthøringer, besigtigelser af steder, rekonstruktioner af gerningsstedet, identificering af mistænkte i undersøgelsesfasen og retsmøder og offentlige møder under retssagen.

Offeret kan i undersøgelsesfasen få indsigt i og mod betaling få en kopi af den sagkyndige erklæring, enhver retsakt, som udarbejdes i forbindelse med en procesforanstaltning, når offerets tilstedeværelse er tilladt ved lov, og enhver anden retsakt, såfremt dette ikke skader efterforskningen. Når efterforskningen er afsluttet, kan offeret få indsigt i alle de retsakter, der vedrører forbrydelsen mod ham/hende.

I undersøgelsesfasen kan offeret indgive en klage over enhver afgørelse, der har direkte konsekvenser for vedkommende. Offeret kan navnlig indgive en klage over en afgørelse om afvisning af anmeldelsen og enhver afgørelse om at suspendere eller indstille undersøgelsen.

Offeret kan i nogle tilfælde, hvor der er tale om, at anmeldelsen er blevet afvist, undersøgelsen er blevet indstillet, eller anklagerne delvis er frafaldet, indtræde som civil part, hvis den pågældendes anmeldelse inden for en bestemt periode forbliver resultatløs. Offeret har også mulighed for at indtræde som civil part, hvis anklagemyndigheden som resultat af efterforskningen ikke har konstateret et strafbart forhold, der skal forfølges ved offentlig påtale, og derfor ikke har rejst tiltale, eller – som resultat af den efterforskning, der blev iværksat i den privat forfulgte straffesag – ikke har overtaget den strafferetlige forfølgning. Offeret kan gennem sin juridiske repræsentant indgive et anklageskrift til retten og dermed selv rejse tiltale mod den mistænkte.

I retsforhandlingsfasen kan offeret ikke indgive en klage over realitetsafgørelsen, men udelukkende over bestemmelserne om den del af afgørelsen, der vedrører det civilretlige krav. Offeret kan i retsforhandlingsfasen kun indtræde som civil part, hvis anklagemyndigheden har frafaldet anklagerne.

Har jeg ret til gratis tolke- eller oversættelsesbistand (ved kontakten til politiet eller andre myndigheder eller under efterforskningen og retssagen)?

Det sprog, der anvendes i straffesagen, er ungarsk. Forstår du ikke ungarsk, vil du dog ikke blive dårligere stillet. Du kan – både mundtligt og på skrift – bruge dit modersmål, dit regionale sprog eller mindretalssprog eller ethvert andet sprog, du behersker, under straffesagen. I dette tilfælde har du ret til gratis tolke- og oversættelsesbistand i forbindelse med de officielle dokumenter, du får tilsendt.

Hvad gør myndighederne for at gøre dokumenterne forståelige for mig og gøre mig forståelig (når jeg er et barn eller handicappet)?

Når myndighederne kommunikerer med dig, bestræber de sig på at formulere deres skriftlige og mundtlige meddelelser på en enkel og forståelig måde. Oplysningerne om dine rettigheder og forpligtelser skal være formuleret på en forståelig måde, der tager højde for din situation og dine særlige kendetegn. Myndighederne skal endvidere ved deres mundtlige kommunikation sikre sig, at du har forstået alt det, der blev sagt. Er det ikke tilfældet, skal de uddybe oplysningerne. Er du barn eller handicappet, skal myndighederne udvise større omhu i deres kommunikation med dig. Er du hørehæmmet, døv, blind eller har et talehandicap, kan du få hjælp af en professionel tegnsprogtolk, eller også kan du vælge at indgive en skriftlig forklaring i stedet for at blive afhørt ved en mundtlig afhøring.

Hjælpetjenester for ofre

Hvem yder hjælp til ofrene?

På statsniveau varetages hjælpearbejdet til ofrene og retshjælpen af offentlige kontorer i hovedstaden og de 19 departementer. Har du været offer for en forbrydelse, kan du få specifik hjælp hos de offentlige kontorer. Hjælpen er gratis. Kontorerne:

  • oplyser dig om dine rettigheder og muligheder,
  • yder følelsesmæssig støtte,
  • tilbyder dig praktisk hjælp og juridisk rådgivning i de meste enkle sager,
  • bekræfter din status som offer,
  • kan endvidere yde økonomisk støtte, der straks kommer til udbetaling, til dig på grundlag af en anmodning indsendt inden for fem dage fra den dag, hvor forbrydelsen blev begået.

Er der tale om enkle sager, yder de offentlige kontorer som retshjælp gratis juridisk rådgivning. Er du i finansielle vanskeligheder, kan kontorerne yde udenretslige tjenester (eksempelvis udarbejdelse af dokumenter) og i tilfælde af straffesager stille en bistandsadvokat til rådighed.

Du finder kontaktoplysningerne på de offentlige kontorer i hovedstaden og departementerne på webstedet Link åbner i nyt vinduehttp://www.kormanyhivatal.hu/. Du finder yderligere oplysninger om hjælp til ofre og retshjælp på webstederne Link åbner i nyt vinduehttps://igazsagugyiinformaciok.kormany.hu/aldozatsegito-szolgalat og Link åbner i nyt vinduehttp://igazsagugyihivatal.gov.hu/jogi-segitsegnyujtas.

Er du blevet offer for en forbrydelse, kan du foruden de offentlige institutioner henvende dig til en lang række civilsamfundsorganisationer, især:

  • FEHÉR GYÅ°RÅ° Közhasznú Egyesület (den statsanerkendte forening "den hvide ring"): Som medlem af den europæiske organisation for beskyttelse af ofre for forbrydelser yder foreningen økonomisk, juridisk, psykologisk og anden støtte til ofre for forbrydelser, som navnlig er sårbare på baggrund af deres sociale situation, samt til deres nærmeste (Link åbner i nyt vinduehttp://fehergyuru.eu/),
  • Országos KríziskezelÅ‘ és Információs Telefonszolgálat (national telefonlinje til krisehåndtering og information): Telefonlinjen hjælper ofre for partnervold, mishandlede børn og ofre for prostitution og menneskehandel og sikrer dem om nødvendigt husly (Link åbner i nyt vinduehttp://bantalmazas.hu/),
  • ESZTER Alapítvány és Ambulancia (fond og sundhedscenter ESZTER): Organisationen stiller gratis behandling og psykologisk helbredelse samt information og juridisk rådgivning til rådighed for mishandlede og traumatiserede børn og voksne (Link åbner i nyt vinduehttp://eszteralapitvany.hu/),
  • NÅ‘k a NÅ‘kért Együtt az ErÅ‘szak Ellen (NANE) Egyesület (sammenslutningen "kvinder for kvinder, der står sammen i kampen mod vold") er en gratis telefonlinje for voksne og børn, der er ofre for vold i hjemmet og partnervold. Den yder personlig retshjælp, psykologisk og social rådgivning til ofrene (Link åbner i nyt vinduehttp://nane.hu/).

Henviser politiet mig automatisk til hjælpetjenesterne for ofre?

Henvender du dig til politiet efter at være blevet offer for en forbrydelse, vil du modtage informationsmaterialet om hjælpetjenester for ofre. Her vil du få beskrevet mulighederne for hjælp til ofre og blive oplyst om, at politiet efter din anmodning kan udstede en attest, som giver dig adgang til de omtalte tjenester. Du kan vælge at indlevere attesten personligt eller sende den til hjælpetjenesterne for ofre.

Hvordan er mit privatliv beskyttet?

I straffesager vil dine personlige rettigheder og din ret til minder om de døde blive respekteret, samtidig med at alt vil blive gjort for at beskytte dine personoplysninger mod unødig videregivelse. Afhøres du som vidne, kan du anmode om at få dine personoplysninger behandlet fortroligt i løbet af straffesagen og om, at de udelukkende tilgås af den kompetente myndighed.

