Ofres rettigheder i hvert enkelt land

Frankrig

Indholdet er leveret af
Frankrig

Jeg har været udsat for en forbrydelse – hvor kan jeg henvende mig for at få hjælp og bistand?

Støtteorganisationerne for ofre står opført i en vejviser, der findes på adressen: Vejviser over støtteorganisationer for ofre.

Du kan henvende dig til den støtteorganisation for ofre, der ligger tættest på din bopæl.

Telefonvagt – hjælp til ofre

Hjælpetjenester for bestemte ofre:

  • Børn i fare: 119 – alle dage – 24 timer i døgnet
  • Forsvundne børn: 116 000 – alle dage – 24 timer i døgnet
  • Vold mod kvinder: 3919 – alle dage – mandag til fredag kl. 9-22, lørdag, søndag og helligdage kl. 9-18
  • Voldtægt og seksuelle overgreb: 0 800 05 95 95 – mandag til fredag kl. 10-19
  • Racisme: 01 40 35 36 55 – tirsdag, torsdag og fredag kl. 10.30-13.30
  • Homofobi: 01 48 06 42 41 – mandag til fredag kl. 18-22, lørdag kl. 14-16 og søndag kl. 18-20
  • Mobning i skolen: 3020 – mandag til fredag kl. 9-20 og lørdag kl. 9-18

Er hjælpen til ofre gratis?

Ja, den hjælp, som støtteorganisationerne for ofre yder, er helt gratis.

Hvilke former for hjælp kan jeg få af staten og de statslige myndigheder?

Lægehjælp:

Ofret kan konsultere en læge og få konstateret sine skader i en lægeerklæring ved henvendelse til et hospital.

Vold i hjemmet:

Hvis ofret er i fare, kan det uanset dets ægteskabelige forhold henvende sig til afdelingen for familieretlige sager ved distriktsdomstolen (tribunal de grande instance) som en hasteforanstaltning for midlertidigt at få tilkendt råderetten over sin bolig og få udsat den voldelige partner inden for rammerne af en beskyttelseskendelse.

Juridisk bistand:

Ved hver distriktsdomstol (tribunal de grande instance) finder man et hjælpecenter for ofre, der ledes af en støtteorganisation for ofre. Disse centre oplyser, vejleder og ledsager ofre for forbrydelser og forklarer dem, hvordan retsvæsenet fungerer, og hvordan de sager, der vedrører dem, vil forløbe. Dermed kan ofrene:

  • i påkommende tilfælde blive underrettet om enhver hasteforanstaltning, f.eks. hurtig retsforfølgning
  • blive underrettet om straffesagens forløb.

Ofrene henvises systematisk til den erstatningsordning, hvorfra de eventuelt kan modtage erstatning.

Denne bistand er gratis og fortrolig.

Hvilke former for hjælp kan jeg få af de ikkestatslige organisationer?

Støtteorganisationerne for ofre bistår ofrene under hele sagen og yder gratis rådgivning om juridiske og sociale anliggender samt psykologbistand. Deres repræsentanter kan bistå ofrene i forbindelse med deres sagsanlæg eller indtræden i en sag som civil part. De kan ligeledes være til stede under retsmøderne i straffesagen og hjælpe ofrene med at forstå sagsakterne og de forskellige myndigheders afgørelser.

Disse organisationer kan ledsage ofrene på gendarmerier eller politistationer, hospitaler, ved domstole, socialforsorgen osv. Ofrene kan få oplyst organisationernes adresser og telefonnumre ved domstolene eller på gendarmeriet eller politistationen samt i den vejviser, der findes her.

Ud over de generelle støtteorganisationer for ofre findes der en lang række andre ikkestatsgodkendte organisationer, som er specialiseret inden for bestemte områder såsom personskade, vold i hjemmet, færdselsulykker, lægefejl osv. Nogle af de organisationer, der er specialiseret i hjælp til kvindelige voldsofre, kan stille midlertidige lejligheder til rådighed for kvinderne og deres børn.

Sidste opdatering: 21/01/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website