Ofres rettigheder i hvert enkelt land

Finland

Indholdet er leveret af
Finland

Jeg har været udsat for en forbrydelse — hvor kan jeg henvende mig for at få støtte og bistand?

Støtte til alle ofre for en forbrydelse
– Rikosuhripäivystys (offerrådgivningen), tlf.: (+358) 116 006

Krisecentre for ofre for vold i hjemmet

Onlinekrisecentre

SERI-støttecentre for ofre for seksuel vold (for personer over 16 år):

- Helsinki, Turku, Tampere, Kuopio, Oulu

Krisecenter for voldtægtsofre, Tukinainen

- tlf.: (+358) 0800 97899

Nettitukinainen

Krisecenter for voldtægtsofre, Tukinainen


Støttetjeneste for ofre for menneskehandel

- Modtagelsescenter i Joutseno, tlf.: (+358) 029 54 63 177


Mægling

- mæglingskontorer:

Mægling i straffesager og tvister

Mægling i straffesager og tvister (på engelsk)

Politiet

- nødsituationer: ring 112 (generelt alarmnummer)


Retshjælp

Erstatning for skader i straffesager betalt af det offentlige

- Finlands finansministerium (Valtiokonttori), tlf.: (+ 358) 0295 50 2736

Telefonrådgivning, hjælp til ofre

Telefonrådgivning for ofre, tlf.: (+358) 116 006

Hotline (døgnbemandet), tlf.: (+358) 080 005 005 (ofre for vold i hjemmet og vold mod kvinder)

Krisecenter for voldtægtsofre, Tukinainen, tlf.: (+358) 0800 97899 (ofre for seksuel vold)

Støttetjeneste for ofre for menneskehandel (døgnbemandet), tlf.: (+38) 029 54 63 177 (ofre for menneskehandel)

Er hjælpen til ofre gratis?

Den hjælp, som støtteorganisationerne for ofre yder, er gratis. De tjenester, som krisecentre, modtagelsescentre, krisecentre for ofre for seksualforbrydelser og støttetjenester for ofre for menneskehandel yder, er gratis for klienterne.

Hvilke former for hjælp kan jeg få af staten og de offentlige myndigheder?

Ofre for kriminalitet kan have brug for lægehjælp eller andre medicinske og sociale tjenester, herunder den sociale døgnvagt, hospitalsbehandling og fysisk og psykisk genoptræning. Du kan bruge disse tjenester på samme vilkår som andre klienter.

Krisecentre yder direkte bistand i krisesituationer, sikker indkvartering døgnet rundt og, i alvorlige situationer, psykosocial bistand, rådgivning og støtte. Tjenesterne tilbydes primært til personer og familier, der er blevet eller risikerer at blive udsat for vold i hjemmet. Nogle af disse tjenester udbydes af organisationer. Tilrettelæggelsen af krisecentrenes tjenester varetages af det nationale institut for sundhed og trivsel.

Støttetjenesten for ofre for menneskehandel er en offentlig myndighed, der har til opgave at sikre, at ofrenes rettigheder respekteres. Støtten omfatter sikker indkvartering, sundhedsydelser, sociale ydelser, tilskud ved ankomst eller grundlæggende indkomststøtte, retshjælp og juridisk bistand, en kontaktperson med ansvar for straffesagen og tolkning og oversættelse. Ud over støttetjenesten yder andre organisationer bistand til ofre for menneskehandel.

Du har ret til juridisk bistand i forbindelse med en eventuel anmeldelse, afhøring og retssag. Bistanden kan ydes af en advokat, en offentlig juridisk rådgiver eller en beskikket juridisk rådgiver.

Personer med lav eller mellemhøj indkomst kan have adgang til retshjælp på det offentliges regning. I så fald betaler staten helt eller delvist advokatsalæret. Du kan ansøge om retshjælp ved retshjælpskontoret eller via en elektronisk kontaktadresse. Du kan også bede et advokatfirma om at ansøge om retshjælp på dine vegne.

I tilfælde af vold i hjemmet, seksualforbrydelser eller alvorlige forbrydelser mod dit liv, dit helbred eller din frihed kan domstolen udpege en rådgiver og en kontaktperson. I dette tilfælde udbetaler staten støtte uanset din indtægt.