Skal jeg anmelde en forbrydelse, før jeg kan få adgang til hjælpetjenesterne for ofre?

Helt overordnet gælder der ikke et krav om, at du skal have anmeldt den forbrydelse, du er blevet offer for, for at få statslig hjælp. Du vil dog først kunne modtage økonomisk hjælp (erstatning, økonomisk støtte, der straks kommer til udbetaling), så snart du er i besiddelse af en skriftlig attest på, at der er indbragt en straffesag.

Beskyttelsen af min person, når jeg er i fare

Så snart der er indledt en straffesag, har du mulighed for at få personbeskyttelse. Har din deltagelse i straffesagen medfører trusler mod din person, kan du anmode den kompetente myndighed om personbeskyttelse af dig som offer eller vidne og dine nærmeste. Det er op til undersøgelsesmyndigheden, anklagemyndigheden eller den kompetente domstol at tage stilling til anmodninger om personbeskyttelse, mens det ansvarlige politiorgan varetager selve beskyttelsen.

Skal du afhøres om forhold, der vedrører en større sag, vil du kunne anses som en særligt beskyttet person, hvis de beviser, der fremkommer gennem dit vidneudsagn, er uundværlige, og hvis dit eller dine nærmestes liv, legeme eller personlige frihed bringes i alvorlig fare i forbindelse med din deltagelse i straffesagen, såfremt din identitet måtte blive afsløret.

Undersøgelsesdommeren afgør efter anmodning fra anklagemyndigheden, hvorvidt der er tale om et særligt beskyttet vidne. Du anmoder således om denne særlige beskyttelse hos anklagemyndigheden. Får du prædikatet særligt beskyttet vidne, vil du blive afhørt af undersøgelsesdommeren, og du vil ikke blive indkaldt til et retsmøde. Derudover vil dine personoplysninger samt din bopæl blive behandlet fortroligt og ikke blive oplyst til den mistænkte eller dennes advokat.

Endvidere får du mulighed for at blive beskyttet inden for rammerne af det særlige beskyttelsesprogram. Deltager du i beskyttelsesprogrammet, vil alle indkaldelser, meddelelser om procesforanstaltninger og underretninger gå gennem det organ, der står for din beskyttelse. Din bopælsadresse vil endvidere blive angivet som førnævnte organs adresse, Der vil ikke blive udleveret dokumenter, hvoraf dine personoplysninger fremgår – heller ikke til officielle organisationer – medmindre der foreligger en godkendelse hertil fra beskyttelsesorganet. I dette tilfælde kan du nægte at afgive vidneforklaring vedrørende oplysninger om din nye identitet og din bopæl.

Hvis der er begået en forbrydelse, der kan straffes med fængsel, mod dig, kan du henvende dig til den kompetente domstol for at få udstedt et tilhold mod den mistænkte i en periode på ti til 60 dage.

Hvilke typer beskyttelse findes der? Hvem kan give mig beskyttelse?

Den kompetente domstol, anklagemyndigheden og undersøgelsesmyndigheden undersøger i løbet af retssagen løbende, hvorvidt du i din funktion som vidne – idet der tages hensyn til din person og dine levevilkår, forbrydelsens art og de omstændigheder, der gjorde sig gældende, da forbrydelsen blev begået, har særlige behov i forbindelse med straffesagen. Er det tilfældet, kan den bemyndigede domstol, anklagemyndigheden eller undersøgelsesmyndigheden træffe foranstaltninger til din beskyttelse. Som nævnt under punkt 7 vil personbeskyttelsen og beskyttelsesprogrammet blive varetaget af politiet. Domstolen har ansvaret for at træffe eventuelle tilholdsforanstaltninger.

Vil der blive set på min situation, i forhold til om jeg risikerer yderligere skade fra gerningsmandens side?

Den kompetente domstols, anklagemyndighedens og undersøgelsesmyndighedens fornemmeste opgave er at sikre, at gerningsmanden ikke begår ny kriminalitet. I forbindelse med straffesagen nås dette mål på den ene side gennem frihedsberøvende eller restriktive foranstaltninger, herunder tilholdsforanstaltninger eller forbud mod at forlade hjemmet, der tager udgangspunkt i den mistænkte og dennes karakteristika, og på den anden side gennem foranstaltninger, der tager højde for dine interesser som offer og sikrer dine tarv og din beskyttelse.

Vil der blive set på min situation, i forhold til om jeg risikerer yderligere skade grundet det strafferetlige system (under efterforskningen og retssagen)?

Ja, i løbet af straffesagen skal den kompetente domstol, anklagemyndigheden og undersøgelsesmyndigheden forberede og iværksætte de processuelle skridt, du deltager i i din funktion som offer, og i den forbindelse forhindre unødig gentagelse af disse skridt, og sikre, at du ikke unødigt bliver konfronteret med den mistænkte under retssagen. Efter din anmodning eller uden videre kan der til dette formål blive truffet forholdsregler, så du ikke skal stå ansigt til ansigt med den mistænkte, eller så den mistænkte føres ud af retssalen under din afhøring. Domstolen kan endvidere benytte sig af telekommunikationsmidler og sløre dit ansigt og forvrænge din stemme under afhøringen.

Hvilken beskyttelse kan særligt sårbare ofre få?

Hvis fakta og omstændigheder knyttet til din person og dine levevilkår, forbrydelsens art og de omstændigheder, der gjorde sig gældende, da forbrydelsen blev begået, betyder, at du har behov for særbehandling, vil der under straffesagen skulle tages størst muligt hensyn til dette. De proceduremæssige skridt, der vedrører dig, skal forberedes og gennemføres på en måde, der er til gavn for retssagen, men samtidig sikrer dine tarv og om muligt tager højde for dine behov.

Jeg er mindreårig – har jeg særlige rettigheder?

I henhold til børnekonventionen, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 20. november 1989, definerer det ungarske retssystem et barn som en person under 18 år.

Alle myndigheder og retsinstanser på straffesagsområdet er underlagt et generelt krav om at sikre fuld respekt af barnets rettigheder i henhold til de internationale konventioner, navnlig princippet om at sikre "barnets tarv" i afgørelser, der vedrører barnet.

Under straffesagen nyder mindreårige ofre yderligere rettigheder og beskyttelse i forhold til voksne. Er offeret ved straffesagens åbning endnu ikke fyldt 18 år, skal vedkommende – uden at der behøver ligge en anmodning til grund herfor – anses som et "offer med særlige behov".

Generelt gælder det i forbindelse med ofre med særlige behov, at de proceduremæssige skridt skal forberedes og gennemføres med størst mulig respekt for offerets tarv og behov.

