På det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. E-Justice-portalen vil – i overensstemmelse med en aftale med Det Forenede Kongerige – fortsat indeholde relevante informationer vedrørende Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2024.

Ofres rettigheder i hvert enkelt land

England og Wales

Indholdet er leveret af
England og Wales

Hvad er proceduren for at kræve erstatning fra gerningsmanden? (f.eks. en retssag, civilretligt krav, adhæsionsproces)

Erstatningsordningen for skader som følge af kriminalitet af 2012 (Criminal Injuries Compensation Scheme 2012)

Erstatningsordningen for skader som følge af kriminalitet er en statsfinansieret ordning, der har til formål at kompensere uskyldige ofre for voldsforbrydelser i Storbritannien. Myndigheden for erstatningsordningen for skader (Criminal Injuries Compensation Authority - CICA), administrerer ordningen og afgør alle ansøgninger om erstatning. Ikke alle ansøgninger om erstatning vil blive imødekommet. Du skal være berettiget efter ordningens regler.

Vejledning om ordningen kan findes her

Du kan starte et program her

Erstatning tilkendt af domstolene

Magistrates' court kan tilkende erstatning på op til maksimalt 5.000 GBP pr. anklage. Crown Court har ubegrænsede beføjelser, men bør tage hensyn til gerningsmandens midler.

Erstatningen fastsættes til det beløb, som retten finder hensigtsmæssigt under hensyn til bevismaterialet og anklageren og forsvarerens indlæg i sagen.

Domstolene tillægger erstatningsspørgsmålet betydelig vægt og skal afgive en begrundelse, hvis de afviser at yde erstatning.

Flere oplysninger om erstatningssager fra Crown Court findes her:

Civilretligt krav

Det er dig, der i din egenskab af offer afgør, om du vil anlægge en civil sag med krav om erstatning. Det kan dog påvirke andre erstatningskrav. Det kan være en god ide at søge juridisk rådgivning.

Oplysninger om, hvordan du fremsætter et krav, findes her

Domstolen pålagde gerningsmanden at betale erstatning/kompensation til mig. Hvordan sørger jeg for, at gerningsmanden betaler?

Gennemtvingelse af afgørelser om betaling af erstatning er en sag for domstolene.

Hvis gerningsmanden ikke betaler, kan staten betale mig et forskud? Under hvilke betingelser?

Nej - der findes ingen regler om forskudsvis udbetaling af erstatning, der tilkendes af en domstol i England og Wales.

Er jeg berettiget til erstatning fra staten?

Du kan være berettiget hertil inden for rammerne af erstatningsordningen for skader som følge af kriminalitet. Mere information findes her:

Har jeg ret til erstatning, hvis gerningsmanden ikke bliver dømt?

Efter erstatningsordningen for skader som følge af kriminalitet kan du stadig være berettiget til at blive tilkendt erstatning, selv om din overfaldsmand ikke er kendt eller ikke er dømt. Yderligere information findes her

Er jeg berettiget til en nødudbetaling, mens jeg venter på afgørelsen af mit erstatningskrav?

Hvor CICA har besluttet, at du er berettiget til en betaling, men ikke kan træffe en endelig afgørelse herom med det samme, så kan de overveje at foretage en midlertidig betaling. Hvis de ikke er i stand til at træffe en endelig afgørelse, skyldes dette sandsynligvis, at de venter, indtil langtidsvirkningerne af din skade er kendt.

Yderligere information findes her
Sidste opdatering: 19/10/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.