Du kan henvende dig til kontaktpersonen på de forskellige trin i behandlingen af en straffesag. Du kan selv vælge kontaktperson. Kontaktpersonen kan være til stede under retsmøder og retssager, men i visse situationer kan hans eller hendes tilstedeværelse være begrænset. Offerrådgivningen kan f.eks. gratis udpege en kontaktperson med den relevante uddannelse. De generelle støttetjenester for ofre, der ydes af offerrådgivningen, finansieres af justitsministeriet og ydes som led i en offentlig serviceforpligtelse.

Hvilke former for hjælp kan jeg få af ikkestatslige organisationer?

Mange organisationer tilbyder støtte, rådgivning og bistand til ofre for kriminalitet. Offerrådgivningen yder støtte ved alle former for kriminalitet og straffesager samt væsentlig rådgivning til ofrene om udøvelsen af deres rettigheder. Ofre for vold i hjemmet kan få beskyttelse og støtte fra krisecentre samt telefonstøtte og ambulant behandling. Nogle kommuner yder særlig støtte til ofre for seksualforbrydelser og til kvinder med indvandrerbaggrund samt støtte til pårørende til drabsofre.

Støttetjenester ydet af organisationer

Telefonrådgivning – hjælp til ofre

Støtte til alle ofre for kriminalitet, herunder vidner og pårørende til ofre. Bistand og rådgivning til ofre om udøvelse af deres rettigheder i forbindelse med straffesager. National hotline, juridisk rådgivning pr. telefon, onlinehotline. Lokal kontaktperson.

- telefonrådgivning, tlf.: (+358) 116 006 (gratis)
- juridisk rådgivning, tlf.: (+358) 0800 161 177 (gratis)

Hotline

Telefonisk bistand døgnet rundt til ofre for vold i hjemmet og vold mod kvinder, tlf.: (+358) 080 005 005 (gratis)

Sammenslutningen af krisecentre

Krisecentre for personer, der er blevet eller risikerer at blive udsat for vold i hjemmet, og som har brug for hjælp og midlertidig indkvartering for at undslippe vold. Bistand uden indkvartering for at løse problemer med vold i hjemmet og forebygge kriser. Rådgivning pr. telefon, samtaler med en person, som er uddannet i at yde støtte i voldssituationer, samtalegrupper eller indkvartering i en almennyttig bolig.

Onlinekrisecentre

Websted for sammenslutningen af krisecentre: bistand til alle, der er berørt af vold.

Krisecenter for voldtægtsofre, Tukinainen

Støtte og bistand til ofre for seksuel vold eller seksuelle overgreb og deres pårørende. Også onlinehjælp.

- krisetelefon: tlf.: (+358) 0800 97899 (gratis)

- juridisk rådgivning: Tlf. (+358) 0800 97895 (gratis)

Monika-Naiset liitto ry

Lettilgængelige faciliteter, juridisk bistand og sikker indkvartering af indvandrerkvinder og indvandrerbørn, der har været udsat for vold. Hjælp på mange sprog, herunder fra kontaktpersoner.

- hotline: (+358) 0800 05058 (gratis)

- krisecenter i Mona, tlf.: (+358) 045 639 6274 (døgnåbent)

Hotline for kvinder

Rådgivning og støtte til kvinder og piger, der er berørt af vold, oplysninger via internettet og pr. telefon.

- tlf.: (+358) 0800 02400 (gratis)

Pro-tukipiste (støttecenter)

Sundheds- og støttetjenester for prostituerede, støtte til ofre for menneskehandel.

HUOMA - Henkirikoksen uhrien läheiset ry

Støtte til pårørende til ofre for kriminalitet.

- tlf.: (+358) 050 401 2230

https://www.huoma.fi/

MIELI Suomen Mielenterveys ry

Bistand i livskriser.

- krisenummer, tlf.: (+358) 09 2525 0111 (døgnbemandet)

Suvanto ry - Turvallisen vanhuuden puolesta

Bistand, støtte fra personer i samme situation og juridisk rådgivning for ældre, der er blevet udsat for vold og mishandling.

- SUVANTO-hotlinen, støttetjeneste: (+358) 0800 06776 (gratis)

Sidste opdatering: 05/02/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.