Ofre under 18 år har særlige rettigheder, som går ud over voksnes rettigheder:

  1. Straffesagen skal primært føres, når der er tale om en forbrydelse, der er rettet mod personers liv, legeme og sundhed, en forbrydelse, der er rettet mod personers seksuelle frihed og blufærdighed, en forbrydelse, der er rettet mod barnets tarv og mod familien, eller enhver anden voldsforbrydelse mod børn, og hvor det af hensyn til barnets tarv kræves, at straffesagen afsluttes hurtigst muligt. En særlig begrundelse for en prioriteret behandling er, når forbrydelsen i betydelig grad har bragt offerets fysiske, psykiske eller moralske udvikling i fare, eller hvis den mistænkte står for offerets uddannelse, pasning eller pleje under retssagen eller bor i nærheden af offeret.
  2. Der skal udvises stor omhu i forbindelse med den mundtlige kommunikation med offeret. Det er vigtigt at orientere offeret om hans/hendes rettigheder og forpligtelser på en alderssvarende måde, der tager højde for offerets modenhed. Der skal om nødvendigt gives yderligere forklaringer.
  3. Skal offeret indkaldes til procesforanstaltninger, skal dette meddeles offerets værge, som opfordres til at sikre vedkommendes fremmøde.
  4. Den retlige repræsentant, værgen eller samværgen kan være til stede under vidneafhøringen. Vidnets ledsager har også ret til at få godtgørelse.
  5. Offerets vidneudsagn må ikke kontrolles med tekniske hjælpemidler (løgnedetektor).
  6. Er det ikke et lovkrav, at offeret møder personligt op, kan han/hun gøre sine rettigheder gældende gennem sin juridiske repræsentant.
  7. Der kan træffes afgørelse om, at retsmødet skal foregå via et lukket kommunikationsnet (telekonference). I dette tilfælde befinder offeret sig i et andet lokale og kan kommunikere med de personer, der er til stede under retsmødet, via et system med samtidig lyd- og billedtransmission (telekonference).
  8. Retten har mulighed for enten på eget initiativ eller efter anmodning at træffe afgørelse om lukkede døre, hvis dette er med til at sikre barnets beskyttelse under retssagen.
  9. Hvis anklagemyndigheden under efterforskningen ønsker at afhøre et offer med særlige behov i sin funktion som vidne til en forbrydelse rettet mod den seksuelle frihed eller blufærdighed eller en forbrydelse mod en slægtning, vil offeret kunne blive afhørt af en enkelt person af samme køn, hvis offeret beder om det, og dette ikke skader retssagen.

Ofre under 14 år har særlige rettigheder, som går ud over de førnævnte rettigheder:

  1. Der vil kun kunne finde en afhøring af offeret sted i sin funktion som vidne, hvis det bevis, man ville kunne opnå gennem vidneudsagnet, ikke ville kunne erstattes af et andet bevis. Offeret vil udelukkende skulle stå over for den mistænkte i retssalen, hvis han/hun på ingen måde er bange for en sådan konfrontation.
  2. Offerets værge skal underrettes om indkaldelsen til vidneafhøringen. Derudover vil offerets juridiske repræsentant skulle underrettes om enhver indkaldelse eller meddelelse.
  3. Barnet afhøres af undersøgelsesdommeren forud for anklageskriftets udarbejdelse, hvis det med rimelighed kan antages, at det ville skade barnet at blive afhørt ved et offentligt retsmøde. Anmodning om at lade undersøgelsesdommeren afhøre vidnet indgives til anklagemyndigheden af den advokat, der arbejder for den juridiske repræsentant, værgen og vidnet. Anklagemyndigheden stiller forslag om en sådan afhøring af barnet – såfremt de juridiske betingelser er opfyldt. Den mistænkte og dennes advokat må ikke være til stede under undersøgelsesdommerens afhøring.
  4. Vidneafhøringen foregår i et forhørslokale, der er specielt indrettet til børn. Undtagelser kan kun komme på tale i meget særlige tilfælde. Afhøringen kan også finde sted via et lukket kommunikationsnet (telekonference).
  5. Afhøringer af vidner under 14 år skal dokumenteres ved hjælp af lyd- eller audiovisuelt udstyr. Ved børn under 14 år kan omkostningerne forbundet med afhøringen fremføres.
  6. Har undersøgelsesdommeren afhørt barnet inden tiltalerejsning, vil barnet ikke kunne blive indkaldt til det offentlige retsmøde.
  7. I tilfælde hvor undersøgelsesdommeren ikke har afhørt barnet inden tiltalerejsning, men der på et senere tidspunkt er brug for at afhøre det i sin funktion som vidne, kan retten gennemføre en afhøring uden om retsmøderne. Hvis barnet på tidspunktet for retsmødet er fyldt 14 år, kan retten i behørigt begrundede tilfælde også vælge at afhøre det under retsmødet. I de foregående to tilfælde gælder der ikke et krav om at underrette den mistænkte og dennes advokat.

Et af mine familiemedlemmer døde som følge af forbrydelsen – hvad er mine rettigheder?

Døde offeret inden straffesagen (eller herefter), kan offerets efterkommer eller slægtning i direkte linje eller hans/hendes ægtefælle eller partner, bror eller søster, juridiske repræsentant eller en person, der forsørgede offeret, på grundlag af en lovbestemmelse eller en kontrakt træde i stedet for offeret og udøve hans/hendes rettigheder.

Vil flere personer kunne indtage denne rolle, kan de udpege én person til at udøve offerets rettigheder. Kan de ikke nå til enighed, udøves offerets rettigheder af den person, der som den første optræder i retssagen.

Et af mine familiemedlemmer blev udsat for en forbrydelse – hvad er mine rettigheder?

Gælder der ikke et lovkrav om personlig deltagelse, kan offeret også udøve sine rettigheder gennem en repræsentant. En advokat eller et myndigt familiemedlem kan udpeges som repræsentant.

Indgives anmeldelsen mundtligt, kan en voksen person, der er udpeget af anmelderen – foruden en eventuel tolk – også være til stede under afhøringen, forudsat at personens tilstedeværelse ikke skader retssagen.

I forbindelse med efterforskningsforanstaltninger, der kræver eller tillader offerets tilstedeværelse, kan også offerets repræsentant, værge eller – hvis dette ikke skader retssagen – en voksen person efter eget valg være til stede ud over offeret. Dette gælder også i forhold til afhøringen af offeret og vidnet.

Døde den civile part inden for 30 dage, kan hans/hendes efterkommer eller slægtning i direkte linje eller hans/hendes ægtefælle eller partner, bror eller søster, juridiske repræsentant eller en person, som den civile part forsørgede, på grundlag af en lovbestemmelse eller en kontrakt træde i stedet for den civile part og udøve hans/hendes rettigheder.

Er mægling en mulighed for mig? Og under hvilke betingelser? Er jeg i sikkerhed under mæglingen?

Mægling har hovedsageligt til formål at få den mistænkte til at betale en erstatning for forbrydelsens følger, idet denne erstatning også kan accepteres af offeret. Under mæglingsforløbet vil man forsøge at få den mistænkte og offeret til at nå til enighed, hvad erstatningen angår.

Er de lovmæssige betingelser opfyldt, suspenderer anklagemyndigheden eller – hvis sagen allerede er indbragt for domstolen – dommeren retssagen i højst seks måneder og henviser sagen til mægling.

Straffesagen kan henvises til mægling, når alle de nedenstående betingelser er opfyldt:

  • Den mistænkte eller offeret har selv foreslået eller indvilget i en henvisning til mægling.
  • Straffesagen vedrører en forbrydelse, der kan straffes med op til fem års fængsel og er en lovovertrædelse rettet mod en persons liv, legeme eller sundhed, menneskelige værdighed og andre grundlæggende rettigheder, en færdselsforseelse eller en forbrydelse rettet mod ejendomsretten eller intellektuelle ejendomsrettigheder.
  • Efter vellykket mægling kan straffesagen frafaldes, eller der kan indrømmes en ubegrænset strafnedsættelse.
  • Den tiltalte har anerkendt sagens faktiske omstændigheder inden tiltalerejsning. Og den tiltalte har indvilget i et yde erstatning til offeret for dennes skade på en måde og i et omfang, der er acceptabelt i forhold til de givne levevilkår og muligheder.
  • I lyset af forbrydelsens art, de omstændigheder, der gjorde sig gældende, da forbrydelsen blev begået, og den mistænktes levevilkår kan retssagen enten undlades, eller der er grund til at antage, at den mistænktes ydede erstatning vil blive bekræftet i forbindelse med domstolens strafudmåling.

Under et hvilket som helst stadium af retssagen kan offeret anmode om at få henvist sagen til mægling. En sag kan dog kun henvises til mægling en enkelt gang. Er mæglingen blevet afsluttet uden resultat – uanset årsag – vil den ikke kunne genoptages til mægling.

Den professionelle mægling varetages af en forligsmand, der er ansat af staten og er specifikt uddannet i dette arbejde. Offeret har i forbindelse med mæglingen kun ret til at møde den mistænkte under forligsmandens tilstedeværelse. I dette tilfælde fungerer forligsmanden som en hensigtsmæssig garanti for offerets personsikkerhed.

Hvor finder jeg lovreglerne omhandlende mine rettigheder?

  • Lov XIX af 1998 om strafferetspleje.
  • Lov C af 2012 om straffeloven.
  • Lov LXIV af 1991 om børns rettigheder og ratificeringen af konventionen som vedtaget i New York den 20. november 1989.
  • Lov CXXXV af 2005 om statens hjælpetjenester for ofre for forbrydelser og erstatning.
  • Lov LXXX af 2003 om retshjælp.
  • Lov LXXXV af 2001 om beskyttelsesprogrammet for personer, der deltager i straffesager, og embedsmænd, der er tilknyttet retsvæsnet.
  • Lov CXXIII af 2006 om mægling i straffesager.
  • Indenrigsministeriets lovdekret 64/2015 (12/12) om politiets hjælp til ofre.
  • Regeringens lovdekret 34/1999 (26/02) om vilkår og betingelser for personbeskyttelsen til personer, der deltager i straffesager, og medlemmer af den myndighed, der har ansvaret for retssagen.
  • Indenrigsministeriets og justitsministeriets fælles lovdekret 23/2003 (24/06) om de specifikke regler for undersøgelsesmyndighedernes efterforskning og betingelserne for registrering, der går ud over rapporten vedrørende undersøgelsesforanstaltningerne.
  • Justitsministeriets lovdekret 25/2016 (23/ 12) om betingelserne for godtgørelse af den mistænktes og den beskikkede advokats udgifter samt udgifter og honorar til de personer, der deltager i straffesagen, samt deres repræsentanter.
  • Justitsministeriets og politiets lovdekret 14/2008 (27/06) om vidnegodtgørelse.
  • Justitsministeriets, indenrigsministeriets og finansministeriets fælles lovdekret 21/2003 (24/06) om udlæg for sagsomkostninger.
  • Retningslinje 2/2013 (31/01) fra den ungarske politimester om politiets opgaver i forbindelse med hjælp til ofre.
Sidste opdatering: 09/10/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 - Anmeldelse af et strafbart forhold og mine rettigheder under efterforskningen og retssagen

Hvordan kan jeg anmelde en forbrydelse?

Alle kan anmelde en forbrydelse.

Generelt gælder det, at anmeldelsen skal indgives til anklagemyndigheden eller undersøgelsesmyndigheden:

  • personligt (mundtligt eller skriftligt). En anmeldelse, der er indgivet mundtligt, registreres i en rapport af myndighedsrepræsentanten, som beder dig oplyse fakta vedrørende forbrydelsen, de omstændigheder, der gjorde sig gældende, da forbrydelsen blev begået, gerningsmandens identitet og de bevismidler, du måtte være i besiddelse af,
  • telefonisk. Politiet har et frikaldsnummer med navnet "Telefontanú" (telefonvidne), som vidner og ofre for forbrydelser kan benytte til at indgive en anonym anmeldelse. Medarbejderstaben under Budapests politimester tager imod anmeldelser 24 timer i døgnet, på frikaldsnummeret 80555111. Du finder flere oplysninger på det ungarske politis officielle websted: Link åbner i nyt vinduehttp://www.police.hu/en,
  • via andre kommunikationsmidler, ved hjælp af teknisk udstyr, herunder det fælleseuropæiske alarmnummer: 112.

Andre myndigheder eller den kompetente ret kan også tage imod anmeldelser. De er dog forpligtede til at videregive dem til undersøgelsesmyndigheden. Kræver anmeldelsen øjeblikkelig handling, skal de pågældende foranstaltninger træffes.

Anmeldelsen skal omgående registreres.

Der kan indgives en anonym anmeldelse, hvilket betyder, at der ikke gælder et krav om at fremvise id eller give kontaktoplysninger. Anmeldelsen skal indeholde en beskrivelse af forbrydelsen. Myndighederne kræver ikke, at der udfyldes en særlig formular til indgivelse af en anmeldelse.

Der gælder ikke en specifik frist for indgivelsen af en anmeldelse, men efter et vist tidsrum vil myndighederne afvise anmeldelsen. Denne frist (forældelsesfristen) svarer generelt til varigheden af den maksimale straf for den pågældende forbrydelse, dog mindst fem år.

I forbindelse med visse forbrydelser kan du anlægge et civilt søgsmål. Dette er en erklæring, hvor du udtrykkeligt anmoder om, at der indledes retlige skridt mod gerningsmanden. Du har 30 dage fra det tidspunkt, hvor du blev bekendt med gerningsmandens identitet, til at anlægge et civilt søgsmål.

Hvordan får jeg oplysninger om sagens udvikling?

Anmelderen og – såfremt der ikke er tale om offeret, men offeret er kendt – offeret informeres om, at der er indledt en efterforskning.

Anmelderen og den person, der har anlagt et civilt søgsmål, skal underrettes, hvis anmeldelsen afvises.

Retten træffer afgørelse og underretter dig om følgende:

  • afvisning af indtrædelsen som civil part,
  • henlæggelse af sagen grundet manglende undersøgelsesresultater, når anmeldelsen vedrører en indtrædelse som civil part.

I løbet af efterforskningen kan politiet og anklagemyndigheden give følgende oplysninger:

  • om efterforskningsforanstaltningerne,
  • om udnævnelsen af en sagkyndig i sagen,
  • om tilholdsafgørelser mod den mistænkte.

Som offer for en forbrydelse har du en lang række rettigheder, du kan udøve for at få noget at vide om sagens udvikling:

  • Du kan være til stede – din tilstedeværelse er dog ikke obligatorisk – til afhøringen af den sagkyndige, ved besøget på stedet, ved rekonstruktionen af gerningsstedet og under identificeringen af mistænkte. Du skal holdes orienteret om disse efterforskningsforanstaltninger. Dette kan dog undlades i lyset af efterforskningsforanstaltningens hastende karakter. Underretningen undlades, hvis det ellers ikke vil være muligt at sikre beskyttelsen af den person, der deltager i retssagen.
  • Du kan få indsigt i rapporterne om de procesforanstaltninger, du har ret til at være til stede ved, og andre dokumenter, når dette ikke er til skade for efterforskningen.
  • Ved efterforskningsforanstaltninger, der kræver eller tillader din tilstedeværelse, kan også din repræsentant, værge eller – hvis dette ikke skader retssagen – en voksen person efter eget valg være til stede. Ved afhøringen af dig som vidne kan også en voksen person efter eget valg være til stede foruden din advokat, hvis dette ikke skader retssagen.
  • I forbindelse med den forbrydelse, der berører dig, har du ret til at blive underrettet om følgende:
    • den varetægtsfængsledes løsladelse eller flugt,
    • den fængsledes prøveløsladelse, løsladelse eller flugt og om afbrydelse af fængselsstraffen,
    • den korttidsfængsledes løsladelse eller flugt og om afbrydelse af straffen,
    • den behandlingsdømtes løsladelse eller flugt,
    • den behandlingsdømtes løsladelse, ikkebemyndigede udgang eller betingede løsladelse,
    • i tilfælde af anbringelse på en lukket ungdomsinstitution om den mindreåriges prøveløsladelse eller løsladelse, om dennes ikkebemyndigede udgang fra den lukkede ungdomsinstitution og om afbrydelse af anbringelsen på den lukkede ungdomsinstitution.
  • Du har ret til at få en kopi udleveret af den sagkyndige erklæring og af dokumenterne vedrørende de procesforanstaltninger, du har ret til at være til stede ved. I henhold til loven gælder denne mulighed kun i forbindelse med andre dokumenter, hvis dette ikke skader efterforskningen, og først efter din vidneafhøring. Anklagemyndigheden eller undersøgelsesmyndigheden udleverer efter efterforskningens afslutning efter anmodning fra din side en kopi af de udfærdigede sagsakter til dig.
  • Når efterforskningen er afsluttet, kan du få indsigt i sagsakterne og efterfølgende indgive anmodninger og kommentarer til dem.

Har jeg ret til retshjælp (under efterforskningen eller retssagen)? Og under hvilke betingelser?

Ja.

Staten yder følgende støtte som retshjælp i straffesager:

  • fritagelse for udgifter og sagsomkostninger for den civile part,
  • advokatbistand som retshjælp til offeret, den private påtaleberettigede, den forurettede, den interesserede tredjepart og den civile part.

Du har ret til denne støtte, når det i henhold til lovbestemmelserne om retshjælp konstateres, at du har et behov. Advokatbistand som retshjælp bevilges dog kun til ofre, private påtaleberettigede, civile parter, forurettede og interesserede tredjeparter med behov, når de ikke personligt har mulighed for at gøre deres rettigheder gældende grundet sagens kompleksitet, deres manglende juridiske erfaring eller andre personlige omstændigheder.

For at søge om retshjælp skal du udfylde den pågældende formular og indsende den i ét eksemplar til retshjælpsorganet. Du kan med fordel vedlægge dokumenter, der bekræfter din berettigelse til hjælpen, officielle attester og myndighedens bekræftelse af din status.

Du skal indsende din anmodning om retshjælp til retshjælpsorganet senest den dag, hvor retten træffer sin endelige afgørelse.

Godkender retshjælpsorganet retshjælpen til dig, kan du vælge en advokat fra listen.

Kan jeg søge om godtgørelse af mine udgifter (forbundet med min deltagelse i efterforskningen/retssagen)? Og under hvilke betingelser?

Ja.

Deltager du i retssagen som offer, privat påtaleberettiget, civil part eller forurettet, kan du og din advokat få godtgjort følgende udgifter:

  • rejse- og indkvarteringsudgifter,
  • udgifter forbundet med den sagkyndige erklæring udarbejdet af en af dig bemyndiget sagkyndig, såfremt den udarbejdede sagkyndige erklæring er blevet godkendt af anklagemyndigheden eller retten,
  • udgifter forbundet med registrering af retssagen via stenografi eller billed- eller lydoptageudstyr eller andet udstyr,
  • udgifter forbundet med udleveringen af kopier af sagsakterne,
  • kommunikationsudgifter (til telefon, fax, porto, andet),
  • advokathonorarer.

Du lægger ud for dine og din advokats udgifter og advokathonoraret – uagtet advokatens rolle i retssagen.

Du vil efter anmodning få godtgjort udgifterne forbundet med dit fremmøde som vidne (rejseudgifter, udgifter til kost og logi, kompensation for tabt arbejdstid).

Rejseudgifter: reelt påløbne og attesterede udgifter i forbindelse med rejsen tur/retur mellem vidnets bopæl og afhøringsstedet.

Indkvarteringsudgifter: Betyder starttidspunktet for vidneafhøringen, at rejsen dertil på selve dagen ville skulle foregå om natten, skal indkvarteringsudgifterne godtgøres.

Kostudgifter: Der ydes tilskud til vidnets kost, hvis vidnet har ret til godtgørelse af indkvarteringsudgifterne, eller hvis den samlede varighed – på selve dagen – af rejsen tur/retur mellem vidnets bopæl og afhøringsstedet overstiger seks timer.

Kompensation for tabt arbejdstid: Hvis vidnet ikke har ret til en fraværsgodtgørelse for den tabte arbejdstid grundet afhøringen, kan han/hun modtage godtgørelse i form af en kompensation af et beløb svarende til 1,5 % af minimumsalderspensionen pr. tabt arbejdstime, inklusive rejsetid.

Et vidne, der afhøres i forbindelse med en sagkyndig undersøgelse, skal fremsende sine kvitteringer til den myndighed eller ret, der har truffet afgørelse om den sagkyndige undersøgelse, hvorefter myndigheden/retten sørger for godtgørelse efter modtagelse af den sagkyndige erklæring.

Anlægger du et civilt søgsmål som civil part, dømmer retten den mistænkte til at betale dine og din advokats udgifter samt advokathonoraret, hvis den godkender dine civilretlige krav. Hvis retten kun giver dig delvist medhold i sagen, dømmes den mistænkte til at betale en proportionel andel af udgifterne.

Er du civil part i sagen, dømmer retten den mistænkte til at betale dine og din advokats udgifter samt advokathonoraret, såfremt den strafferetlige forfølgning er overtaget af den civile part, og retten anser den mistænkte for at være skyldig.

Kan jeg indgive en klage, hvis min sag henlægges, inden den er blevet indbragt for retten?

I visse lovbestemte tilfælde kan offeret indgive en klage, hvis undersøgelsesmyndigheden eller anklagemyndigheden har afvist anmeldelsen eller har indstillet efterforskningen. Afvises anmeldelsen, kan offeret kun anmode om, at der indledes en efterforskning, hvis offeret selv har indgivet klagen.

Klagen skal indgives inden for syv dage fra offentliggørelsestidspunktet for den afgørelse, der afviser anmeldelsen eller indstiller efterforskningen. Afvises appellen, skal den myndighed eller statsadvokatur, der har truffet afgørelsen, fremlægge denne for den kompetente anklagemyndighed. Afgørelser truffet af den anklagemyndighed, der er udpeget til at behandle klagen, kan ikke ankes.

Kan jeg deltage i retssagen?

Retten berammer et retsmøde, efter at anklageskriftet er blevet forkyndt, og står endvidere for det forberedende arbejde, der går forud for retsmødet, indkaldelsen og underretninger. Der vil blive sendt indkaldelser til de personer, der skal møde i retten. Personer, der har ret til at være til stede under retsmødet, vil blive underrettet.

Beslutninger om fremlæggelse af bevismateriale under retsmødet træffes af retten. Bevisførelsen indledes med, at den mistænkte afhøres. Den generelle regel er, at offeret afhøres som det første vidne. Vidner, der endnu ikke er blevet afhørt, må ikke være til stede under vidneafhøringen. Retten kan dog fravige denne regel, når der er tale om offeret. Offerets advokat må være til stede under hele afhøringen. Offeret kan således få oplysninger om den bevisfremlæggelse, der fandt sted, mens han/hun ikke var til stede, gennem sin advokat.

Hvilken officiel rolle har jeg i retssystemet? Er jeg eksempelvis offer, vidne, civil part eller privat påtaleberettiget, eller kan jeg agere som en af disse?

Under straffesagen kan offeret have fire forskellige processuelle stillinger:

  • som vidne: en person, der muligvis har viden om den sag, der skal træffes en afgørelse i,
  • som civil part: en person med et civilretligt krav (oftest i form af en skadeserstatning) mod den mistænkte,
  • som privat påtaleberettiget: en person, der i forbindelse med visse lovbestemte forbrydelser selv står for den strafferetlige forfølgning,
  • som civil part: en person, der i forbindelse med en forbrydelse, som er undergivet offentlig påtale, kan repræsentere anklagemyndigheden.

Det kan som følge af det fremlagte bevismateriale blive nødvendigt at få offeret til at vidne eller på anden vis deltage alt efter den pågældende sag og de lovbestemte vilkår. Hvorvidt han/hun ønsker at deltage som forurettet, privat påtaleberettiget eller civil part, er helt op til ham/hende selv.

Hvilke rettigheder og forpligtelser har jeg i den forbindelse?

Offeret kan på alle straffesagens stadier:

  1. være til stede under procesforanstaltningerne, få indsigt i sagsakterne omhandlende ham/hende, medmindre andet er bestemt i loven,
  2. indgive anmodninger og kommentarer på alle retssagens stadier,
  3. af retten, anklagemyndigheden og undersøgelsesmyndigheden få oplyst sine rettigheder og forpligtelser,
  4. indgive en klage i de i loven fastlagte tilfælde,
  5. efter anmodning få de oplysninger, der vedrører ham/hende i forbindelse med forbrydelsen, om den mistænktes, den varetægtsfængsledes, den fængsledes eller den behandlingsdømtes løsladelse eller flugt.

Mener undersøgelsesmyndigheden, anklagemyndigheden eller retten, at det er nødvendigt at afhøre offeret for at tilvejebringe beviser, skal offeret deltage i straffesagen alt efter den pågældende sag og de lovbestemte vilkår. Dette indebærer først og fremmest, at offeret er forpligtet til at vidne. Dette gælder dog ikke, hvis offeret under ingen omstændigheder vil kunne afhøres som vidne (f.eks. som følge af en tavshedspligt gældende for advokater eller præster), og i de tilfælde hvor offeret kan nægte at vidne (f.eks. hvis der er et slægtskab mellem den mistænkte og offeret, eller offeret inkriminerer sig selv eller et medlem af sin familie for den begåede forbrydelse).

Offeret kan også deltage i retssagen som forurettet og kan efter anmeldelsen tilkendegive at ville gøre et civilretligt krav gældende (oftest i form af en skadeserstatning). Det er gratis at anlægge et civilt søgsmål. Retten træffer i den forbindelse en afgørelse inden for rammerne af samme retssag vedrørende den mistænktes strafansvar og den forurettedes krav, hvilket er en fordel, idet den forurettede således ikke behøver anlægge et separat civilt søgsmål. I løbet af straffesagen kan den forurettede anmode om, at der foretages udlæg i den mistænktes ejendele. Afgørelse herom træffes af retten, hvis det anses som sandsynligt, at det civilretlige krav ellers ikke vil kunne blive opfyldt.

I forbindelse med visse lovbestemte forbrydelser (personskade, krænkelse af privatlivets fred, krænkelse af brevhemmeligheden, bagvaskelse, injurier og krænkelse) kan offeret fungere som privat påtaleberettiget. I dette tilfælde skal offeret indgive en anmeldelse inden for 30 dage fra det tidspunkt, hvor han/hun blev bekendt med gerningsmandens identitet. Anmeldelsen skal indeholde beviser omhandlende fakta vedrørende forbrydelsen og det udtrykkelige krav om at få gerningsmanden straffet.

Anmeldelsen skal indgives til den kompetente domstol – enten på skrift eller mundtligt. Retten træffer afgørelse om, at der skal indledes en efterforskning, hvis gerningsmandens identitet, personoplysninger og bopæl er ukendt, eller der mangler afklaring i forhold til bevismaterialet. Lykkes det ikke identificere gerningsmanden i forbindelse med efterforskningen, indstiller retten sagen.

Retten indkalder til et personligt møde, hvor den forsøger at mægle mellem offeret og den mistænkte. Lykkes det at indgå et forlig, indstiller retten sagen. I modsat fald fortsætter sagen ved et offentligt retsmøde.

Retssagen indstilles, hvis offeret trækker sin anmeldelse tilbage eller frafalder sine anklager. Det samme gælder, hvis offeret undlader at møde til det personlige møde eller retsmødet uden at have meldt afbud, eller hvis det grundet en manglende adresseændring var umuligt at indkalde ham/hende.

Den private påtaleberettigede råder over alle rettigheder forbundet med den strafferetlige forfølgning, herunder de rettigheder, der kan gøres gældende under retssagen, samt retten til at anke rettens afgørelser.

Offeret kan efter at have udtømt alle sine klagemuligheder i undersøgelsesprocessen under visse omstændigheder indtræde som civil part, der selv indbringer sagen for retten. Det er navnlig muligt at indtræde som civil part, hvis anmeldelsen blev afvist eller efterforskningen indstillet, da hændelsen ikke udgjorde en forbrydelse, eller der gælder en fritagelse for strafansvar i henhold til straffeloven (f.eks.: tvang og trussel, fejl, selvforsvar eller visse begivenheder, som udgør force majeure). Hvis loven tillader en indtrædelse som civil part i den pågældende sag, vurderer anklagemyndigheden anmeldelsen og underretter specifikt offeret om sin afgørelse.

Afvises den klage, som indgives efter en afvist anmeldelse eller indstillet efterforskning, kan offeret få indblik i de dokumenter, der vedrører ham/hende i forbindelse med forbrydelsen. Dette sker på undersøgelsesmyndighedens eller anklagemyndighedens officielle kontor. Indtræder offeret som civil part, kan han/hun indgive anklageskriftet til retten hos anklagemyndigheden, som i første instans træffer afgørelse i sagen senest 60 dage efter anmeldelsens afvisning. Den civile part er forpligtet til at lade sig repræsentere af en advokat. Retten træffer afgørelse om, hvorvidt anklageskriftet opfylder de formelle krav.

Må jeg komme med udtalelser, mens retssagen verserer, eller fremlægge beviser? Og under hvilke betingelser?

Offeret har ret til at blive afhørt i løbet af retssagen. Offeret er i henhold til de gældende lovbestemmelser forpligtet til og har ret til på eget initiativ at deltage i bevisførelsen. Derudover kan offeret afgive vidneforklaring og fremlægge andre beviser (f.eks. ved at fremlægge et bevisdokument for myndigheden). Offeret kan på alle retssagens stadier indgive anmodninger og kommentarer. Den generelle regel for retssager er, at offeret afhøres som det første vidne.

Efter at anklagemyndigheden har læst anklageskriftet op, kan offeret tage ordet og oplyse, om han/hun ønsker, at der skal føres bevis for den mistænktes strafansvar, og at den mistænkte straffes. Den forurettede kan udtale sig om eventuelle civilretlige krav, som vedkommende agter at gøre gældende.

Hvilke oplysninger modtager jeg under retssagen?

Det indkaldte vidne kan i tiden forud for retsmødet henvende sig til den juridiske ledsager for vidner for at få de pågældende oplysninger. Den juridiske ledsager for vidner er en medarbejder ved retten, der giver oplysninger til vidner for at lette deres vidneforklaring og møde for retten. Vidneledsagelse indbefatter ikke en udlevering af oplysninger om selve sagen, hvis disse påvirker vidnet.

I løbet af retssagen har offeret ret til at blive underrettet om sine rettigheder og forpligtelser samt om sagen. Medmindre andet er fastsat i loven, har vidnet også ret til at være til stede under procesforanstaltningerne, få indsigt i dokumenter om de forbrydelser, der er blevet begået mod ham/hende, og få udleveret en kopi, så snart efterforskningen er afsluttet.

Offeret skal underrettes om, at der rejses tiltale, og skal gerne have oplyst afgørelser, der vedrører ham/hende, og rettens endelige afgørelse.

Har jeg adgang til sagsakterne?

Offeret kan få indsigt i dokumenterne vedrørende de forbrydelser, der er blevet begået mod ham/hende, og få udleveret en kopi, så snart efterforskningen er afsluttet.

Retten skal sikre retten til indsigt i dokumenterne, idet andre personers personoplysninger ikke fremgår unødigt af dokumenterne. Udleveringen af kopier af dokumenterne kan dog kun begrænses, når der er tale om en krænkelse af de pågældendes ret til værdighed, personlige rettigheder og ret til minder om de døde.

Sidste opdatering: 09/10/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 - Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg anke retsafgørelsen?

Offeret skal have stilling som civil part, privat påtaleberettiget eller forurettet for at kunne anke afgørelsen, eller også skal afgørelsen indeholde bestemmelser vedrørende parten. En forurettet kan klage over bestemmelser vedrørende realiteten i de civilretlige krav. Indeholder afgørelsen andre bestemmelser vedrørende offeret, kan den pågældende iværksætte en appel for så vidt angår disse bestemmelser.

Hvilke rettigheder har jeg efter, at afgørelsen er blevet truffet?

Hvis der er iværksat en appel af afgørelsen i første eller anden instans, har offeret ret til at være til stede på retsmødet og på det offentlige møde ved retten i anden og tredje instans, at få indsigt i sagsakterne, fremsætte begæringer og bemærkninger og under de mundtlige forhandlinger tage ordet efter anklagemyndigheden.

Har jeg ret til hjælp eller beskyttelse efter retssagen? Hvor længe?

Statssekretæren for offentlig og privat ret og statssekretæren for metodologisk retsforvaltning træffer afgørelse herom i forhold til hjælpen til ofre, mens indenrigsministeren træffer afgørelse i forhold til ofres beskyttelse.

Hvilke oplysninger får jeg, hvis gerningsmanden kendes skyldig?

Domstolen skal underrette offeret om afgørelsen, dvs. dens indhold, herunder arten af og størrelsen på eller varigheden af straffen eller den foranstaltning, den anklagede er blevet pålagt.

Vil jeg få det at vide, hvis gerningsmanden løslades (herunder før tid eller betinget) eller undviger?

Offeret eller – såfremt offeret er afgået ved døden – dennes pårørende har efter dennes anmodning ret til at blive informeret om følgende hændelser forbundet med den forbrydelse, offeret har været udsat for:

a) den varetægtsfængsledes løsladelse eller flugt,

b) den fængsledes prøveløsladelse, løsladelse eller flugt og om afbrydelse af fængselsstraffen,

c) den korttidsfængsledes løsladelse eller flugt og om afbrydelse af straffen,

d) den behandlingsdømtes løsladelse eller flugt,

e) den behandlingsdømtes løsladelse, ikkebemyndigede udgang eller betingede løsladelse og

f) i tilfælde af anbringelse på en lukket ungdomsinstitution om den mindreåriges prøveløsladelse eller løsladelse, om dennes ikkebemyndigede udgang fra den lukkede institution og om afbrydelse af anbringelsen på den overvågede lukkede ungdomsinstitution.

Vil jeg blive involveret i afgørelser om løsladelse eller løsladelse under tilsyn? Vil jeg eksempelvis kunne fremsætte bemærkninger eller indgive en klage?

Forvaringsanstalten fastsætter, hvornår fængselsstraffen er afsonet, og står for løsladelsen af den anklagede. Fremsætter forvaringsanstalten et forslag om betinget løsladelse af den anklagede, indkalder den kompetente dommer til en høring, som offeret ikke bliver underrettet om og ikke kan deltage i. Offeret har ikke mulighed for at komme med bemærkninger til den betingede løsladelse eller indgive en klage over en sådan retsafgørelse.

Sidste opdatering: 09/10/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 - Erstatning

Hvilken fremgangsmåde skal jeg følge for at søge om erstatning fra gerningsmanden? (f.eks. intervention i retssagen, civilt søgsmål, indtrædelse som civil part)

Det er hovedsageligt som civil part, i forbindelse med straffesagen, at offeret kan søge om erstatning for den skade, han/hun har lidt som følge af forbrydelsen. Her vil offeret indtræde som civil part i straffesagen, hvor der gøres civilretlige krav gældende. De civilretlige krav kan dog også gøres gældende på andre måder. Det, at offeret vælger ikke at indtræde som civil part, udelukker ikke udøvelsen af offerets rettigheder. Under de betingelser, der er fastlagt i reglerne for civile sager, kan anklagemyndigheden træde i stedet for den civile part og gøre det civilretlige krav gældende.

Retten har dømt gerningsmanden til at betale erstatning eller en kompensation. Hvordan kan jeg få gerningsmanden til at betale beløbet?

Inden for 30 dage fra den betalingsfrist, der er bestemt af retten, vil der kunne iværksættes en tvangsfuldbyrdelse. I den forbindelse afsiger retten en fuldbyrdelseskendelse, der baseres på bestemmelserne i afgørelsen om det civilretlige krav.

Kan staten udbetale erstatningen som forskudsbetaling, hvis gerningsmanden nægter at betale? Og under hvilke betingelser?

Staten kan ikke yde en forskudsbetaling. Hvis du er offer for en forsætlig voldsforbrydelse, som har medført fysiske eller helbredsmæssige skader for dig, kan du få erstatning fra staten. Statens erstatning er uafhængig af det civile søgsmål. Men modtager du som følge af dit krav erstatning fra anden side (eksempelvis inden for rammerne af et søgsmål eller fra et forsikringsselskab) inden for tre år fra ikrafttrædelsen af den afgørelse, der fastsætter erstatningen, skal du tilbagebetale erstatningen til staten.

Har jeg ret til erstatning fra statens side?

Du har ret til erstatning fra statens side, hvis du er blevet offer for en forsætlig voldsforbrydelse, som har medført fysiske eller helbredsmæssige skader for dig.

Du kan ligeledes gøre krav på erstatning fra statens side, hvis du er familiemedlem til eller en person, der har forsørget offeret, eller hvis du har påtaget dig begravelsesomkostningerne for det afdøde offer.

Kun ofre med behov ud fra indtægtsrelaterede kriterier eller andre lovmæssige kriterier kan få tilkendt erstatning fra staten.

Du kan indgive din anmodning om erstatning fra staten til enhver hjælpetjeneste for ofre (distriktskontoret eller – i hovedstaden – bydistriktskontoret). Udfaldet af anmodningen afhænger af myndighedens vurdering af årsagssammenhængen mellem skadebeløbet og forbrydelsen.

Anmodninger om erstatning kan som hovedregel indgives inden for tre måneder fra den dato, hvor forbrydelsen blev begået. Det maksimale erstatningsbeløb lå i 2017 på 1.599.105 HUF.

Har jeg ret til erstatning, hvis gerningsmanden ikke kendes skyldig?

Hvis anmeldelsen afvises, efterforskningen indstilles, i tilfælde af tiltalefrafald eller frifindelse som følge af en af de objektive ansvarsfrihedsgrunde (kriminel lavalder, psykiske problemer, tvang og trusler, retslig vildfarelse, nødværge, nødret eller den legitime myndigheds pålæg), kan du gøre et erstatningskrav gældende over for staten.

Statens erstatning er uafhængig af det civile søgsmål. Men modtager du som følge af dit krav erstatning fra anden side (eksempelvis inden for rammerne af et søgsmål eller fra et forsikringsselskab) inden for tre år fra ikrafttrædelsen af den afgørelse, der fastsætter erstatningen, skal du tilbagebetale erstatningen til staten.

Hvis du ikke gør dine civilretlige krav gældende inden for rammerne af straffesagen, vil strafansvaret og erstatningsspørgsmålet blive behandlet uafhængigt af hinanden. De to sager vil således kunne have to forskellige udfald.

Har jeg ret til økonomisk støtte, mens jeg venter på, at der træffes en afgørelse i min erstatningssag?

Som offer for en forbrydelse eller strafbar handling kan du i givet fald gøre krav på økonomisk støtte, der udbetales straks til hurtig afhjælpning af den krisesituation, du befinder dig i som følge af forbrydelsen eller den strafbare handling. Du skal indgive din anmodning til hjælpetjenesten for ofre (distriktskontoret eller – i hovedstaden – bydistriktskontoret). Støtten er betinget af, at der en indgivet en anmeldelse til politiet. Afgørelsen om umiddelbar økonomisk støtte til ofre bygger på et skøn og er ikke nødvendigvis underlagt en vurdering af den økonomiske situation. I forbindelse med retssagen vil det dog blive undersøgt, hvorvidt offerets personlige forhold som følge af forbrydelsen giver ret til denne type økonomisk støtte. Den umiddelbare økonomiske støtte udgør ikke en erstatning og har ikke til formål at godtgøre eller afbøde den skade, der er lidt som følge af forbrydelsen. Støtten kan blive tildelt til dækning af udgifter til kost, logi, transport og tøj samt lægeudgifter og begravelsesudgifter i tilfælde af et unormalt dødsfald. Størrelsen på den umiddelbare økonomiske støtte afhænger af offerets situation som følge af den handling, han/hun er blevet udsat for, og varigheden af den pågældendes økonomiske vanskeligheder. Det maksimale støttebeløb lå i 2007 på 106.607 HUF.

Sidste opdatering: 09/10/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 - Ret til støtte og bistand

Jeg er blevet offer for en forbrydelse – hvem kan jeg henvende mig til for at få hjælp?

Hvis du er offer for en forbrydelse, kan du indgive en anmeldelse på den nærmeste politistation eller ved at ringe til nødopkaldsnummeret 107 eller 112.

Du kan få hjælp fra medarbejderne ved ÁldozatsegítÅ‘ Szolgálat (hjælpetjenesten for ofre) og Jogi Segítségnyújtó Szolgálat (retshjælpstjenesten) på det nærmeste offentlige distriktskontor eller – i hovedstaden – bydistriktskontor. Medarbejderne ved ÁldozatsegítÅ‘ Vonal (hotline for ofre) – gratis i Ungarn, åben 24 timer i døgnet (+36-80-225-225) – tilbyder telefonisk straksbistand.

Országos KríziskezelÅ‘ és Információs Telefonszolgálat (national telefonlinje til krisehåndtering og information – OKIT, Link åbner i nyt vinduehttp://www.ncsszi.hu/national-institute-for-family_-youth-and-population-policy) yder specifik hjælp til ofre for vold i hjemmet og partnervold, mishandlede børn og ofre for prostitution og menneskehandel på telefonnummeret +36-80-205-520.

Hotline for ofre

  • Politiet: 107
  • Generelt nødopkaldsnummer: 112
  • Telefontanú (telefonvidne): +36-80-555-111 (til anonym anmeldelse af en forbrydelse)
  • ÁldozatsegítÅ‘ Vonal (hotline for ofre): + 36-80-225-225 (gratis, åben 24 timer i døgnet, fra Ungarn)
  • Országos KríziskezelÅ‘ és Információs Telefonszolgálat (national telefonlinje til krisehåndtering og information)+36-80-205-520
  • NÅ‘k a NÅ‘kért Együtt az ErÅ‘szak Ellen Egyesület (sammenslutningen "kvinder for kvinder, der står sammen i kampen mod vold"):
    • +36-80-505-101 (telefonlinje for mishandlede kvinder og børn, åben mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 18 til 22, gratisnummer, herunder fra en mobiltelefon))
    • +36-40-603-006 (telefonlinje for ofre for seksualforbrydelser, åben fredag fra kl. 10 til 14, til lokal takst)
  • Patent Egyesület (sammenslutningen "Patent"): 06-70-25-25-254 (juridisk telefonlinje, hvor kvinder, der lever i et voldeligt forhold, kan stille vigtige juridiske og psykologiske spørgsmål, gratisnummer, åben onsdag fra kl. 16 til 18)

Er hjælpen til ofre gratis?

Hjælpetjenesterne for ofre er gratis. Taler du ikke ungarsk, eller hvis du grundet kommunikative handicap har brug for at blive bistået af en professionel tegnsprogstolk, påtager staten sig udgifterne forbundet med oversættelsen og tolkningen.

Hvilken type hjælp tilbyder statens tjenester eller myndigheder?

ÁldozatsegítÅ‘ Szolgálat (hjælpetjeneste for ofre):

  • oplyser dig om dine rettigheder, forpligtelser og muligheder,
  • informerer dig om de sociale, sundheds- og forsikringsydelser, du har ret til,
  • kan yde umiddelbar økonomisk støtte (inden for fem dage fra den dag, hvor forbrydelsen blev begået),
  • yder følelsesmæssig støtte (i givet fald gennem psykologbistand),
  • tilbyder juridisk rådgivning og praktisk hjælp i de meste enkle sager,
  • bekræfter din status som offer,
  • giver mulighed for at anmode om erstatning fra staten for personer, der har lidt alvorlig skade som følge af voldsforbydelsen mod de pågældende og familiemedlemmer til afdøde ofre.

Országos KríziskezelÅ‘ és Információs Telefonszolgálat (national telefonlinje til krisehåndtering og information):

  • yder umiddelbar støtte til borgere (navnlig kvinder og børn), der befinder sig i en krisesituation efter at være blevet mishandlet,
  • kan i tilfælde af utilstrækkelige midler – efter rådgivning – tilbyde muligheden for straks at blive indkvarteret på et hemmeligt opholdssted. Indkvarteringen sker på krisecentre og varer 30 dage, dog med mulighed for forlængelse med højst yderligere 30 dage i behørigt begrundede tilfælde. Hjælpen er gratis, stiller specialister til rådighed på krisecentrene, som bidrager til at finde sikre og langsigtede løsninger og varetager kontakten til familierådgiveren ved den kompetente hjælpetjeneste for familier og børns beskyttelse.

Jogi Segítségnyújtó Szolgálat (retshjælpstjeneste):

  • yder retshjælp inden for enkle sager
  • og sikrer – såfremt de lovmæssige betingelser er opfyldt –
  1. udenretslige tjenester (rådgivning, udarbejdelse af dokumenter), enten gratis eller til en lav pris, og
  2. muligheden for at lade sig repræsentere af en advokat under retssagen og i den forudgående fase (som varetaget af undersøgelsesmyndigheden eller anklagemyndigheden). Godkendes advokatbistanden, vil retshjælpen rent praktisk blive varetaget af beskikkede advokater eller advokatkontorer.

Hvilke typer hjælp tilbyder de ikkestatslige organisationer?

Du kan især få hjælp fra nedenstående civilsamfundsorganistationer:

Fehér GyÅąrÅą Közhasznú Egyesület (den statsanerkendte forening "den hvide ring"):

  • sundhedspleje i tiden efter forbrydelsen,
  • gratis retshjælp,
  • gratis mægling,
  • gratis psykologbistand,
  • i begrundede tilfælde økonomisk hjælp til personer i store vanskeligheder (betinget af, at der er indgivet en anmeldelse til politiet),
  • bistand i forhold til den administrative procedure,
  • henvisning til hjælp fra andre organisationer og institutioner.

NÅ‘k a NÅ‘kért Együtt az ErÅ‘szak Ellen Egyesület (sammenslutningen "kvinder for kvinder, der står sammen i kampen mod vold"):

  • information,
  • praktisk umiddelbar hjælp til personer, der befinder sig i krisesituationer (f.eks. indkvartering på krisecentre, underretning af myndigheder, rådgivning vedrørende det videre forløb og mulighederne),
  • gruppeforløb,
  • retshjælp (i givet fald via advokatbistand).

Eszter Alapítvány Ambulancia (sundhedscenter under fonden "Eszter"):

  • psykologbistand,
  • retshjælp.

Patent Egyesület (sammenslutningen "Patent"):

  • information, rådgivning,
  • arrangering af supplerende rådgivning fra en psykolog eller socialrådgiver,
  • retshjælp til mishandlede kvinder og ofre for vold og kønsdiskrimination.

Névtelen Utak Alapítvány (fonden "Névtelen utak" (tabte veje)):

  • sikker indkvartering,
  • rehabilitering,
  • reintegration.
Sidste opdatering: 09/10/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.